Programevaluering - CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

• At 92% af patienterne i høj grad eller i nogen grad vurderede, at der varoverensstemmelse mellem information fra personale på hospitalet, i hjemkommune oghos egen læge.• At 91% af patienterne oplevede en virkelig god eller god sammenhæng i deres samledeforløb.• At 81% af patienterne vurderede, at det kommunale fagpersonale i høj grad eller nogengrad var informeret om, hvad patienten ville arbejde videre med indenforlivsstilsændringer, mens 77% af patienterne oplevede at deres egen læge varinformeret om dette (CFK 2012).• At der blandt det sundhedsfaglige personale i Randers-klyngen (hospital, kommune ogalmen praksis) er enighed om, at patientforløbene var sammenhængende ogvelkoordinerede (dialogmøder og møder i implementeringsgruppe).• At muligheden for ekstra, individuel støtte ved behov for udsatte hjertepatienter blevetableret.Udviklingen over tidPå følgende områder fandt vi statistisk signifikante forskelle på udviklingen over tid iprojektperioden:• Patienternes oplevelse af tydelighed om sundhedsfaglig kontaktperson (fra 83% til93%).• Andelen af patienter, som valgte at tage imod fase 3 rehabilitering (fra 35% til 50%).• Andelen af patienter, som oplevede, at fagpersonalet i kommunen var informeret ompatientens ønske for arbejde med videre livsstilsændringer (fra 70% til 92% (CFK 2012)).Se evalueringsrapporten fra CFK for øvrige resultater (CFK 2012).5. Beskriv og vurder projektets resultater og erfaringer i relation til projektbeskrivelsenog herunder eventuelle afvigelser mellem forventede og faktiske resultaterDet vigtigste, som er opnået gennem projektetMed baggrund i evalueringen vurderes, at den vigtigste gevinst af projektet eretableringen af et mere sammenhængende og velkoordineret hjerterehabiliteringsforløbfor AKS-patienter på tværs af sektorgrænser og interne hospitalsafsnit. Dette er vurderetdels ud fra patientperspektivet (CFK 2012) og dels ud fra et sundhedsfagligt, tværsektorieltperspektiv (dialogmøder). Denne gevinst vurderes hovedsageligt fremkommet gennem:• Tværsektoriel kommunikation for at sikre kendskab til indhold i rehabiliteringtværsektorielt, præcise samarbejdsaftaler og effektive arbejdsgange.• Arbejde med lokale arbejdsgange for at sikre fyldestgørende og præcis information tilpatienterne om hele rehabiliteringsforløbet.• Mere tid til og fokus på den enkelte patient og dennes specifikke rehabiliteringsforløbgennem flere individuelle samtaler på hospitalet.Største udfordringer og ikke-planlagte konsekvenserVi har med projektet implementeret store dele af de i forløbsprogrammet beskrevneelementer. Dette har medført en betydelig mer-aktivitet i serviceydelser til patienter ogsamarbejdspartnere set i forhold til det oprindelige rehabiliteringsforløb. Denne faktorudgør den største udfordring og behandles yderligere i punkt 5.a. Vi har forsøgt at imødegådenne udfordring i projektperioden ved at arbejde på at smidiggøre, effektivisere ogforenkle arbejdsgange i forhold til bl.a. dokumentation og retningslinjer for praksis. DetteSide 126