Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet

Virkning på udgifts- og skattetryk af flere skatteudskrivende myndigheder60 pct. vælger skatteyderne f.eks. at arbejde 1.600 timer om året. Arbejdsindkomsten,der beskattes, er således 200.000 kr. pr. skatteyder.Hvis det offentlige øger skatten fra 60 til 61 pct., vil skatteprovenuet veduændret adfærd stige 2.000 kr. Skatteyderen må da reducere sit forbrugmed 2.000 kr. Det er et tab eller en omkostning for skatteyderen.Skatteyderne vil imidlertid kunne ændre adfærd f.eks. i form af at nedsættearbejdstiden med 8 timer i gennemsnit. Det svarer til, at den såkaldtesubstitutionselasticitet er på 0,2. Afkastet efter skat falder i eksemplet fra50 kr./time til 48,75 kr./time eller med 2,5 pct. Ved et fald i arbejdstidenpå 8 timer falder arbejdsudbuddet med 0,5 pct. (eller 0,2 gange med faldeti afkastet efter skat på 2,5 pct.).Ved 8 timers mindre arbejde vil produktionen og lønindkomsten før skatfalde med 1.000 kr. Det giver 610 kr. (61 pct. af 1.000 kr.) mindre til detoffentlige og 390 kr. mindre til skatteyderen. Skatteyderen har til gengæld8 timers ekstra fri. For skatteyderen må det gælde, at den sidste af de1.600 timer, der blev arbejdet før skatteforhøjelsen, gav næsten lige såstore ulemper i form af mistet fritid, som lønnen efter skat (altså 50kr./time).Ved den højere skat må det tilsvarende gælde, at den sidste af de 1.592arbejdstimer kun udføres, fordi skatteyderen vurderer, at nettoprovenuetpå 48,75 kr./time lige netop er lidt over ulempen ved at arbejde denne ekstratime.De 8 timer ekstra, der holdes fri, må derfor værdsættes et sted mellem 400kr. og 390 kr. altså ca. 395 kr., og skatteyderen vinder således netto ca. 5kr. ved at reducere arbejdstiden med 8 timer ved den højere skat, mens detoffentlige taber 610 kr.Det samlede regnskab ser herefter således ud - alt opgjort i kr. pr. skatteyder:- 49 -