Programevaluering - CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

cfk.rm.dk
  • No tags were found...

Programevaluering - CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

TeknologiI. Billedkvaliteten er overordnet i orden og det tekniske set-up dækker behovet for atudføre telemedicinske konsultationer.II.Specielt i starten var teknologien tidskrævende og det var problemer med at sendebilleder samt at oprette patienter. ”De gamle telefoner”, svingende mobildækningog systemets afhængighed af enkelte dedikerede mobiltelefoner har været med tilat gøre forløbet problematisk. Teknologien tager fokus fra patienten.DiskussionUd fra spørgeskemaerne og projektledernes indsigt i projektet er data gennemgået ogomdannet til numeriske resultater ved indsættelse i Sustainability Måleredskabet(www.rn.dk/NR/rdonlyres/3E8792FF-C170-485E-A779-0FFD6064FE86/0/Analyse_redskab_i_fht_implementering.pdf), som et udtryk for omprojektets nye arbejdsform kan implementeres klinisk. Sustainability Måleredskabet erblevet valideret af det engelske The Modernisation Agency. Måleredskabet opstiller 10vægtede punkter, som besvares ud fra spørgeskemasvarene og projektgruppenserfaringer. De vægtede besvarelser giver én samlet score. Er denne over 55 (skala 0-100) ermuligheden for projektimplementering gode. Den samlede score for projektet gav 39,3points, hvilket estimerer at en direkte implementering efter projektets ophør ikke ersandsynlig på nuværende tidspunkt. Den grafiske illustration af dette er vist i diagrammet iilag 2 - Score system: søjlediagram. Diagrammet angiver at fokusområder, for at sikre enbedre implementering, findes i ”Monitorering af forandringsprocessen” og”Dokumentationens troværdighed”, som begge scorer minimum point. Begge punkterbelyser processen, hvorunder projektet er udført, og giver en værdigfuld vurdering afmangler vedrørende klinisk implementering af projektet med nye teknologier og nyearbejdsgange. Vurderingen bygger på at projektet ikke kan identificerer tegn på fremskridtog dermed viderekommunikerer resultater der viser åbenlyse og veldokumenteredeforandringer.Derudover er det projektledernes erfaring at faglige spørgsmål til patientbehandlingenikke altid besvares tilstrækkeligt i asynkrone telemedicinske konsultationer. Dermed bliverden ønskede faglige sparring ikke opnået og nødvendige ændringer i patientbehandlingenbliver ikke udført. Alternativet findes den synkrone telemedicinske konsultation, som kanvære logistisk svær at gennemføre og booke for deltagerne, men byder på fordele såsom”witnessing” og ”immediate sharing of knowledge”.Projektsamarbejdet har givet anledning til at en patient, der var henvist til AarhusUniversitetshospital, i stedet blev set i Sårcenter Vest, nærmere patientens bopæl.Telemedicin blev brugt til opfølgning på patientforløbet og sikrede, at patienten ikke blev”tabt i systemet”. Patienten var ikke en del af projektet, men eksemplet viser telemedicinspotentiale med henblik på at give behandling på tværs af Region Midt.I projektsammenhæng har en patient haft et angiveligt ubetydeligt sår, hvor projektetmedførte en henvisning til Sårcenter Vest. Patienten fik aflastende fodtøj konstrueret ogpatientforløbet blev dermed optimeret, så såret ikke udviklede sig til en amputationsrisiko.KonklusionProjektet har som beskrevet påvist en række fordele og ulemper ved ved anvendelse aftelemedicinske metoder til behandling af diabetiske fodsår. Endvidere har projektet påvistbarrierer og udfordringer i forbindelse med implementering af telemedicinske værktøjer.Telemedicin, det øgede fokus på arbejdsgangene og et forbedret tværsektorieltSide 25

More magazines by this user
Similar magazines