MIDTJYLLAND Bondeskovgaard Juletræsmarkedet Langesømessen

skovdyrkerne.dk
  • No tags were found...

MIDTJYLLAND Bondeskovgaard Juletræsmarkedet Langesømessen

Ny skovrider i MidtjyllandRasmus C. Fejer NielsenSkovdyrkerforeningen Midtjylland har ansat Rasmus C.Fejer Nielsen som ny skovrider.Rasmus C. Fejer Nielsen tiltræder pr. 1. oktober 2012og efterfølger René Nielsen, der fortsætter i foreningensom skovfoged med særlig ansvar for rådgivning, køb ogsalg af juletræer.Rasmus C. Fejer Nielsen - nyskovrider i SkovdyrkerforeningenMidtjylland pr. 1.oktober 2012. Foto:Rasmus er uddannet iskovbrug og økonomi vedKgl. Veterinær og Landbohøjskole,og han kommerfra en stilling som forstfuldmægtigi SkovdyrkerforeningenVestjylland.Endvidere har Rasmusarbejdet med skov- ogvildtforvaltningsprojekteri bl.a. Tanzania og Mozambique.Foruden solide fagligekompetencer og erfaringer,har Rasmus stor erfaringmed projektgennemførelse, markedsføring, økonomiog drift, samt arbejdet i en medlemsejet organisationsom Skovdyrkerne.Ny skovfoged i MidtjyllandNiels Dalby NielsenSkovdyrkerforeningen Midtjylland har ligeledes pr. 1.juli 2012 ansat en ny skovfoged; Niels Dalby Nielsen.Niels er 36 år, og bor privat i Holstebro sammen medBerit og deres to fælles børn.Niels er uddannet SkovogNaturtekniker, og harværet ansat som skovfogedved Heden, hvor hanhar arbejdet med opkøbog handel med juletræerog pyntegrønt samt entrepriserog rådgivning.Niels udtaler selv: ”Fagligter det juletræerne somhar min store interesse,hvilket passer perfekther i mit nye job ved foreningen.Jeg har en megetPr. 1. juli 2012 har foreningenansat ny skovfoged:Niels Dalby Nielsen. Foto:praktisk tilgang til faget, og jeg glæder mig meget til atkomme i gang, og ser meget frem til at møde medlemmer,kunder og kolleger”.Skovdyrkerforeningen Midtjylland byder Niels velkommenog ser frem til et godt samarbejde. Vi håberalle vil tage godt imod ham.Vi ser meget frem til samarbejdet med Rasmus, der sammenmed foreningens øvrige medarbejdere vil komme tilat stå i spidsen for foreningens fortsatte udvikling.Plantning af poppel til energiformålHar du marker der er små og tidskrævende? Så kan plantning af poppel til energiformål være løsningen.Du beholder enkelbetalingen, får tilskud til etableringen og du slipper for at køre på arealet i 7-9 år. Er du interessereti at høre mere om fordelene ved poppelplantning, så kontakt skovfoged Rasmus Botoft Johansen på tlf.: 30 9151 04 eller send en mail til rbj@skovdyrkerne.dk2 Skovdyrkeren 14 — 2012


Bondeskovgaard ved Osted- et aktivt, økonomisk skovbrugmed store naturværdierPå en eng op til skoven står en eg med en omkreds på 675 cm (diameter ca. 215 cm). Den skønnes at være op mod 300 år gammel.Øvrige tilsvarende ege på egnen blev hugget til brænde under 2. verdenskrig, men Bondeskovgaards eg fik lov at stå, da man havdebrænde nok i skoven.Skovdyrkeren 14 — 2012 3


Lige uden for den midtsjællandske by Osted ligger en skov på 40 hektar. Her suppleres etaktivt, økonomisk skovbrug med savværksvirksomhed, entreprenørvirksomhed inden forskov og landskab, og en forretning med designede kvalitetsting i træ.Af Per Hilbert, inkl. fotos (phi@skovdyrkerne.dk)Bondeskovgaard Skov er et godt eksempel på skovensom et økonomisk aktiv – forudsat at man som ejer sermulighederne og forstår at udnytte dem. En vigtig forudsætninger, at man kerer sig om, hvad der sker overalti skoven, og reagerer på det. Altså driver et aktivt, intensivtskovbrug – i modsætning til den ekstensivering,som de senere år er foregået mange steder, især i de storeskove (inkl. statens skove). Det ekstensive skovbrug kansynes billigere her og nu, men på lang sigt er en af konsekvenserne,at skoven kommer til at mangle værdier.Bondeskovgaard Skov er, med sin meget store fuglebestandog sin varierede flora, samtidig et bevis på, at etproduktivt skovbrug ikke behøver at stå i modsætningtil store naturværdier og en høj biodiversitet.Tredje generation på BondeskovgaardPalle Nielsen overtog skoven efter sin far for 14 år siden.Bedstefaderen købte skoven fri fra det sjællandske godsVibygård, for næsten 100 år siden. Også de to forrigegenerationer har haft skoven som en vigtig indtægtskilde.Bedstefaderen grundlagde Osted savværk, hvor manskar eget træ, men naturligvis også træ indkøbt udefra.Desuden har der i mange år været en stor produktion afjuletræer og pyntegrønt. De fleste af juletræerne blevsolgt i skoven, blandt andet via julemarkeder, som manhar holdt i årtier før det blev moderne andre steder. Enstor del af grøntet har man solgt til lokale kirkegårde.Dengang som nu har et princip været, så vidt muligt,at sælge skovens produkter direkte til slutforbrugeren.En varieret skovopbygningSkoven er opbygget af en lang række små bevoksninger,hver for sig tilpasset jordbunden det enkelte sted. Udover pyntegrøntarterne findes de fleste af de øvrige nåletræarter,såsom douglas, grandis, sitka og rødgran. Retusædvanligt er der flere bevoksninger af cypres og thuja.Disse har været plantet med henblik på både klippegrøntog tømmerproduktion. Især cypressen selvsår sig godt.Skovens nuværende ejer, Palle Nielsen, ved en af de gamle ege.Selvsået cypres under skovfyr. Bøgebevoksning i baggrunden.4 Skovdyrkeren 14 — 2012


Gammel douglas omgivet af selvsået løv.Der står også en del løvtræ, dels som enkelttræer af gamleege, dels som unge bevoksninger af bøg og eg. Som udgangspunkter der tale om monokulturer, men med denfrodige selvsåning af både løv og nål udviskes bevoksningsgrænsernelangsomt, og man får et præg af blandingsskov.Det tager man positivt imod – bl.a. fordi manmener at have konstateret, at douglasgraner (og måskeandre nåletræer) står bedre fast, når de omgives af løvtræ.Skovens hoveddræn. En landbrugskonsulent blev spurgt til rådsom dimensioneringen. Han anbefalede 20 cm rør i overkørselerne.Palle Nielsen valgte i stedet 30 cm rør. Det har betydettotalt fravær af problemer med tilstopning. Det er sådan, denaktive og kloge skovejer bruger sine faglige konsulenter – hanspørger sig for, og så træffer han sin egen beslutning.Vandet og skovdriftenSkovdriften er imidlertid ikke mere naturlig, end atman har valgt at styre grundvandstanden. I hele skovener fra gammel tid etableret et grøftesystem i ca. enmeters dybde. Det er også en af forudsætningerne forden varierede og stabile skov. Grøfterne betyder nemlig,at alle træarterne har mulighed for at etablere etgodt og dybt rodsystem.Afvandingen betyder også, at maskiner kan køre det mesteaf året i skoven. Af princip kører man ikke i skovenmed tunge maskiner, når bunden er blød. Palle Nielsen ermeget kritisk overfor den skovdrift, der ikke tager sådannehensyn, men efterlader dybe kørespor – et fænomen,der kan ses i mange såkaldt naturnært drevne skove.Et afsætningsorienteret skovbrugPasning og hugst sker med udgangspunkt i, hvad derkan sælges. Det, at man selv har en færdigvare-produktion,giver naturligvis nogle muligheder. F.eks. får pænebirke lov at udvikle sig i nåletræsbevoksningerne medtanke på, at de måske en dag kan blive til skærebrætter.Et sted er rødgranerne holdt på meget stor afstand medhenblik på produktion af torve-juletræer. Et andet stedstår de opknebne med henblik på flagstangsproduktion.Palle Nielsen mener, at mange mindre skove burde se potentialernei en differentieret produktion. Der er genereltfor meget kortsigtet økonomi-tænkning, hvor mulighedernebliver overset. (Her må vi indskyde, at det også eren af konsulenternes vigtige opgaver at se mulighedernei skovene, hvor skovejeren ikke selv har set dem).Folk og maskinerEn af de forudsætninger, der gør, at man kan drive enøkonomisk virksomhed med udgangspunkt i skoven, er,at man råder over et par rigtig gode skovarbejdere (én harnetop holdt 50 års jubilæum som skovarbejder), samt enganske stor maskinpark. Maskinparken omfatter blandtandet en udkørervogn, en flishugger, en traktor med 25 mlift, en rodfræser og en del specialudviklet grej. Alle maskinerhar en ret lav udnyttelsesgrad, men de muliggør, atman kan tage mange varierede eksterne entrepriser ind.Skovdyrkeren 14 — 2012 5


Samtidig gør arbejdet i egnens andre skove, at man ved,hvor der kan findes træ af ønsket art og dimension, nårdette efterspørges på savværket. Entreprisen drives undernavnet Bondeskovgaard Natur- og Landskabspleje.Man er (naturligvis) medlem af Skovdyrkerforeningen.Skovfoged Per Bundgaard fra Skovdyrkerforeningen Østfungerer som sparringspartner, bl.a. ved den årlige skovgennemgang,hvor tyndinger og kulturanlæg diskuteres.Saværk og designPalle Nielsen har det vist som mange skovfolk før ham,som er begyndt at skære træ op. Man bliver engagereti træet som råstof og dets mange anvendelsesmuligheder.Det er blevet til en række produkter, som sælges frasavværket. Dyrehavehegn af thuja, borde og bænke afdouglas/eg, legeredskaber og legehuse af lærk/douglas,støjhegn af thuja med en kerne af stenuld, landskabsogmarkeringspæle af eg, mindre træbroer af douglas/eg/cypres – med mere. Alt i høj kvalitet.Kreativiteten har ført til udvikling af en maskine, der kanøksehugge træ (’bilehugge’). Den blev bl.a. brugt ved leveringaf træ til renovering af skanserne ved Dybbøl, ogmed den kan man levere ’håndhugget’ træ til mange anvendelser.Bilehugningen giver en spændende overflade,som eksakt efterligner tidligere tiders håndhuggede træ,hvorved identiteten i gamle bygninger bevares. Skovdyrkerenkan dog ikke bringe et billede af maskinen, da derer søgt, men endnu ikke udtaget patent på denne.Historiefortælling– den lille producents mulighedHvis man skal konkurrere med billige, masseproduceredeprodukter, skal der fortælles en historie. Det er denlille producents mulighed for at profilere sig i den storestrøm af varer, der tilbydes forbrugerne.Et markant udslag af produktudvikling på Bondeskovgaarder en serie af bænke fremstillet af ’historisk træ’.Sammen med kunstneren og designeren Monica Ritterbandhar Palle Nielsen udviklet en serie af bænke, hvortræet bl.a. er gamle bolværkspæle fra Holmen i København,som man har overtaget og opskåret på savværket.Bolværkspælene af pommersk fyr sad i et kajanlæg, somblev etableret af Christian den 7. i 1700-tallet.Monica Ritterband på en af de bænke, som er udformet i ’historisktræ’. Foto: Andreas HermansenI lokalsamfundet er der også en historie at fortælle. »Skovehar et potentiale for at samle folk«, siger Palle Nielsen -»og de er ofte vigtige i det lokale samfund«. I Bondeskovgaardfindes en gammel festplads, og man har indtil nuværet den faste leverandør af bl.a. juletræer til det lokalesamfund. Man var skjulested for våben nedkastet under2. verdenskrig. Og man var leveringsdygtig, da der skullebruges 17 ton grankviste til at dække vejen fra Roskildestation til domkirken ved Dronning Indrids begravelse.Trods sin relativt beskedne størrelse driver Bondeskovgaardet mangesidigt og produktivt skovbrug til glædefor alle – den komplette modsætning til det nye modebegreb’urørt skov’.Bilehugget stolpe i eg. Foto: Andreas HermansenDu kan læse mere på www.bondeskovgaard.dk6 Skovdyrkeren 14 — 2012


Juletræsmarkedet 2012Med en formidabel sæson 2011 i bagagen, ser vi nu frem mod sæson 2012. Inden salgetaf juletræer for alvor går i gang, giver vi her vores bedømmelse af juletræsmarkedet ogudsigterne for 2012.Af Frands Fraas Nielsen, inkl. foto (ffn@skovdyrkerne.dk)Sæson 2011 og Skovdyrkernes anbefalingerVores medlemmer havde en formidabel sæson i 2011med prisstigninger på 5-10% – det gik især godt for godetræer over 1,75 m.I Skovdyrkernes tidlige evaluering af sæson 2011 så altforholdsvist lyst ud, og meldingen var, at der var udsolgtaf træer i Danmark. Det har siden vist sig, at være korrektfor Skovdyrkerne, mens andre danske eksportørerog producenter imidlertid havde fejldisponeret, og stodtilbage med træer klar til levering – ikke store mængder,men nok til at give et fingerpeg om fremtiden. Vi hardesuden fået flere meldinger om, at også vores udenlandskekunder havde træer liggende efter jul.I løbet af foråret har Skovdyrkernes eksportselskab,Green Product A/S, anbefalet vores medlemmer at gåefter at producere gode og store træer over 1,75 m –gerne certificerede.Ud fra vores kendskab til tilplantningerne er der forventningom, at der kommer flere træer på markedet i de kommendeår. Kunsten bliver derfor at udvide markedet mednye kunder og derved tilpasse det til det øgede udbud –samtidig med at vi undgår, at priserne kommer i frit fald.Det tror vi kan lade sig gøre!Skovfogederne arbejder i øjeblikket på højtryk for at få produktionog afsætning til at matche.En kold vinter med knopskader til følgeVinteren 2012 har været forholdsvis kold, og særligt i dettidlige forår var klimaet ugunstigt for nordmannsgran (ja,det gælder alle planter). Der var nætter med frost og efterfølgendedage med høje temperaturer og stærk sol –et vejrskifte, som giver planterne hårde betingelser.Over hele Europa ses da også knopskader, der resultereri at topknoppen og/eller flere sideknopper ikke springerud – med det resultat, at træerne bliver usælgelige ellerstærkt deklasserede.Skovdyrkeren 14 — 2012 7


Nu er der jo heldigvis modtræk mod den slags skaderog medlemmerne har været flittige med reparationsklipningog opbinding af toppe. Det er noget, vi er rigtiggode til i Danmark – og også meget bedre end i udlandet.I meget store dele af Europa har der været omfattendeforårsfrost i sidste halvdel af maj – altså efter at træerneer sprunget ud – det har heldigvis ikke været så slemt iDanmark, men helt fri er vi ikke gået.Hos os tjener vi kun vores medlemmers interesser oghar ikke egenproduktion som førsteprioritet.Skovdyrkerne lægger derfor vægt på et langvarigt samarbejdemed vores medlemmer. Det betyder også, at demedlemmer, der loyalt har handlet med os, vil bevare enfortsat fortrinsstilling – også ved øget fremtidigt udbud.Juletræsmarkederne 2012Vi er egentlig ganske tilfreds med situationen, her ligeinden handlen rigtig kommer i gang. Det lader til at voreskonkurrentproducenter i Centraleuropa (vores størstemarkeder) får beskåret deres egen produktion. Detgiver plads til vores træer.Vores fornemmelse er, at det annoncerede prisfald ladervente på sig – til gengæld er der heller ikke udsigt tilprisstigninger.Leverandørerne og SkovdyrkerneI flere år har det været ”sælges marked” og vores medlemmerhar haft kronede dage. Det har faktisk aldrigværet så godt at være juletræsproducent, som det er nu– og det er rigtig godt for hele branchen.På grund af de mange tilplantninger har vi længe vidst,at der fremover vil komme flere træer på markedet.Skovdyrkerne har derfor forberedt sig til fremtidenigennem et tæt samarbejde med vores medlemmer ogGreen Product A/S. Vi har opbygget et godt salg for rigtigmange af vores medlemmer, som gennem årene harfulgt os i ”tykt og tyndt”. Det giver fordele for beggeparter på den lange bane.Her og nuSkovfogederne arbejder på højtryk for at få produktionog afsætning til at matche – derfor er det ikkesikkert, at der er sat mærker på dine træer eller atder er truffet aftale med en køber – men det er voresforventning, at vi på sædvanlig vis kan sælge voresmedlemmers træer.For at det kan lykkes, er det vigtigt, at du giver etklart signal om, hvad vi skal sælge for dig. Jo længeredu venter, jo vanskeligere kan det blive.Tilmeld dig Skovdyrkernes nyhedsbrev påwww.skovdyrkerne.dk8 Skovdyrkeren 14 — 2012


Alle dygtige juletræsdyrkerehar en fremtid i Danmark– store som småFoto: Rasmus Fejer NielsenPå det seneste har forskellige medier gentagne gange fremført, at danske juletræsproducentermed mindre arealer ikke har nogen fremtid i Danmark. Enkelte mener endda, atgrænsen for rationel drift ligger langt over 50 ha. I dette lys er langt de fleste juletræsproducentersmå, idet gennemsnitsstørrelsen f.eks. blandt medlemmerne i Danske Juletræerligger på lidt over 10 ha.Af Svend J. Christensen (sjc@skovdyrkerne.dk)Stordrift har altid været efterstræbt i alle brancher forat opnå skalafordele, og det er naturligvis også rigtigt iproduktionen af juletræer. Men stordrift og skalafordeleneforudsætter en stor efterspørgsel efter en homogenvare i meget store mængder. Og denne forudsætninggælder kun i visse segmenter i markedet for juletræer,f.eks. blandt store detailkæder i store lande som Tyskland,Frankrig m.v. Andre segmenter i markedet efterspørgerkvaliteter og kvantiteter, hvor stordriftsfordeleneer mindre.Skovdyrkeren 14 — 2012 9


Der er fordele at hente for både små og storejuletræsdyrkereSkovdyrkerne har den grundholdning, at intet er forsmåt og intet er for stort til, at vores eksportselskabGreen Product kan håndtere det, til fordel for vores ejereog juletræsproducenter.Som skovbrugets andelsvirksomhed, arbejder vi målrettetpå at sikre fordele i hele værdikæden for såvel demindre som de helt store producenter. Det har vi 100års erfaring med, og det har bragt os til en position somDanmarks samlet set største skovbrugsfaglige organisationog største eksportør af juletræer, pyntegrønt mv.Vi er jo netop skabt i andelstanken for at sikre driftsfordelefor alle ejere – også juletræsdyrkere – både hvadangår leverancer til deres produktion, og afsætning afderes produkter. Alt hvad der kræves er organisering ogfleksibilitet fra alle parter. Og det har både Skovdyrkerneog Green Product gode erfaringer med.10 mio. danske juletræer eksporteres– og flere er på vejVi arbejder derfor aktivt for at positionere danske juletræerpå det store europæiske marked. Markedet omsættermere end 60 mio. juletræer, hvoraf ca. 30 mio. ernordmannsgran. Kun ca. 10 mio. af disse træer kommerfra Danmark og det tal vil vi gerne gøre større, især fordivi ikke har interesser i produktion af nordmannsgrantræeri andre lande. Vi tjener kun de danske juletræsproducentersinteresser.Hvad du ønsker, skal du få…Gennem Green Products arbejde på eksportmarkedetmatcher vi hundredvis af større og mindre kunder medSkovdyrkernes omkring tusind juletræsproducerendemedlemmer.Når vi matcher små eksportkunder, som har ønsker heltned til 500 træer, med de tilsvarende producenter, er vimed til at skabe maksimal værdi på begge sider. Og deter i denne præcise matchning, at også mindre producenterfår et optimalt resultatGennem mange år har vi desuden haft rigtig gode erfaringermed at pulje et stort antal af vores producentersammen til store aftagere på over 100.000 træer – tilglæde for kunderne og producenterne. Igen en værdiskabelseder giver maksimalt udbytte for alle parter.Det har vi foreløbigt gjort med over 1 mio. juletræer ide foregående sæsoner – og vi har beredskabet til atgøre det i endnu større mængder fremover. Det kan vigøre, fordi vi har en stor organisation, hvor vi i spidsbelastningssituationerkan overføre dusinvis af skovfolk tildenne operation.Småt er godt!Vores mange juletræsproducenter kan desuden, ved enmålrettet produktion, lave netop de specielle træer, sommange kunder efterspørger. At ”small is beautiful” eret velkendt faktum også i vores øvrige eksporterhverv,hvor kun meget få danske virksomheder er globale markedsledere,og det derfor også her er nødvendigt at matchesærlige kunder og deres behov.Det skal bemærkes, at det kun er 40 % af juletræerne iEuropa, der aftages af de store kæder – og kun ca. 15 %af det europæiske forbrug kommer fra Danmark.I Skovdyrkerne arbejder vi derfor målrettet på, at øge dendanske andel i Europa og at matche vores producenter medde 60% af kunderne, som ønsker særlige kvalitetsvarer.Så intet er for småt og intet er for stort efter vores mening.Og derfor har både store og små juletræsproducenteren fremtid i Danmark.10 Skovdyrkeren 14 — 2012


Om bærplukningen i desvenske skove - en debatom allemandsrettenI de svenske skove gælder ’allemandsretten’. Den gælder også bærplukning. Og den gældertilsyneladende også kommerciel bærplukning. De svenske skove er derfor for tidenfyldt med østeuropæiske og asiatiske bærplukkere, der plukker til industrien. Skovejerenhar intet at skulle have sagt.Thailandsk kvinde plukker blåbær på akkord i nordsvensk skov. Foto: Erland SegerstedtSkovdyrkeren 14 — 2012 11


Af Per Hilbert (phi@skovdyrkerne.dk)Der er som bekendt kræfter, der vil have en ’allemandsret’indført i Danmark. Altså en ret for publikum til atfærdes overalt, inklusive en ret til bærplukning og indsamlingaf svampe. Men det cirkus, som er foregået i desvenske skove de senere år, er næppe værd at efterligne.Med afsæt i en højesteretsdom har det svenske Naturvårdsverkudsendt en vejledning med en tolkning afallemandsretten, hvor de slår fast, at organiseret friluftsliv,eksempelvis kommerciel bærplukning og naturturisme,er tilladt – også i de private skove. Det gælderså længe virksomheden ikke gør skade på naturen ellerer til direkte gene for skovejeren. Man anbefaler dog, atskovejeren kontaktes i forbindelse med aktiviteten.Asien starter i SverigeDerfor foregår om sommeren en folkevandring af folkfra fattige lande til Sverige, hvor de plukker bær. Detgælder især folk fra Vietnam, Thailand, Bangladesh ogKina. Vi taler om et sted mellem 5-10.000 personer. Debetaler i princippet selv en flybillet, og de rejser hjem,når bærsæsonen er forbi. De plukker på akkord og bærrenekøbes af svenske eller udenlandske opkøbere. Isærblåbær er eftertragtede i de østasiatiske lande.Reglerne er blevet strammet op i forhold til de senesteår. Her var situationen, at en del plukkere faktisk sletikke fik løn for de bær, de afleverede, idet visse opkøbereenten gik konkurs eller forsvandt med pengene.Det var katastrofalt for plukkerne, idet flertallet havdelånt til flybilletten, ofte med sikkerhed i deres boliger ihjemlandet. Situationen gav anledning til en stor folkeligdebat i Sverige, og endte i flere tilfælde med, at densvenske stat udbetalte penge til de bedragne plukkere.De har levet, og lever til dels stadig, under ret kummerligeog uorganiserede forhold, mens de plukker. Sovermåske under regnslag eller i telte, har måske ikke adgangtil vand, får elendig føde m.v. Det virker lidt pinligt i etland, hvor alting ellers er pænt og reguleret. Sommerdageneer lange i Nordsverige, det bliver arbejdsdageneogså. Og der er mange myg. Der skal plukkes mindst 30kg/dag, for at det hænger sammen, men på gode stederkan der plukkes 70-80 kg på en lang dag. Plukkerensbetaling er omkring 20 kr./kg. Man skønner, at der omsættesfor 2 milliarder SEK i bærplukningsindustrien iSverige, hvor ialt 7% af arealet er dækket af blåbærForbedrede forhold, men ikke for alleI år er lovgivningen ændret, så plukkerne skal have enarbejdstilladelse, men hvor de samtidig er sikret rimeligeindkvarteringsforhold og en mindstebetaling. Der er udstedtomkring 6.000 arbejdstilladelser.Men disse regler gælder ikke EU-borgere. Det har manopdaget i Bulgarien. Sidste år plukkede 50 bulgarere i etområde i Uppland, men i år har de taget naboerne med, såledesat 500 bulgarere i juli slog sig ned i skovene omkringden lille by Mehedeby med 450 indbyggere, hvor de utålmodigtventede på, at bærrene modnede. Her savede deungskov ned for at kunne konstruere boliger og kogepladser.Kongens foged blev bedt om at sætte dem ud, men detvar umuligt, da han ikke kendte navnene på plukkerne.Historien fortsætter med nye kapitler i medierne hverdag. Det gennemregulerede samfund og dets lovgivninghar svært ved at håndtere presset fra globaliseringen.Fyrreskov i Hälsingland. 7% af Sveriges areal er dækket af blåbær. Foto: Per Hilbert12 Skovdyrkeren 14 — 2012


Langesø – Europas størstejuletræsmesseTraditionen tro var der juletræsmesse på Langesø Gods på Fyn den 3. torsdag i august. Detvar godt messevejr – efter nogle gode høstdage var himlen skyet om formiddagen, med letregn om eftermiddagen – og det gav mange gæster!Af Frands Fraas Nielsen, inkl. fotos (ffn@skovdyrkerne.dk)Juletræerne klarer sig godtInden for jordbrug er der to brancher, der går godt for tiden.Den ene er mink – den anden er juletræer. Det kanmærkes på dyrkernes interesse for grej til produktion oghøst af juletræer.Langesømessen er dels et udstillingsvindue for maskinproducenterog planteskoler, dels et kontaktforum forsalgsfirmaer og dyrkere. Du kan købe alt til produktionaf juletræer – fra fuglepinde over håndsakse og plantemaskinertil rækkegående portaltraktorer og nette-/pakkemaskiner. Fra 100 kr. til ½ mio kr.Bedre plantemaskiner og GPS-plantningPlantemaskinerne leveres af flere firmaer – bl.a. så manEgedals nyudviklede to-rækkemaskine, der forudenforbedret planteteknik med uafhængige tunge trykrullerhar nutidige ergonomiske forhold for plantørerne, ogselvfølgelig er GPS-styret, så planterne står i `forbandt´.Hos Bent Langeland fra Sydfyn var der demonstrationaf GPS-plantning, og teknikken vurderes nu at være påplads efter et par års indkøring.KulturplejeNår kulturen er etableret, kommer vedligeholdelsen. Deter almindeligt, at vedligeholdelsen af træerne fra de er50-100 cm høje sker med rækkegående portaltraktorer.Skovdyrkeren 14 — 2012 13


Hos Jutec fortalte direktør Jørgen Kæhlershøj, at hanhar stor efterspørgsel efter portaltraktorer med miljøvenligtudstyr. Han viste en portaltraktor med gødningsudlægger,afskærmet sprøjte med mulighed for atblande to kemikalier trinløst og tågesprøjte til punktbehandling– og selvfølgelig førerkabine med airconditionog overtryk.Vedligeholdelsesprogrammet er, at kulturen køres igennemtre gange i løbet af vækstsæsonen. Hver gangsprøjtes afskærmet, og der er mulighed for at tilføre etekstra kemikalie til problemukrudt på de steder, hvordet er nødvendigt. Hver gang udlægges gødning direktei planterækken og udvaskningen reduceres. Endelig erder en lille tågesprøjte, der kan aktiveres i et bestemtområde med luse- eller mideproblemer. Alle redskaberneer med til at reducere kemikalie- og gødningsforbrug.Køberne investerer under miljøteknologiordningen. Derskal søges inden den 17. september. Du kan læse mereom ordningen på naturerhverv.fvm.dk eller på skovdyrkerne.dk(under nyheder).Net- og palleteringI høstfasen har branchen de sidste par år haft en udfordringmed godkendelse af pallemaskiner. Dette årsLangesømesse fremviste her to maskiner til afløsning afNet-op-maskinen.De bygger begge på samme princip – træerne nettesgennem en tragt med åbning foran på traktoren, dereftertransporteres de nettede træer langs traktoren tilpakkemaskinen, der er monteret i traktorens liftarme.Begge maskiner er ganske nye – »jeg fik monteret detsidste i aftes«, som en af producenterne sagde.En prototype fra Tree Tech har kørt i sidste sæson og iår vil 5 maskiner bliver testet og forbedret i november.Først derefter vil maskinerne blive frigivet. Den andenmaskine, NB Greenpack, var mere enkel i konstruktionen,men så også mere spinkel ud.Vi glæder os til at se begge maskiner i funktion i rusk,regn og pløre i den kommende sæson – branchen harbrug for maskiner, der løser udfordringerne.AfsætningGreen product A/S og Skovdyrkerne havde som vanligtden flotteste og mest velbemandede stand. Gennemhele dagen var de ca. 20 salgsskovfogeder fra Skovdyrkerforeningerneklar til at betjene medlemmerne og deudenlandske kunder.Standen var godt besøgt og også den eneste stand, derhavde et område med dyrkningsvejledning. Den massivebemanding gør, at GP betjener enhver kunde, derkommer på standen – og alle salgsskovfogeder har daogså indgået aftale om møder med udenlandske kunderi den næste uges tid. Det tegner godt for afsætningen.Alt i alt en god dag for en branche i medvind – hvor ikkemindst Skovdyrkerne arbejder for afsætningen.Tree Tech net- og pakkemaskine demonstreres på Langesø.Direktør for GP, Jens Dalgas, i spidsen for 20 salgsskovfogeder.14 Skovdyrkeren 14 — 2012


To vellykkede udflugter i forsommerenJuletræsdyrkning ved Clausholm SlotDen 12. juni inviterede Skovdyrkerne til markvandringmed fokus på juletræer. Turen gik med bus til ClausholmSlot, hvor Lars Gejl fremviste juletræsdyrkning i storskala. Desuden blev de foreløbige resultater af et stortsprøjtemiddelforsøg fremlagt. Der blev i løbet af aftenenrig mulighed for at se på forsøgsparceller og debatterejuletræsdyrkning generelt.Boskov – skovdriftens mange facetterOnsdag den 20. juni inviterede Skovdyrkerne på udflugttil én af vores medlemmers skove.Skovejer, Bent Risom, fortalte om sine bevæggrundefor at erhverve skoven – idet vildt og jagt har væretden primære målsætning. I den forbindelse så vi påvildtagre, og på hvilke udfordringer der kan være vedsådanne anlæg.Skoven rummer flere forskellige driftsgrene. Eksempelvisdyrkning af højkvalitets-løvtræ. Skoven rummerdesuden flotte bevoksninger af både eg og bøg, hvorforder også var rig mulighed for at debattere hugst og afsætningaf træ.Derudover er produktion af nobilisgrønt vigtig for skoven.I den forbindelse så vi på klippemodnekulturer, og aspekter som økonomi ogdyrkning blev debatteret.Turen gik med bus til Clausholm Slot, hvor LarsGejl (th.) var ekskursionsvært. Foto:I løbet af hele arrangementet blev der set påog debatteret mange aspekter af skovbruget.Alt i alt en rigtig god aften.Generalforsamling og ordinært regionalt medlemsmødeSkovdyrkerforeningen Midtjylland inviterer til generalforsamling,som i år afholdes onsdag den 10. oktober2012 kl. 18.00, på foreningens kontor Asmildklostervej11 i Viborg, i Landbocentrets kantine og mødelokaler.Traditionen tro indleder vi med et måltid mad, efterfulgtaf selve generalforsamlingen, derefter ordinærtregionalt medlemsmøde med efterfølgende valg til repræsentantskabettil De Danske Skovdyrkerforeningershovedbestyrelse.Aftenen rundes af med kaffe og kage, samt et spændendeindlæg fra Niels Søndergaard. Niels Søndergaarder uddannet vildtforvalter og skovbruger, og haren Diplomuddannelse i Ledelse. Han er desuden cheffor Danmarks Jægerforbunds Uddannelses- og Rådgivningsafdelingpå Kalø.Senest 14 dage før generalforsamlingen, udsendes endeligindkaldelse samt årsrapport til hvert medlem. Du kanallerede nu tilmelde dig via hjemmesiden eller kontoret.Skovdyrkeren 14 — 2012 15


SkovdyrkerkalenderenTorsdag den 13. september 2012Sorteringsmøde juletræer – nærmereherom senere på hjemmesiden.10. oktober 2012 kl. 18.00Generalforsamling og ordinært regionaltmedlemsmøde.31. oktober 2012Ansøgningsfrist vildtplantningstilskud.SkovningHusk at få et tilbud fra din konsulent,hvis du ønsker at få skovet!Magasinpost MMPID- nr. 42856Skovdyrkerforeningen MidtjyllandMedarbejdereSkovrider René Nielsenmobil 29 32 02 50ren@skovdyrkerne.dkAdministrationMalene Snebang Olesentlf 87 28 17 88mol@skovdyrkerne.dkSkovfoged Rasmus Botoft Johansenmobil 30 91 51 04rbj@skovdyrkerne.dkSkovfoged Henrik Dodensig Larsenmobil 40 32 14 70hdl@skovdyrkerne.dkSkovfoged Niels Dalby Nielsenmobil 21 76 93 93nda@skovdyrkerne.dkSkovfoged Holger Skydtmobil 22 14 71 80hsk@skovdyrkerne.dkLissy Jægertlf 87 28 17 95Kontortid: Hverdage 8.30 - 12.30KontorSkovdyrkerforeningen MidtjyllandAsmildklostervej 118800 Viborgtlf 87 28 17 88fax 87 28 17 89midt@skovdyrkerne.dkwww.skovdyrkerne.dk/midtUdgiver: De Danske SkovdyrkerforeningerAmalievej 20, 1875 Frederiksberg CTlf. 33 24 42 66 — tnp@skovdyrkerne.dkwww.skovdyrkerne.dkISSN 2245-0955Ansvarshavende redaktør: Per HilbertRedaktion: Tine Nordentoft PetersenForsidefoto: Per Hilbert ”Den sidste skovarbejder”,af billedhugger Glen Greenside.Tryk: P. J. Schmidt — Zeuner Grafisk A/S

More magazines by this user
Similar magazines