DØVE FORÆLDRE MED ETNISK ... - Center for døve

cfd.dk
  • No tags were found...

DØVE FORÆLDRE MED ETNISK ... - Center for døve

IndholdResume................................................................................................................................................................................. 3Afsnit 1.Indledning........................................................................................................................................................................ 4Baggrund for projektet............................................................................................................................................................... 4Nuværende projektperiode...................................................................................................................................................... 4Afsnit 2.Indkredsning af problemfelt........................................................................................................................ 4Afsnit 3.Tilrettelæggelse af undersøgelse......................................................................................................... 5Indsamling af data........................................................................................................................................................................ 5Interview med konsulenter og vejledere.......................................................................................................................... 6Interview med døve forældre med etnisk minoritetsbaggrund........................................................................... 6Afsnit 4.Behandling af indsamlede data.................................................................................................................... 8Afsnit 5.Analyse af interview med konsulenter og vejledere.............................................................. 8Grupperinger.................................................................................................................................................................................... 8Kommunikation i forskellige sammenhænge.............................................................................................................. 9Viden om samfundet...................................................................................................................................................................12Opfattelser af familienetværket..............................................................................................................................................12Samarbejde og modstand i mødet.....................................................................................................................................13Opfattelser af forældrerollen....................................................................................................................................................16Afsnit 6.Analyse af interview med forældre........................................................................................................18Kommunikation med omgivelserne...................................................................................................................................18Mødet med det danske samfund........................................................................................................................................19Familienetværkets betydning..................................................................................................................................................19Religionens rolle.............................................................................................................................................................................21Tilknytning til døvemiljøet..........................................................................................................................................................21Forældrerollen.................................................................................................................................................................................21Afsnit 7.Opsummering.................................................................................................................................................................22Grupperinger – i teori og i praksis.......................................................................................................................................22Fokus på individet i mødet......................................................................................................................................................22Værdier i mødet..............................................................................................................................................................................22Gensidig tillid....................................................................................................................................................................................23Integrationsprocessen................................................................................................................................................................23Sammenstød i mødet.................................................................................................................................................................23Døve forældre med etnisk minoritetsbaggrund...........................................................................................................24Faktorer der fremmer kontakten:.........................................................................................................................................25Faktorer der skaber barrierer for kontakten:.................................................................................................................25Afsnit 8.Handleplan......................................................................................................................................................................26Trin 1: Etablering af en positiv kontakt............................................................................................................................26Trin 2: Informere om Forældrevejledning til Døves tilbud....................................................................................26Trin 3: Udforme tilbud med udgangspunkt i målgruppens særlige behov...............................................26Trin 4: Langsigtede mål...........................................................................................................................................................27


3ResumeRapporten er en beskrivelse af resultaterne af en undersøgelse som er lavet inden for rammerne afprojektet Forældrevejledning til Døve med det formål at afdække de særlige problemstillinger somdøve forældre med etnisk minoritetsbaggrund måtte have.Afsnit 1 og 2 giver en beskrivelse af projektForældrevejledning til Døve og fortæller om baggrundenfor undersøgelsen.Afsnit 3 og 4 redegør for tilrettelæggelse afundersøgelsen og gennemførelse af interviewmed Center for Døves døve- og familiekonsulenterog forældrevejledere samt en gruppe af døveforældre med etnisk minoritetsbaggrund. I afsnit4 gives der en vurdering af forældreinterviewenesrepræsentativitet og anvendelighed som harafgørende betydning for udarbejdelsen af denafsluttende handleplan for målgruppen af døveforældre med etnisk minoritetsbaggrund.Afsnit 5 og 6 præsenterer en fortolkning af deerfaringer, oplevelser, meninger og holdningersom kommer til udtryk i de gennemførte interview.Erfaringsopsamlingen er bygget over en rækketemaer: grupperinger, kommunikation, viden omsamfundet, familienetværk, samarbejde og modstand,religion, forældrerollen.Afsnit 7 er en opsummering og perspektiveringaf resultaterne af de to interviewrunder. På baggrundaf interviewene gives en vurdering af hvilkefaktorer der fremmer kontakten til målgruppen oghvilke faktorer der opstiller barrierer for kontakten.Afsnit 8 præsenterer den handleplan som påbaggrund af undersøgelsens resultater er blevetudarbejdet for det fremtidige arbejde inden forprojekt Forældrevejledning til Døve.Udgivet 2009 af Forældrevejledning til Døve.Rapporten kan bestilles hos:Forældrevejledning til DøveGeneratorvej 2A2730 HerlevTlf. 4439 1145Fax 4439 1154E-mail komp@cfd.dkwww.cfd.dkLayout og produktion: Synergi© Gengivelse eller anden reproduktion er ikke tilladt, medmindre der foreligger skriftlig tilladelse fra Forældrevejledning til Døve.


DØVE FORÆLDRE MED ETNISK MINORITETSBAGGRUND– kortlægning af behov og udfordringerBehandling afindsamlede dataDet er vigtigt at fremhæve forskellen i fremgangsmådenmellem de to interviewrunder. Gruppeinterviewog individuelle interview er grundlæggendeforskellige; Hvor gruppeinterviewet har tilhensigt at sætte forskellige erfaringer i spil blandtnogle professionelle, har det individuelle interviewdet mål at skabe et personligt rum med plads tilprivate spørgsmål. Resultatet af de to interviewformerudgør altså to forskellige typer data.Alle interview med konsulenterne blev transskriberetsåledes at der forelå udskrifter. I og medforvandlingen fra talesprog til skriftsprog foregåraltid en fortolkning af interviewet, og det er derforvigtigt at understrege at såvel lydfiler som udskrifterhar fungeret som udgangspunkt for analysen.Interviewene med de døve forældre med etniskminoritetsbaggrund er ikke blevet transskriberet.Dette er sket ud fra en vurdering af interviewenesanvendelighed. Som allerede beskrevet er detikke inden for pilotundersøgelsens rammer lykkedesat komme i kontakt med så mange døveforældre med etnisk minoritets baggrund somforventet. De forældre som har medvirket i undersøgelsenkan ikke siges at repræsentere denkernegruppe af døve forældre som anses for atopleve særlige problemstillinger i deres dagligdagqua deres etniske minoritetsbaggrund. Ud fra etressourcemæssigt perspektiv valgte jeg derforikke at transskribere disse interview. Men det skaldog siges at det individuelle interview i sin mundtligeform er nemmere at overskue og fastholdeend gruppeinterview.På baggrund af såvel lydfiler som udskrifter blevder foretaget en tematiseret kodning af beggeinterviewrunder som afspejler både den anvendteinterviewguide men også de gennemførte interview.Processen var selvfølgelig forskellig afhængigaf om der var tale om analysearbejde med udgangspunkti skriftsprog eller i talesprog.Efterfølgende blev der foretaget en meningskondenseringaf indholdet i samtlige interview. Medudgangspunkt i de sekvenser som var kodetinden for et bestemt tema blev spørgsmålet: hvadbliver der egentlig sagt? stillet, og en sammentrækningaf indholdet blev foretaget. Endelig blevder med udgangspunkt i de overordnede temaerog på tværs af interviewene lavet en opsamlingpå de erfaringer og oplevelser som der blev givetudtryk for i interviewene.Herunder følger en tematiseret fremstilling af desærlige problemstillinger som døve med etniskminoritetsbaggrund opleves at have, set ud frakonsulenter og vejlederes synsvinkel og fra døveforældre med etnisk minoritetsbaggrunds synsvinkel.Rapporten afsluttes med en opsamling påforskellige faktorer som ser ud til enten at fremmekontakten eller opstille barrierer i mødet mellemkonsulenter og vejledere og døve forældre medetnisk minoritetsbaggrund.Analyse af interviewmed konsulenter ogvejledereI dette afsnit præsenteres en fortolkning af de erfaringer,oplevelser, meninger og holdninger somkommer til udtryk i de gennemførte interview medkonsulenter og vejledere. Præsentationen har karakteraf en opsamling af en række overordnedetemaer.GrupperingerEt af de aspekter som undersøgelsen fokuseredepå var om konsulenterne i deres daglige arbejdeskelner mellem – eller oplever et behov for atskelne mellem – døve med dansk etnisk baggrundog døve med etnisk minoritetsbaggrund.Man kan ikke konstatere en stor enighed blandtkonsulenterne hvad angår dette spørgsmål.Ganske vist opererer de med en skelnen mellemdøve med dansk etnisk baggrund og døve medetnisk minoritetsbaggrund når der udarbejdesstatistikker over døve brugere baseret på oprindelseslande.Der er dog kun få af konsulenternesom mener at de i praksis skelner i mødet medden enkelte borger. De interviewede repræsentereren mangfoldighed af meninger, men vedkendersig alle at de arbejder med forskellige grupperingeraf døve borgere. I det nedenstående giveset overblik over de forskellige parametre konsulenterog vejledere anvender i deres grupperinger.Behov for hjælpDe fleste konsulenter og vejledere er enige omat de forskellige borgere som bruger konsulent-/vejlederordningen, kan inddeles efter hvor stortbehov for hjælp de har. Overordnet set er dertale om et spektrum som strækker sig fra borgeresom har behov for vejledning i forhold til enafgrænset problemstilling hvorefter de selv er istand til at handle, til borgere som har behov forvejledning i såvel store som små problemstillingerog har brug for støtte i den videre proces.


9Her kan det dreje sig om vejledning i heltalminde lige livsformer og måder at agere.Vi har en gruppe som kommer her meget megettit, med stort og småt. Og det har jo meget at gøremed den afmægtighed de føler i forhold til detdanske sprog. Altså, det er meget konkret: ‘Jeghar fået et brev og er det noget man forventer jegskal reagere på eller er det bare en information?’Og så er der jo også en anden gruppe, som stortset klarer sig selv, men som i forbindelse meduddannelse f.eks. er stødt på et problem som gørat de har brug for noget vejledning – og så går deselv ud i verden og agerer på den vejledning dehar fået.Andre konsulenter lægger vægten på typen afproblemstillinger som den døve borger kommermed. Dette resulterer i en forskel i konsulentensmentale forberedelse fra møde til møde:… og så er der andre hvor jeg mentalt forberedermig på en anden måde. Det er noget med om jegtror det er en tung aftale jeg har i dag.Denne forskel i forberedelse indebærer nogleforestillinger hos konsulenten om hvor styrendehun skal være i løbet af mødet.Hos alle konsulenter lægges der stor vægt på atspektret af døve borgere dækker over såvel døvemed dansk etnisk baggrund som døve med etniskminoritetsbaggrund. Det interessante er dogat der flere steder i løbet af interviewene dragesparalleller mellem døve med etnisk minoritetsbaggrundog ’svage danske døve’.Dansk eller ikke-dansk baggrundI de fleste interview fastholdes det at det ikkegiver mening at opretholde en skelnen mellemdansk eller ikke-dansk baggrund, men at det ervigtigere enkelte. Alligevel er nationalitet ét af detræk som alle konsulenter nævner som forklaringpå en gruppes særlige adfærd. Overordnet set erder blandt konsulenter og vejleder enighed omat skellet kan drages mellem døve borgere medvesteuropæisk baggrund og døve borgere medmellemøstlig baggrund. Denne skelnen omtalessamtidig som et skel mellem vesteuropæiskbaggrund og muslimsk baggrund. Hvor der iførste omgang er tale om en skelnen med udgangspunkti personers forskellige oprindelsessted,indebærer den anden skelnen en vurderingpå baggrund af henholdsvis oprindelsesstedog trosretning. De to begreber mellemøstlig ogmuslimsk bruges stort set synonymt. Dette ersandsynligvis udtryk for en meget gængs sprogbrugog tankegang hos danskere generelt; at folkfra mellemøsten er muslimer og at muslimer kanbetragtes som en ensartet gruppe. I en rapportfra marts 2007 som undersøger værdier og normerblandt udlændinge og danskere i Danmark,fremstår det imidlertid tydeligt at en personsvær dier og normer i langt højere grad afhængeraf hendes oprindelsesland end af hendes trosretning13 .Fælles forståelseSom en meget vigtig parameter blev ’en fællesforståelsesramme’ fremhævet. Den fælles forståelsesrammeer naturligvis betinget af døveborgeres indsigt i både egen kultur og dendanske kultur. Flere konsulenter fandt det derforvigtigt at skelne mellem døve borgere med etniskbaggrund som er vokset op i Danmark, og døveborgere med etnisk baggrund som er kommethertil senere, altså en skelnen mellem første- ogandengenerationsindvandrere. Den underliggendeantagelse er her at andengenerationsindvandrerevil have en kulturel forståelsesramme der liggertættere på konsulentens/vejlederens egen dansketniske baggrund.Manglende videnNogle konsulenter gav udtryk for at døve borgerefra Skandinavien også kan betragtes som borgeremed etnisk minoritetsbaggrund. Det gav derformening også at drage en skelnen i graden afmanglende viden da det var oplevelsen at disseborgere havde forholdsvis god kulturindsigt, mengodt kunne mangle viden i forhold til hvordan detdanske system fungerer.Kommunikation i forskellige sammenhængeSom nævnt i indkredsningen af problemfeltet kandet forventes at der i forbindelse med samtalemed døve med etnisk minoritetsbaggrund gør sigsærlige forhold gældende. Konsulenterne rapportererat døve med etnisk minoritetsbaggrundtypisk vil være vokset op i familier hvor kommunikationforegår på et meget simpelt niveau. Dendøves hørende familie vil sjældent behersketegnsprog, og den kommunikation som foregår,sker hovedsageligt gennem hjemmelavede tegn.For døve med dansk baggrund vil situationen oftevære den at de hørende familiemedlemmer i forskelliggrad har tilegnet sig tegnsprog. Derfor kan13Værdier og normer – blandt udlændinge og danskere, Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration, marts 2007


11og kan komme til at fremstå som usammenhængende.I en sådan situation er almindelig tolkningikke nok, og vejlederne kan i kraft af deres fagligeidentitet levere mere uddybende information ogbistå med at udfylde ’hullerne’.Døve med dansk etnisk baggrund ogdøve med etnisk minoritetsbaggrundEn naturlig forudsætning for at lære et sprog erselvfølgelig at man får mulighed for at bruge det.Som tidligere nævnt har døve med etnisk minoritetsbaggrundmåske endnu ringere mulighed forat anvende tegnsprog i hjemmet end døve meddansk etnisk baggrund. Men muligheden for atanvende dansk tegnsprog er ikke kun afhængigaf familien men også af muligheden for at omgåsandre døve. Her er konsulenter og vejledereserfaring at fx døve som vokser op inden for enmuslimsk kultur kan have begrænsninger i forholdtil at møde andre døve tegnsprogsbrugere.Dette har selvfølgelig som konsekvens at dendøve ikke har mulighed for at udvikle et nuancerettegnsprog.Både konsulenter og vejledere rapporterer om enskævhed i status mellem døve med dansk etniskbaggrund og døve med etnisk minoritetsbaggrund.Denne skævhed skønnes at være opstået somkonsekvens af et dårligere tegnsprogsniveau hosdøve med etnisk minoritetsbaggrund. I forbindelsemed forskellige arrangementer har konsulenterog vejledere oplevet at et dårligt tegnsprogsniveaueller manglende viden om dansk kultur og detdanske system fejlagtigt er blevet tolket sommanglende intelligens.I et af interviewene fremlægges en teori om at derinternt i døvemiljøet hersker en kategorisering aftegnsprog som enten godt eller dårligt, og at enpositiv vurdering er afgørende for om man kandeltage i det danske døvesamfund. I interviewetgives der udtryk for at denne interne vurderingopstiller barrierer for døve med etnisk minoritetsbaggrund– de skal ikke blot lære et nyt sprog,men også forholde sig til en vurdering af deressprogbrug.Døve forældre med etnisk minoritetsbaggrundog deres hørende familieFor de fleste hørende børn der vokser op i enfamilie med døve forældre med etnisk minoritetsbaggrund,er det ensbetydende med at de skalforholde sig til tre sprog; et sprog fra forældreneshjemland som oftest bruges af bedsteforældre ellerandre familiemedlemmer, et dansk tegnsprogog det danske talte sprog. Disse rammer kan såyderligere nuanceres af faktorer som at den eneforælder kan være hørende og bruge hjemlandetsmodersmål, den ene eller begge kan have tillærtsig både hjemlandets og dansk tegnsprog. I intervieweneviser de forskellige udsagn fra konsulenterog vejledere at der er stor variation i hvordanden sproglige situation i døve familier med etniskminoritetsbaggrund opleves. I nogle områderopleves det at den tresproglige situation i en døvfamilie med etnisk minoritetsbaggrund håndterespå lige så god vis som den to-sprog lige situation.Disse familier synes ikke at have nogen problemstillingeromkring kommunikationen som adskillersig markant fra døve familier med dansketnisk baggrund.I andre områder opleves kommunikation i familiennetop som et typisk problem for døve forældremed etnisk minoritetsbaggrund. Konsulenternegiver udtryk for at netop her har problemstillingenfået en ekstra dimension i forhold til de problemstillingerdanske døve forældre med hørendebørn har. I disse områder er konsulenternesoplevelse at de hørende børn har meget sværebetingelser for at tilegne sig komplette sprog.Især spiller de døve forældres opfattelse af egendøvhed en stor rolle i kommunikationen. Noglekonsulenter rapporterer om tilfælde hvor denmanglende anerkendelse af egen døvhed gør atforælderen nægter at bruge tegnsprog i kommunikationenmed barnet. Dette resulterer naturligvisi et meget ufuldstændigt talesprog i familien somgør det svært for det hørende barn at tilegne sighjemlandets modersmål fuldt ud. Barnet etablerersåledes heller ikke på naturlig vis en sprogskabelonsom indlæring af fremtidige sprog kan byggevide re på. Yderste konsekvens bliver at kun familieninternt forstår hvad der bliver kommunikeret.Og der er det jo sådan lidt hjemmelavede tegn,hvor vi andre overhovedet ikke forstår hvad desiger og snakker om og den familie bliver mereog mere isoleret.Konsulenterne erfarer ligeledes at brugen afufuldstændigt tegnsprog og hjemmelavede tegn ikommunikationen kan have som konsekvens atbarnet i familien udelades af en stor del af samtaleni hjemmet. Kommunikationen mellem forældreog barn bliver derfor præget af ’beskedkommunikation’;det vil sige at det hørende barn ikkeinddrages i de beslutningsprocesser som liggertil grund for handlinger der føres ud i livet – de fårkun resultatet at vide. På sigt kan den manglendekommunikation mellem forældre og barn resulterei et skævt forhold mellem parterne. At barnetikke lærer et fuldstændigt tegnsprog har også


DØVE FORÆLDRE MED ETNISK MINORITETSBAGGRUND– kortlægning af behov og udfordringerbetydning for barnets mulighed for at kommunikeremed andre døve som måske vil være en del afforældrenes netværk.Viden om samfundetI mødet mellem den døve borger med etniskminoritetsbaggrund og konsulenter og vejledere,bliver det fremhævet at det kan være svært atformidle komplekse informationer og opnå forståelse.I disse situationer er det hele tiden nødvendigtfor konsulenten og vejlederen at vurderehvilken faktor der er afgørende for at den døveborger mangler viden. Er det at borgeren er døvog dermed har begrænset adgang til information,eller er det at den døve borger har en anden etniskbaggrund og derfor mangler grundlæggendekendskab til det danske samfund?Konsulenterne oplever i deres daglige arbejde atdøve med etnisk minoritetsbaggrund har en ringereforståelse af det danske samfundssystem.Som eksempel på manglende viden nævnes detdanske institutions- og skolesystem, pensionsordninger,a-kasse. Typisk kan et møde handleom forståelse af breve som den døve har modtagetfra offentlige instanser, telefonselskaber ellerreklamer. Konsulenterne oplever at mange døvemed etnisk minoritetsbaggrund har svært vedat sortere i de mange informationer man somborger i Danmark modtager. Rollen som tolk ikommunikationssituationen strækker sig altsåfra det rent sproglige til en fortolkning af kultureni mere bred forstand. Konsulenterne giver udtrykfor at disse praktiske ting optager meget af tiden,og forhindrer dem i at komme frem til en kernesom handler om ’hverdagsliv og trivsel’.Formidlingen af viden om forskellige instanserer svær for konsulenterne både fordi den døveborger ikke har de begreber som er påkrævet forat forstå disse systemer, men også fordi de nyeinformationer ikke kan knyttes til noget alleredekendt. For nogle døve borgere er der tale om atde hverken har et begrebsapparat fra hjemlandeteller fra Danmark.Jeg prøver at forklare hende og give hende denviden som jeg sådan langsomt opdager at hunmangler. Og det er jo ikke fordi hun er dum. Mendet tager jo lang tid at finde ud af. Det er ligesomet kæmpe stort kort hvor jeg ikke kender hele området,kun nogle små øer. Jeg skal have afdækketet kæmpe stort ukendt land for at lære henderesten. Og det er jo en et stort arbejde derkommer til at tage lang tid.Flere konsulenter giver også udtryk for at døveborgere med etnisk minoritetsbaggrund mangleroverskud til at forstå dyberegående forklaringer ogat de oplever at borgere trækker sig i disse situationer.Konsulenterne mener at dette kan havesammenhæng med en frygt for at komme til atfremstå som ubegavet.Samtidig er det konsulenternes erfaring at døveborgere med etnisk minoritetsbaggrund kan haveet vist kendskab til ydre rammer omkring forskelligeformelle situationer, men mangle kendskab tildet grundlæggende indhold i situationen.Han sad nede i overformynderiet og der skullevære drøftelse af samvær med børnene. Så fortællerhan at konen – der sad over for ham – hun varikke rigtigt klog, og hun var også kommet ind inoget voodoo! En nat var han vågnet op sådan etstykke over sin seng og så havde hun givet slip,og så var han faldet ned ’bang’ og havde brækketbenetOvenstående eksempel udgør formentlig et afde mere yderliggående tilfælde, men samme erfaringrefereres i forbindelse med møder i skolerog daginstitutioner. Forældrene er bevidste omde skal indfinde sig til det pågældende møde,men formålet med og indholdet af arrangementetstår dem ikke klart. Der ligger derfor også en storarbejdsopgave hos konsulenter og vejledere i atforberede den døve borger med etnisk minoritetsbaggrundpå forskellige formaliserede kommunikationssituationer.Opfattelser af familienetværketDer hersker generel enighed hos konsulenterneom at døve med etnisk minoritetsbaggrund haret stærkere familienetværk end døve med dansketnisk baggrund. Det er konsulenternes erfaringat døve med etnisk minoritetsbaggrund ofte ermeget påvirket af familiens holdninger. De hviler ien tro på at deres familie vejleder dem ifølge noglestærke traditioner. Det skal dog understregesat disse udsagn hovedsageligt knyttes til familiermed muslimsk baggrund. Som modbillede tildette fremhæver konsulenterne døve med dansketnisk baggrund, hvis ageren er langt mere prægetaf selvstændighedsfølelse og en trang til atkunne selv. Stort set alle konsulenter mener atdet tætte familienetværk som omgiver den døveborger med etnisk minoritetsbaggrund, kan sessom både en ressource og en belastning.


13RessourceKendetegnende for det tætte familienetværk er atman støtter og hjælper hinanden og drager storomsorg for hinanden. Konsulenterne vurdererganske vist at der i familiesammenhæng faktiskforegår flere ting hen over hovedet på den døveborger end der gør for en døv borger med dansketnisk baggrund, fordi kommunikationsvilkåreneofte er dårligere. Men dette opvejes af at mansom døv i en familie med etnisk minoritetsbaggrundfår en stærkere fornemmelse af hvad detvil sige at være en familie. Det følelsesmæssigebånd til familien som man vokser op med, opvejerat man ikke har den direkte kommunikation.Disse familiemæssige forhold ses af konsulenterog vejledere som en kontrast til mange danskedøves familieforhold. Her har familien en andenposition i den døves opvækst. Dette ses som enfølge af at den døve måske har tilbragt en stordel af sit liv på en døveskole eller et elevhjem.Resultatet er en anden form for opvækst hvorsocialiseringen i højere grad sker af jævnaldrendeend af nære familiemedlemmer. Unge døve medetnisk minoritetsbaggrund tager selvfølgelig ogsåi et vist omfang imod tilbud om døveskole ogelevhjem, men det er konsulenternes erfaring atde stadig har en stærk kontakt til familien. I kraftaf et stærkere familienetværk får døve med etniskminoritetsbaggrund et bedre indblik i nære relationer.De får en viden om hvordan man skabersin egen familie.BelastningOm kontakten med døve med etnisk minoritetsbaggrunder det en generel udmelding fra konsulenterog vejledere at familienetværket har storindflydelse på den døve borgers beslutninger.Den døve borger begrunder ofte sine beslutningermed hensynet til familien. Konsulenterne beretterom oplevelser hvor familiens forventninger til dendøve borger med etnisk minoritetsbaggrund, erblevet oplevet som et pres og har ført til nederlag.Og selv om han ikke var sammen med sin familie,så var deres ideer meget bestemmende – ogsåfor hvad han synes der var en god måde at væresammen på. Han var den førstefødte, så der varnogle ting forbundet med det som han faktiskskulle, og som han ikke magtede. Og de nederlag…altså det er jo både godt og skidt ikke…I denne sammenhæng henviser konsulenterneisær til beslutninger omkring uddannelsesmulighederog valg af ægtefælle.Det er ligeledes konsulenternes oplevelse at familienetværketsværdier til tider kan virke begrænsendefor de muligheder den døve borger med etniskminoritetsbaggrund har for kontakt med døvemed dansk etnisk baggrund. Her fokuseres derhovedsageligt på gruppen af unge døve. Fordenne gruppe støder ønsket om at tage imod afde tilbud som gives, fx at komme på en fortsættelsesskolesom indebærer muligheden for atbo uden for forældrenes hjem, imod familiensforestillinger om hvad det er passende for denunge døve at deltage i. Konsulenterne oplever atisær unge døve kvinder med etnisk minoritetsbaggrundrammes af dette, når de for eksempelhar et ønske om at tage imod et tilbud fra enfortsættelsesskole. Flere familier giver udtryk forat savne acceptable tilbud. Denne begrænsedekontakt med andre danske døve har naturligviskonsekven ser for mulighederne for at blive integrereti den danske døvekultur.Som nævnt i foregående afsnit er det konsulenternesindtryk at døve med etnisk minoritetsbaggrundi højere grad end døve med dansk etniskbaggrund er udsat for at kommunikationen ifamilien foregår hen over hovedet på dem – at deikke inddrages i kommunikationen. Selv om alledøve oplever dette i familiesammenhæng, er detkonsulenternes vurdering at den døve med etniskminoritetsbaggrund ikke vil stille spørgsmålstegnved familiens måde at agere på, mens døve meddansk etnisk baggrund i højere grad vil gøre oprør,gå egne vegne og selv søge information. Dendøve med etnisk minoritetsbaggrund fastholdesaltså i et afhængighedsforhold til familien.Samarbejde og modstand i mødetInterviewene med konsulenter og vejledere repræsentererto overordnede holdninger til mødetmellem døve med etnisk minoritetsbaggrund ogkonsulenter og vejledere. Mødet beskrives på denene side som et forhold præget af mistro, og påden anden side som et meget tillidsfuldt forhold.MistroInterviewene med konsulenter og vejleder giverpå den ene side et billede af en døv borger medetnisk minoritetsbaggrund som møder konsulenten/vejlederenmed holdningen du skal hjælpemig. Denne borger møder ofte også med enforventning om at få noget med hjem fra mødeti form af økonomisk støtte eller lignende. Noglekonsulenter rapporterer også at den døve borgermed etnisk minoritetsbaggrund har en forvrængetforestilling om hvordan det danske systemfungerer:


DØVE FORÆLDRE MED ETNISK MINORITETSBAGGRUND– kortlægning af behov og udfordringerAltså for eksempel ved de måske ikke at man ikkeforhandler med sagsbehandlerne ... jamen, prutterom priserne og siger ‘du kan da godt lige givedet’ og ‘fordi jeg er handicappet så har jeg kravpå det’! Altså, det er der jo ikke plads til i lovgivningen,men sådan oplever jeg det nogen gange.I hvert fald at de mener: ‘jamen, vi kan da ligeforhandle om det her... altså hvis du giver mig detså giver jeg dig det’…Konsulenten understreger at det i disse forholder vigtigt at det er den døve borger selv der harkontakten med ’beslutningstagere’ (fx sagsbehandlerei kommunen) således at forholdet mellemkonsulent og borger ikke bliver påvirket afeventuelle negative responser, som fx afslag påen ansøgning. Afvisninger fra ’beslutningstagere’overføres meget nemt på konsulenten og skaberyderligere mistro i forholdet. Den døve borgermed etnisk minoritetsbaggrund kan have sværtved at skelne mellem den beslutningstagendeinstans og konsulentens rolle.TillidSamarbejdet beskrives også som et meget tillidsfuldtforhold præget af holdningen her ved jeg atjeg får hjælp. Konsulenten møder en åbenhedfor at problemer oplevet i dagligdagen kan væreudtryk for forskelle mellem hjemlandets kultur ogden danske kultur. Der gives udtryk for en genereloplevelse af åbenhed over for at den danske kulturkan rumme nogle bedre ting end hjemlandets.En konsulent nedtoner i interviewet sin positiveoplevelse af mødet ved at give udtryk for at hunmåske ’har været heldig med de familier hun harmødt’. Bag denne udtalelse ligger en forestillingom at de fleste familier med etnisk minoritetsbaggrundnok ikke ville repræsentere en sådanholdning. Konsulenten vurderer altså sin egenoplevelse som en undtagelse.Nogle konsulenter og vejledere giver udtryk for atkontakten til døve med etnisk minoritetsbaggrunder tættere end med danske døve. Dette tolkessom et resultat af hyppigheden af kontaktenmel lem de to parter. De oplever ligeledes at derfra døve med etnisk minoritetsbaggrund er storåbenhed over for at fortælle om deres liv. Men imodsætning hertil står hos andre konsulenter ogvejledere oplevelsen af at døve med etnisk minoritetsbaggrundikke giver mange informationerom sig selv. Det påpeges at det at få samtalensporet ind på eventuelle personlige problemer,stiller krav til konsulenten. Konsulenten skal gøreopmærksom på at hendes rolle også kan indeholdedisse aspekter. Dette ses dog ikke somdirekte uvilje mod at fortælle om sig selv, menmere som udtryk for at døve med etnisk minoritetsbaggrundhar et ringere tegnforråd. Modtagelsenog brugen af konsulentordningen ogforældre vejledningsprojektet er et af de områderhvor der beskrives en forskel i holdningen hosdøve med etnisk minoritetsbaggrund ogdøve med dansk etnisk baggrund. Døve medetnisk minoritetsbaggrund udviser en størreværdsættelse af de forskellige tilbud som konsulenterog vejledere har. Især på konsulentområdetbeskrives en oplevelse af at døve medetnisk minoritetsbaggrund har nemmere ved attage imod tilbuddene, hvorimod døve med dansketnisk baggrund har en større tendens til atmene at de skal kunne klare tingene selv. Denneforskel tolkes som en positiv reaktion på kontrastentil hjemlandets mangel på tilbud af denneslags, men samtidig forklares det også med enforskel i holdningen til konsulentens rolle. Det erkonsulenternes oplevelse at døve med etniskminoritetsbaggrund i denne henseende er mindrefordomsfulde. Hvor der blandt danske døve,ifølge konsulenterne, eksisterer en holdning omat konsulenterne vil bestemme hvad der skal skeså er døve med etnisk minoritetsbaggrund mereåbne over for konsulenternes arbejde. Dette skalsamtidig ses i lyset af at konsulenterne faktiskselv opfatter at de i forholdet til døve med etniskminoritetsbaggrund har en langt mere dominerenderolle. Dette ændres dog over tid når dendøve borger får et mere solidt fodfæste i detdanske samfund.Individuel vejledning eller gruppearrangementFra forældrevejledernes side tales der om en markantforskel mellem den individuelle vejledningssituationog deltagelse i gruppearrangementer.Hvis de for eksempel deltager i den store gruppe,så er det ligesom om de udstiller sig selv. Altså debliver lidt udstillet i forbindelse med deres kulturelleviden eller ikke-viden. Men når man så erhjemme ved dem, jamen, så er det jo fri tale. Såkan vi frit udveksle …Når vejledningen foregår individuelt og som hjemmebesøg,udviser den døve forælder med etniskminoritetsbaggrund tryghed ved at kommunikerefrit med forældrevejlederen. Men deltager densamme forælder i et gruppearrangement for døveforældre, oplever forældrevejlederen at der kanopstå en følelse af usikkerhed hos den døve borgermed etnisk baggrund.


15En anden ting er hvad de etniske forældre oplever,hvordan de spørgsmål de stiller, bliver opfattet.Der er mange af de danske døve der vil hæveøjenbrynene lidt og se undrende ud og sådan. Dethandler jo ikke om at man er mindre begavet ellernoget. Det handler jo om at man mangler noget,altså mangler nogen ting i sin baggrundsviden…I forhold til kommunikation mellem døve medetnisk minoritetsbaggrund og døve med dansketnisk baggrund blev det tidligere i rapportenpåpeget at problemer i kommunikation som skyldeset dårligt tegnsprog ikke umiddelbart blevkædet sammen med ens sproglige niveau, mensnarere blev forstået som manglende intelligenshos den døve borger med etnisk minoritetsbaggrund.Her ses et tilsvarende fænomen hvor detdog er en persons manglende viden om samfundet,som tolkes som udtryk for manglendeintelligens.Kultur og religionFlere konsulenter oplever at de i visse tilfælde imødet med døve med etnisk minoritetsbaggrundstøder ind i kulturelle barrierer i form af forestillingerog holdninger som den døve ikke ønsker atfravige. I disse situationer oplever en fuldstændigmangel på imødekommenhed, og at den døveborger holder fast på sin måde at gøre tingenepå. Konsulenterne ser dette som en fundamentalforskellighed fra dansk kultur. I dansk kulturhersker der en forventning om at man formårat reflek tere og tage stilling til omverdenen, sigetil og fra, og vælge sin egen vej. Som modsætningtil dette tegner konsulenterne et billede afen gruppe af døve borgere med etnisk minoritetsbaggrundsom læner sig op ad traditioner ognormer som de har med sig fra deres hjemland.Det er konsulenternes erfaring at især en personstrosretning kan udgøre en barriere for samarbejdet.Selv om døve med etnisk minoritetsbaggrundkommer med meget forskellige baggrunde, såoplever konsulenterne at deres tro har større betydningfor dem end den har for døve med dansketnisk baggrund. Døve med dansk etnisk baggrundlader sig ifølge konsulenter og vejlederemere præge af politik og sprog. Især i forbindelsemed islam bliver troen en meget dominerendefaktor for den døve borgers fortolkning af ogageren i verden. Som professionel møder konsulenterneofte modstand fordi de ikke forstår hvadtroen betyder for muslimer. Konsulenterne på denanden side efterlyser en evne til at kunne reflektereover den tro man har. Mangel på denne evnetil refleksion hos den døve borger med etniskminoritetsbaggrund gør at konsulenterne opleverat deres arbejde bliver tungere i mødet med disseborgere.Hun ved godt hvad hun skal, men hun ved ikkehvorfor, og hun ved ikke hvordan det som sådanpåvirker hende. Dem der har det sådan, dem kanman jo ikke … forvente eller forlange af at de skalreflektere over hvilken indvirkning det har på demselv …Samtidig er det konsulenternes oplevelse at dendøve borger med etnisk minoritetsbaggrund ikkehar samme stærke overbevisning omkring derestro som hørende borgere med etnisk minoritetsbaggrundhar. Det er deres erfaring at de døvehar nemmere ved at fralægge sig deres kulturellearv fra hjemlandet, fordi de alligevel ikke har væretfuldbyrdede medlemmer af deres hjemlandskultur. Gennem opvæksten har den døve borgermed etnisk minoritetsbaggrund været mereisoleret end den hørende og ikke haft sammemulighed som de hørende for at følge med itroens konkrete indhold. Konsulenterne opleverogså flere døve med etnisk minoritetsbaggrundsom har et stort ønske om at ’blive danske’. Dettetolker konsulenterne som en ny mulighed for dendøve borger med etnisk minoritetsbaggrund forat passe ind i et samfund. En mulighed som deikke har haft i deres hjemland.Tilknytning til døvemiljøetBilledet af hvordan døve med etnisk minoritetsbaggrunder tilknyttet døvemiljøet, præges ligeledesaf forskellige holdninger. På den ene sidefortælles der om borgere som er godt integrereti den danske døvekultur, og på den anden sideom borgere som i bedste fald tilhører en marginaliseretdel af den døve subkultur. Igen er dertale om to poler i et spektrum af døve borgeremed etnisk minoritetsbaggrund.Konsulenter og vejledere nævner forskelligefaktorer som har betydning for integrationen afden døve borger med etnisk minoritetsbaggrund idøvekulturen. Først og fremmest har det stor betydningfor en god integrationsproces at den døveborger fremstår som en ressourcestærk personsom selv formår at skabe kontakt til døvemiljøet.Desuden oplever konsulenter og vejledere at deter af betydning om den døve borger med etniskminoritetsbaggrund har ’en interessant historiemed sig’. I begrebet ’interessant historie’ gemmersig en allerede eksisterende tilknytning tildøvemiljøet i form af fx opvækst på en døveskoleeller blandt andre døve. Samtidig er det konsulenterneserfaring at unge døve med etnisk minoritetsbaggrundnår de er tilknyttet en døveskole,ofte danner en lille lukket gruppe hvilket hæmmerintegrationen. Konsulenterne forklarer dette medat de unge døve med etnisk minoritetsbaggrundofte anses for at være ressourcesvage, og derfor


DØVE FORÆLDRE MED ETNISK MINORITETSBAGGRUND– kortlægning af behov og udfordringerkun formår at blive integreret delvist og ikke pålige fod med unge døve med dansk etnisk baggrund.Ifølge konsulenter og vejledere kan detaltså være vanskeligt som voksen at komme ind iden danske døvekultur.Hun kommer i døveverdenen. Men mest i sådannogen små subkulturer der findes.I denne sammenhæng er det også vigtigt at nævneat konsulenterne oplever at døve med etniskminoritetsbaggrund altså godt kan have en vis tilknytningtil døvemiljøet, men efterhånden som debliver ældre mindskes denne kontakt til fordel forkontakten med familien. Alder og ’ståsted i livet’kan altså også være en faktor som påvirker dentilknytning den døve borger med etnisk minoritetsbaggrundshar til døvemiljøet.Konsulenterne bemærker også at det har betydningom den døve med etnisk minoritetsbaggrunder mand eller kvinde. Det er deres erfaringat flere døve mænd med etnisk minoritetsbaggrundhar nemmere ved at knytte kontakt tildøve kulturen end døve kvinder med etnisk minoritetsbaggrund.Det er konsulenternes erfaring atkvinder ikke har samme muligheder for at knyttekontakt til døvemiljøet grundet det meget traditionellekønsrollemønster i den kultur hun er opvokseti. Både konsulenter og vejledere bemærkerat især enlige kvinder med etnisk minoritetsbaggrunder meget isolerede.Endelig nævnes det at Døves Kirke har en storbetydning i det danske døvemiljø. Derfor kan detnaturligvis opleves som en stor barriere at bliveintegreret i det danske døvemiljø hvis man kommermed en anden trosretning i sin bagage.Opfattelser af forældrerollenDer hersker en generel opfattelse blandt konsulenterog vejledere om at døve forældre med etniskminoritetsbaggrund grundlæggende har desamme problemstillinger i forbindelse med forældrerollensom ressourcesvage døve forældremed etnisk dansk baggrund. De henvendelsersom konsulenter og vejledere får fra døve forældremed etnisk minoritetsbaggrund er oftestde samme som dem de får fra ressourcesvagedøve forældre med dansk etnisk baggrund. I forældrevejledernestilfælde drejer det sig om hjælptil samarbejde med sundhedsplejerske, daginstitutioneller skole. Som resultat af at forældrenetilhører et sprogligt mindretal vil kommunikationom barnets og familiens hverdag mellem personaleog forældre være meget lille, da de ikke haret fælles sprog at gribe til. Samme problemstillingopleves naturligvis også af døve forældre medetnisk dansk baggrund. I konsulenternes tilfældeer det igen den skriftlige kommunikation derkommer i fokus. Henvendelser drejer sig her ofteom skriftlige informationer mellem daginstitution/skole og hjem.Manglende viden om ’sådan plejer vi atgøre’Det bemærkes at problemstillingerne kan kompliceresyderligere af faktorer som manglende videnom det danske samfundssystem, og at manglendekendskab til danske normer og værdier påopdragelsesområdet kan føre til misforståelser iforhold til daginstitution og skole.Der var en familie som havde inviteret børnehavenpå besøg, og de havde bagt kage og alt muligt.Men så da børnehaven kom på besøg, så sadforældrene inde i køkkenet. Børnehaven sad inde istuen sammen med to pædagoger, og forældrenesad i køkkenet. Og det var først da jeg kom ogved en tilfældighed talte med børnehaven om atde havde været på besøg, at vi fik snakket omdet. ‘Det er altså noget underligt noget’ siger de.‘De sad altså inde i køkkenet forældrene!’. Så togjeg en snak med moren, hvor jeg sagde: ‘Ved duhvad? Her i Danmark er det rent faktisk sådan atvi deltager’. ‘Er det det?’ sagde hun. ‘Det var jegslet ikke klar over’.Misforståelser som disse får ifølge konsulenter ogvejledere også konsekvenser for de pågældendeborgeres børn, fordi deres følelse af at væreanderledes i kraft af at have døve forældre bliverbestyrket yderligere af forældrenes manglendekulturelle kompetence.OpdragelsesformInterviewene med konsulenter og vejledere efterladerikke noget ensartet billede af opdragelsesformerblandt døve forældre med etnisk minori -tetsbaggrund. Dette er naturligvis ikke overraskendefor som nævnt dækker betegnelsen døvemed etnisk minoritetsbaggrund over en mangfoldighedaf borgere som kun har det til fælles at deeller deres forældre er indvandrede til Danmark.Når konsulenter og vejledere skal beskrive de opdragelsesformerde oplever i familier med etniskminoritetsbaggrund opstiller de to modeller sommå betegnes som modpoler. Det ene yderpunktbeskrives som en autoritær opdragelsesform


17hvor forældrerollen er meget dominerende. Somregel er faderen den styrende figur i familien. Deter ham der bestemmer. I familier hvor denne opdragelsesformer herskende, oplever vejlederneat respekten for faderen kan udvikle sig til angst.Der er en respekt overfor de der fædre der for migsom dansk er lidt .… altså hvor det kammer over.så det ikke er at have respekt, men måske at værelidt bange for sin farI den anden ende af spektret ses ifølge konsulenterog vejledere en form for laissez faire opdragelse.Denne opdragelsesform, som er karakteriseretved at der afstås fra enhver form for indgrebeller styring i barnets adfærd, skønnes af vejlederneat give problemer i forhold til omgivelserne.Fordi forældrene synes jo at det er i orden. Deter nok mere omgivelserne der synes det er etproblem. Og det bliver det så også for forældrene,fordi man får henvendelser fra skolen og børnehavenom at, at man ikke kan passe ind socialt …For begge opdragelsesformer gælder det ifølgekonsulenter og vejledere at de mangler et aspektsom er af væsentlig betydning for senere at kunneklare i det danske samfund. Ingen af disseholdninger til opdragelse vægter betydningen afkommunikation.Ja eller ‘på den ene side eller på den anden side’– at man gør sig de der overvejelser. Dem er derikke så mange af. Det er mere sort-hvidt, ikke?I modsætning hertil karakteriserer konsulenter ogvejledere ’en kommunikerende opdragelsesform’som typisk dansk. Det er konsulenter og vejlederesoplevelse at mange døve forældre med etniskminoritetsbaggrund ikke har forståelse for hvorvæsentlig kommunikation er i børneopdragelse.Vejledere og konsulenter mener at konsekvensenbliver at barnet ikke tilegner sig en grundlæggendeevne til at kunne argumentere over for sinemedmennesker, som har afgørende betydningfor at kunne indgå i en dansk sammenhæng.Èn konsulent mener dog at dette ikke kun kantilskrives gruppen af døve forældre med etniskminoritetsbaggrund. Det påpeges her at det er etmere generelt problem for gruppen af døve forældreat der ikke foregår så meget ’mellemsnak’i familien, dvs. kommunikation der kæder forskelligebegivenheder sammen eller fokuserer påmellemmenneskelige relationer. Kommunikation ifamilien foregår når noget konkret skal ske. Dettetolkes som et resultat af den døves egen manglendeerfaring på området som følge af en opvæksti en hørende familie hvor det ikke altid harværet muligt at være med i kommunikationen.Selvstændighed og ansvarOpfattelsen af børns selvstændighed er et af deområder hvor flere konsulenter og vejledere påpegerat de oplever en konkret forskel hos døveforældre med dansk etnisk baggrund og hosdøve forældre med etnisk minoritetsbaggrund.Der tegner sig ikke et entydigt billede af at denene gruppe generelt opfatter barnet som mereselvstændigt end den anden gruppe. Konsulenternenævner som eksempel at de oplever atflere børn af døve forældre med etnisk minoritetsbaggrundforventes at kunne tage ansvar for sigselv i trafikken allerede som treårige. I modsætninghertil oplever de at den et-årige ikke selv fårlov til at spise sin mad. Konsulenter og vejlederemener at hvis man sammenligner fx disse toområder vil det i en dansk etnisk sammenhængforholde sig omvendt. Den treårige skal altsåkunne klare mere end borgere med dansk etniskbaggrund ville forvente, mens der til den etårigeikke stilles forventninger om at kunne spise selv.Spørgsmålet omkring selvstændighed bliver ogsårelateret til et spørgsmål om ansvar. At et barnvokser op i en tosproget familie hvor forældrenemåske ikke altid kan gebærde sig på det sprogsom det øvrige samfund bruger, skaber oftenogle problemstillinger i forholdet mellem barnog voksen. Barnet vokser op i begge kulturerog tilegner sig begge sprog, og kan i forskelligesituationer komme til at fungere som mellemledmellem de to kulturer – konkret handler det omat børn i nogle situationer kan og vil blive brugtsom tolk. Det er konsulenternes og vejlederneserfaring at gruppen af døve forældre med etniskminoritetsbaggrund i denne sammenhæng harde samme problemstillinger som døve forældremed dansk etnisk baggrund. Men de understregersamtidig at denne problemstilling er merefremherskende blandt døve forældre med etniskminoritetsbaggrund, og at de oplever at forældreneer mindre bevidste om det uhensigtsmæssigei at pålægge børnene det ansvar der følgermed rollen som tolk. Det er derfor konsulenternesforventning at børn af døve med etnisk minoritetsbaggrundofte kommer til at stå med et megetstort ansvar i familien.


DØVE FORÆLDRE MED ETNISK MINORITETSBAGGRUND– kortlægning af behov og udfordringerFysisk afstraffelseFlere konsulenter nævner at de er vidende om atder i flere døve familier med etnisk minoritetsbaggrundtil tider sker fysisk afstraffelse af børnene.Konsulenter og vejledere understreger at de harsamme erfaring fra døve familier med dansketnisk baggrund, men at de vurderer at det skerhyppigere i familier med etnisk minoritetsbaggrund.Jeg har også nogen etniske familier hvor jeg vedder bliver slået. Det kan selvfølgelig også ske idanske familier, men jeg har indtryk af at manbliver slået fordi man ikke opfører sig ordentligt …at det er den måde man opdrager på…Konsulenter og vejledere giver altså udtryk for atder kan være en større accept af brug af fysiskafstraffelse i døve familier med etnisk minoritetsbaggrund.Ja forældrene vil sige: ‘Jeg har ikke taget skadealtså, jeg er selv blevet slået og jeg har ikke tagetskade, altså …’.Konsulenterne bygger denne antagelse på dereserfaringer fra samarbejdet med døve forældremed etnisk minoritetsbaggrund, hvor forældreneforsvarer og forklarer deres brug af fysisk afstraffelsemed erfaringer fra egen opvækst.Ansvar for barnetEt aspekt af forældrerollen som flere konsulenterbemærker, er en oplevelse af manglende vilje hosdøve forældre med etnisk minoritetsbaggrund tilat ville tage ansvar for deres barn i forbindelsemed barnets trivsel i daginstitution og skole. Deter konsulenternes erfaring at de støder på enligegyldighed hos de døve forældre med etniskminoritetsbaggrund når de påpeger at deres barnhar problemer i dagsinstitution eller skole.Det var ikke deres ansvar, hvis ungerne havde detskidt eller havde problemer. Det er ikke fordi jegmener at de ikke føler ansvar for dem i hjemmesituationen,men det derude, uden for hjemmet,det involverer ikke deres aktive medvirken …Konsulenter og vejledere oplever at det kan væresvært at snakke konstruktivt med døve forældremed etnisk minoritetsbaggrund om problemer ibørnenes dagligdag. Forældrene siger fra og menerikke at deres børns problemer i daginstitutionog skole involverer dem. Konsulenter og vejlederestår uforstående over for denne holdning, og udtrykkerusikkerhed om hvorvidt det skal tolkessom en anderledes autoritetsopfattelse, eller omdet kan hænge sammen med forældrenes egenoplevelse af gennem deres opvækst ikke at væreblevet tillagt et ansvar, og som resultat heraf ikkeformår at påtage sig ansvaret som forældre.Analyse af interviewmed forældreI dette afsnit følger en præsentation af intervieweneaf de fire døve forældre med etnisk minoritetsbaggrund. På baggrund af vurderingen afforældreinterviewenes repræsentativitet fremstårpræsentationen i en forholdsvis kort form. Resultaternevil efterfølgende blive sammenholdt medresultaterne af de øvrige interview.Interviewene bliver ikke behandlet separat, ogder gives ikke en fuld beskrivelse af den enkelteforælders historie. Gruppen af døve forældre medetnisk minoritetsbaggrund er så lille at dette villegive anledning til genkendelse af den enkelteinterviewperson. Dette betyder dog ikke at kendskabettil den enkeltes baggrund ikke er inddrageti de overvejelser der er blevet gjort.Gruppen af interviewede forældre med etniskminoritetsbaggrund består af to førstegenerationsindvandrereog to andengenerationsindvandrere.Ud af de fire interviewede forældre har treen opvækst i en muslimsk sammenhæng og enhar katolsk baggrund.Kommunikation med omgivelserneI familien De fire interviewede forældre adskillersig fra hinanden i deres tilegnelse af dansktegnsprog. De to andengenerationsindvandrere ervokset op med dansk tegnsprog som deres modersmål,og har begge i deres familie haft mulighedfor at kommunikere på tegnsprog med deressøskende. Den ene har endnu en døv søskende,mens den anden kun har hørende søskende.Ingen af de to har dog gennem deres opvækstkunnet kommunikere på tegnsprog med deresforældre.Den ene førstegenerationsindvandrer er kommettil Danmark som flygtning og har modtaget undervisningi dansk tegnsprog. I kommunikationenmed familienetværket er dansk tegnsprog detdominerende sprog da flere familiemedlemmer


19er døve. Den anden førstegenerationsindvan drerer kommet til Danmark som følge af ægteskabmed en dansk statsborger, og har lært sit dansketegnsprog af sin ægtefælle som også erdøv. Kommunikationen med familienetværketer meget overfladisk – via fagter og gestus – dafamilien ikke har tilegnet sig et tegnsprog. Beggeinterviewpersoner har altså tegnsprog med sig fraderes hjemland, men anvender kun dansk tegnsprogi deres hverdag.I kommunikationen med egen ægtefælle ogbørn ligger vægten for alle fires vedkommendepå dansk tegnsprog. Ud af de fire interviewedeforældre har to døve ægtefæller og to hørende.Alle interviewpersoner har kun hørende børn, ogalle insisterer på at dansk tegnsprog er det herskendefællessprog i familien. Især er det vigtigtfor forældrene at børnene lærer tegnsprog så dekan kommunikere med hinanden. Der ligger dogen væsentlig forskel i argumentationen herfor.Tre ud af de fire forældre ønsker en nuanceretkommunikation med deres børn, og for én er detvigtigt at børnene som følge af deres tegnsprogskompetencekan hjælpe deres døve forælder iforskellige situationer. Hvor det hos denne forælderligger som en forventning til børnene at de pået tidspunkt vil kunne fungere som tolk for ham,giver to af de fire forældre direkte udtryk for at deikke ønsker at kommunikation med omgivelserneskal gå gennem deres børn. De refererer begge tilkonkrete situationer hvor de har oplevet at deresbørn af omgivelserne er blevet tildelt en funktionsom tolk, og begge har i disse tilfælde grebet indog omgået kommunikationsbarrieren på andenmåde.Uden for familien Alle fire forældre anvenderi hverdagen hovedsageligt gestik, SMS eller andenskriftlig kommunikation i kommunikationenmed de hørende omgivelser. Dette kan være imødet med pædagoger eller andre forældre i dedaglige hente-bringe-situationer i børnenes institutioneller i mødet med kollegaer. Den dagligeoverlevering af information mellem hjem og institutionom barnets hverdag foregår via en dagbog,og i mødet med andre forældre anvendes gestikog SMS. På arbejdspladsen oplever flere af forældreneat kollegaer har interesse for tegnsprog oghar lært nogle grundlæggende tegn. En forælderbemærker desuden at medarbejderne på hendesarbejdsplads har fået tilbud om tegnsprogsundervisningog at flere har taget imod dette tilbud.I mere formelle situationer, så som møder meden sagsbehandler eller bankrådgiver, bruger defire forældre tolk. To af de fire forældre nævnerdog at hvis de går til læge klarer de sig uden tolk,og gør i stedet brug af skriftlig kommunikation.Ingen af forældrene giver udtryk for at opleveekstraordinære kommunikationsvanskeligheder ihverdagen.Mødet med det danske samfundUd af de fire interviewede forældre er to født ogopvokset i Danmark. Det danske samfund haraltså været udgangspunktet for deres opvækst,uddannelse og liv, og det er derfor heller ikke forventeligtat de vil opleve store problemer i mødetmed dette. De to øvrige forældre er begge kommettil landet på et senere tidspunkt i deres liv oghar været her i henholdsvis 6 og 21 år. Ingen afde fire giver direkte udtryk for at opleve problemeri mødet med det danske samfund.Det er dog tydeligt at de to førstegenerationsindvandreregør større brug af den støtte der kanhentes fra konsulenter og vejledere i hverdagen.Den ene førstegenerationsindvandrer oplevedei starten af sit ophold i Danmark at støde indi barrierer på grund af sin manglende videnomkring det danske samfundssystem, normerog traditioner. Hun har med tiden tilegnet sigdenne information via sit netværk i døvemiljøetog via kontakten med børnenes daginstitution.Hun er opmærksom på at der i forbindelse medhendes ene barns skolestart vil opstå nye områderhvor hun eventuelt mangler viden. Hunbeskriver dog ikke denne tilegnelsesproces somhelt problematisk. Den anden forælder som erførstegenerations indvandrer gør ligeledes brug afkonsulentstøtte i sin hverdag, men heller ikke heromtales det som en barriere i hverdagen at havebehov for denne støtte.Familienetværkets betydningTre af de fire interviewede forældre har et forholdsviststort familienetværk i Danmark. Den fjerdeforælder har ingen øvrig familie i Danmark, ogher må den fysiske afstand til familienetværketnaturligvis tages i betragtning når man beskriverforholdet til familien.To af de fire forældre – en førstegenerationsindvandrerog en andengenerationsindvandrer– beskriver deres forhold til familien som godtog vigtigt. Familien har stor betydning for demi hverdagen. De har en god og hyppig kontakt.Tegnsprog anvendes kun til en vis grad i den enefamilie, mens det i den anden familie i høj gradanvendes. De to øvrige forældre beskriver beggederes forhold til familien som overfladisk. I den


DØVE FORÆLDRE MED ETNISK MINORITETSBAGGRUND– kortlægning af behov og udfordringerenes tilfælde er det faktorer som fysisk afstand,lav hyppighed af kontakt og manglende fællessprog som har betydning for forholdet. I denandens tilfælde er det hovedsageligt sidstnævntefaktor som er en barriere for kontakten. Dogskal det nævnes at kontakten til en søskendesom ligeledes er døv, beskrives som megetbetydnings fuld og god.De to andengenerationsindvandrere beskriverbegge en forskel mellem den danske kultur ogderes forældres hjemlands kultur i forhold til socialtsamvær med familien. Det er deres oplevel seat familienetværket i hjemlandets kultur har størrebetydning end i Danmark og at kontakten medfamilienetværket er hyppigere. I den danske kulturhar man nogle mere åbne netværk hvor bådefamilie og venner indgår.Tre af de fire forældre – to andengenerationsindvandrereog en førstegenerationsindvandrer– mener ikke at deres familie har indflydelse påderes hverdag. De tager kraftigt afstand fra atfamilien skal forsøge at blande sig i eller bestemmeover forhold som har med deres ægtefælleog børn at gøre. Den sidste af de fire forældreforholder sig ikke direkte til om familien har indflydelsepå hverdagen.To af de fire forældre – en førstegenerationsindvandrerog en andengenerationsindvandrer – udviserstor bevidsthed om at deres familienetværkrepræsenterer en anden kultur end den de selvlever deres hverdag i. Det er de samme to somangiver at de har et overfladisk forhold til deresfamilie. Begge forældre giver klart udtryk for atderes hverdag er mest præget af den danskekultur, men at de både inddrager og bevidst fravælgerelementer af den kultur som deresforældre repræsenterer.Der kan jeg godt mærke at jeg har både dendanske og mit hjemlands opdragelse blandet indi min måde.Et fællestræk ved disse to forældre er at de hverisær har en ægtefælle som repræsenterer enanden kultur end deres forældres kultur. Særligtfor den ene af forældrene har dette været årsagtil konflikt med familienetværket da familiensangst ved valget af en ægtefælle med dansketnisk baggrund skabte stor modstand. Dendanske kultur blev i familiens øjne forbundet medusikker hed og utryghed i en ægteskabsmæssigsammenhæng. Den interviewede forælder giverdog udtryk for hele tiden at have været megetstærk i sin tro på hvad hun ville:Men jeg prøvede at overbevise hende om at jegskulle følge mit hjerte og sådan var han. Og detendte så med at hun accepterede ham til sidst(…) jeg sagde det bare kort og godt, og så gavjeg hende lidt fred til at vurdere ham.Familienetværket har med tiden accepteret dettevalg. Den døve forælder har fundet sin måde athåndtere de to kulturer på. De eksisterer parallelt,men er forbundet med meget forskellige normerfor samvær. Der er til hver kultur knyttet et regelsætsom den døve forælder følger i den pågældendesammenhæng.Jamen vi har hans familie her og min familieder. Og når vi er på besøg her, så er det lidt dendanske måde, ja sådan lidt mere afslappet. Nårvi er på besøg hos min familie, så er det sådanlidt mere ’uha’ og ærefrygt. Vi ved vi kommer indi deres verden (…) jamen så ændrer vi os lidt,ikke? Så sidder man der med det store smil på,og når vi er hos hans familie så er det sådan lidtmere afslappet.Den døve forælder oplever ingen konflikter vedat følge forskellige normsæt afhængig af hvemhun er sammen med – heller ikke selv om dissenormsæt på nogle punkter er i strid med hinanden.Den anden forælder som har en ægtefælle derrepræsenterer en anden kultur end hendesforæld res, oplever derimod at modsætningernemellem de forskellige kulturer ofte er årsag tilkonflikter i samværet med familien. Denne forælderer meget afklaret i forhold til at have taget etbevidst valg om at leve sit liv i en anden kultur.Hun går derfor ikke på kompromis når det handlerom at imødekomme sine forældres ønsker.Dette fører til sammenstød med forældrenes opfattelseaf hvad der er rigtigt og forkert. Problemstillingernekommer især til udtryk i forbindelsemed børneopdragelse.Jeg kan godt mærke at jeg har nogen skænderiermed min mor nogen gange om vores syn på børneopdragelse.Fordi jeg følger lidt det danske systemnu, ikke? Altså hvis jeg begynder at opdragemin datter efter mit hjemlands anvisninger, så vildet jo bare være anderledes for samfundet her.Derfor er jeg nødt til at sige, at nu har jeg valgt atbo her i Danmark og så må jeg følge de normerder er her.


21De to øvrige forældre har begge en ægtefællefra deres eller deres forældres hjemland. Debeskriver begge et mere ukompliceret forhold tilfamilienetværket. Deres samvær med familien eri højere grad præget af hjemlandets kultur og traditioner.Begge personer beskriver deres forholdtil familien som harmonisk.Religionens rolleAdspurgt direkte om betydningen af religion ideres hverdag er der ingen af forældrene sommener at religion har stor indflydelse på dereshverdag. Ingen af forældrene betragter sig selvsom stærkt troende. De følger de overordnedenormer og værdier som ligger inden for deres tro,men det er ikke noget som har indflydelsepå daglige rutiner.Tilknytning til døvemiljøetAlle fire interviewede angiver at have god kontakttil døvemiljøet. Andengenerationsindvandrerneangiver at de har størst kontakt til døve meddansk etnisk baggrund, hvorimod den ene førstegenerationsindvandrer,som har boet relativt langtid i Danmark, vurderer at have lige mange relationertil døve med dansk etnisk baggrund som tildøve med etnisk minoritetsbaggrund.Den sidste forælder, som også er førstegenerationsindvandrer,har ikke på nuværende tidspunktså stor kontakt til døvemiljøet som da hun komtil Danmark. Hun brugte på det tidspunkt Den InternationaleKlub som indgang til døvemiljøet, oghele døvemiljøet fungerede som kilde til at læredet danske system at kende.ForældrerollenIngen af de fire interviewede forældre er af denopfattelse at der er stor forskel på deres mådeat opdrage børn og den måde forældre meddansk etnisk baggrund opdrager deres børn. Nårman spørger ind til familiernes hverdag og aktiviteternei denne, så fremstår også et forholdsvistgenkendeligt billede som man ville forbinde medhverdagen i en familie med dansk etnisk baggrund.Aktiviteter som legepladsbesøg, udflugtertil naturområder og parker, besøg på museer ogforlystelsesparker, legeaftaler står på programmeti alle disse fire familier med etnisk minoritetsbaggrundsåvel som i mange familier med dansketnisk baggrund.VærdierTo ud af de fire forældre – en andengenerationsindvandrerog en førstegenerationsindvandrere –fremhæver dog alligevel nogle for dem afgørendeforskelle mellem værdier i børneopdragelsensom de har oplevet dem gennem deres egenopdragelse og som de oplever dem i den danskemajoritetskultur. Begge er meget bevidste om atde i deres eget syn på børneopdragelse har valgtnogle elementer fra deres egen opdragelse ententil eller fra.Der er nogen ting som jeg har oplevet med minopdragelse som jeg har syntes var forkerte, ogsom jeg så også har sorteret fra. Det jeg tilbyderer sådan en blanding af begge dele.Når det drejer sig om tilvalg er der fokus på atbørn skal have mere respekt for voksne mennesker,og at børn skal vide hvad de må og ikkemå. Heri ligger altså et udsagn om at det ikkeer disse forældres oplevelse at børn med dansketnisk baggrund har tilstrækkelig respekt forvoksne, og at grænserne for hvad man som barnkan tillade sig er for flydende. Til gengæld understregesdet at elementer som fysisk afstraffelse,begrænset frihed og autoritær opdragelse ikke ernoget som de ønsker at føre med sig i opdragelsenaf deres egne børn.KonfliktløsningSom nævnt tidligere i rapporten blev ingen forældredirekte spurgt om de anvender fysisk afstraffelse.Med udgangspunkt i forskellige cases somblev bragt på bane af enten intervieweren ellerden interviewede selv og som illustrerede typiskekonfliktsituationer i en børnefamilie, forholdt forældrenesig til hvordan de agerer i en given situation.Samtlige forældre beskriver en argumenterendeog kommunikerende løsningsform når man stillerdem over for disse potentielle konflikter mellemforælder og barn. En forælder angiver at man iyderste konsekvens kan være nødt til at tage fati barnet. Men det bemærkelsesværdige er at treud af de fire interviewede forældre selv bringer påbane og direkte siger at de aldrig ville anvendefysisk afstraffelse. Med udgangspunkt i de øvrigeudtalelser om hvad de tager afstand fra i deresegen barndom, kan dette tolkes som et udsagnom at de selv har været udsat for fysisk afstraffelsei en eller anden grad og nu i deres egen opdragelsetager kraftigt afstand fra dette.


DØVE FORÆLDRE MED ETNISK MINORITETSBAGGRUND– kortlægning af behov og udfordringerLegeaftaler / kontakt til andreforældreAlle forældre angiver at deres børn har god kontakttil andre hørende børn, og at de regelmæssigthar legeaftaler. Disse legeaftaler kan foregå bådeude hos andre familier eller i hjemmet hos dedøve forældre. Ingen af forældrene har oplevetdecideret modstand hos hørende forældre i forholdtil disse aftaler. En forælder har dog oplevetusikkerhed hos en forælder i forbindelse med deførste aftaler, men denne blev dog hurtigt overvundetaf de positive erfaringer.Samarbejde med institution/ansvarsplaceringSom omtalt tidligere oplever alle forældre at håndtereeventuelle kommunikationsbarrierer i hverdagenmed børnenes institution/skole på en fordem selv tilfredsstillende måde. Deres oplevelseaf det generelle samarbejde med institutionen beskrivesligeledes af alle forældrene som positivt.En forælder beskriver de vanskeligheder som harværet i forbindelse med det første barns opstarti en dansk børnehave. Problemstillinger opstodsom en følge af forældrenes manglende videnomkring danske vaner og traditioner. Den procesdet har været at tilegne sig denne viden fremstillesdog som positiv, og som et samarbejde medinstitutionen. Denne forælder angiver samtidig atdet er forventeligt at de samme problemstilling ervil opstå i forbindelse med barnets start i skole.Stillet over for potentielle problemstillinger somhar med barnets trivsel i institution/skole at gøre,fx samvær med andre børn, udviser alle forældreneen åbenhed og samarbejdsvilje over forinstitution og skole. Der hersker tiltro til institutionersog skoles betydning i børnenes hverdag igruppen af interviewede forældre.OpsummeringGrupperinger – i teori og i praksisKonsulenter og vejledere laver i teorien en grundlæggendeskelnen mellem døve med etnisk minoritetsbaggrundog døve med dansk etnisk baggrundnår de udarbejder statistikker over antalletaf henvendelser fra døve borgere. Interview enemed konsulenter og vejledere afspejler dog at deri praksis er flere parametre på spil når de kategorisererdøve borgere. Den ene parameter hængersammen med den døve borgers oprindel seslandog er altså direkte forbundet med om hun hardansk eller ikke-dansk baggrund. Men konsulenternerapporterer samtidig at mødet med dendøve borger afhænger af graden af behov forhjælp, graden af fælles forståelse og graden afmanglende viden. Ingen af disse faktorer kandirekte knyttes til en persons oprindelsesland,og man må derfor nøje overveje om de særligeproblemstillinger der opleves for gruppen af døvemed etnisk minoritetsbaggrund snarere afspejleren forskel i social og uddannelsesmæssig baggrund.Fokus på individet i mødetFordi døve med etnisk minoritetsbaggrund ikkekan beskrives som en ensartet gruppe, krævesder i selve mødet med disse døve borgere stortfokus på kommunikationssituationen. Strategierfor kommunikationen skal vælges med omhu, ogdet er vigtigt at have det enkelte individ i fokus. Imødet med nogle individer kan dette gøre at konsulentenfår en meget dominerende og styrenderolle, men dette accepteres tilsyneladende af dendøve borger med etnisk minoritetsbaggrund.Værdier i mødetDer hersker en generel opfattelse hos alle konsulenteraf at de ikke når frem til ’det virkelige arbejde’i mødet med døve med etnisk minoritetsbaggrund.Mødet er præget af beskæftigelse medpraktiske ting så som at forstå indholdet af breveeller rammerne omkring et kommende mødemed offentlige instanser. Konsulenternes udsagnom at de mangler at komme ind til kernen somhandler om ’hverdag og trivsel’, er værd at tagemed sig i det fremtidige arbejde på at få kontaktmed døve forældre med etnisk minoritetsbaggrund.Denne forskel mellem ’praktiske ting’ og’hverdag og trivsel’ som konsulenter og vejledereopstiller, afspejler måske i virkeligheden nogleforskellige forventninger og værdisæt hos de toparter. Det er naturligt at en konsulent og vejlederud fra sit udgangspunkt gerne vil nå videre endtil at sidde og tolke og fortolke breve og reklamer.Men hvis man som døv borger med etnisk minoritetsbaggrundikke forstår disse informationersom man modtager i overflod, så fylder det udentvivl meget i ens liv og så bliver forståelsen afdem også til et spørgsmål om hverdag og trivsel.Spørgsmålet som dette møde rejser, er derfor’hvad er det gode liv?’.Konsulenter og vejledere oplever at døve borgeremed etnisk minoritetsbaggrund har en grænsefor hvor mange forklaringer de kan rumme. Isådanne situationer sker det at den døve borgertrækker sig fra kommunikationen, og konsulenternetolker dette som et udtryk for en frygt for atfremstå som ubegavet. Man kunne også tænke


23sig at der i denne sammenhæng kunne være taleom en forskel på to kulturer. I Danmark herskeren meget forståelsesinsisterede kultur hvor mani andre lande måske fokuserer mere på anerkendelsenaf hvad ens samtalepartner siger. Derforer det tænkeligt at en person der igen og igen harbedt om en forklaring – og stadig ikke forstår –vælger at trække sig fra samtalen fordi det i hendeskultur vil være krænkende for begge parter atbede om yderligere forklaring.Konsulenter og vejledere rejser også selv spørgsmåletom hvorvidt døve forældre med etniskminoritetsbaggrund har en anden autoritetsopfattelsenår det drejer sig om samarbejde meddagsinstitution og skole omkring deres barn. Enhjørnesten i udviklingen af danske daginstitutionerog skolers arbejde er samarbejdet mellem hjemog institution omkring barnets udvikling og trivsel.Den modstand som konsulenter og vejledere opleveri forhold til dette samarbejde kan tolkes somet udtryk for en forskel mellem to kulturer hvorden ene er præget af lille magtdistance og denanden af stor magtdistance. I en kultur præget afstor magtdistance hersker der en stærk autoritetstropå alle niveauer i samfundet. Det er nemtat forestille sig at en institution/skole som repræsentererdet offentlige system, for døve forældremed etnisk minoritetsbaggrund fremstår somen autoritet, og at de af denne grund indtager enmere passiv rolle. Samtidig kan man selvfølgeligikke udelukke – som konsulenterne også selvantyder – at døve forældres egen manglende erfaringmed at blive pålagt ansvar kan påvirke denmåde de agerer på i forholdet til deres børn. Deter dog vigtigt i denne sammenhæng at understregeat konsulenter og vejledere ikke giver udtrykfor at de samme forældre ikke tager ansvarfor barnet i de hjemlige rammer.Gensidig tillidDet nuancerede billede som tegnes af konsulenterog vejlederes møde med døve med etniskminoritetsbaggrund, adskiller sig ikke meget frahvordan mødet kunne opleves mellem konsulenterog døve med dansk etnisk baggrund. Mødernedefineres overordnet ud fra nogle almenmenneskeligebegreber som mistro og tillid, og dissemå ses som to yderpunkter i rammerne for oplevelsenaf mødet. Det der er bemærkelsesværdigtved beskrivelserne af de to situationer, er at derkun i den ene situation hvor konsulenten mødesmed tillid og åbenhed, drages tvivl om ’repræsentationsværdien’af dette møde. Konsulenten understregerat denne oplevelse nok snarere drejer sigom en undtagelse hvilket altså afspejler en opfat-telse af og forventning om at døve borgere medetnisk minoritetsbaggrund normalt vil møde medmistro. Generelt kan man sige at de erfaringersom refereres fra møderne vel ikke med sikkerhedkan tilskrives en særlig kulturel baggrund,men måske mere handler om nogle almenmenneskeligeværdier. Der er altså en vis risiko for atkonsulenter og vejledere i denne sammenhængselv er med til at opstille nogle barrierer i form afforudindtagede holdninger til døve borgere medetnisk minoritetsbaggrund.IntegrationsprocessenHvis man sammenligner integrationsprocessenfor døve og hørende borgere med etnisk minoritetsbaggrund,kan det hævdes at denne i en visforstand kan forløbe nemmere for døve borgere.Den døve borger synes ikke altid at være bundetaf normer og traditioner i samme grad som denhørende borger. På den anden side kan sprogligformåen – som jo ofte er en barriere i forbindelsemed integrationsprocessen også for hørende –siges at udgøre en endnu større barriere for døve.Dette skal selvfølgelig ses i forhold til kommunikationmed de hørende omgivelser som i sig selvkan være næsten en umulighed. Men en yderligerebarriere i forhold til integration i den subkultursom døvemiljøet udgør, består i at den døve borgerogså skal forholde sig til en vurdering af sittegnsprog af andre døve. Det fænomen at menneskerindbyrdes vurderer hinandens sprog adskillersig på ingen måde fra holdninger til sprogi den hørende verden, så i den forstand kan manikke tale om at der opstilles særlige barrierer fordøve med etnisk minoritetsbaggrund. Men hvisman tager i betragtning at der her er tale omen gruppe mennesker som skal integreres i ensubkultur, er det et faktum at dette vilkår betyderat der er færre kategorier at bevæge sig indenfor. Derfor er der i en sådan sammenhæng størrerisiko for en marginalisering af døve med etniskminoritetsbaggrund, og fænomenet må skønnesat have indflydelse på integrationsprocessen. Mendet er ikke et fænomen der i særdeleshed tilhørerdøvekulturen.Sammenstød i mødetIndividualisme kontra fællesskabI alle interview understreges det kraftigt at detsærlige familienetværk som tillægges døve borgeremed etnisk minoritetsbaggrund, ses bådesom en ressource og som en belastning. Ingenkonsulenter og vejledere foretager en direktesammenligning med familienetværket for en døvborger med dansk etnisk baggrund. Det må doganses for naivt at forestille sig at ikke også døve


25forældrene selv som uoverstigelige forhindringer.Tværtimod fremstår et billede af forældre som erbevidste, reflekterende og agerende i forhold tildisse problemstillinger. Vigtigt er det også at treud af disse fire forældre allerede har været i kontaktmed projekt Forældrevejledning til Døve ogat den fjerde udviste stor interesse for at deltage iprojektets arrangementerDe interviewede forældre fremstår altså ikke sommarginaliserede i forhold til den danske døveverden,og man kan kun glæde sig over at derfindes en gruppe af forældre som oplever sig selvsom velintegrerede og som gør brug af og udvisertilfredshed med projektets allerede eksisterendetilbud.På baggrund af disse forældreinterview, sammen -holdt med resultaterne af konsulent- og vejlederinterviewene,kan erfaringen fra processenomkring indsamlingen af data bekræftes: nemligat der eksisterer en restgruppe af døve forældremed etnisk minoritetsbaggrund som det ikkelykkedes at få fat i. Udgangspunktet for undersøgelsenvar at få en bred dokumenteret videnom gruppen af døve forældre med etnisk minoritetsbaggrundog de særlige problemstillinger demåtte have. Det er imidlertid ikke inden for undersøgelsensrammer lykkedes at få en bred videnom denne gruppe, da interviewene kun giver etbillede af en forholdsvis snæver gruppeaf forældre.Derfor mener jeg at der for projektet ligger enstor udfordring i at tage udgangspunkt i denresterende gruppe af forældre med etnisk minoritetsbaggrund.Denne gruppe er i nærværenderapport repræsenteret ved to ting; konsulenter ogvejlederes erfaring med gruppen, og gruppensrespons på at deltage i interviewene. Interviewenemed konsulenter og vejledere afdækker forskelligeområder hvor forældrene mangler viden oginformation. Det kan dreje sig om almen videnom a-kasser, banker, pensionsordninger m.m.,eller det kan dreje sig om indhold i og forventningertil forskellige situationer som fx forældremøder,børnefødselsdage eller lignende. Dette giver selvfølgeliget billede af hvor det ville være hensigtsmæssigtat sætte ind med information.hvilke særlige tilbud Forældrevejleding til Døvekan udarbejde til denne gruppe af forældre, men’hvordan vi som projekt får rystet organisationsauraenaf os’ og hvordan vi får skabt en positivkontakt’ til gruppen af døve forældre med etniskminoritetsbaggrund. Kontakt er en forudsætningfor at kunne give denne gruppe af forældre støtteog information. I denne sammenhæng er detoplagt at se på de erfaringer, oplevelser og valgaf strategier som fremgår af interviewene medkonsulenter og vejledere, og herigennem vurderehvilke faktorer der fremmer kontakten med gruppenaf døve forældre med etnisk minoritetsbaggrundog hvilke faktorer der opstiller barrierer forkontakten.Faktorer der fremmer kontakten:• Afskaffe ’organisationsauraen’; udbrede kendskabettil mål og indhold i projektet, og afgrænsedet fra andre eksisterende ordninger• Tydelig adskillelse fra ’beslutningstagere’• Personlig kontakt• Individuel kontakt• Tid til fokus på detaljer og udvalgt information imødet med vejlederen• Vilje til at påtage sig rollen som den der styrerkommunikationen, sorterer og udvælger information• Accept af familienetværkets betydning, og i etvist omfang inddragelse af familieFaktorer der skaber barrierer forkontakten:• Sammenfald i den døve forælders opfattelse af’beslutningstager’ og vejleder• For store mængder af information• Skriftlig information• Gruppearrangementer• En vurdering af døve med etnisk minoritetsbaggrundmed udgangspunkt i deressproglige formåen• En forventning hos vejlederen om at beskæftigesig med bestemte emner i mødet• Familienetværkets modstandMen for at projektet kan indlede et arbejde meddisse temaer er det afgørende at forholde sig tildenne gruppes afvisende holdning til at deltage iinterviewene. Gruppens respons på interviewenevidner om en mangel på tillid til personer/organisationersom de ikke på forhånd har kendskabtil. Spørgsmålet bliver derfor ikke i første omgang


27• En øget familieinddragelse ligger samtidig i forlængelseaf projektets holdning om at samværmellem hørende børn af døve forældre givermulighed for positiv identifikation for børnene.Det er nærliggende at antage at dette også vilgøre sig gældende for andre typer af relationerog på tværs af generationer.Trin 4: Langsigtede målProjektets langsigtede mål er at målgruppen istigende grad skal inddrages i forskellige gruppesammenhænge.Da projektet på nuværendetidspunkt ikke har indblik i gruppens eventuellesærlige behov, er der på baggrund af den vidensom er opnået gennem interviewundersøgelsenudarbejdet følgende ideer til arrangementer:• En fælles skovtur hvor hele familienetværketindbydes.• Fælles madlavning som optakt til fest.• Familieweekend for målgruppen medudgangs punkt i de temaer som normaltpræsenteres på projektets familiekurser.Kurset og oplæggene skal sandsynlighedvære af kortere varighed.• Forældrearrangement der kan fungere sombrobygning mellem målgruppen og døve forældremed dansk etnisk baggrund. Tanken er aten eller flere døve forældre med etnisk minoritetsbaggrundfortæller deres historie.Det overordnede mål med arrangementet eren udvidelse af netværket og at deltagernegensidigt får indblik i hinandens livsvilkår.Projektets vision i forhold til målgruppen er atkunne give dem de samme tilbud som gruppenaf døve med dansk etnisk baggrund får, ogat de kan deltage i disse arrangementer på ligefod med alle andre døve forældre. Det er imidlertidvigtigt at holde sig for øje at målgruppen ikkeer en konstant størrelse. Der vil også i årenefremover komme nye døve borgere og familiertil Danmark der vil stå i den samme situationog dermed også i de samme problemstillingersom rapporten skildrer. Samtidig er det et faktumat folk kommer til landet med forskellig motivationog forskelligt forudsætningsniveau for atblive integreret og derfor er det forventeligt at devil kunne udnytte tilbudene i forskelligt tempoog omfang. Projektets arbejde i forhold til målgruppenvil derfor løbende skulle foregå på fleretrin samtidigt. Endelig er det vigtigt løbende atevaluere indsatsen i forhold til handleplanen ogfortsat lave opsamling af erfaringerne fra mødetmed målgruppen.


Bilag A– Nationalitetsopgørelse 2007 (antal af borgere)København Odense Fredericia Århus AalborgAfghanistan 1 1 1BelgienBosnien 3 4 2ChileDubaiEnglandEstland 2Filippinerne 2Finland 2 1Frankrig 1FærøerneGrækenland 1Grønland 4 1 2 1HercegovinaHolland 1Indien 2Irak 3 2Iran 2 2Irland 1Island 1 2IsraelItalien 4 2Kina 2Korea 1KosovoKroatien 3 1Letland 1Libanon 7 3Litauen 1Marokko 4 1MexicoNorge 4Pakistan 2 2Palæstina 1Polen 15 4 3 3 7PortugalRumænienRusland 4Serbien 2Somalia 2 1 1 1Spanien 1SchweizSri Lanka 1Sverige 1 2Syrien 1Taiwan 1Thailand 1 1Tjekkiet 2Tyrkiet 15 4TysklandUkraine 2Ungarn 3Uruguay 1Vietnam 1 1 1ZambiaÆgypten 5Andet 3 3 2 4EstlandI alt 104 22 23 13 21


Bilag B– Interviewguide29• Briefing; informer om projektet og formålet med interviewet• Fakta: Hvilket område arbejder de interviewede i?Hvor stor kontakt har den interviewede – estimeret – med døve med etnisk baggrund?• Under hele interviewet gælder:• tid til at udvikle egne historier• opfølgning med spørgsmål der kan afklare centrale episoder og holdninger• fokus på ’hvad’ og ’hvordan’• også spørge til positive erfaringerForskningsspørgsmålInterviewspørgsmål(Generelt)Er der i det daglige arbejde som døvekonsulent/familiekonsulent/forældrevejlederbehovfor at skelne mellem døve og døve med etniskminoritetsbaggrund• Hvilke grupperinger er det relevant atoperere med i dit daglige arbejde?• Mener du at man kan opdele jeres brugere iforskellige grupper?• Mener du at man bør skelne mellem døveog døve med etnisk minoritetsbaggrund?• Det kan være svært at definere gruppenaf døve med etnisk minoritetsbaggund;hvordan vil du definere den? Hvem tænkerdu på?• Udover hvad du lige har sagt, hvadkarakteriserer dem så yderligere?• Har du positive/negative oplevelseromkring mødet med døve med etniskminoritetsbaggrund?• Vil du forsøge at beskrive en situation fra ditarbejde hvor dette træder frem?• Hvordan adskiller et møde sig med énperson fra hver af de to grupper?• Og hvordan er de ens?• Hvilke problemer oplever I i jeres arbejdemed denne gruppe som du synes skalløses?


DØVE FORÆLDRE MED ETNISK MINORITETSBAGGRUND– kortlægning af behov og udfordringerForskningsspørgsmålInterviewspørgsmål(Generelt)Er der særlige forhold i arbejdet som konsulent/vejlederder gør sig gældende i mødetmed døve med etnisk minoritetsbaggrund?• Hvilke forespørgsler/henvendelser får I fradøve med etnisk minoritetsbaggrund?• Oplever I særlige forespørgsler/behov fradøve med etnisk minoritetsbaggrund?• Er der særlige behov blandt døve medetnisk minoritetsbaggrund?• Hvordan adskiller denne gruppes henvendelsersig fra den resterende gruppe?(Viden om dansk kultur/samfund)Er der faktorer som forhindrer samarbejdetmed denne gruppe?• Har I oplevet situationer / konflikter hvorI ikke kunne yde støtte/hjælp?• Hvilke faktorer tror I, spiller ind som årsagtil disse situationer/konflikter?• Hvad har I oplevet som årsag til dissekonflikter?(Kommunikation)Er der særlige forhold der gør sig gældendehvad angår samtale med døve med etniskminoritetsbaggrund?• Prøv at beskrive en typisk samtale med endøv person med etnisk minoritetsbaggrund• Vil du forsøge at beskrive en situation hvorsamtalen var særlig svær?• Hvad var svært?• Hvordan løste I problemerne?• Hvor ofte bruger du tolk i mødet med døvemed etnisk minoritetsbaggrund?(Tilknytning til døvemiljøet)Er døve med etnisk minoritetsbaggrundvelintegrerede i døvemiljøet – eller er de enminoritet i minoriteten?• Er det jeres indtryk at døve med etnisk minoritetsbaggrundhar kontakt tildøveverdenen?• Henviser I til kontakt med DDL, døveforeningerm.m.?• Har I kendskab tit netværksgrupper blandtdøve med etnisk minoritetsbaggrund?


31ForskningsspørgsmålInterviewspørgsmål(Forældrerollen)Har døve med etnisk minoritetsbaggrunden radikalt anderledes opfattelse afforældrerollen?• Har I i jeres arbejde kontakt med døveforældre med etnisk minoritetsbaggrund?• Hvilke problemstillinger oplever du at denneforældregruppe kommer med?• Oplever du en forskel i opfattelsen afforældrerollen hos døve m. etnisk minoritetsbaggrundi forhold til danske døve forældre?• Vil du forsøge at beskrive to forløb/situationer med vejledning/rådgivning somer forløbet meget forskelligt?(Redskaber)Hvordan kan Center for Døve målrettederes tilbud til døve med etnisk minoritetsbaggrund?• Hvad kan gøre din kontakt med døve medetnisk minoritetsbaggrund bedre?• Hvad kan du have brug for for at løse deproblemer du har omtalt her i interviewet?• Hvordan man kan gøre bedre brug af depositive karakteristika du har omtalt her iinterviewet?• Afslutning:• Er der noget du oplever som gentagende/karakteristisk i kontakten med døve personermed etnisk minoritetsbaggrund?• Er der noget du gerne vil fremhæve som særligt ved mødet med døve personer medetnisk minoritetsbaggrund?• Hvad er særligt vigtigt at være opmærksom på i mødet med døve personer med etniskminoritetsbaggrund?• Er der noget som jeg ikke fik spurgt om og som I gerne vil fortælle?• Debriefing: Afrunding af interviewet med en kort opsamling af hvad jeg i hovedtræk harfået ud af interviewet – for at afklare eventuelle misforståelser. Gentag i korte træk hvadder skal ske med interviewet. Spørg om det er ok at vende tilbage med eventuelt opklarendespørgsmål.


Bilag C– Interviewguide II• Briefing; informer om projektet og formålet med interviewetUnder hele interviewet gælder:• tid til at udvikle egne historier• opfølgning med spørgsmål der kan afklare centrale episoder og holdninger• fokus på ’hvad’ og ’hvordan’• også spørge til positive erfaringerForskningsspørgsmålInterviewspørgsmål(Baggrundsfakta)Køn, alder, hjemland/oprindelsesland, opfattelseaf egen nationalitet, opholdstid i DK, evt.forældres opholdstid i DK, antal børn, sprog,uddannelse, arbejde, religion• Hvornår er du født?• Hvor er du født?• Hvad er dit hjemland?• Hvor har du boet i dit hjemland? Land/by?• Hvor længe har du været i DK?• Hvor længe har dine forældre været i DK?• Hvorfor er du i DK?• Hvordan er dit forhold til DK?• Hvor mange børn har du?• Hvor gamle er dine børn?• Hvor gammel var du da du fik dit førstebarn?• Kan du flere sprog?• Har du en uddannelse?• Har du et arbejde?• Hvilken betydning har religion for dig?• Bekender du dig til en bestemt trosretning?


Bilag C– Interviewguide IIForskningsspørgsmålInterviewspørgsmål(Kommunikation)Oplever døve forældre med anden etniskbaggrund selv at kommunikationen medandre døve eller hørende er problematisk?• Hvordan kommunikerer I i jeres hjem?• Hvordan kommunikerer du med dine børn?• Hvordan kommunikerer du i andresituationer? (fx hos kommunen..)• Oplever du vanskeligheder når du søgerhjælp hos professionelle? Fx hos døvekonsulenter/sagsbehandlere?(Tilknytning til døvemiljøet)Opfatter døve forældre med anden etniskbaggrund sig selv som velintegrerede idøvemiljøet / i det danske samfund?Oplever de at det har været nemmere for demat blive integreret i det danske samfund endfor hørende med anden etnisk baggrund?• Har du kontakt med andre i døvemiljøet?• Hvilken baggrund har de? Hvilket landkommer de fra?• Har du kontakt med andre etniske døvebørnefamilier?• Har du kontakt med hørende i din hverdag?(Viden om det danske samfund)I hvor høj grad oplever døve forældre medanden etnisk baggrund at de mangler videnog indsigt i det danske samfund/system?• Er der noget du oplever som problematisk iforhold til at leve i det danske samfund?(Samarbejde med institutioner)Har døve forældre med anden etnisk baggrunden markant anderledes opfattelse afhvem der har ansvar for deres barn i forbindelsemed barnets trivsel i institutionen?• Går dit barn i daginstitution / skole?• Hvordan oplever du dit barns hverdag iinstitutionen/skolen?• Har du kontakt til inst./skolen/den enkeltelærer?• Hvordan oplever du kontakten tilinstitutionen./skolen/den enkelte lærer?• Har du kontakt til de øvrige forældre?• Hvordan oplever du kontakten til de øvrigeforældre?• Hvad er vigtigt for dig i forhold til dit barnshverdag i institutinen/skolen?• Deltager du i skole-hjem-samtaler?• Deltager du i forældremøder?• Deltager du i sociale arrangementer?• (HVIS IKKE) Skal dit barn begynde ivuggestue/børnehave?• Hvilke forestillinger har du omkring det at ditbarn skal starte i institution?Cases: som kan kaste lys over begrebet’ansvar’. Hvem tager ansvar når…?


35ForskningsspørgsmålInterviewspørgsmål(Behov)• Har du gjort brug af Forældrevejledning tilDøves tilbud?• Har du nogensinde deltaget i et arrangementaf Forældrevejleding til Døve?• Kunne du forestille dig at deltage i et arrangement?• Har du nogen tanker om hvad du kunnetænke dig at deltage i?• Ville du være interesseret i at deltage i engruppe af døve forældre med anden etniskbaggrund?• Afslutning: informer om projektet og formålet med interviewet• Debriefing: Afrunding af interviewet med en kort opsamling af hvad jeg i hovedtrækhar fået ud af interviewet – for at afklare eventuelle misforståelser. Gentag i korte trækhvad der skal ske med interviewet. Spørg om det er ok at vende tilbage med eventueltopklarende spørgsmål.

More magazines by this user
Similar magazines