download som pdf.... - Kvinderådet

kvinderaadet.dk

download som pdf.... - Kvinderådet

pjecen er udgivet afmainstreamingnetværket af 2005september 2010 / revideret december 2010mainstreamingnetværket af 2005 består af kønsogligestillingseksperter fra dansk magisterforening,kvinderådet, 3F Fagligt Fælles Forbund, ruC,kvinfo, socialpædagoernes landsforbund, dansk metal,Freia/aau, Foa Fag & arbejde, dansk kvindesamfund,teknisk landsforbund, dannerhuset, lo, Hk danmark,Foreningen for kønsforskning, FtF, specialfunktionen forligestilling, aba/arbejdermuseet, københavns kommunesamt en lang række enkeltpersoner iøvrigt.mainstreamingnetværket af 2005 kan kontaktes viamarianne bruun, 3F,kampmannsgade 4, 1790 kbh. V., tlf. 21 26 88 91,mail: marianne.bruun@3f.dk.materialet er tilgængeligt i elektronisk form påwww.kvinfo.dk, www.kvinderaad.dk og kan rekvireresved henvendelse til marianne bruun, se ovenfor.layout: Zentenstryk: 3F


Indholdsfortegnelseindledning 4Mænd og kvinder har forskellige betingelser 4Hvem og hvorfor? 5Den gode kønsanalyse 6første skridt: De politiske målsætninger 6andet skridt: valg af teori 6tredje skridt: relevant information 7fjerde skridt: analysen 8femte skridt: konklusion og forslag 8et godt eksempel 10nyttig litteratur 12nyttige links og kontakter 12


وقد أوصى فريق عمل استعراض الأمن والاستقرار والمرونة بأن تقوم ICANN ب ‏"نشر بيان واحد وواضحومتسق لاختصاص SSR التابعة لها والمهمة الفنية المحددة."‏ ‏(راجع التوصية رقم 1، التقرير التمهيدي المؤرخ في15 مارس .(2012واتساقًا مع هذه التوصية،‏ تم تطوير هذا البيان التمهيدي لدور واختصاص SSR التابعة ل ICANN استنادًا إلىمستنداتها التأسيسية،‏ وخطط SSR السابقة وأطرها التشغيلية،‏ والتقرير التمهيدي لفريق استعراض .SSR ويجرينشر هذا البيان للحصول على مشاورات المجتمع بالإضافة إلى إطار عمل الأمن والمرونة والاستقرار الخاص بICANN للعام المالي 2013.5


Den gode kønsanalyseDer er ikke noget hokus-pokus i at implementeremainstreamingstrategien. Og der er ikke noget entydigtsvar på, hvordan man gennemfører en mainstreaming-analyse.Det er i sidste ende afhængigt afproblemstillingen, hvilke redskaber der er mest hensigtsmæssigeat tage i brug.i det følgende beskriver vi fem overordnede skridt,det kan være en idé at følge.Første skridt: De politiske målsætningerfør man kan gå i gang med en mainstreaming-proces,er det afgørende, at man har nogle veldefineredepolitiske målsætninger på ligestillingsområdet at arbejdeud fra. De danner pejlemærker for hele analyseprocessen.at vide hvor man vil hen, er som bekendten grundlæggende forudsætning for at vide,hvad man skal kigge efter.Andet skridt: Valg af teorividen om køn er nødvendig. en fornuftig kønsanalyseklarer sig ikke uden inddragelse af grundlæggendeteori om kønsroller, relationer og ligestilling. i teoriernekan man finde basis for forklaringer på ulighedmellem mænd og kvinder og på hvordan, disse kanimødegås.teorier kan bistå til at forklare eksisterende og potentieluligestilling mellem mænd og kvinder, og anvisehandlingsforslag. som minimum bør en kønsanalyseinddrage viden om følgende:l Køn og magt. vores samfund er formet af en kønsbestemtmagtstruktur, som deler befolkningen imænd og kvinder, og værdsætter deres bidrag ulige.Denne magtstruktur er så gennemgribende, at denkan synes "normal" og "naturlig". Den kønsbestemtemagtstruktur er indlejret. Det betyder, at den figurereri institutioner og systemer, som vi indgår i, selv om visom individer i øvrigt støtter ligestilling mellem mændog kvinder.l Køn konstrueres. fordi køn i vid udstrækninger en kulturel og social konstruktion, ændrer kønsrollerog relationer sig over tid. Mange kønsrelateredeskævheder og uligheder i samfundet har rod i detforhold, at mænd og kvinder ofte indtager og arbej -der i forskellige rum. Deres behov, prioriteter, erfaringerog perspektiver er påvirket af den levede virkelighed.l Adgang til ressourcer er ikke det samme somkontrol over ressourcer, og kontrol over ressourcer erofte ulige fordelt mellem mænd og kvinder. ressourceromfatter ikke kun materielle ressourcer, men ogsåtid, viden og information. f.eks. er viden og erfaringikke altid lige værdsat.l De jure (formel) ligestilling mellem kønnene giverikke altid udslag i de facto (reel) ligestilling mellemkønnene. kultur, holdninger og stereotyper har ogsåstor betydning for, hvilken indflydelse den enkelte har6


kønsmainstreaming er en proces bestående i at vurdere, hvilke følgevirkningerenhver planlagt handling, herunder lovgivning, politiske initiativereller programmer, vil have for kvinder og for mænd, på ethvert områdeog niveau. Der er tale om en strategi, hvormed begge køns bekymringerog erfaringer gøres til en integreret dimension af udformning, gennemførelse,overvågning og evaluering af politiske initiativer og programmer påalle politiske, økonomiske og samfundsmæssige områder, således atkvinder såvel som mænd drager ligelige fordele og at uligheden ikkevidereføres. Det endelige mål er at opnå ligestilling mellem kønnene.De Forenede Nationer, ECOSOC (1997)og dermed for en realisering af de facto ligestillingmellem kønnene.forslag til teori om køn kan for eksempel rekvireresvia kvinfo.Tredje skridt: Relevant informationindsaml så mange informationer om mænd og kvindersvilkår og handlemønstre som muligt. en godanalyse forudsætter et godt datamateriale.l Bed altid om kønsopdelte statistikker når statistiskmateriale efterspørges (for eksempel i et udvalgsspørgsmål).l Bed altid den siddende regering om at lave ligestillingskonsekvensberegningerpå alle deres oplæg,lovforslag og udspil. se f.eks. skabeloner og vejledningpå http://www.lige.dk om mainstreaming.l Lad materialet udfordres af en ekspert, der vednoget om køn og ligestilling. giv plads til sparring iforberedelsen af større politiske beslutninger.l Opbyg ekspertise og beslut rutiner for sikring af etkønsperspektiv i det politiske analysearbejde.7


Fjerde skridt: AnalysenHvordan den konkrete analyse skal foregå, afhængerselvfølgelig i høj grad af selve analyseobjektet.Der er dog nogle gode spørgsmål, der altid er værdat stille – de er listet op i en lille liste her overfor.,TjeklIsTeDataindsamlingl Hvem retter forslaget sig imod?l Hvordan indvirker forslaget på de to kønsdagligdag?l Hvad er særligt kendetegnende for de deltagendeaf hvert køn?Ressourcer/fordelingforskellige livsvilkår og muligheder afspejlersig typisk i ressourcefordelingen. ressourcerer ikke alene penge, men omfatter også:Femte skridt: Konklusion og forslagDen kønspolitiske analyse vil med de ligestillingspolitiskemålsætninger in mente give anledning tilnogle anbefalinger til den politiske udmelding. Detkan være store eller små justeringer, der er brug for,når der skal rokkes ved strukturelle barrierer forøget ligestilling. anbefalingerne kan bestå i alt fravalg af retorik, forslag om nye undersøgelser, forskningog ny politikudvikling. anbefalingerne kanvælge at forfordele det ene køn frem for det andetaf hensyn til at fremme vedtagne ligestillingspolitiskemålsætninger.l Tid: det vil sige den tid, de to køn bruger påproduktive aktiviteter (såsom lønnet ellerulønnet arbejde, karrierepauser), reproduktiveaktiviteter (børneomsorg, husholdningsopgaver),fællesaktiviteter (foreningsliv, politiskarbejde) og individuelle interesser (sport,fritidsaktiviteter, selvudvikling).l Oplysninger: om arbejde, efteruddannelse,finansieringsmuligheder, virksomhedsetablering,arbejds- og ligestillingslovgivning.l Penge og økonomisk magt: økonomisk afhængighedog uafhængighed, privat indkomst.8


l Uddannelse: niveauer/sektorer og deresrelevans i lyset af arbejdsmarkedstenden -serne.l Arbejde og karriere: kønsfordeling pr. sektor,funktion, niveau, ansvarsposition ogbeskæfti gelses type (fast kontraktansættelse,deltids, fuldtids), andele af hvert køn, somer arbejdsløse, langtidsledige, på orlov, jobsøgende,selvstændige og virksomhedsle -dere.l Sociale tjenester: henholdsvis kvinders ogmænds adgang til sociale tjenesteydelsersåsom sundhedsvæsen, boliger, børnepasning,omsorg og pleje, samt ydelsernes imødekommelseaf de faktiske behov.Sociale normer og værdierfølgevirkningerne af sociale normer og værdierbør overvejes:l Hersker der forudantagelser om, hvad de tokøn "plejer at tage sig af" inden for målområdet?Hvordan indvirker disse i så fald påkønsroller, arbejdsdeling samt kønnenes respektiveholdninger og adfærd?l knyttes der forskellige værdier til de to køn ellertil feminine henholdsvis maskuline egenskaber?giver disse i så fald anledning til ulig -heder?Ligestillingslovens § 2:“ingen må udsætte en anden person for direkteeller indirekte forskelsbehandling pågrund af køn. en instruktion om at forskelsbehandleen person på grund af køn betragtessom forskelsbehandling.Stk. 2. Der foreligger direkte forskelsbehandling,når en person på grund af køn behandlesringere end en anden bliver, er blevet ellervil blive behandlet i en tilsvarende situation.Stk. 3: Der foreligger indirekte forskelsbehandling,når en bestemmelse, et kriteriumeller en praksis, der tilsyneladende er neutral,vil stille personer af det ene køn særligufordelaftigt i forhold til per soner af detandet køn. Medmindre den pågældendebestemmelse, betingelse eller praksis erobjektivt begrundet i et legitimt formål ogmidlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssigeog nødvendige.”9


Et godt eksempelLigestillingsvurdering af lovforslag er en vurderingaf, om et lovforslag kan have forskellige konsekvenserfor den kvindelige og mandlige befolkning ellerdele af disse grupper, samt en vurdering af, hvaddette betyder for ligestillingen mellem kvinder ogmænd. Denne type konsekvensvurdering kan ligeledesbenyttes ved udarbejdelse af bekendtgørelsereller andre typer bestemmelser (www.lige.dk/mainstreaming).(L 168, bilag 3, arbejdsmarkedsudvalget)Forslagets formålRegeringen og Dansk Folkeparti indgik den 1. marts 2009 aftale om forårspakke 2.0 – vækst, klima oglavere skat. I lyset af den konjunkturmæssige situation, er parterne enige om at give mulighed for udbetalingaf de opsparede midler i SPordningen i 2009. Det følger af aftalen, at beskatning af hævedeindskud udgør 35 pct. af de første 15.000 kr. og 50 pct. af resten.Forslagets indholdLovforslaget udmønter den del af Forårspakke 2.0, der omhandler udbetaling af midler i SP-ordningen.Det fremgår af bilag 2 til aftale om forårspakke 2.0, at medlemmer af Særlig Pensionsopsparing og nuværendepensionister med løbende udbetaling fra SP-ordningen i perioden fra den 1. juni 2009 til 31.december 2009 kan anmode om at få udbetalt indeståendet på deres SP-konto som et engangsbeløb.Kontohavere, der har flyttet deres indestående i SP-ordningen til en særskilt SPkonto i et andet pensionsinstitut,vil også have mulighed for at anmode om at få udbetalt indeståendet på SP-kontoen somet engangsbeløb i den pågældende periode.Den primære målgruppe for lovforslagetForslaget retter sig mod alle, der har et indestående i SP. Nedenfor ses tabel 1 og 2 fordelt på køn.Indeståendets størrelseSP indeståendet afspejler helt overordnet en persons erhvervsaktiviteten i perioden fra 1998-2003. Aftabellerne kan det således ses, at der er ca. 80.000 flere mænd end kvinder, som har et indestående i SP.Det ses endvidere, at mænd har en større opsparinger end kvinder. (Tabel 1).10


Særlig stor forskel er der når man ser på de meget store indeståender over 50.000. kr. (Tabel 2).Gennemsnitligt sparer mænd mere op til alderdommen end kvinderne. I 2006 var forskellen 170 kr. forhver 100 kr., kvinder lagde fra til pension.I dag får 8 ud af 10 pensionister langt hovedparten af deres indtægter fra ATP og folkepensionen, ogover halvdelen har ikke andre indtægter. På læn gere sigt vil dette billede ændre sig. Inden for de næste40 – 50 år vil ca. halvdelen af pensionister få mindst halvdelen af indtægterne fra ATP og folkepensionen.Der er en større andel af kvinder, der ikke er omfattet af andre pensionsordninger end ATP og Folkepensionen.Tabel 1.Arbejdsmarkedsudvalget L 168 –Bilag 3 – OffentligtFormue fordelt på køn (kilde: ATP)KØN Saldogruppe AntalKvinder 0-10.000 478.92010.001-20.000 790.03320.001-30.000 159.10230.001-40.000 10.73940.001-50.000 1.79850.001- 719Alle 1.441.311Mænd Saldogruppe0-10.000 433.37010.001-20.000 645.57320.001-30.000 355.38230.001-40.000 60.58240.001-50.000 15.04350.001- 10.345Alle 1.520.295Alle Saldogruppe0-10.000 912.29010.001-20.000 1.435.60620.001-30.000 514.48430.001-40.000 71.32140.001-50.000 16.84150.001 11.064Alle 2.961.606Samlet vurderingForslaget vil medføre, at medlemmer af SP får mulighedfor at hæve deres indestående. Der er fleremandlige medlemmer af SP end kvindelige og mændenesformue er gennemsnitligt større end kvindernes.Mænd vil få et gennemsnitligt større beløb tilrådighed ved udbetaling end kvinder.Udbetalingen af SP, vil alt andet lige medføre, at forskellenemellem kvinder og mænds pensionsopsparingerbliver mindre. Dette forudsætter dog, at ligemange mænd og kvinder vælger at få udbetalt SP.Såfremt flere kvinder end mænd får udbetalt deresSP indestående, vil forskellen mellem mænd ogkvinders samlede pensionsopsparing stige.Tabel 2:Store formuer i SP SALDOAntal BeløbSaldogruppeK 50.001-100.000 684 59.487100.001-150.000 28 118.214150.001-200.000 3 161.811200.001-250.000 2 222.823Over 250.000 2 322.559M 50.001-100.000 9.431 62.021100.001-150.000 670 118.055150.001-200.000 157 169.526200.001-250.000 45 218.926Over 250.000 42 362.107(kilde: ATP)11


NYTTIGE LINKS OG KONTAKTER:Center for kønsforskningÅrhus UniversitetBartholins allé 16, 8000 Århus Ckoensforskning@hum.au.dkwww.koensforskning.au.dkCKMM – Center for Køn, Magt ogMangfoldighed ved Roskilde UniversitetUniversitetsvej 1, postboks 260, 4000 roskilderUC@ruc.dk – www.ruc.dk/ckmmForeningen for Kønsforskning i Danmarkc/o sociologisk institutØster farimagsgade 5, 1014 københavn kforeningen@koensforskning.dkwww.koensforskning.dkFReiA – Center for Kønsforskningved Aalborg Universitetfibigerstræde 2, 9220 aalborg Østfreia@lists.ihis.aau.dk – www.freia.ihis.aau.dkKvinderådetniels Hemmingsensgade 10,Postboks 1069, 1008 kbh. ktel.: 3312 8087kvr@kvinderaad.dk – www.kvinderaad.dkKvinFOChristians Brygge 3, 1219 københavn k.tlf. 33 13 50 88kvinfo@kvinfo.dk – www.kvinfo.dkMinister for ligestilling – LigestillingsafdelingenBesøgsadresse:frederiksholms kanal 4B, 2., 1220 københavn ktlf. 2268 8565Postadresse: stormgade 2-6, 1470 københavn klige@lige.dk – www.lige.dkSpecialfunktionen for ligestilling(Arbejdsmarkedsstyrelsen)vestre Havnepromenade 7, 9000 aalborgtlf. 7222 3693bmligestilling@ams.dk – www.bmligestilling.dkinstitut for menneskerettighderstrandgade 56,1401 københavn kcenter@humanrights.dkwww.menneskeret.dkNYTTIG LITTERATUR:Anette Borchorst og Drude Dahlerup:Ligestillingspolitik som diskurs og praksis,samfundslitteratur 2003Agnete Andersen og Ruth Nielsen:Mainstreaming i juridisk perspektiv,DJØf forlag 2007Nina Lykke:kønsforskning. en guide til feministisk teori,samfundslitteratur 2008Carol Bacchi:Women, Policy and Politics.the Construction of Policy Problems,sage 1999Carol Bacchi:Mainstreaming Politics:gendering Practices and Politics,University of adelaide Press 2010www.adelaide.edu.au/press/titles/mainstreaming/)Helle Skjerbæk, red.:Midt i strømmen om ligestilling, mainstreaming ogmangfoldighed,DJØf forlag, 2001Judith Squires:the new Politics of gender equality,Palgrave Macmillan 2007www.lige.dk – temasiderne om mainstreaming

More magazines by this user
Similar magazines