Ulykker til søs 2001 - Søfartsstyrelsen

sofartsstyrelsen.dk

Ulykker til søs 2001 - Søfartsstyrelsen

Ulykker til søs2001Statistik over ulykker og arbejdsskader til søs


Antal handelsskibe 2001Størrelse Tørlast- Tank- Passager- Andre I altbrt/BT skibe skibe skibe handelsskibe handelsskibeUnder 5 94 0 4 4 1025 - 20 812 4 94 74 984I alt under 20 906 4 98 78 108620 - 499 316 11 82 216 625500 - 2999 203 40 29 23 295Over 3000 138 47 33 14 232I alt over 20 657 98 144 253 1152I alt 1563 102 242 331 2238Antal dansk, færøsk og grønlandsk registrerede handelsskibe pr. 31. december 2001 - som oplyst af det danskeskibsregister for danske og grønlandske skibe samt af det færøske skibsregister for færøske skibe.Antal fiskeskibe 2001Dansk registreredeFærøsk oggrønlandsk registreredeStørrelse brt/BT Erhverv Bi-erhverv I alt I altUnder 5 1466 869 2335 19105 – 19 1017 77 1094 895I alt under 20 2483 946 3429 280520 – 499 590 3 593 235Over 500 20 0 20 67I alt over 20 610 3 613 302I alt 3093 949 4042 3107Antal dansk registrerede fiskeskibe pr. 31. december 2001 – som oplyst af Fiskeridirektoratet – samt antal færøskog grønlandsk registrerede fiskeskibe, pr. 31. december 2001 – som oplyst af henholdsvis det færøske og detdanske skibsregister.


Ulykker til søs 2001HandelsskibeFiskeskibeUdenlandske skibe på dansk søterritoriumDanske erhvervsdykkerulykkerSeptember 2002


© Søfartsstyrelsen, Vermundsgade 38C, 2100 København ØTelefon 39 17 44 00 - Fax 39 17 44 01Kontakt til Opklaringsenheden: Se indersiden af omslaget bag i publikationen.Indholdet i denne publikation må gengives, men kun med tydelig angivelse af kilde.Tryk: Schultz Grafisk A/S - MS Word 2000 fil: Ulykker til søs 2001 - ISSN: 0109-10182


IndholdsfortegnelseUlykker til søs 2001.................................................................................................................. 5Definitioner........................................................................................................................... 5Sammenfatning..................................................................................................................... 6Årsager til ulykker til søs .....................................................................................................9Handelsskibe........................................................................................................................... 11Søulykker med handelsskibe ................................................................................................ 12Søulykkestyper................................................................................................................... 14Forlis, ................................................................................................................................. 16Alvorlige søulykker ........................................................................................................... 17Hvad var årsagerne ? .......................................................................................................... 19Arbejdsulykker i handelsskibe ............................................................................................. 30Hyppighed af arbejdsulykker i forskellige stillingskategorier .......................................... 33Arbejdets art på ulykkestidspunktet ................................................................................... 34Alvorlighed af arbejdsulykker............................................................................................ 36Dødsulykker ....................................................................................................................... 37Øvrige, alvorlige arbejdsulykker undersøgt af Opklaringsenheden ................................ 38Kan arbejdsulykker i handelsskibe undgås?....................................................................... 40Dødsfald som følge af sygdom m.v.................................................................................... 40Arbejdsbetingede lidelser...................................................................................................... 41Fiskeskibe................................................................................................................................ 43Søulykker med fiskeskibe ...................................................................................................... 44Søulykker med samtlige fiskeskibe .................................................................................... 44Søulykkestyper, samtlige fiskeskibe................................................................................... 47Forlis, samtlige fiskeskibe .................................................................................................. 48Alvorlige søulykker, samtlige fiskeskibe ........................................................................... 48Hvad var årsagerne ? samtlige fiskeskibe........................................................................... 49Søulykker med dansk registrerede fiskeskibe .................................................................... 51Søulykkestyper, dansk registrerede fiskeskibe ................................................................... 52Forlis, dansk registrerede fiskeskibe .................................................................................. 53Alvorlige søulykker, dansk registrerede fiskeskibe............................................................ 55Hvad var årsagerne? dansk registrerede fiskeskibe ............................................................ 56Søulykker med færøsk og grønlandsk registrerede fiskeskibe ........................................... 63Søulykkestyper, færøsk og grønlandsk registrerede fiskeskibe.......................................... 63Forlis, færøsk og grønlandsk registrerede fiskeskibe ......................................................... 64Alvorlige søulykker, færøsk og grønlandsk registrerede fiskeskibe .................................. 64Hvad var årsagerne? færøsk og grønlandsk registrerede fiskeskibe .................................. 643


Arbejdsulykker i fiskeskibe................................................................................................... 68Arbejdets art på ulykkestidspunktet ................................................................................... 69Alvorlighed af arbejdsulykker............................................................................................ 69Dødsulykker ....................................................................................................................... 70Udviklingen i antal omkomne ved søulykker i mindre fiskefartøjer.................................. 72Øvrige, alvorlige arbejdsulykker undersøgt af Opklaringsenheden................................... 74Arbejdsbetingede lidelser...................................................................................................... 75Ulykker til søs i udenlandske skibe på danske søterritorium ............................................ 77Danske Erhvervsdykkerulykker........................................................................................... 80Bekendtgørelse om undersøgelse af ulykker til søs............................................................. 82Anmeldelse af arbejdsskader til søs ..................................................................................... 834


Ulykker til søs 2001Denne publikation indeholder oplysninger om alle de ulykker til søs i 2001, som er kommet tilSøfartsstyrelsens kendskab. Publikationen er opdelt i følgende 4 hovedafsnit: Handelsskibe, Fiskeski be, Udenlandske Skibe På Dansk Søterritorium og Danske Erhvervs dykker ulykker.Hovedafsnittene Handelsskibe og Fiskeskibe er igen opdelt i følgende 3 underafsnit: Sø ulyk ker,Arbejdsulykker og Arbejdsbetingede Lidelser.Danske Erhvervsdykkerulykker er udarbejdet af Opklaringsenheden i samråd med SøværnetsTeknikskole, som administrerer bl.a. Søværnets Dykkerskole.Oplysninger om ulykker i fritidsbåde samt med fritidsdykkere offentliggøres af Søsportens Sikkerheds råd.Som reference er Skibsregistrets og Fiskeridirektoratets tal for handels- og fiskeflådens størrelse pr. 31. december 2001 gengivet på indersiden af omslaget forrest i denne publikation.Formålet med publikationen er at udbrede kendskabet til ulykker til søs samt at opbygge et statistisk grundlag for iværksættelse af forholdsregler, der tjener til at begrænse antallet af ulyk ker.Det årlige antal ulykker er begrænset, og de statistiske sammenhænge bør derfor tages medvis se forbehold. Ved at opsummere ulykkestyper og -årsager, år for år, fås et bedre statistisk bedømmel ses grund lag. Dele af publikationen indeholder en sådan opsummering.DefinitionerVed handelsskibe forstås i denne forbindelse skibe, som ikke er fiskeskibe eller ikke-selv be -væ gen de pramme.I statistikken over søulykker er handelsskibe igen opdelt i tørlastskibe, tankskibe, pas sa -ger ski be og andre skibe (skoleskibe, bugserfartøjer, uddybningsfartøjer og andre specialfartøjer,samt fri tids far tø jer over 20 BRT/BT). Søulykker i ikke-selvbevægende pramme er medtaget un derdet bugserende skib.Ved fiskeskibe forstås skibe, som er optaget i register over fiskefartøjer og derved forsynet medhavnekendingsnummer. Fiskeskibenes opdeling i erhvervsfartøjer og bierhvervsfartøjer samtfi sker nes opdeling i erhvervsfiskere og bierhvervsfiskere er i overensstemmelse med Fi ske ri di r-ek to ra tets Erhvervsregister.En søulykke er en hændelse, hvor der er sket skade på skibet.5


En arbejdsulykke er en hændelse, hvor et besætningsmedlem i et skib er omkommet eller erkom met til skade, enten i forbindelse med en søulykke, i forbindelse med arbejdet om bord eller iforbindelse med anden aktivitet, i fritiden m.v.Kollision mellem to danske skibe er i statistikken medtaget som 2 søulykker.Kontaktskade er en søulykke, hvor et skib har påsejlet en mole, et færgeleje el. lign., og Påsejling af skib er en søulykke, hvor et skib har påsejlet et andet skib, som lå til ankers eller varfor tø jet ved kaj eller til en bøje.En kæntring er en søulykke, hvor skibet har lagt sig på siden og efterfølgende er forlist, og underSlagside er rubriceret søulykker, hvor skibet på grund af lastforskydning eller andet har fået enstør re permanent krængning, dog uden at forlise.Forlis som følge af en forudgående søulykke så som grundstødning, lækage eller andet, er opførtunder den forudgående hændelse. Forsvundet er en søulykke, hvor skibet er forlist med sinbe sæt ning på en ukendt position og af ukendt årsag.Under alvorlig søulykke er rubriceret søulykker, som har forårsaget så store skader på skibet, atdet må betegnes som usødygtigt.En mindre søulykke er en søulykke, som ikke er et forlis eller en alvorlig søulykke.Near miss er en hændelse, som meget let kunne have udviklet sig til en ulykke, typisk en næsten-kollision,hvor kollisionen kun blev undgået ved en sidste øjebliks manøvre. Near miss hændelser medregnes ikke i antallet af søulykker.Anmeldelsespligtig arbejdsulykke er en ulykke, som har medført uarbejdsdygtighed i en dagel ler mere ud over tilskadekomstdagen.Alvorlige arbejdsulykker er ulykker, der har medført skade i form af knoglebrud eller mistedele gems de le (amputationer).SammenfatningHANDELSSKIBEDer er sket 52 søulykker i handelsskibe i 2001. Alle søulykkerne er undersøgt af Op kla ring s-en he den. 2 skibe forliste, og 6 af de øvrige søulykker har Opklaringsenheden karakteriseret somal vor li ge.Ved arbejdsulykker i handelsskibe i 2001 er i alt omkommet 8 besætningsmedlemmer, 2 i forbindel se med søulykker, 2 under arbejdet om bord, og 4 ved anden aktivitet, i fritiden m.v..I alt 476 besætningsmedlemmer er kommet til skade, ingen i forbindelse med søulykker, 453 underarbejdet om bord og 23 ved anden aktivitet, i fritiden m.v.. 92 (19%) af disse ulykker med før te6


knoglebrud eller mistede legemsdele, hvilket kan betragtes som et groft mål for at ka rak te ri se reulykken som alvorlig, jf. Figur 18.Antallet af omkomne og tilskadekomne i handelsflåden i 2001 er vist i Tabel 11.Der er sket en stigning i antallet af søulykker med handelsskibe i 2001 i forhold til år 2000, jf.Fi gur 2. Kurven viser dog en faldende tendens gennem hele perioden. Stigningen i forhold til sidsteår har vist sig for grupperne tørlastskibe og andre skibe, mens der er sket et lille fald for passagerskibe,jf. Figur 3. Det er især i antallet af grundstødninger, at der er sket en stigning i for holdtil sidste år, medens antallet af brande er faldet, jf. Tabel 5.Antallet af forlis i 2001(2) er under gennemsnittet for de sidste 7 år (4), og det procentvise an talalvorlige søulykker, 12 %, er også noget mindre end gennemsnittet for de sidste 7 år, 16 %.Statistikken viser, at antallet af søulykker, hvor Opklaringsenheden har bedømt årsagen somope ra tiv fejl, fortsat udgør en betragtelig del, nemlig 40 %. Gennemsnittet for de sidste 7 år er 44%. Navigatoriske fejl + manøvreringsfejl udgør ca. halvdelen af de operative fejl i 2001.Antallet af anmeldte arbejdsulykker er jævn faldende over de sidste 12 år, jf. Figur 14. Også ire la ti on til antal forhyrede i DIS er der tale om et fald, jf. Figur 15.Antallet af dødsulykker i handelsskibe i 2001, 8, ligger på gennemsnittet for de sidste 11 år, jf.Fi gur 19. 2 af ulykkerne er sket i forbindelse med 1 søulykke, jf. Tabel 13. De 2 besætnings-medlemmer omkom ved forlis efter påsejling af et fyr.Opklaringsenheden har undersøgt alle dødsulykkerne og desuden 25 andre ikke-dødelige arbejdsulyk ker sket under arbejdet om bord.I Figur 16 er vist det relative antal arbejdsulykker i DIS-skibe pr. 100 stillinger i forskellige stillingska te go ri er. Figuren viser endvidere, at udenlandske søfarende relativt set har færre an meld tearbejdsulykker end danske/nordiske/EU-statsborgere.I Figur 17 er ulykkerne fordelt efter arbejdets art, da ulykken skete. Skader sket under færdselom bord er opført under ”Andet skibsarbejde, herunder færdsel”, eller, hvis færdslen var en del afen konkret arbejdsopgave, under denne. I alt skete der i handelsflåden i 2001 110 skader ved faldunder gang, svarende til næsten 23 % af samtlige skader.Søfartsstyrelsen har i 2001 modtaget 71 anmeldelser om arbejdsbetingede lidelser for sø fa -ren de i handelsskibe. Det er en væsentlig stigning i forhold til sidste år (48), og det er forsat hø re -ska der, som er den største enkeltårsag (41 %), jf. Figur 20.FISKESKIBEDer er sket 35 søulykker i dansk registrerede fiskeskibe i 2001. 16 fiskeskibe forliste herved, og5 af de øvrige søulykker har Opklaringsenheden karakteriseret som alvorlig søulykke. Alle 35fi ske ski be er i Fiskeridirektoratet registreret som erhvervsfartøjer.7


Herudover skete 2 søulykker i færøsk og 7 i grønlandsk registrerede fiskeskibe i 2001. 2 grønlandskregistrerede fiskeskibe forliste herved, og den ene af søulykkerne i færøsk re gi stre re defiskeskibe har Opklaringsenheden karakteriseret som alvorlig søulykke.Ved arbejdsulykker i dansk registrerede fiskeskibe omkom i 2001 i alt 5 fiskere, 3 ved søulykker og 2 under arbejdet om bord.I alt 208 fiskere i dansk registrerede fiskeskibe kom til skade, 10 i forbindelse med søulykker,197 under arbejdet om bord og 1 ved anden aktivitet, i fritiden m.v.. 46 (23,5%) af disse ulykkermedførte knoglebrud eller mistede legemsdele, hvilket kan betragtes som et groft mål for at ka rak -te ri se re ulykken som alvorlig, jf. Figur 43.Antallet af omkomne og tilskadekomne i fiskeflåden i 2001 er vist i Tabel 25.Antallet af søulykker i fiskeskibe er lavere end gennemsnittet for de foregående 7 år (49,1) hvorimod antallet af forlis er på gennemsnittet, jf. Figur 21.Der er sket et lille fald i antallet af søulykker i fiskeskibe over 20 BRT /BT, som stort set modsvares af en lille stigning i fiskeskibe mellem 5 og 20 BRT/BT, jf. Figur 24.Den procentvise andel af alvorlige søulykker, 14 %, er mindre end gennemsnittet for de tid li ge re7 år, 19 %.Antallet af søulykker, hvor Opklaringsenheden har bedømt årsagen som operative fejl, er 20, eller45 % af de 44 ulykker, jf. Tabel 20. Dette er en stigning i forhold til gennemsnittet for de 7 tidlige re år, 38 %. I 6 af de 20 tilfælde har Opklaringsenheden bedømt fejlen som mangelfuld udkig,i 4 til fæl de var skibet overlastet, og 3 ulykker skyldtes at vagthavende var faldet i søvn.Det samlede antal arbejdsulykker under arbejdet om bord inkl. dødsulykker i 2001 var 213 oger faldet i forhold til sidste år, hvor tallet var 250. Faldet kan ikke umiddelbart forklares.Den samlede ulykkeshyppighed er på ca. 3,2 per 100 fiskere. Der er stor forskel i de enkeltefi ske ri di strik ters antal anmeldte skader per 100 fiskere.Bjærgning af fiskeredskaber hører fortsat til en af de mest risikofyldte arbejdsopgaver. 52 (24%)af de anmeldte ulykker er sket i forbindelse med dette arbejde, jf. Figur 42. Der er dog sket etmin dre fald i antallet af disse ulykker i forholdt til sidste år, 72 (29%).Antallet af dødsulykker i dansk registrerede fiskeskibe i 2001, 5 dødsulykker, er under gen nem -snit tet siden 1990 (7,3), jf. Figur 44.Opklaringsenheden har undersøgt disse dødsulykker og desuden 10 andre ikke-dødelige ulyk kersket under arbejdet om bord.8


Der er i 2001 ikke anmeldt nogen arbejdsulykker eller dødsulykker i færøsk eller grønlandskre gi stre re de fiskeskibe, hvilket formodentlig er en væsentlig underrapportering. I 1 af de 7 søulykker i grønlandsk registrerede fiskeskibe kom 2 fiskere lettere til skade.Søfartsstyrelsen har i 2001 modtaget 61 anmeldelser om arbejdsbetingede lidelser for fiskere.Det te er en stigning i forhold til tidligere år. Stigningen skyldes næsten udelukkende flere an mel -del ser af høreskader. Det er dog fortsat ryglidelser, der udgør den største del, jf. Figur 46.Årsager til ulykker til søsOpklaringsenhedens vigtigste opgave i forbindelse med undersøgelse af en ulykke er at findeår sa gen. Kun herved er det muligt at iværksætte forebyggende foranstaltninger. Undersøgelsernekan føre frem til, at der tages initiativer i den enkelte sag med henblik på udarbejdelse af regler ogretningslinier med det formål at øge sikkerheden til søs.Ofte er der flere årsager til en ulykke, og man kan tale om, at der foreligger en “årsagskæde”,som samlet har ført frem til ulykken. I sine undersøgelser bestræber Opklaringsenheden sig på atklar læg ge og belyse sådanne årsagskæder.I den statistiske bearbejdning af søulykkerne har Opklaringsenheden rubriceret dem under denårsag, der er skønnet at være den mest afgørende for, at ulykken skete.Søulykkesårsagerne er opdelt i 5 hovedårsager, som igen er opdelt i en række mere specifikkeun der år sa ger. Hovedårsagerne er:● Forhold uden for skibet● Operative fejl● Tekniske fejl● Konstruktionsfejl● UopklaretUnder Forhold uden for skibet har Opklaringsenheden rubriceret de søulykker, hvor be sæt -nin gen ikke har haft nogen direkte indflydelse på omstændighederne, som førte til ulykken, el lerhvor ulykken ikke kan tilskrives skibets tekniske drift, konstruktion eller udstyr.Operative fejl er i denne forbindelse fejl, som er begået af besætningen i forbindelse med skibetssejlads eller drift, eller - med andre ord - menneskelige fejl. Disse ”fejl” kan igen være for år -sa get af mange faktorer såsom mangelfuld uddannelse, lange arbejdstider, stress, træthed m.v..Tekniske fejl omfatter søulykker, som skyldes fejl eller havarier på skibet eller ved skibets maskine ri eller øvrige udstyr, og som besætningen ikke umiddelbart har kunnet forudse og afværge.9


Under Konstruktionsfejl har Opklaringsenheden rubriceret søulykker, som skyldes fejl vedski bets bygning eller fejl ved udformningen af dets maskineri eller øvrige udstyr.Under Uopklaret er rubriceret de søulykker, hvor det under Opklaringsenhedens undersøgelserikke har været muligt at angive en årsag.10


Handelsskibe11


Søulykker med handelsskibe1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 GennemsnitSøulykker 58 66 68 61 76 53 41 52 59,4Heraf forlis 8 2 2 1 6 5 4 2 3,8Døde 4 0 0 2 2 8 8 2 3,3Tilskade komne 1 4 2 9 9 8 5 0 4,8Tabel 1Handelsskibe: Antal søulykker, omkomne og tilskadekomne besætningsmedlemmer som følge afsøulykker samt forlis i årene 1994 til 200180Antal7060504030201001994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001SøulykkerDødeTilskadekomneForlisFigur 1Antal søulykker, omkomne og tilskadekomne besætningsmedlemmer som følge af søulykker, samtforlis for handelsskibe 1994 til 2001Antal pr. 100040353025201510501994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001SøulykkerDødeTilskadekomneForlisLineær (Søulykker)Figur 2Antal søulykker, omkomne og tilskadekomne besætningsmedlemmer som følge af søulykker, samtforlis pr. 1000 handelsskibe i perioden 1994 til 200112


1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001Døde 0 1 0 2 0 0 0 0Tilskade komne 17 4 13 9 1 2 4 2Tabel 2 Antal omkomne og tilskadekomne passagerer som følge af søulykker i årene 1994 til 2001I 2001 kom 2 passagerer lettere til skade i forbindelse med passagerskibs påsejling af bøl ge -bry der. Påsejlingen skyldtes fejl ved omskiftningen til håndstyring, mens skibet var på vej i havn.KontaktskadeDødeTilskade komne2 be sæt nings med lem mer2 passagererTabel 3Antal omkomne og tilskadekomne personer som følge af søulykker i år 2001 fordelt efterulykkestyperTørlastskibe Tankskibe Passagerskibe Andre skibe Sum1994 21 4 19 14 581995 26 5 19 16 661996 19 5 29 15 681997 16 8 28 9 611998 25 4 29 18 761999 18 4 21 10 532000 13 3 19 6 412001 20 4 15 13 52Tabel 4 Antalsvis fordeling af søulykker på typen af handelsskib i perioden 1994 til 2001Antal pr. 10012108642TørlastskibeTankskibePassagerskibeAndre skibe01994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001Figur 3 Antalsvis fordeling af søulykker pr. 100 handelsskibe af hver type i perioden 1994 til 200113


SøulykkestyperHavari31Brand211Grundstødning8153Kollision55Kontaktskade261Lækage & vandfyldningMaskinhavari11TørlastskibeTankskibePåsejling af skib121PassagerskibeAndre skibeKæntring1Andet10 2 4 6 8 10 12 14 16 18Figur 4 Antalsvis fordeling af søulykker i detaljer med handelsskibe for år 200114


1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 GennemsnitBrand 5 9 9 10 6 5 10 4 7,1Forlis, ukendt årsag 1 0,1Slagside 3 1 2 2 1 1 1,3Grundstødning 19 17 11 17 19 20 9 17 16,1Hårdtvejrsskade 2 2 1 1 1 1 1 1,1Kollision 14 16 16 11 14 6 7 10 11,8Kontaktskade 6 12 18 13 14 5 8 9 10,6Lækage & vandfyldning 6 2 3 2 2 1 2,0Maskinhavari 1 2 5 4 3 1 2,0Påsejling af skib 2 6 8 2 7 4 2 4 4,4Kæntring 3 3 1 1 1,0Havari 2 4 0,8Andet 4 3 1 1,0Sum 58 66 68 61 76 53 41 52 59,3Tabel 5 Antalsvis fordeling af typer af søulykker med handelsskibe for 1994 til 2001504030201004426Forlis Alvorlig ulykke Mindre ulykkeFigur 5 Fordeling af søulykkernes karakter for handelsskibe i år 200115


70Antal60504030ForlisAlvorlig ulykkeMindre ulykke2010Forlis01994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 20011994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 GennemsnitHavari 1 0,1Brand 1 0,1Kæntring 5 3 2 1 1,4Slagside 1 0,1Grundstødning 2 2 1 1 0,8Kollision 1 1 1 0,4Kontaktskade 1 0,1Lækage & vandfyldning 1 2 1 2 0,8Sum 8 2 2 1 6 5 4 2 3,8Tabel 6 Forlis af handelsskibe, ulykkestyperne, 1994 – 20012 (4%) af de 52 søulykker med handelsskibe i år 2001 endte med forlis. Det ene forliste vedgrund stød ning og det andet ved kontaktskade:En coaster, forliste, fordi føreren ville afkorte ruten ved at sejle indenom et lysafmærket skær. Kortet varikke rettet op, og føreren overså advarsel i kortet om grunde i området. Ved grund stød nin gen fyldtes maskinrum met med vand, og på grund af en ulovlig dør mellem maskinrummet og lastrummet trængte derogså vand ind i lasten. Besætningen blev reddet med helikopter. Sø ulyk kes rap port er udarbejdet.16


Det andet var en coaster, der påsejlede et fyr og kort efter sank. Både skibsfører og styrmand omkom vedforliset. Ingen andre opholdt sig i styrehuset på ulykkestidspunktet, hvorfor det ikke har været muligt atklar læg ge årsagen til, at skibet ikke drejede i tide. Søulykkesrapport er udarbejdet.Alvorlige sø ulyk ker%25201510520,716,716,214,813,29,419,511,5% af samlet antalsøulykkerLineær (% af samletantal søulykker)01994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001Figur 7Handelsskibe - Alvorlige søulykker som % af samlet antal søulykker.1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 GennemsnitBrand 3 3 1 2 4 1 1,8Kæntring 1 0,1Slagside 1 1 1 0,4Grundstødning 1 5 2 2 1 1 1,5Hårdtvejrsskade 1 0,1Kollision 5 3 3 3 3 2 3 3 3,1Kontaktskade 1 1 1 1 1 1 1 1 1,0Lækage / vandfyldning 1 0,1Maskinhavari 1 0,1Påsejling af skib 1 1 1 1 0,5Forlis, ukendt årsag 0,0Andet 2 0,3Sum 12 11 11 9 10 5 8 6 9,0Tabel 7 Alvorlige søulykker med handelsskibe, ulykkestyperne, 1994 – 200117


Opklaringsenheden har karakteriseret 6 (12 %) af de 52 søulykker i handelsskibe i år 2001 som alvorlige.Det er 1 brand, 3 kollisioner, 1 kontaktskade og 1 kæn tring:I et kemikalietankskib udbrød der brand i maskinrummet, fordi udsprøjtende olie fra en defekt hy drau -lik pum pe blev antændt. Bran den blev bekæmpet effektivt af skibets egen besætning. Ski bet blev bugseret ihavn. Ingen tilskadekomne. Sø ulyk kes rap port er udarbejdet.I en coaster observerede styrmanden intet unormalt bortset fra usædvanlig trafi k på VHF’en og pro jek -tør lys agterude. Da skibet kom i havn, hørte de, at et lystfattøj var blevet påsejlet og var sun ket. De ombordvæ ren de i lystfartøjet var blevet reddet af andre skibe i området. Søulykkesrapport er udarbejdet.Den anden kollision skete, da en coaster om natten sejlede gen nem et kap sej lads felt. En sejl båd opfattedeski bet som en an ker lig ger på grund af ure gel men te ret brug af dækslys på coa ster ens fordæk. Den vagt ha -ven de i coasteren observerede ikke sejl bå den, før kollisionen skete. Ved ulykken omkom 2 af sejl båd ensbe sæt ning. Søulykkesrapport er udarbejdet.Den tredje kollision skete, da et dansk og et udenlandsk skib nærmede sig hin an den på næsten modsat rettede kurser. Vagt ha ven de på det danske skib hav de observeret det modgående skib i en afstand af 8 sm oghavde plottet det på radaren. Det andet skib viste toplys og grønt sidelys. Opkald på VHF og af gi vel se aflys sig nal gav intet resultat. Da skibene var 1 sm fra hinanden, dre je de styr man den på det danske skib 20gra der styrbord og kort efter hårdt styr bord, da det an det skib be gynd te at dre je til bag bord, hvor ved detramte det dan ske skib i bag bords side. Der kom ingen personer til ska de.Kontaktskaden skete i en ro/ro passagerfærge under anløb af havn, hvor der ikke kom nogen re ak ti on, dastyr man den trykkede på omskifterknappen til håndstyring. Færgen fortsatte ind i sten mo len med fuld fart.Der skete store skader på skrog og de 2 azimutpropeller, og 2 passagerer kom lettere til skade. Det vistesig, at omskifterknappen til skift mellem de 2 broer stod i en for kert position. Der var ingen alarm forden ne fejl. Søulykkesrapport er udarbejdet.Et min dre ud dyb nings far tøj krængede over og kæntrede, da det efter endt gravearbejde i hav nen hævedestøt te ben ene. Der var fl ydende gravemateriale om bord, men den egen tli ge årsag til kæntringen har ikkekun net fastslås. Skibet var nybygget og ikke en de lig godkendt. Ingen kom til skade ved kæn trin gen.18


Hvad var år sa ger ne ?Forhold uden for skibet6283Operative fejl1065Tekniske fejl1213Uopklaret320 5 10 15 20 25Tørlastskibe Tankskibe Passagerskibe Andre skibeFi gur 8 Han dels ski be - Skibstyper involveret i søulykker fordelt efter antal på ho ved år sa ger, år 2001Tørlastskibe61013Tankskibe22Passagerskibe861Andre skibe35320 5 10 15 20 25Forhold uden for skibet Operative fejl Tekniske fejl UopklaretFigur 9 Handelsskibe - Hovedårsager til søulykker fordelt efter antal på skibstyper, år 200119


%60504030201001994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001Forhold uden forskibetOperative fejlTekniske fejlKonstruktionsfejlUopklaretFigur 10 Handelsskibe – Hovedårsager som % af samlet antal søulykker, 1994 - 2001Forhold uden for skibetOperativ fejl, andet skib4Ekstreme vejrforhold9Andre forhold udenfor skibet60 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10Fi gur 11 Han dels ski be - For de ling af ulyk ke sår sa ger ”For hold uden for skibet”, år 2001I 19 (37%) af de 52 søulykker i år 2001 har Opklaringsenheden bedømt årsagen som „forholduden for ski bet“.Af disse er 1 grund stød ning og 3 kol li si o ner, hvis ho ved år sag er ”ope ra tiv fejl, andet skib”:En min dre bilfærge måtte dreje kraftigt for at undgå kollision med lystfartøj og ramte derved en sten sæt -ning. Pga. vand ind træng ning blev færgen sat på grund i hav nen.Et con tai ner skib, der lå til ankers blev ramt af et andet skib, som drev for an ke ret. Be græn set ma te ri elska de.En sand pum per med sugerøret nede blev påsejlet af en fi skerbåd, hvori der ikke blev holdt ud kig. Vagt ha -ven de i sandpumperen undlod at give op mærk som heds sig nal. De 3 i fi skerbåden var optaget af at rensefi sk. Fiskerbåden sank, men ingen kom til skade. Søulykkesrapport er ud ar bej det.20


2 lyst fi sker far tø jer sejlede ved siden af hin an den, da det ene plud se lig drejede ind foran det an det, somikke havde no gen chance for at undvige. In gen kom til ska de.6 grund stød nin ger og 3 kon takt ska der er rubriceret un der ”eks tre me vejrforhold”:En mindre færge blev af vinden presset ud til kanten af renden, hvor den grundstødte, da det var kraftiglav van de. Ingen skader.I en kraftig regn by ge mi ste de føreren af et passagerskib orienteringen og kom på den forkerte side af enbøje. Skibet tog grunden svagt og kom fri ved egen hjælp.En passagerfærge blev i hård kuling på trods af slæbebådsassistance drevet sidelæns inde i hav nen, så denkom ud i siden af løbet, hvor den gik på grund. Ingen alvorlige skader.Et mindre færøsk lastskib ramte et skær, da en kraftig regnbyge reducerede sigtbarheden be ty de ligt og udviske de radarbilledet. Skibet kom fl ot ved egen hjælp og sejlede i havn.Et lille færøsk lastskib blev under afsejling fra havbrug ført på grund, da vindstyrken plud se lig tiltog.Kun ne selv gå i havn trods lækage i forskibet.Under omsvajning uden for havnen blev en passagerfærge sat af den hårde kuling og den kraf ti ge strøm,så den grundstødte. Efter fl ottagning ved hjælp af 2 slæbebåde kunne skibet sejle i havn, hvor dyk ker un -der sø gel se ikke viste nogen skader.Ved anløb af havn i kraftig kuling kom en færge skævt ind i lejet, hvorved sideklædningen ved ag ter por tenstød te mod landrampen. Kun mindre skade på ski bet.En mindre færge påsejlede i tæt tåge et fyr. Føreren ob ser ve re de ikke fyret, før det var for sent. Der sketein gen skade på færgen.Et stort færøsk passagerskib fi k mindre skader, da det under afgang fra havn i stormvejr blev dre vet indmod kajen, selv om der blev anvendt slæbebåd. Der skete også skade på kajen.Og endelig er der 6 søulykker, 2 grundstødninger, 1 kollision, 2 påsejlinger af skib samt 1ulyk ke med benævnelsen ”andet”, som skyldes ”andre fejl udenfor skibet”:Et større lastskib i havn fi k foretaget fumigering af en hvedelast. Der skete en eksplosion/for puf ning i en aflasterne, hvorved lugedækslerne løftedes af skinnen. Ellers ingen skader.Under deltagelse i bugsering af en fl ydedok grundstødte en slæbebåd på kanten af renden.Et mindre fragtskib grundstødte, fordi sejlløbet ikke var uddybet, som søkortet anførte. Kom fri ved egenhjælp. Ingen skader.Et dansk og et udenlandsk skib nærmede sig hinanden på næsten modsat rettede kurser. Vagt ha ven de pådet danske skib havde observeret det modgående skib i en afstand af 8 sm og havde plottet det på radaren.21


Det andet skib viste toplys og grønt sidelys. Opkald på VHF og afgivelse af lyssignal gav intet resultat.Da skibene var 1 sm fra hinanden, drejede styrmanden på det dan ske skib 20 grader styrbord og kort efterhårdt styrbord, da det andet skib begyndte at dreje til bag bord, hvorved det ramte det danske skib i bagbordsside. Der kom ingen personer til skade.Et ke mi ka lie tank skib lå ved kaj, da det blev ramt i si den af et andet skib, der med lods om bord ma nøv -re re de i havnen. Der ske te en del skrog ska de og noget udslip fra lasttanke, men in gen personskade.Et gastankskib blev påsejlet af et fi skeskib, mens det lå fortøjet langs kaj. Fiskeskibet havde fået styresvigtpga. kortslutning. Der kom indtrykninger i siden på gastankskibet, men ingen læ ka ge.Af de 19 søulykker, som skyldes ”forhold uden for skibet” har Opklaringsenheden betegnet 1som ”alvorlig ulykke” og 18 som ”mindre ulykke”.1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 GennemsnitFejl ved fyr, bøjer, kort o.l 1 1 1 0,4Is 4 1 4 1 1,3Anden fejl, andet skib 1 3 3 3 1,3Operativ fejl, andet skib 2 8 14 7 7 5 4 4 6,4Ekstreme vejrforhold 6 7 15 3 5 12 3 9 7,5Andre forhold udenfor skibet 4 2 1 1 1 1 1 3 1,8Sum 18 22 34 13 13 21 8 19 18,7Tabel 8 Handelsskibe - Fordeling af ulykkesårsager ”Forhold uden for skibet”, 1994 - 200122


Operative fejlNavigatoriske fejlMangelfuld udkigMangelfuld brodisciplinFejlbetjening af udstyrManøvreringsfejlOverholdt ikke vigepligtSov på vagtenMangelfuld sikring af lastSkibet overlastetAndre operative fejl11333550 1 2 3 4 5 6Fi gur 12 Han dels ski be - For de ling af ulyk ke sår sa ger un der grup pen „Operative fejl“, år 2001I 21 (40%) af de 52 sø ulyk ker i han dels ski be i 2001 har Op kla ring sen he den be dømt årsagen som”operative fejl”.Af disse er 5 grundstødninger, hvor der har været begået ”navigatoriske fejl”:En bugserbåd sejlede på den forkerte side af et skær og gik på grund. Da en lods senere kom om bord medet kort i et større målestoksforhold kunne det konstateres, at det kort, de havde om bord, ikke viste grundensvirkelige udstrækning til den side, hvor båden passerede.Et slæb endte på grund med prammen, fordi styrmanden var optaget på broen af andre ting end na vi ge ringog glem te at æn dre kurs. Slæbebåden fi k selv trukket prammen fl ot ca. 3 timer se ne re. Søulykkesrapport erudarbejdet.Et min dre grøn landsk træ skib stød te på et skær. Årsagen var manglende opmærksomhed. Ski bet kom fl otved stigende vande.En coaster forliste, fordi føreren ville afkorte ruten ved at sejle indenom et lysafmærket skær. Kor tet varikke rettet op, og føreren overså advarsel i kortet om grunde i området. Ved grund stød nin gen fyldtes maskinrum met med vand, og på grund af en ulovlig dør mellem maskinrummet og lastrummet trængte derogså vand ind i lasten. Besætningen blev reddet med helikopter. Sø ulyk kes rap port er udarbejdet.Kort efter afgang fra havn mente føreren af et mindre grønlandsk reeferskib, at nogle na vi ga ti ons mær kerpå land viste, at han skulle ændre kurs lidt til bagbord med det resultat, at skibet tog grunden. Der blevslå et hul på en tørtank, men skibet var i stand til at sejle i havn, mens der blev lænset fra tanken.3 søulykker (1 kontaktskade, 1 kollision og 1 påsejling) indtraf på grund af ”mangelfuld udkig”:23


Under sejlads på en kanal var styrmanden i en coaster optaget af at holde øje med et mod gå en de skib ogob ser ve re de for sent en duc d’albe, som blev ramt. Der skete in gen alvorlig skade på ski bet.Et lystfi skerskib ændrede kurs ind foran et andet lyst fi sker skib. Det an det skib kunne ikke nå at forhindre enkol li si on. Kun mindre skade i ski bet der blev ramt.En coaster påsejlede en ankerligger, fordi skibsføreren, der var på vagt, for en tid havde forladt bro en. Derskete kun ringe skrogskade. Sø ulyk kes rap port er udarbejdet.I 3 tilfælde (1 brand, 1 havari og 1 kontaktskade) har ”fejl be tje ning af udstyr” været den primære årsag til ulyk ken:Et reeferskib fi k brand i uforbrændte olierester, der var ansamlet i skibets affaldsincinerator. Be sæt nin genfi k slukket ilden med transportabelt brandslukningsudstyr.Styrmanden i en hurtigfærge kom til at aktivere den forkerte kommandoknap ved omskiftning af styring,hvor ved skibet pludselig tabte fart og dykkede voldsomt med næsen. Nogle biler på vogn dæk ket fi k buler,men ingen kom til skade. Den pågældende knap er senere forsynet med sik ker heds dæk sel.I en ro/ro passagerfærge under anløb af havn, kom der ikke nogen reaktion, da styrmanden tryk ke de påom skif ter knap pen til håndstyring. Færgen fortsatte ind i stenmolen med fuld fart. Der ske te store skaderpå skrog og de 2 azimutpropeller, og 2 passagerer kom lettere til skade. Det vi ste sig, at fejlen skyldtes, atom skif ter knap pen til skift mellem de 2 broer stod i en forkert position. Der var ingen alarm for denne fejl.Sø ulyk kes rap port er udarbejdet.5 ulykker (1 påsejling, 1 grundstødning og 3 kontaktskader) er rubriceret under ”ma nøv re -rings fejl”:En havnerundfartsbåd kom under passage af en anden havnerundfartsbåd for tæt på nogle for tø je de lystbåde, hvoraf 4 blev ramt med mindre materielle skade til følge.Et mindre lastskib fi k maskinstop på grund af overspeedudfald i forbindelse med ankring. Ski bet drev pågrund, men kunne, efter udtømning af ballastvand og indtrædende højvande 13 ti mer senere selv kommefl ot. Dykkerundersøgelse viste ingen skader.Et ro/ro passagerskib kom under forhaling i nærkontakt med hjørnet af en kaj, hvorved der kom en mindreindtrykning i skibssiden.I et grønlandsk passagerskib mistede føreren på grund af kraftig blæst og stærk strøm i havnen kontrollenover styringen, og skibet ramte kajen. Der skete stor skade på stævnen, der dog kunne repareres mid ler -ti digt på stedet.Lodsen i et lastskib gav under havnemanøvre gentagne ordrer om roret hårdt bagbord og ”kick ahead”.Herved fi k skibet for stor fart fremover, hvilket føreren indså og slog fuld kraft bak, men for sent. Skibetram te kajen med styr bord bov. Der skete skade på kajen, og skibet fi k en ind tryk ning ved ankeret. Ankeretblev ødelagt. Skibet fi k til la del se til at fortsætte til reparationsværft.24


1 kollision skete, fordi skibet ” ikke overholdt vi ge plig ten”:Et forsyningsskib havde et andet skib om styrbord, som nærmede sig på skærende kurs. Selv om styrmanden havde observeret skibet i god tid, tog han ikke tilstrækkelige forholdsregler til at undgå sammenstød.Der skete materiel skade i begge ski be ne, som dog kunne fortsætte for egen kraft.3 kollisioner, er rubriceret under ”andre operative fejl”:En kollision skete, da en coaster ved nattetid sejlede gennem et kapsejladsfelt. En sejlbåd op fat te de skibetsom en ankerligger på grund af uregelmenteret brug af dækslys på coasterens for dæk. Den vagthavende icoasteren observerede ikke sejlbåden, før kollisionen skete. Ved ulyk ken omkom 2 af sejlbådens besætning.Søulykkesrapport er udarbejdet.Et containerskib, der lå til ankers, drev for ankeret og ramte en anden ankerligger. Der skete kun begrænset materiel skade.En coaster påsejlede et fyr og sank kort efter. Både skibsfører og styrmand omkom ved forliset. Ingen andreopholdt sig i styrehuset på ulykkestidspunktet, hvorfor det ikke har været muligt at klarlægge årsagentil, at skibet ikke drejede i tide. Søulykkesrapport er udarbejdet.1 havari skyldes ”mangelfuld sikring af last”:På en mindre bilfæge trillede en taktor med anhænger ud over agterklappen og i havet. Ag ter klap pen varrejst, men var mod sædvane ikke sikret med krog og kunne ikke modstå trykket fra traktoren. Det er ikkeop kla ret, hvorfor traktoren begyndte at trille.2 af de 21 ulykker, der skyldes operative fejl, medførte forlis. 2 ulykker har Op kla ring sen he denkarakteriseret som ”alvorlig ulykke” og 17 som ”mindre ulykke”.25


1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 GennemsnitNavigatoriske fejl 6 6 2 8 11 6 9 5 6,6Mangelfuld udkig 5 3 2 4 4 1 3 2,8Mangelfuld brodisciplin 3 5 2 2 3 1,9Fejlbetjening af udstyr 4 7 2 5 4 3 3 3,5Manøvreringsfejl 5 8 4 8 7 6 2 5 5,6Overholdt ikke vigepligt 1 2 2 1 1 1 1 1,1Sov på vagten 2 1 0,4Alkohol eller andre rusmidler 1 0,1Skibet overlastet 4 0,5Mangelfuld sikring af last 2 1 2 2 1 1 1,1Utilstrækkelig uddannelse 1 1 0,3Stor arbejdsbelastning 0,0Mangelfuld bemanding 0,0Andre operative fejl 2 1 2 2 3 2 3 1,9Sum 25 32 19 31 40 20 18 21 25,8Tabel 9 Handelsskibe - Fordeling af søulykkesårsager under gruppen „Operative fejl”, 1994 – 2001Tekniske fejlLasthåndteringsudstyr2Styremaskineri, ror og tilhørende systemerHjælpemaskineri til skibets kraftforsyningØvrige hjælpesystemer /pumper, kedler etc.)Hovedmaskineri, inkl. propeller mv.Andre tekniske årsager111110 1 2 3Fi gur 13 Han dels ski be - For de ling af sø ulyk kes år sa ger som følge af ”Tekniske fejl”, år 200126


I 7 (13%) af de 52 søulykker i handelsskibe i 2001 har Opklaringsenheden bedømt årsagen som”tekniske fejl”.I 2 af disse, 1 maskinrumsbrand og 1 havari, er ulykken rubriceret under fejl ved ”last hånd te -rings ud styr”:I et kemikalietankskib udbrød der brand i maskinrummet, fordi udsprøjtende olie fra en defekt hy drau -lik pum pe blev antændt. Branden blev bekæmpet effektivt af skibets egen besætning. Ski bet blev bugseret ihavn. Ingen tilskadekomne. Søulykkesrapport er udarbejdet.Under ilandkørsel fra en ro/o passagerfærge af et meget tungt køretøj, havarerede hy drau lik an læg get pågrund af overbelastning. Der skete kun materiel skade.1 ulykke, der medførte en grundstødning, er rubriceret under fejl ved ”styremaskineri, ror ogtil hø ren de systemer”:Et olietankskib grundstødte ved afgang fra havn med lods om bord. Roret havde sat sig fast i yderstilling,og skibet blev af vinden drevet på grund. Det lykkedes skibet at komme klar ved egen hjælp og fortsætterej sen. Grunden til, at roret satte sig fast, er ikke opklaret.1 maskinhavari skyldtes teknisk fejl ved ”hjælpemaskineri til skibets kraftforsyning”:En coaster fi k maskinstop, da en strømskinne bag hovedtavlen var gået løs. Skibet bugseret i havn.1 lækage/vandfyldning var forårsaget af fejl ved ”øvrige hjælpesystemer etc.”:Et supplyskib fi k vandindtrængning i azimutrummet, der blev fyldt helt op. Lækagen skyld tes, at 2 bolte pålåg til søfi lterkasse sprang på grund af materialefejl. Skibet kunne selv returnere til havn.1 maskinrumsbrand er rubriceret under fejl ved ”hovedmaskineri, inkl. propeller mv.”:I et ud dyb nings far tøj ud brød der brand i en mo tor kas se på agterdækket, på grund af en revnet hy drau lik -slan ge. Skibets besætning slukkede selv il den i motorkassen, men en MOB-båd, der stod oven på mo tor -kas sen, udbrændte. Efter re pa ra ti on af motoren fortsattes rejsen.Og endelig er der sket 1 havari, hvor årsagen er bedømt som fejl af ”andre tekniske årsager”:En bugserbåd fi k havari, da den under bugsering af en coaster i havn kom til at ligge tværs af slæberen,hvorved den krængede voldsomt over. Skaderne var begrænsede. Sagen er ikke en de lig afsluttet.Opklaringsenheden har karakteriseret 1 af de 7 søulykker, der skyldes ”tekniske fejl”, somalvorlig ulykke.27


1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 GennemsnitLasthåndterings-udstyr 1 1 2 0,5Overvågnings- ogkontrolsystemer mm. 3 1 1 0,6Styremaskineri, ror ogtilhørende systemer 1 2 1 4 3 1 1 1,6Hjælpemaskineri til skibetskraftforsyning 1 1 3 2 2 3 1 1,6Øvrige hjælpesyst. /pumper,kedler etc.) 3 2 1 1 3 1 1,4Hovedmaskineri,inkl. propeller mv. 5 5 4 5 8 1 4 1 4,1Andre tekniske årsager 2 2 4 1 4 3 2 1 2,4Sum 9 10 11 16 21 10 14 7 12,2Tabel 10 Handelsskibe - Fordeling af søulykkesårsager som følge af ”Tekniske fejl”, 1994 - 2001UopklaretDe 5 (10%) af de 52 søulykker i handelsskibe i år 2001 er ”uopklarede” - 1 grundstødning, 2 kollisi o ner, 1 brand i lastrum og 1 kæntring:En coaster grundstødte i den norske skærgård. De nærmere omstændigheder er ikke oplyst.I en coaster, observerede styrmanden intet unormalt bortset fra usædvanlig trafi k på VHF’en og pro jek -tør lys agterude. Da skibet kom i havn, hørte de, at et lystfattøj var blevet påsejlet og var sunket. De ombordvæ ren de i lystfartøjet var blevet reddet af andre skibe i området. Søulykkesrapport er udarbejdet.En ud fl ugts båd ramte på tværs ind i en kap ro nings båd, som blev totalskadet. Der er modstridende for kla -rin ger fra de 2 parter.Ved en brand i lastrummet på en container carrier revnede et rør, da CO2 anlægget blev udløst. Brandenkunne derfor ikke bekæmpes med CO2, men blev slukket med assistance fra US Coast Guard. Det viste sigat revnen skyldtes en dårlig svejsning. Brandårsagen blev ikke fundet.Et mindre uddybningsfartøj krængede over og kæntrede, da det efter endt gravearbejde i hav nen hævedestøt te ben ene. Der var fl ydende gravemateriale om bord, men den egentlige årsag til kæntringen har ikkekun net fastslås. Skibet var nybygget og ikke endelig godkendt. Ingen kom til skade ved kæntringen.2 af de 5 uopklarede søulykker har Opklaringsenheden betegnet som ”alvorlig ulykke” og 3 som”mindre ulykke”.28


NEAR MISSDer blev i 2001 anmeldt 7 tilfælde, hvor handelsskibe havde været involveret i ”near miss” situa ti o ner. Disse hændelser er ikke egentlige ulykker, og er derfor ikke medregnet i antallet afsø ulyk ker:Et forsyningsskib blev kaldt på VHF af et udenlandsk fi skeskib, der mente, at det danske skib ikke over holdtsin vigepligt. Ifølge det udenlandske skib svarede forsyningsskibet ikke på opkaldet. Der er uenighed om,hvor tæt skibene passerede hinanden, men i forsyningsskibet men te man ikke, at der var tale om en far ligsituation.En stor passagerfærge måtte bakke kraftigt med maskinerne for at undgå at kollidere med et uden landskskib, der pludselig drejede ind foran.Under sejlads i trafi ksepareringszone måtte et olietankskib ændre kurs for at gå af vejen for en slæbebåd,der pludselig ændrede kurs, og kom herved over i den ”forkerte” side af separeringen og ind foran etmod gå en de, udenlandsk tankskib. Ifl . det danske tankskib havde man været op mærk som på det modgåendeskib, og passageafstanden var 0,3 sm.Et mindre stykgodsskib var blevet overhalet af et udenlandsk skib, da dette pludselig ændrede kurs indfor an det danske skib. Det danske skib blev nødt til at foretage et 360 graders drej for at afværge kollision.Et mindre stykgodsskib blev overhalet af et udenlandsk skib, der havde kurs ind foran det fra bagbord. Detudenlandske skib svarede ikke på lyssignal og opkald på VHFen men fortsatte på samme kurs, så det danskeskib måtte foretage et hårdt styrbord drej. Passageafstand ca. 100 m.Et kemikalietankskib havde vigepligt for et udenlandsk skib, men foretog ikke vigemanøvre. Kollision blevangivelig undgået, fordi det udenlandske skib stoppede op. Styrmanden i det dan ske skib erindrede ikkehæn del sen.Et stykgodsskib blev fanget mellem 2 udenlandske trawlere, der parfi skede. Den vagthavende styrmandhæv der, at de 2 trawlere ændrede kurs fl ere gange, mens de lå foran, og at han ikke hav de mulighed for atpassere i større afstand på grund af dybdeforholdene og anden trafi k. Der skete mindre skader på trawlet.29


Arbejdsulykker i handelsskibeOversigt over årets arbejdsulykker samt udviklingen i antallet af ulykkerI 2001 modtog Søfartsstyrelsen i alt 484 anmeldelser af anmeldelsespligtige arbejdsu lykker samt278 anmeldelser af ulykker registreret som ikke-anmeldelsespligtige ulykker blandt søfarende ilast- og pas sa ger ski be.Af de 484 anmeldelsespligtige ulykker skete de 82 ulykker i skibe registreret i DAS og de øvrige402 ulykker på skibe registreret i DIS. Antallet af anmeldte ulykker er faldet siden 2000, hvor derblev anmeldt 535 anmeldelsespligtige arbejdsulykker. Faldet i antal anmeldte, an mel del ses plig ti geulykker skyldes et stort fald i antal anmeldte ulykker på passagerskibe og færger, hvorimod antalletaf ulykker i ikke-passagerskibe i DIS har været svagt stigende. En del skibe er dog blevet overflyttetfra DAS til DIS i løbet af 2001.Nedenstående giver en samlet oversigt over anmeldelsespligtige ulykker med personskade i lastogpassagerskibe i 2001 samt antal dødsulykker i hver ho ved ka te go ri af arbejdsulykker.Type af arbejdsulykke Antal Antal Samlettilskadekomne omkomneVed søulykker 0 2 2Under arbejdet om bord 453 2 455Ved anden aktivitet, i fritiden m.v. 23 4 27Samlet antal arbejdsulykker 476 8 484Tabel 11 Antallet af anmeldte, anmeldelsespligtige ulykker med tilskadekomne og omkomne i handelsfl åden 200130


Nedenstående giver en samlet oversigt over på hvilke skibstyper, de anmeldte skader skete.Skibstype DAS DIS Sam letContainerskibe 0 65 65Større stykgodsskibe, Ro-Roskibe, bulkcarriers 0 66 66Coastere 0 63 63Passagerskibe og færger 54 114 168Olie- og gastankskibe,kemikalietankskibe 1 25 26Andre skibe (supplyskibe,kabelskibe, slæbebåde,entreprenørfartøjer mv.) 27 69 96Samlet antal arbejdsulykker 82 402 484Tabel 12 Antallet af anmeldte arbejdsulykker i han dels fl å den 2001 fordelt på skibstyper. Under gruppen”Andre skibe” medtages også nogle få skader opstået under kurser i landBlandt de 168 ulykker på passagerskibe og færger skete de 114 på skibe registreret i DIS og 54 påski be registreret i DAS. I 2000 var disse tal hen holds vis 121 og 99 ulyk ker.De 484 anmeldte, an mel del ses plig ti ge ulykker ske te om bord på 236 for skel li ge ski be. På passager ski be varierede antallet af ulykker mellem 1 og 21. På de øvrige ski be va ri e re de antallet afulykker per skib mellem 1 og 8.I nedenstående figur ses udviklingen i antal an meld te, anmeldelsespligtige ar bejds ulyk ker ipe ri o den 1990-2001. Det ses, at antal ulykker i DAS-re gi stre re de skibe er fal det til ¼ af niveaueti be gyn del sen af 1990’erne. Dette skyldes for en stor del op hø ret af færgedriften på Storebælt ogreduktionen på Øresundsoverfarterne samt de se ne ste års overflytninger af en række skibe til DIS.31


Antal900800700600500400SamletDISDAS30020010001990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001Figur 14 Ud vik lin gen i antal anmeldte arbejdsulykker i perioden 1990-2001Et bil le de af ud vik lin gen af an tal ulyk ker i DIS i for hold til antal for hy re de kan ses ved at op gø reantal ulykker per år divideret med antal forhyrede per 30.9. hvert år:8Antal76543210Ulykker per100forhyrede iDIS199019911992199319941995199619971998199920002001Figur 15 Antal anmeldte arbejdsulykker per 100 forhyrede i perioden 1990-2001 i DIS-skibeSammenligningen fra år til år må tages med en række for be hold. Flådens stør rel se og sam men -sæt ning har ikke væ ret konstant. De seneste års ændringer i DIS-lovgivningen har betydet, at endel nye skibstyper er kommet ind i DIS, bl.a. slæbebåde og se nest også færger. Antallet af ud læn -din ge har været sti gen de i de senere år. Da der anmeldes langt færre ulykker blandt udlændinge(se nedenstående af snit) har det væ sent lig indflydelse på den registrerede ulyk kes hyp pig hed.32


Den gen nem snit li ge ulyk kes hyp pig hed i DIS i 2001 var 5,2 ulykker per 100 forhyrede sva ren detil, at ca. hver 20. sø fa ren de havde en re gi stre ret ar bejds ulyk ke. For at gøre dette tal sam men lig n-e ligt med andre er hverv kan det omregnes til antal ulykker per 1 million arbejdstimer. Fast sæt tesdet, at den gen nem snit li ge stilling omfatter 10 timers dagligt arbejde i 365 dage om året, var ulykkesrisikoeni DIS i 2001 14,2 ulykker per 1 mio. arbejdstimer.Hyppighed af ar bejds ulyk ker i for skel li ge stillingska te go ri er ogblandt forskellige na ti o na li te terDet er muligt at få et overordnet over blik over, hvem der rammes af ar bejds ulyk ker ved at se på,hvilke stil lings ka te go ri er, der rammes af ulykker.Alle af- og påmønstringer om bord re gi stre res i Register over Søfarende. Ud fra møn strings -sta ti stik ken er det mu ligt at opgøre hyppigheden af an meld te arbejdsulykker for for skel li ge stillingsgrup per om bord. I Figur 16 er an tal let af anmeldte ulykker i forhold til an tal ar bejds plad serom bord per 30.9.2001 opgjort for DIS-skibe. Ved vur de ring af hyp pig he den af ska der ne blandtcateringbesætning må man være opmærksom på, at antal forhyrede på bl.a. pas sa ger skib ene ikkeopgøres på helt samme måde som i den øvrige del af DIS-skibene, idet en del af hjem me pe rioder ne medregnes.Som det fremgår af figuren har udenlandske søfarende re la tivt set langt færre an meld te ar bejds -ulyk ker end danske/nordiske/EU-statsborgere.Selv om de udenlandske søfarende har en gennemsnitlig lavere ulykkeshyppighed er der storvariation mellem de forskellige grupper af udlændinge. F.eks. udgjorde en gruppe i 2001 godt 8%af besætningerne og pådrog sig knap 8% af skaderne. En anden gruppe søfarende udgjorde ca.17% af besætningerne men kun 11% af skaderne og har således relativt set langt færre re gi stre re deskader. Det samme mønster er set de foregående år.33


SkibsførereStyrmænd1,10,02,34,0Danmark/Norden/EUØvrige udlandMaskinmestre3,85,3Dæksbesætning4,310,9Maskinbes. inkl. aspiranter3,76,2Kabysbesætning3,67,5Servicebesætning (catering)0,87,4Reparatører4,210,2Gennemsnit, besætning i DIS-skibe3,36,40,0 2,0 4,0 6,0 8,0 10,0 12,0Figur 16 DIS-skibe - Antal arbejdsulykker per 100 stillinger per år i forskellige stillingskategorier. Antalletaf stillinger er fastlagt ud fra antallet af udmønstrede i hver stillingsgruppe og na ti o na li tets grup peden 30.9.2001Arbejdets art på ulyk kes tids punk tetFor at give et billede af, hvilke specifikke arbejdsopgaver der udgør en ulykkesrisiko er det relevant at se på, hvilken opgave den tilskadekomne var i gang med på ulykkestidspunktet. Figur 17viser en sådan opdeling.34


Personskader som følge af søulykkerDæksarbejde: Arbejde med grejDæksarbejde: Fortøjning, ankringDæksarbejde: Lastning og losningDæksarbejde: Andet arbejde, herunder færdselMaskinrum: Vedl. og reparation af maskineriMaskinrum: Andet arbejde, herunder færdselServicearbejde: Tilberedning af madServicearbejde: Servering, afrydning, opvaskServicearbejde: Rengøring m.v.Ombordtagning og stuvning af storesSkader sket ved båd- og brandøvelserAndet skibsarbejde, herunder færdselFrivagt om bord, herunder færdsel, landlov02145151111352983222527437714158682961760PassagerskibeLastskibe840 10 20 30 40 50 60 70 80 90Figur 17 Handelsskibe. Anmeldte ulykker fordelt på arbejdets art på ulyk kestidspunktetSkader sket i forbindelse med båd- og brandøvelser omfatter alle ulykker sket i forbindelse medafprøvning af sik ker heds ud styr samt evakueringsøvelser. En enkelt øvelse med 3 til ska de kom neer nærmere beskrevet i afsnittet om sager undersøgt af Opklaringsenheden, og en anden er beskrevet i afsnittet Døds ulyk ker.I ovenstående fi gur er skader sket un der færdsel om bord op ført under ”Andet skibsarbejde,her un der færdsel” eller, hvis færdslen var en del af en konkret ar bejds op ga ve, under denne. Sam letskete der 110 skader ved at en søfarende faldt under gang sva ren de til næsten 23% af samt li geskader. Skader sket un der færd sel på dæk, i lastrum, på lej de re og trapper og i apteringen ud gørså le des en væsentlig del af samtlige skader. Da hele dette område stort set falder uden for Ar bejds -plads vur de rin ger ne, er der behov for speciel fokus på det te sto re område.35


Alvorlighed af arbejdsulykkerAlvorligheden af ulyk ker ne kan groft vurderes ud fra, hvil ken type skade den til ska de kom ne harfået. I Figur 18 ses for de lin gen af ska des ty per i an mel del ser fra henholdsvis last- og pas sa ger -ski be. Fordelingen er angivet i procent af samtlige ulykker inden for hver gruppe for at gøre datafra de 2 grupper sammenlignelige.Af figuren ses, at der er relativt flere, mere alvorlige anmeldelser fra lastskibe, idet der er flereknoglebrud og mistede legemsdele (oftest fingre). Der er derimod lidt færre forstuvninger ogfor vrid nin ger, der som oftest er mindre alvorlige skader. Forskellene kan også til dels afspejlefor skel lig anmeldepraksis i de 2 skibsgrupper.Mistet legemsdel (amputation)1,22,2Knoglebrud623Forstuvninger og forvridninger3829Bløddelsskade uden sår1015Åbne sår1725Forbrændinger og forfrysninger43Ætsninger og forgiftningerAndre skader samt uoplyst skade20,3915PassagerskibeLastskibe0 5 10 15 20 25 30 35 40Figur 18 Handelsskibe - Skadeart for anmeldte ulykker, 2001. Hver skadeart er vist som pro cent af samtligeulykker inden for henholdsvis pas sa ger ski be og lastskibeTil fæl de ne af ”mi stet le gems del”, i alt 7 ulyk ker, drejer sig i alle til fæl de om, hvor dele af ellerhele fingre blev mi stet. Ulyk ker ne ske te ved en ræk ke for skel li ge ar bejds funk ti o ner, her un derarbejde med ankerspil og –kæde, for tøj nings ar bej de, ar bej de med last rum slu ger og ar bej de på etentreprenørskib. En navigatør fik en finger i klemme i en dør, som smæk ke de på grund af kraftigtvind stød.Samlet var der 92 ulykker med knoglebrud eller mistet legemsdel svarende til 19% af samt li geulykker. Disse 19% kan betragtes som et groft mål for alvorligere ulykker. Det til sva ren de tal forår 2000 var 80 ulyk ker og i 1999 67 ulykker. Det samlede fald i antal ulykker afspejles så le desikke i et tilsvarende fald i de mere alvorlige ulykker.36


DødsulykkerSom anført i indledningen til dette afsnit var 8 de i alt 484 anmeldte ulykker i handelsski be dødsulykker. I Tabel 13 er de enkelte ulykker nærmere beskrevet.Ulykkestype Antal omkomne Beskrivelse af hændelsenSøulykke 2 omkomne Forlis af mindre coaster.2 af de i alt 4 ombordværende overlevede.Arbejde om bord 1 omkommen Under fortøjningsarbejde klemt mellemroterende capstan og trosse.Arbejde om bord 1 omkommen Ulykke under øvelse med redningsbåd.6 an dre kom til Båden faldt ned på vandet fra ca. 16skade, heraf 3 meters højde. Op kla ring sen he den haralvorligt konkluderet, at ulykken skyldtes, atbesætningen an vend te en unormalprocedure for be tje ning af red nings bå den.Dette med før te, at red nings bå den blevhalet helt op til da vi der ne, hvorved beggewire brast.Færdsel til og fra skibet 1 omkommen På vej op ad gangvejen faldt forulykkede,ramte et sikkerheds-net og kajkanten ogforsvandt herefter mellem skib og kaj.Færdsel til og fra skibet 1 omkommen Under færdsel til fods om natten mellem 2skibe faldet i havnen og druknet. Ingenhar set hæn del sen.Færdsel til og fra skibet 1 omkommen På vej tilbage efter landlov faldet ihavnen tæt ved skibet. Sket om natten.Ingen har set hæn del sen.Færdsel til og fra skibet 1 omkommen Afdøde var gået i land og vides at haveværet om bord på et nærtliggende skib.Blev senere fundet druknet i havnen.Tabel 13 Handelsskibe - Beskrivelse af dødsulykker i handelsfl åden 2001Der er i forbindelse med søulykken og de 2 ulykker, sket under arbejde om bord, udarbejdet søulykkes rap por ter, som kan læses på Søfartsstyrelsens hjemmeside (www.sofartsstyrelsen.dk) ellerrekvireres fra Opklaringsenheden.Antallet af dødsulykker i 2001 svarer nogenlunde til gennemsnittet de senere år. Der er i 12-årsperioden 1990-2001 omkommet 104 søfarende ved ulykker i handelsflåden. Af disse omkom 42(40 %) i forbindelse med arbejde om bord. Som det fremgår af nedenstående oversigt, er det 10 årsiden, der har været så mange tilfælde af drukneulykker i forbindelse med færdsel til og fra ski bet.37


Til forskel fra stort set alle de andre ulykker spiller alkohol næsten altid ind ved disse ulyk ker.Hovedparten af ulykkerne har ramt besætningsmedlemmer på mindre skibe. Tre af de 4 druk ne -ulyk ker i 2001 skete blandt besætningsmedlemmer påmønstret skibe under 3.000 BT.Udviklingen i an tal let af dødsulykker i last- og passagerskibe de seneste 12 år frem går af Fi gur19.161412108642032452111827341Færdsel til og fra skibet m.m.Arbejde om bordSøulykker4 42 2 2 221542158 81990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001422Figur 19 Handelsskibe - Antallet af dødsulykker på last- og passagerskibe, 1990 til 2001. Omfatter ikkedødsulykker på skibe hjem me hø ren de på Færøerne eller i GrønlandAf de 104 dødsulykker i perioden 1990-2001 skete 85 på skibe re gi stre ret i DIS, heraf 50 påcoa ste re (59% af samtlige dødsulykker i DIS). Den høje forekomst af døds ulyk ker på coastere ogandre mindre fartøjer skyldes en høj forekomst af dødsfald ved sø ulyk ker samt en over hyp pig hedaf ulykker i gruppen ”Færdsel til og fra skibet m.m.”Øvrige, alvorlige arbejdsulykker un der søgt afOpklaringsenhedenOp kla ring sen he den har, ud over un der sø gel ser af sø ulyk ker og døds ulyk ker, været in vol ve ret i 17andre ikke-dø de li ge arbejdsu lykker i handelsskibe med i alt 25 til ska de kom ne. Desuden har Opklaringsenhedenundersøgt en ulyk ke, hvor en værftsarbejder blev dræbt. De undersøgte ulyk kerer ikke nødvendigvis repræsentative for ar bejds ulyk ker sket i årets løb, men kan give et billedeaf typer af arbejdsulykker i handelsflåden og sætte fokus på farlige ar bejds op ga ver med specielrisiko for ulykker. Un der sø gel sen kan enten være startet ved den gennemgang, der sker af alle anmeldelseraf arbejdsulykker, el ler ved, at Opklaringsenheden på anden vis har fået op lys ning omen ulykke. I nedenstående tabel omtales 7 af ulykkerne nærmere.38


Arbejdets art og skibstypeRedningsøvelsePassagerskibTransport af farligt godsCoasterVærftsarbejdeSejlskib (charter)HændelseUnder en øvelse med evakueringssliske kom 3 personer tilskade ved 3 for skel li ge hæn del ser. En brækkede en ankelved over gang mellem sliske og plat form, en anden ramteen tvær gå en de bjælke for enden af slisken, og en tredjekom til skade ved at blive ramt af en bagfra kom men deøvelsesdeltager. Alle 3 skader havde noget at gøre med forhøj fart.Et mindre tørlastskib fik under en længere rejse slået hul pånogle transformatorer indeholdende PCB og formodentligandre be slæg te de kemiske stoffer. Hele be sæt nin gen fiksymptomer formodentlig på grund af udsættelse for giftigedampe.Under nedtagning af mastetop på et sejlskib knækkededenne på grund af råd og et besætningsmedlem faldt ca. 15meter ned. Opklaringsenheden har vurderet, at arbejdet vartilrettelagt mindre hen sigts mæs sigt.Reparationsarbejde i lastrum To besætningsmedlemmer havde planlagt at flytte etstillads i lastrummet. Af ukendte grunde kravlede forulykkedeop på stilladset, som herefter væltede. ForulykkedeCoasterkom herved alvorligt til skade.Åbning af luger Under aftagning af traditionelle trælugedæksler faldt 2matroser ned på tanktoppen og pådrog sig begge alvorligeskader. Det har ikke været muligt at klarlægge nogenCoastersikker årsag til, at de styrtede ned.RedningsøvelseUnder afprøvning af en fritfaldsbåd til 30 personer kom etbesætningsmedlem til skade, idet sædet brækkede, da bådenBulkcarrierramte vandet. Tilskadekomne vejede 120 kg.Lastning af godsUnder lastning af rigkæde fra kaj til skibets kædekasserkrydsede til ska de kom ne skibsassistent dækket. SamtidigAH-supplyskibløftede kæden sig og ramte skibs as si sten ten.Tabel 14 Handelsskibe - Uddrag af de 17 arbejdsulykker uden omkomne, hvor Opklaringsenheden harværet involveret i 2001Der er i forbindelse med 2 af ulykkerne (sag 3 og 4 i oven stå en de tabel) udarbejdet en egentlig søulykkesrapportog i 2 sager er der udarbejdet en Redegørelse fra Opklaringsenheden (sag 5 og 7 iovennævnte tabel). Såvel søulykkesrapporterne som re de gø rel ser ne kan læses på Sø farts sty rel senshjemmeside (www.sofartsstyrelsen.dk) eller rekvireres fra Op kla ring sen he den. Re de gø rel ser neindgår i udgivelsen ”Redegørelser fra Opklaringsenheden 1/2002”.39


Kan arbejdsulykker i handelsskibe undgås?Et skib er en arbejdsplads med stor risiko for ulykker. Hensigtsmæssig arbejdstilrettelæggelsemed arbejdspladsvurderinger for arbejdsprocesser, hvor der er særlig risiko, er nogle af de midler,der kan tages i anvendelse i forebyggelsen. Skibets indretning og materialevalg er af væsentligbetydning, når for eksempel ulykker ved færdsel om bord skal forebygges.På trods af mange initiativer til forbedring af sikkerheden sker der fortsat en række ulykker,som primært må tilskrives manglende overholdelse af elementære sikkerhedsregler. Nedenfor eropsummeret nogle af de ulykker i 2001, hvor dette gjorde sig gældende:●Ved entring af lastrum fik tilskadekomne adgangslugen i hovedet og faldt ca. 3 meterned. Lu gen var ikke sikret, og tilskadekomne bar ikke sikkerhedshjelm.●Under påkøring af luger kom en kile i bekneb. En matros kravlede ned mellem en lodretståendeluge og en luge, der stod på rampen og derfor kunne bevæge sig, for at hentetrækwiren. I det samme kørte lugen på rampen af sig selv op i lodret position, og matrosenkom derved i klemme mellem 2 luger og kom alvorligt til skade.●Tilskadekomne gik ind i et kontrolrum for at star te en computer. På dørken lå en nøgletil pej le prop per. Tilskadekomne faldt over denne.●Un der in spek ti on kravlede til ska de kom ne op på en løs lej der, som herefter skred på detglat te un der lag.●En ma skin me ster af mon te re de en ven til på en brænd stof pum pe. Imid ler tid var ven ti lentil brændstofpumpen ikke lukket, hvilket medførte, at til ska de kom ne blev forbrændt afudstrømmende, varm brændolie.Ulykker af ovennævnte karakter vil kun kunne forebygges ved fortsat udbygning af en egent ligsikkerhedskultur i hele handelsflåden.Dødsfald som følge af sygdom m.v.To navigatører døde under aktiv tjeneste på broen.3 andre søfarende blev fundet døde om bord, uden at nogen om bord havde haft kend skab til,at de skulle have været syge. En udenlandsk søfarende blev bragt i land med malaria og døde påhospital i land. Vedkommende havde været til læ ge un der sø gel se tidligt i forløbet tilsyneladendeuden at blive undersøgt for malaria på trods af, at skibet kom fra et ma la ria om rå de.To udenlandske søfarende forsvandt fra deres i skibe i rum sø. Det må antages, at begge har begået selvmord. Den ene var blevet opsagt kort tid inden han forsvandt.40


Fiskeskibe43


Søulykker med fiskeskibeSøulykker med fiskeskibe opdelt i følgende to hovedgrupper:- Søulykker i dansk registrerede fi skeskibe- Erhvervsfartøjer- Bierhvervsfartøjer- Søulykker i færøsk og grønlandsk registrerede fi skeskibe.For ikke at ”tabe” det nuværende tendens-billede vil der imidlertid, indtil der i løbet af nogle årer opbygget tendens-billeder for de to hovedgrupper, blive medtaget de tidligere viste ten dens-billederfor ”samtlige”, dansk registrerede samt færøsk og grønlandsk registrerede, fi ske ski be.Søulykker med samtlige fiskeskibe( For 1998 er inkluderet 8 færøsk og 3 grønlandsk re gi stre re de fiskeskibe, i alt 11, for 1999er inkluderet 6 fær øsk og 4 grønlandsk registrerede fiskeskibe, i alt 10, for 2000 er inkluderet 7fær øsk og 4 grønlandsk registrerede fi ske ski be, i alt 11, og for 2001 er inkluderet 2 færøsk og 7grønlandsk registrerede fiskeskibe, i alt 9.)1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 GennemsnitSøulykker 56 51 68 54 31 43 41 44 48,5Heraf forlis 26 16 23 19 9 21 11 18 17,9Døde 17 5 4 5 9 6 0 3 6,1Tilskade komne 4 0 2 3 2 6 6 12 4,4Tabel 15 Samtlige fi skeskibe: Antal søulykker, omkomne og tilskadekomne fi skere som følge afsøulykker samt forlis i årene 1994 til 200144


Antal807060504030SøulykkerDødeTilskadekomneForlis201001994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001Figur 21 Antal søulykker, omkomne og tilskadekomne fi skere som følge af søulykker, samt forlis for samtligefi skeskibe 1994 til 2001.Antal pr. 10001098765432101994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001SøulykkerDødeTilskadekomneForlisLineær(Søulykker)Figur 22 Antal søulykker, omkomne og tilskadekomne fi skere som følge af søulykker, samt forlis pr. 1000fi skeskibe i perioden 1994 til 200145


4035Antal30252015Fiskeskibe under 5 BRT/BTFiskeskibe 5 - 20 BRT/BTFiskeskibe over 20 BRT/BT10501994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001Figur 23 Antalsvis fordeling af søulykker på typen af fi skeskibe i perioden 1994 til 200140Antal pr. 1000353025201510Fiskeskibe under 5 BRT/BTFiskeskibe 5 - 20 BRT/BTFiskeskibe over 20 BRT/BT501994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001Figur 24 Antalsvis fordeling af søulykker pr. 1000 fi skeskibe af hver type i perioden 1994 til 200146


Søulykkestyper, samtlige fiskeskibe1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 GennemsnitBrand 8 9 11 12 6 6 7 9 8,5Forlis, ukendt årsag 1 5 0,8Forsvundet 2 1 0,4Grundstødning 10 7 16 11 7 3 5 8 8,4Hårdtvejrsskade 3 1 2 1 0,9Kollision 11 19 23 11 8 10 14 14 13,8Kontaktskade 3 2 3 3 1 1 2 2 2,1Kæntring 4 4 5 2 2 8 4 5 4,3Lækage & vandfyldning 10 2 9 13 6 8 5 2 6,9Maskinhavari 2 1 1 3 0,9Påsejling af skib 2 1 1 2 4 4 1,8Sum 56 51 68 54 31 43 41 44 48,5Tabel 16 Antalsvis fordeling af typer af søulykker med samtlige fi skeskibe for 1994 til 2001Antal353025201510501994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001ForlisAlvorlig ulykkeMindre ulykkeFigur 25 Udviklingen i søulykkernes karakter for samtlige fi skeskibe, 1994 - 200147


Forlis, samtlige fiskeskibe1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 GennemsnitBrand 3 3 2 5 1 2 5 2,6Kæntring 4 4 4 2 2 8 4 5 4,1Grundstødning 2 6 3 1 1 1 1 1,9Hårdtvejrsskade 1 0,1Kollision 3 2 3 2 1 2 2 4 2,4Kontaktskade 1 1 1 1 1 0,6Lækage / vandfyldning 10 7 6 4 4 2 2 4,4Påsejling af skib 1 1 2 1 0,6For lis, ukendt år sag 1 5 0,8For svun det 2 1 0,4Sum 26 16 23 19 9 21 11 18 17,Tabel 17 Forlis af samtlige fi skeskibe, ulykkestyperne, 1994 – 2001Alvorlige søulykker, samtlige fiskeskibe1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 GennemsnitBrand 1 2 1 3 1 1 4 2 1,9Kæntring 1 0,1Grundstødning 4 4 2 1 2 1,6Hårdtvejrsskade 1 0,1Kollision 4 10 9 2 2 6 5 1 4,9Kontaktskade 1 1 0,3Påsejling af skib 1 0,1Sum 5 13 15 10 5 8 10 6 9,0Tabel 18 Alvorlige søulykker med samtlige fi skeskibe, ulyk kes ty per ne, 1994 - 200148


%302520151058,925,522,118,516,118,624,413,6% af samlet antalsøulykkerLineær (% af samletantal søulykker)01994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001Figur 26 Samtlige fi skeskibe - Alvorlige søulykker som % af samlet antal søulykker, 1994-2001Hvad var årsagerne ?Samtlige fiskeskibe%60504030201001994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001Forhold uden forskibetOperative fejlTekniske fejlKonstruktionsfejlUopklaretFigur 27 Samtlige fi skeskibe – Hovedårsager som % af samlet antal søulykker, 1994 - 200149


Forhold uden for skibetSamtlige fiskeskibe1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 GennemsnitFejl ved fyr, bøjer, kort, publ. o.l. 0,0Is 1 1 4 1 2 1,1Anden fejl, andet skib 1 4 2 1 1,0Operativ fejl, andet skib 2 6 2 7 5 8 8 4,8Ekstreme vejrforhold 6 4 4 1 5 3 2,9Andre forhold udenfor skibet 1 1 2 2 2 1,0Sum 10 12 7 17 8 14 7 11 10,8Tabel 19 Samtlige fi skeskibe - Fordeling af søulykkesårsager uden for skibet, 1994 - 2001Operative FejlSamtlige fiskeskibe1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 GennemsnitNavigatoriske fejl 4 4 5 1 2 1 3 1 2,6Mangelfuld udkig 4 11 12 9 4 4 10 6 7,5Mangelfuld brodisciplin 7 1 9 1 2,3Fejlbetjening af udstyr 1 1 1 2 0,6Manøvreringsfejl 1 1 2 1 0,6Overholdt ikke vigepligt 1 1 1 1 2 1 0,9Sov på vagten 2 2 5 3 2 1 3 2,3Alkohol eller andre rusmidler 1 2 1 0,5Skibet overlastet 1 1 4 0,8Mangelfuld sikring af last 1 0,1Stor arbejdsbelastning 0,0Mangelfuld bemanding 0,0Andre operative fejl 1 1 4 1 1 1,0Sum 20 21 36 17 9 13 17 20 19,1Tabel 20 Samtlige fi skeskibe - Fordeling af søulykkesårsager under gruppen „Operative fejl”, 1994 –200150


Tekniske fejlSamtlige fiskeskibe1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 GennemsnitFejl ved fiskeudstyr 1 0,1Lasthåndteringsudstyr 1 1 0,3Overvågnings- ogkontrolsystemer mm. 1 1 0,3Navigationsudstyr 1 0,1Styremaskineri, ror ogtilhørende systemer 3 1 1 2 0,9Hjælpemaskineri til skibetskraftforsyning 4 1 2 1 4 1,5Øvrige hjælpesyst. /pumper,kedler etc. 2 4 2 3 1,4Hovedmaskineri, inkl.propeller mv. 8 2 4 3 1 1 8 2 3,6Andre tekniske årsager 6 5 4 4 1 2,5Sum 15 6 11 14 7 10 15 7 10,6Tabel 21 Samtlige fi skeskibe - Fordeling af søulykkesårsager som følge af tekniske fejl, 1994 – 2001Søulykker med dansk registrerede fiskeskibeAlle de 35 dansk registrerede fiskeskibe, som i 2001 har været udsat for søulykke, er i Fi ske ri direkto ra tet registreret som erhvervsfartøjer.1998 1999 2000 2001Søulykker 20 33 (incl. 1 bierhv.) 30 (incl. 1 bierhv.) 35Heraf forlis 7 17 (incl. 1 bierhv.) 10 (incl. 1 bierhv.) 16Døde 4 (3 erhvervsfiskere og 5 erhvervsfiskere 0 31 bierhvervsfisker) erhvervsfiskereTilskade komne 1 erhvervsfisker 6 (5 erhvervsfiskere og 6 er hvervs fi ske re 101 bierhvervsfisker) erhvervsfiskereTabel 22 Dansk registrerede fi skeskibe: Antal søulykker, omkomne og tilskadekomne fi skere som følge afsøulykker samt forlis i årene 1998 - 2001. Der er ikke medtaget arbejdsulykker forårsaget af andetend søulykker51


BrandKollision Kontaktskade KæntringDøde 0 1 0 2Tilskade komne 4 3 2 1Tabel 23 Antal omkomne og tilskadekomne fi skere i dansk registrerede fi skeskibe som følge af søulykker i år2001 fordelt efter ulykkestyperSøulykkestyper, dansk registrerede fiskeskibe98765668>=20BRT/BT


Forlis, dansk registrerede fiskeskibe4 2 5 50 5 10 15 20Kollision Lækage / vandfyldning KæntringKontaktskade Påsejling BrandFigur 30 Forlis af dansk registrerede fi skeskibe, ulykkestyperne, 200116 (46%) af de 35 søulykker i dansk registrerede fiskeskibe i 2001 endte med forlis:Et fi skeskib på 100 BT sejlede i den side af sejlruten, hvor de modgående skibe normalt sejler. Et modgåen de, udenlandsk, skib ville komme tæt på, så fi skeskibet valgte at dreje til bagbord. Samtidig drejededet modgående skib til styrbord. Efter kollisionen sank fi skeskibet, og 1 af be sæt nin gen omkom, mens deøvrige 2 af besætningen kom til skade. Fiskeskibets redningsfl åde kom ikke op til overfl aden, så de 2 tilskadekomnemåtte klamre sig til stævnen, der endnu ra ge de op af vandet, indtil de blev reddet af en lodsbåd.Sø ulyk kes rap port er udarbejdet.En garnbåd på 16 BRT blev ramt bagfra af et ukendt skib. Fiskeskipperen, der var den eneste om bord,var i styrehuset, da kollisionen indtraf. Lanterner og radar var tændt. Han gik i fl åden, og kutteren sank 5mi nut ter efter.2 fi skekuttere ramte hinanden stævn mod stævn på grund af manglende udkig. Den ene kutter, en garnbådpå 14 BT, sank, og besætningen på 2 mand blev bjerget om bord i den anden kutter.I en garnbåd på 19 BRT var alle i færd med at rense fi sk på dækket, da de sejlede ind i en sand pum per, derhavde røret nede. Båden sank kort efter, men ingen kom til skade. Søulykkesrapport er udarbejdet.Under indhaling af garn opdagede skipperen i en garnbåd på 7 BT, at der stod vand i lasten og ma skin -rum met, hvorefter den kæntrede og forliste. På grund af krængning forårsaget af mange skævt placeredegarn var der løbet vand fra dammen med lav karmhøjde og ned i lastrummet.En lækage i agterskibet på en linebåd på 63 BRT blev midlertidigt udbedret af besætningen. 2 dage efterstrøm me de der vand ind i kutteren, som sank i løbet af et par timer. Besætningen blev reddet over i et andetfi skeskib.Under forsøg på at fjerne en stor sten fra det bagbord trawl fi k en bomtrawler på 240 BT så stor slagside,at den styrbord udligger, der var rejst ca. halvt op, under krængningen kom forbi lodret position og faldttil bagbord, hvorved skibet kæntrede og forliste. 1 kom til skade. Alle om bord blev reddet af et andet danskfi skeskib, der var i nærheden. Søulykkesrapport er udarbejdet.53


Et fi skeskib på 115 BRT, fi skede med dobbelttrawl i tyskertræk, hvor skibet under slæbningen havde konstantkraftig slagside. Da krængningen på et tidspunkt øgedes, kæntrede og forliste skibet. Alle 4 om bordgik i redningsfl åden og blev reddet over i et lastskib. Søulykkesrapport er udarbejdet.En sidetrawler på 19 BRT kæntrede og forliste, da den var under sejlads fra fi skepladsen med en fuld lastindustrifi sk. Kæntringen skyldtes, at fi skeladningen skred hen over pauner i last rum met. Fiskeskipperendruk ne de, og 3 besætningsmedlemmer reddede sig med redningsfl åde. Sø ulyk kes rap port er udarbejdet.På vej fra fi skeplads under vejrforhold med stor risiko for overisning forliste en garnbåd på 6 BT. Fi ske -skip pe ren, der var alene om bord, omkom. Årsagen var sandsynligvis stabilitetssvigt som følge af overisning. Søulykkesrapport er udarbejdet.På hjemturen fra fi skeri kæntrede og sank en garnbåd på 7 BT, efter at den under kraftig rul ning i sværdøn ning havde taget vand på dækket og ind i 2 tomme pauner. Fiskeskipperen, der var alene om bord, blevreddet af et fi skefartøj, der havde opfanget hans nødsignal. Sø ulyk kes rap port er udarbejdet.Under bjærgning af garn opdagede fi skeskipperen i en garnbåd på 6 BRT, at der kom kraftig røg fra sty re -hu set, efter at maskinen var gået i stå. Han gav alarm på VHF og sprang i søen efter at have iført sig overlevel ses dragt og blev reddet op i et andet fartøj. Redningsskibet kom til und sæt ning og slukkede branden,men under bugsering til havn sank garnbåden.Da lyset gik ud om bord i en hæktrawler på 59 BRT opdagedes, at der var brand i ma skin rum met. Ha lo -gen an læg get blev aktiveret og slukning med pulverslukker forsøgt, men uden held. Be sæt nin gen gik i fl ådenog blev samlet op af et forbipasserende skib 4 timer senere.En garnbåd på 19 BRT brød i brand, mens den lå til ankers. De 2 ombordværende var gået til køjs, menvåg ne de ved branden. Redningsfl åden udløste sig ikke, så de måtte svømme i land. Red nings ski bet kom tilog slukkede ilden. Garnbåden blev bugseret i havn, men var totalt ud brændt.Under fi skeri opstod der en eksplosionsagtig brand i maskinrummet på en hæktrawler på 235 BT. Et besætnings med lem, der var i maskinrummet, blev alvorligt forbrændt. Alle blev reddet om bord i et andetfi ske skib. 2 tilskadekomne blev fl øjet til sygehus med helikopter. Det var ikke muligt at slukke ilden, ogfi ske ski bet sank efter 2 dages bugsering mod havn. Brandårsagen var sandsynligvis hydraulikolielækagean tændt ved turbolader.Under forlægning mellem fi skepladser opstod der eksplosionsagtig brand i maskinrummet på en 5 BTstor garnbåd, mens fi skeskipperen arbejdede på agterdækket. Han kunne ikke bekæmpe ilden med egnebrand sluk ning smid ler og kunne heller ikke slå alarm. En anden fi sker i nær he den kom til hjælp, reddedefi ske skip pe ren, der var ene mand om bord, og slog alarm. Red nings far tø jer kom til undsætning, men kunneikke redde skibet. Brandårsagen er ikke klarlagt. Sø ulyk kes rap port er udarbejdet.54


Alvorlige søulykker, dansk registrerede fiskeskibe2 1 1 1BrandKollisionGrundstødningPåsejling0 1 2 3 4 5 6Figur 31 Alvorlige søulykker med dansk registrerede fi skeskibe, ulykkestyperne, 20015 (14%) af 35 søulykker med dansk registrerede fiskeskibe i 2001 har Opklaringsenheden betegnet som alvorlige ulykker:Der opstod brand i en kutter på 15 BT under sejlads. Den ombordværende fi sker kunne ikke selv slukkeil den. Han blev reddet over i et andet fi skeskib. Kutteren blev bugseret i havn og ef ter sluk ket af brand væ -se net, men var ud brændt. Brandens opståen er ikke klarlagt.En brand i maskinrummet på en hæktrawler på 248 BT kunne ikke slukkes med skibets ha lo gen an læg.Be sæt nin gen på 4 mand gik i fl åden og blev taget op af et andet fi skeskib. Et red nings skib kom til medrøg dyk ke re og skibet blev bugseret i havn. Årsagen til branden var ud sprøj ten de olie fra en revnet brændolieslan ge.En kollision skete, da de to ombordværende fi skere i en hæk traw ler på 20 BRT var i færd med af rensefi sk på dækket, mens trawlet var ude. De opdagede ikke et udenlandsk skib, der nær me de sig fra bagbordside. Et læsejl i trawlerens bagbord side vanskeliggjorde ud sy net. Ved kol li si o nen blev trawleren slået læk.Et red nings skib kom til undsætning med pumpegrej og bugserede trawleren i havn. Der var ingen til ska -de kom ne.Der ske te en grund stød ning, da en 22 BT hæk traw ler på vej i havn styrede en forkert kurs og med fuld fartsejlede på sten sæt nin gen syd for hav nen. Fiskeskipperen der havde haft vagten i 7 timer, op da ge de in tet,før skibet stoppede. De 2 mand om bord blev af red nings folk trukket ind til stran den efter at være gået ifl åden. Trawleren er se ne re bragt fl ot.En snurrevodsbåd på 44 BRT lå til ankers, da den blev ramt af et udenlandsk skib, mens skip pe ren, derhav de ankervagt, var gået ned om læ for at lave kaffe. De 2 andre fi skere om bord var gået til køjs. Bådenfi k adskillige ovenbords skader, men kunne sejle i havn for egen kraft.55


Hvad var årsagerne?Dansk registrerede fiskeskibeForhold uden for skibet35Operative fejl106Tekniske fejl32Uopklaret420 2 4 6 8 10 12 14 16 18Fiskeskibe under 20 brt/BTFiskeskibe over 20 brt/BTFigur 32 Dansk registrerede fi skeskibe - Skibstyper involveret i søulykker fordelt efter antal påhovedårsager, 2001Forhold uden for skibetDansk registrerede fiskeskibeOperativ fejl, andet skib80 1 2 3 4 5 6 7 8 9Figur 33 Dansk registrerede fi skeskibe - Fordeling af søulykkesårsager uden for skibet, 2001I 8 (23%) af de 35 søulykker med dansk re gi stre re de fiskeskibe i 2001, 6 kollisioner og 2 på sej -linger af skib, har Opklaringsenheden be dømt hovedårsagen som ”forhold uden for ski bet”. Alle 8ulykker skyldes ”operativ fejl, andet skib”:En hæktrawler på 630 BT, der var i færd med at fi ske, havde observeret et sig nærmende skib i 12 sm ogfulg te det hele tiden på radar og visuelt. Den vagthavende i trawleren kaldte op på VHF’en og gav fl erelys sig na ler uden at få kon takt. Da afstanden var blevet kort, slog trawleren bak og drejede til styrbord,men blev alligevel ramt af det andet skib. Fiskeskipperen kunne ikke få øje på nogen personer i det andetskibs sty re hus. Der opstod mindre skader ved kollisionen, men trawleren kunne dog fortsætte fi skeriet.56


En fi skekutter på 19 BT var under sejlads til fi ske plad sen kommet på skærende kurs af et uden landsk skib,som havde vigepligten. Skibene havde været i ra dio kon takt med hinanden og vagthavende i fi skekutterenbe døm te ikke situationen som kritisk og var gået på dækket ca. 5 minutter før kollisionen. Kort før de 2skibe ville have passeret hinanden, drejede det uden land ske skib til styrbord og ind i siden på kutteren. Detuden land ske skib var muligvis gået af vejen for et andet fi skeskib i nærheden og havde glemt at holde øjemed kut te ren, som blev ramt. In gen kom til skade.Under trawlfi skeri blev en hæktrawler på 19 BRT ramt af et uidentifi ceret skib på næsten mod gå en de kurs.Kort før kollisionen havde fi skeskipperen forladt styrehuset og havde ikke for in den observeret det modgåen de skib. Der skete kun mindre skade, og fi skeriet kunne fortsættes.En kollision skete da de to ombordværende fi skere i en hæktrawler på 20 BRT var i færd med af rensefi sk på dækket, mens trawlet var ude. De opdagede ikke et udenlandsk skib, der nær me de sig fra bagbordside. Et læsejl i trawlerens bagbord side vanskeliggjorde udsynet. Ved kol li si o nen blev trawleren slået læk.Et red nings skib kom til undsætning med pumpegrej og bugserede trawleren i havn. Der var ingen til ska -de kom ne.En garnbåd på 11 BRT under fi skeri fi k i tæt tåge påsejlet sine redskaber, krængede og rettede sig op igen.Redskaberne gik tabt. Det andet skibs identitet er ikke med sikkerhed fastslået.Den sidste kollision skete da en hæktrawler på 66 BRT under fi skeri var på skærende kurs med et udenlandskskib. Fiskeskipperen skønnede at der var fare for sammenstød og gav op mærk som heds sig nal, indenhan med en sidste øjebliks manøvre forsøgte at undvige ved at dreje til styr bord. Der skete kun skrogskaderved kollisionen.En påsejling skete, da en snurrevodsbåd på 44 BRT, som lå til ankers, blev ramt af et uden landsk skib,mens skipperen, der havde ankervagt, var gået ned om læ for at lave kaffe. De 2 an dre fi skere om bord vargået til køjs. Bå den fi k adskillige ovenbords skader, men kunne sejle i havn for egen kraft.En sidetrawler på 315 BT var i færd med at hive grejerne hjem, da det blev påsejlet af et uden landsk skib.Der skete kun ringe, materiel skade.2 af søulykkerne, der skyldes ”forhold udenfor skibet” har Op kla ring sen he den betegnet som”alvorlig ulykke” og 6 som ”mindre ulyk ke”.57


Operative fejlDansk registrede fiskeskibeNavigatoriske fejl1Mangelfuld udkig6Overholdt ikke vigepligt1Skibet overlastet4Manøvreringsfejl1Fejlbetjening af udstyr2Andre operative fejl10 1 2 3 4 5 6 7Figur 34 Dansk registrerede fi skeskibe -Fordeling af sø ulyk kes år sa ger under gruppen „Operative fejl“,200116 (46%) af de 35 søulykker i dansk registrerede fiskeskibe i 2001 har Opklaringsenheden be dømtsom ”operative fejl”.1 grundstødning skyldes navigatorisk fejl:Under trawlfi skeri mellem revlerne grundstødte en bomtrawler på 19 BT, mens fi skeskipperen sad i sty re -hu set og talte med en kollega over VHF’en. Ved at krænge skibet over kom det fl ot, men tog igen grundenpå den anden revle. Her blev båden vandfyldt af overløbende sø. De 2 om bord væ ren de fi skere blev reddetover i en kystredningsbåd. Trawleren blev senere bjerget.4 kollisioner, 1 påsejling af skib og 1 grundstødning , skyldes ”mangelfuld udkig”:2 fi skefartøjer, en hæktrawler på 15 BRT og en garnbåd på 14 BT, kolliderede stævn mod stævn. Garnbåden forliste, og de 2 mand om bord blev reddet over i hæktrawleren. Kun fi ske skip pe ren fi k mén. Ingen ide to skibe havde observeret det andet før umiddelbart inden kol li si o nen. Der skete kun mindre skader påhæk trawle ren.I en garnbåd på 19 BT på vej til fi skepladsen overså den vagthavende på grund af den lavt stå en de sol etudenlandsk fi skeskib der var i færd med af trawle. Ingen kom til skade ved kol li si o nen.I en garnbåd på 19 BRT var alle i færd med at rense fi sk på dækket, da de sejlede ind i en sand pum per, derhavde røret nede. Båden sank kort efter, men ingen kom til skade. Søulykkesrapport er udarbejdet.58


Under fi skesøgning med en hæktrawler på 359 BT forlod fi skeskipperen styrehuset for at hen te kaffe. Dahan kom tilbage, så han forude et udenlandsk skib, der lå til ankers. Det var så tæt på, at han ikke kunnenå at dreje fri. Skibene skurede mod hinanden. Trawleren fi k en indtrykning i lønningen, men ingen lækage.Sø ulyk kes rap port er udarbejdet.Grundstødningen skete, da en 22 BT hæktrawler på vej i havn styrede en forkert kurs og med fuld fart sejlede på stensætningen syd for havnen. Fiskeskipperen der havde haft vagten i 7 ti mer, opdagede intet, førski bet stoppede. De 2 mand om bord blev af redningsfolk trukket ind til stranden efter at være gået i fl åden.Trawleren er senere bragt fl ot.1 kollision er anført under kategorien ”overholdt ikke vigepligt”:Et fi skeskib på 100 BT sejlede i den side af sejlruten, hvor de modgående skibe normalt sejler. Et modgåen de skib ville komme tæt på, så fi skeskibet valgte at dreje til bagbord. Samtidig dre je de det modgåendeskib til styrbord. Efter kollisionen sank fi skeskibet, og 1 af besætningen om kom, mens de øvrige 2 af be sæt -nin gen kom til skade. Fiskeskibets redningsfl åde kom ikke op til overfl aden, så de 2 tilskadekomne måtteklam re sig til stævnen, der endnu ragede op af van det, indtil de blev reddet af en lodsbåd. Søulykkesrapporter udarbejdet.I 4 søulykker, 3 kæntringer og 1 lækage/vandfyldning, har Opklaringsenheden rubriceret som”skibet overlastet”:En sidetrawler på 19 BRT kæntrede og forliste, da den var under sejlads fra fi skepladsen med en fuld lastindustrifi sk. Kæntringen skyldtes, at fi skeladningen skred hen over pauner i last rum met. Fiskeskipperendruk ne de, og 3 besætningsmedlemmer reddede sig med redningsfl åde. Sø ulyk kes rap port er udarbejdet.På hjemturen fra fi skeri kæntrede og sank en garnbåd på 7 BT, efter at den under kraftig rul ning i sværdøn ning havde taget vand på dækket og ind i 2 tomme pauner. Fiskeskipperen, der var alene om bord, blevreddet af et fi skefartøj, der havde opfanget hans nødsignal. Sø ulyk kes rap port er udarbejdet.På vej fra fi skeplads under vejrforhold med stor risiko for overisning forliste en garnbåd på 6 BT. Fi ske -skip pe ren, der var alene om bord, omkom. Årsagen var sandsynligvis stabilitetssvigt som følge af overisning. Søulykkesrapport er udarbejdet.Under indhaling af garn opdagede skipperen i en garnbåd på 7 BT, at der stod vand i lasten og ma skin -rum met, hvorefter den kæntrede og forliste. På grund af krængning forårsaget af mange skævt placeredegarn var der løbet vand fra dammen med lav karmhøjde og ned i lastrummet.I 1 tilfælde med kontaktskade var årsagen en ”manøvreringsfejl”:En hæktrawler på 19 BT stødte under havnemanøvre mod molen, hvorved 2 ombordværende fi skere komlet te re til skade ved at blive væltet omkuld. Der opstod kun ringe skade på kutteren.2 søulykker, den ene en kæntring og den anden en lækage/vandfyldning, er anført under år sags -grup pen ”fejlbetjening af udstyr”:59


Under forsøg på at fjerne en stor sten fra det bagbord trawl fi k en bomtrawler på 240 BT så stor slagside,at den styrbord udligger, der var rejst ca. halvt op, under krængningen kom forbi lodret position og faldttil bagbord, hvorved skibet kæntrede og forliste. 1 kom til skade. Alle om bord blev reddet af et andet danskfi skeskib, der var i nærheden. Søulykkesrapport er udarbejdet.En lækage i agterskibet på en linebåd på 63 BRT blev midlertidigt udbedret af besætningen. 2 dage efterstrøm me de der vand ind i kutteren, som sank i løbet af et par timer. Besætningen blev reddet over i et andetfi skeskib.Endelig en er der sket en kæntring, hvor Opklaringsenheden har bedømt årsagen som hørendeunder ”andre operative fejl”:Et fi skeskib på 115 BRT, fi skede med dobbelttrawl i tyskertræk, hvor skibet under slæbningen havde konstantkraftig slagside. Da krængningen på et tidspunkt øgedes, kæntrede og forliste skibet. Alle 4 om bordgik i redningsfl åden og blev reddet over i et lastskib. Søulykkesrapport er udarbejdet.Af de 16 søulykker , som skyldes ”operative fejl” var 10 forlis. 1 ulykke har Op kla ring sen he denbedømt som ”alvorlig ulykke ” og 5 som ”mindre ulykke”.Tekniske fejlDansk registrerede fiskeskibe4321041Hjælpemaskineriinkl. Propellerm.v.Andre tekniskeårsagerFigur 35 Dansk re gi stre re de fi skeskibe - Fordeling af sø ulyk kes år sa ger som følge af tekniske fejl, 2001I 5 (14%) af de 35 sø ulyk ker med dansk re gi stre re de fi ske ski be har Op kla ring sen he den vurderetat ho ved år sa gen kan henføres til ”tekniske fejl”.4 ulykker, 2 med brand i maskinrum, 1 med brand i aptering og 1 med brand i lastrum, er anførtunder år sags grup pen ”teknisk fejl ved hjælpemaskineri inkl. propeller m.v”:Under fi skeri opstod der en eksplosionsagtig brand i maskinrummet på en hæktrawler på 235 BT. Et besætnings med lem, der var i maskinrummet, blev alvorligt forbrændt. Alle blev reddet om bord i et andetfi ske skib. 2 tilskadekomne blev fl øjet til sygehus med helikopter. Det var ikke muligt at slukke ilden, og60


fi ske ski bet sank efter 2 dages bugsering mod havn. Brandårsagen var sandsynligvis hydraulikolielækagean tændt ved turbolader. Søulykkesrapport er udarbejdet.Som følge af fejl i det elektriske anlæg udbrød der brand i maskinrummet på en 19 BRT stor garn båd, dervar under sejlads fra fi skeplads. Et redningsskib kom til og bekæmpede branden og tog garnbåden på slæbtil havn, hvor brandvæsenet foretog efterslukning.En garnbåd på 19 BRT brød i brand, mens den lå til ankers. De 2 ombordværende var gået til køjs, menvåg ne de ved branden. Redningsfl åden udløste sig ikke, så de måtte svømme i land. Red nings ski bet kom tilog slukkede ilden. Garnbåden blev bugseret i havn, men var totalt ud brændt.Der opstod brand i en kutter på 15 BT under sejlads. Den ombordværende fi sker kunne ikke selv slukkeil den. Han blev reddet over i et andet fi skeskib. Kutteren blev bugseret i havn og ef ter sluk ket af brand væ -se net, men var udbrændt. Brandens opståen er ikke klarlagt.Endelig er 1 brand i maskinrum anført under årsagsgruppen ”andre tekniske årsager”:En brand i maskinrummet på en hæktrawler på 248 BT kunne ikke slukkes med skibets ha lo gen an læg.Be sæt nin gen på 4 mand gik i fl åden og blev taget op af et andet fi skeskib. Et red nings skib kom til medrøg dyk ke re og skibet blev bugseret i havn. Årsagen til branden var ud sprøj ten de olie fra en revnet brændolieslan ge.Af de 5 søulykker, som skyldes ”tekniske fejl” var der 2 forlis. Af de andre 3 ulykker har Op kla -ring sen he den bedømt de 2 til at være ”alvorlig ulykke”.UOPKLARETI 6 (17%) af de 35 søulykker med dansk registrerede fiskeskibe i 2001 har Opklaringsenhedenikke kunnet pege på en sikker årsag til ulykken og har derfor givet dem betegnelsen ”uop kla ret”.Det drejer sig om 6 ulykker med brand i maskinrum og 2 kollisioner:Da lyset gik ud om bord i en hæktrawler på 59 BRT opdagedes, at der var brand i ma skin rum met. Ha lo -gen an læg get blev aktiveret og slukning med pulverslukker forsøgt, men uden held. Be sæt nin gen gik i fl ådenog blev samlet op af et forbipasserende skib 4 timer senere.Under forlægning mellem fi skepladser opstod der eksplosionsagtig brand i maskinrummet på en 5 BTstor garnbåd, mens fi skeskipperen arbejdede på agterdækket. Han kunne ikke bekæmpe ilden med egnebrand sluk ning smid ler og kunne heller ikke slå alarm. En anden fi sker i nær he den kom til hjælp, reddedefi ske skip pe ren, der var ene mand om bord, og slog alarm. Red nings far tø jer kom til undsætning, men kunneikke redde skibet. Brandårsagen er ikke klarlagt.Under bjærgning af garn opdagede fi skeskipperen i en garnbåd på 6 BRT, at der kom kraftig røg fra sty re -hu set, efter at maskinen var gået i stå. Han gav alarm på VHF og sprang i søen efter at have iført sig overlevel ses dragt og blev reddet op i et andet fartøj. Redningsskibet kom til und sæt ning og slukkede branden,men under bugsering til havn sank garnbåden.61


En fi skekutter på 19 BRT havde brand i maskinrummet, og de 3 ombordværende fi skere kunne ikke selvsluk ke ilden. Et redningsskib kom til assistance og bugserede kutteren i havn, hvor brand væ se net gen nem -før te slukningen.En garnbåd på 16 BRT blev ramt bagfra af et ukendt skib. Fiskeskipperen, der var den eneste om bord,var i styrehuset, da kollisionen indtraf. Lanterner og radar var tændt. Han gik i fl åden, og kutteren sank 5mi nut ter efter.Under fi skeri blev en trawler på 176 BT ramt af et udenlandsk fi skeskib. Der skete ingen skade på det danskeskib, men det udenlandske tog vand ind. Den danske trawler assisterede det uden land ske skib, indtilan komst af et redningsfartøj, der fi k situationen under kontrol.4 af de 6 uopklarede søulykker endte med forlis. De andre 2 har Opklaringsenheden ka rak te r-i se ret som ”mindre ulykke”.NEAR MISSDer blev i 2001 anmeldt 3 tilfælde, hvor fiskeskibe havde været involveret i ”near miss” situa ti o ner. Disse hændelser er ikke egentlige ulykker, og er derfor ikke medregnet i antallet afsø ulyk ker:En hæktrawler på 20 BRT overså signalføringen på et søopmålingsskib, som måtte foretage et skarpt drejfor at afværge en kollision.En hæktrawler på 20 BRT parfi skede med en anden trawler, da den blev indhentet af et stort uden landskskib, der under vigemanøvre kom så tæt på, at trawlwirerne blev oversejlet, og traw let gik tabt. Sø ulyk kes -rap port er udarbejdet.Under sejlads mod havn lagde en hæktrawler på 20 BT sig over på siden, så besætningen på 3 mand valg teat gå i redningsfl åden. De blev taget op af et andet fi skeskib, der var i nærheden. Da der ikke var trængtvand ind i skibet, rettede det sig op igen efter at fi skelasten, som var placeret i pauner på dækket, varrøget over bord. Et redningsskib kom til assistance, og en af mandskabet herfra sejlede trawleren i havn.Kræng nin gen skyldes en dårlig stabilitet forårsaget af fl ere om byg nin ger til andet fi skeri. Oplysningerne iskibets godkendte stabilitetsbog var derfor ikke læn ge re gældende. Søulykkesrapport er udarbejdet.62


Søulykker med færøsk og grønlandsk registrerede fiskeskibe1998 1999 2000 2001Søulykker 8 / 3 6 / 4 7 / 4 2/7Heraf forlis 2 / 0 2 / 2 1/0 0/2Døde 5 / 0 1 / 0 0 0Tilskade komne 1 / 0 0 0 0/2Tabel 24 Færøsk og grønlandsk registrerede fi skeskibe: Antal søulykker, omkomne og tilskadekomne fi skeresom følge af søulykker samt forlis i årene 1998 – 2001Søulykkestyper, færøsk og grønlandsk re gi stre re de fi ske ski be5432104221Grundstødning Kontaktskade Påsejling af skib>=20BRT/BT


Forlis, færøsk og grønlandsk registrerede fiskeskibe2 (22%) af de 9 søulykker med færøsk og grønlandsk registrerede fi ske ski be endte med for lis. Detene forliste ved grundstødning og det andet ved kontaktskade:Under fi skeri gik en grønlandsk rejetrawler på 209 BT fast i isen og blev sat ind over et skær. 4 mand blevtaget over i et andet fi skeskib, og 3 forblev om bord for at prøve at redde skibet. På grund af tidevand ogis pres, fi k båden så stor slagside, at den vandfyldtes. De 3 blev senere bjer get af et an det fi ske skib.Et grønlandsk fi skeskib på 70 BRT forliste, da det i mørke og dårlig sigt på grund af sne ramte en ”sort”,fl ad isskosse og blev slået læk.Alvorlige søulykker, færøsk og grønlandsk registrerede fi ske ski be1 (11%) af de 9 søulykker med færøsk og grønlandsk registrerede fiskeskibe i 2001 har Op kla -ring sen he den betegnet som ”alvorlig ulykke”. Det var en grundstødning:Under sejlads fra fi skeplads gik motoren i stå, hvorefter skibet, en grønlandsk trækutter på 25 BRT, drevpå grund. De 4 ombordværende gik i redningsfl åden, men kunne ikke fi nde kniven, der skulle være i fl åden,og kunne derfor ikke frigøre fl åden fra det synkende skib. De nødstedte måtte forlade fl åden ved at springei søen, hvorfra de kort efter blev reddet af en tililende, der på land havde opfanget nødsignalet og sejlet tilund sæt ning i en jolle.Hvad var årsagerne?Færøsk og grønlandsk registrerede fiskeskibeForhold uden for skibet3Operative fejl22Tekniske fejl20 1 2 3 4 5Fiskeskibe under 20 BRT/BTFiskeskibe over 20 BRT/BTFigur 38 Færøsk og grønlandsk registrerede fi skeskibe - Skibstyper involveret i søulykker fordelt efter antalpå hovedårsager, 200164


Forhold uden for skibet, færøsk og grønlandsk registrerede fi ske ski beIs2Andre forholduden for skibet10 1 2 3Figur 39 Færøsk og grønlandsk registrerede fi skeskibe - Fordeling af søulykkesårsager uden for skibet,20013 (33%) af de 9 søulykker med færøsk og grøn landsk registrerede fiskeskibe i 2001 har Op kla -ring sen he den karakteriseret som ”forhold uden for skibet”.Af disse er 1 grundstødning og 1 kontaktskade forårsaget af ”is”:Under fi skeri gik en grønlandsk rejetrawler på 209 BT fast i isen og blev sat ind over et skær. 4 mand blevtaget over i et andet fi skeskib, og 3 forblev om bord for at prøve at redde skibet. På grund af tidevand ogis pres, fi k båden så stor slagside, at den vandfyldtes. De 3 blev senere bjer get af et andet fi skeskib.Et grønlandsk fi skeskib på 70 BRT forliste, da det i mørke og dårlig sigt på grund af sne ramte en ”sort”,fl ad isskosse og blev slået læk.1 ulykke med ”påsejling af skib” har Opklaringsenheden rubriceret som ”andre forhold udenfor skibet”:En grøn landsk træ kut ter på 46 BRT blev påsejlet af et andet grønlandsk fi skefartøj, mens det lå fortøjetlangs kaj.2 af de 3 søulykker, som skyldes ”forhold uden for skibet”, endte med forlis. Den tredje harOp kla ring sen he den karakteriseret som ”mindre ulykke”.Operative fejl, færøsk og grønlandsk re gi stre de fi ske ski beMangelfuldudkig1Sov påvagten30 1 2 3 4Figur 40 Færøsk og grønlandsk registrerede fi skeskibe - Fordeling af søulykkesårsager under gruppen„Operative fejl“, 200165


4 (67%) af de 9 sø ulyk ker med færøsk og grønlandsk registrerede fiskeskibe i 2001 har Op kla -ring sen he den pla ce ret under ”ope ra ti ve fejl”.1 grund stød ning skyl des man gel fuld udkig:Under sejlads langs kysten var en bi er hvervs fi sker i et fær øsk fi ske far tøj på 3 BT uopmærksom og grundstødte ved en stensætning. Fartøjet blev beskadiget, men der skete ingen personskade.3 grundstødninger skyldes, at vagthavende sov på vagten:En grønlandsk hæktrawler på 80 BRT grundstødte på en lille ø, fordi fi skeren, der havde vag ten, var faldeti søvn. Der opstod en mindre lækage i bå den, som dog kunne sejle i havn for egen kraft.Fiskeskipperen, der var alene på broen af et færøsk fi skefartøj på 55 BT, havde ”døset lidt” ved roret, ogkort efter afgang fra havn gik skibet på grund. Lukafet blev vandfyldt, men skibet kun ne selv sejle tilbagetil havn.Den tredje grundstødning skete da fi skeskipperen i en grønlandsk bomtrawler på 17 BRT faldt i søvn vedroret og først vågnede, da trawlskovlen, der blev brugt som stabilisator, tog bunden. Selv om skipperennå e de at tage farten af maskinen, grundstødte trawleren kort efter. Skibet fi k lækage i bunden, og besætningenkæmpede for at øse det indtrængende vand udenbords. En in spek ti ons kut ter kom til stede medpumpegrej, og efter midlertidig tætning blev havaristen bragt i havn.Alle 4 søulykker, som skyldes operative fejl, er af Opklaringsenheden betegnet som ”mindreulyk ke”.Tekniske fejl, færøsk og grøn landsk registrerede fiskeskibeHovedmaskineri20 1 2 3 4Figur 41 Færøsk og grønlandsk registrerede fi skeskibe - Fordeling af søulykkesårsager som følge aftekniske fejl, 20012 (22%) af de 9 søulykker med færøsk og grønlandsk registrerede skibe i 2001 har Op kla ring s-en he den karakteriseret som tekniske fejl.I begge ulykker, 1 grundstødning og 1 påsejling af skib, er årsagen blevet henført til år sags -grup pen ”teknisk fejl ved hovedmaskineri”:Under sejlads fra fi skeplads gik motoren i stå, hvorefter skibet, en grønlandsk trækutter på 25 BRT, drevpå grund. De 4 ombordværende gik i redningsfl åden, men kunne ikke fi nde kniven, der skulle være i fl åden,66


og kunne derfor ikke frigøre fl åden fra det synkende skib. De nødstedte måtte forlade fl åden ved at springei søen, hvorfra de kort efter blev reddet af en tililende, der på land havde opfanget nødsignalet og sejlet tilund sæt ning i en jolle.Et grønlandsk fi skefartøj på 70 BRT fi k problemer med omstyringen og påsejlede derfor et an det grønlandskfi skefartøj, der lå fortøjet langs kaj.De 2 søulykker, som skyldes tekniske fejl har Opklaringsenheden rubriceret som henholdsvis”alvorlig ulykke” og ”mindre ulykke”.67


Arbejdsulykker i fiskeskibeOversigt over årets arbejdsulykkerSøfartsstyrelsen modtog i 2001 indberetning om i alt 213 anmeldelsespligtige arbejdsulykker ifiskeskibe, hvilket er et fald i forhold til 2000, hvor der blev anmeldt 250 skader. Tabel 25 giver ensamlet oversigt over ulykker med personskade i fiskeskibe i 2001 samt antal dødsulykker i hverhovedkategori af arbejdsulykker.Type af arbejdsulykke Antal Antal Samlettilskadekomne omkomneVed søulykker 10 3 13Under arbejdet om bord 197 2 199Ved anden aktivitet, i fritiden m.v. 1 0 1Samlet antal arbejdsulykker i fiskeskibe 208 5 213Tabel 25 Antallet af anmeldte tilskadekomne og omkomne i fi skefl åden 2001Som det fremgår af ovenstående tabel omkom i alt 3 fiskere og 10 kom til skade ved søulykker.Skaderne skete ved 8 forskellige søulykker, heraf 5 forlis, 1 kontaktskade ved påsejling af enmole samt 2 alvorlige brande om bord. Disse søulykker indgår i Opklaringsenhedens del af den nepublikation, hvortil der henvises. Ud over de 213 anmeldte, anmeldelsespligtige ulykker blev derindberettet 53 ikke-anmeldelsespligtige ulykker blandt fiskere.Af de i alt 213 anmeldelsespligtige arbejdsulykker blev de 55 (26%) indberettet fra skibe hjemmehø ren de i Holstebro fiskeridistrikt (hovedsagelig fartøjer hjemmehørende i Thyborøn), 54(25%) fra Esbjerg, 22 (10%) fra Hvide Sande og 16 (8%) fra henholdsvis Skagen og Hirts hals. Deresterende 50 (23%) var fordelt på en række forskellige fiskeridistrikter med ret få an mel del ser frahver. Der er stor variation i antal indberettede skader per 100 registrerede fiskere i de forskelligefiskeridistrikter.I henhold til oplysninger fra Fiskeridirektoratet var der per 1.1.2001 beskæftiget ca. 6.560 personer i fiskerierhvervet. Med 213 anmeldte skader svarer det til ca. 3.2 anmeldte arbejdsulykkerpr. 100 beskæftigede.Der blev i 2001 anmeldt færre skader i fiskeriet end i 2000, hvor der blev anmeldt 250 skader.De tilsvarende tal for 1999 var 200, for 1998 193 og i 1997 136 anmeldte skader. Der er ikkeumid del bart nogen forklaring på det fald, der er sket fra 2000 til 2001. Også i de foregående årblev en stor del af skaderne indberettede fra relativt få fiskeridistrikter.68


Arbejdets art på ulykkestidspunktetFor at give et billede af, hvilke typer arbejde der giver risiko for ulykker på fiskeskibe, viser Fi gur42 samtlige 213 anmeldte ulykker i 2001 delt op på arbejdets art på ulykkestidspunktet.Søulykke (arbejdet uden betydning for skaden)13Klargøring og reparation af redskaber27Udsætning af fiskeredskaber14Bjærgning af fiskeredskaber52Behandling og konservering af fisk37Andet arbejde direkte forbundet med fiskeriet48Andet arbejde på dæk og i kabys13Arbejde i maskinrum8Andre skader ikke direkte forbundte med arbejdet10 10 20 30 40 50 60Figur 42 Fiskeskibe - Fordelingen af arbejdets art på ulykkestidspunktet, 2001Af oversigten ses, at bjærgning af redskaber hører til en af de arbejdsopgaver, som oftest medfører anmeldelse til Søfartsstyrelsen. En del af skaderne skete i dårligt vejr, og vejret var i adskilli ge tilfælde en medvirkende årsag til ulykken.Ligesom i handelsskibe udgør færdsel om bord, som led i en af ovennævnte arbejdsopgaver,reelt en væsentlig del af skaderne. Glatte dæk og dårligt vejr spiller i fiskeskibe ofte en væ sent ligrolle.Alvorlighed af arbejdsulykkerAlvorligheden af ulykkerne kan groft vurderes ud fra, hvilken type skade den tilskadekomne harfået. I Figur 43 ses fordelingen af skadestyper for alle 213 anmeldte ulykker.Som anført i figuren udgjorde amputationer (mistet legemsdel) 1,4 % af samtlige ulykker, svarende til 3 tilskadekomne. Det drejede sig i alle 3 tilfælde om helt eller delvist mistede fingre. I69


de 2 af tilfældende skete ulykkerne under bjærgning af trawl, og i det sidste tilfælde skete skadenunder arbejde med en kilerem.Knoglebrud og mistede legemsdele udgjorde næsten 25% af skaderne og kan bruges som etgroft mål på antal alvorlige skader. Andelen af alvorlige skader svarer til, hvad andelen var i fragtskibe i 2001, men er langt højere end i passagerskibe.Mistet legemesdel (amputation)1,4Knoglebrud22,1Forstuvninger og forvridninger26,8Åbne sår14,1Bløddele (Slag, blå mærker)15Andre skader20,70 5 10 15 20 25 30Figur 43 Fiskeskibe - Skadeart for anmeldte ulykker, 2001. Hver skadeart er vist som procent af samtligeulykkerDødsulykkerSom anført i indledningen til dette afsnit var 5 af de i alt 213 anmeldte ulykker i fiskeskibe dødsulykker. I Tabel 26 er disse ulykker nærmere beskrevet.70


Ulykkestype og fartøjstype Antal omkomne Beskrivelse af hændelseArbejde om bord 1 omkommen Under indhaling af trawl er forulyk ke deEnmands be tjent trawlerblevet fanget af linerne, klemt af redska-14 BRT berne og blevet trukket med rundt påtrawltromlen. Det antages, at forulykkedehar stået på et smalt stykke dæk mellemtrawltromle og lønning. Trawl trom lenkunne køre rundt uden fortsat på virk ningaf betjeningshåndtag.Arbejde om bord 1 omkommen Under etablering af forbindelse mellem 2Ståltrawler, 387 BTtrawlere, som skulle partrawle, blev en4 mands besætning slipkrog på en mel lem li ne ikke udløstsom planlagt. Mel lem li nen og overhalertrossenstram me de derved op og rev envejviserblok ned. Blokken ramte forulykkede.Søulykke (kollision) 1 omkommen Kollision mellem fiskeskib og fragtskib iBomtrawler, 100 BT,tæt befærdet farvand i mørke. Opklarings-3 mands besætning enheden har kon klu de ret, at fiskeskibetsnavigation var uhensigtsmæssig. Endviderehar op kla ring sen he den vurderet, aten med vir ken de årsag til forliset var, atfiskeskibet sejlede i den side af en rute,som normalt benyttes af skibe, der sejler imodsat retning.Søulykke 1 omkommen Under ombordtagning af last af industri-(forlis) Trawler (træ), 19,9 BRTfisk fik skibet slagside og sank i løbet af5 mands besætning kort tid. Afdøde kom ikke ud af skibet ogmed i flåden sam men med den øvrigebesætning. Op kla ring sen he den harkonkluderet, at forliset skyldtes såvellastrummets ind ret ning som ope ra ti ve fejl.Søulykke 1 omkommen Forlist under bjærgning af garn i krap sø(forlis)og kulde. (- 11° C). Det antages, at fartøjetGarnbåd, 5,7 BTer forlist som følge af meget kraftigenmandsbetjentoverisning muligvis kombineret meduhensigtsmæssig placering af 2 gennemføringsrørtil mo tor rum met, som kan havemedført vand ind træn gen ved kræng ning.Redningsflåden har på grund af overisningmu lig vis ikke kunne an ven des.Tabel 26 Fiskeskibe - Beskrivelse af dødsulykker i fi skerfl åden 200171


Udviklingen i antallet af dødsulykker i fiskeskibe fremgår af nedenstående Figur 44. Som detfremgår af figuren, var der i år 2001 5 dødsulykker, hvilket er lidt under gennemsnittet for tid li -ge re år. Der er i 12-års perioden 1990-2001 gennemsnitlig sket 7,3 dødsulykker per år i fi ske ski be.Af disse har arbejdsulykker under arbejdet om bord, dvs. dødsulykker direkte forbundet med enarbejdsfunktion om bord, udgjort de 31 (36%). De resterende har været forårsaget af sø ulyk ker(54%) og en mindre antal ulykker sket i fritiden (10%). Sidstnævnte gruppe omfatter ho ved sa ge ligdrukneulykker i udenlandske havne.1412Færdsel til og fra skibetm.m.Arbejde om bord1042Søulykker864202341132 218 625716554 4331 111990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001Figur 44 Fiskeskibe - Antallet af dødsulykker i fi skeskibe, 1990 til 2001. Omfatter ikke dødsulykker på skibehjemmehørende på Færøerne eller i GrønlandUdviklingen i antal omkomne ved søulykker i mindre fi ske -far tø jerSøfartsstyrelsen har igennem en årrække målrettet arbejdet på at forbedre sikkerheden i specieltmindre fartøjer. I 1995 blev der indført skærpede regler om redningsudstyr på mindre fi ske far tø jerunder 20 BRT/BT og op gennem 1990’erne har en meget stor gruppe af nye fiskere været på uddannelsei bl.a. søsikkerhed. Det kan derfor være af interesse at se på udviklingen.I Figur 45 ses udviklingen i antalllet af omkomne fiskere som følge af forlis af fiskefartøjerun der 20 BRT/BT i 5-års perioderne 1992-96 og 1997-2001. Antallet af omkomne ved forlis er72


næ sten halveret, fra 18 til 10. Tallene er små og derfor forbundet med en vis usikkerhed. Forskellenmellem de 2 perioder er dog så stor, at der er baggrund for at antage, at det drejer sig om enud vik ling i den rig ti ge ret ning.6050405543Forlis medfiskeskibe under 20BRT/BT3020101810Omkomne ved forlisi fiskeskibe under20 BRT/BT01992-1996 1997-2001Figur 45 Antal forlis af dansk re gi stre re de fi ske far tø jer under 20 BRT/BT samt antal omkomne fi skere vedforlisene af disse i 5-års perioderne 1992-96 og 1997-2001I perioden 1992-1996 forliste 55 fi ske ski be under 20 BRT/BT. Ved 13 for skel li ge af disse for lisomkom 18 fi ske re.I Perioden 1997-2001 forliste 43 fiskeskibe under 20 BRT/BT. Ved 6 forskellige af disse forlisomkom 10 fiskere, hvoraf 1 bierhvervsfisker.Antallet af forlis med omkomne er således også halveret.Ved sammenligninger mellem de 2 perioder skal man være opmærksom på, at der er sket et faldi antal skibe un der 20 BRT/BT. Fal det i antal far tø jer er dog langt fra så stort, at det kan for kla refaldet i antal omkomne.Ved 5 af de 6 forlis af mindre fiskefartøjer med omkomne i perioden 1997-2001 var fartøjetud sty ret med den foreskrevne redningsflåde. Flåden virkede ikke i alle tilfælde efter hensigten,hvil ket kan have været af betydning for hændelsesforløbet. Erfaringerne var følgende:· Et tilfælde, hvor flåden ikke steg op til overfladen. Den var muligvis forkert pakket så udlø-....serlinen hang fast.· Et tilfælde med fejlmonteret udløserrelæ. Flåden blev ikke frigjort, da fartøjet sank.· Et tilfælde, hvor flåden ikke blev udløst, formodentlig pga. overisning.Der er i de seneste år gjort en stor indsats, bl.a. fra Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, for at sikre, atalle fiskefartøjer har korrekt monterede udløserrelæer.73


Et væsentligt problem er fortsat, at en del, specielt mindre, fiskefartøjer anvendes ud over,hvad de egentlig er bygget til og derfor forliser. Sammenfattende kan det derfor konkluderes, atind sat sen har forbedret sikkerheden i tilfælde af en søulykke, men at forlis fortsat er hyppige ogfort sat udgør en væsentlig risiko for fiskerne.Øvrige, alvorlige arbejdsulykker undersøgt af Op klaringsenhedenOpklaringsenheden har, udover undersøgelser af søulykker og dødsulykker, været involveret i 10andre ikke-dødelige arbejdsulykker med i alt 11 tilskadekomne i fiskeskibe. De er enten fun detspecielt alvorlige, blevet vurderet som mere principielle eller er af anden årsag vurderet nær me re,f.eks. fordi politiet har indberettet sagen. Seks af ulykkerne undersøgt af Op kla ring sen he den erkort beskrevet i nedenstående Tabel 27. Ulykkerne er ikke repræsentative for ar bejds ulyk ker ifiskeriet sket i årets løb, men kan give et billede af typer af arbejdsulykker og sætte fokus på farligearbejdsopgaver med risiko for ulykker. Erfaringerne fra nogle af disse ulykker vil med fordelkunne anvendes på andre fiskeskibe.Arbejdets art og fartøjstypeHændelseBjærgning af vod ved hjælp af kraftblok Under bjærgning af vod ved hjælp af en kraft-Snurrevodskutter, 40 BRTblok sprang en cylinder i kraftblokken, og3 mands besætning hydraulikolietrykket forsvandt. En af de ombordværendefik herved kraft blok ken i hovedet ogkom alvorligt til skade. Den egentlige årsag tilulykken var for mo dent lig overbelastning af kraftblokkenpå grund af udsædvanligt mange fisk ivoddet.Reparation af isbåndUnder reparation af isbånd i rum sø fik en fiskerIndustritrawler, 570 BTen fod i klemme i båndet. Foden blev alvorligt5 mands besætning beskadiget og fiskeren måtte evakueres medSøsøulykkesrapport udarbejdethelikopter. Ulykken skete, fordi man påbegyndtekørslen med isbåndet uden at have varslet dem,der var i lastrummet, samt fordi man kørte medisbåndet, uden at rist og dækplade var lagt over.Udsætning af trawlUnder udfiring af trawl agter viste det sig, atTrawler (konsum), 184 BTarmene i det midterste trawl var krydsede.4 mands besætning Problemet blev afhjulpet ved, at man satte enstang i løn nin gen imellem mellemlinerne ogherefter hev på trawlen. Imidlertid væl te destangen og ramte forulykkede, som kom alvorligttil skade. Stangen har formodentlig ikke værethelt nede i hullet i løn nin gen. Man har efterfølgendeindført en procedure med at efterse hullerog stænger inden brug.74


Bjærgning af grej (trawl) Tilskadekomne var beskæftiget med at påkøre 2Rejebomtrawler, 36 BRTfrelserliner på den samme tromle. Arbejdet2 mands besætning foregik ved at styre linerne med hæn der ne. Underdette arbejde blev den højre arm trykket ned omtromlen af frelserlinen og for ulyk ke de komalvorligt til skade. Spillet blev umid del bart efterforsynet med en deleskærm på frel ser trom len sålignende ulykker ikke skulle kunne ske. Isamarbejde med Fiskeriets Ar bejds mil jø råd er derendvidere udarbejdet en ri si ko vur de ring forarbejdet.Bjærgning af grej (trawl)Under arbejde med trawlskovl fik tilskadekomneTrawler, 156 BRTtommeltotten i klemme, så den blev alvorligt5 mands besætning skadet. Trawl skov len vippede som følge afskibets be væ gel se. Der er ef ter føl gen de opsatgummifendere på skibs si den ved skov le ne.Bjærgning af grej (snurrevod)Efter udsætning af vod kom fartøjet tilbage tilFiskefartøj rigget til snurrevodsfiskeri ankergrejerne. Et be sæt nings med lem havde46 BRT. kastet en krog ud for at fange grejerne og hev3 mands besætning efterfølgende linen ind. Skipperen troede, atbesætningsmedlemmet havde fået fastgjort linen,og lod skibet falde af. Dette var imidlertid ikketilfældet, og da linen løb ud igen, fik tilskadekomnebenet i en løkke. Benet blev dervedtrukket op i en pullert og blev alvorligt beskadiget.Kommunikationen med Radio Medical var ikkeop ti mal, hvilket var en af grun den de til, atbehandlingen blev for sin ket.Tabel 27 Fiskeskibe - Uddrag af ikke-dødelige arbejdsulykker undersøgt af Opklaringsenheden, 2001I Sag 2 og sag 6 i ovenstående tabel er der udarbejdet en egentlig søsøulykkesrapport, som kanlæses på Søfartsstyrelsens hjemmeside (www.sofartsstyrelsen.dk) eller rekvireres fra Op kla ring s-en he den.Arbejdsbetingede lidelserSøfartsstyrelsen har modtaget i alt 61 anmeldelser af arbejdsbetingede, eller mistænkt ar bejds -be tin ge de lidelser hos nuværende eller tidligere fiskere. Antallet af anmeldte skader vedrørendefi ske re har været stigende. I 2000 blev der fremsendt 42 anmeldelser. Stigningen skyldes næstenudelukkende flere anmeldelser af høreskader. Langt fra alle anmeldelser kan forventes at med fø reerstatning for varigt mén.Søfartsstyrelsen modtager anmeldelserne fra Arbejdstilsynet, der videresender alle anmeldelser,som vedrører personer, der aktuelt eller tidligere har arbejdet til søs. En væsentlig del75


af an mel del ser ne vedrører tidligere søfarende. Alle anmeldelserne vil blive viderebehandlet afArbejdsskadestyrel sen på samme måde som anmeldelser fra landerhverv.Diagnoserne på anmeldelserne fordeler sig for fiskeskibenes vedkommende som i Figur 46.Som det fremgår af figuren er skader på bevægeapparatet fortsat hyppige. Det drejer sig oftest omrygskader. Fiskerierhvervet er fortsat et meget belastende erhverv med mange og tunge løft. Derer i de senere år også kommet en større erkendelse af betydningen af de samtidige be væ gel ser afskibet, der øger belastningen væsentligt. Anmeldelserne af bevægeapparatskaderne fra fi ske ski bedrejer sig oftest om kroniske nedslidningstil stande.Høreskader19Ryglidelser26Skader på arme,ben, skuldre mv.12Andre lidelser40 5 10 15 20 25 30Figur 46 Fiskeskibe - Fordeling af diagnoser på anmeldte, arbejdsbetingede lidelser 200176


ULYKKER TIL SØS I UDENLANDSKESKIBE PÅ DANSK SØTERRITORIUMSøværnets Operative Kommando (SOK) underretter løbende Opklaringsenheden om hændelser tilsøs, hvorom SOK har fået underretning og er involveret.På grundlag af SOKs underretninger og andre meddelelser har Op kla ring sen he den udarbejdetnedenstående, skematiske oversigt over 33 ulykker til søs i 2001 med udenlandske skibe i dan skefarvande.I 23 af disse hændelser har Opklaringsenheden foretaget yderligere un der sø gel ser.I 4 af hændelserne er udarbejdet søulykkesrapport i samarbejde med flaglandene.Sted Ulykkestype Skibstype Nation BemærkningerØresund Grundstødning Tankskib ? Selv flot.Øresund Grundstødning Tankskib Tyskland Vigemanøvre i tåge.Lods om bord.Trukket flot.Øresund Grundstødning Tørlastskib Gibraltar Trukket flot.Øresund Grundstødning Slæbebåd ? Trukket flot.Øresund Grundstødning Fiskeskib Rusland Trukket flot.Øresund Grundstødning Olietankskib Sverige Truk ket flot.Søulykkesrapporter ud ar bej det.Øresund Grundstødning Tørlastskib Cayman Isl. Selv flot. Mindreolie ud slip p.g.a.utæt pakdåse.Øresund Kollision Tankskib Malta Kol li de ret medsvensk sejlbåd.Øresund Kollision Container- Antigua Svære skader iskib Rusland containerskibet.TørlastskibIngen forurening.77


Storebælt Grundstødning Bulkcarrier Liberia Selv flot. Styremaskineproblemer. Også problemerved passage afØstbroen. Søulykkesrapporter ud ar bej det.Storebælt Grundstødning Kemikalie- Nor ge Truk ket flot eftertankskiblægtring.Storebælt Grundstødning Bulkcarrier Panama 16.000 BT.Trukket flot. Læki ballasttank.Femerbælt Grundstødning Bulkcarrier Panama 33.000 BT.og KadetrendenTrukket flot.Femerbælt Grundstødning Bulkcarrier Cypern Ud gå en de med fuldog Kadetrenden last cement, dbg. 15,5.Trukket flot af 3 slæbebåde.Ingen lækage.Femerbælt Kollision Tankskib Marshall Isl. Store skader på beggeog Kadetrenden Bulkcarrier Cypern skibe. Omfattende forurening.Søulykkesrapporter ud ar bej det.Kattegat Grundstødning Tankskib Singapore Mindre lækage.Mariager Fjord Grundstødning ? ? Selv flot efter lægtring.Ved Nakskov Havn Grundstødning Fiskeskib ? Trukket flot.Grønsund Grundstødning Coaster Sverige Trukket flot.Grønsund Grundstødning Coaster Antigua Selv flot.Limfjorden Grundstødning Tørlastskib Rusland Trukket flot.Limfjorden Grundstødning Bulkcarrier Norge Gik på en sandbanke.Trukket flot.Ingen lækage.Københavns Havn Brand Bunkertankskib Panama Sty re hus brand.Sluk ket af besætning.Københavns Havn Forurening Bulkcarrier Litauen Mindre udslip afbunkerolie underpumpningmellem 2 tanke.Københavns Havn Forurening Coaster Tyskland Overbunkring.78


Københavns Havn Arbejds- Tørlastskib Finland En lastearbejder fikulykkebeskadiget fin ger.Storebælt Brand Bulkcarrier Cypern Brand i maskinrum.Slukket med assistancefra land. Besætningenevakueret.Thyborøn Havn Brand Fiskeskib Tyskland Slukket af brandvæsen.Styrehus udbrændt.Skagerrak Slagside Coaster St. Vincent Forskydning af kornlast.Eskor te ret til norskhavn.Langelandsbælt Påsejling Lystfiskerfartøj Tyskland På sej let jolle, hvorfra 1omkom og 2 til skade.Nordsøen Arbejds- Fiskeskib England Overbordfald.ulykkeOmkommet.Nordsøen Arbejds- Tørlastskib St. Vincent 2 omkommet i ulykkeforbindelse medolieskift i lukketgeneratorrum.Århus havn Arbejds- Container- Isle of Man Ulykke med MOB båd.ulykke skib 1 omkommet.Søulykkesrapport erud ar bej det.79


Danske ErhvervsdykkerulykkerVed erhvervsdykning forstås arbejdsopgaver, der udføres i vand under anvendelse af ån de mid -del ud styr, og som normalt udføres imod vederlag, og ved tunnelarbejde forstås arbejdsopgaver,der udføres som komprimeret luftarbejde, d.v.s., at arbejdsstedet er vandfrit og under et højeretryk end atmosfæretrykket.Administrationen af dykkerlovgivningen ligger hos Søfartsstyrelsen. Opklaring og be hand lingaf ulykkessager i forbindelse med erhvervsdykning udføres af Opklaringsenheden. End vi de reopklarer og sagsbehandler Opklaringsenheden ulykker i forbindelse med fritidsdykning i det omfang,som politiet anmoder herom.Søværnets Teknikskole varetager uddannelse af militære og civile erhvervsdykkere. Tek nik -sko len udfører behandling af personer, der har været udsat for trykrelaterede sygdomme, somf.eks. dykkersyge eller lungesprængning, eller med symptomer herpå. Søværnets Teknikskole erendvidere rådgiver for Søfartsstyrelsen i spørgsmål vedrørende dykning.Hyperbar oxygen behandling er den behandlings procedure, der gives i behandlingstanke, hvorpatienten under tryk indånder oxygen i bestemte tidsintervaller - populært, behandling mod dykkersyge.Søværnet råder over tre sådanne behandlingsanlæg, og opretholder et døgn be man detberedskab ved Søværnets Teknikskole.ERHVERVSDYKKERULYKKER 2001Der blev rapporteret 3 ulykker og 1 near miss.En ulykke under en offshore operation skete med dykkere i mætning. Dykkeren, der kom tilska de, stod placeret under toplugen i Entrance Lock, da bellmanden fra dykkerklokken åbnedesikkerhedsvriderne i toplugen. Lugen svingede momentant til lodret, hvorved den ramte dyk ke reni venstre side af ryggen. Efter at dekompressionen var afsluttet ca. 3 døgn senere, blev dyk ke renundersøgt om bord af dykkerlæge. Opfølgende hospitalsundersøgelser viste, at der ikke var sketbrud på rygsøjle eller andre af de ramte dele. Lugen opereres hydraulisk, men som følge af indtrængningaf dykkergas i cylinderen var hydraulikolien presset tilbage i rørsystemet. Gas tryk ketalene kunne ikke bære vægten af lugen. Cylinderen var med enkelt tætning, som for hin dre dehydraulikolien i at blive trykket ud i kammeret. Men tætningen kunne ikke modstå, at gas kunnetrænge ind i hydrauliksystemet. Efterfølgende blev der monteret cylindre med dobbelt tæt nings -sy stem. Procedurerne for håndtering af toplugen foreskriver, at der ikke må opholde sig personer iden kammerdel under betjening af lugen.En anden ulykke under en offshore operation skete under sandblæsning. Under sandblæsning påca. 15 meters dybde fik dykkeren rettet strålen mod den venstre hånds fingre. Dykkeren bar handskeraf neopren. Efterfølgende gik man over til at bruge handsker af kevlar. Efter kon sul ta ti on hoshospitalslæge blev dykkeren erklæret fit for dive, og returnerede til arbejdspladsen.En dykker fik ildebefindende under arbejde i svømmehal. Dykkeren blev utilpas under ar bej detog blev hurtigt kørt på hospital. Materiel og åndemiddel blev undersøgt på Søværnets Tek nik sko le.80


Ud over dårlig vedligehold blev der ikke fundet fejl ved udstyret. Luftanalysen viste , at der var etlidt forhøjet indhold af vand, men ingen indhold af olie. Årsagen til dykkerens il de be fin den de blevikke påvist.Et near-miss. I forbindelse med klargøring til dykning offshore med våd klokke, hvor dyk ke renvar klar på dækket til at entre klokken, forsvandt klokken pludselig ned i vandet. Ef ter føl gen deviste det sig at bremsebåndsbolten var knækket i gevindet, og at den hydrauliske bremse ikke virkede.Hydrauliksystemet blev forbedret.81


Bekendtgørelse om undersøgelse af ulykkertil søs(Uddrag)Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr. 78 af 28. januar 2000 om undersøgelse af ulykker til søsfastsætter bestemmelserne for Søfartsstyrelsens opklaringsenheds virke.Søfartsstyrelsens opklaringsenhed har ansvaret for undersøgelse af ulykker, dødsfald til søs,samt forureningsuheld i forbindelse med bunkring, hvor danske skibe er involveret. Enheden kanogså undersøge tilfælde, hvor der har været en overhængende fare for sådanne ulykker. En he denundersøger tillige ulykker ved dykkerarbejde, der er omfattet af lov om dykkerarbejde og dykkermateriel,samt ulykker på danske havanlæg, som ikke er omfattet af lov om visse hav an læg.Opklaringsenhedens undersøgelsesarbejde foregår adskilt fra Søfartsstyrelsens øvrige funktio ner og virksomhed. Enhedens medarbejdere kan dog i overensstemmelse med de herom gældende regler bemyndiges til at tilbageholde skibe, men deltager i øvrigt ikke i Søfartsstyrelsenstil syns ar bej de.Formålet med Opklaringsenhedens undersøgelser er at tilvejebringe oplysninger om de fak ti skeomstændigheder ved ulykken og at klarlægge de årsager og det begivenhedsforløb, som har førttil ulykken, med henblik på at der af Søfartsstyrelsen eller andre kan træffes foranstaltninger forat reducere risikoen for gentagelser. Undersøgelserne sigter ikke mod at tage stilling til de strafferet li ge eller erstatningsretlige aspekter ved ulykkerne.Når et dansk handels- eller fiskeskib (herunder færøske og grønlandske skibe) er involveret ikollision, påsejling, grundstødning, brand, eksplosion, lækage, slagside, kæntring, når der er sketen anden hændelse med væsentlig materiel skade til følge, eller når der om bord på skibet el ler fradette er indtruffet dødsfald eller alvorlig personulykke, skal Opklaringsenheden straks underrettesherom.Det påhviler skibets fører at sikre, at indberetning sker. Er denne ikke i stand til at opfylde pligten,påhviler pligten rederen.Når Opklaringsenheden har afsluttet sin undersøgelse, udarbejdes en rapport om ulykken. Rapporten sendes til de implicerede i ulykken og offentliggøres, med mindre særlige forhold ta lerherimod. I forbindelse med offentliggørelse af rapporten, vil denne blive gjort tilgængelig på Internettetog blive lagt på Søfartsstyrelsens hjemmeside – sofartsstyrelsen.dk – under pub li ka ti o ner.Når ulykkens karakter taler herfor, kan Opklaringsenheden undlade at udfærdige rapport.En statistik over ulykker til søs offentliggøres mindst én gang om året.82


Anmeldelse af arbejdsskader til søsAnmeldelser af arbejdsulykker til søs har været lovbefalet siden 1988. Alle arbejdsulykker og forgiftning stil fæl de, der sker om bord i et dansk skib, herunder pramme, lægtere, teater- og re stau ra t-i ons ski be, bevægelige boreplatforme og fritidsskibe med forhyret besætning, skal, hvis ulyk keneller forgiftningen har medført uarbejdsdygtighed i en dag eller mere ud over til ska de komst da gen,anmeldes til Søfartsstyrelsen. Anmeldelsespligten påhviler skibsføreren.Søfartsstyrelsen indførte 1. januar 1998 en ny anmeldeblanket for arbejdsulykker. Den sammeblanket anvendes ved indberetning til Ulykkesforsikringen/Arbejdsskadestyrelsen. Der skal dogfortsat indsendes et eksemplar til hver instans, hvorfor Søfartsstyrelsen ikke nødvendigvis fårkend skab til alle ulykker, der anmeldes til forsikringen.Det er pålagt landets læger m.fl. at anmelde arbejdsbetingede eller mistænkt arbejdsbe tingedelidelser hos patienter, de ser som led i deres arbejde, men kan i øvrigt anmeldes af enhver part ien sag. An meldelsen skal indsendes til Arbejds til synet/Arbejds ska destyrelsen. Alle anmeldelser,der vedrører nuværende eller tidligere arbejdstagere på skibe videresendes fra Arbejdstilsynet tilSøfartsstyrelsen.Formålet med anmeldelse af arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser er at samle erfaringermed henblik på forbedringer af sikkerhed og sundhed til søs. Alle arbejdsu lykker vurderes afskibs in spek tø rer fra Søfartsstyrelsen og Opklaringsenheden. Dette kan føre til, at der tages ini ti a-ti ver i den enkelte sag med henblik på at sikre arbejdsforholdene det sted, hvor ulykken er sket.Mere generelle forhold har betydning for ud arbejdelsen af regler og retningslinier med henblik påsikring af arbejdsmiljøet. Anmeldelserne har været et væsentlig baggrundsmateriale ved ud ar bej -del sen af HP2005 – Søfartsstyrelsens handlingsplan for sikkerhed og sundhed til søs.83


Kontakt tilOPKLARINGSENHEDENPr. postOpklaringsenheden, Postboks 2589, 2100 København ØellerVermundsgade 38 C, 2100 København ØPr. telefon / faxSøfartsstyrelsens omstillingmandag til torsdag 0900 til 1600 og fredag 0900 til 1500på telefon 39 17 44 00ellerOpklaringsenhedens fax 39 17 44 16Elektronisk postoke@dma.dkUden for kontortidSøulykke eller alvorlig personulykke kan anmeldestil Opklaringsenheden på telefon 23 34 23 01


Udgivet 2002 afSøfartsstyrelsenVermundsgade 38 C2100 København ØTlf. 39 17 44 00Fax. 39 17 44 01www.sofartsstyrelsen.dkE-post sfs@dma.dkISSN-nr: 0109-1018 (tryk)ISSN-nr: 1399-5073 (elektronisk)

More magazines by this user
Similar magazines