Programevaluering - CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

cfk.rm.dk
  • No tags were found...

Programevaluering - CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Både ressourcestærke og sårbare patienter oplever usikre overgange og belastes bådepsykisk og fysisk af situationen. Ressourcer i form af fx pårørende og uddannelsesniveaugør det nemmere at håndtere nedbruddene. De socialdifferentierede forløb medvirker tilat udligne denne forskel, og er med til at forbedre sårbare patienters oplevelse af etforløb. Vores erfaring med identificering af potentielt sårbare patienter kræver ekstrabevågenhed fra personalet i at opspore, når den sårbare patient bevæger sig i usikreovergange, se bilag 4.Patient-interviews har givet indblik i, hvordan patienter oplever at deltage irehabiliteringen, og hvordan de oplever sammenhæng og overgange i deres forløb.Selvom patientfortællingerne peger på, at der er plads til forbedringer, så udtrykkerpatienterne i den ordinære og socialdifferentierede rehabilitering, generelt tilfredshedmed rehabiliteringens indhold og personale. Et eksempel herpå er den sårbare patient fracase 1, hvor et socialdifferentieret forløb er med til at forbedre patientens oplevelse af sitforløb. Efter et forløb på 8-9 mdr. i starten med ugentligt kontakt til hjerterehabiliteringenog udlevering af medicin, er hans kolesteroltal og blodtryk nu normaliseret. Han har fåetstyr på medicinen, er kommet i flexjob, har fået tilknyttet en socialrådgiver, og er kommetfysisk i gang, hvilket har medført et vægttab og større livsglæde.Resultaterne har medført større bevidsthed om:• At identificere den sårbare patient og tilbyde ham et skræddersyet forløb med specielfokus på de problemstillinger, som sårbare patienter trækkes med• Jo svagere patienter der sættes fokus på, jo sværere og mere specialiseret bliveropgaven.• At holde styr på patienten i tværsektorielle overgange• Der er identificeret organisatoriske og logistiske udfordringer, som kan skabe barrierefor at motivere og henvise patienten til at modtage et hjerterehabiliteringstilbud.• Patienten bliver indlagt akut på et sygehus, overflyttet til et andet sygehus for atmodtage et invasivt indgreb og til sidst udskrives eller overflyttes til et 3 sygehusnemlig hjemsygehuset for at deltage i hjerte rehabilitering.• Logistiske udfordringer med epikriser som altid sendes til det henvisende sygehus,medførende at patienten senere bliver henvist til hjerterehabilitering.• Udfordring med at trække data i EPJ• At drivkræften i forhold til et vellykket rygestopforløb, er patientens vilje til forandring.Motivationen i forhold til at ændre/ eller helt ophøre med at ryge, er ofte meget stor iforbindelse med en indlæggelse hvor diagnosen iscæmisk hjertesygdom mistænkeseller diagnosticeres. Det er vigtigt, at der er mulighed for at skabe en kontakt tilpatienten på det rette tidspunkt for, at kunne tage udgangspunkt i situationen, hvorpatienten er parat til forandring. Ved henvisning til kommunalt regi vil den opnåedemotivation skabt under indlæggelsen, evt. ændres og den ambivalens mange oplever iforhold til forandring kan evt. blive en hindring for et vellykket rygestopforløb.• At den sårbare patient oftere fravælger den fysiske træning grundet lav self-efficacyog psykisk reaktion på det at være hjertesyg. Yderligere opleves at patienterne ikke harfået tilstrækkelig information omkring det fysiske træningstilbud og ikke formår attræffe et tilvalg af træning grundet egen sygdomssituation (Et kvalitativt studie affaktorer for hjertepatienters til- og fravalg af ”tilbud om fysisk træning” ihjerterehabiliteringens fase II).Side 144

More magazines by this user
Similar magazines