Økonomi & Jura - LandboThy

landbothy.dk

Økonomi & Jura - LandboThy

Nyt fra LandboThyLandboThy samler rådgivningi ét center- læs mere side 1........


LandboThy samler rådgivningenForeningsnytRådgivningen fra de nuværende centre i Thisted og Hurup samles i nyt rådgivningscenterpå Simons Bakke i ThistedLandboThy besluttede medio året 2008,at rådgivningen fra de nuværende centrei Thisted og Hurup skal samles. På bestyrelsesmødemandag 5. januar 2009 harLandboThys bestyrelse besluttet, at derarbejdes videre med planer omkring byggeriaf et nyt center på Simons Bakke iThisted.Byggeriet iværksættes for at fastholde ogfremtidssikre konkurrencedygtig og kvalificeretrådgivning i ét rådgivningscenteri det nordvestjyske.Med nye og moderne kontorfaciliteter vilLandboThy styrke sit nuværende imagesom områdets fortrukne rådgivningsvirksomhedinden alle fagområder for landbrugereog andre erhvervsvirksomheder.Samtidig ønsker LandboThy at fremståsom en attraktiv arbejdsplads for nuværendeog nye medarbejdere.De 2 eksisterende landbocentre i henholdsvisThisted og Hurup skal sælges.LandboThy vil med byggeriet stå godtrustet til fremtidens krav til et modernerådgivningscenter. Byggeriet vil om muligtblive en del af et viden- og kompetencecenter,hvor interesserede virksomhederkan være med til at skabe yderligerefremgang og dynamik i vort lokale område.Den 22. januar var alle medlemmer inviterettil informationsmøde på Landbocentreti Thisted, hvor der blev givet uddybendeoplysninger om beslutningen.Niels Jørgen PedersenFormand LandboThyHenrik Hardboe GalsgaardDirektør LandboThyFÆLLES FAGLIGT ÅRSMØDEafholdesTirsdag 17. februar 2009 kl. 9.00 - 15.00på Hotel Vildsund Strand, Ved Stranden 2, Vildsund, 7700 ThistedPROGRAMFormiddag:Beretninger og valg til de faglige udvalgEftermiddagens emne: ”Lær af fortiden til fremtiden”med indlæg fra fremtidsforskere og efterfølgende debatDeltagelse og forplejning er gratis – alle er velkomne.Tilmelding til LandboThy på tlf. 9618 5700 eller på www.landbothy.dk senest 10. februar 2009.1


Mors-Thy FamlielandbrugUdfordringen i 2009Det er altid spændende, hvad et nyt årbringer. Aldrig har det vel været så sværtat spå om udviklingen. Her tænker jegpå, at verden er en helt anden i dag endfor bare et halvt år siden.Finanskrisen har udviklet sig til en kraftigopbremsning i verdensøkonomien. Og jomere medierne beskæftiger sig med emnetmed en lidt negativ vinkling, jo mereskaber det frygt blandt forbrugerne, ogder bliver lagt lidt billigere varer i indkøbskurven.Arbejdsløsheden stiger, forbrugernebliver usikre, og større investeringerudskydes.Følgerne er, at priserne falder på de varer,vi sælger nu. Vi føler så, at omkostningernei øvrigt ikke følger med ned isamme takt. Det har så resulteret i, atdet kan være svært at lave et budget iøjeblikket, der hænger flot sammen. Detsammen med at konjunkturstigningernepå jorden er stoppet, kunne jo gøre énnervøs for fremtiden.Nu mener jeg ikke, vi skal gå i sort. Deprodukter, vi producerer i landbruget, erder dagligt brug for, så vi er ikke slet såkonjunkturfølsomme som andre erhverv.En forventelig lavere rente vil også hjælpeos.På de politiske udfordringer er jeg merenervøs for, at landbruget igen kommer tilat stå som tabere med øgede omkostningerog med flere krav og restriktioner.På det rådgivningsmæssige område erkunder og medarbejdere blevet tagetgodt imod i LandboThy, og bestyrelsesmedlemmerfra Mors-Thy Familielandbruger nu også repræsenteret i de fagligeudvalg. En proces der har kørt godtog smertefrit.Søren HansenFormand Mors-Thy FamilielandbrugLegat”Ester og Hans Peter Thomsensmindefond”Legatet kan søges af unge med tilknytningtil Familielandbruget i Thytil videregående uddannelseinden for landbruget.Ansøgning sendes til:Mors-Thy FamilielandbrugSilstrupvej 12, 7700 ThistedHumørlegatI forbindelse medMors–Thy Familielandbrugsgeneralforsamling uddelesårets Humørlegat.Indstilling af modtager sendes til:Mors-Thy FamilielandbrugSilstrupvej 12, 7700 Thistedsenest den 10. februar 2009senest den 10. februar 20092


ForeningsnytNye medarbejdereFritz Foged Nielsen pr.1. januar 2009 ansat somdriftsøkonomikonsulentmed arbejdssted på landbocentreti Thisted.Fritz har en alsidig uddannelseog en baggrundsom selvstændiglandmand. De primærearbejdsopgaver er i første omgang budgetterog budgetopfølgning.Anette Hove Pedersener pr. 15. januar 2009 ansatsom sekretær i ejendomsafdelingenpå landbocentreti Thisted.Anette er uddannet somadvokatsekretær hosAdvodan i Hurup. De primærearbejdsopgaver erekspedition af dokumenterinden for familiejura, herunder testamenter,bodeling m.v.Kursus i Ø90 Online kasseregistreringTorsdag 19. februar 2009 kl. 9.30-12.00Sydtthy Erhvervs- og Uddannelsescenter, Jernbanegade 21, 7760 HurupHovedvægten i kurset lægges på- kontering af diverse bilag- gennemgang af skærmbilleder- indlæsning af pengeinstitutdata m.m.Kontakt os, hvis du har forslag til bilag eller andre ting, du ønsker gennemgået.Seneste tilmelding torsdag 12. februar på tlf. 9618 5700 eller pr. mail til ben@landbothy.dkOrdinær generalforsamling i LandboThyafholdesMandag 9. marts 2009 kl. 19.00Hotel Vildsund Strand, Ved Stranden 2, Vildsund, 7700 ThistedDAGSORDEN1. Valg af stemmetællere og dirigent2. Bestyrelsens beretning3. Debat om bestyrelsens beretning4. Fremlæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab5. Behandling af indkomne forslag6. Valg til bestyrelse7. Øvrige valg8. Valg af revisor9. Eventuelt3


Økonomi & JuraSkal man vælge fast rente ved rentefald?Alle taler om finanskrise, og stort set allehar opfattelsen af, at renten skal falde.Men hvilken rente? Er det både de korteog lange renter? Eller hvordan? Der eringen, der kan spå om fremtiden, menvi kan dog vurdere lidt ud fra det historiske.Rentekurven er normalt stigende, jo længererenteperioden er. 3-mdrs. renten ernormalt væsentlig lavere end eks. 30-årsrenten.Sådan er det ikke i øjeblikket. Finanskrisenhar gjort, at den korte rente er stegeteksplosivt, mens de lange swap-renterikke er fulgt med i samme omfang. P.t.er den korte rente væsentlig højere endden lange, hvilket bevirker, at rentekurvenbevæger sig i den omvendte retningi forhold til normalforløbet. Måske er detnoget, der skal udnyttes. Renteprognosernefra de større penge-institutter visermarkante fald i de korte renter ogstort set uændrede til stigende langerenter.Ser vi på renteudviklingen i de senesteår, er de lange swap-renter nede på etniveau, som kan udnyttes til at få enlav fast rente ind i finansieringen. Somdet er p.t., vil der kunne laves en fastlang rente til ca. 1,5% under det, derskal betales for den korte. Samtidig medbudgetsikkerhed opnås der også konverteringsmulighederi låneporteføljen.En fast renteswaps værdi ændres i forholdtil rentebevægelserne. Hvis rentenlåses i eks. 20 år, vil en bevægelse i den20-årige swap-rente påvirke swappensmarkedsværdi i op- eller nedadgåenderetning. Hvis renten stiger, vil markeds-Nordvest DataEttrupvej 327770 VestervigTlf: 96 88 40 50 - Fax: 96 88 40 53Storegade 21B7700 ThistedTlf: 96 88 40 52e-mail: nvd@nvd.dkLandbrugscenter NordjyllandLad vores ekspertise ogerfaring inden forlandbrugsområdetkomme Jer til gode!Kontakt:FilialdirektørLandbrugskundechefMichael Aa. SøndergaardBenny Frederiksen4513 32614513 72674


Økonomi & Jura6,00%Libor120DKK Libor240DKK Libor360DKK5,50%5,00%4,50%4,00%3,50%3,00%2,50%02-01 2003 16-05 2004 28-09 2005 10-02 2007 24-06 2008Grafen viser udviklingen i den 10-, 20- og 30-årige swap-renteværdien blive positiv, og der er gevinst iat lukke swappen. Det modsatte gør siggældende, hvis den 20-årige swap-rentefalder. Så vil markedsværdien blive negativ,og der vil være et tab ved at lukkeforretningen.Som det fremgår af grafen ovenfor, erswap-renterne ikke på sit laveste niveau.Dog har den 30-årige kun været lavere ien periode i 2005.Det er det samme, hvis man konverterersit 4% eller 5% obligationslån, menved rentefald har man muligheden for atopsige sit obligationslån til kurs 100. Detkan ikke gøres med swappen. Den er inkonvertibelog skal således altid indfriestil kursværdien.Bevægelserne på swappen er væsentligstørre end ved et obligationslån. Hvorudsvingene på et 3-årigt obligationslåner 6-8 kurspoint ved en ændring i rentenpå 1%, er det i swappen det dobbelte.På de nuværende niveauer kan renten låsespå ca. 4,1% i 30 år. Det er ca. 1-1,5%under den korte rente. Hvis den 30-årigerente stiger, vil der kunne laves en gevinstved at lukke swappen, og hvis prognoserneholder stik, er den korte rentefaldet, hvilket jo så giver en besparelse iforhold til nu.Når en fast swap skal etableres, vil detvære fordelagtigt at lave den i flere step.Swap under 2 mill. vil normalt ikke værefordelagtige; de bedste priser opnås ved5 mill. eller derover.Når der laves ændringer i låneporteføljen,er det vigtigt at have en strategifor det, man gør. Det er vigtigt at få dethele analyseret og vurderet, således atprodukterne, der ”købes” til, kendes, og5


Økonomi & Juraman ved, hvordan produkterne ændres iforskellige forhold.Dog må en rente omkring 4% betegnessom til at leve med.Når strategien opstilles, er det nødvendigtat være tro over for strategien ogikke springe på det første og bedste finansielleprodukt, der præsenteres.I den seneste tid er mange 4% eller 5%obligationslån konverteret med fornuftigekursgevinster. De fast forrentede låner konverteret til lån med kort variabelrente, og mange kan derfor ligge med formeget i kort i forhold til sin strategi. Dervil med en fast rente-swap p.t. kunne opnåsen rente, som svarer til den rente,der er betalt på et 4% obligationslån,som er optaget på bedst muligt tidspunkti 2004/05. Hvis prognoserne ikke holder,og den lange swap-rente falder, vil swappensværdi blive negativ, og der betalesen marginalt højere rente.AgroMarketsOmstående indikerer, at hele låneporteføljenikke bør ligge i et variabelt forrentetlån, men i et mix i henhold til egenstrategi. Selv om vi alle tror, at rentenskal falde, kan det godt vise sig, at detbetaler sig at låse renten fast nogle årfrem.Der er ingen, der kender dagen i morgen,hvorfor det er god latin at have enspredning af renterisikoen - tilmed på ettidspunkt, som historisk giver en lav langrente, som er til at leve med.Få overblik og træf de rigtige beslutningerDer er mange penge at tjene, hvis du følger med i udviklingen på markederne forfinansiering og råvarer. Men det er ofte kompliceret at aflæse, om markederne erpå vej op eller ned. Hvilke finansielle produkter er de bedste, og hvordan bruger jeg dem.Her hjælper AgroMarkets dig!LandboThy afholder informationsmøder ogefterfølgende introduktionskurser om brug af AgroMarkets:InformationsmøderTirsdag 10. februar - kl. 19.00-21.30 Torsdag 12. februar - kl. 19.00-21.30Morsø LandbrugsskoleLandbocentretMosegårdsvej 10, 7900 Nykøbing M Silstrupvej 12, ThistedDeltagelse: GRATISTilmelding senest 2. februar på tlf. 9618 5700 eller på www.landbothy.dkIntroduktionskurserTirsdag 3. marts, torsdag 12. marts og torsdag 19. marts 2009 - Kl. 9.00-15.30pÅ Landbocentret, Silstrupvej 12, ThistedPris: Kr. 4.500 for alle dage inkl. forplejning – deltagelse i enkelt dag kr. 1.500Tilmelding: Senest 20. februar 2009 på tlf. 9618 5700 eller på www.landbothy.dkLæs mere om AgroMarkets, informationsmøderne og kurserne på www.landbothy.dkOle SandFinansieringskonsulent6


Planter Økonomi && Miljø JuraVirksomhed i selskabsform – skal, skal ikke?Overvejelser vedrørende fordeleog ulemper ved selskabsformenAdministrativt vil det generelt være dyrereat anvende selskabsformen end enpersonligt ejet virksomhed. Således viludgifterne til bl.a. regnskabsførelse oftevære en anelse større ved anvendelsenaf selskabsformen.Endvidere er selskabsregnskaberne offentligttilgængelige via Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.GenerationsskifteI forbindelse med generationsskifte ogherunder især ved glidende generationsskifte,hvor aktierne successivt overførestil næste generation, vil selskabsformenvære administrativt enklere at anvende.Dette forhold vil især være til stede vedanvendelsen af holdingselskaber.Ved benyttelse af holdingselskaber opnåsendvidere mulighed for, at ændringeri ejerskabet vedrørende driftsselskabet(datterselskabet) kan ske skattefrit.Selve generationsskiftet bliver samtidigvæsentligt billigere at gennemføre viaselskaber i forhold til personligt ejerskab,idet man sparer de sædvanlige handelsomkostningerved overdragelse af aktierfrem for aktiver (fast ejendom).Selskabsformen kan skattemæssigt væremed til at løse visse problemer i forbindelsemed generationsskifter. Dette gælderisær, når der er mange udskudte skatter ivirksomheden, f. eks. mange genvundneafskrivninger, stor ejendomsavance vedsalg af den faste ejendom og/eller en storopsparing i virksomhedsordningen.Med muligheden for at placere en landbrugsvirksomhedog herunder en ellerflere ejendomme i et driftsselskab (datterselskab)kan generationsskiftet gennemføresved salg af aktierne i driftsselskabettil den, som skal videreføre virksomheden.Denne løsning vil lempe de skattemæssigekonsekvenser ved generationsskifteruden for familien væsentligt.Den økonomiske risikoSelskabers kreditorer kan kræve en sikkerhedsstillelsefra aktionæren (ejeren),f. eks. ved at aktionæren personligt skalkautionere for hele eller dele af selskabetsgæld.Hvis aktionæren senere bliver nødt til atindfri en sådan kautionsforpligtelse, vilman ikke kunne få fradrag for tabet i denskattepligtige indkomst.I den udstrækning, der ikke kræves kaution,kan selskabsformen begrænse denøkonomiske risiko, der er ved at drivevirksomhed.Underskud/opsparing ivirksomhedenHvis virksomheden giver underskud, kandette underskud i en personligt drevetvirksomhed overføres til fradrag i f. eks.egne lønindtægter og/eller i ægtefællenslønindtægter. Aftalt løn i selskabetskal udbetales til aktionæren og beskatteshos denne, uanset at selskabet giverunderskud.Hvis der tidligere er foretaget opsparingi virksomhedsordningen, kan underskuddetmodregnes i den foretagne opsparing,og den tidligere indbetalte acontovirksomhedsskat kan tilbagebetales.Denne mulighed er ikke til stede i selskaber.Negativ indkomst i selskabet kan kunfremføres til modregning i kommende årsoverskud.8


Økonomi & Kvæg JuraHoldingselskaberHvis man har valgt selskabsformen, børman også i langt de fleste tilfælde vælgeat oprette et holdingselskab, der kan letteet generationsskifte til personer ogsåuden for familien, ligesom det er merefleksibelt til at styre et sameje til en virksomhed.Etablering i udlandetØnsker man at etablere sig i udlandet,vil det ”nye” land ofte kræve, at det skeri selskabsform. I disse tilfælde vil detofte være en ekstra sikkerhed at have etdansk holdingselskab til at sikre både detskattemæssige og også det juridiske områdei forhold til dansk lov og ret.Dannelsen af holdingselskaberMan kan danne holdingselskaber ved enskattepligtig omdannelse eller ved enskattefri virksomhedsomdannelse.Den skattepligtige omdannelse sker ved,at der oprettes/købes et holdingselskab.Dette selskab opretter eller køber etdriftsselskab, hvorefter driftsselskabetkøber de aktiver (landbrugsejendommen,besætning, maskiner m.v.), der skal dannebasis for den virksomhed, man vil placerei driftsselskabet.Er det en virksomhed, som ejes i forvejen,sælges virksomheden til driftsselskabet.Dette salg udløser beskatning affortjenesten ved salget af de pågældendeaktiver (landbrugsejendommen, besætning,maskiner m.v.). Driftsselskabet kantil gengæld foretage bl.a. afskrivningerpå basis af anskaffelsessummerne for depågældende aktiver.Den skattepligtige metode kan direkteanvendes, hvis man køber virksomhedenved en fri handel.Det vil også være relevant at anvendeden skattepligtige metode, hvor der ertale om en virksomhed, man ejer i forvejen,især hvis den udskudte skat errelativt lille, eller såfremt driftsselskabetrelativt hurtigt kan udnytte afskrivningsmulighedernepå de aktiver, som købesaf landmanden personligt. Dette er isærtilfældet ved overdragelse af besætningog til dels af maskiner.Den skattefrie omdannelse bør anvendes,hvor der er tale om overdragelse affast ejendom med betydelige udskudteskatter.Ved en skattefri omdannelse udskydesbeskatningen ved, at selskabet succedereri (overtager) den oprindelige ejersanskaffelsestidspunkt for aktiver og passiversamt de nedskrevne skattemæssigeværdier, der var til stede i den personligevirksomhed. Her vil der oftest ikke værede store beløb til afskrivning.Selve beskatningen vil først blive aktuelpå det tidspunkt, hvor den oprindeligeejer afstår sine aktier i holdingselskabet,trækker overskud ud af selskabet eller pådet tidspunkt, hvor selskabet sælger virksomhedeneller dele af virksomheden.VIKARER– til enhver opgave• Landbruget• Gartnerier• Håndværkere• Transport• IndustriPoul BoyeØkonomikonsulentKunden er i centrumDu kan få en vikar hosvikarservice, der ertilpasset dine behov,jobbet og tiden.NORDVESTJYDSKIKARSERVICETlf. 20 28 00 85Silstrupvej 12 · 7700 Thisted9


Økonomi & JuraLikviditet eller mangel på samme!Danske landmænd er begunstiget af atudøve deres erhverv et sted på kloden,hvor høsten sjældent slår fejl - modsatmange andre af verdens jordbrugere -og samtidig er mulighederne for effektivlandbrugsproduktion bedre end de flesteandre steder. Uanset hvor længe overskriftersom finanskrise og lavkonjunkturvil fylde mediebilledet, så vil der til evigtid være behov og endda stigende behovfor fødevarer i verden. Derfor bør landmænd,som er i erhvervet og fortsat ønskeren fremtid som fødevareproducent,betragte den nuværende indtjenings- oglikviditetskrise som et nødvendigt onde,før en ny optur kan begynde.Når det er sagt, så kan ingen være i tvivlom, at den nuværende krise er alvorlig,og at den nuværende situation naturligvisgiver økonomiske tømmermænd, ligesomkrisen også kan give personligeog familiemæssige ridser. I en tid, hvorpositive driftsresultater synes uden forrækkevidde, er det derfor vigtigt at rettefokus mod overlevelse!At overleve økonomisk er først og fremmestet spørgsmål om at tilvejebringeden nødvendige likviditet og herefteranvende den med omhu. Derfor er detnødvendigt at klarlægge lividitetsbehovet6-12 måneder frem.Normalt vil tilvejebringelse af likviditetske via driften eller alternativt ved optagelseaf yderligere kreditforeningslån og/eller udvidelse af driftskreditten.Ved øget likviditetsbehov vil det derforvære relevant at få belyst i samråd medøkonomirådgiver, hvorvidt kreditfacili-10


Økonomi & Jurateterne kan udvides. Det vil altid værebilligst først at afprøve bank og kreditforening.Øvrige debitorer som foderstof ogmaskinhandlere vil sikkert gerne ”hjælpe”,men tager sig ofte ganske pænt betaltfor dette.Desuden vil det altid være relevant atfå tilrettet forskudsregistreringen til denfaktisk forventede indtjening. For megetindbetalt aconto-skat vil i langt de flestetilfælde blive forrentet ringere end det,der betales på driftskreditten.Dernæst kan det være nødvendigt meden kritisk gennemgang af aktivmassen.Måske var der et stykke skov, en afsidesjordparcel – måske i udlandet - en mølleandeleller et sommerhus, som ikke erabsolut nødvendig for en fortsat landbrugsdrift.Dernæst kunne det alternativt undersøges,hvorvidt et planlagt og kapitalkrævendegenerationsskifte kan udskydes.Når den nødvendige likviditet synes indenfor rækkevidde, er det dernæst bydendenødvendigt, at likviditeten anvendesfornuftigt. At spare på indsatsfaktorersom gødning, planteværn, sopolte/kvieopdræt eller nødvendigt vedligeholdfor opretholdelse af fuld produktion vilvære kortsigtet og blot medvirke til, aten senere bedring af konjunkturerne ikkegiver den ønskede effekt.Fritz Foged NielsenDriftsøkonomikonsulentDLG Limfjord - landmandens eget andelsselskabDen bedste dækning på THY, Thyholmog Mors med afdelinger i:HillerslevØsterildStagstrupNykøbing MorsHvidbjergLimfjordTlf. 33 68 70 10www.dlg.dk11


Økonomi & JuraRestskat 2008Indbetaling af restskat over 40.000kr. for 2008 uden procenttillæg på7% er den 16. marts 2009.Bemærk, at der beregnes et rentetillægpå 2% af beløb på over 40.000 kr. Rentetillæggetpå 2%, der ikke er fradragsberettiget,anses for at være en del afindbetalingen og fragår heri, inden indbetalingengodskrives som frivillig indbetalingaf restskat for 2008.Reglerne er følgende:• Frivillig indbetaling senest onsdag 1.juli 2009. Efter den 15. marts 2009dog max. 40.000 kr.• Restskat på indtil 17.700 kr. indgår inæste års forskudsskat med et ikkefradragsberettiget tillæg på 7%.• Restskat over 17.700 kr. opkræves i 3rater i september, oktober og november2009 med et tillæg på 7%. Sidsterettidige indbetalingsdag er den 20. ihver måned.Andre vigtige frister:Den 1. maj 2009Anmeldelse og indbetaling af gaveafgiftfor gaver givet i kalenderåret 2008.Den 15. maj 2009Indskud på etableringskonto for indkomståret2008Den 30. juni 2009Indbetaling til ophørspension for indkomståret2008Den 1. juli 2009Skal selvangivelsen for bogførings- ogregnskabspligtige personer og deres ægtefællervære i hænde hos SKAT.Se også www.landbothy.dk. Her er deryderligere oplysninger om gavesatser,befordringsfradrag m.v. i 2009.• Overskydende skat udbetales medet tillæg på 2% i perioden fra den 1.marts til den 1. oktober 2009. Tillæggeter ikke skattepligtigt.12


Økonomi & JuraØkonomien i svineproduktion i 2009Svineproducenterne har de seneste årværet ramt af et misforhold mellem noteringenog foderprisen. Det har været etudbredt fænomen, som har ført til negativeresultater på bundlinjen hos svineproducenterne.Samtidig har situationenpå finansmarkedet medført, at banker erekstra opmærksomme på den økonomiskesituation i bl.a. svinebranchen. Det erderfor af stor betydning, hvorledes denøkonomiske situation fremadrettet udviklersig for svineproducenter.Tabel 1: Forventet prisprognose for 2009(ekskl. efterbetaling på 0,65 kr./kg)1.kvartal2.kvartal3.kvartal4.kvartalGns.2009DC Notering 9,25 10,00 10,50 10,25 10,007 kg pris 213 236 250 242 235,2530 kg pris 351 382 403 393 382,25Kilde: Dansk Svineproduktion. Bedriftsstørrelse er fastsat til 250 DE.De integrerede bedrifter er dog fastsat til 500 DE.Den seneste prisprognose fra DanskeSlagterier viser, at den forventede gennemsnitligenotering for svin i 2009 er10,00 kr./kg ekskl. efterbetaling (se tabel1). Dette er et fald på 1,50 kr./kg iforhold til prisprognosen, der blev præsenteretpå Dansk Svineproduktions årsmødei oktober 2008. På trods af dennedjusterede forventning til noteringen i2009, forventes dog positive drifts- og likvideresultater i 2009 (se tabel 2).Resultaterne for svineproducenterne i2009 forventes at være positive. Detskyldes primært, at foderpriserne er faldetsiden oktober. Primært kornpriserneer faldet de seneste par måneder, hvilketer en konsekvens af dels et større udbyttepå et større areal samt dels, at investorernemangler likviditet. Dette harøget udbuddet af korn på markederne, ogsamtidig er efterspørgslen på korn faldetsom konsekvens af en faldende slagtesvineproduktion.Hermed bliver kornpriser-ne presset ned. Dog forventes prisernepå bl.a. vitaminer og mineraler fortsat atopretholde sit høje niveau.Tabel 2: Forventet resultat for 2009fordelt på produktionstype7 kg 30 kg SlagtesvinIntegreretBruttoudbytte 236 392 438 860Heraf konjunkturer 5 13 12 26Stykomkostninger 97 190 286 482Dækningsbidrag 139 202 153 377Kontante kap. omk. 66 95 52 151Kapitalomkostninger 65 95 90 189Driftsresultat 9 12 10 37Likvidt resultat 39 51 46 114Kilde:Dansk Svineproduktion. Bedriftsstørrelse er fastsat til 250 DE.De integrerede bedrifter er dog fastsat til 500 DE.I forhold til de forventede resultater for2008, forventes 2009 generelt at blive etbedre driftsøkonomisk år for svineproducenterne.Driftsresultat pr. slagtesvin fra(fødsel til slagtning) for hele 2009 forventesat blive 37 kr. pr. gris, hvor driftsresultatpr. slagtesvin i 2008 forventes at blive-147 kr. pr. gris. Dette skyldes primært enforventet højere afregningspris og laverestykomkostninger som følge af betydeligtlavere foderudgifter i 2009. Samtidigforventes de kontante kapacitetsomkostningeri 2009 at forøges en smule i forholdtil 2008, og kapitalomkostningerneforventes stigende pga. højere renteudgiftersom følge af en højere refinansieringsrentepr. 31. december 2008.Samlet vurderes derfor grund til optimismehos svineproducenterne, idet prognosernefremadrettet ser positive ud. Denenkelte landmands evne til driftsledelsevil dog naturligvis have stor indflydelsepå landmandens realiserede resultat.Trine Bak NørgaardØkonomikonsulent13


KvægStor variation i reproduktionsresultaternei DanmarkFor 25% af besætningerne er det gennemsnitligetal fra kælvning til 1. insemineringpå mindst 105 dage. Dette afspejlerdels besætningers strategi for atudskyde første inseminering, men dækkerogså over, at en del køer har forsinketcyklisk aktivitet.To tredjedele kælver igenFor at sikre muligheden for at se på variationsbreddeni de opnåede reproduktionsresultaterhar vi valgt at følge dekøer, som kælvede i 2005. På den mådehar alle køerne haft en chance for at bliveafsluttet.Ud af de mulige brunster frem til 1. insemineringinsemineres på minimum 42%i den bedste fjerdedel af besætningerne.Til sammenligning ligger den ringeste delaf besætningerne på højst 22%. Andelenaf drægtige køer ud af de 1. insemineringer,der er foretaget, ligger på 48% i denbedste fjerdedel af besætningerne og kunpå 33% i den ringeste fjerdedel af besætningerne.Disse forskelle – og mangeflere - viser, at der er noget at hente formange og meget at hente for nogen!Det betyder også, at de ”ekstreme haler”af fordelingen er med til at påvirkeresultaterne, så de ligger en anelse lavere,end vi er vant til at se på reproduktionsopgørelsen.I løbet af 2005 kælvedei alt 522.858 køer i Danmark. Heraf har330.419 køer kælvet igen (63%). De resterende37% af køerne er indberettetsom værende enten eksporteret, dødeeller slagtet (figur 1).14


KvægEt resultat af biologi ogmanagementEn af forudsætningerne for at opretholdeden ønskede udskiftningsprocent i besætningenmed eget opdræt er, at køernegenoptager cyklisk aktivitet efter kælvning,at køerne viser tydelige brunsttegn,at besætningsejer/driftsleder får øje påbrunsterne og inseminerer på dem, samtat køerne bliver drægtige og bibeholderdrægtigheden.Figur 1Andelen af køer, som har kælvet i 2005og efterfølgende enten har kælvet igen,er solgt til eksport, er døde eller slagtet.Ved hjælp af reproduktionsnøgletalleneforsøger vi altså at gennemskue, hvadresultatet er af den komplekse sammenhængmellem biologi og management.Med udgangspunkt i de opnåede reproduktionsresultater(tabel 1) forklares idet efterfølgende, hvad de enkelte nøgletaludtrykker.Tabel 1:Besætningers reproduktionsnøgletal for køer, som har kælvet i 2005, opgjort på dencentrale kvægdatabase (på tværs af racer).NøgletalAntalbesætningerGennemsnit(± spredningen)25 %fraktil*50 %fraktil*75 %fraktil*Påbegyndte, % 5057 80 (10,7) 76,0 82,1 86,7Dage fra klv. til 1. inseminering, gns 4948 94,7 (30,5) 77,7 89,5 104,7Dage fra 1.-2. inseminering 4895 49,2 (23,6) 35,7 47,2 59,5Inseminerings %, alle ins. 4947 36,2 (15,6) 26,4 36,3 46,0Drægtigheds %, alle ins. 4948 41,8 (10,6) 35,5 41,1 47,4Antal ins. per drægtighed 5047 2,3 (0,8) 2,0 2,3 2,7Tomperiode, dage fra klv. 5047 134 (30) 114,6 129,0 147,9Drægtige af kælvede, % 5057 66,4 (12,0) 61,1 68,1 74,2Reproduktions-effektivitet 4943 0,15 (0,07) 0,11 0,14 0,18* Fraktilerne angiver resultaterne for den laveste fjerdedel (25% fraktilen), medianen (50% fraktilen)og resultaterne for den højeste fjerdedel (75% fraktilen).** For hver besætning er beregnet, hvordan køerne i besætningen spreder sig i forhold til besætningensgennemsnit for dage fra kælvning til 1. inseminering. I gennemsnit, på tværs af besætninger, er dennespredning på 45,5 dage.Ovenstående er fra undersøgelser foretaget i alle besætninger i Danmark i 2005.Men hvordan ser det ud i jeres besætninger? - Set med mine øjne er der et stortpotentiale i reproduktion i vores område. Find jeres tal frem – få dem kigget efter isømmene. - Der er mange penge at hente!Jørgen AagreenLedende kvægbrugskonsulent15


KvægFå gevinst af de administrative opgaverPå enhver kvægbedrift er der rigtig megenadministration. Det er alle lovpligtigeregistreringer, som skal være klar til diversemyndigheder. Det kan være dyreogmarkregistreringer samt hensyntagentil kontrolbesøg m.v. Desuden gælder detkontering af hensyn til moms- og skatteopgørelserDer er også en hel del registreringer, derskal foretages for at have en god driftsledelseog et godt overblik på bedriften.Anerkendes værdien af registreringerneikke, bliver det en byrde. Mangelfuld ellerforkert registreringsværktøj gør måske,at disse registreringer alligevel ikke giverbedre styringsmuligheder og opfattes såsom en byrde i stedet for en hjælp. Hertilkommer selvfølgelig betaling af regninger,personaleadministration, faktureringog kontering m.v. med lønadministration.Når fejl og mangler i registreringen akkumuleres,mistes det rettidige overblikog afløses af stress og frustrationer. Eksempelviset kontrolbesøg fra Veterinærdirektorateteller Plantedirektoratet- lige pludselig er situationen skruet optil at indeholde begreberne ærgrelser,stress og økonomisk sanktion. Med andreord – et emne, der startede som små fejlog mangler, ender med at blive et emne,som absorberer store mængder energi afbedriftens leder.Få overskudFøler du og dine medarbejdere, at administrationi stald og mark er en tung ogbesværlig opgave, er der god grund til atstoppe op og spørge: Har vi det overblik,der er nødvendigt? Hvad skal der til, forat opgaven løses enklere og med et bedreslutresultat?Ledelse og holdningerStart med at anerkende værdien af de administrativeopgaver som et dagligt middeltil at skaffe overblik og indsigt. Løsdem så rettidigt, systematisk og så enkeltsom overhovedet muligt. Anskaf dig ogbrug de hjælpeværktøjer, der forenklerrutinerne; en behagelig sidegevinst er, atfejlmængden reduceres væsentligt.Brug dine kræfter, hvor du er bedst, og erdet ikke til administration, så læg opgaveri hænderne på en medarbejder ellerfarmsekretær – og glæd dig over resultatet.En medarbejder, som har indsigt idriften, er ofte også en engageret og loyalmedarbejder.KonklusionAnerkend det administrative arbejde somen vigtig arbejdsopgave i stedet for atblive sur på myndighederne!Få uddelegeret opgaverne til farmsekretærog/eller driftsleder i stalden, hvis duikke har tid eller lyst til at arbejde meddet administrative! Du kan sikkert holdeen højere timeløn ved andet arbejde.Administration er ikke ledelse – men systematiki administrationen er en forudsætningfor god ledelse.Brug de teknologiske værktøjer, men derer ingen, der siger, at det er de størstetommelfingre på bedriften, der skal betjenedem.Styr på administration skaber større arbejdsglædehos såvel leder som ansatte!Jørgen AagreenLedende kvægbrugskonsulent16


Bygningskontoret NORDEnergimærkningerBygningskontoret NORD sætter nuenergiforbruget på dagsordenen - ogtilbyder de lovpligtige energimærkningeraf boliger mv.Jf. lovgivning skal stort set alle boligerover 60 m 2 i dag energimærkes ved salgog nybyggeri, uanset om der er tale omenfamiliehuse, ejerlejligheder, rækkehuse,sommerhuse etc. Stuehuse til landbrugsejendommeskal ligeledes energimærkes.Hvorfor nu det, spørger defleste? Formålet med energimærkningener simpelthen at synliggøre de muligheder,der er for at spare på energien i denenkelte bygning. I rigtig mange boliger erder gode muligheder for besparelser, dergavner privatøkonomien og samtidig giveret bedre indeklima.Ved salg af bolig skal sælger kunne fremlæggeen gyldig energimærkning for køber.Der er ofte lavet aftaler i forbindelsemed salg, hvor energimærket er aftaltudeladt. Men fakta er, at energimærkningenikke på nogen måde kan omgås tilskade for køber. Energimærkningen kanaltid forlanges forelagt af køber, også efterafsluttet handel. Som sælger kan manderfor nemt komme til at stå i den situation,at man først har givet et afslag iprisen svarende til udarbejdelse af energimærkningenog derefter kommer til atbetale for en energimærkning, fordi køberefterfølgende forlanger denne. Rentfaktisk er energimærkningen også en billiggennemgang af en bygnings energiforbrugog indeholder forslag til forbedringerog en omkostningsanalyse heraf.F.eks. koster energimærkning af en boligpå 180 m 2 , opført i 1985 kun 5.325,-inkl. moms.For at kunne udføre energimærkningerskal man være Beskikket Energikonsulent.Hos Bygningskontoret NORD har vinu vores egnen Beskikkede Energikonsulent.Spørgsmål til eller rekvirering af en energimærkningkan således ske ved henvendelsetil undertegnede.Brian Møller JakobsenBygnings- & EnergikonsulentTlf. 9634 5256 / 2223 2435Energimærkning skal foretages både nårder er tale om nybyggeri og ved salg afbolig. Ved nybyggeri skal energimærkningenindsendes til kommunen sammenmed færdigmeldingen, for at et byggerikan færdigmeldes. Gøres dette ikke, laverde fleste kommuner en påtegnelse påBBR–meddelelsen, hvilket på sigt kan givesproblemer ved evt. salg mv.KornFoderstofferGødningerKemikalierDiesel- og fyringsolieLeverandør til fremtidens landmændTlf: 97 74 43 11 · www.mollerup.dkwww.jensengrafik.dk17


Nyt fra Midtjysk Svinerådgivning I/SHuldstyring i drægtighedsstaldenDen mest simple måde at huldstyre idrægtighedsstalden er ved at inddelesøerne i tre kategorier: fed, normal ogmager.Tildel derefter hver kategori en foderkurve,som vist herunder:For mange magre søer i drægtighedsstaldenskyldes for stort en vægttab i diegivningsperioden,og det koster mangepenge at genopbygge huld.I nedenstående tabel gives der et bud påhvad huldtabet i diegivningsperioden koster:Dag(løbning =dag 0)Fedesøer(FEso/dag)Alm.søerFEso/dag)Magresøer(FEso/dag)Gylte(FEso/dag)0-28 2,5 3 4 2,329-84 2 2,5 3,7 385-114 3,5 3,5 4 3,3Vinterregulering+0,2 +0,3 +0,4 +0,3(Kilde: ESF-management)Huldtab pr.diegivningsperiode(kg)Ekstra foderforbrugpr.årsso(FEso/årsso)Ekstra foderomkostning(kr. pr. årsso)10 63 77,3120 126 154,6230 189 231,9318


Nyt fra Midtjysk Svinerådgivning I/SNy prognose igen igen....I december informerede vi om justeringeni prognosen for 2009 noteringen. Denneer endnu engang blevet justeret ned. Igennemsnit bliver noteringen i 2009 ifølgeDansk Svineproduktion 10,00 kr. Deter en nedjustering på 1,50 kr. i forhold tildet offentliggjorte på Svinekongressen.Begrundelsen for den store nedjusteringer som med alt andet finanskrisen. Prognosener lav, når man tænker på, atman forventer, at svineproduktionen faldermed 4% i 2009. Hvis den nye prognoseholder stik, er den gennemsnitligenotering 5% højere end i 2008. Medde faldende foderpriser i 2009 i forhold til2008 må man forvente, at det trods altgiver et plus på bundlinien i 2009.Den nye prisprognose baserer sig på forventetfald i efterspørgslen på svinekødpå det globale marked som følge af finanskrisenog den negative økonomiskeudvikling i verdensøkonomien. Der forventesdog fortsat en positiv prisudviklingfor svinekød fra foråret 2009, når EUproduktionenaf svin falder, som det ernormalt i forårsperioden, og til et niveau,der er lavere end samme tid sidste år.Samlet for 2009 forventes nu en notering,der vil ligge ca. 5% højere end denfaktiske notering i 2008, i forhold til enforventet stigning på ca. 20% i prognosenfra oktober. Stigningen på ca. 5%svarer stort set til den stigning, der aktueltforventes på det tyske futuremarkedfor slagtesvin.Den nye prisprognose ligger meget lavt,når man tænker på, at EU-produktionenaf svin forventes at falde med omkring3% i 2009. Et fald i denne størrelsesordenvil normalt resultere i solide stigningeri svinekødspriserne. Men i den nuværendesituation er der stor risiko for, atdet lavere udbud i et vist omfang vil blivemodsvaret af et tilsvarende fald i efterspørgslen.Prognosen er baseret på de negative effekter,vi aktuelt ser på efterspørgslensom følge af den globale økonomiske afmatning.Mogens BækgaardLedende svineavlskonsulentORNESTATION MORSGl. Møllevej 977970 Redsted MorsTELEFON 9776 2133TELEFAX 9776 2233Landets største privatejede ornestation.....19


Nyt fra Midtjysk Svinerådgivning I/SFoderstrategi i farestaldenFor at der kan komme så mange søer idrægtighedsstalden i normal kategorisom muligt kræver det, at foderstrategieni farestalden er optimal.Foderoptagelsen er altafgørende for, atsoen kan opretholde en høj mælkeproduktion,uden at der tæres på soen selv.Hvis soen bliver trænet op til at kunneæde 9,5–10 FE pr dag i den sidste ugeaf diegivningen, vil dette medføre færreskuldersår, øget fravænningsvægt og enhurtig brunst efter fravænning.– Max 8 FEso/100 kg i forskel på drægtighedsfoderog diegivningsfoder.Foderstrategien bør ligge, så man starterblødt ud og når 6 FEso efter 7-8 diegivningsdage.Efter 21 dage skulle kurvengerne være nået 10 FEso.Dette ses i følgende skema. Foderstyrkenbør reguleres hos den enkelte so hverdag.Fodersammensætningen er vigtig, hermedto tommelfingerregler:– Brug samme fedttype i både diegivningsfoderog drægtighedsfoder. Dettegør også, at der ikke er stor smagsforskelimellem de to blandinger.I praksis bør man satse på at en so kanæde 190-205 FEso over en 4 ugers diegivningsperiodeog mellem 230 og 250FEso i en 5 ugers diegivning. Man børstile efter et huldtab på max 10 kg.20- Koldtvands højtryksrensere- Hedvands højtryksrensere- Slanger efter mål- Alt i tilbehør- Rengøringsmidler til staldeVI ER TIL AT TALE MEDPeter MortensenGalgebakkevej 6, Hassing7755 BedstedTlf. 9794 6198 / 2345 0325Fax 9794 6158 - Tlf. tid 15.00 - 21.00Se de seneste nyheder oglæs mere omarrangementer ogLandboThypåwww.landbothy.dk


Mødekalender5. februar 14.00 Besøg på Pelsfabrikken K.V. StampeRingvejen 60, 7900 Nykøbing M.9. februar 19.30 Generalforsamling i Thisted og Sydthy LæplantningslaugHotel Vildsund StrandArr.: Landboforeningen Nordthys SeniorklubArr.: Thisted og Sydthy Læplantningslaug10. februar 19.00 Besøg på TV MidtVest, Søvej 2, 7500 Holstebro Arr.: Sydthy-Thyholm Seniorklub10. februar 19.00 Informationsmøde - AgromarketsMorsø Landbrugsskole, Mosegårdsvej 10, 7900 Nykøbing M12. februar 19.00 Informationsmøde - AgromarketsLandbocentret, Silstrupvej 12, 7700 Thisted17. februar 9.30 Fagligt årsmøde i LandboThyHotel Vildsund Strand19. februar 9.30-12.00 Kursus i Ø90 Online kasseregistreringSEUC, Jernbanegade 21, 7760 Hurup29. januar 19.30 Birthe Kirk fortæller om ZimbabweLandboThy, Industrivej 7, 7760 Hurup23. februar 9.00 FarestaldskursusMorsø Landbrugsskole, Mosegårdsvej 10, 7900 Nykøbing M3. marts 9.00-15.30 Agromarkets - IntroduktionskursusLandbocentret, Silstrupvej 12, 7700 Thisted9. marts 19.00 Ordinær generalforsamling i LandboThyHotel Vildsund Strand12. marts 9.00-15.30 Agromarkets - IntroduktionskursusLandbocentret, Silstrupvej 12, 7700 Thisted17. marts 11.00-14.30 Informationsmøde vedr. selskabsdannelseLandbocentret, Silstrupvej 12, 7700 Thisted17. marts 19.00 Kursus i mønstring af hesteGudnæs Strandvej 19, 7755 Bedsted18. marts 14.00 Generalforsamling i Sydthy-Thyholm SeniorklubSEUC, Jernbanegade 21, 7760 Hurup24. marts 19.00 Kursus i mønstring hesteGudnæs Strandvej 19, 7755 BedstedArr.: LandboThyArr.: LandboThyArr.: LandboThyArr.: LandboThyArr.: Sydthy-Thyholm HusholdningsforeningArr.: Midtjysk Svinerådgivning I/SArr.: LandboThyArr.: LandboThyArr.: LandboThyArr.: LandboThyArr.: LandboThy og Islænderklubben HrimfaxaArr.: Sydthy-Thyholm SeniorklubArr.: LandboThy og Islænderklubben HrimfaxaBestyrelseOrganisationNiels Jørgen Pedersen, Formand..................................Sundbyvej 4.............................................. 7752 Snedsted................................Tll. 9793 1718 / 4093 1718Niels Eriksen, Næstformand........................................Hurupvej 5................................................ 7760 Hurup Thy..............................Tll. 9794 1636 / 2344 0074Leif Gravesen...........................................................Klatmøllevej 27.......................................... 7700 Thisted...................................Tll. 9797 1271 / 2020 7636Bjarne S. Gravesen...................................................Holmevej 3............................................... 7700 Thisted...................................Tll. 9797 7176 / 2014 7176Kristoffer Kappel.......................................................Bjerregårdsvej 5, Heltborg.......................... 7760 Hurup Thy..............................Tll. 9795 1058 / 5174 2300Anders Hargaard.......................................................Vibberstoftvej 8, Vibberstoft........................ 7752 Snedsted................................Tll. 9793 6344 / 4082 5330Morten Yde...............................................................Stenbjergvej 48......................................... 7752 Snedsted................................Tll. 9793 4158 / 2325 7158Karl Chr. Thøgersen...................................................Hjardemålvej 185...................................... 7700 Thisted...................................Tll. 9799 5055 / 2092 5055Kim Jørgensen..........................................................Lavbjergvej 2, Serup.................................. 7790 Thyholm.................................Tll. 9787 5477 / 2019 2035Kristian Nielsen.........................................................Højbjerggårdsvej 2, Hørdum........................ 7752 Snedsted................................Tll. 9793 6781 / 2371 9881ØvrigeBygningskontoret Nord..............................................Hobrovej 437............................................ 9200 Aalborg SV.............................Tlf. 9634 5250Nordvestjydsk Vikarservice.........................................Silstrupvej 12............................................ 7700 Thisted..................................Tlf. 2028 0085Nordthy Hjemmeservice.............................................Silstrupvej 12............................................ 7700 Thisted..................................Tlf. 9618 5700VikingDanmark.........................................................Asmildklostervej 11.................................... 8800 Viborg...................................Tlf. 8728 2000Øremærkebestilling (kvæg, får og geder).................................................................................... Tlf. 7015 1333CHR-afdelingen – RYK MIDT/VEST...............................Nupark G, Nupark 47.................................. 7500 Holstebro..............................Tlf. 9740 4000Familie & Samfund, Skjoldborg-Sjørring-Tilsted v/Kirsten Poulsen........................................................................................................Tlf. 9793 1024Familie & Samfund, Snedsted v/Astrid Pedersen........................................................................... Tlf. 9793 4244Landmandens Indkøbsklub v/Bent Frostholm............................................................................... Tlf. 9793 1098Region Viborg LandboUngdom & 4H.................................................................................................................................................Tlf. 8728 1840Sydthy-Thyholm Husholdningsforening v/Sussi Lousdal................................................................. Tlf. 9795 6212Nordthy 4H, v/Ellen Hansen............................................................................................................................................................Tlf. 9798 1784Sydthy-Thyholm 4H v/Anette Nielsen...............................................................................................................................................Tlf. 9794 8117Thy LandboUngdom v/Kristian Krag Christensen........................................................................... Tlf. 2336 1432Samfundskontakt Nord v/Thomas Møller..................................................................................... Tlf. 9898 1755Samfundskontakt Syd v/Birte Aarup................................................................................................................................................Tlf. 9795 1192Virksomhedskonsulent Otto Lægaard...............................................................................................................................................Tlf. 2068 1297Åbent Landbrug Midt&Vest v/Erik Poulsen.................................................................................... Tlf. 2043 171621


2009–1 Nyt fra LandboThyLøkkenHanstholmBrønderslevBlokhus79BrovstNørresundbyFjerritslev77ThistedNykøbing MHurup ThyOmråde 77Søren HansenNørhågårdsvej 77752 SnedstedTlf. 70 24 34 77Fax: 70 24 35 77E-mail: sh@dlr.dkVed vurdering afejendomme medstor kvægproduktionmedvirker desudenHerluf JørgensenBoldingvej 17 A6752 GlejbjergTlf. 70 24 34 28Fax: 70 24 35 28E-mail: hj@dlr.dkOmråde 79Henrik GregersenLangvadvej 417741 FrøstrupTlf. 70 24 34 79Fax: 70 24 35 79E-mail: hg@dlr.dkVed vurdering afejendomme medstor svineproduktionmedvirker desudenKarl Damsgaard»Vibsig«, Vibsigvej 259700 BrønderslevTlf. 70 24 34 26Fax: 70 24 35 26E-mail: kd@dlr.dker realkreditNyropsgade 21 · 1780 København VTlf. 70 10 00 90 · Fax 33 93 95 00www.dlr.dk · dlr@dlr.dk

More magazines by this user
Similar magazines