HVAD ER DU BANGE FOR? - EIRM.COM

primodanmark.dk

HVAD ER DU BANGE FOR? - EIRM.COM

RISIKOSTYRINGHVAD ER DU BANGE FOR?Risiko er en præmis, når fremtiden er uvis. Og da netopuvished er fremtidens natur, er risikoledelse en uundværligdel af den offentlige leders hverdag. En ny vejledningskrevet af kommunale topembedsmænd giver fem konkreteanbefalinger til god risikoledelse og lægger sig dermedi slipstrømmen på Kodeks for god offentlig topledelse.Private topledere har længe kunnet søge hjælp til god risikoledelsei Nørby-rapportens anbefalinger og andre kodekser, mens manikke tidligere har haft tilsvarende rettesnore for offentlige ledere.I regi af PRIMO Danmark (Public Risk ManagementOrganisation) er der nu formuleret et gennemarbejdet bud på,hvordan offentlige topledere kan imødegå risikosamfundetsudfordringer.Ifølge kommunaldirektør i Odder Kommune Jesper Hjort, derogså er formand for PRIMO Danmark, vil en leder, der følgeranbefalingerne, opnå en større forudsigelighed og sikkerhedi forhold til planlægning og budgettering, samtidig med atorganisationens evne til udvikling og innovation øges. Risicier dermed ikke begrænsende for en organisations udvikling,men et mulighedernes land, understreger han.Fra risikostyring til risikoledelseRisikostyring har traditionelt været anvendt i forbindelse medhåndtering af konkrete økonomiske, tekniske og juridiske risicii forbindelse med fx etablering af it-løsninger eller anlægsopgaverog har dermed berørt relativt få medarbejdere. Risikoledelse erifølge PRIMO et mere holistisk begreb, som anskuer den samledeorganisation som en vigtig medspiller i at identificere potentiellerisici og imødegå dem. En væsentlig anbefaling er derfor, atdirektionen står i spidsen for opgaven og er med til at bestemmeorganisationens risikoappetit og evne til at gribe muligheder påsin vej.Risikoledelse handler dermed om at håndtere risici som ennaturlig del af hverdagen. Frem for at lade sig styre af frygtenfor det ukendte, vil en effektiv offentlig topleder systematiskanalysere og håndtere de risici, som han møder på sin vej.Velkommen på forsidenEnhver forside på formiddagsbladene, der handler om svigtpå plejehjemmet eller offentlige it-skandaler, handler også omrisikoledelse eller manglen på samme. Kunne sagen helt væreundgået? Kunne sagen være håndteret mere professionelti forvaltningen? Kunne selve presseomtalen have været merenuanceret? Og så videre.Frem for at vente på at en dårlig sag fører til et tvungentledelsesmæssigt fokus på at ændre arbejdsgange og processer,vil intelligent risikoledelse identificere, hvad der potentielt kanske i fremtiden, og hvad organisationen bør gøre for at undgådette. Ifølge PRIMO ville fx Tøndersagen eller lønkaoseti Københavns Kommune have udviklet sig anderledes, hvisde ansvarlige organisationer havde arbejdet mere offensivt medrisikoledelse.PRIMO’S FEM ANBEFALINGER1. Sæt risikoledelse på direktionensdagsorden2. Gennemgå den samledeorganisation ud fra etrisikoperspektiv3. Indsæt vurdering af risici ogmuligheder som et formkravi indstillinger til beslutninger4. Integrer risikostyring i kommunensinformations- og ledelsessystem5. Etabler en central controllerfunktiontil risikostyringPRIMO DanmarkPRIMO Danmark er stiftet på initiativ af dendanske Kommunaldirektørforening i maj2005 og er en del af den europæiske PRIMO(Public Risk Management Organisation).PRIMO Danmarks mål er at yde beslutningsstøttetil kommunerne ved at udbrede kendskabet tilgod offentlig risikoledelse og udvikle metoderog værktøjer til identificering og håndtering afkritiske risici i kommunerne.Foreningen tæller topledere og specialister fraflertallet af de danske kommuner ogregioner. PRIMO er vært ved konferencen’Risikoledelse i det offentlige Danmark’7. juni 2007 i København.Mere information på www.primodanmark.dkRisikosamfundetRisikosamfundet er et begreb, der blev lanceret afden tyske sociolog Ulrich Beck i en bestseller meddenne titel i 1986.Risikosamfundet er kendetegnet ved en forøgetopmærksomhed på – og manglende kontrolmed – et stadigt stigende antal risici, globalt oglokalt. Risikosamfundet indebærer at risici hverdag diskuteres i både det offentlige og detpolitiske rum, hvilket har affødt en generel følelseaf usikkerhed og sårbarhed i samfundet, der igenhar gjort risikopolitik, -lovgivning og -vurderingertil centrale anliggender.I en almindelig dansk kommune betyder risikosamfundetblandt andet risikoen for pædofilisagerog fejlanbringelser, it-nedbrud, virksomhedslukninger,underskud i budgettet, mangel påkvalificeret arbejdskraft, svigt i service på plejehjem,ghettodannelse, forøget nedbør og storme,forurening, stress på arbejdspladsen og så videre.Kilde: Risikoledelse – en kommunal opgave, PRIMODanmark (2007)2


NÆSTVED KOMMUNE PÅ EN SKALA FRA 1 TIL 5…PRIMOs fem anbefalingerKarakter1 = lavest5 = højestJens Christian Birchs kommentartil sin karaktergivningSæt risikoledelse på direktionensdagsorden5”Risiko er i høj grad på både de politiske og deadministrative toplederes dagsorden.”Gennemgå den samlede organisationud fra et risikoperspektiv2 – 3”Dette er foretaget på udvalgte områder, fx i forbindelsemed fusionen, og er på vej i forhold til arbejdsmiljø ogrekruttering. Jeg mener, at vi på denne måde målretterindsatsen til prioriterede områder.”Indsæt vurdering af risici og mulighedersom et formkrav i indstillingertil beslutninger4”På alle indstillinger til Byrådet indgår overvejelser om’bæredygtighed’ og ’sundhedsmæssige effekter’.”Integrer risikostyring i kommunensinformations- og ledelsessystem4”Er med i vores nye ledelsesgrundlag og tænkes genereltsom en integreret del af ledelsens forpligtelser. Sammenmed anbefaling 1, er denne anbefaling den sværeste atimplementere.”Etabler en central controllerfunktiontil risikostyring5”Jeg kan bedre lide formuleringen ’Central risikostyringsfunktionmed controllerfunktion’ da det at være proaktiv ogmotiverende er vigtigere end at kontrollere efterfølgende.”RISIKOLEDELSEKRÆVER HANDLING– IKKE NOTATERNæstved Kommune er frontløber, når det gælder risikoledelse.Arbejdet spænder vidt og strækker sig fra overordnedestrategiske analyser af dårligt arbejdsmiljø til konkreteaktiviteter som bilateral dialog med borgerne om frygtenfor vold. Incitament har mødt kommunaldirektør i NæstvedKommune, Jens Christian Birch, for at høre om kommunensvej til implementering af PRIMOs fem anbefalinger.Kommunaldirektør i Næstved Kommune Jens ChristianBirch roser vejledningen fra PRIMO, fordi den kan væreen institutionel ramme for de mange kommuner, somendnu ikke er kommet så langt med risikoledelse.Kommunens medarbejdere deltager i det videre arbejdemed at operationalisere vejledningen til nogle konkretehandlingsanvisninger.Risikoledelse på dagsordenenI Næstved Kommune er risiko det samme som ’sund fornuft sati system’. Og siden 1999 har skiftende borgmestre og kommunaldirektøreri Næstved Kommune været enige om, at arbejdet meden systematisk risikostyring er et væsentligt administrativt redskabtil en effektiv drift af kommunen.Siden 2005 har kommunaldirektør Jens Christian Birch væretansvarlig for kommunens risikoarbejde. Fra årsskiftet somadministrativ leder for den nye storkommunes 140 virksomhederog 8500 medarbejdere, der servicerer kommunens cirka 80.000indbyggere.”Vi har i forbindelse med kommunalreformen fået mulighed forat starte lidt forfra og sætte en ny dagsorden, hvor vi blandt andeter på vej med et nyt ledelsesgrundlag. Erfaringerne med risikostyringfra de fem fusionskommuner indgår i dette grundlag,og er dermed integreret i den ledelsesmæssige ramme for bådedirektionen og de andre ledelsesniveauers arbejde,” forklarer han.Nøgleord: faglighed, ressourcer og handlerumUd over en massiv opbakning i både den politiske og administrativeledelse, peger Jens Christian Birch på en anden nødvendigforudsætning for god risikoledelse: ”Vi er kun kommet så langt,fordi vi har et godt centralt funderet fagligt miljø, som harudviklet metoder og redskaber, og som har fokus på at gøre enforskel i det daglige. Medarbejdere og borgere ønsker ikkeskåltaler eller lange notater og politikker. De vil hellere havebesøg af en kvalificeret person, som kan hjælpe dem med deresproblem her og nu.”3


VEJEN TIL EFFEKTIVRISIKOSTYRING I STATENBegrebet ’risiko’ er for alvor sat på dagsordeneni staten. Omkostningsreform, DS 484 og analyseraf selvforsikringsordningen har banet vejen for enny vejledning, der hjælper med at finde den enkelteinstitutions risikoprofil og dermed niveau foreffektivt arbejde med risici.Hvad er en risiko?Vurderingen af en risiko tager udgangspunkt i kombinationenaf væsentligheden af og sårbarheden over for,at en uønsket hændelse indtræffer. Væsentlighed vedrørerkonsekvensen af en hændelse, herunder økonomisk,omdømme-, helse-, miljø- og sundhedsmæssigt, ogdermed potentialet i begivenheden eller udviklingen, sominstitutionen er eksponeret overfor. Potentialet kan bådevære positivt og negativt.Sårbarhed giver en indikation af, om institutionen umiddelbarter parat over for en risiko eller ej, når den tager deeksisterende kontroller og aktiviteter med i betragtning.Sårbarhed handler om kontrolmiljø, eksterne forhold,tidligere erfaring med risiko, kompleksitet og responstid.Kilde: Vejledning om risikostyring i staten påwww.oav.dkHvo intet vover, intet vinder. Det gælder især i staten, der ikkenormalt må tegne almindelige forsikringer, men alene basere sigpå selvforsikring. Det betyder, at udgifter til udbedring af skadernormalt afholdes inden for bevillingen. Institutionerne arbejderpå hver deres måde med at forebygge skader og dermed undgåekstra udgifter.Formålet med omkostningsreformen har været at moderniserebudget- og regnskabssystemet for dermed at give de statsligeinstitutioner et bedre grundlag for økonomisk styring. Arbejdetmed effektiv risikostyring ligger i naturlig forlængelse af reformen.For hvor meget skal man egentlig afsætte på budgettet til det,der måske kan ske? Hvordan kan man minimere omkostningernetil skader, fx gennem vedligeholdelse og bedre forvaltning afstatslige aktiver? Og hvor mange ressourcer skal man brugepå at blive klogere på denne fremtid?Også implementeringen af DS 484 stiller en række krav til statensomgang med risici, og Rigsrevisionens beretning om statensselvforsikringsordning fra maj 2005 pegede på en række forbedringsmuligheder.Begrebet ’risiko’ er derfor for alvor sat pådagsordenen i staten.Hvordan kommer jeg i gang?Vejledningen opererer med fem ambitionsniveauer (ad hoc,silobaseret, koordineret, helhedsorienteret og risikointelligent),og effektiv risikostyring er i første omgang at finde det retteambitionsniveau ved hjælp af selvevaluering på otte parametre.Selvevalueringen kan både bruges til at give et øjebliksbilledeog til at definere målet for ens kortsigtede og langsigtede risikoarbejde.Når institutionen er klar til at igangsætte arbejdet med risikostyring,anbefaler vejledningen at følge seks faser, der tager afsæti institutionens kerneydelser. Nogle af de spørgsmål, der bliverbesvaret undervejs, er hvordan institutionen bedst organisererarbejdet, hvad det kræver af politikker og værktøjer, samt hvordander etableres en kultur, der modsvarer risikoprofilen.’Vejledning til effektiv risikostyring’ er primært praktisk anvendeligfor institutionernes ledere og de medarbejdere, der skal forestårisikoarbejdet, men introducerer også teori og henviser til yderligerelitteratur for dem, som vil vide mere.Få hjælp til god risikostyringEn række statslige institutioner arbejder allerede målrettet medrisikostyring, mens andre først skal til at gå i gang. Nogle institutionerer store og arbejder inden for et risikofyldt område, mensandre ikke har brug for et komplekst risikostyringsprogram.Alle typer af institutioner kan fremover hente hjælp i ’Vejledningom risikostyring i staten’ fra Økonomistyrelsen, som er udarbejdeti samarbejde med Deloitte og så er tilgængelig for alle påwww.oav.dkVejledningen er en praktisk guide til, hvordan statslige institutionerkan introducere risikostyring eller udbygge deres nuværenderisikostyring. Anbefalingerne tager udgangspunkt i skader påaktiver, men indeholder også metoder til risikostyring, sominstitutionerne kan bruge generelt.AmbitionsniveauerAd hoc, ukoordineret ogtil tider helt manglendeUdokumenteredepolitikker og processerReaktiv og kvalitativForetages i siloer forspecifikke risiciDer behandles typisk etmindre antal risikotyperPolitikker og processerfastsat for specifikkerisiciPrimært reaktivog kvalitativRisikostyringenkoordineres på øversteledelsesniveauKomplekse risici og risicider involverer flereafdelinger behandlesPolitikker og processerfor risikostyringdefineret på tværs afinstitutionenPrimært reaktivog kvalitativHelhedsorienterede ogsystematiske risikostrategierfor muligenegative begivenhederKulturel transformation,hvor risikostyringenbliver en nedenfradreven procesProaktiv og primærtkvalitativRisikovillighed, hvorinstitutionen påintelligent vis påtagersig nødvendige risici forat nå deres strategiRisikostyring er allesopgave og integrereti alle politikker ogprocesserProaktiv, kvantitativog kvalitativ1: Ad hoc 2: Silobaseret 3: Koordineret 4: Helhedsorienteret 5: RisikointelligentUbevidst risikovillighedBevidst og belønnet risikovillighedFerrari eller Fiat?Dem, der vil køre i sportsvogn, skal opbygge en proaktiv risikostyringsproces,som er tæt på ledelsen og integreret i beslutningsprocesserog medarbejdernes arbejdsopgaver. Dem, der kører medfærre hestekræfter, arbejder typisk med risiko på udvalgte områdersamt mindre koordineret i forhold til kerneydelserne og mindrepå tværs af institutionen. Det ene er ikke nødvendigvis bedre enddet andet, da arbejdet med risiko kan være ressourcekrævende,og dermed hele tiden skal vejes op imod den værdi, det skaber.Arbejdet med risikostyring starter dermed allerede ved analysenaf en organisations risikoprofil. Jo højere denne er, des mereproaktiv og helhedsorienteret skal dens risikoarbejde være. Dethandler om at skabe en balance mellem på den ene side styringsindsatsenog på den anden side væsentlighed og sårbarhedi forhold til de identificerede risici.Risikostyringens seks faser6. Forankring5. Måling,monitorering ograpportering1. Identifikationog vurderingVaretagelse afinstitutionenskerneydelser4. Eksekvering afrisikostrategi ogkontrolaktiviteter2. Review oganalyse3. Valg afrisikostrategi5

More magazines by this user
Similar magazines