En rummelig skole - Danmarks Lærerforening

dlf.org

En rummelig skole - Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skoleEn rummelig skoleDanmarks LærerforeningSektion til Folkeskolen nr. 1-2/2006


ForordDen rummelige folkeskole er en væsentlig del af folkeskolensberettigelse. Folkeskolen er skolen for alle.Danmarks Lærerforening deler derfor ambitionen om denrummelige folkeskole.Rummelighed må imidlertid ikke blot reduceres til etbegreb eller et hurraord, der dækker over, at endnu enelev med særlige vanskeligheder skal rummes sammenmed de 23 andre elever, uden der gives ekstra støtte tilelevernes undervisning. Den uundgåelige konsekvens vilvære, at det bliver umuligt for læreren at leve op til forventningerneog ønsket om at lave en god undervisningfor alle børn. Ud over det er urimeligt for eleverne, er detsamtidig en trussel mod folkeskoles rummelighed, da virisikerer, at nogle af forældrene vælger folkeskolen fra.Vi har brug for grundigt at drøfte, hvordan vi sikrer mulighedernefor vores fælles ambition om den rummeligefolkeskole. Vi ønsker med dette hæfte i serien ”FællesskabetsSkole” at give skolebestyrelser, forældre, politikereog medlemmer et input til denne vigtige drøftelse.Med venlig hilsenAnders Bondo ChristensenDen rummelige folkeskole er envæsentlig del af folkeskolens berettigelse.Folkeskolen er skolen for alle.


UndervisningenFolkeskolen skal forberede eleverne til medbestemmelse,medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihedog folkestyre. Det afspejles bl.a. i undervisnings- ogarbejdsformerne, der skal kunne varieres og tilrettelægges,så de svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger.Lærerne skal have mulighed for ud fra en pædagogiskvurdering at lave holddannelse eller etablere to-lærerordninger.Der skal være mulighed for, at lærerne omkringklassen kan bruge resurserne fleksibelt, eksempelvisved at få en resurselærer ind i klassen med kort varsel,så man undgår at trække eleven ud af undervisningen.Der vil være et særligt stort behov for en forebyggendeindsats på de yngste klassetrin.Skolerne må have mulighed for at prioritere tid til fagligog pædagogisk erfaringsudveksling, så der kan udviklesen undervisning, der udfordrer alle elever.En differentieret undervisning, der imødekommer denenkelte elevs behov inden for den almindelige undervisningsrammer, er bl.a. afhængig af klassestørrelse,elevsammensætning, fysiske rammer og forebyggendeforanstaltninger. Rummeligheden hænger desuden tætsammen med folkeskolens faglighed. Jo snævrere rammerfor undervisningen, jo flere præciserede krav om etbestemt fagligt niveau, desto sværere er det at skabe enrummelig skole. Rummelighed og faglighed kan dervedende med at blive hinandens modsætninger.Samarbejdet mellem lærerne er vigtigt i tilrettelæggelsenaf en undervisning, der imødekommer den enkelte elevsbehov og muligheder. Elevernes eventuelle problemerer et fælles anliggende, der skal løses inden for fællesskabet.Lærerne skal derfor have mulighed for at drøftemålene for den enkelte elev med hinanden, ligesom detskal være muligt at inddrage specialcentret, personalet iSFO, skolens ledelse og forældrene i drøftelserne.Undervisningens rummelighed afhænger i høj grad af, atlærerne har fået den nødvendige efter- og videreuddannelse– både i forhold til skolens almindelige fag og indenfor det special-pædagogiske område. Det kræver fagligtopdaterede kompetencer hos lærerne, hvis undervisningenhele tiden skal tilrettelægges, så flere elever indenfor normalundervisningen får de bedste forudsætningerfor at lære og for at udvikle sig ud fra deres særligeforudsætninger. Derfor må der etableres en kontinuerligefteruddannelse af alle lærere. Erfaringer har vist, atefteruddannelse i f. eks. konflikthåndtering er et nyttigtredskab i lærernes arbejde med børn, der er megeturolige.Som et led i arbejdet med undervisningens rummeligheder det vigtigt, at skolen udarbejder et fælles normsæt foreleverne, som handler om elevernes adfærd på skolen.Skolens leder tager initiativ til denne proces i samarbejdemed lærerne, forældrene i skolebestyrelsen og skolenselevråd. På baggrund af skolens overordnede normsætkan den enkelte klasse arbejde med samværsregler forklassen, så man som udgangspunkt er enig om, hvilkenadfærd der er acceptabel. Målet er, at læreren opfattessom en accepteret autoritet, der med viden og indsigtleder klassen og den enkelte elev. Lærerne orientererforældrene i den enkelte klasse om indholdet af aftalenfor at sikre forældrenes opbakning.• Der skal være resurser, som lærerne kan bruge fleksibelt


Rummeligheden hænger desuden tæt sammen medfolkeskolens faglighed. Jo snævrere rammer for undervisningen,jo flere præciserede krav om et bestemt fagligt niveau,desto sværere er det at skabe en rummelig skole.


En differentieret undervisning, der imødekommerden enkelte elevs behov, er afhængig af rammernefor undervisningen• Tid til faglig og pædagogisk erfaringsudveksling erforudsætningen for en undervisning, der udfordreralle elever• Lærerne skal sikres en grunduddannelse afpassetefter folkeskoleloven og en kontinuerlig efter- ogvidereuddannelseEn vision:Sebastian, en højtbegavet elev.Sebastian lærte at læse og skrive af sine ældre søskende,før han startede i skolen. I løbet af de første skoleår fandtlærerteamet også ud af, at Sebastian har helt specielleevner for matematik. Sebastian keder sig tilsyneladendeikke, men forældrene ønsker, at hans evner udviklesbedre.Der er plads til Sebastian i folkeskolen, fordilærerteamet fik mulighed for at kontakte en konsulent formatematikundervisning, der var ansat i en større kommunei nærheden. Konsulenten hjalp dem med at findeegnede materialer, som kan udfordre Sebastian, når klassenarbejder individuelt eller i grupper. Samtidig havdekonsulenten kendskab til andre elever i regionen, derhavde en særlig matematisk begavelse. Da eleverne komi 5. klasse, kunne der samles et hold, der kunne mødes efterskoletid et par gange om ugen til en studiekreds, somde fire kommuner i regionen finansierede i fællesskab.Etablering af specialcentreFor at udbygge den enkelte skoles handleberedskabi forhold til alle elever skal hver enkelt skole have etspecialcenter, hvor der er tilknyttet lærere med specialpædagogiskekspertise. Et sådant center skal rådgive,planlægge og styre den specialpædagogiske indsats påskolen. Medarbejderne i specialcentret må have en grundigindsigt i skolens og elevernes dagligdag.Lærerne i centret skal kunne foretage læseprøver ogandre diagnostiske prøver, der kan bruges som beslutningsgrundlag,når resurserne skal prioriteres, eller envisitation skal finde sted. Det skal være til hjælp forlæreren i den daglige undervisning. Erfarne lærere fracentret skal kunne deltage i den almindelige undervisningfor at hjælpe enkelte elever eller rådgive lærerne, uden atder forinden er foretaget en visitering af elever. Det givermulighed for en hurtig og effektiv forebyggende indsats.Specialcentret skal have et tæt samarbejde med kommunensPædagogisk Psykologiske Rådgivning, PPR. Det kanske gennem den skolepsykolog, der er tilknyttet skolensspecialcenter, men også gennem en mere direkte kontakttil de øvrige medarbejdere ved PPR.Det er skolelederens ansvar at sikre, at alle elever, der harbehov for en særlig støtte, får det, og at deres forældrefår rådgivning om deres barns muligheder for støtte. Skolensledelse må have en tæt kontakt med specialcentret,da det er herfra resurser til den forebyggende indsats ogspecialundervisningen koordineres.• Alle skoler bør have et specialcenter med specialpædagogiskekspertise• Specialcentret skal kunne støtte og rådgive lærerne iden daglige undervisning• Resurserne i specialcentret skal kunne bruges fleksibelt• Skolelederen har ansvaret for at sikre et passendetilbud


Erfarne lærere fra centret skalkunne deltage i den almindeligeundervisning for at hjælpeenkelte elever eller rådgivelærerne, uden at der forinden erforetaget en visitering af elever.En vision:Vera, en fagligt svag elev.I 3. klasse går det på mange måder godt, men Vera erbegyndt at få det svært. Hun er fagligt svag, og nu løberhendes kammerater fra hende. Vera er ked af det og begynderat trække sig ind i sig selv. Forældrene er bekymrede,men har selv svært ved det boglige, og de føler sigikke i stand til at støtte Vera.Der er plads til Vera i folkeskolen, fordiden skole, hun går på, har et godt specialundervisningstilbud– bl.a. støttes der massivt op omkring læseindlæringen.Specialundervisningslærerne er veluddannedeog indgår i perioder i normalundervisningen for at ydesupervision til lærerne.Teamsamarbejdet har høj prioritet på skolen, og der eren tydelig pædagogisk holdning til, at andre styrkesiderend de boglige også skal prioriteres højt. Desuden erder mulighed for holddeling på årgangen, og skolen hari forbindelse med renovering fået indrettet grupperum itilknytning til klasselokalerne.Som noget nyt har skolen etableret en lektiecafé, og derer afsat lærertimer til at holde åbent hver eftermiddagundtagen fredag.Kommunen har i forbindelse med klare mål vedtageten handleplan for tidlig indsats i forhold til fagligt svageelever.


Samarbejde mellem skole og daginstitution/SFOEn god skolestart er afgørende for barnets videre skolegang.Undervisningen i børnehaveklassen skal tageudgangspunkt i og videreformidle færdigheder, videnog erfaringer, som børnene har tilegnet sig i familie,dagtilbud og fritid. Da langt de fleste børn går i daginstitution,inden de begynder i skole, giver det pædagoger,børnehaveklasseledere og lærere mulighed for sammenat planlægge og koordinere samarbejdet ved overgangenfra daginstitution til skole og fritidsinstitution.Dialogen mellem daginstitution og skole giver skolenen værdifuld viden om, hvordan daginstitutionen hararbejdet med børnenes sociale kompetencer og udvikling.Hvis et barn har modtaget særskilt støtte i daginstitutionen,må det vurderes, om støtten skal fortsætteved overgangen til skolen. Især sårbare børn vil havestor gavn af et sådant samarbejde. I forbindelse medskolestarten bør man som en del af samarbejdet mellemdaginstitution og skole vurdere klassestørrelsen ogelevsammensætningen med henblik på, at alle elever fårudbytte af undervisningen.Skolens ledelse, lærere, børnehaveklasseledere og de omgivendeinstitutioner/SFO bør især samarbejde omkringbørn med særlige behov og holde hinanden orienteret,hvis der sker særlige hændelser i barnets liv. I særlige tilfældekan det være nødvendigt at etablere et målrettet,tværgående samarbejde omkring det enkelte barn.Institutionerne bør i højere grad forpligtes til at forberedebørn og deres familier på de forventninger der stillestil rimelig opførsel og adfærd i forbindelse med skolensundervisning.• Der bør være et tæt samarbejde mellem skole ogdaginstitution/SFO især om børn med særlige behov• Undervisningen i børnehaveklassen skal være obligatoriskfor alle børn• Klassestørrelse og elevsammensætning ved skolestartenhar indflydelse på elevernes udbytte afundervisningenEn vision:Patrick, en socialt belastet elevDer er 21 børn i børnehaveklassen deriblandt Patrick,som ofte har en uacceptabel udadrettet adfærd. Haner voldsom og meget humørsvingende. Hans hjemmesituationer præget af, at hans forældre blev skilt for ethalvt år siden, og hans mor nu er alene med ham og hanspsykisk syge storebror.Der er plads til Patrick i folkeskolen, fordikommunen har afsat tid til brobygning mellem daginstitutionog skole, så skolen var forberedt på Patricksproblemer. Skolen har via PPR’s forebyggende arbejde etgodt samarbejde med de sociale myndigheder.Skolen har en ’op-ned-ordning’, så en af de kommendelærere i 1. klasse har timer i børnehaveklassen, og børnehaveklasselederenkan følge Patrick i 1. klasse. Desudener der tilknyttet en SFO-pædagog, så der i praksis altider to voksne om klassen. Skolens fysiske udemiljø givermulighed for, at Patrick og resten af klassen kan kommeud og røre sig efter behov.På et forældremøde er der aftalt spilleregler for klassen,og Patricks kammerater inddrages i at løse de adfærdsproblemer,der opstår i klassen.


Samarbejde med forældreneSkolens samarbejde med forældrene kan med fordel indledes,inden børnene begynder i skolen, og indgår som envigtig del af den brobygning, der finder sted mellem dagtilbudog skole. Der må skabes rum for en diskussion afsammenhængen mellem børnenes sociale kompetencer,elevernes mulighed for at lære og lærernes forudsætningerfor at undervise, altså en dialog om det fælles ansvarfor indlæring, dannelse og opdragelse. Skolen invitererderfor alle nye forældre til et møde, hvor man fortællerom skolens forventninger til børnenes opførsel og adfærd.Samtidig giver man udtryk for, hvordan forældrenekan involvere sig i barnets skoleliv på en hensigtsmæssigog ordentlig måde.På den måde kan skolen være med til at sikre, at alle fåren god start på skoleforløbet.Resurserne skal være så fleksible, at skole-hjem-samarbejdetkan tilpasses den enkelte families behov.Mange forældre til tosprogede børn møder helt nye traditionerog forventninger. Derfor kan der være behov forat give dem en særlig orientering ved skolestarten.En vision:Peter, en uopdraget elev.Skolen ligger i et socialt belastet kvarter med bandekriminalitet.Peter går i 4. klasse og føler sig tiltrukketaf banderne. Han har altid været meget overladt til sigselv, og forældrene undskylder det med, at de føler sigmagtesløse. Han går og kommer, som det passer ham, ogdet eneste, der interesserer ham, er fodbold.Der er plads til Peter i folkeskolen, fordiskolen har et godt SSP-samarbejde og afsætter tid til entemadag om bandeproblemet. Klasselæreren får ekstratid til elev- og forældresamtaler, og en SFO-pædagogknyttes specielt til klassen for Peters skyld.Pædagogen er ansat i skolens fritidsordning, som harsærlig fokus på problemet og derfor har indledt etsamarbejde med de lokale idrætsforeninger. Det socialenetværk i kommunen inddrages, og Peters forældre tilbydessocialpædagogisk støtte i hjemmet og mulighed foren aflastningsfamilie.På de fleste skoler suppleres undervisningen med hjemmearbejde.Her må skolen kunne tilbyde lektiehjælp i detomfang, det er nødvendigt.• Der må skabes rum for en dialog om det fælles ansvarfor indlæring, dannelse og opdragelse• Skole/hjem-samarbejdet skal kunne tilpasses denenkelte families behov• Skolen skal tilbyde lektiehjælp i det nødvendigeomfang»Fællesskabets skole En rummelig skole«Udgivet af Danmarks LærerforeningFotos: Stig NielsenTryk: Aarhuus Stiftsbogtrykkerie10


Der må skabes rum for en diskussion af sammenhængen mellem børnenes sociale kompetencer,elevernes mulighed for at lære og lærernes forudsætninger for at undervise,altså en dialog om det fælles ansvar for indlæring, dannelse og opdragelse.11


Alle børn, der bor i Danmark,skal i princippet kunne få opfyldtundervisningspligten i folkeskolen,der spænder fra en almindeligklasse i distriktsskolen til det mestspecialiserede tilbud i skoler,der dækker hele landet.Danmarks Lærerforening 2006

More magazines by this user
Similar magazines