Strategi for helhedsorienteret kontrol - ATP

Udbetaling DanmarkStrategi forHelhedsorienteret kontrol- herunder samarbejde med kommunerneom tilbagebetalingssager”Korrekt udbetalingpå korrekt grundlag”Version 1.0Hillerød, den 25. november 20111

IndholdsfortegnelseIndledning .......................................................................................................................................................... 4Typer af fejludbetalinger ................................................................................................................................... 7Vision, målsætninger, indsatser og initiativer ................................................................................................... 9Vision ............................................................................................................................................................. 9Målsætninger ................................................................................................................................................ 9Indsatsområder og initiativer ...................................................................................................................... 17Organisering og opgaver ................................................................................................................................. 21Decentralt .................................................................................................................................................... 21Centralt ........................................................................................................................................................ 21Samarbejde med kommunerne ....................................................................................................................... 23Samarbejde om kontrolsager ...................................................................................................................... 23Sagsoplysning .............................................................................................................................................. 23Anmeldelse .................................................................................................................................................. 25Fælles erfaringsforum ................................................................................................................................. 25IT-understøttelse ............................................................................................................................................. 27Den daglige interne sagsbehandling ........................................................................................................... 27Udveksling af information med kommunerne ............................................................................................ 27Anmeldelser fra borgerne ........................................................................................................................... 27Samkøring og kontroludtræk ....................................................................................................................... 29Økonomi .......................................................................................................................................................... 31Personale ..................................................................................................................................................... 31IT .................................................................................................................................................................. 31Skitsering af etableringsopgaver ..................................................................................................................... 333

IndledningUdbetaling Danmark overtager administrationen og myndighedsansvaret for ydelsesområderne folkepension,førtidspension (pånær tilkendelse), boligstøtte, barseldagpenge og familieydelser i løbet af2012/2013. De offentlige myndigheder udbetaler sociale ydelser for 245 mia. kr. årligt. Af disse viludbetalinger fra Udbetaling Danmark udgøre ca. 175 mia. kr.Med Udbetaling Danmarks overtagelse af myndighedsansvaret følger også ansvaret for at tildele ydelsernepå korrekt grundlag. Det vil sige ansvaret for at gennemføre helhedsorienteret kontrol og træffe afgørelser.Udbetaling Danmark vil gøre dette ved at sætte ind allerede fra vejledningssituationen, i forbindelse medtilkendelsen og løbende i perioden, hvor ydelsen udbetales. Udbetaling Danmarks mål er kort sagt ”korrektudbetaling på korrekt grundlag”.Realiseringen af dette mål fordrer dog også et tæt samarbejde med kommunerne, som fortsat vil have denfysiske borgerkontakt, lokalkendskab og bopælssager efter CPR-loven – mens Udbetaling Danmarks styrke idenne sammenhæng er mulighed for at se på tværs af kommuner samt at arbejde efter en ensartetkvalitetsstandard i forhold til håndtering af kontrollen.Det tætte samarbejde mellem Udbetaling Danmark og kommunerne skal foregå så smidigt som muligt,således at ressourcerne anvendes optimalt, da der ellers er risiko for dobbelt arbejde hos de ansvarligemyndigheder. Relevante oplysninger skal så vidt muligt genbruges på tværs af myndigheder.Om helhedsorienteret kontrolPå tværs af politiske partier og holdninger i øvrigt er der enighed om, at offentlige ydelser skal udbetaleskorrekt og på et korrekt grundlag.Den helhedsorienterede kontrol i Udbetaling Danmark skal bidrage til den fællesoffentlige indsats for bedrekontrol. Med dette menes, at Udbetaling Danmark vil minimere:Fejl hos Udbetaling Danmark (forårsaget af Udbetaling Danmark, fx fejltolkning af en regel)Fejl hos borger (forårsaget af misforståelser eller utilsigtede ”fejl” hos borgerne)Tilbagebetalingssager (på grund af svig)Svig-sager er det i dette dokument defineret som sager om tilbagebetaling af ydelser, som borgeren harmodtaget med urette og mod bedre vidende.De oplysninger, der oftest snydes med, er vanskelige at opdage – og vanskelige at dokumentere. Derforspiller kommunerne fortsat en afgørende rolle i forbindelse med identifikation af sager, der udtages tilhelhedsorienteret kontrol, oplysning af sagen samt behandling af sager på eget myndighedsområde.Udbetaling Danmark får via lovgivningen nye muligheder for at identificere fejl og snyd: For eksempel vil enborger, der ønsker at snyde med en ydelse, der administreres af Udbetaling Danmark, ikke kunne fortsætte4

snyd ved at flytte til en ny kommune. Et andet eksempel er, at store datamængder vil give UdbetalingDanmark muligheder for at analysere og opdage mønstre og dermed kunne screene for snyd. Endelig vilUdbetaling Danmark kunne arbejde efter ensartede best practice kvalitetsstandarder for kontrol.Da de oplysninger, der sikrer korrekt udbetaling på korrekt grundlag, typisk er interessante for fleremyndigheder, er et tæt samspil og udveksling af oplysninger mellem relevante myndigheder vigtig og kangive synergieffekter på tværs. Det er i den forbindelse vigtigt, at afgørelser fra forskellige myndigheder –baseret på de samme forhold hos borgeren – stadig kan gennemføres og formidles uden unødig forvirring.Dokumentets rammer og periodeStrategien lægger rammen for hvordan opgaven med helhedsorienteret kontrol skal prioriteres ogorganiseres. Strategien dækker dels selve opstarts- og etableringsperioden for helhedsorienteretkontrolarbejde, og dels den første periode af kontrolarbejdet. Den bør således tages op igen om et par år,når der foreligger konkrete erfaringer med arbejdet. Her vil det være relevant at se på IT-understøttelse,lovhjemler og processer.I strategien præsenteres rammerne og indsatstyperne, som Udbetaling Danmark vil arbejde med for atsikre korrekt udbetaling på et korrekt grundlag.I dokumentet fokuseres der primært på indsatsen i Udbetaling Danmarks kontrolgruppe og samspillet medkommunernes kontrolgrupper. Indsatsen omkring korrekt udbetaling på korrekt grundlag for så vidt angårvejledning, tjek før tilkendelse, håndtering af løbende ændringer og efterregulering er en integreret del afsagsbehandlingen på de enkelte ydelsesområder som beskrevet i Udmøntning af samarbejdet mellemUdbetaling Danmark og kommunerne med tilhørende instrukser.Hillerød, den 25. november 20115

Ide/Kilde: SKAT6

Typer af fejludbetalingerErfaringerne fra SKAT og kommuner viser, at fejludbetalinger fordeler sig på tre forskellige typer, nemlig:fejl hos myndighederfejl hos borgeresvig hos borgereUdbetaling Danmarks mål er at minimere fejl på alle tre områder.Fejl hos myndigheder dækker over utilsigtede fejl i grundlaget for tilkendelse og udbetaling af en ydelse. Idenne sammenhæng kan det være interessant at notere sig, at der i visse tilfælde er der tale om, atborgeren ikke får for meget – men for lidt.Fejludbetalinger kan også skyldes utilsigtede fejl fra borgeren. Det kan være tilfælde, hvor den fejlagtigeudbetaling ikke kan lægges borger til last, for eksempel hvis borgeren utilsigtet – på grund af en uklar dialogmed myndigheden – giver myndigheden ufuldstændige oplysninger.Fejludbetalinger på grund af svig er sager, hvor en borger mod bedre vidende uberettiget får udbetaltoffentlige, sociale ydelser. Her vil der altså være tale om en person, der ”godt ved det” eller burde vide, atydelsen udbetales på et forkert grundlag. Sager om tilbagebetaling pga. svig kan resultere i krav omtilbagebetaling samt politianmeldelse og evt. bøde eller anden form for straf.Man kan visualisere spændet mellem borgerne, der er hhv. ”mod- og medspillere”, i figuren påmodstående side 1 . Udbetaling Danmarks strategi og indsats dækker hele pyramiden. Indsatserne vil – hvordet giver mening – være målrettet mod de enkelte lag i pyramiden.Denne skelnen mellem utilsigtede fejl og svig er vigtig, når der er tale om det økonomiske potentiale. Tal fra2009 lyder på, at der samlet er opkrævet for mindst 50 mio. kr. i sager om tilbagebetaling på grund af svig 2 .Der findes i dag ikke nogen præcis baseline – og heller ikke en præcis og fælles accepteretopgørelsesmetode – så de nævnte beløb må opfattes som indikatorer for, hvor vi er på skalaen.Det er dog vigtigt at understrege, at Udbetaling Danmark vil tage hånd om hele paletten af fejludbetalinger– altså både utilsigtede fejl og svig.1 Der findes ingen undersøgelser, der belyser denne fordeling. Figuren er et forsøg på at udtrykke, hvad kommuner ogSKAT har fortalt om fejludbetalinger og hvilke typer borgere, der er involveret.2 De 50 mio. kr. stammer fra Temarevisionen af den kommunale tilsyns- og kontrolindsats for 2009, og de 400 mio. kr.stammer fra kommunerne. Tallene gælder for alle sociale ydelser – ikke kun de ydelser, som Udbetaling Danmark fåransvaret for.7

Vision, målsætninger, indsatser og initiativerVision og målsætning er formuleret ud fra, hvad der afspejler ”det fulde potentiale” for korrekteudbetalinger af sociale ydelser, som Udbetaling Danmark varetager. Konkrete indsatser og initiativer skalprioriteres og afstemmes i forhold til de økonomiske midler, der er afsat til formålet.Udbetaling Danmark vil sikrekorrekt udbetaling på korrekt grundlagVisionUdbetaling Danmark vil til enhver tid sikre, at tilkendelse og administration af ydelser sker ifølge lovensbogstav og administrativ praksis. Borgerne skal således kunne regne med, at en ydelse altid tildeles påkorrekt retligt grundlag.Udbetaling Danmark vil også sikre, at borgerne i høj grad forstår hvilke oplysninger, der ligger til grund fortilkendelsen af ydelser – og dermed også hvilke oplysninger, der skal indberettes, hvis der er ændredeforhold for borgeren. Dette skal understøttes af et smidigt og effektivt samarbejde med kommunerne.Det skal i det hele taget være enkelt og nemt at forstå betingelserne for ydelserne, så man undgårutilsigtede fejl hos Udbetaling Danmark, kommunerne og borgerne.Udbetaling Danmark vil – så hurtigt og effektivt som muligt – sikre stop for udbetalingen af ydelser, hvorder er svig involveret. Udbetaling Danmark politianmelder og overlader sager til yderligere efterforskningog/eller retsforfølgelse, hvis der er mistanke om, at der er begået noget strafbart.MålsætningerHelt overordnet er Udbetaling Danmarks styrke i forhold til helhedsorienteret kontrol, at UdbetalingDanmark har:et større datagrundlag at arbejde ud framuligheden for at se på tværs af kommuneren ensartet og fælles best practice kvalitetsstandard i arbejdet med alle ydelser og ifht. alle borgerei hele landet, herunder faste rutiner omkring dataudtræk og samkøring9

I den forbindelse opererer Udbetaling Danmark med:interne målsætningermålsætninger for samarbejde med nære eksterne parter, primært kommunerneeksterne målsætningerInterne målsætninger vedrører områder, Udbetaling Danmark har direkte indflydelse på og selv kan arbejdemed. Målsætninger for samarbejdet med eksterne parter vedrører primært kommunerne, som UdbetalingDanmark vil få et dagligt og tæt samarbejde med i forbindelse med kontrolarbejdet. Eksterne målsætningerdækker områder, hvor Udbetaling Danmark skal samarbejde med andre offentlige instanser, fx SKAT.Interne målsætningerBest practiceKommunerne gør i dag et godt stykke arbejde med henblik på at sikre korrekt udbetaling på korrektgrundlag. For eksempel havde 77 kommuner oprettet selvstændige kontrolgrupper ultimo 2010 (ifølge enKL opgørelse). Udbetaling Danmark vil fortsætte de gode takter – stærkt inspireret af kommunerne.Udbetaling Danmark ønsker derfor – allerede fra det tidspunkt, hvor Udbetaling Danmark overtageradministrationen af det første ydelsesområde – at ligge på niveau med kommunal best practice for sikringaf korrekte udbetalinger på korrekt grundlag. For Udbetaling Danmark handler det dels om at sikre medarbejdernesopmærksomhed på området – og dels om at sætte ind på flere tidspunkter i ydelsesforløbet:- Vejledning af borgere inden ansøgning om ydelse- Kontrol inden tilkendelse af en ydelse- Vejledning og kontrol mens borgerne modtager ydelsenPå modstående side ses øverst en figur, der konkret viser et udvalg af virkemidler, som UdbetalingDanmark forventer at anvende på de forskellige tidspunkter før og i et ydelsesforløb. Nederst vises detilhørende kontrolpunkter og tilhørende ændrings- eller stopmuligheder.Udnyttelse af nye mulighederUdbetaling Danmark får – som det tidligere er nævnt – nogle nye muligheder for at sikre korrekt udbetalingpå korrekt grundlag. I og med, at borgerne ikke kan fortsætte snyd ved at flytte til en anden kommune, og iog med, at Udbetaling Danmark kommer til at ligge inde med datamateriale på borgerne, som kan brugespå tværs af kommuner, vil det (på sigt) være muligt at identificere mønstre for såvel fejludbetalinger somnye former for snyd.Optimering af procedurerUdbetaling Danmark vil kontinuerligt evaluere de igangværende procedurer. På baggrund af erfaringerherfra, vil Udbetaling Danmark kontinuerligt optimere procedurerne og dermed ”føde ind” til best practice.11

Målsætninger for samarbejde med nære, eksterne parterTæt og gensidigt samarbejdeUdbetaling Danmark vil udvikle og cementere et tæt samarbejde, i første omgang med kommunerne,således at Udbetaling Danmark og kommunerne kan supplere hinanden i arbejdet med korrekt udbetalingpå korrekt grundlag.Kommunerne vil fortsat have den nære borgerkontakt og skal derfor dels give Udbetaling Danmark besked,hvis der forekommer uregelmæssigheder eller mistænkelige forhold, og dels bistå Udbetaling Danmark,hvis der er behov for direkte kontakt med borgeren, for eksempel i form af en opklarende samtale.Omvendt får Udbetaling Danmark også mulighed for at opdage uregelmæssigheder eller mistænkeligeforhold på egne eller på kommunale myndighedsområder og skal give kommunerne besked om dette.En beskrivelse af flere detaljer om dette tætte samarbejde findes i afsnittet ”Samarbejde medkommunerne”.Eksterne målsætningerAktiv samarbejdspartnerUdbetaling Danmark vil bidrage aktivt til en samlet, langsigtet planlægning af en sammenhængende tilsynsogkontrolindsats på tværs af myndigheder.Holdningsbearbejdning gennem kampagnerUdbetaling Danmark vil medvirke til at påvirke holdninger i befolkningen for så vidt angår rettigheder ogpligter i forbindelse med sociale ydelser, herunder bl.a. at snyd med sociale ydelser er uacceptabelt, hvilkekonsekvenser, der er ved at snyde – samt vigtigheden af korrekt indberetning af oplysninger, der indgår iberegningen af ydelser.DataudvekslingUdbetaling Danmark ønsker at bidrage til en øget dataudveksling, herunder eventuelle fælles begrebsafklaringer,ønsker til hjemler i lovene (fx øget registersamkøring) etc. I den forbindelse er det vigtigt atnævne, at Udbetaling Danmark ser Datatilsynet som en vigtig medspiller.13

Udbygning af registreUdbetaling Danmark ønsker at samarbejde med andre interessenter omkring analyse af muligheder forudbygning af offentlige registre. Det kunne for eksempel være en udbygning af e-Indkomst til også atindeholde selvstændige, eller at det kommende huslejeregister også vil inkludere private udlejere. Dettematcher fint med Den fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2011-2015 3 og fokusområde 10, somomhandler fælles grunddata for alle myndigheder.Forenkling af ydelseslovgivningUdbetaling Danmark ønsker at medvirke til ensretning af begreber på tværs af lovgivning samt forenkling aflovgivning, således at regler for sociale ydelser bliver enklere at gennemskue for såvel borgere sommyndigheder. Eksempelvis samlivsregler og indkomstbegreber.3http://fm.dk/Publikationer/2011/Den%20digitale%20vej%20til%20fremtidens%20velf%C3%A6rd/~/media/Publikationer/Imported/2011/Digitaliseringsstrategi%20august%202011/digitaliseringsstrategi_2011_2015.ashx15

Indsatsområder og initiativerUdbetaling Danmark ønsker med nævnte vision og målsætninger at sætte ind på et antal områder og påforskellige måder. Nedenfor findes et bud på indsatsområder og initiativer, der kan finde sted ”nu” – det vilsige frem til ca. 2013-14 – samt et bud på initiativer for perioden efter.NuPå kort sigt vil Udbetaling Danmark arbejde med at etablere best practice med tilhørende indsatsområderog initiativer – baseret på det bedste fra kommunerne.Dette er vist i figuren på modstående side, hvor der i første fase etableres et solidt fundament, som kanudbygges med tiden.Som tidligere beskrevet ønsker Udbetaling Danmark at sætte ind over for såvel utilsigtede fejl hosUdbetaling Danmark og borgere som over for svig hos borgerne, og følgende initiativer kan UdbetalingDanmark etablere i første fase ”Sikker drift”:Foretage løbende reguleringer – i praksis ved behandling af advis’er. På denne måde indregnesændringer i borgernes forhold løbende, i stedet for at borgeren risikerer at akkumulere en størregæld, der enten skal tilbagebetales eller modregnes i fremtidige ydelserFremstille tjeklister – og implementere dem. For alle ydelser undersøges det hvilke oplysninger, derisær skal tjekkes for at sikre korrekt udbetaling på korrekt grundlag. Herefter indarbejdes brug aftjeklisten i den almindelige sagsbehandlingAnalysere hvilke områder der er særligt svære at forstå for borgerne – og finde måder at imødegådette påUdarbejde vejledning på borger.dk med udgangspunkt i borgerens situation – og få dem reviewetmed henblik på forståelighed, relevans etc.Orientere om konsekvenser ved at snydeForetage stikprøvekontroller af eget arbejdeEtablere samarbejde med kommunerne gennem klare retningslinjer for gensidig udveksling afoplysninger om uregelmæssigheder og lignendeEtablere best practice for, hvordan korrekt og tilstrækkelig dokumentation sikres af hensyn tileventuelle senere politianmeldelserAnvende registerbaserede advis’erFor at matche kommunal best practice skal Udbetaling Danmark snarest i udbud for at indkøbe ITunderstøttelsetil registerbaserede advis’er samt anonyme anmeldelser (se også afsnittet ”ITunderstøttelse”)17

SenerePå et senere tidspunkt kan Udbetaling Danmark i samarbejde med øvrige offentlige parter udbyggekontrollen. Det kræver mere avanceret IT, som igen forudsætter økonomiske investeringer. Baseret påerfaringer fra for eksempel forsikringsbranchen formodes det, at business casen for en avanceretanvendelse af IT vil være endog meget positiv. Det er dog vigtigt at pointere, at det fulde potentiale højstsandsynligt forudsætter udbyggede hjemler til samkøring og udveksling af data i relevante love. IT alene ersåledes ikke nok.Konkrete indsatser kunne være:Løbende analyser af oplysninger i egne registreSamkøring af egne registreIndbyggede kontroller og/eller hjælp til kontrol i systemerneMere avanceret dataanalyse, herunder mønstergenkendelseArbejde for øget samkøring af data og deling af informationer på tværs af myndighederPrioritering af indsatserNogle af initiativerne er relativt enkle at implementere, mens andre forudsætter analyse og udvikling.Endelig er der initiativer, der skal ske i samarbejde med andre myndigheder. I den sammenhæng skal flerekriterier vurderes og vægtes i forhold til hvilke mål, man søger at opfylde, fx:- Store enkeltbeløb- Store summer- Mange sager- Høj samfundsmæssig gevinst (i ændrede holdninger)- Høj PR-mæssig værdiArbejdet med at implementere initiativerne vil blive prioriteret, således at de, der er væsentligst ud fraspecifikke valgte kriterier, kommer først. Dette kan illustreres i modstående figur.19

Organisering og opgaverFor at sikre korrekt udbetaling på korrekt grundlag skal arbejdet med de forskellige indsatser placeres iorganisationen, hvor det er mest hensigtsmæssigt.DecentraltDen daglige kundebetjening og sagsbehandling sker decentralt i alle centre. Kontrolarbejdet i disseenheder består overordnet i at ”finde sager, som ser mistænkelige ud”. Der arbejdes ud fra best practiceprocesser og instrukser, og der kunne være tale om følgende typer opgaver, som skal sikre en korrektudbetaling på korrekt grundlag:Vejlede om ydelserBenytte tjeklister med særlige opmærksomhedspunkterKontrollere borgernes oplysninger ud fra best practice retningslinierSikre en optimal advis behandling, med det formål at reducere tilbagebetalingerOverlevere mistænkelige sager til kontrolenhedenCentraltDen centrale kontrolenhed har som primære opgaver dels at gå i dybden og undersøge de sager, deroverdrages fra de decentrale enheder, og dels at gennemføre kontrol på tværs af bestanden af ydelser.Enheden kunne arbejde med følgende typer af opgaver:Undersøge og oplyse konkrete sager overleveret fra Udbetaling Danmarks centreModtage og undersøge henvendelser fra kommuner og borgere om potentielt svigAfgive oplysninger til kommunernes kontrolenheder om potentielt svigGennemføre objektive kontroller fra registerbaserede advis’erSamarbejde med kommunerne om oplysning af konkrete sager – herunder sikre relevant ognødvendig dokumentation til eventuel anmeldelseTræffe afgørelser i kontrolsagerGennemføre anmeldelser til politietGennemføre interne stikprøvekontrollerImplementere manuelle og automatiske kontroller21

Samarbejde med kommunerneSom nævnt har kommunerne allerede en velfungerende organisering med henblik på at undgå fejludbetalingerog håndtere sager med svig. Fremover vil kommunerne fortsat skulle arbejde med disse områder,men derudover vil kommunerne og Udbetaling Danmark skulle arbejde tæt sammen.Dette giver en unik chance for at kombinere de naturlige muligheder, der ligger i henholdsvis kommunerneog Udbetaling Danmark. Kort sagt har kommunerne fordelen af nærheden til borgerne, mens UdbetalingDanmark får muligheden for at kunne gennemskue fejludbetalings- og/eller svig-mønstre på landsplan. Etstærkt samarbejde vil kunne begrænse mængden af ukorrekte udbetalinger.Samarbejde om kontrolsagerI Forslag til lov om sagsbehandling og administration i Udbetaling Danmark er det i §§ 9, 10, 11 og 12 bl.a.beskrevet, at Udbetaling Danmark og kommunen på eget initiativ skal ”videregive oplysninger til hinanden,hvis oplysningerne kan have betydning for den modtagende myndigheds afgørelse af sager omtilbagebetaling af kontante ydelser eller økonomiske tilskud, som en borger kan have modtaget med uretteog mod bedre vidende”.Med andre ord er kommunerne og Udbetaling Danmark gensidigt forpligtede til at udveksle oplysninger,hvis der er mistanke om ukorrekte udbetalinger af ydelser eller til brug for korrekt bopælsregistrering ikommunerne.I Udbetaling Danmark vil der – som beskrevet i forrige afsnit – både kunne opstå undring/mistankedecentralt i centrene og i den centrale kontrolgruppe.Et konkret eksempel på behovet for samarbejde kunne være på tværs af ydelserne boligstøtte, børnetilskudog økonomisk friplads. Det vil sige, at hvis der for eksempel identificeres ukorrekte oplysninger omkringenligstatus i forbindelse med børnetilskud, så udbetales økonomisk friplads og boligstøtte sandsynligvisogså på baggrund af samme ukorrekte oplysninger.Samtidigt er det vigtigt, at Udbetaling Danmark videregiver oplysninger til kommunerne til brug for deresCPR-sager, da disse sager har afgørende betydning for både kommunernes og Udbetaling Danmarks sagerom misbrug af sociale ydelser.SagsoplysningLovforslaget siger videre, at kommunen efter anmodning fra Udbetaling Danmark har ”pligt til at foreståhele eller dele af sagsoplysningen i sager om tilbagebetaling af ydelser, som en borger kan have modtagetuberettiget i sager på Udbetaling Danmarks sagsområde”. Det betyder, at kommunen efter aftale medUdbetaling Danmark kan og har pligt til at indkalde borgeren, der er involveret i sagen, til en udredendesamtale. Det forudsættes, at kommunerne og Udbetaling Danmark er i dialog om, hvordan sagen bedstoplyses.23

Ofte vil der være tale om sager, hvor der er fejludbetalinger/svig i forbindelse med flere ydelser – og hvorsagen er relevant for både kommunen og Udbetaling Danmark som myndigheder. Derfor giver det godmening, at det fortsat er kommunerne, der tager den direkte kontakt med borgeren 4 .Der vil i denne del af processen være behov for at udveksle dokumenter (journalnotater, referater,oplysninger om de ydelser, borgeren har modtaget etc.) mellem kommunerne og Udbetaling Danmark.AnmeldelsePå trods af måske åbenlyse sammenfald skal eventuelle politianmeldelser lovgivningsmæssigt ske fra hversin myndighed. Politiet må herefter tage stilling til, om der skal ske en koordineret efterforskning.Fælles erfaringsforumUdbetaling Danmark foreslår, at der etableres et fælles erfaringsforum på tværs af kommuner ogUdbetaling Danmark, hvor man mødes jævnligt, for eksempel hvert kvartal.Formålet er blandt andet at etablere et decideret fagligt rum, hvor man kan diskutere de problemstillinger,man møder i dagligdagen, at udveksle erfaringer, kontinuerligt forbedre samarbejdsprocesser, diskuteregenerelle forbedringer – det kunne både være forenklinger og forslag til nye samkøringer af informationer.Herudover vil det give mulighed for ”at sætte et ansigt på” de mennesker, man samarbejder med.Det vil også være her Udbetaling Danmark vil give kommunerne information om hvor mange kontrolsager,der har ført til tilbagebetaling og eventuelt anmeldelse til politiet.4 I praksis kunne der for eksempel ske følgende: Udbetaling Danmark opdager mistænkelige forhold omkring enansøgning. Det kunne være en person, der søger om barselsdagpenge efter at have arbejdet i præcis 13 uger, hvilketer mindstekravet for at kunne få udbetalt barselsdagpenge på knapt 16.000 kr. pr. måned i 50 uger (for kvinden).Hvis kvinden kun har arbejdet i de 13 uger, der kræves, vil det typisk være en situation, der ønskes undersøgt nøjere.Udbetaling Danmark kan indledningsvist undersøge lønnen, og om der er indberettet skat i e-Indkomst. Hvis der erbehov for yderligere information, kan Udbetaling Danmark bede kommunen supplere med relevant informationog/eller om at indkalde borgeren til en uddybende samtale.25

IT-understøttelseUdbetaling Danmark har i forbindelse med kontrolarbejdet brug for IT-understøttelse. På modsatte side erangivet de hovedtyper af systemunderstøttelse, som er i spil. Som udgangspunkt skal Udbetaling Danmarkkun benytte den systemportefølje, som Udbetaling Danmark overtager i forbindelse med overdragelsen afydelsesområderne. Med denne systemportefølje kan man komme et langt stykke af vejen, men der bliverbehov for systemtilretninger og visse indkøb for at kunne matche kommunal best practice – også på denkorte bane. Dette er vist på figuren på modsatte side.Den daglige interne sagsbehandlingHer skal der bl.a. foretages kontroller og opslag i forskellige systemer og registre inden tilkendelsen, samtbehandling af advis’er. Dette vil kunne gøres med den eksisterende Udbetaling Danmark 2012systemportefølje.Endvidere skal Udbetaling Danmark kunne modtage anonyme henvendelser via internettet (somkommunerne kan i dag).Udveksling af information med kommunerneEn konsekvens af opgavesplittet er, at der er behov for et stærkt samarbejde mellem Udbetaling Danmarkog kommunerne – og sandsynligvis også SKAT.Det betyder, at der skal være mulighed for at udveksle oplysninger hurtigt og effektivt. Det kan eksempelvisdreje sig om mistænkelige forhold, borgeranmeldelser, afgørelser, fælles indsatser og andet.Ingen af de systemer, som i dag ligger i Udbetaling Danmarks 2012 systemportefølje, kan umiddelbartunderstøtte det nævnte behov for at udveksle dokumentation og øvrige relevante oplysninger. Denneudveksling vil til nød kunne foregå pr. telefon, digital post eller almindelig post – om end dette vurderes tilat være stærkt uhensigtsmæssigt på længere sigt. Se også afsnittet ”Samarbejde med kommunerne”.Anmeldelser fra borgerneAnmeldelser fra borgerne kan ske via eksisterende systemløsninger dvs. via telefon, digital post ogalmindelig post.Herudover skal borgerne have mulighed for at kunne indgive anonyme anmeldelser til UdbetalingDanmark, ligesom man kan i dag på kommunernes hjemmesider. Udbetaling Danmark har ikke et sådantsystem i den nuværende 2012 systemportefølje for Udbetaling Danmark.27

Samkøring og kontroludtrækKontrolenheden vil – når der skal analyseres på data – have behov for yderligere IT-understøttelse udover2012 systemporteføljen.Der er foreslået en hjemmel i forslag til lov om sagsbehandling og administration i Udbetaling Danmark, dervil give Udbetaling Danmark mulighed for at samkøre registre om modtagere af pension, boligstøtte,børnetilskud med oplysninger om bopæls- og familieforhold vedrørende relevante personer, herunder ogsåtidligere husstandsmedlemmer. Sådanne registersamkøringer give Udbetaling Danmark mulighed for atudtrække lister, hvor man med en vis sandsynlighed kan finde frem til sager, hvor en ydelse modtages påukorrekt grundlag 5 .Der er to store fordele ved disse udtræk: For det første ”fanges” sager, der giver anledning til undring, ogfor det andet spares megen tid i forhold til manuel gennemgang af sager.Udbetaling Danmark skal – for at leve op til kommunal best practice – i udbud for at indkøbe et system, derkan generere samkøringer/kontroludtræk.På sigt kan systemløsningerne udvides til også at indeholde mere sofistikerede dataanalyser ogforudsigelser, så man inden tilkendelse vil kunne have fokus på problemsager.Kommunerne får samtidigt gavn af Udbetaling Danmarks samkøring af data, da Udbetaling Danmark bliverforpligtet til at videregive relevante oplysninger til kommunerne. Se nærmere i afsnittet ”Samarbejde medkommunerne”.Samkøring og kontroludtræk skal ses i sammenhæng med de øvrige kontroltiltag.5 Det drejer sig for eksempel om fædre, der bor på samme adresse med en eller flere andre skilte fædre (de såkaldte”fædrehoteller”). Eller om forældre, der har fået børn sammen, efter at de er gået fra hinanden.29

ØkonomiPersonaleI forbindelse med kommuneaftalen 2012 fastholdes yderligere 50 årsværk i kommunerne til at varetageopgaverne og samarbejdet omkring helhedsorienteret kontrol for så vidt angår ydelser administreret afUdbetaling Danmark. De 50 ekstra årsværk indgår således i kommunernes samlede kontrolindsats på heledet sociale område.ITHelt overordnet gælder det, at Udbetaling Danmark skal varetage kontrolarbejdet mindst på niveau medkommunal best practice i kommunerne, og at Udbetaling Danmark derfor også skal IT-understøtte arbejdetpå samme niveau, som det er det i dag i disse ”best practice” kommuner.I best practice kommunerne findes i dag analyseværktøjer, og der anvendes forskellige leverandører. Disseværktøjer er ikke en del af den nuværende Udbetaling Danmark 2012 systemportefølje, hvorfor UdbetalingDanmark skal investere i et sådant analyseværktøj. (Der afsættes ikke penge til yderligere IT-investeringertil avanceret dataanalyse på kontrolområdet pt.)Derudover er der – som følge af organiseringen mellem kommunerne og Udbetaling Danmark – endviderebehov for at understøtte udvekslingen af oplysninger mellem Udbetaling Danmark og kommunerne/andreinteressenter i forbindelse med konkrete sager. Denne funktionalitet ligger ikke i dag i de systemer, somindgår i kommunernes eller Udbetaling Danmarks 2012 KMD systemportefølje – og skal derfor tilkøbes.Øvrige behov i forbindelse med kontrolarbejdet – for eksempel håndtering af dokumenter ogjournalnotater – formodes at kunne ske manuelt eller i systemer, der allerede findes i Udbetaling Danmarks2012 systemportefølje. Dog bør Udbetaling Danmark arbejde henimod, at informationer kan udveksleselektronisk med kommunerne, frem for at udveksle disse manuelt.Se forrige afsnit ”IT-understøttelse” for yderligere uddybning.31

Skitsering af etableringsopgaverI forbindelse med etablering af ”korrekt udbetaling på korrekt grundlag” kan man opdele opgaverne ifølgende spor: Planlægning og styring Systemimplementering Faglig implementering Organisatorisk implementeringNedenfor vises hovedopgaverne inden for de respektive spor. Listen er ikke udtømmende, og opgaverne vilblive afspejlet i de konkrete projekter, der skal etableres, og vil skulle afrapporteres til styregruppen.Planlægning og styring: Godkendelse af samarbejdsform mellem kommuner og Udbetaling Danmark Godkendelse af strategi i styregruppe, herunder afklaring af økonomiske rammerSystemimplementering: Analyse af hvordan behovet for de tre systemområder kan dækkes (sagshåndtering, infrastruktur,dataanalyse) samt behov for statistik Valg af IT-understøttelse Indkøb, opsætning etc.Faglig implementering: Fastlæggelse af interne processer og samarbejdsprocesser Afprøvning af samarbejdsprocesserne omkring helhedsorienteret kontrol, herunder ITunderstøttelsen Indsatser rangordnet efter prioriteringsrækkefølge Fremstilling af tjeklister Analyse af behov fremover -> input til valg af IT-understøttelse Aftaler med andre myndighederOrganisatorisk implementering: Opbygning af organisation Aftale om konkret samspil mellem kommunerne Indsatser (for eksempel tjeklisterne) er indarbejdet i instrukser Uddannelsesmateriale opdateret med instrukser for kontrolarbejde Overtagelse af sager fra kommuner – overdragelsesplan Idriftsættelse svarende til bølge 1, 2 og 333