Hent prognosen her - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

ae.dk

Hent prognosen her - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Økonomisk prognose - september 2013Stemningsskifte gøder jordenfor fremgang i dansk økonomiArbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 75 77 10 www.ae.dk


Økonomisk prognose – september 20132 Begyndende stemningsskifte i dansk økonomiDer er hen over sommeren kommet flere tegn på, at stemningen er ved at skifte i dansk økonomi, og atder er lidt lysere tider på vej. Samtidig overraskede væksten i dansk økonomi til den positive side i 2.kvartal 2013, ligesom eurozonen med positiv kvartalsvækst kom ud af næsten to års recession. Der erdog stykke vej fra et begyndende stemningsskifte til et decideret økonomisk opsving, og det er endnulangt fra alle indikatorer, der peger i den positive retning.Først og fremmest er forbrugertilliden steget markant hen over sommeren. Den sæsonkorrigerede indikatorlå i september 2013 på det højeste niveau, der er registeret, efter at krisen satte ind. Forbedringenaf forbrugertilliden har været sammenfaldende med en forbedret ”krisestemningsindikator” måltpå tendensen i antallet af kriseomtaler i de danske medier. Huspriserne, som traditionelt har været enmeget vigtig indikator for den økonomiske udvikling, har haft en pænt stigende tendens ind i 2013.Huspriserne er steget med 4,4 pct. fra juni sidste år til juni i år.Efter et fald i begyndelsen af 2013 har de sammensatte konkjunkturindikatorer for de private hovederhverv(ekskl. detailhandel) rettet sig en smule efter maj måned 2013. Når det er sagt, så ligger alle indikatorerfortsat i det negative spektrum i august måned 2013.Lastbiltrafikken over Storebæltsbroen – der historisk har vist sig at være en relativt god indikator forden økonomiske aktivitet i de private byerhverv – har haft en svagt stigende tendens gennem flere måneder.Vi fik med de foreløbige nationalregnskabstal for 2. kvartal 2013 umiddelbart en positiv vækstoverraskelsefor dansk økonomi. BNP steg med 0,5 pct. sammenlignet med 1. kvartal 2013. Det viserfigur 1A. Der var i lyset af lærerlockouten og udviklingen i virksomhedernes lagre frygtet en negativvækst.Figur 1A. BNP-udviklingenFigur 1B. Indenlandsk efterspørgsel og eksportmia. 2013-kr.2.0001.9501.900mia. 2013-kr.2.0001.9501.900mia. 2013-kr.1.9001.850genopretningspakkengenopretningspakkenmia. 2013-kr.1.0501.0001.8501.8001.8501.8001.8009501.7501.7001.7501.7001.7509001.65002 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 131.6501.70007 08 09 10 11 12 13Indenlandsk efterspørgsel, 2013-priserEksport, 2013-priser (højre akse)850Kilde: AE pba. Danmarks Statistik.Fremgangen i BNP var især trukket af et stort positivt bidrag fra udenrigshandlen, idet eksporten stegpænt, mens importen lå uændret. Boliginvesteringer og den offentlige efterspørgsel (på trods af lærerlockouten)bidrog også positivt til væksten, mens erhvervsinvesteringerne og især lagrene trak ned.Det private forbrug lå uændret. Påskens placering, der har flyttet handelsdage og dermed vækst fra 1.til 2. kvartal i år, spiller formentlig også positivt ind på væksten i 2. kvartal 2013.3


Økonomisk prognose – september 2013Væksten i BNP i 2. kvartal 2013 må dog ses i lyset af, at væksten samtidig blev nedjusteret med ca. 0,1pct. i både 4. kvartal 2012 og 1. kvartal 2013, så der nu er opgjort en negativ vækst i begge de to kvartaler.De nye tal ændrer derfor ikke afgørende på, at BNP har ligget mere eller mindre uændret, siden dentidligere regering gennemførte den såkaldte ’genopretningspakke’. Det fremgår af figur 1A. Samlet liggerBNP ca. 0,2 pct. lavere i 1. halvår 2013 end i 1. halvår 2012.Som det fremgår af figur 1B, skal det underdrejede BNP – siden genopretningspakken – ses i lyset afden hjemlige efterspørgsel, mens eksporten faktisk er steget pænt i samme periode. På trods af de positivevæksttal, betyder et stort dyk i slutningen af 2012 og et svagt 1. kvartal 2013, at væksten for hele2013 vil være meget svag på trods af en forventet fremgang i 2. halvår 2013.Der er endnu få hårde indikatorer, der peger ind i 3. kvartal 2013. Dankortomsætningen steg pænt i julimåned 2013, men lå stort set uændret i august. Med mindre vi får et dyk i omsætningen i september,vil der være pæn fremgang i 3. kvartal 2013, uden at det dog kan tages som bevis for, at det privateforbrug nu for alvor er ved at komme i omdrejninger. Salget af personbiler er også vokset pænt de førstemåneder af 3. kvartal 2013.Industriens produktionsindeks voksede markant i juli måned med hele 2,9 pct. sammenlignet med juni2013. Fremgangen kommer oven i købet efter mærkbar vækst i både 1. og 2. kvartal 2013. Vurderet udfra betalingsbalancestatistikken fortsatte de positive eksporttendenser (løbende priser, sæsonkorrigeret)ind i juli måned 2013, mens tendensen i importen har været relativt flad. Et lidt dybere kig i udenrigshandelsstatistikkenafslører samtidig, at det er samme tendenser, man finder på eksporten og importenaf industrivarer – altså endnu et positivt tegn for væksten.Til gengæld peger de foreløbige tal fra momsstatistikken på en faldende tendens i salget for de privatevirksomheder ind i juli måned 2013. Det gælder både for det samlede salg og salget til hjemmemarkedet.Samtidig har indikatorerne fra arbejdsmarkedet udviklet sig svagt ind i 3. kvartal 2013. Antallet afnyopslåede stillinger i Jobindex har de seneste måneder haft en faldende tendens, og samtidig har derværet en stigende tendens i de varslede fyringer.Samlet har der altså været flere tegn på, at 3. kvartal 2013 vækstmæssigt er startet fint. Når det ersagt, så mangler vi fortsat bredere og mere vedvarende indikationer på, at væksten er ved at få ordentligtfat. Det ændrer imidlertid ikke ved, at der langt om længe er tegn på det stemningsskifte, der er enforudsætning for, at der kommer mere gang i dansk økonomi via den hjemlige efterspørgsel. Forudsætningernefor fremgang har efterhånden været der et stykke tid, og der ligger ifølge vores vurdering,et meget betydeligt vækstpotentiale i at få gang i både erhvervsinvesteringerne og det private forbrug,jf. scenarierne nedenfor.4


Økonomisk prognose – september 20133 Mere normal vækst forudeDet er forventningen, at BNP fortsætter i det positive spor i 2. halvår 2013 med en vækst omkring 0,3-0,4 pct. i de sidste to kvartaler af 2013. På trods af fremgang de tre sidste kvartaler af 2013 ender vækstenfor året som helhed kun på 0,2 pct. At vi lander så lavt skyldes dels, at vi kom dårligt ud af 2012,dels at vi havde nedgang i BNP i årets første kvartal. Til gengæld ender vi så med et positivt udgangspunktfor væksten i 2014.Væksten i 2. halvår 2013 bliver trukket af pæn fremgang i erhvervsinvesteringer, en fremgang i den offentligeefterspørgsel, fortsat om end behersket fremgang i eksporten og en svag stigning i boliginvesteringerne.Der ventes ikke noget større bidrag fra det private forbrug, mens lagerinvesteringerne tilgengæld forventes at trække ned i den økonomiske vækst. Importen forventes bl.a. i det lys at udviklesig svagt positivt.Forventningerne til 2. halvår 2013 skal ses i lyset af, at afskrivningsvinduets ophør ultimo 2013 forventesat løfte erhvervsinvesteringerne i maskiner mv. frem mod slutningen af året, og at det offentligeforbrug vil stige mærkbart i 2. halvår 2013 i lyset af lærerlockouten og nyt forbrugsmønster. Endeligventer vi en svag vending i boliginvesteringerne i lyset af det påbegyndte boligbyggeri.Den lageropbygning, der tilsyneladende er sket i første halvår 2013, er til gengæld en joker for denfremadrettede udvikling. Vi har forudsat, at produktion og import til lager afspejler, at efterspørgslenhar overrasket til den negative side i 1. halvår, og derfor bliver modgået i 2. halvår. Afspejler tallene derimod,at virksomhederne vurderer, at krisen i Danmark og vores omverden er lagt bag os, behøver derikke komme nogen negativ korrektion, når vi kigger fremad. Dermed kan væksten og/eller importenogså ende højere end ventet.Tabel 1 viser nøgletal med forsyningsbalancen fra AE's efterårsprognose.Tabel 1. Nøgletal fra AE’s økonomiske prognose, september 20132012 2013* 2014* 2015*Realvækst i procent (kædede værdier)Bruttonationalprodukt -0,4 0,2 1,7 2,1Indenlandsk efterspørgsel -0,0 0,4 1,5 2,1- Privat forbrug 0,5 0,3 1,4 2,0- Offentligt forbrug 0,7 0,3 0,8 0,5- Offentlige investeringer 10,7 -5,0 1,0 -3,5- Boliginvesteringer -8,6 -2,0 5,0 6,0- Erhvervsinvesteringer. 0,0 2,7 3,0 6,5- Lagerinv. (vækstbidrag) -0,4 0,1 0,0 0,0Eksport 0,2 0,5 3,6 4,6Import 1,0 1,0 3,4 4,9* prognoseKilde: ADAM’s databank og AE.Der er for 2013 som helhed tale om fortsat lav vækst i den hjemlige/indenlandske efterspørgsel afspejlendeden økonomiske usikkerhed samt den kapacitetssituation, der indtil nu har præget i dansk øko-5


Økonomisk prognose – september 2013nomi. Det er primært erhvervsinvesteringer, der trækker fremgangen i 2013 i den hjemlige efterspørgsel,mens der stort set ikke er noget bidrag fra hverken det private forbrug eller den offentlige efterspørgsel.Det sidste afspejler beskeden fremgang i det offentlige forbrug og et fald i de offentlige investeringer(målt på årsniveau). Boliginvesteringerne falder. Eksporten vokser relativt beskedent i 2013 –et forhold der især følger af, at vi kom skidt ud af 2012. Importen vokser lidt mere end eksporten, hvorforudenrigshandlen også trækker lidt ned i den økonomiske vækst i 2013.I 2014 forventes BNP at vokse med 1,7 pct. Det afspejler både en acceleration af eksporten, så vi nærmeros noget, der minder om normale vækstrater, og især at der for alvor begynder at komme gang iden hjemlige efterspørgsel. Eksportudviklingen følger af, at væksten i udlandet ventes at geare op fra2013 til 2014, herunder at væksten i de lande, vi handler meget med, vil få en noget bedre udviklingnæste år.For den hjemlige efterspørgsel baseres forventningen især på, at det private forbrug begynder atkomme op i fart, at den offentlige efterspørgsel i lyset af finanslovsforslaget for 2014 samlet vil stige,og at boliginvesteringerne igen begynder at udvikle sig positivt. Der ventes umiddelbart en afdæmpetudvikling i erhvervsinvesteringerne gennem 2014, men som følge af højt udgangspunkt (overhæng)lander årsvækstraten i erhvervsinvesteringerne næste år lidt højere end i år. Importen gearer op sammenmed den hjemlige efterspørgsel, hvorfor udenrigshandlen kun bidrager svagt positivt til væksten i2014.I 2015 forventes en BNP-vækst på godt 2 pct. Det afspejler en fortsat om end mindre acceleration i eksportsamt i den hjemlige efterspørgsel. Med forventning om, at arbejdsmarkedet i Danmark for alvorhar lagt bunden bag sig, at boligpriserne fortsætter op, og at krisestemningen og den økonomiske usikkerhedaftager yderligere, ventes en fortsat stigning i væksten i det private forbrug og i boliginvesteringerne.Det er samtidig forventningen, at en højere eksportvækst, en accelererende økonomisk vækstrateog en gradvist aftagende overkapacitet i økonomien vil trække flere erhvervsinvesteringer med sig.Renten forventes at stige, men kun svagt gennem prognoseperioden. Med et fald i de offentlige investeringerog kun svag realvækst i det offentlige forbrug er det ikke fra denne kant, fremgangen skal forklaresi 2015. Importen stiger lidt mere end eksporten, hvorfor udenrigshandlen samlet set ikke bidragernævneværdigt til væksten i 2015.Tabel 2 og 3 viser øvrige nøgletal fra AE’s prognose.Tabel 2. Nøgletal (fortsat) fra AE’s økonomiske prognose, september 20132012 2013* 2014* 2015*Ændring i 1.000 personerBeskæftigelse -7 -4 10 16Arbejdsstyrke 3 -4 9 13Mia.kr.Betalingsbalance 107 112 115 98Offentlig saldo -77 -27 -31 -47Privat opsparingsbalance 184 139 143 149* prognoseKilde: ADAM’s databank og AE.6


Økonomisk prognose – september 2013Tabel 3. Nøgletal (fortsat) fra AE’s økonomiske prognose, september 20132012 2013* 2014* 2015*Årlig stigning i pct.Forbrugerprisindeks 2,4 0,8 1,5 2Boligpriser, en.fam. huse -3,4 2,8 3,5 5Årlig stigning i pct.Produktivitet (BNP per besk.) -0,1 0,3 1,3 1,5* prognoseKilde: ADAM’s databank og AE.Sammenlignet med AE's forårsprognose er der tale om en lille nedjustering af væksten i 2013 fra 0,4 til0,2 pct., mens væksten modsat er opjusteret en smule i både 2014 og 2015.Nedjusteringen i år afspejler udelukkende de nye tal, vi har fået frem til og med 2. kvartal 2013, idetudviklingen gennem 2. halvår stort set er den samme som i forårsprognosen. Det er samtidig atter engang den hjemlige efterspørgsel, der har udviklet sig svagere end ventet. Det gælder det offentlige forbrugsamt investeringer i erhvervsliv og boliger. Modsat ligger der en lille opjustering af eksportvæksten,der har overrasket til den positive side. Det dækker over en opjustering af vareeksporten, menstjenesteeksporten er nedjusteret. Samtidig er importvæksten nedjusteret i 2013, hvorfor bidraget fraudenrigshandlen nu er langt mindre negativt end i april.Opjusteringen af BNP-væksten i 2014 og 2015 ligger på den hjemlige efterspørgsel, mens eksportvækstener justeret lidt ned bl.a. i lyset af en lidt mindre vækst i udlandet sammenlignet med forventningernei april. Det er primært investeringerne, der vokser mere end vurderet tidligere, men der liggerogså lidt et større vækstbidrag fra den offentlige efterspørgsel i 2014.I appendikset er der vist en sammenligningstabel med AE's forårsprognose. Der er i afsnittene nedenforen yderligere uddybning af baggrunden for sammensætningen af prognosen, hvad angår udvikling iprivat forbrug, offentlig efterspørgsel, erhvervsinvesteringer, boliginvesteringer, international økonomisamt udenrigshandel.På trods af at vi fra 2014 får økonomiske vækstrater, der ligger omkring eller over normalen, er vi fortsatlangt fra normale tilstande, herunder vækstrater der kan betegnes som egentlig højkonjunktur. Detskyldes forventningerne om, at den økonomiske usikkerhed kun langsomt vil slippe sit tag i dansk økonomi,at finanspolitikken ikke forventes at understøtte væksten i nogen større grad de kommende år ilyset af de bånd, der ligger i budgetlov og fra EU-kravene, at bankerne vil være forsigtige med udlån,ligesom prognoserne for udlandet ikke peger på nogen ny højkonjunktur. Der ligger de kommende årsåledes fortsat store offentlige besparelser rundt omkring i Europa, der vil bremse væksten og holdearbejdsløsheden høj.Et kig på den stiliserede kvartalsprofil fra prognosen afslører, at vi ved udgangen af 2015 fortsat vil liggeunder det niveau, der var, før krisen satte ind. Det tager altså mere end 8 år, fra nedturen startede iøkonomien, til vi er tilbage til før-kriseniveau – en ekstremt langvarig krise. Sammenlignes med den historisketrend, der har været i det kvartalsvise BNP fra 1991-2009 (seneste endelige nationalregnskabsår),ligger BNP ved udgangen af 2015 mere end 200 mia. 2013-kr. lavere.7


Økonomisk prognose – september 2013Som det fremgår af figur 2, er hældningen på BNP-kurven frem mod 2015 ikke specielt stejl sammenlignetmed det, vi så fra bunden i 2003 til toppen i 2007/2008 eller for den sags skyld fra 1. halvår2009 til 1. halvår 2010, hvor den tidligere regering fik bremset fremgangen med ”genopretningspakken”.Der er i den grad stadig både plads til og brug for mere vækst i dansk økonomi de kommende år.Figur 2. Udviklingen i BNP 1991-2015mia.kr 2013-prisermia.kr 2013-priser2.2002.1002.0001.9001.8001.7001.6001.5001.4001.300y = 0,0881x - 1566,191 93 95 97 99 01 03 05 07 09 11 13 152.2002.1002.0001.9001.8001.7001.6001.5001.4001.300Anm.: Den stiplede linje efter 2. kvartal 2013 er et stiliseret kvartalsforløb baseret på AE’s septemberprognose 2013. Trendlinjen er beregnet pba. 1.kvartal 1991 - 4. kvartal 2009. 2009 er det sidste endelige nationalregnskabsår.Kilde: AE pba. Danmarks Statistik8


Økonomisk prognose – september 20134 Arbejdsmarked – først vedvarende fremgang fra 2014Mens væksten er nedjusteret en anelse i 2013, er beskæftigelsen derimod opjusteret. Den samlede beskæftigelse(ekskl. personer på orlov) faldt godt nok med 9.000 personer fra 1. til 2. kvartal 2013 efteret fald på 1.000 personer kvartalet før. Udviklingen ind i 2013 dækker imidlertid over en faldende offentligbeskæftigelse, herunder ikke mindst i 2. kvartal 2013, hvor lærerlockouten trak markant ned.Kigger man derimod på den private beskæftigelse, har der ifølge det foreløbige nationalregnskab væreten stigning på 1.000 personer i 1. kvartal og yderligere 5.000 personer i 2. kvartal 2013.Samlet ligger den private beskæftigelse ifølge nationalregnskabet 4.000 personer højere i 1. halvår2013 end i samme periode 2012. Det er primært i de private serviceerhverv, at beskæftigelsen er steget,mens både industriens beskæftigelse og beskæftigelse inden for bygge- og anlæg er faldet i sammeperiode. Det skal bemærkes, at lønmodtagerbeskæftigelsen målt i fuldtidspersoner tegner et knapså positivt billede af udviklingen for det private arbejdsmarked. Denne statistik viser, at lønmodtagerbeskæftigelsener faldet i 2. kvartal 2013, og at 1. halvår 2013 ligger 5.500 fuldtidspersoner lavere end1. halvår 2012. Forskellen kan dække over, at flere personer på arbejdsmarkedet arbejder færre timer,da lønmodtagerbeskæftigelsen måles i fuldtidspersoner.Fremgangen i den private beskæftigelse er umiddelbart meget overraskende i lyset af, at der sidste årvar negativ BNP-vækst, og at væksten i år kun tegner svagt positiv. Historisk har væksten i BNP skulletop omkring 1,4 pct. (set over en 2-årig periode), før vi kunne vente fremgang på arbejdsmarkedet. Dettevækstkrav er vi relativt langt fra at nå i 2013. Ud over at beskæftigelsen senere kan blive revideretned 1 , kan der ligge flere forklaringer bag den udvikling, vi ser:For det første at den overordnede vækst har været trukket ned af en række særlige forhold. Et kig i dedetaljerede væksttal afslører, at specielle og ikke-beskæftigelses-tunge erhverv som råstofudvinding,forsyningsvirksomhed og landbrug mv. har trukket væksten ned de senere år. Derudover har der tilsyneladende,som påpeget af Økonomi- og Indenrigsministeriet 2 , været en særlig negativ udvikling indenfor de finansielle erhverv gennem flere kvartaler. Endelig har den økonomiske udvikling de senere årværet præget af offentlige besparelser med store offentlige beskæftigelsesfald til følge. Det kan derforvære relevant at kigge mere specifikt på væksten i de private byerhverv, der tegner sig for mere end2/3 af den samlede beskæftigelse.For det andet kan det afspejle, at væksten reelt har det bedre end det, nationalregnskabet viser lige nu.Der er for årene efter 2009 stadig tale om foreløbige nationalregnskabstal, og der kommer hele tidenrevideret og ny primærstatistik, der ændrer på billedet (for især den nære fortid). At det private arbejdsmarkedhar klaret sig så relativt pænt ind i 2013 kan derfor afspejle, at der senere vil komme oprevisioneraf vækstbilledet. Et eksempel på nye primæroplysninger, der peger den vej, er den senesteopgørelse fra betalingsbalancestatistikker. Den viser en oprevision af eksporten (af primært tjenester)på næsten 5½ mia.kr. i 2012 og tilsvarende store oprevisioner ind i 1. halvår 2013. Når tallene indarbejdesi det reviderede nationalregnskab, kan det løfte realvæksten sammenholdt med de tal, vi har nu.Men det kan også vise sig, at det afspejler sig i priserne i stedet eller måske den statistiske diskrepans.1 Med det reviderede nationalregnskab blev beskæftigelsen i dansk økonomi således nedjusteret med 30.000 personer som følge af ny primærstatistik.2 Se oim.dk: ”Vækst og beskæftigelse – genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte”9


Økonomisk prognose – september 2013For det tredje kan det afspejle en svag produktivitetsvækst. Er virksomhederne, jf. lagerudviklingen,blevet overrasket over en svag efterspørgsel i begyndelsen af 2013, har man måske ikke tilpasset bemandingentil det reelle aktivitetsniveau. Der har målt på de overordnede væksttal været tale om ensvag produktivitetsudvikling igennem mange kvartaler nu.Samlet skal forklaringen på arbejdsmarkedsudviklingen findes i en kombination af alle tre ovenståendeforhold. Der er flere specielle og ikke beskæftigelsestunge erhverv, der har trukket ned, hvorfor væksteni underliggende har det bedre, end hvad BNP-tallene viser. Men samtidig har produktivitetsvækstenværet relativt svag. I lyset af det sidste forventer vi, at den private beskæftigelse vil holde sig relativtuændret de kommende kvartaler, og at vi skal et stykke ind i 2014, før den private beskæftigelse foralvor begynder at stige igen, det viser figur 3A.Figur 3A. Privat beskæftigelse1.000personer2.1002.0502.0001.9501.9001.85002 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 151.000personer2.1002.0502.0001.9501.9001.850Figur 3B. Offentlig beskæftigelse1.000personer86085084083082081080079002 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 151.000personer860850840830820810800790Privat besk.fremskrivningOffentlig besk.fremskrivningKilde: AE pba. ADAM’s databank og egne beregninger.Kilde: AE pba. ADAM’s databank og egne beregninger.Hvad angår den offentlige beskæftigelse, er udviklingen stærkt påvirket af lærerlockouten, der trakmarkant ned i beskæftigelsen i 2. kvartal 2013. Som med strejken blandt sygeplejersker tilbage i foråret2008, må vi i det lys forvente et ”rebound” i 3. kvartal 2013. Den offentlige beskæftigelse ventes derfori 3. kvartal 2013 at komme tilbage på niveauet fra 1. kvartal 2013, hvorefter der ventes svag positiv offentligbeskæftigelsesfremgang gennem resten af prognoseperioden. At der ikke ventes større fremgang,skal ses i lyset af de relativt beskedne positive vækstrater i det offentlige forbrug de kommendeår.Samlet falder beskæftigelsen med omkring 4.000 personer fra 2012 til 2013 målt som årlige gennemsnit,mens der i 2014 og 2015 ventes en fremgang på henholdsvis 10.000 og 16.000 personer. Som detfremgår af tabel 4, skønnes det, at lærerlockouten reducerer beskæftigelsen i år med 3.000-4.000,mens der så kommer en modsvarende forøgelse næste år. Korrigeret for lockouten er der altså en underliggendeuændret beskæftigelse i 2013 og en svag fremgang i 2014, mens fremgangen er den sammei 2015. Det viser tabel 4. Lockouten påvirker altså ikke beskæftigelsen i noget markant omfang, nårder måles på hele året.10


Økonomisk prognose – september 2013Tabel 4. Offentlig og privat beskæftigelse2012 2013* 2014* 2015*------------------------------- ændring 1.000 personer -------------------------------- offentlig -7 -7 6 1* korr. lockout -7 -4 3 1- privat 0 3 4 14Beskæftigelse i alt -7 -4 10 16* korr. Lockout -7 0 7 16* Skøn, hvor vi har forlænget prognosen til 2015 med et forløb, der i store træk minder om det mellemfristede forløb fra Vækstplan DK.Kilde: Nationalregnskabet og AE’s prognose september 2013.Figur 4 viser den stiliserede kvartalsprofil for den samlede beskæftigelse gennem prognoseperioden.Figur 4. Prognose for beskæftigelse1.000 personer2.9502.9002.8502.8002.7502.7001.000 personer2.9502.9002.8502.8002.7502.7002.65002 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 152.650BeskæftigelsenfremskrivningKilde: Danmarks Statistik AE’s prognose september 2013.Ses man bort fra lockouteffekten, forventes beskæftigelsen på kvartaler frem til udgangen af 2015 atstige med knap 30.000 personer. Som det fremgår af figur 4, så er det en relativt beskeden indhentningi lyset af det enorme beskæftigelsesfald på omkring 200.000 personer, vi har set gennem krisen.Også udviklingen på arbejdsmarkedet understreger, at vi fortsat er langt fra, hvad der kan betegnessom normale tilstande i dansk økonomi.Sættes AE's arbejdsmarkedsprognose op imod BNP og den hjemlige efterspørgsel, finder man ”Okunkurverne”i figur 5A og 5B. Det fremgår her, at beskæftigelsen især i 2013, men også i nogen grad i2014 udvikler sig mere positivt, end hvad man skulle vente ud fra de overordnede væksttal.11


Økonomisk prognose – september 2013Figur 5A. BNP og beskæftigelseBeskæftigelse(ændring pct.)864202014 2015201220082013y = 0,694x - 0,9514R2 = 0,627-2 2009 2011-42010BNP-vækst (pct.)-6-6 -4 -2 0 2 4 6 8 10Figur 5B. Indenlandsk eftersp. og beskæft.Beskæftigelse(ændring pct.)420-22013201220102014 201520082011y = 0,4692x - 0,4987R2 = 0,68582009vækst indl. efetrsp (pct.)-4-6 -4 -2 0 2 4 6 8 10Anm.: Sammenhængen mellem vækst og den procentvise udvikling i beskæftigelsen er estimeret for 1980-2009, da 2009 er det seneste endeligeår i nationalregnskabet. Dvs., at observationerne for 2010 og frem ikke indgår i beregningen af den konkrete sammenhæng mellem vækst og beskæftigelse.Endvidere er væksten for et givent år beregnet som et gennemsnit af væksten i det pågældende år og væksten i det foregående år.Kilde: AE pba. ADAM’s databank og egne beregninger.I analysen af vækstsammensætningen opdelt på erhverv har vi erfaret, at produktionsværdierne generelter bedre til at forklare beskæftigelsesudviklingen end bruttoværditilvæksten (BVT). Vi har de senereår oplevet store revisioner og til tider uforklarlige bevægelser i netop bruttoværditilvæksten på erhvervsniveau.Det afspejler bl.a. den måde, som BVT beregnes i nationalregnskabet. Den primærstatistik,nationalregnskabet anvender i de foreløbige år, dækker produktionsværdierne – ikke bruttoværditilvæksten.Det taler også for større fokus på produktionsværdierne, selvom man burde forvente, atBVT ville være bedst til at forklare beskæftigelsesudviklingen.Endelig forbedres sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse ved at fokusere på de private byerhvervog dermed se bort fra dels de offentlige erhverv og dels særlige og ikke-beskæftigelsestunge erhvervsom landbrug mv., råstofudvinding og forsyningsvirksomhed.Baggrundsanalysen til denne prognose ”Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse”viser, at væksten i produktionsværdierne er bedre til at forklare udviklingen i beskæftigelsen end BVT.Det er umiddelbart noget overraskende, da aflønningen af de ansatte samt måling af produktivitetennetop sker ud fra BVT. BVT ligger tæt op af BNP, mens produktionsværdierne svarer til BVT tillagt forbrugeti produktionen af varer og tjenester i produktionen og derfor er et langt bredere produktionsbegreb.I opgørelsen af nationalregnskabet er det imidlertid produktionsværdierne, der findes primærstatistikfor, mens BVT beregnes som en udløber heraf.I boks 1 og boks 2 er der set nærmere på sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse ved forskelligeproduktionsmål, og der sættes fokus på byerhvervene herunder betydningen af finanserhvervet,hvor der har været en meget bemærkelsesværdig udvikling i 2012.12


Økonomisk prognose – september 2013Boks 1. Fokus på produktionsværdierne i forklaring af beskæftigelsesudviklingenSom figur B1.A og B1.B viser øges forklaringsgraden ganske betragteligt ved at sætte beskæftigelsesudviklingen i relation tilproduktionsværdi frem for BVT. Kravet for fremgang i beskæftigelsen øges dog samtidig fra 1½ til 1,9 pct. At vækstkravetøges ved at gå fra BVT til produktionsværdi afspejler bl.a. en øget specialisering i produktionen, hvor virksomhederne i højereog højere grad fokuserer på kernekompetencerne, mens resten købes ude – enten fra andre danske virksomheder ellervia import. Produktionsværdierne har således i gennemsnit vokset ca. 0,4 pct. mere om året sammenlignet med BVTvæksten.Figur B1.A. Okun BVT samlet besk.Figur B1.B. Okun produktionsv. samlet besk.Beskæftigelsesvækst (pct.)4,03,02,01,00,0-1,0-2,0-3,0-4,0y = 0,7516x - 1,0941R2 = 0,54822009Vækst (over 2-årig periode) førfremgang på arbejdsmarkedet: 1,5 pct.201020122011-4,0 -3,0 -2,0 -1,0 0,0 1,0 2,0 3,0BVT-vækst (pct.)Beskæftigelsesvækst (pct.)4,03,02,01,00,0-1,0-2,0-3,0-4,0-5,0y = 0,6532x - 1,2086R2 = 0,760320092010Vækst (over 2-årig periode) førfremgang på arbejdsmarkedet: 1,9 pct.20112012-6,0 -4,0 -2,0 0,0 2,0 4,0 6,0 8,0Vækst i produktionen (pct.)Anm.: Der ses på realvæksten over en to-årig periode. Sammenhængen mellem vækst og den procentvise udvikling i beskæftigelsen er estimeret for 1980-2009,da 2009 er det seneste endelige år i nationalregnskabet.Kilde: AE pba. Danmarks StatistikDe senere år har der været en negativ vækst inden for især råstofudvinding (Nordsøproduktion), men også til dels inden forlandbrug og forsyningsvirksomhed. Alle erhverv, der er meget kapitalintensive, og hvor kun en mindre del af beskæftigelsener ansat. Samtidig har den økonomiske udvikling i de senere år været præget af offentlige besparelser, jf. at den offentligebeskæftigelse er faldet ret markant de senere år. Det kan derfor være relevant at kigge på udviklingen i de private byerhverv- her defineret som industri, bygge- og anlæg samt privat service. De private byerhverv dækker omkring 78 pct. af den samledeproduktionsværdi og 68 pct. af den samlede beskæftigelse.Kigger man på Okun-kurven for byerhvervene udtrykt ved væksten i produktionsværdierne, er der en højere sammenhængtil beskæftigelsesudviklingen, end når der kigges på produktionsvækst og beskæftigelse for den samlede økonomi (figurB1.B). Kravet for fremgang er dog nogenlunde den samme nemlig omkring 2 pct. Det viser figur B1.C.Figur B1.C. Okun private byerhvervBeskæftigelse(ændring pct.)86420-2-42010Vækst (over 2-årig periode) førfremgang på arbejdsmarkedet: 2 pct.201320142011200820152012y = 0,8836x - 1,8077R2 = 0,8317-62009-8-5 -3 -1 1 3 5 7Vækst i produktionen (pct.)Figur B1.D Okun private byerhverv eks. finansBeskæftigelse(ændring pct.)86420Vækst (over 2-årig periode) før fremgangpå arbejdsmarkedet: 1,9 pct.20142013201120082015-220102012-4-6-82009y = 0,8833x - 1,6997R2 = 0,8164-5 -3 -1 1 3 5 7Vækst i produktionen (pct.)Anm.: se figur B1.A og B1.B.Kilde: AE pba. Danmarks StatistikPrognosen for vækst og beskæftigelse for de private byerhverv er indlagt i forhold til Okun-kurven sammen med de foreløbigenationalregnskabsår. Mens 2011 og 2012 ligger relativt tæt på den historiske sammenhæng, ser vi, at 2013 igen skiller sigud ved at ligge noget over okun-kurven. Det indikerer, at beskæftigelsesvæksten er for kraftig sammenlignet med den vækst,der har været i 2012 og den vækst, som vi venter i 2013. Årene 2014 og 2015 ligger over, men relativt tæt på Okun-kurven.13


Økonomisk prognose – september 2013Boks 2. Fokus på produktionsværdierne i forklaring af beskæftigelsesudviklingen (fortsat)Økonomi- og Indenrigsministeriet mener, at man også bør se bort fra de finansielle erhverv (Forsikring og Finans), når denunderliggende vækst skal vurderes. Et kig i statistikkerne afslører da også en meget markant negativ produktionsvækst påover 6 pct. i 2012 inden for finans. Der var sidste år tale om et større fald i produktionsværdien i faste priser end i 2009,efter at finanskrisen brød ud. Her faldt produktionsværdien kun 4,3 pct. i faste priser. Ydermere bemærkelsesværdigt er detimidlertid, at der sidste år var en stigning i produktionsværdien inden for finans på 3 pct. i løbende priser. Altså skulle prisenpå produktionen sidste år være steget med omkring 10 pct. Det er også mærkbart mere end i 2009.Det er givet, at priserne inden for finans er sat op herunder bidragssatserne for realkredit og rentemarginal, og aktiviteten erformentlig er dalet de senere år, men at det skulle være så meget mere end lige efter finanskrisen er bemærkelsesværdigt.Renser man de private byerhverv for finans, får man Okun-kurven i figur B1.D. Her ligger punktet for 2012 nu lidt under kurven,og 2013 kommer en del tættere på. Renset for finans er det mindre klart, at beskæftigelsen i år ligger for højt.Hvis ikke der er tale om en fejlbehæftet opgørelse i nationalregnskabet, og hvis produktionen vitterligt er faldet med 6 pct. i2012 og tilsyneladende er fortsat med at falde ind i 2013 (godt 2 pct. 1. halvår 2012 til 1. halvår 2013), uden at beskæftigelsener faldet i nær samme omfang, så kan der udestå en større beskæftigelsestilpasning inden for finans, når vi kigger fremad.På den anden side kan det være, at beskæftigelsen inden for finans i højere grad følger den værdi, der produceres målt ikroner frem for det, der leveres i mængder. Hvis det er tilfældet, er det ikke givet, at der udestår nogen tilpasning inden forfinans heller.AE vil i lyset af ovenstående fremover have langt større fokus på produktionsværdierne i dels analyser af vækstsituationenpå kort sigt på erhvervsniveau, men især i forhold til forklaring af arbejdsmarkedsudviklingen på både aggregeret og disaggregeretniveau. Derudover bliver vi i prognosesammenhæng nødt til at fokusere mere på de beskæftigelsestunge byerhvervtil forklaring af arbejdsmarkedsudviklingen, herunder med og uden finans.Samlet konkluderes det på baggrund af boks 1 og 2, at der ligger en række særlige og bemærkelsesværdigeforhold, der tilsyneladende er med til at forklare, hvorfor beskæftigelsen i den private sektorhar klaret sig så relativt pænt i 2013, når vi på overfladen samtidig har haft så ringe væksttal. Da vi ikkehar indikationer af nogen ny markant kursændring på det private arbejdsmarked, når vi kigger ind i 2.halvår 2013, holder vi fast i prognosen, selvom de overordnede Okun-kurver peger på, at beskæftigelsenligger lidt for højt i 2013. Det skal dog bemærkes, at der hen over sommeren 2013 har været enstigning i de varslede fyringer, en faldende tendens i nyopslåede jobs på nettet, samt at flere personerer dækket af Lønmodtagernes garantifond (LG) som følge af virksomheders konkurs. Niveauerne fordisse indikatorer er dog på ingen måde alarmerende, men underbygger AE's forventning om, at vi skalind i 2014, før der for alvor kommer gang i beskæftigelsen igen. Det viser figur 6A og 6B.Figur 6A. Varslede fyringer og nyopslåede jobFigur 6B. Lønmodtagere dækket af LGantalpersonerantalpersonerantalnyopslag35.000antalnyopslag3.5003.0003.00030.00025.00020.00015.0003.0002.5002.0001.5002.5002.0001.5002.5002.0001.50010.0001.0001.0001.0005.000500500500003 04 05 06 07 08 09 10 11 12 130007 08 09 10 11 12 130Varslede fyr., SK trend (ha.)Jobindex, SKtrendLG TrendAnm.: Der er tale om trenden fra sæsonkorrektionen.Kilde: AE pba. Jobindex, Jobindsats og LG.14


Økonomisk prognose – september 2013Figur 8A. AE's ForbrugskvoteFigur 8B. Indestående i pengeinstitutternePct.Pct.mia.krmia.kr115115775775110110750725750725105105700700100959080 82 84 86 88 90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 141009590675650625udbetaling af28 ½mia.kr.600i efterlønspenge57508 09 10 11 12 13675650625600575AE, historisk gennemsnit (1980-2012)Anm.: Den lodrette streg markerer overgangen til prognoseperioden. Forbrugskvoten er nærmere defineret i afsnittet om det private forbrug nedenfor.Kilde: AE pba. Danmarks Statistik, Nationalbanken og SMEC.Der er på den anden side risiko for, at krisen fortsætter i dansk økonomi. Der er risiko for, at gældskrisenblusser op i udlandet, så den økonomiske usikkerhed øges igen. Det kan bevirke, at forbrugere ogvirksomheder fortsat vil holde på pengene de kommende år, og at det skrøbelige boligmarked begynderat pege nedad igen. Det er ligeledes risiko for, at kommunerne fortsat bruger færre penge end det,der er afsat, hvilket vil være til at skade for dansk vækst og beskæftigelse.For at illustrere den usikkerhed vi ser fremad, er der i det følgende beregnet to alternative scenarier irelation til prognosen. I det positive scenario stiger forbrugs- og investeringskvoten fra 2013-2015 pålinje med det, som vi så efter sidste vending i økonomien (efter 2004). I det negative scenario ser vi påsituationen, hvor det private forbrug og erhvervsinvesteringerne bremser op i både 2014 og 2015,mens de øvrige efterspørgselskomponenter forudsættes uændret.Konsekvenserne af de to scenarier for vækst og beskæftigelse er vist i figur 9A og 9B. I det positivescenario øges BNP-væksten til 2½ pct. I 2014 og 3,1 pct. i 2015. Det er vækstrater, som man normaltforbinder med egentlig højkonjunktur. Som følge deraf stiger beskæftigelsen ligeledes markant dekommende år. I 2014 øges beskæftigelsen med 20.000 personer, mens der i 2015 er en fremgang påyderligere godt 30.000 personer. Samlet ligger beskæftigelsen i 2015 knap 30.000 højere end i prognosensgrundscenario. Som boks 3 viser, så går det typisk stærkt med at få gang i økonomien, når førstdet vender efter større kriser. Der er derfor historisk betinget håb for det positive scenario.Figur 9A. Scenarier – BNP-vækstFigur 9B. Scenarier – Beskæftigelsepct.3,53,02,52,01,51,00,50,02013 2014 2015pct.3,53,02,52,01,51,00,50,01.000personer2.7902.7802.7702.7602.7502.7402.7302.7202010 2011 2012 2013 2014 20151.000personer2.7902.7802.7702.7602.7502.7402.7302.720Negaitv Grundscenario PositivPositiv Grundscenario NegativAnm.: marginalstød beregnet på ADAMKilde: AE’s septemberprognose 2013.Anm.: marginalstød beregnet på ADAMKilde: AE’s septemberprognose 2013.16


Økonomisk prognose – september 2013I det negative scenario reduceres væksten med ¾ pct.enhed i 2014 og med godt 1 pct.enhed i 2015.Det betyder, at BNP de kommende år vokser med omkring 1 pct. i gennemsnit. Det må betegnes somfortsat lav vækst i lyset af den krise, som vi har været igennem. Den lave vækst betyder, at vendingen,der er forudset på arbejdsmarkedet i prognosen, udebliver. Beskæftigelsen står til at falde en smulemere fra det nuværende meget lave niveau. Det viser figur 9B. Beskæftigelsesniveauet ligger i det negativescenario godt 25.000 personer lavere end i grundforløbet og godt 55.000 personer lavere end idet positive scenario. Scenarierne illustrerer dermed tydeligt den betydning, det har for det danske arbejdsmarked,at der kommer gang i det private forbrug og i erhvervslivets investeringer igen. Derkommer ikke ordentligt gang i det danske arbejdsmarked, før den hjemlige efterspørgsel vender.Boks 3. Når større kriser slutter går det typisk stærktDet er svært præcist at forudsige, hvornår konjunkturerne vender. Men de historiske erfaringer tilsiger trods alt, at når detvender, så udløses der stærke kræfter. Der er på den baggrund grund til optimisme, hvad angår genopretningen efter denaktuelle økonomiske krise. Et tilbageblik på de seneste tre store kriser (1. og 2. oliekrise samt de 7 magre år) viser, at første årefter krisens afslutning, var BNP steget med mellem 4 og 6 pct., og efter fire år var BNP løftet med mellem 14 og 18 pct. Detviser figur B3.A. Beskæftigelsen var steget med 50.000 personer et år efter afslutningen af 1. oliekrise. Et år efter afslutningenaf hhv. 2. oliekrise og de syv magre år var beskæftigelsen steget med 20.000 og 30.000 personer. Efter fire år var beskæftigelsenvokset med 100.000 personer efter 1. oliekrise, 190.000 efter 2. oliekrise og 160.000 personer efter de syv magre år.Det viser figur B3.B.Figur B3.A. BNP-udvikling, indeks kvartalerFigur B3.B. Beskæftigelse, 1.000 personerIndeksIndeks1.000 pers.1.000 pers.12012020020011511010510095900 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 161. oliekrise 2. oliekrise 7 magre årAnm.: Den vandrette akse viser antal kvartaler, hvor 0 = lavkonjunkturens sidste kvartal.Kilde: AE pba. MONA databank.1151101051009590150100500-501501005000 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16-501. oliekrise 2. oliekrise 7 magre årEfter 1. oliekrise var væksten første år især trukket af den indenlandske efterspørgsel med en kraftig stigning i det private forbrugbl.a. i lyset af den midlertidige momsnedsættelse ”mimsen”. Eksportens bidrag til væksten var også kraftigt i årene efter.Det fremgår af figur B3.C og B3.D. I alle år efter 1. oliekrise bidrager det offentlige forbrug markant til BNP-væksten i takt med,at velfærdssamfundet udbygges. Væksten efter 2. oliekrise er den mindste det første år, men ender efter fire år med at havegennemgået den kraftigste vækst. I modsætning til 1. oliekrise kommer den indenlandske efterspørgsel ikke i gang før år 2.Væksten efter de syv magre år var bredt funderet. Der var pæne stigninger i både det private forbrug og investeringer.Figur B3.C. Indenlandsk efterspørgselFigur B3.D. EksportIndeksIndeksIndeksIndeks125125125125120120120120115115115115110110110110105105105105100100100100950 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 161. Oliekrise 2. Oliekrise 7 magre årAnm.: Den vandrette akse viser antal kvartaler, hvor 0 = lavkonjunkturens sidste kvartal.Kilde: AE pba. MONA databank.95950 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 161. Oliekrise 2. Oliekrise 7 magre år95Se yderligere i AE-analysen ” Genopretning – erfaringer fra tidligere økonomiske kriser”(ae.dk/files/dokumenter/analyse/ae_genopretning-erfaringer-fra-tidligere-okonomiske-kriser.pdf)17


Økonomisk prognose – september 20136 Økonomisk politik – Hver milliard tællerPå trods af det begyndende stemningsskifte i dansk økonomi, så er vi fortsat langt fra det, der kan betegnessom normale tilstande i dansk økonomi. BNP lå i 2. kvartal 2013 stadig mere end 100 mia. 2013-kr. under før-kriseniveau, og beskæftigelsen lå mere end 200.000 personer under toppen, fra før krisensatte ind.I en situation med stor overkapacitet i økonomien, herunder på arbejdsmarkedet, er det vigtigt at udnyttehele det eksisterende råderum til at føre en ekspansiv økonomisk politik. Finanslovsforslaget for2014 indeholder lempelser bl.a. via offentlige investeringer, der sikrer, at 'foden løftes fra den finanspolitiskebremsen', men der er i forhold til budgetloven og EU's finanspagt et råderum til at lempe finanspolitikkenmed yderligere ca. 2 mia. kr. Hvis ellers de finansielle markeder er oplyste og nogenlunderationelle, er der med det unikke danske ”pensionsguld” ingen grund til at frygte, at finansmarkedernevil straffe os med en højere rente 3 .AE anbefaler derfor regeringen, at det såkaldte investeringsvindue forlænges og eventuelt udvides.Med det nuværende ”afskrivningsvindue” kan virksomhederne trække 115 pct. af afskrivningerne pånyindkøbte maskiner fra i skat frem til slutningen af 2013. Det kunne tale for at forlænge investeringsvinduettil 2014 og eventuelt udstrække det til helt eller delvist at gælde for produktionsbygninger også.Det vurderes ikke umiddelbart at have store negative konsekvenser for de offentlige finanser, menkan potentielt være det, der for alvor sætter gang i erhvervslivets investeringer igen, hvis ikke ny økonomiskusikkerhed, manglende finansieringsmuligheder eller andet trækker den anden vej.Der er brug for hver eneste milliard, der kan være med til at skubbe bag på væksten og beskæftigelseni dansk økonomi. Det er derfor også afgørende, at det offentlige bruger de penge, der er afsat. Vi skalikke i 2014 og 2015 ende i en ny situation, hvor et offentligt underforbrug unødvendigt bremser vækstog beskæftigelse i dansk økonomi.Det ville ligeledes hjælpe gevaldigt på det økonomiske klima i EU, hvis EU tillod lande med råderum atføre en mere ekspansiv finanspolitik. Det gælder særligt de nordeuropæiske lande, der har relativtsunde offentlige finanser og store betalingsbalanceoverskud. Det vil ikke kun gavne dem selv, men detvil gavne hele EU.Med det fremadrettede pres på de ufaglærtes beskæftigelse og med udsigt til et stort overskud afgymnasialt uddannede er det afgørende med et stort fokus på uddannelse af vores unge og vores arbejdsstyrke.Vi skal have flere unge til at tage en erhvervsuddannelse, flere gymnasialt uddannede til attage en erhvervskompetencegivende uddannelse, og der bør arbejdes mere på at få opkvalificeret flereufaglærte til et faglært niveau.Det er således vigtigt, at der kommer mere gang i voksen- og efteruddannelsesindsatsen. Dette vil betydeflere jobåbninger på kort sigt fra de beskæftigede, der går i uddannelse, og det vil forbedre arbejdsstyrkenskvalifikationsniveau på længere sigt.3 Se AE-analysen ”Skjult pensionsskat på 1,2 billioner kr. må frem i lyset”. www.ae.dk/files/dokumenter/analyse/ae_skjult-pensionsskat-paa-1-2-billioner-kr-maa-frem-i-lyset_0.pdf18


Økonomisk prognose – september 20137 Prognosen i detaljerTegnene på stemningsskiftet i dansk økonomi hen over sommeren bunder først og fremmest i forbrugertilliden,der er steget markant, jf. figur 10A. Den sæsonkorrigerede indikator lå i september månedpå det højeste niveau, der er registeret, efter at krisen satte ind. Som det fremgår af figur 10B, har dertilbage til år 2000 været en pæn samvariation mellem realvæksten i det private forbrug og gennemsnittetfor forbrugertillidsindikatoren i året. De seneste måneders pænt positive forbrugertillid ændrerdog ikke på, at forbrugertilliden for året som helhed vil ligge lavt, fordi året startede med en meget negativforbrugertillid. Figur 10B indikerer dog samtidig, at kan forbrugertilliden blive liggende og måskeendda stige fra det nuværende niveau, kan vi vente større fremgang i det private forbrug i 2014.Figur 10A. Forbrugertillidnettotal(pct.)151050-5-10-15-2000 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13Forbrugertillid, sknettotal(pct.)151050-5-10-15-20Figur 10B. Forbrugertillid og privat forbrugnettotal, pct.151050-5-1000 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13Vækst realt privat forbrugaktueltniveauForbrugertillid, gns.årligrealvækst, pct151050-5-10Kilde: AE pba. Danmarks Statistik.Anm.: I 2013 er indlagt AE’s skøn for væksten i det private forbrug sammenholdtmed den gennemsnitlige forbrugertillid, hvor niveauet fra deseneste måneder er fastholdt resten af året.Kilde: AE pba. Danmarks Statistik.Forbedringen af forbrugertilliden har været sammenfaldende med en forbedret ”krisestemningsindikator”målt på tendensen i antallet af kriseomtaler i de danske medier. Det viser figur 11A. Det er selvfølgeliguklart, hvad der præcist er årsagssammenhængen: Falder kriseomtalen, fordi økonomien har detbedre afspejlet i bedre forbrugertillidstal? Eller er forklaringen nærmere, at forbrugertilliden stiger, nårdanskerne hører mindre om krise eller gæld i de danske medier? Det sidste spiller helt sikkert en rolle.Figur 11A. Krisestemning og forbrugertillid.Nettotal6420-2-4-6-8-10Forbrugertillid, 2 mnd. ggKriseomtale, 2 mnd. gg (h.a.)januar 11marts 11maj 11juli 11september 11november 11januar 12marts 12maj 12juli 12september 12november 12januar 13marts 13maj 13juli 13september 13november 13Nettotal1.2501.7502.2502.750Figur 11B. Konjunkturindikatorernettotal, pct.403020100-10-20-30-40-50-6098 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13nettotal, pct.B&A Privat service Industri403020100-10-20-30-40-50-60Kilde: AE pba. Danmarks Statistik. Anm.: Indikatoren for de private serviceerhverv blev omlagt per maj 2011indikatoren er derefter splejset pba. gamle og nye tal.Kilde: AE pba. Danmarks Statistik.Efter et fald ind i begyndelsen af 2013 har de sammensatte konkjunkturindikatorer for de private hovederhverv(ekskl. detailhandel) rettet sig en smule efter maj måned 2013. Når det er sagt, så liggeralle indikatorer fortsat i det negative spektrum i august måned 2013. Industriens indikator har dog væ-20


Økonomisk prognose – september 2013ret noget svingende i starten af 2013 til trods for, at de mere hårde produktionsindikatorer har udvisten stærk fremgang ind i 2013. Bygge- og anlægsindikatoren ligger nærmest kronisk i det negative spektrum,om end vi i august måned 2013 nærmer os det højeste niveau, siden krisen satte ind. Indikatorenfor de private serviceerhverv er også øget på det seneste, men ligger ligeledes fortsat på et relativt lavtniveau. Det viser figur 11B.Lastbiltrafikken over Storebæltsbroen – der historisk har vist sig at være en relativ god indikator forden økonomiske aktivitet i de private byerhverv – har haft en svagt stigende tendens gennem flere måneder.Lastbiltrafikken svinger selv efter sæsonkorrektion voldsomt fra måned til måned, og man skalderfor passe på med at tolke den enkelte måneds udviklingen alt for hårdt. Fokuseres der derfor på densæsonkorrigerede trend, peger tendensen efter et fald i starten af 2013 på en svagt stigende tendensde seneste måneder. Det viser figur 12A.Industriens produktionsindeks voksede markant i juli måned med hele 2,9 pct. sammenlignet med juni2013. Fremgangen kommer oven i købet efter mærkbar vækst i både 1. og 2. kvartal 2013. Det viserfigur 12B. Der skal således et pænt dyk til i industriproduktionen i både august og september, hvis ikke3. kvartal 2013 samlet vil lande med en positiv vækstrate på det nuværende grundlag. Det vil i givetfald medføre et positivt bidrag til væksten i 3. kvartal 2013 herfra. Samtidig må det konkluderes, at industrienhar klaret sig overraskende stærkt indtil nu i 2013.Figur 12A. Lastbiltrafik og produktionmia.2005-kr.1.000 overkørsler60058056054052050048046044042099 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13Bruttoproduktion, by erhvervLastbiler - Trend120113107100938780736760Figur 12B. Industriens produktionsindeks2005=1002005=100115115110110105105100100959590908585808000 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13Produktionsindeks, 3. mdrs gennemsnitProduktion, faste priser, NR industrienKilde: AE pba. Storebælt A/S og Danmarks Statistik.Samlet har der altså været flere tegn på, at 3. kvartal 2013 vækstmæssigt er startet fint. Når det ersagt, så mangler der fortsat bredere og mere vedvarende indikationer på, at væksten er ved at få ordentligtfat. Det ændrer imidlertid ikke ved, at der langt om længe er tegn på det stemningsskifte, derer en forudsætning, for at der kommer mere gang i dansk økonomi via den hjemlige efterspørgsel.I det følgende gennemgås forsyningsbalancen i hovedtræk, ligesom der ses på de udsigter for udlandet,som ligger til grund for prognosen. Endelig afsluttes med et uddybende afsnit om arbejdsmarkedet.7.1 Det private forbrugDet private forbrug har bevæget sig sidelæns i nu tre år, hvilket er en vigtig årsag til, at dansk økonomiendnu ikke har rystet krisen af sig. Uden at der på nogen måde er tale om jubeloptimisme, er det AE'svurdering, at det private forbrug nu går lysere tider i møde. I år ventes det private forbrug at vokse 0,321


Økonomisk prognose – september 2013pct., stigende til 1,4 pct. i 2014 og 2 pct. i 2015. Det stiliserede kvartalsforløb for det private forbrug ervist i figur 13.Figur 13. Det private forbrugMia. 2005-kr.850Mia. 2005-kr.85080080075075070070065000 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15650Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik.Den positive, omend afdæmpede, udvikling skyldes særligt tre forhold.For det første har vi på det seneste modtaget positive signaler fra afgørende fronter. Forbrugertillidenhar de seneste fire måneder taget et markant spring op til det positive spektrum. Samtidig ser boligprisernenu ud til endegyldigt at have lagt bunden bag sig. Som det fremgår af figur 14, så har stærk forbrugertillidsamt stigninger i boligpriserne historisk været nøgleforudsætninger for fremgang i det privateforbrug. De positive tendenser ventes gradvist at tiltage i løbet af prognosen, omend der i et historiskperspektiv er tale om relativt afdæmpede vækstrater.Figur 14. Boligprisstigninger, vækst i det private forbrug samt forbrugertillidenPct.Nettotal8DataPrognose15,047,500,0-4-7,5-800 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15-15,0Det private forbrug (å/å-vækst) Boligpriser (kvt/kvt-vækst) Forbrugertillid (h.a.)Anm.: Egen sæsonkorrektion.Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik.22


Økonomisk prognose – september 2013For det andet ventes der med indkomststigninger og historisk lav inflation fremgang i husholdningernesreale disponible indkomster. Selv for fastholdt forbrugstilbøjelighed vil denne reale indkomstfremgangtrække det private forbrug op. Samtidig vil den forventede vending på arbejdsmarkedet fra næsteår underbygge fremgangen i det private forbrug.For det tredje peger flere opgørelser på, at forbrugslysten aktuelt befinder sig på et ekstremt lavt niveau.I takt med at en spirende optimisme forplanter sig mere bredt i befolkningen, ventes forbrugslystengradvist at normaliseres. Som det vises i boks 4, vurderes der at ligge et enormt stort vækstpotentialei at få normaliseret forbrugslysten i forhold til indkomsten.Boks 4. Vækstpotentiale i det private forbrug?Med udgangspunkt i SMEC's kortsigtede disponible indkomst har AE sammensat sit eget bud på en forbrugskvote viaADAM's variable. Denne er i figur B4.A sammenholdt med SMEC's forbrugskvote. De to kvoter følger udviklingsmæssigthinanden. Kvoternes niveauer er dog forskellige (bemærk, at SMEC's kvote er på højreaksen), hvilket hovedsageligt skyldesforskellig indregning af de selvstændiges restindkomst – et forhold AE vil analysere nærmere i fremtiden.AE's forbrugskvote har et historisk gennemsnit omkring 100 pct. Det skal dog bemærkes, at en forbrugskvote på 100 pct.ikke umuliggør, at husholdningerne løbende sparer op fx til pension. Forbrugskvoten skal nemlig ses som privatforbrugetsandel af den indkomst, det er forventeligt, at husholdningerne forbruger af. Som eksempel trækkes indbetalinger til pensionsordninger(beløb langt over 100 mia.kr. om året) således ud af den disponible indkomst, før forbrugskvoten beregnes.Samtidig kan der stilles spørgsmålstegn ved, hvor meget restindkomst der skal medregnes til husholdningerne. AE's forbrugskvoteligger aktuelt 5,7 pct. under sit historiske gennemsnit. Med uændret indkomst vil en normalisering af forbrugslystenløfte det private forbrug 51 mia.kr., svarende til et løft i BNP på hele 2,8 pct.Figur B4.A. Forbrugskvoten ifølge AE og SMECPct.115Pct.10011195107901038599809580 82 84 86 88 90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 1475AE AE, historisk gennemsnit (1980-2012) SMEC (h.a.)Anm.: AE's disponible indkomst består af lønsum i alt, restindkomst i husholdningssektoren, lønninger og arbejdsgiverbidrag fra udlandet (netto), nettoudbetalingerfra pensionskasser til private, indkomstoverførsler til husholdningerne i alt, andre løbende overførsler fra den offentlige sektor og udlandet til den private sektor(netto) samt renteindtægter netto i husholdninger (fra 1987 tilbageført med SMEC-variablen RENTE), fratrukket direkte skatter i alt ekskl. PAL-skat og selskabsskatsamt øvrige skatter (kapitalskatter samt obligatoriske bidrag til sociale ordninger). Der er bagud i tid korrigeret for SP, mens der i prognoseårene er korrigeret for denforventede konvertering af kapitalpensioner til aldersopsparing.Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik (ADAM) og Det Økonomiske Råd (SMEC).Sammenlignet med forbrugskvoter, der kører op på nationalregnskabets disponible indkomst, matcher figur B4.A langt bedredet indtryk, som vi har af udviklingen i det private forbrug. Siden begyndelsen af 2010 har det private forbrug ligget underdrejetpå et niveau ca. 35 mia. 2013-kr.under toppen, fra før krisen satte ind. Som det fremgår af figur B4.A, indeholderprognosen en relativt afdæmpet normalisering af forbrugslysten. I 2013 ventes forbrugskvoten at blive på 2012-niveau,hvorefter den gradvist vil stige. I 2015 er forbrugslysten stadig godt 3 pct. under 'normalen'.23


Økonomisk prognose – september 20137.2 BoligmarkedetBoliginvesteringer forventes at falde 2 pct. i år for derefter at vokse 5 pct. i 2014 og 6 pct. i 2015. Udviklingener vist i figur 15A. Faldet i år skyldes primært et sløjt 2012, der efterlod et mærkbart underhæng.Boligbyggeriet vurderes dog nu så småt at lægge bunden bag sig. I 2. kvartal voksede boliginvesteringerne2½ pct., og påbegyndelsesstatistikken (indsat i figur 15A) tilsiger, at stigningen vil fortsættei andet halvår af 2013.Den positive udvikling er understøttet af boligpriserne, som er vist i figur 15B, der nu er steget 5 pct. frabunden. Boligpriserne ventes at vokse 2¾ pct. i 2013, 3½ pct. i 2014 og 5 pct. i 2015.Figur 15A. Boliginvesteringer og påbegyndelserFigur 15B. BoligpriserMia. 2005-kr.Mio. m 22006=1002006=1001201,61101101001,2105100105100800,89595600,4908590854000 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 150,08006 07 08 09 10 11 12 13 14 1580BoliginvesteringerPåbegyndelser (h.a.)Kilde: AE pba. Danmarks Statistik.På den ene side vurderer vi altså, at boligmarkedet nu går lysere tider i møde. På den anden side er denfremadrettede udvikling ret afdæmpet i et historisk perspektiv, særligt i lyset af det aktuelt lave niveau.Ved udgangen af 2015 er boligpriserne stadig 10 pct. under topniveauet, mens boliginvesteringerne er32 pct. fra toppen. Prognosen efterlader altså plads til en positiv overraskelse fra boligmarkedet. Daboligprisstigninger historisk har været et fast element i ethvert opsving i det private forbrug, vil en sådanpositiv overraskelse kunne skubbe væksten op.Den moderate prognose skyldes, at vores supplerende informationer stadig vidner om et skrøbeligt boligmarked.Liggetiderne har stabiliseret sig på et historisk højt niveau, og handelsaktiviteten virker endnuunderdrejet. Det fremgår af figur 16A og 16B. Fremgangen på boligmarkedet virker ikke robust overfor et nyt negativt stemningsskifte. Ny svækkelse af forbrugertilliden samt nedtur på boligmarkedet vilkunne slå bunden ud af den generelle fremgang i prognosen.Figur 16A. LiggetiderFigur 16B. HandelsaktivitetDage350Dage3501.000handler141.000handler143003001212250200150250200150108108100100665004 05 06 07 08 09 10 11 12 13504406 07 08 09 10 11 12 13Kilde: AE pba. Realkreditrådet.Anm.: Handelsaktivitet målt som antal salg ved prisberegning.Kilde: AE pba. Realkreditrådet.24


Økonomisk prognose – september 2013Hvad angår boliginvesteringer, blev der i de gode år bygget så meget, at behovet for nybyggeri naturligtvil ligge lavt i et godt stykke tid fremover. Det er AE's vurdering, at der vil gå mange år, før vi når etniveau for boliginvesteringer som det, vi oplevede, før krisen brød ud.7.3 ErhvervsinvesteringerErhvervsinvesteringerne lå i 2. kvartal 2013 ca. 55 mia. 2005-kr. lavere end topniveauet fra før krisen.Det viser figur 17. Erhvervsinvesteringerne er dermed en væsentlig årsag til, at den hjemlige efterspørgselstadig ligger underdrejet på et niveau 110 mia. 2005-kr. under toppen. Erhvervslivets investeringerventes at vokse 2,2 pct. i år, 3 pct. i 2014 og 6¾ pct. i 2015.Figur 17. De samlede erhvervsinvesteringerMia. 2005-kr.250Mia. 2005-kr.25022522520020017517515000 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15150Kilde: AE pba. Danmarks Statistik.Som det fremgår af figur 17, har de samlede erhvervsinvesteringer som tendens ikke rigtigt bevægetsig væk fra bunden. Via et specialudtræk fra nationalregnskabet har vi i figur 18A og 18B dekomponeretudviklingen på bygge- og anlægsinvesteringer samt på maskininvesteringer mv.Som det fremgår af figur 18A, er det især erhvervslivets bygge- og anlægsinvesteringer, der har holdtde samlede erhvervsinvesteringer nede de seneste par år. I de seneste to kvartaler tog bygge- og anlægsinvesteringerneet nyt dyk. Det er dog AE's vurdering, at bunden nu er nået. Vurderingen understøttesaf statistikken for ledige erhvervslokaler, der nu har stabiliseret sig omend på et historisk højtniveau. Den store ledige kapacitet vil omvendt lægge en betydelig dæmper på den fremadrettedefremgang i erhvervslivets byggeaktivitet. Som konsekvens af de seneste to kvartalers fald ventes deerhvervsmæssige bygge- og anlægsinvesteringer at falde 16 pct. for 2013 som helhed. I 2014 ventes deat vokse 7½ pct., stigende til 10 pct. i 2015. Som figur 18A viser, så er der tale om en gradvis og yderstafdæmpet opblomstring. Vejen op fra bunden forventes at blive lang.25


Økonomisk prognose – september 2013Figur 18A. Erhvervsmæssige B&A-investeringerFigur 18B. Erhvervsmæssige maskininv. mv.Mia. 2005-kr.Mia. 2005-kr.Mia. 2005-kr.Mia. 2005-kr.707018018060601701705050160150160150404014014030301301302006 07 08 09 10 11 12 13 14 152012006 07 08 09 10 11 12 13 14 15120Anm.: Tallene baserer sig på et specialudtræk fra nationalregnskabet, der kun findes i faste 2000-priser. Serierne er redefineret, så de hvert kvartalsummerer til de samlede erhvervsmæssige investeringer i kædede værdier, der kan beregnes fra det officielle nationalregnskab. Specialudtrækkethaves endnu ikke for 2. kvt. 2013. Her er serien forlænget ud fra den information, der haves fra de samlede B&A-investeringer, maskininvesteringer,erhvervsinvesteringer og offentlige investeringer fra det officielle nationalregnskab 2. kvt. 2013.Kilde: AE pba. Danmarks Statistik.Som figur 18B viser, har der været en stigende omend behersket positiv tendens i erhvervslivets investeringeri maskiner, software, inventar, transportmidler mv. siden begyndelsen af 2012. Den detaljeredestatistik peger samtidig på, at tendensen ikke er trukket af investeringer i skibe, fly eller boreplatforme– investeringer, der svinger meget, og som ikke nødvendigvis har noget med konjunkturudviklingenat gøre. Det er derfor nærliggende at antage, at den positive udvikling i maskininvesteringerne mv.kan henføres til afskrivningsvinduet, der blev indført i midten af 2012. Maskininvesteringerne mv. forventesat fortsætte deres positive tendens året ud, så længe afskrivningsvinduet er åbent. For 2013som helhed ventes investeringerne i maskiner mv. at vokse 7½ pct. Efter planen lukkes afskrivningsvinduetved årsskiftet til 2014, hvilket omvendt vil lægge en dæmper på de erhvervsmæssige maskininvesteringermv., der således vil aftage gennem 2014. Overhæng fra i år trækker dog årsvæksten i2014 op på 2 pct. I takt med at konjunkturerne normaliseres ventes maskininvesteringerne mv. at tiltagepå ny med i alt 6 pct. i 2015.7.4 Offentlig efterspørgselDe seneste to år har vi set en offentlig efterspørgsel, der er landet markant under det, der var budgetteretmed (inden året gik i gang). I Økonomisk Redegørelse (ØR) fra december 2010 var der budgetteretmed udgifter til offentligt forbrug og investeringer på 560,4 mia. kr. Det landede på 548,1 mia. kr. –altså et underforbrug på 12,3 mia. kr. I Økonomisk Redegørelse fra december 2011 blev der ventet ensamlet udgift til forbrug og investeringer på 574,8 mia. kr. for 2012. Regnskaberne viser en udgift på566,3 – altså et underforbrug på 8½ mia. kr.Fra Økonomisk Redegørelse december 2012 til Økonomisk Redegørelse august 2013 er de samledeudgifter til forbrug og investeringer allerede nedjusteret med 4,2 mia. kr. Med udgangspunkt i de foreløbigenationalregnskabstal frem til 2. kvartal 2013, hvor de offentlige investeringer ligger højt ift. detventede niveau, mens det offentlige forbrug ligger lavt, er det AE's vurdering, at den samlede offentligeefterspørgsel vil lande omkring 5 mia. kr. lavere end budgetteret i decemberredegørelsen. Det dækkerover, at vi ikke forventer, at det reale offentlige forbrug kan stige så meget, som det kræves på det nuværendegrundlag, og at prisstigningen bliver lavere end udmeldt i august. Modsat ventes også, at investeringerneikke kommer til at falde så meget, som der lægges op til med det udmeldte niveau.26


Økonomisk prognose – september 2013Figur 19A og 19B viser den reale udvikling, der skal til for at ramme vores forventede niveauer i 2013.Det offentlige reale forbrug skal stige mærkbart i 2. halvår 2013, mens der samtidig skal være et stortdyk i de offentlige investeringer. Samlet stiger den offentlige efterspørgsel imidlertid realt med ca. ½pct. i gennemsnit i både 3. og 4. kvartal 2013 svarende til et BNP-vækstbidrag på 0,1-0,2 pct. enhederhvert kvartal. Den kraftige fremgang i det offentlige forbrug skal ses i lyset af, at lærerlockouten giveret 'rebound' i 3. kvartal 2013 sammen med et forventet nyt forbrugsmønster.Figur 19A. Offentligt forbrug med krav forløbmia.2013-kr.mia.2013-kr.Figur 19B. Off. investeringer med krav forløbmia.2013-kr.mia.2013-kr.5405405050535530535530454552552051552552051540354035510505510505303050007 08 09 10 11 12 135002507 08 09 10 11 12 1325Forventet årsniveau, AEOffentligt forbrugOffentlige inv.,Forventet årsniveau, AEAnm.: Der er tale om årsopregnede tal målt i 2013-priser.Kilde: AE pba. Danmarks Statistik..Tabel 5 viser skønnene for det offentlige forbrug og de offentlige investeringer. Med et gradvist lavereunderforbrug sammenlignet med budget de seneste tre år er det forudsat, at vi i 2014 og 2015 rammerdet, der er budgetteret med for den offentlige efterspørgsel. Det betyder, at vi efter en vækst i det offentligereale forbrug på 0,3 pct. i 2013 får en vækst næste år på 0,8 i 2014 og ½ pct. i 2015. At væksteni 2013 er så lav, må ses i lyset af det enorme fald, der var i 1. kvartal 2013. Væksten i det offentligeforbrug ventes at give anledning til en mindre fremgang i den offentlige beskæftigelse de kommendeår. Korrigeret for lærerlockouten i 2013 ventes den offentlige beskæftigelse at stige med 3.000 personeri 2014 og 1.000 personer i 2015. Efter et fald i de offentlige investeringer i år på 5 pct. er der næsteår en fremgang på 1 pct., mens der så er fald igen i 2015 på 3½ pct. Den positive vækst næste år skalses i lyset af investeringsløftet med finansforslaget for 2014.Tabel 5. offentlig efterspørgsel2012 2013 2014 2015Realvækst, kædede værdier, pct.Offentligt forbrug 0,7 0,3 0,8 0,5Offentlige investeringer 10,7 -5,0 1,0 -3,5Kilde: ADAM’s databank og AE’s prognose april 2013.Målt på årsniveauer bidrager den offentlige efterspørgsel samlet set svagt negativt til væksten i 2013,mens der næste år er et vækstbidrag omkring ¼ pct.enhed. I 2015 er der et marginalt positivt vækstbidragfra den offentlige efterspørgsel. Når det er sagt, er der fortsat risiko for offentligt underforbrug dekommende år til skade for vækst og beskæftigelse i dansk økonomi.27


Økonomisk prognose – september 2013Den offentlige saldo skønnes at udvise et underskud på 27 mia. kr. i år, 31 mia. kr. i 2014 og 47 mia. kr. i2015. Det svarer til 1,5 pct. af BNP i år, 1,6 pct. af BNP næste år og 2,4 pct. af BNP i 2015. Vi ligger såledesklart inden for EU's konvergenskrav og bør derfor komme ud af henstillingen. I 2013 og 2014 ersaldoen positivt påvirket af den fremrykkede kapitalpensionsbeskatning. Efter 2013 trækker en normaliseringaf PAL-skatten derimod mærkbart i nedadgående retning.7.5 Udvikling i den internationale økonomiSelvom der var positiv vækst i euroområdet i 2. kvartal 2013, vil året samlet set stadig være præget afkrise. Forventningerne er siden AE's prognose fra april 2013 blevet nedjusteret fra svag positiv vækst tilnu en svag negativ vækst i 2013. Det fremgår af figur 20A, der viser udviklingen i 'Consensus Forecasters'vækstskøn for EU. Prognoserne for 2014 ligger på nogenlunde samme niveau som tidligere, ogder forventes en vækst på kun lidt over 1 pct. I 2015 tegner væksten lidt højere med ca. 1½ pct. Vi gåraltså mod bedre tider, men der er ikke høje forventninger til væksten i den europæiske økonomi dekommende år. Fortsat store sparepakker og usikkerhed ventes at lægge en bremse på udviklingen. Derer derfor heller ikke udsigt til, at arbejdsmarkedet for alvor vil vende.Figur 20A. Vækstskøn for EUFigur 20B. Vækstskøn for USAPct.Pct.Pct.Pct.2,02,03,03,01,51,52,52,51,00,50,01,00,50,02,01,51,00,52,01,51,00,5-0,5janfebmaraprmajjunjulaugsepoktnovdecjanfebmaraprmajjunjulaugsep-0,50,0janfebmaraprmajjunjulaugsepoktnovdecjanfebmaraprmajjunjulaugsep0,02012 20132013 20142012 20132013 2014Kilde: AE pba. Consensus ForecastersKilde: AE pba. Consensus ForecastersSom det fremgår af figur 20B, er væksten for den amerikanske økonomi også blevet nedjusteret sidenAE's prognose fra april måned. Forventningen er nu en vækst omkring 1½ pct. mod tidligere knap 2 pct.Forventningerne til BNP-væksten i 2014 er blevet nedjusteret marginalt. I 2015 peger de internationaleprognoser på en vækst omkring 3 pct., hvilket svarer til nogenlunde normalvækst.Heldigvis tegner væksten lidt bedre i de lande, Danmark handler mest med. I tabel 6 er prognosernefor 2013-2015 vist for de ti største samhandelslande. Vægtes deres BNP-vækst sammen med den betydning,de enkelte lande har for dansk eksport, får vi i 2013 en vækst på 1,2 pct., i 2014 og i 2015 forventesen vækst på 2,3 pct. Det er især de nordeuropæiske økonomier, der trækker væksten, mensvækstraterne længere syd på er mere beherskede, om end der er tale om bedre udsigter i de kommendeår. Prognoserne for 2014-2015 understreger samtidig, at der ikke forventes buldrende vækst hosnogen af Danmarks største samhandelspartnere de kommende år.28


Økonomisk prognose – september 2013Tabel 6. Oversigt over vækstskøn Consensus Forecasts, september 20132013 2014 2015Eurozone -0,4 0,9 1,4EU -0,1 1,2 1,1Tyskland 0,5 1,7 1,7Sverige 1,2 2,6 2,3USA 1,6 2,7 3,1UK 1,3 2,1 2,1Norge 2,3 2,7 2,2Holland -1,2 0,3 1,2Frankrig 0,1 0,8 1,1Kina 8 8,2 7,0Italien -1,7 0,5 1,0Finland -0,5 1,3 1,310 største samhandelslande 1,2 2,3 2,3Kilde: AE på baggrund af Consensus Forecasters7.6 Langsom økonomisk genopretning i euroområdetEfter næsten to års recession oplevede euroområdet i 2. kvartal 2013 endelig positiv vækst. Væksten ieuroområdet er dog stadig påvirket af gældskrisen, finanspolitiske stramninger i mange eurolandesamt stigende ledighed i euroområdet generelt, så den økonomiske genopretning forventes at gå langsomt.På grund af store budgetunderskud og høj gæld har flere eurolande fået henstillinger om at overholdeStabilitets- og Vækstpagten, der forpligter medlemslandene til at nedbringe den strukturelle saldo tilmellem 0 og -0,5 pct. af BNP samt at bringe det offentlige underskud under 3 pct. af BNP. Samtidig harflere af de hårdest ramte lande haft en gældskrise, hvor mistillid fra de finansielle investorer har ført tilhøje renter.Tolkes rentespændet fra de gældsramte lande til Tyskland som en indikator på den europæiske gældskrisesituation,finder man en klar indsnævring af rentespændene set over det seneste år til halvandet.Det viser figur 21A og 21B med renten på hhv. 2-årige statsobligationer og 10-årige statsobligationer.Der er således tegn på, at de mest gældsplagede lande har genvundet noget tillid fra finansielle investorer.Man kan dermed håbe, at den værste gældskrise er drevet over.29


Økonomisk prognose – september 2013Figur 21A. Rente på 2-årige statsobligationerFigur 21B. Rente på 10-årige statsobligationerPct.Pct.Pct.Pct.9876543210-110 11 12 139876543210-112108642010 11 12 13121086420TysklandPIISTysklandPIIGSAnm.: Et vægtet gennemsnit af renterne på 2-årige statsobligationer forPortugal, Irland, Italien og Spanien (PIIS). Vægtet med bruttogælden i2011. Grækenland er udeladt pga. databrud og vilde udsving i den 2 årigerente i 2012.Kilde: AE pba. MacroBond Financial og OECDAnm.: Et vægtet gennemsnit af renterne på 10-årige statsobligationer forPortugal, Irland, Italien, Grækenland og Spanien (PIIGS). Vægtet medbruttogælden i 2011.Kilde: AE pba. MacroBond Finacial og OECDFor at imødekomme henstillingerne må de fleste eurolande føre en stram finanspolitik og gennemførestore besparelser. De finanspolitiske konsolideringer, og for nogle lande rentestigninger, bremsede densvage økonomiske fremgang og bragte euroområdet ind i en recession, der skulle vare fra 3. kvartal2011 til 1. kvartal 2013. I 2. kvartal 2013 fik vi imidlertid en positiv økonomisk vækst på 0,3 pct. (kvt.-kvt.), der satte punktum for næsten to års recession. Det fremgår af figur 22, der viser euroområdetsvækst i BNP fra 2007 til 2. kvartal 2013.Figur 22. BNP-vækst og vækstbidrag i euroområdetPct.2Pct.21100-1-1-2-2-308K2 08K4 09K2 09K4 10K2 10K4 11K2 11K4 12K2 12K4 13K2-3Indenlandsk efterspørgsel Nettoeksport BNPKilde: AE pba. MacroBondSom det ligeledes fremgår af figur 22, er det en blanding af en stigning i eksporten samt en stigning iden indenlandske efterspørgsel, der trak euroområdet ud af recessionen. Lande som Tyskland ogFrankrig er de primære bidragsydere til den samlede vækst i euroområdet med vækstrater i 2. kvartalpå hhv. 0,7 pct. og 0,5 pct. (kvt.-kvt.). De hårdt gældsplagede sydeuropæiske lande har derimod stadigproblemer med væksten (fx fortsat negativ vækst i Spanien og Italien). Der er samtidig udsigt til enlangsom økonomisk genopretning i euroområdet, da store sparepakker de kommende år forsat vilbremse den økonomiske vækst i 2014-2015.30


Økonomisk prognose – september 2013Der er i det lys fortsat udsigt til høj ledighed i flere europæiske lande samt euroområdet generelt. Samletset er ledigheden i euroområdet stigende, men nogle lande er mere berørte af høj ledighed end andre.I løbet af krisen er særligt Spanien blevet ramt af høj ledighed med en ledighedsprocent på over 25pct. i 2013. Lande som Italien og Frankrig har lidt af en svagt stigende ledighedsprocent, mens Tysklandsledighed er faldet nogenlunde støt siden 2010. Den samlede ledighedsprocent for euroområdeter ca. 11 pct. Det fremgår af figur 23, der viser ledighedsprocenten for euroområdet samt udvalgte eurolande.Figur 23. Ledighed i euroområdet samt udvalgte eurolandeProcent272523211917Procent1412108641509 10 11 12 132Spanien (venstre akse) Tyskland Euroområdet Frankrig ItalienKilde: AE på baggrund af EurostatSpecielt Tyskland har haft vind i sejlene og trækker med positiv vækst og faldende ledighed op i detsamlede billede. Både tillidsindekset ZEW og IF0-indekset, der måler det tyske erhvervsklima, indikerer,at tyske forbrugere og det tyske erhvervsliv ser lyst på fremtiden.7.7 Amerikansk økonomiUdviklingen i amerikansk økonomi er fortsat stabilt positiv med en (annualiseret) kvartalsvækstrate i 2.kvartal på 2,5 pct. af BNP, hvilket var bedre end forventet. Den forventede årlige vækstrate for 2013ligger stadig under det historiske niveau, men væksten forventes stabil på ca. 2,7 pct. af BNP i 2014 og3,1 pct. i 2015, hvilket svarer til normal vækst.Figur 24 viser den procentvise ændring i BNP, den private indenlandske efterspørgsel, offentligt forbrugog nettoeksporten. Som det fremgår af figuren, er det den private indenlandske efterspørgsel, dertrækker væksten op. Således har der i 1. og 2. kvartal 2013 været en annualiseret vækst i det privateforbrug på hhv. 2,1 pct. og 2,2 pct. Denne tendens forventes at fortsætte resten af 2013 og i 2014 medvækstrater på mellem 2,2-2,8 pct. i kvartalet. Det tyder med andre ord på, at de amerikanske forbrugerehar genvundet tilliden til økonomien.31


Økonomisk prognose – september 2013Figur 24. BNP-vækst og vækstbidrag i USAPct.86420-2-4-609K2 09K3 09K4 10K1 10K2 10K3 10K4 11K1 11K2 11K3 11K4 12K1 12K2 12K3 12K4 13K1 13K2Pct.86420-2-4-6Privat indenlandsk Off. forbrug + invest. Nettoeksport BNPKilde: AE pba. MacroBondDen økonomiske fremgang ses også på det amerikanske arbejdsmarked. Modsat euroområdet harUSA fået knækket ledighedskurven, hvor ledighedsprocenten har været støt faldende siden slutningenaf 2009. Det fremgår af figur 25, der viser ledighedsprocenten og beskæftigelsen. Ledigheden er faldetfra omkring 10 pct. i 2009 til 7,6 pct. i 2. kvartal i år, hvilket er det laveste niveau siden krisens begyndelse.Samtidig er beskæftigelsen steget støt i samme periode. Trods forbedringerne på det amerikanskearbejdsmarked er ledigheden stadig høj sammenlignet med niveauet før krisen.Figur 25. Ledighed og beskæftigelse i USAPct.121.000 pers.150.00010145.0008140.0006135.0004130.0002125.000000 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13120.000LedighedsprocentBeskæftigelse (højre akse)Kilde: AE pba. MacroBondPå trods af økonomisk fremgang for den amerikanske økonomi har den amerikanske centralbank netopbesluttet, at den vil fortsætte med at holde hånden under økonomien ved at opkøbe amerikanskestatsobligationer. Opkøbet af statsobligationer holder renten nede til gavn for vækst og beskæftigelse.32


Økonomisk prognose – september 2013At der i USA har været en markant bedre økonomisk genopretning sammenlignet med Europa på trodsaf enorme budgetunderskud og stor gæld afspejler bl.a. den mere aktive linje fra både centralbankenog med hensyn til finanspolitikken.Den amerikanske stat forventes inden for en måned at ramme det gældsloft, der blev forhøjet tidligerepå året. Når gældsloftet rammes, vil staten ikke længere betale sine udgifter. Derfor vil de amerikanskepolitikere den næste tid forhandle sig frem til en forhøjelse eller suspendering af gældsloftet. Der erdermed udsigt til et politisk tovtrækkeri, der potentielt kan påvirke den nuværende optimisme hos deamerikanske forbrugere og skabe usikkerhed om den amerikanske økonomi. Gennemføres for kraftigebesparelser, uden at væksten har fået ordentlig fat, er der risiko for at kvæle det økonomiske opsving.7.8 UdenrigshandelEfter en længere periode med klare opbremsningstendenser i dansk eksport var der atter fremgang i 1.halvår 2013. I 1. kvartal steg eksporten med 0,4 pct., og i 2. kvartal var der en flot stigning på 1,8 pct.Som det fremgår af figur 26A, har der været lignende opbremsningstendenser i de andre nordeuropæiskelande afspejlende situationen i vores omverden. Af figur 26A fremgår endvidere, at dansk eksportgennem krisen har klaret sig på linje med den svenske, dårligere end den tyske og markant bedre endden finske.26A. Real eksport gennem krisen 26A. Nominel eksport gennem krisen2008q1=1002008q1=1002008q1=1002008q1=1001201201201201101101101101001001001009090909080808080707070706008 09 10 11 12 13606008 09 10 11 12 1360DK FIN TYS SVEDK FIN TYS SVEKilde: AE pba. OECD.Måles på den nominelle eksport, løftes udviklingen for Danmark og Tyskland og til dels Finland, mensudviklingen forværres for Sverige. Det sidste afspejler, at de svenske eksportpriser falder – et forholdder umiddelbart trækker ned i den svenske velstand relativt til den indkomst, der følger af BNP.På trods af fremgangen i den danske eksport i 1. halvår 2013 betyder udviklingen gennem 2012 og isærdet store fald i 4. kvartal 2012, at eksporten ligger 0,9 pct. lavere i 1. halvår 2013 sammenholdt med 1.halvår 2012. Det dækker over, at vareeksporten er steget med 0,7 pct., mens eksporten af tjenester(herunder søfart) er faldet med 3,4 pct. Der ligger i de nyeste tal fra betalingsbalancestatistikken enpæn opjustering tjenesteeksporten både i 2012 og ind i 1. halvår 2013. Det er dog usikkert, om det vilafspejle sig i den mængdemæssige udvikling og i BNP-væksten, eller om det blot vil lægge sig i priserne(og/eller diskrepansen).Importen af varer og tjenester steg med 1,7 pct. i 1. kvartal og 0,1 pct. i 2. kvartal 2013. Importen af tjenesterer steget i begge kvartaler, mens varerne (herunder energi) steg kraftigt i 1. kvartal, mens der så33


Økonomisk prognose – september 2013var et fald i 2. kvartal 2013. Samlet ligger importen 0,8 pct. højere i 1. halvår 2013 sammenlignet med 1.halvår 2012. Der er her ikke tegn på større opjusteringer i de nyeste tal for betalingsbalancen.Vurderet ud fra betalingsbalancestatistikken fortsatte de positive eksporttendenser (løbende priser,sæsonkorrigeret) ind juli måned 2013, mens tendensen i importen har været relativt flad. Et kig i udenrigshandelsstatistikkenafslører samtidig, at det er samme tendenser, man finder på eksporten og importenaf industrivarer – altså endnu et positivt tegn for væksten.Det er forventningen, at eksporten vil fortsætte med at udvikle sig i behersket positiv retning i 2. halvår2013. I takt med at væksten får bedre fat i vores største samhandelslande forventes mere på eksportvækstenfra 2014. Det fremgår af figur 27A. Sammenlignet med tidligere opgangsperioder er tendenseni eksporten dog stadig ikke imponerende. Det afspejler, at nok kommer der mere gang i væksten iudlandet, men der er langt fra tale om nogen buldrende højkonjunktur – nærmere noget der nærmersig ”normal” vækst.Figur 27A. Eksport og importmia.2005-kr.mia.2005-kr.Figur 27B. Eksportordrebeholdning industrinettotal pct.nettotal pct.1.00090080070060050002 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 151.000900800700600500403020100-10-20-30-40-50-60-70historiskgns.98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13403020100-10-20-30-40-50-60-70Eksport, realtEksport, realtfremskrivningfremskrivningAnm.: Stiplet linje er prognose hvorKilde: AE pba. Danmarks Statistik.Kilde: AE pba. Danmarks Statistik.Som det også fremgår af figur 27A, så ventes importen at udvikle sig svagt positivt i 2. halvår 2013,mens vi på linje med den øvrige efterspørgsel får en opgearing fra næste år.At dansk eksport ventes at fortsætte de positive takter i 2. halvår 2013 underbygges – ud over prognosernefor udlandet – også af industrivirksomhedernes meldinger om eksportordrer. Efter nogle månedermed dyk i ordrebeholdningen tog ordrebeholdningen et kæmpe hop op ad i august måned til et niveau,der ikke er set højere i flere år. Det viser figur 27B.Samlet ventes eksporten at vokse med ½ pct. i 2013, mens importen vokser 1 pct. Sammenlignet medAE's prognose fra april 2013 er der tale om en lille opjustering af eksporten, mens importen er nedjusteretlidt i lyset af de nyeste oplysninger samt nedjusteringen af den indenlandske efterspørgsel. Atvækstraterne i udenrigshandlen er så lave i 2013 afspejler især den svage udvikling gennem 2012 (underhæng).I 2014 ventes både eksporten og importen at stige omkring 3½ pct., mens der i 2015 ventes en fremgangpå godt 4½ pct. for eksporten og knap 5 pct. for importen. Sammenlignet med AE's prognose fraapril er både import og eksport nedjusteret i 2014, mens der i 2015 er tale om en lidt større nedjuste-34


Økonomisk prognose – september 2013ring af eksporten end importen. Nedjusteringen af eksporten de kommende år afspejler bl.a., at væksteni udlandet er justeret lidt ned sammenlignet med forventningerne i april.I 2012 er der opgjort et overskud på betalingsbalancens løbende poster på 107 mia. kr., hvoraf handlenmed varer og tjenester forklarer de 94 mia. kr., mens løn- og formueindkomst mv. forklarer knap 13mia. kr. I 2013 ventes der et overskud på 112 mia. kr. Der ventes lidt lavere indtægter på handlen medvarer og tjenester, mens Løn- og formueindkomst mv. bidrager med mere end i 2012. De kommende årventes overskuddet på betalingsbalancen at ligge på 100-115 mia. kr., idet udenrigshandlen bidrager ensmule til væksten, samtidig med at bytteforholdet forbedres en smule.35


Økonomisk prognose – september 20138 AppendiksTabel A1. Sammenligning af AE’s prognoser fra april 2013 og september 2013September 2013 April 20132013 2014 2015 2013 2014 2015Realvækst, kædede værdier, pct.BNP 0,2 1,7 2,1 0,4 1,4 2,0Indenlandsk efterspørgsel 0,4 1,5 2,1 0,9 1,3 1,8- Privat forbrug 0,3 1,4 2,0 0,3 1,5 2,1- Offentligt forbrug 0,3 0,8 0,5 1,2 0,4 0,5- Offentlige investeringer -5,0 1,0 -3,5 -4,8 -3,5 -3,5- Boliginvesteringer -2,0 5,0 6,0 0,5 4,0 2,0- Erhvervsinvesteringer 2,7 3,0 6,5 5,5 1,9 4,6- Lagre 1) 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0Eksport 0,5 3,6 4,6 0,2 4,2 5,2Import 1,0 3,4 4,9 1,3 4,2 5,1Ændring, 1.000 personerBeskæftigelse -4 10 16 -11 3 161) Inkl. diskrepans, bidrag til BNP-væksten.Kilde: ADAMs databank og AE’s prognoser september 2013 og april 2013.36


Udgivet afAE - Arbejderbevægelsens ErhvervsrådReventlovsgade 14, 1. sal1651 København V.Telefon: 33 55 77 10E-mail: ae@ae.dkwww.ae.dk

More magazines by this user
Similar magazines