Abstracts fra SMFs årsmøde 1997 (258KB) - Sundhedsstyrelsens ...

miljoogsundhed.sst.dk

Abstracts fra SMFs årsmøde 1997 (258KB) - Sundhedsstyrelsens ...

Reproduktionsforstyrrelser hos mænd:Miljømæssige aspekter.Af Niels E. Skakkebæk, Afdeling for Vækstog Reproduktion, Rigshospitalet.Gennem de sidste fem år har der været stigendeinteresse for publikationer om trends medhensyn til forekomst af visse abnormiteter i demandlige reproduktionsorganer, inkl. kryptorkisme,hypospadi og testikelkræft samt nedsatsædkvalitet. I foredraget gennemgås den nyerelitteratur om sædkvalitet hos mænd i normalbefolkningen,og der lægges vægt på kontroversielleforhold. Det beskrevne fald i sædkvalitet,som er registreret i nogle lande, koblesifølge en hypotese til en observeret kraftigstigning i antallet af mænd, som får testikelkræft.Der lægges endvidere vægt på behovetfor prospektive undersøgelser og udviklingaf biomarkører, som bl.a. kan finde anvendelseved karakterisering af de subpopulationer, somindgår i de videnskabelige undersøgelser.I flere vestlige lande, inkl. Danmark, fokuserespå de såkaldte "hormone disrupters" som enmulig ætiologisk faktor. Disse stoffer, som findesudbredt i miljøet, har både østrogenlignendeog antiandrogenlignende effekter. Derfindes efterhånden flere internationale rapporter(inkl. nedenstående) om problemerne. Disseindeholder ikke blot beskrivelser af problemernesomfang, men tager også stilling til nødvendighedenaf ny forskning for at afklare problemernesomfang og den hypotetiske rolle, som"hormone disrupters" måtte spille. Nedenståendeartikel og anden litteratur om emnet kanrekvireres hos forfatteren.Litteratur:Toppari J, Larsen JC, Christiansen P, GiwercmanA, Grandjean P, Guilette LJJ, Jégou B,Jensen TK, Jouannet P, Keiding N, Leffers H,McLachlan JA, Meyer O, Müller J, Rajpert-DeMetz E, Scheike T, Sharpe R, Sumpter J,Skakkebæk NE: Male reproductive health andenvironmental xenoestrogens. Environ HealthPerspec Suppl 104: 741-803, 1996.Aktiviteter i "Forskningscenter for østrogenlignendestoffer" samt en oversigt overeffekter i det akvatiske miljø.Af Poul Bjerregaard, "Forskningscenterfor østrogenlignende stoffer", Odense Universitet.Arbejdet i "Forskningscenter for østrogenlignendestoffer" er organiseret i fem projekter,hvori 10 forskellige institutioner deltager.Nedenstående liste med projekttitlerne antyderforskningsområderne, ligesom projektledere ogdeltagende institutioner er nævnt.• Vitellogenin som biomarkør ved screeningfor kemikaliers østrogene effekt: Induktionaf vitellogenin, reproduktion og kønsudvikling.P. Bjerregaard, Biologisk Institut,Odense Universitet.• Kvantitative analyser af hormonlignendestoffers effekter på dyrs seksualadfærd. E.Baatrup, Biologisk Institut, Aarhus Universitet.• Udvikling af reproduktionsscreeningstestmed krebsdyr til påvisning af stoffer medhormonlignende effekter. K.O. Kusk, IMT,DTU, & B.H.-Sørensen, FarmaceutiskHøjskole.• Hormonlignende stoffers forekomst ogvirkning på reproduktionen. I. Udvikling afkorttidstests. II. Validering af korttidstestsog udvikling af biomarkører. N. E. Skakkebæk,Afdeling for Vækst & Reproduktion,Rigshospitalet, & P. Grandjean,Miljømedicin, Odense Universitet.• Hormonlignende stoffers påvirkning afgonadernes kønsudvikling og tab af kønsceller.A.G. Byskov, Reproduktionsbiol.Lab., Rigshospitalet, N. Tommerup, Inst.Med. Biokemi & Genetik, KøbenhavnsUniversitet,. Greve, KVL, & L.G. Westergaard,Fertilitetsklinikken, OUH.24


De levnedsmiddelrelaterede stoffer kan entenstamme fra råvarerne, levnedsmidlernes forædlingeller deres emballage. Det er kun et lilleantal af de mange stoffer, som mennesker ogdyr eksponeres for, der er undersøgt for hormonlignendeeffekter. Det er sandsynligt, atmange hormonlignende stoffer endnu ikke eridentificeret, selvom man må antage, at kemikaliermed en kraftig østrogenvirkning eller andenpåvirkning af kønshormonerne, og som erundersøgt i flergenerations dyreforsøg, alleredeer blevet afsløret.De stoffer, som underkastes en obligatorisktestning, herunder reproduktionsstudier førmarkedsføringen, omfatter tilsætningsstofferog pesticider samt nye kemiske stoffer og produkter,som er introduceret inden for EU istørre mængder siden begyndelsen af 80'erne.Trends in sex-ratio, testicular cancer andmale reproductive hazards: are theyconnected?Af Henrik Møller,Center for Registerforskning.In the last few decades, the male proportion ofnewborn babies has been decreasing in severalpopulations. The changes are very small andwithout practical importance per se, but theunderlying biological mechanisms are notknown. In the same period, testicular cancerincidence has increased, and there have beenindications of decreasing sperm counts in menin several populations. The available knowledgeon factors that influence the sex-ratio inhumans supports the idea that an excess ofgirls in the offspring of a man may be an indicatorof reproductive hazards. Data from aDanish case-control study show strong associationsbetween testicular cancer, low fertilityand a low M:F sex-ratio in the offspring. It isproposed as a hypothesis that there may existcommon aetiological factors for testicular cancer,low fertility and low offspring sex-ratio,and that a search for the causal factors involvedmay focus on agents that can act prenatallyto disrupt the normal development anddifferentiation of the male reproductive organs.Luftkvalitet og befolkningseksponering.Af Ole Hertel, Finn Palmgren og SteenSolvang Jensen, Danmarks Miljøundersøgelser.Hovedparten af Europa´s befolkning bor i dag itætbefolkede byområder, hvor luftforureningfra specielt trafik kan have indflydelse på befolkningssundheden.Dette har, specielt i udlandet,ført til gennemførelsen af en række epidemiologiskeundersøgelser. I de senere år harder også i Danmark været en stigende fokus påeffekterne af human eksponering for luftforurening.Det foreliggende indlæg giver en gennemgangaf det arbejde, som pågår på DMUmed udvikling og anvendelse af forskelligeværktøjer til belysning af befolkningseksponeringfor luftforurening.Luftkvalitetsmålinger i danske byer foregår idet Landsdækkende Luftkvalitetsmåleprogram(LMP), som forestås af DMU, og i Københavnsområdetsuppleret med HovedstadsområdetsLuftovervågningsenhed (HLU), som foreståsaf Miljøkontrollen i København. I disseprogrammer måles forureningsnivauer i trafikeredegader og baggrundsluften (over tagniveau)i København, Odense og Aalborg.Luftkvalitetsniveauerne i byområder variererbetydeligt i tid og sted. Det sidste gælder fragade til gade såvel som inden for den enkeltegade, hvor niveauerne til et givet tidspunkt kanvære op til en faktor 6 forskellige på to overfor hinanden beliggende fortove.Målinger af luftkvalitet kan ikke udføres allesteder, og endvidere er der behov for vurderingaf effekten af f.eks. forskellige tiltag gennemscenarieundersøgelser. Derfor suppleres målingerneinden for LMP med beregninger bl.a.med DMU´s gadeluftkvalitetsmodel OSPM(Operational Street Pollution Model). OSPM erblevet testet mod luftkvalitetsmålinger i enrække lande, og har i den forbindelse vist sig26


som et stærkt værktøj til kortlægning af luftkvalitetsniveaueri bygader.I forbindelse med bl.a. det Strategiske Miljøforskningsprogramer der på DMU arbejdetmed at udvikle egentlige eksponeringsmodellerbaseret på kortlægninger med OSPM. I forbindelsemed et samarbejdsprojekt mellem DMUog Arbejdsmiljøinstituttet blev det vist, atOSPM kunne reproducere de målte eksponeringsniveauerfor Københavnske Buschaufførerog Postbude i deres arbejdsmiljø. I et andetprojekt, koordineret af Kræftens Bekæmpelse,blev OSPM anvendt til at bestemme eksponeringaf børn i forbindelse med en undersøgelseaf mulige sammenhænge mellem eksponeringfor luftforurening fra trafik og udviklingenaf børnekræft. Endelig er et ph.d.-projektvedrørende udviklingen af befolkningseksponeringsmodellerunder gennemførelse påDMU ( ved Steen Solvang Jensen).I det foreliggende indlæg vil der specielt blivelagt vægt på at beskrive de på DMU-ATMI anvendtemetoder til studier af luftkvalitet og humaneksponering."Er luftforureningen i Køge et sundhedsproblem?"En embedslægeassistents personligeoplevelse af en stor og kompliceretmiljøsag.Af Birgitte Barfod,Embedslægerne i Roskilde.Embedslægeinstitutionens deltagelse i forbindelsemed forskellige undersøgelser af luftforureningeni Køge omtales.Embedslægeassistenten gennemgår kort, kronologisksin oplevelse af den store og kompliceredemiljøsag, herunder hvorledes resultaterfra rapporter kan læses forskelligt af forskelligeinvolverede.Nogle af resultaterne fra dels Embedslægeinstitutionensundersøgelser, dels den store undersøgelsefra DMU trækkes frem, og der nævneseksempler på, at forløbet af en sag kankompliceres, når forskellige interesser er involveret.Der er ikke noget endegyldigt svar på spørgsmåletom luftforureningen i Køge er et sundhedsproblem,men sagen har rejst mangespørgsmål, herunder:• Kan vi regne med, at gældende B-værdiermed deres indbyggede sikkerhedsfaktorer,hvis de overholdes, sikrer os imod påvirkningaf sundheden?• Hvornår skræmmer vi borgerne unødigt, oghvornår forholder vi dem viden?• Giver det grund til overvejelse i Danmark, atlederen af den miljømedicinske sektion vedBoston University David Ozonoff har denopfattelse, at embedslæger i USA har lavtaktivitetsniveau med hensyn til risikovurderinger,fordi de modtager trusler fra virksomhederne?• Hvor går grænsen mellem risikovurderingog risikohåndtering?• Er forureningen i Køge "As Low AsReasonable Achievable"?In vitro og in vivo østrogen aktivitet afflavonoider fra frugt og grønt. Vigtighedenaf biotilgængelighed og metabolisme.Af Vibeke Breinholt, Alireza Hossaini,Connie Brouwer og John Larsen.Veterinær- og Fødevaredirektoratet.Den østrogene aktivitet af treogtyve levnedsmiddelrelevanteflavonoider blev testet i en rekombinantgærassay, der udtrykker den humaneøstrogenreceptor, og i humane østrogenafhængigeMCF7 brystcancerceller. Næsten 2/3af de undersøgte flavonoider inducerede etsignifikant østrogenrespons i begge screeningssystemer.De mest østrogene flavonoider varapigenin (4´,5,7-trihydroxyflavon), kaempferol(3,4´,5,7-tetrahy-droxyflavon), naringenin(4´,5,7-trihydroxyflava-non), de fire isoflavo-27


Formaldehyd er en gasformig VOC. Selvomder i forbindelse med kontrolforanstaltningeraf træmaterialers formaldehydemission er sketen generel reduktion i formaldehyds forekomsti indeklimaet og i afgasning fra træprodukter,er det vanskeligt at se et tilsvarende fald i klageprocentenover indeklimasygen. Det er derfornærliggende at se på andre kilder, sommedvirkende årsag til indeklimasygen, for altandet lige er det sandsynligt, at luftforureningeni en eller anden form er medvirkende årsagtil en forværring af det oplevede indeklima.For eksempel har der ikke været fokuseret påde uorganiske oxidanter, som ozon og nitrogenoxider,sandsynligvis fordi deres koncentrationeri indeklimaet generelt, især ozons, harværet så lave, at deres påvirkning af indeklimaet/luftkvalitetenblev vurderet som ringe.Nyere undersøgelser peger imidlertid på, at kemiskereaktioner mellem VOC’er og oxidanter,f.eks. ozon, foregår i indeklimaet. Reaktionernekan være ansvarlige for øget indeklimasyge.VOC’erne, der reagerer med ozon har enumættet struktur, f.eks. terpener fra citrusolier,men byggematerialer med umættet polymerstrukturreagerer også, under dannelse af slimhindeirriterendestoffer. De fleste af disse stoffer,har enten et lavt irritationsestimat ellersandsynligvis en lav lugttærskel.Både felt- og laboratorieundersøgelser pegerogså på, at der endnu kun er målt på relativt inaktivestoffer i indeklimaet, og at ikke kunslutprodukterne af de kemiske reaktioner, menogså de mellemprodukter (der har tilstrækkeliglevetid) kan forårsage gener i luftvejene. Detbetyder, at de traditionelt målte VOC’er i indeklimaeti mindre grad er ansvarlige for slimhindeirritation,men nok i forhold til påvirkningaf luftkvaliteten, fordi deres koncentrationerkan ligge over deres lugttærskler. Reaktionerneog dermed slutprodukternes dannelserer delvis afhængige af temperaturen og denrelative fugtighed, der begge er vigtige parametre,der i sig selv påvirker den selvoplevedeluftkvalitet. Reaktionsprodukterne, som dannes,kan også transporteres ned i luftvejene viaadsorption på støvpartikler.Flere epidemiologiske studier har vist en sammenhængmellem klageprocent, især øjen- ogluftvejsirritation, og brugen af kontormaskiner.Det er kendt, at disse afgiver ozon foruden diverseandre luftforureninger. Der er også studier,der har påpeget en vis sammenhæng mellemklageprocent og dels summen af forsvundneVOC’er i indeklimaet og dels formaldehydsforekomst. Og en epidemiologisk undersøgelseviste, at især kontormedarbejdereog skovarbejdere på dage med høje ozonkoncentrationer(> 50 µg/m 3 ) i forhold til dagemed et lavere ozonindhold (< 50 µg/m 3 ) havdeen højere nasalmodstand end andre grupper.Årsagen til dette forklares ved dels reaktionermellem ozon og byggematerialeoverflader ogafgasninger derfra, dels reaktioner mellem terpenerfra træ og umættede kulbrinter fra motorsavsarbejdet.Indeklimaafdelingen har fået støtte fra Arbejdsmiljøfondettil at undersøge om blandingermellem umættede VOC’er og ozon er mereslimhindeirriterende end stofferne enkeltvis.Projektet forventes afsluttet til efteråret 1998.Litteratur:Baker, H. (1997) ”Chemical Warfare at Work”,New Scientist, 21 June 1997, p. 30-35.Clausen, P.A., Wolkoff, P. ”Degradation Productsof Tenax TA Formed During Sampling andThermal Desorption Analysis: Indicators ofReactive Species Indoors”, Atmos. Environ., 31(1997) 715-725.Wolkoff, P., Clausen, P.A., Jensen, B., Nielsen,G.D., Wilkins, C.K. ”Are We Measuring theRelevant Indoor Pollutants?”, Indoor Air, 7 (1997)92-106.30


In vitro metoder til identifikation af kemiskerisikofaktorer.Af Eva Selzer Rasmussen,Veterinær- og Fødevaredirektoratet.Der findes ikke offentligt tilgængelige toksikologiskedata for ca. 75% af de eksisterende kemiskestoffer, og for mange af de resterendestoffer savnes der data for specielt subakutteog kroniske effekter. Anvendelse af data fraanaloge stoffer og kvantitative strukturaktivitetsrelationer(QSARs) spiller derfor en betydningsfuldrolle ved identifikation af mulige kemiskerisikofaktorer, og i den praktiske risikovurderingpå forskellige områder. QSARs forekommerspecielt at være lovende til brug vedforudsigelse af miljømæssige effekter ogaspekter vedr. lokalirritation. De eksisterendeOECD guideline forsøg, der bruges til humantoksikologiskerisikovurderinger er hovedsageligtbaserede på brug af dyreforsøg, men alternativemetoder bliver i stigende grad anvendt.Igennem en længere periode er der indvundeterfaringer ved brug af bakterielle systemer ogceller fra pattedyr til screening for kræftfremkaldendeeffekter. For at reducere testningen afstærkt irriterende og ætsende stoffer i dyreforsøg,bruges der indledende en række fysiskkemiskeparametre og data fra in vitro forsøg.Mange forskellige in vitro tests bruges i dag afindustrien til identificering af ikke-irriterendeog stærkt irriterende stoffer. Forskellige nationalemyndigheder accepterer in vitro resultatertil klassificering og mærkning af stærkt øjenirriterendestoffer, men ingen in vitro test fordenne type effekt er endnu internationaltaccepteret. Resultater opnået i en lang rækkenationale og internationale programmer for valideringaf in vitro tests for øjenirritation præsenteres,og problemer omkring validering ogaccept af alternative test metoder vil blive diskuteret.Miljøovervågning gennem sundhedsmæssigemiljøindikatorer.Af Anne Rindel, Stadslægen, og Arne ScheelThomsen, Embedslægeinstitutionen forKøbenhavns Amt og Frederiksberg.Indsatsen mod sundhedsskadelige forureningsstofferi miljøet reguleres typisk v.hj.a. grænseværdierfor stoffernes forekomst i forskelligemedier som vand, luft, fødevarer m.v. Dissegrænseværdier fastsættes efter bestemte procedurerog har til formål at sikre mod skadevirkninger,men der inddrages også administrativeog økonomiske overvejelser. Overholdelse afsådanne grænseværdier kan således ikke altidsiges at sikre mod skadevirkninger. Endeligforekommer der i større eller mindre udstrækningoverskridelser af grænseværdier, såledesat vi i dagligdagen udsættes for stoffer i koncentrationer,der kan virke skadelige.Erfaringen viser, at indsatsen over for de skadeligestoffer ofte styres af, hvad der pludseligbliver opmærksomhed omkring, mere end afhvor stor den sundhedsmæssige gevinst vil blive.Der er derfor både internationalt og nationalten stigende interesse for også at inddrageet kvantitativt sundhedsmæssigt aspekt ved prioriteringaf indsatsen mod sundhedsskadeligeforureninger i miljøet. Det er imidlertid sjældentmuligt umiddelbart at fastslå virkningernesomfang. Der mangler oplysninger om mangestoffers giftighed, dosis-effekt-forhold,kombinationsvirkninger, koncentrationer forskelligesteder og befolkningens varierendeeksponering for stofferne. WHO m.fl. har behandletproblemstillingen i forskellige rapporter,som bl.a. giver forslag til hvilke indikatorer,man bør følge på miljøområdet, og herunderinddrage kvantitative aspekter.Med udgangspunkt i embedslægeinstitutionernesforpligtelse til at følge sundhedsforholdenei området blev der i 1996 dannet en arbejdsgruppemed repræsentanter for Stadslægen,Embedslægeinstitutionen for Københavns amtog Frederiksberg, Miljøkontrollen i København,Københavns amts tekniske forvaltning31


og Miljø- og Levnedsmiddelkontrollen på Frederiksberg.Arbejdsgruppen satte sig som overordnetmål at beskrive miljøforureningenssundhedskadelige effekt hos hovedstadsområdetsbefolkning med det formål at styrke mulighedernefor en prioriteret forebyggende indsatspå miljøområdet.Ud fra WHO´s rapporter er det som et delprojektbesluttet at afgrænse problemstillingen tilen beskrivelse af virkningen af luftens forureningmed 6 bestemte stoffer/stofgrupper, nemligpartikler, nitrogendioxid (NO 2 ), svovldioxid(SO 2 ), ozon (O 3 ), benzen og polyaromatiskehydrocarboner (PAHér). For at arbejdet skullehave et realistisk omfang er der taget udgangspunkti foreliggende litteraturgennemgange ogeksisterende målinger. Arbejdsgruppen er igang med at gennemgå stofferne ud fra den aktuelleviden om luftkoncentrationerne i hovedstadsområdetog den basale viden om stoffernessundhedsskadelige effekt. I det omfang, deter muligt, vil der ud fra viden om dosis-effektsammenhængeblive foretaget kvantificering afskadevirkningerne. Disse beregninger er behæftetmed en ikke ubetydelig usikkerhed, ogdet er tit nødvendigt at foretage skøn.Det er dog arbejdsgruppens opfattelse, at delprojekteter af interesse for politikere, administratorerog borgere, der beskæftiger sig medmiljøspørgsmål. Selv om vurderingerne vil blivejusteret i takt med ny viden på området, vilde aktuelle grove vurderinger dog kunne giveet fingerpeg om, hvorledes indsatsen bør prioriteres.Såfremt dette redskab viser sig at have interesse,er det planen, at arbejdsgruppen vil udvidevurderingerne med andre stoffer og andreforureningsmedier, ligesom de allerede foretagnevurderinger vil blive opdateret. På længeresigt vil forhold af særlig interesse kunneudpeges som de indikatorer, der bør følgesfremover.Miltbrand, biopesticid og levnedsmiddelforgiftning– én og samme bakterie?Af Lars Andrup,Arbejdsmiljøinstituttet.Den første bakterie, som éntydigt blev identificeretsom årsag til en bestemt sygdom varBacillus anthracis. Robert Koch isolerede i1876-77 denne bakterie fra dyr, som døde afmiltbrand, rendyrkede den og genskabte sygdommeni forsøgsdyr ved anvendelse af denrendyrkede stamme. Denne tilgang blev seneretil de berømte Koch’s postulater. Det var endvidereBacillus anthracis, som Pasteur nogle årsenere svækkede så den kunne anvendes somden første bakterielle vaccine. Bacillus anthraciser vedblevet at være en uhyre interessantbakterie. Den er involveret i biologisk krigsførelse,er årsag til forskellige arbejdsmiljømæssigesygdomme (f.eks. woolsorters disease; endødelig lungeinfektion); endelig har den enlang række medicinske, veterinære og miljømæssigeaspekter.Bacillus cereus er en relativ velkendt årsag tillevnedsmiddelforgiftning. De enterotoksiner,som er ansvarlige for symptomerne, er først fornyligt blevet delvist identificeret. Der er ikketale om meget potente stoffer; der skal såledestypisk over en million bakterier til at give enforgiftning.Bacillus thuringiensis har vist sig at være entrofast allieret i kampen mod skadelige insekter,idet den producerer nogle stoffer, som eryderst toksiske for visse insektlarver. Det erdyrere at fremstille og anvende insektbekæmpelsesmidlerbaseret på Bacillus thuringiensis(biopesticider) end at benytte de traditionellekemiske midler, men når biopesticidernealligevel er interessante, skyldes det blandtandet, at forekomsten af resistente insekter ermeget lav, at der ikke er nogen forurening vedbrugen, at biopesticiderne ikke er skadelige forandre dyr, og at de er simple at fremstille.32


Nye genetiske og molekylær-biologiske undersøgelser har vist,at kromosomerne i disse tre bakterier stort set eridentiske. Men plasmiderne – de små stykkerselvstændigt DNA –afgør de patogene egenskaber.Den eneste forskel på Bacillusanthracis, Bacillus cereus ogBacillus thuringiensis er,tilsyneladende, deresindhold af plasmider!Og disse plasmider kan,ved naturlig gensplejsning,overføres mellem bakterier.Bacillus cereusPå Arbejdsmiljøinstituttet har vistuderet Bacillus thuringiensis ogBacillus anthracisBacillus thuringiensisBacillus cereus og deres evne til at udveksleDNA med hinanden og med andre bakterier. Vihar opdaget flere nye DNA-udvekslingssystemer og vist,at nogle få plasmidholdige bakterier kan ”sprede” dette plasmid tilmilliarder af plasmidløse bakterier på nogle timer. Indsigt i bakteriersevne til at udveksle DNA er værdifuld information ved risikovurderinger afgensplejsede bakterier og for forståelse af f.eks. fremkomsten af antibiotika-resistente bakterier.33

More magazines by this user
Similar magazines