Når vi træder ud af det - Adoption og Samfund

adoption.dk

Når vi træder ud af det - Adoption og Samfund

Når vi træder ud af det anonymeog ind i det offentlige rumAf Kirsten NæsbySom mor og ægtefælle føler jeg mig somen helt almindelig del af den danske befolkning.Min lille familie er mit omdrejningspunkt,som jeg værner om og holder af.Når jeg bevæger mig i det offentlige rummed mit barn, oplever jeg nogle gange enadfærd fra folk omkring mig, der undrermig.Hvorfor er det, at vi som adoptivfamiliesomme tider møder mennesker, der udenvidere overskrider vores og vores børns personligegrænser?Hvad er det, der gør, at nogle menneskermener, at vi som adoptivfamilie er „offentligejendom“, som alle og enhver har tilladelsetil at stille til tider meget intime spørgsmålog forvente et svar?Disse spørgsmål har jeg personligt brugtmeget tid på at undre mig over og forsøgtat finde et svar på. Jeg har også forsøgt atfinde en løsning på, hvordan vi kan rustevores børn til de spørgsmål, de kan møde idet offentlige rum.En anderledes familieHånden på hjertet. Vi er en anderledes familiei forhold til gennemsnittet. Vi har adopteretvores børn. For os som adoptivfamilieer det det naturligste i verden, at de børn, vihar, er vores. Vi føler ikke, at vi elsker voresbørn mindre, eller at de hører mindre til hosos, fordi de ikke bærer på vores gener. Voresnærmeste ser også i langt de fleste tilfældepå vores børn som deres børnebørn, fætre,nevøer og niecer osv. Uden forbehold. Nårvi og vores børn færdes i nærmiljøet, hvorvi er kendte, er det meget sjældent, at derstilles spørgsmål til vores „rigtighed“ somfamilie. Vi er familien Hansen, mor og far tilPeter og Helle, et par forældre med deresbørn.Vi er som adoptivfamilie bevidst om, atder findes en biologisk far og mor til voresbørn. For min del er det med stor taknemmelighed,at jeg tænker på mit barns biologiskeophav. Havde det ikke været for denbiologiske mor og far, var jeg aldrig blevetmor til mit fantastiske barn.Langt de fleste adoptivfamilier inddragerbarnets biologiske ophav som en naturligdel af familiens dagligdag og historie.Jeg er overbevidst om, at det falder heltnaturligt for alle adoptivfamilier, at der findeset andet par forældre, de biologiske, derer årsag til, at de har fået deres adoptivbørn.Jeg er også overbevist om, at mansom adoptivforældre føler sig som de rigtigeforældre til sine børn.De forhold, som jeg lige har nævnt, oplevesanderledes af andre, som ikke haradopteret. Vi opleves anderledes, når vitræder ud af anonymiteten og ind i det offentligerum, hvor vi ikke er kendt. Vi er ikkelængere anonyme, fordi vi i langt de flestetilfælde ikke ligner hinanden og alle andredanskere. Med andre ord skiller vi os ud framængden.Den røde blomstNår noget skiller sig ud fra mængden somfor eksempel en rød blomst blandt en markaf hvide blomster, bliver det genstand foropmærksomhed. Som adoptivfamilie er viden røde blomst, der ikke ligner alle de andre.Dette faktum, tror jeg, er årsagen til,at vores medmennesker kan finde på atstirre nysgerrigt på vores børn eller stillenærgående spørgsmål til dem eller os somforældre.Vi kan komme i tvivl om, hvorvidt denrøde blomst på marken af hvide blomsterer ægte. Jeg tror, at det samme gør sig gældendehos vores medmennesker, der møderos og vores børn på gaden. De kommeri tvivl, om vi er en „ægte“ familie. Menneskerkommer i tvivl, fordi det ofte fremgår vedden manglende enshed imellem os, at voresbørn ikke er „hjemmelavet“.Jeg tror, at nogle er af den opfattelse, atnår børn ikke er „hjemmelavede“, så er detikke vores rigtige børn, og vi er ikke de rigtigeforældre. Nogle mener med andre ord,at det er biologien, der bestemmer, hvem oghvornår man er de rigtige forældre og børn.Omvendt kan man jo spørge: Findes derforkerte forældre eller børn? Nej, ikke eftermin mening.4 Adoption & Samfund


Når vi som forældre eller vores børn blivermødt med spørgsmål som for eksempel„Hvor er de rigtige forældre?“ „Savner hun ikkesine rigtige forældre?“ „Det er da ikke din rigtigemor?“, eller vi mødes med andet, derstiller spørgsmålstegn ved rigtigheden afvores familie, tror jeg ikke, at folk altid spørgeraf ond vilje. De spørger af nysgerrighedog uvidenhed. De er ikke klar over, at demed deres spørgsmål kan såre og så tvivl ivores børn om deres tilhørsforhold, eller omde er „forkerte“.Det vil være urealistisk at tro, at der kanlaves om på mennesker. Jeg tror, at folk vilblive ved med at stille spørgsmål og stirre,når vi og vores børn færdes i det offentligerum. Vi skal som forældre forsøge at rustevores børn til at møde de nysgerrige blikkeog spørgsmål, de møder.Hvordan ruster vi vores børntil omverdenen?Alle adopterede børn har oplevet en elleranden form for svigt i deres liv, før de komind i deres nye familie – først ved adskillelsenfra de biologiske forældre og dernæst fraet eller flere børnehjem eller plejefamilier.Det adopterede barn har været udsat for envoldsom adskillelse fra det, der var kendt forbarnet og har som følge deraf oplevet brud itilknytningsprocessen. Der starter derfor enlang proces, hvor forældre og barn skal lærehinanden at kende og knytte sig til hinanden.Forældre og barn har vidt forskellige forudsætningerfor at starte det nye liv som familie.For at ruste vores børn til omverden erdet vigtigt, at vi arbejder med og er bevidsteom betydningen af en god tilknytningbarn og forældre imellem. Jeg tror, at hvisbarnet er svagt i sin tilknytning til sine forældre,er barnet lettere at rokke i tvivlen,om vi nu også er de rigtige forældre, ellerom barnet er „forkert“.Tilknytning går begge vejeFor mig går tilknytning begge veje, forståetpå den måde, at barnet skal knytte sig til ossom sine forældre, og vi skal knytte os tilbarnet som vores barn.Jeg ser blandt andet på tilknytning somet hus, der bygges op fra grunden. Noget afdet vigtigste for at få et godt hus er husetsfundament. Uden et fast fundament kan ethus ikke klare et stormvejr eller rystelser.Det samme gør sig gældende for et barnog dets forældre. Er fundamentet eller tilknytningensvag, kan det resultere i problemermed at stå fast, hvis der sås tvivl om foreksempel tilhørsforhold barn og forældreimellem.Et godt fundament til tilknytningenJeg har ikke en færdig opskrift, da der erstore individuelle forskelle fra barn til barnpå, hvilken baggrund det kommer fra, hvordandet har oplevet tidligere relationer tilandre mennesker, samt hvilke typer af svigtdet enkelte barn har oplevet.Det, jeg kan gøre, er at komme med minvurdering af, hvordan vi kan ruste voresbørn til at klare sig derude i omverden.For at vende tilbage til det med det godefundament er det vigtigt, at vi som forældreviser vores barn, at han eller hun hører tilhos os. Barnet skal vide, at vi ønsker det,elsker det, og at vi aldrig vil svigte det.Vi skal lære barnet at skelne mellem forskellenpå de biologiske forældre og os somde værende og blivende forældre. Der ernaturligvis forskel på, hvad man som forældresiger og gør over for et barn på foreksempel 1 år og et barn på 5 år. Her må viselv tilpasse tilknytningen og det, vi gør, sådet svarer til vores barns niveau og behov.Jeg mener, at det er vigtigt at gøre klartfor barnet, at de biologiske forældre har givetdet livet og muligheden for at starte påen tilværelse her i verden.Det er samtidig vigtigt at slå fast over forbarnet, at vi er de værende og blivende forældre,som vil være der resten af vores liv oghjælpe dem godt gennem den tilværelseog det liv, der er deres. Vi skal også lærevores børn at nyde det og føle sig tryggeved at have os som forældre og at være endel af familien.Alt efter barnets alder kan man som forældreud over masser af tryghed, kærlighedog forudsigelighed lave en tegning eller enskitse, der kan hjælpe barnet til at forstå,hvad det er, der gør os til deres forældre,„de rigtige“.Igen med barnets alder taget i betragtningtror jeg, at det er med til at styrke tilknytningenbarn og forældre imellem, atman former barnets historie, så den bliveren fasttømret del af familien – en del af familiensstamtræ, der er med til at fortællebarnet, at det er vores barn, som har sit tilhørsforholdi vores slægt.Som et forsøg på at ruste vores børn tilden verden, de lever i, finder jeg det vigtigt,at vi forsøger at styrke barnets selvtillidsamt at gøre barnet i stand til at elskesig selv. Jeg er af den overbevisning, at forat kunne elske andre mennesker skal manvære i stand til at elske sig selv.Vi skal forberede vores børn på, at andremennesker, der ikke selv har adoption indepå livet, måske ser anderledes på vores familieformog stiller spørgsmål til ægthedenaf vores måde at være en familie på.KonklusionFor at vende tilbage til spørgsmålet, „Hvordanruster vi vores børn til omverdenen?“,vil jeg som afslutning skrive lidt om, hvorforjeg har skrevet denne artikel.En stærk tilknytning mellem barn ogforældre er vigtig for at ruste vores børntil at klare den nysgerrighed og de til tidernærgående spørgsmål, som de møder gennemlivet. Nedsættende bemærkninger ogondskab fra andre mennesker kan vi somforældre nok ikke lære vores børn ikke atblive kede af og såret over. Her er det andrehjælpemidler, som vi må tage i brug.Vi skal forsøge at ruste vores børn til, atder findes andre måder at få børn på endved at lave dem selv, og at der ikke findesen rigtig eller forkert måde at få børn på.Samtidig skal vi forberede vores børn på, atikke alle mennesker har denne opfattelse,hvilket kan medføre, at der stilles spørgsmåltil dem, hvoraf nogle kan være grænseoverskridende.Jeg tror, at det er vigtigt, at vi forsøger atformidle til vores børn, at de har grund til atvære stolte af og nyde, at de er en del af enanderledes familie.Som tidligere nævnt er der store individuelleforskelle på, hvilke relationer barnethar haft til andre mennesker, samt hvilkeog hvor mange svigt barnet har oplevet,før det kom ind i adoptivfamilien. Barnetsrelationer til tidligere omsorgspersoner ogmåden, det er blevet svigtet på, har en storbetydning for, hvordan det knytter sig tilsine nye forældre, samt hvordan det klarersig gennem livet.Hvis barnet har fået opbygget en stærkog sund tilknytning til os som forældre, errisikoen for, at de bliver rystet eller tvivlerpå, om de er „forkerte“, mindre. De ved, hvorde hører til, deres fundament er stærkt, ogde er derfor i stand til at stå fast i troen påeget værd. Så hvis de møder et spørgsmålsom „Savner du ikke dine rigtige forældre?“,kan de med ro i sjælen svare: „Hvorfor trordu, jeg savner mine rigtige forældre? Jeg borjo sammen med dem“.Hvor lang tid det tager at opbygge enstærk tilknytning barn og forældre imellem,eller om tilknytningen lykkes, kan jeg ikkegive et svar på. Det afhænger af, hvad vihver især har med os fra relationer til andremennesker og i vores livserfaringer. •Nr. 2 | 20135


Tilknytningog tilknytningsforstyrrelser hos adopterede børnAf psykolog Ann-Mette MunchTilknytning i spædbarnsalderen ser i al forskning ud til at være grundstenen for et menneskes måde at kunnekomme til at fungere på, når der ses bort fra medfødte, genetiske problemstillinger og andre fosterproblematikker.Kvaliteten af tilknytningen/mor-barn-forholdet er således afgørende for, hvorledes det lille barn får mulighed forat udvikle sig både kognitivt (intellektuelt) og socio-emotionelt (socialt og følelsesmæssigt).Beskyttende faktorerI forhold til adoption ser det ud til, at der iforskningsverdenen er enighed om, at entidlig adoption indtil 6-måneders-alderenvil være det optimale for barnet, og ligeledesat der i denne tid skal have været mulighedfor, at barnet har haft en omsorgspersontil at varetage dets behov.Dette er en af flere beskyttende faktorerfor, at et spædbarn kan udvikle en sikkertilknytning til sine forældre. Denne omsorgspersonskal have sørget for at havedækket spædbarnets basale behov fortryghed, føde, nærvær og kontakt, såledesat barnet har oplevet en stabil voksen, derer til for dets egen skyld og er i stand til atdække dets behov, når det har brug for det.Spædbarnet har behov for en voksen, derer i stand til at aflæse dets behov og tagesig af det på en måde, så det ikke føler sigfrustreret og svigtet.RisikofaktorerHvis et barn derimod har været udsat for etmassivt omsorgssvigt med indlæring af enundgående tilknytning og samtidig bliverbortadopteret i en sen alder og til forældre,der ikke er blevet oplyst om problemstillingenog ikke har de kompetencer, der skaltil og ønsket om at gå i gang med et størrepædagogisk-psykologisk arbejde for muligvisat kunne ændre barnets udviklingsmulighederog evnen til tilknytning, så overførerbarnet sin indlærte tilknytningsmåde tiladoptivforældrene, der herved måske ikkeformår at igangsætte en ændring i tilknytningsmåden.Mary Ainsworth har i Baltimoreundersøgelsen(1985) undersøgt 26 mor-barnforholdog ud fra dette inddelt tilknytningsmønstrenehos børnene i tre hovedtypersamt identificeret de betingelser, som fremmerudviklingen af disse mønstre. De trehovedtyper er: En sikker tilknytning, enængstelig-ambivalent tilknytning og enængstelig-undgående tilknytning, hvor densidste er den mest bekymrende i forhold tildet lille barns udvikling.På verdensplan er dårlig ernæringstilstandhos mor og barn den primære årsagtil forstyrrelser i hjernen. Hjernen er lokalitetenfor personligheden, og skader somfølge af moderens alkohol- og stofmisbrug,sygdomme eller en mangelfuld ernæringstilstandpåvirker både hende og i særdelesheddet ufødte barn.Hvis et spædbarn skal kunne få en udviklingsforstyrrelse,skal der særlige konditionertil i arvemassen, fosterstadiet og/eller i opvæksten til, for at et barn kan fåen tilknytningsforstyrrelse i barndommen.Winnicott beskriver således, at moderens/omsorgsgiverens tilpasning til barnet i begyndelsenmå være helt præcis, da det ellersikke vil være muligt for spædbarnet atbegynde at danne evnen til at opleve enrelation til den ydre virkelighed eller baredanne sig et begreb om den ydre virkelighed(Winnicott 1990).Tilknytningsforstyrrelseri barndommenI forhold til et barn, der er inde i et tidligtfrustreret udviklingsforløb, må kontaktenmellem mor og barn derfor have væretmangelfuld, således at barnet har haft oplevelsenaf alvorlige svigt tidligt i livet i forholdtil opfyldelsen af dets basale behov.Disse oplevelser opsummeres, og barnetudvikler en forstyrret følelsesmæssig udviklingog adfærd, der er meget anderledesend børn, hvor moderen har været lydhørog har formået at tilfredsstille deres behov.Et barn, der er inde i et tidligt frustreret udviklingsforløb,handler ikke adækvat i forholdtil gældende normer og regler og erikke selv opmærksom på det. Afhængig afalder udviser det forskellige symptomer påden tidlige frustration og vil derfor benyttesig af nogle umodne forsvarsmekanismer,som senere hen i livet kan give sig udslagi antisocial tendens eller en dyssocial personlighedsstruktur.I forhold til adoptivbørn, der kan haveværet udsat for mange forskellige påvirkningerog skift i deres opvækst, inden dekommer til adoptivfamilien, er det derforekstra vigtigt at være opmærksompå barnets måde at reagere på. Barnetsbaggrundshistorie er måske ukendt, menbarnets adfærd kan indikere, om det harværet udsat for et traume eller måske eret skrøbeligt og måske vanskeligt kontaktbartbarn, der allerede er inde i et tidligtfrustreret udviklingsforløb, som adoptivforældreneskal have nogle særlige forudsætningerog kompetencer for måske at værei stand til at kunne vende. Nogle børn harværet udsat for utallige skift og har derforikke fået mulighed for at knytte sig til enomsorgsperson, idet der ikke har været envarig omsorgsgiver til at sørge for den basaletryghed og sikkerhed for barnet.Ann-Mette Munchsundersøgelsesresultat fra 2000I år 2000 lavede jeg en kvalitativ undersøgelse(Munch 2000) af 7 adopterede børnfra forskellige steder i verden. De 5 af demudviste en adfærd, hvor det var sandsynligt,at de havde været udsat for en elleranden form for omsorgssvigt i deres tidligebarndom. Det 6. barn havde været i ple-6 Adoption & Samfund


jefamilie indtil ankomsten til Danmark ogudviste ingen tegn på omsorgssvigt, menvar velfungerende ved ankomsten. Det 7.barn viste sig at have en medfødt, genetisklidelse, der først blev opdaget senere. 5 afbørnene var fra 8 uger til 5½ måned gamleved ankomsten. 4 af de 7 børn var kommettil at være almindeligt fungerende i deresudvikling.2 af de 7 børn var inde i et tidligt frustreretudviklingsforløb, og forældrenehavde måttet aflevere dem på en behandlingsinstitution,da de havde været megetsvære at rumme i familierne. Disse to børnvar også de ældste. De var henholdsvis 10måneder og 4 år og 4 måneder ved ankomstentil Danmark. Disse to børn havdeogså været på børnehjem/hospital megettidligt i deres liv. De var fejl- og underernærede,og om barnet på 10 måneder ved ankomstenvar der viden om en meget ungmor, der levede på gaden med barnet, ogsom var i en ernæringsmæssigt dårlig tilstand.Barnet på 4 år og 4 måneder havdeværet på forskellige børnehjem, hvor derhavde været mangelfuld eller næsten ingenvoksenkontakt. Ud fra oplysningernekunne det konkluderes, at disse to børnhavde været udsat for et massivt omsorgssvigti forhold til de helt basale behov sommad, tryghed og sikkerhed, som en voksenomsorgsgiver skulle have sørget for blevdækket. Den vigtige, tidlige mor-barnkontakthavde været meget mangelfuldeller havde overhovedet ikke været der.Grundlaget for en tilknytningsforstyrrelsevar blevet grundlagt længe før, børnenekom til Danmark.Andre forskningsresultaterI 2012 besluttede jeg mig for at undersøge,om der var internationale forskningsresultater,der påviste det samme som minundersøgelse i år 2000, eller om det var tilfældighederi min kvalitative undersøgelse,der gjorde, at 2 ud af 7 adopterede havdeen tilknytningsforstyrrelse, og at de var deældste ved ankomsten.Alle de undersøgelser, som jeg kunnefinde via PsycINFO kom frem til det sammeresultat som min fra år 2000. Howe (2003)beskriver, at mange adopterede børn harværet udsat for svigt, således at de har føltsig hjælpeløse og frygtsomme i forhold tildem, der skulle yde dem omsorg, hvorvedde har udviklet nogle kontrolleringsstrategier.Børnene prøver at beskytte sigselv og at sikre deres egen overlevelse vedikke at overgive sig til den, der burde ydedem omsorg. Deres erfaringer siger dem,at det er farligt at blive draget omsorgfor. Mange børn, der har været udsat foromsorgssvigt, overfører dette mønster tilderes nye omsorgsgivere. De vil være ien konstant form for overlevelsesstrategi,hvor de vil overføre deres tidligereindlærte mønstre til de adoptivforældre,der gerne vil give dem omsorg og haveen tilknytning til dem. Disse børn vil ikkekunne finde sikkerhed og adfærdsreguleringsammen med deres nye tilknytningspersoner,og det ser ud til, at alene densikre og omsorgsfulde måde, som adoptivforældrenebenytter sig af over for børnene,i sig selv genererer angst og frygthos dem, hvilket kulminerer i en aggressivog kontrollerende adfærd.Hughes (1999) påpeger, at inden etbarn bliver bortadopteret, burde dets tilknytningsmønsterkortlægges, således atkommende adoptivforældre vidste, hvilkeproblemstillinger, der knyttede sig til barnet,og hvad det i så fald ville kræve af videnog kompetencer hos adoptivfamilien,hvilke kommende tiltag og mulig fremtidigsupervision, dette ville indebære, samt deforældremæssige evner, der skulle tilvejebringes,for at barnet kunne udvikle tilknytning,hvis det overhovedet skulle være muligtat danne en sikker tilknytning for sådanet barn. Jensen og Strohmeyer (2004) harReferencerfundet, at der er overensstemmelse mellembarnets alder og en undgående tilknytning,psykopatologi, depression, panik, træthedog søvnløshed i en senere alder. Disse tofastslår, at ved at bortadoptere børn under6 måneder kan det medvirke til, at der forekommeren lavere usikker tilknytning hosden voksne adopterede.Undersøgelserne peger således på, atmåden barnet tilknytter sig på, er medvirkendetil, hvorledes barnet som voksenbliver i stand til at danne relationer og atbegå sig i sociale sammenhænge. En undersøgelseaf Dahl og Dahsegg (1999)viste, at dyssocial personlighedsstrukturmå betegnes som en meget alvorlig lidelsemed en dårlig langtidsprognose i forhold til„helbredelse“.Det må derfor antages at være vigtigt atfinde de truede børn så hurtigt som muligtog at få dem diagnosticeret, således at enrealistisk handleplan kan iværksættes ogderved mindske risikoen for, at børnene udvikleren dyssocial personlighedsstruktur.Hughes (1999) mener, at et forældreskab,hvor et barn er inde i et tidligt frustreret udviklingsforløb,er meget vanskeligt og der-Ainsworth, M. D. & Salter. (1985): Patterns of Infant-Mother Attachment: Antecedents andEffects on Development. Bulletin of The New York Academy and Medicine, 61, 771-791.Bowlby, J. (1988): A Secure Base. Clinical Applications of Attachment Theory. London: Routhledge.Chatham, M. L. (2008): Early predictors of disinhibited attachment behaviors amonginternationally adopted children. ProQuest Information & Learning.Diderichsen, A. & Thyssen, S. (1991): Omsorg og udvikling. København, Danmarks PædagogiskeInstitut.Howe, D. (2003): Attachment disorders: Disinhibited attachment behaviours and secure basedistortions with special reference to adopted children, Attachment & Human Development, 5,265-270.Howe, D.; Fearnley, S. (2003): Disorders of Attachment in Adopted and Fostered Children:Recognition and Treatment, Clinical Child Psychology and Psychiatry, 8, 369-387.Hughes, D.A (1999): Adopting Children with Attachment Problems, Child Welfare, 78: 541-560.Jensen, H. S. (2004): Adult adoptee attachment and psychopathology: Impact of age atadoption and disclosure, preplacement history, and family communication. ProQuestInformation & Learning.Juffer, F. & Rosenboom, L. G. (1997): Infant-mother attachment of internationally adoptedchildren in the Netherlands, International Journal of Behavioral Development 20, 93-107.Pugliese, M., Cohen, N. J., Farnia, F., & Lojkasek, M. (2010): The emerging attachmentrelationship between adopted Chinese infants and their mothers. Hincks-Dellcrest Centre,University of Toronto, Canada.Munch, A. (2000): Almindelig og afvigende/forstyrret udvikling hos adoptivbørn belyst ud frakvalitative interviews. Århus: Danmarks Lærerhøjskole.Niemann, S. & Weiss, S. (2011): Attachment Behavior of Children Adopted Internationally at SixMonths Post Adoption, Adoption Quarterly, 14, 246-267.Rygård, Niels Peter (2000): Tilknytningsproblemer hos adoptivbørn. www.adoption.dkSinger, L. M.; Brodzinsky, D. M.; Ramsay, D.; Steir, M.; Waters, E.: (1985): Mother-InfantAttachment in Adoptive Families, Child Development, 56, 1543-1551.Stern, D. N. (1997): Moderskabskonstellationen. Et helhedssyn på psykoterapi med forældre ogbørn. København: Hans Reitzels Forlag.WHO, ICD-10 (1998): Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. Klassifikation ogdiagnostiske kriterier. København: Munksgaard.Winnicott, Donald W. (1990): Leg og virkelighed. København: Hans Reitzels Forlag.Nr. 2 | 20137


for kun burde finde sted med fuld viden omproblemets rækkevidde og med en vilje fraadoptivforældrenes side af til at tage imodog involvere sig i denne udfordring.KonklusionUd fra dette ser det ud til at være af størstevigtighed at sikre omsorgen og tilknytningenfor de børn, der (også) skalbortadopteres, og at der burde være enudførlig beskrivelse af lige netop den deltil adoptionsformidlerne og adoptanterne,således at alle vidste, hvad barnet havdeværet udsat for. Adoptanterne burde desudenogså have den indsigt og mulighedfor at kunne sige til og fra i forhold til tilknytningsvanskeligheder,da det ikke erønskeligt hverken for barnet eller familienaf få et barn, de ikke har mulighed for atkunne støtte eller svært ved at støtte ogsvært ved at få til at tilknytte sig. Dette vili alle tilfælde være ulykkeligt for både barnog familie.Det vurderes ligeledes at være af størstevigtighed at afdække de kommende adoptivforældresegne relationelle kompetencer,således at børn bliver adopteret til forældre,der er i stand til at varetage omsorgen ogtilknytningen til barnet. Samfundsmæssigtog almenmenneskeligt ser det ud tilat have alvorlige konsekvenser, hvis tilknytningenikke er intakt. Børn, der som voksnehar en dyssocial personlighedsstruktur, kanblive en bekostelig affære for samfundet,samtidig med at det skaber utryghed ogusikkerhed, idet gængse normer og reglerikke accepteres. Dette gælder ikke bare foradoptivbørn, men også for omsorgssvigtedebørn i samfundets andre familier. Dettidlige mor-barn-forhold/ tilknytning børderfor være et fokuspunkt både for adoptionsformidlerne,men også i kommunernesforebyggende arbejde, således at der vilkunne blive handlet meget tidligt på børnmed omsorgssvigt.En særlig tak til:En særlig tak skal rettes til professor AskElklit, Videnscenter for Psykotraumatologi,Syddansk Universitet, Odense, for inspiration,hjælp og støtte i processen med skrivningaf denne artikel samt min dejlige datter,der igennem sit 26-årige liv har væretmig en evig kilde til glæde og inspirationmed sit altid glade og vindende væsen,sit vid, positivitet og engagement, og somogså i denne situation har bistået med snakog gennemlæsning, og som jeg var så heldigat lære at kende, da hun var bare 11uger gammel. •Boganmeldelse af journalist Sanne Berglund ThorDen nænsomme anbringelse, 3. udgaveForfatter: Inger Thormannog Charlotte GuldbergForlag: Hans Reitzels ForlagUdgivet: Oktober 2011Hjælp til barnets skift af bostedSagsbehandlere og andre arbejdere medkontakt til børn får gode råd og en opskriftpå at gøre det nemmere for et barn at blivetvangsfjernet. To garvede sværvægtere delerud af deres erfaringer til gavn for bådebarnet og systemetTo drenge på to og fire år får ikke et ord tilforklaring af, hvorfor to betjente pludseligstår i deres hjem, holder deres mor, mensto fra socialforvaltningen river dem ud afarmene på moren, kører væk og læsserdrengene af på Skodsborg Observationsogbehandlingshjem. En hjerteskærendescene fra Den nænsomme anbringelse oget bevis på, at Danmark i moderne tid ogudfører handlinger, som har vidtrækkendekonsekvenser for børnene. De to drengeankommer til deres nye opholdssted i choktilstand.Forfatter Inger Thormann er psykologmed 30 års erfaring fra Skodsborg, og CharlotteGuldberg var forstander på den nu lukkededøgninstitution. De skriver: „Beskrivelserneaf de to socialcenterrepræsentantersreaktion på den sindsoprivende afhentningaf børnene bekræfter til fulde, at de i virkelighedenikke har anet, hvordan de skullegribe denne yderst ømfindtlige opgave an.“For de medarbejdere, der beskæftigersig med børn og gerne vil vokse fagligt, erder en opskrift i bogen på side 125 Værd athuske i omsorgen for det barn, der skal ændreopholdssted. I det hele taget bliver idealetbeskrevet i bogen, så man ikke er i tvivl om,hvordan man bedst hjælper barnet i forskelligesituationer. Også idealet for, hvordanflere faggrupper arbejder sammen, beskrives,hvilket er en af de store udfordringeri børnesager i dag med misbrugsfamilier,nomadefamilier og andet.Bogen er rigt illustreret med eksemplersom det ovenstående med de to tvangsfjernededrenge – eksempler, som i nogletilfælde gør enhver dansker flov over, at viikke gør det bedre, og det på trods af, at lovgivningennetop vægter, at det skal foregåpå den mest nænsomme måde for barnet.Forfatterne introducerer også begrebetformaliseret ansvarsløshed: „Formår vi ikkeat etablere et forum af gensidighed og indlevelse(empati), bidrager både det formellesystem og forældrene til, at barnet efterladesi et livsrum af diskontinuitet … “Lad bogen være en hjælp til, at vi i Danmarkkommer over „dikke-dikke-tiden“, nårvi har med babyer at gøre og begynder attale med barnet i stedet for. Alle, der beskæftigersig med mennesker, kan bliveklogere af at læse bogen.Den nænsomme anbringelse er skrevet iet nemt forståeligt sprog. Forfatterne kunnehave valgt et langt mere dramatisk sprog,men må roses for at holde det sagligt ogfagligt på de 142 sider. Bogens 16 kapitlerbeskriver forskellige børns historier og tagerudgangspunkt i FN’s børnekonvention.Derudover er der beskrivelser af de ting ogforhold, som har betydning for en vellykketovergang til et andet bosted. Hvert kapitelhar et juridisk afsnit, hvori det beskrives,hvordan lovgivningen er overholdt, ellerom der er handlet lovstridigt.Bogen indeholder en gennemgribendeopdatering i forhold til Barnets Reform,anbringelsesreformen og adoptionslovgivningen,idet bogen er tredje udgave numed caseeksempler på børn med andenetnisk baggrund.Bogen er en gave til dem, som elsker atblive bedre til at arbejde med mennesker,og tænker man på den aktuelle debat om,hvordan man håndterer anbringelsessageri kommunen, bør bogen ende som en bestseller.•8 Adoption & Samfund


ADOPTION & SAMFUNDLokalforeningen Midt- og VestsjællandInvitation til generalforsamling og foredragTirsdag den 8. oktober 2013 kl. 18.30 - ca. 21.30 i gymnastiksalen på Roskilde Private Realskole,Dronning Margrethes Vej 6, 4000 Roskilde. Indgang via vejen Munkebo!Dagsorden til generalforsamlingen ifølge foreningens vedtægter1. Valg af dirigent.2. Valg af to stemmetællere.3. Valg af referent.4. Bestyrelsens beretning.5. Forelæggelse og godkendelse af regnskab.6. Indkomne forslag (eventuelle forslag skalvære formanden i hænde senest 14 dagefør generalforsamlingen).7. Valg af bestyrelse.På valg er: Lene Borg (ønsker genvalg).8. Valg af delegerede til landsforeningens generalforsamling(afholdes den 2. nov. 2013 i Fredericia).9. Valg af revisor samt suppleant for denne10. Birgitte Løvenhorst (ønsker genvalg).11. Catarina Astrup (ønsker genvalg).12. Eventuelt.Foredrag „Det narrative perspektiv på adoptivbørns fortællinger“Efter generalforsamlingen er der kl. ca. 19.30 foredrag af cand.psych. aut. og specialist og supervisor i psykoterapi og organisationog arbejdspsykologi Anne Saxtorph med emnet: „Det narrativeperspektiv på adoptivbørns fortællinger“ – en invitation tilat forstå, hvordan barnet bliver styrket i sin identitet.“Det narrative perspektiv bygger på en ide om, at vi fortællerom os selv for at få organiseret vores livserfaringer. Vi laver løbenderedigeringer af vores erfaringer og dermed os selv, og joældre vi bliver, jo mere komplekse bliver vores fortællinger omos selv. Børn stiller med alderen sig selv flere og flere spørgsmålom, „hvem de er“. Hvad skal være vores svar?• y Du er en pige med brune øjne, som jeg elskede den dag,jeg så dig.• y Du er drengen med de bedste ben, som kan spille fodboldsom ingen andre.• y Du er den smukkeste asiatiske pige, og ingen er så klog som dig.• y Du er min indianer, og dit lange sorte hår klæder din skolerygsækpå ryggen.Barnets fortælling er særlig, fordi den også bygger på de voksnesfortællinger om barnet. Det er derfor meget betydningsfuldt,hvordan vi fortæller barnet om sig selv igennem voresfortællinger, udsagn, samvær og daglige handlinger.Vi mennesker har glæde af rare og identitetsstyrkende fortællingerfor at kunne lide os selv og udvikle os hensigtsmæssigtsom individer. Derfor betyder det noget, hvordan vi bliver „fortalt“,altså beskrevet såvel i nutiden og fortiden som fremtiden.Vores håb om fremtiden bygger altid på vores ideer om voresfortidige og nutidige erfaringer.Når børn er adopteret, har de mange tanker om sig selv ogdet „ukendte“, som de bliver fortalt og ikke fortalt. Det er vigtigtfor børn at kunne „historiegøre“ sig selv og på den måde atkende til og forestille sig deres egen fortælling så langt tilbagesom muligt. De har brug for en egen fortælling, som giver mening.Derfor forsøger vi at give dem flest mulige fortællingermed på deres vej, også dem som vi finder svære at fortælle. Detafgørende er måden, vi gør det på! Det bliver ofte en del af deresegen fortælling om dem selv.Det er gratis at deltage, men af hensyn til det praktiske arrangement bedes bindende tilmelding ske til formanden, Lene Borg, pr. e-mail:Lene.Borg.2B@gmail.com senest den 30. september 2013. Medlemmer fra andre lokalforeninger må gerne deltage, men har ikke adgangtil generalforsamlingen.Bestyrelsen LF Midt- og VestsjællandThilde Ngan og Sebastian Zhao, begge 4 år, bygger sandslotte påMallorca. Thilde er født i Vietnam, Sebastian er født i Kina.Olivia 2,5 år nyder det i haven. Olivia er født i Vietnam.12 Adoption & Samfund


Landegruppe BoliviaBOLIVIATRÆF 2013Kom og vær med til træf på Nordisk Lejrskole i Hillerødfra fredag den 6/9 kl. 17.00 til søndag den 8/9 kl. 11.00.Træffet er for alle, der har eller venter børn fra Bolivia, og somhar lyst til at tilbringe en weekend med rart og sjovt samværmed andre familier, og med gode indslag for både store ogsmå børn og voksne.Program kommer på hjemmesiden:www.landegruppe-bolivia.dk omkring den 1/6.Tilmeldingsfrist den 1/8 til hbmi@mail.dk.Ved eventuelle spørgsmål, ring til Hans på 48 21 08 19.Carl, 8 år, født i Sydkorea, tager en pause fra en omgang boldspil.Temanummer omSkriv om dine erfaringer om adoption og mad.Mad er bl.a. et symbol på kærlighed og omsorg. Gennem mad og måltideropbygges gradvist et tilknytningsforhold mellem barn og forældre.Nogle adoptivbørn reagerer uforholdsmæssigt voldsomt,hvis maden mangler, og andre kan helt afvise at spise. Noglebørn er underernærede, når de bliver adopterede, og detkan være en udfordring at få barnet til at spise,eller barnet overspiser eller gemmer mad afangst for, at der ikke skal være nok.Nogle børn får tilvænningsproblemermed kosten, når de skifter land,og atter andre tåler ikke særligemadvarer fx laktose.Mad er også kilde til velværeog nydelse. Måske har dit barnen særlig livret fra sit oprindelsesland,som det bliver vedmed at holde fast i. Og måskeer det blevet hele familiens livret.Del også gerne jeres yndlingsopskriftmed læserne.Send dit bidrag tilbladet@adoption.dkNr. 2 | 201313


Bulgarientræf 201330. august – 1. septemberRøsnæsvej 225 A, 4400 KalundborgTræffet starter fredag den 30/8 kl. 16.00.Søndag den 1/9 kl. 16.00 tager vi afsked med hinanden– efter et forhåbentlig godt træf.• y Tre dage med hygge, samvær og sjov for alle aldre.• y God mad, som vi selvfølgelig laver sammen.• y Bulgarienforeningens generalforsamling.• y Udveksling af erfaringer og gode diskussioner.• y Festmiddag lørdag med bulgarsk inspireret menu.Der er mulighed for at deltage i hele træffet (med overnatning)– eller kun at deltage i dele af træffet.Priser:Medlem af foreningen Ikke medlemFre-søn 1.100 kr. Fre-søn 1.300 kr.Fre-lør 1.000 kr. Fre-lør 1.200 kr.Lør-søn 1.000 kr. Lør-søn 1.200 kr.Kun lørdag 700 kr. Kun lørdag 800 kr.EneadoptanterFre-sønKun lør550 kr.350 kr.Tilmelding til træffet:Inger Lund Sørensen, e-mail: inger_soerensen@mail.dk, tlf. 4593 80 06 eller Anna Maria Poulsen, e-mail: amfp57@gmail.comtlf. 28 29 26 18.Husk at anføre antal voksne/børn – og hvilke dage, I deltager.Samtidig med tilmeldingen skal deltagergebyret indbetales påvores konto i Nordea Bank, reg.nr. 2340 kontonr. 4377 220 795.Sidste frist for tilmelding er den 15. august.Generalforsamling iBulgarienforeningenLørdag den 31. august kl. 10.30Dagsorden ifølge vedtægterne.Forslag til generalforsamlingen skal være formandeni hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.ADOPTION & SAMFUNDLokalforeningen Københavns OmegnGeneralforsamlingSøndag den 29. september 2013 kl. 14.00-16.00Trongårdsvej 13 A, 2800 Kgs. LyngbyUd over selve generalforsamlingen, hvor der vil blive serveretkaffe/te og kage, vil der være plads til at gå en tur i Dyrehavensammen med børnene. Til dem, der har lyst til det, mødes vi kl.13 foran den røde port ved Hotel Fortunen.Vi glæder os til at se dig i din lokalforening. Støt op om foreningensarbejde. Hvis du bor i: Albertslund, Ballerup, Brøndby,Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup,Ishøj, Lyngby-Taarbæk, Rødovre eller Vallensbæk, tilhører du lokalforeningenKøbenhavns Omegn.Kom og få indflydelse på, hvad der skal foregå i din lokalforening– vi glæder os til at se dig. Det eneste, du gerne må gøre, er atsende en uforpligtende forhåndstilmelding til koebenhavnsomegn@adoption.dksenest den 20. september 2013.Dagsorden:1. Valg af dirigent.2. Valg af to stemmetællere.3. Valg af referent.4. Bestyrelsens beretning.5. Forelæggelse og godkendelse af regnskab.6. Valg til bestyrelsen – den nuværende bestyrelsegenopstiller.7. Indkomne forslag (forslag skal være bestyrelseni hænde senest den 10. september 2013).8. Valg af delegerede til landsgeneralforsamlingen.9. Valg af revisor og suppleant.10. Eventuelt.Mange hilsnerBestyrelsen i Lokalforeningen Københavns Omegn14 Adoption & Samfund


ADOPTION & SAMFUNDLokalforeningen Fyn„Ser du mig“Det adopterede barn i skolenKom til temaeftermiddag om skolestart.Lørdag den 14. september 2013 fra kl. 13.00 til 16.30.Vi arbejder på at finde egnede lokaler i/ved Odense.På opfordring fra flere medlemmer har vi inviteret familieterapeutMichel Gorju, der er tilknyttet som PAS-konsulent samtkursusleder ved de adoptionsforberedende kurser.At starte i skole er for de fleste børn et stort skift i deres liv. Fordet adopterede barn er det endnu et skift blandt alt for mangei et kort og turbulent liv.I mit daglige arbejde som PAS-konsulent møder jeg ofte daginstitutionerog skoler, som oplever, at det er svært at afkodeog forstå det adopterede barns reaktioner. Måden, vi møder detadopterede barn på i skolen, kommer til at betyde, om det bliverudvikling eller en ny smertefuld oplevelse af „ikke at blive set ogforstået som den jeg er“.Foredraget sætter fokus på, hvordan vi som forældre, institutionog skole kan forstå adoptivbarnets reaktioner og dermedtilrettelægge barnets skoledag således, at vi støtter barnet i atfå udbytte og en positive oplevelser af skolen.Alle er velkomne, også personale fra skoler og andet interesseretpersonale, der arbejder med børn i dagligdagen. Der vil bliveserveret kaffe/te og noget mundgodt i løbet af dagen. Der blivermulighed for at købe vand.Pris: Kun 150 kr. for medlemmer af Adoption & Samfund og 200kr. for ikke-medlemmer.Yderligere oplysninger: Sanne Pedersen på telefon 20 47 02 35eller mail mai.lan@mail.dk.Tilmelding og betaling: Senest onsdag den 4. september 2013 tilUlla Gehlert på mail usgehlert@yahoo.dk eller på tlf. 66 15 10 98.Oplys medlemsnummer og lokalafdeling ved tilmelding. Beløbetbedes indbetalt på konto 3596 3600141899 (husk navn i tekstfeltet)efter accept på tilmelding.ADOPTION & SAMFUNDLokalforeningen FynGeneralforsamling og foredragOnsdag den 2. oktober 2013, kl. 18.30.Vi arbejder på at finde egnede lokaler i/ved Odense.1. Valg af dirigent.2. Valg af to stemmetællere.3. Valg af referent.4. Bestyrelsens beretning.5. Forelæggelse og godkendelse af regnskab.6. Indkomne forslag.7. Valg af bestyrelse.8. Valg af delegerede til landsforeningens generalforsamling.9. Valg af revisor samt revisorsuppleant.10. Eventuelt.Foredrag med Niels Peter Rygård, cand.psych.Foredraget begynder efter generalforsamlingen ca. kl. 19.30.Indkomne forslag skal være modtaget skriftligt (gerne på mail)af lokalforeningens formand Sanne Pedersen senest 14 dage førgeneralforsamlingen.Vi har et stort ønske om nye medlemmer i bestyrelsen.Kontakt venligst Sanne på tlf. 65 97 22 97, mobil 20 47 02 35, mailmai.lan@mail.dk, hvis I gør jer overvejelser eller har spørgsmåltil dette.Niels Peter Rygård vil ud fra sin store erfaring og viden holdeforedrag med udgangspunkt i emnerne:• y Hvilke udfordringer har adopterede og deres familier i forholdtil tilknytning?• y Hvordan kan man arbejde med dem?• y Hvordan kan man forebygge omsorgssvigt hos børn før adoptionen– om oplægsholderens internationale uddannelsesprojektfor børnehjem og plejefamilier, www.fairstartglobal.com.Foredraget er gratis, men vi opfordrer deltagerne til at donere etbeløb til Fairstartglobal (mere om dette på aftenen).Alle er velkomne, men af hensyn til traktement vil vi bede omtilmelding til foredraget senest tirsdag den 24. september tilSanne på mail: mai.lan@mail.dk eller tlf. 20 47 02 35. Der vilblive serveret kaffe/te og kage eller andet mundgodt i løbet afaftenen.Nr. 2 | 201315


ADOPTION & SAMFUNDLokalforeningen SydvestjyllandForedrag:Adoptivbarnets historie,livsvilkår og udfordringerNår barnet finder styrke ogressourcer gennem støtte og terapiTirsdag den 1. oktober 2013 i Holsted Sognegård,Vestergade 15, 6670 HolstedForedraget handler om, hvordan adoptivbørn lever med dereshistorie som livsvilkår, hvordan det kan skabe udfordringeri hverdagen, og hvilke muligheder vi har for at støttebarnet.„De første dage, uger og måneder i barnets liv kan være afgørendefor, hvordan barnet er i stand til at møde sig selv ogverdenen. Menneskets psyke kan holde til meget, men der eren grænse, og grænsen er nået, når problemerne bliver synligei hverdagen.Problemerne kan være gennemgribende for familien og dogalligevel usynlige for omverdenen. Mange adoptivbørn bærerpå et stort traume, nemlig at være blevet skilt/forladt af deresbiologiske forældre. Traumet, som barnet bærer i sig, sættersig i kroppen, og kroppen husker. Traumet kan ligge som enbegrænsning i barnet og hindre det i at udvikle sig med al sinenergi.“Foredraget vil også give eksempler på, hvordan barnet kanfå bearbejdet traumet via terapi og derigennem finde detsstyrke og ressourcer.Arrangementet er for forældre, kommende forældre samtbedsteforældre, men pædagoger, lærere og sagsbehandlerevil også kunne få et godt udbytte.Foredragsholderen, Solveig Lund Bech, er mor til tre børn,som er adopteret fra Danmark og fra Colombia. Hun er uddannetpædagog, psykoterapeut, spædbarnsterapeut og sandplayterapeutog har siden 1994 arbejdet med børn og forældreshverdag og udfordringer. Hun arbejder til daglig som endel af „Sundhedsteamet Søstergangen“, som har hjemme i dethistoriske Sct. Maria Hospital i Vejle. Hun arbejder terapeutiskmed børn og voksne samt med rådgivning til familier, plejefamilierog institutioner.ADOPTION & SAMFUNDLokalforeningen SydvestjyllandGeneralforsamlingog foredragTirsdag den 1. oktober 2013 kl. 19.00i Holsted Sognegård, Vestergade 15, 6670 HolstedKom til generalforsamling i din lokalforening og støt op omforeningens arbejde. Hvis du bor i Varde, Esbjerg, Billund,Vejen eller Vejle kommune, hører du til lokalforening Sydvestjyllandog kan få indflydelse på, hvad der skal foregå iDIN lokalforening.Har du nogen ønsker og forslag til kommende aktiviteteri foreningen, vil vi meget gerne høre om dem. Som aktiv ibestyrelsen kan du være med til at føre ideerne ud i livet.I forbindelse med generalforsamlingen vil Solveig LundBech, som selv er adoptivmor, holde et foredrag over emnet:”Adoptivbarnets historie, livsvilkår og udfordringer.” SolveigLund Bech er uddannet pædagog, psykoterapeut, spædbarnsterapeutog sandplayterapeut. Se særskilt beskrivelseom foredraget.Generalforsamlingens dagsorden:1. Valg af dirigent.2. Bestyrelsens beretning.3. Forelæggelse og godkendelse af regnskab.4. Indkomne forslag (skal være formanden i hændesenest den 17. september 2013).5. Valg af bestyrelse, herunder fastlæggelse af antalmedlemmer i bestyrelsen.På valg er følgende:Jørn K. Pedersen og Anke Herlev.6. Valg af delegerede til landsforeningens generalforsamling.7. Valg af revisor samt suppleant for denne.8. Eventuelt.Af hensyn til kaffe i pausen beder vividt muligtom tilmelding til Lilian Vigtoft-Jessen på mail:lilian.vigtoft-jessen@adoption.dksenest den 17. september 2013.Venlig hilsenBestyrelsen for Adoption & Samfund, SydvestjyllandDet er gratis at deltage i arrangementet. Tilmelding er nødvendigsenest tirsdag den 17. september 2013 til lilian.vigtoft-jessen@adoption.dk. Skulle det blive nødvendigt atmelde afbud, vil vi gerne vide det, så der bliver plads til enanden.Med venlig hilsenBestyrelsen for Adoption & Samfund, LF Sydvestjylland.To glade sommerbørn.16 Adoption & Samfund


AnnonceADOPTIONSRÅDGIVNINGI NORDJYLLANDHar familien adopteret ellerpåtænker at adoptere et barn?Nuværende og kommende adoptivfamilier kanhave uafklarede spørgsmål omkring dagligdagenog andet som adoptivfamilie. Jeg tilbyder adoptionsrådgivningi denne forbindelse. Jeg er uddannetsygeplejerske og er adoptivmor til et sentadopteret barn.Ring og hør nærmere: 52 80 05 25 kirstenadoption@sol.dkAnnonceKulturrejse til Korea5. – 19. oktober 2013 og 4. – 18. oktober 20145. 19. oktober 2013 og 4. 18. oktober 2014Korea Klubben tilbyder i samarbejde med Meari TravelkulturrejserKorea Klubbenhenvendttilbydertil adopteredesamarbejdeogmedadoptivfamilier.Meari Travelkulturrejser henvendt til adopterede og adoptivfamilier.Unikt og familievenligt rejseprogram skræddersyet til en gruppeUnikt på og 15-20 familievenligt deltagere med rejseprogram koreansk skræddersyet guide, dansk rejseleder, til en gruppepå 15-20 deltagere egen bus med og kvalitetsindkvartering.koreansk guide, dansk rejseleder,egen bus og kvalitetsindkvartering.REJSE INFOMØDERVi afholder REJSE jævnligt INFOMØDERinfomøder om rejsen.For yderligere Vi afholder information jævnligt infomøder og tilmelding om rejsen. kontakt:For yderligere kulturrejse@koreaklubben.dkinformation og tilmelding kontakt:kulturrejse@koreaklubben.dkLæs mere om kulturrejsen på: www.koreaklubben.dkLæs mere om kulturrejsen på: www.koreaklubben.dkKOREA KLUBBENKirsten Næsby, AalborgKOREA KLUBBENMateriale fra foreningenAdoption & Samfund udgiver en række pjecer om adoption og adopterede. For eksempel:Når adoptivbørn skal passes, Adoptivbarn i klassen, Adopteret og voksen og Adoptionsrådgivning– før, under og efter adoptionen.På www.adoption.dk under „Få råd og hjælp“ kan duse alle udgivelser fra foreningen og finde rådgivningog information om adoption generelt. Her kan duhente pjecerne som pdf, ellerdu kan bestille dem hossekretaer@adoption.dk.På www.adoption.dk kan du også læse foreningensblade, som rummer artikler og temanumre om altfra henterejser og skolestart til sent adopteredebørn.På litteratur.adoption.dk finder du en liste medlitteratur om emner med relation til adoption.AnnonceTerapi til Adopterede Børn”At bygge bro mellem fortid og nutid”Tlf: 2513 0428Mulighed for engratis oguforpligtendeintroduktions-samtaleKonsultation iVejleSolveig Lund BechMor til 3 adopterede børnPsykoterepeut Børneterapeut og Pædagogsolveigbech@gmail www.SolveigB.dk25-årig au pair fra Etiopien!Serawit Berhanu på 25 år, bosat i Addis Ababa, og søster til herboendeadoptivbarn på 20 år, kunne godt tænke sig at arbejdesom au pair hos en dansk familie.Serawit har gået 9 år i skole, uddannet sig til frisør og er i gangmed en handelsuddannelse, som hun er ved at afslutte. Hun harblandt andet erfaring med at passe børn, lave mad, gøre rent ogvaske tøj m.m. Hun har dels arbejdet hos familier i Addis Ababa,dels hos sudanesiske familier i Khartoum, Sudan. Serawit harlært engelsk i skolen, taler lidt arabisk og har amharic som modersmål.Serawit kan specielt tilbyde en familie med et etiopiskadoptivbarn at tale med barnet på amharic.På www.nyidanmark.dk kan man orientere sig nærmere om reglernefor at have en au pair i huset i Danmark – og hvis I er interesserede,er I meget velkomne til at kontakte mig, Pernille Wandel, påmail: muswandel@gmail.com. Jeg er adoptivmor til Serawits søster,der netop er hjemvendt efter at have arbejdet 4 måneder som frivilligi en børnehave i Addis Ababa i Etiopien.Nr. 2 | 201317


LokalforeningerHer finder du din lokalforening. Ikke alle harhjemmesider.Er du i tvivl om dit tilhørsforhold, så se underadresser og links på wvw.adoption.dkLokalforeninger i Region NordjyllandNordjyllandElse Jungersen Overbye, Parallelvej 12, Nørhalne,9430 VadumWeb: http://nordjylland.adoption.dkMail: nordjylland@adoption.dkTlf.: 98 17 17 11Lokalforeninger i Region MidtjyllandGudenåenMona Østergård, Sanglærkevej 12, Mønsted,8800 ViborgWeb: http://gudenaaen.adoption.dkMail: gudenaaen@adoption.dkTlf.: 86 64 61 72VestjyllandCharlotte Christensen, Ringkøbingvej 1,7400 HerningWeb: http://vestjylland.adoption.dkMail: vestjylland@adoption.dkTlf.: 97 21 18 78ØstjyllandJeanette Lyk, Langballevej 14, 8320 MårsletMail: oestjylland@adoption.dk, tlf.: 61 28 76 63Lokalforeninger i Region SyddanmarkSydvestjyllandJørn K. Pedersen, Prangeager 38, 7120 Vejle ØstWeb: http://sydvestjylland.adoption.dkMail: sydvestjylland@adoption.dkTlf.: 60 82 04 35SydøstjyllandUlla Grau, Hydevadvej 28, 6270 RødekroMail: sydoestjylland@adoption.dkTlf.: 74 69 38 13FynSanne Pedersen, Lundsbjergvej 38, 5863 FerritslevWeb: http://fyn adoption.dkMail: fyn@adoption.dkTlf.: 65 97 22 97Lokalforeninger i Region SjællandSydsjællandPia Thomsen, Faunedalen 12, 4700 NæstvedMail: sydsjaelland@adoption.dkTlf.: 31 72 01 02Midt- og VestsjællandLene Borg, Tveje-Merløse 28, 4300 HolbækWeb: http://midtogvestsjaelland-adoption.dkMail: midtogvestsjaelland@adoption.dkTlf.: 59 43 92 01Lokalforeninger i Region HovedstadenKøbenhavnKurt Nielsen, Dæmningen 55, 2500 ValbyWeb: http://koebenhavn.adoption.dkMail: koebenhavn@adoption.dkTlf.: 36 16 87 25Københavns OmegnElisabeth Rolffes Becker, Trongårdsvej 13A, 2800 LyngbyWeb: http://koebenhavnsomegn.adoption.dkMail: koebenhavnsomegn@adoption.dkTlf.: 45 88 06 01Nordsjællandpt. VakantMail: nordsjaelland@adoption.dkBornholmHanne Nielsen, Anhøjvej 6, 3700 RønneMail: bornholm@adoption.dkTlf.: 56 47 08 12Landegrupper/InteressegrupperBoliviaAnette Buch-Illing, buch-illing@privat.dkAase Wodstrup Jensen, aase.wodstrup@mail.dkKatinka Hoydal, hoylysdal@mail.dkhttp://bolivialandegruppen.dkBulgarienAnna Maria Poulsenamfp57@gmail.combulgarien.adoption.dkBurkinagruppenBenedikte LohseKollundvej 38, 2770 Kastrup, tlf. 30 79 29 98bmlohse@hotmail.comburkinagruppen.dkColombiaKate Nielsentlf. 56 14 28 16colombialandegruppen@gmail.comwww.holagominisite.dkDanmarkHelle LykkeKrænkerupvej 6, 4270 Høng, tlf. 51 92 05 95www.danskadoption.dk (mail via denne adresse)EcuadorSanne Hasserissanne@helsingevej.dk, www.ecuadorklubben.dkEtiopienJens L. Tranholm Damkjærtlf. 86 29 20 28jensld@mail.dk, www.etiopien-foreningen.dkGuatemalaAnni Bech Nielsentlf. 47 52 77 76Hvideruslandwww.hvideruslandklubben.dkIndienSvend Erik Holm, tlf. 64 47 38 35sve@holm.mail.dkwww.123hjemmeside.dk/indiengruppenKaliningrad/MoskvaHelle Pedersen, tlf. 97 17 31 01KinaSøren LodbergHjortevej 17, 7100 Vejle, tlf. 60 74 12 50formand@kinaforeningen.dk, www.kinaforeningen.dkLandegruppe for SydkoreaSisse Jacobsen, Engdraget 25, 3450 Allerødtlf. 30 23 34 08koreatrolde@koreatrolde.dk, www.koreatrolde.dkNepalHanne og Hans Doktortlf. 75 65 48 36hanne.veis@adr.dkNigeriaMedlemskontakt: Yvonne Hegaard HansenMail: yvonnehegaard@hotmail.com, tlf. 29 64 17 04www.nigeriaadoption.dkPeruBjørn Rude VoldborgÆblehaven 1, 3400 Hillerød, tlf. 48 25 05 95bgv@pharmexa.comRumænienLars Birk Sørensentlf. 86 41 51 13larsbirk@skylinemail.dk, www.rumania.adoption.dkSri Lanka (Dansk Sri Lanka Forening)Flemming BratvedGårdagervej 10, 2640 Hedehusene, tlf. 46 56 30 18flemming@bratved.dkdansksrilankaforening@gmail.comwww.dansksrilankaforening.dkSydafrikaLaila BrobergRebekkavej 12, 1. sal, 2900 Hellerup, tlf. 61 79 48 08landegruppesydafrika@gmail.comwww.landegruppesydafrika.dkThailandMette Juul AndersenVangeleddet 32, 4760 Vordingborg, tlf. 21 60 19 56vangeleddet32@hotmail.comTjekkietAnne-Lise BalleLucernevej 16, 5210 Odense NV, tlf. 29 40 91 95tjekkiet@adoption.dktjekkiet.adoption.dkVietnamJeanett StefansenTeglværksbakken 31, 2900 Hellerup, tlf. 35 55 78 74jeanett.jeppe@gmail.comwww.vietnamadoption.dkInteressegrupperBal Vikas Venner, IndienAnnette Havemann Linnet, tlf. 49 19 09 13Hanne Juhl Holm, tlf. 26 36 27 23www.balvikas.dk, info@balvikas.dkColombia – Fanas vennerUlla Gehlert, Julagervænget 22, 5260 Odense S,tlf. 66 15 10 98, sugehlert@yahoo.dkEneadoptanter (GEA)Gitta Wörtwein, tlf. 40 93 11 03geagitta@gmail.comMaria Thomasson, tlf. 26 25 20 22mariath9@gmail.comBørnehjemmet Palna, IndienMette Thomsen, tlf. 38 28 50 25Gruppen af adoptivforældre til børn med handicapBernadette Marshbernadettemarsh@gmail.com18 Adoption & Samfund


R å d g i v n i n g s g u i d eAdoption & Samfund tilbyder rådgivning i allefaser af en adoption. Rådgiverne er enten fagligerådgivere med en specifik relevant uddannelseog særlig viden om adoption eller adopterede ogadoptanter, som kan komme med råd baseret påderes personlige erfaringer og foreningens viden.Rådgiverne arbejder på frivillig basis. Dehar tavshedspligt. De fleste rådgivere besvarerrådgivningsopkald i deres hjem.Bemærk, at faglige rådgivere og forældrerådgiverehar lukket i juli. Sagsrådgiverne kan kontakteshele sommeren. Kontakt bedst efter kl. 20.SagsrådgivereSagsrådgiverne svarer på generelle spørgsmålom adoption og rådgiver i alle faser af adoptionsprocedurenfra de første overvejelser omadoption, til adoptionsbevillingen er givet.Simple spørgsmål kan fremsendes på mail tiladressen: raadgivning@adoption.dk.For egentlig rådgivning i adoptionssager erdet bedre at henvende sig telefonisk til en afrådgiverne nedenfor, især hvis det drejer sig omlidt mere komplicerede sager, f.eks.:■ Sager, hvor ansøgerne fornemmer risiko forhelt eller delvist afslag på godkendelse.■ Anke- og klagesager.■ Problemer i matchningssager.■ Problemer i forhold til de formidlendeorganisationer.Bente Romanoff 33 22 88 68Janet Majlund 40 58 66 66Mie Olesen 36 45 02 08Annike Kjær Hansen 35 82 35 43Josie Køhlert 43 64 70 10Hvis du ikke træffer nogen, så læg en besked påtelefonsvareren eller send en mail.Faglige rådgivereRådgiverne er fagfolk, der frivilligt rådgiverinden for deres professionelle fagområde.LægeBesvarer spørgsmål om helbreds- og handicapforholdhos adoptionsansøgere, barn i forslagog adopterede.Jens Bertelsen, 23 45 49 97E-mail:musaeus@dadlnet.dkIda Bjerrum Bach 25 78 41 24E-mail:ibb@dadlnet.dkSundhedsplejerskeRådgiver om den gensidige tilknytningsprocesog almindelige reaktionsmønstre. Hvordanhjælper man sit barn igennem overgangen frabørnehjem/plejefamilie til adoptivfamilie.Gitte Korsholm Jørgensen 60 12 22 57Lis Ravn 74 56 85 44E-mail:lisr@haderslev.dkPædagogisk konsulentRådgiver om institutionsstart, indskoling ogvanskeligheder i institutioner/skoler.Gitte Stæhr Larsen 48 24 51 55 / 31 16 69 51PædagogRådgiver om barnets/børnenes start i institutionog dagpleje samt eventuelle vanskeligheder iinstitutionen/dagplejen.Rie Østergaard 97 22 12 87 / 22 43 91 52Charlotte Christensen 91 21 18 78E-mail:charlotte@sircus.dkTelefontid kl. 20.00 - 21.00SpeciallærerRådgiver, hvis der er behov for eller overvejelserom en særlig undervisningsindsats i skolen, særligti forbindelse med omsorgssvigtede børn.Pia Robinson 21 66 76 18E-mail:pia-robinson@hotmail.comTalepædagog og speciallærerRådgiver om tale- og sprogvanskeligheder føreller efter barnets ankomst. Sparrer evt. medden lokale talepædagog.Irene Bjerregaard 27 12 93 07Lise Jensen 20 96 39 00E-mail:stinne_odder@hotmail.comPsykologRådgiver unge/voksne adopterede og adoptivfamilier.Psykologen kan medvirke til at videreformidleevt. behov for længerevarende indsats tilrelevante behandlere og/eller instanser.Birgit Cederholm 44 44 33 82Ingen mulighed for at lægge besked på svarer.Palle Vestberg33 11 90 20 (dag)33 32 94 07 (aften)E-mail:palle.vestberg@psykologservice.dkDesuden personlig henvendelse i København.SocialrådgiverRåd og vejledning om at samarbejde med socialemyndigheder, dvs. at finde vej i systemerne,lov og ret, herunder at forstå bevillinger ogafslag. Rådgiveren kan ikke afgøre eller omstødekommunens afgørelse, men bistå med vejledningom muligheder for at anke en afgørelse.Lise Rytter Krogh 51 22 07 68Socialpædagog og lektor i pædagogikRåd og vejledning til adoptivforældre vedr.mindre dagligdags udfordringer eller størrevanskeligheder vedr. opdragelse og familieliv.Telefonisk bedst efter kl. 20.30.Jette Eriksen 36 49 84 40 / 22 54 60 53E-mail:jee@ucsj.dkAdoptionslinjenRåd og vejledning om søgning af biologisk ophav;motivation, kontakt, søgningsprocess samttiden efter et evt. møde. Generel snak om det atvære adopteret i Danmark.Pt. ingen rådgiver på linjen.ForældrerådgivereRådgiverne er medlemmer med særlig interessei et bestemt emne inden for adoptionsområdet.VentelistefrustrationerRådgivning, når man er i adoptionsforløbet og opleverfrustrationer, fordi forløbet ikke går som forventet,eller når det er vanskeligt at klare ventetiden.Jan og Anette Mark 51 32 39 76Adoption af præmature børnRådgivning om det at få et præmaturt barn iforslag eller at have et præmaturt barn.Trine Boardman 31 55 20 79Tab af barn i forslagHjælp og støtte til dem, der har mistet et barn, somde har haft i forslag og været godkendt til.Janne Skov 66 13 63 02Anonym adoption af danske børnRådgivning om anonym adoption af danske børn.Helle Lykke 51 92 05 95E-mail:helle.lykke@gmail.comAdoption af danske børn uden samtykke,åbne eller lukkede adoptionerRådgivningen er baseret på erfaringer medadoption af danske børn uden samtykke og medplejeanbringelse med henblik på senere adoption.Iben Høgsberg 29 93 63 44E-mail:ikh@smilemail.dkAdoption af større børnRådgivningssamtaler og mulighed for kontakttil andre familier, der har modtaget større børn,som tilbyder telefonisk støtte og hjælp om deproblemer, der kan være forbundet hermed.Anne Marie Poulsen 28 29 26 18E-mail:amfp@pbhome.dkTeenager i hjemmetRådgivning til adoptivfamilier med spørgsmålog problemer vedr. børn i præpubertet og teenagealderen.For såvel forældre som unge.Inger Sørensen 45 93 80 06E-mail:inger_soerensen@mail.dkSkoleproblemerRådgivning i forbindelse med vanskelighederknyttet til den adopteredes skolegang.Janet Majlund 40 58 66 66E-mail:janetmajlund@hotmail.comEneadoptanter/GEARådgiver eneansøgere før/under/efter godkendelseog efter hjemtagelse af barn. GEA harogså faglige rådgivere. Tilbyder desuden hjælptil opstart af samtalegrupper når som helst iadoptionsprocessen.Maria Thomasson 26 25 80 22E-mail:mariath9@gmail.comSigne Hindsberger 23 31 01 20E-mail:signhind@post7.tele.dkNr. 2 | 201319


ID-nr: 46528Afs: Adoption & Samfund, Medlemsadministrationen, Skibbroen 6, 2., Postboks 13, 6200 AabenraaADOPTIONSKALENDERHusk, du er altid velkommen til at deltage i et arrangement i andre lokalforeninger end din egenDato Tid og sted Arrangement Arrangør/kontakt16.06.2013 Kl. 10.00 – 14.00Vi mødes på P-pladsen,Vindingevej 201,4000 Roskilde26.6.2013 Hele dagenNordlys,Almindsøvænget 4,8600 SilkeborgFind dit indre legebarn frem!Kom og være med til en social dag i Hedeland,hvor vi byder på pizza til alle, og hvor både børnog voksne har mulighed for afprøve de mangelegeredskaber, der findes på området.Adoptionskursus medPAS-konsulent Gitte FrostMålgruppe: Forældre, bedsteforældre, pædagoger,lærere, sundhedsplejersker, plejepersonaleog plejeforældre.LF Midt-og VestsjællandPris: Gratis.Tilmelding senest 7/6 2013 til BrittJørgensen: britt_joergensen@live.dkNordlysTilmelding: Nordlys’ kontor tlf. 8681108130.8. –1.9.2013Røsnæsvej 225A,4400 KalundborgBulgarientræf og generalforsamlingBulgarienforeningenInger Lund Sørensen:inger_soerensen@mail.dk, tlf. 45938006eller Anna Maria Poulsen:amfph57@gmail.com, tlf. 282926188.9.2013 Kl. 17.00 – 11.00Nordisk Lejrskole, HillerødBoliviatræf 2013BolivialandegruppenTilmelding: hbmi@mail.dkInfo: Hans, tlf. 4821081913.9. –15.9.2013Kl. 18.00 – 14.00Start og sluttidspunkter estimeret.Generalforsamling og træf 2013De fælles aktiviteter og generalforsamlingen vilblive afholdt om lørdagen, og man deltager i detomfang, man ønsker.Landegruppe for SydkoreaMere info om tilmelding m.v.:www.landegruppe-sydkorea.dk14.9.2013 Kl. 14.00 – 16.30Odense28.9.2013 Kl. 10.00 – 18.00Sted oplyses senere.29.9.2013 Kl. 14.00 – 16.00Trongårdsvej 13A,2800 Kgs. LyngbyTemaeftermiddag „Ser du mig“– det adopterede barn i skolenv/familieterapeut, PAS-konsulent og kursuslederved de adoptionsforberedende kurser MichelGorju.Bedsteforældrekursus for bedsteforældre ogandre nære relationerSe nærmere på: www.adoptionsraad.dkGeneralforsamling og gåtur i DyrehavenLF FynSanne Pedersen tlf. 20470235 ellere-mail: mai.lan@mail.dk. Pris: 150 kr.(medlem), 200 kr. (ikke-medlem).Konto 3596 3600141899.Tilmelding/betaling senest den 4/92013: Ulla Gehlert: usgehlert@yahoo.dk,tlf. 66151098.Familieterapeut Michel Gorju, tlf.30244764, psykoterapeut MPF,Karen Fabricius Hansen tlf. 26284213LF Københavns Omegnkoebenhavnsomegn@adoption.dkSe flere detaljer om arrangementerne på http://kal.adoption.dkOptagelse til kalenderen: kalender@adoption.dkForkortelser: HB = Hovedbestyrelsen, LF = LokalforeningWillum, 10 mdr., født i Sydafrika.

More magazines by this user
Similar magazines