Interne vikarkorps – sådan

applikationer.foa.dk
  • No tags were found...

Interne vikarkorps – sådan

SådanInternevikarkorpsInspiration til etableringog drift af internevikarkorps inden forældreområdetFOA – Fag og Arbejdeog KLAugust 2005


Interne vikarkorps – sådanInspiration til etablering af interne vikarkorps inden forældreområdet er udgivet af KL og KTO/ FOA – Fag ogArbejde, august 2005Redaktion: Joanna Rønn, FOABirthe Bak Andersen, KLTekst: Marianne Schjøtt Rohweder (DJ)Illustrationer: Marianne Schjøtt Rohweder (DJ)Layout: jw-GRAFIKTryk: FOAs trykkeriISBN: 87-90418-47-6Pjecen kan også hentes påwww.personaleweb.dk/5Z4479915www.foa.dkYderligere oplysninger kan fås hosJoanna Rønn, FOA – Fag og Arbejde,telefon: 46 97 24 18,e-mail: jor001@foa.dkBirthe Bak Andersen, KL,telefon: 33 70 38 26,e-mail: bba@kl.dk


IndholdInterne vikarkorps – en definition........................................ 3I ◆ Idé og beslutningInterne vikarkorps.................................................................. 6Vikarliv A: En spændende verden....................................... 8INDHOLD1 ◆ Et kommunalt alternativ................................................ 9Formålet med et internt vikarkorps..................................... 9Fra idé til politisk beslutning................................................ 11Oversigt over procesforløbet............................................... 121. fase i den politiske beslutningsproces............................ 12Projektgruppe........................................................................ 122. fase i den politiske beslutningsproces............................ 12Arbejdsgruppe ...................................................................... 13Arbejdsgruppens opgaver ................................................... 13Vikarliv B: Elsker friheden .................................................... 14II ◆ Planlægning2 ◆ Før start ......................................................................... 15Ledelse og samarbejde ....................................................... 15Økonomiske overvejelser ..................................................... 15Hvor mange og hvilke vikarer? ........................................... 16Arbejdstidsaftaler og lønaftaler........................................... 17Kategorier af vikarer.............................................................. 184 kategorier i Skive................................................................ 183 kategorier i Odder ............................................................. 18Andre ansættelsesmuligheder............................................. 19Styregruppe ........................................................................... 19Loyalitet og opbakning ........................................................ 20Vikarliv C: Sjovt og hårdt ..................................................... 21III ◆ Etablering og drift3 ◆ Rekruttering af vikarer .................................................. 22Rekrutteringsmetoder........................................................... 234 ◆ Ansættelse af vikarer..................................................... 24Ansættelsessamtalen ............................................................ 24Vikaregenskaber.................................................................... 254


5 ◆ Drift af vikarkorpset ...................................................... 26Koordinering og vagtplanlægning ...................................... 26Gensidig respekt................................................................... 27Koordinatornetværk eller planlæggergruppe .................... 276 ◆ Vikarkultur....................................................................... 28Kolleganetværk ..................................................................... 28Tillidsrepræsentanter............................................................ 28Fysiske samlingspunkter....................................................... 29Personalemøder .................................................................... 29En fælles identitet ................................................................. 29Et solidarisk bagland ............................................................ 30De gode fortællinger............................................................ 30Fordele ved vikarlivet............................................................ 31Ulemper ved vikarlivet .......................................................... 31Vikarliv D: Til makronerne.................................................... 327 ◆ Uddannelse af vikarer.................................................... 33Praktisk introduktionsforløb ................................................ 33Teoretisk introduktionsforløb ............................................... 33Jobrotation – mulighed for kompetenceudvikling ............ 34Medarbejderudviklingssamtaler (MUS)............................... 34Gruppeudviklingssamtaler (GUS) ........................................ 35Vikarliv E: Mit temperament................................................ 36INDHOLDIV ◆ Udvikling8 ◆ Evalueringer.................................................................... 37Det synes vikarerne om vikarkorpset i Skive ...................... 38Det synes distrikterne om vikarkorpset i Skive................... 39Tilfredse brugere i Københavns Kommune........................ 39Vikarliv F: Skræddersyet til mit privatliv............................. 409 ◆ Fremtidens udfordringer............................................... 41Nye sammenhænge.............................................................. 41V ◆ Links og henvisninger10 ◆ Få mere at vide om vikarkorpsene ........................... 425


Interne vikarkorpsI ◆ IDÉ OG BESLUTNINGNår man arbejder med mennesker, stillesder særlige krav til arbejdspladsen– dens medarbejdere og ledere. Opgaverneændrer sig hele tiden, ikke todage er ens, og planlægningen vil altidvære præget af – og skal også kunnerumme – en vis uforudsigelighed.Kommunerne skal løse denneudfordring hver eneste dag. De løserbehovet for afløsning på grund af sygdom,barsel, afspadsering eller feriepå mange forskellige måder. Ved atbenytte sig af private vikarbureauereller ved at mingelere med de fastemedarbejdere. Ingen af delene er optimaleløsninger, fordi prisen er enbelastning af både budgetter og medarbejdernesarbejdsvilkår.Flere og flere kommuner arbejderderfor med tanken om eller har alleredeetableret interne vikarkorps iældreomsorgen og -plejen. De benyttersig af de ansættelsesmulighederfor social- og sundhedspersonalet, derblev åbnet med vedtagelse af rammeaftalenom decentrale arbejdstidsaftaleri 1999.Interne vikarkorps indebærer nyemuligheder for at dække behovet forafløsning, og de er et alternativ tildyre private vikarbureauer.Fælles for de eksisterende modellerfor interne vikarkorps er, at ansættelsesviftener bred, og arbejdet derforkan skræddersyes efter både kommunensog den enkelte vikars ønsker ogbehov – både med hensyn til timetalog ansættelsessted.Vikaransættelserne giver genereltmere i lønningsposen. Hvor megetlønnen stiger, afhænger af, hvor fleksibelen vikar kan være. De højestlønnede er akutvagterne, der kan rykkeud med kort varsel, har hele kommunensom arbejdsområde og kandække alle vagttyper. De ekstraomkostninger følges dog også op afbesparelser.Vikarlivet er en dør til personlig ogfaglig udvikling – både for vikarerneog den faste stab i ældresektoren. Forde ansatte betyder fleksibiliteten, atarbejdslivet i større omfang kan tilrettelægges,så det individuelt kan passesind i familielivet. Interne vikarkorpskan således være med til at øgemulighederne for at rekruttere ogfastholde dygtige medarbejdere.Denne pjece er blandt andet udarbejdetpå baggrund af projekter for deinterne vikarkorps i Odder og Skive,som i 2004 fik midler fra PULS-projektet:»Fastholdelse af social- ogsundhedspersonale«.6


Formålet med pjecen er at inspirereog give erfaringer videre til de kommuner,der overvejer – eller måskeslet ikke har tænkt på mulighederneaf – at etablere et internt vikarkorps.Heri kan man læse om, hvordan manbedst forbereder og driver et interntvikarkorps.Bagest i pjecen er der oversigt overdet materiale om vikarkorps, som kanhentes på www.personaleweb.dkI ◆ IDÉ OG BESLUTNING7


Vikarliv AI ◆ IDÉ OG BESLUTNINGEn spændende verdenLone Jensen, social- og sundhedsassistent. Vikarkorpset i Skive. Har været ansati kategori 1, er nu ansat i kategori 3. *) Har flest vikariater, hvor målgruppen erunge fysisk handicappede, som er hendes interesseområde.»Jeg har små børn, og min mand er mejerist med lange arbejdstider. Det var etproblem at finde et arbejde, der kunne passe ind i familielivet. Et vikarjob, som ermeget fleksibelt, har vist sig at harmonere med vores liv. Jeg har stadigvæk lidtbarsel tilbage, som jeg fordeler, så jeg arbejder 20 timer om ugen og er på barsel15 timer.Jeg nyder, at dagene har forskelligt indhold, og at der hele tiden er store fagligeudfordringer. Man skal kunne klare de fleste discipliner, det er spændende. Så kanman jo indimellem godt savne at have et fast ansvarsområde – men det ser faktiskud til at blive en mulighed, jeg nu kan få inden for vikarkorpsets rammer. Viudvikler os jo hele tiden.Når det gælder efteruddannelse, oplever jeg, at vi har flere muligheder end fastansattei ældresektoren, fordi vi sagtens kan prioritere at være væk en uge.Vi laver jo ikke »huller« i vagtplanen.Mine fastansatte kollegaer har taget godt imod mig, og jeg oplever, at de er megetpositive, nysgerrige og gerne vil vide mere om mit arbejdsliv. Efter to år er vi desudenved at blive en fast ingrediens i deres hverdag, så den manglende forståelse,der måske kunne være en smule af i starten, er der ikke mere.Vikarlivet er en spændende verden, som vi gerne vil fortælle mere om.Som vikarer har vi efter min mening også en vigtig funktion som ambassadører,der kan fortælle om en anderledes måde at arbejde på.Hvis jeg på et eller andet tidspunkt vælger at blive fastansat, er jeg helt sikkerpå, at jeg er blevet en bedre medarbejder af at være vikar, for jobbet krævermeget, man udvikler sig hele tiden og får ikke chancen for at følge fristelsen tilat gro fast.«*) Kategori 1/Skive: Længerevarende vikariater – ud over en måneds varighed, fx ved barsel,orlov eller langtidssygdom – 1 funktionsløntrin.Kategori 3/Skive: Vikarer, der har en anden arbejdsgiver – i kommune eller på sygehus –og som ønsker at supplere med timer i vikarkorpset samt egne faste medarbejdere, derønsker flere timer – 3 funktionsløntrin.8


1 ◆ Et kommunalt alternativFormålet med et internt vikarkorpsEtableringen af et internt vikarkorps kan have mange forskellige formål.Bedre ressourceudnyttelse◆ Frigørelse af ressourcer hos distriktslederne, så de bedre kan varetage deresledelsesopgaver◆ Bedre udnyttelse af vikarkorpsets samlede ressourcer◆ Minimum forbrug af private vikarbureauer◆ Mindre brug af dyre timer så som overarbejde, mistede fridage, omlagte timer ogvarsling◆ Fastholdelse af nuværende uddannede medarbejdere.Bedre service over for brugerne◆ Færre forskellige vikarer hos brugerne◆ Bedre faglig kvalitet◆ Mere stabil afløsning hos borgerne.Gode arbejdsvilkår for både vikarkorpsets medarbejdere og de faste medarbejderei de forskellige grupper◆ Bedre sammenhæng mellem medarbejdernes arbejdsliv og privatliv◆ Vikariater ændres til faste stillinger◆ Gode muligheder for jobrotation◆ Mulighed for større indtjening ved højere timetal, funktionsløn i forhold tilindividuelt ønske om arbejdstid og fleksibilitet.Mindre sygefravær◆ Fridøgn og afspadsering respekteres hos de faste medarbejdere◆ Bedre arbejdsmiljø for de faste medarbejdere i akutte fraværssituationer◆ Reducering af stressfaktorer.I ◆ IDÉ OG BESLUTNINGLæs mere om de enkelte kommuners formål med at etablere interne vikarkorps i dedecentrale arbejdstidsaftaler, der kan hentes på www.personaleweb.dk/5Z44799159


I ◆ IDÉ OG BESLUTNINGInterne vikarkorps er en ny måde atorganisere afløsningen i ældreplejenpå. Odder og Skive er to kommuner,der har været tidligt ude. Efter snartto år er erfaringerne med vikarkorpsenei de to kommuner overvejendepositive. Vikarer, der er rekrutteretbåde blandt egne medarbejdere ogeksternt, gør det lettere at tilrettelæggehverdagen på arbejdspladsen.Både planlagt fravær – som orlov,ferier og fravær i forbindelse med kurser– og ikke planlagt fravær, fx pågrund af sygdom, kan lettere og meremålrettet dækkes ind med et interntvikarkorps.At de fastansatte i ældreplejenikke skal dække for hinanden, og atingen behøver at have dårlig samvittighed,fordi en sygedag betyder enekstra belastning af kollegaerne, ersundt for trivsel og arbejdsglæde. Denonde cirkel, hvor overarbejdstimerhober sig op, mens sygefraværet stiger,kan også brydes, og anvendelsenaf dyre private vikarbureauer medskiftende arbejdskraft kan minimeres.For de medarbejdere, der vælger envikaransættelse, er der mulighed fornye spændende, faglige udfordringerog for at få en fleksibilitet i dagligdagen,der kan skabe bedre sammenhængmellem arbejds- og privatliv.Både i Skive Kommune og i OdderKommune kan en vikar desudenfremkomme med ønsker om at arbejdeinden for bestemte arbejdsområder, ogman bestræber sig også på at opfyldeønsker om at arbejde inden forbestemte specialer. Og så giver dedecentrale arbejdstidsaftaler og lønaftaler,der er indgået for vikarerne,mulighed for at tjene ekstra, afhængigaf fleksibiliteten.For kommunen har de internevikarkorps i modsætning til de privatevikarbureauer den store fordel, atmange af vikarerne kender arbejdsområdernei forvejen. Det gør detmuligt mere bevidst at vælge den retteperson til opgaven. Herudover ervikarerne en ekstra rekrutteringsmulighedtil faste stillinger inden forældreområdet. Erfaringer fra Skiveviser, at vikarerne er efterspurgte tilfaste stillinger i distrikterne. På længeresigt vil man med de nye størrekommuner desuden kunne drage endnumere nytte af vikarkorpstanken.»I de nye, større kommuner kan manarbejde videre med vikarkorpsidéenog inddrage nye funktioner inden forden kommunale service, som fx køkken,rengøring, pædagogområdet,skoleområdet, dagpleje m.m.Det er kun fantasien, der sættergrænser.«Jørgen Vester,leder af vikarkorpset i Skive10


Vil man etablere sit eget internevikarkorps, er der således mange fordeleat høste. Men man etablerer ikkeet velfungerende vikarkorps fra denene dag til den anden. En grundig forberedelseer alfa og omega, hvis korpsetskal fungere efter hensigten, ogbåde modtagerne, brugerne, de fastekollegaer og vikarerne skal kunne trivesmed denne ansættelsesform, visererfaringerne fra Odder og Skive.Om vikarkorpset bliver en succes,der i virkelighedens verden kan udfyldeopgaven optimalt, afhænger af enrække vigtige faktorer. Forventningerneskal afklares. Det skal vurderes,hvor stort behovet for vikarer ogrekrutteringsmulighederne er. Et tætog tidligt samarbejde mellem de involveredemedarbejdere, ledere og samarbejdspartnereer det basale fundament.»Vikarkorpset er helt klart med til atforbedre de fastansattes arbejdsmiljø.Men vi kan omvendt ikke reddeet dårligt arbejdsmiljø. Og de sygemeldinger,der indimellem kan væltehele planlægningen, er altså ikke ivikarkorpset. Tværtimod. Hvis der erbehov, klarer vikarerne det dobbelte.De er omstillingsparate og elsker forandringog udfordringer.«Sanne Gregersen,leder af vikarkorpset i OdderFra idé til politisk beslutningEt stort sygefravær, stress, megetoverarbejde og et stort forbrug afprivate, dyre vikarbureauer er nogleaf de hyppigste grunde til, at tankenom at etablere et internt vikarkorpsopstår. Det er problemer, der bådeslider på de faste medarbejderes trivsel,belaster områdelederne og betyder,at servicen over for borgerne ikkeer optimal.Når idéen er undfanget, skal denpolitiske beslutningsproces sættes igang. Hvordan selve processen forløber,kan være meget forskellig frakommune til kommune. Der er eksemplerpå kommuner, der har lagt vægtpå et grundigt forarbejde, inden denår frem til etableringen af et interntvikarkorps. Og der er kommuner, derkun er kort tid om at beslutte sig.Generelt kan man sige, at etableringenaf et vikarkorps er en stormundfuld, der sagtens – når korpset ien middelstor kommune er velfungerende– kan beskæftige over hundredevikarer, ansat på forskellige vilkår.Og det bedste fundament for et velfungerende,langtidsholdbart interntvikarkorps er en grundig planlægningsfase.Læs mere i projektoplægget: Interntafløserkorps fra Esbjerg Kommune,der kan hentes påwww.personaleweb.dk/5Z4479915I ◆ IDÉ OG BESLUTNING11


I ◆ IDÉ OG BESLUTNINGOversigt over procesforløbetIdé➝Nedsættelse afarbejdsgruppe1. fase i den politiskebeslutningsprocesAllerførst skal det politisk besluttes,om der overhovedet er opbakning tilat arbejde videre med at etablere etinternt vikarkorps.ProjektgruppeTil dette formål kan der nedsættes enprojektgruppe, der udarbejder en projektskitse.I projektskitsen ridses problemstillingernei kommunens ældreplejeop, og der gives en række anbefalingerpå, hvordan de kan løses medetableringen af et internt vikarkorps.Argumenterne for at gå videre medetableringen skal afvejes og kan fxvære, at et internt vikarkorps kansikre mere optimal brugerservice, enbedre udnyttelse af ressourcerne ogLønaftalerHvor mange oghvilke vikarer?Økonomiskeovervejelserikke mindst et bedre arbejdsmiljø ogmere attraktive arbejdspladser.(Se også formål med internt vikarkorpspå side 9).Projektgruppen kan også kommemed forslag til en tids- og handleplani forhold til processen med beslutningenom og etableringen af et interntvikarkorps.2. fase i den politiskebeslutningsprocesEfter projektskitsen er godkendt politisk,er det vigtigt at drøfte forventningernemed de involverede ledere oginddrage bl.a. MED-udvalget i beslutningsprocessen.Tidlig inddragelse ogmedbestemmelse er med til at sikreen god proces og et resultat, som alleføler ejerskab for.LederPolitisk➔ ➔ Planlægning ➔beslutning➝➝➝➝➝➝ArbejdstidsaftalerSamarbejdspartnere12


➝Ansættelse afvikarer➝Etablering➝Koordinering➝➔➝PersonalemøderRekrutteringsmetoderAnsættelsessamtalerKolleganetværkVagtplan➝DriftArbejdsgruppeFør politikerne endeligt kan beslutte,om der skal etableres et internt vikarkorpsi kommunens ældresektor, skalder ske en nøje afklaring af behovetfor vikarer og rekrutteringsmulighederne.Der skal der tages stilling tiløkonomiske fordele og ulemper, driftog fysiske rammer.Til denne afklaringsfase kan nedsættesen arbejdsgruppe med en projektlederfra ældresektorens ledelse.Det er hensigtsmæssigt, at arbejdsgruppener bredt sammensat og beståraf repræsentanter for medarbejdereog områdeledere samt relevantesamarbejdspartnere.➝Arbejdsgruppens opgaverOpgaverne er blandt andet, at:◆ komme med forslag til driftsledelse◆ komme med forslag til det skønnedebemandingsbehov◆ udarbejde jobprofiler◆ komme med forslag til organisationsform,herunder:– korpsets organisatoriske ogfysiske placering– introduktionsprogram– uddannelsesmuligheder– tillidsrepræsentation– sikkerhedsorganisation og detgenerelle arbejdsmiljø◆ komme med forslag til finansieringsform◆ beregne de endelige timepriser◆ komme med forslag til procedurerog rutiner vedrørende:– bestilling af vikarer– månedlig afregning– årsregulering– information og markedsføring.Arbejdsgruppen kan også komme medforslag til pc-baserede løsninger, rammerog aftaler for ansættelsesform,aflønning, timeløn samt arbejdsforholdfor vikarkorpsets medarbejderegenerelt. Og ikke mindst kan arbejdsgruppengive den sparring, som førerprojektet fra idé til politisk beslutning,og som sikrer, at driften afvikarkorpset fungerer.I ◆ IDÉ OG BESLUTNING13


Vikarliv BI ◆ IDÉ OG BESLUTNINGElsker frihedenTina Juhl Nielsen, social- og sundhedshjælper. Vikarkorpset i Odder. Ansat ikategori 1.*)»Jeg var faktisk ansat i et fast job, da jeg blev fristet af annoncen fra vikarkorpset.Jeg trives godt med hele tiden at se noget nyt, ikke at være bundet af fasterutiner. Når jeg kommer hjem, har jeg ikke arbejdet med.Jeg tager dagene, som de kommer, og det, tror jeg, er en vigtig evne – man skalkunne lide den frihed, der er forbundet med at arbejde som vikar.At arbejde som vikar er en enestående mulighed for at prøve sig selv af. Mankommer på besøg på mange arbejdspladser og kan inspirere andre. Det erspændende.De fastansatte kollegaer har efterhånden lært mig at kende. Og jeg har det ogsåsådan, at jeg ikke er uden kollegaer. Tværtimod – jeg har jo 500.Vores identitet er bundet op på det faktum, at vi gør en forskel. Vi føler os somnoget særligt, og selvom vi i vikarkorpset ikke ser hinanden så tit, har vi alligevelet fællesskab, vi er stolte af at være en del af.Jeg synes også, det er en fordel, at det er forskellige brugere, man møder hver dag.Der er ingen risiko for at løbe sur i de samme arbejdsopgaver, for arbejdslivet somvikar er utroligt varieret. Der er ikke to dage, der ligner hinanden. Og det betyderselvfølgelig også, at man skal være på dupperne.Jeg kan egentlig ikke se ulemper, faktisk føler jeg, at jeg er på min rigtige hylde.«*) Kategori 1/Odder: Fastansatte vikarer – der arbejder på alle arbejdspladser i ældreplejen– 5 funktionsløntrin.14


2 ◆ Før startNår det politisk er besluttet at etablereet internt vikarkorps, skal dertages stilling til, hvordan vikarkorpsetskal ledes, hvilke administrativeressourcer der er behov for, og hvordanrollefordelingen mellem korpsetog koordinatorerne af vagtskemaerneude på arbejdspladsen skal være.Ledelse og samarbejdeErfaringerne fra de etablerede internevikarkorps viser, at man let kommertil at undervurdere, hvor mange kræfterder er behov for, hvis man skalholde sammen på det meget store overblik,der skal til for at sikre effektivafløsning i en hel kommune.I vikarkorpsene i Odder og Skivehar man foruden den daglige leder afvikarkorpset senere i erkendelse afarbejdsbyrdens omfang også ansat enfaglig koordinator. Én leder er sjældentnok, hvis vagterne skal planlæggesog dækkes optimalt døgnetrundt.Der vil som udgangspunkt ogsåvære behov for hjælp til administrativeopgaver som fx lønsedler, ansættelseskontrakteretc. Driften af vikarkorpsetkræver også, at der er ressourcertil opgaver som introduktionaf og daglig dialog med vikarer ogplanlæggere, afholdelse af team- ogpersonalemøder og ikke mindst sparringom faglige problemstillinger.Kompetence og ansvar i den dagligeledelse skal afklares. Det er fxikke hensigtsmæssigt, hvis en del afden daglige ledelse ikke kan tagebeslutninger om alternative løsninger,hvis en afløsning glipper. Det er ogsåvæsentligt, at der er en klar fordelingaf ansvar og ledelse mellem lederen afvikarkorpset og distrikternes ledere.Økonomiske overvejelserSom udgangspunkt vil et interntvikarkorps medføre en bedre udnyttelseaf kommunens økonomiske ressourcer.Der er mulighed for at nedbringeudgifter til overarbejde og tilbrugen af vikarer fra private vikarbureauer.Frigørelse af ressourcer iforhold til distrikternes planlæggereog ledere kan også indebære økonomiskefordele.Dertil kommer ikke direkte relateredeøkonomiske fordele men kvalitetsforbedringer,som fx at afløsningenmed egne vikarer giver bedre kvaliteti opgaveløsningen, blandt andetfordi vikarerne kender områderne,borgerne og det faste personale.II ◆ PLANLÆGNING15


II ◆ PLANLÆGNINGF»I det store hele er vikarkorpset ensucces. Der er stor faglighed iafløsningerne, overarbejdspuklen ervæk, arbejdskraften udnyttes bedre,og vi er ikke længere afhængige afprivate vikarbureauer. Dette må dogaldrig blive en »sovepude«. Der skalhele tiden udvikles og forbedres, såvikarkorpset matcher fremtidensudfordringer.«Jørgen Vester,leder af Vikarkorpset i SkiveEt af de ældste vikarkorps, vikarkorpseti Københavns Kommune, startedemed et driftstilskud på 5 millionerkroner. I år er driften udgiftsneutral.I sin godt toårige levetid har vikarkorpsetdesuden formået at bryde etprivat monopol i København. Konkurrencefra det interne vikarkorps indebærersåledes, at priserne for ydelserfra de private vikarbureauer er stagneret.I Københavns Kommune har mandesuden forventninger om en indtægtfra de kurser, man kan tilbyde i forholdtil vagtkoordineringsprogrammet,som er udviklet i samarbejdemed Teknologisk Institut.Det er således mange faktorer, derkan påvirke resultatet på bundlinjen,og det er derfor vanskeligt konkret atsige noget om, hvad et internt vikarkorpsbetyder for kommunens økonomi.Desuden er der store forskelle frakommune til kommune.Følgende overvejelser kan give økonomiskoverblik:◆ Vikarernes ekstra løntrin koster.Udgiften kan dog til en vis gradopvejes af en lavere grundløn, hvismange er nyuddannede eller harlav anciennitet. Og private vikarbureauerer dyrere.◆ Der er ekstraudgifter i forbindelsemed barsel og langtidssygdom,hvoraf dog en del refunderes.◆ Der er besparelser at hente på fridags-og overarbejdsbetaling samtpå intet eller mindre forbrug af privatevikarbureauer.◆ Merudgiften til administration ogdrift kan finansieres gennem bedreudnyttelse af distriktsledernes og -koordinatorernes ressourcer.Hvor mange og hvilke vikarer?Det er vigtigt, at man har gjort op,hvor mange vikarer der reelt er brugfor, og hvilke krav de skal honorere.Der skal også tages stilling til, omman ønsker et korps bestående af faglærtemedarbejdere, eller om manogså vil ansætte ufaglærte medarbejdere,og hvor lang erhvervserfaring,man mener, der er behov for.I Odder Kommune har man valgtat ansætte både faglærte og ufaglær-16


te, mens man i Skive Kommune kunbenytter faglært arbejdskraft. IKøbenhavns Kommune er alle vikareri vikarkorpset også faglærte og harmindst tre års erhvervserfaring.En vigtig erfaring, der er høstet ikorpsene i Odder og Skive, er, at isærden meget fleksible arbejdskraft, derkan tilkaldes med kort varsel, kanvære vanskelig at rekruttere og fastholde.Det er en facet, det kan væreen god idé at have med i sine overvejelseri forhold til rekrutteringen alleredeinden etableringen af det internevikarkorps, så man sikrer sig en stabil,fleksibel, velfungerende kerne afdenne slags vikarer. I Skive fokuseresder på at forbedre arbejdsvilkårernefor især »springerne« og akutvikarerneved blandt andet at styrke introduktionog dialog, afholde teammøderog anvende mentorordninger.Men som sagt er der behov forvikarer på mange forskellige arbejdsvilkår.I faktaboksen på side 18 ses dekategorier, man har valgt at arbejdemed i Skive og Odder.»Set i bakspejlet skulle vi have haftfat i en hård kerne af rådighedsvagterallerede fra starten, da vi havdeoverskuddet. En måned til den praktiskeplanlægning og så skal rådighedsvagternegerne i hus. I dag,hvor korpset fungerer, og vi harmere end travlt med at dække behovetfor afløsere, er det vanskeligereat levere den ekstra indsats, detkræver at etablere denne kerne.«Sanne Gregersen,leder af vikarkorpset i OdderArbejdstidsaftaler og lønaftalerNår det er afklaret, hvilke kategorieraf vikarer, der er behov for, er det vigtigtat udarbejde decentrale arbejdstidsaftalerog lønaftaler i tæt samarbejdemed den lokale FOA-afdeling –allerede fra første færd.Erfaringerne viser, at tidlig inddragelseer den bedste forudsætning fordet senere samarbejde og for at skabeet resultat, alle er tilfredse med – ogigen: Samarbejde skaber fælles forventningertil og ansvarsfølelse overfor vikarkorpsets funktion og succes.II ◆ PLANLÆGNINGF»Vikarkorpset er et fællesbarn. Deter en stor fordel, at vi har været medfra starten. Og vi ser det som en storgevinst, at alle de løse vikarer fårmulighed for fast ansættelse.«Jette Praus, næstformand i FOA i Skive17


Kategorier af vikarerOverordnet er vikarer i de eksisterendeinterne vikarkorps ansat inden forforskellige kategorier, der kan dækkede behov og muligheder, der er forafløsning.Kategorierne er forskellige fra vikarkorpstil vikarkorps.I Skive og Fredericia aflønner manvikarerne efter fire kategorier, dertager udgangspunkt i forudsætningerog krav til fleksibilitet.II ◆ PLANLÆGNING4 kategorier i SkiveDe decentrale arbejdstidsaftaler, der er indgået for vikarerne i Skive, aflønner efterfire kategorier.◆ Kategori 1: Længerevarende vikariater – ud over en måneds varighed, fx vedbarsel, orlov eller langtidssygdom – 1 funktionsløntrin◆ Kategori 2: Korte vikariater indtil en måneds varighed, fx ved sygdom,afspadsering eller ferie – 5 funktionsløntrin◆ Kategori 3: Springere, der har en anden arbejdsgiver – i kommune eller påsygehus – og som ønsker at supplere med timer i vikarkorpset samt egne fastemedarbejdere, der ønsker flere timer – 3 funktionsløntrin◆ Kategori 4: Akutvikarer med mobiltelefon og kørekort – som dækker hele døgnetog hele ældreområdet ved akut behov for vikardækning. Disse vikarer arbejdermaksimalt 30 timer pr. uge, hver anden weekend og har i gennemsnit 2 fastlagtefridage – 10 funktionsløntrin.3 kategorier i Odder◆ Kategori 1: Fastansatte – der arbejder på alle arbejdspladser i ældreplejen –5 funktionsløntrin◆ Kategori 2: Timelønnede – der selv kan vælge arbejdssted, kortereansættelsesforløb, enkelte dage, timer – 2 funktionsløntrin◆ Kategori 3: Rådighedsvagt med mobiltelefon og kørekort, der maksimalt arbejder30 timer om ugen og hver anden weekend – 10 funktionsløntrin.De decentrale arbejdstidsaftaler kan hentes på www.personaleweb.dk/5Z447991518


Andre ansættelsesmulighederErfaringerne fra de eksisterendevikarkorps viser, at der før etableringenaf vikarkorpset var uudnyttetpotentiale i de eksisterende medarbejdere,hvor mange var ufrivilligt deltidsansatte.At tilbyde flere timer eller fuldtidsansættelsetil de medarbejdere, derønsker dette, er derfor også en facet,man kan have med i overvejelserne,når man etablerer et internt vikarkorps.»Selvom vi har et tæt samarbejdeomkring vikarkorpset med kommunen,er vi fortsat medlemmernesrepræsentanter, og vi kan til enhvertid sige aftalen op, hvis det bliver forbroget. Men indtil videre er der kunfordele. Før havde vi fx en masseledige eller løst ansatte medlemmer.Nu er det i samarbejde med både a-kasse og arbejdsformidling næstenaltid muligt at tilbyde fast job i vikarkorpset.«Karin Larsen,faglig sekretær i FOA, SkiveStyregruppeErfaringerne fra de eksisterendeinterne vikarkorps viser, at den proces,der sættes i gang, har brug for etanker i form af en styregruppe. Styregruppener derfor noget af det første,der skal nedsættes, efter at arbejdsgruppenhar afsluttet afklaringsfasen,og den politiske beslutning om etableringenaf et internt vikarkorps ertruffet.Styregruppen kan være identiskmed eller tage sit afsæt i arbejdsgruppenfra idéfasen.En bredt sammensat styregruppe,der repræsenterer de involverede, ogsom på den anden side heller ikkeskal være for stor, er med til at sikreet højt informationsniveau.»De, der skal købe vikarkorpsetsydelser, skal være med i etableringenfra starten. Hvis man trækker nogetned over hovedet på folk, går detgalt.«Irene Skriver, distriktsleder, SkiveMedinddragelsen af alle samarbejdsparterfra starten betyder også, atfølelsen af ejerskab for vikarkorpsetbliver større, når hverdagen meldersig med sejre og nederlag. Fællesansvar er den bedste forebyggelse afog giver flere brugbare løsninger påproblemer.En styregruppe kan bestå af:◆ social- eller ældrechef◆ leder af og koordinator i vikarkorpsetII ◆ PLANLÆGNING19


II ◆ PLANLÆGNING◆◆◆distriktsledere, områdeledere og demedarbejdere, der har koordinerendefunktionrepræsentanter fra FOAs lokaleafdelingtillidsrepræsentanter.Styregruppens opgave kan være at:◆ drøfte og analysere personalesammensætningenspecielt med fokuspå faggrupper, uddannelse og normering◆ justere og forbedre driften af vikarkorpset◆ drøfte konkrete problemer og kommemed forslag til handleplan ogproblemløsning◆ følge op på den årlige evalueringaf vikarerne, distrikterne og områderne◆ evaluere arbejdstidsaftalerne oglønaftalerne med FOA◆ sikre fortsat udvikling af vikarkorpset.Loyalitet og opbakningLoyalitet og opbakning omkring vikarkorpseter en forudsætning for envelfungerende drift af korpset og forborgere, vikarer og faste medarbejderestrivsel.Loyalitet over for beslutningenindebærer fx, at man på arbejdspladserne,når tingene brænder på, afstårfra at bruge andre løsninger som fxprivate vikarbureauer og inddragelseaf fridage blandt distrikternes medarbejdereeller egne afløsere. Letteløsninger vil på langt sigt undermineredet interne vikarkorps – både fordidet gør planlægning og drift vanskelig,og fordi det i sin yderste konsekvenser ødelæggende for den respektog det gode image, der gerne skal vokseop omkring den nye organisation iorganisationen. Det er vigtigt, at detførst er, når vikarkorpset ikke er istand til at dække vagterne, at ovenståendeløsninger tages i anvendelse.Loyaliteten sikres blandt andet vedgrundig information af alle medarbejderei ældresektoren og gennem tætsamarbejde med og inddragelse aflederne på arbejdsstederne.»Vikarerne er kollegaer på lige fodmed alle andre. Vi afleverer jo en delaf vores lønsum til korpsets medarbejdere.De er der for at lettearbejdsgangen på arbejdspladsen.Etableringen af det interne vikarkorpsbetyder også, at de medarbejdere,der ansættes i vikariater, ikkebliver arbejdsløse, når vikariatet slutter.De skal jo hjem til vikarkorpset.«Else Meldgård, social- og sundhedsassistentog koordinator på Gammelgård i Skive20


Vikarliv CSjovt og hårdtLotte Kaiser, social- og sundhedshjælper. Vikarkorpset i Skive. Har tidligereværet ansat i Kategori 1 og 3. Ansat i kategori 4 og har nu orlov til uddannelsetil social- og sundhedsassistent. *)»Kategori 4 er udfordrende, sjovt, men også hårdt, fordi du aldrig kan vide, hvordu bliver sendt hen.Det store ansvar, man får, er en kæmpeudfordring. Man skal kunne omstille sighurtigt og være i stand til at tage selvstændige beslutninger. Det skærperopmærksomheden, men betyder også, at arbejdet aldrig kan blive en sovepude.De allerfleste steder tager de faste kollegaer godt imod os. Og respekten er stor.Fordi vi kommer udefra, er vi ikke en del af den tisken og hvisken, der kan værepå en arbejdsplads. Selvfølgelig hører man noget indimellem, men jeg synes, vialle sammen er bevidste om, at vi ikke bringer sladder rundt mellem arbejdspladserne.Hører man noget, der bekymrer, og er der hold i det, kan man altid gå tilledelsen af vikarkorpset.I starten følte jeg mig lidt på Herrens mark, men i dag føler jeg virkelig, at jeg erblevet meget mere moden, erfaren og selvstændig af at arbejde i vikarkorpset.Som vikar oplever man også virkelig, at man gør en forskel, det er en stor tilfredsstillelse.Er der problemer, står ledelsen der altid, det skaber tryghed, at man ved,at der er opbakning.Men selv om vi både har ledelsen og vores vikarkollegaer, som vi kan ringe til,hvis skoen trykker, så er en af de ting, vi skal arbejde mere med, at skabe voresegen kultur, hvor der er flere mødesteder og mere socialt fællesskab.«II ◆ PLANLÆGNING*) Kategori 1/Skive: Længerevarende vikariater – ud over en måneds varighed, fx ved barsel,orlov eller langtidssygdom – 1 funktionsløntrin.Kategori 3/Skive: Vikarer, der har en anden arbejdsgiver – i kommune eller på sygehus –og som ønsker at supplere med timer i vikarkorpset samt egne faste medarbejdere, derønsker flere timer – 3 funktionsløntrin.Kategori 4/Skive: Akutvikarer med mobiltelefon og kørekort – som dækker hele døgnet oghele ældreområdet ved akut behov for vikardækning – 10 funktionsløntrin.21


3 ◆ Rekruttering af vikarerIII ◆ ETABLERING F OG DRIFT»Rekruttering handler om godearbejdsvilkår, personlige og fagligeudfordringer. Det kan vi tilbyde ivikarkorpset.Vi har et ambitiøst mål om at væreen rekrutteringsmagnet, derfor skalvi også fortsat øge synligheden, lavemere PR, informere på skolerne,arrangere events og bruge vikarernesom ambassadører.«Jørgen Vester, leder af vikarkorpset i SkiveNår man etablerer et internt vikarkorps,er det vigtigt at sikre sig, atdet kan dimensioneres, så det passertil behovet. Hvis vikarkorpset skalhave den nødvendige troværdighed, ogformålene med det skal kunne efterleves,skal der være realistiske mulighederfor afløsning, når og hvor der erbrug for det.Erfaringerne fra de eksisterendevikarkorps viser dog, at det – i hvertfald i perioder – kan være vanskeligtat skaffe tilstrækkeligt med personaletil at opfylde de behov, der er for vikardækning.Akut fravær giver de største problemer,mens de længerevarende vikariateri forbindelse med fx barsel ellerferie bedre kan planlægges i god tid.Det er derfor især vigtigt, at dengruppe af vikarer, der skal kunne rykkeud med meget kort varsel, er tilrådighed. Den ekstreme fleksibilitet,det kræver at arbejde somakutvagt/rådighedsvagt, stiller særligekrav til de personlige kvalifikationer.Og det er da også denne gruppeaf meget fleksible medarbejdere, derer den største mangelvare både iOdder og i Skive.Da et internt vikarkorps naturligtvil have en del udskiftning, enten fordinogle af vikarerne bliver ansat ifaste stillinger, finder andre græsgangeeller behovet stiger, skal rekrutteringenhele tiden ligge i baghovedet.Både i Odder og i Skive har manpå det seneste mærket rekrutteringsvanskeligheder.Det er der flere grundetil. Flere elever dropper ud afuddannelserne, og færre søger ind.Flere nyuddannede vælger at arbejdepå fabrik på grund af bedre løn- ogarbejdsvilkår. Desuden er der fåuddannede, der går ledige.Derfor skal der sideløbende arbejdesmed at udvikle nye metoder tilrekruttering og fastholdelse – afhængigaf, hvilke forhold der gælder i denenkelte kommune.Så et godt råd er: Tænk langsigtet!22


RekrutteringsmetoderDer er mange forskellige indgangsvinklertil rekrutteringen til det internevikarkorps.Nogle af dem er:◆ information til kommunens fastansattemedarbejdere om mulighedenfor at tjene ekstra ved attage ekstra timer eller afprøvemuligheden for jobrotation tilvikarkorpset i en periode◆ åbne informations- eller rekrutteringsmøderfor nye medarbejdere◆ annoncering i lokalpressen medspecielle stillingsannoncer, derappellerer til medarbejdere, derføler sig tiltrukket af vikarlivet◆ samarbejdsaftaler med arbejdsformidlingenog a-kasser◆ samarbejde og annoncering overkommunegrænser◆ informationsindsats i forhold tilsocial- og sundhedsskolerne.Desuden vil omtale i lokalpressen afdet interne vikarkorps, og ikke mindstet godt ry og profilering af fordeleneved at arbejde i vikarkorps, også tiltrækkenye medarbejdere.Se rekrutteringsfolder fra Odder ogannonce fra Fredericia påwww.personaleweb/5Z4479915III ◆ ETABLERING F OG DRIFT23


4 ◆ Ansættelse af vikarerIII ◆ ETABLERING F OG DRIFT»Det kan godt indimellem kræve lidthår på brystet at være vikar. Fagligerfaring er en god forudsætning. Menkan man lide friheden, og kan man seudfordringen i at tage dagen, somden kommer, er det et skønt job.«Social- og sundhedshjælperTina Juhl Nielsen, vikar i vikarkorpset i Odder.Kategori 1/Odder: Fastansatte – der arbejderpå alle arbejdspladser i ældreplejen –5 funktionsløntrin.Der er mange ansættelsesmulighederfor en person, der ønsker ansættelsesom vikar i ældreplejen.Som udgangspunkt skal en vikarvære en nysgerrig person, der trivesmed omskiftelighed og kan se fordelenei fleksibiliteten.AnsættelsessamtalenAnsættelse af vikarer sker efter dendecentrale arbejdstidsaftale, der erindgået mellem kommunen og denlokale FOA-afdeling.Ansættelsen indebærer, at lønnenkan suppleres med op til ti ekstraløntrin, afhængig af, hvilken kategoriman ansættes i. Se kategorierne påside 18.Ansættelsessamtalen er en godmulighed for at afklare, om ansøgerenhar de særlige kvalifikationer, detkræver at være vikar. Det gælder isærspringere og akutvikarer, som får etudfordrende arbejdsliv, præget af skiftendeopgaver og arbejdspladser samtet stort net af kollegaer.En ansættelsessamtale med envikar adskiller sig fra andre, fordi envikaransættelse stiller særlige krav tilog åbner en bred vifte af mulighederfor den enkelte i forhold til valg afansættelsesform, aflønning, arbejdstidog antal af timer.De mange kategorier skal gennemgåsgrundigt og sammenlignes medvikarens ønsker og forudsætninger.Vikarjobbet kan ofte skræddersyes, sådet passer til vikarens faglige kunnenog livssituation. Flere steder er detdesuden muligt at tage hensyn tilønsker om ansættelse inden for særligespecialer, som fx arbejdet medyngre mennesker med fysiske handicapeller mennesker, der lider afdemens.Ved ansættelsessamtalen er det engod idé at gennemgå fordele og ulemperved vikararbejdet. Eksempler kanses på side 31.Det er vigtigt at sikre sig, at den24


nye vikar har de nødvendige personligeforudsætninger for at trives ogleve op til kravene i et meget fleksibeltarbejde.VikaregenskaberSom udgangspunkt skal en vikarvære god til, at:◆ stikke fingeren i jorden◆ se forandringer som udfordringer◆ undre sig konstruktivt◆ engagere sig◆ tage initiativer◆ finde identitet i vikarkorpset◆ håndtere konflikter◆ tage ansvar◆ være fleksibel◆ tænke og handle selvstændigt◆ selv opsøge information◆ bevare overblikket.III ◆ ETABLERING F OG DRIFT25


5 ◆ Drift af vikarkorpsetIII ◆ ETABLERING F OG DRIFTVikarkorpsets identitet er at være endel af organisationen. Det kræveropbakning både fra områdelederne ogældresektorens øvrige medarbejdere,at alle tager korpset seriøst og er loyaleover for det. Eller som en vikarhar udtrykt det: »Vi er ikke bare nogletilfældige afløsere, der kommerudefra – fra et privat vikarbureau – vier nogle af deres egne.«I Skive styres det interne vikarkorpsaf en daglig leder plus en fagligkoordinator. I Odder er man bemandetmed en gruppeleder og en HK-medarbejder.Den daglige ledelse sørger i fællesskabfor driften, for at vedligeholdevikarkorpset og dets kultur. De arrangererkurser og står for rekrutteringsindsatsen.Begge steder får vikarkorpsenedesuden hjælp til fx udarbejdelseaf lønsedler og ansættelseskontrakterfra kommunens øvrige administration.Vagtplanlægning, indberetning af vagterog afregning i forhold til distrikternesker ved hjælp af it-systemer.Henvisning til leverandører af de itsystemer,der bruges af vikarkorpsene,kan ses bagest i denne pjece.Funktionsbeskrivelser for ledere ogadministrativt personale kan ses påwww.personaleweb.dkKoordinering og vagtplanlægningAt drive et vikarkorps er et indvikletpuslespil, hvor både langvarige vikariater,planlagte afløsninger og her ognu-løsninger skal gå op i en højereenhed. Det er vigtigt, at vikarkorpsetkan leve op til forventningerne, og atdet er muligt at holde, hvad manlover.Men der skal også være forståelsehos brugerne for, at det indimellemkan være svært at få alle brikkerne tilat passe. Det indebærer, at dearbejdspladser, der skal bruge vikarer,for det første har omtanke, når debestiller vikarer, og for det andet erfleksible, når der er lavvande i vikarkorpset.Nogle gange skal der kreative,begavede løsninger til, for at allekan blive tilfredse.Et eksempel kan være at findeafløsning for social- og sundhedsassistenterne,som kan være en sparsomfaggrupperessource i vikarkorpsene.En mulig løsning er at flytte rundt påarbejdspladsens egne social- og sundhedsassistenterog derefter dække indmed en social- og sundhedshjælper fravikarkorpset.26


»Skal det interne vikarkorps fungere,stiller det også krav til os som ledereom at udvise forståelse – også for atvi nogle gange selv må komme medløsninger, for at puslespillet kan gåop. Det kan da være fristende at brugeufaglært arbejdskraft, men jegholder fast i, at vi skal være loyale,ellers underminerer vi den gode idé.«Irene Skriver, distriktsleder i SkiveGensidig respektDenne pingpong og velvillighed er ensimpel nødvendighed, hvis et vikarkorpsskal fungere. Men erfaringerneer også, at tæt samarbejde og dialogmellem arbejdsstederne og vikarkorpsetsledelse fremmer forståelsen, ogsånår det brænder på.Det er vigtigt, at arbejdspladserneopfatter vikarkorpset som en integreretdel af hele organisationen og evnerat tænke egne forhold sammen medvikarkorpsets eksistensbetingelser.Arbejdspladserne skal således væreude i god tid med deres behov forafløsning i forbindelse med kendt fravær– fx barsel, orlov og ferier – såder i vikarkorpset er den nødvendigetid til langtidsplanlægning.Koordinatornetværk ellerplanlæggergruppeDet kan være en god idé at skabe etnetværk bestående af de koordinatorerpå arbejdspladsen, der står forvagtplanlægningen. Netværket kanvære med til at sikre det tætte gensidigekendskab til hinanden, holdekommunikationen åben og sikreflowet mellem vikarkorpset ogarbejdspladserne.I netværket af koordinatorer, derrepræsenterer de involverede faggrupperi centrene, kan eventuelle problemertages op, og nye idéer udvikles.Ved jævnlige møder skabes grobundfor en fælles kultur og dermed også etfælles ansvar for, at dagligdagen fungerer.I Skive afholder koordinatornetværkets30 deltagere to årlige møder.Men antallet af møder og deres indholdafhænger af, hvilken rolle manvil give netværket.III ◆ ETABLERING F OG DRIFT27


6 ◆ VikarkulturIII ◆ ETABLERING F OG DRIFTDet er ikke nok at tiltrække en massenye medarbejdere til vikarkorpset, hvisikke man kan holde på dem. De traditionellefastholdelsesmidler som etsundt, udviklende psykisk og fysiskarbejdsmiljø, arbejdsglæde etc., somgælder i forhold til kommunens fastansattemedarbejdere, gælder selvfølgeligogså vikarerne.Derudover er det vigtigt at haveblik for vikarernes helt særligearbejdsvilkår. Det kræver, at man heletiden holder øje med, om aflønningensvarer til indsatsen og fleksibiliteten,om der er behov for ekstra uddannelsestilbud,og hvad man kan gøre forat styrke kolleganetværket og trivsleni forhold til arbejdsstederne.»Hvis jeg skal fastholde mine dygtigevikarer, skal de have en særligbehandling.«Sanne Gregersen,leder af vikarkorpset i OdderKolleganetværkVikarerne har brug for at skabe enfælles kultur – blive til et team meden fælles identitet og et godt kolleganetværk.»Jeg føler ikke, jeg er alene, jeg harjo 500 kollegaer.«Social- og sundhedshjælperTina Juhl Nielsen. Vikarkorpset i Odder.Ansat i kategori 1Kategori 1/Odder: Fastansatte – der arbejderpå alle arbejdspladser i ældreplejen –5 funktionsløntrin.»Det er vigtigt, at alle – både fastansattei ældreplejen og ansatte ivikarkorpset – har en dyb forståelseaf, at det er et »vi«, at det er »vores«vikarkorps. På arbejdsstederne har viet stort ansvar for at styrke vikarkorpsetsimage og vikarernes trivsel.«Irene Skriver, distriktsleder i SkiveTillidsrepræsentanterVikarerne har på samme måde somderes fastansatte kollegaer i ældresektorenbehov for en tillidsrepræsentant,der kan tage vare på deres vilkår,behov og krav i forhold tilarbejdsgiveren.Vikarerne er en særlig gruppe medhelt specielle ansættelsesbetingelser,og de kan med fordel have glæde af atvælge deres egen tillidsrepræsentant.En tillidsrepræsentant kan ogsåvia forskellige arrangementer være28


medskaber af den specielle vikarkultur.Fysiske samlingspunkterI realiteten mødes vikarerne sjældenti arbejdssammenhænge. Det kan ske,at de afløser på den samme arbejdspladspå samme tid. Men der vil værebehov for at skabe mere formelle rammer,hvis man vil gøde og udvikle enreel vikarkultur. Det bør ikke kunvære vikarernes egne initiativer, derskal danne grobund for en ny kultur.Som leder af vikarkorpset må manhele tiden være opmærksom og medskabendeaf et godt kolleganetværk,hvis man ønsker et stabilt og tilfredskorps af vikarer.PersonalemøderVikarkorpset har brug for, at derafholdes jævnlige personalemøder.Dagsordenen for møderne vil afhængeaf, hvilke emner der er i fokus.»På personalemødet kommer jegmed praktisk information. Men ellerser møderne forbeholdt snak om debløde værdier. Vi har i vikarkorpsetikke det samme behov som i andrepersonalegrupper for at snakke ombeboerne. Det er vigtigere, at vitager hånd om hinanden.«Sanne Gregersen,leder af vikarkorpset i OdderPå de jævnlige personalemøder harvikarerne selvfølgelig mulighed for atmødes med hinanden og den dagligeledelse. Her kan vikarerne diskutereproblemer og udveksle visioner ogidéer. De kan få de nødvendige informationer,og der kan skabes grobundfor et fællesskab.En af de erfaringer, man har høsteti Skive, er, at vikarerne, sammenlignetmed andre personalegrupper, harstørre behov for at skabe plads til atdiskutere de bløde værdier i arbejdslivet.Derfor har man valgt at flyttedet traditionelt sidste punkt på dagsordenen»eventuelt«, hvor der er pladstil alt mellem himmel og jord, op pådagsordenen.Men både i Odder og i Skive hardet også vist sig, at der hen ad vejener brug for at etablere andre sammenhænge,hvor vikarerne kan mødes,fordi deres arbejdsbetingelser og deudfordringer, de møder i dagligdagen,er helt specielle.En fælles identitetEn anden måde at etablere et fællesskabpå, er at skabe en fælles identitet,der samler og gør vikarerne genkendeligebåde i forhold til brugere,de øvrige medarbejdere og omverdenensom helhed.I Odder fik man i starten hjælp tilteamdannelse fra bedriftssundheds-III ◆ ETABLERING F OG DRIFT29


III ◆ ETABLERING F OG DRIFTtjenesten. Senere har man støttet afPULS-midler*) arbejdet helt konkretmed vikarernes synlighed og identitetved at fremstille specielle vikar-T-shirtsmed eget genkendeligt logo, som bæresaf korpsets fastansatte vikarer. Erfaringerneviser, at det virker samlendeog skaber stolthed at blive genkendtsom del af vikarkorpset.*) Læs mere om dette projekt i»Personalepleje gør en forskel – idéertil, hvordan man fastholder social- ogsundhedspersonalet,« udgivet af KL ogForbundet af Offentligt Ansatte, maj2004 påwww.personaleweb.dk/4Z4465362Et solidarisk baglandFor vikarerne er det vigtigt, at lederenaf vikarkorpset er deres solidariskebagland, når der opstår problemer.Og det er reelt også gennemadministrationen af vikarkorpset, derer mulighed for at skabe sammenhængog fællesskab. Vikarer har, somalle andre, behov for at tale om mangeting, også ting, der måske ikke ligeer relaterede til arbejdet. Det er vigtigt,at vikarkorpsets ledelse har sansfor det særlige behov, der er for deåbne døre og bløde værdier, der er vigtigefor trivslen på en arbejdsplads.Behovet for at opleve en solid oggod opbakning fra vikarkorpsetsledelse og administration er især stortfor springere og akutvikarer, der ihverdagen ikke har et fast kollegialtog ledelsesmæssigt netværk.»Vikarerne føler sig som et team. Deer glade, når de indimellem harmulighed for at møde hinanden, ogjeg vil egentlig gerne gøre mere forat støtte dem i at danne en fælleskultur. Men de ved, at de altid kanringe til mig, og at min dør altid ståråben.«Sanne Gregersen,leder af vikarkorpset i OdderDe gode fortællingerVikarkorpset får også sin identitetgennem de beretninger, der fortællesom det. Det er vigtigt at huske, at detfor udenforstående ikke er selvfølgeligt,hvilke fordele der er forbundetmed vikarlivet.»Det passer mig, at der ikke ligger etfast skema. Foranderligheden tiltalermig. Og så er jeg ikke så meget tilkaffe og kage.«Social- og sundhedshjælperRasmus Petersen, ansat i kategori 2i vikarkorpset i SkiveKategori 2/Skive: Korte vikariater indtil enmåneds varighed – fx ved sygdom,afspadsering eller ferie – 5 funktionsløntrin.30


Når man skal informere om vikarlivet,er det derfor vigtigt at være sigbevidst, at der rent faktisk er mangefordele, man skal huske at fortælleom.Fordele ved vikarlivet er:◆ den store frihed◆ sammenhængen mellem arbejdsogprivatliv◆ muligheden for at prøve sig selv affagligt og kollegialt◆ færre trælse rutiner◆ tilfredsstillelsen ved at fungeresom inspirator◆ de mange forskellige kollegaer◆ variationen i arbejdsopgaverne◆ følelsen af at være noget specielt◆ muligheden for at hjælpe og gøreen forskel◆ møderne med mange mennesker◆ muligheden for at dyrke specialer.Ulemper ved vikarlivet er:◆ savnet af faste kollegaer◆ manglen på kontinuitet◆ vanskeligheden ved at dyrkespecialistfunktioner◆ det stress, der følger med fleksibilitetenog at skulle stå til rådighed imange vagttyper.Som vikar skal man også være mereopsøgende, fx når det gælder om at fådel i den generelle information, defastansatte medarbejdere får leveret.Og igen, det er ikke alle mennesker,der trives med vikarlivets fleksibilitet.»Det er dejligt med det store ansvarog fleksibiliteten. Men det er ingensovepude at arbejde som vikar. Deter både sjovt, udfordrende – oghårdt.«Social- og sundhedshjælper Lotte Keiser.Vikarkorpset i Skive, fastansat i kategori 4 ogunder uddannelse til social- ogsundhedsassistentKategori 4/Skive: Akutvikarer medmobiltelefon og kørekort – som dækker heledøgnet og hele ældreområdet ved akut behovfor vikardækning – 10 funktionsløntrin.III ◆ ETABLERING F OG DRIFTUlemperne er ifølge vikarerne selvikke så mangfoldige, men det, der erfordele for nogen, kan andre oplevesom ulemper.31


Vikarliv DIII ◆ ETABLERING F OG DRIFTTil makronerneBirthe Ellingsgaard, social- og sundhedsassistent. Vikarkorpset i Skive. Tidligereansat i kategori 2 og i kategori 1 og nu fastansat i ældreplejen.»I starten var jeg ansat på timeløn. Det var lidt forvirrende og svært at finde ud af,hvornår jeg skulle arbejde. Senere blev jeg fastansat vikar, og lige nu er jeg blevetfastansat på plejecenteret Gammelgården.Vikarlivet er en stor udfordring. Man må leve med savnet af faste kollegaer, manser hver dag, og man er nødt til at gå til makronerne. Som vikar er der ikke pladstil en offday. Men det er også et dejligt, varieret og spændende arbejdsliv.Nu har jeg valgt en fastansættelse og har fået kollegaer, det betyder meget. Efteret år som vikar kender jeg alle klynger, jeg har arbejdet i de fleste og kender defleste af beboerne. Udfordringerne er bevaret, samtidig med at jeg har fået de merefaste rammer, som jeg lige nu trives med. Jeg har brug for ro, men jeg kan sagtensforestille mig, at jeg igen vil prøve vikarlivet, og så kan jeg jo bare vende tilbage tilvikarkorpset.«Kategori 1/Skive: Længerevarende vikariater – ud over en måneds varighed, fx ved barsel,orlov eller langtidssygdom – 1 funktionsløntrin.Kategori 2/Skive: Korte vikariater indtil en måneds varighed – fx ved sygdom, afspadseringeller ferie – 5 funktionsløntrin.32


7 ◆ Uddannelse af vikarkorpset»Introduktionsforløbene er simpelthenguld værd. Og det gælder foralle – faglærte som ufaglærte. Jeghører ofte vikarer sige: Nu føler jegmig klædt på til arbejdet.«Sanne Gregersen,leder af vikarkorpset i OdderVikarerne i Odder og Skives internevikarkorps har via deres decentralearbejdstidsaftale de samme rettighedersom de øvrige ansatte og dermedogså den samme adgang til kurserog efteruddannelse.Men da arbejdsforhold og -indhold ivikarkorpset, uanset vikarernes fagligeog personlige baggrund, stillersærlige krav, er der også behov fortilbud målrettet vikarerne.Et grundigt introduktionsforløb forvikarerne er vigtigt. Det kan rustedem til denne specielle arbejdsfaconmed en bred vifte af arbejdsopgaver.Et arbejdsliv, hvor hver dag betydernye ansigter – både blandt brugere,pårørende, kollegaer og arbejdsgivere,og hvor der derfor stilles store krav tilselvstændighed.Et vikarkorps vil også altid værepræget af udskiftning, og det er vigtigtat tænke på, at der løbende vilvære brug for både introduktionskurserog anden uddannelse. Ligesommedarbejderudviklingssamtalernemed vikarerne kan afdække behov forefter- og videreuddannelse.Praktisk introduktionsforløbI Odder har man valgt et trindeltintroduktionsforløb, der giver mulighedfor at tilpasse længde og indholdefter den pågældende vikars personligebehov og faglige erfaring.Alle nyansatte får tre dages grundintroduktionpå en arbejdsplads. Erder tale om ufaglærte, er introduktioneni dagvagt. Efter de tre dage er dermulighed for at forlænge introduktionen– i princippet lige så lang tid, somder er behov for det.Teoretisk introduktionsforløbDen praktiske introduktion følges iOdder op med et introduktionskursus,som foregår på social- og sundhedsskolenog er af tre dages varighed.Introduktionskurset i Skive er affem dages varighed og gennemføres isamarbejde med social- og sundhedsskolenog AMU.Introduktionskurset, der afholdesén gang om året, er målrettet defastansatte vikarer.III ◆ ETABLERING F OG DRIFT33


III ◆ ETABLERING F OG DRIFTTemaerne er:◆ faglig identitet◆◆kommunikation og samarbejdearbejdspladsvurderinger (APV) ogforflytninger.I Skive påtænker man også at benyttesig af mentorer, når nye vikarer skalbegynde deres vikarliv.Programmer for kurserne kan findespå www.personaleweb.dk/5Z4479915»Man bliver dygtig af at arbejde ivikarkorpset.«Jørgen Vester, leder af vikarkorpset i SkiveJobrotation – mulighed forkompetenceudviklingJobrotation er desuden en mulighedfor de fastansatte i ældresektoren forat dygtiggøre sig og via vikarkorpsetfå en bredere faglig og personligerfaring. Rotationen fremmer ogsåspredningen af intern viden mellemarbejdsstederne og giver mulighed forat afprøve nye arbejdsgange, arbejdsområderog få gemte potentialer fremi lyset.»Når man arbejder som vikar, stillerdet større krav til en selv om atvedligeholde og udvikle sinekompetencer med kurser ogarrangementer. Man skal være mereopsøgende. Det har jeg ikke nogetimod.«Social- og sundhedshjælperTina Juhl Nielsen. Odder Vikarkorps.Ansat i kategori 1.Kategori 1/Odder: Fastansatte – der arbejderpå alle arbejdspladser i ældreplejen – 5funktionsløntrin.Medarbejderudviklingssamtaler(MUS)Vikarerne har brug for en skærpetopmærksomhed og støtte. Medarbejderudviklingssamtalener et godtforum til at afdække vikarernes fremtidsmulighederog behov for kompetenceudvikling.MUS er en mulighed for at kommei dialog med nærmeste leder omudviklingsmuligheder og ønsker tilfremtiden. Her får vikarerne mulighedfor at få indflydelse på egenarbejdssituation og på udvikling afvikarkorpset.34


Eksempler på emnerne i MUS kanvære:◆ trivsel◆ samarbejde◆ nuværende arbejdsopgaver◆ fremtiden◆ uddannelse og kompetenceudvikling.Samtalen kan dokumenteres med etaftaleark, som leder og vikar underskriver.På arket nedskrives aftaler omuddannelsesønsker, mål og planer forvikaren. Tidsfrister og navn på denansvarlige anføres.I Skive afholdes personaleudviklingssamtaler(PU) og lønsamtalermed de fastansatte vikarer én gangom året. De vikarer, der er ansat midlertidigt,kan få mulighed for en evalueringssamtale– typisk i god tidinden deres ansættelse udløber. Herkan man på baggrund af distrikternesevalueringer af vikaren og de erfaringer,vikarkorpsets administration ogden enkelte vikar har høstet, afklarehvordan vikarens fremtid i vikarkorpsetskal være, og hvilke udviklingsmuligheder,der er behov for.Gruppeudviklingssamtaler (GUS)Endvidere afholdes der i Skive gruppeudviklingssamtaler,som tagerudgangspunkt i gruppens vilkår ogudviklingspotentiale. Grupperne eropdelt i forhold til vikarkategorierne,fordi der er forskellige krav tilog vilkår for de enkelte kategorier afvikarer.III ◆ ETABLERING F OG DRIFT35


Vikarliv EIII ◆ ETABLERING F OG DRIFTMit temperamentRasmus Petersen, social- og sundhedshjælper. Vikarkorpset i Skive.Har været ansat i kategori 1, er nu ansat i kategori 2. *)»Jeg havde brug for noget nyt, da jeg så annoncen, hvor de søgte vikarer til vikarkorpset.I starten blev jeg ansat i kategori 2, men jeg har også arbejdet et halvt åri fast aftenvagt, og nu er jeg igen ansat i kategori 2.Det tiltaler mig, at der ikke går kaffe og kage i arbejdet. Det er ikke mit temperament.Jeg vil gerne arbejde om natten, det passer både mig og mit familieliv, forjeg er lige blevet far.I starten af min karriere som vikar, da korpset var helt nyt, kunne jeg indimellemopleve, at jeg blev brugt til at udføre de opgaver, de andre ikke kunne nå. Men nårman så har vasket gulve hele vagten tilstrækkeligt mange gange, lærer man jo atsige fra, ellers kan man ikke holde til arbejdet. Desuden er vi efterhånden kendtekollegaer, så der er også sket en holdningsændring i forhold til os.Vi er på arbejde på en anden måde end vores fastansatte kollegaer i ældreplejen.Vi har en anden forpligtelse til hele tiden at være på og udføre de opgaver, vi erbestilt til. Der findes ikke dage, hvor man lige kan tage en slapper og sige:Jeg gider ikke rigtigt. Det passer mig fint.Personligt tror jeg ikke, jeg skal være vikar hele livet. Det er trods alt hårdt, ogjeg ved ikke, om det er noget, jeg kan holde til, når jeg er 50. Heldigvis er der joogså den mulighed, at man kan gå ind og ud af vikarkorpset, eftersom ens livssituationforandres, eller man har brug for et frisk pust.Jeg kan ikke forstå, at ikke flere faste medarbejdere bruger muligheden for jobrotationtil at få nye indtryk og erfaringer. Men det er nok en proces, der kræverlidt mere tid. Men for dem, der ikke trives i en fast stilling, er det her jo et heltfint alternativ.«*) Kategori 1/Skive: Længerevarende vikariater – ud over en måneds varighed, fx ved barsel,orlov eller langtidssygdom – 1 funktionsløntrin.Kategori 2/Skive: Korte vikariater indtil en måneds varighed – fx ved sygdom, afspadseringeller ferie – 5 funktionsløntrin.36


8 ◆ EvalueringerEvalueringer er en måde at holde fingerenpå pulsen og sikre, at bådevikarerne og områdelederne synes, athverdagen fungerer. På denne mådeer der mulighed for at tage fat påeventuelle problemer eller konflikter,inden de udvikler sig yderligere.Evalueringerne er også et effektivtværktøj til at videreudvikle og forbedrevikarkorpset.»Vi bruger evalueringsskemaer, somarbejdsstederne udfylder efter endtvikariat, til at tale ud fra. Det er etvigtigt redskab, som sikrer, at vi kanhave fingeren på pulsen: Fungererdet på arbejdsstederne? Eller er dernoget, der skal rettes? Det er ogsåen måde, vi kan følge vikarerne ogsikre os, at de trives. Vi har dem joikke omkring os hver dag.«Anne Juhl Kristensen, faglig koordinator iledelsen i vikarkorpsadministrationen i SkiveI Skive evalueres vikarerne afarbejdsstederne.Én gang om året evalueres ordningenaf både vikarer og planlæggere idistrikterne.Planlæggernes evaluering har tilformål at afdække, om hjælpen er tilstrækkelig,og hvordan brugen afvikarerne administreres ude påarbejdspladserne.Vikarernes evaluering er en temperaturmålingpå, hvordan vikarerneoplever hverdagen både i forhold tilvikarkorpsets administration ogarbejdsstederne.Evalueringsskemaerne kan hentes påwww.personaleweb.dk/5Z4479915IV ◆ UDVIKLING F37


Det synes vikarerne om vikarkorpset i SkiveOm information, samarbejde ogdialog med vikaradministrationen:66,67 %: Særdeles god33,33 %: TilfredsstillendeGenerelt er vikarerne tilfredse medadministrationen. Men indimellemkan det genere, hvis vagter tildelesmed kort varsel eller det faktum, atdet ikke altid er muligt at opfyldeindividuelle ønsker.Om vikarernes samtalepartnere:De fleste problemer løses på stedet, hvorvikarerne drøfter dem med kollegaer.Andre ringer til vikaradministrationen– lidt afhængigt af, hvor alvorligt problemeter.Om udnyttelsen af vikarernes fagligeviden, kompetence og færdigheder:31,25 %: Altid68,75 %: Som oftestIV ◆ UDVIKLING FOm personalemøderne i vikarkorpset:58,06 %: Meget glæde af møderne41,94 %: Nogenlunde tilfredseGenerelt mener vikarerne, at personalemøderneer relevante og oplysende– men for korte og sjældne.Om planlægningen i vikarkorpset:75,00 %: Meget godt tilfredse21,88 %: Rimeligt tilfredse3,13 %: Mindre tilfredseDer er både vikarer, der oplever, atderes ønsker bliver hørt og vikarer,der savner en større fleksibilitet fraadministrationens side.Om distrikternes modtagelse afvikarerne:Generelt føler langt de fleste vikarer,at de bliver taget godt imod af kollegaernei distrikterne. De bliverbehandlet respektfuldt og med ligeværdighed.Der er dog forskel frasted til sted og fra kollega til kollega.Selvom vikarerne føler, at de udnytterderes kompetencer, sker det dog, at bådekollegaer og ledelse i distrikterne manglerforståelse for vikarernes behov for atbruge deres faglighed og få relevanteudfordringer.Om vikarerne føler, at de lever op tiljobbet:96,97 %: Har tilstrækkeligekompetencer3.03 %: Har ikkeOm mulige forbedringer af vikarkorpset:I evalueringen peger vikarerne især påbehovet for at skabe flere sociale rum ogarrangementer, hvor de kan mødes ogtale sammen.Flere vikarer påpeger også, at kvalitetenkan blive bedre, hvis man i højeregrad tilstræber at knytte vikarerne tilfaste steder, så det gensidige kendskabøges.Evaluering fra Skive Vikarkorps, maj2005 kan hentes påwww.personaleweb.dk/5Z447991538


Det synes distrikterne om vikarkorpset i SkiveI Skive har man også undersøgt, hvordan distrikterne opfatter og bruger vikarkorpset.Distrikterne oplever, at:◆ der altid er hjælp at hente i vikarkorpset – ikke mindst, hvis man melder ud i godtid◆ det kan være et problem, at der ikke er tilstrækkelig mulighed for at rekvirereakutvagter◆ tilbagemeldingerne fra vikarkorpset kan blive mere effektive og gives i bedre tid iforhold til længerevarende vikariater, og◆ de har en eller anden form for procedure, for hvordan vikarerne modtages. Der erdog stor forskel på, hvor formaliseret velkomsten er.Evaluering fra Skive Vikarkorps, maj 2005 kan hentes påwww.personaleweb.dk/5Z4479915Tilfredse brugere i Københavns KommuneI Københavns Kommunes vikarkorps gennemførte man i marts 2004 den førstebrugertilfredshedsundersøgelse.Brugerundersøgelser er en anden måde at vurdere, om vikarkorpset fungerer efterhensigten.Hovedkonklusionerne er blandt andet, at:Vikarernes faglige niveau er højtAlle udtrykte tilfredshed. Kun ros til medarbejderne.Vagtdækning er godTilfredshed. Der var dog et par enkelte kommentarer vedrørende hjælp i akutte situationer,samt i situationer hvor vikarerne melder sig syge.Åbningstider er tilfredsstillendeDer var kun én kunde, der ønskede døgnåbent, men det vil kræve, at medarbejderenmed rådighedsvagt kobles op på hjemadressen, og den udgift, mener vi ikke, opvejerbehovet.Basens serviceniveau er tilfredsstillendeGod og venlig service.IV ◆ UDVIKLING FTilfredshedsundersøgelsen fra Københavns Kommunes vikarkorps kan hentes påwww.personaleweb.dk/5Z447991539


Vikarliv FIV ◆ UDVIKLING FSkræddersyet til mit privatlivHanne Bistrup Andersen, sygehjælper. Vikarkorpset i Skive.Ansat i kategori 3.*)»Jeg er uddannet sygehjælper i 1987, men har ikke brugt min uddannelse, fordi jeghar arbejdet som fuldtidslandmand i mange år.Vi har nu indskrænket landbruget, og jeg har fået arbejde i vikarkorpset. Det erjeg meget glad for, fordi vikarjobbet kan passes ind i mit andet liv, og jeg længesoverhovedet ikke efter en fast stilling. Det passer mig fint at have forskelligearbejdssteder og møde mange forskellige mennesker.Jeg trives med det uforudsigelige og nyder, at det ikke er de samme rutiner dagind og dag ud. En af ulemperne er så, synes jeg, at få den nødvendige information.Og så er det da også irriterende, at vores image halter lidt, fordi mange menneskerikke aner, hvad det indebærer at arbejde som vikar. Jeg mødes ofte med bemærkningersom: »Nåh, er der ingen, der vil ansætte dig?«For at arbejde som vikar skal man kunne sige til og fra. Det er vigtigt, at man erbevidst om egne kvalifikationer og evner at sætte grænser, og jeg tror, det kræveren vis modenhed.Indimellem kan man savne en form for kolleganetværk, og jeg kunne godt tænkemig, at i hvert fald de faste vikarer havde en tillidsrepræsentant, en klub – ensammenhæng, hvor vi kunne mødes. Men det er noget, vi kan arbejde for, korpseter jo endnu så nyt.«*) Kategori 3/Skive: Vikarer, der har en anden arbejdsgiver – i kommune eller på sygehus –og som ønsker at supplere med timer i vikarkorpset samt egne faste medarbejdere, derønsker flere timer – 3 funktionsløntrin.40


9 ◆ Fremtidens udfordringerEndnu er de eksisterende interne vikarkorpsganske grønne. Men der hardog vist sig nogle generelle udfordringer,som vikarkorpsene skal løse.Blandt dem er arbejdet med at sikre:◆ stabil afløsning, når vikarerne meldersig syge◆◆◆tiltrækkelig rekrutteringrekruttering og fastholdelse især iforhold til de meget fleksibleansattekolleganetværk for vikarerne.Fremtiden byder også på udviklingsmuligheder.De fremtidsvisioner, der lige nu spireri forhold til de eksisterende internevikarkorps, er blandt andet at:◆ tænke vikarkorpsidéen ind i forholdtil flere kommunale områder:sygepleje, rengøring og køkkensamt pædagog- og skoleområdet◆ overveje salg af overskudskapacitetaf arbejdskraft til sygehuse ogandre kommuner.Nye sammenhængeNye større kommuner er i sig selv enny udfordring for de eksisterendeinterne vikarkorps. Her skal der samarbejdesi nye miljøer, hvor ikke alletidligere har haft internt vikarkorps.Til gengæld bliver rekrutteringsgrundlagetstørre.IV ◆ UDVIKLING F41


10 ◆ Få mere at vide om vikarkorpseneV ◆ LINKS OG HENVISNINGERPå www.personaleweb.dk/5Z4479915finder du henvisning til:◆◆◆◆◆◆◆◆◆◆◆decentrale arbejdstidsaftaler(Fredericia, Odder og Skive)projektoplægget: »Internt afløserkorps«fra Esbjerg Kommunefunktionsbeskrivelser for ledere ogadministrativt personalerekrutteringsfolder fra Odderannonce fra Fredericiakursusplan Odderkursusplan Skiveevalueringsskema for vikarerSkiveevalueringsskema for planlæggereSkiveresultatet af evaluering i Skiveresultat af brugerundersøgelsen iKøbenhavn◆ »Personalepleje gør en forskel –idéer til hvordan man fastholdersocial- og sundhedspersonale.«Udgivet af KL og Forbundet afOffentligt Ansatte, maj 2004.◆»Decentrale arbejdstidsaftaler – enopfordring til at gå i gang – hvorforog hvordan?« Udgivet af: KL, Amtsrådsforeningen,Københavns Kommune,Frederiksberg Kommune,Kommunale Tjenestemænd ogOverenskomstansatte, januar 2001.De eksisterende interne vikarkorpsbenytter sig af forskellige it-systemertil fx vagtplanlægning.SkiveKontaktperson: Jørgen Vestere-mail: JVE@skivekommune.dkKommunedatas vagtplansystem.Flere oplysninger:Lautrupparken 40-42, 2750 Ballerup,telefon: 44 60 10 00.OdderKontaktperson: Sanne Gregersene-mail: susanne.gregersen@odder.dkIt-systemet Vagtplan/søgning:Flere oplysninger:EDB gruppen, Dusager 4,8200 Århus N.,telefon: 87 45 27 47,att: Søren Rågård.KøbenhavnKontaktperson: Marianne Rodame-mail: A23@suf.kk.dkIt-systemet er udviklet i samarbejdemellem vikarkorpset i København ogDTI.Flere oplysninger:Bent Blistrup, DTI,telefon: 72 20 16 14.42


Interne vikarkorps er en ny måde atorganisere afløsningen i ældreplejen på.Pjecen beskriver de erfaringer, der erhøstet i forbindelse med etablering afinterne vikarkorps i fem kommunersældresektor: Odder, Skive, Fredericia,Esbjerg og København.Her er beskrivelser af, hvordan manetablerer et internt vikarkorps – fraidéen fødes over forberedelserne tilden endelige etablering, drift ogvedligeholdelse af korpset.Selvom informationerne tagerudgangspunkt i ældresektoren, kanerfaringerne nemt omsættes tiletablering af vikarkorps i andrekommunale sektorer.

More magazines by this user
Similar magazines