Barcelona 2009 (pdf 3 MB) - Aarhus.dk

Onsdag den 25. februarGenerel introduktion til Catalonien og BarcelonaHonorær konsul, advokat Hanne Pape gav en fin orientering om det politiske system og aktuellepolitiske og samfundsmæssige udfordringer og kulturlivet i Barcelona. Undervejs var derlejlighed til at delegationen kunne stille spørgsmål og få uddybet forhold der havde særliginteresse.Det politiske systemDen spanske demokratiske forfatning er fra 1978. Franco døde nov. 1975. En føderation varikke muligt, men der blev oprettet 17 autonome regioner Regionerne er inddelt i 55 provinserog mere end 5000 kommuner. I Madrid, Murcia og Santander falder provins og region sammen.I Catalonien er der fire provinser.Baskerlandet, Catalonien og Galicien var historisk selvstændige. Helt tilbage fra den spanskearvefølgekrig, der sluttede i 1713, har der været kamp mod centralmagten. Udviklingen gårmod stadig større autonomi. I Catalonien danner tre partier koalition (Tripartito), beståendeaf et socialistisk og et nationalistisk socialt parti samt De Grønne. Partierne sidder i andenperiode. Union og Converzensa havde førhen regeret i 23 år. Det katalanske sprog brugesmere og mere, mens spansk bruges relativt mindre. Det kan give problemer for eksempelvistilflyttere, da spansk er andetsprog i skolen og niveauet noget lavere. Mallorca og Valenciataler også catalansk. I alt 9 mio. mennesker taler catalansk.Det konservative parti PP sad på centralmagten fra 1996 til 2004. Herefter har Socialisterneværet ved magten under ledelse af José Luis Zapatero. Udenrigspolitik er et nationalt anliggendemen regionerne kan i visse tilfælde sende repræsentanter til EU vedr. sager, der harsærlig relevans.De enkelte autonomier forhandler med centralregeringen vedr. skatteudskrivning og fordeling.Skolevæsen, sundhedsvæsen og universitet hører under det regionale niveau. I Catalonien erder mange privathospitaler, som samarbejder med det offentlige. Vurderingen er, at modellenfungerer godt. Generelt er de skandinaviske landes velfærdssamfund model for udvikling afCatalonien.Barcelona kommune har ca. 1,5 mio. indbyggere. I Stor-Barcelona er der ca. 3,5 mio. indbyggere.Socialisterne regerer kommunen, dog uden absolut flertal. Generelt har kommunernelangt mindre kompetencer end tilfældet er i Danmark. Kommunen er endvidere delt op i 10distrikter, som mest har administrativ betydning.IntegrationHver 6. Indbygger i Barcelona er udlænding. Der er ikke så mange flygtninge, men derimodmange immigranter fra Marokko, Pakistan, Ecuador og Mellemamerika. Generelt er integrationengod. For immigranter fra Latinamerika udgør sproget heller ikke nogen barriere. El Ravaler immigrantkvarteret i Barcelona. Man har gjort meget for at forbedre området og skabe andretilbud end beboelse. Der er flyttet offentlige institutioner og museer ind, f.eks. RichardMeiers kunstmuseum. Der findes også kvarterer med mange indvandrere og sociale problemer3

Konsulatet arbejder i mindre målestok med samarbejder på det kulturelle område. Bl.a. harman samarbejde med fonde om fremme af dansk kultur, og er på den måde involveret i udstillingermv. Konsulatets hovedopgave er dog at hjælpe danskere i nød.Orientering om bibliotekspolitik i Barcelona og besøg på to bibliotekerDelegationen havde et møde med direktøren for bibliotekerne i Barcelona, tidligere kulturdirektøri Catalonien, Ms. Assumpta Bailac.I hele regionen er der 183 biblioteker. IBarcelona kommune er der 10 distriktermed hver sit hovedbibliotek og i alt 22lokalbiblioteker.Hvis man havde besøgt Barcelona i 1997ville man have fundet 18 biblioteker, små,gammeldags og utidssvarende. Nu er der32 velfungerende og moderne bibliotekermed gode faciliteter og tre mere er underopførelse. Når planen er komplet, vil dervære 10 distriktsbiblioteker, 32lokalbiblioteker og et nyt hovedbibliotek,som pt. forventes at være færdigt i 2014.Årsagen er den store biblioteksmasterplanfra 1998 til 2010, som har ændret billedettotalt. Planen er en del af den satsning påkultur, som Barcelona har foretaget ligesiden diktaturets ophævelse i slutningen af70’erne. Al by- og politisk planlægningindeholder elementer af en kulturpolitik, der satser på byens borgere. Således betragtes bibliotekernesom vigtige infrastrukturelle elementer i såvel byplanlægning, men i høj grad ogsåsom vigtige instrumenter for social inklusion, integration og sammenhængskraft i samfundet.En ”rygrad” for al den øvrige kulturelle aktivitet.Biblioteksplanen indeholder beskrivelser af standarder, størrelser på anlæg og modelbetragtninger,der er blevet ført ud i livet over årene.Kommunen og regionalrådet arbejder sammen, blandt andet om et program til fremme aflæsning, et program, der omfatter samtlige bibliotekstyper, folke- forsknings-, skole- og specialbiblioteker.Besøgstallet har udviklet sig fra 1,8 mio. besøg årlig til 5,7 mio. 50 % af debesøgende kommer for fritidsbesøg, mens 20 % er studerende. Tidligere var 80 % af de besøgendestuderende.Nu hvor biblioteksplanen er realiseret for 90 % vedkommende, arbejdes der på nye målsætninger.Et vigtigt tema bliver yderligere at forbedre sammenhængen med lokalsamfundet. Derarbejdes med at introducere selvbetjeningskiosker for kommunale services på bibliotekerne -en form for borgersevice.5

Baggrunden for den store succes, som biblioteksplanen har været, er at de forskellige administrativeog politiske lag har formået at arbejde sammen og koordinere, endda specialisere sigindbyrdes. Den klare rollefordeling mellem de forskellige administrative enheder har betydetet forholdsvis gnidningsfrit forløb og først og fremmest, at der er blevet bygget serviceenhederaf en passende størrelse og volumen og med et tilstrækkeligt driftsgrundlag. Madrid nævnessom eksempel på at et tilsvarende initiativ har resulteret i et stort antal nye faciliteter,som desværre er alt for små og ikke har haft så stor effekt.I perioden fra 1996 til 2011 bliver der i alt investeret 113 mio. Euro eller ca. 838 mio. kr. inye biblioteksfaciliteter. Det årlige driftsbudget er på ca. 17 mio. Euro, svarende til ca. 126mio. kr., hvoraf ca. 20 % går til medieindkøb. Alle biblioteker har en fornyelsesplan for medier,svarende til 10 % udskiftning årligt.Besøg på Jaume Fuster BibliotekBiblioteket er beliggende lige ved metrostation og ny pladsdannelse. Bygningen er modernearkitektur i tre plan og blev indviet i 2005.Biblioteket har et højt besøgstal på 1500-2000 pr. dag. Det betjener sammen med yderligereet lokalbibliotek et distrikt med ca. 250.000 indbyggere. Der er 22 fuldtidsstillinger, 65 timersugentlig åbning og åbent alle ugens dage, hvilket er betydeligt mere end f.eks. hovedbiblioteketi Århus. Det kan kun lade sig gøre, fordi al administration, udviklingsaktiviteter, planlægning,indkøb samt program- og arrangementsvirksomhed foretages centralt, således at personaletpå de forskellige biblioteker udelukkende foretager rene driftsopgaver relateret til åbningstiden.Der er en ikke særlig omfattende, men til gengæld ret ny mediesamling på 72.000enheder.6

Jaume Fuster Biblioteket er et af de 10 distriktsbiblioteker og er på godt 3.000 m2. Det rummerfaciliteter som auditorium til 250 personer med scene og scenebelysning. Auditoriet brugestil f.eks. forfatterarrangementer, mindre musikarrangementer, møder og debatter og lejesogså ud til såvel civilsamfundsaktiviteter som til private og kommercielle aktiviteter. Lejenvarierer alt efter om der er tale om kommercielle eller civilsamfundsaktiviteter. Der er miniauditorium/mødelokaletil 40-50 personer, et stort udstillingslokale med skiftende udstillinger,udlånskontrolområde. Der er en stor og åben læsesal, en cafe med servering af lune retter,en stor børneafdeling med biblioteksfunktion og mindre arrangementsområde samt værkstedsfaciliteter.På første og anden sal er der medieområder,der har mange studiepladserog et glasinddækket møderum.Overalt er der adgang til trådløst internet,og mange brugere har selvlaptop med. Trods intensiv brug erder i alle zoner krav om ro, og ensikkerhedsvagt sørger for ro og orden.Biblioteket har en del arrangementerog organiserer også aktiviteterså som sprogmøder, hvor maneksempelvis sætter en engelsktalendesammen med en der taler spansk.Huset har en ganske spændende arkitektur med mange udkig og lysindfald, skæve vinkler oginspirerende rumligheder, til gengæld er der en ret ordinær indretning med hensyn til materialevalgog møblement, lyst og venligt, men ikke særlig spektakulært.Besøg på Sagrada Familia Bibliotek og MedborgercenterMedborgercenteret er beliggende tæt på Metrostation og er bibliotek for distriktet Eixamplemed ca. 265.000 indbyggere. Det er beliggende i et ombygget shopping center, og der er stadigfødevaremarked i kælderafdelingen. Stedet er taget i brug i 2007 efter omfattende ombygning.Det rummer medborgercenteret, som støtter community-aktiviteter i distriktet. Aktiviteterneligner dele af de aktiviteter, som Sport & Fritid støtter i form af foreningsstøtte og folkeoplysningsaktiviteter.Samtidig danner bibliotek og medborgercenteret ramme om debat- og demokratiaktiviteteri området. Eksempelvis er der i øjeblikket en stor borgerinddragelsesprocesom fysisk planlægning i Eixample-kvarteret, hvor der er dannet borgergrupper om forskelligetemaer. I disse grupper deltager såvel medarbejdere fra medborgercenteret som biblioteksmedarbejdere,og møderne foregår i medborgercenterets faciliteter.7

Stedet indeholder i øvrigt en sal med scene og omklædningsfaciliteter, meget store og farverigebørnefaciliteter, både i form af traditionelt børnebibliotek, men også i form af fine værkstedfaciliteterfor børn, som kan udlejes. En af årsagerne til de særdeles gode børnefaciliteterer, at skolebibliotekerne angiveligt er dårligt fungerende, så der er et element af kompensationi satsningen på dette område.Selve biblioteket består af fire åbne planer med stor transparens og lysindfald, der dæmpes afeksterne metalnetafskærmninger. Meget trendy indretning, sorte reoler med farvede baggrundsplader,mange gode studiepladser ud mod det centrale trapperum og langs vinduespartierne.Uderum med beskyttede legemuligheder for børn, som drives af en særlig børnekulturorganisation.Opsamling – inspiration for Århus:BiblioteksplanBarcelona har med den ambitiøse biblioteksplan 1998-2010 etableret 35 nye og renoveredebiblioteker til afløsning for de 18 gamle og utidssvarende. Satsningen på bibliotekerne hængersammen med en kulturpolitik, hvor borgerne er i centrum, hvor bibliotekerne er vigtige redskaberfor social inklusion, sammenhængskraft og integration af nye medborgere. Bibliotekernebetragtes som rygraden i en kulturpolitik, der spiller ind på alle andre planområder. I Århushar vi en strukturplan, der ikke er økonomisk prioriteret af Byrådet og endnu ikke realiseret,men som har udgangspunkt i samme type af såvel kulturpolitiske overvejelser og model-8

etragtninger som i Barcelona. Biblioteksledelsen i Barcelona har i øvrigt været på studietur tilÅrhus, og Århus-bibliotekerne er på flere måder forbillede for de spanske biblioteker.MedborgercentreDer er på nuværende tidspunkt etableret ca. 55.000 m2 biblioteksareal. 10 distriktsbibliotekerpå ca. 3.000 m2 hver, og 25 lokalbiblioteker på ca. 1.000 m2. Medietilbuddet omfatter selvfølgeligdigitale medier og internetadgang og trådløse netværk. Bibliotekerne fremstår sommoderne medborgercentre, hvor biblioteket danner rammen om flere andre aktiviteter affolkeoplysende karakter samt udlån af lokaler til foreninger og grupper. I Århus er de størrebiblioteker på vej mod at transformeres til medborgercentre som i Barcelona, mens de mindrebiblioteker, som typisk er halvt så store som de mindre i Barcelona, får en familieprofil.Nyt hovedbibliotekSom en af ganske få europæiske storbyer har Barcelona endnu ikke et egentligt hovedbibliotek,men et nyt er planlagt til 2014 – nogenlunde samtidig med åbningen af Multimediehuset iÅrhus. Der vil være videndelingsaktiviteter vedrørende planlægningen mellem Barcelona ogÅrhus i årene fremover.Institutioner som kvartersløftBåde biblioteker, kulturfabrikker og sports- og idrætsanlæg placeres tæt ved offentlig transportsom metrostationer og ofte i de kvarterer i distrikterne, der har behov for løft. Det mestmarkante eksempel er placeringen af Richard Meiers moderne kunstmuseum i El Naval, menoffentlige institutioner placeres på lignende måde i kvarterer, der af forskellige årsager harbehov for opmærksomhed og løft.Torsdag den 26. februarDHuB – Design Hub Barcelona9

Mr. Ramon Prat præsenterede Design Hub Barcelona, som indtil 2011 har til huse på to midlertidigeadresser. Den afdeling delegationen besøgte ligger i det gotiske kvarter ganske tætpå Picasso-museet, hvor man håber på at nogle besøgende hertil også får øje på designcenteret.Centeret er indrettet i en gammel bygning, som er moderniseret. Der var også lejlighed tilat studere en model for det nye designcenter, som er under opførelse og åbnes i 2011. Dettecenter er beliggende i et byomdannelsesområde, og skal være med til at ændre karakteren ogskabe liv i lokalområdet. Igen et eksempel på den bevidste strategi om at placere offentligeinstitutioner i områder, som trænger til et løft.Designcenteret bygger på princippet om klyngedannelse, hvor der arbejdes på at skabe netværkmellem fagfolk/kuratorer, forskere og virksomheder inden for design i bred forstand.Formålene er flere:1. At formidle historien og give publikum og fagfolk mulighed for at studere design2. At analysere udviklingen og opbygge scenarier, dvs. forskning i design og bidrag tilnetværksdannelse3. At skabe handling i form af udvikling af nye produkterM.h.t. designcenterets publikumsrettede aktiviteter peges der på vigtigheden af at skelnemellem forskellige målgrupper, når udstillingsvirksomheden tilrettelægges – nemlig det megetfagorienterede publikum, hvor der ikke kan forventes høje publikumstal, og det brede, almindeligtinteresserede publikum. Da udstillingsvirksomheden vil være en kostbar del af et eventueltnyt centers virksomhed, er det vigtigt at gøre sig målgruppen helt klar på forhånd. En afstrategierne er udnyttelse af moderne teknologi med håndholdte computere som dels formidlerudstillingen på forskellige sprog dels giver mulighed for personalisering, hvor den besøgendekan få ekstra information på særlige interesseområder.Delegationen fik en spændende omvisning i centerets aktuelle udstilling om design i forskelligefacetter af turistindustrien. Det handler eksempelvis om den måde man designer behov forforventninger hos folk til gavn for turistindustrien. Udstillingen indeholdt også en rækkespændende eksempler på design af oplevelser og omgivelser eksempelvis i Las Vegas og enny by i Dubai efter samme model men i endnu større skala.Opsamling – inspiration for Århus:Design Hub Barcelona gav god inspiration i forhold til de tanker, der gøres i Århus om etableringaf et center for arkitektur, design og ny teknologi, herunder om vanskelighederne med atskabe udstillinger med bred publikumsmæssig appel.10

Introduktion til Barcelonas kulturpolitik og strategiMr. Jordi Pascual præsenterede udviklingen i Barcelonas kulturpolitik i de senere år og dennyeste kulturstrategi, som blev vedtaget i 2006. Kulturrådmanden Mr. Jordi Martí deltog underen del af mødet og fortalte navnlig om kulturens betydning for byen og satsningen medkulturproduktionscentre.Baggrunden for den seneste kulturstrategi:De seneste 30 år siden den første demokratiske regering har været præget af stor energi ogudvikling. Kultur har haft stor betydning – især i de første år.Perioden frem til Ol i 1992 var præget af, at mange store kulturinstitutioner blev planlagt ogetableret.Fra 1995-2004 var der ikke så stor kulturudvikling med nye tiltag, men der blev arbejdet medkonsolidering og forbedring af eksisterende institutioner - at få tingene til at fungere.Eksempelvis evnen til at håndtere den store publikumstilstrømning til nogle af de kendtemuseer. Det var dog også i denne periode man påbegyndte den store satsning påbiblioteksområdet.I 2004 afholdt Barcelona et stort anlagt kulturprojekt, Forum 2004. Det blev ikke nogensucces. Eksperterne kom til begivenheden, men den almindelige borger eller turist blev væk.Besøgstallet blev på 3 mio. hvor man havde forventet og budgetteret med 7 mio. besøgende.Kulturstrategi 2006Kultur et nøgleinstrument i byens politik. Det afspejler sig i økonomien, men også somindflydelse på byplanlægning, skoler etc. Kultur er et instrument til at skabe vækst oggenerere turisme etc. Men kultur har også en egenværdi. Satsningen på kultur sker derforikke bare med sigte på at opnå de effekter, som Richardt Florida beskriver i sin teori omkreative byer.Det mest betydningsfulde projekt i den nye kulturstrategi er en satsning med 10 nyekulturproduktionscentre på i alt 20.000 m2. Kulturproduktionscentrene skal skabe godeforhold for skabende kunstnere og kreativ industri. De 10 centre vil have forskelligspecialisering, men nogle planlægges dog at være multifunktionelle.Etableringen af centrene sker i en parallel proces, hvor man leder efter fysiske steder ogsamtidig arbejder med organisering og indhold. Der foregår idéudveksling med andre byer såsom Berlin, der arbejder med de samme typer projekter. Et betydningsfuldt element iudviklingen er inddragelse af unge arkitekter i projekterne med det formål at skabeinvolvering og innovation.Organiseringen af centrene er noget der stadig arbejdes med. Hangaren, med fokus på visuelkunst er oprettet. Dette center er etableret som en fondskonstruktion, hvor der er en leder pådet artistiske felt sammen med en manager, der tager sig af det administrative. Denne modelkan blive overført til andre centre.Som noget nyt er der også med den seneste kulturstrategi nedsat et Kunstråd. Rådet består11

af 45 medlemmer hvor 1/3 kommer fra kulturlivet, 1/3 ”kultureksperter” og 1/3 borgere frade 10 distrikter og 5 repræsentanter fra partierne.KulturinstituttetKulturinstituttet hører underBarcelonas bystyre, men er enuafhængig institution. Det årligebudget er på 106 mio. euro. Detforventes ikke at budgettet tilKulturinstituttet vil stige i dekommende år, så der skal foretagesprioriteringer.Da der er flere enheder, sominvesterer i kultur er der et arbejdemed at få de forskelligekulturinstitutioner placeret på detrigtige niveau – nationalt, regionaltog kommunalt.Også i Barcelona oplevesproblemstillinger mellem deforskellige regeringsniveauer.Barcelona er ikke kun hovedstad iCatalonien, men også noget i sig selv.Desuden er Barcelona er ikke deneneste by i Catalonien, hvilketregionsregeringen lægger vægt på,men 80 % af kulturbudgettet går tilBarcelona.Opsamling – inspiration for Århus:Barcelonas kulturstrategi fra 2006 er ambitiøs og ligner på flere dimensioner kulturpolitikkenfor Århus Kommune 2008-11. Der satses på høj kvalitet og på udvikling af produktionsmiljøerinden for alle genrer. Udviklingen og implementeringen af strategien vil være interessant atfølge i de kommende år som inspiration til politikudviklingen i Århus.I Barcelona indgår kultur som et overordnet og tværgående element i byens udviklingsstrategipå en måde, der ikke kendes tilsvarende i udviklingsstrategierne for Århus. Det vil være interessantat følge denne strategis gennemslagskraft.Nærhedsprincippet er centralt i Barcelonas kulturpolitik på en måde og med en konsekvens,der ikke kendes i Århus. De nye produktionscentre placeres således i distrikter, der trænger tilet generelt løft som katalysatorer for udviklingen, og med en ambition om at der skabes etsamspil mellem kulturcenter og den omliggende bydels beboere. Bibliotekspolitikken er med12

til i høj grad at styrke denne strategi. I forhold til planerne for de såkaldt udsatte områder iÅrhus vil det være oplagt at følge implementeringen af Barcelonas nærhedsstrategi for at seom de ønskede mål opnås.BARCELONA ART FACTORIES PROGRAMMEKulturfabrikker – Factory of Fabra & CoatsKulturpolitikken rummer en ”kulturfabriksstrategi” med ambitionen at gøre Barcelona til kultureltog kunstnerisk laboratorium. Der arbejdes både med en række specialiserede produktionscentre(som fx centret for cirkus) og tværdisciplinære centre som den nedlagte tekstilfabriki Sant Andreu på 12.000 m2. Området omkring kulturproduktionscentret skal også omdannes,så der bliver civic centre, en skole samt ungdomsboliger.Tekstilfabrikken er en stor bygning på 4 plan. En lille del af bygningen er midlertidigt indrettet,da fabrikken har været anvendt til Red Bull Music Academy. Dette internationale projektflytter mellem forskellige byer, hvor man udnytter gamle industribygninger til at etablereworkshops for 60 musikere i en camp. Fabrikken huser også midlertidigt en radio, som producererudsendelser med musik.Størstedelen af huset fremstår stadig helt umoderniseret. Der arbejdes på at definere indhold,organisering og de konkrete planer for ombygningen. Der er tale om en ret løst struktureretproces, hvor udfordringerne bl.a. består i at få produktionscenteret integreret i lokalområdet,at finde de rigtige kunstnere mv. til centeret og at få bygningen moderniseret med respekt forhistorien, da fabrikken har haft stor betydning i lokalområdet som arbejdsplads.13

CirkusproduktionscenteretLa Central del CircDelegationen besøgte cirkusproduktionscenteret,der har midlertidigt til huse i totelte i Parc del Forum. Parken blev etablereti forbindelse med Forum 2004,mens cirkuscenteret er ca. et år gammelt.La Central del Circ opfylder et behovfor at professionelle artister har etsted at træne og indstudere nyt materiale.For at anvende faciliteterne er derkrav om, at man er professionel artist.Der er dermed ikke tilknyttet en artistskoletil centeret. Barcelona har et cirkusskoletilbudandetsteds, men ikke pået professionelt niveau, som man kantilbyde i eksempelvis Frankrig. Selvecenteret er organiseret som en selvstændigorganisation, som får et driftstilskudfra Kommunen.Det kommende byggeri til cirkusproduktionscenteretskal etableres under etbetondæk, der bæres af høje søjler.Dermed kan man imødekomme artisterneskrav om en lokalitet med stor loftshøjde.Der er tale om at man udnytter eksisterende strukturer i Forum 2004. Det er samtidigmed til at skabe indhold og liv i området, som forekommer meget stort og mennesketomt påen almindelig hverdag. Dog bliver området lejlighedsvis anvendt til større arrangementer ogkoncerter.Opsamling – inspiration for Århus:Erfaringerne med udvikling af tekstilfabrikken vil være meget interessant at følge og indgå idialog omkring, da intentionerne minder meget om ideerne bag Godsbanen. Erfaringerne fraprocessen omkring Godsbanen kan også være interessante for andre, der arbejder med udviklingaf lignende projekter, hvilket foregår over hele Europa. Eksempelvis må den meget løststrukturerede proces omkring tekstilfabrikken i Barcelona nødvendigvis ”strammes til”, nården egentlige renovering skal påbegyndes.Kort besøg på biblioteket på Biblioteca Ignasi Iglesias – Can FabraI forbindelse med besøget på Art Factory i tekstilfabrikken var der lejlighed til et hurtigt besøgpå distriktsbiblioteket for Sant Andreu, som ligger lige overfor tekstilfabrikken og ligeledes erindrettet i en af de tidligere fabriksbygninger. Det er åbnet for 5 år siden. Området er et tidligerearbejderkvarter med en del immigranter fra Sydamerika og Marokko. Biblioteket fungerersom community center. Det bruges til møder, arrangementer samt almindeligt brug ogophold. Bygningen er forsynet med solcellepaneler.14

Avislæsesalen i stueplan var fuld af brugere. De tre øvrige planer med mediesamling og computeradgangvar i varierende grad fyldt med brugere. Biblioteket fremstod i øvrigt med lyse,åbne plan, men også lidt kedeligt – inventar og belægninger var noget slidte. Arrangementsprogrammetvar ganske fyldigt. Som på andre distriktsbiblioteker er programmet primærttilrettelagt centralt, men selvfølgelig foregår en stor del af aktiviteterne uden for det officielleprogram med lokalt organiserede civilsamfundsaktiviteter.Fredag den 27. februarOrchestra Barcelona and CatalunyaMøde med musikchefen for Det catalanske nationalorkester, Patrick Alfaya McShane samtrundvisning i L´Auditori, det moderne musikhus fra 1999.L´AuditoriDelegationen besøgte symfoniorkestret i L’Auditori, en nyere koncertsal med 10 års jubilæumi år. Koncertsalen var planlagt til indvielse i forbindelse med OL i 1992, men byggeriet blevudskudt i 6 år, idet operaen Teatre de Liceu var brændt og Barcelona prioriterede genopførelsenaf Operaen. Bygningen ejes af fond. Delegationen fik lejlighed til at se den største koncertsalmed plads til 2200 publikummer.15

Orchestra Barcelona and CatalunyaMusikchef Patrick Alfaya McShane orienterede om symfoniorkesteret. Det blev grundlagt i1943 og havde tidligere til huse i Palau de Musica. I 1999 flyttede orkesteret til de nye omgivelser,men der spilles også fortsat koncerter i Palau de Musica. Orkesteret består af 96 musikereog har 5 ansatte i administrationen, hvortil kommer den tekniske stab. I selve koncerthusetsorganisation er der folk, som tager sig af marketing og økonomistyring. Musikchefenfandt denne opdeling problematisk, da det kunne være svært at få kommunikationen til atflyde fornuftigt. Den fælles økonomifunktion havde f.eks. endnu ikke været i stand til at giveen status på regnskab 2008, så han havde ingen viden om overskud/underskud.Budgettet for orkesteret er 7,6 mio. euro (96 musikere) + 2,5 mio. euro til eksterne kunstnere.25 % af budgettet tilvejebringes via billetindtægter. Der er også begrænsede indtægter påmellem 100-200.000 euro årligt fra sponsorer, men tiderne er også vanskelige her hvad detteangår.Orkesteret rekrutterer i højere grad end Århus sine musikere blandt udenlandske musikere.Dette skyldes især at musikuddannelsen i Spanien har haft et kvalitetsproblem, hvorfor ca. 50% af orkestrets medlemmer komme fra andre lande. Catalonien har lavet sine egne musikskoler,fordi de statslige musikskoler ikke er gode nok.Publikum er ret konservativt, mens publikum i Galicien også kommer til de mere eksperimenterendeog moderne koncerter, angiveligt fordi der ikke er så meget andet at foretage sig. IBarcelona og Madrid er der mange andre tilbud, så publikum fravælger det mere udfordrende.Generelt er det en udfordring for orkesteret at finde fornuftige aktiviteter i sommerperioden.16

Der er en forpligtelse til at optræde i provinseni Catalonien, hvilket er en anstødssten fororkesterets tillidsfolk, som ønsker at orkesteretskal blive i Barcelona. Idéen om at bidragetil fællesskabet er ikke i så høj grad tilstede. Den regionale regering bidrager imidlertidøkonomisk til orkesteret. Derfor navnetOrchestra Barcelona and Catalunya (OBC).Nationalregeringen bidrager kun til to statsligeorkestre samt et enkelt i Santiago deCompostela.Der er som et led i den nyeste kulturstrategietableret et kunstråd for Katalonien. Kunstrådeter et rådgivende organ, men orkesteretskal principielt spørge kunstrådet, f.eks. nårder skal ansættes direktør eller hoveddirigent.Da ingen medlemmer af de nuværendekunstrådet besidder musikfaglig ekspertiseindenfor klassisk musik forekommer den rådgivendefunktion ikke så velfungerende pådette felt. Konstruktionen er dermed en udfordring,da netop Catalonien er den vigtigste region, hvad angår symfonisk musik og opera.På overenskomstområdet står orkesteret også med udfordringer. Musikernes er omfattet afden generelle overenskomst for kommunalt ansatte hvis musikernes specielle overenskomstikke beskriver en bestemt situation. Det betyder eksempelvis, at musikere kan påberåbe sigforskellige fridage, som deres egen overenskomst ikke beskriver.Sociale og pædagogiske formidlingsaktiviteter samt integrationOrkestret har en række interessante formidlings projekter. Der har været afholdt koncerterfor udviklingshæmmede hvor blandt andet blinde medborgere er begyndt at benytte orkestretskoncerttilbud i større omfang. Ligeledes har man med en vis succes afholdt koncerterfor indsatte i byens fængsel.Orkesteret har ikke egen skoletjeneste, men samarbejder tæt med byens skolevæsen. Børnmed koncentrationsproblemer kommer i grupper på 10 tæt på orkesteret, sidder på scenen ogfår mulighed for at følge og spørge ind til musikken under prøver. Erfaringerne viser, at disseaktiviteter styrker børnenes evner til at fokusere og koncentrere sig.I forhold til borgere af anden etnisk herkomst har orkestret arbejdet sammen med et arabiskorkester som har afholdt koncerter i L´Audotori. Det har været en udfordring at få muslimskeborgere til at benytte koncerttilbuddet men via opsøgende arbejde og takket være det arabiskeorkester er benyttelsen steget betydeligt.17

Classic LiveOrkesteret indgår sammen med Aarhus Symfoniorkester i et samarbejde med i alt 15 orkestrei Classic Live.. Orkestrene skal sende live koncerter på nettet mod betaling (1 euro pr. dag).Efterfølgende er der mulighed for on demand i en periode på tre-fire uger efter koncerten erafholdt. Symfoniorkesteret i Lahti er initiativtager og er begyndt at sende koncerter på nettet.Barcelonas symfoniorkester forventer at begynde udsendelserne i oktober. Det koster ca.80.000 euro at opsætte webcams etc. Dertil kommer omkostninger til erfarne kamerafolk.Driftsudgiften i Lahti er ca. 1.000 euro pr. koncert.Det er måske ikke i første omgang en god forretning at medvirke, men det er Patrick AlfayaMcShanes holdning, at man skal være på nettet, da det er fremtiden. Koncerterne kan ogsåtilbydes eksempelvis skoler og indgå i formidlingsindsatsen. I øvrigt transmitteres der radiokoncertenom søndagen på Radio Catalunya. Det er meget populære udsendelser med ca. ½mio. lyttere. Det giver ingen indtægt for orkesteret, men programmet eksponeres etc.Opsamling – inspiration for Århus:Erfaringsudveksling og fælles udvikling af Classic Live er vigtig, for at satsningen får så storgennemslagskraft som muligt. I Århus satser orkesteret på at få en sponsor til at betale fordet tekniske udstyr. Orkestrets tiltag for øget tilgængelighed for blinde og samarbejdet meddet muslimske orkester er interessante aktiviteter, som kunne være relevante at gennemførei Århus i samarbejde mellem Musikhuset og Aarhus Symfoniorkester.Basketball i oplevelsesøkonomien og samarbejdet med frivilligeBadalona er en forstadskommune til Barcelona med 230.000 indbyggere. Byen er hjemstedfor basketball klubben Joventut Badalona som altid har ligget i den bedste spanske liga. Imodsætning til Barcelona og nogle af de andre store basketball hold er Joventut ikke en underafdelingmen ”klubben” i Badalona. Basketball og de tilknyttede faciliteter er omdrejningspunktfor byens identitet og stolthed. Joventut har hjemsted i Palau Municipal d'Esports deBadalona. Delegationen besøgte hallen, som kan rumme 12.500 tilskuere. Hallen husede ogsåden olympiske basketballturnering i 1992.I hallen blev delegationen varmt modtaget af den politisk ansvarlige for idrætsområdet Mr.Josep Duran Vázquez samt repræsentanter fra forvaltningen. Ved mødet deltog endviderefrivillige, som er med i kommunes korps af frivillige på over 1000 mennesker; et korps somopstod i forbindelse med OL i 92 og er siden udviklet.Mr. Josep Duran Vázquez præsenterede Badalona Kommune og fortalte om idrættens storebetydning for byen. Mest markant er basketball, som interesserer mange i byen. Eksempelvistiltrækker Joventuts hjemmekampe i basketligaen ca. 9000 tilskuere. Men basketball er ogsåbredt forankret, da mange børn går til basketball i fritiden.Badalona markedsføres som “de frivilliges by”. Samarbejdet med de frivillige er sat i systemmed en samlet organisation, hvor man kan melde sig til. De frivillige arbejder på tværs affritids-, sports og socialområdet. De frivillige har en gul uniform, som gør dem letgenkendelige ved arrangementer. Belønningen for at være frivillig er gode oplevelser. Dogmodtager man forplejning, hvis deltagelsen strækker sig længere end tre timer.18

Korpset af frivillige har stor betydning for afvikling af begivenheder i byen. Et eksempel erSpecial Olympics i 2004. Special Opympics er en international organisation, som afholderolympiader for udviklingshæmmede. Ved Special Olympics 2004 i Badalona deltog 1.902idrætsudøvere fra 17 forskellige nationer. Der var registreret 870 frivillige hjælpere i forbindelsemed begivenheden. Korpset af frivillige bliver misundt af Barcelona, som af og til harforsøgt at lukrere på Badalonas organisation af frivillige.19

Magic BadalonaDelegationen besøgte Magic Badalona; et kompleks, der forener en række kommercielle aktivitetermed idræt, primært i form af basketball. Ud over en lang række forretninger og spisestederer der biograf, go cart bane og helsecenter. Et interaktivt museum om basketball ermidlertidigt sat i stå på grund af den aktuelle finanskrise.Oven på centeret er der anlagt 9 basketball baner. Der er tag over banerne, men konstruktionener delvist åben, gulvet af beton og konstruktionen i det hele taget gennemført i robustematerialer. Skoler kan bruge banerne mod en beskeden betaling. Centeret åbnede oktober2008. Det forventes at aktivitetsniveauet vil stige, når skolerne har haft mulighed for at indarbejdebrugen af faciliteterne i planlægningen.Joventut Badalona er omdrejningspunkt for store dele af oplevelsesøkonomien i Badalona. Deto store anlæg, selve basketarenaen og Magic Badalona, indkøbscenter og oplevelsested,tjener på hver deres måde til basketklubbens eksistens og fortsatte udvikling. Basketball arenaener kommunal ejet, mens oplevelsescenteret ligger på kommunens grund og overgår tilkommunalt eje efter 50 år. Der er dermed et meget synligt udtryk for kommunens engagementi klubben. Finansieringen af Magic Badalona er tilvejebragt af de entreprenører, der haropført centeret gennem banklån. Basketklubben har ikke direkte økonomisk risiko. Ved et evt.økonomisk kollaps af centreret risikerer klubben udelukkende et indtægtstab, hvorimod denikke hæfter for lån i bygningerne.20

Opsamling – inspiration for Århus:Mødet med de frivillige gav et markant indtryk af, at de frivillige spiller en stor rolle, både sombærere af identitet og som praktisk medhjælp ved arrangementer i byen. En af styrkerne vedafvikling af store idrætsbegivenheder i Århus er netop, at vi kan trække på frivillige fra delokale foreninger. Det kommunale engagement i organiseringen af de frivillige i Badalona gavgod inspiration i forhold til videreudvikling af samarbejdet i Århus indenfor idrætsområdet.Det er bemærkelsesværdigt, hvordan basketball er identitetsskabende for Badalona. I Århuser der ikke på samme måde en enkelt idrætsgren, som præger byen. Men der er god inspirationat hente i den måde at arbejde med identitetsskabende aktiviteter og at satse på byensstyrkepositioner.Barcelona International Sailing Center og Centre Municipal de Vela.Delegationen mødte Laia Tutzo, der deltog i sejlsportskonkurrencerne ved OL i Beijing, og nuer ansat som leder at projektet for det internationale sejlsportscenter.Barcelona International Sailing CenterBarcelona International Sailing Center er under opførelse og åbner til efteråret. Deltagerne fikforevist en promotion video, der viste baggrunden for etableringen af centeret. Det er enspændende satsning med en eventhavn for internationale sejlsportsarrangementer og professionelletræningsfaciliteter, der markedsføres som træningssted forud for OL 2012 i London.Sejlcenteret kommer til at kunne rumme godt 100 professionelle sejlere i træningslejr. Selvehavneområdet er skabt i forbindelse med kulturforum i 2004. Træningscenteret bliver på treetager og bygges under den store solfanger, der er blevet vartegn for området. Placeringen21

på dette sted var et udtryk for at byen havde behov for et projekt og projektet havde behovfor et sted. Centeret bliver på 2600 m2 og forventes færdigt i februar 2010.Laia Tutzo blev ansat på projektet i efteråret 2008. Med sin praktiske erfaring som sejler ogvia dialog med interessenter har en del af hendes arbejde handlet om at få centerets indretningtilpasset til de faktiske behov for sejlere. Eksempelvis vil mange sejlere foretrække mereprivate faciliteter end sovesale til 12 personer. Planerne er nu tilpasset så der bliver soverum iforskellige størrelser. Det kan dog være udfordrende at tilpasse projektet, da det er svært atfå tilladelse til at foretage ændringer, som har indflydelse på den eksisterende konstruktion.Man har eksempelvis ikke fået tilladelse til at indrette et køkken. Forplejning på centeret bliverderfor via catering.Der var endnu ikke færdige driftsbudgetter for centeret. Opførelsesomkostningerne på 4,5mio. euro er dækket via et tilskud på 2,5 mio. euro fra det spanske sportsministerium og finansieringfra sejlsportsforbund, region og kommune. Det er således ikke renteudgifter, menkun løbende driftsudgifter, som skal dækkes. Formentlig kommer det til at koste mellem 45og 60 euro om dagen inkl. mad at bo på centeret. Der er ikke særlig megen sponseringCenteret navngives efter Juan Antonio Samaranch, som har stor gennemslagskraft i Spanien.Markedsføringsmæssigt har man dog valgt at arbejde med to navne, så det internationalt ogsåmarkedsføres som Barcelona International Sailing Center. Markedsføring er den anden hovedopgavefor Laia Tutzo.22

Centre Municipal de VelaEfter besøget på det internationale sejlcenter fortsatte delegationen til Centre Municipal deVela. Dette sejlcenter er placeret i den olympiske sejlsportshavn, som ligger tættere på centrumaf Barcelona. Havnen er stor og har et meget betydelig kommercielt islæt med mangeprivate både og utallige restauranter. Bygningerne i det kommunale sejlsportscenter ejes afkommunen, mens de enkelte sejlklubber finansierer drift ved hjælp af brugerbetaling. Der er11.000 brugere på årsbasis, hvoraf knapt halvdelen er børn Der er en massiv daglig brug, oget bredt udvalg af ydelser til brugerne, da sejlsportscenteret råder over mange forskelligebådtyper. Der er både mulighed for fast tilknytning via foreningsmedlemskab, abonnement oglængerevarende kurser, men der er også åbent for at skoler eller privatpersoner afprøver sejlsporti kortere forløb.Opsamling – inspiration for Århus:Barcelona International Sailing Center er et unikt koncept, som følges af Dansk Sejlunion medstor interesse. Der har allerede været kontakt herfra til Århus Kommune.Spændvidden fra det kommunale sejlcenter og til det internationale sejlcenter er et godt eksempelpå, at der er tilbud til både bredde og elite. Talentudvikling får gode vilkår, når mangebørn og unge får mulighed for oplevelser med sejlsport og der er gode udviklingsmulighederfor de bedste. Driftsformen af det kommunale sejlcenter kan også meget vel være interessantomsat til Århus.23

Program:Tirsdag den 24. februar7.45 Ankomst Århus Rådhus, Tårnindgangen8.00 Afgang med bus mod Billund11.20 Afrejse fra Billund med Ryanair, flynummer 900313.55 Ankomst Girona14.30 – 15.40 Bus fra Girona mod Barcelona (offentlig transport)16.15 – 18.15 Guided byrundtur i Barcelona med bus - Britta Guldmann er guide. Vibliver hentet ved busterminalen i Barcelona.18.15 Ankomst til hotelletHotel Banys OrientalsC/ Argenteria 3708003 Barcelona, SpainTel.:+34 932 688 460www.hotelbanysorientals.com20.00 – 22.00 Middag på Restaurant Emperador.Adresse: L Edificio Palau de MarOnsdag den 25. februar7.30 - 8.30 Morgenmad på hotel.8.30 – 9.00 Transport med metro til Generalkonsulatet9.00 – 11.00 Generel introduktion til Catalonien og BarcelonaMøde med Hanne Pape på det danske generalkonsulat.Adresse:GeneralkonsulatetReal Consulado General de DinamarcaRambla de Cataluña 62, 5-211.00 – 11.30 Transport med metro til Jaume Fuster Library.11.30 – 16.00 Orientering om bibliotekspolitik i Barcelona og besøg på to bibliotekerBarcelona har med en udviklingsplan 1998 – 2010 satset kraftigt på biblio-24

teksområdet med udbygning og nybygning af en række biblioteker. Dervedlægges link til udviklingsplanen og en præsentation af de nye biblioteker(billeder).http://www.bcn.cat/biblioteques/docs/infoinst/pla98_10angles.pdfhttp://en.www.mcu.es/bibliotecas/docs/Cooperacion/Congreso_24_sept_merce_munoz_Biblioteques_Barcelona.pdfJaume Fuster: Nyt bibliotek, meget transparent og lyst. F.eks. kan man sepå tværs i skæve vinkler over tre etager. Fremviser dilemmaet, at bliver etbibliotek så åbent - bliver der en konflikt mellem støj/stille. De har lavetsærlige rum til medier, læring.Sagrada Familia: Nyt bibliotek og civic centre. Oprindeligt bygget somindkøbscenter, der måtte lukke. Bygninger er renoveret, "kulturhus" i stueetage, marked i kælder, 2-3 etager med bibliotek. Mange brugere.Efter rundvisningen på Sagrada Familia er der møde med repræsentanterfra biblioteksforvaltningen. Stadsbibliotekaren, Assumpta Bailac, deltager.18.00 – 19.00 Middag20.00 – 21.30 Håndbold: Barcelona (4 danske spillere) mod FC Aragon i Palau Blaugrana.Torsdag den 26. februar8.00 – 9.00 Morgenmad på hotel.9.30 Afgang til DHuB, som ligger i gåafstand fra hotellet.10.00 – 11.15 DHuB – Design Hub BarcelonaBesøg på designcenteret og møde med Mr. Ramon Prat, commissioner ofthe project. Designcenteret er en ny satsning, der midlertidigt er placeretpå to forskellige adresser. Et nyt stort designcenter åbner i 2011. (LauraHay er vært)http://www.dhub-bcn.cat/enAdresse:Palau del Marquès de LlióMontcada, 1211.15 – 11.45 Gåtur fra Design Hub til Kulturinstituttet.11.45 – 13.00 Introduktion til Barcelonas kulturpolitik og strategiMøde med Mr. Jordi Martí, Barcelona Culture Councillor, Mr. Jordi Pascual,25

advisor og Mr. Esteve Caramés, advisor.Link til strategiplan for kultur I Barcelona:http://www.bcn.es/plaestrategicdecultura/english/index.htmlhttp://www.agenda21culture.net/index_en.htmAdresse:Instituto De Cultura Del Ayuntamiento De BarcelonaC/ La Rambla 9913.00 – 15.00 Frokost og transport til Sant Andreu15.00 – 18.00 BARCELONA ART FACTORIES PROGRAMME(Rabih Azad-Ahmad er vært)Visit to Fabra & Coats site with Mr.Sergi Díaz, project coordinator. The ancientfactory of Fabra & Coats (12,000 sqm2) at the Sant Andreu district willhost the biggest art factory in the city. Some projects have already beendeveloped while the factory is on works, such as the Red Bull Music Academy.http://www.redbullmusicacademy.com/academy-info/history/post/All/0/480Close to the factory and in a very similar former factory building 5 yearsago opened the Sant Andreu district library: Biblioteca Ignasi Iglesias – CanFabra.http://w3.bcn.es/V51/Home/V51HomeLinkPl/0,3989,171934075_173107348_2,00.htmlTransport fra Sant Andreu til Parc del Forum.Visit to “La Central del Circ”, circus art factory at the Parc del Forum site,with Ms. Marta Borreguero, project coordinator. While the building to createa space for training and rehearsal for circus professional is on works a provisionaltent has been installed to host the centre which opened on July2008.http://www.lacentraldelcirc.cat/http://www.bcn.es/parcdelforum/index_eng.html19.00 – 20.15 Middag - TapasAdresse:Taller de TappasC. de l’Argenteria 51www.tallerdetapas.com26

21.00 – 23.00 KoncertaftenKoncert med den cubanske sanger Pablo Milanés i den store sal i Palau DeMusica.http://www.festivalmillenni.com/x/eng/pablo.asphttp://profile.myspace.com/index.cfm?fuseaction=user.viewProfile&friendID=101112376Fredag den 27. februar8.00 – 9.00 Morgenmad på hotel9.15 – 9.45 Check ud og transport til L´Auditori.10.00 – 12.00 Symfoniorkesteret i BarcelonaMøde med musikchefen for Det catalanske Nationalorkester, Patrick AlfayaMcShane samt rundvisning i L´Auditori, det moderne musikhus fra 1999.(Tatiana Sørensen er vært)http://auditori.cat/index.aspxAdresse:L´AuditoriLepant 15012.00 – 12.30 Transport med bus til Badalona. Badalona er en forstadskommune til Barcelonamed 210.000 indbyggere som ligger ca. 10 km. NØ for centrum af Barcelona.12.30 – 16.00 Basketball i oplevelsesøkonomien, idrætspolitik og samarbejdetmed frivilligeVi skal først besøge Magic Badalona, hvor vi også spiser frokost. Herefterfortsætter vi til Palau Municipal d'Esports, som ligger ved siden af centeret.Vi får en kort fremvisning af hallen og har herefter et uformelt møde meddeltagelse af politikeren med ansvar for sport, fritid og ungdomsprogrammer,forvaltningsrepræsentanter samt medlemmer korpset af frivillige.16.00 – 16.15 Transport til Port Forum16.15 – 18.30 Barcelona International Sailing Center og besøg i Centre Municipalde Vela (den olympiske sejlsportshavn), som ligger et kvarters kørsel fraPort Forum. Vi bliver vist rundt og orienteret af Laia Tutzo, der deltog i sejlsportskonkurrencerneved OL i Beijing, og nu er ansat på projektet for sejlsportscenteret.(Hans Skou er vært)27

http://www.fcv.cat/lloc/a00s03/ca/docs/bisc.pdf18.30 – 19.45 Bussen fortsætter til hotellet i Girona.MELIA GIRONAC/ Barcelona 11217003 Girona, SpainTel.: +34 972 400 500http://www.solmelia.com/solNew/hoteles/jsp/C_Hotel_Description.jsp?codigoHotel=170120.30 Middag på restaurant i den gamle bydel i Girona.Lørdag den 28. februar6.00 Afgang fra hotel med taxa6.20 Ankomst Girona Lufthavn8.20 Afgang med Ryanair mod Billund11.05 Ankomst Billund - bus retur til ÅrhusCa. 13.00Ankomst til Århus28

Deltagere:NavnJacob Bundsgaard JohansenRabih Azad-AhmadKaren JuulHans SkouSteen Bording AndersenTatiana SørensenLaura Hay PedersenFrederik GammelgaardBodil Grønlund SørensenIb ChristensenNiels Rytoft RaskKirsten Agnes JørgensenPalle KjelgaardSøren Kristian HougaardJensenRolf Werner HapelErik FrisgaardAlice JohnsenTitelDansk/EngelskRådmand / Alderman - member of City CouncilByrådsmedlem / Member of City CouncilByrådsmedlem / Member of City CouncilByrådsmedlem / Member of City CouncilByrådsmedlem / Member of City CouncilByrådsmedlem / Member of City CouncilByrådsmedlem / Member of City CouncilChef for Byrådsservice, sekretær for KulturudvalgetAdministrationschef i Musikhuset. Head of administrationin House of Music in AarhusKulturchef / Head of Department for CultureForvaltningschef / Head of Department for Sport andLeisureDirektør for Kultur og Borgerserivce / Director, Magistrateof Culture and Citizens' ServicesMusikchef / Head of Musik at Aarhus Symfoniorkester.Kontorchef / Head of OfficeForvaltningschef / Head of Department for Citizens' Servicesand LibrariesChef for CØP / Head of Department for staff and economicsSpecialkonsulent29

RegnskabPostRegnskabHotel i Barcelona og Girona 71.383Sygdomsafbestillingsforsikring, rejsegarantifond mv. 3.696Flybilletter 19.600Diæter 12.240Bus i DK og Barcelona 20.772Underholdning 8.421Gaver + tryk af program 8.044Møde på ambassaden + tolk + guide på byrundtur 6.974Forplejning 30.646Taxa og Metro 9.272I alt for 17 personer 191.047Deltagerpris pr. person 11.23830