10.07.2015 Views

Rehabilitering i hjemmet - når livet skal leves på - Socialstyrelsen

Rehabilitering i hjemmet - når livet skal leves på - Socialstyrelsen

Rehabilitering i hjemmet - når livet skal leves på - Socialstyrelsen

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

esumévist <strong>på</strong> figur1. <strong>Rehabilitering</strong>en i <strong>hjemmet</strong>er blevet vellykket i de sager, hvordet er lykkes os at skabe den sammenhængi forløbet.Intensitet i indsatsen handler bådeom kvantitet og kvalitet. I projektetblev der givet op til 25 timers træningom ugen i cirka seks måneder pr. forløbmed en konfrontationstid <strong>på</strong> 100 %.Fagpersonerne arbejder med fælles målog fælles strategi.Timing betyder, at de nødvendige ressourcerbevilges <strong>på</strong> rette tid og sted.Dette er nødvendigt for at skabe fremadrettedeog proaktive forløb. Dette eri modsætning til forløb hvor indsatsenhalter måneder til halve år bagefteropstående behov, hvilket giver indsatsenet præg af brandslukning frem forforebyggelse.Fleksibilitet er, at indsatsen kansammensættes og gennemføres <strong>på</strong> denskadede borgers præmisser og ikke <strong>på</strong>systemets.Kontinuitet og sammenhæng er, atden skadede borger oplever indsatsensom meningsfuld og relevant, og vi undgåruhensigtsmæssige pauser i forløbet.Stimulerende omgivelser er de omgivelser,hvor den skadede borger finderstørst motivation. Det er projektetserfaring, at det er særligt motiverendeat blive genoptrænet i <strong>hjemmet</strong>, <strong>når</strong> detgælder træning af ADL – aktiviteter ogmindre motiverende, <strong>når</strong> det eksempelvisgælder fysisk træning, undervisningog sociale aktiviteter.Engageret og uddannet personalehar stor betydning for kvaliteten af densamlede indsats, både i forhold til detfaglige indhold, i forhold til samarbejdeti teamet og i forhold til at medinddrageden skadede borger og de <strong>på</strong>rørende.Hvad har vi gjort?For at fremme disse forhold har projektledelsenarbejdet med at udvikle samarbejdet<strong>på</strong> tværs af fag, afdelinger ogsektorer. Desuden er vi blevet bedre tilat tænke i kompleksiteter og helheder.Vi har endvidere skiftet fokus i indsatsenfra pleje og behandling til støtte oglæring. Konkret har vi arbejdet medfølgende områder:OrganiseringProjektkommunerne har hver isæretableret et tværfagligt og tværsektorieltSamråd til blandt andet at varetageden overordnede sagsstyring. Derud over er de involverede fagpersonerorganiseret i to team. Det er et handleplansteam,der er ansvarlig for deoverordnede rammer og økonomien.Og det er et rehabiliteringsteam, derer ansvarlig for at definere indholdet irehabiliteringsforløbet og for gennemførelsenaf selve træningen.KoordineringDesuden har vi udviklet en prototypemodelfor, hvordan man kan koordineredet tværfaglige og tværsektoriellesamarbejde. Prototypemodellen har fåetnavnet forløbsbeskrivelse – en vejledningi rehabiliteringsforløb forkortetforløbsbeskrivelse. Den beskriver i overordnedetræk, hvordan man kan styreet rehabiliteringsforløb fra den skadedeborger indlægges <strong>på</strong> sygehus til forløbetafsluttes og hverdagen efter genoptræningbegynder. I projektet blev rehabiliteringsforløbenetypisk afsluttet cirkaseks måneder efter den skadede borgerblev udskrevet fra sygehuset.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!