Historisk oversigt over dansk handicappolitik - Center for ...

Historiskoversigt overdansk handicappolitikCenter for Ligebehandling af HandicappedeApril 2005

KolofonTitel: Historisk oversigt over dansk handicappolitikForfattere: Lene Maj Pedersen og Lise FromUdgiver: Center for Ligebehandling af HandicappedeAnsvarlig institution: Center for Ligebehandling af HandicappedePublikationen kan rekvireres ved henvendelse til:Center for Ligebehandling af HandicappedeBredgade 25, Skt. Annæ Passage opg. F, 4.1260 København KTelefon: 33 11 10 44Teksttelefon: 33 11 10 81Fax: 33 11 10 82E-mail: clh@clh.dkHjemmeside: www.clh.dkPublikationen findes også på www.clh.dkCopyright: Center for Ligebehandling af HandicappedeGengivelse er tilladt med tydelig kildeangivelseISBN 87-91223-76-8

Historisk oversigt over dansk handicappolitikResume af dansk handicappolitik sidenmiddelalderenDette papir er et kort resumé af dansk handicappolitik fra middelalderen og frem til2004. Da vi sædvanligvis måler på det vi kender, synes vi, at det er nødvendigt at kendelidt til historien – kort sagt bruge historien som et spejl. Før hvert afsnit om handicappolitikkenhar vi forsøgt ganske kort at beskrive nogle af de begivenheder, der har fundetsted i samfundet, da den almindelige samfundsudvikling har betydning for handicappolitikken.Middelalderen 1050-1536Man har valgt at sige i Danmark, at middelalderen begyndte i omkring 1050, hvor vikingetogterneophørte, og kristendommen blev indført. Den sluttede i 1536 ved reformationen,hvor den danske kirke gik fra at være katolsk til at blive luthersk.Den offentlig hjælp bestod i, at trængende mennesker, krøblinge og syge havde tilladelsetil at vandre omkring fra sted til sted med tiggerposen på ryggen for ved folks døre atbede om en god gave. Det offentligt anerkendte tiggeri havde sine rødder helt tilbage tilmiddelalderen, hvor den katolske kirke prædikede den opfattelse, at tiggerne var samfundetsvelgørere, og stadig påmindede menighedens medlemmer om at øve gode gerninger.Selv tog kirken sig ivrigt af fattigvæsenet, uddelte almisser og opretholdt institutioner,hvis egentlige mål var fattigpleje. Ved reformationens gennemførelse i 1536sank hele dette kirkelige fattigvæsen i grus, og den verdslige stat formåede ikke at sættenoget i stedet.Den naturlige følge heraf blev, at tiggernes skarer forøgedes, og at de lidt efter lidt bleven utålelig byrde for det borgerlige samfund. I løbet af det 16. århundrede blev tiggerietet lovligt erhverv, som man kunne indhente overøvrighedens tilladelse til at drive. Detgjaldt imidlertid kun ”egne” tiggere (betlere), og de der var virkelig fattige og ikke kunnetjene til livets ophold. Fremmede blev der drevet klapjagt på, og de blev idømt hårdestraffe.Det afgørende vendepunkt i ældre dansk socialpolitik (fattiglovgivningen) ligger vedbegyndelsen af det 18. århundrede 1 , og man kan i de følgende århundreder beskrive denhandicappolitiske udvikling i 3 perioder 2 .1 Harald Jørgensen: Studier over det offentlige fattigvæsens historiske udvikling i Danmark i det 19.århundrede. Instituttet for Historie og Samfundsøkonomi. 19402Steen Bengtsson, Inge Storgaard Bonfils og Leif Olsen: Kapitel 1. Handicap, kvalitetsudvikling ogbrugerinddragelse. AKF Forlaget, september 2003.- 4 -

Historisk oversigt over dansk handicappolitik1700 til 1930’erne• 1788 ophæves stavnsbåndet• I 1814 indføres almindelig undervisningspligt. Protestantismen havde dog nedbragtantallet af analfabeter, fordi den lagde vægt på selvstændig læsning af religiøsetekster. Præsten skulle holde regnskab med fødsler, vielser og dødsfald ikirkebogen, men også lære bønderne om nye afgrøder og dyrkningsformer. Desudenskulle han undervise børnene. Denne undervisning var dog ofte præget afkirkens tætte forhold til kongemagten, der afgjorde, hvad der skulle oplyses om.En husbond havde ansvar for, at der i hjemmet dagligt blev sunget salmer og læstop fra Bibelen• 1849 Den første grundlov vedtages. Den grundlovgivende Rigsforsamling vedtogloven som udtryk for landets overgang fra enevælde til demokrati• 1866 En revideret grundlov vedtages. Denne sikrer ved forskellige greb landetskonservative grupper flertal i Landstinget. Landstinget blev afskaffet ved den sidstegrundlovsændring i 1953• Ca. 1870 Industrialiseringen begynder i Danmark, hvorved Danmark går fralandbrugssamfund på vej til industrisamfund• 1871 Første Internationale stiftes. Dette er forløberen for Socialdemokratiet• 1901 Folketinget bliver lovgivende instans• 1914-1918 Første verdenskrig• 1915 Der indføres stemmeret for kvinder og tjenestefolk, men ikke for fattige,fjolser og forbrydere• 1929 Wallstreet krakket, depressionen starter• 1933 Steinkes socialreform afløser fattigloven. Socialreformen var opdelt i firedele. Ulykkesforsikring, arbejdsløshedsforsikring og folkeforsikring, som samletkaldes forsikringslovgivningen, og derefter loven om offentlig forsorg, hvor særhjælp,kommunehjælp og fattighjælp gik ind under. Reformen mindskede hjælpenspræg af almisse og var et stort skridt på vej mod velfærdsstaten• ”Stauning eller kaos”. 1930’erne var præget af arbejdsløshed, økonomisk kriseog angst for den tiltagende krigstrussel sydfra. Stauning (S) vinder valget i 1935- 5 -

Historisk oversigt over dansk handicappolitikFra fattig til handicappet – 1700-tallet til1930’erneEn politiseringsprocesDet forhold, at mennesker med funktionsnedsættelse har behov for støtte og hjælp, gørestil et samfundsanliggende, hvor det tidligere var en privat sag. De filantropiske foreningerspillede en afgørende rolle i denne proces. Debatten handlede om, hvorvidthandicappede tilhørte gruppen af værdigt eller uværdigt trængende, samt hvem der havdeansvaret for disse gruppers forsørgelse – staten eller de frivillige organisationer/familien.Blinde, døve og invalide (fysisk handicappede) opnåede relativt hurtigtanerkendelse som værdigt trængende. Staten går tidligt ind og støtter de filantropiskeforeningers initiativer.Fra omkring år 1700 var fattighuset muligheden for handicappede personer, der ikkehavde andre muligheder. Op til omkring 1800 kunne gamle, svagelige og syge forsørgespå stiftelser 3 (selvejende institutioner, der blev udviklet af kirken i middelalderen), hospitalerog lignende, men anstaltsforsørgelse var undtagelsen – hjælp i hjemmet var reglen.I 1800-tallet var fattighuset (lovgivning fra 1683) den institution, hvor varigt forsørgedeblev underholdt uanset trangsårsag, dvs. også handicappede, der ikke kunneforsørges på anden vis, fx hjemme hos familien. Ophold i fattiggården (omtalt i reglementfra 1803), der blev anset for at være en moderne institution, var betinget af arbejdefor forsørgelsen.Op gennem 1800-tallet – og især med grundloven af 1849 4 , hvor det blev slået fast, atenhver trængende havde ret til offentlig hjælp, såfremt vedkommende underkastede sigde begrænsninger i den personlige frihed, som den almindelige lovgivning påbød herom,og hvor Danmark blev et demokrati – var der en reaktion mod at gøre fattighjælpenafskrækkende og socialt deklasserende, som i alle tilfælde tog sigte på at skaffe hjælpuden om fattigloven i de tilfælde, hvor en social stigmatisering var urimelig, selv i datidensøjne. Der var således knyttet forskellige negative retslige og sociale virkninger tildet at modtage fattighjælp. Væsentligst var det, at fattighjælpsmodtagerne mistedevalgbarhed og valgret til offentlige råd og forsamlinger samt fra 1824 havde fået forbudmod ægteskabsindgåelse. Hertil kom, at der fra midten af 1800-tallet blev oprettet fattiggårdesom tvangsarbejdsanstalter. Ændringerne gik ud på at udskille særlige grupperaf vanskeligt stillede fra den almindelige grå masse af ”fattige” – børn, voksne, gamle,akut og kronisk syge, sindslidende, alkoholister osv.34Indtil 1800-tallet vedblev kirker, skoler og de fattige at være de almindeligste formål for stiftelser, oglovgivningens regler om testamenter indrømmede disse formål en særstilling – begrænsninger, derblev ophævet ved Arveforordningen af 1845.Den Store Danske Encyklopædi. Bind 6. 1996.- 6 -

Historisk oversigt over dansk handicappolitikFattiglovene 5 1802-1803 var afslutning på et afsnit i dansk fattiglovgivning: ”Fra tiggerstavtil aldersrente”.Kategorisering ud fra diagnosenUdviklingen af den lægefaglige profession og lægernes magtposition i datidens samfundfører til, at mennesker med funktionsnedsættelser kategoriseres og opdeles ud fra diagnosen.Særligt åndssvage og sindslidende blev betragtet som afvigende og mindreværdigeborgere. De filantropiske foreninger dannes og indgår i alliancer med læger og andreprofessionelle med det formål at hjælpe disse borgere.InstitutionaliseringDer oprettes særlige institutioner målrettet bestemte diagnosegrupper. Institutionernehar forskellige karakteristika. Totalinstitutionerne for åndssvage og psykisk syge har detdobbelte formål at afsondre disse grupper fra samfundet og hjælpe dem. Uddannelsesogarbejdsinstitutioner for fysisk handicappede har til formål at integrere disse grupperog gøre dem forsørgelsesmæssigt uafhængige af familien og almisse.Op igennem 1800-tallet blev der etableret statsstøttet særforsorg for de forskellige handicapgrupper.Den ældste særforsorg er døvstummeforsorgen, der blev oprettet i 1807,og siden 1817 har døve børn haft undervisningspligt. Det kgl. Blindeinstitut blev opretteti 1811 af et privat selskab med statstilskud. I 1857 overgik det helt til staten, derovertog undervisningen af blinde børn.Åndssvageforsorgen har samme udgangspunkt som de ovennævnte forsorgsgrene, nemliguddannelse og ”validering” (gyldighed) af børn med et handicap. En særlig skole for20 åndssvage børn blev på privat initiativ grundlagt i 1855 på Gl. Bakkehus i København.Der opstod behov for plejepladser til de åndssvage, der ikke kunne helbredes eller tilpassessocialt – de blev på anstalten som plejepatienter, og i 1933 gik åndssvageforsorgenover til staten. Indtil da havde mange åndssvage – specielt de, der ikke kom på anstalterfra barnsben og ikke var kommet under speciel forsorg – opholdt sig på fattiggårdene(arbejdspligt). Siden 1959 har der været undervisningspligt 6 for åndssvagebørn, eventuelt gennemført ved, at undervisningen foregik på eksternatskoler uden, atbørnene formelt var inddraget under forsorgen.For epileptikere blev der på privat initiativ i 1897 oprettet et særligt epileptikerhjem,hvor staten betalte refusionstakst. Hovedsynspunktet her var det lægeligt behandlingsmæssige,men børnene fik dog, hvis deres tilstand var kronisk, skoleundervisning.56Fra midten af 1500-tallet og frem til grundlovens vedtagelse var ”forordninger”, der var en generelretsforskrift, en af betegnelserne for de love statsmagten udstedte.Jf. at der som socialt tilbud blev indført gratis skoleundervisning for de fattiges børn i 1799, og dengenerelle undervisningspligt for alle børn er fastslået i grundloven.- 7 -

Historisk oversigt over dansk handicappolitikTil erstatning for de gamle dårekister 7 8 9 blev der i 1808 indrettet et sindssygehospital,og omkring midten af århundredet skete der en statslig reorganisation af sindssygevæsenet.Også her var synspunktet det lægelige, helbredelsesmæssige og dernæst, hvis tilfældetblev anset for kronisk, et forsørgelsesmæssigt ”opbevarende” med status somsærforsorgspatient. Det socialt revaliderende synspunkt havde meget lidt plads inden forforsorgen. Samfundet og Hjemmet for Vanføre tog i 1872 fat på forsorg for og navnliguddannelse af vanføre børn (underskud dækkes af staten), hvorimod uddannelsesanstalterfor invaliderede voksne ikke drives af vanføreforsorgen, og kronisk ubeskæfteligeinvalider faldt også uden for denne forsorgs område.En særlig forsorg for talelidende blev oprettet for staten i 1898.Generelt havde anstalterne/institutionerne for døve, tunghøre, blinde, vanføre og talelidendedet til fælles, at de principielt var uddannelsesinstitutioner, hvis første formål varoptræning med henblik på tilpasning til erhvervslivet og samfundslivet i øvrigt af børnog unge, hvis defekter måtte anses for kroniske. Hånd i hånd med oplæringen gik lægevidenskabensog proteseteknikkens 10 forsøg på afhjælpning eller afbødning af lidelsen,hindre dens forværring. Kun i begrænset omfang har institutioner til underhold og plejepatienterværet følt som disse forsorgsgrenes opgave.Anderledes med åndssvageforsorgen, hvor rene forsørgelsessynspunkter var stærkt dominerende,for selvom forsorgen blev ledet af læger, nærede man ikke meget håb omhelbredelse. En anden udtalt hensigt var at beskytte samfundet mod de åndssvage. Forsindssygeforsorgen var det lægelige helbredelsesmæssige, dernæst det forsørgelsesmæssige”opbevarende”. For alle særforsorgens grene var der tale om lands- eller landsdelsdækkendeanstalter.I slutningen af 1880’erne udviklede Danmark sig fra at være et overvejende landbrugssamfundtil et blandet landbrugs-, industri- og håndværkssamfund, og fra 1891 blev detdet kommunale forsørgelsesvæsens pligt at komme trængende personer til hjælp, idetden kommunale fattigbestyrelse skulle drage omsorg for, at de trængende ikke savnededet nødvendige til livets ophold eller tilbørlig kur og pleje i sygdomstilfælde. Lovgivningenbyggede på et almisseprincip, og de retsvirkninger, der var forbundet med modtagelsenaf denne hjælp, var blandt andet tab af valgret og valgbarhed til Rigsdagen (nuFolketinget) og kommunale råd samt udelukkelse fra at indgå ægteskab uden forsørgelseskommunenssamtykke. Omkostninger, der blev udredet af det offentlige til opdragelse,underhold og forsørgelse af blinde, døvstumme, idioter og sindssyge, blev dog ikkebetragtet som fattighjælp, for så vidt de pågældende var anbragt på statsanstalter eller på78910Ifølge Politikens NUDANSK ORDBOG. 1992: sindssygehospital.Ifølge Kirsten Rudfeld: Dansk Socialpolitik. Den Sociale Højskole. 1960: institutioner, som klostreneetablerede i middelalderen, og som kommunerne overtog i midten af 1800-tallet.På Ringkøbing rådhus, opført i 1778, havde man på loftet en dårekiste til de sindssyge.http://www.byhistorie.dk/raadhuse/?raadhus=137Politikens NUDANSK ORDBOG. 1992: protese = kunstig erstatning for en manglende del af detmenneskelige legeme, fx tænder eller et ben.- 8 -

Historisk oversigt over dansk handicappolitikdertil af staten godkendte anstalter, idet der her var tale om, at trangen klart ikke varselvforskyldt.Mens invalidepension (siden 1921) og ulykkesforsikring (siden 1898) tilsigtede at forsørgevoksne, som manglede erhvervsevnen, eller yde erstatning for skader og mangler,havde særforsorgen fortrinsvis haft sigte på børn, og hovedsynspunktet var erhvervsmæssigt”validering”. Særforsorgen var differentieret, hvilket gjorde, at visse invalideredebørn og unge faldt uden for særforsorgens foranstaltninger, fx hjertesygdomme oglignende.Mere eller mindre uforudset medførte forsorgen for de handicappede børn og unge, atman blev nødt til fortsat at yde hjælp i form af anstaltsophold og lignende til de børn,som efterhånden blev voksne, uden at ”valideringen” var lykkedes.InteresseorganiseringKategorisering af mennesker med funktionsnedsættelse i grupper samt institutionaliseringeni arbejds- og totalinstitutioner fører personerne sammen i et fællesskab. Kategoriseringenskaber et legitimt grundlag for organisering og interessevaretagelse i forholdtil de filantropiske og statslige initiativer. Organisationer af handicappede bliver politiskeaktører, der kæmper for at ansvarliggøre samfundet for at forbedre forholdene forderes gruppe. Sammenslutningen i De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) styrkerdem i denne interessevaretagelse over for staten. Handicaporganisationerne repræsentererogså kampen for et holdningsskifte og et skift i synet på handicappede fra hjælpeløsetil ligeværdige borgere.Den første periode er således en konstruktionsperiode, hvor der dannes en forestillingom handicappolitik som et politisk genstandsområde, og et system for formulering af,hvad der er handicappolitik.- 9 -

Historisk oversigt over dansk handicappolitik1930’erne til 1980’erne• 1933 Hitler kommer til magten i Tyskland• 1940-1945 Anden verdenskrig• 1948 Danmark bliver medlem af FN• 1949 Danmark bliver medlem af NATO• 1950’erne Polioepidemien• 5. juni 1953 Den nuværende grundlov vedtages• 1960’erne betegnes ofte som de glade 60’er med ungdomsoprøret i 1968• 1964 Socialreformkommissionen nedsættes. Det var socialreformkommissionensopgave at forenkle og effektivisere den sociale administration, således at den blevegnet til at fremme den forebyggende, behandlende og revaliderende virksomhed• 1967 6 dages-krigen (Israel-Egypten)• 1969 Det første menneske på månen• 1972 Danmark bliver medlem af EF• 1970’erne og 1980’erne er præget af høj arbejdsløshed og høj inflation• Der har været love og EF-direktiver, der har sat fokus på lige løn for lige arbejde• 1970 Kommunalreformen. Sigtet var at tilvejebringe kommunale og amtskommunaleenheder, der i befolkningsgrundlag og administrativt omfang kunne udgøreet bæredygtigt grundlag for at tilføre det lokale og regionale niveau enegentlig kompetence i udførelsen af en lang række af de offentlige opgaver• 1973 Oliekrisen• 1976 Bistandsloven træder i kraft• 1981 Internationalt Handicapår udnævnt af FN• 1989 Berlinmuren falder- 10 -

Historisk oversigt over dansk handicappolitikVelfærdsstat og normalisering –1930’erne til 1980’erneFra 1933 kunne amterne oprette særlige plejehjem for kronisk syge og invalider, somvar særligt dårligt stillede, og som det var for besværligt at pleje i et privat hjem, et alderdomshjemeller en arbejdsanstalts sygeafdeling. I 1964 blev det kommunernes ansvarat oprette det nødvendige antal plejehjemspladser. Det var en lille gruppe af invalider– afgrænset ved deres ubetingede afhængighed af andre menneskers hjælp – somdisse hjem skulle tage sig af. Bortset herfra forudsattes det, at invalider kunne forsørgesuden for institutioner, idet de siden 1951 på linje med aldersrentemodtagere (folkepensionister)havde adgang til aldersrenteboliger og særlige lejligheder for invalidepensionisterog aldersrentemodtagere i det almindelige byggeri.I 1953 fik den daværende formand for Dansk Blindesamfund, H. C. Seierup, og formandenfor Landsforeningen af Vanføre, Fr. Knudsen, gennemført, at der blev nedsat etudvalg under Boligministeriet til drøftelse af spørgsmålet om handicappedes boligforhold.Resultatet var, at der for første gang gennemførtes en økonomisk støtteordning tilløsning af handicappedes boligproblemer. Ordningen gik i korthed ud på, at invalidepensionisterligesom folkepensionister kunne få bolig i nye kommunale pensionistboliger.Kollektivhuset på Hans Knudsens Plads i København var et af de første, synlige resultater.Det var beregnet for personer, som kunne klare sig selv i egen lejlighed, hvis de blotfik nogen støtte i form af rengøring og mulighed for køb af mad. Takket være indtægterfra reklamen på den høje gavl, som kunne ses viden om, skabtes mulighed for, at endnumere handicappede kunne bo i huset, idet der kunne etableres en plejeordning til hjælpfor dem. Der blev ligeledes etableret en plejeafdeling for personer med respirationsproblemer.Fra slutningen af 1960'erne opførtes over hele landet en række boligkomplekser forhandicappede: Ålborg 1968, Århus 1970, Frederiksberg 1970, Åbenrå 1970 og 1975,Herning 1971, Haderslev 1971-73, Næstved 1970-74. Men kollektivhuset på HansKnudsens Plads var det første – ikke alene i Danmark, men i hele verden. Det var erfaringernefra dette eksperiment, der drev arbejdet med at skabe gode boliger for handicappedevidere i årene fremover.Det internationale handicapår 1981Det Centrale Handicapråd var medlem af Nationalkomiteen, som regeringen nedsatte.På grund af lovændringer i 1980, der brød med det hidtil gældende princip, at alle handicappede,uanset deres økonomiske situation, skulle have økonomisk kompensation forderes handicap, meldte 19 af DSI’s daværende 21 organisationer o.a. sig ud af handicapåretsnationalkomite og dannede derefter Den Alternative Handicapårskomité, der formuleredeFN’s motto som ”medbestemmelse og ligestilling”.- 11 -

Historisk oversigt over dansk handicappolitikDen ansvarlige velfærdsstatStatens ansvar for handicappede konsolideres med udbygningen af særforsorgen og andrevelfærdsstatslige ordninger. Debatten præges af spørgsmålet om retskrav på socialeydelser, og der tages afstand fra tidligere tiders værdighedstænkning i forhold til handicap.Handicappede frisættes fra økonomisk og omsorgsmæssig afhængighed til familien,men placeres ind i et nyt afhængighedsforhold til de offentlige myndigheder medderaf følgende klientgørelse.Handicap – en ny kategoriFra at kategorisere mennesker med funktionsnedsættelser i diagnosegrupper bliver handicapbegrebetet nyt enhedsbegreb. Denne forandring skal ses i sammenhæng med, atorganisationerne på handicapområdet finder sammen i en fælles interessevaretagelse viaDSI over for staten. Herigennem formuleres en samfundsmæssig forestilling om, atmennesker med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser tilhører en fælles gruppe.Enhedsbegrebet kan dog også ses som en politisk strategi fra statens side for at undgåstridigheder og rivalisering mellem handicapgrupperne om adgangen til de offentligeydelser. Enhedsbegrebet fratager enkeltgrupper særlige rettigheder og åbner for et offentligtskøn i forhold til adgangs- og anerkendelseskriterierne til de offentlige ydelser.Handicap som et selvstændigt politikområdeHandicappolitikken begynder at tage karakter af et mere selvstændigt område, der påsamme tid er tæt knyttet til Socialministeriets område, men også søges formuleret somet samfundsmæssigt ansvarsområde.Etablering af et korporativt systemHandicaporganisationernes indflydelse er stigende og institutionaliseres i en rækkenævn og råd. Det Centrale Handicapråd, der er regeringens rådgivende udvalg i handicapspørgsmål,etableres i 1980.Normaliseringstankerne – et kritisk modtrækI normaliseringstankerne formuleres både et kritisk modtræk til synet på handicappedesom afvigende fra det normale og til den statslige organisering af indsatsen for handicappedei særlige institutioner. Kritikken formuleres både fra systemet selv – af statensembedsmænd i Socialstyrelsen – og fra handicaporganisationernes side. Målet er ennormalisering af handicappedes livsvilkår og integration i normalsamfundet.Folketinget vedtog den 12. maj 1987 folketingsbeslutning om forbedring af trafik- ogadgangsforholdene for handicappede.- 12 -

Historisk oversigt over dansk handicappolitik1980’erne til 2004• 1980 Særforsorgen udlægges, og Det Centrale Handicapråd etableres• 1982-1992 FN’s Handicap-tiår• 1990'erne var en periode, hvor viden, service og information begyndte at spilleen stadig større rolle i virksomhedernes produktion og tjenesteydelser. Teknologiudviklingenog de nye måder at organisere arbejdet på indebar, at uddannelsernei højere grad skulle tilpasses lokalt i et samspil mellem virksomheder og uddannelsessteder• 1993 Danmark tiltræder FN’s Standardregler om Lige Muligheder for Handicappede• 1993 Center for Ligebehandling af Handicappede etableres• 1994 Profileringen af det rummelige arbejdsmarked og virksomhedernes socialeansvar begynder• 1998 Reglerne om fleksjob træder i kraft• 1998 Bistandsloven afløses af lov om aktiv socialpolitik, lov om social service oglov om retssikkerhed og administration på det sociale område• 2001 World Trade Center angribes af terrorister• 2003 Førtidspensionsreformen• 2003 Europæisk Handicapår• 2. december 2004 EU-direktivet om ligebehandling på arbejdsmarkedet af blandtandet handicappede skal være implementeret- 13 -

Historisk oversigt over dansk handicappolitikLigebehandling og lige muligheder – fra1980’erneSærforsorgens institutioner (anstalter) var efter vor tids opfattelse store. Fx var der påEbberødgård i 1960’erne ca. 1.200 beboere. Børnehospitalet i Vangede, opført i 1966,havde ca. 300 børn, og i Brejning var der i 1955 ca. 1.750 beboere.Særligt for udviklingshæmmede blev der i 1950-60’erne bygget – eller etableret i eksisterendevillaer – en række pensionater og lokalinstitutioner, ofte med 50-60 beboere,og i 1970’erne startede en ny bo-form, decentralt placerede bofællesskaber, nogle i eksisterendevillaer, i lejligheder i socialt boligbyggeri, og atter andre i en rækkehusbebyggelse,hvor ét af husene blev brugt som fælleshus – en stor del i huse bygget til formålet.Allerede i 1959 i forbindelse med åndssvageloven talte man om normalisering af åndssvageslevevilkår, og i forbindelse med socialreformkommissionen i 1964 blev der pegetpå, at åndssvageforsorgen og den øvrige særforsorg burde udlægges fra staten tilamter og kommuner, hvilket blev besluttet i 1975. Loven blev vedtaget i juni 1978, ogpr. 1. januar 1980 blev særforsorgen udlagt til amter og kommuner, bortset fra syv konkreteinstitutioner, der først blev overført med virkning fra 1990.Totalforsorgen blev opløst og erstattet med specialtilbud leveret af det almene system.Men så sent som i oktober 2000 skrev den tidligere formand for DSI, Svend Jensen, at”balancen mellem generalisering og specialisering endnu ikke er faldet på plads, og manmå altså konstatere, at målet med udlægningen ikke er nået”.Udlægning af særforsorgen i 1980 til amter og kommuner med deraf følgende nedlæggelseaf totalinstitutioner og etablering af forskellige boformer i lokalsamfundet førte tiletablering af Det Centrale Handicapråd (DCH).Nøgleordene i dansk handicappolitik har siden da været begreber som: integration,normalisering, sektoransvar og gennem de senere år især ligebehandling og tilgængelighed.I 1991 drøftede DCH forskellige særlove, der siden 1973 var vedtaget i USA for at gøresamfundet mere tilgængeligt for og fremme integrationen af mennesker med handicap,fx at ingen virksomheder måtte diskriminere mennesker med handicap.I juli 1990 blev Americans with Disabilities Act, ADA, vedtaget.ADA skal ses som et supplement til de love, der allerede var gældende inden for handicapområdet.Eksempler på sådanne love er:• The Hearing Aid Compatibility Act, hvorefter høreapparater skal kunne koblesinduktivt til alle telefoner, som sælges i USA.• The Telecommunication Accessibility Enchancement Act, hvorefter forbundsstaternesnye telefonsystem (FTS 2000), verdens største private tele- og datasystem,skal kunne gøres tilgængeligt for døve, høre- og talehæmmede i form afteksttelefoni, formidlingscentraler og billedtelefoni.- 14 -

Historisk oversigt over dansk handicappolitik• Section 508 i The Rehabilitation Act, hvorefter statslige datamater og andenkontorelektronik skal være tilgængelig for handicappede. Blandt andet fastslås,at handicappede, fx synsskadede, skal kunne anvende samme applikationsprogramog databaser som alle andre og kunne opnå samme arbejdsresultat.• The Television Decoder Security Act, hvorefter alle tv-apparater, der er størreend 13 tommer, som sælges i USA, skal have indbygget chip, der gør det muligtfor blandt andet hørehæmmede og døve at se den tekst, som findes gemt i defleste populære tv-programmer og mange videofilm i USA. Hidtil har brugernemåttet købe særligt tilslutningsudstyr for at kunne se teksten.• Air Carriers Access Act, som forbyder diskrimination af handicappede flypassagerer.Flyselskaberne må fx i princippet ikke længere kræve, at handicappedeskal anmelde i forvejen, at de skal flyve, og ikke kræve – undtagen i særligeundtagelsestilfælde – at en handicappet tager en ledsager med sig. Ligeså skalder findes en kørestol ombord på de såkaldte widebody-fly, så handicappedekan komme til de handicaptoiletter, som skal være indrettet i disse fly. En handicappetrejsende kan selv vælge sin siddeplads i flyet (nødudgange dog undtaget).I det hele taget bliver det forbudt at særbehandle de handicappede rejsende,som ikke ønsker det.• Fair Housing Amendments Act forbyder diskrimination af handicappede i forbindelsemed køb eller leje af bolig. Blandt andet skal alle nye flerfamilieshuse,som indeholder fire eller flere lejligheder, være tilgængelige for mennesker medhandicap. En udlejer kan ikke afslå at leje ud til en person med handicap pågrund af handicappet. Udlejeren skal tillade rimelige tilpasninger af lejligheden,som dog må bekostes af lejeren.ADA indledes med:”Enhver mand, kvinde og barn med et handicap kan nu gå gennem døre, der indtil nuhar været lukkede for dem, og træde ind i en ny, lys tidsalder, hvor der hersker lighed,uafhængighed og frihed” (underskrevet af præsident George Bush, marts 1991).Loven forbyder diskrimination i det hele taget – også i den private sektor. ADA inspireredeDCH, der nedsatte en arbejdsgruppe til at udarbejde et oplæg til DCH om, hvorledesman i Danmark kunne udnytte fordelene i den amerikanske lovgivning, idet manikke mente, at en lov som ADA ville egne sig i danske lovgivning. Arbejdsgruppenfandt det for stridende mod dansk tradition at indføre et system, hvorefter fortolkningenaf sociallovgivningen alene baseres på domstolsafgørelser i enkeltsager, idet dansk traditioni udpræget grad bygger på ”de gode viljer”. Arbejdsgruppen kom frem til, at der idansk lovgivning ikke var retsregler, der i egentlig forstand indskrænkede retten for personermed handicap, men dansk lovgivning indeholdt på den anden side heller ikke nogetforbud mod diskrimination. Idéen til en folketingsbeslutning om at foreslå gennemførelseaf en folketingsbeslutning, hvori princippet om ligebehandling blev fastlagt, oghvori det derfor også i realiteten blev forbudt at diskriminere handicappede, blev født ogi tilknytning hertil også idéen om opbygning af et videnscenter i tilknytning til Det CentraleHandicapråd.- 15 -

Historisk oversigt over dansk handicappolitikDen 3. periode fra 1980’erne og frem til i dag kan karakteriseres ved disse generelletræk:På vej mod en værdimæssig ophævelse af handicapbegrebet somet kategoriseringssystemHandicapbegrebet, som begreb, der kategoriserer en gruppe mennesker som ”de andre”,er på det værdimæssige plan ophævet, jf. blandt andet FN’s Standarddregler og servicelovensnye terminologi. Handicap karakteriserer en relation mellem mennesker medfunktionsnedsættelse og omgivelserne.Handicapbegrebet er dynamisk. Der findes i Danmark ikke nogen entydig og formeltvedtaget definition af begrebet handicap. Men i daglig praksis og forståelse findes deren relativ præcis opfattelse af, hvem der er handicappede, og hvem der ikke er. Denneopfattelse har vist sig operationel i de fleste sammenhænge: For at tale om et handicap –eller en handicappet person – må der kunne konstateres en fysisk, psykisk eller intellektuelfunktionsnedsættelse, som afføder et kompensationsbehov for, at den pågældendekan fungere på lige fod med andre borgere i en tilsvarende livssituation.Den hidtil klareste og meste dynamiske definition på handicapbegrebet er det miljørelateredehandicapbegreb, sådan som det er defineret i FN’s Standardregler om Lige Mulighederfor Handicappede. Her defineres begrebet handicap som en betegnelse for tabeller begrænsning af muligheder for at deltage i samfundslivet på lige fod med andre.Handicap beskriver relationen mellem et menneske med funktionsnedsættelse og detsomgivelser. Funktionsnedsættelse – hvad enten den er fysisk, psykisk eller intellektuel –er det givne, det objektivt konstaterbare, mens handicap er det relative – det situationsafhængige.Det er vigtigt at være opmærksom på, at samme funktionsnedsættelse kan føre til forskelligegrader af handicap hos forskellige personer. Relationen mellem funktionsnedsættelsen,og det handicap, det fører til, er ikke objektiv, men afhængig af personen. Derkan være store forskelle på, hvordan forskellige personer mestrer den samme funktionsnedsættelse.Ud fra en fuldstændig stringent fortolkning af definitionen på det miljørelaterede handicapbegreb(funktionsnedsættelse + samfundsskabte barrierer = handicap) må man sige,at et samfund, der kompenserer fuldt ud, og hvor alle borgere uanset funktionsnedsættelsehar lige adgang til at deltage i samfundet, er et samfund uden handicappede.Men der vil stadig være mennesker med funktionsnedsættelser. Selvom kørestolsbrugerenkommer til at leve i fuldt tilgængelige omgivelser, og dermed i en række sammenhængeikke længere har et handicap, vil vedkommende stadigvæk have brug for en kørestol.Det samme gælder epileptikeren, der har brug for sin medicin for at være fri foranfald. Den pointe er meget vigtig at være opmærksom på, når man bruger handicapbegrebettil at afgrænse, hvem der har adgang til hjælp fra samfundet.- 16 -

Historisk oversigt over dansk handicappolitikDecentraliseringAnsvaret for støtteforanstaltninger og andre kollektive foranstaltninger på handicapområdetudlægges til kommuner og amter. Den handicappolitiske opmærksomhed rettes istigende omfang på problemer knyttet til implementeringsprocessen i kommuner og amter,på forskelle i serviceniveauet, og deraf forskelsbehandling af handicappede somfølge af decentraliseringen.Fra 1. oktober 1975 kunne de sociale udvalgs afgørelser indbringes for amtsankenævnet,og amtsankenævnenes afgørelser kunne indbringes for Den Sociale Ankestyrelse.InternationaliseringFN og EU kommer på banen med handicappolitiske dokumenter og direktiver, der vedrørerhandicappedes ligestilling.Her kan fx nævnes FN’s Verdenshandlingsprogram vedrørende handicappede og FN’sHandicap-tiår 1983-1992, og FN’s Standardregler om Lige Muligheder for Handicappedesamt WHO’s klassifikation af funktionsevnenedsættelser og handicap, som i 1999forelå i en gennemgribende revideret prøveudgave, oversat til mere end 30 sprog, til afprøvningaf både indhold og sprog.ICF er det sidste skud på stammen i WHO’s klassifikation af funktionsevne (ICF InternationalClassification of Functioning, Disability and Health) og blev endelig vedtagetaf World Assembly, Geneve, maj 2001. ICF er forudgået af International Classification,Impairment, Disability and Handicap (ICIDH), som blev vedtaget i 1980. I 1993 startedeWHO et revisionsarbejde på baggrund af kritik og ønsker om modernisering afICIDH, som skulle tilgodese en udvikling inden for sundhedsvæsenet fra diagnoseorienteringover i en bredere sygdomsopfattelse med inddragelse af sociale aspekter. I juli1999 forelå ”ICIDH-2 –beta-2 Draft” som prøveudkast til afprøvning. ICF (titlen blevændret undervejs i oversættelsesperioden) har ændret sig fra at være en klassifikation af”følger af sygdom” (1980-udgaven) til at være en klassifikation af ”aspekter af helbredstilstande”.”Aspekter af helbredstilstande” udgør dele af helbredet, hvorimod ”følger”fokuserer på virkninger, som kan være resultatet af sygdom eller tilsvarende tilstand.Rammen for ICF er:• Kroppens funktioner og anatomi – funktionsnedsættelser• Aktiviteter og deltagelse – aktivitetsbegrænsning og deltagelsesbegrænsning• Omgivelsesfaktorer• Personlige faktorer.FN’s generalforsamling vedtog den 3. december 1982 i enighed De Forenede NationersHandicap-årti 1983-1992 med Verdenshandlingsprogrammet vedrørende personer medhandicap (udgivet af Socialministeriet i dansk oversættelse 1988) med det formål, at dertages effektive skridt:• til forebyggelse af at handicap opstår• til revalidering af personer, der er handicappede, og- 17 -

Historisk oversigt over dansk handicappolitik• til virkeliggørelse af det mål, at der sikres handicappede fuld medbestemmelseog lighed i samfundslivet og i udviklingen.Dette indebærer, at personer med handicap skal have samme muligheder som resten afbefolkningen og lige andel i den forbedring af livsvilkår, der er resultatet af social ogøkonomisk udvikling. Disse begreber bør anvendes med samme rækkevidde og medsamme bydende nødvendighed af alle lande, uanset udviklingsniveau, samt information.På generalforsamlingen den 3. december 1993 vedtog FN Standardregler om Lige Mulighederfor Handicappede. Standardreglerne har til formål at sikre, at piger, drenge,kvinder og mænd med handicap som borgere i deres egne samfund har de samme rettighederog forpligtelser som andre.En vedtagelse, der ifølge Rådet for Den Europæiske Union muliggjorde store fremskridti en tilgang til handicapspørgsmål, der er i overensstemmelse med menneskerettighedsprincipperne.EU har siden 1990 vedtaget følgende resolutioner:• Resolution vedrørende integration af handicappede børn og unge i almindeligeuddannelsessystemer• 1996 om lige muligheder for mennesker med handicap• 1999 om lige beskæftigelsesmuligheder for mennesker med handicap, hvorhandicappedes ret til lige adgang til sociale og økonomiske muligheder som engrundlæggende menneskeret blev slået fast, og i• 2000 blev det godkendt, at Den Europæiske Union skal udvikle alle foranstaltningertil sikring af en bedre integration af handicappede på alle områder afsamfundet, ikke mindst i forbindelse med Det Europæiske Handicapår 2003.EU har erklæret 2003 for Europæisk Handicapår, og målet er:• at skabe forståelse for handicappedes ret til beskyttelse mod forskelsbehandlingog til fuldt ud og på lige fod med andre at nyde deres rettigheder• at tilskynde til overvejelser og debat om, hvilke foranstaltninger der er nødvendigefor at fremme lige muligheder for handicappede i Europa• at fremme udveksling af erfaringer om god praksis og effektive strategier, somer udformet på lokalt, nationalt og europæisk plan• at styrke samarbejdet mellem alle aktører, navnlig regeringerne, arbejdsmarkedetsparter, ngo’er, de sociale tjenester, den private sektor, den frivillige sektor,grupper af frivilligt arbejdende, de handicappede og deres familier• at forbedre kommunikationen vedrørende handicap og fremme en positiv fremstillingaf mennesker med handicap• at skabe forståelse for, at de handicappede er en heterogen gruppe, og at derfindes mange former for handicap• at skabe forståelse for, i hvor mange henseender handicappede diskrimineres- 18 -

Historisk oversigt over dansk handicappolitik• at lægge særlig vægt på at øge forståelsen for handicappede børn og unges rettil ligestilling på undervisningsområdet og derfor tilgodese og støtte deres fuldeintegration i samfundet og fremme udviklingen af europæisk samarbejde mellemfagfolk inden for undervisning af handicappede børn og unge med henblikpå at forbedre integrationen af skoleelever og studerende med særlige behov ide almindelige eller specialiserede uddannelsesinstitutioner samt i de nationaleog europæiske udvekslingsprogrammer.Det Centrale Handicapråd var dansk nationalkomité i forbindelse med Det EuropæiskeHandicapår. Her omfattede nationalkomiteen dog også LO og DA.- 19 -

Historisk oversigt over dansk handicappolitikBILAGDen generelle samfundsudvikling vs. den handicappolitiske udviklingDen generelle (sociale)samfundsudviklingDen social(handicap)politiske udvikling1050 Middelalder: ”tiggerposen”, den katolske kirkeuddelte almisser og opretholdt institutioner.1536 Reformationen: tiggeri blev efter tilladelselovligt erhverv.1788 Stavnsbåndets ophævelse. 1700-tallet til 1930’erne kan karakteriseres somen politiseringsproces. Blinde, døve og fysisk handicappedeblev relativt hurtigt anerkendt som værdigttrængende.1700 Fattighuset – også for handicappede – uansettrangsårsag.1814 almindelig undervisningspligt. 1800 gamle, svagelige og syge forsørges i stiftelser.1803 Fattiggården – betinget af arbejde for forsørgelsen.1807 oprettes døvstummeforsorgen.1808 Der oprettes et sindssygehospital til erstatningfor de gamle dårekister.1811 Oprettelse af Det kgl. Blindeinstitut af et privatselskab.- 20 -

Historisk oversigt over dansk handicappolitikDen generelle (sociale)samfundsudviklingDen social(handicap)politiske udvikling1817 Første Internationale stiftes (forløber for socialdemokratiet).1817 undervisningspligt for døve børn.1824 forbud mod ægteskabsinddragelse, ligesomdet op gennem 1800-tallet var forbundet med negativeretsvirkninger at modtage offentlig hjælp.Ændringerne fra midten af 1800-tallet gik ud på atudskille særlige grupper af vanskeligt stillede fraden almindelige grå masse af ”fattige” – børn,voksne, gamle, akut og kronisk syge, sindslidende,alkoholister osv.Kategorisering ud fra diagnosenInstutionalisering Særlige institutioner med forskelligekarakteristika for bestemte diagnosegrupper.Totalinstitutioner for åndssvage og sindssyge(hjælp og afsondring fra det øvrige samfund) oguddannelses-og arbejdsinstitutioner for fysisk handicappedemed henblik på integration og forsørgelsesmæssigtuafhængige af familie og almisse.1849 Grundloven vedtages. Ca. 1850 statslig reorganisation af sindssygevæsenet– hovedsigtet var det lægelige, helbredelsesmæssige,og hvis tilstanden var kronisk, også forsørgelsesmæssigopbevaring.1855 På Gl. Bakkehus oprettes den første særligeskole for 20 åndssvage børn.1857 Blindeinstituttet overgår til Staten, der overtagerundervisningen af blinde børn.1866 Grundloven revideres.1870 Industrialiseringens tidsalder. Fra slutningenaf 1880’erne udviklede Danmark sig fra at væreovervejende landbrugssamfund til et blandet landbrugs-,industri- og håndværkssamfund.1872 Samfundet og Hjemmet for Vanføre (underskuddækkes af Staten), især uddannelse af vanførebørn.1891 Det kommunale forsørgelsesvæsen pligt til atkomme trængende personer til hjælp – almisseprincipmed fortabelse af valgret og valgbarhed.1898 Ulykkesforsikring.1897 Epileptikerhjem (staten betaler refusionstakst)hovedsynspunkt var lægelig behandling,men børnene fik skoleundervisning, hvis derestilstand var kronisk.1898 Forsorg for talelidende oprettes.- 21 -

Historisk oversigt over dansk handicappolitikDen generelle (sociale)samfundsudviklingDen social(handicap)politiske udvikling1914-1918 1. verdenskrig.1915 Stemmeret for kvinder og tjenestefolk, menikke for fattige, fjolser og forbrydere.1920 Proteststrejke i forbindelse med Påskekrisen,der blev udløst af uenighed om det sønderjyskegrænsespørgsmål.1921 Invalidepension.1933 Steinkes socialreform afløser fattigloven.1930’erne var præget af arbejdsløshed, økonomiskkrise og tiltagende krigstrussel”Stauning eller kaos”.1933 Hitler kommer til magten i Tyskland.1935 Stauning vinder valget.1930’erne til 1980’erne Velfærdsstat og normalisering.1933 Staten overtager åndssvageforsorgen.1933 Amterne kan oprette særlige plejehjem forsærligt dårligt stillede kronisk syge og invalider.1934 De Samvirkende Invalideorganisationer oprettes.1940 – 1945 2. verdenskrig.1948 Påskekrise – dansk militær og politimæssigeforanstaltninger på baggrund af internationale rygterom forestående sovjetiske diplomatiske og/ellermilitære fremstød overfor Norge, Danmark og evt.andre vesteuropæiske lande.1948 Danmark bliver medlem af FN.1949 Danmark bliver medlem af NATO (på baggrundaf ”den kolde krig”).1950’erne Polioepidemien.1953 5. juni vedtages nuværende Grundlov.1956 Storstrejke (nærmest generalstrejke) i forbindelsemed folketingsindgreb i overenskomstforhandlingerne.1951 Invalider får adgang til aldersrente boliger ogsærlige lejligheder for invalidepensionister og aldersrentemodtagerei det almindelige byggeri.1953 Udvalg under Boligministeriet vedr. handicappedesboligforhold. Nye kommunale pensionistboliger.Kollektivhuset på Hans KnudsensPlads (det første i hele verden) for fysisk handicappede,der kunne klare sig selv med nogen støttetil rengøring og mulighed for køb af mad.Etablering af en plejeafdeling for personer medrespirationsproblemer.1959 Undervisningspligt for åndssvage børn.1950-60’erne bygges eller etableres pensionater oglokalinstitutioner til afløsning af de store totalinstitutioner.- 22 -

Historisk oversigt over dansk handicappolitikDen generelle (sociale)samfundsudviklingDen social(handicap)politiske udvikling1960’erne betegnes ofte som de glade 60’ere medungdomsoprøret i 1968.1964 Socialreformkommissionen nedsættes. Opgavenvar at forenkle og effektivisere den sociale administration,således at den blev egnet til at fremmeden forebyggende, behandlende og revaliderendevirksomhed.1967 6 dages-krigen mellem Israel og Egypten.1969 Det første menneske på månen.1964 Kommunalt ansvar at oprette det nødvendigeantal plejehjemspladser for en lille gruppe af invalider,der ubetinget afhængige af andre menneskershjælp.1970 Kommunalreformen, hvor formålet var at tilvejebringekommunale og amtskommunale enheder,der i befolkningsgrundlag og administrativtomfang kunne udgøre et bæredygtigt grundlag forat tilføre det lokale og regionale niveau en egentligkompetence i udførelsen af en lang række af deoffentlige opgaver (fra omkr. 1200 sogne til 271kommuner og 14 amtskommuner).1970’erne begyndte en ny bo-form, decentralt placeredebo-fællesskaber.1972 Danmark bliver medlem af EF.1970’erne og 1980’erne var præget af høj arbejdsløshedog høj inflation. Der var love og EFdirektiver,der satte fokus på lige løn for lige arbejde.1973 Oliekrisen m. bilfrie søndage.1974 Bistandsloven vedtages.1975 fra 1. oktober kunne de sociale udvalgs afgørelserindbringes for amtsankenævnet og amtsankenævnenesafgørelser kunne indbringes for den socialeankestyrelse.1976 Bistandsloven træder i kraft.1975 besluttes det at udlægge åndssvageforsorgenog den øvrige særforsorg.1978 loven om udlægning af åndssvageforsorgenog den øvrige særforsorg m.v. vedtages i juni.- 23 -

Historisk oversigt over dansk handicappolitikDen generelle (sociale)samfundsudviklingDen social(handicap)politiske udvikling1980 Åndssvageforsorgen og den øvrige særforsorgudlægges til amter og kommuner den 1. januar,bortset fra 7 konkrete institutioner, der førstblev overført med virkning fra 1990.1980 Det Centrale Handicapråd etableres til afløsningaf særforsorgens vejledende råd og nævn.Den ansvarlige velfærdsstat – retskrav på socialeydelser.InternationaliseringHandicap – en ny kategori et enhedsbegreb –politisk strategi.Handicap som et selvstændigt politikområde –handicappolitik søges formuleret som et samfundsmæssigtansvarsområde.Etablering af et korporativt system. Handicaporganisationernesindflydelse er stigende og institutionaliseresi en række råd og nævn.Normaliseringstankerne – et kritisk modtræk tilsynet på handicappede som afvigende fra det normaleog til den statslige organisering af indsatsenfor handicappede i særlige institutioner.Ligebehandling og lige muligheder – fra1980’erne.1981 FN’s internationale handicapår under mottoet”lige adgang – lige muligheder”. Under forberedelserneblev bl.a. fremhævet:at brugerne og deres organisationer medvirker frastarten,at handicapåret blev indledning til kontinuerlighandling, ogat der foregik et samarbejde mellem alle grupper påhandicapområdet.1982-1992 FN’s Handicap-tiår med Verdenshandlingsprogrammet(udgivet af Socialministeriet idansk oversættelse i 1988).1989 Berlinmuren falder og dermed begynder opløsningenaf de østeuropæiske kommunistiske regimer.1981 Det Centrale Handicapråd var medlem afNationalkomiteen, som regeringen nedsatte. Pågrund af lovændringer i 1980, der brød med dethidtil gældende princip, at alle handicappede, uansetderes økonomiske situation, skulle have økonomiskkompensation for deres handicap, meldte19 af DSI’s daværende 21 organisationer o.a. sigud af handicapårets nationalkomite og dannedederefter Den Alternative Handicapårskomite, derformulerede FN’s motto som ”medbestemmelse ogligestilling”.1987 12. maj vedtages folketingsbeslutning omforbedring af trafik- og adgangsforholdene forhandicappede.- 24 -

Historisk oversigt over dansk handicappolitikDen generelle (sociale)samfundsudviklingDen social(handicap)politiske udvikling1990 Americans with Disabilities Act, ADA, vedtagesi USA som supplement til allerede gældendelove indenfor handicapområdet.1991 Sovjetunionens sammenbrud.1990’erne var en periode, hvor viden, service oginformation begyndte at spille en stadig større rollei virksomhedernes produktion og tjenesteydelser.Teknologiudviklingen og de nye måder at organiserearbejdet på indebar, at uddannelserne i højeregrad skulle tilpasses lokalt i et samspil mellemvirksomheder og uddannelsessteder.1990 EU vedtager resolution vedrørende integrationaf handicappede børn og unge i almindelige uddannelsesinstitutioner.1991 Det Centrale Handicapråd drøfter forskelligesærlove, der siden 1973 var vedtaget i USA for atgøre samfundet mere tilgængeligt.På vej mod en værdimæssig ophævelse af handicapbegrebetsom et kategoriseringssystem.Handicapbegrebet som begreb, der kategoriserer engruppe mennesker som ”de andre”, er på det værdimæssigeplan ophævet, jf. bl.a. FN’s Standardreglerog servicelovens nye terminologi. Handicapkarakteriserer en relation mellem mennesker medfunktionsnedsættelse(r) og omgivelserne.Decentralisering ansvar for støtteforanstaltingerog andre kollektive foranstaltninger på handicapområdetudlægges til kommuner og amter.1993 Danmark tiltræder FN’s Standardregler omLige Muligheder for Handicappede.1993 WHO starter et revisionsarbejde om moderniseringaf ICIDH (udvikling fra diagnose-orienteringtil en bredere sygdomsopfattelse med inddragelse afsociale aspekter.1994 Profileringen er det rummelige arbejdsmarkedog virksomhedernes sociale ansvar begynder.1996 EU vedtager resolution om lige mulighederfor mennesker med handicap.1998 Reglerne om fleksjob træder i kraft.1998 Bistandsloven afløses af lov om aktiv socialpolitik,lov om social service og lov om retssikkerhedog administration på det sociale område.1999 WHO’s klassifikation af funktionsnedsættelserforelå i en gennemgribende revideret prøveudgave,oversat til mere end 30 sprog, til afprøvningaf både indhold og sprog. Endelig vedtaget påWorld Assembly, Geneve i 2001.1999 EU vedtager resolution om lige beskæftigelsesmulighederfor mennesker med handicap, hvorhandicappedes ret til lige adgang til sociale og økonomiskemuligheder er en grundlæggende menneskeret.1993 Center for Ligebehandling af Handicappedeetableres.- 25 -

Historisk oversigt over dansk handicappolitikDen generelle (sociale)samfundsudviklingDen social(handicap)politiske udvikling2000 godkendes det, at den Europæiske Union skaludvikle alle foranstaltninger til sikring af en bedreintegration af handicappede på alle områder af samfundet,ikke mindst i forbindelse med det EuropæiskeHandicapår 2003.2003 Det Centrale Handicapråd er dansk Nationalkomitefor det europæiske handicapår.2003 Førtidspensionsreformen.2003 Europæisk Handicapår.2004 EU-direktivet om ligebehandling på arbejdsmarkedetaf blandt andet handicappede skal væreimplementeret 2. december.2004 EU udvides med 10 nye lande.- 26 -