Style and Experience Rapport G12 Dk (.pdf)

zope.ots.dk

Style and Experience Rapport G12 Dk (.pdf)

Indholdsfortegnelse:Indholdsfortegnelse:.................................................................................... 1Indledning. .................................................................................................. 3La Piazza..................................................................................................... 3en lille Toskansk restaurant..............................................................................................................3Dekonstruktivismes Karakteristika. ............................................................ 4Komparativ analyse af stilarterne ............................................................... 4Pop-art:.............................................................................................................................................4Modernisme: ....................................................................................................................................5Typografisk ekspressionisme:..........................................................................................................5Komparativ sammenligning.............................................................................................................6Dekonstruktivisme i restauranten................................................................ 7Eksempel på dekonstruktivistiske websites ................................................ 7Dekonstruktivisme i arkitekturen................................................................ 8Andre genre................................................................................................. 9Målgruppen................................................................................................. 9Collage til målgruppen.............................................................................. 11Beskrivelse af vores Design...................................................................... 11La Piazzas nuværende hjemmeside........................................................... 12Sitet sammenlignet med konkurrenternes ................................................. 13WPS .......................................................................................................... 131. Versions kontrol.........................................................................................................................132. Distributions liste .......................................................................................................................133. Introduktion................................................................................................................................134. Projekt mål .................................................................................................................................145. Succes kriterier...........................................................................................................................146. Site map......................................................................................................................................15.................................................................................................................. 157. De funktionelle Specifikationer .................................................................................................16Storyboard......................................................................................................................................168. Tekniske Specifikationer............................................................................................................17konklusion................................................................................................. 17Litteraturliste for Style and Experience Project 2006 ............................... 19Bilag til Style and experiment project efteråret 2006: .............................. 20Gallup Kompas, Bilag 1.................................................................................................................21Kontrakt mellem kunde og firmaet, bilag 2 ...................................................................................22Consensus paper, Bilag3................................................................................................................23Gannt Chart, bilag 4.......................................................................................................................24Gruppeevaluering, bilag 5..............................................................................................................26Gruppe log, bilag 6.........................................................................................................................27Storyboard, bilag 7.........................................................................................................................28Noter til undervisning i grafiske stilarter, Bilag 8 .........................................................................33


Indledning.Det er ikke let at lave hjemmesider til de utallige firmaer og organisationer i dag, dels fordi de allehar deres image, men også fordi deres side helst skal stå frem som en unik og fængende side.La Piazza er en restaurant, der har sin helt egen hyggelige historie og helt egen unikke stemning. Vihar fået til opgave at lave et site til La Piazza. Sitet skal være designet i den dekonstruktivistiskstilart. Spørgsmålet er så, om det er muligt at lave et godt design, der opfylder kravene for opgavenog stilarten, og som samtidig er et godt site der passer til La Piazza?Det er det spørgsmål vi har tænkt os at behandle i denne rapport, samtidig med at vi laver et forslagtil selve hjemmesiden.Undervejs vil vi gennemgå La Piazzas nuværende hjemmeside, se på restaurantens beliggenhed,dens målgruppe og dens konkurrenter i området. Vi vil se på stilarten, og finde eksempler påhvordan den er anvendt i andre sammenhænge. Desuden vil vi lave en komparativ analyse afstilarten, holdt op mod de tre andre stilarter.Endvidere vil vi lave en WPS (Web Project Specification) for, i samarbejde med kunden, at få detekniske specifikationer fastlagt på hjemmesiden.Til slut vil vi i konklusionen opsummere hvad vi har lært gennem projektet.La Piazzaen lille Toskansk restaurant.I udkanten af Brandts bygninger ligger der en lille toskansk restaurant ved navn La Piazza. Lige optil Amfiscenen, samt et par trin over fortovet, ligger indgangen til spisestedet.Førstehåndsindtrykket er en moderne restaurant, dels på grund af selve restaurantens beliggenhed,men også på grund af det simplificerede og moderne skilt der hænger ved døren. Skiltet erperlehvidt, og med en klar sort streg vises stedets logo. Et skilt der sikkert nemt kan ses om aftenen.Dog er det større olivengrønne skilt, der hænger på bygningen over restaurantens dør, merepassende for restaurantens stil. Da det er blikfanget, set længere nede fra torvet og gaden, virker detogså mere indbydende på beskueren. Det falder også godt ind med bygningsfacaden, som ligeledeser udført i den mere moderne stil.Lige når man kommer ind, står der en bar i venstre side, og en stor vin reol, med mange interessanteitalienske vine, til højre.Man får det indtryk, af det er en lille hyggelig beværtning. Træder man et par skridt længere ind,går det hurtigt op for en, at der er meget mere i restauranten. Her er der et højloftet rum fyldt medsmå hyggelige borde, dækket med en florentinsk olivengrøn service og olivengrønne og hvide duge.Man finder også en lille kærlighedskrog med et bord til to, hvis det er det man kunne tænke sig.Væggene er malet i en orange-laksefarve på de nedre paneler og i en klar gammeldags kalk-hvid påde øvre paneler og op i loftet.Baren, såvel som resten af rummet, er fyldt med forskellige ting fra Italien. Der står en gammelgrammofon på et skab, der er vine placeret forskellige steder rundt omkring i rummet, nærmest somstod man i et af Italiens største vindistrikter. De mest kendte af dette distrikts vine, står også ganskesynligt spredt rundt omkring i rummet, på hylder og i vinduerne. Kobberkedler ogkobberkøkkengrej hænger stilfuldt på væggene og på de få søjler i rummet. Planterne i lokalet erkendte italienske urter, oliventræer og lign.


På restaurantens vægge er der hængt forskelligt kunst op. Dette er dog ikke nødvendigvis italienskinspireret, men derimod lavet af lokale kunstnere, som får lov at vise deres kunst frem på dennemåde. Dog skal billederne godkendes af ejerne, så disse sikre sig at billederne passer ind i stilen.Rummet giver indtryk af, at her kan man få et lækkert og veltilberedt måltid mad, og et godt glasvin, hvis man skulle have lyst til det.Dekonstruktivismes Karakteristika.Dekonstruktivisme er oprindeligt en filosofisk og litterær analyse, udarbejdet af Jacques Derrida 1 ,som her sætter spørgsmålstegn ved de fundamentale og konceptuelle betegnelser eller”modsætninger” i vestlig filosofi, via en nærmere undersøgelse af sproget og logikken i filosofiskesamt i litterære tekster. “In deconstruction, the critic claims there is no meaning to be found in theactual text, but only in the various, often mutually irreconcilable, ‘virtual texts’ constructed byreaders in their search for meaning”(Rebecca Goldstein). 1Dette kan også skrives som læsbarhed frem for læselighed, det er kort fortalt en nedbrydning afhvad der bedst kan betegnes som ”normalt læseligt tekst”. Det sker ved at ændre og, eller direkteødelægge og forvrænge, fonte som teksten består af. Tegnsætning, linieafstand, skriftstørrelse ogmange andre skriftlige love man normalt ville tage for givet i en tekst, ophører her med ateksisterer, kun via læserens/skribentens fantasi og opmærksomhed skabes der en mening i teksten.Billeder kan også være samplet ind i teksten, på teksten eller rodet rundt i det hele, som var det optil læseren at samle puslespillet til en mere brugbar betydning og mening. Fontene eller bogstavernebehøver her ikke længere være hele, de kan, lige som billederne og sætningerne, være spredt udover hele overfladen der er i brug. Fejl i denne sammenhæng er liv, for uden fejlene i tekst såvelsom i billeder, ville den virtuelle verden, som kunstneren eller skribenten skitserer, ikke kunne fåsine billeder og historier frem i læserens fantasi, og meningen vil da dø.De oftest negative linieafstande, kan gøre det svære at finde en mening i teksten, men det atfarverne på skriften, baggrunden og i billederne oftest er varierende, forstærker tit de forskelligeeffekter, som man prøver at få ud til folk. Tit og ofte er der brugt en beskidt farvepalet, dvs. engrumset farve, eller noget det er blandet med sort eller en anden meget mørk palet. 2Der kan sågar tegnes på ”billedet” eller der hvor dekonstruktivismen nu er gældende, stregerne eroftest tynde og/eller ru/punkteret, og tit er der visuelle effekter på, eller omkring, de visuelleeffekter på mediet. Dette kan gøres ved hjælp af alt hvad man kan forestille sig, altså skaberenforholder sig frit og eksperimenterende til næsten alt i forhold til genrer og traditioner i mediet.Sideløbende med et par religiøse studier, definerede Paul Ricoeur i 1983, dekonstruktivismen somen måde at prøve at finde spørgsmålene bag svarene fra en tekst eller en tradition. 3 Det er altså ossom beskuere, der skal finde meningen i dekonstruktivismen.Komparativ analyse af stilarternePop-art:Pop-art er karakteriseret ved sin brug ikoner i et reduceret nærmest grafisk udtryk. Andy Warholvar, om nogen, eksponent for denne stilart. Han brugte flittigt kendte personer, som for eksempelMarilyn Monroe, Elvis og Jackie Kennedy, som han gav nærmest ikon status. Ved hjælp afsilketryks-teknik, reducerede han disse portrætter til få lag bestående af lys og skygge, som han1 http://www.answers.com/topic/deconstruction 28.november 20062 Karakteristika ved et dekonstruktivistisk design, af Erik Østergaard. Se bilag 83 http://www.answers.com/topic/deconstruction 28. november 2006


farvelagde med heftige nærmest neon-agtige farver. Brugen af skrigende farver er karakteristisk forpop art. Hvor pop art benytter sig af gentagelser af sit motiv, og en forholdsvis enkelt renhed i situdtryk, står dekonstruktivisme i stærk kontrast ved et fragmenteret og kaotisk udtryk.Modernisme:I det modernistisk layout fokuserer man meget på kontraster og enkelthed, både i farve og layout 4 .Alt det overflødige fjernes fra billedet. Designet skal være enkelt, med masser af luft og udenunødige forstyrrelse, da budskabet skal fremstår klart. Der er en klar adskillelse mellem tekst ogillustrationer. Der bruges grundformerne trekanten, cirklen og den retvinklede trekant, samtvertikale og horisontale linier. Layoutet er ofte asymmetrisk med klare margener. Farverne er sort,hvid og grå med klare kontrastfarver i rød, gul, blå og grøn.I dekonstruktivismen ser man derimod at tekst og billeder glider sammen til en helhed, eller enkollage med en masse lag af tekst og billeder oven i hinanden. Ord og sætninger splittes op, ogsættes sammen på andre måder. Der bruges mange forskellige skriftstørrelser og skrifttyper påsamme side. Man klipper tingene fra hinanden for at sætte det sammen på en ny måde. Imodsætning til den modernistiske layout, bruger man inden for dekonstruktivismen beskidte farvermed sort iblandet. Budskabet er i dekonstruktivismen ofte mere utydeligt, fordi layoutet er vigtigereend læseligheden, og derfor skal man tit studere billedet lidt nøjere, før man kan aflæse et eventueltbudskab.Typografisk ekspressionisme:Særlige kendetegn hvor typografisk ekspressionisme adskiller sig fra dekonstruktivismen, sesblandt andet i farvevalget 4 . Her gør ekspressionismen brug af de varme farver, som eksempelvisorange, lilla, rød og gul, hvor imod de dekonstruktivismen changere i de mere grumset og beskidtefarver. Hvilket betyder af farverne er blandet op med sort. Herunder domineres paletten af sort, grå,grøn og gul. En anden særlig forskel på de to stilarter, ses på mellemrummet mellem bokstaverne.Ekspressionismen gør slet ikke brug af disse, og fremstår derved meget kompakt i typografien, tilforskel fra dekonstruktivismen, som i de fleste tilfælde har mellemrum, men dog stadig en negativlinie afstand 5 .I typografisk ekspressionisme har man respekt for bokstavernes form, hvor dekonstruktivismenbruger ødelagte og forvrængede fonte.Modsat finder vi at disse to stilarter også har nogle fælles karakteristika. Herunder et mix af billedeog tekst som glider sammen, mange skrifttyper og –størrelser på samme side.4 Østergard, Erik: noter til undervisning i grafiske stilarter, efterår 2006. se bilag 85 Lupton, Ellen: Mixing Messages, Contemporary graphic design in America, Great Britain 1996


Komparativ sammenligningperiodeEksponenterfor stilartenmodernisme Ekspressionisme Pop-Art dekonstruktivismeStarten af1960’erne 1950’erne fra Midt-80’erne1900 talletstadig aktuelPiet Mondriaan Herb Lubalin Andy Warhol David CarsonRoy LichtensteinStudio 54Stilen produceredeikke nye fontetypografi Sans-serif Massive fonte medskyggerBrug affarverFilosofiVirkemidlereksemplerSignalfarversammen med sortog hvidDesignet ertransperant forbudksabetEnkelthedallignment,harmoniBrug afgeometriske formertrekanter, frikanterosv.Fragmenteredetyper. Negativlinieafsand, lånertyper fra allestilarterForskelligestrørrelserorange, lilla, rød og gul Neon Sort en væsentligfarve, grumsetpalet.respekt for bokstavernesformBrug af skygger”Art is what you getaway with” AndyWarholOmsætter portrættertil simpelt grafiskudtryk med få fladeraf lys og skyggeBudskabetudtrykkes gennemformen”punk”Collage somskaber et stilfuldtnærmestanarkistisk udtrykPiet MondriaanHerb Lubalin Andy Warhol David Carson


Dekonstruktivisme i restaurantenPå vores besøg på restauranten La Piazza, fandt vi som helhed at spisestedet ikke umiddelbartfremstod særlig dekonstruktivistisk. Vi gik en tur ud i køkkenet og fandt chefen/kokken Glenn igang med at opskære et stykke kød til dagens retter. Her stod det klart, at dette var det ultimativeunivers for denne opgave. Hvad andet kan fremstå med så tydeligt et dekonstruktivistisk udtryk,andet end selve køkkenet. Her blev de fineste råvare parteret, hakket og skåret i stumper og stykker,for til sidst at blive genskabt til mange unikke madretter, som en slags mad collage. De beskidtegrøntsager med rester af jord og sand. Kunsten at frembringe noget smagfuld og finde det smukkefrem i skaldyr og kødet fra de slagtede dyr. Gryder og potter der syder og koger, imens kokkennynner en glemt melodi fra det italienske Toscana.Eksempel på dekonstruktivistiske websiteshttp://www.iriedaily.com/Vi har valgt et website som fungere som portfolio for en designer. Sitet benytter sig af endekonstruktivistisk preloader.Det starter med at et main området i browseren er helt sort. Så begynder en masse elementer atmyldre frem fra alle retninger og ender med at udgøre en todimentionel skulptur, hvorfra der heletiden udgår flere små fragmenter, pile som roterer, en skater der laver et hop på skateboard ogflyver ud af ”framet” en masse former som har bevægelse/dynamik (flash elementer) Det hele endermed at figuren går i opløsning og tilbage har man designerens logo. Alt i alt en rigtig gopreloader/intro som viser kunstnerens kreative evner og hans designunivers.Screen shot af www.iriedaily.com/


http://www.stylemag.netBeskrivelse af dekonstruktivistisk startside www.stylemag.netSiden fungerer som startside for et kultur og mode magasin. Siden gør stærkt brug af dynamiskeffekter. Flere steder er der bevægelse. Billederne på siden er sammensat af stillbillede som der erlagt en panorerings effekt på. den dekonstruktivistiske stil kommer til udtryk gennem sidensopklipning af billeder til fragmenter. I flere i af billederne ser man forskellige typografier som ogsåklippet op. Der er brugt en beskidt og grumset farvepalet som også bidrager til detdekonstruktivistiske udtryg. Den blinkende og langsomt panorerende effekt fra side til skaber enfornemmelse af at man ser en film til trods for at det hele er lavet med stillbilleder.Screen shot af www.stylemag.netDekonstruktivisme i arkitekturenDekonstruktivisme i arkitekturen er karakteriseret ved non-lineære forløb, man bryder med dentraditionelle brug af rette linier. Bygninger, udført efter dekonstruktivistisk forbillede, er præget afen ”stimulerende uforudsigelighed og kontrolleret kaos” 6 . Denkonstruktivisme står i stærk kontrasttil den arkitektoniske modernismes rationelle linier. Kompleksitet og modsætninger står som klarmodsætning til modernismens rene og simplicitet.6 http://en.wikipedia.org/wiki/Deconstructivism


Guggenheim museet i Bilboa er en milepælene inden for dekonstruktivisme, tegnet af arkitektenfrank Gehry. Bygningen eksemplificerer på fineste vis stilarten. 7Guggenheim museet i Bilboa.Andre genreMan kan sige at formen budskabet serveres i, siger noget om budskabet. Denne dekonstruktiviskestil ses også i klipningen af film og tv for eksempel benytter musik videor i udpræget graddekonsruktiviske elementer der udnytter kendt symbolik og hurtig klipning til bringe seerne i enbestemt stemning.Tv-serien 24 timer benytter os en hektisk klippestil til formidle en stemning af tidspres og kaos.Samtidig benytter disse en fortælle teknik som i udpræget grad beror på at seeren i forvejen erbekendt fortælle meta-univers. Altså referencer til i forvejen kendte konventioner ligedekonstrutivisme inden for f.eks grafisk design benytter sig af referencer til i forvejen kendtestilarter.Målgruppen.La Piazza er en restaurant, hvor kvaliteten, de gode råvarer og den autentiske toskanske stemning eri fokus. Det er vigtigt for ejeren at understrege, at restauranten har en høj standard og bestemt ikkeer en pizza restaurant.7 http://www.itea.arcelor.com/imagenes/edificios/estado/223-126-Guggenheim%20(Large).jpg


Selvom der naturligvis kommer mange forskellige typer mennesker, her i blandt også studerende, såer målgruppen for restauranten uden tvivl de købestærke forbrugere, som har råd til at gå ud ogspise.Selvom en stor del af kunderne, ifølge indehaveren Glenn, er firmaer, som tager deresforretningsforbindelser med ud og spise, så er målgruppen i høj grad også den kvalitetsbevidsteforbruger, som gerne betaler for god kvalitet, og gode råvarer. 8 Det vil typisk være samme gruppe,som køber økologisk mad når de køber ind, fordi det smager bedre.. Denne gruppe interesserer sigfor kunst, musik og gode vine. De holder af at gå ud og benytter sig meget at de kulturelle tilbud,som for eksempel, teateret, biografer, museer og bibliotekerne samt maleri- og kunstudstillinger.Det har La Piazza forstået at benytte sig af da Restauranten netop ligger i en af de mest kulturelledele af byen. Brandts ligger, lige rundt om hjørnet, med skiftende maleri- og kunstudstillinger. Vedsiden af ligger Magasinet, med musik og teater. Vil man i biografen for at se en af de lidt smallerefilm ligger cafe Biografen lige overfor. Om sommeren er der masser af liv foran restauranten medAmfi-scenen, hvor der både er Open-air biograf og mange gode forskelligartede koncerter.Inde I restauranten fungerer væggene som galleri for forskellige kunstnere Disse får lov at hængebilleder op i en periode. På denne måde får kunstneren lov at udstille sine værker, og kan måskevære så heldig at sælge til restaurantens kunder. For restauranten er fordelen, at de med jævnemellemrum får nye billeder. På den måde er der også lidt variation for stamkunderne. Dog skalbillederne godkendes af ejerne, før de får lov at blive hængt op for at være sikker på at de passer tilstilen i resten af restauranten.På La Piazza kan man også købe keramik, olivenolier, vin og andre specialiteter fra Toscana. Det eraltså også muligt at tage den gode stemning med hjem. Det er der god harmoni i for lige så megetsom målgruppen holder af at gå ud, lige så meget holder de af at invitere gæster hjem til middag. Såbliver der eksperimenteret med den finere madlavning. Der spares ikke på kvaliteten, og de er ikkebange for at afprøve nye produkter eller opskrifter.8 http://www.gallup.dk/test/kompas_segmenter.asp. Se bilag 1.


Collage til målgruppenBeskrivelse af vores Design.Ved første blik på siden, ser vi en kort intro i form af at logoet samler sig, herefter går man direktevidere til hovedsiden.Hovedsiden er en dekonstruktivistisk kollage der har en fast action-bar til hurtig navigation foroven. Denne går igen på alle undersiderne. Den har også seks billeder med tekst som er knapper derlinker videre til de forskellige undersider. Så kan brugerne sidde og se lidt på billeder fra stedet,hvis de ikke ønsker at gå lige til de forskellige undersider, men vil prøve at få et indtryk af selverestauranten.Af de forskellige undersider er der naturligvis ”menukortet”, der indeholder en illustreret rammemed links til de forskellige undermenuer, altså vin, middagsmenu, frokostmenu, julemenu samtmånedens menu. Og endelig en scroll-bar når du nu skulle navigerer rundt i de forskellige langemenuer.En anden underside er ”links”, der henviser til miljøet og stederne omkring restauranten. Links somgæsterne kan få glæde af, som for eksempel Amfi-scenen der ligger lige op til restauranten og hvorgæsterne kan se hvad der spilles eller vises på de forskellige ugedage.”Kontakt” viser åbningstider og restaurantens adresse. ”Bordbestilling” er naturligvis der hvor dukan bestille bord. Den oprindelige ide var at denne side skulle indeholde en kalender hvor kundenkunne se dagene hvor La Piazza åbent. Så kunne man klikke på den dag man ville bestille bord, ogpå den måde reservere bordet online. Der ville så blive angivet hvilke tider, der var borde ledige påden valgte dag. Man skulle her kunne bestille bord til større selskaber og få vist hvilken dage og


tider det var muligt at bestille et bord i den størrelse. Desværre har gruppen endnu ikke lært hvordande ønskede ting programmeres ind på siden, så der er i øjeblikket kun en kort log-in til bestilling afborde.Restauranten sælger også forskellige produkter som vist på siden ”produkter”. Her kan man se deprodukter, så som olivenolie, keramik, pasta og de forskellige kager de har til salg i restaurantenEndelig er der en lille underside kaldt ”historie”der kort beskriver hvad restauranten står for, hvadmad den laver og den madhistorie der er ilknyttet.Alle undersiderne har en dekonstruktivistisk kollage der henviser til typen af underside man nu erpå, og de er alle forskelligt bygget op, netop så brugeren får et så varieret visuelt og skriftligtindtryk, som man nu kan få uden at fjerne sig fra det restauranten egentligt står for.Ved dekonstruktivisme er der tit en rodet og ru overflade på det givne medie. Ved vores design, erdette naturligvis også gældende, men der er, som specificeret i definitionen af stilarten, også enmening med rodet.Vi har alle, i vores forskellige visuelle udtryk på siden, sat et virvar af billeder, tekst og naturligvisogså en stor variation af forskellige fonde og skriftstørrelser ind på den. Man har arbejdet megetmed brydninger, både i teksten såvel som i billederne. Det er herved lykkedes os at skabe et heltunikt indtryk af netop denne restaurant så den fremstår cool, unik og samtidigt som noget nyt.Spørgsmålet er så, hvordan dette passer til netop spisestedets kunder. Hvordan vil siden rette sig tilstamkunderne og kan den bruges til at tiltrække eventuelle nye kunder til La Piazza?Glenn fortalte os, at han ønskede et cool og moderne indtryk til hans restaurant. Vil vores side såstadig passe til hans nuværende kundekreds? Klientellet er i høj grad folk fra det intellektuelle ogkunstneriske miljø omkring Brandts. Desuden kommer der ofte folk til forretnings-middage. Derkommer også tit par til små hyggelige middage, samt selskaber af forskellige størrelser tilarrangementer for at prøve den rigtige italienske mad. Så hvordan passer de så med vores stilart?For den dekonstruktivistiske stilart giver skaberne en meget stor kunstnerisk frihed, både skriftligt,grafisk, og visuelt, naturligvis med visse forbehold. Vi vil argumentere for at dette passer fint tilkundekredsen, og det kan samtidig også være en fin måde at beskrive variationerne i stedetsklientel. For selv om det er en lidt dyrere restaurant, så er det alligevel en restaurant som folk harlyst til at spise på. Der er på vores hjemmeside lidt til alle, det er en mere moderne og modighjemmeside, der lægger op til at folk kigger en ekstra gang, når de er på siden. Visuelt er der megetvariation på de forskellige områder. Dette giver de forskellige typer kunder rigeligt med mulighederfor at finde netop det element som passer til dem, og nye kunder får samme chance for at findenoget nyt og interessent.La Piazzas nuværende hjemmesideFor at kunne lave en god hjemmeside for La Piazza har vi kigget lidt på deres nuværende side.Restaurantens hovedside er delt op i to områder. Et venstrestillet navigations område indeholdende11 links. Til højre herfor er content området som fylder ca 75% af browser området.Sitet benytter en farve som kan virke en smugle ”falmet”Hovedsiden giver ved brug af billeder et godt indtryk af hvilket tema restauranten markedsfører.Det italienske tema er gennemgående for alle billeder. Der er et billede af Toscana. En række lækreråvarer er afbilledet f.eks. espresso cafe, gode råvarer osv. Der et lille billede som giver et glimt afhvor restauranten befinder sig. Vi mener helt klart at restauranten burde markedsfører deresbeliggenhed endnu kraftigere.Subpages beskæftiger sig med menuerne:Menuer, frokost, aften, månedens menu samt julemenu. Desuden er der vinkort, Selskaber,specialvarer, kalender, opskrift samt kontakt oplysninger.Man leder forgæves efter indtryk fra restauranten, for at få et billede af hvad man vil opleve ved eteventuelt besøg. Man kunne passende krydre indtryk fra restauranten med billeder af de storslåede


omgivelser på pladsen uden for restauranten. – man vil med god grund kunne påstå, at det er byensbedste beliggenhed.La Piazza website bærer præg af at være designet for nogle år siden, den er programmeret i html ogbenytter ikke nogle dynamiske effekter såsom lyd, levende billeder, eller animerede effekter. Alt erstatisk og den inviterer ikke til udforskning.Sitet sammenlignet med konkurrenternesWww.Mona-rosa.dkMeget primitivt website med kort tekst som beskriver restauranten og to små billeder der ikke ermeget større ind thumbnails. Det ene er af restauranten set udefra, det andet er et billede afmenukortet som samtidig fungerer som link til menu.www.tortilla-flats.dkMan har brugt nogle mønstre fra restaurantens udsmykning til at skabe en ramme på websitethvilket giver et godt indtryk af stemningen i lokalerne.Man bruger en menubar hvor et af linkene er til en beskrivelse restauranten og af hvilkenhistorie restauranten ønsker at formidle til sine gæster – igen en formidling af stemning ogmetaforer.God balance mellem valg af farve, og de harmonere godt med restaurantens koncept.WPS1. Versions kontrolVersion Dato Forfatter Beskrivelse1.0 27.11.06 Gruppe 12 1 st udkast1,1 04,12,06 Gruppe 12 Tilføjelser og videreudvikling efter møde med kunden1.2 08.12.06 Gruppe 12 Endeligt gennemsyn og rettelser i kontrakten2. Distributions listeNavn Firma Stilling Krav til distributionAnne Mmd fup Projekt manager Endelig underskriftRené Birkholm Mmd, ots Eksterne revisior Endelig underskriftUIla ChristensenGlenn La Piazza Chef Endelig underskrift3. IntroduktionDette er et endeligt dokument, udarbejdet af tekniske, kreative og ansvarlige designere.Dokumentet indeholder detaljerede og specifikke krav og overvejelser til det ønskede webside forLa Piazza.


Efterhånden som der arbejdes med projektet vil dokumentet blive opdateret, så det reflektereprojektets udvikling, der er udarbejdet gennem workshops og individuelle møder med eksternekonsulenter.Hvis der sker markante ændringer i projektet, skal dette godkendes af de respektive parter nævnt ioverstående distributions liste.4. Projekt målMålet med dette projekt er at fortælle La Piazzas historie og værdier, udtrykt gennem hjemmesiden.Skabe et site i en moderne stil, som kan fange interesse både hos eksisterende og nye kunder.Herunder nøgleord som metafor - univers, gode råvare samt ”cool” collage.5. Succes kriterierSucces hvis hjemmesiden giver mere reklame og bidrager til fortællingen om restauranten, som enItaliensk kvalitet- og gourmetrestaurant. Sitet skal tilføje en oplevelse og ekstra værdi for de, derbesøger La Piazza.Desuden skal siden være godt gennemarbejdet og fungere som vindue til selve restauranten.


6. Site mapPre-loader(Animation)Forside(Velkomst)RestaurantRestaurant(tilbage tilhovedsiden)Menukort Historie BordbestillingProdukter KontaktLinksMiddagsmenuerGalleriFrokostmenuerJule menuerVin kort


7. De funktionelle SpecifikationerPå hjemmesiden vil man efter introen og velkomstsiden komme til sitets hovedside. Denne side vilfungere som vinduet til restauranten, hvor gæster via billedlinks eller menubaren kan klikke sigvidere til spisestedets menukort og produkter samt lave bord reservation, læse om restaurantenshistorie og så videre..Øverst på siden vil La Piazzas logo være placeret ved siden af en menubar. Dette vil være etgennemgående design på samtlige undersider for at skabe ro og overblik på siden, så både ny oggamle brugere hurtigt og sikkert kan navigere rundt på hjemmesiden.Beskrivelse Handling Reaktion TeknikTekst ‘restaurant’ Ved museklik Tilbage til hovedsidenTekst ‘menukort’ Ved museklik Viser side med menukortTekst ‘bordbestilling’ Ved museklik Viser siden medbordreservationBillede/ikon ‘bord’ Ved museklik Viser siden medbordreservationBillede/ikon ‘grammofon’ Ved museklik Musik på sitet til/fraStoryboardSe bilag 7 for hele storyboardet


8. Tekniske Specifikationer1. Skærmopløsning, farvekvalitet, monitor størrelseOpløsning 1024 X 768 pixels.Mellem (16 bit) eller bedre.17” monitors og større.2. Styrer programWindows 2000 / XPMac OS 9 og opefter.3. CPU / RAMP 1GHz med 256mb RAM som minimum krav.4. Audio. Standard lydkort, stereo speakers.5. BrowsersInternet Explorer 5.01 med Service Pack 2 og opefter.Netscape Communicator 4.51 og opefter.6. Plug-insFlash Player 87. ScrollingScrolling: Hjemmesiden vil ikke scrolle horizontalt ved 1024 X 768 pixel eller større.8. Internets forbindelses hastighedSom minimum kræver hjemmesiden en opkobling til Internettet, svarende en standard ADSLforbindelses på 256/128 Kb.konklusionDet var projektets målsætning at skabe et website i et univers der brugte metaforer som matchedeLa Piazza histiorie og brand. I vores research lavede vi blandt andet en analyse af La Piazza’smålgruppe. Det er kunst interesserede mennesker med samfunds engagement der er la piazza’shovedmålgruppe. Derfor konkluderede vi også at et website holdt i stilsikkert dekonstruktivistiskstil ville tiltale dette segment. Denne gruppe er med stor sikkerhed istand til at afkode selvkomplekse brug af stilarter i webdesign.Den komparative analyse viste os at vores dekonstruktivistiske stilart havde nogle klare fordele tilbrug for vores design af La Piazza’s website. Restauratøren udtykte ønske om at designet skullefremstå cool, og det er efter vores mening en af stilartens stærke sider, når den beherskes korrekt.Den kølige beskidte farvepalet er nogle af ingredienserne som gir det cool’e udtryk.I afsnittet om dekonstruktivismens karakteristika fremgår det at filosofien og litteraturen også hardekonstruktivistisk genre hvor man bryder teksten op.Vi synes dette tema passede virkelig godt påkøkkenet da vi skulle vælge en bestemt ting ved restauranten som udtrykte vores stilart. I køkkenetstarter man også med en en hel råvare for derefter at dekonstruere dem.Vi har gennem projektet opdateret vores wps. Det understreges at wps’en er af afgørende betydningfor samarbejdet mellem os og vores kunde. Wps’en fungerer som et juridisk dokument som binderbegge parter og indeholder vigtig historik i versionskontrollen. Det er her alle tekniskespecifikationer føjes ind samt andre detaljer af afgørende betydning. Samtidig har det været tydeligt


i projektforløbet at wps’en vil få større betydning efterhånden som et web-projekt griber om sig iomfang.Alt i alt har hele projektet væren en lærerig proces, hvor vi har fået et rigtigt godt billede på, hvadder går forud for produktion af en hjemmeside til en kunde.


Litteraturliste for Style and Experience Project 2006http://www.answers.com/topic/deconstruction 28.november 2006Karakteristika ved et dekonstruktivistisk design, af Erik Østergaard. Se bilag 8http://www.answers.com/topic/deconstruction 28. november 2006Østergard, Erik: noter til undervisning i grafiske stilarter, efterår 2006.Se bilag 8.Lupton, Ellen: Mixing Messages, Contemporary graphic design in America, GreatBritain 1996http://www.iriedaily.com/ 27. November 2006http://www.stylemag.net 27. November 2006http://en.wikipedia.org/wiki/Deconstructivism 26. novemver 2006http://www.itea.arcelor.com/imagenes/edificios/estado/223-126-Guggenheim%20(Large).jpg 28 november 2006http://www.gallup.dk/test/kompas_segmenter.asp 27 november 2006www.Mona-rosa.dk 30. November 2006www.tortilla-flats.dk 30. November 2006XHTMLBeginning Web Programming with HTML, XHTML, and CSS by Jon Duckett,Wrox, 2004.Flash noter udleveret af Ulla Christensen. Oktober/november 2006


Bilag til Style and experiment project efteråret 2006:


Gallup Kompas, Bilag 1Gallup Kompas: Det Moderne-fællesskabsorienterede SegmentKulturkonsumenterAkademikereSamfundsengagerede Idealister/Humanister/VagthundeI det Moderne-fællesskabsorienterede segment finder man kulturkonsumenterne, der ofte benyttersig af kulturelle forlystelser. Social og samfundsmæssig ansvarlighed, åbenhed over foromverdenen, tolerance og medmenneskelighed er nøgleord, der kendetegner dette segment - isærnår det kommer til Danmarks virke på den internationale scene, eller når det gælder hjælp til ringerestillede lande eller integrationen af flygtninge i det danske samfund. Dette segments politiskeorientering har også sine rødder i partier som det Radikale Venstre, Centrum-demokraterne,Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti.Det Moderne-fællesskabsorienterede segment er bredt repræsenteret i aldersgruppen 20-49 år, oghar ofte stiftet familie. De har primært til huse i større byer, især øst for Storebælt og med en stærkoverrepræsentation i Københavnsområdet. Personerne i dette segment har enten eller er i færd medat skabe sig en akademisk baggrund, hvor det især er humanistiske og offentligt-relateredeuddannelser, der er i højsæde. De Moderne-fællesskabsorienterede finder man derfor ofte i stillingeri offentligt regi inden for uddannelsessektoren, forvaltning og sygehusvæsenet, hvilket ligeledesafspejles i deres medievalg. Fagblade som Magister Bladet, Djøfbladet, Gymnasieskolen og DagensMedicin har en stærk overrepræsentation i det Moderne-fællesskabsorienterede segment, mensdagblade som Information, Politiken og Berlingske Tidende ligeledes finder mange læsere blandtdette befolkningsudsnit.Personer i det Moderne-fællesskabsorienterede segment udviser et stærkt samfunds- engagement,når det kommer til politisk debat, forurenings- og miljø-spørgsmål samt EU og erhvervsforhold. Atopnå succes i livet er et personligt drive, og de er af den opfattelse, at den offentlige støtte tilkulturlivet bør øges.I deres fritid er de storforbrugere af kulturelle tilbud, hvor teater-, biograf-, museums- og biblioteksbesøgsamt maleri- og kunst-udstillinger ofte udgør den foretrukne aktivitet. De er hyppige brugereaf PC og internet såvel i deres arbejdsmæssige funktion som i hjemmet, og tilstedeværelsen påinternettet centrerer sig i stor udstrækning omkring nyheder, job samt underholdnings- og kulturtilbud.På hjemmefronten har man hang til helse og økologi, og når der er venner til spisning står den påfinere madlavning, hvor man ikke viger tilbage fra at prøve nye produkter og opskrifter. Der lyttestil jazz og klassisk musik og flere i det Moderne-fællesskabsorienterede segment spiller selv på etmusikinstrument.


Kontrakt mellem kunde og firmaet, bilag 2


Consensus paper, Bilag3Consensus paperProject title: Style & experience Year: Dec. 2006Groupnames: Christian Kromphardt, Anne Kvistgaard Jensen, Kim André BangSchmidt, Jill Andrea Willum WillumsenConsensus on the group work:1) Responsibilities1.1 Who is the team manager – someone different from the administrator?:Team manager AnneAdministrator Christian1.2 Who has the responsibility for knowing where the group work is:Jill2) Decision making process rules2.1 How do you make decisions in the group (Majority/discussion/anarchy )Diskussion og derefter majoritet3) Work in project rules3.1 When do we meet:Kl.9.053.2 Where do we meet:På skolen3.3 What should you do, if you are prevented from meeting at an agreed time andplace?Sms/ringe til Christian3.4 How often do we check our e-mails/sms:e-mailskl.21.00/smsaltid3.5 How do we give messages to each other:Sms/msn


Gannt Chart, bilag 4


Gruppeevaluering, bilag 5Evaluering af gruppearbejdet.Gruppen bestod af to aktivister, en teoretiker og en pragmatiker, men vi er enige om, at det ikke såmeget er vores læringsstile der har haft betydning i denne opgaveproces.Vi var fra starten enige om at tænke på opgaven som et fælles projekt, hvor vi alle bidrog til deforskellige dele. Derfor er der ikke sat navne på opgaverne i vores Gannt Chart. I vores ”GroupConsensus Paper” har vi skrevet, at vi ser projektet som en læringsproces, hvor vi alle får afprøvetde forskellige områder. Blandt andet ville vi gerne prioritere at alle fik prøvet at programmere.Dette punkt har dog ikke levet op til vores forventninger, idet det viste sig, at tiden var forbegrænset. Derfor måtte vi hver især gøre det vi var bedst til, hvilket desværre ville sige, at derhovedsagligt var en, som endte med at lave det meste af programmeringen, mens de andre lavedemeget af layout arbejdet. Vi har dog alle bidraget til den skriftlige del, og på trods af fordelingen harvi alligevel alle lært meget under processen.Vi lagde ud med ret store ambitioner for hjemmesiden. Dog gik det ret hurtigt op for os, at vi kunhar gået her i knap 1 semester, så vores evner indenfor programmering var ikke helt så udvikledesom vi kunne have ønsket.Vi brugte næsten en uge på teori-delen i opgaven, hvilket var godt fordi vi så fik alt det tekniske påplads inden vi kastede os over designdelen. Ulempen ved at bruge så lang tid på teorien var så, athvis vi havde startet noget før med det praktiske, havde der måske været tid til at lærer lidt mere omFlash og programmeringen til hjemmesiden.Vi har lært noget om enighed under forløbet, og har erkendt at vi ikke alle tænker ens, og at detderfor er vigtigt at komme frem til enighed om hvad målet er.Der har været en del diskussioner angående de forskellige designs, idet der var lidt forvirring omstilarten, og fordi det godt kan være svært ikke at blande andre stilarter ind i designet. Der gik nogettid før vi kom rigtigt i gang med en kreativ proces. Til gengæld har designdelen så fyldt meget, davi først kom ind i stilen, hvilket er godt, fordi siderne så alligevel kom til at se professionelle ud,selvom vores kompetencer inden for programmering stadig var lidt begrænsede.Alt i alt synes vi egentlig det er endt med en flot hjemmeside med et spændende layout


Gruppe log, bilag 6Mandag d.27/nov.Disposition, research, teoretisk del. Opgaver udeles til dagen efter. Kim: om dekonstruktuisme.Christian: popart – dekonstruktuisme, Jill: typografisk ekspressionisme dekonstruktuisme.Anne: modernisme dekonstruktuisme.Tirsdag d.28/nov.Gennemgang af det videre forløb, herunder wps, MS projekt, research, teoretisk del, visuelle idéer.Hjemmearbejde: Christian: beskrivelse af dekonstruktivisme i arkitektur og på andre websider.Anne: Beskrivelse af målgruppe samt collage.Onsdag d.29/nov.Brainstorm til hjemmesiden, (pre-loader), kreativ proces, den visuelle brainstorm, udkast tilundersider.Torsdag d.30/nov.Forsøg på pre-loader, forside, flash mappestruktur. Videre arbejde med undersiderne.Christian laver fotoarbejde på restauranten.Fredag d.1/dec.Anne skrev de færdige dele af opgaven sammen og fandt billeder. Kim arbejdede med baggrundsmenu og billeder. Christian lavede collager. Jill syg.Mandag d.4/dec.Den første del af dagen gik med forberedelse til mødet med kunden, herunder præsentation afhjemmesiden, design, godkendelse mm.Efter mødet havde gruppen en diskussion om mødets udfald, forbedringer/tilføjelser.Status over arbejdsprocessen, holder gruppen tidsplanen.Tirsdag d.5/dec.Dagen gik med en masse arbejde i flash; knapper skulle laves, billeder fra photoshop skulleindsættes og andre lignende funktioner skulle tilføjes. Christian blev syg i løbet af morgnen og togtidligt hjem.Onsdag d.6/dec.Rapporten færdigskrives med layout og alt hvad der måtte mangle. Videre arbejde medhjemmesiden og dens funktioner. Alle er raske igen.Torsdag d.7/dec.Dagen gik med flash, flash og lidt mere flash. Alt blev programmeret færdigt, og ekstra funktionerblev tilføjet.Fredag d. 8/dec.Opgaven færdiggøres, herunder de sidste rettelser af rapporten, samt print og endelig test afhjemmesiden. Opgaven oploades til skolens ftp-side


Storyboard, bilag 7


Noter til undervisning i grafiske stilarter, Bilag 8Østergard, Erik: noter til undervisning i grafiske stilarter, efterår 2006Karakteristika ved et dekonstruktivistisk layout:• Læsbarhed frem for læselighed• Opløsning af ord og sætninger• Tekst, billede og illustration glider sammen• Mange lag af billeder og tekst oven på hinanden (brug lagfunktionen ifotoshop)• Skrifterne er ødelagte og forvrængede udgaver ofte af alleredeeksisterende fonte. Eksempler på disse font-typer kan findes påhttp://www.fontfreak.com/index2.htm• En ”beskidt” palet (”brækgrøn” og ”uringul” dominerer sammen medgråt og sort. Der er sort i alle farveblandinger)• Mange skrifttyper og skriftstørrelser på samme side• Stregen (punkteret eller meget tynd)• Negative linieafstande• ”Digital sampling” (lån og bearbejdning af kendte billeder)


• Visuelle effekter fremstillet i billedbehandlingsprogrammer• Fejlens æstetik• Forholder sig frit og eksperimenterende ift. genre og tradition“Addressing a genre, a tradition, but so as to expand it, blow it open, spread it out,open its borders to its own hidden selves. A question which will not go away andproduces -- not answers -- but new possibilities. Not destructive; rather, thedeconstructive reveals the obscured. In a sense, then, the deconstructive is creative,productive.”Øvelse:1. Lav et fotoshop dokument 800 x 600 pixels Resolution 72pixels/inch.2. Lav et dekonstruktivistisk design, hvor der tages udgangspunkt ifølgende karakteristika:• Der arbejdes med flere lag af tekst og billeder• Anvend en beskidt palet• Mange skrifttyper, skriftstørrelser og negative linieafstande• Anvend ødelagte eller forrevne skrifttyper• Arbejd bevidst med at integrere ”fejlens æstetik”Anvend frit følgende tekstfragmenter:”Hensigten er, at fremme flere måder at læse på i stedetfor kun én, at provokere læseren til at blive en del afbudskabet.””Det er læserens fortrolighed med en skrift der afgør denslæselighed.”” I Ray Gun er filosofien at layoutet og filosofien skal fortolkeog visualisere artiklen, så læseren har en fornemmelse afindholdet, inden man har læst et ord”.


Karakteristika ved Pop artVirkemidler• Grafik-gørelse af fotografiet• Man bruger oftest ikke originaler som grundlag for bearbejdning (f.eks. pressefotoet)• Renser billedet op for detaljer• Gængs fremgangsmåde: Man tager et sort/hvidt billede og smækker farvegrupper ovenpå• Det giver upræcise kanter• Neonfarver er hyppigt anvendt• Collage-princippet• Genbrug• Ikke nogen egentlig font brug (den font, som er anvendt i det billede/produkt kunstnerenbearbejder anvendes); hvis i så fald er det Helvetica fonten (den modernistiske font) somhan anvender• Konkrete dagligdags objekter tages ud af deres normale kontekst og sættes i spil i en ny (etdagligobjekt kan forstørres ekstremt op og sættes ind i en uventet kontekst)• Understregning af at det ikke originalen men en kopi. Typisk er gentagelsen af sammeobjekt med f.eks. farvenuanceringerIdegrundlag• Repræsentanter indenfor de ikke finkulturelle udtryk som film, musik og politik bliver gjorttil ikoner (Elvis, Monroe og Jackie Kennedy)• Massemediernernes udstødte genrer (ikke finkulturelle) billedliggøres: F.eks. tegneserien ogreklamen.• Forbrugerismen tematiseres• Anti kunst institution ”all is beautiful” eller ”ugly is beautiful”; det er ikke kunstenssmagsdommere, som har patent på at definere det skønne. Kunsten skal ud af museerne udpå gaden; ex: ”living theatre”; den skal i berøring med selve livet i alle dets afskygninger;• Billeder skabes af os midt i dagligdagen;


Karakteristika ved et modernistisk layoutMål: designet skal være transparent for budskabet• Reduktion• Kontrast (ex mørk og lys, dynamisk og statisk, lille og stor)• Enkelthed• Gentagelse• Vertikale og horisontale linier• Grotesk/ sans-serif som foretrukken typografi• Klare margener (ofte lige venstre margen og ulige højre)• Asymmetri• Opdeling af rum i harmoniske dele – (matematisk udarbejdet mønster)• Meget luft (hvide eller monotone områder uden tekst)• Klar adskillelse mellem sats/tekst og illustrationer• Stor vægt på at elementer på fladen flugter (danner linjer)• Sort/hvid/grå + signalfarver (rød, blå, gul og grøn)• Grundformer: cirklen, firkanten og den retvinklede trekant


Karakteristika ved et typografiskekspressionistisk layout:• Fyldte flader• Typografien bruges billedligt (typogram)• Kompakt, bombastisk og udtryksfuldt (ekspressivt)• Sans-serif/grotesk og egyptienne (pladeseriffer) typografi• Bogstaver har skygger/omrids i en anden farve (outline bogstaver)• Ingen mellemrum mellem bogstaverne• Der bruges ofte fototypografi (når bogstavet er fyldt ud med etbillede/fotografi)• Varme farver – orange, lilla, gul, rød etc.• Ingen adskillelse mellem sats/tekst og illustrationer• ”Kom indenfor” design i modsætning til modernismens ”gå væk” design

More magazines by this user
Similar magazines