Søgbar version

statensnet.dk
  • No tags were found...

Søgbar version

2) navn, som er i bruk som slektsnavn, ogikke efter sin oprinnelse er et fornavn.Dog kan morens slektsnavn som ugift jvelges ved siden av et annet navn."Hovedsynspunktet må være, at der ikkebør ske nogen indskrænkning i forældrenesret til at bestemme, hvilke fornavne barnetskal bære, medmindre vægtige grunde talerherfor, og der kan her navnlig være tale omat indføre, visse begrænsninger 1) for atbeskytte barnet mod at få tillagt navne, dersenere vil være til gene for det, og 2) for atbeskytte personer, der bærer et forbeholdtfamilienavn, mod at navnet benyttes somfornavn („mellemnavn").ad 1:Med hjemmel i den forannævnte bestemmelsei dåbsforordningens § 18 har administrationensøgt at følge en linie, hvorefterforældrene foruden de her i landet gængsefornavne kan vælge fornavne, der er i brugi andre lande, som står os nær, eller dannehelt nye navne, med mindre nydannelsen eraf sådan karakter, at det må antages, atnavnet vil give anledning til drillerier iskolen eller ubehageligheder senere i livet.Skønnet kan være vanskeligt, og administrationenhar i den senere tid støttet sig tiludtalelser fra et i henhold til justitsministerietsskrivelse af 24. august 1948 nedsatsagkyndigt udvalg.Det har ikke været hensigten ved udkastetat foretage nogen realitetsændring i denbestående tilstand, men man har fundet detrimeligt ved formuleringen af bestemmelsen— i lighed med den norske navnelov — atfremhæve, at det er hensynet til barnet, derskal være afgørende.ad 2:Der har hidtil ikke været nogen indskrænkningi adgangen til ved siden af eteller flere egentlige fornavne at tillægge barnetet navn, der er i brug som familienavn.Denne tilstand har været utilfredsstillende,idet den har bevirket, at beskyttelsenaf de forbeholdte familienavne er blevetmindre effektiv. Når en persons familienavner optaget på den i medfør af lov nr. 89 af22. april 1904 § 3 udfærdigede fortegnelseover navne, der er unddraget fra tilegnelseved øvrighedsbevis, kan navnet kun erhvervesaf andre som familienavn i særligetilfælde ved kongelig bevilling, men enhverkan tillægge sit barn navnet som fornavn(„mellemnavn") i forbindelse med etegentligt fornavn, og da der er en udpræget28tendens til i dagliglivet at anvende karakteristiskefornavne af familienavnsagtig karakter(„mellemnavne") som betegnelse forpersonen frem for den pågældendes mere almindeligefamilienavn, betyder det i virkeligheden,at der sker krænkelse af den eneret,som de retmæssige indehavere af familienavnethar.Som det fremgår af foranstående citat afden norske navnelovs § 17, har man i Norgeforbudt anvendelsen af familienavne somfornavne med den ene undtagelse, at etbarn kan få tillagt moderens pigenavn vedsiden af et egentligt fornavn.Under hensyn til den her i landet ret udbredtenavneskik, hvorefter et „mellemnavn"følger en slægt generation efter generation,har man fundet det betænkeligt atfastsætte en lige så rigoristisk regel, menman har søgt at indskrænke de tilfælde, hvoret familienavn kan antages som fornavn,til sådanne, hvor den pågældende slægt harnogen tilknytning til navnet.Det fastslås som hovedregel, at der ikkemå tillægges et barn et navn som fornavn,når det er i brug som familienavn, medmindre det efter sin oprindelse er et fornavn,men der er foreskrevet vidtgående undtagelserfra hovedreglen. Således kan der —ved siden af et egentligt fornavn — tillæggeset barn et navn, der bruges som familienavn,såfremt faderen, moderen eller en afbarnets bedsteforældre bærer navnet somfornavn („mellemnavn"), eller hvis det ermoderens eller en af bedstemødrenes pigenavn.Hvor det af særlige grunde måtte værerimeligt at imødekomme forældrenes ønskeom, at et barn skal bære et familienavn somfornavn i tilfælde, der falder uden for de iloven omtalte, kan tilladelsen fortsat givesved kongelig bevilling.Efter den hidtidige ordning er navngivelsei reglen sket i forbindelse med dåben; ogkun i tilfælde, hvor barnet ikke ønskedesdøbt i folkekirkens tro eller inden for etanerkendt trossamfund, er navngivelsensket ved anmeldelse til ministerialbogen.I de sønderjydske landsdele sker navngivelsealtid ved anmeldelse til personregistret.Fristen for navngivelse er i de sønder jydskelandsdele 2 måneder, i de øvrige dele aflandet 1 år.Udkastet foreskriver, at navngivelsen skalske ved anmeldelse, sammesteds som fødslener anmeldt; det vil almindeligvis være bos

More magazines by this user
Similar magazines