FreMgang, FornYelse og TrYgHed - Statsministeriet

forskningsplatformen.vand.dk

FreMgang, FornYelse og TrYgHed - Statsministeriet

F R E M G A N G , F O R N Y E L S E O G T RY G H E DStrategi for Danmark i den globale økonomiREGERINGEN APRIL 2006


F R E M G A N G , F O R N Y E L S E O G T RY G H E DStrategi for Danmark i den globale økonomi – de vigtigste initiativerPublikationen kan bestilles hos:Schultz InformationHerstedvang 12DK-2620 AlbertslundTelefon: 43 63 23 00E-mail: Schultz@schultz.dkPublikationen kan hentes på www.globalisering.dkPublikationen kan også hentes på ministeriernes hjemmesider:Statsministeriet www.stm.dkØkonomi- og Erhvervsministeriet www.oem.dkFinansministeriet www.fm.dkUndervisningsministeriet www.uvm.dkMinisteriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling www.vtu.dkOplag: 17.000Pris: GratisISBN: 9788778622204ISBN: Elektronisk udgave 9788778622211Design: DatagrafTrykt i Danmark, april 2006 af: Datagraf


F R E M G A N G , F O R N Y E L S E O G T RY G H E DStrategi for Danmark i den globale økonomi


IndholdsfortegnelseFremgang, fornyelse og tryghed.............................................................................61. Verdens bedste folkeskole.................................................................................121. Folkeskolelovens formålsparagraf skal sætte fokus på faglige .kundskaber og videre uddannelse................................................................142. Læsning, matematik, naturfag og engelsk skal styrkes................................153. Evalueringer og test skal målrette undervisningen, så alle børn får .faglige udfordringer.......................................................................................174. Alle børn skal have en god start i skolen......................................................195. Der skal være ro og respekt om undervisningen..........................................206. Undervisningen skal have globalt perspektiv...............................................217. Elever i folkeskolen skal arbejde systematisk med idéudvikling..................228. Lærerne skal være specialister.....................................................................239. Skoleledernes pædagogiske ledelse skal styrkes…....................................2410. Kommunernes ansvar for folkeskolen skal stå klart og løftes bedre............252. Alle unge skal have en ungdomsuddannelse...................................................261. Kommunerne skal have et klart ansvar for, at alle unge får en .ungdomsuddannelse....................................................................................282. Arbejdsgiverne skal sikre praktikpladser nok...............................................293. Erhvervsuddannelserne skal passe til både de bogligt svage og .stærke elever................................................................................................304. Erhvervsgrunduddannelsen skal give flere unge en uddannelse..................315. Frafaldet på ungdomsuddannelserne skal ned............................................326. Erhvervsuddannelserne skal uddanne til nutidens og fremtidens .arbejdsmarked..............................................................................................333. Sammenhæng i uddannelsessystemet og god vejledning.............................341. Vejledningen skal være professionel ............................................................362. De unge skal kunne se uddannelsernes jobmuligheder...............................373. God overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelser.................................384. God overgang fra ungdomsuddannelser til videregående uddannelser.......39 .4. Mindst halvdelen af alle unge skal have en videregående uddannelse.........401. De gymnasiale uddannelser skal forberede de unge bedre til at .læse videre....................................................................................................422. Uddannelserne skal være attraktive, og det store frafald skal ned..............433. Flere skal tage en uddannelse inden for teknik, natur eller sundhed...........444. De unge skal have en klar tilskyndelse til tidligere start...............................455. Uddannelserne skal tilrettelægges, så forsinkelserne bliver mindst .mulige...........................................................................................................465. Uddannelser med globalt perspektiv................................................................481. Unge skal være bedre til sprog og have større indsigt i andre .kulturer og samfund......................................................................................502. Mange flere danske studerende skal have mulighed for at uddanne .sig i udlandet................................................................................................513. Danske uddannelser skal være internationalt attraktive...............................524. Flere dygtige udenlandske studerende til Danmark.....................................536. Korte og mellemlange videregående uddannelser i verdensklasse..............541. Færre og stærkere uddannelsesmiljøer........................................................562. Nye uddannelser til nye behov.....................................................................573. Alle korte og mellemlange videregående uddannelser skal leve op .til internationale standarder..........................................................................584. De mellemlange videregående uddannelser skal baseres på nyeste .viden og bedre praktik..................................................................................595. De korte videregående uddannelser skal målrettes arbejdsmarkedets .behov............................................................................................................606. Alle lærere skal være gode til at undervise...................................................617. Universiteter i verdensklasse.............................................................................621. Universiteternes basismidler skal fordeles efter kvalitet...............................642. Sektorforskningen skal integreres i universiteterne......................................653. Alle universitetsuddannelser skal leve op til internationale standarder........664. Universitetsuddannelserne skal svare til samfundets behov........................675. Universiteterne skal uddanne flere højtkvalificerede forskere......................68


Fremgang, fornyelse og tryghedGlobaliseringen betyder, at de økonomiske, kulturelleog politiske forbindelser på tværs af landegrænser bliverstadig tættere. Vi handler og kommunikerer mednæsten alle lande. Vi deltager aktivt i den internationalearbejdsdeling.Globaliseringen skaber en mere åben verden, som giverDanmark nye muligheder. Muligheder for at øgevelstanden. Muligheder for at få bedre job.Danmark skal være blandt de lande i verden, hvor deter bedst at bo, leve og arbejde – også om 10 og om 20år. Vi skal være et land, hvor alle har de bedste forudsætningerfor at udfolde deres evner og skabe fremgangfor sig selv og for andre. Et land, hvor vi har etglobalt udsyn og spiller en aktiv rolle i verdenssamfundet.Et land, hvor alle er med i fornyelsen, og alle fårdel i fremgang og tryghed.For at gribe mulighederne skal vi forandre og forny detdanske samfund. Vi skal investere i Danmarks fremtid.Vi skal skabe bedre muligheder for vækst og velstand.Vi skal sætte nye ambitiøse mål.Hvis vi ikke fornyer os, kan vi få svært ved at fastholdeDanmarks position som et af verdens rigeste lande. Ogder vil være risiko for, at det danske samfund blivermere opsplittet, fordi ikke alle vil være rustet til at mødekravene på fremtidens arbejdsmarked.


Vi skal sikre en stærk konkurrencekraft, så vi fortsathører til blandt de rigeste lande i verden. Og vi skal sikreen stærk sammenhængskraft, så vi fortsat har ettrygt UDDANNELSER samfund uden store I skel. VERDENSKLASSEDerfor STÆRK fremlægger OG regeringen NYSKABENDE en samlet FORSKNINGoffensiv strategifor at fremtidssikre Danmark. Strategien indeholderi alt 350 konkrete initiativer, som tilsammen indebæreromfattende reformer af uddannelse og forskningFLERE VÆKSTIVÆRKSÆTTEREog markante forbedringer af rammerne for vækst ogOMSTILLING OG FORNYELSEfornyelse overalt i samfundet.Menneskers viden, idérigdom og arbejdsindsats ernøglen til at bruge de muligheder, som globaliseringengiver os.Derfor skal Danmark have uddannelser i verdensklasse.Vi skal være et førende vidensamfund med forskningpå højeste internationale niveau. Vi skal være etførende iværksættersamfund, hvor flere virksomhederskal skabe vækst STÆRK og job. Og hele samfundet skal gennemsyresaf nytænkningKONKURRENCEKRAFTog virkelyst.Opgaven med at fremtidssikre Danmark kan ikke løsesSAMMENHÆNGSKRAFTaf regeringen og Folketinget alene. Alle skal tage etansvar og være parate til fornyelse og omstilling. Alleskal bidrage til fremgang, fornyelse og tryghed i Danmark.Vi har et godt udgangspunkt for at løse denne opgave.Langt de fleste deltager aktivt på arbejdsmarkedet og isamfundslivet. Vi har en lang tradition for, at forandringeri samfundet sker i dialog og samarbejde. Der er påtværs af alle samfundsgrupper et stærkt fællesskabom vores grundlæggende værdier.Vi har et fællesskab om et folkestyre med en åben meningsudvekslingog dialog. Vi giver plads til forskellighedog til det enkelte menneskes ret til frihed og pligttil ansvar. Vi ønsker ligestilling mellem kvinder ogmænd. Vi har tradition for at skelne mellem religion ogpolitik. Det er grundlæggende værdier, som vi har byggetdet danske samfund på, og som vi skal fastholde.Det er os selv, der skal skabe de forandringer, somfremtidssikrer det danske samfund i en globaliseretverden. Derfor sætter globaliseringsstrategien fokus pårammerne for uddannelse, forskning, iværksætteri ogfornyelse her i Danmark.UDDANNELSER I VERDENSKLASSESTÆRK OG NYSKABENDE FORSKNINGFLERE VÆKSTIVÆRKSÆTTEREOMSTILLING OG FORNYELSESTÆRKKONKURRENCEKRAFTSTÆRKSAMMENHÆNGSKRAFTMen globaliseringen rejser også udfordringer, som ikkekan løses af landene hver for sig. Det er en fælles udfordringat få de fattige lande med i den globale udvikling.Det er en fælles udfordring at sikre gode globalerammebetingelser, som fremmer frihandel og modvirkerprotektionisme. Det er en fælles udfordring at løsegrænseoverskridende miljøproblemer. Det er en fællesudfordring, at der er respekt for menneskerettigheder.Sådanne internationale problemer skal løses ved etstærkt internationalt samarbejde med Danmark somen aktiv deltager. Derfor skal vi fortsætte den aktivedeltagelse i det internationale samarbejde i bl.a. EU,WTO og FN.Fremgang, fornyelse og tryghed


Global frihandel er den mest effektive vej til at skabevækst – også i de fattige lande i verden. Nogle udviklingslandehar svært ved at udnytte de muligheder,som globaliseringen skaber. Den danske udviklingsbistander målrettet mod at understøtte de fattigste landesmulighed for at drage fordel af globaliseringen.Danske virksomheder, der investerer i eller handlermed udviklingslande, må overveje de vilkår, det skerpå – fx når det gælder arbejdsmiljø og arbejdstagernesrettigheder. Målet må være, at nye job og økonomiskudvikling giver de fattige lande mulighed for en forbedringaf deres velstand og sociale vilkår, ligesom det ersket i de rige lande over en længere årrække.Vores uddannelser skal være i verdensklasseGode uddannelser er fundamentet for en stærk konkurrencekraft,og for at alle kan deltage i samfundslivetog på arbejdsmarkedet.Regeringen vil sætte ind med reformer gennem heleuddannelsessystemet. Vi vil sikre uddannelser i verdensklasse,både for talenterne og for bredden. Vi vilsikre, at flere bliver uddannet til at kunne mere.Derfor skal vi have verdens bedste folkeskole, som giveralle børn en solid ballast. Det faglige niveau skalstyrkes i de grundlæggende fag – dansk, matematik,naturfag og engelsk. En reform af læreruddannelsenskal sikre, at lærerne specialiserer sig langt stærkereend i dag. Det giver bedre undervisning og dygtigereelever.Alle unge skal have en uddannelse efter folkeskolen.Det stiller store krav – ikke mindst til erhvervsuddannelserne.Når flere unge skal gennemføre en uddannelse,skal erhvervsuddannelserne kunne rumme enstørre forskellighed. De skal sikre gode tilbud til alle.Kommunerne skal have et klart ansvar for, at de ungepåbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse.Arbejdsgiverne skal leve op til deres del af ansvaret ogsørge for, at der er praktikpladser nok.De unge skal have et kvalificeret grundlag for at vælgeen uddannelse, der stemmer med egne ønsker og evnerog med samfundets behov. Vejledningen skal væremere professionel. Og der skal være god sammenhængi uddannelserne fra folkeskole til ungdomsuddannelserog fra ungdomsuddannelser til videregåendeuddannelser.Mindst halvdelen af alle unge skal tage en videregåendeuddannelse. Gymnasierne skal forberede deunge bedre til at læse videre. Uddannelserne skal værerelevante for samfundet og erhvervslivet. Mange flereunge skal have mulighed for at studere i udlandet. Ogde videregående uddannelser skal leve op til internationalestandarder.Det kræver stærkere uddannelsesinstitutioner. De mellemlangevideregående uddannelser, der fx omfatteruddannelser til lærer, sygeplejerske og ingeniør, skalsamles i nye professionshøjskoler. De nye professionshøjskolervil også få den nødvendige faglige tyngde tilat udvikle nye uddannelser til nye behov på arbejdsmarkedet.Universitetsuddannelserne skal i det første år have enmere fast struktur og overskuelige semestre. Det skalsikre, at færre falder fra. Lærerne skal være gode til atundervise. Og de dygtigste studerende skal kunne følgesærlige eliteuddannelser.De unge skal være tidligere færdige med deres uddannelse.Der skal være plads til velbegrundede pauser ogtil at vælge om. Men det er et problem, at danske ungeunder ét er 4 år ”forsinkede” med deres uddannelse.Det er regeringens mål, at de unge på længere sigtsom hovedregel skal være færdige, når de er omkring25 år.Flere skal have lyst til og mulighed for at uddanne siggennem hele livet. Voksen- og efteruddannelserne skalstyrkes. Der skal være målrettede og attraktive tilbud,så flere voksne med svage eller snævre kompetencerkommer i gang. Særlige opsparingsordninger til voksen-og efteruddannelse kan skabe grundlag for øgetaktivitet og samtidig øge motivationen blandt lønmodtagereog virksomheder for at deltage i voksen- og efteruddannelse.


Forskningen skal styrkes og være nyskabendeForskning skaber ny viden til samfundet og er en vigtignøgle til fortsat vækst og velstand. Ny forskning ergrundlaget for universiteternes uddannelse af højtuddannedetil den private og den offentlige sektor og foren dynamisk udvikling i virksomhederne. Forskningenbidrager også til at løse samfundsproblemer.Derfor skal vi investere langt flere penge i forskning.Men vi skal også sikre os, at pengene bliver brugt rigtigt.Kvalitet skal fremover være det absolut bærende principfor fordelingen af alle offentlige forskningsmidler. Etinternationalt ekspertpanel skal vurdere universiteterneskvalitet. De universiteter, som løser deres opgavegodt, skal belønnes. De, der ikke kan leve op til kravene,skal have færre penge. Mindst halvdelen af alleforskningsmidler skal uddeles i åben konkurrence.Forskningsmidlerne skal i højere grad målrettes storeog længerevarende forskningsprojekter.Den strategiske forskning – bl.a. om løsning af samfundsmæssigeproblemer – skal styrkes. Og universiteterneskal styrke samarbejdet med erhvervslivet. Resultatetaf den offentlige forskning skal spredes ud isamfundet og nyttiggøres i nye produkter og arbejdspladser.Innovationen i erhvervslivet og den offentligesektor skal styrkes gennem øget samarbejde medforskningsinstitutioner og gennem ny viden om kundeogbrugerbehov og markeder.Nye virksomheder skal være bedre til at vokseIværksættere spiller en vigtig rolle for dynamikken ogvæksten i økonomien. Gennem nye virksomheder skerder en stadig afprøvning af nye måder at gøre tingenepå, som udfordrer eksisterende virksomheder og styrkerkonkurrencen.Derfor skal lyst og evne til at sætte noget nyt i gangvære et grundlæggende træk ved det danske samfund.Fundamentet skal lægges allerede i folkeskolen,hvor elever skal lære at arbejde nyskabende og få indbliki, hvordan erhvervslivet arbejder. Alle unge på erhvervsuddannelserneog videregående uddannelserskal have tilbud om undervisning i entrepreneurskabog iværksætteri.Iværksætterne skal have bedre vækstbetingelser. Nyevirksomheder med vækstambitioner skal have adgangtil kvalificeret vejledning i nye iværksætterhuse. Adgangentil risikovillig kapital skal være bedre. De skattemæssigevilkår for nye virksomheder skal forbedres.Og de administrative omkostninger skal bringes nedved digital sagsbehandling i det offentlige.Hele Danmark skal forny sig ogindgå i et stærkt samspil med andre landeVores evne til løbende at udvikle, producere og markedsførenye varer og ydelser er afgørende for Danmarkskonkurrencekraft. Overalt i samfundet skal vivære innovative og omsætte nytænkning til værdi. Detgælder både i virksomhederne og i den offentlige sektor.Derfor skal vi sikre en effektiv konkurrence som drivkraftfor innovation i hele samfundet. Danske virksomhederskal blive bedre til at udvikle nye produkter ogløsninger, der imødekommer brugernes behov og til atanvende ny informationsteknologi. Det er regeringensmål gradvist at sænke skatten på arbejdsindkomst.Forudsat at det økonomiske råderum er tilvejebragt, vilregeringen sænke skatten på arbejdsindkomst yderligere.Dansk økonomi skal være mere åben og vi skal haveet stærkt samspil med andre lande og kulturer. Vi skaltiltrække flere udenlandske investeringer og kvalificeretarbejdskraft. Danmarks tilstedeværelse rundt omkringi verden, herunder i Mellemøsten og nye vækstlandesom Kina og Indien, skal tilpasses nye behov. Viskal styrke vores viden om andre lande og kulturer forat understøtte vores samspil med virksomheder, offentligemyndigheder og borgere i andre lande.Fremgang, fornyelse og tryghed


Fremgang, fornyelse og tryghed – regeringens målFremgang, fornyelse og tryghedDanmark skal være blandt de lande i verden, hvordet er bedst at bo, leve og arbejde – også om 10 ogom 20 år. Vi skal være et land, hvor alle har de bedsteforudsætninger for at udfolde deres evner ogskabe fremgang for sig selv og for andre. Et land,hvor vi har et globalt udsyn og spiller en aktiv rolle iverdenssamfundet. Et land, hvor alle er med i fornyelsen,og alle får del i fremgang og tryghed.Danmark skal have en stærk konkurrencekraft, såvi fortsat hører til blandt de rigeste lande i verden.Danmark skal have en stærk sammenhængskraft,så vi fortsat har et trygt samfund uden store skel.Uddannelser i verdensklasse:• Eleverne i folkeskolen skal være blandt verdensbedste til læsning, matematik, naturfag og engelsk.• Alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse.• Mindst halvdelen skal gennemføre en videregåendeuddannelse.• Kvaliteten af uddannelserne skal være i top påalle niveauer.Danmark som førende vidensamfund:• De offentligt finansierede udgifter til forskning ogudvikling skal i 2010 nå op på 1 pct. af bruttonationalproduktet.Det offentlige og de private virksomhederskal tilsammen bruge mindst 3 pct. afbruttonationalproduktet på forskning og udviklingi 2010.• Forskningen skal være nyskabende, og kvalitetenskal kunne måle sig med den bedste i verden.• Danmark skal være blandt de bedste lande til atomsætte forskningsresultater til nye teknologier,processer, varer og tjenester.Danmark som førende iværksættersamfund:• Danmark skal fortsat være blandt de europæiskelande, hvor der hvert år startes flest nye virksomheder.• Danmark skal være blandt de lande i verden,hvor der er flest vækstiværksættere.Danmark som et førende innovativt samfund:• Danske virksomheder og offentlige institutionerskal være blandt de mest innovative i verden.• Konkurrencen i Danmark skal være på højde medde bedste OECD-lande.Danmark skal i 2015 være verdens mest konkurrencedygtigesamfund.Nationalt partnerskab skal understøtte strategienRegeringens strategi lægger grunden for et fremgangsrigtog trygt Danmark. Men fornyelsen af Danmarkskal forankres i uddannelsesinstitutioner, i virksomhederog hos de lokale myndigheder. Det er her,man har udfordringerne tæt inde på livet. Og det erher, forandringerne skal gennemføres i praksis.Derfor er det vigtigt, at alle tager et ansvar for indsatsen:Myndigheder, erhvervsliv, organisationer, universiteter,skoler, skoleledere, virksomhedsledere osv. Regeringenog medlemmerne af Globaliseringsrådet harindgået en rammeaftale om forpligtende partnerskabermed virksomheder og organisationer. Partnerskaberneskal omfatte konkrete aftaler om, hvordan erhvervslivog organisationer kan og vil deltage i samarbejdsprojekterog initiativer i forbindelse med globaliseringsstrategien.10


Strategiens initiativer har været drøftet på en række møder i Globaliseringsrådet.Rådet blev nedsat i april 2005 til at rådgive regeringen om en strategi forDanmark i den globale økonomi. Rådet har været bredt sammensat med medlemmerfra bl.a. fagforeninger, erhvervslivets organisationer, virksomheder, uddannelserog forskning. Og har således videreført den danske tradition for, atforandringer i samfundet grundlægges i en dialog og ved samarbejde mellemsamfundets forskellige grupper.Den endelige strategi står alene for regeringens regning.Regeringen vil indbyde Folketingets partier til forhandlinger om strategiens initiativer.Regeringen vil løbende følge gennemførelsen af strategien og hvert år fremlæggeen redegørelse, som giver et billede af, om udviklingen går i den rigtigeretning, og om regeringens mål om bl.a. uddannelse, forskning, iværksætteriog fornyelse nås.Indsatsområder i regeringens globaliseringsstrategi1. Verdens bedste folkeskole2. Alle unge skal have en ungdomsuddannelse3. Sammenhæng i uddannelsessystemet og god vejledning4. Mindst halvdelen af alle unge skal have en videregående uddannelse5. Uddannelser med globalt perspektiv6. Korte og mellemlange videregående uddannelser i verdensklasse7. Universiteter i verdensklasse8. Mere konkurrence og bedre kvalitet i den offentlige forskning9. Gode rammer for virksomhedernes forskning, udvikling og innovation10. Stærkere konkurrence og større åbenhed skal styrke innovationen11. Stærkt samspil med andre lande og kulturer12. Flere vækstiværksættere13. Alle skal uddanne sig hele livet14. Partnerskaber skal understøtte globaliseringsstrategienGlobaliseringsrådetGlobaliseringsrådets opgave er at rådgive regeringen om en strategi forDanmark i den globale økonomi.Rådets 26 medlemmer er:Tidl. nationalbankdirektør Bodil Nyboe AndersenAdm. direktør Jørgen Bardenfleth, Microsoft DanmarkAdm. direktør Hans Skov Christensen, Dansk Industri (DI)Adm. direktør Jørgen Mads Clausen, DanfossProfessor Niels Egelund, Danmarks Pædagogiske UniversitetPræsident Peter Gæmelke, LandbrugsraadetDirektør Eva Hofman-Bang, Handelsskolen Ishøj og TaastrupFormand Hans Jensen, Landsorganisationen i Danmark (LO)Direktør Ole Jensen, NanoNord A/SFormand Thorkild E. Jensen, CO-industriBestyrelsesformand Anders Knutsen, Danisco A/SProfessor Linda Nielsen, Københavns UniversitetFormand Niels Nygaard, HTSiAdm. direktør Birgit W. Nørgaard, Carl Bro GruppenFormand Poul Erik Pedersen, Dansk Handel & Service (DH&S)Professor Nina Smith, Handelshøjskolen i ÅrhusFormand Bente Sorgenfrey, Funktionærernes ogTjenestemændenes Fællesråd (FTF)Formand Sine Sunesen, Akademikernes Centralorganisation (AC)Adm. direktør Lars Rebien Sørensen, Novo Nordisk A/SFormand Poul Ulsøe, HåndværksrådetFormand Jørgen Vorsholt, Dansk Arbejdsgiverforening (DA)Statsminister Anders Fogh Rasmussen (formand)Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (næstformand)Finansminister Thor PedersenUndervisningsminister Bertel HaarderMinister for videnskab, teknologi og udvikling Helge SanderRådets møder er beskrevet i et bilag til regeringens strategi.Fremgang, fornyelse og tryghed11


1. Verdens bedste folkeskoleFolkeskolen skal give alle børn de grundlæggende færdigheder,som er afgørende for at få en uddannelse ogklare sig godt i samfundet. Og skolen skal medvirke til,at børnene lærer at være kreative, selvstændige ogansvarlige borgere.Folkeskolen lægger fundamentet for vores uddannelserog for udviklingen i det danske samfund.Derfor skal vi have verdens bedste folkeskole. En skole,hvor alle børn bliver fagligt dygtige, har det godt ogbliver rustet til at begå sig i Danmark og i verden.Regeringens mål for folkeskolen• Danmark skal have verdens bedste folkeskole.Folkeskolen skal give eleverne fagligekundskaber og færdigheder, fremme kreativitetog selvstændighed samt forberede tilvidere uddannelse.• Eleverne i folkeskolen skal være blandt verdensbedste inden for de fire grundlæggendefagområder: Læsning, matematik, naturfagog engelsk.• Alle elever skal have gode faglige færdigheder.De dygtigste skal være på niveau medde bedste i andre lande. Og niveauet hosde svageste elever skal hæves.• Folkeskolen skal sikre, at alle unge får kundskaberog færdigheder, der kvalificerer demtil at deltage aktivt i en globaliseret verden..12


Danske skoleelever er selvsikre og glade. De vedmeget om samfundsforhold, har en solid demokratiskforståelse og er gode til at samarbejde. Og lærere ogpædagoger er engagerede i deres arbejde.Det er kvaliteter, vi skal værne om. Men kvaliteternemå ikke skygge over, at det på andre områder ikke ergodt nok. Det faglige niveau er ikke på højde med defleste andre rige landes, selvom den danske folkeskoleer én af verdens dyreste. Hvert sjette barn går ud affolkeskolen uden at kunne læse ordentligt.Når vi skal nå de ambitiøse mål, er der behov for engrundlæggende reform af folkeskolen.Strategi for verdens bedste folkeskole1. Folkeskolens formålsparagraf skal sætte fokuspå faglige kundskaber og videre uddannelse.2. Læsning, matematik, naturfag og engelsk skalstyrkes.3. Evalueringer og test skal målrette undervisningen,så alle børn får faglige udfordringer.4. Alle børn skal have en god start i skolen.5. Der skal være ro og respekt om undervisningen.6. Undervisningen skal have globalt perspektiv.7. Elever i folkeskolen skal arbejde systematiskmed idéudvikling.8. Lærerne skal være specialister.9. Skoleledernes pædagogiske ledelse skal .styrkes.10. Kommunernes ansvar for folkeskolen skal ståklart og løftes bedre.Først og fremmest skal det faglige niveau løftes markant.Det skal formuleres klart i folkeskolens formålsparagraf,at faglige kundskaber er afgørende og skallægge grunden for videre uddannelse efter folkeskolen.Der skal især sættes ind i de grundlæggende fagområderlæsning, matematik, naturfag og engelsk, .fordi de er nøglen til andre fag.Regeringen vil indføre evalueringer og test, så lærere,forældre og elever kan se, hvor der skal gøres en indsats.De elever, der har svært ved at lære, skal have særligopmærksomhed for at styrke deres faglige niveau. Ogde dygtigste elever skal have større udfordringer.It er et vigtigt værktøj til at løfte det faglige niveau. Itskal integreres effektivt i alle fag, hvor det er relevant,og være et redskab for eleverne fra de tidlige klassetrin.Derfor skal it have større vægt i læreruddannelsen.Det er vigtigt, at alle børn forberedes godt på skolestarten.De børn, der har brug for det, skal have hjælptil deres sproglige udvikling allerede i børnehaven. Ogder skal være læseundervisning i børnehaveklassen,som skal være obligatorisk for alle.Vi skal have en læreruddannelse, hvor lærerne specialiserersig langt stærkere end i dag. Det giver dygtigerelærere, bedre undervisning og dygtigere elever.Skoleledelsen skal være stærk og synlig. Og kommunensansvar for de faglige resultater skal være krystalklart.Der er behov for en gennemgribende fornyelse af skolen,som kræver opbakning og handling fra både kommuner,skoleledere, lærere, forældre og elever.kapitel 1 • Verdens bedste folkeskole13


1.1 Folkeskolelovens formålsparagraf skal sættefokus på faglige kundskaber og videre uddannelseMålet om et højt fagligt niveau skal være tydeligt foralle. Det skal stå klart i folkeskolens formålsparagraf,at faglige kundskaber er afgørende. Alle elever skalhave en solid faglig ballast, som giver dem grundlagetfor og lysten til at læse videre.Eleverne skal også gøres fortrolige med dansk kulturog historie og have forståelse for andre lande og kulturer.Ny formålsparagraf: Regeringen har fremsat lovforslagom en ny formålsparagraf for folkeskolen:§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrenegive eleverne kundskaber og færdigheder, der:forbereder dem til videre uddannelse og giver demlyst til at lære mere, gør dem fortrolige med danskkultur og historie, giver dem forståelse for andrelande og kulturer, bidrager til deres forståelse formenneskets samspil med naturen og fremmer denenkelte elevs alsidige udvikling.Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder ogskabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst,så eleverne udvikler erkendelse og fantasi ogfår tillid til egne muligheder og baggrund for attage stilling og handle.Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse,medansvar, rettigheder og pligter i et samfundmed frihed og folkestyre. Skolens virke skalderfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.Gennemgang af fagenes formål: I forlængelse afden nye formålsparagraf vil der i løbet af 2006 og2007 ske en gennemgang af alle fagenes formål.Trinmålene skal tilpasses i overensstemmelse hermed.14


1.2 Læsning, matematik, naturfag og engelsk skal styrkes.Læsning, matematik, naturfag og engelsk er de firehelt grundlæggende fagområder. De er vigtige for atlære andre fag og for at kunne klare sig i den videreuddannelse. Men i dag forlader hver sjette elev folkeskolenuden at kunne læse ordentligt. Og danske eleverer betydeligt dårligere til naturfag end børn i andrelande. Heller ikke i matematik og engelsk er færdighedernegode nok.Derfor skal de grundlæggende fag styrkes. Regeringenvil fremlægge handlingsplaner for hvert af de fire fag –læsning, matematik, naturfag og engelsk. Der skal indføresen ekstra times danskundervisning om ugen i 1.-3. klasse. Og flere timer i historie skal være med til atgøre eleverne fortrolige med dansk kultur og give demkendskab til andre kulturer.MATEMATIKENGELSKNATURFAGLÆSNINGkapitel 1 • Verdens bedste folkeskole 15


Handlingsplaner for læsning, matematik, naturfagog engelsk: For hvert af de fire fagområder udarbejdesen handlingsplan med konkrete initiativer,der peger frem mod målet om færdigheder i verdensklasse.Målbeskrivelserne for fagområderne dansk (læsning),matematik, naturfag og engelsk skal væremere ambitiøse og skal tydeligere afspejle progressioneni undervisningen. I faget engelsk skal desudenfastsættes nye trinmål for skriftlig engelsk i .3.-9. klasse bl.a. i tilslutning til den nye skriftlige afgangsprøvei engelsk i 9. klasse. I matematik skalder foretages en revision af fagets formålsbestemmelse.Der indføres obligatorisk sprogscreening af alle 3-årige med opfølgende sprogstimulering, så eventuellesprogvanskeligheder opdages og afhjælpes, indenbørnene begynder i skole. Børnehaveklassengøres obligatorisk, jf. afsnit 4 i dette kapitel. Dansk(særligt læsning) skal bl.a. indgå som et selvstændigtfag i den ”ny 1. klasse” (tidligere børnehaveklassen),og der afsættes en ekstra time i dansk omugen i 1.-3. klasse. Der indføres endnu en obligatorisksprogscreening af alle børn i starten af den ”ny1. klasse”, så undervisningen allerede fra begyndelsenkan tage udgangspunkt i det enkelte barnssproglige forudsætninger og principperne om undervisningsdifferentiering.Der skal gøres en særlig indsats for de lidt ældre elevermed dårlige læsefærdigheder, herunder tosprogede,for at give dem bedre mulighed for at gennemføreen ungdomsuddannelse.I matematik skal der bl.a. sættes fokus på fagetsindhold og metoder, og det forhold, at forældre kanhave svært ved at hjælpe deres børn med lektierne imatematik.Handlingsplanen for naturfagene skal bl.a. fokuserepå de faglige mål, lærernes kompetencer, undervisningsmaterialersamt de naturfaglige krav videre iuddannelsessystemet. Planen skal udarbejdes sammenmed interesserede virksomheder, organisationerog de naturfaglige undervisningsmiljøer.Handlingsplanen for engelsk skal bl.a. fokusere påde faglige mål, lærernes kompetencer, undervisningsmaterialerog –metoder samt en øget vægt påden skriftlige dimension i undervisningen. Initiativerneskal sikre et mærkbart løft i alle elevers færdigheder.Der skal også fokuseres på samspillet mellemalle folkeskolens sprogfag.Faglighed og specialisering vil desuden blive styrketi læreruddannelsen og i lærernes efteruddannelse, jf.afsnit 8 i dette kapitel.Videncentre skal sikre fagdidaktisk videndeling:De kommende professionshøjskoler, jf. kapitel 6,skal bl.a. have til opgave at udvikle og etablere nationalevidencentre for henholdsvis engelsk, matematik,naturfagene og læsning. Professionshøjskolerneskal via deres udviklingskontrakter samtidigforpligtes til at udarbejde strategiske planer forforskningstilknytningen og formidlingen af forskningsresultaternei grund-, efter- og videreuddannelserne.Der skal etableres et strategisk forskningsprogrami fagdidaktik: Der skal etableres et strategiskforskningsprogram i fagdidaktik, som med udgangspunkti den nyeste pædagogiske forskning skal skabeviden om nye undervisningsformer. Programmetskal sikre, at ny forskningsbaseret viden og forskningsresultaterhurtigt indarbejdes i undervisningen.Flere timer i historie: Alle børn i 4.-6. klasse skalhave minimum 180 timer i historie – mod i dag somregel 120 timer. Det skal være med til at gøre elevernefortrolige med dansk kultur og give dem kendskabtil andre kulturer.Obligatoriske afgangsprøver i folkeskolen: Folkeskolensafgangsprøver skal være obligatoriske fraforåret 2007. Alle elever skal aflægge skriftlige prøveri dansk og matematik samt mundtlige prøver idansk, engelsk og fysik/kemi. Herudover skal eleverneaflægge to prøver, som udvælges ved lodtrækningblandt prøvefagene.16


Øget evaluering af elevens faglige udbytte af undervisningen:Regeringen har fremsat lovforslag,der giver skolerne pligt til at evaluere elevens udbytteaf undervisningen med udgangspunkt i de bindendemål for undervisningen. Evalueringen skaldanne grundlag for vejledning af den enkelte elev ogfor den videre planlægning af undervisningen. Regeringenhar også fremsat lovforslag om, at hver elevskal have en elevplan. Elevplanen skal bruges til denløbende evaluering og i tilbagemeldingen til forældreneom elevens udbytte af undervisningen. Planenskal indeholde oplysninger om resultater af den løbendeevaluering og opfølgningen.Nationale test inden for de grundlæggende fagområder:Der indføres obligatoriske nationale test iudvalgte fag på bestemte klassetrin: I dansk medfokus på læsning i 2., 4., 6., og 8. klasse. I matematiki 3. og 6. klasse. I engelsk i 7. klasse. Og i fysik/kemi, geografi og biologi i 8. klasse. Testene skal anvendessom led i skolens løbende evaluering af denenkelte elev. Resultaterne af testene for den enkelteelev, skoler, kommuner og regioner er fortrolige ogmå ikke offentliggøres.Øget brug af differentiering af undervisningen:Styrkelsen af den løbende evaluering vil give lærerenbedre mulighed for at tilrettelægge undervisningen,så den rummer udfordringer for alle elever. De løbendeevalueringer skal anvendes til at differentiereundervisningen, fx ved at opdele eleverne i hold i endel af tiden på baggrund af deres faglige niveau.Kommunalbestyrelsen skal løbende følge skolernesresultater: Kommunalbestyrelsen og skoleledernevil blive informeret om skolens resultater aftestene i forhold til landsresultaterne, så de løbendekan følge med i og forholde sig til skolernes resultater,jf. afsnit 9 og 10 i dette kapitel.National præstationsprofil: På baggrund af degennemførte test skal der offentliggøres en nationalpræstationsprofil, der viser, hvordan eleverne pålandsplan klarer sig i de forskellige fag og på forskelligeklassetrin. Det vil give skoler og kommuner mulighedfor at sammenligne resultater med landsgennemsnittetog dermed et værktøj, der kan bruges iden løbende evaluering.Nedsættelse af nationalt råd for evaluering ogkvalitetsudvikling: Et nyt uafhængigt nationalt rådfor evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolenskal bl.a. følge og vurdere det faglige niveau og denpædagogiske udvikling i folkeskolen, elevernes udbytteaf undervisningen, skolens evne til at nedbrydeden sociale arv samt skolens evne til øget integrationaf elever med anden etnisk baggrund enddansk. Regeringen vil også etablere Styrelsen forEvaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen,som bl.a. skal understøtte rådets arbejde.Specialundervisning må ikke gå ud over undervisningeni andre fag: Regeringen har ændret reglerneom specialundervisning, så børn, som skalhave specialundervisning i et fag uden for klassensrammer, nu skal have denne undervisning, uden atdet går ud over undervisningen i andre fag.Ny læreruddannelse skal styrke brugen af evalueringerog differentieret undervisning: Reformenaf læreruddannelsen skal styrke lærernes kendskabtil og anvendelse af forskellige undervisningsmetodermålrettet forskellige undervisningskrav og anvendelseaf evaluering, jf. afsnit 8 i dette kapitel.18


1.4 Alle børn skal have en god start i skolen.En dårlig skolestart kan knække selvtilliden oglysten til at lære – også senere i livet. Derfor erdet vigtigt, at skolestarten bliver så god sommulig.Der skal skabes bedre sammenhæng mellemdagtilbud og skole. Der skal undervises i læsningallerede i børnehaveklassen, som skalvære obligatorisk for alle. Og en reform af pædagoguddannelsenskal give pædagogernebedre kompetencer til at undervise i indskolingen.Målet er, at børn som hovedregel starter iskole det år, de fylder 6.Bedre og sammenhængende indskolingsforløb: Regeringenvil fremlægge et samlet forslag til et forbedret og sammenhængendeindskolingsforløb med nedenstående elementer.Planen tager afsæt i Skolestartsudvalgets anbefalinger.1. Den gældende formålsbestemmelse for dagtilbudpræciseres, så det klart fremgår, at dagtilbuddene isamarbejde med forældre og skole skal sikre børneneen god overgang til skolen. Dokumentation for ogevaluering af pædagogisk praksis i dagtilbuddeneskal udbygges og forbedres.2. Undervisningspligten udvides fra 9 til 10 år ved at gørebørnehaveklassen obligatorisk. Børnehaveklassen bliverden ”ny 1. klasse”.3. Der fastsættes en ny indholdsbestemmelse med tilhørendetrinmål for undervisningen i den ”ny 1. klasse”,der vægter styrket faglighed og legende tilgang til undervisningensom integrerede værdier i indskolingspædagogikken.Der indføres egentlig undervisning idansk, især læsning, med et fast timetal svarende tilen daglig lektion, som varetages af en lærer.4. Der fastsættes en mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger,fritidshjem mv. med respekt for balancemellem voksenorganiserede og børneinitierede aktiviteter.5. Der åbnes for, at kommunerne kan etablere flere forsøgmed heldagsskole for de yngste klassetrin.6. Folkeskolerne skal have mulighed for at organisereundervisningen i hold inden for den enkelte klasse ogpå tværs af klasser og klassetrin af praktiske og pædagogiskegrunde og på baggrund af den løbendeevaluering allerede i den ”ny 1. klasse”.Børn skal som hovedregel starte i skole det år, de fylder 6:Børn skal som hovedregel starte i ”ny 1. klasse” (den tidligerebørnehaveklasse) det år, de fylder 6 år. Skolemyndighederneskal som hidtil godkende en eventuel udsættelse af undervisningspligten.Skolemyndighederne kan godkende udsættelse,hvis skole, dagtilbud og forældre er enige heri. I tilfælde af tvivleller uenighed skal Pædagogisk Psykologisk Rådgivning inddragesfor at give en nuanceret vurdering. Det er skolemyndighederne,der træffer den endelige beslutning om undervisningspligtensudsættelse. Kommunerne opfordres desuden tilat udskyde tidspunktet for indskrivning, så den rykkes tætterepå den konkrete skolestart.Stærkere specialisering og faglighed i pædagoguddannelsen:Regeringen har fremsat lovforslag om ændringaf pædagoguddannelsen, så uddannelsens faglighed styrkes.I dag uddannes alle pædagoger til at dække et bredt arbejdsområdemed både voksne, børn og unge. Fremover skal denstuderende have pligt til at specialisere sig. Gennem specialiseringen”børn og unge” vil den studerende kunne fordybe sigi fag og arbejdsfunktioner, der er relevante for arbejdsområdet,og der skabes sikkerhed for, at kommende pædagoger får denødvendige kompetencer i forbindelse med indskolingen.Forskning om mindre børns læring: Der skal etableres etstrategisk forskningsprogram under Det Strategiske Forskningsrådom uddannelsesforskning. Programmet skal bl.a.føre til mere viden om mindre børns læring.kapitel 1 • Verdens bedste folkeskole19


1.5 Der skal være ro og respekt om undervisningen.Ro og respekt om den daglige undervisning er en forudsætningfor, at eleverne kan koncentrere sig om atlære og for, at det er rart at gå i skole. Forældrene hardet grundlæggende ansvar for, at deres børn opførersig ordentligt og tager hensyn til andre. Men det erogså vigtigt, hvordan ledelse og lærere griber det anpå den enkelte skole.Skoleledelsen skal fremme en kultur baseret på klarenormer og regler for god opførsel og fremmøde. Derskal udsendes en vejledning om arbejdsro og trivsel iskolen. Og kommunen skal kunne stoppe udbetalingaf børnefamilieydelse til forældrene, hvis børnene forsømmermeget i skolen.Der skal være ro og respekt om undervisningen:Skolerne skal forpligtes til at udarbejde et regelsætom god ro og orden. Skolerne skal have pligt til atoplyse forældre og elever om skolens ordensregler.Undervisningsministeriet skal udarbejde en vejledningom disciplin, god adfærd og trivsel i folkeskolen.Vejledningen skal indeholde konkrete anvisninger tilskolelederen, den enkelte lærer, forældrene og skolebestyrelsenom, hvilke handlemuligheder de med fordelkan benytte til at skabe større arbejdsro og trivseli skolen.Klare normer og regler for god opførsel og elevernesfremmøde: Regeringen vil i samarbejde med KLsikre, at skoleledelsen fremmer en kultur baseret påklare normer og regler for god opførsel og for elevernesfremmøde, så alle har en fælles forståelse af kravetom ro og respekt om undervisningen.Styrkelse af lærernes ledelsesrolle: Alle lærere haren ledelsesrolle. Lærernes kompetencer til at ledeundervisningen skal styrkes, også i forhold til de særligeudfordringer som urolige børn skaber i indskolingenog i de yngre klasser. Det skal indgå i reformenaf læreruddannelsen, jf. afsnit 8 i dette kapitel.Styrkelse af forældreansvaret: Regeringen harfremsat lovforslag om at styrke forældrenes ansvar.Med forslaget bliver det muligt at stoppe udbetalingenaf børnefamilieydelsen til forældre, der ikke følgeret pålæg om at leve op til deres ansvar, i tilfældeaf børnenes omfattende udeblivelse fra skolegangen.20


1.6 Undervisningen skalhave globalt perspektivViden om andre lande, sprogfærdigheder og internationalkultur- og samfundsforståelse er væsentligt for atdeltage aktivt i et samfund præget af globaliseringen.Det er grundlæggende kompetencer, som de unge skalhave allerede i folkeskolen.Derfor skal undervisningen i folkeskolen have et globaltperspektiv. Engelskundervisningen skal styrkes.Og alle børn skal i deres skoletid deltage i mindst étinternationalt projekt.Folkeskolens lovgrundlag skal præciseres: Medlovforslaget om en ændring af folkeskolens formålsparagrafpræciseres det, at folkeskolen i samarbejdemed forældrene skal give eleverne kundskaber ogfærdigheder, der bl.a. giver dem forståelse for andrelande og kulturer, jf afsnit 1 i dette kapitel. I forbindelsemed en gennemgang af trin- og slutmål for fagenevil den internationale dimension blive præciseret,hvor der er behov for det.Informationskampagne skal sætte fokus på internationaliseringen:Undervisningsministeriet vil udarbejdeen målrettet inspirations- og informationskampagneom, hvordan den internationale dimensionkan inddrages i folkeskolen.Undervisningen i engelsk skal styrkes: Skolerneskal understøtte den styrkelse af engelskundervisningeni folkeskolen, der allerede er sat i gang. Detskal bl.a. ske ved, at undervisningen i engelskfagetsker på engelsk fra første dag, flere elev- og lærerudvekslingerog mere samarbejde med skoler i andrelande.Flere internationale aktiviteter: Skolerne skal sikre,at alle elever i folkeskolen i løbet af deres skoletiddeltager i mindst ét internationalt projekt.Der skal informeres bedre om sommerskoler:Elever skal informeres bedre om mulighederne for atdeltage i sommerskoler. Skolerne skal informeresom mulighederne for at opnå EU-støtte til udviklingaf sommerskoletilbud.kapitel 1 • Verdens bedste folkeskole21


1.7 Elever i folkeskolen skal arbejde systematisk med idéudvikling.Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke fagligefærdigheder. Men eleverne skal også lære at værenyskabende, bryde med vanetænkning og se nye muligheder.Fundamentet for en stærk selvstændighedskultur skallægges allerede i folkeskolen. Ikke ved at sætte nyefag på skemaet, men ved at arbejde innovativt indenfor de eksisterende fag. Lærerne skal have kendskabtil metoder og samarbejdsformer, der fremmer idéskabelse.Der skal også sættes særligt fokus på iværksætteri,fx på temadage, i virksomhedsspil eller konkurrencer.Og der skal skabes et stærkt offentligt-privatpartnerskab mellem skoler og erhvervsliv, hvoreleverne møder andre rollemodeller og får indblik i,hvordan erhvervslivet arbejder med idéer og forretning.Undervisningsmetoder i læreruddannelsen, derfremmer idéskabelse og innovative kompetencer:I forbindelse med den kommende reform aflæreruddannelsen skal de relevante indholdsbeskrivelseraf fagene ændres, så de omfatter pædagogiskemetoder og teknikker, der kan stimulere ogudvikle elevernes innovative kompetencer.Nye undervisningsmetoder og –materialer: Undervisningsministerietvil i samarbejde med bl.a.Iværksætterakademiet IDEA og Selvstændighedsfondenunderstøtte udvikling og udbredelse af pædagogiskemetoder og undervisningsmaterialer,som fremmer elevernes innovative kompetencer.Udvikling af pædagogiske metoder, der fremmerelevernes innovative kompetencer, vil være en centralopgave for de kommende professionshøjskoler.Denne opgave skal bl.a. understøttes ved forskningstilknytningtil universiteterne, jf. afsnit 4 i kapitel6.Efteruddannelsestilbud til lærere: Undervisningsministerietvil i samarbejde med bl.a. IværksætterakademietIDEA og Selvstændighedsfonden understøtteudvikling af nye efteruddannelsestilbudom, hvordan undervisningen kan fremme idéudvikling.Efteruddannelsestilbuddene skal rettes modfolkeskolelærere og lærere ved de gymnasiale uddannelser.Netværk for undervisere i idéudviklingog iværksætteri: Undervisningsministerietvil etablere en række regionale faglige netværk forlærere i folkeskolen og de gymnasiale uddannelser,der arbejder med undervisning i idéudvikling ogiværksætteri. De nye netværk skal udgøre rammenom erfaringsudveksling og videndeling mellem lærerneog bistå andre skoler med råd og vejledning.Styrkelse af Selvstændighedsfonden: Regeringenvil arbejde for, at det private engagement iSelvstændighedsfonden styrkes markant. Fondenskal være et omdrejningspunkt for samarbejdemellem uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv omidéudvikling og iværksætteri. Fonden skal havebedre muligheder for at nå ud i hele uddannelsessystemetog medfinansiere flere typer af aktiviteter.Fonden skal i større udstrækning formidle samarbejdemellem skoler og erhvervsliv og udvikle undervisningsmateriale,spil og konkurrencer, bl.a.med inspiration fra den amerikanske Kauffmanfond.22


1.8 Lærerne skal være specialisterVerdens bedste folkeskole forudsætter, at vi har verdensbedste lærere. Lærerne skal både have en stærkfaglighed og være eksperter i at undervise børn.Det er ikke længere tidssvarende, at den enkelte lærerskal kunne undervise i alle fag. Læreruddannelsen skaluddanne lærere, der bliver fagspecialister og i vissefag specialister i undervisning på forskellige klassetrin.Og universitetsuddannede skal kunne kvalificere sig tilat undervise i folkeskolens ældste klasser på lige fodmed læreruddannede gennem et kortere pædagogiskforløb.It får desuden større vægt i den nye læreruddannelse.Styrket faglighed og specialisering i læreruddannelsen:En ny læreruddannelse skal have som målat uddanne lærere, der bliver fagspecialister og i vissefag specialister i undervisning på forskellige klassetrin.Læreruddannelsens centrale fag, dansk ogmatematik, skal deles i to retninger, rettet mod henholdsvisbegynder- og mellemtrinnet og mellem- ogsluttrinnet i folkeskolen. Dansk og matematik styrkesdesuden ved, at den studerende får mulighed for atvælge ét af de to fag på begge retninger for at kunneundervise i disse fag i hele skoleforløbet. Genereltskal linjefagene være færre og større. De færre ogstørre linjefag skal give en større faglig fordybelse ogbedre kundskaber i undervisning i faget målrettetden relevante aldersgruppe i skolen. Linjefagene natur/teknikog fysik/kemi skal styrkes i indhold og omfang,og de skal indledes med et fælles naturfagligtforløb. For yderligere at styrke linjefagene skal derindføres specifikke adgangskrav, og fagenes niveaukravskal præciseres og håndhæves. Den studerendeskal kunne opbygge en tydelig faglig profil ved atvælge linjefag inden for samme faggruppe.En ny læreruddannelse med øget faglig specialiseringforudsætter store, bæredygtige faglige miljøerfor at sikre udbud og kvalitet. Dette vil kunne opnåsved de nye professionshøjskoler, jf. kapitel 6.It indarbejdes med større vægt i den kommendeuddannelse til lærer i folkeskolen: I forbindelsemed den kommende ændring af loven om uddannelsetil lærer i folkeskolen skal der stilles krav om,at it som arbejds- og læringsredskab skal indgå i debekendtgørelsesfastsatte mål og centrale kundskabs-og færdighedsområder for alle læreruddannelsensfag.Læreren skal på sigt kun undervise i linjefag: Detlangsigtede mål er, at læreren kun underviser i sinelinjefag. Regeringen vil fremlægge en plan for, hvordanog hvornår dette mål kan realiseres.Efteruddannelsen målrettes øget faglighed: Lærernesefteruddannelse skal i højere grad målrettesde aktuelle behov i skolen, herunder et højere fagligtniveau i dansk, matematik, naturfag og engelsk. Regeringenog KL er enige om at målrette og styrkeefteruddannelsen af lærerne i de kommende år. Derudarbejdes en handlingsplan for efteruddannelse aflærere, som skal bidrage til at kvalificere lærerne indenfor skolens grundlæggende fagområder.Flere universitetsuddannede lærere: Universitetsuddannede,herunder bachelorer, skal have mulighedfor at kvalificere sig til at undervise i folkeskolensældste klasser på lige fod med læreruddannedegennem et kortere pædagogisk forløb.Ændring af løn for meritlærere m.fl: Det anbefales,at KL og Danmarks Lærerforening aftaler lønmæssigerammer for meritlærere m.fl., som i højere gradafspejler deres faglige forudsætninger og forudgåendeerfaringer.kapitel 2 • Verdens bedste folkeskole 23


1.9 Skoleledernes pædagogiske ledelse skal styrkesRegeringens ambitiøse mål for folkeskolen kræver enfornyelsesproces, som skal drives frem af en stærk ogsynlig ledelse.Men i dag er der stor forskel på, hvordan skoleledelsenudøves på de enkelte skoler. På mange skoler er der etnoget ambivalent forhold til ledelse. Skolelederen harringe indflydelse på lærernes tidsanvendelse, løn ogundervisningsform. Mange ledere oplever også, at detadministrative arbejde tager meget tid fra den pædagogiskeledelse.Nye nationale test giver skolelederne indblik ikvaliteten af lærernes undervisning: De nye nationaletest skal bl.a. sikre skoleledere et løbendeindblik i elevernes resultater som led i at vurderekvaliteten af lærernes undervisning, jf. afsnit 3 idette kapitel. Der skal skabes større åbenhed om,hvordan undervisningen forløber i klasselokalerne,og skolelederen bør med mellemrum overvære undervisningeni klasserne. Regeringen vil indbydeKL til et samarbejde om skoleledernes ledelsesrollei forhold til elevernes resultater.Styrkelse af skoleledernes ansættelseskompetence:Regeringen vil sammen med KL arbejde foren styrkelse af skolelederne ved, at den delegationaf den konkrete ansættelseskompetence til skoleledere,som praktiseres i en del kommuner, bliverbredt ud til flere kommuner.Mere synlig pædagogisk ledelse: Regeringen vilsammen med KL arbejde for, at der sikres skolelederentid til synlig pædagogisk ledelse, fx ved aflastningfor administrationstunge opgaver.Skolelederen skal styrkes og have bedre redskaber tilisær den pædagogiske ledelse.Skolelederne bør have større indflydelse på anvendelsenaf lærernes arbejdstid: KL og DanmarksLærerforening bør ændre overenskomsterne,så skolelederen kan råde over en større del aflærerens tid og få større indflydelse på de ansattesaflønning. KL og regeringen har igangsat en analyseaf lærernes arbejdstid.Resultatorienterede ansættelsesformer forskoleledere: Regeringen vil sammen med KL .arbejde for, at der anvendes ansættelsesformer forskoleledere, som fremmer resultater og gør det .attraktivt at søge en stilling som skoleleder.Styrkelse af uddannelsesindsatsen for skoleledere:Uddannelsesindsatsen for skolelederneskal styrkes og målrettes. Der kan fx stilles krav omlederuddannelse ved nyansættelse og efteruddannelseaf allerede ansatte skoleledere..24


1.10 Kommunernes ansvar for folkeskolen skal stå klart og løftes bedre.Der må ikke være tvivl om, hvem der har ansvaret forbørnenes skolegang. Men ansvaret er ikke klart nok idag.Kommunalbestyrelserne skal have et klart ansvar forundervisningens kvalitet og for, at eleverne lærer det,de skal. Kommunalbestyrelserne skal have de instrumenter,der er nødvendige for at løfte ansvaret bedre.En årlig kvalitetsrapport skal give kommunalbestyrelsenmulighed for at vurdere skolernes faglige niveauog evalueringspraksis og sætte fokus på elevernes resultater.Præcisering af ansvar for børns læring og uddannelse:Det skal præciseres, at kommunalbestyrelsenhar et klart og sammenhængende ansvar forbørns læring og uddannelse fra førskolealderen, tilde unge forlader folkeskolen, og et klart og meresammenhængende ansvar for, at de går i gangmed og fuldfører en ungdomsuddannelse, jf. afsnit1 i kapitel 2.Præcisering af ansvar for kvalitetssikring: Kommunalbestyrelsensansvar for kvalitetssikring af folkeskolerneskal præciseres. Kommunalbestyrelsenskal forpligtes til at udarbejde og drøfte en årligkvalitetsrapport om det faglige niveau i kommunensskoler. Rapporten skal bl.a. vurdere skolernesfaglige niveau i forhold til resultaterne fra de kommendeobligatoriske test, den kommende nationalepræstationsprofil samt skolernes evalueringspraksis.Kommunalbestyrelsen skal vedtage en handlingsplanfor at genoprette det faglige niveau, hviskvaliteten på skolen ikke er god nok.Præcisering af ansvarsfordelingen i folkeskolen:Kommunalbestyrelsens ansvar for folkeskolen skalfremgå klart af loven. Det skal præciseres, at kommunalbestyrelsenhar kompetencen til at træffe enhverbeslutning i folkeskolen inden for det gældendelovgrundlag, medmindre der er tale om beslutninger,som forudsætter en særlig faglig ekspertise,eller som udtrykkeligt er henlagt til en anden myndighed.Det skal stå klart, at skolelederen alene er ansvarligover for kommunalbestyrelsen.Skolebestyrelsen skal have et klart og fokuseretansvar for samspillet mellem skole og hjem samtskole og lokalsamfund.kapitel 1 • Verdens bedste folkeskole25


X€@@p2S0X6AA§1Un €FebUn§1€epFeXX%Un6X2. Alle unge skal haveen ungdomsuddannelseAlle unge skal have en ungdomsuddannelse, så de errustet til arbejdsmarkedet og videre uddannelse. Deunge skal enten have en erhvervsuddannelse eller engymnasial uddannelse.Næsten alle unge starter på en ungdomsuddannelse, menmange falder fra. Frafaldet er især højt for erhvervsuddannelserne.Det er regeringens mål, at mindst 95 pct. af alleunge i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Idag er andelen ca. 80 pct. Målsætningen stiller især kravom, at flere gennemfører en erhvervsuddannelse.Regeringens mål for at alle ungeskal have en ungdomsuddannelse$$%• Mindst 85 pct. af alle unge skal gennemføreen ungdomsuddannelse i 2010 og mindst95 pct. i 2015.• Ungdomsuddannelserne skal være attraktive,og kvaliteten skal være i top.• Erhvervsuddannelserne skal udfordre dedygtigste elever og give dem muligheder forvidere uddannelse. Samtidig skal erhvervsuddannelsernerumme realistiske uddannelsestilbudtil elever med svage faglige forudsætninger.26


Unge med en erhvervsuddannelse har en høj beskæftigelsesgrad.Og mange erhvervsuddannelser giver deunge færdigheder på et højt niveau.Men erhvervsuddannelserne har også en række svagheder.Der er ikke nok praktikpladser. Der mangler uddannelsestilbudtil såvel stærke elever, som elever medsvage forudsætninger. Udbuddet af uddannelserne oguddannelsernes indhold udvikles ikke godt nok i forholdtil nye krav på arbejdsmarkedet.Målet om, at alle skal have en ungdomsuddannelse,kan kun nås, hvis alle, der er involveret i uddannelserne,løfter deres ansvar. Eleverne skal have bedreforudsætninger med fra folkeskolen. Eleverne og deresforældre skal forstå betydningen af en ungdomsuddannelse.Kommunerne skal have et klart ansvar for, atde unge påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse.Arbejdsgiverne skal sikre et tilstrækkeligtantal praktikpladser. De enkelte erhvervsskoler skalsikre høj kvalitet. Og frafaldet skal bringes ned på bådeerhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser.Erhvervsuddannelserne skal trindeles, så de passer tilbåde de dygtige og de svage elever. Og der skal skabesbedre grundlag for at uddannelsesdække flere beskæftigelsesområderend i dag og hurtigere tilpasseuddannelsesudbuddet til nye behov på arbejdsmarkedet.Strategi for at alle unge skal haveen ungdomsuddannelse1. Kommunerne skal have et klart ansvar for, atalle unge får en ungdomsuddannelse.2. Arbejdsgiverne skal sikre praktikpladser nok.3. Erhvervsuddannelserne skal passe til bådede bogligt svage og stærke elever.4. Erhvervsgrunduddannelsen skal give flereunge en uddannelse.5. Frafaldet på ungdomsuddannelserne skalned.6. Erhvervsuddannelserne skal uddanne til nutidensog fremtidens arbejdsmarked.kapitel 2 • Alle unge skal have en ungdomsuddannelse27


2.1 Kommunerne skal have et klart ansvar for,at alle unge får en ungdomsuddannelseAnsvaret for at de unge påbegynder og gennemføreren ungdomsuddannelse er ikke klart placeret i dag.Der mangler overblik over, hvilke unge der ikke gennemføreren ungdomsuddannelse og hvorfor.Kommunerne skal have et klart ansvar for, at den enkelteunge påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse.En særlig belønningsordning skal styrkekommunernes økonomiske incitament til at løfte an-svaret. Alle kommuner skal udarbejde en handlingsplanfor, at alle unge får en uddannelse. Kommunerneskal følge systematisk op over for unge, der ikke starterpå en uddannelse, eller som falder fra..Præcisering af lovgrundlaget om kommunalbestyrelsensansvar for uddannelse: Det skal præciseresi lovgrundlaget, at kommunalbestyrelsen har etklart og sammenhængende ansvar for børns læringog uddannelse fra førskolealderen til de unge forladerfolkeskolen, og skal have et klart og sammenhængendeansvar for, at de unge går i gang med ogfuldfører en ungdomsuddannelse. Forslaget skal sesi sammenhæng med den aftalte ændring af folkeskolelovensformålsparagraf, jf. afsnit 1 i kapitel 1.Kommunerne skal have et klart ansvar for, at alleunge får en ungdomsuddannelse: Kommunernesansvar for, at alle unge påbegynder og gennemføreren ungdomsuddannelse, skal styrkes. Der skal indføresen kommunal belønningsordning, der belønnerkommuner, der kan øge antallet af 18-årige, der er igang med eller har fuldført en ungdomsuddannelse.Belønningen udgør 50.000 kr. pr. ekstra 18-årig, derer i gang med eller har fuldført en ungdomsuddannelse,sammenlignet med året før. Omvendt skalkommuner betale 50.000 kr., hvis antallet af 18-årigei uddannelse falder. Der korrigeres for årgangensstørrelse. Belønningsordningen finansieres ved etkommunalt bidrag, der beregnes i forhold til kommunensindbyggertal. Ordningen er udgiftsneutral forkommunerne under ét. Herudover kan kommunernesøkonomiske incitament fx styrkes ved fuld kommunalfinansiering af produktionsskolerne.Kommunal handlingsplan for, at alle unge gennemføreren uddannelse: Kommunerne skal udarbejdeen handlingsplan for deres indsats for, at ungegennemfører en ungdomsuddannelse. Handlingsplanenskal årligt drøftes i kommunalbestyrelsen. Derskal etableres en central kortlægning af, hvor stor enandel af en ungdomsårgang, der får en ungdomsuddannelsei de enkelte kommuner, så indsatsen kansammenlignes. Resultatet skal offentliggøres.Systematisk opsøgende indsats efter folkeskolen:Kommunerne skal forpligtes til at etablere ensystematisk, opsøgende og opfølgende indsats overfor den enkelte unge, der ikke er påbegyndt eller harafbrudt en ungdomsuddannelse.Kommunerne skal give de unge en god vejledning:Vejledningen i folkeskolen om ungdomsuddannelserneskal starte tidligere og have fokus på deunge, som har særlig behov for vejledning og støtte,jf. afsnit 3 i kapitel 3.28


2.2 Arbejdsgiverne skal sikre praktikpladser nokFor at nå målet om, at mindst 95 pct. afde unge i 2015 skal gennemføre en uddannelse,skal der frem til 2015 opretteslangt flere praktikpladsaftaler i de erhvervsrettedeungdomsuddannelser.Antallet af praktikpladser er vokset megeti de seneste år. Hvis det viser sig, atudviklingen i de kommende år ikke ertilstrækkelig til at sikre målet om, alleunge skal gennemføre en ungdomsuddannelse,vil regeringen yderligere styrkeden enkelte virksomheds tilskyndelse tilat oprette praktikpladser. Det offentligeskal øge antallet af praktikpladser. Eleverneskal være fagligt og geografiskmobile.Erhvervsuddannelserne skal dække flerebeskæftigelsesområder end i dag. Det vilgive flere virksomheder mulighed for atdeltage i uddannelsen af unge.Antallet af praktikpladser skal øges: Antallet af praktikpladserer øget betydeligt de senere år. Regeringen vil følgeudviklingen i antallet af praktikpladser og vurdere, om udviklingeni antallet af praktikpladser er tilstrækkelig til, at måletom, at mindst 95 pct. af alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse,kan nås. Hvis dette ikke er tilfældet, vil regeringenyderligere styrke den enkelte virksomheds incitament tilat indgå elevaftaler med unge på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser.Flere praktikpladser på flere beskæftigelsesområder:Flere beskæftigelsesområder skal dækkes af erhvervsuddannelser.Det vil udvide mulighederne for praktikpladser. Hvisde eksisterende faglige udvalg ikke reelt påtager sig opgavenmed at dække behovet, skal behovet dækkes ved at nedsættesærlige udviklingsudvalg til at løse opgaven, jf. afsnit 6i dette kapitel. Skolerne skal have bedre grundlag for at oprettenye fleksible, individuelle erhvervsuddannelser. Uddannelserneskal fx kunne omfatte dele af en eller flere erhvervsuddannelsermv. og bestå af skoleundervisning og praktikuddannelsei en virksomhed.Flere praktikpladser i staten: Staten skal løfte sin del af ansvaretfor at sikre praktikpladser nok. Inden udgangen af2007 skal staten øge antallet af praktikpladser med mindst25 pct. Også efter 2007 vil staten øge det samlede antal elever,så staten yder sit bidrag til at nå målsætningen om, atmindst 95 pct. af en ungdomsårgang i 2015 skal have enungdomsuddannelse.Flere praktikpladser i kommunerne: Regeringen vil medKL drøfte måltal for antallet af praktikpladser i kommunerne.Kommunerne skal stille praktikpladser til rådighed i et omfang,der svarer til de kommunale arbejdspladsers behov foruddannet arbejdskraft. På social- og sundhedsområdet skalkommunerne oprette det antal praktikpladser, der er fastlagtgennem dimensioneringsordningen. Ved udlicitering af kommunalepleje- og omsorgsopgaver kan kommunen opfyldesin forpligtelse ved at lade den private virksomhed overtageuddannelsesopgaven. Tilsvarende kan kommuner sikre oprettelseaf praktikpladser inden for andre områder fx ved, atprivate virksomheder, der udfører kommunale opgaver, uddannerelever.Dimensionering af uddannelser skal øge elevernes mobilitet:Der skal etableres mulighed for at dimensionere og adgangsbegrænsede mest populære modeuddannelser alleredeved indgangen til erhvervsuddannelsernes grundforløb.Det vil bidrage til at mindske frafaldet i grundforløbet og øgeelevernes faglige og geografiske mobilitet.Aflønning af lærlinge: Det henstilles til parterne, at nye overenskomsterom aflønning af lærlinge ikke hæmmer etableringenaf det tilstrækkelige antal praktikpladser.Erhvervsskolernes praktikpladsopsøgende indsats skaløges og professionaliseres: Erhvervsskolerne skal give elevernevejledning, når de slutter grundforløbet og i periodenefter afsluttet grundforløb, indtil eleven får en uddannelsesaftaleeller går i gang med anden uddannelse eller beskæftigelse.Som led i denne indsats skal skolerne have mulighedfor at tilrettelægge korte praktikophold i virksomheder. Skolerneskal offentliggøre nøgletal på praktikpladsområdet, somkan anvendes til benchmarking.kapitel 2 • Alle unge skal have en ungdomsuddannelse 29


2.3 Erhvervsuddannelserne skal passetil både de bogligt svage og stærke elever.Når flere unge i fremtiden skal gennemføre en erhvervsuddannelse,vil elevernes faglige forudsætninger blivemere forskelligartede.Derfor skal grundforløbet i erhvervsuddannelserne .tilrettelægges, så det passer til de unges forskelligebehov. Erhvervsuddannelserne skal have tydelige .adgangsveje rettet mod elever med meget forskelligeforudsætninger. Erhvervsuddannelserne skal opdeles itrin, så alle kan få en kompetencegivende uddannelse,der passer til deres forudsætninger.Grundforløbet skal være mere elev- og praksisnært:Grundforløbet skal være mere fleksibelt ogpraksisnært, så eleverne møder fagligheden indenfor det valgte uddannelsesområde tidligt. Det skalforberede eleverne bedre til arbejdsmarkedet ogbidrage til at mindske frafaldet.Særlige grundforløb, som passer til eleverneskompetencer: Erhvervsskolerne skal ved indgangentil grundforløbet vurdere elevernes kompetencerog skal udbyde særlige grundforløb for grupperaf elever, som har brug for mere stabile socialerammer om undervisningen, og elever, som harbrug for undervisning i det danske sprog og i danskkultur- og samfundsforståelse.Ny ungdomsklasse: Der skal ske en målretning afundervisningen efter 9. klasse. 10. klasse skal erstattesaf en ny ungdomsklasse, som skal værerettet mod de unge, der har brug for at forbedrederes forudsætninger for først og fremmest at tageen erhvervsuddannelse. Der skal ikke ske en visitationtil ungdomsklassen, men forud for optagelse iungdomsklassen skal skolen og elevens vejleder ielevens uddannelsesplan begrunde elevens behovfor faglig opkvalificering og modenhed. Ungdomsklassenvil bestå af ét eller evt. to moduler af 20uger med almen undervisning, brobygning og mulighedfor praktikophold, målrettet de erhvervsrettedeungdomsuddannelser.Fleksible adgangsveje for unge med svage forudsætninger:Forberedelse af unge med svageforudsætninger eller med ringe motivation til atstarte en erhvervsuddannelse skal fremmes gennemtrainee-forløb eller praktiske adgangsveje. Fordet statslige område er der indgået en aftale mellemstaten og personaleorganisationerne om oplæringpå særlige vilkår (integrations- og oplæringsstillinger).Trindeling af uddannelserne: For at skabe klareuddannelsestilbud til unge med såvel stærke somsvage forudsætninger for uddannelse samt for atsikre en tydeligere adgang til videregående uddannelseskal erhvervsuddannelserne opdeles i trin.Hvert trin skal afspejle en jobprofil, som har etmodsvar på arbejdsmarkedet. I helt særlige tilfældekan trindeling fraviges. Den enkelte elev skal endviderehave bedre mulighed for at vælge forskelligeniveauer i fagene.Erhvervsuddannelserne skal udfordre de stærkeunge: Alle erhvervsuddannelser på 3 år og deroverskal være en tydelig adgangsvej til korte videregåendeuddannelser, jf. afsnit 4 i kapitel 3.30


2.4 Erhvervsgrunduddannelsen skal give flere unge en uddannelse.Nogle unge har ikke forudsætninger for at gennemføreen almindelig ungdomsuddannelse. For disse unge ererhvervsgrunduddannelserne et velegnet tilbud. Erhvervsgrunduddannelsener tilpasset den enkelte elev,består i høj grad af praktik og har et skoleforløb, somer sammensat af elementer fra en række uddannelsesområder,herunder erhvervsuddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser.Men erhvervsgrunduddannelsernebruges for lidt.Derfor skal kommunerne forpligtes til at bruge erhvervsgrunduddannelserne,og uddannelserne skalkunne udbydes på erhvervsskolerne. Produktionsskolerneskal tilbyde eleverne uddannelse og oplæring,som kan give merit i de kompetencegivende uddannelser.Og ydelsen på produktionsskolerne skal sættesned til SU-niveau for at tilskynde de unge til at begyndepå en kompetencegivende uddannelse..Kommunal forpligtelse til at anvende erhvervsgrunduddannelse:Kommunerne skal forpligtes tilenten selv at oprette erhvervsgrunduddannelser forunge i en utilfredsstillende uddannelses- eller beskæftigelsesmæssigsituation eller henvise disseunge til erhvervsgrunduddannelse på en erhvervsskoleeller en produktionsskole.Præcisering af målgruppen for erhvervsgrunduddannelsen:Målgruppen for erhvervsgrunduddannelsenskal præciseres, så det tydeligt fremgår,at uddannelsen retter sig mod unge, der ikke umiddelbartkan gennemføre en erhvervsuddannelse.Fjernelse af barrierer, der indebærer praktikpladsbegrænsning:Det skal sikres, at reglerne foroprettelse af praktikpladser ved erhvervsgrunduddannelser– eller den måde, som de anvendes på ipraksis – ikke udgør en barriere for oprettelse afsådanne praktikpladser.Målretning af produktionsskoleforløb: Produktionsskoleforløbeneskal målrettes, så de som hovedregelindeholder meritgivende brobygningsforløbtil kompetencegivende uddannelse.Ændring af produktionsskoleydelsen: For at øgede unges incitament til kompetencegivende uddannelseskal produktionsskoleydelsen sættes ned tilSU-niveau.kapitel 2 • Alle unge skal have en ungdomsuddannelse31


2.6 Erhvervsuddannelserne skal uddannetil nutidens og fremtidens arbejdsmarkedUdviklingen på arbejdsmarkedet skaber løbende behovfor nye uddannelser, som går på tværs af de historiskestrukturer på arbejdsmarkedet. Hidtil har erhvervsuddannelserneværet for langsomme til at sikre nye uddannelsertil nye behov. Det gælder fx på it-området.Der skal skabes bedre grundlag for at uddannelsesdækkeflere beskæftigelsesområder end i dag og hurtigeretilpasse uddannelsesudbuddet til nye behov påarbejdsmarkedet. Styringen af udviklingen af uddannelserneskal være mere dynamisk og strategisk. Skolernesgrundlag for at tilrettelægge individuelle erhvervsuddannelserskal styrkes. Undervisningens kvalitet skalstyrkes og lærerne skal have solidt kendskab til denbranche- og fagteknologiske udvikling.Bedre og hurtigere uddannelsesdækning af nyebeskæftigelsesområder: For at sikre en løbendetilpasning af erhvervsuddannelserne til arbejdsmarkedetsbehov skal der etableres en analyse- og .prognosevirksomhed, som systematisk skal identificerebehovet for nye og tværgående uddannelser.Hvis de eksisterende faglige udvalg ikke reelt påtagersig at dække behovet, skal behovet dækkesved at nedsætte særlige udviklingsudvalg til at løseopgaven.Individuelle erhvervsuddannelser: Der skal værebedre mulighed for at sammensætte individuelleerhvervskompetencegivende uddannelser, herunderforløb der går på tværs af uddannelses- og beskæftigelsesområder.Mere overskueligt uddannelsessystem for allebrugere: De erhvervsrettede ungdomsuddannelserskal sammentænkes i en rammelov med fælles generellebekendtgørelser samt med bekendtgørelserfor de enkelte uddannelser. Der skal etableres enmere enkel og dynamisk mål- og rammestyringsamt øget vægt på målstyring frem for tidsstyring afde enkelte uddannelsesforløb.Den erhvervspædagogiske læreruddannelseskal være tidssvarende: Lærernes faglige og pædagogiskeforudsætninger skal ajourføres i forholdtil nuværende krav og til fremtidens udfordringer,ligesom lærerne skal have et solidt kendskab til denbranche- og fagteknologiske udvikling. I den kommenderevision af pædagogikum for den erhvervspædagogiskelæreruddannelse skal kravene til lærernespædagogiske it-kompetencer øges.Undervisningens kvalitet skal styrkes: Skolernesresultatopfyldelse skal måles og evalueres systematisk.Skolerne skal systematisk arbejde med kvalitetssikringog kvalitetsudvikling og bl.a. i samarbejdemed det lokale erhvervsliv kvalitetsudviklepædagogikken og undervisningen. Alle skoler skalindgå i benchmarking med andre erhvervsskoler.kapitel 2 • Alle unge skal have en ungdomsuddannelse 33


3. Sammenhæng i uddannelsessystemetog god vejledningAlle unge skal have de bedste muligheder for at brugeog udvikle deres evner gennem uddannelse og arbejde.De unge skal have et kvalificeret grundlag for atvælge en uddannelse, der stemmer overens med deresegne ønsker og evner og med samfundets behov.Derfor er det væsentligt, at uddannelses-, erhvervs- ogkarrierevejledningen yder en sammenhængende ogprofessionel vejledning af de unge fra folkeskole overungdomsuddannelser til videregående uddannelser.De unge skal have et godt grundlag for at vælge rigtigt,helst første gang. Og overgangene mellem uddannelsessystemetsforskellige niveauer skal være godeog smidige.Vejledningen skal understøtte regeringens målsætningerom, at mindst 95 pct. af alle unge gennemfører enungdomsuddannelse, og at mindst 50 pct. af de ungetager en videregående uddannelse.Regeringens mål for sammenhæng iuddannelsessystemet og godvejledning• Vejledningen skal give de unge et kvalificeretgrundlag for at vælge en uddannelse, derstemmer overens med egne ønsker og evnerog med samfundets behov for kvalificeretarbejdskraft.• Der skal være god sammenhæng i uddannelsernefra folkeskole til ungdomsuddannelserog fra ungdomsuddannelser til videregåendeuddannelser. Vejledningen skalbidrage til smidige overgange.34


Fakta om vejledningMed vejledningsreformen fra 2004 er vejledningenom overgange i uddannelsessystemet blevetsamlet i:• Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU):Vejledning om overgangen fra folkeskole tilungdomsuddannelser og erhverv varetagesaf de 46 kommunale enheder af UngdommensUddannelsesvejledning, som samarbejdermed folkeskolen fra 6. klasse, ogsom laver opsøgende vejledning til unge optil 19 år, der ikke er i uddannelse eller job.• Studievalgscentre: Vejledning om overgangenfra ungdomsuddannelserne til videregåendeuddannelser og erhverv varetages afde 7 statslige Studievalgscentre.• UddannelsesGuiden: Overgangsvejledningenunderstøttes af vejledningsportalenUddannelsesGuiden.dk (www.ug.dk)Vejledning om gennemførelsen af uddannelsernevaretages af vejledere på uddannelsesinstitutionerne.Regeringen har gennemført en reform af vejledningssystemet,der har samlet vejledningen om overgange iuddannelsessystemet i Ungdommens Uddannelsesvejledningog i Studievalgscentre, jf. faktaboks. Medreformen er ansvaret for vejledningen blevet tydeligtforankret. Der er også langt flere fuldtidsvejledere endtidligere.Men vejledningen er fortsat ikke tilstrækkelig professionel,og de forskellige uddannelsesniveauer hængerikke altid godt nok sammen i praksis. I dag falder altfor mange unge fra undervejs i uddannelserne, er langtid om at gøre sig færdige eller gennemfører aldrig enuddannelse.Der er behov for at styrke vejledernes uddannelse. Derskal etableres en professionsbacheloruddannelse somvejleder. Den eksisterende vejlederuddannelse skal udviklestil en fuld diplomuddannelse. Og efteruddannelsesmulighederneskal forbedres. Professionalismen ivejledningen skal også sikres gennem en mere systematiskopfølgning på resultaterne.De unge skal have et godt grundlag for at vurdere jobmulighederneved forskellige uddannelser. Studievalgetskal gøres lettere ved at samle oplysninger om .bl.a. gennemførelse, løn og jobmuligheder for alle erhvervskompetencegivendeuddannelser på én fælleshjemmeside.Der skal være en god sammenhæng mellem folkeskoleog ungdomsuddannelser. Vejledningen om ungdomsuddannelserneskal starte allerede fra 6. klasse. Kommunerneskal have et klart ansvar for, at alle unge gennemføreren uddannelse. Og ungdomsuddannelserneskal melde tilbage til folkeskolen om, hvordan eleverneklarer sig.Gymnasier, erhvervsskoler og videregående uddannelsesinstitutionerskal være gode til at samarbejde, bl.a.om de unges faglige forudsætninger. De unge skal vejledesbedre om realistiske uddannelsesmuligheder.”Studiepraktik” skal give gymnasieelever indblik i enkonkret videregående uddannelse. Og der skal væredirekte adgang til korte videregående uddannelser frarelevante erhvervsuddannelser på 3 år og derover.Samlet skal en styrket uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledningbidrage til, at flere unge træffer sikreuddannelses- og erhvervsvalg baseret på et grundigtkendskab til egne styrker og svagheder, konkrete uddannelserog behovene på arbejdsmarkedet.Strategi for sammenhæng i uddannelsessystemetog god vejledning1. Vejledningen skal være professionel.2. De unge skal kunne se uddannelsernes jobmuligheder.3. God overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelser.4. God overgang fra ungdomsuddannelser tilde videregående uddannelser.kapitel 3 • Sammenhæng i uddannelsessystemet og god vejledning35


3.1 Vejledningen skal være professionelProfessionelle vejledere spiller sammen med lærere ogforældre en vigtig rolle for de unges uddannelsesvalg.Vejlederne skal have faglig indsigt og viden og et solidtkendskab til uddannelser og erhverv. Men i dag er vejlederneofte undervisere, der har suppleret deresgrunduddannelse med et kursus eller kortere uddannelsesforløbi vejledning. Det er ikke tilstrækkeligt til atsikre professionel vejledning.Der er behov for at styrke vejledernes uddannelsesniveau.Der skal etableres en professionsbacheloruddannelsesom vejleder, og den eksisterende vejlederuddannelseskal udvikles til en fuld diplomuddannelse.Efteruddannelsesmulighederne skal forbedres. Og debedre uddannelsesmuligheder skal modsvares af højerekrav til vejledernes kvalifikationer. Professionalismeni vejledningen skal også sikres gennem en systematiskopfølgning på resultaterne.Mere præcist regelgrundlag for vejledningsindsatsen:Kravene til gennemførelses- og overgangsvejledningskal præciseres i reglerne. Ændringerneskal præcisere og konkretisere samarbejdsforpligtelsenmellem overgangs- og gennemførelsesvejledere,så vejledningen fremstår som en sammenhængendeindsats, der understøtter den enkeltesvalg og gennemførelse af uddannelse gennem heleuddannelsessystemet.Vejlederuddannelser på bachelorniveau: Der skaletableres en professionsbacheloruddannelse somuddannelses- og erhvervsvejleder. Uddannelsenskal være en vej til ansættelse som vejleder i fxUngdommens Uddannelsesvejledning, Studievalgscentreneog uddannelsesinstitutionerne. Deneksisterende vejlederuddannelse på diplomniveauskal videreudvikles til en fuld diplomuddannelse.Krav til vejlederne: Der skal stilles krav om, at vejlederneenten har gennemført professionsbacheloruddannelseneller diplomuddannelsen eller gennemgåren realkompetencevurdering, der sikrer, atde har de nødvendige kvalifikationer.Efteruddannelsesmuligheder for vejledere: Derskal etableres efteruddannelsesmuligheder for deeksisterende vejledere for at opkvalificere vejledernesviden om de forskellige uddannelser.Mål for resultater: Vejledningsindsatsen skal målespå specifikke kvantitative krav for gennemførelseog overgang til beskæftigelse eller anden uddannelse.Resultaterne skal benchmarkes systematisk.36


3.2 De unge skal kunne se uddannelsernes jobmulighederFor mange unge gennemfører uddannelser, hvor desenere jobmuligheder er begrænsede. De unge harikke tilstrækkelig information om de enkelte uddannelserog beskæftigelsesmulighederne bagefter. Og de fårikke tilstrækkelig vejledning om, hvilke kompetencer detilegner sig, og hvordan de kan bruges på arbejdsmarkedet.Karrierevejledningen er mange steder utilstrækkelig.I dag tager universiteterne ikke ansvaret for en systematiskindsats for dimittendernes beskæftigelse.Studievalget skal gøres lettere ved at samle oplysningerom gennemførelse, løn og jobmuligheder for alleerhvervskompetencegivende uddannelser på én fælleshjemmeside – UddannelsesGuiden.dk. Og universiteterneskal styrke karrierevejledningen, fx ved at etablerekarrierecentre, der skal hjælpe de færdiguddannedei arbejde.Kvalificeret valg af uddannelse: Uddannelses-Guiden.dk skal indeholde oplysninger om gennemførelse,beskæftigelse, lønniveau og muligekarriereveje for de enkelte uddannelser og uddannelsessteder.Dermed får kommende eleverog studerende gode muligheder for at foretageet kvalificeret valg af uddannelse og uddannelsessted.Oplysningerne skal dække alle erhvervskompetencegivendeuddannelser.Styrkelse af karrierevejledningen: Universiteterneskal styrke karrierevejledningen – fx vedkarrierecentre, der kan hjælpe dimittender i beskæftigelse– og studerende, der er tæt på atblive færdige, skal have aktuel viden om jobmuligheder.kapitel 3 • Sammenhæng i uddannelsessystemet og god vejledning37


3.3 God overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelserDet er regeringens mål, at mindst 95 pct. af alle ungeskal gennemføre en ungdomsuddannelse. Men i dagfalder alt for mange fra undervejs, og hver femte fåraldrig en ungdomsuddannelse. Det skyldes bl.a., at endel unge mangler faglige forudsætninger og viden omkravene på ungdomsuddannelserne.Derfor skal vejledningen om ungdomsuddannelsernebegynde allerede i 6. klasse. Kommunerne skal have etklart ansvar for, at alle unge får en uddannelse. Vejledningenom kravene på en ungdomsuddannelse skalvære bedre. Og ungdomsuddannelserne skal meldetilbage til folkeskolen om, hvordan eleverne klarer sig.Det skal bidrage til en bedre sammenhæng mellem folkeskoleog ungdomsuddannelser.Tidlig og differentieret vejledning i folkeskolen:Fra folkeskolens 6. klasse skal der tilrettelægges ensærlig indsats for elever, der har en øget risiko forikke at påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse.Brobygning i overgangen mellem folkeskolenog ungdomsuddannelserne skal styrkes gennemen tidligere introduktion til ungdomsuddannelserneog gennem en præcisering af kravene tilanvendelse af den enkelte elevs uddannelsesplan.Skolerne skal i 8.-9. klasse gøre øget brug af individuelleog praksisnære undervisningsforløb for skoletrætteelever og andre med særlige behov herfor.Brug af uddannelsesplaner: Der skal indføres præcisekrav til folkeskoleelevernes uddannelsesplanerog stilles krav om, at oplysningerne i den enkelteelevs uddannelsesplan bruges, især ved planlægningenaf den indledende fase af ungdomsuddannelsen.Mentorordning for de særligt udsatte unge: Unge,som ikke har tilstrækkelig voksenkontakt og derforhar brug for opfølgning i hverdagen, skal fra 9. klasseog på erhvervsuddannelserne have mulighed forat få tilknyttet en mentor fra Ungdommens Uddannelsesvejledning.Kommunerne skal have et klart ansvar for, at alleunge får en ungdomsuddannelse: Kommunernesansvar for, at alle unge påbegynder og gennemføreren ungdomsuddannelse, skal styrkes. Kommunerneskal udarbejde en handlingsplan for deres indsats, jf.afsnit 1 i kapitel 2.Systematisk opsøgende indsats efter folkeskolen:Kommunerne skal forpligtes til at etablere ensystematisk, opsøgende og opfølgende indsats overfor den enkelte unge, der ikke er påbegyndt eller harafbrudt en ungdomsuddannelse.Bedre vejledning om kravene i ungdomsuddannelserne:Ungdommens Uddannelsesvejledningskal sørge for, at vejlederne har tilstrækkelig videnom de forskellige ungdomsuddannelser, herunderfaglige krav og forudsætninger og jobmuligheder.Bedre tilbagemelding fra ungdomsuddannelser tilfolkeskole: Ungdomsuddannelserne skal melde tilbagetil folkeskolen og Ungdommens Uddannelsesvejledningom elevernes standpunkt i det første år.Det vil øge folkeskolens og vejledernes kendskab tilkravene på ungdomsuddannelserne og dermed styrkevejledningen af folkeskoleeleverne om ungdomsuddannelserne.Ny ungdomsklasse: 10. klasse skal erstattes af enny ungdomsklasse, som skal være rettet mod deunge, der har brug for at forbedre deres forudsætningerfor først og fremmest at tage en erhvervsuddannelse,jf. afsnit 3 i kapitel 2.38


3.4 God overgang fra ungdomsuddannelser til videregående uddannelserMindst halvdelen af de unge skal gennemføre en videregåendeuddannelse. De skal begynde på den hurtigereend i dag og helst vælge rigtigt første gang.Gymnasier, erhvervsskoler og videregående uddannelsesinstitutionerskal være bedre til at samarbejde, bl.a.om de unges faglige forudsætninger. De unge skal vejledesbedre om realistiske uddannelsesmuligheder.”Studiepraktik” skal give gymnasieelever indblik i enkonkret videregående uddannelse. Og der skal væredirekte adgang til korte videregående uddannelser frarelevante erhvervsuddannelser på 3 år og derover, såflere unge med en erhvervsuddannelse gennemfører envideregående uddannelse.Dialog og samarbejde om de studerendes faglige forudsætninger:Ungdomsuddannelsesinstitutionerne skalsikre, at de unge har tilstrækkelige faglige forudsætninger,og der skal være en løbende dialog og samarbejde medde videregående uddannelsesinstitutioner herom.Gennemsigtighed om overgang til videregående uddannelser:Studievalgscentrene skal formidle erfaringerfor, hvordan de gode institutioner sikrer høj overgang tilvideregående uddannelser. De enkelte institutioner skalpå hjemmesiden bl.a. oplyse om rekruttering, frafald oggennemførelse af videregående uddannelse.Brug af uddannelsesplaner: Vejledningen i ungdomsuddannelserneog om overgangen til videregåendeuddannelser skal forbedres gennem brug af uddannelsesplaner.Gymnasieelever i ”studiepraktik”: Der skal etableresen mere veludviklet brobygning mellem ungdomsuddannelserog de videregående uddannelsesinstitutioner.Det skal være muligt for elever især i de gymnasiale uddannelserat stifte bekendtskab med en konkret videregåendeuddannelse.Mulighed for vejledende samtaler: Unge, der vil søgeoptagelse på en videregående uddannelse, skal havemulighed for en afklarende og vejledende samtale påden pågældende uddannelsesinstitution.Vejledning om realistiske uddannelsesmuligheder:Vejledningen på alle niveauer (Ungdommens Uddannelsesvejledning,ungdomsuddannelsesinstitutionerne,Studievalgscentrene og studievejledningen på de videregåendeinstitutioner) skal styrkes for at øge optaget.Og de unge skal oplyses bedre om realistiske uddannelsesmuligheder,faglige krav på studiet og konsekvenserneaf at udsætte studiestart, herunder mulighedfor optag, risiko for at komme fagligt bagud, økonomimv.Opsøgende vejledning: Unge, der har afsluttet en studieforberedendeungdomsuddannelse, men ikke påbegyndten videregående uddannelse, skal have tilbud omen vejledningssamtale. Alle uddannelsesinstitutionerskal forpligtes til at etablere ordninger, der sikrer, at derså hurtigt som muligt tages en ”udviklingssamtale” medde unge, som risikerer at falde fra, for at fastholde dem iuddannelse. Uddannelsesinstitutionen skal give Studievalgmeddelelse om unge, der er droppet ud af uddannelsen.Studievalg forpligtes herefter til at tilbyde denunge vejledning om uddannelse og erhverv via opsøgendeaktiviteter, jf. afsnit 2 i kapitel 4.Erhvervsuddannelserne skal være en vej til videreuddannelse: Erhvervsuddannelserne skal være en tydeligadgangsvej til de videregående uddannelser. Derskal skabes sammenhæng mellem de kompetencer,som opnås i erhvervsuddannelserne, og de krav, derstilles ved indgangen til de relevante korte videregåendeuddannelser, så flere med en erhvervsuddannelse kangennemføre en videregående uddannelse. Der skalvære direkte adgang til korte videregående uddannelserfra relevante erhvervsuddannelser på 3 år og derover.Mentorordninger for de videregående uddannelser:Mentorordninger, hvor ældre studerende deltager i vejledningsindsatsenog følger de unge i starten på en videregåendeuddannelse, skal udbredes. Ældre studerendemed indvandrerbaggrund skal medvirke til vejledningog fremstå som ”det gode eksempel” i forhold tilindvandrere og efterkommere.kapitel 3 • Sammenhæng i uddannelsessystemet og god vejledning 39


4. Mindst halvdelen af alle ungeskal have en videregående uddannelseHøjtuddannet arbejdskraft spiller en stor rolle for vækstog velstand. Derfor er det afgørende, at flere unge fåren videregående uddannelse, og at de bliver tidligerefærdige med deres uddannelse.I dag gennemfører 45 pct. af en ungdomsårgang envideregående uddannelse. Det er færre end i mangeandre lande.For få starter på en videregående uddannelse. Og altfor mange falder fra.De gymnasiale uddannelser har ikke været gode nok tilat give de unge forudsætningerne for at starte på oggennemføre en videregående uddannelse.Der er behov for, at de videregående uddannelsesinstitutionerskaber flere attraktive uddannelsestilbud ogsikrer en effektiv indslusning og fastholdelse af deunge. De gymnasiale uddannelser skal forberede deunge bedre på at læse videre, der skal være mere tidtil faglig fordybelse, og der skal etableres nye ressourcecentrefor naturfag.Interessen for at tage uddannelser inden for teknik,natur og sundhed skal styrkes. Optagelsessystemetog SU-reglerne skal indrettes, så de tilskynder deunge til at starte tidligere på at læse videre. Og SUreglerneog uddannelserne skal tilrettelægges, så ungetilskyndes til færre forsinkelser undervejs i studiet.Regeringens mål for at mindsthalvdelen af alle unge skal haveen videregående uddannelse• Mindst 50 pct. af en ungdomsårgang skalgennemføre en videregående uddannelse .i 2015.• De gymnasiale uddannelser skal give elevernegode faglige og almene kompetencer,så flere kan gennemføre en videregåendeuddannelse.• Flere unge skal tage en uddannelse indenfor teknik, natur og sundhed.For få unge vælger en uddannelse inden for teknik, naturog sundhed. Og de unge, der læser videre, går senti gang og er lang tid om at gennemføre uddannelsen.• Unge, der tager en videregående uddannelse,skal på længere sigt somhovedregel være færdige, når de eromkring 25 år.40


Strategi for at mindst halvdelen af alleunge skal have en videregående uddannelseVIDEREGÅENDE1. De gymnasiale uddannelser skal forberede de unge bedre til at læse videre.2. Uddannelserne skal være attraktive, og det store frafald skal ned.3. Flere skal tage en uddannelse inden for teknik, natur eller sundhed.4. De unge skal have en klar tilskyndelse til tidligere start.5. Uddannelserne skal tilrettelægges, så forsinkelserne bliver mindst mulige.kapitel 4 • Mindst halvdelen af alle unge skal have en videregående uddannelse41


4.1 De gymnasiale uddannelser skalforberede de unge bedre til at læse videreDe gymnasiale uddannelser skal blive bedre til at givede unge forudsætninger for at starte og gennemføre envideregående uddannelse.Det faglige niveau og ledelsen på de gymnasiale uddannelserskal styrkes. Der skal på sigt være færre obligatoriskefag i det almene gymnasium og mere tid tilfordybelse i studieretningsfagene. Elevernes fremskridtskal måles bedre, lærernes kompetencer skal øges, ogit skal integreres bedre i fagene.Nye ressourcecentre for naturfag skal styrke undervisningeni naturfag ved bl.a. at give eleverne bedre mulighedfor at anvende det nyeste eksperimentelle udstyr.Og skolelederne skal efteruddannessystematisk..Mere tid til faglig fordybelse: Antallet af obligatoriskefag i det almene gymnasium skal på sigt begrænsesfor at give bedre tid til faglig fordybelse i studieretningsfagene.De gymnasiale uddannelser skal uddanne til videreuddannelse: Det skal være et grundlæggendeelement i undervisningen i de gymnasiale uddannelser,at de uddanner til videreuddannelse og ikke er etslutmål i sig selv.Bedre evalueringer af elevernes fremskridt: Skoleledelsenskal støttes i at udvikle evalueringsformer,der sigter på, hvordan eleverne kan gøre fremskridt.Best-practice skal opsamles og spredes.It-baserede prøveformer: Prøveformen skal afspejleden øgede brug af it i undervisningen.Udvikling af lærernes kompetencer: Skoleledelsensansvar for at give lærerne systematisk kompetenceudviklingi forhold til skolernes behov skal præciseres.Dialog og samarbejde om de studerendes fagligeforudsætninger: Der skal være en løbende dialog ogsamarbejde med de videregående uddannelsesinstitutionerom de unges faglige forudsætninger, jf. afsnit4 i kapitel 3.Ressourcecentre for naturfag: Der skal etableres 4-6 ressourcecentre spredt over landet, som skal styrkede gymnasiale uddannelsers undervisning i naturfag.Ressourcecentrene skal være knyttet til forskning påfx universiteternes naturvidenskabelige fakulteter.Centrene skal løse en række opgaver: De skal (a) tilbydeskoleklasser at anvende forskningsrelateret laboratorieudstyrog give forskningsrelaterede undervisningstilbud,(b) understøtte netværk mellem skoler,forsknings- og udviklingsmiljøer og virksomheder omkonkrete undervisningsforløb, (c) udvikle ogformidle forskningsrelevant undervisningsmateriale,(d) deltage i systematisk international videnopbygningog erfaringsudveksling om styrkelse af naturvidenskabog (e) være spydspidser for faglig og pædagogiskudvikling og efteruddannelse af lærere.Systematisk efteruddannelse af skoleledere: Derskal iværksættes en systematisk efteruddannelse afskolernes øverste ledelser i at anvende nye, ledelsesmæssigeværktøjer og bruge de øgede frihedsgrader,som er en følge af kommunalreformen, til at udvikleuddannelsens kvalitet.Større råderet over lærernes arbejdstid: Staten ogGymnasieskolernes Lærerforening bør ændre overenskomsterne,så skolelederen kan råde over en størredel af lærernes arbejdstid.42


4.2 Uddannelserne skal være attraktive, og det store frafald skal ned.Attraktive uddannelser er afgørende for, at flere ungestarter og fuldfører en videregående uddannelse.De videregående uddannelser skal sikre, at undervisningsform,vejledning og mentorordninger letter overgangenfra ungdomsuddannelserne. Studerende, der erved at falde fra, skal hurtigt hjælpes tilbage på sporet.Nye uddannelser og fagpakker: Der skal sikres enløbende fornyelse af udbuddet af uddannelser på devideregående uddannelser, herunder nye sammensætningeraf fagpakker. På ingeniøruddannelserne erder fx lavet nye fagpakker, der kombinerer ingeniørfagetmed fagområder inden for sundhed eller miljø.Det har øget optaget.Bedre sammenhæng mellem de korte videregåendeuddannelser og erhvervsuddannelserne: Dekorte videregående uddannelser skal gøres mere attraktiveog relevante for arbejdsmarkedet som ennaturlig overbygning på erhvervsuddannelserne, jf.afsnit 3 i kapitel 2.Undervisningens form skal i starten ligne degymnasiale uddannelser mere: For at lette overgangenskal undervisningsformen det første år på envideregående uddannelse i højere grad svare til undervisningsformeni de gymnasiale uddannelser.Mere overskuelig semesterstruktur: Uddannelserneskal tilrettelægges, så hvert semester er mereoverskueligt for den studerende. Der skal være tætteresammenhæng mellem undervisning og eksamen.Mentorordninger og bedre vejledning: Mentorordningerog bedre vejledning skal lette overgangen fraungdomsuddannelserne og medvirke til at fastholdede studerende, jf. afsnit 4 i kapitel 3.Udviklingskontrakter og økonomisk tilskyndelsetil at reducere frafald: Institutionerne skal via udviklingskontrakterog økonomisk tilskyndelse forpligtestil at søge at fastholde de studerende. Udviklingskontrakterneskal indeholde konkrete mål herom.Pligt til samtaler med unge, der er ved at faldefra: Alle uddannelsesinstitutioner skal forpligtes til atetablere ordninger, der sikrer, at der så hurtigt sommuligt tages en ”udviklingssamtale” med de unge,som risikerer at falde fra, for at fastholde dem i uddannelse.Uddannelsesinstitutionen skal give Studievalgmeddelelse om unge, der er droppet ud afuddannelsen. Studievalg forpligtes herefter til via opsøgendeaktiviteter at tilbyde den unge vejledningom uddannelse og erhverv.Mere viden om effekten af indsatsen på uddannelsesområdet:Der skal etableres et strategiskforskningsprogram under Det Strategiske Forskningsrådom uddannelsesforskning. Programmetskal bl.a. på et kvantitativt grundlag skabe mere videnom, hvad der virker og hvad der ikke virker i alledele af uddannelsessektoren. Forskningen skal styrkevidengrundlaget for alle aktører i uddannelsessektoren.kapitel 4 • Mindst halvdelen af alle unge skal have en videregående uddannelse43


men i et eller flere fag på de to første semestre afbacheloruddannelsen.Bindende frister for aflevering af speciale: Derskal stilles bindende tidsfrister for de studerendesspecialeskrivning, svarende til normeret tid på typisk½ år. Hvis specialet ikke er færdigt, har den studerendebrugt et eksamensforsøg.Bedre mulighed for at gennemføre uddannelsernepå normeret tid: Universiteterne skal i studieordningernesikre, at uddannelserne tilrettelægges, såindhold og fagmål kan nås på normeret tid.Gennemførelsestid på eksamensbeviset: Det skalfremgå tydeligt af eksamensbeviset, om studiet erbestået på normeret tid.Automatisk tilmelding til eksamen: Universiteterneskal automatisk tilmelde de studerende til eksamen.Ingen studerende skal kunne tilmelde sig et fag ellerkursus uden automatisk at blive tilmeldt eksamen.Hurtigere reeksamen: Universiteterne skal give destuderende, der dumper, mulighed for hurtig reeksamination.Omlægning af universiteternes taxametertilskud:For at tilskynde universiteterne til, at de studerendebliver færdige på normeret tid, vil universiteterne alenemodtage den del af uddannelsesbevillingen (taxametertilskuddet),der stammer fra studerende, hviseksaminer på bachelor- og kandidatuddannelsentilsammen er bestået inden for normeret tid plus étår. Ordningen indfases med virkning for de studerende,der optages fra september 2008. Det giveruniversiteterne god tid til at tilrettelægge studieforløbene,således at alle studerende har mulighed for atgennemføre inden for den angivne tidsfrist. Taxameterbevillingerneskal kobles til de unges færdiggørelseved at indføre et færdiggørelsestaxameter påkandidatuddannelserne. Universiteternes indsats ogresultater med nedbringelse af forsinkelse skal indgåmed målbare indikatorer i universiteternes udviklingskontrakter.Universiteterne skal følge op i forhold til forsinkelser:Universiteterne skal have pligt til at følge opi forhold til studerende, som er mere end et halvt årefter normeret tid – bl.a. med tilbud om samtale.Samtalen gøres obligatorisk, hvis forsinkelsen ikkereduceres i løbet af de næste 6 måneder.Ankemulighed for uddannelsessøgende overmeritafgørelser: For at styrke meritmulighederneskal kvalifikationsnævnets kompetence udvides til atomfatte behandling af klager over uddannelsesinstitutionersafgørelser om merit for uddannelsesforløbgennemført ved danske uddannelsesinstitutioner ogklager over afgørelse om forhåndsmerit i forbindelsemed studieophold i udlandet. Forslaget gælder ikkeinstitutioner omfattet af universitetsloven.Ankemulighed for universitetsstuderende overmeritafgørelser: En afgørelse om merit truffet af etstudienævn på et universitet skal kunne indbringesfor et ankenævn af den studerende. Universitetet(rektor) nedsætter et fagkyndigt ankenævn, der beståraf én fra faget på det pågældende universitet ogén fra det samme fag på et andet universitet. Vedmeritoverførsel mellem to universiteter vælges detudefrakommende medlem fra det universitet, hvorfraden studerende har de kvalifikationer, der er grundlagetfor meritansøgningen. Ankenævnets kompetenceomfatter behandling af klage over et studienævnsafslag på forhåndsmerit i forbindelse medplanlagte udlandsophold og merit for dele af en uddannelsebestået ved et dansk universitetet eller veden anden dansk videregående uddannelsesinstitution.Et ankenævn kan ændre et studienævns afgørelseeller afvise klagen. Det udefra kommende medlemaf ankenævnet træffer afgørelse i tilfælde afuenighed. Et ankenævns afgørelse er endelig for såvidt angår det faglige indhold, men retlige spørgsmålkan af den studerende indbringes for Ministeriet forVidenskab, Teknologi og Udvikling.kapitel 4 • Mindst halvdelen af alle unge skal have en videregående uddannelse47


Men der er behov for at sætte mere skub i udviklingen.I dag har omkring hver tredje, der bliver færdig med enuniversitetsuddannelse, været på et udlandsophold.Men det gælder kun for hver femtende af de færdiguddannedepå de mellemlange videregående uddannelser.Der er fortsat institutioner og fag, især på de mellemlangevideregående uddannelser, hvor det relevanteudbud af kurser eller fag på engelsk er beskedent.Og ingen danske universiteter har udarbejdet en sammenhængendestrategi for deres deltagelse på detglobale uddannelsesmarked.Der er behov for, at alle ungdomsuddannelser har etglobalt perspektiv, så de unge får forståelse for andrekulturer og kvalifikationer til at deltage i en globaliseretverden.Det faglige niveau i engelsk skal styrkes yderligere i degymnasiale uddannelser og i erhvervsuddannelserne.De videregående uddannelsesinstitutioner skal hverisær opstille relevante mål for deres deltagelse på detglobale uddannelsesmarked, og de skal deltage mere iforpligtende internationalt samarbejde.Mange flere danske unge skal have mulighed for attage en uddannelse på et udenlandsk universitet elleren udenlandsk højskole af kvalitet. De korte og mellemlangeuddannelser skal tilrettelægges, så det blivermuligt at gennemføre en del af den teoretiske uddannelseeller et praktikophold i udlandet. Der skal væreflere relevante fag og uddannelser på engelsk. Og derskal være flere stipendier, som kan tiltrække dygtigeudenlandske studerende.Strategi for uddannelsermed globalt perspektiv1. Unge skal være bedre til sprog og have .større indsigt i andre kulturer og samfund.2. Mange flere danske studerende skal havemulighed for at uddanne sig i udlandet.3. Danske uddannelser skal være internationaltattraktive.4. Flere dygtige udenlandske studerende tilDanmark..kapitel 5 • Uddannelser med globalt perspektiv49


5.2 Mange flere danske studerende skalhave mulighed for at uddanne sig i udlandetDanske unge, der uddanner sig i udlandet, er en vigtigkilde til ny viden og til at skabe større forståelse for andrekulturer. Derfor skal mange flere danske studerendehave mulighed for at tage en uddannelse i udlandet.Mellem uddannelserne er der stor forskel på, hvor megetde studerende tager på studieophold i udlandet.Via et nyt udlandsstipendium skal de studerende kunnefå tilskud til studieafgifter, hvis de optages på envideregående udenlandsk uddannelsesinstitution afkvalitet. De studerende skal kunne tage de pengemed, som universitetet, professionshøjskolen eller erhvervsakademieti Danmark ville have fået i tilskud,hvis de havde læst her. De videregående uddannelsesinstitutionerskal forpligtes til at fastsætte mål for antalletaf studerende, der sendes på udlandsophold, ogden nuværende 13-skala skal erstattes af en internationaltsammenlignelig skala.Nyt udlandsstipendium til unge: Der etableres enny udlandsstipendieordning for at give mange fleredanske unge økonomisk mulighed for at tage en heluddannelse på en udenlandsk videregående uddannelsesinstitutionaf kvalitet. Udlandsstipendiet skalgå til hel eller delvis dækning af studieafgiften i udlandetog kan højest svare til taxametertilskuddet tilen tilsvarende dansk uddannelse. Ordningen afgrænsesbl.a. af en positivliste over de udenlandskeuniversiteter og højskoler, som er omfattet. De ungeskal kunne få SU i samme periode, som stipendietløber.Nyt udlandsstipendium til kortere studieophold,der ikke sker som led i en udvekslingsaftale: Danskestuderende, som får mulighed for et meritgivendekortere studieophold på en udenlandsk videregåendeuddannelsesinstitution, men sombremses af kravet om ligevægt iudvekslingsordningerne, skal kunnefå studieafgiften dækket indenfor et beløb op til taxametertilskuddet.Ordningen afgrænsesbl.a. af en positivliste over deudenlandske videregåendeuddannelsesinstitutioner,som er omfattet.Mål for antallet af studieophold: De videregåendeuddannelsesinstitutioner skal forpligtes til at fastsættemål for antallet af studerende, der sendes påstudieophold i udlandet.Pligt til et ERASMUS University Charter: De kommendeprofessionshøjskoler og erhvervsakademier,som ikke har et ERASMUS University Charter, skalforpligtes til at få det. Dette charter er en forudsætningfor at kunne deltage i EU’s ERASMUS-program.Bedre mulighed for udlandsophold: De korte ogmellemlange videregående uddannelser skal tilrettelægges,så det bliver muligt at gennemføre en delaf den teoretiske uddannelse eller et praktikophold iudlandet.Ny karakterskala: Den nuværende 13-skala skalerstattes af en ny, internationaltsammenlignelig .skala.kapitel 5 • Uddannelser med globalt perspektiv51


5.3 Danske uddannelser skal være internationalt attraktiveDet globale uddannelsesmarked er under hastig udvikling.Det skaber øget konkurrence om de bedste studerendeog undervisere. Derfor er det vigtigt, at dedanske uddannelsesinstitutioner ruster sig til den stigendekonkurrence ved at udvikle stærke og internationaltattraktive uddannelsesmiljøer.De videregående uddannelsesinstitutioner skal hverisær opstille relevante mål for deres deltagelse på detglobale uddannelsesmarked, og de skal deltage mere iforpligtende samarbejde med udenlandske uddannelsesinstitutioner.Uddannelsesinstitutioner skal opstille mål for internationalisering:Universiteterne, de kommendeprofessionshøjskoler og erhvervsakademierne skalforpligtes til at opstille konkrete mål for internationaliseringenaf uddannelserne, herunder mål for deltagelsepå det globale uddannelsesmarked og for forpligtendestrategisk samarbejde med udenlandskeuddannelsesinstitutioner af høj kvalitet. Der skal udarbejdesen plan for, hvordan undervisernes sprogligekompetencer kan forbedres.Flere undervisere med international kompetence:De videregående uddannelsesinstitutioner skal forpligtestil at opstille konkrete mål for udveksling afinstitutionens egne undervisere og for rekrutteringenaf dygtige udenlandske undervisere.Systematisk anvendelse af benchmarking:De videregående uddannelsesinstitutionerskal systematisk sammenligne deresuddannelsesudbud og –indhold med relevanteudenlandske uddannelsesudbud af høj kvalitet.Markedsføring af Danmark som uddannelsesland:Der skal udarbejdes en strategi for nationalprofilering og markedsføring af Danmark som uddannelsesland.Strategien skal bane vejen for, at institutionernekan tiltrække højtkvalificerede udenlandskestuderende og undervisere især inden forprioriterede uddannelses- og erhvervsområder. Strategienudarbejdes på baggrund af en analyse af detglobale uddannelsesmarked. Et element i strategienkan være etablering af et program for løbende indsamlingog formidling af data om det globale uddannelsesmarked.uniuniuni52


for mange små institutioner, uddannelsernes kvalitetvarierer for meget, og undervisningen er ikke altid baseretpå den nyeste viden. De nuværende systemer tilat godkende nye uddannelser og til at lukke uddannelser,der ikke længere er brug for, er træge og usmidige.Teori og praktik spiller ikke tilstrækkeligt sammen. Ogder er ikke den nødvendige sammenhæng mellem dekorte videregående uddannelser og erhvervsuddannelserne.De korte og mellemlange videregående uddannelserskal samles i færre og stærkere uddannelsesmiljøer,som har den nødvendige faglige tyngde og ledelsesmæssigekapacitet til at udvikle og fremtidssikre uddannelserne.De skal være dynamiske og udbyde uddannelser,som løbende kan tilpasse sig ændrede behovpå arbejdsmarkedet og i samfundet.Alle korte og mellemlange videregående uddannelserskal løbende vurderes efter internationale standarder.Der skal stilles større krav til lærernes pædagogiskekompetencer. Undervisningen skal baseres på den nyesteviden. Praktikken skal være bedre, så uddannelsernebliver mere målrettet arbejdsmarkedet. Og derskal være en bedre sammenhæng mellem erhvervsuddannelserneog de korte videregående uddannelser.Strategi for korte og mellemlangevideregående uddannelseri verdensklasse1. Færre og stærkere uddannelsesmiljøer.2. Nye uddannelser til nye behov.3. Alle korte og mellemlange videregåendeuddannelser skal leve op til internationalestandarder.4. De mellemlange videregående uddannelserskal baseres på nyeste viden og bedrepraktik.5. De korte videregående uddannelser skalmålrettes arbejdsmarkedets behov.6. Alle lærere skal være gode til at undervise..kapitel 6 • Korte og mellemlange videregående uddannelser i verdensklasse55


6.1 Færre og stærkere uddannelsesmiljøer.Stærke institutioner med stor faglig bredde og høj kvaliteter afgørende for at udvikle og fremtidssikre uddannelserne.Derfor skal alle mellemlange videregåendeuddannelser samles i 6-8 professionshøjskoler. De nyeprofessionshøjskoler skal udbyde uddannelser på flerefaglige områder og have en énstrenget ledelsesstruktur.Samtidig er der behov for at samle de korte videregåendeuddannelser på færre institutioner, som kansikre kvaliteten i uddannelserne.Nye flerfaglige . professionshøjskoler:De nuværende 22 Centre for Videregående Uddannelsermed mellemlange videregående uddannelserskal samles til 6-8 flerfaglige regionalt baseredeprofessionshøjskoler med fagligt stærke og modernestudiemiljøer. Alle mellemlange videregående.uddannelser skal inddrages i de nye professionshøjskoler.Det gælder også de institutioner, som ikke idag deltager i et Center for Videregående Uddannelser.Professionshøjskolerne skal styrke udbuddetaf professionsbacheloruddannelser, især uddannelserrettet mod det tekniske og merkantile område.Opgaverne for de nye professionshøjskoler skalstyres gennem udviklingskontrakter.Der skal etableres en énstrenget ledelsesstruktur påde nye institutioner. Bestyrelse og leder skal havedet fulde ansvar og den fulde kompetence for alleuddannelserne og øvrige forhold på institutionerne.Bestyrelsernes størrelse skal reduceres fra de nuværende11-15 medlemmer af bestyrelser for Centrefor Videregående Uddannelser til 6-10 stemmeberettigedemedlemmer. Bestyrelserne skal sammensættesud fra personlige kompetenceprofiler,der svarer til institutionernes behov.Der iværksættes en proces i dialog med institutionerne,der fører til en hurtig afklaring af, hvordan de6-8 flerfaglige regionalt baserede professionshøjskolerskal dannes.De korte videregående uddannelser skal samlespå færre skoler: Udbuddet af korte videregåendeuddannelser skal samles på færre, store erhvervsskoler(erhvervsakademier). Erhvervsakademierneskal sikre et regionalt dækkende udbud gennem etsamarbejde med lokale erhvervsskoler. Der skal stilleskrav om minimumsoptag og kvalitetssikring i forbindelsemed det decentrale udbud.56


6.2 Nye uddannelser til nye behovUddannelserne skal fleksibelt og smidigt kunne tilpassesig arbejdsmarkedets behov. Nye uddannelser skalhurtigt kunne oprettes, når samfundet har brug for det.Omvendt skal uddannelser lukkes, hvis de ikke længereer tidssvarende.De nuværende systemer til godkendelse af nye uddannelserer usmidige og træge. Både på de korte og mellemlangevideregående uddannelser skal der værestørre frihed til at oprette nye uddannelser og tilskyndelsetil at lukke uddannelser, der ikke længere er brugfor. Og de nye uddannelser skal akkrediteres, så dersikres høj kvalitet og samfundsmæssig relevans.Nye uddannelser skal målrettes nye behov: Der skal udvikles nye professions-og praksisrettede uddannelser, som især retter sig imod detprivate erhvervsliv. Det kan være inden for medier, fødevarer, den finansiellesektor, oplevelsessektoren mv.Større frihed til at oprette nye uddannelser: Der skal være større frihedblandt uddannelsesinstitutionerne til at forny udbuddet af uddannelser.Efter etableringen af store og stærke uddannelsesinstitutioner forkorte og mellemlange videregående uddannelser skal alle nye uddannelserakkrediteres. Kun uddannelser, der akkrediteres, kan opnå statsligttilskud, jf. afsnit 3 i dette kapitel.Styrket samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder:Der skal oprettes et samarbejdsprogram, som skal styrke samarbejdetmellem uddannelsesinstitutionerne og virksomhederne. Det vilbidrage til, at udbuddet og indholdet af de videregående praksis- ogprofessionsuddannelser løbende tilpasses virksomhedernes behov, ogdet vil styrke innovationen i virksomhederne. .kapitel 6 • Korte og mellemlange videregående uddannelser i verdensklasse57


6.3 Alle korte og mellemlange videregående uddannelserskal leve op til internationale standarderVideregående uddannelser i verdensklasse forudsætteren systematisk kvalitetssikring. Kvalitetenskal være i top, og indholdet skal svare til samfundetsbehov. På de korte og mellemlange videregåendeuddannelser er der ikke i dag lovkrav omsystematisk evaluering.Der skal indføres et akkrediteringssystem efterinternationalt forbillede. Alle uddannelser skal løbendevurderes af et uafhængigt organ og efterinternationale standarder. Kun uddannelser, somopnår en akkreditering, kan modtage statsligt tilskud.Uafhængigt akkrediteringsorgan skal vurdere allekorte og mellemlange videregående uddannelser: Nårde nye professionshøjskoler er på plads, og når de kortevideregående uddannelser er blevet samlet, jf. afsnit 1 idette kapitel, skal alle korte og mellemlange videregåendeuddannelser vurderes af det akkrediteringsorgan,der også akkrediterer universitetsuddannelser, jf. afsnit 3i kapitel 7. Akkrediteringskriterierne for de korte og mellemlangevideregående uddannelser fastsættes af Undervisningsministeriet.Kun akkrediterede uddannelserkan få statsligt tilskud.Eksisterende uddannelser skal akkrediteres løbende:De eksisterende uddannelser skal akkrediteres inden foren kortere årrække. Uddannelser, der ikke lever op til kriterierne,skal fratages deres statslige tilskud. Akkrediteringskal foretages løbende – fx hvert femte år – for atsikre systematisk kvalitetssikring..58


6.4 De mellemlange videregående uddannelserskal baseres på nyeste viden og bedre praktikFor at sikre en høj kvalitet af de videregående uddannelserer det vigtigt, at den nyeste viden fra universiteternebliver brugt aktivt på de kommende professionshøjskoler,og at praktikken bedst muligt sikrer, at uddannelsernesvarer til samfundets behov. Det kræver,at universiteterne skaber viden, som de kommendeprofessionshøjskoler har brug for, og at de kommendeprofessionshøjskoler bliver bedre til at opsøge ogbruge universiteternes viden og forskning.De kommende professionshøjskoler skal i deres nyeudviklingskontrakter forpligtes til at udarbejde strategiskeplaner for forskningstilknytning, og der skal etablereset nyt strategisk forskningsprogram. Det skalsikres, at den nyeste viden bliver brugt aktivt i undervisningen.Der skal være en mere systematisk forberedelse af ogopfølgning på praktikforløbet. Og evalueringer af uddannelsenskal inddrage kvalitetssikring og udvikling afpraktikken som et mål for uddannelsens kvalitet.BEDREPRAKTIKNYESTEVIDENSamarbejde med universiteter skal indgå i udviklingskontrakter:De kommende professionshøjskolerskal forpligtes via deres nye udviklingskontraktertil at udarbejde strategiske planer for forskningstilknytningenog formidlingen af forskningsresultaterne.Nyt strategisk forskningsprogram: Der skal etablereset nyt strategisk forskningsprogram under DetStrategiske Forskningsråd med henblik på at udvikleviden af relevans for uddannelser og formidlingsopgaverfor de kommende professionshøjskoler. Indholdetaf programmet skal fastlægges på baggrundaf ønsker og behov fra de kommende professionshøjskoler.Programmet skal opstille krav til formidlingenaf forskningen, herunder at universiteterne formidlerforskningsresultater på en måde, så de blivertilgængelige for uddannelsesinstitutionerne.Institutionerne skal skabe mere systematiskviden: Institutionerne skal gennem udviklingsaktiviteterskabe en mere systematisk viden i forhold tiluddannelsernes profession og praksis. Resultaterneskal formidles til relevante samarbejdsparter og aftagere.Der skal etableres nationale videncentre forhenholdsvis engelsk, matematik, naturfagene oglæsning, jf. afsnit 2, kapitel 1.Flere vidennetværk: Institutionerne skal gennempartnerskaber og vidennetværk med aftagere systematiskbelyse og følge udviklingen i arbejdsmarkedetskompetencebehov.Bedre praktik: Praktikkens kvalitet skal sikres gennemnye metoder, fx bedre forberedelse, evalueringog formidling. Formelle dialogfora mellem den studerende,praktikvejleder og undervisere skal sikre enklar sammenhæng mellem den teoretiske undervisningog praktikopholdet med udgangspunkt i denstuderendes læringsmål for praktikforløbet. Dialogenkan understøttes af it.Praktik skal indgå i måling af kvaliteten af uddannelsen:Evalueringer af uddannelsen skal inddragekvalitetssikring og udvikling af praktikken som et målfor uddannelsens kvalitet. Målene for praktikken skalstyrkes. Målene skal være klare og sammenhængende,og der skal være systematik i samarbejdetmellem uddannelsesinstitutionen og praktikstedet.Afgangsprojekter i samarbejde med praktikstederog aftagere: Afgangsprojekter skal udarbejdesmed udgangspunkt i samarbejde med praktikstederog/eller aftagere af færdiguddannede.kapitel 6 • Korte og mellemlange videregående uddannelser i verdensklasse59


6.5 De korte videregående uddannelserskal målrettes arbejdsmarkedets behovDet er vigtigt, at de korte videregående uddannelser ermålrettet arbejdsmarkedets behov. Mange studerendefalder fra de korte videregående uddannelser. Og pånogle af uddannelserne finder over en tredjedel af denyuddannede ikke relevant beskæftigelse inden for detførste år. Det er i dag op til den enkelte uddannelsesinstitution,om den ønsker at gøre brug af virksomhedsopholdsom en del af uddannelsen.Obligatorisk virksomhedspraktik: På alle kortevideregående uddannelser skal der etableres obligatoriskvirksomhedspraktik.Større fleksibilitet i forhold til arbejdsmarkedetsbehov: De enkelte uddannelsers længde og indholdskal gøres mere fleksible og tilpasses arbejdsmarkedetsbehov.Bedre samspil med aftagerne: Institutionerneskal gennem partnerskaber og vidennetværk medaftagerne systematisk belyse og følge udviklingen i .arbejdsmarkedets kompetencebehov. Afgangsprojekterskal udarbejdes med udgangspunkt i samarbejdemed praktiksteder og/eller aftagere. De færdiguddannedeskal være ajour med den senesteudvikling på arbejdsmarkedet.Virksomhedspraktik skal derfor være obligatorisk påalle uddannelserne. Skolerne skal tage hensyn til, atstuderende, der kommer fra erhvervsuddannelser oggymnasiale uddannelser, har forskellige forudsætninger.Der skal etableres forkurser for studerende, derikke har tilstrækkelige forudsætninger for at gennemføreuddannelsen. Og der skal være mere fleksible mulighederfor at tilpasse længde og indhold af de enkelteuddannelser til arbejdsmarkedets krav.Tidligere specialisering på en række uddannelser:Der skal ske en tidligere specialisering på enrække uddannelser. De studerendes kompetencerskal være på højde med de krav, der stilles påarbejdsmarkedet, og deres faglige profil skal væretydelig for aftagerne.Bedre mulighed for at kvalificere sig til optagelsepå en kort videregående uddannelse: Der skalvære direkte adgang til korte videregående uddannelserfra relevante erhvervsuddannelser på 3 år ogderover. Og der skal etableres korte forkurser forstuderende, der har brug for at forbedre deres mulighederfor at gennemføre en kort videregåendeuddannelse.60


6.6 Alle lærere skal være gode til at underviseVerdens bedste uddannelser kræver verdens bedsteundervisere. Lærernes pædagogiske og fagdidaktiskekompetencer har stor betydning for både det fagligeniveau, motivationen og fastholdelsen af de studerende.Derfor er der behov for, at det pædagogiske niveau sikresgennem løbende kompetenceudvikling. Lærerneskal være ajour med den nyeste viden og seneste udviklingpå arbejdsmarkedet. Og der skal skabes størreviden om nye undervisningsformer gennem et strategiskforskningsprogram i fagdidaktik.Lærerne skal være ajour: Institutionerne skal forpligtestil at sikre lærernes faglige udvikling ogajourføring gennem et stærkere og mere systematisksamarbejde med universiteter og ved, at lærerneløbende deltager i rotationsordninger og udviklingsprojektermed aftagerne. Undervisningenskal være relevant og inddrage den seneste viden,og underviserne skal anvende nye undervisningsformer,fx it-baseret undervisning. Underviserneskal derfor løbende have kontakt med arbejdsmarkedetog ajourføres med den seneste teknologiskeudvikling, arbejdsorganisering og kompetencekrav.Styrket pædagogik: Det pædagogiske niveau forlærerne på de korte og mellemlange videregåendeuddannelser skal sikres ved centrale regler og systematiskog løbende kompetenceudvikling.Ny viden om fagdidaktik: Der skal etableres etstrategisk forskningsprogram under Det StrategiskeForskningsråd om uddannelsesforskning.Programmet skal bl.a. igangsætte forskning i fagdidaktik,som med udgangspunkt i den nyestepædagogiske forskning skal skabe viden om nyeundervisningsformer. Programmet skal sikre, at nyforskningsbaseret viden og forskningsresultaterhurtigt indarbejdes i undervisningen i hele uddannelsessektoren.kapitel 6 • Korte og mellemlange videregående uddannelser i verdensklasse 61


7. Universiteter i verdensklasseUniversiteterne spiller en central rolle for Danmarks konkurrencekraft,vækst og velstand. Universiteterne skal uddannekandidater, der kan opfylde den stigende efterspørgselefter højtudannede. Og de skal producere banebrydendeforskning, der kan danne grundlag for endynamisk udvikling i virksomhederne og samfundet.Danmark skal have universiteter i verdensklasse. Universitetermed stærke faglige miljøer, der kan fastholde og tiltrækkede dygtigste studerende, lærere og forskere fraind- og udland. Og som gennem forskning og uddannelseaf høj kvalitet kan bidrage væsentligt til hele samfundetsudvikling.Regeringens mål for universiteteri verdensklasse• De danske universiteter skal kunne måle sigmed de bedste universiteter i verden.• Universitetsuddannelserne skal være af højkvalitet og have et indhold, som dækkersamfundets behov for arbejdskraft med enforskningsbaseret uddannelse.• Universiteterne skal skabe forskning i verdensklasseog være blandt de bedste i verdentil at omsætte forskningsresultater til nyeteknologier, processer, varer og tjenester.• Universiteterne skal fortsat udvikle og videreudvikleattraktive faglige miljøer, så de kan bidragetil at tiltrække og fastholde højtkvalificeretarbejdskraft og virksomheder i Danmark.62uniuniuni


På mange områder er universiteternes forskning i verdensklasse.Og vi har engagerede studerende og dygtigeundervisere.Men på vigtige områder er der også svagheder, som viskal rette op på. Universiteternes basismidler fordeles idag på en måde, som ikke belønner høj kvalitet. Derforegår ikke en systematisk sikring af de enkelte uddannelserskvalitet. Udbuddet af uddannelser har ikkeden dynamik, der skal til for at dække nye behov påarbejdsmarkedet. Der uddannes for få forskere. Og dedygtigste studerende får ikke tilbudt mulighed for atudvikle sig til det højeste internationale niveau.Universiteterne mangler også en klar tilskyndelse til atfå forskningen nyttiggjort i samfundet, fx ved salg afpatenter.Det er derfor behov for en videreudvikling af universiteterne,hvor kvalitet og relevans er de helt bærende principper.Fremover skal universiteternes basismidler fordeles efterkvalitet. De universiteter, der gør det godt, skal belønnes.Og dårlig kvalitet skal have konsekvenser. Sektorforskningenskal integreres i universiteterne, såforskningen understøtter uddannelsen af bachelorer ogkandidater.Alle universitetsuddannelser skal leve op til internationalestandarder. Der skal hurtigt kunne oprettes nyeuddannelser, når behovene ændrer sig på arbejdsmarkedetog i samfundet.Antallet af ph.d.-stipendier og erhvervs-ph.d.er skalfordobles. Og de dygtigste studerende skal have mulighedfor at følge en eliteuddannelse, så de kommerpå niveau med de bedste i udlandet.Universitetslærerne skal være gode til at undervise.Særligt dygtige forskere skal kunne tiltrækkes ved atanvende lønnen fleksibelt og målrettet.Universiteterne skal i deres udviklingskontrakter opstillekonkrete mål for udnyttelse af forskningens resultaterog mål for samarbejde med erhvervslivet. Arbejdetmed videnspredning skal have betydning for, hvormange penge universiteterne får.Strategi for universiteteri verdensklasse1. Universiteternes basismidler skal fordeles .efter kvalitet.2. Sektorforskningen skal integreres i universiteterne.3. Alle universitetsuddannelser skal leve op til .internationale standarder.4. Universitetsuddannelserne skal svare til .samfundets behov.5. Universiteterne skal uddanne flere højtkvalificeredeforskere.6. Eliteuddannelser skal udfordre de dygtigstestuderende.7. Alle lærere skal være gode til at undervise.8. Universiteterne skal have større frihed til attiltrække dygtige forskere.9. Universiteterne skal have en klar tilskyndelse tilat sikre, at forskningen bliver brugt i samfundet.kapitel 7 • Universiteter i verdensklasse63


7.1 Universiteternes basismidler skal fordeles efter kvalitet.Basismidlerne udgør en væsentlig del af universiteternessamlede indtægter. Midlerne fordeles i dag ud fra enhistorisk betinget fordelingsnøgle – uafhængigt af, omdet enkelte universitet gør det godt eller mindre godt.Fremover skal midlerne fordeles efter en samlet bedømmelseaf de faktiske resultater og de mål, der opstilles iuniversiteternes udviklingskontrakter. Universiteter meden høj kvalitet i forskning, uddannelse og videnspredningskal have en forholdsmæssig større andel af desamlede basismidler. Samtidig skal en del af de konkurrenceudsatteforskningsmidler uddeles i konkurrencemellem universiteterne.Ny model for kvalitetsbaseret fordeling af basismidler:Universiteterne skal fra 1. januar 2008 tildelesbasismidler efter en samlet bedømmelse af defaktiske resultater og de mål for kvaliteten af forskning,uddannelse og videnspredning, der opstilles iudviklingskontrakterne. De universiteter, der opnården højeste bedømmelse, får tilført flest basismidlerrelativt til deres størrelse. Fordelingsmodellenbaseret på kvalitet vil blive udviklet i 2006 i dialogmed universiteterne.Kvalitetsvurderingen skal foretages af internationaltsagkyndige: Bedømmelsen af universiteterneskal foretages af et internationalt og uafhængigtekspertpanel. Bedømmelsen skal være offentligtilgængelig.en måde, så det enkelte universitet ikke fra det eneår til det andet oplever meget voldsomme ændringeri basismidlernes omfang.Ny model for konkurrence mellem universiteter:En del af de konkurrenceudsatte forskningsmidlerskal uddeles i konkurrence mellem universiteterne.De enkelte universiteters ledelse skal én gang årligti konkurrence byde ind med forslag til store, langsigtedeforskningsprojekter på områder, som erfagligt vigtige for det enkelte universitet og fordansk forskning. Forslagene skal vurderes på dereskvalitet og relevans for samfundet. Den præcisemodel for tildeling af midler baseret på en vurderingaf forslagenes kvalitet og relevans for samfundetskal fastlægges i dialog med de berørte parter.Gradvise ændringer i de enkelte universitetersbasismidler: Fordelingen af midlerne skal ske på.64


7.2 Sektorforskningen skal integreres i universiteterne.Højtuddannet arbejdskraft er en vigtig mekanisme til atsprede viden fra forskningen ud i samfundet. Derfor erdet vigtigt, at al offentlig forskning er tæt knyttet til uddannelseaf højtuddannede.I dag understøtter sektorforskningen ikke uddannelseaf bachelorer og kandidater på samme måde som universiteternesforskning.Derfor skal sektorforskningen i løbet af en kort årrækkeintegreres i universiteterne.Sektorforskningen skal integreres i universiteterne:Der skal iværksættes en proces, som i løbetaf en kort årrække integrerer sektorforskningen i universiteterne.Løsning af myndighedsopgaver ogsamarbejde med erhvervslivet skal fortsat prioritereshøjt. Universiteterne skal udvikle deres ledelsesredskaberog kontakten til myndigheder og erhverv.Universiteterne skal i denne proces inddrage erfaringernefra sektorforskningen. Alle bestyrelsesformændenefor universiteter og sektorforskningsinstitutionerer blevet bedt om hver at udarbejde et oplægsom en interessetilkendegivelse om eventuelfusion af deres institution med andre institutioner påuniversitets- og sektorforskningsområdet. På baggrundaf indmeldingerne vil der blive iværksat enproces, der hurtigst muligt fører til en beslutning om,hvordan sektorforskningen integreres på universiteterne.Sektorministeriernes videnberedskab skal sikresved kontraktstyring: Sektorministerierne skal fortsathave ansvar for de opgaver, som sektorforskningsinstitutionerneløser i dag, og de tilhørende bevillinger.Opgaverne skal udføres af et eller flere relevanteuniversiteter, som mod betaling indgår enflerårig kontrakt herom med det ansvarlige ministerium.Kontrakterne skal bl.a. sikre, at universitetethurtigt kan afgive svar til et ministerium eller en andenoffentlig myndighed.Internationalt panel skal bedømme sektorforskningen:Indtil integrationen af sektorforskningen ertilendebragt – jf. ovenfor – skal kvaliteten af sektorforskningsinstitutionernesforskning bedømmes af etinternationalt og uafhængigt ekspertpanel eftersamme målestok som universiteterne. Bedømmelsenskal være offentligt tilgængelig.Udbud, hvis kvaliteten ikke er god nok: Hvis ekspertpaneletsbedømmelse viser, at kvaliteten ikke ergod nok, skal forskningsopgaver og eventuelle tilknyttedemyndighedsopgaver udbydes i åben konkurrencemellem universiteter og andre forskningsinstitutioner.Udviklingsopgaver kan også udbydes ikonkurrence med private virksomheder.kapitel 7 • Universiteter i verdensklasse65


7.3 Alle universitetsuddannelserskal leve op til internationale standarderUniversitetsuddannelser i verdensklasse forudsættersystematisk kvalitetssikring. I dag lever kvalitetssikringenaf de danske universiteter ikke op til internationalestandarder.Derfor skal der indføres et akkrediteringssystem efterinternationalt forbillede. Alle uddannelser skal løbendevurderes af et uafhængigt organ og efter internationalestandarder. Kun uddannelser, som opnår en akkreditering,kan modtage statsligt tilskud. Censorinstitutionenskal også revideres med fokus på de studerendes retssikkerhed.Uafhængigt akkrediteringsorgan skal vurdere universitetsuddannelserne:Alle universitetsuddannelser– eksisterende og nye – skal vurderes af et eksterntakkrediteringsorgan. Akkrediteringsorganet skalleve op til internationale anerkendte standarder oginvolvere udenlandske eksperter i vurderingen af uddannelserne.Kriterierne for akkreditering skal sikre,at uddannelserne lever op til høje internationale standarder.Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklingskal fastsætte kriterierne. Den nuværende ministeriellegodkendelse af uddannelserne afskaffes.Dog vil der fortsat være en central ministeriel godkendelseaf de få autorisationsuddannelser, fx lægeuddannelsen.Kun uddannelser, der akkrediteres, kanfå statsligt tilskud.Uafhængigt akkrediteringsorgan skal vurdere allekunstneriske uddannelser: Eksisterende og nye videregåendekunstneriske uddannelser under Kulturministerietskal også akkrediteres af et uafhængigtakkrediteringsorgan. Kulturministeriet skal fastsættekriterierne. Ministeriet vil fortsat godkende nye uddannelser.Kun uddannelser, der akkrediteres, kan fåstatsligt tilskud.Eksisterende uddannelser skal akkrediteres løbende:De eksisterende uddannelser skal akkrediteresinden for en kortere årrække. Uddannelser, derikke lever op til kriterierne, skal fratages statsligt tilskud.Akkreditering skal foretages løbende – fx hvert5. år – for at sikre systematisk kvalitetssikring.Ny censorinstitution med fokus på retssikkerhed:De nuværende censorkorps nedlægges og erstattesaf eksterne censorkorps udpeget efter indstilling fradet enkelte universitets aftagerpaneler, evt. i samarbejdemed andre universiteter. Af hensyn til de studerendesretssikkerhed skal mundtlige eksameneraltid ske med censur – enten ekstern eller intern censurefter universitetets beslutning. Der skal fortsatvære ekstern censur ved bachelorprojekt, kandidatspecialeog masterprojekt. Ved skriftlige eksamenerskal der indføres ekstern censur som stikprøvekontrol..66


7.4 Universitetsuddannelserne skal svare til samfundets behovI en verden med hurtig teknologisk udvikling og nyekrav på arbejdsmarkedet skal uddannelsessystemetvære fleksibelt og dynamisk. Uddannelserne skal væreaf høj kvalitet og baseret på den nyeste forskning.Universiteterne skal have større frihed til at oprette nyeuddannelser, og de skal have tilskyndelse til at lukkeuddannelser, der ikke længere er brug for. Universiteterneskal udvikle nye kandidatuddannelser. Det skalgive bachelorer bedre muligheder for at vælge mellemflere overbygninger, som retter sig mod forskellige deleaf arbejdsmarkedet. Og der skal etableres obligatoriskeaftagerpaneler for at få en systematisk dialog medaftagerne om uddannelsernes kvalitet og relevans.Større frihed til at oprette nye uddannelser: Universiteterneskal have større frihed til at udvikle ogetablere nye uddannelser. Akkreditering af uddannelserskal sikre, at udviklingen af uddannelsesudbuddetsker på baggrund af på forhånd fastsatte og offentliggjortekvalitets- og relevanskriterier, og at manundgår uhensigtsmæssigt overlap med andre uddannelser,jf. afsnit 3 i dette kapitel.Bachelorer skal kunne vælge mellem flere nyekandidatuddannelser: Universiteterne skal udviklenye kandidatuddannelser, der kan kobles med flereforskellige bacheloruddannelser. Det vil give bachelorernebedre mulighed for at vælge mellem flerekandidatuddannelser, der retter sig mod forskelligedele af arbejdsmarkedet.Bacheloruddannelser skal give jobmuligheder:Universiteterne skal sikre, at bacheloruddannelserudbydes som afrundede forløb, der også sigter modbeskæftigelse. I akkrediteringen af de nye bacheloruddannelserskal det indgå, om der er tale om et afrundetforløb.Samlet udbud af små uddannelser: Udbuddet afsmå uddannelser skal samles og koordineres for atsikre, at de får et bæredygtigt fagligt miljø. Udbud afsmå uddannelser er især et problem på humaniora.Systematisk dialog med aftagerne: Universiteterneskal etablere obligatoriske aftagerpaneler for hvertfaglige område ved universiteterne. Panelerne skalsikre systematisk dialog med aftagerne om uddannelserneskvalitet og relevans for samfundet medhenblik på fx udvikling af nye og eksisterende uddannelserog udvikling af nye undervisnings- og eksamensformer.Kompetencer skal fremgå af eksamensbevis: Alleuniversitetsuddannelser skal i eksamensbeviset tydeligtbeskrive, hvilke kompetencer nyuddannedehar.kapitel 7 • Universiteter i verdensklasse67


7.5 Universiteterne skal uddanne flere højtkvalificerede forskere.I de kommende år bliver der brug for mange flere forskeruddannede– både på universiteterne og i erhvervslivet.Især ph.d.-uddannede inden for det naturvidenskabelige,tekniske og sundhedsvidenskabeligeområde er attraktive for private virksomheder.Derfor skal antallet af ph.d.-stipendier og erhvervsph.d.erfordobles. Strategiske forskningsprogrammerskal indeholde et element af forskeruddannelse, ogindsatsen for at tiltrække de bedste danske og udenlandsketalenter skal styrkes. Kvaliteten af forskeruddannelserneskal sikres, bl.a. ved løbende systematiskeevalueringer..Mange flere ph.d.-stipendier og erhvervsph.d.er:Antallet af ph.d.-stipendier og erhvervsph.d.erskal fordobles. Der skal især ske en forøgelseinden for naturvidenskab, teknisk videnskab,it og sundhedsvidenskab.Forskeruddannelse i større strategiske forskningsprogrammer:Større strategiske forskningsprogrammerskal altid indeholde et elementaf forskeruddannelse.Ph.d.-stipendier til forskningstalenter fra udlandet:Forskerskoleledere, der er særligt dygtige til fxat rekruttere udlændinge til et ph.d.-forløb i Danmark,skal tildeles ekstra ph.d.-stipendier, som dekan bruge til at tiltrække forskertalenter internationalt.Forskerskoler skal opfylde internationalt anerkendtekriterier: Der skal opstilles klare og internationaltanerkendte kriterier for, hvornår man måkalde sig forskerskole.Forskerskolernes kvalitet skal evalueres: Alleforskerskoler skal systematisk evalueres. Skoler,som har en utilfredsstillende kvalitet, skal ikkemodtage statslige midler.68


7.6 Eliteuddannelser skal udfordre de dygtigste studerende.Talentfulde unge skal have de bedste muligheder for atudnytte deres potentiale fuldt ud. Det er til gavn forhele samfundet. Men i dag får de dygtigste studerendeikke systematisk mulighed for at udvikle sig til det højesteinternationale niveau.Der skal etableres elitekandidatuddannelser, så dedygtigste studerende kan komme på niveau med debedste i udlandet. Der skal også være bedre mulighedfor at kombinere kandidat- og forskeruddannelse.Elitekandidatuddannelser: Der skal etableres elitekandidatuddannelser,dvs. to-årige uddannelsermed særlig høj undervisningsstandard og høje adgangskravfor meget kvalificerede bachelorer. Eliteuddannelserskal kun udbydes på få universiteter.Krav til og vilkår for udbud af eliteuddannelsernefastlægges i tillæg til universiteternes udviklingskontrakter.Erhvervsorienterede eliteforløb: I samarbejde medprivate virksomheder skal udvalgte universiteteretablere erhvervsorienterede eliteforløb for mindregrupper af særligt kvalificerede studerende. Krav tilog vilkår for udbud af eliteuddannelserne fastlæggesi tillæg til universiteternes udviklingskontrakter.Flere tilbud til forskertalenter: Flere særligt lovendeforskertalenter skal have mulighed for at kombinereslutningen af kandidatuddannelsen med starten påen ph.d.-uddannelse (den såkaldte 4+4 model).kapitel 7 • Universiteter i verdensklasse69


7.7 Alle lærere skal være gode til at undervise.Undervisernes pædagogiske kompetencer har stor betydningfor både det faglige niveau, motivationen ogfastholdelsen af de studerende. På universiteterne erpædagogik og undervisningsformer ikke tilfredsstillendealle steder.Derfor skal der sættes fokus på god undervisning. Derskal stilles klare krav til undervisernes pædagogiskekompetencer. God undervisning skal belønnes ligesomgod forskning. De studerendes evalueringer af undervisningenskal offentliggøres. Og de studerende skal ihøjere grad inddrages og engageres i undervisningen.Bedre uddannelse af undervisere: Ph.d.er skalgennemføre et kursus med eksamen i pædagogikog undervisningsteknik. Adjunkter skal sikres bedrevejledning i forbindelse med den pædagogiske opkvalificeringi adjunktforløbet. Der skal stilles kravom ”undervisnings-CV”, der gør rede for undervisningserfaring.Pædagogisk efteruddannelse: Efteruddannelse afforskere i pædagogik skal styrkes via kursusforløbog øget brug af systematiske udviklingsinitiativerpå universiteterne.Forskere skal undervise: Det skal sikres, at der påalle niveauer af uddannelserne, også på første år,er undervisning, der varetages af lektorer og professorer.God undervisning skal belønnes: God undervisningskal belønnes med god løn, ligesom godforskning. Det gælder især for forskere, der skriverlærebøger eller andet undervisningsmateriale.De studerendes evalueringer af undervisningenskal offentliggøres: Systematiske og sammenligneligekursus- og undervisningsevalueringer skaloffentliggøres på universiteternes hjemmesider.Mere engagerende undervisningsformer: Studerendeskal i højere grad inddrages og engageres iundervisningen. Instrumenter kan være projektarbejde,undervisning på mindre hold, flere øvelsestimerog tættere kobling mellem undervisning og eksamensamt opdeling af semestret i kortere undervisningsperiodermed tilhørende eksamen, jf.kapitel 4.De pædagogiske enheder ved universiteterneskal styrkes: Universitetsledelsen skal prioritere depædagogiske enheders arbejde og sørge for systematiskudbredelse af det pædagogiske udviklingsarbejde.Universiteterne bør jævnligt undersøge,om undervisningen inden for et givet område afspejlerden nyeste pædagogiske forskning.70


7.8 Universiteterne skal have større frihedtil at tiltrække dygtige forskereDygtige forskere og forskningsledere har stor betydning for, at danske forskningsmiljøerudvikles til internationalt topniveau. I dag udnytter universiteternekun i begrænset omfang de eksisterende muligheder, som ”ny løn”giver for at bruge lønnen som strategisk ledelsesværktøj.Der skal være mulighed for at tiltrække de bedste danske og internationaleforskere ved at anvende lønnen mere fleksibelt og målrettet. Og universiteterneskal kunne ansætte særlige superprofessorer. .Lønmæssig fleksibilitet: Der skal være mulighed for at kunne tiltrækkesærligt dygtige forskere ved at anvende lønnen fleksibelt og målrettetog ved at anvende lønnen bedre som ledelsesværktøj.Friere oprettelse af professorstillinger: Universiteternes mulighederfor at oprette professorstillinger liberaliseres.Superprofessorer: Universiteterne skal kunne ansætte superprofessorermed selvstændigt ledelsesansvar og eget budget.Oprettelse af administrative chefstillinger: Finansministeriet og Ministerietfor Videnskab, Teknologi og Udvikling overvejer behov og mulighederfor mere fleksible procedurer ved oprettelse af administrativechefstillinger.kapitel 7 • Universiteter i verdensklasse71


7.9 Universiteterne skal have en klar tilskyndelsetil at sikre, at forskningen bliver brugt i samfundetDet er væsentligt, at den viden, der skabes på universiteterne,bliver omsat til nye teknologier, ydelser, processerog varer. Universiteterne og de enkelte forskere har idag ikke klar tilskyndelse til at få forskningen ud at gørenytte i samfundet, fx ved salg af patenter.Universiteterne skal fremover i deres udviklingskontrakteropstille konkrete mål for udnyttelse af forskningensresultater og mål for samarbejde med eksterne parter,herunder erhvervslivet. Arbejdet med videnspredningskal have betydning for, hvor mange penge universiteternefår tildelt. Og forskerne skal kunne få hjælp til atafprøve og dokumentere, om en opfindelse har kommerciellemuligheder.Universiteterne skal opstille mål for videnspredning:Universiteterne skal i deres udviklingskontrakteropstille konkrete mål for udnyttelseaf forskningens resultater og mål for .samarbejde med eksterne parter, herundererhvervslivet. Disse mål kan fx omfatte udnyttelseaf patenter, konkrete samarbejdsprojekterog udveksling af forskningspersonale med virksomhedermv.Videnspredning skal have betydning for fordelingaf basismidler: Med den nye model forfordeling af basismidler skal midlerne fordelesefter en samlet bedømmelse af de faktiske resultaterog de mål, der opstilles i udviklingskontrakterneom bl.a. videnspredning, jf. afsnit 1 idette kapitel. Det kan fx være udnyttelse af patenterog konkrete samarbejdsprojekter medeksterne samarbejdsparter.Forskningsinstitutionerne skal finansiere afprøvningaf, om det kan betale sig at tagepatent på en opfindelse: En del af de midler,der afsættes til kommercialisering af forskningsresultater,skal anvendes til at afprøve de kom-UNIUNIUNImercielle muligheder i en idé. Tildelingen af midlertil forskningsinstitutionerne skal ske i konkurrence.Der vil blive lagt vægt på samarbejdemed innovationsmiljøer og på, at eksterne kompetencerinddrages i projektvurderingen.72.


kapitel 7 • Universiteter i verdensklasse73


8. Mere konkurrence og bedrekvalitet i den offentlige forskningDen offentlige forskning har stor betydning for samfundetsvelstand og udvikling. Offentlig forskning er en forudsætningfor universiteternes uddannelse af højtuddannede.Og offentlig forskning er afgørende for at udvikleny viden og nye idéer på områder, hvor privatevirksomheder ikke investerer. Kvaliteten af den offentligeforskning skal derfor være på internationalt topniveau.Danmark bruger mange penge på offentlig forskning.Vi er blandt de lande i verden, der forsker mest. Påmange områder er dansk forskning i verdensklasse.Og danske forskere er blandt de mest citerede i internationalevidenskabelige publikationer.Men der er behov for at gøre det endnu bedre. De offentligtfinansierede udgifter til forskning og udviklingskal nå op på 1 pct. af bruttonationalproduktet i 2010.Men vi skal også sikre, at vi får kvalitet for pengene.Der skal gennemføres en gennemgribende reform afhele den offentlige forskning. Mere konkurrence ogøget fokus på kvalitet og relevans skal sikre forskning iverdensklasse, der understøtter høj velstand ogvelfærd.Den direkte konkurrence om forskningsmidlerne skalskærpes. I dag er det en tredjedel af midlerne, der fordelesi åben konkurrence. I 2010 skal det være halvdelen.Det skal sikre, at pengene går til de bedste forskereog de bedste forskningsmiljøer.Fremover skal der ske en systematisk måling og evalueringaf kvaliteten af dansk forskning. Et nyt ”kvalitetsbarometer”skal sikre, at man løbende kan følge ogmåle udviklingen i kvaliteten af dansk forskning i sammenligningmed udlandet.Regeringens mål for offentligforskning i verdensklasse• De offentligt finansierede udgifter til forskningog udvikling skal i 2010 nå op på 1 pct.af bruttonationalproduktet. Det offentlige ogde private virksomheder skal tilsammenbruge mindst 3 pct. af bruttonationalproduktettil forskning og udvikling i 2010.• Den offentlige forskning skal være nyskabende,og kvaliteten skal kunne måle sigmed det bedste i verden.• Den offentlige forskning skal være relevantog understøtte høj velstand og velfærd.74


Midlerne skal målrettes store og længerevarende forskningsprojekter, som kantiltrække forskere på topplan og give banebrydende resultater. Den strategiskeforskning skal styrkes på områder, som kan være drivkraft i den fortsatte velstandsudviklingeller løse væsentlige samfundsproblemer. Dansk deltagelse iEU’s rammeprogrammer og andre internationale forskningsaktiviteter skalfremmes. Bl.a. ved at give forskningsrådene mulighed for at give støtte til internationaltsamarbejde.Strategi for mere konkurrenceog bedre kvalitet i den offentlige forskning1. Mere konkurrence om forskningsmidlerne skal styrke kvaliteten.2. Flere store og langsigtede forskningsprojekter skal give bedre .resultater.3. Den strategiske forskning skal styrkes og prioriteres på et bedregrundlag.4. Systematisk måling og evaluering skal sikre fokus på kvaliteten.5. Bedre rammer for internationalt forskningssamarbejde.kapitel 8 • Mere konkurrence og bedre kvalitet i den offentlige forskning75


MIDLER8.1 Mere konkurrence om forskningsmidlerneskal styrke kvaliteten.kr..Det er vigtigt, at en stor del af de offentlige forskningsmidleruddeles i åben konkurrence. Det giverdynamik og fornyelse. Og det sikrer, at midlernegår til de bedste forskere og de bedste forskningsmiljøer.I dag udbydes kun en tredjedel af forskningsmidlernei åben konkurrence. I 2010 skal mindst halvdelenaf forskningsbevillingerne udbydes i åbenkonkurrence. En andel af bevillingerne skal uddelesi konkurrence mellem universiteterne og ikke mellemde enkelte forskere. Og bevillingerne skal dækkede fulde omkostninger.Halvdelen af forskningsmidlerne skal i konkurrence:Andelen af offentlige forskningsmidler, der fordelesi konkurrence, skal senest i 2010 udgøre 50pct. af de samlede forskningsmidler.Bevillingerne skal dække de fulde omkostninger:Reglerne for forskningsbevillinger, som uddeles i konkurrence,skal ændres, så bevillingerne dækker defulde omkostninger for institutionerne forbundet medforskningsaktiviteterne, inklusive omkostninger til administration,drift, udstyr, lokaler mm.Ny model for konkurrence mellem universiteter:En del af de konkurrenceudsatte forskningsmidlerskal uddeles i konkurrence mellem universiteterne.De enkelte universiteters ledelse skal én gang årligt ikonkurrence byde ind med forslag til store, langsigtedeforskningsprojekter på områder, som er fagligtvigtige for det enkelte universitet og for dansk forskning.Forslagene skal vurderes på deres kvalitet ogrelevans i samfundet. Den præcise model for tildelingaf midler baseret på en vurdering af forslagenes kvalitetog relevans for samfundet skal fastlægges i dialogmed de berørte parter, jf. afsnit 1 i kapitel 7.76


8.2 Flere store og langsigtedeforskningsprojekter skal give bedre resultaterStore og længerevarende forskningsprojekter sikrerbedre muligheder for at tiltrække forskere på topplanog nå banebrydende resultater. I dag bliver en stor delaf forskningsbevillingerne spredt ud på mange småprojekter og givet til enkeltforskere.Der skal være flere store og langsigtede forskningsprojekter.Adgang til avanceret udstyr, laboratoriefaciliteterog forsøgsanlæg er en stadig vigtigere forudsætningfor en stor del af forskningen. Investeringer i avanceretudstyr og laboratoriefaciliteter skal derfor prioritereshøjere.Flere store og langsigtede bevillinger: Bevillingsprocedurenfor Det Strategiske Forskningsråd ogDet Frie Forskningsråd skal ændres, så andelen afstore og langsigtede forskningsbevillinger øges.Pulje til forskningsinfrastruktur: Der skal udarbejdesen langsigtet dansk strategi for investeringer ogprioriteringer af større forskningsinfrastrukturer.Strategien skal danne grundlag for de kommendeårs investeringer, herunder for dansk tilslutning tilinternationale forskningsinfrastrukturer. Der afsættesen særlig pulje på finansloven til finansiering af investeringeri større tværgående forskningsinfrastruktureri Danmark og udlandet inden for perspektivrigeforskningsområder. Puljen skal støtte investeringer,der er så store, at de ikke kan løftes af det enkelteuniversitet eller forskningsinstitution.Krav til forskningsledelse: Krav til forskningsledelseskal indgå som én ud af flere vurderingsparametrei forbindelse med udmøntning af store oglangsigtede forskningsbevillinger, hvad enten disseuddeles til institutioner eller forskergrupper.Forskningsrådene skal prioritere infrastrukturinvesteringerne:Ved uddeling af midler i forskningsrådeneskal der gives særlig prioritet til storeinvesteringer i udstyr, når dette kan benyttes af enrække forskere på tværs af institutionerne.Bedre lånemuligheder til forskningsinfrastruktur:Der skal etableres en ordning, hvor universiteter ogforskningsinstitutioner kan låne midler til hjælp tilfinansiering af særlige investeringer i forskningsinfrastruktur.Der skal lægges vægt på projekter etablereti samarbejde mellem universiteter og offentligeforskningsinstitutioner og med erhvervslivet.kapitel 8 • Mere konkurrence og bedre kvalitet i den offentlige forskning77


8.3 Den strategiske forskning skal styrkesog prioriteres på et bedre grundlagDet er vigtigt, at en stor del af de offentlige forskningsmidlerbruges strategisk til forskning inden for særligeområder, som kan være drivkraft i den fortsatte velstandsudviklingeller løse væsentlige samfundsproblemer.En større andel af de offentlige forskningsmidler skalgå til strategisk forskning, og grundlaget for at prioriteremidlerne skal forbedres. Det gælder både indenfor grundforskningen og den anvendte forskning. Derskal løbende gennemføres en bred kortlægning af deforskningsbehov, som samfunds- og erhvervsudviklingenskaber. Udbud af strategisk forskning skal i højeregrad indeholde krav om privat medfinansiering.Flere midler til strategisk forskning: En størreandel af de offentlige forskningsmidler, der udbydesi åben konkurrence, skal målrettes strategisk forskninginden for områder, som kan være drivkraft i denfortsatte velstandsudvikling eller løse væsentligesamfundsproblemer, fx forskning i miljø- og energieffektiveteknologier eller forskning i bedre forebyggelsepå sundhedsområdet. En del af midlerne vilblive udmøntet i konkurrence mellem universiteterne,jf. afsnit 1 i dette kapitel. Herudover kan staten udbydestore projekter til løsning af samfundsmæssigeproblemer i åben konkurrence.Bedre grundlag for at prioritere: Der skal løbendegennemføres en bred kortlægning af de forskningsbehov,som samfunds- og erhvervsudviklingen skaber,og af danske forskningsinstitutioners forudsætningerfor at løse dem. Kortlægningen skal baserespå omfattende høringer, dialogprocesser og analyser,hvor ministerier, forskningsråd, erhvervsliv ogandre relevante aktører inddrages. Kortlægningenskal hvert fjerde år munde ud i et katalog over vigtigetemaer for fremtidig strategisk forskning. Kortlægningenskal styrke grundlaget for den politiskeprioritering af strategisk forskning.Privat medfinansiering af strategisk forskning:Fremtidige udbud af strategisk forskning skal i højeregrad indeholde krav om privat medfinansieringfor at styrke samarbejdet mellem privat og offentligforskning. Jo tættere forskningen er på umiddelbarkommerciel anvendelse, og jo mere resultaterne tilgodeserspecifikke virksomheder, desto stærkereskal kravene til privat medfinansiering være. Strategiskforskning med bred anvendelse og med et langsigtetog kommercielt usikkert perspektiv for denenkelte virksomhed skal derimod finansieres fuldt udaf det offentlige. De relevante bevillingsorganer skalfastlægge det konkrete niveau for privat medfinansieringaf de enkelte projekter ud fra forskningsområdetskarakter.78


8.4 Systematisk måling og evaluering skal sikre fokus på kvalitetenFor at sikre fokus på kvalitet og resultater er det vigtigtat kunne måle og evaluere kvaliteten af dansk forskning.Men i Danmark er der ikke tradition for systematiskemålinger af forskningskvaliteten på nationalt plan.Der skal etableres et ”kvalitetsbarometer”, som giveret billede af udviklingen i kvaliteten af dansk forskning.Og der skal ske en mere systematisk evaluering afforskningsprogrammer, så det sikres, at midler tildelespå baggrund af kvalitet..Kvalitetsbarometer: Der skal etableres et ”kvalitetsbarometer”for dansk forskning, hvor manløbende kan følge og måle udviklingen i kvalitetenaf dansk forskning i sammenligning med udlandet.Barometeret kan fx baseres på internationaltanerkendte indikatorer som citationsfrekvensog publikationsaktivitet.KVALITETEvaluering af større programmer: De forskningsbevilgendeorganer skal sikre, at alle størreforskningsprogrammer og –initiativer evalueresefter senest fem år.Bedre forskningsevalueringer: De forskningsbevilgendeorganer skal sikre, at der sker enmere systematisk og central udvikling og erfaringsopsamlingaf metoder for og resultater afforskningsevalueringer.kapitel 8 • Mere konkurrence og bedre kvalitet i den offentlige forskning79


8.5 Bedre rammer for internationalt forskningssamarbejdeForskningen i Danmark udgør kun ca. 1 pct. af densamlede forskning i verden. Derfor er det vigtigt, at vihar adgang til den ny viden, der skabes i resten af verden.Det sikres bedst gennem danske forskeres samarbejdemed de bedste forskere i andre lande. Indenfor EU sker der i disse år en kraftig udvidelse af detstrategiske samarbejde om forskning. Men den danskedeltagelse i EU’s rammeprogrammer er faldende.Reglerne skal ændres, så forskningsrådene kan givestøtte til internationalt samarbejde. Og forskningsrådeneskal have mulighed for at bruge midler til nationalmedfinansiering for at fremme dansk deltagelse i EU’srammeprogrammer og andre internationale forskningsaktiviteter.Og der skal indgås flere samarbejdsaftalerom forskning med lande uden for EU..Lovgivningsmæssige barrierer for internationaltsamarbejde om forskning skal fjernes: Loven omforskningsrådgivning mv. skal ændres, så rådene fårmulighed for at afgive bevillingskompetence til entransnational eller international instans, fx fælleseuropæiske teknologiinitiativer eller europæiskeforskningsnetværk.Internationalt samarbejde skal indgå i nationalestrategiske forskningsprogrammer: Deltagelse iinternationalt samarbejde om forskning skal indgåsom indsatsområde i fremtidige nationale strategiskeprogramsatsninger.Medfinansiering af dansk deltagelse i internationaltforskningssamarbejde: Under forskningsrådeneskal der afsættes midler til national medfinansieringaf dansk deltagelse i internationalt forskningssamarbejde.Den centrale statsligemedfinansiering kan som hovedregel maksimalt udgøredet samme beløb, som danske forskningsmiljøerselv bidrager med. Målet er at styrke danskeforskningsmiljøers muligheder for at tage initiativ til,forberede og deltage i forpligtende internationaleforskningsnetværk, EU-projekter og øvrige samarbejdsprojekter.Medfinansieringen skal rette sig modbåde forberedelsesfasen og projektfasen.Flere samarbejdsaftaler om forskning med landeuden for EU: Der skal indgås aftaler med landeuden for EU om samarbejde om forskning og forskeruddannelseinden for områder, hvor begge landestår stærkt.80


kapitel 8 • Mere konkurrence og bedre kvalitet i den offentlige forskning81


9. Gode rammer for virksomhedernesforskning, udvikling og innovationDansk erhvervsliv konkurrerer i høj grad på viden.Spredning og anvendelse af forskning og ny viden spilleren stadig større rolle for vækst og fornyelse i samfundet.Derfor er det vigtigt, at virksomhederne forsker megetog udvikler nye produkter og ydelser. Og det er vigtigt,at den viden, som skabes i offentlige forskningsinstitu-Regeringens målfor virksomhedernes forskning,udvikling og innovation• Danmark skal fortsat være blandt de lande iverden, hvor de private virksomheder forskerog udvikler mest. Den private sektor skalbruge mindst 2 pct. af bruttonationalproduktetpå forskning og udvikling i 2010.• Danmark skal være blandt de bedste lande tilat omsætte nye forskningsresultater og videnfra forsknings- og uddannelsesinstitutionernetil nye teknologier, processer, varer og tjenester.• Danske virksomheder skal være blandt demest innovative i verden.82


tioner, kommer ud og skaber grundlag for innovation ivirksomhederne og i det øvrige samfund.I de senere år har den sunde danske økonomi og denlave rente givet gode vilkår for erhvervslivets forskning.Danske virksomheder er blandt de virksomheder i verden,der forsker allermest.Universiteternes nye ledelser, professionelle bestyrelserog muligheder for at etablere egne selskaber til atkommercialisere forskningsresultater har lagt et godtgrundlag for at sprede viden mellem universiteter ogvirksomheder.Universiteternes viden bliver dog først og fremmestspredt ud i samfundet, ved at universiteterne uddannerunge, der bliver ansat i virksomhederne og bruger det,de har lært.Men andelen af højtuddannede er lavere i Danmarkend i mange andre lande. Især uddanner vi for få kandidaterog forskeruddannede med naturvidenskabelige,tekniske og sundhedsvidenskabelige uddannelser.Danske virksomheder skal have bedre vilkår for at øgeforskning og innovation.Antallet af højtuddannede skal øges, og antallet af .ph.d.-stipendier og erhvervs-ph.d.er skal fordobles.Flere skal tage en uddannelse inden for naturvidenskab,teknik, it og sundhed.Samarbejde mellem virksomheder og universiteter bidragertil, at forskningsresultater spredes hurtigere tilvirksomhederne. Samarbejdet skal understøttes bedre.Derfor skal de eksisterende bevillinger til samspil samlesi én fælles pulje, så man bedre kan prioritere debedste projekter. Og matchmakere skal styrke samspilletmellem universiteter og virksomheder.Mere konkurrence skal forbedre dynamikken i de GodkendteTeknologiske Serviceinstitutter, så institutterneløbende kan tilpasse sig markedets behov for ny videnog teknologisk service.Danske virksomheder skal rustes bedre til at indgå iEU’s forskningsprojekter. Innovationen skal styrkes veden mere systematisk viden om brugernes og kundernesbehov. Der skal etableres et nyt, samlet forskningsmiljøfor brugerdreven innovation og igangsætteskonkrete projekter.Der skal etableres en markedsplads for handel medviden. Viden om digitale løsninger skal styrke virksomhedernesbrug af IKT.Strategi for gode rammerfor virksomhedernes forskning,udvikling og innovation1. Flere højtuddannede skal styrke forskning oginnovation i erhvervslivet.2. Nye virkemidler og bedre prioritering skal forbedresamarbejdet mellem forskningsinstitutionerog virksomheder.3. Mere konkurrence skal forbedre dynamikken ide Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter.4. Private virksomheder skal have bedre mulighedfor at deltage i offentligt finansieretforskning – også i EU.5. Program for brugerdreven innovation skalgive ny viden om kunder og markeder.6. Ny elektronisk markedsplads skal styrke handelmed viden.7. Viden om digitale løsninger skal styrke virksomhedernesbrug af IKT.kapitel 9 • Gode rammer for virksomhedernes forskning, udvikling og innovation83


9.1 Flere højtuddannede skal styrkeforskning og innovation i erhvervslivetMuligheden for at rekruttere højtuddannet arbejdskrafter virksomhedernes vigtigste kilde til viden. Kandidaterog ph.d.er tilfører virksomhederne den viden, de hartilegnet sig på universitetet. De er en forudsætning for,at virksomhederne selv kan forske og udvikle. Og desætter virksomhederne i stand til løbende at tilegne signy viden og omsætte den til innovation.Derfor skal antallet af højtuddannede øges. Antallet afph.d.-stipendier og erhvervs-ph.d.er skal fordobles.Sektorforskningen skal integreres i universiteterne, såogså denne del af forskningen kan danne grundlag forat uddanne kandidater. Og universiteterne skal tilbydeflere efteruddannelseskurser til højtuddannede..Flere højtuddannede: Antallet af højtuddannedeinden for områder, som er relevante for erhvervslivet,skal øges, jf. kapitel 4.Integrering af sektorforskningen: Sektorforskningenskal i løbet af en kort årrække integreres i universiteterne,så forskningen kommer til at understøtteuddannelse af bachelorer og kandidater. Det viløge universiteternes kapacitet til at uddanne højtuddannetarbejdskraft, jf. afsnit 2 i kapitel 7.Antallet af forskeruddannede skal fordobles:Antallet af ph.d.-stipendier og erhvervs-ph.d.er skalfordobles. Der skal især ske en stigning inden fornaturvidenskab, teknisk videnskab, it og sundhedsvidenskab.Flere korte efteruddannelseskurser: Universiteterneskal i udviklingskontrakterne opstille mål forudbud af korte forskningsbaserede og brugerfinansieredeefteruddannelseskurser, som er målrettetarbejdsmarkedets behov.84


9.2 Nye virkemidler og bedre prioritering skal forbedresamarbejdet mellem forskningsinstitutioner og virksomhederSamarbejde mellem forskningsinstitutioner og virksomhederbidrager til, at offentlige forskningsresultaterhurtigt bliver spredt til erhvervslivet. Og omvendt kanvirksomhedernes forskning og udvikling øge kvalitet ogsamfundsrelevans af den offentlige forskning og styrkeuddannelserne. Men kun 7 pct. af de små og mellemstorevirksomheder og 29 pct. af de store virksomhedersamarbejder i dag med universiteterne om forskningog udvikling.Der er behov for at styrke samarbejdet. De eksisterendebevillinger til samspil skal samles i én fælles pulje,så pengene prioriteres til de bedste projekter. Deretableres tre nye initiativer: Rabat til små og mellemstorevirksomheder, når de køber viden første gang,mindre virksomheders bidrag til samfinansierede forskningsprojekterskal dobles op, og der udpeges matchmakere,der skal styrke samspillet mellem virksomhederog universiteter. Bevillingerne til innovationsmiljøerneskal prioriteres bedre. Og vejledende aftalemodellerskal lette vejen til aftaler om immaterielle rettigheder.A/Sunikapitel 9 • Gode rammer for virksomhedernes forskning, udvikling og innovation85


A/SuniMidler til samarbejde samles i én pulje: Midlernetil de nuværende samspilsordninger – innovationskonsortier,højteknologiske netværk, Jysk-Fynsk itsatsning,regionale teknologicentre og 150 pct.-fradragsordningenfor forskningsudgifter – skal samles ién pulje, der skal styrke forsknings- og innovationssamarbejdemellem virksomheder og forsknings- oguddannelsesverdenen. 150 pct.-fradragsordningennedlægges.Midlerne skal opdeles i ”målrettede” midler og”åbne” midler: De målrettede midler bruges til bestemtesamspilsformer, fx innovationskonsortier. Deåbne midler skal tildeles projekter, der ikke falder indunder allerede kendte former for samarbejde.Projekterne skal udvælges i konkurrence. De offentligemidler skal gives til de offentlige institutioner,dvs. virksomhederne skal fortsat selv finansiere deresdeltagelse. Der skal opstilles kvalitetskrav oggennemsigtige udvælgelsesprocedurer for samarbejdsprojekterne.Der skal være krav om, at den videnog teknologi, der opbygges, skal kunne brugesaf andre virksomheder.Inden for rammerne af de målrettede midler til samarbejdeetableres tre nye initiativer:1. Små og mellemstore virksomhederskal have rabat første gang, de køber videnog teknologisk bistandDer etableres et initiativ, hvor små og mellemstorevirksomheder får rabat første gang, de køber viden,herunder teknologisk service, fra en videninstitution.2. Mindre virksomheders bidrag til samfinansieredeforskningsprojekter skal dobles opSmå og mellemstore virksomheders bidrag til forskningsprojekter,som samfinansieres med en offentligforskningsinstitution, skal dobles op. Virksomhedenskal bidrage med 50 pct. til et samfinansieret forskningsprojekt,forskningsinstitutionen med 25 pct. ogstaten med 25 pct. Statens tilskud går til forskningsinstitutionen.Der skal indgås en aftale mellem forskningsinstitutionenog virksomheden om rettighedertil resultaterne.3. Matchmakere skal styrke samspilDer skal udpeges et antal matchmakere, som skalopsøge og samle de bedste forskere og erhvervsfolkog igangsætte samarbejdsprojekter mellem virksomhederog forskningsinstitutioner. Matchmakeren vælgespå baggrund af et åbent udbud, ogaflønningen af matchmakeren skal være resultatafhængig.Virkemidlet finansieres inden forden samlede pulje til samarbejde under Rådet forInnovation og Teknologi.Bedre prioritering af bevillingerne til innovationsmiljøer:Bevillingerne til innovationsmiljøer skal prioriterestil de miljøer, der har grundlaget for at opnåde bedste resultater. Derfor skal der i forbindelsemed det kommende udbud i 2008 stilles større kravtil innovationsmiljøernes kompetencer. Målet er enstruktur, hvor kompetencerne samles i stærkere miljøerend i dag, fx ved indbyrdes samarbejde og sammenlægninger,uden at tilknytningen til forskningsmiljøernesvækkes.Lettere vej til aftaler om immaterielle rettigheder:Når der indgås aftaler om samarbejde om forskningmellem forskningsinstitutioner og virksomheder, skaldet være lettere at få aftaler om immaterielle rettighederpå plads. Ministeriet for Videnskab, Teknologiog Udvikling vil i samarbejde med forskningsinstitutionernesog erhvervslivets organisationer udarbejdeen række vejledende aftalemodeller for forskelligetyper af forskningssamarbejde.86


9.3 Mere konkurrence skal forbedre dynamikkeni de Godkendte Teknologiske ServiceinstitutterDe Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTSinstitutter)er vigtige aktører i spredningen af viden tilisær de små og mellemstore virksomheder. Men institutternessamarbejde med forskningsinstitutionerne erikke tilstrækkeligt. Og systemet mangler den fornødnebredde og fleksibilitet til at tilpasse sig markedets nyebehov, fx inden for nye vækstområder.Der er behov for at skabe større konkurrence om GTSmidlerne.Flere nye aktører skal indbydes til at deltagei udbuddet om at udføre den teknologiske service, derer behov for. Inden for rammerne af GTS-systemet skalder etableres et nyt innovationscenter for e-business.Institutternes samarbejde med forskningen skal øges.Og der skal stilles større krav til resultaterne, som skalevalueres internationalt.GTS-midlerne skal fordeles i åben konkurrence:Flere aktører skal indbydes til at deltage i udbuddetom at udføre teknologisk service, fx universiteter,andre forskningsinstitutioner og virksomheder. Formåleter at øge konkurrencen og få nye aktører indenfor den teknologiske service, fx nye videnmiljøerinden for offentlig eller privat forskning og udvikling.Den teknologiske service skal gøres merefleksibel, så den løbende kan tilpasses markedetsbehov for ny viden og teknologi og omfatte andreområder end dem, der findes på de eksisterendeGTS-institutter i dag, fx i forhold til videnservice.Nyt innovationscenter for e-business: For at styrkeIKT-anvendelsen i danske virksomheder udbydesetableringen af et innovationscenter for e-business.Det skal ske inden for rammerne af GTS-systemet.Centret skal opbygge og sprede viden om erhvervsrettededigitale løsninger og nyskabelser i virksomhedernesegne processer, der bygger på IKT, bl.a.ved at indsamle viden om best-practice. Centretskal også deltage i EU-projekter om e-business oginnovation, der bygger på IKT.Øget samarbejde med forskning: Der indføreskrav om samarbejdsaftaler mellem relevante GTSinstitutterog forskningsinstitutioner, når det offentligeudbyder midler til teknologisk service.Internationale evalueringer: Internationale eksperterskal evaluere GTS-institutternes strategiske udviklingsplanerog resultater. Evalueringerne skal brugesaf Rådet for Teknologi og Innovation i forbindelsemed indgåelse af resultatkontrakter medinstitutterne.kapitel 9 • Gode rammer for virksomhedernes forskning, udvikling og innovation87


9.4 Private virksomheder skal have bedre mulighedfor at deltage i offentligt finansieret forskning – også i EUStrategisk forskning og teknologiudvikling får stigendebetydning i EU, som afsætter betydelige midler tileuropæiske rammeprogrammer for forskning og udvikling.Men danske virksomheder udnytter ikke i tilstrækkeligtomfang de muligheder, der ligger i programmerne.Det skal være nemmere for private virksomheder atdeltage i udbud om offentlige forskningsopgaver. Ogisær skal danske virksomheder rustes bedre til at indgåi EU’s projekter. Der skal være bedre mulighed foroffentlig medfinansiering for små og mellemstore virksomheder.Og der skal udarbejdes en strategi fordansk deltagelse i EU’s teknologiinitiativer. Der skalogså etableres brugerfinansierede brohovedfunktioneri udvalgte internationale forsknings-, innovations- ogerhvervsmiljøer..Private virksomheder skal nemmere kunne deltagei offentligt finansieret forskning: Danskeforskningstunge virksomheder skal – gerne i samarbejdemed små og mellemstore virksomheder – istørre grad deltage i konkurrencen om forskningsmidlernepå samme betingelser som de offentligeforskningsinstitutioner. Opslag og information omudbud af forskningsmidler skal tilrettelægges, såvirksomhedernes deltagelse fremmes.Lovgivningsmæssige barrierer for internationaltsamarbejde om forskning og udvikling skal fjernes:Lov om Teknologi og Innovation skal ændres,så der bliver mulighed for at afgive bevillingskompetencetil en transnational eller international instans,fx fælleseuropæiske teknologiinitiativer. Endvidereskal Rådet for Teknologi og Innovation i deres strategiindtænke mulighederne for at understøtte danskevirksomheders deltagelse i internationale forsknings-og innovationsprogrammer.Medfinansiering af dansk deltagelse i internationaleforsknings- og udviklingsprogrammer: Rådetfor Teknologi og Innovation skal kunne medfinansiereinternationale programmer og projekter, derkan fremme innovationen i danske virksomheder.Det kan være programmer og projekter i regi af EU,bilaterale samarbejdsaftaler, EUREKA mv. Medfinansieringenydes til små og mellemstore virksomheder,GTS-institutter mv. med henblik på at fremme deresdeltagelse.Styrket vejledning om EU’s forskningsprogrammer:Information og vejledning til danske forskereog virksomheder om EU’s forskningsprogrammerskal forbedres. Virksomheder og forskere skal havekonkret rådgivning om udformning af ansøgninger,om etablering af samarbejde med virksomheder ogforskere i andre lande mv. Ud over en forbedring afden nationale informations- og vejledningsindsatsskal der etableres adgang til information og vejledningi Bruxelles.Strategi for dansk deltagelse i EU’s teknologiinitiativer:Der skal udarbejdes en strategi for danskdeltagelse i de store, strategiske teknologiinitiativer,som EU planlægger som led i det kommende 7.rammeprogram for forskning. Inden for rammerne afden nye bevillingsstruktur for samarbejde om forskningog udvikling skal danske partnerskaber kunneopnå medfinansiering af forberedelse og deltagelse ifælles teknologiinitiativer mv.Brohoveder for kontakt til internationale forsknings-,innovations- og erhvervsmiljøer: I tilknytningtil udvalgte ambassader og handelskontorer iudlandet etableres brugerfinansierede brohovedfunktionerfor kontakt til førende forsknings-, innovations-og erhvervsmiljøer i de pågældende lande.Brohovederne skal bemandes med personer, der harerfaring, og som har særlig indsigt inden for det pågældendeområde.88


9.5 Program for brugerdreven innovationskal give ny viden om kunder og markederDer er større chance for at opnå kommerciel succesmed nye produkter og koncepter, når de tager afsæt ikundernes behov. Her spiller virksomhedernes medarbejdereen vigtig rolle. Men danske virksomheder, offentligeinstitutioner og myndigheder arbejder sjældentsystematisk med at inddrage kundernes behov i innovationsprocessen.I dag findes der ikke samlede uddannelses-og forskningsmiljøer, som systematisk understøtterarbejdet.Der iværksættes et samlet program for brugerdreveninnovation. Det indebærer, at der skal etableres etsamlet forskningsmiljø for brugerdreven innovation.Samtidig skal der igangsættes en række konkrete .forsøg med at afdække kunde- og brugerbehov ogmarkedstendenser i mindre virksomheder og i den offentligesektor. Og der skal etableres netværk, der kanopbygge viden om brugerdreven innovation. De kommendeprofessionshøjskoler skal forpligtes til et styrketsamspil med erhvervslivet om innovation.Forskning i brugerdreven innovation: Der etablereset samlet forskningsmiljø inden for brugerdreveninnovation. Forskningsmiljøet skal udbydes i åbenkonkurrence gennem forskningsrådssystemet. Miljøetskal være tværfagligt og inddrage områder somerhvervsøkonomi, antropologi, etnologi, teknologiudvikling,ingeniørvidenskab, design og psykologi.Forskningsmiljøet skal opbygge viden om, hvordanbrugeres ønsker, ikke-erkendte behov, brugervenlighedmv. kan afdækkes. Forskningsmiljøet skal bidragetil at skabe viden om sammenhængen mellemteknologiske muligheder og brugerbehov. Endvidereskal de organisatoriske aspekter af brugerdreven innovation,herunder medarbejdernes rolle, belyses.Der igangsættes erhvervs-ph.d-forløb. På sigt kanbehovet for en overbygningsuddannelse vurderes.Projekter om brugerdreven innovation: Der igangsætteskonkrete projekter om brugerdreven innovationi mindre virksomheder og i den offentlige sektor.Projekterne skal udvælges i åben konkurrence. Derskal stilles nye værktøjer og kompetencer til rådighedfor mindre virksomheder og offentlige institutioner,som gennemfører projekter om systematisk atafdække kunde- og brugerbehov, markedstendensermv. Indsatsen gennemføres bl.a. i samarbejde meddet nye forskningsmiljø. Indsatsen kan omfatte områder,hvor Danmark har særlige erhvervsmæssigekompetencer, fx energi, miljøteknologi, byggeri,sundhed, mode, design og fødevarer.Der skal på baggrund af projekterne opsamles viden,som bidrager til forskningsindsatsen i brugerdreveninnovation. Den opsamlede viden skal stillestil rådighed for alle. Det skal bl.a. ske gennem etableringaf netværk mellem brancheorganisationer,virksomheder, erhvervsuddannelser og videregåendeuddannelser. Med afsæt i projekterne skal der ogsåudvikles uddannelsestilbud til ledere. De nye regionalevækstfora kan spille en rolle i gennemførelsenaf initiativet.Krav om samspil om innovation for professionshøjskolerog erhvervsakademier: De kommendeprofessionshøjskoler og erhvervsakademier, jf. kapitel6, skal forpligtes til et styrket samspil om innovationmed offentlige og private aftagere. Konkret kandet fx ske ved innovationsprojekter, udstationering afundervisere i virksomheder, praktikophold for studerende,gæsteundervisere, uddannelsesnetværk mv. .I professionshøjskolernes udviklingskontrakter opstillesspecifikke mål for at fremme innovation i samspilmed erhvervslivet.INNOVATIONkapitel 9 • Gode rammer for virksomhedernes forskning, udvikling og innovation 89


9.6 Ny elektronisk markedsplads skal styrke handel med viden.Køb af rettigheder eller indgåelse af licensaftaler kanvære en effektiv vej til at øge en virksomheds innovationsevne.Mange virksomheder ser køb af licensersom en vigtig kilde til at accelerere, supplere eller erstatteegen forskning og udvikling. Men i Danmark erhandel med viden ikke særlig udbredt.Det skal der rettes op på med en internetbaseret markedsplads,som skal skabe et gennemsigtigt og velfungerendemarked for køb og salg af rettigheder. Ogder skal skabes adgang til at udnytte Patent- og Varemærkestyrelsenstekniske viden til vurdering af nye investeringer.Ny markedsplads for handel med viden: Forat skabe et gennemsigtigt og velfungerendemarked for køb og salg af rettigheder skal deretableres en internetbaseret markedsplads forhandel med rettigheder. På markedspladsen kansælgere udbyde deres rettigheder, og køberekan danne sig et overblik over, hvilke rettighederder er til salg i Danmark. Derudover vil markedspladsenhave links til internationale platformefor handel med viden.Systematisk spredning af viden om rettigheder:Som en del af markedspladsen skal virksomheder,finansielle aktører og andre interessentersystematisk kunne blive orienteret omnye patenter og mod betaling få adgang til atudnytte Patent- og Varemærkestyrelsens tekniskeviden til vurdering af nye investeringer..90


9.7 Viden om digitale løsningerskal styrke virksomhedernes brug af IKTAnvendelsen af informations- og kommunikationsteknologi(IKT) er et vigtigt redskab til øget innovation i virksomhederne.Virksomheder, der anvender IKT som enintegreret del af virksomheden, skaber mere værdi og ermere innovative end andre virksomheder. En forudsætningfor fuldt at udnytte potentialet i IKT er, at brugerneer trygge ved sikkerheden, når de anvender IKT.Danmark er allerede førende i verden, når det gælderudvikling og implementering af digital forvaltning. Menudviklingen går stærkt, og der er behov for at gøre detbedre på en række områder. I samarbejde med privateit-leverandører skal der laves en ny infrastruktur, der vilgøre det muligt på en simpel, billig, fleksibel og sikkermåde at afsende forretningsmeddelelser – fx e-faktura –via internettet. Digital kommunikation mellem den offentligesektor og borgerne og virksomhederne skal udbredestil alle områder. Senest i 2012 skal al relevant skriftligkommunikation mellem virksomheder, borgere ogden offentlige sektor kunne foregå digitalt.E-faktura via internettet: Der etableres en internetbaseretinfrastruktur, der skal gøre det muligt forvirksomhederne på en simpel, billig, fleksibel ogsikker måde at afsende forretningsmeddelelser –fx e-faktura – via internettet. Systemet baseres pååbne internationale standarder, og etableres i samarbejdemed private it-leverandører. Det skal væreklar til brug i 2007.Digital kommunikation skal udbredes til alle områder:Senest i 2012 skal al relevant skriftlig kommunikationmellem virksomheder, borgere og denoffentlige sektor kunne foregå digitalt. For borgerneer der tale om en mulighed, ikke en pligt. I forhold tilerhvervslivet er målet, at alle relevante breve, indberetninger,ansøgninger mv. herefter kun kan sendesvia digitale kanaler. Der skal i 2006 udarbejdes ensamlet strategi for digitaliseringen, herunder ensamlet oversigt over, hvilke områder og services derdigitaliseres, og en tidsplan for gennemførelsen afinitiativet. Strategien udarbejdes i tæt samarbejdemed relevante organisationer fra erhvervslivet samtde kommunale parter.Færre byrder for virksomhederne gennem digitalsagsbehandling: Der skal indføres digital sagsbehandlingpå de 25 offentlige services, der bruges afflest mindre virksomheder, herunder alle registreringer,byggesager mv. Løsningerne skal genbruge relevantedata på tværs af myndigheder, så virksomhederneindberetter én gang ét sted. Ved digitalsagsbehandling anvendes it-systemer til fx hurtigtat besvare henvendelser og til at tjekke indberetningerautomatisk for simple misforståelser og fejl.kapitel 9 • Gode rammer for virksomhedernes forskning, udvikling og innovation91


10. Stærkere konkurrence ogstørre åbenhed skal styrke innovationenDanmarks evne til løbende at udvikle, producere og markedsførenye varer og ydelser er afgørende for vores konkurrencekraft.Derfor er det vigtigt, at vi overalt i samfundeter innovative og omsætter nytænkning til værdi.En af de væsentligste drivkræfter for innovation i helesamfundet er en effektiv konkurrence. Det gælder både iden private og i den offentlige sektor. Det er også vigtigt,at vi er gode til at tiltrække kvalificerede udlændinge tilDanmark..De fleste internationale undersøgelser placerer Danmarkblandt de mest konkurrencedygtige lande. Vi haren sund og åben samfundsøkonomi med et bredt fundereterhvervsliv. Vi har en god infrastruktur og en veludbyggetoffentlig sektor.Men på vigtige områder er der svagheder, som vi skalrette op på, når Danmark skal være et førende innovativtsamfund.Der er utilstrækkelig konkurrence og effektivitet i flerebrancher og på en række infrastrukturområder, fx jernbane-og vandsektoren. Nye former for offentlig-privatRegeringens mål for stærkerekonkurrence og større åbenhed• I 2010 skal konkurrencen i Danmark være påhøjde med de bedste OECD-lande, og antalletaf brancher med konkurrenceproblemerskal være halveret.• Danske virksomheder skal være blandt demest innovative i verden.• Danmarks offentlige institutioner skal væreblandt de mest innovative i verden. De skalhave fokus på at udvikle nye idéer, som kanomsættes til bedre service for borgere ogvirksomheder.92


samarbejde bruges næsten ikke. Offentlige opgaverudliciteres mindre end i andre lande, og der arbejdesikke systematisk med fremme af innovation i den offentligesektor. Regler for opholds- og arbejdstilladelsegør det vanskeligt at tiltrække kvalificerede udlændinge.Skatten på arbejdsindkomst er høj.Der er brug for en skarp konkurrence både her i landetog fra udlandet til at drive fornyelsen.Eksisterende og nye love og regler skal vurderes nøjefor at minimere begrænsninger i konkurrencen. Konkurrencemyndighederneskal have mere effektive efterforskningsmetoder,bl.a. bøderabat til virksomheder ogpersoner, der samarbejder med myndighederne.På en række infrastrukturområder skal konkurrencenog effektiviteten øges. Der skal bl.a. sikres en mere effektivregulering af vandsektoren og øget markedsorienteringinden for togtrafikken.Der skal også være mere konkurrence om kommunaleog regionale opgaver. Alle udbudsegnede opgaverskal udbydes i konkurrence. Der skal stilles krav omåben annoncering af større offentlige indkøb. Nye formerfor offentlig-privat samarbejde skal udbredes ogbruges målrettet. Og konkurrencen mellem offentligeog private leverandører skal ske på lige vilkår.Der skal arbejdes for et velfungerende marked for varerog tjenester i EU. Danske love og standarder skalgennemgås med henblik på at vurdere, hvorvidt delever op til principperne for det indre marked. Og handelshindringerskal fjernes.En ny green card-ordning skal få flere kvalificeredeudlændinge til Danmark. Og højtlønnede udlændingeskal hurtigere kunne få en opholds- og arbejdstilladelse.Strategi for stærkere konkurrenceog større åbenhed1. Særregler og handelshindringer skal væk.2. Myndighederne skal have nye, effektive .værktøjer til at sikre konkurrence.3. Mere konkurrence skal give bedre infrastruktur.4. Mere offentlig-privat samarbejde og konkurrenceskal styrke effektivitet og innovation.5. Green card skal få flere kvalificerede.udlændinge til Danmark.6. Lavere skat på arbejdsindkomst.kapitel 10 • Stærkere konkurrence og større åbenhed skal styrke innovationen93


10.1 Særregler og handelshindringer skal vækReguleringer i love og regler begrænser konkurrencenpå en række områder. Og manglende fælles standarderog nationale særregler hindrer konkurrencen overgrænserne. Færre restriktioner kan skabe mere åbenhedog konkurrence på de danske markeder.Eksisterende og nye love og regler skal vurderes nøjefor at minimere begrænsninger i konkurrencen. Derskal arbejdes for et velfungerende marked for varer ogtjenester i EU. Love, autorisationsordninger og standarderskal gennemgås med henblik på at vurdere,hvorvidt de lever op til principperne for det indre marked,og handelshindringer skal fjernes. Danmark skalefterleve sine klimaforpligtelser under hensyntagen tilløsning af basisårsproblemet, og det skal ske på enomkostningseffektiv måde.Screening af nye regler for konkurrencemæssigebegrænsninger: De enkelte ministerier skal vurdere,om forslag til nye love og bekendtgørelser på deresområde vil have negative konsekvenser for konkurrencen.Hvis det er tilfældet, skal det klart fremgå aflovforslagets bemærkninger, og der skal indføjes enbestemmelse om, at lovforslagets konsekvenserevalueres efter 3-5 år med henblik på eventuelle justeringer.Det henstilles, at lovforslag i givet faldforelægges Konkurrencestyrelsen, inden de sendes ihøring.Fjernelse af handelshindringer i dansk lovgivning:Eksisterende danske love, autorisationsordninger ogstandarder gennemgås med henblik på at vurdere,hvorvidt de lever op til principperne for det indremarked, og handelshindringer skal fjernes. Problemfelterkan typisk være gensidig anerkendelse, sprogkrav,geografiske og ejerskabsmæssige begrænsninger.Der skal i vurderingen tages hensyn til, at defx sundheds-, sikkerheds- og miljøhensyn, der liggertil grund for de danske særregler, standarder og administrativepraksis, fortsat kan tilgodeses. Endviderearbejdes for et velfungerende marked for varerog tjenesteydelser i EU. De første resultater af arbejdetforventes offentliggjort i sommeren 2006.Omkostningseffektiv opfyldelse af Danmarksklimaforpligtelser: Kyotoaftalen trådte i kraft i februar2005. Danmark har forpligtet sig til at reduceresine udledninger af drivhusgasser med 21 pct. regnetsom et gennemsnit i årene 2008-2012 i forhold til niveaueti 1990. Danmark skal efterleve sine klimaforpligtelserunder hensyntagen til løsning af basisårsproblemet.Regeringen vil fortsat arbejde for at reducereudledningen af drivhusgasser på baggrund afprincipperne i den omkostningseffektive klimastrategibaseret på både internationale og nationale tiltag.94


10.2 Myndighederne skal have nye,effektive værktøjer til at sikre konkurrenceEffektiv konkurrence er en af de væsentligste drivkræfterfor at skabe fornyelse. Konkurrence presser virksomhedernetil hele tiden at udvikle bedre eller billigereprodukter og ydelser. Langt de fleste brancher i Danmarker udsat for hård konkurrence. Både herhjemmeog på de internationale markeder. Men i 53 ud af ca.500 brancher i Danmark er konkurrencen i dag utilstrækkelig.Og det danske prisniveau er højere end isammenlignelige lande.I dag har de danske konkurrencemyndigheder ikke desamme muligheder for at efterforske karteller, somEU-Kommissionen og konkurrencemyndighederne ilangt de fleste andre EU-lande. For at bringe de danskekonkurrenceregler op på niveau med hovedpartenaf EU-landene skal konkurrencemyndighederne i Danmarkderfor have mere effektive efterforskningsmetoderover for kartelaftaler, bl.a. bøderabat til virksomhederog personer, der samarbejder med myndighederne.Der skal indføres mulighed for at anlæggegruppesøgsmål, så virksomheder og forbrugere, derhar lidt et tab, får bedre adgang til at opnå erstatning.Civile konkurrencesager skal behandles ved Sø- ogHandelsretten, hvor der er sagkyndige dommere påområdet. Og behandlingen af sager om konkurrenceskal ske hurtigere.Styrkelse af konkurrencelovgivningen: Lovgivningenpå konkurrenceområdet skal styrkes, så mulighedernefor bl.a. at opklare kartelsager forbedres, oghåndhævelsen kan ske hurtigere.Der skal indføres et bøderabatsystem i kartelsager.Systemet skal gøre det muligt for en samarbejdendevirksomhed eller person, der henvender sig til konkurrencemyndighedenmed oplysninger til opklaringaf et kartel, at opnå et hurtigt tilsagn om bøderabatefter nærmere fastsatte vilkår.1.345.000,002.390.000,004.200.200,004.340.900,008.200.430,001.330.420,002.300.590,002.390.000,004.200.200,004.340.900,008.200.430,001.330.420,002.300.590,001.345.000,002.390.000,004.200.200,004.340.900,008.200.430,001.330.420,002.300.590,002.390.000,004.200.200,004.340.900,008.200.430,001.330.420,002.300.590,001.345.000,002.390.000,004.200.200,004.340.900,008.200.430,001.330.420,002.300.590,002.390.000,004.200.200,004.340.900,00Der nedsættes et hurtigt arbejdende sagkyndigt udvalg,der skal se nærmere på, hvordan programmetbedst kan udformes og fastlægge rammerne forsamarbejdet mellem konkurrencemyndigheden oganklagemyndigheden. Udvalget vil også kunne forholdesig til andre forslag, som kan føre til en styrketopklaring af kartelsager.Udvalget skal desuden se på, om Konkurrencerådetgenerelt, eller i typer af sager, skal have mulighed forat udstede administrative bødeforlæg eller lignende.I lyset af ovenstående skal udvalget også se på, omKonkurrencerådets kompetence skal ændres, så detalene er de uafhængige juridiske og økonomiskeeksperter med særlig indsigt i konkurrenceforhold ogerhvervslivets forhold i øvrigt, som træffer afgørelse ienkeltsager om overtrædelse af konkurrenceloven.Udvalgets forslag skal danne grundlag for en styrkelseaf konkurrencelovgivningen i efteråret 2006.Mulighed for gruppesøgsmål: Retsplejeloven skalændres, så der indføres mulighed for at anlæggegruppesøgsmål. Dermed får virksomheder og forbrugere,der har lidt et tab – bl.a. som følge af overtrædelseraf konkurrenceloven – bedre adgang til atopnå erstatning.Styrkelse af domstolenes behandling af konkurrencesager:Civile konkurrencesager fra hele landetskal fremover behandles ved Sø- og Handelsretten.Herved sikres, at den nødvendige juridiske, økonomiskeog forretningsmæssige sagkundskab ved behandlingenaf de ret få, men komplicerede civile sagersamles under en domstol.kapitel 10 • Stærkere konkurrence og større åbenhed skal styrke innovationen95


10.3 Mere konkurrence skal give bedre infrastrukturEn effektiv infrastruktur har væsentlig betydning for eneffektiv ressourceudnyttelse i Danmark. Gode mulighederfor kommunikation og transport af varer og menneskerstyrker virksomhedernes konkurrencekraft påde globale markeder. Men på en række infrastrukturområderer konkurrencen og tilskyndelsen til at effektivisereikke god nok i dag.Der skal derfor bl.a. indføres en mere effektiv reguleringaf vand- og fjernvarmesektoren. Markedsorienteringeninden for togtrafikken skal øges. Og liberaliseringenaf postmarkedet skal fortsættes. Liberaliseringernepå infrastrukturområderne skal ske underhensyn til forsyningssikkerheden.Mere effektiv vandsektor: Der skal indføres ny økonomiskregulering af vandsektoren. Bl.a. skal hvile-isig-selv-princippeterstattes med mere effektiviseringsfremmenderegulering, og forbrugerne skal beskyttesvia et prisloft. Der skal ske en selskabsgørelseaf de kommunale forsyninger, så der bl.a. sikres enklar adskillelse mellem forsyningsvirksomhederne ogkommunerne. Der skal stilles krav om benchmarkingog miljøledelse.Mere effektiv affaldssektor: Konkurrencen på markedetfor genanvendelse af affald skal øges, og effektivitetenog gennemsigtigheden på deponeringsogforbrændingsanlæg skal styrkes – uden at miljøetforringes. Virksomheder og borgere skal have bedreindblik i, hvad de forskellige affaldsordninger koster,og der skal sikres en klar adskillelse af det offentligesmyndigheds- og driftsopgaver. De kommunaleaffaldsregulativer skal harmoniseres, og de administrativebyrder for erhvervslivet skal lettes.Mere effektivitet i fjernvarmesektoren: Regeringenvil fremlægge forslag til en regulering, der fremmereffektiviteten i fjernvarmesektoren. Kommuner medbillig fjernvarme opfordres til at ophæve tilslutningspligten.Tilslutningspligten ophæves for nye lavenergihuse.Fortsat liberalisering af postmarkedet: Regeringenvil fortsætte liberaliseringen af postmarkedet.Når der på EU-niveau er skabt større klarhed om defremtidige rammebetingelser, vil regeringen analysereforskellige modeller og på den baggrund fremlæggeforslag herom. I analysearbejdet indgår tilligeden momsmæssige behandling af posttjenester.Øget markedsorientering af togtrafikken: Regeringenvil snarest fremlægge forslag til øget markedsorienteringog konkurrencebaseret drift på jernbaneområdet.Regeringen vil udarbejde en plan forudbud af egnede trafikopgaver samt vurdere mulighedernefor en hel eller delvis privatisering af DSB.Liberalisering af lodsvæsenet: Lodsområdet skalliberaliseres snarest muligt. Indledningsvist konkurrenceudsættesde regionale lodsninger, dvs. lodsningertil og fra danske havne.Ny el-forbindelse under Storebælt: For at styrkekonkurrencen på el-markedet og øge forsyningssikkerhedenskal der etableres en el-forbindelse underStorebælt, som forbinder markederne i Vestdanmarkog Østdanmark. Forbindelsen etableres af .Energinet.dk og skal være i drift senest i 2010.Strategisk eftersyn af telereguleringen: Med udgangspunkti 18 igangværende markedsundersøgelseraf konkurrencen på teleområdet vil Ministeriet forVidenskab, Teknologi og Udvikling til efteråret gennemføreet strategisk eftersyn af, om de overordnederammebetingelser på teleområdet kan forbedresfor at styrke innovation og investeringer.96


10.4 Mere offentlig-privat samarbejde ogkonkurrence skal styrke effektivitet og innovationDen offentlige sektor skal konstant forny sig og effektiviseresgennem nye arbejdsprocesser og bedre serviceydelser.Den offentlige service skal hele tiden sætteborgernes og virksomhedernes behov i centrum.Konkurrence og offentlig-privat samarbejde om at udføreoffentlige opgaver er et centralt middel til at øgeinnovationen i både den offentlige og den private sektor.Offentlig-privat samarbejde er dog ikke et mål i sigselv. Det vigtige er, at der er de rette rammer for innovation,og at opgaverne løses bedst og billigst.Danmark var tidligere i front, når det gjaldt omfanget afudbud i den offentlige sektor. Men udviklingen er gået istå. I dag udliciteres offentlige opgaver mindre end iandre lande. Og mens nye former for offentlig-privatepartnerskaber er udbredt mange steder i udlandet, erde næsten ukendte i Danmark.Det offentlige skal derfor blive bedre til at bruge markedettil at levere den bedste og billigste service. Kommunerog regioner skal have pligt til at udbyde en rækkeopgaver i konkurrence på samme måde, som statenhar det i dag.Ulige konkurrencevilkår mellem offentlige og privatevirksomheder som følge af lønsumsafgiften skal fjernes.Der skal stilles krav om åben annoncering af bl.a.indkøb til en værdi under EU’s tærskelværdier, hvilketvil give flere virksomheder – herunder mindre virksomheder– mulighed for at byde ind på offentlige indkøb.Konkurrencen mellem offentlige og private leverandørerskal ske på lige vilkår.Nye former for offentlig-privat samarbejde skal udbredesog målrettes. Der skal skabes bedre rammer foroffentlig-private selskaber. Og måling af innovationskrafteni offentlige institutioner skal tilskynde til, at offentligeinstitutioner bliver mere innovative.kapitel 10 • Stærkere konkurrence og større åbenhed skal styrke innovationen 97


Stærkere konkurrence om kommunale og regionaleopgaver: Kommunerne og regionerne skal – pålinje med staten – have pligt til med passende mellemrumat udbyde en række opgaver, som vurderessom udbudsegnede. Regeringen vil drøfte den konkreteudformning med kommuner og regioner. I tilknytninghertil skal der laves regler for beregning afkontrolbud, ligesom på det statslige område. Detskal sikre, at kommuner og private virksomheder byderpå en opgave på lige vilkår.Nyt, mere fokuseret udliciteringsråd: Der skalnedsættes et nyt udliciteringsråd med et kommissorium,der i højere grad end tidligere fokuserer på systematiskog tilbagevendende erfaringsopsamling.Rådet skal årligt forelægge regeringen anbefalingerom, hvordan konkurrenceudsættelsen kan øges. Rådetskal sammen med det kommunale evalueringsinstitutregelmæssigt udarbejde redegørelser omkonkurrenceudsættelsen i regioner og kommuner.Flere opgaver annonceres åbent: Der skal stilleskrav om åben annoncering af indkøb og kontrakter,der indgås med private leverandører, som ligger over500.000 kr., men under tærskelværdierne for EUudbud.Det vil give flere virksomheder – herundermindre virksomheder – mulighed for at byde ind påkommunale, regionale og statslige indkøb. For atunderstøtte annonceringen etablerer staten en udbudsdatabasesammen med KL. På de opgaveområder,som ikke er omfattet af reglerne om EU-udbud(de såkaldte bilag B-ydelser), skal der også ske åbenannoncering af offentlige indkøb. Det er bl.a. opgavervedrørende social- og sundhedsvæsen, uddannelse,kulturelle ydelser, juridiske ydelser, hotel- ogrestaurationsvirksomhed og sø- og jernbanetransport.Ændring af lønsumsafgiften skal give mere ligekonkurrencevilkår: Offentlige myndigheder skalhave refusion for lønsumsafgifter ved køb af ydelserfra private virksomheder, hvor lønsumsafgiften medførerulige konkurrencevilkår. Det vil medføre merelige konkurrence mellem det offentlige og privatevirksomheder, der leverer ydelser til det offentlige.Fair afregningspriser: Det skal sikres, at afregningsprisentil private leverandører på bl.a. ældreområdetafspejler kommunens gennemsnitlige, langsigtedeomkostninger ved selv at levere ydelsen, såkonkurrencevilkårene er lige. Konkurrencemyndighederneskal kunne fastsætte afregningsprisen, hviskommunen ikke kan dokumentere, at de har medregnetalle omkostninger i den pris, der afregnes tilde private leverandører.Kommuner og regioner skal vurdere, hvordanbyggeri organiseres bedst: Der skal indføres kravom, at kommuner og regioner og i videst muligt omfangden almene sektor systematisk skal vurdere,hvordan store bygge-, anlægs- og forsyningsprojekterorganiseres bedst muligt. Det kan fx være somoffentlig-privat partnerskab, samlet udbud eller i andreformer for samspil med den private sektor. Dermedsikres et bedre beslutningsgrundlag for at vælgeden organisationsform, som giver mest effektivitetog innovation. I den forbindelse skal reglerne ommoms i offentlig-private partnerskaber gøres klare.Bedre rammer for offentlig-private selskaber:Reglerne for kommuners og regioners adgang til atagere på markedet skal strammes og præciseres, såde rettes mod at få ydelser, der tidligere især harværet varetaget inden for den offentlige sektor, udpå markedet. Kommuner og regioner skal kun kunnesælge ydelser kommercielt, hvis salget sker via etfælles selskab med deltagelse af en privat virksomhed,eller hvis ydelsernes værdi falder under en bagatelgrænse.Der fastsættes en øvre grænse for,hvor meget selskabet kan afsætte til private. Hvisselskabet overskrider grænsen, skal det offentligetrække sig fra selskabet. Kontrollen på området skalogså styrkes.Den offentlige sektors innovationskraft skal måles:For at forbedre statslige institutioners evne til atinnovere skal der gennemføres systematiske målingeraf innovationskraften i større statslige institutioner.Finansministeriet vil årligt offentliggøre en redegørelsemed dokumentation, nye kritiske indsatsområderog eksempler på succesfuld innovation.Initiativet skal på sigt spredes til øvrige dele af denoffentlige sektor.98


10.5 Green card skal få flere kvalificerede udlændinge til DanmarkKvalificeret udenlandsk arbejdskraft kan bidrage til at styrkevækstmulighederne i dansk erhvervsliv og øge den danskekonkurrencekraft. Det gælder højtuddannet arbejdskraft påkandidat- og ph.d.-niveau. Det gælder også diplomingeniørerog visse grupper af erhvervsfagligt uddannede. Samlethar Danmark en lille nettoudvandring af højtuddannede.Både en række engelsktalende lande og de øvrige nordiskelande har en bedre balance mellem ind- og udvandringen afhøjtuddannede.Der skal indføres en green card-ordning, så flere udlændingekan få opholdstilladelse her i landet i en periode for atsøge arbejde, hvis de opfylder en række kriterier, som gør,at de let kan finde beskæftigelse. Udenlandske studerende,som færdiggør en videregående uddannelse her i landet,skal have en særlig green card-ordning. Højtlønnede skalhurtigere kunne få en opholds- og arbejdstilladelse.Særlig udvidet ordning for opholdstilladelse for velkvalificeretarbejdskraft (green card): Der skal indføres en green cardordning,der giver særligt kvalificerede udlændinge uden konkretjobtilbud, men med gode forudsætninger for beskæftigelse,mulighed for at få opholdstilladelse i op til 6 måneder medhenblik på at søge arbejde i Danmark. Ordningen skal have karakteraf et pointsystem, hvor bl.a. udlændinges uddannelse,sprogkundskaber og arbejdserfaring indgår som kriterier. Der skalved udformningen af ordningen tages højde for de misbrugsmuligheder,øgede muligheder for indvandring kan indebære.Udvidelse af jobkortordningen: Der skal gives opholdstilladelsetil alle, der kan fremvise et konkret jobtilbud med en årligaflønning over 375.000 kr. Samtidigt skal antallet af jobfunktioner,der udløser opholdstilladelse, øges.Green card-ordning for udenlandske studerende: Udenlandskestuderende, som færdiggør en videregående uddannelsei Danmark, skal i forlængelse heraf have mulighed forat søge arbejde i 6 måneder.Udvidelse af de særlige regler for unge fra bestemte aftalelande:De eksisterende working holidays-aftaler med andre landeskal søges udvidet ved at give opholds- eller arbejdstilladelsei 1-3 år efter working holiday-perioden. De bilaterale aftaleromfatter 18-30 årige, som får adgang til at holde ferie her ilandet i op til ét år og i tilknytning hertil supplere deres rejsemidlermed beskæftigelse i op til 6 måneder. Udvidelsen vil giveunge mulighed for at blive i landet og færdiggøre uddannelseog søge job.kapitel 10 • Stærkere konkurrence og større åbenhed skal styrke innovationen 99


10.6 Lavere skat på arbejdsindkomstI Danmark har vi et veludbygget velfærdssamfund.Modstykket er et højt niveau for de samlede skatter.Det høje niveau for skat og velfærd bidrager til en mereligelig fordeling. Og en del af skatten går til offentligeydelser, som bidrager til velstanden, fx uddannelse.Men de høje skatter har også omkostninger for samfundet.Høje skatter gør det mindre attraktivt at yde enekstra indsats og at dygtiggøre sig. Niveauet for ogsammensætningen af beskatningen er et kompromismellem forskellige hensyn, som må afvejes imod hinanden.Lavere skat på arbejdsindkomst: Deter regeringens mål gradvist at sænkeskatten på arbejdsindkomst. Regeringenhar allerede gennemført lettelser afskatten på ca. 10 mia. kr. i 2004. Forudsatat det økonomiske råderum er tilvejebragt,vil regeringen sænke skatten påarbejdsindkomst yderligere. Regeringenvil udarbejde en flerårig plan herfor.100


kapitel 10 • Stærkere konkurrence og større åbenhed skal styrke innovationen101


11. Stærkt samspil med andre lande og kulturerGlobaliseringen skaber nye muligheder for danske borgereog virksomheder i hele verden. Flere danskere harkontakt med andre lande og rejser selv ud. Vi skal i højeregrad forholde os til og virke sammen med menneskermed forskellig kulturel baggrund. Samtidig betyderden teknologiske udvikling, at kommunikationenpå tværs af landegrænser og kulturer foregår på enhelt anden måde end tidligere.Vi skal have et stærkt samspil med andre lande og kulturer.Danske interesser skal varetages effektivt – økonomisk,politisk og kulturelt. Vi skal have en god forståelseaf andre kulturer. Og udlandet skal have kvalificeretviden om Danmark og vores særlige kompetencer.Regeringens mål for stærkt samspilmed andre lande og kulturer• Danske interesser skal varetages effektivt påden globale scene – politisk, økonomisk, kultureltog konkret for danske borgere og virksomheder.• Det danske samfund skal have god indsigt iog forståelse af andre lande og kulturer –også kulturer, der er meget forskellige fra vores.• Udlandet skal have kvalificeret viden om Danmarkog Danmarks særlige kompetencer.102


Danmark har en lang tradition for at handle og for atudveksle idéer med andre lande og fremmede kulturer.Vi har en bred kontaktflade til mange lande og befolkninger.Og vi er som aktive partnere i fx EU, WTOog FN og andre regionale og internationale organisationermed til at udforme internationale spilleregler omglobale udfordringer.Men i nogle af de lande og regioner, som spiller envigtig rolle, er Danmark ikke stærkt nok repræsenteret.Det gælder flere af de nye vækstlande, som fx Kina ogIndien. Og det gælder Mellemøsten generelt.Vores viden om disse lande og kulturer er ikke på alleområder god nok. Og den viden, vi har, bliver ikke itilstrækkeligt omfang formidlet og brugt. Det hæmmermuligheden for at kommunikere effektivt med borgere,virksomheder og myndigheder i andre lande.Der er behov for, at Udenrigstjenestens kompetencerog instrumenter tilpasses den globale udvikling. Danskevirksomheder skal have bedre muligheder for at fåfodfæste på nye vækstmarkeder.Vi skal styrke vores samlede viden om andre lande ogandre kulturer, herunder om den muslimske verden ogom de nye vækstlande som fx Kina, Indien, Brasilienog Rusland.Indsatsen for at tiltrække udenlandske virksomhederskal intensiveres og koordineres bedre. Danmark skaltiltrække dygtige udenlandske studerende og undervisere.Markedsføringen af Danmark som turistmål skalstyrkes.Danmark skal forsat tage aktiv del i løsning af globaleudfordringer – både i kraft af det, vi selv gør, og veddeltagelse i internationalt samarbejde. Global fattigdomskal reduceres ved frihandel og effektiv udviklingsbistand.International terrorisme skal bekæmpesog konflikter løses. Der er behov for en ny global klimaaftaleom reduktion af drivhusgasser efter 2012.Overholdelsen af de universelle menneskerettighederskal fremmes. Danske virksomheder skal kunne trækkepå viden og værktøjer, der kan hjælpe dem med desociale, etiske og miljømæssige sider af virksomhedsdriften.Strategi for stærkt samspil medandre lande og kulturer1. Nye instrumenter og kompetencer skal styrkedanske interesser i forhold til andre lande.2. Viden og kompetencer skal give et godtgrundlag for dialog og samspil med andrekulturer.3. Markedsføring af Danmark som investeringsland,uddannelsesland og turistmål.4. Globale udfordringer skal løses ved et stærktinternationalt samarbejde.kapitel 11 • Stærkt samspil med andre lande og kulturer103


11.1 Nye instrumenter og kompetencer skalstyrke danske interesser i forhold til andre landeVilkårene for at varetage danske interesser i udlandetændrer sig løbende. Et stigende antal danskere er tilstede rundt omkring i verden – som turister, for at arbejdeeller studere. En række ikke-statslige aktører – .fx NGO’er og religiøse ledere – agerer på tværs af landegrænserog på tværs af kulturer. Elektroniske medierspreder med stor hast viden og oplysninger i hele verden.Terrorisme og væbnede konflikter er en reel sikkerhedstrusselflere steder i udlandet og øger behovetfor kontakt, beskyttelse og evakuering af danske statsborgere.Udenrigstjenestens instrumenter og kompetencer skaludvikles, så der sikres en effektiv dansk interessevaretagelse.Den geografiske placering af de danske repræsentationerog repræsentationernes opgaver skaltilpasses de nye og ændrede behov.Danske virksomheder skal kunne få hjælp til markedsrådgivningog salgsstøtte via nye etableringsinkubatorerpå de danske ambassader rundt om i verden. Deteksisterende GoGlobal-samarbejde skal udvides medfremstød i Kina, Vietnam og Indien. Og Danmark skalarbejde for, at EU indgår handelsaftaler med 3. lande.104


Udvikling af Udenrigstjenestens instrumenter ogkompetencer: Udenrigstjenestens instrumenter ogkompetencer skal tilpasses de nye behov, som globaliseringenskaber. Tilpasningen skal ske på basisaf Udenrigsministeriets allerede igangsatte analyse,som kortlægger de ændrede vilkår og nye behov.Repræsentationsstrukturen skal løbende tilpassesnye og ændrede prioriteter i lyset af den internationaleudvikling. Bl. a. skal Danmark være direkte tilstede i flere lande i Mellemøsten og Nordafrika end idag. Udenrigstjenestens udsendte medarbejdereskompetencer skal styrkes i forhold til sprog- og kulturkundskaber,informationsformidling og kontaktmed presse og medier. Formålet er både at styrkevores viden om udviklingen i andre lande og at forbedreudlandets viden om Danmark. Instrumenternetil kontakt med og beskyttelse og evakuering af danskeborgere skal forbedres, bl.a. ved styrket samarbejdemellem EU-landenes ambassader.Etableringsinkubatorer på danske repræsentationeri udlandet: Der skal oprettes etableringsinkubatorerpå de danske repræsentationer i lande, hvordet er vigtigt for danske virksomheder at have lokaltilstedeværelse med eget datterselskab. Inkubatorenskal i en opstartsfase på op til 2 år tilbyde lokaler,administrativ assistance, markedsrådgivning ogsalgsstøtte. Deltagelse sker mod betaling.Udvidelse af GoGlobal-samarbejdet til fremstødi nye vækstlande: GoGlobal-samarbejdet mellemDanmarks Eksportråd, Eksport Kredit Fonden, Danidaog Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene ogØstlandene skal udvides til også at omfatte fællesfremstød i bl.a. Kina, Vietnam og Indien. Vækstiværksættereskal have tilbud om konkrete ydelser og rådgivningvedrørende eksport og internationalisering.De nye iværksætterhuse skal kunne henvise til ogrådgive om disse tilbud, jf. afsnit 3 i kapitel 12.Offensiv handelspolitik: Der udarbejdes en strategifor en offensiv handelspolitik, der målrettet identificererog søger at nedbringe de barrierer, der begrænserdanske virksomheders muligheder for at fåfodfæste på særligt vækstmarkederne. Et centraltelement i strategien vil være, at Danmark skal arbejdefor bilaterale og regionale handels- og investeringsaftalermellem EU og 3. lande i de lande, hvorDanmark og danske virksomheder har særlige økonomiskeinteresser – bl.a. i store vækstlande somUSA, Brasilien, Rusland, Indien og Kina.kapitel 11 • Stærkt samspil med andre lande og kulturer105


11.2 Viden og kompetencer skal give et godtgrundlag for dialog og samspil med andre kulturerGlobaliseringen bringer Danmark tættere på kulturer,som er meget forskellige fra vores. Det stiller størrekrav til vores viden og kompetencer, så vi kan kommunikereog varetage politiske og erhvervsmæssige interesseri hele verden. Det er kompetencer som fxsprogfærdigheder og indsigt i andre landes historie,kulturer, religioner og samfundsforhold. Mere viden omandre kulturer vil også fremme gensidig forståelse ogintegration her i landet.Derfor skal de unge have viden om andre lande og forståelsefor andre kulturer. Og flere unge skal ved opholdi udlandet møde andre kulturer.Der skal etableres et strategisk forskningsprogram om,hvordan dialog og forståelse mellem forskellige kulturerkan fremmes.Vores viden om den muslimske verden og om de nyevækstlande som fx Kina, Indien, Brasilien og Ruslandskal udbygges. Det skal ske ved systematisk brug afden ressourcebase, vi har her i landet i form af forskere,myndigheder, virksomheder, organisationer og enkeltpersoner,som har særlig indsigt eller interesse i depågældende lande. Herunder danskere med anden etniskbaggrund.106


Folkeskolen skal give eleverne forståelse for andrelande og kulturer: Med lovforslaget om en ændringaf folkeskolens formålsparagraf præciseresdet, at folkeskolen i samarbejde med forældreneskal give eleverne kundskaber og færdigheder, derbl.a. giver dem forståelse for andre lande og kulturer.Alle unge skal deltage i internationale projekter:Alle unge skal i løbet af deres tid i folkeskolen ogsom led i deres ungdomsuddannelse deltage i internationaleprojekter, jf. afsnit 6 i kapitel 1 og afsnit 1 ikapitel 5.Ungdomsuddannelserne skal øge samarbejdetmed skoler i andre lande: Erhvervsskolerne oggymnasierne skal i højere grad etablere samarbejdemed skoler i andre lande og øge anvendelsen af gæstelæreremed relevante fremmedsprog som modersmål,jf. afsnit 1 i kapitel 5.Flere unge skal i praktik i udlandet: Flere ungeskal afvikle deres praktik i udlandet. Det kan fx ske iudenlandske afdelinger af danske og internationalevirksomheder og inden for den eksisterende praktikordningved danske ambassader og multilaterale repræsentationer.Flere unge skal studere i udlandet, og flere udenlandskeunge skal studere her i landet: Et nyt udlandsstipendiumskal give mange flere danske ungeøkonomisk mulighed for at tage en uddannelse påen udenlandsk videregående uddannelsesinstitutionaf kvalitet, jf. afsnit 2 i kapitel 5. Og de danske videregåendeuddannelser skal have bedre mulighed forat tiltrække flere dygtige udenlandske studerendeinden for prioriterede områder. Det skal ske ved enudvidelse af friplads- og stipendieordningen for studerendeuden for EU/EØS, som træder i kraft i 2006.Strategisk forskningsprogram om kulturforståelse:Der skal udvikles et strategisk forskningsprogramom dialog og forståelse mellem forskellige kulturer.Forskningsprogrammet skal styrke vores videnom, hvordan forståelse mellem mennesker fra forskelligekulturer kan fremmes.Viden og kompetencer skal styrkes i forhold tilvækstlande i bl.a. Asien: Der skal ske en styrkelseaf den danske ressourcebase i forhold til vækstlandei bl.a. Asien – herunder Kina og Indien – hvis kulturerer meget forskellige fra vores. Det kan fx ske gennemuddannelser, videnopbygning og netværk. Styrkelsenskal ske på baggrund af en kortlægning af,hvor behovet for at udvikle viden og kompetencer erstørst.Videncenter skal styrke viden og kompetencervedrørende Mellemøsten og den muslimske verden:Der skal oprettes et videncenter vedrørendeMellemøsten og den muslimske verden. Centret skalsamle og udvikle viden og kompetencer i forhold tildenne del af verden ved forskning og undervisning isprog, historie, islam, massemedier i regionen ogpolitiske og økonomiske forhold. Centret skal rummeen række af de forskningsmiljøer om Mellemøstenog den muslimske verden, som findes på de danskeuniversiteter, og være en ramme for samarbejdemellem relevante forskningsmiljøer i Danmark og iudlandet. Centret skal formidle den forskningsbaseredeviden, så den kommer til anvendelse i det danskesamfund og i Danmarks samkvem med denmuslimske verden. Centret skal derfor• fungere som en videnbase for virksomheder, offentligemyndigheder og borgere, fx vedrørendeintegration og dialog med den muslimske verden,• udbyde målrettet kursusvirksomhed og skoletjeneste,• forestå dialogmøder og andre aktiviteter, somkan bidrage til større forståelse mellem forskelligekulturer; centret skal i denne sammenhænginddrage danskere med anden etnisk baggrund,• formidle viden om danske forhold til den muslimskeverden, herunder til presse og massemedier.kapitel 11 • Stærkt samspil med andre lande og kulturer107


11.3 Markedsføring af Danmark sominvesteringsland, uddannelsesland og turistmålUdenlandske investeringer i Danmark tilfører virksomhederneny viden om teknologi, processer og produkterog er samtidig med til at øge konkurrence- og innovationspressetpå dansk erhvervsliv. Omfanget afudenlandske investeringer i Danmark er i dag ikke påniveau med de bedste lande.Danmark skal markedsføres offensivt som investeringsland.Den nationale aktør ”Invest in Denmark”, deregionale investeringsfremmetiltag og organisationerskal koordinere indsatsen for at tiltrække udenlandskevirksomheder bedre. Og der skal etableres enkvikskranke, der gør det lettere for udenlandske virksomhederat etablere sig.Det globale uddannelsesmarked er under hastig udvikling.Danmark skal markedsføres som uddannelsesland,så vi kan tiltrække dygtige udenlandske studerendeog undervisere.Danmark er blandt de førende turistmål i Nordeuropa,men omfanget af de udenlandske turistovernatningerhar været faldende gennem de seneste år. Markedsføringenaf Danmark som turistmål skal derfor styrkes.$€Intensiveret markedsføring af Danmark som investeringslandog som turistmål: Salgs- og markedsføringsindsatsenaf Danmark som investeringslandskal udvides til flere markeder (fx Sydkorea,Indien, Australien og Finland) og flere danskespidskompetencer skal markedsføres globalt, bl.a.Danmark som designnation. Samtidig skal markedsføringsindsatsenaf Danmark som turistmålstyrkes.Markedsføring af Danmark som uddannelsesland:Der skal udarbejdes en strategi for nationalprofilering og markedsføring af Danmark som uddannelsesland,jf. afsnit 3 i kapitel 5. Strategien skalbane vejen for, at institutionerne kan tiltrække højtkvalificeredeudenlandske studerende og undervisereisær til prioriterede uddannelses- og erhvervsområder.Klar arbejdsdeling for investeringsfremme: Gennemkonkrete rammeaftaler skal der etableres enklar arbejdsdeling mellem de danske investeringsfremmeaktører.”Invest in Denmark” skal som nationalinvesteringsfremmeorganisation stå for denoverordnede nationale koordinering og for markedsføringog salg af danske spidskompetencer iudlandet.Kvikskranke for udenlandske virksomheder: Derskal oprettes en kvikskranke, hvor udenlandskevirksomheder har adgang til danske myndighederfor at kunne få de tilladelser og registreringer, der ernødvendige for at kunne etablere sig i Danmark.$108


11.4 Globale udfordringer skal løsesved et stærkt internationalt samarbejdeEn række udfordringer er globale og kræver løsninger,som de enkelte lande ikke kan gennemføre alene. Detgælder fx fattigdom, terrorismebekæmpelse, konflikthåndtering,grænseoverskridende miljøproblemer ogkampen for overholdelse af menneskerettigheder.Sådanne problemer skal løses ved et stærkt internationaltsamarbejde med Danmark som en aktiv deltager.Derfor skal vi fortsætte den aktive deltagelse i det internationalesamarbejde i bl.a. EU, WTO og FN.Global fattigdom skal reduceres ved frihandel og effektivudviklingsbistand. Der er behov for en ny global klimaaftaleom reduktion af drivhusgasser efter 2012.Danske virksomheder skal kunne trække på viden ogværktøjer, der kan hjælpe dem med de sociale, etiskeog miljømæssige sider af virksomhedsdriften.Demokrati og respekt for de universelle menneskerettighederskal fremmes globalt.Øget frihandel skal styrke den globale velstand:Global frihandel er den mest effektive vej til at skabevækst – også i de fattige lande i verden. Danmarkskal derfor i de internationale handelsforhandlinger iWTO-regi arbejde for bedre handelsaftaler og overgangsordningerfor de fattigste lande, reduktion aflandbrugssubsidierne, samt øget markedsadgang iEU for produkter fra de fattigste afrikanske lande.Målet er, at de fattige lande gennem nye job og økonomiskudvikling får mulighed for en gradvis forbedringaf deres velstand og sociale vilkår, ligesom deter sket i de rige lande over en længere årrække.Dansk udviklingsbistand skal bekæmpe fattigdom:Dansk udviklingsbistand skal yde et effektivtbidrag til at opnå den halvering af fattigdommen inden2015, som FN har fastsat som mål. Det skal sikres,at den danske udviklingsbistand ikke kommerunder 0,8 pct. af BNI i de kommende år. Afrika skalhave særlig opmærksomhed som følge af kontinentetssærligt store udfordringer, herunder dets problemermed at blive integreret i den globale økonomiskevækst.Understøttelse af virksomhedernes sociale, etiskeog miljømæssige indsats (CSR): Danske virksomheder,der investerer i udviklingslande eller handler medudviklingslande, skal overveje de vilkår, det sker på –fx når det gælder arbejdsmiljø og arbejdstagernes rettigheder.Der skal udbydes kurser for danske ledereog medarbejdere, der kan understøtte virksomhedernessociale, etiske og miljømæssige indsats – ”CorporateSocial Responsibility” (CSR). Samtidig skal derske en videreudvikling af ”CSR-Kompasset”, så danskevirksomheder let kan dokumentere deres CSRindsatsover for deres kunder.International reduktion af drivhusgasser: Danmarkskal arbejde for, at EU aktivt søger en ambitiøs,global aftale om fremtidige reduktioner af drivhusgasserefter 2012.Fremme af menneskerettigheder, demokrati ogen international retsorden: Danmark skal fortsættesin indsats for at fremme respekten for menneskerettigheder,fremme demokrati og skabe en internationalretsorden, hvor konflikter løses ad fredelig vej.Kulturelle og religiøse forskelle skal anerkendes indenfor rammerne af de universelle menneskerettigheder.Danmark vil – bl.a. via en styrket direkte tilstedeværelse– yde målrettet støtte til lokale reformkræfteri arabiske lande.kapitel 11 • Stærkt samspil med andre lande og kulturer109


12. Flere vækstiværksættereIværksættere spiller en vigtig rolle for dynamikken ogvæksten i økonomien. Gennem nye virksomheder skerder en stadig afprøvning af nye idéer og nye måder atgøre tingene på. Iværksættere udfordrer de eksisterendevirksomheder og styrker konkurrencen. Det erikke mindst vækstiværksættere – virksomheder, derhurtigt skaber nye arbejdspladser og høj omsætning –som er med til at skabe vækst.Mange danskere ønsker at starte egen virksomhed.Hvert år etableres mellem 14.000 og 18.000 nyevirksomheder i Danmark. Vi er dermed på niveau medde bedste iværksætterlande, når det gælder start af nyevirksomheder – herunder nye virksomheder med afsæt ieksisterende virksomheder. Danmark har relativt mangeintraprenører – kreative og forandringsskabendemedarbejdere, som internt i virksomhedernegennemfører ændringer af arbejdsgange ogRegeringens målfor flere vækstiværksættere• Danmark skal fortsat være blandt de europæiskelande, hvor der hvert år startes flestnye virksomheder.• Danmark skal i 2015 være blandt de lande iverden, hvor der er flest vækstiværksættere.110


organisation, eller som starter nye virksomheder medafsæt i en eksisterende virksomhed.Det er vigtigt for alle virksomheder – også vækstiværksættere– at de generelle rammevilkår er gode. .Vi har en sund og stabil økonomi, en veluddannetarbejdsstyrke, et fleksibelt arbejdsmarked ogvelfungerende kapitalmarkeder.Alligevel får kun ca. 5 pct. af de danske iværksætterehurtigt en høj vækst i omsætningen eller beskæftigelseninden for de første år – dvs. udvikler sig til vækstiværksættere.I de førende lande er det 3 gange såmange.Der er behov for en indsats på flere fronter.Fundamentet for et samfund med mange vækstiværksættereer en kultur, der er kendetegnet ved viljenog evnen til at tænke kreativt, udvise virkelyst og turdetage en risiko. Grundlaget for en stærk selvstændighedskulturskal lægges allerede i skolen. Eleverne i folkeskolenog de gymnasiale uddannelser skal arbejdesystematisk med idéudvikling i de eksisterende fag. Påerhvervsuddannelserne og de videregåendeuddannelser skal de unge have tilbud om undervisning ientrepreneurskab og iværksætteri.Nye virksomheder med vækstambitioner skal haveadgang til let tilgængelig og kvalificeret rådgivning i nyeiværksætterhuse, som skal tilbyde samlet vejledning omvirksomhedsstart, finansiering, leje af lokaler,uddannelsestilbud mv.Der skal være bedre adgang til risikovillig kapital. Mereprivat venturekapital og nye finansielle instrumenter skalgive nye virksomheder bedre adgang til kapital. Lavereskat skal reducere barriererne for nye virksomhedersvækst. En skattelempelse til vækstiværksættere skaløge deres tilskyndelse til yderligere vækst oginvesteringer. En særlig iværksætterkonto skal gøre detlettere at spare op til egen virksomhed.De administrative byrder skal nedbringes via nye digitaleløsninger. Og det skal være nemmere at genstarte efterkonkurs.Strategi for flerevækstiværksættere1. Elever i folkeskolen og gymnasierne skal arbejdesystematisk med idéudvikling.2. På erhvervsuddannelser og videregåendeuddannelser skal alle have tilbud om undervisningi iværksætteri.3. Nye iværksætterhuse skal give let tilgængeligog kvalificeret rådgivning til vækstiværksættere.4. Lavere skat skal reducere barriererne forvækstiværksættere.5. Adgangen til kapital og til investorer mederfaring i virksomhedsdrift skal forbedres.6. It skal lette de administrative byrder forvækstvirksomheder.7. Hurtigere behandling af konkursbo skal givegenstartere bedre vilkår.kapitel 12 • Flere vækstiværksættere 111


12.1 Elever i folkeskolen og gymnasierneskal arbejde systematisk med idéudviklingFundamentet for en stærk selvstændighedskultur skallægges allerede i folkeskolen og de gymnasiale uddannelser.Eleverne skal lære at arbejde innovativt og senye muligheder. Og skolerne skal stimulere disse kompetencersamtidig med, at de sikrer børnene og deunge stærke faglige færdigheder. Det sker ikke i tilstrækkeligtomfang i dag.Der er behov for, at eleverne arbejder mere systematiskmed idéudvikling inden for de eksisterende fag.Der skal også sættes særligt fokus på iværksætteri,fx på temadage, i virksomhedsspil eller gennem konkurrencer.Lærerne skal som led i uddannelse og efteruddannelsefå kendskab til metoder og samarbejdsformer,der udvikler elevernes innovative kompetencer.Og der skal skabes et stærkt offentligt-privat partnerskabmellem skoler og erhvervsliv.Undervisningsmetoder i folkeskolelæreruddannelsen,der fremmer idéskabelse og innovativekompetencer: I forbindelse med den kommendereform af læreruddannelsen skal de relevante indholdsbeskrivelseraf fagene ændres, så de omfatterpædagogiske metoder og teknikker, der kan stimulereog udvikle folkeskoleelevernes innovative kompetencer.Nye undervisningsmetoder og –materialer i folkeskolenog gymnasierne: Undervisningsministerietvil i samarbejde med bl.a. IværksætterakademietIDEA og Selvstændighedsfonden understøtte udviklingog udbredelse af pædagogiske metoder og .undervisningsmaterialer, som fremmer elevernes innovativekompetencer. Udvikling af pædagogiskemetoder, der fremmer elevernes innovative kompetencer,vil være en central opgave for de kommendeprofessionshøjskoler. Denne opgave skal bl.a. .understøttes ved forskningstilknytning til universiteterne,jf. afsnit 4 i kapitel 6.Efteruddannelsestilbud til lærere i folkeskolen oggymnasierne: Undervisningsministeriet vil i samarbejdemed bl.a. Iværksætterakademiet IDEA ogSelvstændighedsfonden understøtte udvikling afnye efteruddannelsestilbud om, hvordan undervisningenkan fremme idéudvikling. Efteruddannelsestilbuddeneskal rettes mod folkeskolelærere og lærereved de gymnasiale uddannelser.Netværk for undervisere i idéudvikling og iværksætteri:Undervisningsministeriet vil etablere enrække regionale faglige netværk for lærere i folkeskolenog de gymnasiale uddannelser, der arbejdermed undervisning i idéudvikling og iværksætteri. Denye netværk skal udgøre rammen om erfaringsudvekslingog videndeling mellem lærerne og bistå andreskoler med råd og vejledning.Styrkelse af Selvstændighedsfonden: Regeringenvil arbejde for, at det private engagement i Selvstændighedsfondenstyrkes markant. Fonden skalblive et omdrejningspunkt for samarbejde mellemuddannelsesinstitutioner og erhvervsliv om idéudviklingog iværksætteri. Fonden skal have bedre mulighederfor at nå ud i hele uddannelsessystemet ogmedfinansiere flere typer af aktiviteter. Fonden skal istørre udstrækning formidle samarbejde mellemskoler og erhvervsliv og udvikle undervisningsmateriale,konkurrencer og iværksætterspil for unge, bl.a.med inspiration fra den amerikanske Kauffmanfond.112


12.2 På erhvervsuddannelser og videregående uddannelserskal alle have tilbud om undervisning i iværksætteriPraktiske kompetencer til at omsætte en idé til forretningøger sandsynligheden for, at den enkelte starteren virksomhed, og for at virksomheden bliver en succes.Undervisning i entrepreneurskab og iværksætterier også nyttigt for unge, der ikke selv starter virksomhed,men bliver ansat i en eksisterende virksomhed.Her kan de bidrage til forretningsudvikling, etableringaf nye forretningsområder mv.Derfor skal alle unge på erhvervsuddannelserne og devideregående uddannelser have tilbud om undervisningi entrepreneurskab og iværksætteri. Der skaligangsættes en målrettet indsats for at efteruddanneunderviserne. Og iværksættere og investorer skal tilbydeselitekurser i iværksætteri efter amerikansk forbillede.Erhvervsuddannelserne: I den kommende ændringaf lov og bekendtgørelse om erhvervsuddannelserskal det præciseres, at uddannelsesinstitutionerneskal bidrage til at udvikle elevernes iværksætterkompetencer.De faglige udvalg bør sikre, at faget”iværksætteri og innovation” eller et lignende fag erobligatorisk på de relevante uddannelser. Derudoverskal alle elever i erhvervsuddannelserne have tilbudom valgfag i entrepreneurskab og iværksætteri.De videregående uddannelser: Alle studerende påde videregående uddannelser skal have mulighed forat tage kurser i entrepreneurskab og iværksætteri.På de relevante uddannelser skal kurserne være meritgivende.Uddannelsesinstitutionerne skal i udviklingskontrakterneforpligtes til, at dette sker. For dekorte videregående uddannelser vil det kunne skegennem akkreditering.Iværksættersommerskole: Der skal etableres enårlig iværksættersommerskole for unge iværksættertalenter.Her skal de gennem en simulation have mulighedfor at prøve kræfter med at etablere og driveen virksomhed, herunder udvikle en konkret forretningsplan.Deltagelse i sommerskolen kan finansieresgennem egenbetaling, sponsorater og legater.Entrepreneurskab i pædagogikum for erhvervsskolelærere:Studieordningen for pædagogikumskal ændres, så det bliver et krav til erhvervsskolelærerne,at innovation og entrepreneurskab integreresi undervisningen.Stærkere regional forankring af Iværksætterakademiet:Iværksætterakademiet IDEA’s arbejde medat etablere regionale netværk med lokale uddannelsesinstitutionerskal styrkes. I hver region skal derskabes et netværk mellem erhvervsskoler, de kommendeprofessionshøjskoler og universiteter, så derskabes grundlag for at udvikle og tilbyde uddannelsestilbudi entrepreneurskab for elever og studerendei alle regioner. Desuden skal IDEA bidrage til atudvikle efteruddannelsestilbud til lærere på forskelligeuddannelsestrin.Elitekursus i iværksætteri: Der skal gennem udbudetableres et elitekursus i iværksætteri efter amerikanskforbillede. Det skal være et kortere efteruddannelsesforløbrettet mod fx erhvervsfolk, der arbejdermed forretningsudvikling, vækstiværksættere,investorer med fokus på mindre virksomheder ogforskere. Forløbene skal være praktisk orienteredeog fokusere på, hvordan man skaber en vækstvirksomhed.Kurset skal være brugerfinansieret.kapitel 12 • Flere vækstiværksættere113


12.3 Nye iværksætterhuse skal give lettilgængeligog kvalificeret rådgivning til vækstiværksættereNye virksomheder, der modtager vejledning og rådgivning,har større chance for at udvikle sig til vækstvirksomheder.Der findes i dag en række tilbud om vejledningog sparring til iværksættere. Men tilbuddene erspredte og kan være svære at overskue. Rådgivningener heller ikke i tilstrækkelig grad rettet mod virksomhederi vækst.Derfor skal iværksættere og mindre virksomheder medvækstambitioner have adgang til let tilgængelig ogkvalificeret vejledning i nye iværksætterhuse, som skaltilbyde samlet vejledning om virksomhedsstart, finansiering,leje af lokaler, uddannelsestilbud mv. Det skalske i tæt samspil med private rådgivere, pengeinstitutter,venturefonde og erhvervsfolk. Iværksættere skalkunne modtage en introduktionspakke, der giver demadgang til kvalificeret rådgivning om patentsystemet.Og der skal etableres et forskningsprogram om iværksætteriog entrepreneurskab.Vækstiværksættere skal også have bedre adgang tilde globale markeder, jf. afsnit 1 i kapitel 11.Nye iværksætterhuse med samlet kvalificeretrådgivningstilbud for vækstiværksættere: Regeringenvil i samarbejde med kommuner og de regionalevækstfora etablere regionale iværksætterhuse,hvor statslige og kommunale tilbud til vækstiværksættereog mindre virksomheder med vækstambitionerlokaliseres i samme hus. Sigtet er at skabe etsamlet kvalificeret rådgivningstilbud, hvor potentiellevækstiværksættere kan få adgang til alle former forrelevant rådgivning og hjælp, fx om virksomhedsstart,finansieringsmuligheder i pengeinstitutter ogfra Vækstfonden og andre offentlige ordninger, mentorordningerog leje af lokaler. Iværksætterhuseneskal også fungere som indgang til uddannelsestilbudom iværksætteri og patentintroduktion. Husene skalsamarbejde med relevante uddannelsesinstitutionerog innovationsmiljøer.Bedre prioritering af bevillingerne til innovationsmiljøer:Bevillingerne til innovationsmiljøer skal prioriterestil dem, der har kompetencen til at opnå debedste resultater. Derfor skal der i forbindelse meddet kommende udbud fra 2008 stilles større krav tilinnovationsmiljøernes kompetencer. Målet er atsamle kompetencerne i stærkere miljøer, fx ved samarbejdeog eventuelle sammenlægninger, uden attilknytningen til forskningsmiljøerne svækkes.Automatisk information om offentlige tilbud tilnye virksomheder: Fremover skal iværksættere, derregistrerer en ny virksomhed, automatisk have informationom offentlige tilbud rettet mod iværksættere.Det er fx den digitale startpakke og link til Startguiden.dkmed relevant materiale for iværksættere (fxlink til det lokale vækstiværksætterhus og relevanteblanketter på Virk.dk). Målet er, at alle iværksætterefra starten er opmærksomme på de tilbud om informationog vejledning, der tilbydes fra det offentlige.Lettere vej fra idé til patent: Patent- og Varemærkestyrelsenskal etablere en introduktionspakke, dergiver iværksætterne adgang til kvalificeret rådgivningom patentsystemet, inden patentansøgningen indleveres.I introduktionspakken skal tilbydes en førstevurdering af mulighederne for at få beskyttet en idé,herunder en vurdering af idéens nyhedsværdi. Hvisder er formodning om, at idéen er ny, kan iværksætterenfå vejledning om mulighederne for at få et patentfra en fagmand, inden selve patentansøgningenindleveres. De nye iværksætterhuse skal informereom introduktionspakken.Forskning i iværksætteri og entrepreneurskab:Der skal udvikles og etableres et nyt strategiskforskningsprogram under Det Strategiske Forskningsrådom iværksætteri og entrepreneurskab. Derskal bl.a. forskes i vilkår for iværksættere og betydningenaf iværksætteri for dansk økonomi. Forskningenskal bidrage til at styrke grundlaget for den offentligeindsats på iværksætterområdet.114


12.4 Lavere skat skal reducere barriererne for vækstiværksættereKun få iværksættere udvikler sig til vækstvirksomheder.Skattereglerne udgør på nogle områder en barrierefor virksomhedernes tilskyndelse til at skabe vækst ogderes muligheder for at skaffe kapital. Derfor skal .vækstiværksættere kunne få en skattelempelse, dertilskynder til at skabe vækst, og en særlig iværksætterkontoskal tilskynde til at spare op til egen virksomhed.Nystartede virksomheder mangler ofte de nødvendigeledelses- og markedsmæssige kompetencer til at udnytteet vækstpotentiale. Der skal derfor være bedreadgang for iværksættere til aflønning af nøglemedarbejderei form af aktier, så det bliver lettere at tiltrækkegode folk til en nystartet virksomhed.Skattelempelse på 100.000 kr. i 3 år til vækstiværksættere:Regeringen vil øge iværksætternestilskyndelse til yderligere vækst og investeringer.Vækstiværksættere skal kunne få et nedslag i skattenpå 100.000 kr. årligt i de første 3 år, hvor denpågældende virksomhed har en positiv skattepligtigindkomst. For at få den maksimale skattelempelseskal skatten for den pågældende virksomhed væremindst 100.000 kr.Ny iværksætterkonto med bedre fradragsmuligheder:Regeringen vil etablere en ny opsparingsordningfor iværksættere, der giver fuldt fradrag itopskatten for indskud. Formålet er at øge tilskyndelsentil at spare op til egen virksomhed. Eniværksætterkontoordning skal supplere den eksisterendeetableringskontoordning, som fortsat vilkunne bruges af personer, der ikke kan udnytte fradrageti topskatten. I begge ordninger gælder det,at midler på kontoen kan anvendes til dækning afdriftsudgifter, fx løn, men også til køb af it-udstyr,materialer og andet i forbindelse med opstarten.Ordningerne er også indrettet, så der ikke er skattemæssigeasymmetrier ved ind- og udbetalinger.Bedre adgang til aflønning af nøglemedarbejderemed aktier: En iværksætters tildeling af aktiertil nøglemedarbejdere inden for selskabets første 3år skal fremover ske uden skattemæssige konsekvenserpå tildelingstidspunktet. I stedet beskattesaktierne ved afhændelsen som aktieindkomst. Ordningenvil gøre det lettere for nye virksomheder atansætte nøglemedarbejdere inden for fx ledelse,marketing eller salg, og aflønne disse medarbejderehelt eller delvist med aktier.SKAT SKATSKAT SKATSKAT SKATkapitel 12 • Flere vækstiværksættere 115


12.5 Adgang til kapital og til investorer mederfaring i virksomhedsdrift skal forbedresErfaringerne viser, at jo større kapitalgrundlag den nystartedevirksomhed har, jo større er chancen for, at virksomhedenvokser hurtigt. Den sparring og de kompetencer,som virksomheden får gennem en investor med erfaringi virksomhedsdrift, spiller en væsentlig rolle.Det skal være lettere for nye virksomheder at få entenlån eller rejse risikovillig kapital – såkaldt venturekapital –hvor kapital og kompetencer kombineres. En ny stærkventurefond skal øge udbuddet af privat venturekapitalog medvirke til, at endnu flere pensionsmidler investeresi udviklingen af dansk erhvervsliv. Vækstfonden skal – isamarbejde med bl.a. private investorer – udvikle nyeformer for risikovillig kapital og supplere innovationsmiljøernesfinansiering af markedstest mv. Vækstfonden vilsammen med investorer med erfaring i virksomhedsdrift(business angels) på markedskonforme vilkår prioritereinvesteringer i nye og vækstorienterede virksomheder.Og der skal være bedre adgang til risikovillige lån.Ny, kapitalstærk venturefond: Gennem en delvisprivatisering af Vækstfonden skal der skabes en ny,kapitalstærk venturefond med et samlet kapitalgrundlagpå mellem 3 og 4 mia. kr. Den nye fond skal styrkeadgangen til risikovillig kapital. Kapitalgrundlaget skaltilvejebringes ved indskud fra Vækstfonden og frapensionsselskaber og andre private investorer. Fondenskal kunne skabe et afkast, som gør den til et attraktivtinvesteringsobjekt, så bl.a. pensionsselskaberplacerer penge i venturefonden og hermed øger udbuddetaf privat venturekapital.Ny iværksætterfond: Vækstfonden skal i samarbejdemed jysk-fynske venturefonde skabe en ny iværksætterfond,så flere projekter fra innovationsmiljøerne kanblive til vækstvirksomheder. Den nye fond skal rejsesgennem en samling af de eksisterende fonde og tiltrækningaf ny kapital.Bedre muligheder for finansiering af vurderingeraf nye forretningsidéer (”proof of business”):Vækstfonden skal supplere innovationsmiljøernes finansieringaf idéudvikling, test af marked og sparringfra erfarne erhvervsfolk. Det skal ske i de tilfælde,hvor projekterne har en sådan størrelse, at innovationsmiljøerneikke kan løfte opgaven alene.Matching-fond skal tilskynde ”business angels” tilat investere i nye virksomheder: Vækstfonden vilprioritere en ordning, hvor fonden inden for en samletramme investerer sammen med ”business angels” påmarkedskonforme vilkår i nye og vækstorienteredevirksomheder. Ordningen skal supplere de andre instrumenter,som fonden har til at investere i nye virksomhederog tilskynde flere ”business angels” til atinvestere i helt nye virksomheder.Risikovillige lån til udvikling af nye virksomheder:Vækstfondens indsats for at tilbyde risikovillige lån tilvækstiværksættere skal styrkes. Derfor skal Vækstfondeni øget omfang sammen med private investorerudvikle lån med en resultatafhængig forrentning kombineretmed muligheden for at bidrage til fx virksomhedernesbestyrelsesarbejde. Ambitionen er at overførede bedste erfaringer fra ventureinvesteringer tillånefinansiering, dvs. kombinere lån med aktiv deltagelsei virksomhedens udvikling.Udbredelse af kom-i-gang-lån til nye virksomheder:Den nuværende forsøgsordning med kom-igang-lånskal udbredes til flere dele af landet. Ordningenskal evalueres i 2007.116


12.6 It skal lette de administrative byrder for vækstvirksomhederDe administrative byrder i Danmark er mindre end i fxHolland og Storbritannien. Men de danske virksomhederopfatter de administrative krav som belastende.Det er regeringens mål, at erhvervslivets administrativebyrder skal reduceres med op til 25 pct. inden år 2010.De administrative byrder skal bringes ned gennemøget effektivisering af offentlige reguleringer og krav.Det skal være lettere at registrere nye selskaber. Virksomhedenskal kun indberette oplysninger ét sted. Ogder skal indføres digital sagsbehandling på de 25 offentligeserviceydelser, der bruges af flest mindre virksomheder.Lettere registrering af nye selskaber: Når eniværksætter opretter et selskab, skal personen kunnenøjes med at registrere sig ét sted, hvorefter detoffentlige selv sørger for, at oplysninger fordelesmellem de relevante myndigheder. I forlængelseheraf fjernes det generelle krav om, at virksomhederi forbindelse med momsregistrering skal dokumentereen formue på mindst 125.000 kr. Det vil dogstadig være muligt at stille krav om sikkerhed i særligetilfælde.Digital startpakke til alle nye virksomheder: Allenye virksomheder skal have tilbudt en digital startpakkemed bl.a. digital signatur og informationsmaterialeom, hvordan man anvender it til at mindskede administrative byrder. Målet er, at alle nye virksomhederfra starten anvender digital service til atnedbringe deres administrative byrder.Færre byrder for virksomhederne gennem digitalsagsbehandling: Der skal indføres digital sagsbehandlingpå de 25 offentlige serviceydelser, der brugesaf flest mindre virksomheder, herunder alle registreringer,byggesager mv. Løsningerne skal genbrugerelevante data på tværs af myndigheder, såvirksomhederne indberetter én gang ét sted. Veddigital sagsbehandling anvendes it-systemer til fxhurtigt at besvare henvendelser og til at tjekke indberetningerautomatisk for simple misforståelser ogfejl, jf. afsnit 7 i kapitel 9.ADM.Nemmere skatteafregning for virksomhederne:Alle virksomheder skal fremover have én skattekontotil al skatte- og afgiftsafregning. Kontoen vil anvendesamme balanceprincip, som det kendes fraen almindelig bankkonto. Det betyder, at beløb, somvirksomheden har til gode som fx negativ moms,modregnes i beløb, som virksomheden skal betale.kapitel 12 • Flere vækstiværksættere 117


12.7 Hurtigere behandling af konkursboskal give genstartere bedre vilkårIværksættere, der har prøvet at gå ned med en virksomhed,har større mulighed for at opnå succes endnye iværksættere, som forsøger sig for første gang.Derfor bør der ikke være unødvendige barrierer for, atseriøse genstartere får en ny chance. I dag tager detfor lang tid at få et konkursbo behandlet. Derfor skalsagsbehandlingstiden forkortes.I Danmark har vi ikke et varslingssystem for virksomhederi midlertidige problemer, som man har i andreeuropæiske lande. Der skal etableres en forsøgsordning,hvor ellers rentable virksomheder, der er i midlertidigeproblemer, kan få hjælp.Hurtigere behandling af konkursboer: Konkursboerskal behandles hurtigere. En mulighed er atjustere de frister, der gælder for behandlingen afkonkursboer. En anden mulighed er at indføre vejledenderetningslinjer for fastsættelsen af salær tilkurator for behandling af konkursboer. Konkursrådeter anmodet om at afgive udtalelse herom indenden 1. september 2006.”Early Warning System” for virksomheder medmidlertidige problemer: Der igangsættes en forsøgsordningmed et ”Early Warning System”, derskal hjælpe i øvrigt rentable virksomheder, som erpå vej mod konkurs på grund af midlertidige problemer.Systemet skal tilknyttes iværksætterhuseneog kunne give virksomhederne specialiseret rådgivningi, hvordan de undgår konkurs. Det kan fx værerådgivning om jura, regnskab og organisation.118


kapitel 12 • Flere vækstiværksættere119


13. Alle skal uddanne sig hele livetKravene på arbejdsmarkedet vokser hele tiden. Alleskal løbende kvalificere sig og kunne omstille sig tilnye krav.Løbende voksen- og efteruddannelse er afgørende forat sikre, at voksne med svage eller snævre kompetencerikke kommer under pres.Næsten alle job kræver, at man er dygtig til at læse,skrive og regne. Tendensen vil blive endnu stærkere ifremtiden. Men op imod hver fjerde dansker har alleredei dag problemer på disse grundlæggende områder.Voksen- og efteruddannelser bidrager også til størrevelfærd og velstand for den enkelte, virksomhederneog samfundet som helhed.AdikenvlkieksdkfielkmlkmkjeoiælkllkadielfkmalefmlAdikenvlkieksdkfielkmlkmkjeoiælkllkadielfkmalefmlAdikenvlkieksdkfielkmlkmkjeoiælkllkadielfkmalefmlAdikenvlkieksdkfielkmlkmkjeoiælkllkadielfkmalefml120


Danmark har en stærk tradition for folkeoplysning oger et af de lande, hvor flest deltager i voksen- og efteruddannelse.Og Danmark er det land, der er bedst tilat få kortuddannede og læse- og skrivesvage med.Både medarbejdere og virksomheder er opmærksommepå, at en løbende kompetenceudvikling er nødvendig.Og udbuddet af voksen- og efteruddannelse erstort og bredt.Men ufaglærte og læse- og skrivesvage deltager mindrei voksen- og efteruddannelse end andre grupper.De er samtidig mindre motiverede for at deltage. Ogde prioriteres mindre af virksomhederne. Udbuddet erheller ikke tilstrækkeligt rettet mod og attraktivt for dissegrupper.Alle skal uddanne sig hele livet –regeringens mål• Alle skal uddanne sig hele livet• Voksen- og efteruddannelsesindsatsenskal være effektiv og fleksibel og understøttegode jobmuligheder for denenkelte, en god konkurrenceevne ivirksomheden og høj beskæftigelse ogvelstand i samfundet.• Voksen- og efteruddannelserne skalgive mulighed for at løfte kompetencernefor alle – ikke mindst de kortuddannededet formelle uddannelsessystem i øvrigt. Der er ogsåbehov for en mere systematisk kompetenceudvikling ivirksomhederne.Der er behov for mere fleksible offentlige voksen- ogefteruddannelsestilbud som i højere grad er rettet modde konkrete behov hos virksomheder og ansatte. Styringenog finansieringen af voksen- og efteruddannelserneskal indrettes, så den understøtter en styrketindsats. Særlige opsparingsordninger kan skabegrundlag for øget aktivitet og samtidig øge motivationenblandt lønmodtagere og virksomheder for at deltagei voksen- og efteruddannelse.Trepartsdrøftelser om livslangopkvalificering og uddannelseRegeringen og arbejdsmarkedets parter har imarts 2006 drøftet voksen- og efteruddannelsesindsatsen.Regeringen og arbejdsmarkedetsparter er enige om, at der er behov for atstyrke voksen- og efteruddannelsesindsatsen,jf. slutdokumentet af 20. marts 2006 om livslanguddannelse og opkvalificering af alle påarbejdsmarkedet• Voksen- og efteruddannelserne skalafspejle ændringer i kvalifikationskravog behov på arbejdsmarkedetDer er behov for at styrke indsatsen på en række områder.Flere skal have lyst til og mulighed for at deltage.Det skal fx ske ved at forbedre vejlednings- og rådgivningsindsatsen,så den bliver lettilgængelig og overskueligfor beskæftigede og virksomheder. Det skalogså ske ved i højere grad at synliggøre og anerkendekompetencer erhvervet på arbejdspladsen og uden forStrategi for at alleskal uddanne sig hele livet1. Flere skal have lyst til og mulighed forat lære hele livet.2. Flere attraktive, målrettede og fleksibletilbud skal få flere i gang.3. Bedre styring og finansiering skal understøtteen styrket indsatskapitel 13 • Alle skal uddanne sig hele livet121


13.1 Flere skal have lyst til og mulighed for at lære hele livet.Motivation hos både den enkelte medarbejder og virksomhedfor at deltage i voksen- og efteruddannelse eren grundlæggende forudsætning for en velfungerendeindsats. De fleste medarbejdere er opmærksomme på,at det er nødvendigt hele tiden at lære nyt og udviklesine kompetencer. Det gælder også en stor del af deufaglærte og læse- og skrivesvage. Alligevel er dermange, der ikke deltager.Der er derfor behov for at styrke den enkeltes lyst til ogmuligheder for at lære hele livet. Det skal bl.a. ske vedat forbedre vejledning og rådgivning om voksen- ogefteruddannelse for beskæftigede og virksomheder.Synliggørelse og anerkendelse af kompetencer erhvervetpå arbejdspladsen og uden for det formelle uddannelsessystemi øvrigt skal også øge lysten til at deltagei voksen- og efteruddannelse. Og der er brug for enmere systematisk kompetenceudvikling i virksomhederne.Lettilgængelig og overskuelig vejledning og rådgivningaf beskæftigede og virksomheder: Et lettilgængeligtrådgivnings- og vejledningssystem skalstyrke og kvalificere efterspørgselen for både enkeltpersonerog virksomheder. For de grupper, somhar de største barrierer for deltagelse, skal den opsøgendeindsats styrkes. Det skal ske i et samspilmellem fx virksomhedens ledelse, faglige organisationer,tillidsmænd og uddannelsesinstitutioner.Anerkendelse af kompetencer erhvervet udenfor det formelle uddannelsessystem: Mulighedernefor at synliggøre og anerkende den enkeltesfaktiske kompetencer skal forbedres. Det kan øgelysten til at deltage i voksen- og efteruddannelse,og deltagelsen kan gøres mere målrettet og effektiv.Synliggørelse af uformelle kompetencer kan ogsålette jobsøgning og forbedre jobmulighederne.Systematisk kompetenceudvikling i virksomhederne:En mere systematisk kompetenceudvikling ivirksomhederne kan medvirke til at styrke de ansattesog virksomhedernes efterspørgsel efter og investeringeri dygtiggørelse og voksen- og efteruddannelse.Den systematiske kompetenceudvikling kanfx bestå af initiativer, der fremmer dialogen mellemledelse, nærmeste leder og medarbejdere om medarbejderudviklingssamtaler,læring på jobbet og uddannelsesplanlægning.Det offentlige skal stille rådgivningtil rådighed for virksomhederne om systematiskkompetenceudvikling, og der skal udviklesbedre uddannelsestilbud til ledere.Bedre samspil mellem uddannelsesinstitutionerog virksomheder: Uddannelsesinstitutionerne skali højere grad som samarbejdspartnere for virksomhederneunderstøtte virksomhedernes og medarbejderneskompetenceudvikling.122


13.2 Flere attraktive, målrettede og fleksible tilbud skal få flere i gang.Et attraktivt og målrettet udbud af voksen- og efteruddannelsertil alle grupper på arbejdsmarkedet er vigtigtfor at få de mindst motiverede til at deltage og at løftekompetenceniveauet i hele arbejdsstyrken. I dag er tilbuddeneikke tilstrækkeligt rettet mod de grupper, somhar størst behov og deltager mindst. Det er især vissegrupper af ufaglærte og personer, som har svært vedat læse, skrive eller regne.Der er derfor behov for mere fleksible offentlige voksen-og efteruddannelsestilbud som er rettet mod dekonkrete behov hos virksomheder og ansatte. Det skalgøre tilbuddene mere attraktive, så flere kommer igang. Det kan give et bedre samspil med den læring,der finder sted på arbejdspladsen.Voksenundervisning i læsning, skrivning og regningskal være mere fleksibel og praksisnær:Mulighederne for at kombinere erhvervsrettede ogalmene forløb skal forbedres. Der skal fx være bedremuligheder for at tage voksenundervisning i læsningog skrivning sammen med en arbejdsmarkedsuddannelse.Timetallet skal være mere fleksibelt ogi højere grad tilpasset den enkeltes behov.Bedre tilbud til tosprogede: De eksisterende tilbudtil tosprogede, der har været i landet gennem længeretid, skal videreudvikles og styrkes. Der skal udviklessupplerende tilbud i arbejdsmarkedsdansk idanskuddannelsessystemet og målrettede tilbud ialmen voksenuddannelse og arbejdsmarkedsuddannelser.Samtidigt skal det sikres, at tosprogedemed utilstrækkelige danskkundskaber henvises tilde rette tilbud, og at de nyankomne udlændinge fårde nødvendige danskkundskaber i løbet af den treårigeintroduktionsperiode.Mere fleksible arbejdsmarkedsuddannelser: Derskal skabes mulighed for at sikre en mere fleksibelgennemførsel af arbejdsmarkedsuddannelserne.Afklaring af barrierer for deltagelse i grundlæggendevoksenuddannelse: For at styrke de ufaglærtesmuligheder for at opnå en erhvervsuddannelseskal der gennemføres en undersøgelse af,hvilke barrierer der er i dag for at bruge en grundlæggendevoksenuddannelse.Flere og bedre tilbud på videregående niveau:Der skal udvikles nye videregående voksenuddannelserpå områder, hvor der ikke i dag findes tilbudmed udgangspunkt i arbejdsmarkedets behov. Detkan understøtte et kompetenceløft for især faglærte.Universiteterne skal i udviklingskontrakterne opstillemål for udbud af korte forskningsbaserede ogbrugerfinansierede kurser, som er målrettet arbejdsmarkedetsbehov.BEDREUDBUD!TOSPROGETTILBUDKORTEKURSERStort udvalg ivideregåendevoksenuddannelsertil DIG!kapitel 13 • Alle skal uddanne sig hele livet123


kapitel 13 • Alle skal uddanne sig hele livet125


14. Partnerskaber skal understøtteglobaliseringsstrategienRegeringens globaliseringsstrategi indebærer storeændringer af uddannelses- og forskningssystemet ogstyrkede rammer for vækst og fornyelse overalt i samfundet.F R E M G A N G , F O R N Y E L S E O G T RY G H E DStrategi for Danmark i den globale økonomiUdkast til brug for Globaliseringsrådets møde den 21. marts 2006Regeringens strategi sætter klare mål og indeholder enlang række konkrete tiltag til at nå disse mål. Realiseringenaf strategien er imidlertid en opgave, som involvererhele Danmark. Fornyelsen skal forankres i uddannelsesinstitutioner,i virksomheder og i myndighederoveralt i landet. Det er her, man har udfordringernetæt inde på livet. Og det er her, forandringerne skalgennemføres i praksis.REGERINGEN MARTS 2006I Danmark har vi en lang tradition for, at forandringer isamfundet sker i åben dialog og samarbejde med berørteborgere og grupper. Det omfatter fx kommuner,regioner, arbejdsmarkedets parter, forsknings- og uddannelsesinstitutionerog erhvervslivet. Det styrker for-126


ankringen af de politiske beslutninger, og det styrkergennemførelsen lokalt og regionalt.Kommunalreformen giver nye og bedre rammer for etpartnerskab mellem regioner, kommuner, lokale virksomhederog videninstitutioner. De nye, større ogstærkere kommuner skaber gode rammer for at bo ogarbejde i alle dele af landet. Og med de nye regionalevækstfora er der skabt rammer for en stærkere ogbedre koordineret indsats regionalt.Der er dog også svagheder. EU’s strukturfondsmidlerer en væsentlig kilde til finansieringen af erhvervsudviklingsaktiviteteri regioner og kommuner. Hidtil er hovedpartenaf midlerne blevet fordelt på en måde, derikke i tilstrækkelig grad belønner høj kvalitet eller sikrersammenhæng mellem den lokale, regionale og nationaleindsats.Regeringens mål for understøttelseaf globaliseringsstrategien• Alle – nationale som regionale og lokale aktører– skal engagere sig i og påtage sig etmedansvar for, at globaliseringsstrategienforankres bredt i det danske samfund.Der skal derfor være mere konkurrence om en del afEU-midlerne, så en større andel går til de bedste ogmest perspektivrige initiativer. Og der skal indgås partnerskabsaftalerom regional erhvervsudvikling, så dersikres en bedre sammenhæng mellem de forskelligeaktørers indsatser.Samtidig er der behov for en bred forankring af strategien.Det kan bl.a. ske gennem partnerskaber medvirksomheder og organisationer, der kan bidrage til atomsætte strategien til konkrete handlinger.Regeringen og medlemmerne af Globaliseringsrådethar derfor indgået en rammeaftale om forpligtendepartnerskaber. Partnerskaberne skal omfatte konkreteaftaler om, hvordan erhvervsliv og organisationer kanog vil deltage i samarbejdsprojekter og initiativer i forbindelsemed globaliseringsstrategien. Det kan fx vedrørepraktikophold i virksomheder, udvikling af undervisningsprojekter,spil og konkurrencer med fokus påvirksomheder og iværksætteri, udstationering af undervisere,inddragelse af gæstelærere og bidrag til uddannelsesvejledningenaf studerende.Strategi for at partnerskaberskal understøtte globaliseringsstrategien1. Bedre koordinering skal styrke den regionaleindsats for vækst og erhvervsudvikling.2. Forpligtende partnerskaber skal understøtteglobaliseringsstrategien.kapitel 14 • Partnerskaber skal understøtte globaliseringsstrategien127


14.1 Bedre koordinering skal styrke den regionaleindsats for vækst og erhvervsudviklingEU’s strukturfondsmidler er en væsentlig kilde til finansieringenaf erhvervsudviklingsaktiviteter i regioner ogkommuner. Hidtil er hovedparten af midlerne blevetfordelt til amterne efter en fast fordelingsnøgle, uden atder i tilstrækkelig grad er stillet krav til koordinering,sammenhæng og dokumentation for indsatsen. Dethar betydet, at der ikke altid er skabt sammenhængmellem den lokale, regionale og nationale indsats, ogat effekten tilsvarende ikke altid har været god nok.Der er derfor behov for i højere grad at målrette de regionaleEU-midler mod udvikling af de lokale og regionalerammer for vækst. Der skal desuden indgås partnerskabsaftalermellem de regionale vækstfora og statenom konkrete mål for den regionale indsats forerhvervsudvikling og vækst.Målretning af de regionale EU-midler: EU’s regionalestrukturfondsmidler skal fremover i højere gradmålrettes mod lokal og regional vækst og erhvervsudviklinggennem uddannelse, flere vækstiværksætteresamt styrket innovation og videnspredning.Der skal være øget konkurrence om en del af midlerne,så en større andel går til de bedste og mestperspektivrige initiativer. Det vil styrke effekten ogskabe større sammenhæng mellem de nationale,regionale og lokale indsatser for erhvervsudvikling.Partnerskabsaftaler om regional erhvervsudvikling:Der skal indgås partnerskabsaftaler mellem deregionale vækstfora og staten. Aftalerne skal indeholdekonkrete mål for den regionale erhvervsudviklingsindsats.Det kan dreje sig om mål for fx kvalitetenaf iværksætterhuse og mål for regionens,kommunernes og det lokale erhvervslivs arbejdemed videnspredning. Der skal årligt gennemføresen sammenligning af kvaliteten af de lokale og regionalevækstvilkår på tværs af landet.128


14.2 Forpligtende partnerskaberskal understøtte globaliseringsstrategienPartnerskaber mellem relevante aktører skal bidrage til,at globaliseringsstrategien føres ud i livet. Det er vigtigt,at alle – både det offentlige, organisationerne, erhvervslivet,den enkelte borger og medarbejder – bidrageraktivt, så indsatsen forankres bredt. Partnerskabsaftalerskal lægge rammerne for konkretesamarbejder. Der er allerede i dag eksempler på partnerskaber.Selvstændighedsfonden, der investerer ikonkrete projekter til at fremme iværksætteri og entrepreneurskabgennem uddannelsessystemet, har fxmedvirket til, at stadig flere unge får kompetencer til atomsætte idéer til forretning. Og via højteknologiskenetværk og regionale vækstmiljøer er der skabt enrække partnerskaber inden for forskning og innovation.F R E M G A N G , F O R N Y E L S E O G T RY G H E DStrategi for Danmark i den globale økonomiMen der er behov for langt flere af den type partnerskaber,når globaliseringsstrategien skal omsættes tilkonkrete handlinger. Det kan fx dreje sig om konkretesamarbejdsprojekter inden for uddannelse, forskning,innovation og iværksætteri.Udkast til brug for Globaliseringsrådets møde den 21. marts 2006REGERINGEN MARTS 2006Forpligtende partnerskaber: Regeringen ogmedlemmerne af Globaliseringsrådet har indgåeten rammeaftale om forpligtende partnerskaber.Partnerskaberne skal omfatte konkreteaftaler om, hvordan erhvervsliv og organisationerkan og vil deltage i samarbejdsprojekter oginitiativer i forbindelse med globaliseringsstrategien.Det kan fx dreje sig om praktikophold ivirksomheder, undervisning i naturvidenskab,udvikling af undervisningsprojekter, spil og konkurrencermed fokus på virksomheder og iværksætteri,udstationering af undervisere, inddragelseaf gæstelærere og bidrag til uddannelsesvejledningenaf studerende.kapitel 14 • Partnerskaber skal understøtte globaliseringsstrategien 129


Rådets medlemmer er fra venstre øverste række:Hans Jensen, Hans Skov Christensen, Peter Gæmelke,Eva Hofman-Bang, Thor Pedersen, Bodil NyboeAndersen, Poul Erik Pedersen, Bertel Haarder, AndersKnutsen, Jørgen Bardenfleth, Jørgen Mads Clausen,Ole Jensen, Thorkild E. Jensen og Niels Nygaard. Fravenstre nederste række: Niels Egelund, Birgit W.Nørgaard, Bente Sorgenfrey, Poul Ulsøe, BendtBendtsen, Anders Fogh Rasmussen, Linda Nielsen,Helge Sander og Jørgen Vorsholt.Nina Smith, Sine Sunesen og Lars Rebien Sørensen varikke til stede, da billedet blev taget.130


Bilag: Globaliseringsrådets møderDette bilag giver en oversigt over Globaliseringsrådets medlemmer, Globaliseringsrådets møder, oplæg på møderne, deltagere på møderne ogmateriale til møderne.Indholdsfortegnelse:1. Globaliseringsrådets medlemmer................................................................................................................................................................ 1282. Kommissorium....................................................................................................................................................................................................... 1303. Udfordringsmøder i foråret 2005................................................................................................................................................................. 132Indledende møde 12. april 2005....................................................................................................................................................................... 132Udfordringsmøde 1: Hvilke udfordringer står Danmark over for i globaliseringen? 25.-26. april 2005............................................................ 132Udfordringsmøde 2: Globaliseringen og udfordringerne 26.-27. maj 2005..................................................................................................... 132Udfordringsmøde 3: Globaliseringen og udfordringerne 7. juni 2005.............................................................................................................. 1334. Temamøder i efteråret og vinteren 2005-2006........................................................................................................................................... 134Verdens bedste folkeskole 18.-19. august 2005.............................................................................................................................................. 134Erhvervsuddannelser i verdensklasse 25.-26. august 2005............................................................................................................................. 136Videregående uddannelser i verdensklasse 10.-11. november 2005............................................................................................................... 138Uddannelse: Internationalisering og prioritering 1.-2. december 2005............................................................................................................ 140Forskning: Mere konkurrence og bedre kvalitet 8.-9. december 2005............................................................................................................ 142Mere privat forskning og effektiv videnspredning 5.-6. januar 2006................................................................................................................ 144Flere vækstiværksættere 19.-20. januar 2006.................................................................................................................................................. 146Konkurrencekraft og innovation 2.-3. februar 2006......................................................................................................................................... 148Udfordringerne for sammenhængskraften i en globaliseret verden 23.-24. februar 2006............................................................................... 1505. Møde om udkast til regeringens strategi ”Fremgang, fornyelse og tryghed”.............................................................................. 1526. Yderligere materiale til møderne................................................................................................................................................................. 1547. Samlet deltagerliste......................................................................................................................................................................................... 156Oplægsholdere................................................................................................................................................................................................. 156Inviterede organisationer.................................................................................................................................................................................. 158Øvrige inviterede.............................................................................................................................................................................................. 160131


1. Globaliseringsrådets medlemmerRådet blev nedsat i april 2005 til at rådgive regeringen om en strategi for Danmark i den globale økonomi. Rådet har været bredt sammensat af medlemmer fra bl.a.fagforeninger, erhvervslivets organisationer, virksomheder samt uddannelses- og forskningsinstitutioner.Tidl. nationalbank-Adm. direktørDirektørFormanddirektørJørgen Mads ClausenEva Hofman-BangThorkild E. JensenBodil NyboeDanfossHandelsskolen IshøjCO-industriAndersenog TaastrupAdm. direktørProfessorFormandBestyrelsesformandJørgen BardenflethNiels EgelundHans JensenAnders KnutsenMicrosoft DanmarkDanmarks PædagogiskeLandsorganisationenDanisco A/SUniversiteti Danmark (LO)Adm. direktørPræsidentDirektørProfessorHans SkovPeter GæmelkeOle JensenLinda NielsenChristensenLandbrugsraadetNanoNord A/SKøbenhavns UniversitetDansk Industri (DI)132


FormandFormandFormandUndervisningsministerNiels NygaardBente SorgenfreyJørgen VorsholtBertel HaarderHTSiFunktionærernes ogDansk Arbejdsgiverfor-Tjenestemændenesening (DA)Fællesråd (FTF)Adm. direktørFormandStatsministerMinister for videnskab,Birgit W. NørgaardSine SunesenAnders Foghteknologi og udviklingCarl Bro GruppenAkademikernes Central-RasmussenHelge Sanderorganisation (AC)(formand)FormandAdm. direktørØkonomi- ogPoul Erik PedersenLars Rebien SørensenerhvervsministerDansk Handel & ServiceNovo Nordisk A/SBendt Bendtsen(DH&S)(næstformand)ProfessorFormandFinansministerNina SmithPoul UlsøeThor PedersenHandelshøjskolenHåndværksrådeti Århus133


2. KommissoriumDanmark i den globale økonomiRegeringen nedsætter et ministerudvalg om Danmark iden globale økonomi, som om et år skal offentliggøreen vision og strategi for at udvikle Danmark til etførende vækst-, viden- og iværksættersamfund.Regeringen vil samtidig nedsætte et bredt sammensatglobaliseringsråd, som skal rådgive ministerudvalgetom en samlet strategi for at udvikle Danmark til etførende vækst-, viden- og iværksættersamfund. Rådetvil have deltagelse af bl.a. repræsentanter fra fagforeningerog erhvervslivets organisationer og personerfra uddannelses- og forskningsverdenen.Statsministeren er formand for rådet og økonomi- ogerhvervsministeren er næstformand.Danmark i den globale økonomiDet danske samfund og den enkelte borger skal rustesbedre til at klare de udfordringer, som møder os fra enstadig mere globaliseret verden. Varer, teknologi,investeringer og arbejdspladser flytter sig hurtigereover landegrænserne.En ny arbejdsdeling mellem landene skaber vækst iden globale økonomi, men indebærer også risici.Lande, som ikke er rustet til den internationale konkurrence,vil falde bagud i velstandsudviklingen. Og i deenkelte lande vil forskellige grupper af virksomhederog medarbejdere ikke være rustet ens til at møde denye udfordringer og udnytte de nye muligheder.Danmark skal placere sig blandt de bedste i denglobale økonomi. Målet er, at vi kan øge vores velstandog fortsat være et samfund uden store sociale ogøkonomiske skel.Det stiller krav til det danske samfund og til denenkelte dansker.Vores velstand afhænger i stigende grad af vores evnetil at konkurrere på ny viden og nye idéer, som anvendestil produktion og nye arbejdspladser med en højværditilvækst. Det stiller krav om bedre uddannelse ogforskning. Om et dynamisk samfund, hvor ny viden ognye idéer ved godt købmandskab og gode erhvervsvilkårudnyttes kommercielt og skaber nye arbejdspladser.Og om omstillinger og nye måder at organiserearbejdet på, som involverer medarbejderne.Vi skal samtidigt skabe gode job til alle, så vi ikke får etdansk samfund i to dele: En elite, der kan klare dethele, og en restgruppe, der hele tiden er udsat for storledighedsrisiko og sociale problemer. Vi skal derforhave et generelt løft i uddannelse og kompetencer, såvi ikke får et arbejdsmarked i to hastigheder.Disse udfordringer kræver vilje til fornyelse. Vi skalomprioritere, omstille os og ændre på utidssvarendestrukturer og systemer.Det er en fornyelses- og omstillingsproces, somforudsætter aktiv medvirken fra det offentlige, vorevirksomheder, den enkelte borger og medarbejder ogfra organisationerne. Der er derfor behov for, at helesamfundet får kendskab til og forståelse for deudfordringer, vi står overfor, og for de måder, vi kanruste os på for at håndtere dem.Ministerudvalg om Danmarki den globale økonomiFor at gøre Danmark til et førende vækst-, viden- ogiværksættersamfund vil regeringen udarbejde enambitiøs samlet vision og strategi for det danskesamfund, jf. regeringsgrundlaget ”Nye mål” (februar2005).Strategien skal sikre, at Danmark kan nå klare mål:• Danmark som førende vidensamfund• Danmark som førende iværksættersamfund• Uddannelser i verdensklasse• Danmark som verdens mest konkurrencedygtigesamfund.134


Regeringen nedsætter et ministerudvalg om Danmark iden globale økonomi, som om et år skal offentliggøreen vision og strategi med konkrete initiativer til at nådisse mål.Ministerudvalget består af statsministeren (formand),økonomi- og erhvervsministeren, finansministeren,undervisningsministeren og ministeren for videnskab,teknologi og udvikling. Andre ministre deltager på adhoc basis.Visionen skal sætte nye mål for det danske samfund.Visionen skal være konkret, realistisk, fokuseret ogkommunikerbar. De nye mål skal være præcise ogkunne gøres op.Strategien skal på baggrund af visionens mål opstilledelmål og indeholde konkrete forslag til, hvordanmålene kan nås.Ministerudvalgets forslag skal være så konkrete, at deumiddelbart kan danne grundlag for politiske beslutninger,som efterfølgende kan udmøntes i lovforslag ellerkonkrete initiativer. Ministerudvalget skal i tilknytninghertil komme med forslag til prioritering af de 10 mia.kr., som regeringen vil afsætte frem til 2010 til styrketuddannelse, forskning, innovation og iværksætteri, ogmed forslag til omprioriteringer, som kan styrke densamlede indsats.I det nye regeringsgrundlag er angivet nye mål oginitiativer inden for indsatsområderne. Disse mål oginitiativer lægges til grund for udarbejdelsen af visionenog strategien, idet dog enkelte af initiativerne efter enkonkret regeringsbeslutning herom kan udmøntesinden strategien er færdig.I juni 2005 skal præsenteres en kort pjece, som belyserudfordringens karakter, Danmarks styrker og svaghederog generel belysning af behovet for nye initiativerog omprioriteringer på indsatsområderne.Regeringen har nedsat Tænketanken om fremtidensvækst, som fremlægger sit arbejde i foråret 2005.Tænketankens arbejde vil bl.a. indgå i udarbejdelsen afstrategien for Danmark i den globale økonomi.GlobaliseringsrådetRegeringen vil i tilknytning til ministerudvalget nedsætteet bredt sammensat globaliseringsråd med deltagelseaf bl.a. repræsentanter fra fagforeninger ogerhvervslivets organisationer og personer fra uddannelses-og forskningsverdenen.Globaliseringsrådet skal – bl.a. med udgangspunkt ianalyser, oplæg og anbefalinger fra eksperter og andresærligt sagkyndige fra Danmark og fra udlandet, samtoplæg fra ministerudvalget – drøfte og rådgive ministerudvalgetom,• hvordan Danmark og danskerne bedst kan rustestil at udnytte de nye muligheder og klare sig godt iden globale økonomi,• hvordan kendskab til og forståelse for de udfordringer,som den globale økonomi stiller Danmarkoverfor, kan udbredes i det danske samfund medhenblik på aktiv medvirken fra den enkelte og fraalle dele af samfundet,• hvordan målene for Danmark som et førendevækst-, viden- og iværksættersamfund konkret kanrealiseres med bred opbakning i det danskesamfund.Statsministeren er formand for rådet. Økonomi- ogerhvervsministeren er næstformand. De øvrige medlemmeraf ministerudvalget om Danmark i den globaleøkonomi er også medlem af Globaliseringsrådet:Finansministeren, undervisningsministeren og ministerenfor videnskab, teknologi og udvikling.SekretariatDer nedsættes et fælles sekretariat for ministerudvalgetom Danmark i den globale økonomi og Globaliseringsrådet.Sekretariatet vil bestå af medarbejdere fra hvertaf de fem ministerier: Statsministeriet, Økonomi- ogErhvervsministeriet, Finansministeriet, Undervisningsministerietog Ministeriet for Videnskab, Teknologi ogUdvikling.5. april 2005135


3. Udfordringsmøder i foråret 2005Indledende møde 12. april 2005Udfordringsmøde 2: Globaliseringenog udfordringerne 26.-27. maj 2005Materiale til mødet:• Regeringens kommissorium om Danmark i den globaleøkonomi (5. april 2005)• Regeringsgrundlaget ”Nye mål”Oplæg:• ”Challenges in the Global Economy” ved forskningskommissærJanez Potočnik, Europa-KommissionenUdfordringsmøde 1: Hvilke udfordringerstår Danmark over for iglobaliseringen? 25.-26. april 2005På mødet holdt rådets medlemmer oplæg om:• Hvad er globalisering?• Uddannelser• Iværksætteri• Forskning og innovation• Danmark som konkurrencedygtigt samfundMateriale til mødet:• Danmark i den globale økonomi• Hovedtræk af globaliseringen for Danmark• Globalisering og det danske arbejdsmarked• Velstand, vækst og produktivitet• Velstandsudviklingen i Danmark og Finland• Danmarks placering i internationale målinger for konkurrencedygtighed• Danske unges alder ved afslutning af uddannelseLæs materialet på www.globalisering.dk.136


Udfordringsmøde 3: Globaliseringenog udfordringerne 7. juni 2005Oplæg:”Globalization” ved professor Jagdish N. Bhagwati, ColumbiaUniversity, USAMateriale til mødet:• Udkast til arbejdsplan• Udkast til regeringens debatpjece ”Danmark og globaliseringen– debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark”.• Artikel: ”USA er bange for den brune fare” af Bjarke Møller,Dagbladet Information (interview med Jagdish N. Bhagwati)137


4. Temamøder i efteråret og vinteren 2005-2006Verdens bedste folkeskole 18.-19. august 2005Oplæg:• ”Strength and Weakness of the Danish Folkeskole” ved PeterMortimore, professor, tidligere ved University of London• ”Er ansvaret for folkeskolen klart?” ved Christian Thune, direktørfor Danmarks Evalueringsinstitut• ”Alle elever skal udfordres – hvorfor sker det ikke?” ved Ole Kyed,cand. pæd. psych., Lyngby-Taarbæk Kommune• ”Læreruddannelsen: Hvordan skal læreren rustes til de øgedekrav?” ved Jens Rasmussen, professor på Danmarks PædagogiskeUniversitet• ”Hvordan kan evalueringer styrke elevens faglige udvikling ifolkeskolen?” ved Christian Thune, direktør for DanmarksEvalueringsinstitut• ”Perspektiver og barrierer for ledelse i folkeskolen” ved HenningGrønborg, skoleinspektør ved Bakkeskolen, EsbjergFaktabilag:• Folkeskolelovens formålsparagraf• Ansvar og ledelse i folkeskolen• Kvalitet og evaluering i folkeskolen• Folkeskolens resultater• Skolestart• LæreruddannelsenLæs faktabilagene på www.globalisering.dk.Læs resumé af oplæggene på www.globalisering.dk.Aftenoplæg:• ”Læringsforløb i forbindelse med indskoling” ved Niels Egelund,professor på Danmarks Pædagogiske UniversitetMateriale til mødet:• Regeringens debatoplæg: ”Verdens bedste folkeskole – vision ogstrategi”Læs debatoplægget på www.globalisering.dk.138


Oplæg fra organisationerne:• BUPL, Forbundet for pædagoger og klubfolk: ”Hvordan kandaginstitutioner, skolefritidsordninger og klubber indgå i detsamlede læringsforløb?”• Børne- og Kulturchefforeningen: ”Folkeskolens rolle i globaliseringen”og ”Uddannelse til alle unge”• CVU-Rektorkollegiet: ”Globaliseringsrådet har læreruddannelsentil debat på mødet den 18.-19. august”• Danmarks Lærerforening: ”Til Globaliseringsrådet – fra DanmarksLærerforening”• Danmarks Skolelederforening: ”Oplæg fra Danmarks Skolelederforeningtil Globaliseringsrådsmøde om ”Verdens bedste folkeskole”den 18. august 2005”• Danske Skoleelever: ”Globaliseringens udfordringer i den nationalefolkeskole – Et oplæg fra Danske Skoleelever”• Foreningen af Skoleledere ved de tekniske skoler: ”Møde iGlobaliseringsrådet den 18. og 19. august 2005 om folkeskolen”• Handelsskolernes Forstander- og Inspektørforening: ”Notat tilGlobaliseringsrådets møde den 18. august om folkeskolen – HFI’s(handelsskolernes) syn på folkeskolens udfordringer”• KL: ”KL’s syn på folkeskolens udfordringer”• Lederforeningen i Danmarks Lærerforening: ”Lederforeningenskortfattede bemærkninger til de 6 centrale spørgsmål – medsærlig vægt på spørgsmål 3 om ledelsesforholdet i skolen”• Lærerseminariernes Rektorforsamling: ”Verdens bedste folkeskolekræver verdens bedste læreruddannelse!”• Skole og Samfund: ”Skole og Samfunds oplæg til drøftelse affolkeskolens fremtid i en globaliseret verden”Deltagere:GlobaliseringsrådetAndre ministre: Minister for flygtninge, indvandrere og integrationRikke Hvilshøj og minister for familie- og forbrugeranliggender LarsBarfoed.Oplægsholdere: Peter Mortimore, Henning Grønborg, Ole Kyed,Jens Rasmussen og Christian Thune.Inviterede organisationer: BUPL – Forbundet for pædagoger ogklubfolk, Børne- og Kulturchefforeningen, CVU-Rektorkollegiet,Danmarks Lærerforening, Danmarks Skolelederforening, DanskeSkoleelever, Foreningen af Skoleledere ved de tekniske skoler,Gymnasieskolernes Rektorforening, Handelsskolernes Forstander- ogInspektørforening, KL, Lederforeningen i Danmarks Lærerforening,Lærerseminariernes Rektorforsamling samt Skole og Samfund.Læs organisationernes oplæg på www.globalisering.dk.139


Erhvervsuddannelser i verdensklasse 25.-26. august 2005Oplæg:• ”Hvad er de stærke og svage sider ved de danske erhvervsuddannelser?”ved Ole Briseid, næstformand i UNESCO• ”Hvordan sikrer vi, at flere unge får en erhvervsuddannelse medkvalitet og attraktivitet i behold?” ved Annette E. Lauridsen,uddannelseschef ved Aarhus tekniske Skole• ”Hvordan sikres det nødvendige antal og de rigtige praktikpladser?”ved Inge Mærkedahl, direktør og formand for Rådet for deGrundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser• ”Hvilke kompetencekrav stilles fremtidens faglærte overfor – ogkan de nuværende erhvervsuddannelser honorere disse krav?”ved Hanne Shapiro, centerchef ved Teknologisk InstitutLæs resumé af oplæggene på www.globalisering.dk.Materiale til mødet:• Regeringens debatoplæg ”Erhvervsuddannelser i verdensklasse”Faktabilag:• Brancheforskydninger og nye strukturer• Frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser• Internationalisering af erhvervsuddannelserne• Ledere og lærere• Struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelseri Norge, Sverige og Finland• Udvikling i praktikpladser på erhvervsuddannelserne• Praktiske indgange til erhvervsuddannelserne• Produktionsskoler• Restgruppen• Formål, struktur og indhold i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser• Styringssystemer i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser• De erhvervsrettede ungdomsuddannelser i tal• Vejledning og brobygning i overgangen mellem grundskole ogungdomsuddannelserLæs debatoplægget på www.globalisering.dk.Læs faktabilagene på www.globalisering.dk.140


Oplæg fra organisationerne:• Amtsrådsforeningen: ”Bidrag til regeringens Globaliseringsråd omerhvervsuddannelser”• Dansk Byggeri: ”Byggeerhvervets uddannelser skal styrkes”• Danske Produktionshøjskolers Lærerforening: ”Et inkluderendeuddannelsessystem” (fælles oplæg med Forstanderkredsen forproduktionsskoler/produktionshøjskoler)• Dansk Teknisk Lærerforbund: ”Globaliseringsrådets møde den25.08.05 om erhvervsuddannelser”• Erhvervsskolernes Elev-Organisation: ”Oplæg fra erhvervsskolerneselevorganisation”• Foreningen af Skoleledere ved de tekniske skoler: ”Oplæg fraForeningen af Skoleledere ved de tekniske skoler til Globaliseringsrådetsdrøftelse af erhvervsuddannelser 25. august 2005”• Forstanderkredsen for produktionsskoler/produktionshøjskoler:”Et inkluderende uddannelsessystem” (fælles oplæg med DanskeProduktionshøjskolers Lærerforening)• Handelsskolernes Forstander- og Inspektørforening: ”Notat tilGlobaliseringsrådets møde den 25. august om erhvervsuddannelserne– HFI’s (handelsskolernes) syn på erhvervsuddannelserne”• Handelsskolernes Lærerforening: ”Handelsskolernes Lærerforeningsoplæg til Globaliseringsrådet vedr. det merkantile erhvervsuddannelsessystemtil rådets møde den 25.-26. august2005”• KL: ”Verdens bedste erhvervsuddannelser”• Sammenslutningen af ledere ved skolerne for de grundlæggendesocial- og sundhedsuddannelser: ”Oplæg til Globaliseringsrådetsmøde den 25. august om erhvervsuddannelserne – Sammenslutningenaf ledere ved skolerne for de grundlæggende social- ogsundhedsuddannelsers syn på erhvervsuddannelserne”Deltagere:GlobaliseringsrådetAndre ministre: Beskæftigelsesminister Claus Hjorth Frederiksen ogminister for flygtninge, indvandrere og integration Rikke Hvilshøj.Oplægsholdere: Ole Briseid, Annette E. Lauridsen, Inge Mærkedahlog Hanne Shapiro.Inviterede organisationer: Amtsrådsforeningen, Dansk Byggeri,Danske Produktionshøjskolers Lærerforening, Dansk Teknisk Lærerforbund,Erhvervsskolernes Elev-Organisation, Foreningen af Skoleledereved de tekniske skoler, Forstanderkredsen for produktionsskoler/produktionshøjskoler,Gymnasieskolernes Rektorforening,Handelsskolernes Forstander- og Inspektørforening, HandelsskolernesLærerforening, KL, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever,Sammenslutningen af ledere ved skolerne for de grundlæggendesocial- og sundhedsuddannelser og Tekniq Installatørernes organisation.Læs organisationernes oplæg på www.globalisering.dk.141


Videregående uddannelser i verdensklasse 10.-11. november 2005Oplæg:• ”Styrker og svagheder i de danske videregående uddannelser”ved Tony Clark, tidl. direktør for videregående uddannelse i detbritiske undervisningsministerium• ”De mellemlange videregående uddannelsers relevans forarbejdsmarkedet – får vi dækket de nye behov” ved Frans vanKalmthout, vice-rektor for Avans Hogeschool i Nederlandene• ”Hvordan sikrer vi, at vi har de rigtige korte videregående uddannelser?”ved Kjeld Møller Pedersen, professor ved SyddanskUniversitet• ”Universitetsuddannelsernes relevans for arbejdsmarkedet” veddekan Søren Barlebo Rasmussen, Copenhagen Business School• ”Kvaliteten i universiteternes uddannelser” ved Christian Thune,direktør for Danmarks EvalueringsinstitutFaktabilag:Universiteter• De videregående uddannelser: Struktur og antal• OECD’s evaluering af danske universiteter• Studievalg – Universitetsuddannelser• Gennemførelse og frafald på universiteternes uddannelser• Beskæftigelse for nyuddannede fra universiteternes uddannelser• Kvalitetsstyring af universiteternes uddannelser• Undervisningskvalitet i universiteternes uddannelser• Universiteternes udviklingskontrakter• Danske universiteters rammevilkår• Principper for sammenhængen mellem forskning og uddannelse• Praktikordninger på Handelshøjskolen i Århus, Handelshøjskoleni København og Syddansk UniversitetLæs resumé af oplæggene på www.globalisering.dk.Aftenoplæg:• ”Perspektiverne for it som redskab i undervisning og læring” vedJørgen Bardenfleth, adm. direktør, Microsoft DanmarkMateriale til mødet:• Regeringens debatoplæg: ”Videregående uddannelser i verdensklasse– vision og strategi”Læs debatoplægget på www.globalisering.dk.Korte og mellemlange videregående uddannelser (KVU og MVU)• Korte videregående uddannelser i tal• Mellemlange videregående uddannelser i tal• Kvalitetssikring i de erhvervs- og professionsrettede videregåendeuddannelser• Dokumentation mod udvikling og deling af viden (forskningstilknytning)• Institutionernes struktur, antal og styring samt regional dækning• Bestyrelser på selvejende erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner• CVU-strukturen i andre lande: Norge, Finland, Holland og TysklandGenerelt• Målsætningen om, at 50 pct. skal gennemføre en videregåendeuddannelse• Den økonomiske tilskyndelse til uddannelse• Kvinder og mænd i videregående uddannelse142Læs faktabilagene på www.globalisering.dk.


Oplæg fra organisationerne:• Akademiet for de tekniske videnskaber: ”Møde i Globaliseringsrådet10. november 2005 om de videregående uddannelser”• Amtsrådsforeningen: ”Videregående uddannelser i verdensklasse”• CVU-Rektorkollegiet: ”CVU-Rektorkollegiets vision og mission foren stærk University College-sektor i Danmark”• Danske Studerendes Fællesråd, DSF: ”Oplæg til Globaliseringsrådetsmøde 10.-11. november om videregående uddannelser iverdensklasse”• Erhvervsakademirådet: ”Fremtidens korte- og mellemlangevideregående uddannelser” (fælles oplæg med Rådet for Mellemlangeog Videregående Uddannelser)• Foreningen af Universitets- og Handelshøjskolestuderende:”Oplæg til globaliseringsrådsmødet 10.-11. november vedr.videregående uddannelser i verdensklasse”• Foreningen af Skoleledere ved de tekniske skoler: ”Videregåendeuddannelser i verdensklasse”• Foreningen til Unge Handelsmænds Uddannelse: ”Globaliseringsrådet– Videregående uddannelser i verdensklasse”• Handelsskolernes Forstander- og Inspektørforening: ”Notat tilGlobaliseringsrådets møde d. 10. november 2005 om videregåendeuddannelser i verdensklasse – HFI’s syn på de videregåendeuddannelsers udfordringer”• IDA, Ingeniørforeningen i Danmark: ”Uddannelser der skabervækst for samfundet!”• KL: ”Videregående uddannelser i verdensklasse”• Koordinationsudvalget for Forskning: ”Udfordringer for devideregående uddannelser”• Lærerstuderendes Landskreds: ”Oplæg til Globaliseringsrådetsmøde d. 10.-11. november ’05”• Rådet for Mellemlange Videregående Uddannelser: ”Fremtidenskorte- og mellemlange videregående uddannelser” (fælles oplægmed Erhvervsakademirådet)Deltagere:GlobaliseringsrådetAndre ministre: Kulturminister Brian Mikkelsen.Oplægsholdere: Tony Clark, Frans van Kalmthout, Kjeld MøllerPedersen, Søren Barlebo Rasmussen og Christian Thune.Inviterede organisationer: Amtsrådsforeningen, CVU-Rektorkollegiet,Danske Studerendes Fællesråd, Erhvervsakademirådet, Foreningenaf Universitets- og Handelshøjskolestuderende, Foreningen afSkoleledere ved de tekniske skoler, Foreningen til Unge HandelsmændsUddannelse, Handelsskolernes Forstander- og Inspektørforening,Ingeniørforeningen i Danmark, KL, Koordinationsudvalget forForskning, Lægemiddelindustriforeningen, Lærerstuderendes Landskreds,og Rådet for Mellemlange Videregående Uddannelser.Øvrige inviterede: Jens Bigum, Kent Martinussen, Morten Hesseldahl,Ove Poulsen, Poul Nesgaard og Torben Greve.Læs organisationernes oplæg på www.globalisering.dk.143


Uddannelse: Internationalisering og prioritering 1.-2. december 2005Oplæg:• ”Internationalisering – det globale perspektiv” ved Barry McGaw,direktør for OECD’s uddannelsesdirektorat• ”Skal uddannelser handles på et marked – og hvordan i Danmark?”ved Lauritz B. Holm-Nielsen, rektor ved Aarhus Universitet• ”Danske uddannelser som eksportvarer på det globale uddannelsesmarked”ved Jørgen Ørstrøm Møller, Visiting Senior ResearchFellow ved Institute for Southeast Asian Studies/Singapore ogadjungeret professor ved Copenhagen Business School• ”Rekruttering til de teknisk-naturvidenskabelige uddannelser:Danmark i et globalt perspektiv” ved Nils O. Andersen, professorved Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet• ”Danske unges sene færdiggørelse af uddannelse” ved Jan RoseSkaksen, professor ved Copenhagen Business School og vismandLæs resumé af oplæggene på www.globalisering.dk.Faktabilag:Strategi for internationalisering af uddannelserne• International udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser –hvem tager ud, og hvem kommer ind?• Danske studerende på hele uddannelser i udlandet• Udenlandske studerende på hele uddannelser i Danmark• Tilskudsmuligheder for danske elever, studerende og lærere, somønsker at studere i udlandet (eller samarbejde med udenlandskeinstitutioner)• Det globale marked for uddannelse• Hvad koster det at læse på udenlandske universiteter?• Den danske karakterskala og Karakterkommissionens anbefalinger• Danmarks kulturaftaler• De videregående uddannelsesinstitutioners udbud af uddannelserog fag på engelsk• Undervisning i fremmedsprogAftenoplæg:• ”Tænketanken for fremtidens vækst” ved Anders Knutsen,bestyrelsesformand i Danisco A/SDe unge skal være tidligere færdige med deres uddannelse• Danske unges tidsforbrug til uddannelse• Statens Uddannelsesstøtte (SU)Materiale til mødet:• Regeringens debatoplæg: ”Uddannelse i verdensklasse – tretværgående temaer”Læs debatoplægget på www.globalisering.dk.De gymnasiale uddannelser skal forberede bedre til videregåendeuddannelse• De gymnasiale uddannelser efter reformen august 2005• Naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen• De gymnasiale uddannelser i tal• Overgang fra gymnasial uddannelse til videregående uddannelseØvrige• Udgifter til uddannelse og godtgørelseLæs faktabilagene på www.globalisering.dk.144


Oplæg fra organisationer og enkeltpersoner:• Amtsrådsforeningen: ”Uddannelse: Internationalisering ogprioritering”• CVU-Rektorkollegiet: ”Internationalisering af professionsbacheloruddannelserog CVU-sektoren”• Danske Gymnasieelevers Sammenslutning: ”Oplæg til Globaliseringsrådetfra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning”• Danske Studerendes Fællesråd: ”Oplæg til Globaliseringsrådet –møde d. 1.-2. december om internationalisering mm.”• Erhvervsskolernes Elev-Organisation: ”Globaliseringsrådets møde1.-2. december 2005 – Oplæg fra Erhvervsskolernes Elev-Organisation”• Foreningen af Skoleledere ved de tekniske skoler: ”Internationaliseringog prioritering, notat til Globaliseringsrådets møde den 1.december 2005”• Foreningen af Universitets- og Handelshøjskolestuderende: ”TilGlobaliseringsrådsmødet 1.-2. december – FHS’ oplæg ominternationalisering, kortere studietider og ungdomsuddannelsernesrolle”• Gymnasieskolernes Lærerforening: ”Globaliseringsrådets drøftelser1. december 2005 – Oplæg fra Gymnasieskolernes Lærerforening”• Gymnasieskolernes Rektorforening: ”Det almene gymnasium set ilyset af globaliseringen”• Handelsskolernes Forstander- og Inspektørforening: ”Notat tilGlobaliseringsrådets møde den 1. december 2005 om Internationaliseringog prioritering – HFI’s (handelsskolernes) syn påudfordringerne inden for temaerne: internationalisering, gymnasierneog gennemførelseshastigheden på uddannelserne”• Ingeniørforeningen i Danmark – IDA: ”Skal uddannelser være ligeeller ligeværdige? Ingeniørforeningens anbefalinger til Globaliseringsrådetsmøde den 1. og 2. december”• Rektorkollegiet: ”Notat til Globaliseringsrådets møde d. 1.-2.december 2005: Uddannelse: Internationalisering og prioritering”• Bo Gregersen, studiechef på Handelshøjskolen i Århus: ”Oplæg tilGlobaliseringsrådets møde vedrørende Uddannelse: Internationaliseringog prioritering”Læs organisationernes og enkeltpersonernes oplæg påwww.globalisering.dk.Deltagere:GlobaliseringsrådetOplægsholdere: Barry McGaw, Lauritz B. Holm-Nielsen, JørgenØrstrøm Møller, Nils O. Andersen og Jan Rose Skaksen.Inviterede organisationer: Amtsrådsforeningen, CVU-Rektorkollegiet,Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske StuderendesFællesråd, Erhvervsskolernes Elev-Organisation, Foreningen afSkoleledere ved de tekniske skoler, Foreningen af Universitets- ogHandelshøjskolestuderende, Gymnasieskolernes Lærerforening,Gymnasieskolernes Rektorforening, Handelsskolernes Forstander- ogInspektørforening, Ingeniørforeningen i Danmark, Landssammenslutningenaf Handelsskoleelever og Rektorkollegiet.Øvrige inviterede: Bo Gregersen, Hans Siggaard Jensen, JensBigum, Jørn Olsen, Katherine Richardson Christensen, Kent Martinussenog Ove Poulsen.145


Forskning: mere konkurrence og bedre kvalitet 8.-9. december 2005Oplæg:• “How to balance quality and societal needs in R&D in a globalizedworld” ved Helga Nowotny, professor dr., Vice-Chair and FoundingMember of the Scientific Council of the European ResearchCouncil• “Hvordan bliver Danmark et førende vidensamfund, og hvad kanvi lære af udlandet?” ved Jan Leschly, direktør for Care CapitalLLC• ”Prioritering af forskningsmidler – hvordan får vi forskningsmiljøeri verdensklasse?” ved Povl Krogsgaard-Larsen, professor vedDanmarks Farmaceutiske Universitet og formand for CarlsbergFonden• ”Hvordan plejer vi talenterne i dansk forskning?” ved MortenKyndrup, leder ved Forskerskolen ”Akademiet for ÆstitikfagligForskeruddannelse” ved Aarhus Universitet og formand forForskeruddannelsesudvalget• ”Hvordan styrker vi erhvervslivets engagement i den offentligeforskningsindsats?” ved Søren Isaksen, koncerndirektør i NKTHolding A/S• ”Hvordan kan vi identificere forskningsområder med særlig højkvalitet og relevans, og hvad skal vi bruge det til?” ved BrunoHansen, direktør og formand for Danmarks ForskningspolitiskeRådMateriale til mødet:• Regeringens debatoplæg: ”Offentlig forskning – mere konkurrenceog bedre kvalitet”Læs debatoplægget på www.globalisering.dk.Faktabilag:• Omfanget af offentlig forskning og udvikling• Bevillinger til offentlig forskning• Det forskningsfinansierende system• Sektorforskningsinstitutioner• Vurdering og måling af forskningskvalitet• Dansk forskeruddannelse• Dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejdeLæs faktabilagene på www.globalisering.dk.Læs resumé af oplæggene på www.globalisering.dk.146


Oplæg fra organisationer og enkeltpersoner:• Akademiet for de Tekniske Videnskaber: ”Forskning – størrekvalitet og bedre fokus”• Danmarks Forskningspolitiske Råd: ”Højere kvalitet og størrefleksibilitet – forskningspolitiske udfordringer i lys af globaliseringen”• Danmarks Grundforskningsfond: ”Danmark i den globale økonomi– Danmarks Grundforskningsfonds indspil til Globaliseringsrådetvedrørende: Forskning – større kvalitet og bedre fokus; Hvordanskaber vi dansk forskning i eliteklasse?”• Det Kongelige Videnskabernes Selskab: ”Oplæg til mødet iGlobaliseringsrådet den 8-9. december”• Det Strategiske Forskningsråd: ”Hvad er strategisk forskning?”• Koordineringsudvalget for Forskning: ”Globaliseringsrådets mødeden 8.-9. december – Et indspil fra Koordinationsudvalget forForskning”• Rektorkollegiet: ”Indspil til Globaliseringsrådets møde 8.-9.december 2005”• Sektorforskningens Direktørkollegium: ”SektorforskningensDirektørkollegiums anbefalinger til Globaliseringsrådet: Forskningensfødekæde skal hænge sammen”• Thomas Sinkjær – centerleder, professor ved Aalborg Universitet:”Synspunkter til Globaliseringsrådets møde den 8. december2005, hvor der skal diskuteres forskning”Deltagere:GlobaliseringsrådetOplægsholdere: Helga Nowotny, Jan Leschly, Povl Krogsgaard-Larsen, Morten Kyndrup, Søren Isaksen og Bruno Hansen.Inviterede organisationer: Akademiet for de Tekniske Videnskaber,Danmarks Grundforskningsfond, Det Kongelige VidenskabernesSelskab, Det Strategiske Forskningsråd, Koordinationsudvalget forForskning, Rektorkollegiet og Sektorforskningens Direktørkollegium.Øvrige inviterede: Bent Claudi Lassen, Erik Meineche Schmidt,Flemming Besenbacher, Henrik Hautop Lund, Jens Bigum, KirstenDrotner, Kristian Stubkjær, Merete Ahnfeldt-Mollerup, Per Øhrgaard,Thomas Sinkjær og Ulla Margrethe Wever.Læs organisationernes og enkeltpersonernes oplæg påwww.globalisering.dk.147


Mere privat forskning og effektiv videnspredning 5.-6. januar 2006Oplæg:• “Cooperation between universities and business and industry”ved Hans Wigzell, professor ved Karolinska Institutet, Stockholm• ”Hvordan øger vi samspillet om forskning og udvikling mellemforskningsinstitutioner og virksomheder?” ved Steen Riisgaard,adm. direktør for Novozymes A/S• ”Hvordan fremmer vi kommercialisering af forskningsresultater iform af nye virksomheder og flere licenser?” ved Jon WulffPetersen, adm. direktør for Tech Transfer Office A/S• ”Hvordan styrkes videnspredningen fra forskningsinstitutionernetil de mindre virksomheder?” ved Hans Kirk, koncerndirektør ogChief Development Officer, Danfoss• ”Hvordan fremmer vi erhvervslivets deltagelse i internationaltsamarbejde om forskning og udvikling?” ved Jens Rostrup-Nielsen, forskningsdirektør for Haldor Topsøe A/SFaktabilag:• Erhvervslivets forsknings- og udviklingsarbejde• Eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privatforskning og videnspredning• Nettet af Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter• Teknologioverførselsenheder og Innovationsmiljøer• Rådet for Teknologi og Innovation• Dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde• Patenter og licenser ved offentlige forskningsinstitutioner• ForskningstilknytningLæs faktabilagene på www.globalisering.dk.Læs resumé af oplæggene på www.globalisering.dk.Aftenoplæg:• ”Hvilke krav har det højteknologiske erhvervsliv i Danmark tiluddannelse, forskning og videnspredning?” ved Lars RebienSørensen, adm. direktør for Novo Nordisk A/SMateriale til mødet:• Regeringens debatoplæg: “Mere privat forskning og effektivvidenspredning”Læs debatoplægget på www.globalisering.dk.148


Oplæg fra organisationer og enkeltpersoner:• Akademiet for de Tekniske Videnskaber: ”Større videnspredningog innovation”• CVU-Rektorkollegiet: ”CVU-Rektorkollegiets oplæg til Globaliseringsrådetsmøde 5.-6. januar 2006 om Større videnspredning oginnovation”• Det Strategiske Forskningsråd: ”Glem den lineære model!!!”• Danish Venture Capital and Private Equity Association: ” Størrevidenspredning og innovation”• Forskerparkforeningen: ”Større videnspredning og innovation”• Godkendt Teknologisk Service: ”Større videnspredning oginnovation nu!”• IT-Brancheforeningen: ”Større videnspredning og innovation”• Klubben for Erhvervsforskere og ErhvervsPhD’ere: ”Videnspredningog innovation”• Lægemiddelindustriforeningen: ”Oplæg fra Lif til brug ved Globaliseringsrådetsmøde den 5. januar 2006 vedr. Større videnspredningog innovation”• Rektorkollegiet: ”Rektorkollegiets indspil til Globaliseringsrådetsmøde 5.-6. januar”• Rådet for Teknologi og Innovation: ”Større videnspredning oginnovation”• Jannick B. Pedersen, formand for Danmarks Erhvervsforsknings-Akademi: ”Videndeling og innovation i verdensklasse”• Tom Togsverd, branchedirektør for ITEK/Dansk Industri: ”ITEKbidragtil videnspredning og innovation”Deltagere:GlobaliseringsrådetOplægsholdere: Hans Wigzell, Steen Riisgaard, Jon Wulff Petersen,Hans Kirk og Jens Rostrup-Nielsen.Inviterede organisationer: Akademiet for de Tekniske Videnskaber,CVU-Rektorkollegiet, Det Strategiske Forskningsråd, DVCA, Erhvervsforskerklubben,Forskerparkforeningen, Godkendt TeknologiskService, IT-Brancheforeningen, Lægemiddelindustriforeningen,Rektorkollegiet og Rådet for Teknologi og Innovation.Øvrige inviterede: Jannick B. Pedersen, Michael Fiorini, Ole LehrmannMadsen, Poul Ernst Rasmussen, Tom Togsverd og Ulla MargretheWever.Læs organisationernes og enkeltpersonernes oplæg påwww.globalisering.dk.149


Flere vækstiværksættere 19.-20. januar 2006Oplæg:• ”How to build an Entrepreneurial Economy” ved Carl J. Schramm,President and Chief Executive Officer, Kauffman Foundation• ”En iværksætters historie” ved iværksætter Per Brun, stifter afEmmerys• ”Hvordan kan de unge blive klædt bedre på til at arbejde medentrepreneurship og idéudvikling?” ved Bengt Johannisson,professor ved Växjö University, direktør for Scandinavian Institutefor Research in Entrepreneurship• ”Hvordan skaber vi en kultur, der fremmer fornyelse og idéudvikling?”ved Ulrik Haagerup, journalist og chefredaktør på NordjyskeMedier samt forfatter• ”Hvad er de største udfordringer for iværksættere? Og hvilkekompetencer har de brug for?” ved Poul Rind Christensen,professor ved Institut for Ledelse ved Handelshøjskolen i Århus• ”Hvordan får vi et mere velfungerende marked for risikovilligkapital?” ved Søren Hougaard, iværksætter og adjungeretprofessor ved Copenhagen Business SchoolFaktabilag:• Nye vækstvirksomheders udviklingsfaser• Iværksætteraktiviteten i Danmark sammenlignet med de førendeiværksætterlande• Profil af de danske iværksættere• Markedet for risikovillig kapital• Infrastruktur for iværksættere• Uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem• Gældende skatteregler for iværksættere på visse områder• De administrative omkostninger i forbindelse med start og drift afvirksomhed• Behandling af konkursboerLæs faktabilagene på www.globalisering.dk.Læs resumé af oplæggene på www.globalisering.dk.Materiale til mødet:• Regeringens debatoplæg: ”Flere vækstiværksættere – vision ogstrategi”Læs debatoplægget på www.globalisering.dk.150


Oplæg fra organisationer:• Connect Denmark: ”Det omvendte Christiania”• Danish Venture Capital and Private Equity Association: ”Flerevækstiværksættere”• Dansk ErhvervsFremme: ”Iværksæt Danmark – oplæg til møde iGlobaliseringsrådet d. 19. januar 2006”• Dansk Iværksætter Forening: ”På vej mod et iværksættersamfund”• Finansrådet: ”Flere vækstiværksættere”• Forsikring & Pension: ”Globaliseringsrådets møde om flereiværksættere – mødet den 19. januar 2006”• Forskerparkforeningen: ”Flere vækstiværksættere – Forskerparkforeningensinput til Globaliseringsrådets møde den 19. januar2006”• KL: ”Danmark et førende iværksættersamfund – kommunernesrolle”• Novi: ”Forslag til øgning af iværksætteri i Danmark”Deltagere:GlobaliseringsrådetOplægsholdere: Carl J. Schramm, Per Brun, Bengt Johannisson,Ulrik Haagerup, Poul Rind Christensen og Søren Hougaard.Inviterede organisationer: Connect Denmark, Dansk ErhvervsFremme,Dansk Iværksætter Forening, Danish Venture Capital and PrivateEquity Association, Finansrådet, Forskerparkforeningen, Forsikring ogPension, KL og Novi.Øvrige inviterede: Carl Christian Nielsen, Lars Mikkelgaard-Jensen,Leif Bech Fallesen, Martin Lauth, Michael Fiorini, Peter Buhl Jensen,Preben Mejer og Susan Dalum.Læs organisationernes oplæg på www.globalisering.dk.151


Konkurrencekraft og innovation 2.-3. februar 2006Oplæg:• ”Competitiveness in a global economy” ved Diana Farrell, direktørfor McKinsey Global Institute, USA• ”Konkurrencesituationen i Danmark” ved Peter Møllgaard,professor ved Copenhagen Business School• ”Innovation med brugeren i centrum” ved Mikkel B. Rasmussen,partner, ReD Associates• ”Offentlig-privat samarbejde kan være kilde til ny innovation” vedLars Nørby Johansen, bestyrelsesformand, Falck• ”IKT’s betydning for innovation” ved Anne Skare Nielsen, direktørfor Future NavigatorLæs resumé af oplæggene på www.globalisering.dk.Aftenoplæg:• ”Danmark og det globale udsyn” ved direktør Knud Pontoppidan,A.P. Møller – Mærsk A/SMateriale til mødet:• Regeringens debatoplæg: ”Konkurrencekraft og innovation –vision og strategi”Læs debatoplægget på www.globalisering.dk.Faktabilag:• Globalisering, konkurrenceevne og konkurrencekraft• Danmarks placering i internationale målinger af konkurrencedygtighed• Konkurrence i erhvervslivet• Status for liberalisering af infrastrukturområdet• Anvendelse af udlicitering og frit valg• Den offentlige eksport- og investeringsfremmeindsats• Ind- og udvandring af højtkvalificerede• Brugerdreven innovation• Handel med intellektuelle ejendomsrettigheder• Virksomhedernes anvendelse af IKT• Fakta om den offentlige sektor• Succesfuld offentlig innovation• Status for den offentlige sektors digitale kommunikation medborgere og virksomheder• WTO efter ministermøde i Hongkong• Udvalgte internationale tendenser af betydning for dansk erhvervsliv• Skat, incitamenter og konkurrencekraftLæs faktabilagene på www.globalisering.dk.152


Oplæg fra organisationerne og enkeltpersoner:• Amtsrådsforeningen: ”Det innovative samfund”• Finansrådet: ”Det innovative samfund – Mål: At Danmark i 2015 erverdens mest konkurrencedygtige samfund”• IT-Brancheforeningen: ”Det innovative samfund”• ITEK: ”ITEKs bidrag til Globaliseringsrådets debat om konkurrencekraftog innovation”• Konkurrencerådet: ”Konkurrence – lovgivning og håndhævelse2006”• KL: ”Konkurrenceevne og innovation – kommunernes rolle”• Lederne: ”Det innovative samfund”• Rådet for Teknologi og Innovation: ”Konkurrencekraft og innovation”• Udliciteringsrådet: ”Udlicitering og konkurrenceudsættelse”• Jacob Holm, adm. direktør for Fritz Hansen A/S: ”Innovation,design og globalisering – en sprængfarlig og sprudlende cocktail”• Jakob H. Kraglund, adm. direktør for Accenture: ”Indspil til debatom konkurrencekraft og innovation i Globaliseringsrådet”• Tony Franke, direktør for Dansk IT: ”Digitaliseringens danskedynamik – dansk vinderstrategi under globaliseringen”Deltagere:GlobaliseringsrådetAndre ministre: Skatteminister Kristian Jensen.Oplægsholdere: Diana Farrell, Peter Møllgaard, Mikkel B. Rasmussen,Lars Nørby Johansen og Anne Skare Nielsen.Inviterede organisationer: Amtsrådsforeningen, Finansrådet, IT-Brancheforeningen, ITEK, KL, Konkurrencerådet, Lederne, Rådet forTeknologi og Innovation og Udliciteringsrådet.Øvrige inviterede: Jacob Holm, Jakob H. Kraglund, Kim Boyter, NajaMunthe, Ole Grünbaum, Thomas Hofman-Bang og Tony Franke.Læs organisationernes og enkeltpersonernes oplæg påwww.globalisering.dk.153


Udfordringerne for sammenhængskraften i en globaliseret verden23.-24. februar 2006Oplæg:• ”Institutional Competitiveness – A Broad Perspective on Competitiveness”ved John L. Campbell, professor ved DarthmouthCollege og ved Copenhagen Business School• ”Globale udfordringer til et fleksibelt dansk arbejdsmarked” vedJørgen Søndergaard, direktør for Socialforskningsinstituttet (SFI)• ”Integration – gennem uddannelse og beskæftigelse” ved ErikBonnerup, formand for Tænketanken om udfordringerne forintegrationsindsatsen i Danmark• ”Voksen- og efteruddannelse – hvordan motiveres dem medstørst behov?” ved Hanne Shapiro, centerchef ved TeknologiskInstitut• ”Danmarks kompetencemæssige udgangspunkt” ved SigurdLilienfeldt, Senior Partner and Managing Director, Monitor GroupMateriale til mødet:• Udvalget om, at alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse• Udvalget om fremtidssikring af erhvervsuddannelserne• Trepartudvalgets hovedkonklusioner vedr. voksen- og efteruddannelse• Globaliseringens effekter på arbejdsmarkedet• Corporate Social Responsibility (CSR)• Internationale regler og rammevilkår på det sociale område• International miljøregulering• Den danske udviklingsbistand• Status for klimaforhandlingerneLæs materialet på www.globalisering.dk.Læs resumé af oplæggene på www.globalisering.dk.• ”Sagen om Muhammed-tegningerne – hvad kan vi lære omudfordringerne i en globaliseret verden?” ved Jakob Skovgaard-Petersen, direktør for Det dansk-egyptiske Dialoginstitut i KairoAftenoplæg:• Hans Jensen, formand LO, og Hans Skov Christensen, adm.direktør DI, holdt oplæg om skat154


Oplæg fra organisationerne og enkeltpersoner:• 3F Fagligt Fælles Forbund: ”Globaliseringens sociale dimension –en afgørende præmis for fagbevægelsen”• Amtsrådsforeningen: ”Sammenhængskraft og konkurrencekraft”• Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: ”Sammenhængskraft ogkonkurrenceevne”• Det midlertidige regionale vækstforum i Nordjylland: ”Sammenhængskraftog konkurrencekraft – i et regionalt nordjysk perspektiv”• Foreningen af forstandere og direktører ved AMU-centrene:”Styrket konkurrence- og sammenhængskraft i relation til denkommende VEU-indsats”• KL: ”Sammenhængskraft og konkurrenceevne – tænkt globalt,handl lokalt”• Mette Wier, direktør for Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut(AKF): ”Det innovative samfund”• Lars Goldschmidt, adm. direktør for Foreningen af RådgivendeIngeniører: ”Stærke rammebetingelser for global konkurrencekraft”Læs organisationernes og enkeltpersonernes oplæg påwww.globalisering.dk.Deltagere:GlobaliseringsrådetAndre ministre: Udenrigsminister Per Stig Møller, beskæftigelsesministerClaus Hjort Frederiksen, minister for udviklingsbistand UllaTørnæs, skatteminister Kristian Jensen og minister for flygtninge,indvandrere og integration Rikke Hvilshøj.Oplægsholdere: John L. Campbell, Jørgen Søndergaard, Erik Bonnerup,Hanne Shapiro, Sigurd Lilienfeldt og Jacob Skovgaard-Petersen.Inviterede organisationer: 3F Fagligt Fælles Forbund, Amtsrådsforeningen,Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Det midlertidige regionalevækstfora for Bornholm, Det midlertidige regionale vækstforum iNordjylland, Foreningen af forstandere og direktører ved AMUcentrene,KL, Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse ogRådet for Kortuddannedes Fortsatte Uddannelse.Øvrige inviterede: Britta Thomsen, Hans Siggaard Jensen, JetteSteen Knudsen, Kenneth Iversen, Lars Goldsmith, Lars Olsen, MetteWier, Ralf Pittelkow og Torben Tranæs.155


5. Møde om udkast til regeringens strategi”Fremgang, fornyelse og tryghed”21. marts 2006MATERIALE TIL MØDET:• ”Fremgang, fornyelse og tryghed”. Strategi for Danmarki den globale økonomi. Udkast.• ”Fremgang, fornyelse og tryghed”. Strategi for Danmarki den globale økonomi – de vigtigste initiativer”. Udkast.• Bilag: ”Oversigt over nye og ændrede initiativer i udkastet tilstrategien”.På mødet underskrev Globaliseringsrådets medlemmer enpartnerskabsaftale.156


157


6. Yderligere materiale til møderneFra sekretariatet• Dansk erhvervslivs størrelsesstruktur• Forskning, udvikling og produktivitetsstigninger• Faktapapir om kultur- og oplevelsesøkonomien• Produktivitetsopgørelser for den offentlige sektor• Direkte udenlandske investeringer• Irlands strategi for at tiltrække udenlandske investeringer• Ud- og indvandring af højtkvalificerede• Virksomhedens internationale lokaliseringLæs bilagene på www.globalisering.dk.Dansk Industri• ”Sådan ligger landet”• ”SÅDAN: Styrk integrationen – Kom godt i gang på din virksomhed”• ”Et klogere Danmark”• ”Iværksættere i vækst”• Indsigt: ”Lave karakterer øger risikoen for frafald”• Indsigt: ”Kæmpe iværksætterpotentiale i Danmark”• Indsigt: ”Dansk produktivitet i stampe”Dansk Metal• ”Videregående uddannelser i verdensklasse”materiale fra organisationer og enkeltpersoner:CO-industri, AC og Dansk Industri• ”Fra viden til vækst og bekæftigelse”Dansk Handel & Service• ”De globale muligheder – Nøglen til fremtidens innovative velfærdssamfund”• ”Fremtidens globale videregående uddannelser – jobparathedgennem viden med værdi”• ”Global jobparathed”• ”Forskning i hele værdikæden”• ”Brugerdreven innovation i hele værdikæden – Globale udfordringerfor dansk innovationspolitik”• ”Viljen til at iværksætte vækst”• ”Det innovative samfund – Globale udfordringer for dansk konkurrencekraft”FTF• ”Flerårsplan for de erhversrettede videregående uddannelser”• ”Regeringens debatoplæg om konkurrencekraft og innovation”• John L. Campbell’s working paper: “Institutional Competitiveness– a broad perspective on the Danish case” (udarbejdet for FTF)Landbrugsraadet• ”Konkurrenceevne – muligheder og udfordringer for jordbrugsogfødevaresektoren i fremtidens globale marked”• ”En innovativ konkurrencedygtig jordbrugs- og fødevaresektor”LO• ”LO’s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik – Det globaleDanmark”• ”Medarbejderdreven Innovation 2006”• ”LO’s erhvervs- og forskningspolitiske oplæg: Innovation på alleniveauer – nov. 2005”• ”Fremtidens erhvervsuddannelser”158


Direktør Diana Farrell, McKinsey Institute• “Perspectives on Globalization”Direktør Ole Jensen, NanoNord A/S• ”Notat til Globaliseringsrådet – IPR, Vidensflow i samfundet,Flere vækstiværksættere, Verdens førende iværksættersamfund”Professor Linda Nielsen, Københavns Universitet• ”Uddannelse og forskning. Indspil til Globaliseringsrådet”Ewing Marion Kauffman Foundation• “Kauffman Thoughtbook 2005”• “Understanding Entrepreneurship – a Research and PolicyReport 2005”159


7. Samlet deltagerlisteOplægsholdereAndersen, Nils O. – professorved Niels Bohr Instituttet, Københavns UniversitetHansen, Bruno – direktør og formandfor Danmarks Forskningspolitiske RådKyed, Ole – cand. pæd. psych.,Lyngby-Taarbæk KommuneBhagwati, Jagdish N. – professorved Columbia University, USABonnerup, Erik – formand for Tænketankenom udfordringer for integrationsindsatsen i DanmarkBriseid, Ole – næstformand i UNESCOHolm-Nielsen, Lauritz B. – rektor ved Aarhus UniversitetHougaard, Søren – iværksætter og adjungeret professorved Copenhagen Business SchoolHaagerup, Ulrik – journalist, chefredaktørpå Nordjyske Medier samt forfatterKyndrup, Morten – professor, dr. phil., leder af Forskerskolen”Akademiet for Æstetikfaglig Forskeruddannelse”ved Århus Universitet og formand for Forskeruddannelsesudvalgetunder Koordinationsudvalget for ForskningLauridsen, Annette Ernst – uddannelseschef,Aarhus tekniske SkoleBrun, Per – iværksætter, stifter af EmmerysCampbell, John L. – professor ved Dartmouth Collegeog ved Copenhagen Business SchoolChristensen, Poul Rind – professorved Institut for Ledelse ved Handelshøjskolen i ÅrhusClark, Tony – tidl. direktør for videregående uddannelseri det britiske undervisningsministerium, StorbritannienFarrell, Diana – direktørfor McKinsey Global Institute, USAGrønborg, Henning – inspektør ved Bakkeskoleni EsbjergIsaksen, Søren – koncerndirektør i NKT Holding A/SJohannisson, Bengt – professor ved Växjö University,direktør for Scandinavian Institute for Researchin Entrepreneurship, SverigeJohansen, Lars Nørby – bestyrelsesformand, FalckKalmthout, Frans van – vice-rektorfor Avans Hogeschool, NederlandeneKirk, Hans – koncerndirektørog Chief Development Officer, DanfossKrogsgaard-Larsen, Povl – professor ved DanmarksFarmaceutiske Universitet og formand for CarlsbergfondetLeschly, Jan – Chairman and partnerved Care Capital LLC, USALilienfeldt, Sigurd – Senior Partner and ManagingDirector, Monitor GroupMcGaw, Barry – direktørfor OECD’s uddannelsesdirektorat, FrankrigMortimore, Peter – professor,tidligere ved University of London, StorbritannienMærkedahl, Inge – direktør og formandRådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser160


Møller, Jørgen Ørstrøm – Visiting Senior ResearchFellow på Institute for Southeast Asian Studies, Singaporeog adjungeret professor ved Copenhagen BusinessSchoolRasmussen, Søren Barlebo – dekanved Copenhagen Business SchoolRiisgaard, Steen – adm. direktør for Novozymes A/SMøllgaard, Peter – professorved Copenhagen Business SchoolRostrup-Nielsen, Jens – forskningsdirektørfor Haldor Topsøe A/SNielsen, Anne Skare – direktør for Future NavigatorNowotny, Helga – professor dr., Vice-Chair andFounding Member of the Scientific Council of theEuropean Research Council, ØstrigPedersen, Kjeld Møller – professorved Syddansk UniversitetPetersen, Jon Wulff – direktør for TTO A/SSchramm, Carl J. – President and Chief ExecutiveOfficer i Kauffman Foundation, USAShapiro, Hanne – centerchef ved Teknologisk InstitutSkaksen, Jan Rose – professor ved CopenhagenBusiness School og vismandSkovgaard-Petersen, Jakob – direktørfor Det dansk-egyptiske Dialoginstitut i Kairo, EgyptenPontoppidan, Knud – direktør i A.P. Møller – Mærsk A/SPotočnik, Janez – forskningskommissær, Europa-KommissionenRasmussen, Jens – professorpå Danmarks Pædagogiske UniversitetRasmussen, Mikkel B. – Partner, ReD AssociatesSøndergaard, Jørgen – direktørfor SocialforskningsinstituttetThune, Christian – direktørfor Danmarks EvalueringsinstitutWigzell, Hans – professorved Karolinska Institutet, Sverige161


Inviterede organisationer3F Fagligt Fælles ForbundDanske Studerendes Fællesråd, DSFForeningen af Skoleledere ved de tekniske skolerAkademiet for de Tekniske VidenskaberAmtsrådsforeningenArbejderbevægelsens ErhvervsrådBUPL, Forbundet for pædagoger og klubfolkBørne- og KulturchefforeningenConnect DenmarkCVU-RektorkollegietDanish Venture Capital and Private EquityAssociationDanmarks GrundforskningsfondDanmarks LærerforeningDanmarks SkolelederforeningDansk ByggeriDansk ErhvervsFremmeDansk Iværksætter ForeningDansk Teknisk LærerforbundDanske Gymnasieelevers SammenslutningDanske Produktionshøjskolers LærerforeningDanske SkoleeleverDet Kongelige Videnskabernes SelskabDet midlertidige regionale vækstforafor BornholmDet midlertidige regionale vækstforumi NordjyllandDet Strategiske ForskningsrådErhvervsakademirådetErhvervsforskerklubbenErhvervsskolernes Elev-OrganisationFinansrådetForeningen af forstandere og direktører vedAMU-centreneForeningen af Universitets- og HandelshøjskolestuderendeForeningen til Unge Handelsmænds UddannelseForsikring og PensionForskerparkforeningenForstanderkredsen for produktionsskoler/produktionshøjskolerGodkendt Teknologisk Service (GTS)Gymnasieskolernes LærerforeningGymnasieskolernes RektorforeningHandelsskolernes Forstander- ogInspektørforeningHandelsskolernes LærerforeningIngeniørforeningen i DanmarkIT-BrancheforeningenITEK162


KLRådet for Teknologi og InnovationKonkurrencerådetKoordinationsudvalget for ForskningLandssammenslutningen af HandelsskoleeleverLederforeningen i Danmarks LærerforeningLederneLægemiddelindustriforeningenSammenslutningen af ledere ved skolerne for degrundlæggende social- og sundhedsuddannelserSektorforskningens DirektørkollegiumSkole og SamfundTekniq Installatørernes OrganisationUdliciteringsrådetLærerseminariernes RektorforsamlingLærerstuderendes LandskredsNoviRektorkollegietRådet for Erhvervsrettet Voksen- ogEfteruddannelseRådet for Kortuddannedes Fortsatte UddannelseRådet for Mellemlange VideregåendeUddannelser163


Øvrige inviteredeAhnfeldt-Mollerup, Merete – ph.d. lektor,Kunstakademiets ArkitektskoleBesenbacher, Flemming – professorved Aarhus Universitet og centerdirektør for iNanoBigum, Jens – formandfor Aarhus Universitets BestyrelseBoyter, Kim – adm. direktør for Pressalit Group A/SChristensen, Katherine Richardson – professor ogprorektor ved Aarhus UniversitetDalum, Susan – prorektor ved CVU – Vitus BeringDrotner, Kirsten – professor, dr.phil.,Syddansk UniversitetFallesen, Leif Bech – ansvarshavende chefredaktørfor BørsenFiorini, Michael – direktør, formand for VækstfondenFranke, Tony – direktør for Dansk ITGoldsmith, Lars – adm. direktørfor Foreningen af Rådgivende IngeniørerGregersen, Bo – studiechefpå Handelshøjskolen i ÅrhusGreve, Torben – professor, præsidentfor Akademiet for de Tekniske VidenskaberGrünbaum, Ole – kommentatorHesseldahl, Morten – adm. direktørfor De danske Bonnier Forlag A/S.Hofman-Bang, Thomas – adm. direktørfor NKT Holding A/SHolm, Jacob – adm. direktør for Fritz Hansen A/S,Iversen, Kenneth – adm. direktør, UnimercoJensen, Hans Siggaard – forskningsdirektørved Learning Lab DenmarkJensen, Peter Buhl – direktør for TopoTargetKnudsen, Jette Steen – direktør,The Copenhagen CentreKraglund, Jakob – adm. direktør for AccentureLassen, Bent Claudi – formand for Danske SlagterierLauth, Martin – adm. direktørfor Foreningen til Unge Handelsmænds Uddannelse(FUHU)Lund, Henrik Hautop – professor ph.d.ved Mærsk McKinney Møller Instituttet for Produktionsteknologi,Syddansk UniversitetMadsen, Ole Lehrmann – direktørved Alexandra InstituttetMartinussen, Kent – direktørfor Dansk ArkitekturcenterMejer, Preben – direktør for Innovation LabMikkelgaard-Jensen, Lars – adm. direktørog formand for Rådet for Teknologi og InnovationMunthe, Naja – direktør for MuntheplusSimonsenNesgaard, Poul – rektor for Den Danske FilmskoleNielsen, Carl Christian – koncerndirektørfor Nielsen & Nielsen Holding A/SOlsen, Jørn – professor ved Aarhus Universitetog Chairman ved Epidemiologisk afdeling, UCLAOlsen, Lars – journalist, Ugebrevet A4Pedersen, Jannick B. – formand og adm. direktørfor Danmarks ErhvervsforskningsakademiPittelkow, Ralf – kommentator og forfatter164


Poulsen, Ove – rektor for Ingeniørhøjskolen i Aarhus.Rasmussen, Poul Ernst – adm. direktør for NOVI A/SSchmidt, Erik Meineche – dekanved Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus UniversitetSinkjær, Thomas – professor, dr. med. et lic. techn.,Aalborg UniversitetStubkjær, Kristian – forskningsdekanved Danmarks Tekniske UniversitetThomsen, Britta – konsulent, KvinderådetTogsverd, Tom – branchedirektørfor ITEK – Dansk IndustriTranæs, Torben – forskningschef,Rockwool Fondens ForskningsenhedWever, Ulla Margrethe – professor, dr. med., dekanved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet,Københavns UniversitetWier, Mette – direktør,Amternes og kommunernes forskningsinstitut (AKF)Øhrgaard, Per – professor, dr. phil.,Copenhagen Business School165


w w w. g l o b a l i s e r i n g . d k

More magazines by this user
Similar magazines