Klik her - Arbejdsmiljørådgiverne

arbejdsmiljoraadgiverne.dk

Klik her - Arbejdsmiljørådgiverne

30. oktober 2006Udkast tilForslagtilLov om ændring af lov om arbejdsmiljø(Justering af screening, rådgivning og smiley-ordningen m.v. i arbejdsmiljøreformen "Et godtarbejdsmiljø for medarbejdere og virksomheder")§1I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005, som ændret ved af lov nr.300 af 19. april 2006, foretages følgende ændringer:1. I § 15 a, stk. l, 2. pkt., indsættes efter "Arbejdstilsynet": ", som fører tilsyn medarbejdspladsvurderingen. 1 '.2. I § 15 a, stk. 4, ændres "Arbejdsministeren" til: "Beskæftigelsesministeren".3. I § 21 indsættes som stk. 2:"Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at undersøgelser m.v., der erforlangt af Arbejdstilsynet efter stk. l, skal foretages af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver."4.1 § 70 ændres "et direktorat under Arbejdsministeriet" til: "en styrelse underBeskæftigelsesministeriet".5. § 72 a affattes således:"§ 72 a. Arbejdstilsynet gennemfører screening af arbejdsmiljøet i virksomheder med ansatte medhenblik på at afklare, hvilke virksomheder der har behov for tilsyn.Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at virksomheder, der kandokumentere et godt arbejdsmiljø, fritages for screening."6.1 § 75 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:"Stk. 3. Inspektionsorganer, der er akkreditere! til kontrol, periodiske undersøgelser, prøvningereller lignende skal underrette Arbejdstilsynet, hvis de vurderer, at et teknisk hjælpemiddel eller deleaf et teknisk hjælpemiddel er til fare, hvis der ikke gribes ind. Beskæftigelsesministeren kanfastsætte nærmere regler herom".Stk. 3 bliver herefter stk. 4.7. § 77 a affattes således:


"§ 77 a. Arbejdstilsynet kan påbyde, at modtageren af påbud skal indhente bistand fra en autoriseretarbejdsmiljørådgiver.Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om rådgivningspåbuddets indhold,omfang, varighed og de nærmere vilkår herfor."8. § 78 a affattes således:"§ 78 a. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om offentliggørelse af den enkeltevirksomheds arbejdsmiljø ved navns nævnelse på grundlag af resultatet af tilsynet, herunder omoffentliggørelse af de arbejdsmiljøproblemer, der ligger til grund for Arbejdstilsynets afgørelser.Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om på hvilken måde, i hvilken formog med hvilken varighed, virksomhedens arbejdsmiljø skal gøres tilgængelig for offentligheden."9. I § 82, stk. l, nr. l, indsættes efter "§ 75, stk. 3": "og 4".§2Stk. I. Loven træder i kraft den 1. april 2007.Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 554 af 17. juni 2004 om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere tilløsning af bestemte arbejdsmiljøproblemer (Problempåbud) og bekendtgørelse nr. 553 af 17. juni2004 om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere for en periode (Periodepåbud), finder fortsatanvendelse for påbud udstedt inden lovens ikrafttræden.Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvordan virksomheder, der i medføraf § 78 a i lov nr. 425 af 9. juni 2004 har været omfattet af symboler tildelt efter de hidtil gældenderegler om offentliggørelse af virksomhedernes arbejdsmiljø, bliver omfattet af denne lov.Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerLov nr. 681 af 23. december 1975 om arbejdsmiljø er senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr.268 af 18. marts 2005./. Indholdsfortegnelse1. Indholdsfortegnelse2. Indledning3. Hovedpunkterne i lovforslaget3.1 Justering af reglerne om screening3.2 Justering af reglerne om rådgivning3.3 Justering af smiley-ordningen3.4 Brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver til undersøgelse af arbejdsmiljøforhold3.5 Præcisering af regler om arbejdspladsvurdering (APV)3.6 Underretningspligt for akkrediterede inspektionsorganer3.7 Arbejdstilsynets benævnelse m.v.4. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige


5. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.6. De administrative konsekvenser for borgerne7. De miljømæssige konsekvenser8. Forholdet til EU-retten9. Hørte myndigheder og organisationer10. Sammenfattende skema2, IndledningRegeringen indgik i februar 2004 en aftale om en arbejdsmiljøreform med Dansk Folkeparti og DetRadikale Venstre.Som led i forligsaft al en om arbejdsmiljøreformen var regeringen, Dansk Folkeparti og Det RadikaleVenstre enige om, at reformens elementer løbende skulle vurderes, således at der kunne tagesstilling til, om de forskellige virkemidler i reformen skulle justeres.Siden arbejdsmiljøreformens vedtagelse er der endvidere truffet politisk beslutning omprioriteringen af de kommende års arbejdsmiljøindsats. Det skete på baggrund af regeringens"Redegørelse om fremtidens arbejdsmiljø 2010 - ny prioritering af arbejdsmiljøindsatsen" fradecember 2005. De prioriterede arbejdsmiljøproblemer frem til og med 2010 er arbejdsulykker,psykisk arbejdsmiljø, støj, samt muskel- og skeletbesvær.Disse nye prioriteringer er blevet taget med i de betragtninger, der ligger til grund for vurderingenaf behovet for justeringer af arbejdsmiljøreformen.Forligspartierne bag reformen og Socialdemokraterne har i oktober 2006 indgået en aftale omjustering af arbejdsmiljøreformen, som bl.a. indebærer, at screeningsmetoden,rådgivningspåbuddene og smiley-ordningen justeres.Lovforslagets hovedindholdScreeningForslaget medfører, at screeningsbestemmelsen bliver mere fleksibel. Dette betyder, at der vedscreening kan afgives fa påbud med frist, f. eks. om arbejdspladsvurdering (APV) ellersikkerhedsorganisation, således at tilsynet kan afsluttes allerede ved screeningen. Endvidere kanmidlertidige og skiftende arbejdspladser kontaktes inden screening, når dette er nødvendigt for atfinde frem til, hvor der foregår arbejde.Der lægges op til, at Arbejdstilsynet ved screeningen gennemgår virksomhedernes væsentligearbejdsmiljøforhold, herunder at det psykiske arbejdsmiljø altid gennemgås. Arbejdstilsynet kanafslutte screeningen uden at prioritere virksomheden til et efterfølgende tilsyn, når der kunkonstateres fa overtrædelser af arbejdsmiljøloven. Resultatet af screeningen skal, hvor der er behovfor et efterfølgende tilsyn, tillige kunne danne udgangspunkt for dette i modsætning til den praksis,der er i dag, hvor screeningen stopper, når den første overtrædelse af arbejdsmiljøloven erkonstateret.Rådgivning


Forslaget indebærer, at bemyndigelsesbestemmelsen udvides. Bemyndigelsesbestemmelsenudmøntes ved, at de gældende problem- og periodepåbud erstattes af 3 nye typer afrådgivningspåbud: Rådgivningspåbud ved komplekse og alvorlige arbejdsmiljøproblemer,rådgivningspåbud ved mange arbejdsmiljøproblemer og rådgivningspåbud ved gentagnearbejdsmiljøproblemer. Derudover indføres en ny og mere fremadrettet rådgivningspligt, og deråbnes op for, at der kan afgives påbud til andre pligtsubjekter end arbejdsgiveren.Smiley-ordn ingenForslaget betyder, at bemyndigelsesbestemmelsen gøres bredere, således at smiley-ordningen kanudvides. Fremover vil screenede virksomheder, som ikke har modtaget påbud fra Arbejdstilsynet, fåen grøn smiley, og alle afgørelser om overtrædelser af arbejdsmiljøloven vil blive inddraget ismiley-ordningen. Certificerede virksomheder vil modtage et særligt anerkendende symbol i stedetfor den grønne smiley. Endvidere kan emner for overtrædelser af arbejdsmiljøloven offentliggøres ien minimumsperiode.Brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver til undersøgelse af psykiske arbejdsmiljøforholdForslaget indebærer, at ministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om, atArbejdstilsynet kan kræve, at undersøgelsespåbud efter § 21 særligt inden for det psykiske områdeskal foretages af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver..A rbejdspladsvurderingenForslaget medfører, at det præciseres, at Arbejdstilsynet har hjemmel til at håndhæve alle dele afbestemmelsen om APV, herunder de enkelte indholdsmæssige elementer, som er identifikation ogkortlægning, beskrivelse og vurdering, opstilling af en handlingsplan og retningslinjer foropfølgning samt inddragelse af arbejdsretateret sygefravær.Underretningspligt for akkrediterede inspektionsorganer\ begyndelsen af 2007 privatiseres opgaverne med opstillingskontrol og periodiske undersøgelser påtrykbærende udstyr (kedler og trykbeholdere m.v.). Med lovforslaget pålægges akkrediteredeinspektionsorganer i særlige situationer en underretningspligt til Arbejdstilsynet om udstyr, derudgør en fare. Bestemmelsen er generel for alle tekniske hjælpemidler og foreslås strafsanktioner et.Arbejdstilsynets benævnelse m.v.Arbejdstilsynets benævnelse ændres fra direktorat til styrelse, og der gives hjemmel til, atfremtidige ændringer i Arbejdstilsynets organisationsform både kan offentliggøres vedbekendtgørelse og på anden måde.Den overordnede baggrund for lovforslagetFormålet med arbejdsmiljøreformen er at understøtte den enkelte virksomhed med udgangspunkt ide arbejdsmiljøinitiativer, som den enkelte virksomhed iværksætter. Hensigten er, atvirksomhederne løbende motiveres til at sikre et godt arbejdsmiljø. For at sikre dette formål er derbehov for at justere enkelte af arbejdsmiljøreformens elementer, således at det forebyggendearbejde i den enkelte virksomhed i højere grad understøttes. Det drejer sig om screening, rådgivningog smiley-ordning. Herudover er der behov for ændringer i arbejdsmiljøloven på enkelte andreområder. Det er bl.a. fundet hensigtsmæssigt at etablere mulighed for at stille krav om brug afautoriserede arbejdsmiljørådgivere til undersøgelse af arbejdsmiljøforhold inden for det psykiskeområde.3, Hovedpunkterne i lovforslaget


3.1 Justering af reglerne om screeningGældende retPå baggrund af arbejdsmiljøretbrmen blev screeningen af alle virksomheder med ansatte påbegyndt1. januar 2005, jf. lovens § 72 a. Et screeningsbesøg er et uanmeldt besøg fra Arbejdstilsynet.Formålet med screeningen er at gennemgå virksomhedernes arbejdsmiljø med henblik på atprioritere virksomheder, der overtræder arbejdsmiljøloven, til et efterfølgende tilsyn.Arbejdstilsynet træffer som udgangspunkt ikke afgørelser ved screening, bortset fra forbud ellerstrakspåbud, hvis Arbejdstilsynet konstaterer fare for de ansatte.Screening er i dag en såkaldt stopprøve, som medfører, at Arbejdstilsynet afbryder screeningen, nården første overtrædelse af arbejdsmiljø lo ven konstateres, hvorefter virksomheden prioriteres tiltilsyn.Ved det efterfølgende tilsyn foretages en niveauplacering, hvor virksomhederne indplaceres på 3niveauer ud fra en samlet vurdering af virksomhedens arbejdsmiljø med henblik på, atArbejdstilsynet målretter tilsynet mod de virksomheder, der har behov herfor.Arbejdstilsynet kan alene i enkelte tilfælde, hvor det efter en konkret vurdering af praktiske grundekan være nødvendigt, tage kontakt til virksomheden forud for screeningen, f. eks. hvor der udføresarbejde på skiftende arbejdssteder udenfor virksomheden.Virksomheder, der har dokumentation for at gøre en ekstraordinær indsats for et godt arbejdsmiljø,er fritaget for screening. Det drejer sig om virksomheder, der har opnået arbejdsmiljøcertifikat efterlov nr. 442 af 7. juni 2001 om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder (med senere ændringer), ogvirksomheder, der har opnået et certifikat efter Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 87 af 31. januar2005 om anerkendelse af DS/OHSAS 18001 mv. som dokumentation for et godt arbejdsmiljø.OvervejelserDet har vist sig, at mange virksomheder ved screening prioriteres til et efterfølgende tilsyn, fordivirksomheden overtræder regler om APV. Imidlertid har mange virksomheder ikke haft andreovertrædelser ved det efterfølgende tilsyn. Der er derfor behov for at sikre, at Arbejdstilsynet kangennemgå virksomhedens væsentlige arbejdsmiljøforhold allerede ved screeningen, således attilsynet kan afsluttes på dette tidspunkt, når virksomheden generelt set har orden i arbejdsmiljøet,uden at skulle bruge både virksomhedens og Arbejdstilsynets tid på et unødigt efterfølgende tilsyn.Rammerne for Arbejdstilsynets tilsyn bør endvidere være så fleksible, at de kan tilpasses og tagehøjde for arbejdsmiljøforholdene på tværs af virksomhedsstørrelser og brancher, f. eks. særligeforhold i bygge- og anlægsbranchen. Herudover er der behov for fleksibilitet i tilgangen tilscreening i relation til atypiske arbejdsforhold såsom frivilligt arbejde, løsarbejde m.v.Det kan være vanskeligt at finde frem til virksomheder med skiftende eller midlertidigearbejdssteder. Dette er særlig aktuelt i forhold til screening i bygge- og anlægsbranchen. Der erderfor behov for en lidt videre adgang for Arbejdstilsynet til, når det er nødvendigt, at kunne


kontakte virksomhederne inden screeningen med henblik på at få oplyst, hvor virksomhederneudfører arbejde for øjeblikket.Der er endelig fundet behov for i bestemmelsen at give beskæftigelsesministeren hjemmel til atfastsætte nærmere regler om, at virksomheder, der kan dokumentere et godt arbejdsmiljø, fritagesfor screening. Tilsvarende fremgår allerede af lovbemærkningerne til lov nr. 425 af 9. juni 2004 omændring af lov om arbejdsmiljø.Den ordning, som lovforslaget lægger op tilForslaget indebærer, at bestemmelsen om screening gives bredere rammer. Bestemmelsen omscreening tænkes for indeværende udmøntet ved en mere fleksibel ordning.Der kan dog i fremtiden vise sig behov for visse justeringer i den foreslåede screeningsordning påbaggrund af bl.a. ændret erhvervsstruktur og indhøstede erfaringer m.v. med ordningen omscreening og tilsyn, som således vil kunne gennemføres administrativt inden for rammerne af denforeslåede bestemmelses anvendelsesområde.Der tænkes for indeværende indført en ordning, hvor screeningen både har til formål at afklare, omder er behov for et efterfølgende tilsyn, og at danne udgangspunkt for dette tilsyn. Screeningen ogdet efterfølgende tilsyn vil derved udgøre et samlet tilsynsforløb. Arbejdstilsynet vil vedscreeningen i alle tilfælde se på både det formelle arbejdsmiljø, det vil sige elementer iegenindsatsen som f.eks. APV og sikkerhedsorganisation, og det materielle arbejdsmiljø. Hervedskabes en bedre sammenhæng mellem screeningen og det efterfølgende tilsyn.Det er hensigten med ordningen, at Arbejdstilsynet i forbindelse med screeningen også skal kunneafgive påbud med frist på virksomheder med få overtrædelser af arbejdsmiljøloven som f. eks.manglende APV og manglende sikkerhedsorganisation.Arbejdstilsynet vil fortsat kontrollere efterkommeisen af de påbud, der afgives ved screeningen, idetvirksomheden som hidtil skal melde tilbage til Arbejdstilsynet, når problemet er blevet løst.Endvidere indebærer forslaget, at det psykiske arbejdsmiljø fremover medtages ved samtligescreeninger.Arbejdstilsynet vil fortsat følge op med tilsyn på virksomheder, hvor screening og tilsyn viser, atvirksomheden ikke selv evner at løfte arbejdsmiljøarbejdet. Det er dog hensigten, at detefterfølgende tilsyn justeres således, at niveauplaceringen, hvor virksomhederne inddeles på 3niveauer, bliver overflødig. Dette sker som følge af, at prioriteringen af virksomheder tilefterfølgende tilsyn allerede bliver foretaget ved screeningsbesøget. Derfor afskaffesniveauplaceringen.Prioriteringen af virksomhederne til et efterfølgende tilsyn vil som hidtil være en procesledendebeslutning, og der vil således fortsat ikke være tale om en forvaltningsretlig afgørelse, somvirksomhederne kan klage over.Det er ikke tiltænkt, at der skal ændres ved, at Arbejdstilsynet foretager stikprøvevisescreeningsbesøg, indtil arbejdsmiljøreformen fra 2004 er fuldt ud gennemført i 2012. Således vil


ingen virksomheder kunne føle sig fredet for Arbejdstilsynets kontrol og dermed udskydenødvendige arbejdsmiljøinitiativer. Herved sikres, at den enkelte virksomhed løbende har fokus påarbejdsmiljøet.Ordningen med screening af virksomhederne tænkes for indeværende udmøntet således, atArbejdstilsynet i lidt flere tilfælde end forudsat ved arbejdsmiljøreformen far mulighed for indenscreeningen at kontakte virksomheder, hvis arbejde udføres fra midlertidige og skiftendearbejdssteder, f. eks. inden for bygge- og anlægsområdet, for at fa oplyst, hvor der udføres arbejdefor øjeblikket, hvis dette er nødvendigt, for at Arbejdstilsynet kan finde virksomheder, der heletiden skifter arbejdssted. Dette vil ikke medføre nogen ændring i forhold til varslingen af screening.Der vil således fortsat være tale om et uvarslet screeningsbesøg.Beskæftigelsesministeren gives endvidere med bestemmelsen bemyndigelse til at kunne fastsættenærmere regler om, at virksomheder, der kan dokumentere et godt arbejdsmiljø, fritages forscreening.3.2 Justering af reglerne om rådgivningGældende retMed gennemførelsen af arbejdsmiljøreformen blev der fastsat en ny bemyndigelsesbestemmelse i §77 a for beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler om, at Arbejdstilsynet kan givearbejdsgiveren påbud om brug af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, herunder i en nærmerebestemt periode. Bestemmelsen giver endvidere bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler områdgivningspåbuddenes indhold, omfang og varighed og de nærmere vilkår herfor, herunderarbejdsgivers pligter.Når Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøg på en virksomhed konstaterer overtrædelser, der er nærmerefastsat i de administrative forskrifter, som medfører reaktioner i form af afgørelser efterarbejdsmiljøloven, kan Arbejdstilsynet afgive rådgivningspåbud.Der findes i dag 2 typer af rådgivningspåbud.Påbud om rådgivning til løsning af et eller flere konkrete arbejdsmiljøproblemer inden for bestemteområder afgives, når Arbejdstilsynet konstaterer væsentlige, materielle overtrædelser afarbejdsmiljølovgivningen, hvor det er nødvendigt at anvende rådgivning til løsning af problemet(problempåbud). Reglerne herom er fastsat i bekendtgørelse nr. 554 af 17. juni 2004 om brug afrådgivere til løsning af bestemte arbejdsmiljøproblemer (Problempåbud).Påbud om rådgivning for en periode på l eller 2 år afhængig af virksomhedens størrelse afgives, nårArbejdstilsynet konstaterer væsentlige, materielle overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningensamtidig med, at virksomhedens arbejdsmiljøindsats - egenindsats - er mangelfuld (periodepåbud).Reglerne herom følger af bekendtgørelse nr. 553 af 17. juni 2004 om brug af autoriseredearbejdsmiljørådgivere for en periode (Periodepåbud).


Virksomhedens egenindsats er mangelfuld, hvis virksomhedens APV ikke er udarbejdet eller ermangelfuld, eller hvis virksomheden, der har pligt til at have en sikkerhedsorganisation, enten ikkehar en sikkerhedsorganisation, eller reglerne om sikkerhedsorganisationens arbejde er tilsidesat.En virksomhed, der har fået et rådgivningspåbud, har pligt til at bruge en autoriseret rådgiver. Derer i de administrative forskrifter fastsat minimumskrav til indholdet af den aftale, arbejdsgiverenskal indgå med rådgiveren.Den autoriserede rådgiver påtegner alle virksomhedens tilbagemeldinger til Arbejdstilsynet, såfremtrådgiveren vurderer, at påbuddet, herunder pligten til at bruge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver,er efterkommet.OvervejelserDet var en forudsætning, at det nye rådgivningssystem skulle sikre, dels at Arbejdstilsynet afgiverrådgivningspåbud til virksomheder, hvor der er konstateret et konkret behov for rådgivning, og dels,at den påbudte rådgivning har den ønskede effekt på virksomhedens arbejdsmiljø ogarbejdsmiljøarbejde.Der er i dag ikke mulighed for at afgive rådgivningspåbud til andre end arbejdsgiveren. Noglerådgivnings egnede arbejdsmiljøproblemer udspringer imidlertid af pligter, der påhviler andreaktører, som f eks. bygherrer, og dette rådgivningsbehov bør også dækkes af rådgivningspåbud.Endvidere har der vist sig behov for, at virksomheder, der har mange materiellearbejdsmiljøproblemer, kan modtage rådgivningspåbud, selvom virksomheden opfylder de formellekrav til APV og sikkerhedsorganisation.Endelig er der behov for, at der kan afgives rådgivningspåbud til juridiske enheder med flereproduktionsenheder, når den juridiske enhed ikke i tilstrækkeligt omfang kan løfte sitarbejdsmiljøarbejde på tværs af de forskellige arbejdssteder. Dette vil f.eks. være tilfældet, når derigen og igen må afgives påbud inden for samme emne, som f. eks. ergonomi, til en virksomhedsforskellige arbejdssteder.Der er således behov for en justering, der giver'mulighed for, at der i videre omfang end efter degældende regler kan afgives rådgivningspåbud. På baggrund heraf bør en række begrænsninger i denuværende rammer for rådgivningspåbud justeres.Det er vigtigt, at virksomheden ved rådgiverens hjælp bliver i stand til at forebygge de konkretearbejdsmiljøproblemer, så problemerne ikke gentager sig. Rådgivningen skal således ikke alenefokusere på at løse det konkrete problem nu og her. Den skal samtidig sikre, at et lignende problemikke opstår på virksomheden på et senere tidspunkt. Efter de gældende regler er det primære fokus irådgivningspligten at få løst de konstaterede arbejdsmiljøproblemer. Der er på den baggrund behovfor at justere rådgivningspligten, så den i højere grad også forpligter virksomheden til at modtagerådgivning, der sigter på at forebygge, at lignende arbejdsmiljøproblemer opstår på et seneretidspunkt.Den ordning, som lovforslaget lægger op til


Forslaget om den justerede bemyndigelsesbestemmelse indebærer, at bestemmelsen om rådgivninggives rnere fleksible rammer. Bestemmelsen om rådgivning tænkes på nuværende tidspunktudnyttet, således som det nærmere er beskrevet nedenfor.Det skal dog fremhæves, at der kan være behov for fremtidige justeringer i rådgivningspligten ogfastsættelse af nye typer rådgivningspåbud, som følge af bl.a. ændrede erhvervsstrukturer ogindhøstede erfaringer. Disse ændringer vil i givet fald kunne foretages inden for rammerne af denforeslåede bestemmelses anvendelsesområde, herunder i administrative forskrifter.Det er hensigten, at bemyndigelsesbestemmelsen for indeværende anvendes til, at de gældendeproblem- og periodepåbud erstattes af 3 typer af rådgivningspåbud: Rådgivningspåbud vedkomplekse og alvorlige arbejdsmiljøproblemer, rådgivningspåbud ved mangearbejdsmiljøproblemer og rådgivningspåbud ved gentagne arbejdsmiljøproblemer. Det er endviderehensigten, at bemyndigelsesbestemmelsen i de administrative forskrifter vil blive anvendt således,at der indføres en mere målrettet rådgivningspligt for modtagerne af rådgivningspåbud, således atdet forebyggende arbejdsmiljøarbejde i virksomheden styrkes.Rådgivningspåbud ved komplekse og alvorlige arbejdsmiljøproblemer vil dække de sammeområder, som de gældende problemområder. Det vil sige, at rådgivningspåbuddet vil blive afgivettil løsning af et eller flere konkrete arbejdsmiljøproblemer, når Arbejdstilsynet konstaterervæsentlige, materielle overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen. Det er endvidere hensigten, at derfremover også kan afgives rådgivningspåbud, når der konkret konstateres formelle mangler, der harstor arbejdsmiljømæssig betydning for forebyggelse af de materielle arbejdsmiljøproblemer.Formålet er bl.a. i højere grad at sikre, at flere arbejdsmiljøproblemer inden for bygge- oganlægsområdet og inden for de særligt prioriterede arbejdsmiljøproblemer omfattes af påbud områdgivning. Der er således tale om en udvidelse i forhold til det nuværende område forproblempåbud.Når Arbejdstilsynet afgiver mange påbud om arbejdsmiljøproblemer på en virksomhed, til trods forat virksomheden opfylder arbejdsmiljølovens krav vedrørende APV og sikkerhedsorganisation, kandette være udtryk for, at der er generelle problemer med at løfte det forebyggendearbejdsmiljøarbejde i virksomheden. Med bemyndigelsen åbnes der mulighed for, at det fastsættes ide administrative forskrifter, at der kan afgives rådgivningspåbud til virksomheder, der harmodtaget et bestemt antal afgørelser fra Arbejdstilsynet, uanset om der er tale om formelle ellermaterielle overtrædelser. Det vil således ikke være en betingelse, at der samtidig er afgivet påbudom udvalgte formelle overtrædelser omkring APV eller sikkerhedsorganisation. Herved adskillerdenne type rådgivningspåbud sig fra det nuværende periodepåbud. Periodepåbuddet bliver såledeserstattet af en ny type rådgivningspåbud ved mange arbejdsmiljøproblemer.Bemyndigelsen tænkes endvidere anvendt til i de administrative forskrifter at fastsætte regler om, atvirksomheder (juridiske enheder), der ikke i tilstrækkelig grad har taget ansvar for at løsetilsvarende arbejdsmiljøproblemer på tværs af de enkelte afdelinger eller arbejdssteder(produktionsenhederne), påbydes at bruge en autoriseret rådgiver. Det vil f. eks. være tilfældet, nårflere af de underliggende produktionsenheder under samme juridiske enhed over en nærmere fastsatperiode gang på gang modtager afgørelser fra Arbejdstilsynet vedrørende væsentligearbejdsmiljøproblemer. Rådgivningspåbuddet tænkes udløst til juridiske enheder med flere


underliggende produktionsenheder, når der er afgivet et nærmere fastsat antal afgørelser over en visperiode. Denne type af rådgivningspåbud vil således primært være aktuel for store virksomheder.Efter de gældende regler er det kun arbejdsgiveren, der kan få rådgivningspåbud. Det foreslås, atbemyndigelsen fremover anvendes således, at der kan afgives rådgivningspåbud til andre, der harpligter efter loven.Rådgivningen skal fortsat målrettes løsningen af de konkrete arbejdsmiljøproblemer, der ligger tilgrund for rådgivningspåbuddet. Dette skal dokumenteres ved, at rådgiveren påtegner, at påbuddet erefterkommet. Som det er fastsat i de gældende administrative forskrifter, er det fortsat en betingelse,for at rådgiveren kan påtegne, at rådgivningspåbuddet er efterkommet, at rådgiveren har udarbejdeten redegørelse over rådgivningsforløbet, og at sikkerhedsorganisationen har været inddraget.Pligten til at benytte en rådgiver skal desuden tilpasses de nye typer af rådgivningspåbud. Derfortænkes bemyndigelsesbestemmelsen udmøntet således, at rådgivningen skal understøttevirksomhedens forebyggende egenindsats gennem rådgiverens bistand i forbindelse med APVprocessenog gennem rådgiverens støtte til sikkerhedsarbejdet i virksomheden. Rådgivningspligtenudvides dermed til ikke kun at sigte på at løse det konkrete arbejdsmiljøproblem. Det foreslås, atrådgivningspligten koncentreres om en revision af virksomhedens APV med henblik på atforebygge, at de samme problemer opstår igen. Det vil f. eks. ikke være tilstrækkeligt at løseproblemer med ulykkesrisici her og nu uden samtidig at indarbejde i virksomhedens arbejdsgange,hvordan virksomheden undgår ulykkesrisici i fremtiden.Endvidere tænkes bemyndigelsen udmøntet således, at rådgivningspligten ved "gentagne påbud"skal fokusere på at fa opbygget arbejdsgange i sikkerhedsorganisationen, der gør, at virksomhedenfremover bliver bedre til at løse de problemer, der har udløst rådgivningspåbuddet. Ved de øvrigerådgivningspåbud skal der også være fokus på sikkerhedsorganisationens arbejde, hvor det errelevant.Endvidere skal rådgivningspligten tilpasses, så andre end arbejdsgiveren, der har pligter efter loven,også kan få rådgivningspåbud. Udmøntningen af bemyndigelsesbestemmelsen tænkes således atlægge vægt på, at den nye rådgivningspligt skal have et forebyggende og fremadrettet sigte.Med indførelsen af den nye rådgivningspligt afskaffes de faste rådgivningsperioder på l eller 2 år itilknytning til periodepåbud.3.3 Justering af smiley-ordningenGældende retMed gennemførelsen af arbejdsmiljøreforrnen blev der indført en bemyndigelsesbestemmelse i § 78a til at fastsætte regler om offentliggørelse af virksomhedernes arbejdsmiljø og derved synliggørelseaf den enkelte virksomheds arbejdsmiljø.De nærmere rammer for offentliggørelse af virksomhedernes arbejdsmiljø på Arbejdstilsynetshjemmeside via en smiley-ordning er udmøntet i bekendtgørelse om offentliggørelse afvirksomhedernes arbejdsmiljø mv. (Smiley-ordning) nr. 1497 af 20. december 2004.10


Der er således etableret 3 smiley'er samt et screeningssymbol, der oplyser, hvornår virksomhedensidst blev screenet. Smiley'erne offentliggøres på grundlag af afgørelser truffet ved Arbejdstilsynetsbesøg på virksomhederne.Smiley-ordningen har følgende symboler:Positiv, grøn smiley, der viser, at virksomheden har opnået arbejdsmiljøcertifikat.Negativ, gul smiley, der viser, at Arbejdstilsynet har truffet afgørelse (påbud, herunderproblempåbud, m.v.) om overtrædelse af arbejdsmiljøloven med en vis frist forefterkommelse.Mest negativ, rød smiley, der viser, at virksomheden har fået påbud om rådgivning for enperiode (periodepåbud).Screeningssymbol, der oplyser om dato for, hvornår virksomheden er blevet screenet.Offentliggørelse af den enkelte virksomheds arbejdsmiljø ved navns nævnelse via tildelte smiley'erog oplysning om tidspunktet for den seneste screening sker alene på Arbejdstilsynets hjemmeside.OvervejelserDer er fundet behov for at styrke smiley-ordningen. Ordningen skal fortsat motiverevirksomhederne til at styrke arbejdsmiljøarbejdet og fastholde et godt arbejdsmiljø. Derudover erdet nødvendigt at tilpasse Smiley-ordningen til de foreslåede justeringer af rammerne for screeningog rådgivning. Virksomheder, der har orden i arbejdsmiljøet, bør endvidere tilgodeses ved tildelingaf en positiv smiley.De mest alvorlige og akutte overtrædelser af arbejdsmiljøloven er ikke omfattet af smileyordningen.Dette skyldes, at problemer, der medfører forbud og strakspåbud, skal løses med detsamme. Disse overtrædelser af arbejdsmiljøloven bør også synliggøres via smiley-ordningen.Den røde og mest negative smiley bør endvidere i højere grad end i dag tilknyttes alvorligearbejdsmiljøproblemer.Endelig bør det tydeliggøres med et særligt symbol, der er adskilt fra de smiley'er, somArbejdstilsynets tilsyn og afgørelser medfører, hvilke virksomheder der har dokumenteret en særlighøj indsats på arbejdsmiljøområdet.Der bør endvidere gives mulighed tor, at smiley-ordningen kan offentliggøres andre steder end påArbejdstilsynets hjemmeside, hvor det findes relevant. Herudover bør emnerne for de enkelte påbudoffentliggøres i tilknytning til smiley'en, således at offentligheden far indblik i karakteren af deproblemer, der har udløst smiley'en.Den ordning, som lovforslaget lægger op tilForslaget indebærer, at bemyndigelsesbestemmelsen om offentliggørelse af virksomhedernesarbejdsmiljø gøres mere fleksibel.11


Det skal dog fremhæves, at der i forhold til, hvordan ordningen tænkes udmøntet på nuværendetidspunkt, kan være behov for fremtidige justeringer i den foreslåede smiley-ordning bl.a. for at tagehøjde for ændrede erhvervsstrukturer og indhøstede erfaringer m.v. med ordningen.Offentliggørelse af virksomhedernes arbejdsmiljø på andre måder og i andre former end denforeslåede smiley-ordning vil således kunne gennemføres i administrative forskrifter inden forrammerne af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse.Det er hensigten, at bemyndigelsesbestemmelsen udmøntes ved, at der for indeværende indføres enpositiv grøn smiley. Den positive smiley tildeles screenede virksomheder, som ikke har, eller ikkelængere har, et udestående med Arbejdstilsynet. Tildelingen af en positiv smiley skal såledessignalere, at der er tale om en virksomhed, der ikke har modtaget påbud elier andre afgørelser fraArbejdstilsynet. Den positive smiley vil som udgangspunkt indeholde en dato. Det er dermedtydeligt, på hvilket tidspunkt virksomheden er blevet screenet uden at modtage afgørelser fraArbejdstilsynet. Tilsvarende vil gælde for en screenet virksomhed, der har efterkommet påbud ogderfor er ophørt med at have en negativ smiley.Hensigten med den positive smiley er løbende at motivere virksomhederne til at fastholde det godearbejdsmiljø. For at styrke denne motivation er det tiltænkt, at alle afgørelser med frist, herunderrapport om psykisk arbejdsmiljø og strakspåbud, skal udløse en negativ gul smiley, og atoffentliggørelsen af denne smiley vil blive fastholdt i en minimumsperiode. Såfremt virksomhedenikke har løst arbejdsmiljøproblemet inden for minimumsperioden, vil den negative smiley blivefastholdt på samme måde som i dag, indtil arbejdsmiljøproblemet er blevet løst.Alle virksomheder, der far rådgivningspåbud og afgørelser, der medfører forbud, vil bliveoffentliggjort med den mest negative røde smiley. Den mest negative smiley vil, ligesom dennegative smiley, blive vist i en minimumsperiode. Hvis arbejdsmiljøproblemet ikke er løst inden forminimumsperioden, vil dette medføre, at den mest negative smiley fastholdes, indtil problemet erløst.Virksomheder, der af egen drift har gjort en ekstraordinær indsats for at sikre et højtarbejdsmiljøniveau, f.eks. certificerede virksomheder, skal tilgodeses med et nyt særligtanerkendende symbol. Det særligt anerkendende symbol er ikke nødvendigvis en smiley, men kanvære et symbol, der adskiller sig fra de smiley'er, som udløses på baggrund af Arbejdstilsynetstilsyn eller afgørelser.Bemyndigelsen tænkes endvidere anvendt til offentliggørelse af emnet for arbejdsmiljøproblemet,der danner grundlag for de gule og røde smiley'er.Det er tiltænkt, at alle virksomheder, der i dag har en grøn smiley på Arbejdstilsynets hjemmesideog fortsat opfylder betingelserne herfor, automatisk vil fa tildelt det nye særligt anerkendendesymbol.Med den forslåede udmøntning af bestemmelsen mister screeningssymbolet gradvist sin betydning,fordi den positive smiley både synliggør, at virksomheden er blevet screenet, og at virksomhedenikke har noget udestående med Arbejdstilsynet. Som følge heraf vil screeningssymbolet bliveudfaset i takt med, at virksomheder, der allerede er screenet, screenes på ny.12


Det er for nærværende hensigten, at offentliggørelse af tildelte smiley'er som hidtil først ogfremmest vil ske på Arbejdstilsynets hjemmeside. Med henblik på at give smiley-ordningen en såbred tilgangsflade som muligt, er det hensigten, at bemyndigelsen også giver hjemmel til, atoffentliggørelse af virksomhedernes arbejdsmiljø vil kunne ske i andre fora, f. eks. på andrehjemmesider, hvis det findes hensigtsmæssigt.Bemyndigelsesbestemmelsen tænkes anvendt til at fastsætte nærmere regler om, at andendokumentation kan give virksomheder ret til at få deres arbejdsmiljøniveau offentliggjort med detsærligt anerkendende symbol, hvis der i fremtiden etableres nye former for dokumentation for etgodt arbejdsmiljø.3.4 Brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver til undersøgelse af arbejdsmiljøforholdGældende retArbejdsmiljøloven fastsætter i § 21, at når Arbejdstilsynet forlanger det, eller forholdene i øvrigtgiver anledning dertil, skal arbejdsgiveren lade foretage undersøgelser, prøver og besigtigelser,eventuelt ved særligt sagkyndige, for at konstatere, om arbejdsmiljøforholdene er sikkerheds- ogsundhedsmæssigt forsvarlige.Bestemmelsen giver hjemmel til at kræve undersøgelser foretaget, både i tilfælde af konkretmistanke vedrørende forholdene i en virksomhed og som led i en mere generel undersøgelse ellerløbende kontrol af forholdene i en branche eller lignende. Bestemmelsen giver endvidere hjemmeltil at kræve, at undersøgelser skal ske ved særligt sagkyndige. Arbejdstilsynet kan ikke i dag stillekrav om, at undersøgelser skål foretages af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver.Udgifterne til undersøgelser m.v. skal afholdes af arbejdsgiveren. Undersøgelser i tilfælde afkonkret mistanke har særligt været benyttet inden for områderne indeklima og støj, hvorArbejdstilsynet har henvist virksomhederne til at rette henvendelse til bedriftssundhedstjenesternefor at få bistand til undersøgelserne.Arbejdsgiveren har endvidere, selvom der ikke foreligger noget krav herom fra Arbejdstilsynet,pligt til, eventuelt efter samråd med sikkerhedsorganisationen, at lade undersøgelser foretage påeget initiativ på områder, hvor de sikkerheds- eller sundhedsmæssige forhold gør det påkrævet.Undersøgelsespligten gælder planlægningen, tilrettelæggelsen og udførelsen af arbejdet.OvervejelserNogle arbejdsmiljøproblemer kan være vanskelige at dokumentere, eksempelvis psykiskearbejdsmiljøproblemer som komplicerede mobningssager eller komplekse psykiskearbejdsmiljøforhold, hvor der er uenighed om problemerne på virksomheden, samt i sager hvor derer kendskab til gener hos medarbejdere, men hvor arbejdsgiver afviser, at generne kan skyldesarbejdet.Med arbejdsmiljøreformen er der etableret en ordning, hvor Arbejdstilsynet autorisererarbejdsmiljørådgivere til at bistå virksomheder, som modtager et rådgivnings påbud fraArbejdstilsynet.13


Disse rådgivere er autoriserede, fordi de besidder en særlig arbejdsmiljømæssig kompetence, bådevedrørende forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer og vedrørende processen frem til løsningenheraf.Der er behov for, at også undersøgelse af arbejdsmiljøforholdene, når Arbejdstilsynet har enkonkret mistanke f. eks. vedrørende psykiske arbejdsmiljøproblemer i en virksomhed, kan ske vedat anvende autoriserede rådgivere. Dermed opnås, at virksomheden far den bedst muligekvalificerede tilgang ved undersøgelsen af, hvorvidt arbejdsmiljøforholdene er sikkerheds- ogsundhedsmæssigt forsvarlige.Den ordning, som lovforslaget lægger op tilFormålet med forslaget om at indføre en bemyndigelsesbestemmelse til at fastsætte nærmere reglerom, at undersøgelse af arbejdsmiljøforholdene skal ske ved hjælp af autoriseredearbejdsmiljørådgivere, er at sikre, at alle relevante faktorer ud fra en arbejdsmiljømæssig vinkelinddrages i undersøgelser af den karakter, som bestemmelsen i øvrigt lægger op til, nemlig omarbejdsmiljøforholdene i en virksomhed er forsvarlige.Det foreslås i den forbindelse, at de almindelige regler om brug af autoriseredearbejdsmiljørådgivere finder anvendelse, jf. den foreslåede bestemmelse herom i lovforslagets § 77a.Herudover vil forslaget betyde, at der sker en kvalificering af kravene til arbejdsgiveren om denundersøgelse, der skal foretages af den autoriserede arbejdsmiljørådgiver vedrørendearbejdsmiljøproblemet, til brug for Arbejdstilsynets vurdering af dette.Bemyndigelsen til at stille krav om anvendelse af en autoriseret rådgiver i denne forbindelse,tænkes alene på nuværende tidspunkt udmøntet i administrative forskrifter for undersøgelser, somArbejdstilsynet kræver udført vedrørende det psykiske arbejdsmiljø.Hvis undersøgelsen af de psykiske arbejdsmiljøforhold medfører, at Arbejdstilsynet efterfølgendeafgiver rapport om, at der er problemer med det psykiske arbejdsmiljø, vil virksomheden modtageen vilje-evne-høring i overensstemmelse med de rammer, der er fastlagt af Metodeudvalget. IMetodeudvalget er det præciseret, hvornår Arbejdstilsynet går ind i konkrete sager om psykiskarbejdsmiljø.3.5 Præcisering af regler om arbejdspladsvurdering (APV)Gældende retKravet om, at virksomhederne skal udarbejde en arbejd s plads vurdering (APV), stammer fra Rådetsdirektiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 (det såkaldte rammedirektiv) om iværksættelse afforanstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet. APV-kravetblev via de dagældende regler om arbejdets udførelse gennemført i den danskearbejdsmiljølovgivning med virkning fra den l. januar 1993 for visse brancher.Med gennemførelsen af handlingsprogrammet "Rent arbejdsmiljø år 2005" og vedtagelsen af § 15 ai lov nr. 379 af 10. juni 1997 blev det fastsat, at alle virksomheder med ansatte fremover skal14


udarbejde en skriftlig APV. Kravet om udarbejdelse af en skriftlig APV blev dermed omfattet af dealmindelige pligter, som arbejdsgiveren har efter loven.Det fremgår af bemærkningerne til § 15 a, at det vil være naturligt, at Arbejdstilsynet i sintilsynsvirksomhed tager udgangspunkt i virksomhedernes APV'er. Arbejdstilsynet vil påse, om derer udarbejdet en skriftlig APV, jf. lovens krav, og påtale, hvis det ikke er tilfældet. APV'en erimidlertid ikke et selvstændigt tilsynsobjekt, men må ses i sammenhæng med de faktiskearbejdsmiljøforhold på virksomheden.De indholdsmæssige elementer af APV'en følger af § 15 a, stk. 2, samt de udstedte administrativeforskrifter og udgør identifikation og kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold,beskrivelse og vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer, inddragelse af virksomhedensarbejdsrelaterede sygefravær, prioritering og opstilling af en handlingsplan til løsning afvirksomhedens arbejdsmiljøproblemer, samt retningslinjer for opfølgning af handlingsplanen.De nærmere regler om APV, der udmønter lovens § 15 a, er fastsat i bestemmelserne om APV i §§6 a-c i bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse.Arbejdsmiljøklagenævnet har imidlertid ophævet et påbud om APV fra Arbejdstilsynet.Arbejdstilsynet havde givet påbud om udarbejdelse af APV med henvisning til, at virksomhedensAPV var indholdsmæssigt mangelfuld, fordi den ikke indeholdt en handlingsplan med tidsangivelsefor løsning af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer.Arbejdsmiljøklagenævnet ophævede påbuddet med den begrundelse, at når virksomhedens APVopfyldte de såkaldte formelle krav, hvilket vil sige, at virksomheden havde en APV, som varskriftlig og tilgængelig, og sikkerhedsorganisationen herudover havde været inddraget vedudarbejdelsen af APV'en, kunne Arbejdstilsynet ikke afgive påbud om indholdsmæssigt mangelfuldAPV. Arbejdsmiljøklagenævnet lagde vægt på, at en APV ikke er et selvstændigt tilsynsobjekt, ogat de indholdsmæssige mangler ikke var så væsentlige, at der i realiteten ikke forelå en APV.Afgørelsen fra Arbejdsmiljøklagenævnet har givet anledning til tvivl om rækkevidden afArbejdstilsynets mulighed for håndhævelse af de indholdsmæssige krav til udarbejdelse af APV.OvervejelserDen administrative håndhævelse af kravet om en skriftlig APV har ændret sig gennem de senere år.Tilsynet hermed omfatter i dag ikke blot tilsyn med, om de såkaldte formelle krav om skriftlighedm.v. er opfyldt, men også om de indholdsmæssige elementer er opfyldt. Arbejdstilsynet kan dogikke afgive påbud herom efter den gældende praksis.For at sikre at virksomhederne ikke blot formelt set udarbejder en skriftlig APV, men også aktivtinddrager og løser deres arbejdsmiljøproblemer gennem APV'en og sammen medsikkerhedsorganisationen, er der behov for, at de enkelte indholdsmæssige elementer hver for sigkan håndhæves.Med Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er der opstået usikkerhed om, hvorvidt rammerne for degældende regler i tilstrækkelig grad sikrer, at der kan føres tilsyn med, at virksomhedernes APV15


opfylder de enkelte krav i arbejdsmiljøloven, således at intentionerne bag arbejdsmiljøreformen kanopfyldes.Den ordning, som lovforslaget lægger op tilFormålet med forslaget er at tydeliggøre og præcisere, at APV i sin helhed, jf. lovens krav i § 15 a,stk. 1-3, er et selvstændigt tilsynsobjekt, der er omfattet af Arbejdstilsynets sædvanligetilsynsbeføjelser, jf. lovens § 72 og § 77.Forslaget har til formål at fjerne den fortolkningstvivl, der er opstået omkring rækkevidden afArbejdstilsynets håndhævelse i forhold til virksomhedernes APV-arbejde.3.6 Underretningspligt for akkrediterede inspektionsorganerGældende retDet er i dag Arbejdstilsynet, der varetager opgaverne med opstillingskontrol og med periodiskeundersøgelser aftrykbærende udstyr og elevatorområdet. Ved udførelse af disse arbejdsopgaver harArbejdstilsynet hidtil herved faet kendskab til udstyret og har kunnet gribe ind med påbud, hvis derer fare.OvervejelserRegeringen har besluttet, at opgaverne med opstillingskontrol og periodiske undersøgelser aftrykbærende udstyr og elevatorer skal privatiseres. Fra begyndelsen af 2007 vil opgaven derforblive varetaget af akkrediterede inspektionsorganer. Et akkreditere! inspektionsorgan er en privatvirksomhed uden myndighedskompetence. Det kan f. eks. ikke påbyde ejeren af et tekniskhjælpemiddel at tage udstyret ud af brug, hvis det udgør en fare. Dette kan alene Arbejdstilsynet.Når Arbejdstilsynet ikke varetager disse opgaverne mere, er der behov for at fastsætte, atArbejdstilsynet skal have kendskab til det udstyr, der udgør en fare, således at Arbejdstilsynet kanafgives påbud om at tage udstyret ud af brug, indtil fejlen er afhjulpet.Den ordning, som lovforslaget lægger op tilDet foreslås, at bemyndigelsen tænkes udmøntet således, at det i de administrative forskrifterfastsættes, at de akkrediterede inspektionsorganer, der fremover jævnligt skal undersøge tekniskehjælpemidler, pålægges at indberette det tekniske hjælpemiddel til Arbejdstilsynet, når organetvurderer, at udstyret er til fare for omgivelser eller personer.Det foreslås, at de akkrediterede inspektionsorganer vil skulle indberette de tekniske hjælpemidler,hvor organets kontrol eller undersøgelse ikke kan afsluttes med en påtegning eller lignende, hvorafdet fremgår, at det tekniske hjælpemiddel opfylder arbejdsmiljølovgivningens regler. Aktuelt vilbestemmelsen finde anvendelse på de tekniske hjælpemidler, som udgør en fare, der vil kunnemedføre akut personskade, hvis der ikke gribes ind.Der kan fremover vise sig behov for, at inspektionsorganerne underretter i andre faresituationer endden nævnte, således at Arbejdstilsynet kan gribe ind. Dette vil også være omfattet afbemyndigelsesbestemmelsen.16


Bestemmelsen foreslås strafsanktioneret.3.7 Arbejdstilsynets benævnelse m.v.Gældende retI § 70 i lov nr. 379 af 10. juni 1997 om ændring af arbejdsmiljøloven (gennemførelse afhandlingsprogrammet "Rent arbejdsmiljø år 2005" m.v.) fremgår, at Arbejdstilsynet er et direktoratunder Arbejdsministeriet, der består af en central afdeling og en række lokale afdelinger. Direktørenfor Arbejdstilsynet fastlægger opgavernes fordeling mellem afdelingerne, og den nærmerefastlæggelse af Arbejdstilsynets organisatoriske struktur forudsættes fastlagt i en bekendtgørelse fradirektøren for Arbejdstilsynet.OvervejelserDet er fundet hensigtsmæssigt at ændre formulering af § 70 om Arbejdstilsynets organisationsform,idet Arbejdstilsynet bør benævnes en styrelse under Beskæftigelsesministeriet.Der er endvidere behov for, at offentliggørelse af Arbejdstilsynets organisationsform kan ske påflere måder end blot i bekendtgørelsesform.Den ordning, som lovforslaget lægger op tilÆndringsforslaget indebærer, at Arbejdstilsynets benævnelse ændres fra direktorat til styrelse.Endvidere foreslås det, at Arbejdstilsynets organisatoriske struktur kan offentliggøres ibekendtgørelsesform, på Arbejdstilsynets hjemmeside eller på andre måder, der er let tilgængeligefor offentligheden.4. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeDe økonomiske konsekvenser af lovændringen er knyttet til § 21, stk. 2, om, at undersøgelser efterkrav fra Arbejdstilsynet skal foretages af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, samt til § 77 a omændringer i kriterierne for at give rådgivningspåbud og indholdet af rådgivningen. De nye kriteriervil medføre et større antal rådgivningspåbud end hidtil. Eventuelle merudgifter påhviler detoffentlige som arbejdsgiver, men kun i det omfang offentlige arbejdsgivere modtager § 21-påbudom undersøgelser eller rådgivningspåbud som følge af overtrædelser af gældende lovgivning.Krav om § 21-undersøgelser ved særligt sagkyndige stilles i dag hovedsageligt ved konkretmistanke om problemer med hensyn til støjniveauet og indeklimaet samt i stigende omfang indenfor det psykiske arbejdsmiljø. Den økonomiske konsekvens af, at der kan stilles krav om, atarbejdsgiveren skal vælge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver til undersøgelsen, er eventuelt, atundersøgelsen bliver dyrere. Det vurderes, at ændringen i § 21 kan sikre en kvalificering afundersøgelser med klarere resultater på det psykiske område, og at Arbejdstilsynet derfor vilbenytte muligheden i større omfang. Omfanget er dog formentlig langt under 100 påbud årligt til detoffentlige på det psykiske område.17


Da de indholdsmæssige kriterier for § 21-undersøgelserne på det psykiske område først vil blivefastlagt ved administrativ forskrift, er det ikke muligt at skønne over omfanget af merudgifter fordet offentlige.Merudgiften pr. rådgivningspåbud afhænger dels af de minimumskrav for indholdet, der vil blivefastlagt ved administrativ forskrift, dels af de konkrete rådgivningsbehov for de virksomheder, dermodtager rådgivningspåbud. Det er i sagens natur yderst vanskeligt at forudsige det faktiskerådgivningsbehov for de enkelte virksomheder. Derfor er det ikke muligt at give et bud på detsamlede omfang af den rådgivning, som er nødvendig for virksomhederne.I stedet bliver der taget udgangspunkt i minimumskrav til indholdet af rådgivningen. Disse vurderesforeløbigt til et omfang af:minimum 15 timer for rådgivningspåbud ved komplekse og alvorlige arbejdsmiljøproblemerog rådgivningspåbud på grund af mange arbejdsmiljøproblemer.- minimum 25 timer for rådgivning til juridiske enheder med rådgivningspåbud ved gentagnearbejdsmiljøproblemer.Antallet af rådgivningspåbud til det offentlige som arbejdsgiver forventes at stige med 25 % til100 % i forhold til det niveau, man ville få uden lovændringen. Der må forventes ret storevariationer fra år til år, bl.a. afhængigt af hvilke offentlige brancher med mangeproduktionsenheder, der bliver screenet.Ud fra en stigning på 25 % til 100 % i antallet af rådgivningspåbud med en skønnet pris pr.rådgivningstime på 900 kr. kan meromkostningerne knyttet til de nye kriterier for rådgivningspåbudfor den offentlige sektor derfor beregnes til mellem 0,8 mio. kr. og 2,5 mio. kr.Meromkostninger i forbindelse med rådgivningspåbud 2007-2008 i det offentlige.Mio. kr. årligtKommunerStatenRegioner20070,5 mio. til 1,7 mio. kr.0,3 mio. til 0,8 mio. kr.0,0 mio. kr.20080,5 mio. til 1,7 mio. kr.0,3 mio. til 0,8 mio. kr.0,0 mio. kr.Sektorfordelingen af rådgivningspåbud påvirkes af fordelingen af alle de typer af tilsynsbesøg, sompåbuddene gives på, screening med efterfølgende tilsynsbesøg, plus detailtilsyn og eventuelt særligeaktioner. Ovenstående er baseret på beregningerne til arbejdsmiljøreformen i 2004. De offentligearbejdspladser, der er med i screeningsplanen for 2005-08, blev hovedsageligt besøgt i 2005,hvorfor det offentlige har en relativt lille vægt i screeningsplanen og i det samlede billede i 2007-08. Der skal i 2009-2011 screenes et betydeligt antal virksomheder i brancher, der manglerscreening, herunder en række offentlige brancher, men fordelingen af tilsyn justeres løbende, for atArbejdstilsynets ressourcer prioriteres der, hvor der er behov. Der må forventes et lidt højere niveaufor det offentlige efter 2008, men det er umuligt at skønne mere præcist over omfanget. Der må ialle tilfælde forventes betydelige udsving i antallet af rådgivningspåbud i det offentlige fra år til år.Merudgifterne ved rådgivningspåbud påhviler kun virksomheder, der overtræder gældendearbejdsmiljøregler. Merudgifterne er derfor ikke omfattet af DUT-reguleringen. Da princippet områdgivningspåbud blev indført fra 2005, var ændringen heller ikke omfattet af DUT-reguleringen.18


Eventuelle merudgifter knyttet til § 21-påbud er knyttet til konkret mistanke om overtrædelse afgældende arbejdsmiljøregler, men en eventuel overtrædelse kan først vurderes, når resultatet afundersøgelsen foreligger. Det vil være op til en konkret forhandling, i hvilket omfang der skalDUT-kompenseres.Flere rådgivningspåbud og § 21-påbud vil betyde en lille administrativ belastning i form afindgåelse af kontrakter med autoriserede arbejdsmiljørådgivere, hvis offentlige virksomhedermodtager påbud som konsekvens af overtrædelse af gældende arbejdsmiljøbestemmelser.5. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.De økonomiske konsekvenser af lovændringen er knyttet til § 21, stk. 2, om, at undersøgelser efterkrav fra Arbejdstilsynet skal foretages af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, samt til § 77 a omændringerne i kriterierne for at give rådgivningspåbud og indholdet af rådgivningen. De nyekriterier vil medføre et større antal rådgivningspåbud end hidtil.Kxav om § 21 -undersøgelser stilles i dag hovedsageligt ved konkret mistanke om problemer medhensyn til støjniveauet, indeklimaet og det psykiske arbejdsmiljø. Den økonomiske konsekvens af,at der kan stilles krav om, at undersøgelsen gennemføres af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, ereventuelt, at undersøgelsen bliver dyrere. Det vurderes, at ændringen i § 21 kan sikre enkvalificering af undersøgelser med klarere resultater på det psykiske område, og at Arbejdstilsynetderfor vil benytte muligheden i større omfang. Dette vil medføre visse merudgifter.Da kriterierne for, hvad undersøgelserne på det psykiske område skal indeholde, ikke er fastlagt, erdet imidlertid ikke muligt at skønne over omfanget af merudgifter for erhvervslivet.I forhold til det hidtidige niveau for rådgivningspåbud forventes justeringerne at medføre enstigning på 25 % til 100 %. Der må forventes ret store variationer fra år til år, bl.a. afhængigt af,hvilke brancher med mange produktionsenheder der bliver screenet.Ud fra stigningen i antallet af rådgivningspåbud samt prisforudsætninger m.v. (se afsnittet om detoffentlige) beregnes meromkostningerne for den private sektor til mellem 9 og 31 mio. kr., som detfremgår af nedenstående tabel.Meromkostninger i forbindelse med rådgivningspåbud 2007-2008 til erhvervslivetMio. kr. årligtPrivat sektor20079-31 mio. kr.20089-31 mio. kr.Sektorfordelingen afhænger af fordelingen af antallet af tilsynsbesøg, i første omgang screeningmed efterfølgende tilsynsbesøg, men også detailtilsyn samt eventuelt særlige aktioner. Ovenståendeer baseret på beregningerne til arbejdsmiljøreformen i 2004. Det private erhvervsliv forventes at faen relativt stor del af de rådgivningspåbud, der vil blive givet 2007-08, fordi screen i ngsp l anen idenne periode omfatter ret fa offentlige virksomheder.Der skal i 2009-2011 screenes et betydeligt antal virksomheder i brancher, der mangler screening,og hertil kommer genbesøg på en del virksomheder, der har haft problemer. Som det er nævnt iberegningen for det offentlige, er det ikke fastlagt, i hvilke brancher og hvornår tilsynsbesøgene vilblive udført, da udfasningen af BST-pligten på det tidspunkt er afsluttet. Det samlede billede af19


tilsynsbesøgenes fordeling er derfor ukendt, og derfor kan der ikke skønnes over omfanget afrådgivningspåbud efter 2008.Merudgifterne til nye typer af rådgivningspåbud påhviler kun virksomheder, der overtrædergældende arbejdsmiljøregler. Eventuelle merudgifter til § 21 -undersøgelser er knyttet til konkretmistanke om arbejdsmiljøproblemer, men ikke altid til overtrædelse af gældende regler.Reglerne skønnes ikke at medføre administrative konsekvenser på over 10.000 timer i den privatesektor, og, som nævnt ovenfor, vil de alene påhvile virksomheder, der overtræder gældende regler,og som derfor skal indgå kontrakter med autoriserede arbejdsmiljørådgivere.Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet iErhvervsRegulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- ogErhvervsministeriets virksomhedspanel. Styrelsen vurderer ikke, at forslaget indeholderadministrative konsekvenser for erhvervslivet i et omfang, der berettiger, at det bliver forelagtvirksomhedspanel et. Forslaget bør derfor ikke forelægges Økonomi- og Erhvervsministerietsvirksomhedspanel.6. De administrative konsekvenser for borgerneForslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.7. De miljømæssige konsekvenserForslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.8. Forholdet til EU-rettenForslaget indeholder enkelte bestemmelser, der via lovgivning berører dele af Rådets direktiv89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernessikkerhed og sundhed under arbejdet (rammedirektivet) som offentliggjort i EF-tidende den 29. juni1989, som blev implementeret i den danske arbejdsmiljølovgivning den 1. januar 1993.9. Hørte myndigheder og organisationer10. Sammenfattende skemaØkonomiske konsekvenser forstat, regioner og kommunerAdministrative konsekvenserfor stat, regioner og kommunerPositive konsekvenser/mindreudgifterIngenIngenNegative konsekvenser/merudgifter§ 21 -påbud: Visse merudgifterRådgivningspåbud: 0,8-2,5mio. kr. årligtMerudgifter ikke omfattet afDUT, da det kun vedrørerarbejdsgivere, der overtrædergældende reglerKun virksomheder, der får §21 -påbud og20


Økonomiske konsekvenser forerhvervslivetAdministrative konsekvenserfor erhvervslivetMiljømæssige konsekvenserForholdet til EU-rettenIngenIngenIngenrådgivningspåbud: Lilleadministrativ byrde iforbindelse med indgåelse afkontrakt med rådgiver§ 21-påbud: Visse merudgifterRådgivningspåbud: 9-31 mio.kr. årligtKun virksomheder, der tår §2 1 -påbud ogrådgivningspåbud: Lilleadministrativ byrde iforbindelse med indgåelse afkontrakt med rådgiverIngenIngenTil nr. l (§ 15 a, stk.l, 2. punktum)Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil g lForslaget indebærer, at det tydeliggøres og præciseres, at en arbejdspladsvurdering (APV) er etselvstændigt tilsynsobjekt, der er omfattet af Arbejdstilsynets sædvanlige kontrol- ogtilsynsbeføjelser efter loven, jf. § 72 og § 77. Arbejdstilsynets tilsyn med virksomhedernesudarbejdelse af APV indgår således som et grundlæggende element i det sædvanlige tilsynsarbejdeved den nærmere vurdering af og stillingtagen til den enkelte virksomheds arbejdsmiljø. Detbetyder, at tilsynet med virksomhedernes APV-arbejde omfatter såvel overholdelse af de såkaldteformelle krav som de indholdsmæssige krav, dvs. de indholdsmæssige elementer, der efterarbejdsmiljøregleme skal indgå i udarbejdelsen af en APV.I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger punkt 3.5.Tilnr. 2 (§ 15 a, stk. 4)Ændringen er alene af redaktionel karakter.Tilnr. 3 (§21, stk. 2)Med indforelse af bemyndigelsesbestemmelsen i § 21, stk. 2, gives der hjemmel til i administrativeforskrifter at fastsætte, at undersøgelse m.v., som Arbejdstilsynet stiller krav om, skal iværksættessom følge af en konkret mistanke vedrørende arbejdsmiljøforholdene i en virksomhed, skalforetages af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver.21


Brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere skal særligt ses i lyset af mulige arbejdsmiljøproblemer,som kan skyldes belastninger i det psykiske arbejdsmiljø, der umiddelbart kan være vanskelige atkonstatere eller fa konkretiseret nærmere. Kvalificerede og mere grundige undersøgelser vil hervære nødvendige, for at der kan tages stilling til, om der er grundlag for at træffe en afgørelse.I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger punkt 3.4.Til nr. 4 (§ 70)Forslaget indebærer, at Arbejdstilsynet benævnes en styrelse. Endvidere betyder forslaget, atArbejdstilsynets organisationsform og struktur ikke blot offentliggøres i bekendtgørelsesform, menogså kan offentliggøres på anden vis, f. eks. på Arbejdstilsynets hjemmeside.I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger punkt 3.7.Til nr. 5 (§ 72 a)Til §72 a, stk. 1.Den foreslåede ændring indebærer, at der ved screening gives mulighed for at afgive påbud medfrist, hvis der kun er fa arbejdsmiljøproblemer på virksomheden.Den foreslåede ændring indebærer, at Arbejdstilsynet fremover, udover strakspåbud og forbud, ogsåi forbindelse med screeningen kan afgive fa påbud med frist ved overtrædelse af arbejdsmiljøloven,som f. eks. påbud om APV og sikkerhedsorganisation. Dette betyder, at virksomheder, der kun harnogle fa overtrædelser af arbejdsmiljøloven, far Arbejdstilsynets afgørelser om disse forholdallerede ved screeningsbesøget. Herved far virksomheden kun ét tilsynsbesøg, idet tilsynet afsluttesved screeningen.Bestemmelsen indebærer, at virksomhederne allerede ved screeningen får gennemgået devæsentligste områder af det materielle arbejdsmiljø, herunder altid det psykiske arbejdsmiljø. Devirksomheder, der ved screeningen udtages til et efterfølgende tilsyn, vil fa et tilsyn, der tagerudgangspunkt i resultatet af screeningen. Derved skabes der en større sammenhæng mellemscreeningen og det efterfølgende tilsyn. Forslaget vil således medføre, at screeningen og detefterfølgende tilsyn fremstår som et samlet tilsynsforløb.Arbejdstilsynet får en lidt videre adgang til at kontakte virksomheder inden screening med henblikpå at fa oplyst, hvor virksomheden udfører arbejde for øjeblikket. Forslaget vil navnlig værerelevant i forhold til små virksomheder inden for bygge- og anlægsområdet. Der er fortsat tale om etuvarslet screeningsbesøg, da tidspunktet for tilsynet stadig ikke bliver meddelt til virksomheden påforhånd.I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger punkt 3. l.Til § 72 a, stk. 2.Med forslaget indføres en bemyndigelsesbestemmelse, der giver beskæftigelsesministeren hjemmeltil at fastsætte nærmere regler om, at virksomheder, der har dokumenteret et godt arbejdsmiljø, kan22


fritages for screening. Der åbnes således mulighed for, at det i administrative forskrifter nærmerekan fastsættes, hvilke dokumentationskrav for et godt arbejdsmiljø, herunder form og indhold, envirksomhed skal opfylde for at kunne blive fritaget for screening.Det fremgår af de oprindelige bemærkninger til § 72 a, at virksomheder, der har opnået etarbejdsmiljøcertifikat efter lov nr. 442 af 7. juni 2001 om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder(med senere ændringer) eller et certifikat efter Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 87 af 31. januar2005 orn anerkendelse af DS/OHSAS 18001 mv. som dokumentation for et godt arbejdsmiljø, erfritaget for screening. Disse virksomheder vil fortsat være fritaget for screening.I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger punkt 3.1.Til nr. 6 (§ 75, stk. 3)Bestemmelsen betyder, at det pålægges akkrediterede inspektionsorganer at indberette et tekniskhjælpemiddel, f.eks. trykbærende anlæg og elevatorer, til Arbejdstilsynet, når organet vurderer, atdet tekniske hjælpemiddel udgør en fare, hvis der ikke gribes ind. Med inspektionsorganernesindberetning orienteres Arbejdstilsynet, så Arbejdstilsynet kan afgive påbud eller nedlægge forbudefter § 77 mod brugen af det tekniske hjælpemiddel.Bestemmelsen foreslås strafsanktioneret.I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger punkt 3.6.Til nr. 7 (§ 77 a)Til §77 a, stk. 1.Bestemmelsen indebærer, at Arbejdstilsynet kan afgive påbud om brug af en autoriseretarbejdsmiljørådgiver til løsning af konstaterede arbejdsmiljøproblemer.Bestemmelsen udvider Arbejdstilsynets adgang til at afgive rådgivnings påbud til andre endarbejdsgiveren, der har pligter efter arbejdsmiljøloven. Påbud vil herefter også kunne gives til f. eks.bygherrer ved konstaterede overtrædelser inden for bygge- og anlægsområdet.Til § 77 a, stk. 2.Der indføres en bemyndigelsesbestemmelse, der giver hjemmel til, at der i de administrativeforskrifter indføres 3 typer rådgivningspåbud: Rådgivningspåbud ved komplekse og alvorligearbejdsmiljjøproblemer, rådgivningspåbud ved mange arbejdsmiljøproblemer og rådgivningspåbudved gentagne arbejdsmiljøproblemer..Bemyndigelsen betyder, at rådgivningspåbud ved komplekse og alvorlige arbejdsmiljøproblemerindebærer en justering og udvidelse af emneområderne for afgivelse af påbud i forhold til deemneområder, der i dag udløser et problempåbud. Det betyder, at der også vil kunne blive afgivetrådgivningspåbud i relation til enkeltstående formelle overtrædelser, når disse har stor betydning forforebyggelse af alvorlige arbejdsmiljøproblemer. Der kan f.eks. være tale om afgivelse af23


ådgivningspåbud til bygherrer som følge af manglende plan for byggepladsens sikkerhed ogsundhed.Herudover vil bemyndigelsen blive anvendt således, at det nye rådgivningspåbud ved mangearbejdsmiljøproblemer afgives til en virksomhed, når Arbejdstilsynet konstaterer et vist antalovertrædelser, f. eks. 5 overtrædelser, uanset om der er tale om formelle eller materiellearbejdsmiljøproblemer.Rådgivningspåbud ved alvorlige og komplekse problemer og rådgivningspåbud ved mangearbejdsmiljøproblemer vil kunne afgives ved et enkeltstående tilsyn, som f. eks. et såkaldtDetailtilsyn, eller på baggrund af et samlet tilsynsforløb bestående af såvel screeningsbesøget somdet efterfølgende tilsyn. Det vil således ikke være anledningen til tilsynet, der afgør, omvirksomheden tår et rådgivningspåbud, men virksomhedens behov for rådgivning.Endelig vil bemyndigelsen blive anvendt således, at det nye rådgivningspåbud til virksomheder(juridiske enheder), der har underliggende produktionsenheder, afgives, når virksomheden tårgentagne afgørelser om arbejdsmiljøproblemer, f. eks. 15 påbud, fordelt over flereproduktionsenheder over en vis periode. Påbuddene skal vedrøre samme emne, f. eks. ergonomi,psykisk arbejdsmiljø eller ulykkesrisiko.Disse gentagne afgørelser vil blive talt sammen over flere tilsyn over en periode på f. eks. l år,uanset anledningen til det enkelte tilsyn.Rådgivningspligten vil bl.a. være koncentreret om revision af virksomhedens APV med henblik påat forebygge, at de samme problemer opstår igen. Ved gentagne arbejdsmiljøproblemer skalrådgivningspligten fokusere på at få opbygget arbejdsgange i sikkerhedsorganisationen.I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger punkt 3.2.Til nr. 8 (§ 78 a)Til §78 a, stk. 1.Med forslaget gives hjemmel til at fastsætte nærmere regler om offentliggørelse af virksomhedernesarbejdsmiljø, aktuelt ved en smiley-ordning m.v., hvor den enkelte virksomheds arbejdsmiljø vednavns nævnelse offentliggøres på Arbejdstilsynets hjemmeside.Forslaget indebærer, at virksomheder, der af egen drift har investeret i løbende at sikre et højtarbejdsmiljøniveau, efter anmodning får ret til at fa dette offentliggjort ved et særligt anerkendendesymbol.Det er alene dokumentation anerkendt efter regler tastsat af beskæftigelsesministeren, der giveradgang til at fa offentliggjort det nye symbol. For indeværende er det virksomheder, der har opnåetarbejdsmiljøcertifikat efter lov nr. 442 af 7. juni 2001 om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder(med senere ændringer). Herudover har virksomheder, der har opnået certifikat efterArbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 87 af 31. januar 2005 om anerkendelse af DS/OHSAS 18001mv. som dokumentation for et godt arbejdsmiljø, ret til at fa offentliggjort det nye symbol.24


Som konsekvens af den forslåede ordning konverteres de nuværende grønne smiley'er, som ertildelt certificerede virksomheder, automatisk til det nye anerkendende symbol ved lovforslagetsikrafttræden.Bestemmelsen indebærer, at der indføres en positiv grøn smiley for virksomheder, der screenesefter de nye retningslinjer for screening, når virksomheden ikke har et udestående medArbejdstilsynet. Smiley'en vil indeholde en dato, der viser, hvornår virksomheden er blevetscreenet. For virksomheder, der er blevet screenet efter lovens ikrafttræden, og som på et seneretidspunkt modtager afgørelser fra Arbejdstilsynet, der medfører en negativ smiley, vil den positivesmiley være tilknyttet en dato, der viser, hvornår virksomheden er ophørt med at have en negativsmiley.Det er hensigten, at alle afgørelser med frist, der ikke er tilknyttet rådgivning, samt alle strakspåbudfremover medfører en negativ gul smiley, der offentliggøres, indtil påbuddet er efterkommet - dogaltid i en minimumsperiode på 6 måneder.Bestemmelsen indebærer endvidere, at alle rådgivningspåbud medfører, at virksomheden tildelesden mest negative røde smiley. Denne vil blive offentliggjort, indtil påbuddet er efterkommet - dogaltid i en minimumsperiode på 6 måneder. Det foreslås endvidere, at alle forbud ligeledesoffentliggøres med den røde smiley i 6 måneder.Det nuværende screeningssymbol vil blive udfaset i takt med, at virksomheder, der har modtagetdette symbol, screenes igen.Det vil som udgangspunkt være emnerne for de problemer, der har udløst afgørelsen fraArbejdstilsynet, der tænkes offentliggjort, som f. eks. emner inden for støj, ulykkesrisiko, ergonomi,psykisk arbejdsmiljø m.v.I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger punkt 3.3Til § 78 a, stk. 2Bestemmelsen giver hjemmel til i administrative forskrifter at fastsætte nærmere regler om indholdog form, samt omfang og varighed for offentliggørelse af den enkelte virksomheds arbejdsmiljø vednavns nævnelse.Bemyndigelsen vil blive udmøntet via den smiley-ordning m.v., som er beskrevet i bemærkningernetil §78 a, stk. 1.Det er hensigten, at offentliggørelse af tildelte smiley'er først og fremmest vil ske påArbejdstilsynets hjemmeside.I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger punkt 3.3.Tilnr. 9 (§ 82, stk. l,nr. 1)Bestemmelsen skal ændres i konsekvens af, at de akkrediterede inspektion sorganersindberetningspligt er foreslået strafsanktioneret.25


De akkrediterede inspektionsorganers pligt til at indberette de tekniske hjælpemidler, der er til fare,til Arbejdstilsynet foreslås strafsanktioneret, ligesom det er tilfældet med lægers pligt til atindberette til Arbejdstilsynet, når lægen har mistanke om, at en person har været udsat for skadeligepåvirkninger på sin arbejdsplads. Formålet er at tilskynde inspektionsorganerne til at indberette tilArbejdstilsynet, så Arbejdstilsynet kan påbyde, at der træffes foranstaltninger mod det udstyr, der ertil fare.Til stk. lTil §2Det foreslås, at loven træder i kraft den l. april 2007.Til stk. 2Det foreslås, at bekendtgørelse nr. 554 af 17. juni 2004 om brug af rådgivere til løsning af bestemtearbejdsmiljøproblemer (Problempåbud) og bekendtgørelse nr. 553 af 17. juni 2004 om brug afautoriserede arbejdsmiljørådgivere for en periode (Periodepåbud), opretholdes, indtil de efter dissebekendtgørelser afgivne påbud er efterkommet, herunder at rådgivningsperioden på 1-2 år erudløbet.Problem- og periodepåbud, der er udstedt i medfør af ovenstående regler, bevarer således deresgyldighed og behandles efter de hidtil gældende regler i § 77 a i lov nr. 425 af 9. juni 2004,herunder de nævnte bekendtgørelser og administrativ praksis.Til stk. 3Forslaget indebærer, at beskæftigelsesministeren tår bemyndigelse til, at der i de administrativeforskrifter fastsættes en overgangsordning for virksomheder, der i medfør af § 78 a i lov nr. 425 af9. juni 2004 om arbejdsmiljø var omfattet af de hidtil tildelte symboler efter gældende regler omoffentliggørelse af virksomhedernes arbejdsmiljø, jf. bekendtgørelse nr. 1497 af 20. december 2004om offentliggørelse af virksomhedernes arbejdsmiljø mv. (Smiley-ordning).Bemyndigelsen tænkes navnlig udmøntet således, at alle virksomheder, der før lovens ikrafttrædener blevet offentliggjort med en grøn smiley, fordi de har erhvervet et arbejdsmiljøcertifikat og haranmodet om at fa dette offentliggjort, ved lovens ikrafttræden automatisk vil få tildelt et nyt ogsærligt anerkendende symbol som erstatning for deres grønne smiley.Det foreslås, at alle virksomheder, der før lovens ikrafttræden er blevet screenet, beholder dethidtidige screeningssymbol, indtil virksomhederne screenes igen. Såfremt disse virksomhederønsker en gennemgang efter de nye retningslinjer for screening og dermed mulighed for tildeling afen grøn smiley, vil Arbejdstilsynet screene disse virksomheder efter anmodning fra den enkeltevirksomhed. Denne screening udføres uafhængigt af den sædvanlige screeningskadence.26


Som led i overgangsordningen foreslås endvidere, at alle virksomheder, der før lovens ikrafttrædenhar faet et påbud med frist, herunder periodepåbud, bliver synliggjort med en gul smiley, indtilpåbuddet er efterkommet - uanset påbuddets karakter.27

More magazines by this user
Similar magazines