Download artiklen her - Viden om Læsning

videnomlaesning.dk

Download artiklen her - Viden om Læsning

Skriften formidlet som sprog - af barnets nære voksneAF KJELD KJERTMANN, PH.D, TIDLIGERE LEKTOR I DANSK SPROG OG LÆSNING, DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETI denne artikel skriver jeg om tidlig skriftsprogstilegnelse som en reel første læse- og skrivestart sammen med barnets nære voksnei familie og dagtilbud. En uformel, social praksis med udgangspunkt i det enkelte barn, den såkaldte indkulturering. Det formodedebehov for særligt sagkyndige til den første læsestart er i dag et levn fra en fjern fortid hvor skriften var forbeholdt kirke, konge ogadel. I dag er skriften allemandseje, og de nære voksne omkring barnet kan selv læse og skrive.Da jeg begyndte i 1. klasse, og det komfrem, at jeg havde kunnet læse, siden jegvar 5 år, sendte den kvindelige inspektørmig et blik, som var jeg et kryb fundetunder en sten.Tove DitlevsenI middelalderen kunne det store flertalaf befolkningen ikke læse og skrive. Menefter reformationen ønskede kongen atopdrage befolkningen i den lutherskelære, så nu skulle folket oplyses. Skriftsprogetvar dog fortsat et fremmedsprogfor et flertal i almuekulturen, så børnenemåtte blive undervist af nogen der kunnelæse og skrive: degne og skolelærere.Loven om undervisningspligt blev indførti 1814, men langt op i 1900-tallet kunneman klare sig socialt tilfredsstillendeuden de store læse- og skrivekundskaber.Dette fik dog en brat ende med den informationsteknologiskerevolution. I dager man direkte sprogløs og socialt handicappethvis man ikke kan læse og skrive.Manuelt arbejde er blevet computerstyret,og mundtlige instrukser afløst afskærmtekster. Skriften er ikke længereet fremmedsprog, men et nødvendigt ognyttigt førstesprog for alle. Ikke så tætpå vores hjerte som det talte modersmål,men et allestedsnærværende, visueltsprog der er uundværligt for os sompraksissprog, udtryksmiddel og oplevelsessprog.Vi skriver og læser på store ogsmå skærme, store og små tastaturer. Ogoveralt hvor vi færdes, springer tekster iøjnene på os, skrevne, trykte og malede.TaleklubbenMed denne situation er mulighedernefor at blive fortrolig med skriftsprogetændret totalt. Talesproget, derimod, haraltid været brugt og demonstreret forbarnet fra dets første levedag. Hvergang barnet er sammen med en nærvoksen eller overhører samtaler mellemandre, får det demonstreret hvadtalesproget kan, og hvad det betyder.Gennem en meningsfuld brug afsproget som demonstrerer hvad talelydenekan udtrykke, kommer barnet iløbet af sine første år ind i taleklubben.Læringen kan finde sted uden hjælpfra eksperter fordi sproget bliver brugtefter sin hensigt som et sprog til atopbygge og udvikle samværet med denlille nye i familien:1. De voksne omkring barnet kan selvtale sproget2. Sproget bliver demonstreret og brugtefter sin hensigt3. Barnet erfarer hvad sproget kanbruges til4. Barnet har sproglige 1:1 kontaktermed nære voksne5. Dette skaber et behov hos barnet forselv at udtrykke sig.I de fleste familier er disse betingelseropfyldt når det drejer sig om modersmålet,men sjældent når det gælderskriftsproget, selv om mulighederne errigeligt til stede i dag. Tidligere kunneforældrene ikke altid selv læse ogskrive, men det kan de i dag. Tidligeremødte øjet langt færre trykte teksteri dagligdagen end i dag hvor de nærevoksne kan udpege skriftbilleder ogtekster overalt og fortælle om dem.Men det gør langt fra alle forældre ogpædagoger, og dermed forpasses envigtig og nærliggende mulighed for atåbne barnets øjne for skriftsproget.Samfundets holdningSelv om vi i dag lever i et højteknologiskvidenssamfund, og selv om bådehjerneforskere og forskere i tidligtekstsproglighed fortæller at risikoenfor at starte for sent med at lære atlæse er større end risikoen for at startefor tidlig, har den almindelige holdningtil hvordan børn bedst lærer at læseog skrive, ikke ændret sig. Det menesfortsat primært at være skolens ansvar,og nye initiativer i daginstitutionernehar alene skoleforberedende karakter.Når politikerne taler om læseproblemer,fokuserer de altid på hvad skolen kangøre, og på trods af en omfattendeviden om børn der er begyndt at læseog skrive før skolestarten, betragteslæsestarten stadig som et ekspertanliggende,og skriftsproget som nogetbarnet først er udviklet til at lære ved6-7 års alderen. At børn skulle kunnebegynde at læse og skrive i uformelpraksis sammen med deres nære voksnefør skolestarten, er endnu langt fra ennaturlig tanke. Men en så indgroet,historisk bestemt barriere afskærerdet store flertal af børn fra at få nogleværdifulde erfaringer med meningsfulde,afprøvende forstadier til konventionelskrivning og læsning. Personligter jeg ikke i tvivl om at en væsentligdel af løsningen på den nuværendelæsekrise ville være at sætte skriftenfri før skolestarten og anerkende oganbefale den første, uformelle læsningog skrivning som en lige så naturlig ogvigtig del af samværet med børn somsamtalen ved middagsbordet, et spilLudo eller Matador, fælles fjernsyn omfredagen, oplæsning på sengekanten,ture, udflugter, lege osv.TekstsprogsklubbenDet oplever børn i familier hvor forældrenelæser og skriver som en naturligTIDSSKRIFTET Nr. 8, september 20101


Kjeld Kjertmann: Skriften formidlet som sprogdel af deres fritids- og arbejdsliv oginddrager barnet i deres interesser ogskriftsproglige aktiviteter. Og i de efterhåndenmange dagtilbud hvor personaletbruger børnerettet skrift som hjælpemiddelog praksissprog i det daglige. Isådanne tekstsprogsvante miljøer er devoksne fuldt kvalificerede til at inddragebørnene i en begyndende, meningsfuldbrug af skriftsproget.Så, kære forældre og pædagoger, I erbørnenes nære voksne og nærmestesproglige samarbejdspartnere. I skal ikkeafstå fra at vise jeres barn hvordan manlæser eller skriver et ord det er optagetaf, eller undlade at pege på spændendeord i bogen, fordi I er bange for at gørenoget forkert eller tage barndommenfra barnet. Sådan har det lydt længenok fra mange sider. Hvis I kan læseog skrive, kan I hjælpe børnene ind itekstsprogsklubben. I behøver ikke atvære specialuddannede for at vise barnethvordan dets navn bliver skrevet, eller forat skrive et skilt med ordet biler, pege ilæseretningen, fortælle hvad der står, også sætte skiltet fast på den hylde i barnetsværelse hvor bilerne skal stå. Elleraftale hvor i værelset dyrene og spilleneskal stå, skrive skiltene dyr og spil ogsætte dem op de pågældende steder.Sådan kan I gøre hjemme, og sådan kanI gøre i daginstitutionen hvor det jo ersærlig nødvendigt at holde orden ogvænne børnene til at rydde op efter sig.Skilte der viser hvor legetøjet skal stå, ereksempler på skriften brugt som et sprogder meningsfuldt og hensigtsmæssigt opfylderet formål, her at fastholde, strukturereog organisere. Og dét er skriftsprogetlangt bedre til end talesproget.Skriften kan huske for os og fastholde entanke. Når ordlyden i en aftale er skrevetned, føler vi den mere forpligtende enden mundtlig aftale, ikke mindst børn gør.Her kan skriften i mange tilfælde hjælpemed til at undgå konflikter om hvem derskal gøre det ene eller det andet. Hvisder for eksempel hjemme eller i institutionener hængt en ugeplan op for hvemder skal dække bord, fodre kaninerne, gåi værkstedet, osv., undgår man diskussionerom hvis tur det er. For dem derikke er på listen den pågældende dag,afventer roligt deres tur når de kan sederes navne på planen en anden dag.Nyttige forstadierSelvfølgelig kan små børn ikke strakslæse ordene de voksne har skrevet, påsamme måde som voksne eller store børnlæser dem. Men det er ikke tilfældigeord. De har betydning for og sammenhængmed hvad barnet dagligt foretagersig, og er placeret centralt i forhold tilderes funktion, med skriftbilledet tætpå de emner der er benævnt. Ordetsudtale og betydning blev kædet sammenmed dets funktion og visuelle fremtrædeni barnets bevidsthed første gangden voksne skrev ordet, udtalte det ogfortalte om det. Og siden vil drengen påsit værelse blive mindet om skriftbilledethver gang han tager en bil ned fra hyldenog ser kortet, eller sætter dyrene tilbagepå plads. Med de hyppige gensyn vil hanefterhånden få fæstnet detaljer i sinvisuelle hukommelse, og en dag vil hangenkende bogstaver eller ord fra skilteneandre steder når han ser dem. Som Linepå to år en far fortalte om i daginstitutionen.Hun havde fået sine førsteordkort som hun var meget glad for. Enaften da de så fjernsyn sammen, havdeLine pludselig udbrudt ’står bus’ da ordetbus kom op på skærmen. Det ordkorthavde hun fået af pædagogen da de talte2 Nr. 8, september 2010TIDSSKRIFTET


Kjeld Kjertmann: Skriften formidlet som sprogom hendes daglige køretur med bussen.Læste Line ordet på skærmen? Nej, hungenkendte det globalt som et samletvisuelt billede, men dét er sandelig ogsåen meget værdifuld førstegangsoplevelsefor en læsenovice. Den forbløffede farhar med sin positive reaktion bekræftethendes iagttagelse og medvirket til atgive Line en god start som læser ogskriver. Vi kravler før vi kan gå, og vipludrer før vi kan tale, og genkendelsenaf et ord som en helhed, er et naturligtog nyttigt forstadium til en senere fuldtudviklet læsning. Men før hun når sålangt, må Line ’kravle og pludre’ sig igennemmange afprøvende skrivninger oglæsninger, på egen hånd og sammen medvoksne.IndkultureringNår vi som voksne bruger en børnerettetskrift, kan vi skrive præcis de ord somtjener et nyttigt formål for netop detbarn vi er sammen med her og nu. Ikkevalgt for at indlære og øve bestemteteknisk-alfabetiske forhold, men for atudnytte ordets betydningsindhold somrelevant og meningsfuldt for barnet inetop dén situation og sammenhæng.Antallet af bogstaver eller stavelser erligegyldigt hvis ordet i øvrigt opfylderbehovet. Nøjagtigt som i den dagligetale hvor vi alene vælger vores ord udfra hvad vi ønsker at sige, og ikke udfra om barnet nu forstår dem fuldstændigkorrekt eller måske har svært vedat udtale dem. På samme måde skal vibruge skriftsproget som et sprog over forbarnet – og ikke som løsrevne byggeklodseri en ny teknik. For eksempelskulle skiltet i værelset med drengensbiler selvfølgelig være biler og ikke bil,når der nu rent faktisk var tale om flerebiler og ikke kun én. En bekymring somom ’flertalsendelsen er for svær’, er herlige så malplaceret som i talesituationenhvor far næppe ville tøve med at bedesønnen om at sætte alle sine biler påplads! Brugs- og funktionskriteriet harførsteprioritet i enhver normal brug afsproget, såvel mundtlig som skriftlig.Og med brugskriteriet i centrum underden første inddragelse af skriftsproget erder, som under talesprogstilegnelsen, ikketale om voksenplanlagte indlæringsforløb(undervisning). Vi stiller ikke kontrolspørgsmål,og vi overhører ikke. Vi haringen forudbestemte delmål og ingentests og evaluering. Dette er indkultureringsom tager sit udgangspunkt i hvadbarnet er optaget af her og nu. For sprog,såvel mundtlig som skriftlig, læres vedat blive brugt som redskab i den socialekontakt mellem mennesker. I indkultureringbruger og lærer barnet en kulturtekniki uformel social praksis sammenmed voksne og ældre børn, præcis som viser det under talesprogstilegnelsen.Skriv tydeligtOg ligesom vi taler langsommere ogtydeligere til spædbarnet og det lillebarn i kravlegården end vi gør til voksne,skal vi også bringe skriften inden forbarnets sansehorisont ved at skrive klartog tydeligt, dvs. ikke for småt og ikkefor tyndt. Eller risikerer vi at vores skriftikke træder klart nok frem for børnenemellem de mange andre visuelle indtrykfra omgivelserne. Kuglepen dur sletikke, og hvis man bruger computer, skalskriftstørrelse være mindst 3-4 cm. Menallerbedst er det at bruge en sort tuspenfordi den giver en klar og tydelig streg,og fordi vi får mulighed for at demonstrereskriveprocessen for barnet. Småbørn er nemlig meget interesserede i atfølge med mens skriftbilledet vokser fremfra venstre mod højre, og den voksneudtaler ordet. Det har vist sig praktiskat bruge kort på 5 x 15 cm 1 . Dels kan devære i den voksnes lomme, klar til brugnår en situation opstår hvor det gælderom at skrive ordet før det magiske øjebliker forsvundet. Dels gør deres ensartedeformat det muligt at bruge dem ikortspil. 2Store og små bogstaverSkriv med enkeltstående, skrivevenligeversioner af trykte bogstaver (se foto),og benyt den normale fordeling af storeog små bogstaver. Selv om små børnumiddelbart har lettest ved at genkendeog gengive de store bogstaver, skal devoksne ikke af den grund kun skrive medstore bogstaver. Af flere grunde:• Genkendelsen af ordbilleder i børnebøgervil blive vanskeliggjort hvisbarnet kun er fortroligt med de storebogstaver, for teksterne er sat med dennormale fordeling af store og små bogstaver,som er 2 % store og 98 % småbogstaver.• Skriftbilledet vi giver barnet, skal ikkereduceres efter barnets øjeblikkelige formåen,men skal være den korrekte modelbarnet øver sig efter. Nøjagtig som nårvi under talestøtten heller ikke indrettervores egen udtale af ordene efter barnetsmidlertidige udtale.• Barnets brug af store og små bogstavernår det selv skriver, accepteres, på linjemed at vi heller ikke retter på udtalenunder barnets første taleforsøg.På et tidspunkt bliver barnet normaltmere bevidst om forskelle og lighedermellem de små og store bogstaver og harofte en tavs viden om at eksempelvis Eog e har samme bogstavnavn og lyd. Også viser erfaringen i øvrigt at for noglebørns vedkommende vil en ensidig brugaf de store bogstaver gennem flere år idagtilbud og børnehaveklasse give problemermed de små bogstaver langt ind iskoleforløbet.Personlige ordkortDet er praktisk at skelne mellem personligeog fælles ordkort. De personligeordkort skrives til det enkelte barn ud frahans eller hendes helt egne forhold oginteresser. Det er typisk kort med familiebetegnelsersom far, mor, mormor, morfarosv., navne på søskende, kammerater,pædagoger og kæledyr, ord for populærtlegetøj, for legemsdele og, nok så vigtigt,navne på personer og ord for ting sombarnet bliver optaget af under samtalermed de voksne. Når disse nye ord bliverfastholdt visuelt på et kort, udvikler ogstabiliserer de ordforrådet fordi barnetser dem og taler om dem hver gang ordkortenebliver taget frem. De personligeTIDSSKRIFTET Nr. 8, september 20103


Kjeld Kjertmann: Skriften formidlet som sprogordkort opbevares i et krus, en æske ellerlignende med barnets navn på.Når vi skriver personlige ordkort, er detvigtigt• at ordene er kendte og positive forbarnet (nære og kære),• at de skrives stort og tydeligt med tuspå et kort (5 x 15 cm),• at barnet kigger med mens den voksneskriver og udtaler ordet.De personlige ordkort er de yngste børnsførste møde med skriften (1 - 2 år).Senere suppleres de med enkle sætningerder sprogligt udbygger emnerne på barnetsordkort. Og hvis teksten illustreresmed en tegning, vupti, har vi begyndelsentil barnets første læsebog. 3Barnets erkendelsesvejMen hvordan kommer barnet fra globalordlæsning til egen skrivning og læsning?Når barnet leger og manipulerer medordkortene, opdager det visuelle lighederog forskelle mellem ordenes dele ogenkelttegn, bogstaverne, og taler medden voksne om sine iagttagelser. Denvisuelle granskning (analyse) begyndertypisk med genkendelsen af det sammeforbogstav i to ord, eller ordled der gårigen, som for eksempel ’mor’ i farmorog mormor. Med den skærpede visuelleopmærksomhed kan det også få øje påskjulte ord som ’is’ eller ’se’ i Lise. Skjulteord bliver enten spontant genkendt indei ordet eller dukker frem når forskelligedele af ordkortet bliver dækket. I storetræk går erkendelsesvejen fra (1) ord devoksne har skrevet, over (2) opdagelsenaf bogstaver og orddele til (3) afskriftaf ordkort og egen skrivning af nye ogkendte ord som igen fører frem mod (4)at læse. De første skriveforsøg er oftevanskelige at tolke, men svarer helttil barnets egetsprog på et tidspunkt italeudviklingen og må endelig bekræftesog opmuntres.Fælles ordkortSom en hovedregel bliver de fælles kortskrevet og administreret af de voksne.Skriften skal inddrages som et praktiskhjælpemiddel i de daglige rutiner,præcist som når vi voksne organisererog strukturerer vores aktiviteter medsedler, mærkater, post-it og skilte påskabe, skuffer, hylder og papirbunker.Eneste forskel er at vi gør skriften størreog tydeligere når det er små børn derskal bruge den. Skriften kan også bidragetil fælles oplevelser og aktiviteter somspil med ordkort, sange, lege, rollespilog temaer. At lege med gokart udenforkan blive en hel del sjovere hvis skilte pågokartene markerer hvem der er politi,ambulance, brandbil, kranbil, læge ellertaxa, og skilte rundt omkring på arealetviser hvor der er Politi, Sygehus, Værksted,Brandstation, Statoil, Fængsel osv.I rollespil fra kendte hverdagsmiljøervil der naturligt indgå tekster, i restaurantenfor eksempel menukort med deaftalte retter som børnene selv skrivereller får hjælp til. I supermarkedet skiltefor slagter, bager, mejeri, grønt osv. ogvarebetegnelser med priser.PopulærkulturenSom en hjælp til børns første mødemed skriftsproget er populærkulturenen ren himlens gave. I stedet for atfrygte, fordømme og begrænse den,skulle vi meget hellere udnytte demange muligheder den giver børn forat gå på opdagelse i et univers deroptager og henrykker dem, og gør demfortrolige med bogstaver, ord og navnei de forskellige spil. Her mangler ikkemotivation! Når jeg på biblioteket serbørn på 3-4 år kravle op på taburettenforan computeren, gribe fat i joystickenog uden tøven begynde at trykke på deforskellige taster mens de ivrigt kiggerop på skærmen for at se virkningenaf deres anstrengelser, føler jeg migsom et fortidslevn (født 1938). Den nye’insider’-generation leger sig frem til atbruge tastaturer og computere på ennaturlig måde som min generation aldrigvil kunne nå at indhente. Deres hjernerlærer og skaber nye forbindelser, og hvisvi taler imødekommende og interesseretmed dem om de forskellige superhelte icomputerspil og kortspil, vil der være enmasse berøringsflader med skriftsprogetat tale om som de vil være interesseredei og vidende om. Og så ville det da værepædagogisk uintelligent ikke at udnyttemuligheden for et positivt samvær omskriftsproget på barnets hjemmebane.Viden om populærkulturen kan lære osom børnenes erfaringer uden for hjem/dagtilbud/skole og gøre det lettere for osat diskutere med dem og hjælpe dem tilen mere kritisk holdning og forståelse 4 .Noter1 Kan købes hos www.legeskolen.dk2Læs om spil og lege med ordkort, ogom oplæsning og læselegen i Kjertmann2009.3I Söderbergh 2009, s. 164 ff. om deførste læsesætninger set i lyset af Vygotskijsindlæringsteori.4Om populærkulturen som en skriftsprogsresursei Fast 2009. Anbefalesvarmt.LitteraturFast, Carina. 2009. Literacy – i familie,børnehave og skole. Forlaget Klim.Kjertmann, Kjeld. 2009. Få øje på sproget– med skrift for de små. I: Lotte Salling(red.): I begyndelsen er sproget – antologiom børns sprogudvikling. Dafolo.Söderbergh, Ragnhild. 2009. Läsa, skriva,tala – Barnet erövrar språket. GleerupsUtbildning.Thorsjö, Assar. 2006. Tidlig skrive- oglæseglæde. I: Vibeke Boelt og Martin Jørgensen(red.): Læsning – teori og praksis.KvaN.Öjaby förskola. 2004. Skriv- och läsglädje!Om små barns naturliga vilja attbli medlemmer i skriv- och läsklubben.Växjö: Öjaby förskola.4 Nr. 8, september 2010TIDSSKRIFTET

More magazines by this user
Similar magazines