Sikkerhed og nemme løsninger - KTC

ktc.dk

Sikkerhed og nemme løsninger - KTC

Teknik & Miljø / Maj 2011Tema: DigitaliseringSikkerhed ognemme løsningerAalborg Kommune er langt fremme med implementeringen af GIS i sagsbehandlingenAf | Irene BrandtGuldkalven i det ålborgensiske arbejde medimplementering af GIS i sagsbehandlingeni kommunens forvaltninger hedder: denfælles database. Det er hér, alle geografisketemaer, regnearkstabellerne og datalisternelagres og konverteres til oplysninger, somkan vises på kort til glæde og gavn for kommunensmedarbejdere og borgere.Databasen er forudsætningen for, at derkun findes én valid version af geodatasystemet,så alle medarbejdere arbejder med desamme data, og at data kun skal opdateresét sted.”Vores strategi er, at der kun findes énvirkelighed - nemlig den, der er beskreveti geodatasystemet, og den strategi har vifastholdt,” fortæller Bruno Alexander Højrizi,der er leder af Aalborg Kommunes ForsyningsvirksomhedersOmkostningscenterGIS, OCG.GIS-databasen er med tiden blevetknyttet op til en lang række fagsystemer,som trækker på de georelaterede data idatabasen.Lidt usædvanligt i forhold til andre kommuner,startede brugen af geodata i TeknikogMiljøforvaltningen og i Forsyningsvirksomhedernesom et fælles netværksbaseretsamarbejde.. og allerede i slutningen af80erne anskaffede forvaltningen og forsyningsvirksomhederneet CAD-system til formålet.Op gennem 90erne blev CAD til GIS,og udviklingen derfra har ført til mere ogmere avancerede løsninger, som i dag ikkekun bruges i de tekniske områder, Teknik- ogMiljøforvaltningen og Forsyningsvirksomhederne,men i hele kommunen.Hurtigere sagsbehandlingArbejdet med forankringen af databasenforegår i et samarbejde mellem tre kommunaleorganisationer. BorgmesterafdelingensIT Center er garanten for, at kommunensstærke sikkerhedskrav er opfyldt, hvilket harvist sig at være en stor udfordring, når manarbejder med borgerrettede GIS-løsninger,hvor data til og fra borgerne hele tiden skalind og ud gennem kommunens firewall.Den anden aktør er Kort & IT-afdelingeni Teknik og Miljøforvaltningen, som haransvaret for vedligeholdelsen af grundkortene.Det er også Kort & IT-afdelingen, derbistår de øvrige forvaltninger i kommunernemed at bruge de geodatabaserede data iforvaltningernes arbejde. Endelig er OCGansvarlig for de tekniske løsninger.”Fordelen ved den fælles database er,at alle har samme grundlag at arbejde ud fra;men udfordringen er at sikre, at de data, allehar adgang til, vedligeholdes og er korrekte. Vihar helt klare retningslinjer for, hvem der vedligeholderhvilke data, så vi hele tiden kan leveop til målet: hurtigere og mere sikker sagsbehandling,”siger Bruno Alexander Højrizi.Omkostningscenter GIS, OCG, i Aalborg Kommune, hører til under kommunens forsyningsvirksomheder.her ser du alle de medarbejdere fra OCG og Kort & IT Afdelingen, som er med i artiklen.Fra venstre: Bruno Alexander Højrizi, Line Beierholm Jeppesen, Anders Rieck Sørensen,Kenneth Holm Andersen og Anders Lintner. Siddende: David Ricard ClementSkyggenOCG og Kort & IT arbejder i krydsfeltetmellem, at kommunens ledelse på den eneside har besluttet, at brugen af selvbetjeningsløsningerfor borgerne via kommunenshjemmeside skal udbygges - og på16


Teknik & Miljø / Maj 2011Tema: Digitaliseringden anden side at beskytte kommunensdatanetværk mod uønsket indtrængen udefra.Derfor er det også lidt af en tilsnigelseat sige, at der kun findes én database medkommunens geodata. Der findes faktiskto, som er næsten identiske. Den ene ertilgængelig for borgerne og lagrer de data,borgerne indsender til databasen via kommunenshjemmeside. Det kan for eksempelvære ansøgninger om etablering af jordvarmeanlæg,indberetninger om invasive arteretc. De to databaser synkroniseres medfem minutters mellemrum. Konstellationensikrer, at eventuelle hacker- og virus-angrebaldrig når længere end til skyggedatabasen.2000 lagEn anden udfordring handler om at kommunensgeodata skal være digitaliserede,brugbare og vedligeholdte.”Vi har ca. 2000 GIS-lag, som kan til- ellerfravælges i de forskellige løsninger, derer baseret på GIS-data. For at sikre at disselag altid er opdaterede, er der udpeget enansvarlig medarbejder for hvert eneste lag idatabasen,” fortæller David Ricard Clement,der er projektingeniør i OCG.Generelt har hver afdeling få lag, de eransvarlige for, men der er også et par afdelinger,der har ansvaret for mange lag.”Det er vigtigt, at afdelingerne følerejerskab for lagene. GIS er en abstraktverden, hvori lange lister omsættes til kort;men når skoleafdelingen selv leverer datatil databasen, får de også ejerskab og bliverfortrolige med at bruge data fra GIS,” sigerDavid Ricard Clement.Hurtige løsningerNår en forvaltning kontakter OCG eller Kort& IT, fordi de har et ønske til en GIS baseretservice, går udviklingen i gang efter et nøjeplanlagt forløb.”Vi starter med at koble fagpersonen fraforvaltningen sammen med en GIS-medarbejderfra Kort & IT. I fællesskab finder de udaf, hvilke funktioner og behov for informationerservicen kræver, og hvad der skal læggesud til borgerne,” fortæller ingeniør AndersRieck Sørensen fra OCG. Han fortsætter:”Når en forvaltning har beskrevet enselvbetjeningsløsning, kan vi lave en intelligentGIS-løsning, som sikrer, at borgerneikke sender en ansøgning om noget, somalligevel ikke kan lade sig gøre.”Umiddelbart lyder det tids- og ressourcekrævendeat etablere web-services forforvaltningerne; men takket være udviklingenaf fleksible skabeloner kan en servicevære klar til brug allerede tre-fire uger efter,at ønsket blev formuleret.Geograf Line Beierholm Jeppesen fraKort & IT-afdelingen i Teknisk Forvaltning iÅlborg, er én af de GIS-konsulenter, som isamarbejde med sagsbehandlerne finderud af, hvordan en borgerrettet service skaldesignes.”Det er vigtigt at have et godt samarbejdemed sagsbehandlerne. De kendersagsgangen, data og lovgivningen, og såhar de rigtig gode idéer til, hvordan mankan designe linjen. De forventer, at vi derefterkan designe en løsning, der ser godt ud,virker og er hurtigt, for selv har de jo 1000andre ting, de skal beskæftige sig med,”siger Line Beierholm Jeppesen. Senest harhun bistået med udviklingen af en digitalansøgning til jordvarme og spildevand, hvorborgeren via kommunens hjemmeside kansende en digital ansøgning til kommunen.”Ud over at den nye service giver borgerenmulighed for at lave en rigtig smartansøgning til forvaltningen, har vi også enforventning om, at sagsgangen, der tidligerehar kunnet strække sig over mange måneder,bliver meget kortere. Samtidig udviklervi egne kompetencer og data, for slet ikkeat snakke om den økonomiske gevinst, nårsagsbehandlerne ikke skal bruge så megettid på den enkelte ansøgning.” siger LineBeierholm Jeppesen. Hun tilføjer:”Ofte bliver sagsbehandlerne megetoverraskede over, hvor mange data vi haradgang til, og hvordan de kan bruges; menfaktisk er det en hyldevare, som oven i købeter baseret på data, vi har haft adgang til i>Deltagerpriser (excl. moms):DAKOFA-medlemmer 2.500,-Ikke-medlemmer 4.050,-Tilmelding kan løbende foretagespå www.dakofa.dkkonferenceProducentansvaret - hvordan går det?Mandag den 20. juni 2011 kl. 09.00-16.00 i Ingeniørhuset, KøbenhavnIndsamling af elektronikskrot skal hæves fra de knap 60% af den markedsførte mængde til 65% inden2020, og batterierne fra de nu knap 40% til 45% i 2016. Kan producentansvaret løfte opgaven? Oghvordan? Bedre, billigere og minde bureaukratisk?Konferencen præsenterer det kommende elektronikskrotdirektiv og diskuterer de hidtidige erfaringermed producentansvaret. Hvilke problemer møder producenter, kommuner og behandlere?Hvordan kan vi blive bedre til at hæve både indsamlingsmængden og kvaliteten på vejen mod et ressourceeffektivtEuropa?UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22– eller på www.dakofa.dk, hvor tilmelding også er mulig17


Teknik & Miljø / Maj 2011Tema: Digitalisering>årevis; men som først er blevet brugbare i taktmed, at vi kobler disse data med geodata.”BalanceDen stærkeste side i entreprisemodellen,som ligger til grund for arbejdet med geodatai Aalborg Kommune, er den store transparensi kommunens geodata, som giver kommunensborgere og politikere mulighedernefor at realisere drømmen. Skabelonerne, dersikrer at web-baserede borgerservices hurtigtog effektivt kan etableres, er den andenstore force; men udfordringen for Kort & ITog OCG er at finde balancen mellem kapacitetog idéer, som helst skal følges ad.Lederen af Kort- og IT-afdelingen, AndersLintner, giver sit bud på, hvad der skal til:”Hvis man på den ene side beslutter,at kommunen skal bruge digitale løsninger,hvor dette er muligt, så er man altså ogsånødt til at investere i digitale løsninger.Nogle af de ressourcer, der frigøres, nårsagsbehandlingen optimeres, bør derforreinvesteres i IT-afdelingerne,” siger AndersLintner. Han tilføjer:”I takt med at de andre forvaltningeri Aalborg Kommune får øjnene op for demuligheder, der er i digitale serviceydelser,skal de også begynde at betale for voresbistand. Hidtil har de fået hjælpen gratis forat få udviklingen sat i gang.”De fælles løsningerSammenlignet med andre kommuner erAalborg kommet langt, meget langt, hvilketer årsag til en række dilemmaer, som kommunenskal tage stilling til i takt med, atder etableres tværkommunale samarbejderom digitale løsninger - som for eksempelUmbrella og Fælleskommunalt Geodatasamarbejde,FKG.”Den konstruktion, som ligger til grundfor samarbejder som for eksempel Umbrella,har ikke været attraktivt for AalborgKommune. Vi er den 3. største kommunemålt på indbyggertal og skulle derfor betaleen uforholdsmæssig høj pris for at haveadgang til Umbrella-løsningerne; men vi harså få af de sager, der indgår i Umbrella, atdet aldrig ville kunne tjene sig ind,” sigerAnders Lintner. Aalborg Kommune er dogmed i Umbrella.”Det er vi, fordi vi dels fik forhandletprisen ned, og fordi det ikke kan nytte noget,at vi i kommunerne udvikler 98 forskelligeløsninger,” siger Anders Lintner. Han er doglangt fra tilfreds med Umbrella-modellen, derer baseret på en hostet løsning, som, hanforventer, vil give mange problemer i Aalborg.”Det giver os store tekniske problemerat trække på data fra hostede løsninger, somligger uden for kommunens firewall. Vi risikererat stå med en løsning, som giver borgerenadgang til at sende en digital ansøgningtil kommunen; men som ikke giver sagsbehandlernemulighed for at sagsbehandleansøgningen i én arbejdsgang, fordi der ikkeer forbindelse til kommunens dokumentsystemer,hvilket betyder, at borgeren lige sågodt kan sende sin ansøgning til kommunenvia en e-mail,” siger Anders Lintner.Summen af en række valgKort & It og OCG har i forbindelse med etableringensaf databasen med kommunens geodatamåttet træffe en række valg, som delshar afsæt i, hvad der er teknisk muligt - herog nu og ikke mindst i fremtiden. Dels skalmatche kommunens skrappe sikkerhedskravomkring brugen af digitale data.Projektingeniør Niels Vemmelund fraOCG forklarer kompleksiteten omkring valgetaf, hvor borgerservices skal driftafvikles:”Man kan for eksempel vælge en webhostetløsning som Google eller Amazon.En anden mulighed er at placere databasencentralt, som vi har valgt her i Ålborg, og endeligkan man have en ekstern drift, som foreksempel Umbrella, der er en løsning, der erhostet via en Kombit-aftale,” siger Niels Vemmelund.Han fortsætter:”Vores erfaring er, at dediceredeløsninger, hvor hardware og software er isamspil, er et godt udgangspunkt for en højsikkerhed. Resultaterne her i Ålborg viser,at den centrale drift med fokus på ejerskabog data sammen med erkendelsen af, at vialle arbejder på et fælles projekt, er et rigtiggodt udgangspunkt for at arbejde med GIS ide kommunale forvaltninger.”Det er sikkerhedskravene, der sættergrænserne for ekspansionen af systemet tilflere forvaltningsområder, konstaterer NielsVemmelund, og det er et faktum, man ikkekommer uden om:”Vi arbejder ud fra kravet om sikkerhedog nemme løsninger baseret på ét fællesdatagrundlag for borgerne og for sagsbehandlerne,”siger Niels Vemmelund.Tilsvarende står teknikerne i OCG ogkommunens IT Center også over for enandre udfordringer, for i takt med at dedigitale muligheder udvikles og spredersig fra at omfatte computere til også atomfatte tablets og smartphones, skal denye dynamiske løsninger hele tiden matchekommunens krav om sikker drift.”Endelig skal vi sikre, at sagsgangeneer nedskrevet, så de er lette at implementere.Vi skal også sikre, at sagsbehandlerneog projektudviklerne taler samme sprog -for slet ikke at snakke om IT-teknikkerne,”siger Niels Vemmelund.Borgernes valgDe nye digitale løsninger skal løbendetilpasses fremtidens medier, ligesom detheller ikke er lige meget, hvilken browserborgeren har valgt at bruge.”Uanset om borgeren benytter AalborgKommunes hjemmeside til en-vejs eller tovejskommunikation,skal vi sikre, at sidernevises på en måde, der er tilpasset borgerensmedie og borgerens browser. Det betyder, atvi til hver service skal stille platformsspecifikkeapplikationer til rådighed, så alle borgere, fåren god oplevelse, når de bruger vores hjemmeside,”siger ingeniørstuderende KennethHolm Andersen, der er i praktik hos OCG.Samtidig skal OCG og Kort & IT heletiden tilpasse de digitale services i takt medat nye muligheder inden for webbaseret itog hardware udvikles.”Der er altså en meget god grund til,at Aalborg Kommune har valgt at udvikleit-baserede borgerservices på baggrund afskabeloner og med afsæt i intuitivt genkendeligedesigns fra for eksempel Google, nårnye services udvikles. For de skal sandsynligvisløbende ændres i takt med udviklingen,og andre skal slet ikke bruges i ret langtid,” siger Kenneth Holm Andersen.Bruno Alexander Højrizi får det sidste ord:”Man kunne selvfølgelig vælge kun atudvikle til Windows Explorer, der er denmest udbredte browser. Det ville værerationelt; men det er borgerne, der bestemmer,og de vælger somme tider en andenbrowser. Så vi kan på ingen måde tillade ossom kommune at favoriserer en producentpå bekostning af de andre.”18

More magazines by this user
Similar magazines