KLIK HER FOR AT DOWNLOADE ... - Realdania Byg

realdaniabyg.dk

KLIK HER FOR AT DOWNLOADE ... - Realdania Byg

13Realeas EJENDOMMEi tidsperspektiv16172291235 714 181500 1600 1700 1800 1900 2000 21001 24 68 10 11 1521241. Nørre VosborgVembvej 35, VembÅr: 1542--20072. Oluf BagersMødrene GårdNørregade 29, OdenseÅr: 1586 og senere3. Det HarboeskeEnkefrueklosterStormgade 14, KøbenhavnÅr: 1663-16694. FæstningensMaterialgårdFrederiksholms Kanal 30,KøbenhavnÅr: 1683 og senere5. Digegrevens HusVestergade 9/Allegade 15,TønderÅr: 1777-17796. Hindsgavl SlotHindsgavl Allé 7, MiddelfartÅr: 1784-17857. Thisted RaadhusStore Torv 4, ThistedÅr: 18538. Søetatens PigeskoleBorgergade 111, KøbenhavnÅr: 18549. Fredericia Råd-, TingogArresthusVendersgade 30, FredericiaÅr: 186010. Riises LandstedAllégade 5, FrederiksbergÅr: 186011. HavnemesterboligenVestre Strandvej 10, SkagenÅr: 190512. Willumsens HusStrandagervej 28, HellerupÅr: 1907-190813. TuborgsAdministrationsbygningStrandvejen 54, HellerupÅr: 191314. Edvard Heibergs HusI.H. Mundts Vej, VirumÅr: 192415. Arne Jacobsens HusGotfred Rodes Vej 2,CharlottenlundÅr: 1929/193116. Arne Jacobsens HusStrandvejen 413,KlampenborgÅr: 195117. Clemmensens HusSolbakkevej 57, GentofteÅr: 19531916. EskenVindekilde Strandvej 41,FårevejleÅr: 195419. Bertel Udsens HusBjælkevangen 15, LyngbyÅr: 195620. Jarmers PladsJarmers Plads 2, København VÅr: 1956-1959202321. Gunnløgssons HusRungsted Strandvej 68År: 195822. Bispebjerg BakkeBispebjerg Bakke,København NVÅr: 2004-200623. Tietgens ÆrgrelseSt. Kongensgade,København KÅr: 2006-201024. BryghusprojektetChr. Brygge, København KÅr: 2006-2012/13


VINTERNØRRE VOSBORGRIISES LANDSTEDDET HARBOESKE ENKEFRUEKLOSTER


NØRRE VOSBORGUddrag fra bogen ”Nørre Vosborg”– om herregården Nørre Vosborg i VestjyllandDet nære landskab, voldgraven,voldene og haven» I Danmark kan man næsten altid se, nårman nærmer sig en herregård. Naturens linierlægger op til, at noget stort og imponerende vilvise sig. Måske er det markernes enorme størrelser,skove eller lange alléer, som forberederpå herregårdens komme.Sådan er det ikke på Nørre Vosborg. Fralandevejen er det svært at se, at der lige præcisfor enden af den lille grusvej ligger en herregård.Men det gør der. Den ydmyge grusvejfører ned til en af de ældste herregårde i Danmark.Selve borgen er omsluttet af en smalvoldgrav, der snor sig hele vejen rundt omborgen og løber videre ud i Storåen, som fornogle kilometers vedkommende er ejet af NørreVosborg.Den dag i dag er Nørre Vosborg beskyttet påde tre sider af store volde, der er mange meterbrede og flere meter høje. De solide jordværker,der er blevet sammenlignet med middelalderligebefæstninger, synes på Nørre Vosborg at være8 / REALEA ÅRBOG O7 VINTER / 9


FAKTA om HerregårdenNørre Vosborg, VembSmukt beliggende i et fredet kulturlandskabved Vemb i Vestjylland liggerden 700 år gamle herregård NørreVosborg. Det fredede anlæg består af flerebygninger opført i perioden 1542 til 2007.Selve borganlægget med omkransendevolde fremstår med fire sammenbyggedebygninger rundt om et lukket, brolagtgårdanlæg.Realea har igennem de sidste fire årforetaget en gennemgribende genopretning,restaurering og nyindretning afNørre Vosborg, så herregårdsanlæggeti dag fungerer som kultur- og oplevelsescentermed hotel, restaurant og konferencefaciliteter.mere vendt mod naturmagterne end mod mennesker.Alene anlæggets størrelse gør det klart,at de skal beskytte mod stormfloden og denkraftige vind. Og det kan der stadig være brugfor, når vestenstormen raser og havet går oversine bredder.Voldene prydes af naturlig bevoksning afbregner og skræpper og forsøges holdt fri forselvplantede små træer.Mellem voldgraven og voldene hele vejenrundt om borganlægget er den smukkestelund med træer, blomster, buske og stier. Deter svært at mærke, at man befinder sig så tætpå Vesterhavet med bølgerne og blæsten. Her ihaven mellem vold og voldgrav er der stille ognæsten frydefuldt yndigt. Vandet fra voldgravenrisler, og man kan krydse voldgraven på småbroer og få et kig, så langt øjet rækker, overmarker og enge. «Ovenstående uddrag stammer fra bogen “NørreVosborg” skrevet af journalist Jette Friis O´Bróin ogudgivet af Realea A/S i april 2008.Indvielse i gummistøvlerLige så fredfyldt og idyllisk omgivelserne omkringNørre Vosborg kan tage sig ud, nårnaturen viser sig fra sin bedste side – lige såbarske og uvejsomme kan de være, når naturenog klimaet viser tænder. Og det var netop, hvadnaturen gjorde i dagene op til indvielsen af denye trampestier ved Nørre Vosborg den 13. december2006.For de ca. 200 fremmødte, der var iførtgummistøvler denne december-eftermiddag,blev det ganske vist til en storslået naturoplevelsepå nærmeste hold og et flot vue udover de nyanlagte stier. Men en egentlig gåturi engene blev det ikke til. Det havde naturenegenhændigt sat en stopper for. Stierne varoversvømmede, og to af de nybyggede broerstod under vand.Den store opgave i restaureringen af Nørre Vosborghar været at bevare det unikke, levende herregårdsmiljøog den nærmest eventyrlige atmosfære, ogsamtidig nyindrette de mange kvadratmeter til kultur-og oplevelsescenter med hoteldrift og konferencefaciliteter.Det er lykkedes ved at koncentrererestaureringsindsatsen på selve herregårdensborganlæg, mens nyindretningen primært er sket ide tidligere avlsgårdsbygninger.10 / REALEA ÅRBOG O7 VINTER / 11


dommen og lejede den herefter ud til Revymuseet.I begyndelsen af 2006 tog Realea så fat påen restaurering og nyindretning, der har bragtmange af husets oprindelige, fine kvaliteterfrem i lyset igen.Indvendigt er alle lofter og vægge og altræværk gået efter i sømmene og malet. Selveindretningen og ruminddelingen af huset erder ikke ændret på, men de enkelte rum er nuindrettet med nye faste udstillingselementer tilRevymuseet.Fra citrongul til skagensgulFacaden på Riises Landsted var forsømt, og denvar fejlagtigt malet med plastikmaling i en altfor citrongul farve. Derfor blev istandsættelsenkoncentreret om at få afrenset al plastikmalingenpå facaderne og på de tre relieffer påhusets facade mod haven.Efter en omhyggelig afrensning af facadenviste det sig, at husets facader var opmuret afforskelligartede teglsten, hvilket stemmer ganskegodt overens med de mange til- og ombygninger,som villaen gennem tiden har gennemgået.Den noget uensartede fremtoning blev dæmpetved at filtse et par facadeafsnit - på den mådekom bygningen til at fremstå mere homogen ogensartet i sin overflade. Til sidst blev facadernekalket gule i en nuance, som spiller bedre sammenmed de omkringliggende Frederiksbergbygninger.Husets sokkel er pudset op på ny imørtel, og vinduerne er sammen med de udvendigedøre blevet sat i stand og malet. Knækkedetagsten er udskiftet med nye tilsvarende vingetegl.Bygningens kviste og inddækninger erligeledes istandsat, så den i dag har genvundetmeget af sit oprindelige udseende.Haveanlæg med stemningSammen med Frederiksberg Kommune togRealea i løbet af sommeren og efteråret 2006fat på husets have, der ligesom selve huset varforsømt og led under manglende vedligehold.Haven er nu indrettet som et romantisk historiskhaveanlæg, der tager udgangspunkt istedets traditioner og med en belysning, der ermed til at understrege havens poetiske stemning.Et smukt spejlbassin med funklendelyspunkter og ”vandsøjler” skaber en flot forgrundfor villaen.BOGUDGIVELSEI januar 2007 udkom bogen “Riises Landsted- Allégade 5 på Frederiksberg”, skrevetaf historiker og cand. mag. Allan Tønnesen.I bogen fortælles historien om en villa, hvorkendte personligheder som maleren KristianKongsbøll, digteren Viggo Stuckenbergog teatermennesket Jytte Abildstrømgennem tiden har haft deres gang.18 / REALEA ÅRBOG O7 VINTER / 19


Den nye have ved riises landsted - en del afKulturpromenadenI begyndelsen af 2007 kunne FrederiksbergKommune sammen med Realea indvieden nyanlagte have ved Allégade 5. Ethistorisk romantisk haveanlæg skabt påbaggrund af stedets traditioner og historieog med elementer af vand, lys, græs,blomstrende buske og træer.Haveanlægget ligger som en smuk ogindbydende oase, der kan nydes af debesøgende i Revymuseet og af de borgere,som går en tur langs Kulturpromenaden.Promenaden løber i de grønne anlæg langsmed Allégade fra Frederiksberg Rådhuspladstil Frederiksberg Runddel, hvor derer etableret en smedejernslåge i den gamlemur, der omkranser runddelen. Dermedafsluttes Kulturpromenaden smukt ognaturligt ved den historiske plads ved indgangentil Frederiksberg Have.De små historiske haver langs helealléen indbyder med hver deres særprægtil forskellige oplevelser, ligesom der inogle af de historiske anlæg er anlagt småpladser med statuer, der har tilknytningtil stedets kulturhistorie, blandt andredigteren Holger Drachmann og digterenHans Vilhelm Kaalund.20 / REALEA ÅRBOG O7 VINTER / 21


Det HarboeskeEnkefrueklosterFRA FALDEFÆRDIG TIL FORNEMEn gigantisk restaureringsopgave samt genhusning af 15 kvinder i detindre København. Det var den udfordring, Realea tog op, da selskabet forhalvandet år siden købte Det Harboeske Enkefruekloster og tog fat på enforandringsproces ”fra faldefærdig til fornem”.Da Realea i sommeren 2006 skrev under påkøbet af Det Harboeske Enkefruekloster iStormgade midt i Københavns centrum, sagdeselskabet samtidig ”ja tak” til intet mindre enden totalistandsættelse.Stort set hele den mere end 300 år gamleejendom er nu ved at blive skilt af og mangebygningsdele skal gennem håndværkernes kyndigehænder. Udvendig omlægges taget, vinduer,døre og porte istandsættes, facaden og de originalesandstensdekorationer restaureres, ligesomejendommens gårdmiljø omdannes og nyindrettes.Indvendig vil alle lejligheder og fællesarealerblive istandsat med nye badeværelser- som erstatning for de gamle fælles baderum -og nye køkkener samt fornyelse af alle tekniskeinstallationer.Restaureringen blev påbegyndt i efteråret2006 og ventes at tage et par år. I mellemtiden22 / REALEA ÅRBOG O7 VINTER / 23


Realea overtog Det Harboeske Enkefruekloster i sommeren 2006 og begyndte umiddelbart herefter restaureringen,der har karakter af en totalistandsættelse både udvendig og indvendig. Stort set hele ejendommenskal skilles ad og igennem håndværkernes kyndige hænder.er lejlighedernes beboere genhuset i en andenejendom i København. Når restaureringen ertilendebragt, kan de igen flytte tilbage – og stiftelsenDet Harboeske Enkefruekloster vil atterkunne udøve sit virke med udlejning af godelejligheder til enlige kvinder.Et særligt fællesskabDet Harboeske Enkefruekloster med adressei Stormgade i København er en stiftelse, somsiden den blev oprettet for over 270 år siden,stort set har levet op til sin ordensbestemmelse,nemlig at fungere som enkefruekloster.I dag er kriterierne for at komme i betragtningsom beboer blot, at man skal være enligkvinde og bosiddende i København. Men sådanhar det ikke altid været. Da ejendommen i 1735blev omdannet til kloster, kunne man i fundatsenlæse, at ejendommen skulle være friboligfor ”13 fattige og gudfrygtige enker, hvishusbonder havde betient en eller anden af deCharger indført i de fem classer af den kongeligerangforordning”.Det sammenhold og fællesskab, som eksisterermellem husets kvinder, har altid været tilstede. Et fællesskab, som blandt andet kommertil udtryk i den måde, beboerne har indrettetog bruger deres lejligheder på: Det er vigtigt, atder i køkkenerne er plads til at sidde og sludreover en kop kaffe. Det er vigtigt, at ejendommenrummer en fællessal, hvor de kan mødes allesammen, og det er afgørende, at gode traditionerholdes i hævd. For kvinderne i Det HarboeskeEnkefruekloster markerer dørtrinnet indtil de enkelte lejligheder ikke en skarp adskillelsemellem privat og offentlig. Opgangene ogreposerne fungerer nærmest som forlængelseraf de enkelte lejligheder.Dette fællesskab og sammenhold har Realeaforsøgt at bibeholde selv i de ca. halvandet år,hvor de 15 kvinder fra Stormgade er genhuset.Beboerne er ikke blevet spredt rundt til forskelligelejligheder, men er genhuset i en fællesejendom i den indre by; kun et stenkast fraStormgade.24 / REALEA ÅRBOG O7 VINTER / 25


FORÅRBISPEBJERG BAKKETUBORGS ADMINISTRATIONSBYGNINGARNE JACOBSENS EGNE HUSE


For kunstneren Bjørn Nørgaard var Bispebjerg Bakke en gammel drøm,som gik i opfyldelse. En drøm om at skabe en organiskhelhed. Et hus, der forenede billedkunst, arkitektur, håndværk og teknologi.Et hus, der både er håndværk og kunstværk. Skabelsesprocessen blevlang, vidtfavnende og udfordrende, men i 2006 stod huset færdigt,og de første beboere kunne flytte ind.Bispebjerg BakkeAt bo i en skulptur» Slangen på Bispebjerg Bakke i København ertænkt som en stor skulptur, som folk kan flytteind i. Og man bliver glad af at bo i en skulptur,mener Palle Rasmussen, der flyttede ind for ethalvt år siden.»Man bliver glad, når man står op. Og manbliver glad, når man kommer hjem!«Palle Rasmussen tager piben ud og smilerbredt.Her ved spisebordet i den splinternyelejlighed på Bispebjerg Bakke, føler han sig godttilpas. Med udsigt til store træer og det gamleBispebjerg Hospital fra køkken-alrummets ikkemindre end fire franske altandøre og den vestvendteaftenaltan.Lyset filtreres gennem løvet på de store,gamle træer udenfor, inden det finder vej indgennem vinduer fra gulv til loft. Til gengældstrømmer solens lys ind fra de store vinduer istuen mod øst, for køkken-alrummet er i åbenforbindelse med stuen og har derved lys ind frabåde øst og vest. Og det nyder Palle Rasmussen.Hverken han eller hans kone, Lene, har fortrudt,at de for et lille års tid siden tog skridtetfra ejer til lejer og flyttede ind i det spektakulæreBjørn Nørgaard-byggeri på BispebjergBakke.Den grønne bølgeBjørn Nørgaard er billedkunstner og ikke arkitekt.Det bærer bebyggelsen tydeligt præg af.Her er ingen lette, økonomisk funderede entreprenørløsninger.Det er huse, der bygger på enhelt anden tradition.28 / REALEA ÅRBOG O7


»Det, man ikke kan modellere, skal man ikkebygge,« lyder ét af Bjørn Nørgaards mantraer.Og derfor blev de første tanker om BispebjergBakke bygget op i ler. Bjørn Nørgaards tankevar at skabe én stor skulptur, som folk kunneflytte ind i og blive påvirket af. Give folk særligevisuelle oplevelser og lade kunsten blive en delaf hverdagen.“Slangen” eller “Den grønne bølge” kunneman passende kalde resultatet; de to boligblokke,der slynger sig vuggende gennem landskabetog byder på oplevelser for øjet. Grundmuredeydervægge i både røde og gule teglstenog med altaner og portaler i gul- og rødglaseretkeramik. Søjler, portaler og kobbertag. Vinduesrammeri mørkt jatobatræ og håndværksmæssigefinesser og detaljer, som overrasker ogfryder Palle Rasmussen, hver gang han ser pådem.Den perfekte bolig»Min kone og jeg købte et sommerhus for nogentid siden og havde talt om, at vi skulle finde etsted, hvor vi kunne tænke os at bo, når vi blevgamle. Jeg er medlem af Djøf (Dansk Jurist- ogØkonom Forbund, red.), og med over 30 årsanciennitet er der masser af lejligheder at vælgeimellem. Men så en dag gik vi en tur her påBispebjerg Bakke og så Bjørn Nørgaards huse,og så var vi solgt. Her ville vi bare bo,« fortællerhan.Parret flyttede fra en villa på den anden sideaf Tuborgvej, “slægtsgården”, som de kalderden, fordi det er Palles barndomshjem.»Vi boede på 1. salen, og vores søn og svigerdatteri stuen. Nu er vores datter og svigersønflyttet ind efter os, så villaen forbliver i familien.«Da Lene og Palle Rasmussen skrev sig op tilen lejlighed, var der kun en fem-værelses ledig.Men de var ligeglade. De vidste bare, at de villebo i det smukke byggeri, og skrev under pålejekontrakten - uden at have set en lejlighed!De gik ture og forsøgte at kigge ind ad vinduernei de forskellige lejligheder, der efterhåndenskød op, for at danne sig et indtryk af, hvad dekunne glæde sig til. Og så kunne de naturligvisse de computeranimerede illustrationer på byggerietshjemmeside. I løbet af vinteren blev deren treværelses ledig, og de fik lov til at bytte, såde i februar 2007 kunne flytte ind i deres drømmelejlighedpå tre værelser og 100 kvm.Gode detaljerDet er detaljerne, som gør hverdagen behagelig.Som for eksempel. den automatiske luftfornyelse,der hele tiden foregår i lejlighedenvia emhætte og udsug i badeværelse. Detbetyder, at Palle kan ryge på sin pibe uden atgenere Lene. Computer- og telefonstik i samtligerum. Og en effektiv lyddæmpning, derbetyder, at der ikke er rumklang eller lyde franaboer. En detalje, som Palle lægger stor vægtpå, da han lider af tinnitus.Lejligheden er i åben plan med kun et rum,hvortil man lukker sin dør. Og derinde harLene og Palle Rasmussen stillet dobbeltsengen.Der findes ingen hjørner eller rette vinkleri lejligheden, og det krævede virkelig fantasiog mod at kaste sig ud i at indrette noglerum, der i den grad afviger fra det, parret harværet vant til og har samlet møbler til overet helt liv. Det er svært at have bogreoler ogdækketøjsskabe op ad vægge, der buer, ogHouse-warming på bakkenI marts 2007 fik det skulpturelle byggeri påBispebjerg Bakke for en kort bemærkningfølgeskab af vejende dannebrogsflag og etstort party-telt. Flag og telt dannede rammeom en særlig ”house-warming” for de nyindflyttedebeboere på Bispebjerg Bakke, somhvor placerer man lige hjørnesofaen i et rumuden hjørner?»Men nu er vi ved at være tilfredse med deløsninger, vi har fundet. Jeg mangler lige at fåskåret nogle glashylder til i badeværelset. Deskal jo skæres med den rigtige kurve for at passetil den buede væg,« siger Palle Rasmussen. «Artiklen er skrevet af journalist Edith Rasmussenog bragt i Jyllands-Postens ”Living”-sektion den2. december 2007.her fik lejlighed til at hilse på hinanden og påbygherre og arkitekter samt Bjørn Nørgaard,som fortalte om sine oplevelser med byggerietog signerede den bog, der samme dag udkomom den slangeformede byggeri. For Realea,der har eksisteret siden 2003, blev BispebjergBakke det første færdiggjorte byggeri inden forkategorien ”udviklingsbyggerier”.30 / REALEA ÅRBOG O7 FORÅR / 31


Fakta om byggeriet· Bispebjerg Bakke ejes af Haandværkerforeningeni Kjøbenhavn og Realea A/S.Byggeriet tog sin begyndelse i 1997, hvorbilledhuggeren Bjørn Nørgaard og formandenfor Haandværkerforeningen iKjøbenhavn, Klaus Bonde Larsen, havdederes første snak om drømme og visionerfor et anderledes boligbyggeri.· De første beboere flyttede ind i december2006.· Bispebjerg Bakke-slangen er 26 meterhøj på det højeste sted og ni meter på detlaveste sted.· Byggeriet rummer 135 lejligheder.Lejlighederne er mellem 85 kvm og 238 kvm.· På Bispebjerg Bakke er der brugt over8.200 kvm kobber til taget. Det svarer tilstørrelsen på en fodboldbane.· Der er brugt ca. 17.000 stykker keramiktil facader og rækværk på altanerne.· Der er brugt ca. 800.000 mursten, hvorafde 177.214 er specialfremstillet i seksforskellige former.· Kvarterets navn var oprindeligt “Bissebjerg”,der betyder “bakken, hvor køernebisser”. Det stammer tilbage fra 1600-tallet,da kvæget gik frit omkring på bakkenmellem Utterslev og Emdrup.Stregtegning af Bispebjerg Bakke, udført afBoldsen & Holm Arkitekter MAA.BOGUDGIVELSEI april 2007 udkom bogen ”Bispebjerg Bakke- historien om slangen på Bispebjerg”, skrevetaf journalist Signe Kierkegaard Cain.Gennem samtaler med nogle af byggerietsnøglepersoner og via et væld af flotte fotos ogillustrationer giver bogen et indblik i den tiår lange skabelsesproces, der gik forud foropførelsen af Bispebjerg Bakke.32 / REALEA ÅRBOG O7 FORÅR / 33


Tuborgs imponerende administrationsbygning er opført i 1913 efter tegning af arkitekt Anton Sophus Rosen(1859–1928), der var en af periodens fremtrædende danske arkitekter. Rosen holdt af ornamenterog havde en særdeles fin fornemmelse for dekorativ og konstruktiv brug af byggematerialer. I TuborgsAdministrationsbygning er de markante virkninger opnået ved foreningen af blankmur, natursten, terrakotta,keramik, smedejern, messing og kobberbeklædning.TuborgsAdministrationsbygningI marts 2007 kunne Realea underskrive købetaf Tuborgs Administrationsbygning på Strandvejen54 i Hellerup. En iøjnefaldende ejendom,der er opført i 1913 efter tegning af den danskearkitekt Anton Sophus Rosen (1859–1928), somvar en af periodens mest fremtrædende arkitekter.Efter overtagelsen venter der nu Realea etstørre restaureringsarbejde, da huset bærerpræg af at have stået ubrugt i længere tid. Restaureringenventes at tage 1-2 år, og herefterer det tanken, at ejendommen skal udlejes ogigen anvendes som administrationsbygning –præcist som den blev bygget til for næsten 100år siden.34 / REALEA ÅRBOG O7 FORÅR / 35


Arne Jacobsensegne huseOp og ned af trapper, rundt i kældre og ud og ind i de forskellige rum. Sådansnoede mange besøgende sig ud og ind mellem hinanden, da Realea iapril 2007 holdt åbnet hus i Arne Jacobsens to tidligere privatboliger nordfor København. Mange tusinde interesserede lagde vejen forbi denneweekend, og i flere timer bevægede de sig rundt i husene i én lang kø.Skyfri himmel, nyslået græs og fuglekvidder.Rammerne var noget nær perfekte, da dørenetil Arne Jacobsens to boliger på henholdsvisGotfreds Rodes Vej i Charlottenlund og Strandvejeni Klampenborg blev slået op en weekend iapril 2007.Realea havde inviteret indenfor i de to huselørdag og søndag den 21. og 22. april, og arrangementerneblev intet mindre end et tilløbsstykke.Hele weekenden stod gæster i kø forande to huse, mens de, der allerede var kommetindenfor, bevægede sig ud og ind mellem hinanden.Op og ned af trapper, rundt i kældre og udog ind i de forskellige rum.Da ”Åbent Hus”-skiltet søndag eftermiddagblev pakket sammen, havde godt 8.000 gæsterværet igennem de to huse.Det oprindelige overraskede’Se, de originale hasper er der stadig’. ’Hold daop - det er det oprindelige køkken’. ’Sikken enlille, mørk entre – det havde man ikke ventet’.Kommentarerne var utallige fra de mange besøgende,der benyttede sig af den unikke chancefor at komme helt tæt på arkitekten og designgenietsArne Jacobsens eget univers. Interessenfor husene var overvældende. Og selv om der varmange besøgende i begge huse, var der stadig tidtil at fordybe sig og se nærmere på mange finedetaljer: Elegant svungne dørhåndtag, gelænderei messing, indbyggede skabe i Oregon-pine, åbnepejse og kaminer og smukke trappeforløb.Haverne var også interessanteDet var ikke bare selve husene, der tiltrak sigopmærksomhed – også haverne blev bemærketog beundret. På Gotfred Rodes Vej udgjorde detgrønne græs og de formklippede træer og buskeen dramatisk kontrast til den funklende, kridhvidevilla.På Strandvejen i Klampenborg blev den lille- kun 300 kvadratmeter store – have grundigtstuderet og kommenteret. For i modsætning tilde meget enkle, næsten spartanske haveanlæg,som Arne Jacobsen anlagde omkring de enfamiliehuse,han tegnede, var hans egen have påI dagligstuen på Gotfred Rodes Vej ses de originale36 / REALEA ÅRBOG O7 kobberplantebakker i vindueskarmen.FORÅR / 37


Strandvejen ganske anderledes: En tætpakketeksotisk oase med et væld af planter – oprindeligtmere end 300 forskellige arter – og fleresmå, forskelligartede ’rum’.De besøgende fik denne weekend i april indbliki en anderledes have, hvor beboerne altidhar kunnet finde på læ for vinden fra Øresund– særligt i et af havens solrige haverum. Her indrettedeJacobsen nemlig en fast arbejdspladstil sig selv, og her hentede ham gennem tidenmegen inspiration. Haven på Strandvejen blevfredet i 1987.HAVEN PÅ STRANDVEJEN 413»Arne Jacobsen nærede en livslang interessefor botanik, der både kom til udtryk i deofte kunstnerisk anlagte arealer omkring hansbygningsværker og i mange af Jacob sens øvrigearbejder såsom tapeter og tekstiler, hvor motiverfra haveanlægget var yndet og hyppigt brugt.Det lille fredede haveanlæg ved huset påStrandvejen 413 adskiller sig markant fra ArneJacobsens øvrige og regnes som et af hansmesterværker inden for havearkitektur. Hvorhan i tråd med funktionalismens idéer typisklaver meget enkle haveanlæg omkring sineenfamiliehuse med en plæne, enkelte træerog kun få vækster at passe for ejeren, er hansegen have en tæt pakket eksotisk oase. Anlæggetsblot 300 kvm er sirligt anlagt af Jacobsenselv og indeholder et væld af planter – oprindeligtover 300.Det skrå haveareal er inddelt i flere små haverumadskilt af tynde lærkehække i vari erendehøjder. Og kigger man nærmere på havensplantegning, kan man se, at flise arealet i havener anlagt således, at haveplanen gentagerhusets stærke linjer. Det er derfor tydeligt, atanlægget ikke blot er tænkt som et appendikstil bygningen, men er en naturlig forlængelse afden. Have og bygning er ét sammenhængendeværk, der gentager og spejler hinanden.En stor del af haven er lige som havegangenebelagt med grå sandstensfliser. Det giver sammenmed afskærmningerne mod Sundet havenet gårdhave-agtigt præg. Afskærm ningerne modSundet bevirker samtidig, at der ikke er ét kigtil havet, der ville træk ke betragterens opmærksomhedvæk fra haveoplevelsen, men i stedet erskabt små kighuller, der glimtvis giver havudsigtpå rundturen i oasen. Havens disposition ska berdesuden brudte ganglinjer, der vækker nysgerrighed,og sammen med væksternes forskellige højdergiver det hele tiden nye oplevelser for betragterenunder rundturen i det frodige haveanlæg.De mange haverum indeholder opteredevækster, der er sammensat med stor botaniskSydfacaden på huset på Gotfred Rodes Vej med deIndgangen til Arne Jacobsens enderækkehus på Strandvejen i38 / REALEA ÅRBOG O7 karakteristiske store vinduer, tagterrassen og deKlampenborg. Husnummeret 413 er indhugget i granithavemuren, derFORÅR / 39formklippende buske og træer.skærmer grunden langs Strandvejen.


I legen med forskellige bladformer og løvfarver skabte Arne Jacobsen en række visuelle virkninger i sinhave på Strandvejen. Der er kun få blomster i haveanlægget, som til gengæld lyser op, hvor de står mod degrønne tableauer.BOGUDGIVELSEI april 2007 udkom bøgerne ”Arne Jacobsens eget hus - Strandvejen 413” og ”Arne Jacobsenseget hus - Gotfred Rodes Vej 2”, der begge er skrevet af arkitekt, ph.d. Peter Thule Kristensen(med bidrag af Realea i bogen om Strandvejen). De to bøger skildrer i ord og billeder og historisketilbageblik de to ejendomme, der begge dannede ramme om en af vor tids største danske arkitekterog hans arbejde.indsigt og kunstnerisk overblik. Planterne ernøje udvalgte efter løvets farve, form og struktur– langt de fleste grønne vækster udenfarverige blomster. Blandt andet bregner ogbam bus forekommer hyppigt og i talrige varianteri haven. De visuelle virkninger skabes istedet i legen med kontraster mellem forskelligebladformer og løvfarver samt i vekslinger mellemfrodigt voksende planter og formklippedevækster. Der er kun få blomster i anlæg get, derså til gengæld lyser op, hvor de står mod alle degrønne tableauer. Haven er anlagt med varierendeoplevelser fra februar til december – kunjanuar er arbejdsfri måned.Haven indeholder enkelte træer i den nordligedel, der er blevet stående fra parken, dervar en del af patriciervillaen Søholm, der oprindeligtlå på grunden, men ellers indeholderanlægget ikke store træer – i stedet skærmerformklippede bambus i bunden af haven. [...]I ét af havens solrige rum indrettede ArneJacobsen en fast arbejdsplads til sig selv, ogher sad han ofte med sit arbejde. Haven påStrandvejen 413 kom på den måde til at spilleen dobbeltrolle for Jacobsen. Den er båderesultatet af Jacobsens eget arbejde og inspirationskildefor hans virke. Hans talrige akvareller,tapet- og tekstilarbejder ikke mindst. «Enestående villaerDen hvide funkisvilla på Gotfred Rodes Vej blevopført i 1929 efter tegning af Arne Jacobsen.Huset, som skulle være privatbolig for Arne Jacobsen,blev i 1931 udvidet med en tilbygning anvendtsom privat tegnestue. I 1951 flyttede ArneJacobsen til sit nye hus på Strandvejen. I 1987blev huset på Gotfred Rodes Vej fredet. Ejendommener i dag udlejet og bruges i sin oprindeligeanvendelse til blandet bolig og erhverv.Ejendommen på Strandvejen indgår i rækkehusbebyggelsenSøholm, som ligger syd forBellavista ved Strandvejen i Klampenborg.Bebyggelsen er opført 1945-53 i tre etaper medhver sin hustype, alle efter tegning af ArneJacobsen. Hans eget hus indgår i den sydligebebyggelse, der består af fem kædehuse opført1951. Her boede han til sin død i 1971. Bådehuset og haven blev fredet i 1987.Realea overtog ejendommene i 2005 og siden erbegge huse blevet nænsomt restaureret.Ovenstående er fra bogen ”Arne Jacobsens eget husStrandvejen 413”.40 / REALEA ÅRBOG O7 FORÅR / 41


Havnemesterboligen i skagen300.000 chaussésten kom i godt selskabDer var en, der var to, der var tre… I alt 300.000 chaussésten i forskelligefarver var genstand for stor opmærksomhed, da den nye havneplads iSkagen blev indviet den 16. maj 2007.Strålende sol og lune fiskefrikadeller havde lokketmange skagboere til Skagen Havn, da dennye havneplads foran Havnemesterboligen blevindviet den 16. maj. Og blandt de fremmødtedenne forårsdag var der bred enighed om, atdisse sten var en smuk og længe tiltrængt erstatningfor den tidligere asfaltbelægning.Ikke blot giver de forskelligt farvede sten etsmukt farvespil til den store plads; de er ogsåmed til at markere, hvor der er parkeringsbåse,og hvor der må køres. Havnepladsen er nuforsynet med ikke færre end 70 parkeringsbåsesamt to opholdsarealer med bænke og legeplads.Sammen med Havnemesterboligen, derligger lige overfor, udgør pladsen nu en smukhelhed, der spiller værdigt op til de kendteSkagen-pakhuse.Robert Jacobsen-skulptur i forhavenIndvielsen af pladsen blev markeret med taler afformanden for Teknisk Udvalg i FrederikshavnKommune, Jens Hedegaard Kristensen, og Realeasadministrerende direktør, Peter Cederfeld,der samtidig benyttede lejligheden til at afsløreskulpturen ”2XJacobsen” af Robert Jacobsen.En skulptur, der med sit moderne udtryk og sinplacering i forhaven ved Havnemesterboligenstår i flot kontrast til det 100 år gamle bygningsværk.Anlæggelsen af den nye havneplads – som erudført af Frederikshavn Kommune og økonomiskstøttet af Realea - samt foræringen afRobert Jacobsen-skulpturen var for Realeaden sidste brik i en omfattende restaurering afHavnemesterboligen i Skagen. En restaurering,der tog sin begyndelse i maj 2005, hvor Realeakøbte den 100 år gamle ejendom.Dengang husede Havnemesterboligen kommunenstekniske forvaltning, og bygningen bartydeligt præg af mange år med skiftende lejereog flere mere eller mindre heldige forandringerbåde udvendig og indvendig. Efter halvandetårs restaurering og istandsættelse kunne denye lejere – Skagens Turistforening og SkagensErhvervskontor – i efteråret 2006 flytte ind i desmukt restaurerede lokaler. Herfra kan husetslejere nyde et storslået vue over havneplads,havnebassin og havneindløb til Bindesbøllsfredede fiskepakhuse og udsigten til havnenspulserende liv, hvor byens borgere og ca. to millionerturister hvert år passerer forbi.42 / REALEA ÅRBOG O7Som afslutning på en lang og omfattende restaurering af Havnemesterboligeni Skagen forærede Realea huset og dets beboere en RobertJacobsen-skulptur, der med sit moderne udtryk står i flot kontrast tildet 100 år gamle bygningsværk.


Havnemesterboligen set fra havnen, hvor ejendommens smukke symmetri tydeligt ses. Ejendommenudgøres af en midterbygning, som på hver side er symmetrisk flankeret af en mellembygning og entværliggende, gavlvendt bolig, der oprindeligt var beregnet som bolig for to opsynsbetjente.Arkitekten bag HavnemesterboligenArkitekten bag Havnemesterboligen i Skagen erUlrik Plesner, en betydende dansk arkitekt medrødder i det vestjyske. Plesner er født i 1861 iVedersø – et barsk vestjysk landskab, der komtil at præge hans virke som arkitekt.Gennem hele sit virke som arkitekt bevaredePlesner en kærlighed til sin fødeegn og til denvestjyske byggeskik. Denne kærlighed formåedehan på sublim vis at kombinere med andre afdatidens arkitektoniske strømninger blandt andethentet fra England. Denne evne gav ham enplads helt i forgrunden blandt sin tids arkitekter.Denne sammensmeltning af flere af tidensarkitektoniske strømninger kommer til udtryki en lang række enestående Plesner-bygninger,heriblandt Havnemesterboligen. Den er tilmedet smukt eksempel på læresætningen ”Byghuse indefra og udefter”, som datidens arkitektersamlede sig om. Alt blev skabt fra bundeni en fri, personlig proces med inspiration fraældre borgerlig byggeskik, engelsk byggeskik ogmurstensbarokken.Der er ingen tvivl om, at arkitekten Plesnerskabte fornyelse i dansk bygningskunst. Hans”jyske arkitektur” blev nationalt fælleseje, ogPlesner-inspireret byggeri ses i dag i alle egne.Størst blev hans virke imidlertid i København,Ringkøbing og ikke mindst Skagen, som kom tilat stå uløseligt knyttet til hans navn.Den prægtige Havnemesterbolig med sin varieredekomposition er måske hans bedste værk,og den regnes da også som Plesners absoluttehovedværk i Skagen.44 / REALEA ÅRBOG O7 FORÅR / 45


SOMMERJARMERS PLADSHINDSGAVL SLOTBRYGHUSPROJEKTET


jarmers pladsKøbenhavnerne så deres by fra ovenDer var langt til toppen for de godt 1000 interesserede, der tog trappen tiløverste etage, da Realea i juni bød velkommen til åbent hus på den næstenfærdigt-restaurerede ejendom, Jarmers Plads i hjertet af København.Omspændt af trafik fra alle sider - lige på detsted, hvor Nørrevoldgade, Vestervoldgade, H.C.Andersens Boulevard, Gyldenløvesgade ogFarimagsgade tørner sammen - ligger JarmersPlads 2. En slank kontorbygning på ni etager,der hver dag er genstand for over 120.000 forbipasserendesopmærksomhed.I dagene op til åbent hus-arrangementetblev opmærksomheden ekstra skærpet hos debilister, cyklister og fodgængere, der passeredeforbi. På et gigantisk banner, der var ophængtpå kontorhøjhusets gavle mod øst og vest,kunne de forbipasserende læse, at Realea den13. juni inviterede til åbent hus i det høje kontorhus.Den invitation tog mange københavnereimod. Nogle fordi de kendte bygningen; andrefordi de undrede sig over, hvorfor netop dennebygning var så interessant, at den gav anledningtil at holde åbnet hus. Svaret var ganskeindlysende – i hvert fald for de håndværkere,arkitekter, rådgivere og Realea-medarbejdere,som gennem halvandet års restaureringsarbejdehavde haft deres daglige gang i huset.I Realkredit Danmarks tidligere hovedsæde på Jarmers Plads lå direktionskontorernemed parkudsigt på 1. sal. De repræsentative lokaler fandt man dengang på 2. sal., hvorden besøgende blev mødt af en fornem pejsestue, der domineres af et keramisk relief48 / REALEA ÅRBOG O7 over pejsen, skabt af kunstneren Henrik Starcke.SOMMER / 49


Aftenstemning på Jarmers Plads, hvor det velkendte røde Realkredit Danmark-logo i dag er erstattet afbyggekoncernen KUBENs logo.Fine detaljer og storslået udsigtJarmers Plads er et fint eksempel på den modernistiskeog funktionalistiske stil og et af detidligste eksempler på et kontorhus i nordiskmodernisme. Den gode håndværksmæssigebearbejdning og det eksklusive materialevalggør, at huset både udvendigt og indvendigtbyder på nogle fine detaljeoplevelser. Disseoplevelser deler Realea gerne med alle, der interesserersig for arkitektur og restaurering, såderfor blev dørene denne juni-dag slået op påvid gab - sådan som Realea i øvrigt gør med alleselskabets ejendomme, inden de igen ”lukkes”og indrettes til erhverv, bolig, kultur eller andet.For gæsterne denne dag var det dog ikke kunarkitekturen, det gedigne håndværk og de finedetaljer, der påkaldte sig opmærksomhed. Detgjorde i sandhed også udsigten fra kontorhøjhusetstagterrasse på 8. sal, der gav et eneståendeudsyn over Københavns tage, tårne og spir.Tidligere ansatte kiggede forbiOgså mange tidligere ansatte, som gennemårene havde haft deres daglige gang i det forhenværendeRealkredit Danmark-hovedsæde,nød et gensyn med deres gamle arbejdsplads ogbenyttede lejligheden til et kig ind i de lokaler,de ikke tidligere havde haft adgang til.Flere af de tidligere ansatte skulle også ligetjekke, om husets oase stadig var der i sinkendte form. I forbindelse med medarbejderkantinen,der ligger i ejendommens parterre,findes et lille haveanlæg, hvor husets medarbejderei alle årene har kunnet sidde ude omsommeren og spise frokost. Flere af de tidligeremedarbejdere, der gæstede Jarmers Plads pååbent hus-dagen, huskede haven som det bedste’personalegode’ ved bygningen.Et moderne kontorhusJarmers Plads er tegnet af arkitekterne Christian,Erik og Aage Holst og opført i 1956-1959som hovedsæde for det daværende ØstifternesKreditforening, senere Realkredit Danmark.Da Realea overtog ejendommen i 2006, havdetidens tand samt skiftende renoveringer ognyindretninger spoleret eller fjernet dele afhusets arkitektoniske detaljer. Disse detaljer ernu i vid udstrækning genskabt, mens andre afbygningens finesser er bevaret og restaureret.Samtidig er ejendommen nyindrettet, så denkan fungere som en tidssvarende kontorejendom.De mest synlige udvendige forandringer erudskiftningen af det velkendte røde RealkreditDanmark-logo med logoet for byggekoncernenKuben A/S, som Jarmers Plads i dag er udlejettil. Men ellers er det svært at se, at detgamle kreditforeningshovedsæde siden januar2006 har gennemgået en omfattende restaurering.50 / REALEA ÅRBOG O7


For mange af de fredede ejendomme er den store udfordring for Realea atfå nye bygningsværker eller nye anvendelsesmuligheder nænsomt placeretog indpasset i historiske omgivelser. En sådan udfordring står arkitekterog håndværkere lige nu over for på Hindsgavl Slot.Hindsgavl slotModerne hotelværelser iden gamle kostaldI løbet af eftersommeren 2007 tog Realea sammenmed arkitekter fra Exners Tegnestue hulpå at indrette en tidligere kostald på HindsgavlSlot til 23 moderne hotelværelser og mødelokaler.Ud over de mange tekniske og håndværksmæssigeudfordringer er den store opgave atskabe en hotel-løsning, der tilgodeser nutidigekrav om velfungerende hotelværelser, ogsamtidig falder naturligt ind i det omgivendeslotsmiljø. Det er lykkedes ved at kombinerenogle meget moderne tiltag – som for eksempelcirkelrunde brusebade placeret midt i de enkeltehotelværelser – med brugen af rustikkegenbrugsmursten som beklædning på indervæggeog hvælvede lofter med skjult lys.52 / REALEA ÅRBOG O7 SOMMER / 53


Den tidligere kostald på Hindsgavl Slot indrettes til hotelværelser i stueetagen og til møde- og konferencerumi tagetagen. På billedet side 52 ses i tagryggen en prøveopstilling (de store grå kasser) af det kommendeovenlysindtag. Det lille billede til højre på side 54 viser opmuringen af de cirkelrunde brusenicher, der skalpryde de enkelte hotelværelser.Ingen lugt af ko!Forud for selve indretningen og de mangeinteriør-detaljer har håndværkere været i gangmed at brække de gamle staldgulve op ogsandblæse væggene for helt at fjerne lugten afko. De eksisterende, faste staldvinduer bliverudskiftet med nye oplukkelige vinduer, og alletekniske installationer, kloak, vvs, el, edb ogventilation, bliver udskiftet.Da bygningerne på Hindsgavl Slot er fredet,må der ikke uden videre ændres på kvistenpå de gamle staldbygninger. Det har derforikke været muligt at indrette værelser i tagetagen,som i stedet indrettes til mødelokalerog pauselounge. For at skaffe mest muligt lystil lokalerne oppe under taget, er der i tagryggenetableret særlige ovenlysindtag. De ernaturligvis godkendt af Kulturarvstyrelsen, somaltid er med på sidelinjen, når det handler omfredede bygninger.Værelserne i selve slottet er blevet moderniseretover de sidste par år, og under den vestligesidefløj, Fruerfløjen, er der i en nyudgravetkælder i dag indrettet et moderne storkøkken.På etagen ovenover køkkenet er åbnet en nyà la carte restaurant, Restaurant Den HvideDame.Nu er turen så kommet til det over 200 årgamle avlsgårdsanlæg, der består af tre længer:En central tidligere lade, der i dag bruges tilkonferencer og større selskaber, samt to sidelænger:Den tidligere kostald og en svinestald.I første omgang er kræfterne lagt i at omdanneden tidligere kostald til lækre hotelværelsermed alskens moderne faciliteter. Derefter skalder iværksættes en tilsvarende ombygning afsvinestalden, og til sidst står den store lade forskud.Del af en større restaureringRestaureringen og nyindretningen af den gamlekostald er sidste led i en gennemgribende moderniseringog udvidelse af Hindsgavl Slot, somhar fundet sted, siden Realea overtog de storeslotsbygninger ved udgangen af 2003.54 / REALEA ÅRBOG O7 SOMMER / 55


Den ene bygning kan dateres helt tilbage til 1680’erne. Den anden er moderne,arkitektonisk exceptionel og end ikke bygget endnu! Om få år kommerde til at ligge skulder ved skulder i det indre København, og dermed erder lagt op til en arkitektonisk balancegang, der i den grad kræver en fasthånd, et køligt overblik og en sikker fornemmelse for helheder.bryghusprojektet ogfæstningens materialgÅrdEn arkitektonisk balancegang Når nyt og gammelt mødesHelhedstænkning bliver et af nøgleordene, nårRealea i løbet af et par år skal få to af selskabetsejendomme – der repræsenterer hver sintidsalder – til at mødes i et smukt naboskab idet indre København. Den ene er FæstningensMaterialgård, hvoraf nogle bygninger kan datereshelt tilbage til 1683. Den anden er Bryghusprojektet;et kommende byggeri på godt17.000 kvadratmeter, der skal rumme udstillingsarealer,kontorer og boliger, og repræsentere“state-of-the-art” – arkitektonisk og teknisk.FÆSTNINGENS MATERIALGÅRDKøbet af Fæstningens Materialgård fandt stedi sensommeren 2007, og med købet blev Realeaikke blot ejer af en ejendom med mangekvaliteter og historiske værdier. Realea blevogså ejer af en ejendom, hvis placering vis-a-visbryghusgrunden giver en unik mulighed for atsikre en optimal sammentænkning af hele detteområde med respekt for begge ejendomme.Fæstningens Materialgård, der ligger vedFrederiksholms Kanal i København, har gennemtiden undergået en lang række ændringer.En ny materialforvalterbolig blev i 1740 opførtsom afløser for en faldefærdig forgænger, og enmagasinbygning mod volden blev ligeledes erstattetaf en ny i 1748. Disse bygninger eksistererfortsat og er de ældste bygninger på grundeni dag, mens det såkaldte ‘FoderknægtensHus’ er det eneste overlevende hus fra 1680’erne.56 / REALEA ÅRBOG O7 SOMMER / 57


Bryghusgrunden er den sidste ubebyggede grund ud til Københavns havnefront mellem Langebro ogKnippelsbro. Den er nabo til Chr. IV’s Bryghus, Det Kongelige Biblioteks ”Den Sorte Diamant”, SørenKierkegaards Plads, Fæstningens Materialgård og bolig- og kontorejendommen ”Ny Christiansborg”.Der forestår nu en gennemgribende restaureringaf ejendommen så bygningens indre ogydre udtryk kommer i bedre harmoni, og sådet nyfredede have- og gårdareal kommer helttil sin ret. I første omgang vil dele af lokalernei Fæstningens Materialgård dog skulle brugessom projekt-hotel for Bryghusprojektet pånabogrunden.BryghusprojektetBryghusgrunden er den sidste ubebyggedegrund ud til Københavns havnefront mellemLangebro og Knippelsbro. Den er nabo til Chr.IV’s Bryghus, Det Kongelige Biblioteks ”DenSorte Diamant”, Søren Kierkegaards Plads,Fæstningens Materialgård og bolig- og kontorejendommen”Ny Christiansborg”.Grunden har gennem årene været genstandfor mange planmæssige overvejelser, og mangearkitekter har i tidens løb udtænkt store tankerom dette attraktive grundstykke. Da Realeakøbte grunden ved årsskiftet 2005/2006, vardet blandt andet med ambition om at skabeet byggeri af exceptionel arkitektonisk kvalitetsamt styrke kvarteret og forbindelsen mellemby og havn.Byggeriet skal gennem sine aktiviteter ogsin arkitektoniske udformning udgøre en attraktionfor byens borgere og besøgende ogskal indgå i et levende samspil med omgivelserne.Samtidig vil Realea med dette byggeri væremed til at vise nye veje for fremtidens kontor,-udstillings- og boligbyggeri. Under selvebyggeprocessen er det også tanken at afprøvenye måder at arbejde sammen på for de mangeparter, der er involveret i et byggeri af en sådankarakter og en sådan størrelse.Til at løfte opgaven har Realea allieret sigmed den internationalt anerkendte arkitekt,hollandske Rem Koolhaas og hans tegnestueOMA. De hollandske arkitekter er førende,når det drejer sig om at forene teori og praksismed en legesyg og krøllet tilgang til arkitektur.Samtidig er de kendt for en åben tilgang tilderes projekter. De var blandt de første, der sånye muligheder i at udvikle samarbejdsformenmellem bygherre, arkitekt, entreprenør – og detomgivende samfund, dvs. borgerne.Projektet for byggeriet på Bryghusgrundenblev offentliggjort den 7. april 2008 og vil iløbet af året blive debatteret hos offentlighedenog myndigheder med henblik på vedtagelseaf lokalplan. Byggeriet vil kunne stå færdigt i2012-13.58 / REALEA ÅRBOG O7 SOMMER / 59


arkæologiskeudgravninger påBryghusgrundenI løbet af 2007 blev der på Bryghusgrundenforetaget en række arkæologiske udgravningerog undersøgelser. De blev foretaget af KøbenhavnsBymuseum og afslørede en række levnfra de bygninger, der blev opført på grundenmellem 1671 og 1882, blandt andet et fængselog et krudttårn samt rester fra det bryghus, deri 1769 blev opført som den første industribygningpå det dengang nye areal. Når det nye byggerigår i gang på bryghusgrunden, vil KøbenhavnsBymuseum løbende følge anlægsarbejdetog sikre eventuelle fund, der måtte dukke op.60 / REALEA ÅRBOG O7 SOMMER / 61


EFTERÅRRESTAURERINGSUDDANNELSENDIGEGREVENS HUSREALEA FORMIDLER, FORTÆLLER OG VISER FREM


RESTAURERINGS-UDDANNELSENHåndværker med speciale i skæve vinklerBygninger fra 1700- og 1800-tallet kan uden problemer holde i flerehundrede år – hvis de vel at mærke vedligeholdes og restaureres med respekt.Netop respekten for de historiske bygninger er omdrejningspunktet for en ny restaureringsuddannelse,som Realea har været med til at sætte i gang. Første hold på dennye uddannelse startede i efteråret 2007.”En døende håndværker er som et brændendebibliotek”. Sådan lyder et gammelt ordsprog, ogtrods den dramatiske ordlyd er der noget omsnakken. Det gamle ordsprog betyder ganskeenkelt, at hvis ikke den viden og de kundskaber,som den ældre generation af håndværkereligger inde med, bliver opsamlet og videregivet,så uddør de gamle arbejdsmetoder.Heldigvis lever mange af de ældre håndværkerei bedste velgående og er parate til at videregivederes erfaringer. Og heldigvis sidder en nygeneration på spring for at tilegne sig de stoltetraditioner. De er parate til at lære, hvordan manfor eksempel opsporer den helt rette træsort,når vinduerne i et gammelt bindingsværkshusFra restaureringen af Det Harboeske Enkefruekloster i København,hvor hele taget omlægges som en del af den omfattende64 / REALEA ÅRBOG O7 restaurering, der ventes færdig ved udgangen af 2008.EFTERÅR / 65


skal restaureres med brug af de traditionellemetoder. De er parate til at lære, hvordan manblander den rigtige mørtel til et murstenshusfra 1905, og de er villige til at lære kunsten atmarmorere og dermed på fornemste vis overføreden italienske marmors struktur på paneler,søjler, fyldninger i døre osv.Muligheden for at lære alt dette og megetmere er heldigvis også til stede. I efteråret 2007blev en helt ny landsdækkende videreuddannelsei restaurering skudt i gang på OdenseTekniske Skole.Den 8. oktober 2007 indtog de første 16kursister lokalerne på Odense Tekniske Skole.Dermed tog kursisterne hul på en uddannelse,der tager hånd om det gamle håndværk og specialisererlandets håndværkere i at restaurerebevaringsværdige og fredede bygninger i Danmark.Det er samtidig en uddannelse, der viatværfagligt samarbejde lægger stor vægt på atskabe en helhedsforståelse for de mange elementerog håndværk, der indgår i bevarings- ogrestaureringsarbejder og i byfornyelse.Den nye uddannelse er udbudt af landetstekniske skoler. I første omgang som et pilotprojektpå Odense Tekniske Skole, men det ertanken, at uddannelsen skal sprede sig til helelandet. Ud over Realea står også Dansk Byggeri,3F, Danske Malermestre, Træ Industri Bygog Teknisk Landsforbund samt BygningskulturDanmark bag det nye initiativ.Restaurering i det virkelige livDe, der vælger at gennemføre uddannelsensom restaureringshåndværker, vil komme til atprøve kræfter med konkrete restaureringsprojekter,og for Realea har dette netop væreten af kongstankerne bag den nye uddannelse:Arbejdet med rigtige materialer i virkelige omgivelserer simpelthen en nødvendighed for atforstå filosofien bag bygningsværkerne og forståde teknikker, der har været brugt i de forskelligehistoriske perioder.Ud over at sikre den rette forståelse for detenkelte håndværk samt økonomi, analyse, vurdering,planlægning og gennemførelse af restaureringsprojekter,vil kursisterne også lære omkunsten at holde fingrene væk.En alt for ivrig sjæl kan gøre mere skade endgavn. Det handler om respekt, tålmodighed ognænsomhed, når en ejendom skal restaureres.Som restaurerings-håndværker gælder det omat være ydmyg over for fortidens håndværkskunst,være omhyggelig og have sans for detaljenog de skæve vinkler.(Øverst) Fra restaureringen af Nørre Vosborg, hvor mangelag gammelt tapet måtte skrabes af, før man nåede frem tilde ældste lag. Udgangspunktet for hele restaureringen afden historiske herregård har været, at alt, hvad der kunnebevares, så vidt muligt er blevet bevaret og istandsat.(Nederst) Fra restaureringen af Havnemesterboligen iSkagen, hvor en af udfordringerne for håndværkerne varat finde frem til den helt rette fugemørtel - så tæt på denoprindelige - der i sin tid var tilsat en ganske bestemtFAKTA: RESTAURERINGSUDDANNELSENUddannelsen består af 30-35 kursusugerfordelt på tre år. Uddannelsen er bygget opaf seks moduler af hver fem ugers varighed,hvor de første moduler er tværgående og desidste er mere fagspecifikke.Deltagerne kommer fra flere forskelligebyggefag: Tømrer, snedker, murer, maler,elektriker m.fl.Tværfagligheden i uddannelsen skalsikre, at håndværkerne er klar til atmøde de udfordringer, der uundgåeligtopstår i samspillet mellem flere fag ogflere fags materialer: Hvordan arbejderde forskellige materialer sammen? Hvordanskal den enkelte håndværker med sitfagområde agere, for at den næste håndværkerkan udføre sit arbejde så godtsom muligt? Denne tværfaglige forståelsespiller en afgørende rolle i det forløb, somkursisterne skal gennemgå.Der er fælles undervisning i for eksempelbygningsanalyse, materialekendskab,arkitekturforståelse, bygningsøkonomi ogtidsstyring samt viden om teknikker ogældre materialer.Uddannelsen afsluttes med et konkretprojekt, som skal godkendes og efterfølgendebedømmes.66 / REALEA ÅRBOG O7 mængde groft, gulligt bakkesand og mørke småsten.EFTERÅR / 67


Til stede ved prisoverrækkelsen i Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse var blandt andre (øverstebillede fra venstre) arkitekt Jesper Holm fra Boldsen & Holm Arkitekter MAA, 2. næstformand i Haandværkerforeningeni Kjøbenhavn, Erik Pedersen, foreningens 1. næstformand Flemming Hertz samt Realeasadministrerende direktør Peter Cederfeld.Hyldest til etanderledes oginnovativtboligbyggeriI 2006 og 2007 modtog Bispebjerg Bakke topriser - begge som anerkendelse for et anderledesog innovativt boligbyggeri.Den ene pris kom fra Foreningen til HovedstadensForskønnelse, som ved overrækkelsenden 23. november 2006 blandt andet beskrevbyggeriet som et ”fantasifuldt, smukt oggrænseoverskridende boligbyggeri, med åbenlysereferencer til sydeuropæisk jugend, menfortolket på en nutidig måde, der forankrerbebyggelsen solidt i lokalområdet.”Den anden pris blev den 1. november 2007overrakt af Københavns Kulturfond, somhvert år prisbelønner et antal gode og smukkebygninger og bymiljøer i København. BispebjergBakke fik prisen med den begrundelse, atdet skiller sig ud. “Der opstår associationer tilGaudi og Rudolf Steiner med de organiske størrelser.Lejlighederne giver store udfordringer tilmøbleringen og stiller krav til beboernes fantasi”,lød det blandt andet i begrundelsen.68 / REALEA ÅRBOG O7 EFTERÅR / 69


digegrevenshusI 1700-tallet var det husets oprindelige ejer og borgmester i Tønder, CarstenRichtsen, der inviterede byens spidser og handelsfolk til fest.Den 30. november 2007 var det Realea, der åbnede husets døre forborgerne i Tønder efter en omfattende restaurering af et af landets finestebarokhuse. Godt 1.000 interesserede kiggede forbi.» Hovedstrøget i Tønder er fuldt af liv en fredageftermiddag i november. Både tyske turister oglokale borgere slentrer gennem den brostensbelagteVestergade og forbi en af gadens absolutteperler, Digegrevens Hus. Alle byens borgerekender huset. Den imponerende indgangsportalmed fine udskæringer i sandsten og de smukkekarnapper kan ikke undgå at fange de forbipasserendesblik. Lige bortset fra de sidste toår, hvor huset har været tildækket og håndværkerehar hamret og savet.Denne dag er håndværkernes larm erstattetaf skåltaler, og dørene er blevet åbnet, så allekan se resultatet. Det er Realea, der står baggennemrestaureringen af huset, og ligesomselve husets historie har restaureringen været70 / REALEA ÅRBOG O7 EFTERÅR / 71


noget af et eventyr, fortæller Realeas administrerendedirektør, Peter Cederfeld, ved åbningsreceptionen.”Man skal gå så grueligt meget igennem,før det ender godt,” siger han. Peter Cederfeldhentyder til kampen mod et ondartet svampeangreb,som i løbet af kort tid ville have gjortdet af med et af Danmarks fineste eksemplerpå senbarok, hvis ikke den var blevet opdagetunder restaureringen.Detaljer fra fortidenRealeas restaurering har ført huset tilbage itiden, så det næsten står som dengang, detblev indviet i 1777. Ved hjælp en farvearkæologiskundersøgelse har træværket fået densamme blågrønne farve med guldstafferinger,som det blev malet med for mere end 200 årsiden.Dørenes messinghåndtag er originale, og iden store selskabsstue på første sal er panelerneigen blevet udsmykket med bladguld. Selvtagrenderne er på ny blevet foret med bly forat genskabe det oprindelige udtryk. Samspilletmellem de mange detaljer giver fornemmelsenaf at rejse tilbage i tiden, når man går gennemden fornemme indgangsportal.Selskab tilbage i stuerne”Hvor er det flot,” udbryder flere af de omkring1.000 besøgende, da de træder ind i den storestue på husets første sal til husets indvielse.”Man kan helt forestille sig, hvordan kvindernehar gået rundt i store selskabskjoler, nårdatidens handelsfolk har været samlet her tilfest. Det er helt fantastisk, at huset nu bliverbevaret. Det er jo et klenodie - specielt når mankender historien om de mennesker, der harboet her, deres livsførelse og hvad de måtte gåigennem,” siger Martin Jacobsen, der har boet iTønder, siden han var barn.Husets oprindelige ejer, Tønders daværendeborgmester, Carsten Richtsen, havde tjent enformue på at handle med kniplinger. Ogsåhuset i Vestergade blev brugt til kniplingehandel.En lem i gangens loft vidner om, hvordanhuset er bygget, så varerne kunne hejses opog ned mellem loftet og stuen. Handelen medkniplinger var en god forretning – også fordiTønder blev fritaget for at betale told af handelen.Ægteparret Richtsen var derfor meget velhavende,og huset var mange gange samlingspunkt,når byens borgerskab blev inviteret tilmiddag og fest. Nu skal selskabsstuen i hovedhusetatter bruges til selskaber for Tøndersborgere. Kommunen vil nemlig bruge den tilrepræsentative formål som for eksempel borgerligevielser, og på den måde er ringen sluttet,mener én af de besøgende.Ændrer livsstil efter tragedieLivet var dog ikke en lang fest for husets oprindeligeejere. Ægteparret Richtsens sønner varbegge født svagelige, og med et års mellemrumdøde begge drenge. Tragedien medførte, atparret blev indadvendte og brugte flere og flerepenge på godgørenhed. De betalte for eksempelfor, at der blev anlagt en allé med en spadseresti,som byens borgere frit kunne benytte. Deændrede også deres testamente, så en del afderes jord kunne lejes ud og indtægten brugestil at hjælpe byens fattige. Dermed blev parretde største legatstiftere i Tønder.Måske var det også familiens tragedie, derfor alvor fik Carsten Richtsen til at ville gøresig gældende i byens officielle liv. To år efterden ældste søns død blev han i hvert faldvalgt til borgmester af byen. Det var især somborgmester, at Carsten Richtsen fik et ry somen flittig, retskaffen og retfærdig mand. Hantrådte tilbage som borgmester i 1812 efter 22 årpå posten. På det tidspunkt var han 65 år.Nænsom restaureringNæsten 200 år efter Carsten Richtsens døder Tønders borgmester igen tilbage i huset iVestergade 9. Denne gang er det kommunenskultur- og erhvervsafdeling, der skal bo i huset.I baghuset kommer kommunens ydelseskontortil at ligge. Borgmesteren er både glad ogstolt over at kunne tage de smukke historiskebygninger i brug.72 / REALEA ÅRBOG O7 EFTERÅR / 73


BOGUDGIVELSEI november 2007 udkom bogen ”Digegrevens Hus - en fortælling om Carsten Richtsen og hanshjem”, skrevet af journalist Jacob Aahauge og museumsdirektør Inger Lauridsen. I bogen beskrivesejendommen og den gennemgribende restaurering, som Realea gennemførte i 2005-2007. Bogentegner samtidig et portræt af husets opfører, Carsten Richtsen og hans eftermæle i byen.”Der er mange smukke huse i Tønder, mendet her hus er et af de smukkeste, og dettrængte i den grad til at blive restaureret. Detville have været en umulig opgave for Tønder atgøre det selv, så vi er meget taknemmelige for,at Realea har gjort det muligt,” siger Tøndersborgmester Vagn Therkel Pedersen.Det har heller ikke været nogen let opgavefor håndværkerne. Ud over problemerne medhussvamp i forhuset var baghuset meget forfaldent.Det krævede en omfattende forstærkningaf husets fundament, vægge og tag for at kunnebruge den tidligere stald til kontorarbejdspladseri tre etager. Selvom der er gjort meget ud afat genskabe husene så oprindeligt som muligt,er det nemlig afgørende for Realea, at huseneogså bliver brugt.På trods af ombygningen af baghuset erhusets særpræg bevaret, og medarbejdernei kommunens ydelsescenter kan nu nydeden smukke bindingsværksbygning, hvorde gamle egetræsbjælker er fremhævet ivæggene. Specielt i hovedhuset er der blevettænkt over, at de moderne installationer ikkeskal ødelægge helhedsindtrykket. For ikkeat skæmme de flotte paneler med moderneradiatorer er der for eksempel blevet indlagtgulvvarme, og grimme ledninger er undgåetved at indføre trådløst internet og førekablerne gennem den gamle skorsten, så deikke er synlige.En del af byens identitetTønders borgmester, Vagn Therkel Pedersen, erglad for, at restaureringen giver offentlighedenadgang til bygningen.”Det er en vigtig del af vores fælles kulturarv.Vi har en flot gågade, hvor de gamle huseskaber en helt speciel atmosfære. På det punkter Digegrevens Hus helt enestående. Det erhistoriske huse, der giver os en identitet. Detbetyder utroligt meget for borgerne,” siger han.Til åbningsreceptionen er det også tydeligt atmærke borgernes glæde over, at Tønders måskesmukkeste hus nu er blevet restaureret.Inger Halwas er en af de taknemmelige borgere.”Det betyder meget for mig, at huset kommeri brug igen, og at så mange kan få glæde af det.I mange år blev jeg helt ked af det, når jeg gikforbi baghuset og så hvor forfaldent, det var.Jeg har virkelig glædet mig til i dag, hvor detskulle indvies,” siger hun.Inger Halwas har selv arbejdet i hovedhuset i30 år som kontorassistent. Hun husker, hvordanrullerne i skrivemaskinerne hele tiden gledover til den ene side, fordi huset var så skævt.Det er der nu rettet op på – uden at huset doghar mistet sin charme og originalitet. «Ovenstående reportage er skrevet af Journalist MajCarboni.74 / REALEA ÅRBOG O7Overalt i Digegrevens over 200 år gamle hus erpaneler, døre og indbyggede hjørneskabe førttilbage til det oprindelige farveudtryk.


På den smukke karnap - der kan nydes af de forbipasserende på byens hovedgade- er belægningen ført tilbage til bly, som var det oprindelige materiale, der blevanvendt, da Digegrevens hus blev bygget i 1777.Pris for bevarelse ogforskønnelse af TønderVed indvielsen af Digegrevens Hus blev bygningenog restaureringen hædret af ”Selskabet til Bevarelseog Forskønnelse af Tønder”, og Realea fik overrakt etdiplom som synligt bevis på anerkendelse af restaureringsindsatsen.”Vi har sammen med Tønders borgere interesseretfulgt med i det store arbejde med at restaurere denneejendom, som Realea har udført. Vi vil derfor gernehave lov til at overrække jer et diplom som tak forjeres indsats, fordi I har løftet og bekostet et arbejde,som det ville have været vanskeligt at forestå påanden måde”, sagde formand for selskabet, JensBoutrup (stående på trappen), ved overrækkelsen.76 / REALEA ÅRBOG O7 EFTERÅR / 77


Thisted– en ny prik påRealeas landkortMidt i december 2007 kunne en ny prik sættes pålandkortet over Realeas ejendomme. Med købet afdet gamle rådhus på Store Torv i Thisted kunneRealea føje en imponerende bygning, tegnet af enaf dansk arkitekturhistories store mestre, MichaelGottlieb Bindesbøll, til samlingen af unikke ejendomme.Bygningen er opført i 1853 og er en arkitektoniskperle og et af Danmarks meget fine eksemplerpå historicistiske rådhusbyggerier i provinsen –fornemt placeret på byens torv med udsigt over denskrånende torveplads og byens lave huse.I de kommende år vil Realea gennemføre en gennemgribenderestaurering af ejendommen, så denbringes tilbage til sit oprindelige udtryk i overensstemmelsemed Bindesbølls tanker, og herefter skalbygningen udlejes til Thisted kommune, der vilbruge de smukke rammer til turistkontor, administration,udstillings- og mødefaciliteter.78 / REALEA ÅRBOG O7 EFTERÅR / 79


Realea formidler,fortæller og viser fremBag om restaureringenFormidling, fortælling og fremvisning. Det er nogle af nøgleordene forRealea i bestræbelserne på at øge kendskabet til selskabets ejendomme ogderigennem sætte fokus på udvikling og bevaring af unikke ejendomme.Mod slutningen af året tog Realea endnu et skridt i den retning, da en nyklub for alle med interesse for det byggede miljø blev lanceret.Ca. 14.000 gæster. Så mange gik ud og ind afde døre, som Realea i løbet af 2007 åbnede ien række af selskabets ejendomme. Masser afmennesker, adskillige spørgsmål og stor interessefor Realeas mange ejendomme har i åretsløb talt sit eget tydelige sprog: Danskerne erinteresserede, nysgerrige og videbegærlige, nårdet gælder bevaring, restaurering og udviklingaf arkitektur. På den baggrund tog Realea modslutningen af året hul på et nyt tiltag på kommunikationsfrontenmed lanceringen afREALEA KLUBBEN.Medlemmer af REALEA KLUBBEN får mulighedfor at opleve ejendommene før, underog efter opførelse eller restaurering. De fårlejlighed til at møde de arkitekter og projektledere,der udfører arbejdet. De får chancenfor at komme helt tæt på detaljerne i Realeasarbejde, og de får indsigt i nogle af de mangeovervejelser, som alle involverede gør sig, for atsikre nyt liv i de historiske huse og skabe goderammer for et liv i nybyggeriet.Omkring 8.000 interesserede kiggede indenfor, da Realea i april2007 holdt åbent hus i Arne Jacobsens private huse på Gotfred80 / REALEA ÅRBOG O7 Rodes Vej i Charlottenlund og på Strandvejen i Klampenborg.EFTERÅR / 81


Åbenhed udbreder forståelsenVed åbent hus-arrangementer rundt om ilandet får Realeas medarbejdere ofte stilletspørgsmålet om, hvorfor et ejendomsselskabgør så stor en indsats for at fortælle om ogfremvise deres ejendomme.For Realea er svaret ganske enkelt: Hvereneste ejendom - ny som gammel - rummer enunik fortælling, der gemmer på værdifuld videnom byggeteknik og bygningskultur. Og det erikke blot den form for byggeteknik og bygningskultur,der kan studeres i bøger og tegninger,men teknik og kultur omsat i virkeligebygninger og ejendomme. Når disse fortællingervideregives og fremvises, er de med til at udbredeforståelsen for udvikling af nyt byggeri,ny arkitektur, bevaring og restaurering.Det er baggrunden for, at Realea til stadighedarbejder på at udbrede kendskabet tilselskabets ejendomme og virkefelt. Og det erderfor, at Realea også i fremtiden vil slå døreneop til de mange spændende ejendomme og invitereborgerne indenfor.Bøger, der går bag om ejendommeneOgså via artikler i aviser og magasiner, foredragog rundvisninger, en omfangsrig hjemmeside ogbogudgivelser er Realea løbende i kontakt medde mange danskere, der interesserer sig forbevaring, restaurering og udvikling af arkitektur.I 2007 blev også et elektronisk nyhedsbrevlanceret.Hver gang en ejendom er færdigrestaurereteller færdigbygget udgiver Realea en bog elleret hæfte om ejendommen. Udgivelserne går bagom projekterne og de historiske ejendommesarkitektur- og kulturhistorie, og alle udgivelserkan ses og købes via Realeas hjemmeside.I 2007 udgav Realea bøgerne:• Arne Jacobsens eget hus - Strandvejen 413• Arne Jacobsens eget hus - Gotfred Rodes Vej 2• Riises Landsted• Bispebjerg Bakke - historien om slangen påBispebjerg• Digegrevens Hus - en fortælling om CarstenRichtsen og hans hjem.I 2008 udkommer bøger om “GunnløgssonsHus” på Rungsted Strandvej, “Bertel UdsensHus” i Lyngby, “Jarmers Plads” i København og“Nørre Vosborg” i Vemb Vestjylland.Alle Realeas udgivelser kan downloades viawww.realea.dk, ligesom bøgerne kan bestilles viaRealeas hjemmeside. Bøgerne kan også købes iBygningskultur Danmarks boghandel, i DanskArkitektur Centers boghandel og hos ArnoldBusck. Desuden kan nogle af bøger købes i deFAKTA OM REALEA KLUBBENSom medlem af REALEA KLUBBEN modtagerdu løbende nyheder og invitationertil oplevelser i de mange ejendomme. Dubliver både budt indenfor i de færdigeejendomme, og du får mulighed for atkomme med bag presenningerne i deigangværende projekter. Desuden får duen lang række fordele:• Du får årligt tilsendt to af Realeasbogudgivelser gratis.• Du får løbende invitationer til særarrangementerkun for medlemmer.• Du får mulighed for en gratis gæstebillettil nogle af medlemsarrangementerne• Du får op til 50% rabat på rundvisninger,bøger og Realeas øvrige tilbud.• Du får forhåndsbesked om ledige lejemåli ejendommene i Realeas ejendomsporteføljedirekte i din mailboks.• Du er automatisk tilmeldt Realeasnyhedsbrev.Medlemskabet koster 350 kr. om året, ogtilmelding foregår via Realeas hjemmeside,www.realea.dk82 / REALEA ÅRBOG O7 ejendomme, som bøgerne omhandler.EFTERÅR / 83


Kolofon2007 Årets gang i ord og billeder© Realea A/S 2008Tekst og redaktion: Realea A/S og Charlotte Benn, KommunikationsPartnerenLayout og opsætning: Reklamebureauet e-mergency, OdenseISBN: 978-87-92230-09-6Bogen er trykt af OAB-Tryk a/s, OdenseForsidefotos:Første rækkeFoto 1: Henrik Vinther KroghFoto 2: Rem Koolhaas og OMAFoto 3: Jakob Bekker-HansenFoto 4: Henrik Vinther KroghAnden rækkeFoto 1: Jakob Bekker-HansenFoto 2: Jakob Bekker-HansenFoto 3: Erik Einar Holms TegnestueFoto 4: Realea A/STredje rækkeFoto 1: Realea A/SFoto 2: Per Munkgård Thorsen/Lars DegnbolFoto 3: Arkitekt maa Jørgen GanshornFoto 4: Per Munkgård Thorsen/Lars DegnbolBogens fotos:Side 2 og 4: Udsnit af original tegning af Arne Jacobsen:Bebyggelsen paa Søholm”, signeret og dateret 3/2 ’47Side 9: Fotograf Henrik Vinther KroghSide 10: Øverst tv., øverst m., øverst th., nederst midt:Fotograf Henrik Vinther KroghSide 14: Fotograf Henrik Vinther KroghSide 20 nederst: Stadsgartner, cand. hort. MDL Karsten KlintøSide 21 nederst: Stadsgartner, cand. hort. MDL Karsten KlintøSide 22: Erik Einar Holms TegnestueSide 29, 30 og 31: Fotograf Jakob Bekker-HansenSide 33: Boldsen & Holm Arkitekter MAASide 37, 38 øverst, 38 nederst tv. og 39:Fotograf Per Munkgård Thorsen/Lars DegnbolSide 49 og 51: Fotograf Jakob Bekker-HansenSide 54 øverst th.: Exners Tegnestue A/SSide 57: Rendering af Rem Koolhaas og OMASide 59 nederst: OMASide 60, 61: Københavns BymuseumSide 64: Erik Einar Holms TegnestueSide 67, nederst: Kibsgaards TegnestueSide 68: CatchfotografiSide 69: Fotograf Jakob Bekker-HansenSide 71: Fotograf Jørgen JensenSide 73: Fotograf Jørgen JensenSide 75, 77 th.: Fotograf Jørgen JensenØvrige fotos og illustrationer: Realea A/S84 / REALEA ÅRBOG O7

More magazines by this user
Similar magazines