LÅNE- STILLINGER - FORSKERforum

forskerforum.dk
  • No tags were found...

LÅNE- STILLINGER - FORSKERforum

DM’s & DJØF’s forskermagasinUNIVERSITETSNR. 107 – SEPTEMBER ‘97LÆREREN“LÅNE-STILLINGERJytte Hilden går ind forflere fastansættelserved universiteterneJeg vil meget gernegive håndslag på, atjeg vil medvirke til atvi ser alvorligt på, hvordanman kan få indført et systemmed ‘overtallige stillinger’...” ForskningsministerJytte Hilden vil gerne væremed til, at der ansættes flerepå universiteterne.Ministeren mener, at enmidlertidig meransættelse affaste forskere vil løse flereproblemer.Dels vil det give mange afdem, som i dag – “skammeligt”– er løstansatte, enchance for fastere forhold.“Det er pinligt, at detnæsten er et krav, at maner gråhåret og over 40 år,før man får en fast stilling.Det betyder, at meget talentforsvinder ud af forskningssystemet”.Dels skal det forebygge,at forskningssystemet kommeri en “katastrofal situation”om 15 år, fordi destore og rutinerede forskerårgange,som i dag er ansat,bliver pensioneret i åreneefter år 2000.Og endelig ser Hilden enmulighed for, at overtalligeansættelser giver mulighedfor at den kønsmæssigeskævhed på universiteternebliver brudt; ordningen kangive flere kvinder en chance:“Og jeg vil gerne understrege,at min politik ikke er,at der skal ansættes lige såmange kvinder som mænd.Men den enorme kønsskævhedpå universiteterne erpinlig; det er et enormt spildaf talent, når kvinder overses...”Hilden lover – “og detikke kun fordi, at næste årer valgår” – at gå foran i regeringenmed ideen for atløse problemet, fremgik afhendes indlæg for universitetslærereog sektorforskere islutningen af august, hvor ministerendiskuterede forskningsspørgsmålmed forsamlingen.Hilden kom ikke nærmereind på, hvor pengene skalkomme fra, men det kan skeved at universiteterne “lånerstillinger”, dvs. får ret til at besættedem nu, selv om de faktiskførst bliver ledige, nårnogle pensioneres, men detkan også ske ved, at universiteternetvinges til at brugeaf deres opsparing.Forskningsministeren erdog godt klar over, at hendesgode vilje ikke er nok. Forskningenpå universiteternehører nemlig under UndervisningsministerOle Vig Jensen.■Se side 4FOTO: LARS BAHLLuk for kværulanter 4Jytte Hilden fremtrådtekontant, da hun mødteuniversitetslærere ogsektorforskereKvinder diskrimineres6Så er beviset der: Kvinderfår dårligere behandlingi “objektive” bedømmelserLyserød elefant 7– er øgenavnet for dekvinder, som kommerind på grund af kønnet.Vi har kvalifikationerne,siger modtager af kvindestipendiumKage i folkloren 8Småfag ved KU går til ismåfnidder mellem defaste lærereHvorfor er fysikog matematik 10– så vigtigt, lød spørgsmålpå konference“Nepotisme iDanmark” 12Sådan lød det i indlæg istort engelsk forskermagasin.Læs KOMMENTARDårlig opførsel 14– fra studenterne kræveren bred ryg og skoling.ESSAYForskning er kompromis’er 16Forskningsfup: Det er svigagtigt oguærligt at fremstille forskningensom en ren og problemfri proces.ESSAYDen klassiske dannelse 18Hvordan man spiller på de klassiskeakademiske dyder ved forelæsninger.Uddrag af tysk roman.FIKTION


Medlemsblad for ULA(Universitetslærerafdelingen iDansk Magisterforening) ogfor DJØF’s undervisnings- ogforskningsansatte (underOverenskomstforeningen).LEDERBladets leder udtrykker fællesholdninger. Øvrige artikler ibladet er ikke nødvendigvis ioverensstemmelse med afdelingernessynspunkter.Eftertryk er tilladt med tydeligkildeangivelse.Redaktion:Lektor Arne Kjær, DMSeniorforsker Birgit Jæger, DJØF(ansv.hav. for dette nummer)Journalist Jørgen Øllgaard (DJ)Redaktionens adresse:UNIVERSITETSLÆRERENLyngbyvej 32 F2100 ØTelefon: 39.15.30.45 lok. 242Fax: 31.18.45.77E-mail: Joe@magister.dkUNIVERSITETSLÆRERENudkommer 10 gange om året.Bladet udkommer den førsteuge i hver måned.Næste deadline: 18. septemberØvrige adresser:Dansk MagisterforeningLyngbyvej 32F2100 ØTlf. 39.15.30.45MagistrenensArbejdsløshedskasseLyngbyvej 32 F2100 Øtlf. 39.15.39.15Magistrenes PensionskasseLyngbyvej 32 F2100 Øtlf. 39.15.01.02DJØFGothersgade 133PB 21261015 Kbh. K.tlf. 33.95.97.00AAK – AkademikernesA-kasseNørre Voldgade 291358 Kbh. K.tlf. 33.95.03.95Juristernes og ØkonomernesPensionskasseGothersgade 133PB 21261015 Kbh. K.tlf. 33.95.97.00Oplag: 4800Foto: Søren Hartvig(hvor ikke andre er anført).Grafisk Produktionog trykning:Delta Grafisk AS / Scanprint asSelvom termometeret vipper mellem 30 og31 grader, mens disse linier skrives, er deralligevel sikre tegn på, at sommeren syngerpå sidste vers. I slutningen af august har mangeinstitutter holdt interne seminarer. Og om ganskekort tid kommer de studerende tilbage tiluniversiteterne i stort tal og forventer fuld opmærksomhedfra de ansattes side. Så melderspørgsmålet sig, om de ansatte nu også har fåetforberedt semesterets start godt nok. Blev undervisningenplanlagt ordentligt? Nåede vi at findealt materialet frem?Sådanne spørgsmål melder sig også omkringforskningen: Fik vi brugt de stille sommermånedertil at forske i? Blev den halvfærdige artikel tildet internationale tidsskrift skrevet færdig? Fik videltaget i en af de mange spændende internationalekonferencer?Der er som regel mange løse ender, som universitetsansatteog forskere andre stedergerne vil nå at samle op på i de stille sommermåneder.Men vi skulle også huske at holde ferie.Godt nok er det rart at have et interessant arbejde,som ofte breder sig ind over ens fritid, sågrænserne mellem arbejde og fritid bliverudvisket, men hvis vi ikke husker at holde ferieog være helt væk fra arbejdet en gang imellem,ender det ofte med stress ...Hvem kender ikke oplevelsen af at tage enfaglig bog eller artikel med på ferie, for bare atkonstatere at den ikke er blevet åbnet, når feriener forbi? Det går nok, at den ikke blev åbnet.Men ville det ikke have været bedre slet ikke athave den med; så vi var sluppet for den dårligesamvittighed over ikke at få den læst?Stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø er etemne, som ikke er særlig godt belyst indenforundervisnings- og forskningsområdet.Vi er vanttil at tænke, at arbejdet er så spændende og fleksibelt,så det går nok. Og det er jo som regel osselv, der planlægger arbejdet, så hvis vi bliverstressede, føler vi, det falder tilbage på os selv. Såmå det jo være et resultat af vores egen dårligeplanlægning!Der er andre årsager til stress end dårligplanlægning.Arbejdspsykologien fortæller,at en vigtig stressfaktor stammer fra, at man ikkeAf Birgit Jæger, fmd. f. DJØF’sforskningsansatte i UFOSEMESTERSTARTkan overskue, hvilke forventninger omgivelsernehar til ens arbejde. Lige netop på dettepunkt lever vi livet farligt inden for forskningsogundervisningsområdet. Det er svært at planlæggesit arbejde, hvis det ikke er klart, hvilkeforventninger omgivelserne har til arbejdet. Derer også mange parter i omgivelserne, der har forskelligeforventninger: Studenter, kolleger på instituttetog andre steder, institutledelsen, samtens egne ambitioner og mål. Forventninger derofte går i forskellige retninger.Når denne usikkerhed så bliver kombineretmed usikre ansættelsesforhold, blinker alarmlampen.De løstansatte og deltidsansatte knokler i etforsøg på at leve op til forventningerne i et håbom at ende i en fast ansættelse.Men også ph.d.’ere, adjunkter og forskere påsektorforskningsinstitutterne knokler for at leveop til de forskelligrettede forventninger. Selv omdisse stillinger ligger indenfor den ordinære stillingsstruktur,er der jo ingen garantier for, at manbliver fastansat som lektor eller seniorforsker.De fastansatte skal ikke leve med den usikkerhed.Tilgengæld skal de leve op til evalueringeraf allehånde karakter. Undervisningen bliverjævnligt evalueret, forskningen skal også evalueresog ved større programsatsninger og lign. skalhele initiativet evalueres.Vi har allesammen hørthistorier (bl.a. i UNIVERSITETSlæreren) om, atforskningen nogle gange bliver evalueret ud fraet andet paradigme, end den er blevet til under.Det giver nogle grimme evalueringsresultater, ognogle gange kan det også få konsekvenser forbevillinger, studenteroptag m.m.At leve medfrygten for at skulle ende i den situation er ogsåmed til at skabe stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø.Mange af disse stressfaktorer er strukturellebetingelser, som vi forsøger at ændre pågennem det faglige arbejde i DJØF og DM.Men at leve med disse stressfaktorer i dagligdagengør det også påkrævet en gang imellem atkoble helt af fra arbejdslivet og – for en stund –fuldstændig glemme alle besværlighederne. Nustarter vi op efter en dejlig sommer med masseraf sol. Forhåbentlig friske og energiske og medmasser af overskud til at tage de nye opgaverop...■2 UNIVERSITETSLÆREREN NR.107 – SEPTEMBER 1997


FINANSLOVSKATTETÆNKNING– eller penge, der er bundet til flerårige forskningsprojekter? Universiteterne overførermilliardbeløb til næste årDet er pinligt ud over alleforskningsprojekter,som strækkergrænser, når universiteternekræver flere bevil-sig over flere år.Oversigt over “videreførelsesmidler”:“linger. Det er svært at argumentereKU210 mio. kr., Pengene er altsåfor, når vi ved, at uni-Aarhus223 mio., bundet og skal ud-versiteternes opsparing nærmersig en mia. kroner ...”.versiteterne.Odense71 mio., betales, siger uni-RUC36 mio. kr.,Politikerne har et godt øje tilDen del af pengene,som ikke eruniversiternes reserver. Ordene Aalborg72 mio.,er forskningsminister Jytte Hildensomkring offentliggørelsenDTUingeniørskolerne201 mio.,55 mio.,bundne, agter universiteternefx ataf finansloven.HH-Kbh.43 mio., bruge på videnskabeligesatsnings-Hilden hentyder til de ca.HH-Århus1 mio.,900 mio. kroner, som universiteternehavde på kistebunden iHH-Syd11 miofølgeudgifter i forområder(KU), tilbegyndelsen af 1997. Sidste år Farmaceuth.10 mio.bindelse medblev universiteternes reserver913 mio. igangværende byggearbejder(Aar-en torn i øjet på politikerne, derbeskattede dem (med 20 pct. afalle beløb over 5 mio. kroner).I år er det mere problematisk,om beskatningen kanramme beholdningen, for universiteternehenviser til at der ertale om et “videreførelsesbudget”.Universiteterne siger nemlig– stort set enslydende – atpengene hovedsagelig stammerfra “tilskudsfinansierede aktiviteter”.Det er penge, som man forlodshar fået udbetalt fra fondeog andre eksterne kilder tilhus), til fremrykkedeansættelsersamt vedligeholdelse af bygningerog apparatur (DTU).Derfor vil det være urimeligtat lade pengene beskatte, lyderuniversiteternes indirekte argumentationi finansloven.Ministerierne overvejerFinansministeriet, Undervisningsministerietog Forskningsministeriethar et godt øje til “videreførelsen”.De kan gå så vidtsom til at kalde universiteternespostering for “skattetænkning”,fordi budgetoversigten fortæller,at de faste midler (over finansloven)er opbrugt, mens alle reserverer samlet i den såkaldte “videreførelseskonto”.Ministerierne overvejer fortiden, hvordan de skal tacklespørgsmålet. Her er der nemligingen tvivl om – jf. Hildens bemærkninger– at kassebeholdningener for stor og det uanset,hvad man så kalder den.Politikerne så gerne, at nogleaf pengene blev bragt i spil nu.Teknisk vil de dog have vanskeligereved at beskatte pengene,som de gjorde sidste år.jøHILDEN: KVINDELIGE FORSKERE– blev en af topscorerne, når der fordeles 275 mio.kroner til nye forskningsinitiativerKøbenhavn d. 26.8egeringens finanslovsforslagafsætter 275 mio. kro-til en stribe projekter, Rnersom bl.a. skal fremme bioteknologi,sund mad, udvekslingaf forskere over Øresund ogøget brug af informationsteknologisamt til særlige kvindeinitiativer,til samarbejde mellemsektorforskning universiteterog erhverv. Pengene erdel 25 mio. kr. nybevillinger og250 mio. kr. frigjorte midler(bl.a. til programforskningen).Den dyreste del af planen(138 mio. kr.) lanceres undertitlen “forskning somvækstlokomotiv”, som rettersig mod teknisk og innovativforskning. Fødevareteknologier her topscorer med 40mio. kr..En mindre del af planenkaldes forskning i fremtidensressourcer. Det dækkerbl.a. over et særligt kvindeinitiativ,Freja (Female Researchersin Joint Action), som med 30mio. er topscorer i denne kategori.Formålet er at give denyngre forskergeneration mulighedfor at realisere innovativeog bæredygtige forskningsmæssigeformål. FREJA-projektetskal ledes af kvindelige, anerkendteforskere, der får tilopgave at samle nye forskergrupperaf yngre forskere,gerne kvinder. (Der er flerårigtafsat 78 mio. kr. til initiativet).Midlerne administreresaf Statens Forskningsråd, somhermed får en af de førstepengekasser, som de skal fordelevidere til de enkelteforskningsråd, som de menerskal involveres.En anden bevilling på 22mio. kr. skal forbedre samarbejdetmellem universitetet, sektorforskningenog erhvervslivet.For at nedbryde samarbejdsbarrierernei den offentligeforskning er det formåletat yde en medfinansiering tilinstitutioner, der indgår samarbejdsaftaler.Også her skal pengeneadministreres af StatensForskningsråd (Der er flerårigtafsat 79 mio. hertil).Der er afsat 15 mio. kr. til ethumanistisk forskningscenter,som skal være et kulturværksted,der skal huse forskeremed ophold af et års varighedog med projekter inden for enbred emnekreds. Centret skalangiveligt sikre en bedre forståelsefor de processer, derpåvirker vores kultur, sprog,identitet og holdninger. Pengeneskal igen fordeles af StatensForskningsråd. (Der er flerårigtafsat 48 mio. hertil).Den tredie del af planenhandler om Danmark somIT-foregangsland. Her er derafsat penge til et elektroniskforskningsbibliotek, som skalforbedre forskernes mulighederfor at indhente information.Hertil er der i 1998 afsat30 mio. kroner.jøOLE VIG: BYGNINGER OG ANLÆG– men også penge til universiteternes forskningKøbenhavn d. 26.8niversiteterne får 75mio. kr. ekstra “frie mid-til forskning på fi-Uler”nansloven for 1998. Det erpenge, som universiteterneselv administrerer. Begrundelsenfor bevillingen er, at derskal være balance mellempengene til basisforskning ogtil programforskning, som idet seneste årti er vokset betydeligt.Merbevillingen betyder, atforholdet mellem bevillingertil uddannelsessiden og tilforskningssiden er nogenlundeuændrede igennem deseneste år. Universiteterne harellers beklaget sig over, at denstigende indtægt fra uddannelsestaksametreneikke er blevetsuppleret med tilsvarendeforskningspenge. Det har såledesikke været muligt at fastansætteflere undervisere,fordi forskningsandelen af deresløn manglede.Af de 75 mio. kr. stammerde 50 mio. fra regeringensplan “Universiteter i vækst” ogde 25 mio er tilført “som led iregeringens styrkelse af grundforskningen.Undervisningsministerieter med til at finansiere detnye elektroniske forskningsbibliotek(i samarbejde medForsknings- og Kulturministeriet)Ud over forskningsmidlerneer de bedste nyheder iOle Vigs finanslov, at der afsættespenge til udbygning af KU-Amager, udbygninger på universiteternei Aalborg,Aarhusog Roskilde, til humaniora,samfundsvidenskab og idræt iOdense.jøUNIVERSITETSLÆREREN NR.107 – SEPTEMBER 1997 3


LUK FOR KVÆRULANTER- sagde Forskningsministeren ved møde med universitetslærere og sektorforskere“Det er pinligt ud over allegrænser, når universiteternekræver flere fastestillinger: Det er svært at argumenterefor, når 171 af i alt800 professorater ved universiteterneer ubesatte. Det ersådan noget, som får politikernetil at løbe baglæns”.“I kræver mere forskningstidog sabbatical-ordninger, så Ifår sammenhængende tid til atforske. Men altså: Det er ikke etspørgsmål for ministeriet; densag må I løse ude i marken påjeres arbejdspladser ...”“Nogle steder regner manMØDE MED MINISTERENI midten af august mødtes bestyrelserne fra DM’sto afdelinger, der har relation til forskning: Universitetslærerneog sektorforskerne (inkluderet museer,arkiver og biblioteker). Som en del af programmetblev der afholdt et møde med forskningsministerJytte Hilden.DM’s universitetslærer-formand Arne Kjær opridsedede hovedproblemer, som fagforeningens bestyrelsergerne ville diskutere med forskningsministeren:– Forskningsfinansieringen forringes i disse årfordi flere og flere penge fastlåses i programbevillinger.Der bør være mere ‘risikovillig kapital’,som kan understøtte de kreative kræfter.– Karrieremulighederne for unge forskere – ogdermed rekrutteringen – er for ringe. Der er forfå attraktive – faste – stillinger.– Der mangler en minimumsgrænse for forskningstidensåledes at denne ikke hele tiden bliveret residual; først når undervisningen og administrationener afviklet, kan der forskes. Ogsåsabbatical-ordninger med ren tid til forskningbør institutionaliseres.– Det tager for lang tid at ansætte folk. Men detvil være uheldigt, hvis indsigelsesmulighederoverfor et udvalgs bedømmelse af den videnskabeligeproduktion fjernes.– Eventuel mobilitet mellem universitetet og sektorforskningeneller med det private erhvervslivmå ikke ske gennem en forringelse af forskerensansættelsesvilkår. Mobilitet skal fx ske ud fra fastestillinger, der sikrer den enkelte og samtidiggavner institutionen.med, at der automatisk følgernogle penge med, når der skallaves ændringer. Det gør derikke altid, og så er kommer dergang i brokkassen. Men miljøernemå regne med, at derskal være lidt kappestrid. Dethører med, man skal kæmpelidt for sine ting ....”Jytte Hilden solgte sig professionelt,da hun mødte 30 forskerefra DM’s afdelingsbestyrelserfor universiteterne og forsektorforskningen. Hun fremtrådtesikkert, handlekraftigt ogdynamisk med bank i bordet ogklare meldinger. Og hun snakkedeikke forsamlingen eftermunden; men sagde gerne forsamlingenimod.Klager og åbenhed“På DTU er der to personer,som ikke laver andet end at behandleklager over bedømmelserved ansættelser. Og på KUnaturvidenskabhar det tagetover 6 år at besætte et professoratpå grund af klager, siger dekanen,sagde Jytte Hilden.“Hvorfor kan manikke bare stole på,at det er retfærdigebedømmelser”?“Jamen”,svarendetillidsmandved KU, John E.Andersen.“Indsigelsesmulighederbetydernok, at derkommer enkeltekværulanter frem,men der skalaltså være pladstil behandling afbegrundede klager.Uden klagemuligheder derrisiko for summariskerettergangeog nepotisme. Duskal jo tænke på,at med den nyeuniversitetslov erder mindre gennemsigtighedi systemet.Hvis manskærer klagemulighedvæk er derikke pres på udvalget,sådan atde følger reglerne...”Hilden: “Hvisder er nogle i udvalg,som ikke følgerreglerne, såsmid dem ud”Andersen: “Hvisingen kan komme med indsigelsen,hvem kender så kriteriernebag et bedømmelsesudvalgsindstilling?Bedømmelsesudvalg skallave faglige domme. Det ergrunden til, at forskningsverdenentager det så helvedes alvorligt,for bedømmelsen gårjo tæt på den enkelte. Og der eraltså masser af forskere, somer blevet præget af en forkertbedømmelse. Og her taler jegikke om kværulanterne ...”Hilden: “Bedømmelser børvære offentlige for dem, som erkendt kvalificerede. Det vil giveen bedre diskussion end dennuværende klagemulighed,som giver alt for langsommeligeprocedurer ...”Det er et dødt system, hvor reglerne appellerer tilindsigelser. Det hører til en tid, hvor enhver forsmåetelsker straks gør opmærksom på sin sag iInformation ...”Positiv diskrimination“Hvis Ligestillingsrådet ikke vilacceptere ligestillingspolitik,hvor kvinder får en fortrinsret,så må Ligestillingsrådet nedlægges”.Jytte Hildens fremtræderkontant, når hun skulle tagestilling til det problem, at ligestillings-lovenspænder ben for enpositiv diskriminition, hvis fxuniversitets-sektoren vil øremærkestillinger til kvinder.Flere kvinder i forskningen eren af hendes mærkesager: “Deter et faktum, at kun 19 pct. afde ansatte på universiteterneer kvinder. Kvinder skal være2,5 gange så gode som mændfor at få de faste stillinger. Det4 UNIVERSITETSLÆREREN NR.107 – SEPTEMBER 1997


siger noget om sammenspistemiljøer, som bør tage sig sammen.Universiteterne snyder sigselv for alle de kvindelige talenter,mens man i andre sektorer– fx den stærkt ekspanderendetelesektor – i høj grad kanbruge dem”, sagde Hilden.“Vel, man kan ikke fyre folki bundter og ansætte kvinder istedet. Men vi må finde noglemekanismer, hvor flere kvinderkommer med. Måske skal vikonstatere, at der en pukkelsituationi et stykke tid, og såputter vi flere personer – fxkvinder – ind i de faste stillingeri den tid”?Ledelse“Forskningsmiljøer skal væresteder, hvor det er sjovt og kreativtat være. Gode ledelser viltrække dygtige forskere til. Detkræver ledelse, og det har universiteterneforsømt. De erbange for at give dem ledelsesbeføjelser,når de er valgt – såderfor er de slet ikke i stand tilat tage beslutninger. Men er deikke det, så ud med dem ...”Tillidsmand fra KU-naturvidenskab,Bjarne Andresen: “Deter blevet så moderne i et entusiastisktonefald at sige ‘jomere ledelse, jo bedre’. Men detforudsætter altså en kompetentog forstående ledelse. Ledelse isig selv giver ikke kompetence...Fri forskning koster fxpenge, og det har ledelsernesjældent. Derfor kommer denfri forskning i klemme, når vigennem meroptag af studenterpålægges flere arbejdsopgaver ihverdagen. Men der kommerikke flere penge i systemet ogdet gør det jo ikke nemmere atlede ...”■FOTO: JONNA KELDSENHVILKETMINISTERIUM?Forskningsministeren (S)ved godt at meget afhendes forskningsområdei praksis administreresaf Ole Vig Jensen ( R). Derforser hun sin rolle som debatskabendeog påvirkende“Det er da glædeligt, atForskningsministeren harforståelse for, at stillingsstrukturenindeholder nogleåbenbare uhensigtsmæssighederog at hun er indstilletpå, at medvirke til at ændreforholdene. Det er problematisk,at universiteternesegen minister (undervisningsministerOle VigJensen, red.) er så langt frauniversiteterne, som han er.Men hvilken opbakning hardu i regeringen”, lød etspørgsmål fra salen på seminaret,hvor Hilden var hovedtaleren.Spørgsmålet henviste tilden latente konflikt mellemForskningsministeren og Undervisningsministerenom,hvor universiteterne hørerhjemme. Såvel universiteternesforskning som undervisninghører hjemme underOle Vig, mens den generelleforskning hører hjemme underHilden.Ministeren anerkender, atde konkrete beslutninger -administration, lovgivningm.v. - hører hjemme underet andet ministerium, menhun afslørede udmærketkendskab til argumentationenom, at universiteterneretteligt hører hjemme underForskningsministeriet:Atuniversiteternes forskningog undervisning er knyttettæt sammen.Hilden er da også klarover, at hun ikke har denmyndighed, som ligger i atsidde på pengekassen:“Regeringenhar delt områdernesådan op i 1993. Og Forskningsminiserieter ikkestort, men så må jeg joskabe diskussionerne for atfå det til at se stort ud ...”,forklarede ministeren omden strøm af initiativer, somkommer fra hendes ministerium.“Meni praksis er detblevet ministeriets opgave at‘koordinere - og det at koordinereer ikke forfærdeligtmorsomt; der er nemlig ingen,som vil administreres...”.Hun ser sine opgaver i atvære debatskabende ogpåvirkende på de områder,som er tilgrænset hendesforskningsområde.“Og jegkan love Jer, at de synspunkter,som jeg fører frem pådisse områder, kommer medi regeringens interne diskussioner.Viadebatten må vi såfinde frem til fælles løsninger”,fortalte hun til de forsamledeuniversitets- og sektorforskere,hvoraf nogleåbent spurgte: Hvornår kommervi under Hilden?Det kontante spørgsmålsvarede hun ikke på. ■Note:“Jeg har lige underskrevet en ny ansættelsesbekendtgørelse for sektorforskningen.Den er udtryk for en udvikling: For 25 år siden var deren markant Storebror-Lillebror -rolle til universiteterne. Men vedhjælp af en bevidst ansættelsespolitik har sektorforskningen oppetsig, så der nu er åbnet op for en større mobilitet mellem de to sektorer.Og sektorforskningen har fået mulighed for ansættelse af professorerpå åremål. Og de har selvbestemmelse ved ansættelser: Nu indstilleret bedømmelsesudvalg, hvem der er kvalificerede, men institutionenvælger selv hvem der skal ansættes blandt de kvalificerede”.UNIVERSITETSLÆREREN NR.107 – SEPTEMBER 1997 5


BEVISET: KVINDER DISKRIMINERESKvinder og mænd bedømmes slet ikke ens, viser grundig svenskundersøgelse af stipendieuddeling på det sundhedsvidenskabeligeområde. Der er især noget galt med peer-review-systemet, som ernepotistisk og sexistisk“Forskningsverdenen må erkende,at videnskabsmænder lige så lidt immunesom andre menneskermod fordomme og kammerateri...” Peer-review’ers – fagkyndigebedømmere – er fyldt medfordomme; de kan ikke dømmevidenskabeligt uafhængigt afkøn. Peer-review overvurderermandlige præstationer og undervurdererkvinder.Det konkluderer en svenskundersøgelse på det sundhedsvidenskabeligeforskningsråds område.Tokvindelige forskere fikved hjælp af lov om offentlighedi forvaltningen indblik i 11 evalueringskomiteersarbejde.Analysenviste, at bag de lukkede dørescorer kvinderne markant dårligereend mændene på trods af, atkvinderne har objektivt set kommed større videnskabelig ballast.I det undersøgte år var der 114ansøgere til 20 stipendier, heraf62 mænd og 52 kvinder. Der blevkun ansat 4 kvinder.Kvinderne havde gennemsnitligtet kønsmæssige minus på -0.21 kompetence point på en 4-skala i forhold til mændene. Ennærmere granskning viser, atkvindelige ansøgere skal have offentliggjortca. 3 artikler mere ihøjt anerkendte videnskabeligetidsskrifter (som Nature eller Science)eller 20 artikler mere i respekteredefagblade for at opnåden samme vurdering af deresvidenskabelige kvalifikationersom deres mandlige kolleger.Men det hjælper også atkende en i bedømmelsesudvalget.Det kan kompensere forkønnets handikap. Men kenderhun ingen, så har hun et dobbelthandicap, som er næsten umuligtat udligne med videnskabeligproduktivitet, siger analysen.Svenskerne bag undersøgelsen– Christine Wennerås og AgnesWold –konkluderer, atens køn og detat kende en afbedømmerneer af afgørendebetydning, nårman skalansøge om stipendier.Demener så, at enaf måderne atafskaffe nepotismenog sexismenpå er atafskaffe hemmelighedskræmmerietomkring bedømmelser.“Videnskabelig kompetence”Tidligere troede man, at når flerekvinder kvalificerede sig, så villemandsdominansen mindskes.Men den tese holdt ikke, sigerforskerne med henvisning til fagområdetbiomedicin. I Sverige viserstatistikkerne, at selv omkvinderne står for 44 pct. af debiomedicinske ph.d.-grader, så fårde kun 25 pct. af adjunkturerneog kun 7 pct. af professoraterne.Der sker således ingen naturligkønsudligning, og undersøgelsenser på årsagerne. Det gjordede ved at se på de peer-bedømmelser,som blev foretaget i 11konkrete komiteer i 1995.Evalueringskomiteer vurdereransøgere ved at give scoren0-4 på tre parametre:Videnskabeligkompetence, forskningsområdetsrelevans og kvaliteten i denforeslåede metodologi.Kvinder scorer lavere endmænd på faktoren “videnskabeligkompetence”. Denne faktor referereri høj grad til antallet ogkvaliteten i videnskabelige publikationer,og når kvinder scorerlavere her er det almindeligt antaget,at det er fordi de er mindreproduktive. Svenskerne undersøgte,om det var en rigtig antagelse:De undersøgte den videnskabeligeproduktivitet hos hver afde 114 ansøgere ud fra seks parametre,bl.a. det samlede antaloriginale videnskabelige publikationerog antallet af publikationer,hvor ansøgeren var førsteforfatter.(Disse to faktorer blev sågradueret efter tidsskriftets rating).Blandt parametrene varogså et citationsindeks, hvor detblev målt, hvor ofte ansøgerenspublikationer var blevet nævnt i1994.Det særprægede resultat afundersøgelsen var, at mænd ogkvinder ikke scorede sammekompetence-bedømmelse idenne undersøgelse og i evalueringskomiteerne,som skulle uddelestipendier. Faktisk var forskelleneså markante, at de bedstekvinder kun blev bedømt ligeså kompetente som de mindstproduktive blandt de mandligeansøgere.Freindship bonusFor at undersøge om diskriminationenover for kvinder kunnehave andre årsager en kønnet,inddrog undersøgerne andre faktorer:om kvinderne havde valgtlavt prioriterede forskningsområder,om de kom fra mindrekendte universiteter, eller havdemindre tilknytning til akademiskebeslutningstagere. Deres laverescore kunne hænge sammenmed disse faktorer, lød tesen.Men denne tese kunne delvisafvises. Dog var det en betydningsfuldfaktor, hvilken tilknytningansøgeren havde til medlemmerneaf bedømmelseskomiteen.Det gav stor bonus atkende een i komiteen.Dem, som kendte nogen i komiteen,fik markant højere scores(0.22 på en 4-skala). Så selvom forskningsrådets politik ikketillader ‘biased’ bedømmere atdeltage i bedømmelser af folk,som de er knyttet til, var denneregel inkonsekvent, idet de ‘neutrale’komitemedlemmer i praksishøjnede scoren, når de skullevurdere deres ansøgere.Kvindelige ansøgere kunnesåledes udligne deres kønsmæssigeminus (-0.21 kompetencepoint) ved at kende en af bedømmerne(+0.22). På den andenside, så havde en kvindeligansøger uden personlige forbindelseret dobbelt handicap (-0.21og -0.22) i forhold til en mandligansøger, som kendte en af bedømmerne.Peers “uafhængighed”Den svenske undersøgelse erenestående i sin metodologi,som følger almindelige empiriskeog statistiske metodologi.Den er enestående, fordi den baserespå ellers fortrolige dokumenterfra 11 bedømmelsesudvalg.Her får eksperterne normaltlov til at gemme deres vurderingerbag lukkede døre.Wennerås og Wold konkludererda også, at ‘peer’-systemetslet ikke er så godt, som det normaltantages, fx i forhold til citationsindekser.Peer-systemet skalikke kun kritiseres, fordi peerskan favorisere projekter, som hartilknytning til deres egne forskningsfelter.Undersøgelsen viserutvetydigt, at der er grund til atså tvivl om peer’s “uafhængighed”,når der er så udtalt en “freindship-bonus”.Nogle vil måske mene, at bonus’ener resultat af, de favoriseredeansøgere har et fortrin, fordide hører til den videnskabeligeelite gennem relationen til deresprotege, og at de derfor er merekompetente end gennemsnitsansøgeren.Det kan gernevære, noterer svenskerne, men alligeveler der noget galt med systemet,når ansøgere med personligeforbindelser opnår ekstrascore uden at det afspejles i deresvidenskabelige produktivitet.“Vi ser ingen grund til, at folkhøj forskningsproduktivitetmed høj kvalitet ikke skal belønnestilsvarende, fordi de ikkeer tilknyttet en prestigefyldtforskningsgruppe”.Flere kvindelige evaluatorerDe ulige bedømmelser af kønnetkan skyldes, at der er for få kvinderblandt bedømmerne. Kun 5af 55 bedømmere var kvinder, ognoget tyder på, at disse er merefair i bedømmelsen af dereskønsfæller end mændene. Mendet løser ikke problemet at sætteflere kvinder ind, mener de tosvenskere. Det er peer-systemet isig selv, som må ændres.Især vil større offentligt indbliki bedømmelser have en betydning.“Det hævdes ofte, at fortrolighedom scoren vil beskyttebedømmerne fra upassendeindblanding.Vores resultater sårimidlertid tvivl om denne indvending.Det er også blevet indvendt,at rekruttering af dygtigepeer-reviewers vil være vanskelig,hvis de ikke er garanteretanonymitet. En sådan frygt synesoverdrevet, fordi – på trodsaf, at scoren faktisk har væretoffentligt tilgængelig siden 1995i Sverige – så har der ikkeværet nogen stor tilbagetrædenaf peer-review’ers fra evalueringskomiteer”.De slutter: “Forskningsverdenenmå erkende, at videnskabsmænder lige så lidt immuneend andre mennesker modfordomme og kammerateri. Udviklingenaf et peer-review-systemmed modstandskraft overforden menneskelige naturssvagheder må derfor have højprioritet ...”■Wennerås og Wold: Nepotismand sexism in peer-review(Nature 387, 22. maj).6 UNIVERSITETSLÆREREN NR.107 – SEPTEMBER 1997


LYSERØD ELEFANTKvinder som hjælpes ind i stillinger på grund afkønskvotering bliver ikke ildesete i miljøerne. For de harselvfølgelig kvalifikationerne til stillingen, siger en afmodtagerne af KU’s kvindestipendierFOTO: SØREN HARTVIG“Jo, naturvidenskab er etmeget mandsdomineretmiljø. Det er tydeligt, johøjere du kommer op i rækkerne.Og nej: Det er ikke fordikvinder er dårligere kvalificeret...”Anette Stryhn Buus var en afde 4 unge lovende, kvindeligeforskere, som i år fik KU-naturvidenskabsCurie-stipendier – oghun fik det ikke på grund af sinekvindepolitiske synspunkter.Hun fik det for at forske videre isit speciale “immonologi”, menhun er ikke bange for at kommemed skarpe udsagn:“Kvinder er ikke dårligerekvalificerede end mænd. Mænder evner til at gøre sig bedre bemærket;nogle foretrækkerendda at gøre sig uheldigt bemærketfrem for slet ikke atblive set. Mænd er mere frembusendeog ekshibitionistiske,hvor kvinder dukker sig”.Bedømmelser ikke ‘objektive’At bedømmelsesprocedurerskulle være objektive og medlige muligheder lægger AnetteStryhn ikke så meget i. Hun henviserher til en svensk undersøgelse(se sidste side), som fortæller,at kvinder systematisk vurdereslavere i bedømmelser endmænd – uanset kvalifikationer.“Ansøgninger og faglig produktionkan godt være ‘dødepapirer’, som ikke tager hensyntil køn. Den svenske undersøgelseviser jo, at den bedstekvindes faglighed ikke er blevetvurderet bedre end den dårligstemand. Det forhindrer migikke i at søge, men det er vanskeligevilkår. Som kvinde skaldu altså være iøjnefaldendebedre end mændene ...Man skal tænke på, at detikke er en upersonlig computer,men ofte en flok mænd, somvurderer ‘de døde papirer’. Detgør, at der kommer et subjektivtelement ind, når stipendiaterog stillinger skal besættes.Kønskvotering ogkvalifikationerHun kan ikke genkende mændenesskræmmebilleder af kønskvotering:Atdet betyder, at standardensænkes, fordi ansættelsenkan gå udenom den bedst kvalificerede(mand), fordi kravet er, atder skal findes en kvinde.“Man skal ikke tage kvinderfor enhver pris. Hvis du læggerandre kvalifikationer ind endde faglige, så får du måske ikkeden bedste. Kvalifikationerneskal selvfølgelig være i orden,og der kan jo ikke tages individuellehensyn som at ‘hendesproduktion er ikke stå stor,fordi hun har været på barsel’osv. Det eneste vi kræver er enfuldstændig fair bedømmelse afvores kvalifikationer”, siger hunmed henvisning til den svenskeundersøgelse.Hun mener heller ikke, at hunbliver en ‘lyserød elefant’ i miljøet,fordi alle ved, at hun kunhar fået stillingen, fordi hun erkvinde. “Det vil selvfølgelig væresådan, at hvis du ikke har kvalifikationernetil stillingen, såbliver det ikke sjovt at være ansat”,siger hun og vender argumentationenpå hovedet:“I dag er det sådan, atmænd er favoriserede på grundaf deres køn. Og det er vel hellerikke rimeligt”?Børnefødsler giver afbrækMed en enkelt afstikker til kemihar Anette Stryhn Buus læst biologipå KU. Hun afsluttede sitspeciale i immonologi i 1991 oggik herefter over på et ph.d.-stipendium(efter den gamle licentiat-ordning).Afslutningenpåph.d.-graden blev lidt forsinketaf en barnefødsel, så den blev afslutteti 1995. Siden har hunværet på post.doc.-stipendium –inclusive et barn mere – og nuhedder det så Curie-stipendium.“Curie-stipendiet er kvinderschance for at bryde med denkønsmæssige ulighed på universitetet.Det er en mulighedfor at få kvinder ind, som vardruknet i de gamle systemer ogkarriereveje.Hvis jeg ikke havde fået detstipendium, så måtte jeg søgeandre midler, hvis jeg ville blivepå universitetet. Curiestipendietbetyder, at jeg kan holde kontakttil miljøet, indtil der eventueltkommer et lektorat. Udenat blive på universitetet kanman ikke opretholde den publikationsrate,som er nødvendig,hvis du vil kvalificere dig tilstillingerne”, mener hun.“På universitetet kan du selvvælge, hvad du synes er spændende.Her er du metodemæssigtfri til at forfølge noget, sompludselig opstår – og som kanblive enormt ‘hot’.Legeaspektet er en grund til,at vi er her: det er vidunderligt,når du engang imellem får nogettil at hænge sammen – deter den successide, som opvejeralle de negative ting.I det private erhvervsliv erdu meget mere dirigeret; derskal forskningen bestemt af, atden skal kunne udvikles ogsælges”, siger hun og fortæller, atlønforskellen til det private arbejdsmarkeder markant.“Og udover lavere løn, så har vi ogsålængere arbejdstid.Vores boss erpubliceringen. Men jeg vil gernegive afkald for friheden til fordybemig i selvvalgt forskning”.Hun fortæller, at børnefødslernok er et af de elementer, somsætter kvinders karriere i stå iforhold til mænds, men det erikke det afgørende: “Når du gårhjemme i et halvt år, så får duet brud i din karriere. Det ermindre slemt, hvis man barehar et miljø at komme tilbagetil. Hvis du har et arbejdssted atkomme tilbage til skal du nokoverleve. Det samme gælder iøvrigt ved udlandsophold: Dukan komme tilbage med gigantkvalifikationer,men de er ikkemeget værd, hvis du ikke strakskan gå i cirkulation igen iforskningsverdenen herhjemme”.Forskelle til mændI diskussionen om køns-ulighedernepå universitetet er den underliggendetese, at mænds virkelighedog værdier er fremherskendei forskningen. Spørgsmåleter imidlertid, om kvindernehar noget andet at bidrage med inaturvidenskaberne end mændene?Stryhn vil imidlertid ikke accepterespørgsmålets præmisser:“Argumentationen bygger jo på,at kvinder kun skal have ret tilfaste stillinger på linie medmændene, hvis vi kan bidragemed noget ‘nyt’. Det vil svare til,at vi for 50 år siden sagde, atdet var ligemeget, om kvinderfik en uddannelse og bedst blevhjemme ved kødgryderne, fordet gik jo meget godt ...Sagens kerne er, at man foreholderkvinder adgang til denverden, og at vi skal have voreschance. Det er vigtigt, at beggekøn er repræsenteret alle stederi samfundslivet. Det giver forskelligemuligheder, for mændsog kvinders handlinger er ikkeidentiske. Kun ved at få voreschance i forskningssystemetkan vi vise, at vi måske kannoget andet end mændene ...”Men hvad er det så kvindergør forskelligt fra mænd?“For at svare på det, må jegjo generalisere, med fare for farligeforenklinger. Men kvinderer mere målrettede og fokuserede.Vier bedre til ikke at tabetråden.Vi render i mindre gradud af en tangent, som pludseligopstår og som ser interessantud. Hvis en forsøgsopløsningpludselig bliver blå midt i dethele, når vi har travlt med atnå frem til nogle bestemte resultater,så lader vi os ikke aflede”,siger hun.“Mænd er i højere grad legebørn:Så nu kom der en sjovmaskine, lad os bruge enmåned på den ...”Kvinders adfærd skyldesmåske, at vi skal hjem til voresbørn – og så er der ikke råd tilsnik-snak på gangene, forklarerhun og tilføjer:“Kvinder er også mere kritiskeoverfor deres egne resultater,det er et vigtigt træk i videnskabenat stille spørgsmålet,om noget er rigtigt eller forkert.Her er mænd lettere antændelige:Hvis de får deres svar, såstiller de sig i højere grad tilfredse...”Hun vil dog gerne aflive denudlægning, at kvinder er bedre tildet daglige arbejde: “Kvindersdyder skal ikke udlægges, somat vi er bedre til at lave rutineopgaverne...”jøUNIVERSITETSLÆREREN NR.107 – SEPTEMBER 1997 7


KAGE I FOLKLORENDer er lukket for nyoptag påFolkloristik i 1997.Det er KU-humanioras kontantereaktion på en stærkt kritiskevalueringsrapport om faget.Rapporten fortæller om etsmåfag, hvor lærerne slås indbyrdesom den faglige profil og administrationenaf faget:“Uddannelsengøres til genstand for enbemærkelsesværdig uenighedmellem på den ene side tre fortalerefor det traditionshistoriskeperspektiv på folklorisikkken ogpå den anden side en fortaler fordet kulturteoretiske perspektiv.Denne konflikt og den særdelesskarpe, til det uforsonligtgrænsende tone mellem lærernevanskeliggør i helt urimelig gradde studerendes mulighed forselvstændig stillingtagen til folklorisikkensfaglige profil og belasterendvidere kvaliteten af uddannelsen”,lyder den hårde dom.Styregruppen finder forholdeneså uholdbare, at den anbefaler,at fakultetet overtager administrationenaf uddannelsen. Fagligtset vil den have fagene folkloristikog etnologi lagt sammen ellersamordnet. Og på det personalemæssigeområde vil denhave de faste læreres faglige sammensætningvurderet, ligesom fakultetetseriøst må overveje omden nuværende institutleder skalomplaceres til et andet fag.Folkloristik ved KU er et småfag, hvor miljøet ødelægges af interne modsætninger, sigerevalueringPersonrettet kritikRapporten er kontant i vurderingenaf lærerne:“Fakultetet (bør)som minimum ... overveje lærergruppenssammensætning ogisær seriøst muligheden for atgive den nuværende institutlederen ansættelsesmæssig placeringandetsteds på fakultetet.Det er styregruppens forsigtigevurdering at den pågældendehar meget gode personlige ogfaglige kvaliteter, men at detsamtidig i hvert fald er klart atden nuværende placering på folkloristiklangtfra på nogen hensigtsmæssigmåde kan gøre dissekvaliteter konstruktive for uddannelsen.Fakultetet kan ogsåreorganisere hele den nuværendelærerbemanding”.Det er kun sket få gange iEvalueringscentrets virke, at rapporterkritiserer enkeltpersoner.Rapportens hårde bedømmelseaf institutlederen fremstår daogså konstaterende, men der argumenteresikke særligt for den.Baggrunden må man læse mellemlinierne.En af de indirekte kritikkerkan være både administrativ ogfaglig. Rapporten konstaterernemlig, at der er kompetenceproblemermellem studielederog institutleder. Studielederenskal ifølge Universitetsloven foreståden praktiske tilrettelæggelseaf den pågældende uddannelseog disponere over detildelte forskningsressourcer; institutlederenskal varetage instituttetsdaglige ledelse, herunderplanlægning og fordeling af arbejdsopgaver.Som følge af denne fordelingindeholder loven “en latent konfliktmellem studie- og institutledelse,idet studielederen disponererover undervisningsressourcerne,mens institutlederen skalplanlægge og fordele arbejdsopgaverne”.Det er fx sådan,at detkonkrete antal fastlærer-undervisningstimer,som en studielederkan disponere over, bestemmesaf institutlederen og rekvireresfra denne. Rapporten konstaterer,at et sådant system kunkan fungere “med god vilje”,men ikke i tilfælde af problemerog konflikter ...Selvevalueringsrapporten frafaget siger det sådan:“Studienævnethar måttet stille sig tilfredsmed hos institutledelsen at rekvirereundervisere til de heltnødvendige studieelementer”.At der er en modsætningmellem institutlederen og deøvrige faste lærere fremgår indirekteaf, at institutlederen harafgivet en særudtalelse til fagetsselvevaluering (som er lavet afinstitutlederen, en fastlærer ognogle studerende).Institutlederen som er udsatfor særlig kritisk omtale har haften omtumlet tilværelse med enfortid på engelsk institut, en periodesom dekan på KU-humanioraog senest ansættelsen ved folkloristik,hvor han er anerkendt forskeri færøsk og anden nordvesteuropæiskfolkevisetradition.Interne modsætninger på etsmåfagInstitut for Folkloristik er et absolutsmåfag med 3 faste lærere.Studenteroptaget er imidlertidtredoblet fra 1994-96 fra 9 til 28optagne og studentermassen ersteget fra 47 til 82 studerende.Mens andre småfag er blevet institut-sammenlagtmed andre fagfor bl.a. at opnå administrativfællesdrift overlevede folkloristikdenne fusionsbølge – måskefordi faget nærmeste fagligepartner (antropologi) er placeretunder det samfundsvidenskabeligefakultet.På den baggrund er styregruppensforslag om, at folkloristikog etnologi skal sammenlæggespragmatisk.Rapporten påpeger, at stridenmellem de faglige fløje i folkloristikkenikke er et dansk fenomen,men et internationalt. Herer der faglig sameksistens, hvilketvirker som en faglig berigelse.Men det kan ikke lade siggøre på KU-humaniora.På KU går lærernes internestrid ud over studenterne:“Ikkemindst den særdeles skarpe, tildet uforsonlige grænsende tone,hvormed et par af fagets læreremarkerer deres synspunkter, vanskeliggøri helt urimelig grad destuderendes mulighed for selvstændigstillingtagen til folkloristikkensfaglige profil og for entoning af deres uddannelse ioverensstemmelse hermed”,konstaterer rapporten.På småfag er der imidlertidikke ressourcer til indbyrdesmodsætninger mellem lærerne,men det har man ikke kunnetundgå på folkloristik. Her harder været grundlæggende fagligeuenigheder om, hvad der er rele-8 UNIVERSITETSLÆREREN NR.107 – SEPTEMBER 1997


FOTO: MIKAEL ANDERSSONvante temaer for folkloristik, ogdermed hvordan uddannelsensmålsætninger skulle defineres.Styregruppen konstaterer, at derer en “bemærkelsesværdig uenighed”mellem på den ene side trefortalere for det traditionshistoriskeog filologiske perspektiv,mens der er en fortaler for detkulturteoretiske perspektiv.“Med andre ord er den fagligedebat på uddannelsen karakteriseretved polarisering snarereend ved en accept af en rimeligfaglig pluralisme. Det konfliktfyldteforhold mellem traditionog fornyelse skader både fagetog instituttet”, siger rapporten.I fagets selvevaluering udtalerstudenterne i særudtalelser, atder mangler bredde i lærernesfærdigheder, bl.a. er den kulturvidenskabeligevægtning forsvag. De enkelte lærers fagligheder for snæver – og 2 ud af trelærere er ikke fag-folklorister.Der mangler grundlæggende folkloristiskundervisningskompetenceinden for flere forskelligeområder. Studenterne kræverderfor nyansættelser.Rapporten anbefaler da også,at fastlærerstaben på den folkloristiskefaglighed udvides for atimødekomme det stigende studenteroptag.FakultetetDa fakultetsrådet havde set fortrykkettil rapporten – før evalueringsrapportenblev offentliggjorti begyndelsen af august –besluttede man at lukke for optageti 1997 for at reorganiserefaget.“Vi læner os tungt op af deneksterne ekspertise. På et lillefag med interne modsætningerer det svært at indhente troværdigrådgivning fra de involverede....”,siger prodekan ThorkilDamsgaard Olsen fra KU’s humanistiskefakultet. Han siger, at fakultetethar en handlingsplanklar på fakultetsrådsmøde d. 2.sept. Handlingsplanen kan medføreen fusion af fagene etnologi,hvor de fleste lærere overføres,men rapporten antyder, atomplacering af især institutlederenkan komme til at volde problemer.Prodekanen afviser, at fakultetethar været for passivt. Han forklarer,at der er grunde til, at fakultetetikke har gjort noget vedet fag, hvor forholdene nu visersig at være meget kritisable,ifølge evalueringsrapporten:“Der er da også andre steder,hvor samarbejdet ikke altid erdet bedste. Der har jo ikke liggeti tonsvis af klager på folkloristik.Det har været et småfagmed en lille eksamensaktivitet,hvor der først i de senere år harværet et ‘normaloptag’...”, sigerprodekanen. “Og så er der noken tradition fra den gamle styrelseslovom, at faglige problemerløses på fagligt niveau. Ogder skal være meget klare faresignaler,før ledelsen griber ind”.Nu har der inden for et årværet sønderlemmende kritik afstorfaget psykologi og småfagetfolkloristik på KU-humaniora.“Der er lokaliseret to problematiskeuddannelser, og det erundtagelserne. Jeg er ikke såmodig, at vil sige, at der ikkefindes flere af den slags. Derkan da være et eller to mindrefag, hvor tingene er mindre lykkeligeend de burde være ...”jøUNIVERSITETSLÆREREN NR.107 – SEPTEMBER 1997 9


SPUTNIK-CHOKKETHvorfor er matematik og fysik særligt vigtige fag? Og erdet nødvendigt at have kendskab til matematik og fysikfor at fungere i det moderne samfund, lød spørgsmålenei anledning af konference om fagenes kriseFOTO:TORBEN BACH RASMUSSENProfessor Mogens Niss og lektor Jens Højgaard Jensen“Selvfølgelig skal fagenesnuværende problemer sespå baggrund af ‘Sputnikchokket’”,siger lektor JensHøjgaard Jensen. Han referererdermed til, at man i alle lande iefterkrigstiden kraftigt opprioriteredede matematiske og fysiskeuddannelser, fordi man betragtededisse fag som nøglen tilvækst – og som en nødvendigforudsætning for at indhenteSovjetunionens tilsyneladendeforspring i rummet. “Uddannelsessystemeti dag er i høj gradet produkt af den tid, og derforer det meget muligt, at mankan tale om en overkapacitet,og at vi nu oplever en reaktionpå den tids optimisme”, indrømmerlektoren fra RUC.Derfor understregede han ogprofessor Mogens Niss – som varinitiativtagere til en konferencenom fagene i august måned – atde ønsker at anlægge et bredereperspektiv, end man ofte ser i debatten:“Vi vil betragte fagene ihele uddannelsessystemet – ogikke kun se rekrutteringsproblemetfra universiteternes side,dvs. som et isoleret økonomiskspørgsmål. Desuden er det vigtigtat forstå den historiske baggrund”.Til sammenligningmente Jens Højgaard Jensen, atet tidligere oplæg fra en konferencefor naturvidenskabeligedekaner over hele verden erhæmmet af skyklapper, fordidisse netop undlod at se problemeti en større historisk sammenhæng.OverkapacitetNiss og Højgaard var åbne overforden mulighed, at nogle af rekrutteringsproblemernereeltkan skyldes overkapacitet.Alligevelfastholdt de, at der også ertale om et samfundsmæssigt problem,og at der flere steder er“Matematik og fysik kræver meget ‘løbebanetræning’:man bruger meget tid på at indlære‘sekundære’ færdigheder, der udgør enforudsætning for at lære det egentlige fag”.mangel på fysikere og matematikere,f.eks. i gymnasiet. Men ogsådette behov er tvetydigt.“I det hele taget vil vi gernenedtone argumentet om, atdisse faglige kompetencer er ennødvendig forudsætning forsamfundets overlevelse og udvikling– for at få ‘hjulene til atdreje rundt’. Der er ikke en direkteårsagssammenhæng mellemf.eks. fysikuddannelsen ogden teknologiske vækst. Det bliverofte anført, at den stadigmere avancerede teknologi stillerstørre krav til vores uddannelsesniveau,men det er ettvivlsomt argument:Tværtimoder det nærmest blevet lettere atkøre bil, eller at bruge en computer– uden at vide, hvordandet rent teknisk fungerer”.Ligeledes anfører en af konferencensudenlandske deltagere,Paul Ernest, at samfundets ‘behov’for matematik er tvetydigt.Der anvendes matematiskemodeller og beregningsmetoderoveralt, og samfundet er i vidtomfang ‘matematisk styret’ –10 UNIVERSITETSLÆREREN NR.107 – SEPTEMBER 1997


Institut for Matematik og Fysik på Roskilde Universitetscenterafholdt i slutningen af august enkonference om “rekrutteringsproblemer og begrundelsesproblemeri matematik og fysik”. Fageneskrise er ikke et dansk fænomen, men etinternationalt fænomen. Det er derfor ikke tilstrækkeligtat fokusere på lokale årsager, som fxgymnasiereformen. UNIVERSITETSlæreren harinterviewet tre af arrangørerne – Mogens Niss,Bent Jørgensen og Jens Højgaard Jensen om problemerneunder overskriften:Hvem er rekrutteringsproblemet overhovedetet problem for? Mangler der studerende– eller er der overkapacitet i uddannelsessystemet?men denne anvendelsesorienteredematematik er stort set uafhængigaf den akademiske matematik.LøbebanetræningArrangørerne af RUC-konferencenser stadig de unges manglendeinteresse for matematik- ogfysik-uddannelserne som et problem,men i stedet for de utilitaristiskeargumenter – om hensynettil samfundets overordnede funktionalitet– ønsker de at fokuserepå de unges eget behov.“Der fokuseres i debatten formeget på samfundets ‘objektive’behov – vi bør i højere gradtage udgangspunkt i fagenes‘subjektive’ relevans”, siger BentJørgensen. Fysikere og matematikerehævder, at rekrutteringsproblemeter internationalt, og atman altså ikke udelukkende skalfokusere på lokale årsager. Hvader da efter jeres mening årsagentil den manglende interesse?Jens Højgaard Jensen pegerpå tre punkter: “For det første erselve det faglige niveau på uddannelserneskruet meget højtop. Det hænger sammen medSputnikchokket: I efterkrigstidensugede disse fag de stærkestuderende til sig og kunne derfortillade sig at sætte megethøje standarder”.Jens Højgaard Jensen henvisertil en ny undersøgelse, der viser,at de unge i dag ikke vælger studieaf hensyn til karrieremuligheder,men efter ønske om selvrealisering:“Der er en tendens tilat undgå de ‘forudsætningskrævende’uddannelser”.BehovsudskydelseEr dette argument ikke præget af‘faglig arrogance’? Hævder I dermed,at netop jeres fag er særligsvære og særlig forudsætningskrævende?“Pointen er ikke, at det ersværere end andre fag”, indvenderJens Højgaard Jensen. “Problemeter snarere, at der oftegår lang tid med ‘løbebanetræning’og abstrakt opgaveløsning,før man bliver i stand tilat ‘beherske’ faget og sætte det irelation til virkeligheden”.Mogens Niss anfører, at matematikog fysik kræver en højgrad af behovsudskydelse, førman bliver i stand til at forbindeuddannelsen med ‘mening’:“Tidligere var den gode karrieremuligheddet lokkemiddel,der for individet var tilstrækkeligargument for behovsudskydelse.Men nu er perspektivernemindre lokkende: der er færrestillinger, fordi der investeresmindre i store forskningsprojekter”.“Behovsudskydelsen forudsætter,at samfundet er stabiltnok til, at det er muligt at planlæggepå lang sigt. I en postmodernistiskverden er sådannelangsigtede perspektiver blevetmindre pålidelige”.FrustrationsmurDet tredje element i Jens HøjgaardJensens ‘forklaring’ hængermere eller mindre sammen medproblemet med behovsudskydelseog løbebanetræning:“Der er efter min mening enstor ‘frustrationsmur’ i fag somfysik og matematik: Man vedikke, hvornår man ‘kan’ faget –før man pludselig oplever, at nukan man det bare”. Denne ‘frustrationsmur’hænger desudensammen med, at succeskriteriernenetop er meget klare idisse fag: den enkelte studerendesproblemer med at forstå opgaverneog regne rigtigt modsvaresikke af en tilsvarende ‘tvivl’eller ‘usikkerhed’ i selve faget.Den usikre studerendes tidlige‘famlende uformåen’ modsvaresaf en vis ‘skråsikkerhed’ i faget.“I f.eks. biokemi er det nemmereat ‘komme ind i problemstillingen’og se deres praktiskerelevans – selvom det selvfølgeligogså kræver mange sekundærefaglige forudsætningerat ‘beherske’ faget”.Kan disse problemer ‘løses’indenfor faget? Kan man læggeuddannelserneom?Svaret er tvetydigt. Niss ogHøjgaard understreger, at det ersvært at komme konkrete bud.På den ene side er der visse perspektiveri at reformere uddannelserneindenfra. På den andenside er det ikke muligt helt atundgå den meget løbebanetræning:“Jeg er ikke sikker på, atvi bare kan reformere os ud afproblemerne”, siger Jens HøjgaardJensen.“Med en større udbredelse af matematiske kundskaberhar borgerne bedre forudsætninger for atforstå, at anvendelsen af de ‘videnskabelige’metoder oftest hviler på skrøbelige præmisser.Matematik er alt for vigtig til at blive overladt tileksperterne”Matematik og demokratiNiss og Højgaard vil gerne nedtonede ‘utilitaristiske’ argumenterfor deres fag, og i stedet fremhævederes værdi for demokratiog myndighed “Kendskab tilmatematik og fysik er måskeikke i så høj grad en forudsætningfor at overleve eller fungerei det moderne samfund”,hævder Jens Højgaard Jensen.“Men det er en forudsætningfor et demokratisk samfund, atborgerne er i stand til at gennemskueden udbredte anvendelseaf matematiske modellerog problemløsningsmetoder. ”Tilsvarende ser Mogens Nissen fare for, at en nedprioriteringaf den naturvidenskabelige dannelsegør folk mere modtageligeoverfor ‘okkulte’ fænomener,såsom pendulsvingning.“Matematik og fysik er i virkelighedendybt antiautoritærefag. Her lærer man at tænkeautonomt: når først man harlært den faglige ‘optik’, opleverman, at man selv kan løse problemerne”,siger Jens HøjgaardJensen. Han mener ikke, at det erde eneste fag, hvor man tænkerautonomt – men at denne autonomiopleves særlig klart indenformatematiske eller fysiske problemstillinger.Selv om modellenikke direkte kan anvendes påkomplicerede samfundsmæssigeproblemstillinger, så er selve erfaringenaf at kunne tænke autonomten god forudsætning for atforholde sig kritisk og myndigt iandre sammenhænge.Som problemløsningsmetodeI det hele taget argumentererJens Højgaard Jensen for, at matematikog fysik kan tilbyde en generel‘problemløsningsmetode’,der ikke kun er begrænset tildisse fag: den ‘formaliserendeproblemløsning’. I denne sammenhængvender han op og nedpå den sædvanlige opfattelse afmatematik som hjælpefag for fysik:“Det er snarere omvendt: fysiker et hjælpefag for matematik,fordi det leverer klare eksempler,hvorved man kan indøvedenne ‘formaliserende problemløsning’”.Betyder det ikke, at du reducererfysik til et principielt udskifteligt‘øvelsesområde’? Fysikkener ikke relevant på grund afsit indhold?Jens Højgaard Jensen indrømmer,at dette argument i førsteomgang netop er et ‘strategisk’argument, der tager udgangspunkti det institutionelle legitimeringsproblem.“Det er henvendttil fysikere som et forslagtil, hvordan man kan begrundebevarelsen af den nuværendekapacitet. Ikke destomindre er der tale om en generelløsningsmetode,der kan anvendessærlig klart og utvetydigtindenfor fysikken”.Til slut ønsker Jens HøjgaardJensen at understrege, at det ermisvisende, når man reducererproblemerne med rekrutteringog begrundelse til et modsætningmellem teknologi og humanisme.“Det er almindeligt, menfejlagtigt, at identificere humanioramed humanisme, ogsætte lighedstegn mellem naturvidenskabog teknokrati. I virkelighedengår problemerne påtværs af grænserne mellem humanioraog naturvidenskab.Der er også humanistiske ogsamfundsvidenskabeligefag,som de unge i dag fravælger;fag, der også er kendetegnetved at være forudsætningskrævendeog behovsudskydende”.■UNIVERSITETSLÆREREN NR.107 – SEPTEMBER 1997 11


‘INSIDERS’ OG ‘OUTSIDERS’Hvis institutter holder sig til ‘insidere’, vokser de faglige problemerne, meneramerikaner, som selv har oplevet nepotismen på sin egen karriere“Nepotismen er som en infektion.Folk spiller spilletved komiteudpegelser,stillingsbesættelser, vejledning.Og det er især farligt, hvis manfår folk ind, som ikke er kvalificerede.Så vil man skabe etmiljø med favorisering og privilegier– til hinanden. Og medtil spillet hører så, at man fårdet altsammen til at se ud som‘akademisk kvalifikation’.Og folk, som kommer udeframed bedre akademiske papirer– dokumenteret af udenlandskepeer’s mv. – får ikkeplads i det system. De er nemligen trussel mod mekanismerne”.Kathryn Dean er amerikanerog internationalt anerkendt indenfor det socialmedicinskeområde. Hun har deltaget i flereWHO-projekter. Hun har mangeartikler i internationale tidsskrifterbag sig. Hun har været gæstelærerved flere universiteter,også de mest anerkendte amerikanske.Hun er dansk gift og bori København, men har på trodsaf ansøgninger om lektorater ogprofessorater m.m. ikke formåetat få en fast stilling i den danskeforskningsverden. Hun har fåeten indgroet mistillid til den danskeforskningsverden:Hun oplever, at det danskeuniversitets- og forsker-liv erpræget af nepotisme og magtmisbrug.“Jeg er selv blevet berømmeti evalueringer af internationalepeers, inviteret tilmøder og kongresser og igæsteprofessorater – men jegfik fortsat ingen stillinger iDanmark, siger hun på en megetudansk og meget amerikanskmåde, hvor det er positivt atkende sine egne evner og kvaliteter.Svært at tale om“ Jeg har i årevis gjort opmærksompå ting på socialmedicin-området, som burdeændres, men kun langsomtsker der noget. Og det er ikkepopulært i systemet, at jegåbent taler om nepotismen ...”,siger hun.I praksis føler hun sig stigmatiseret,fordi hun åbent taler om“nepotisme” og magtmisbrug.Hun er “problematisk”, hvilketbl.a. viser sig ved, at andre forskerekun vil snakke uofficieltom behandlingen af hende. Formeltudgrænses den slags dissedentermed terminologien “samarbejdsproblemer”:“Folk som prøver at gøre tingeneanderledes, bliver selvekilden til problemet. Det er megetubehageligt at mærke, nården mekanisme rammer dig”.Et strukturelt problemDer er for meget “huuge”, sigerhun på amerikaner-dansk omden danske hyggementalitet,hvor man prøver at gøre det bekvemtfor alle og hvor man ryster,hvis der ændres på statusquo.Men Kathryn Dean har sværtved at tro på, at uddannelsessystemeter så 3. klasses, som detantydes i artiklen “Nepotismei Danmark” (se sidste side).Men hun kan godt genkendeindholdet:“Jeg kender personligt institutter,hvor nepotismen er udbredt.Men jeg kan næppe tro,at den findes overalt, og jeghar kendskab til især naturvidenskabeligemiljøer, som fungereruden; med internationaleopslag og brede bedømmelsesudvalg”.Hun mener, at nepotisme eret seriøst problem. “Jeg råberikke bare op som ‘offer’ for systemet.Jeg råber op, fordi nepotismeer et alvorligt problem iDanmark, den har en fundamentaleffekt på, hvordan systemerudvikler sig. Hvis manhar et mindre kvalificeret institutmed tendenser til indavlkommer man endnu merebagud. Hvis man holder sig til‘insider’s, vokser problemerne.Nepotisme bliver en selvstændigkultur, hvor man skal læreat begå sig, fungere og overlevepå dens præmisser – også selvom man gennemskuer systemet”.Debatten om nepotisme overde seneste år har gjort forholdenenoget bedre. “Nu er derda folk, som gør noget ved det,og som tager problemet alvorligt.Det er et fremskridt”.Ingen stillingtagen til klagerAnsættelsesbekendtgørelsen harformelle regler for, hvordan bl.a.bedømmelser skal foregå, menden er ikke noget effektivt værnmod den indspiste nepotisme:“Det er min erfaring, at folk iansættelsesudvalg godt kanvære forbundet med hinandenog med instituttet og at bedømmereikke er fagligt kvalificeredeuden at du som fejlbedømtansøger kan gøre nogetsomhelst”.Klageproceduren kalderhun en farce. “Jeg har klagerover diskrimination og magtmisbrugfra 1993, som aldriger blevet seriøst undersøgt. Dener på Kafkask maner sendt framig til dekanen, som senderden til udtalelse hos den, derklages over. Eller klager til ministeriet,som sender den tiluniversitetet, som sender dentil dekanen, som sender den tilden, der klages over. Og så videre”,siger hun og mener, at detda er rimeligt nok, at den somklagen vedrører bliver ‘hørt’.“Men her afgør de sagen, og ingentager uafhængigt stilling tilsubstansen i klagen. Klager harderfor ingen konsekvenser ...”Det kan godt frustrere hende,at noget af nepotisme-snakkenbliver ved snakken. Rektor KjeldMøllgaard foreslog fx, at alle bedømmelser,som fik stemplet“kvalificeret”, skulle slås op påkirkedøren. Han har bare aldriggjort noget ved det.Offentlighed afholder ikkefolk fra at søge, fordi det kanblive kendt at de søger væk fraderes arbejdsplads. I USA er mobiliteten del af den akademiskekultur. “Hvis folk er kvalificerede,er de ikke bange for at fåderes bedømmelser ud i verden– også selv om der er en anden,som får stillingen”.Offer i faglig kamp?Kathryn Deans erfaringer medden danske nepotisme kom senestfrem ved besættelse af etprofessorat i social medicin vedKU. Selv om hun havde alle kvalifikationerneog et godt internationaltgeneralieblad er det endansk læge, som får stillingen.Om fagligheden på det danskeinstitut for Social Medicin sigerhun, at den traditionelt harværet snævert videnskabeligt focuseret,også lang tid efter, atudenlandske miljøer har udvikletfaget til at være meget tværvidenskabeligt(“public health”).Hun afviser, at hun “bare” harværet et uheldigt offer i moderniseringsprocessenaf et fag,som i en overgangsfase harværet præget en strid om fagligheden:“Nej, det er ikke en videnskabeligstrid. Hvis nogle påstårdet, så må de da gerne præsentereargumenterne for det ...”Det problematiske socialmedicin-miljøsproblemer liggerdelvis i historien, mener Dean.Der var nogle enkelte forskere,som tidligt blev involveret ogsom har kontrolleret det siden.De har kunnet fastholde noglestrukturelle mekanismer, somhar haft indflydelse “på godt ogondt” på faget – herunder enkultur af nepotisme, som byggedepå interne privilegier.“De har evalueret hinandenog givet hinanden stillinger også videre. Jeg fik allerede formange år siden at vide, at jegikke skulle søge stillinger der.Det var ikke noget for mig, jegvar en outsider ...”jøUNIVERSITETSLÆREREN NR.107 – SEPTEMBER 1997 13


ESSAYDÅRLIG OPFØRSELChicane og mobning gør langsomt gør indhug i nogleyngre læreres selvtillid, ikke bare i undervisningen, meni alle livets aspekter, mener Adrienne Cutner og IsisBrook som har studeret fenomenet i Englandlere og flere yngre undervisere– herunder post-gradu-studerende – gør et godt Fatestykke arbejde. De studerendesynes ofte, at yngre (postgraduate)undervisere er mere tilnærmeligeog villige til at snakkeom problemer, de måske ikkeville dele med en mere etableretlærer. Men glansbilledet af gemytlighedog indlæring i fællesskabhar også en negativ side, sompeger på et generelt problem forunge og uerfarne lærere. Det ernemlig vores erfaring med at vejledepostgraduate undervisere,at de meget ofte fortæller omundervisningsproblemer, derbunder i de studerendes dårligeopførsel. Det kan være alt fraumedgørlighed og manglendesamarbejdsvilje til direkte truslerom vold. Sexchikane er som bekendten utrolig svær størrelseat definere, men de tilfælde, vihar fået kendskab til, omfatteralt fra lette antydninger til berøringog opfordringer til lærerenom at gennemgå utvetydigtpornografisk materiale slet forklædtsom research.På et undervisnings-kursusved Lancaster Universitet, anvendervi rollespil for at få deltagernetil at udleve hinandensværste mareridt og give demmulighed for at afprøve forskelligestrategier. Kursusforløbet erlangt, så inden vi når denne del,har deltagerne allerede et godtkendskab til hinanden, de er paratetil at udleve meget vanskeligesituationer og giver kun op,når “læreren” har fået overbevistdem om deres evner til at klaresig. Deltagerne har i tidligere forløbgennemlevet forskelligescenarier, bl.a. hvor en dominerendestuderende overtager endiskussion, og med en helklasse, der ikke ville sige noget.De, der vælger at tackle problemer– som f.eks. sexchikane,mobning eller at klare sig overfor en besværlig institutleder –opdager, at de har brug for atudvikle strategier for at få bugtmed problemet. Det kan være, atde i rollespillet ikke er i stand tildet lige med det samme, men såsnart de udvikler en strategi –ordene – som de har det godtmed, er de som regel forbløffetover, hvor enkelt, det i grundener.Denne tilgang har til formålat få den enkeltes unikke personligeressourcer frem i lysetsamtidig med, at den opfordrerdeltagerne til at udvikle deresegne måder at tackle vanskeligesituationer på. Således kan manikke blot forhindre, at mange afsituationerne overhovedet opstår,man kan også tackle dem,der gør det, på en måde, der gør,at ens selvagtelse forbliver intakt.Universitetsverdenen er etsted, hvor vi – måske lidt naivt –føler bør være forholdsvis fri fordårlig opførsel. Hvordan kan detså være, at vi alligevel støder pådet? Skyldes det måske denmåde, hvorpå de studerende opfatterlærerens status? Er voresundervisningsmetoder i det heletaget relevante?Mange postgraduate studerendeansættes til at underviseseminargrupper snarereend til at forestå større forelæsninger.Sådanne gruppers forholdsvisintime karakter gør, atde studerendes adfærd ofte bliveren helt anden end den, denormalt tør udvise i den størreforsamling.Det stigende antal ældre studerende,der nu læser på universiteterne,gør, at postgraduateundervisere i stigende grad underviserfolk, der kan væremange år ældre end dem selv.Dette problem forværres af denstuderendes erhvervserfaring –det kan f.eks. være vanskeligt atacceptere en 23-årig som autoritet,når man selv er vant til atsidde i en lederstilling. Usikkerhedi det nye miljø kombineretmed uvidenhed om dets normerresulterer tilsyneladende i en faldentilbage til gamle adfærdsmønstre,og den forhenværendeleder benytter sig af strategier,som tidligere viste sig virkningsfuldepå arbejdspladsen, mensom i en universitetskontekst erhelt upassende.Postgraduate undervisere er istand til at leve sig ind i den studerendeserfaringsverden og kanvære fortrinlige til at anvendestuderende-orienterede metoder.Men nedbrydningen af traditionellemagtrelationer kan betyde,at andre forhindringer end demder er skadelige for indlæringen,ligeledes lader sig klare.Det typiske scenarie ender –uanset årsag – med, at lærerenføler sig undermineret, magtesløsog bange, altid næsten umærkeligt.Vihar identificeret tre faser,som vi kalder “Jeg regnededet ikke for noget-fasen”, “genkendelsesfasen”og “Det her kanjeg ikke klare-fasen”. Noget, dergiver anledning til særlig bekymring,er den adfærdsforandring,der kan observeres hos den chikaneredepart. Det er som om,problemet langsomt gør indhugi lærerens selvtillid, ikke barehvad angår undervisningen, meni alle livets aspekter.Var studentens adfærd dårligfra starten, ville læreren væreforundret, måske endda chokeret,og ville formentlig være istand til med det samme at genkendedet uacceptable i den studerendesopførsel. Men denlange optakt, hvor den studerendetester lærerens reaktionover for mindre brud på normaleadfærdsmønstre, underminerermagtfundamentet og tillidentil læreren, således at situationen,inden man ser sig om,ikke længere er til at styre, ogparterne ikke længere er i standtil at klare problemet.Lærere tyr ofte til at klø på, atstramme balderne, for det erjo også snart forbi med det kursusforløb.Det er til at forstå,men det er ikke nogen brugbarløsning; den studerende bliverikke konfronteret med konsekvenserneaf sin adfærd, lærerensselvtillid forbliver undermineret,og der har ofte været ennegativ virkning på indlæringenhos resten af holdet. Det klassiskeråd fra kolleger, nemlig “atfå talt ud med dem”, kan virke iførste fase, men inden lærerennår at erkende, at der findes etproblem, kan han eller hun værefor undermineret til at følgenetop et sådant råd.For mange yngre (postgraduate)undervisere er det at erkendeproblemets tilstedeværelsestort set lige med at indrømme,at de ikke slår til. I betragtningaf de uigennemskueligeprocedurer, der ligger tilgrund for fordeling af undervisningstimerpå mange universiteter,føler de helt berettiget, at detskader deres muligheder for at fåtilbudt undervisning fremover.Casestudier viser, at lærerenburde være skredet til handlinglangt tidligere.Ved det førstetegn på ballade burde man meddet samme have udstukket klareretningslinier – markeret tydeligt,hvad man ikke vil finde sig i– for dermed at reetablere sinautoritet. Sådan noget kan ikke14 UNIVERSITETSLÆREREN NR.107 – SEPTEMBER 1997


NORSKFUSKlade sig gøre, før man har erkendt,at der er et problem. Endel af den erkendelse består i atvære vidne til, at magten ersmuttet fra én, at man alleredeer på flugt. Om man kan standsesin flugt, vende sig om modskurken og tydeligt formulere,hvad det er ved vedkommendesadfærd, der er uacceptabelt, afhængeraf ens personlige evnerog ressourcer.Det hjælper med den rigtigeopbakning fra instituttet, institutioneneller fagforeningen. (Atblive behandlet som fuldgyldigtmedlem af lærerstaben vil f.eks.være et stort skridt hen imod atgøre postgraduate underviseretil et mindre oplagt mål for uacceptabeladfærd og vil bibringedem den nødvendige selvtillid tilat handle ud fra en autoritetsposition).Handlingsplaner, retningslinierog procedurer er kun énside af sagen. Forskning i socialpsykologihar vist, at når ofrefor chikane viser sig i stand til atklare problemerne, er det ikkeet resultat af institutionellehandlinger, eller at tingene erblevet diskuteret med familie ogvenner, men snarere en direktefølge af, at de har udnyttet egneressourcer ved at konfrontere oggøre sig gældende over for gerningsmanden.Atskelne mellemen trussel mod lærerens autoritetog at en studerende forløbersig, er en færdighed, der udviklesefterhånden med erfaringen.Atstyre en diskussion således, at destuderende føler lyst til at talefrit, uden at det løber over i sexistiske/racistiskeeller andre nedsættendebemærkninger rettetmod læreren eller andre gruppemedlemmmerer ligeledes enfærdighed, der udvikles efterhåndenmed erfaringen.Institutionelle retningslinierog kontrolforanstaltninger medadfærdsregulerende sigte kanvære nyttige at have i baghånden,ligesom opbakning frainstituttet. Men for dem, der befindersig i frontlinien i undervisningen– og som skal kunneklare hele kompleksiteten af socialeudvekslinger og gruppedynamik– er der ikke noget, derhelt kan måle sig med, at andrelærer én, hvordan man gør. ■Kilde: THES 16-05-97Oversættelse i uddrag:Martin AitkenTEGNING: OTTO DICKMEISS“Opsigtsvækkende megenuredelig og diskutabelforskning vednorske universiteter”. Sådanlød den alarmerende meldingfra 3 norske filosoffer,som havde lavet en spørgeskemaundersøgelseaf uredelighedenblandt norske forskere.Til uredelighed regnedesplagiat af tekster, data ellerideer, fabrikering af eksperimenter,konstruerede data,selektiv publicering af datasamt selektiv brug af metoderog data, for at slutresultatetbedre passede medteori eller hypotese. og som“diskutable handlinger” regnedeundersøgelsen brugenaf “æresforfattere” – opregningaf medforfatter, somikke bar bidraget væsentligttil forskningen.Forfatterne konkluderede,at især plagiater er omfattende.Spørgeskemaundersøgelsenblev besvaret af 38pct. af 1200 forskere, somfik det tilsendt. Besvarelsernefortalte, t 12 pct. af denorske forskere havde“kendskab” til uredeligforskning, og 14 pct.“kendte” til diskutabel forskning,der har fundet sted indenfor de seneste 10 år.11 pct. mente desuden, atde selv havde været udsatfor uredelig eller diskutabelforskning, Endelig var der 5procent, som indrømmede,at de selv havde udført uredeligeller diskutabel forskning.Der var således 55 personer,som indrømmede, atde havde gjort noget uredeligt.SelvkontrolRapporten er blevet afvistsom fagligt svag i den norskeuniversitetslærerforening,Forskerforbundet, hvisgeneralsekretær Trond Eskelandkonstaterer, at der ikkeer beskrevet en eneste konkretsag. Rapportens definitionerer også alt for uklar,når fx opdeling af et arbejdei flere artikler og “æresforfatterskaber”bliver kaldt alvorligfusk.En forsknings-forsker UlfTorgersen kritiserer rapportensmetodologi: “Svindelhedder det på godt norskog det kaldes ‘uredeligehandlinger i rapporten. Udtrykket‘diskutable handlinger’er en udvanding afnormerne”.Torgersen sigerogså, at spørgeskemaet ikkeer udformet af fagfolk oger naivt:“Filosoffer har ikkeforstand på, hvordan manlaver spørgeskemaer. Destarter med en land indledendedefinition af, hvadder defineres som ‘sikkertkendskab’ og ‘entydig information’.Derefter følger 15forskellige spørgsmål, somalle er temmelig lange.hvor godt husker respondenterneindledningen,mens de arbejder sig igennemskemaerne”.Torgersen konkluderer, atomfanget af fusk ikke kanvære stort:“Det er skarpsindige fagfolk,som holder øje medom der svindles. Forskerehar nær kontakt med andreforskere, og der fuskesikke. Dertil er kontrollen igruppen for stærk.Angstenfor at blive taget i fusk erpræventiv i sig selv, fordien forsker som bliver tageti fusk er ude af spillet foraltid ...”Fusk og forskningsfrihedOphavsmændene til rapportenbliver i nogen grad selvbeskyldt for at fuske, når deblæser deres undersøgelsesresultaterop til at være ‘opsigtsvækkende’:“Vi ønsker på ingenmåde at stigmatisere forskermiljøet.Derfor skelnervi mellem uhæderlige ogdiskutable handlinger. Mendet er vigtigt, at folk får atvide, hvad der foregår iforskningsmiljøerne, ogsånår det gælder uhæderlighedog diskutable etiskehandlinger”, lyder deres forsvar.“Når forskerne fuskerkan det få konsekvenserfor forvaltningen af forskningensfrihed. Hvis ikkeforskerne værner om deresautonomi risikerer de at fåen hel masse regler nedover hovedet. medierne graverhistorier frem, og derskal ikke mange historiertil, før tilliden til forskernesvækkes”■UNIVERSITETSLÆREREN NR.107 – SEPTEMBER 1997 15


ESSAYSNYD: FORSKNINGER KOMPROMIS’ERAt præsentere forskningen som en ren og problemfri proces er svigaftigt og uærligt, mener Dom WilsonTEGNING: OTTO DICKMEISSSpørger man en kandidatstipendiatom forskningsetik,vil vedkommende som regelingen besvær have ved at angiveen række eksempler –manglende kildeangivelser;hundsende vejledere, der presserstipendiaten ud i uinteressanteforskningsemner og -metoder;flerudgivelse af stort set ensartikler; anvendelse af intellektuelmobning, latterliggørelse ogmagt med henblik på at kvælediskussion, osv. Idet de unge forskerefår talt sig varme, får de tilsyneladendeingen problemermed at pege på etiske svaghederved vejledere, det akademiskesystem, og sågar også andre forskere.Tilgengæld udviser demeget mindre indsigt i deresegne arbejdsmetoder.Det er naturligt, men det ersamtidig et alvorligt og stigendeproblem.Tag f.eks. de brud påetikken, som de fleste vejlederefinder, f.eks.“udjævning” af afvigendedata; opdigtede referencer;supplering af sparsomme bevisertil underbyggelse af tilsyneladendeindlysende men iøvrigtubekræftede konklusioner; forfalskningaf data med henblik påat forøge omfanget af datagrundlageteller skjule skævheder; redigeringaf interview-udskrifter forat bringe det “passende” i fokus;eller at man ser bort fra analysemetoder,der frembringer “uønskede”resultater.Det mest bekymrende vedden slags snyd er, hvor vanskeligtdet kan være at opdage.Vedvi, hvor meget snyd, der foregår?Eller hvad, der er de gældendestandarder for forskning påph.d.– eller andet niveau?Jeg er stødt på mange eksemplerpå etisk udfordrendeforskning, om end det af de involveredeparter ikke altid genkendessom sådan. Det stigendepres på alle forskere med hensyntil deadlines, publikationsforventninger,nedskæringer ogusikkerhed omkring ansættelserbidrager til den snigende nedbrydningaf vores etiske standarder.Som eksempel kan tages denberygtede sag fra 1987 om enfremtrædende igangsætter, deralt imens vedkommende var ansatsom underviser ved en amerikanskhandelshøjskole tilbødkandidatstipendiater $100.000mod oplysninger (opsnappet underforskningsarbejde), derkunne føre til fordelagtige opkøb,en sag der yderligere forværredesaf igangsætterens indignation,da det etisk forsvarligeved tilbuddet blev draget itvivl.Eller sagen fra 1994 om enbritisk ph.d-stipendiat, der fikstøtte fra en førende britisk investeringsavistil at distribueresit spørgeskema til potentielleinvestorer, uden at han dermedfandt det nødvendigt at nævneden privatinvesteringskonsulent,der sponserede projektet og togimod dataene. Det forbløffendeved alt dette var ikke kun stipendiatensmanglende etiske standarder,men så sandelig også denaffærdigende reaktion fra vejlederensside, der ikke kunne senoget som helst forkert, og somendda roste stipendiaten forhans initiativ til at overtale avisentil at distribuere spørgeskemaet.Mange eksempler på etiskebrud afvises alt for letsom menneskelige fejl, der skyldesden forvirringstilstand, derså ofte opstår under interviewproceduren,“støvsugning”af litteraturen, diskussion medvejledere, dataanalyse, eller fremlæggelsefor kolleger. Sådannefejl har ikke den store betydning,når bare de rettes hurtigt,men når der er prestige på spilkan fristelsen til at overse denslags – især når det ikke bliveropdaget og hvor det gør argumentationenmere plausibel –være svær at stå imod.Eksempler herpå omfatter atoverdrive og polarisere det i forholdtil eget arbejde modsigendei litteraturen, at censorere citaterfor at lægge vægt på egne synspunkter,overdreven anvendelseaf halvrelevante referencer (oftebaseret udelukkende på abstrakter)for at gøre læseren “blind”,og at “miste” eller på andenmåde “begrave” afvigende ogubekvemme data.Et særligt udbredt eksempelpå denne kosmetiske proces iph.d.-forskning er tendensen tilat efterbehandle sin forskningsmetodologifor at tilpasse resultaterne.De mest perfekt udtænktemetodologier afspejlersjældent virkeligheden! Uerfarneforskere har tendens til at undervurdere,hvor meget forskning,der er ren indlæring; detgælder ikke kun forskning iselve forskningsemnet, men ogsåi metode og forskningspraksis.Men alle forskere begår fejl, ogdet giver ofte de mest værdifuldelejligheder til at lære afsine erfaringer. Således burde de– fejlene – erkendes åbent, lige-16 UNIVERSITETSLÆREREN NR.107 – SEPTEMBER 1997


UDLANDsom de burde diskuteres i forskningsrapporterne.Atpræsentereforskningen som en problemfriproces omfattende udtænkning,undersøgelse, analyse og diskussion,er ikke bare uoverbevisende,det er også svigagtigt oguærligt.De fleste forskere er særdelesforstående, hvad angår ph.d-stipendiaterneog deres vejledere,der i stigende grad forventes atproducere publikationsværdigog banebrydende forskning samtidigmed, at deadlines bliverkortere og bevillingerne skrumper.Men at tilstræbe alt dette påbekostning af de etiske standarderer at løbe risikoen for atgodtage et sådant pres samtidigmed, at man underminerer denakademiske forsknings validitet idet hele taget.Imidlertid er det alt for let atskyde skylden på den enkelteforsker i tilfælde, hvor der er begåetetiske fejl. Ofte er det mestvejlederen, der – direkte eller indirekte– er ansvarlig. Forholdetmellem stipendiat og vejleder eraltid sårbart over for misbruggrundet den implicitte skævhedi magtbalancen, og netop derfor,fordi der ingen andre realistiskebegrænsninger findes, er etikkenså vigtig. Men fristelsen til at sestort på etiske spørgsmål i vejledningenvokser hele tiden,godt hjulpet af det voksendepres til at fremvise konkrete beviserpå forskningsaktivitet, omdet så er med henblik på at forbedrerankingresultaterne, atscore kortsigtede kontrakter,søge stillinger eller sikre sigforskningsmidler.Jeg har på det seneste hørtom hårdt pressede forskere, derhar forpligtet sig til at være vejlederefor ph.d-stipendiater påtrods af en stort set total mangelpå relevant ekspertise i eller interessefor forskningsområdet;der er sågar dem, der har påtagetsig vejlederrollen for stipendiater,der ingen eller kun megetringe chancer har for at gennemføreph.d.-forløbet, bare for atgive cv’en en kortsigtet saltvandsindsprøjtningi forbindelsemed, at man søger bedre stillingerpå andre institutioner.Andrevejledere ignorere de professionelleforpligtelser for dermed atfå bedre tid til seriøs samtalemed deres stipendiater.Andre igen giver en så detaljeretvejledning, at det tangererindoktrinering, for det kan klareslangt hurtigere end lange interaktivediskussioner med undersøgendeformål. Der findesogså vejledere, der påtager sigph.d.-vejledning, under den eksplicitteforudsætning, at vejlederenfår status som medforfatterpå de tre første artikler, stipendiatenproducerer, uanset hvemder rent faktisk har stået for arbejdet.Forskning i den virkelige verdenhandler om kompromis.På den ene side skal manvære i besiddelse af den slagsnaive og selviske elfenbenstårnidealisme,der udelukkende anserforskning som et bidrag tilmenneskets viden, klart adskiltfra spørgsmål om, hvem der rentfaktisk betaler. Og på den andenside findes de pragmatiske nødvendighedersåsom meningsfuldforskning (adgang, syntese, sammenhæng,omkostninger, tid) ogeffektiv vejledning (interaktionsmanagement,deadlines, karriereforventninger,forhandlinger omressourcer).Et etisk kompromis skalligge et sted mellem disse uforeneligeidealer og det praktiske.Er det f.eks. etisk forsvarligt atindstille et forskningsprojekt –med det spild af muligheder ogressourcer, det som regel indebærer– bare fordi, man gik ind iprojektet med utilstrækkeligklarhed vedrørende realiteterneved forskningsaktiviteten? Jegspekulerer tit på, hvordan skatteyderneville reagere, hvis barede vidste, hvad der sker med deforskningsmidler, de betaler for,og hvilke værdier de villepåhæfte store dele af den genererede“viden”. Det, som driverforskeren og vejlederen i kompromiset,er den personlige tilgangtil forskningsetikken understøttetaf den enkeltes egnepersonlige (måske endda ubevidste)moralske principper.Forskning er en proces kendetegnetved principbegrundedekompromisser, en procesder bygger på en professionelviden om forskningsmetoderog deres begrænsninger, som erdrevet af personlige interesserog energi, og som præsenteresmed nøjagtig så meget ærlighedog objektivitet, som det kan ladesig gøre at samle sammen. Etiskeproblemer rejser sig ved alledisse aspekter, og evnen til atløse dem er et uundværligt ogløbende krav til forksningen. Etsvar på sådanne problemerkunne være at tilbyde alle ph.d.-stipendiater interessante og relevantekurser i forskningsetik,men i sidste ende drejer det sigudelukkende om ærlighed ogprofessionel kompetence hosden enkelte forsker, herundervejlederne.■Kilde: Uddrag fra THES 16.5Oversættelse: Martin AitkenHONGKONG:FRYGT FORAKADEMISKFRIHEDå den sidste dag medbritisk styre (30. juni)Pudløb anhsættelsen forHong Kongs eneste menneskerettigheds-ekspert,NihalJayawickarama – og ansættelsenblev ikke forlænget,da det nye styre trådte til.“Der er indført en nykonformitet. Jeg har påfornmmelsen, at de tror, atjeg kunne blive en forstyrrelse.De ønsker folk, derhjælper – ikke kritiserer –den nye administration.Min forskning dækkedealle de forbudte områder,includeret selvbestemmelsefor Hong Kong, Tibet og Taiwan”,sagde eksperten. Etlængere jura-kursus i menneskerettighederer nu blevetskåret ned til to måneder.Fyringen af juristen er etaf de få tegn, som kan fortælle,hvordan det nye styrevil administrere den akademiskefrihed efter vestligtmønster, som hidtil harpræget Hong Kongs britiskprægede universiteter.Kina ønsker, at Hongkongskal styrke den “patriotiskeuddannelse” og dennationale stolthed. Menlærere ved Hong Kongs Universitethar kritiseret, atskolebøger skal omskrives.Kritikken er straks blevetfordømt – ikke fra fastlands-Kina – af et medlem at interim-styreti den tidligere britiskekoloni, finansmagnatenDavid Chu. Hans angreb påkritiske akademikere tolkessom et klodset forsøg på atknægte den akademiske frihed:Det er ikke et tegn fraden nye regering eller Beijing,men et advarselsignalfra den nye politisk-økonomiskeelite, sagde en gæsteprofessori international politik,Richard Baum.David Chu svaredeprompte gennem et brev tilBaums dekan: “... HongKong skal afvise detgrimme amerikanske syndrom,som jeg troede varfaldet i Saigon”, sagde finansmagnaten,som senerenægtede, at han havdeprøvet at få akademikere fyret:“Men det er da rigtigt,at jeg har en lang liste overfolk, som burde trække sigtilbage ...”. (Guardian, 5.aug.)■UNIVERSITETSLÆREREN NR.107 – SEPTEMBER 1997 17


FIKTION(Uddrag af tysk romanom universitetsmiljøet)DEN KLASSISKE DANNELSEProfessor Hanno Hackmann – stjernesociologen ved Hamburg Universitet – holder talen ved universitetets årsfest.Han kender de klassiske akademiske dyder og spiller rutineret på dem. Han forfører publikumanno tog en slurk vand.Alle, der kendte ham, vid-at det var tegn på slut-Hste,spurten. Nu tog han hul på foredragetssidste kvarter. Omkransetaf stedsegrønne planter stodhan, en slank smokingklædt skikkelse,på den mønstersmykkedetalerstol i den festligt udsmykkedehistoriske renæssancesalog lod sin varme stemme rullehen over tilhørerne i bølger afelegante modulationer. Hanhavde i en god halv time indhylletdem i sin veltalenheds brusen;nu fulgte de ham overalt –de åd af hans hånd. Og han førtedem gennem tidligere livsformerstrylleskove, forgangne tænkemådershulesystemer og bizarretankebaners intellektuellelabyrinter, indtil han havde forvirretdem så grundigt, at denhverdag, som de var fortroligemed, i en halv times tid fortonedesig i dette retoriske skyggerigeshalvmørke og åbenbaredeen skjult verden, hvor klare – ogdog slørede – værdier lyste somædelstene fra jordens indre.Han holdt sine tilhørere fangeti deres egen beredvillighedtil at give sig hen. De forlod forsikringsimperiernesog bankkonsortierneschefkontorer, konferencesaleog mødelokaler og forventedeat finde korridorer rungendeaf ekkoet af disse værdier.Hvad det var for værdier – detvar ligegyldigt, når blot de passedeind i deres egen verden. Deønskede værdier, som gennemdenne anden verdens dybsindighedog dobbeltbundethed skullefå deres aura til at træde frem, såat sige dublere dem. Der varhemmelige døre bag tapetet,som skulle åbne sig for dem ogoverraskende vis vejen til nye erkendelser.Hanno vidste, hvordan manskulle åbne disse døre – og hanvar også i stand til at doseremængden af overraskelser, så tilhørernefik netop, hvad de forventede.Det krævede taktfølelseog fingerspidsfornemmelse ogen veludviklet balanceevne atopfylde sine tilhøreres behov forstimulation – uden at gå overstregen. De fleste af hans kollegerpå universitetet var for kønsløseog for uengagerede til atgøre forsøget; andre var brutaleog blottet for enhver form forfinfølelse: de talte om undertrykkelse,udnyttelse af naturen ogden tredje verden; enkelte overlevendeindivider af en uddøenderace sågar om arbejderklassen.Hanno derimod badede sineudmattede tilhørere i kulturtraditioner.Medens deres kroppehvilede behageligt i stolene i detstore auditorium, førte han deressjæle over fortidens have,hvor nutidens problemer blevreduceret til ringe på vandet. Også lod han underet i det 15.århundredes Firenze genopstå;bevægende og bevæget talte hanom republikkens kamp mod tyranstateni Milano (han vidste, atde gamle honoratiores nu alleglødede af begejstring i erindringenom den modstand mod Hitler,som de efterhånden havdefået overbevist sig selv om, at defaktisk havde ydet) og han beskrevi malende vendinger, hvordankonceptet for et ordnetstatsstyre var blevet født – såstrålende som Botticellis fremstillingaf Venus’ fødsel. Hans veltalenhedsskib strøg for fuldesejl over vandene. Han stod vedroret og skuede ud over semantikkenshav. De andægtige ansigterforan ham flød sammen ogforvandledes til skumtoppe påbølgerne, som gennemtrængtehans ånd. Åndshistoriens aftenhimmelhvælvede sig over ham,og stjernerne begyndte at funkle.Guicciardini, Leonardo,Bruni, Ficino. Machiavelli, Bacon,Shakespeare, Fludd, John Dee –han var nået til det punkt, hvorhan havde talt sig selv og sinetilhørere i en trancelignende tilstand... han fremmanede sågarfortidens ånder for at bibringedem alle erkendelsen af, hvilketunder det var, at demokratietvar født i selvmodsigelsens ånd.... permanente konflikter ogskiftende forfatninger .... borgerhumanismeog engagement.... stændernes tredeling og statensenhed .... tre og en fjerde –en forestilling om en påkrævetramme for tankevirvar’et i Europa.... til de tres mangfoldighedføjes et fjerde element:princippet om enhed .... en svulstigkabbala – nu måtte hansmøre tykt på:Hvad var det nu de hed,Dumas’ tre musketerer? Athos,Porthos og Aramis. De repræs-18 UNIVERSITETSLÆREREN NR.107 – SEPTEMBER 1997


LÆSERBREVSchwanitz: DER CAMPUS (Eichborn Verlag 1995)Romanen er en nærgående miljøbeskrivelse af universitetet. Idette afsnit beskrives den klassiske dannelses dyder på universitetet.Hovedpersonen, sociologiprofessor Hanno Hackmann,kender koderne og spiller rutineret på dem.Forfatteren, Dietrich Schwanitz, er professor i engelsk litteraturog kultur ved Hamburgs Universietet.Oversættelse fra tysk ved Vivi Rønne.KRITISKEVALUERINGAF RUCenterede de tre stænder adel,gejstlighed og borgerskab, mende er ikke tilstrækkelige. Hvisder kun var dem, så ville samfundetfalde fra hinanden. Derforsupplerer Dumas dem meden fjerde: D’Artagnan, princippetom deres enhed. Én for alleog alle for én, lyder dette princip.Det er den litterære fremstillingaf engagementet, mine damerog herrer. Ligesom de treklassiske fakulteter jura, medicinog teologi forenes ved hjælp afdet fjerde, filosofien (det passedebåde de reaktionære og deleninistiske revolutionære ...)Også Marx’ verdenshistoriskemission for at ophæve den fremmedgjorthed,den fjerde standbefandt sig i forhold til de treandre stænder, kan føres tilbageTEGNING: OTTO DICKMEISStil det nævnte eksempel. Detstod der godt nok i manuskriptet,men han udelod det for alletilfældes skyld. Det var sikrere atbruge Kant. “Også Kants trespørgsmål:‘Hvad skal jeg gøre?’‘Hvad kan jeg vide?’‘Hvad tørjeg håbe på?’ går først med detfjerde spørgsmål ‘Hvad er mennesket?’op i en højere enhed.”Sejlene på hans retoriske karavelfyldtes med luft. Han talte omden politiske humanismes genopdager,Hans Baron, og omhans flugt fra nazisterne i eksil iAmerika. Om Rosenkreuzerneog Nova Atlantis. Om Harringtonsdemokrati-utopi “Oceana”.Om de fire temperamenterog den fuldendte samklangsfirstemmighed, om kvadriviumog trivium .... da gik det pludseligop for ham, hvad det var, derhavde irriteret ham hele tiden:Personen ved siden af Gabriellepå femte række, det var Babsi.Der opstod urolige malstrømmei hans hjernes rolige strømninger.[...]Hans foredrag brusede fremmod sin afslutning. Havde tilhørernemon bemærket hansforvirring? Hans sætninger begyndteså småt atter at blive forståeligefor ham selv, og ved afslutningenstod han igen ved roretog anløb triumferende havnenfor fulde sejl: “Athos, Porthosog Aramis, hver på sinplads – og i hver enkelt af os erder en D’Artagnan: Én for alleog alle for én. Denne politiskeog kulturelle arv fra den florentinskeborgerhumanisme erdet hjerte, som satte vort demokratiskredsløb i gang. Lad osvære musketerer, meine Damenund Herren – dog ikkelængere musketerer i kongenstjeneste, men derimod i demokratietstjeneste!”Han nikkede let, og bifaldetbragede løs. Han havde gjort detigen, denne semantikkens ypperstepræst.Han havde hævetbægeret, og guden havde åbenbaretsig for ham. Han var enolympier. Det var nu, at han medet stilfærdigt Tizian-smil og enflygtig sænkning af øjenlågeneskulle vise publikum sin taknemmelighed.■IUNIVERSITETSlæreren106 (august måned, s. 5)ses evalueringen afdansk/nordisk fagene atvære faldet ud med en kritikaf RUC's struktur: Det kritiseres,at nogle studenter frabasisuddannelsen kommermed for ringe forudsætningertil at kune læse dansk påoverbygningen. 'Skal danskfagetsikres i tilstrækkeliggrad, må der gennemføresgennemgribende strukturelleændringer i basisuddannelsen',hedder det.Kritikken af basisuddannelsenog af RUC's undervisningsformerer forudsigelig.Ganske vist er hele evalueringscentretskoncept og idåat evaluere uddannelser paaderes egne præmisser, menhver eneste gang de fagligestyregrupper kommer isving foregår evalueringernejo alligevel som sammenligningeraf uddannelser påstorebrors standard-betingelser.Sidste gang dette ogsåskammeligt forvred kvalitetsbilledetvar i evalueringen aføkonomiuddannelserne iAalborg.Hvor tilegnelsesrytmerneaf faglighed er forskellig bliverder naturligvis forskelleat fokusere på undervejs.Når man stikker et termometerind efter to år slår enfagdisciplineret grunduddannelsenaturligvis anderledesud på en skala end målingerefter en basisuddannelse.Hvad ellers? Sådannemåleresultater er inderligtuinteressante og kan mestendelskun bruges til fagkollegersindbyrdes småtskårnedrillerier. Det politiskuansvarlige i at blæsesådanne måleresultater oper imidlertid, at svage sjæleogsaa i de nye miljøer brugerdet til at fagimperialiserede tværfaglige basisuddannelser.Men – skal jeg hilse atsige – det modsat ville væredet nemmeste ting i verdenat måle: Hvordan traditioneltfagligt grunduddannede, derskifter til en overbygningsuddannelsepaa RUC, sletikke har samme overblik,mod og fantasi til at grænseprøvederes faglighed i deprojektvalg på overbygningensom deres studiekammerater,der har taget deresbasisuddannelse på stedet.Hvem gider måle saadan noget?Det interessante er ikkeat gøre store numre ud af, atæbler naturligvis ikke smagersom pærer – men til slutat konstatere, om der er forskelpå mæthedsfølelsen nårfrugterne er ædt. Og før jegser en bevisførelse for, atph.d-afhandlinger paa RUCskulle være kvalitativt ringereend ph.d-afhandlingerudarbejdet i København ellerAarhus giver jeg ikke megetfor faglige styringsgruppersstrukturkritik af de nyeuniversiteters uddannelser.Det burde andre heller ikkegøre.■Jørgen Vogeliuslektor og tillidsmand,RUCUNIVERSITETSLÆREREN NR.107 – SEPTEMBER 1997 19


Til højre står den adressering, hvorunderabonnementet er registreret. Er der fejl ellermangler, eller skal modtageren ikke længeremodtage UNIVERSITETSLÆREREN, bedes henvendelserettet til bladet på tlf. 39 15 30 45“‘SCHEIN’ OG VÆSENMange forskere har skepsisog mistro i sig, ogderfor er de ulykkelige!De er empirikere, og går ud fradet, de kan iagttage. Men dehar skepsis’en i sig ; er det nuet rigtigt billede eller er det‘schein’, er verden i virkelighedenhvad den giver sig ud for?Det siger sig selv, at hvis duikke har en vis robusthed overforden slags tanker, så bliverdu ulykkelig ...”Henrik Dahl kalder sig selvsociolog, og kan til nød acceptereat blive kaldt “livsstil-forsker”.Offentligheden kenderham mest som “trend-forsker”,som forsker i, hvad der er “hot”lige nu, ikke bare i tøjstil ogmode, men i værdiorientering.Som sådan bliver han brugt imedierne (fx Politiken), når viskal finde ud, hvad der lige nu er“trendy”.Han har udgivet en bog omlivsstil, om “hvordan man findervej i en verden af overflader”.Det er absolut ikke en PIXI-bog,men et forsøg på at tyde umiddelbaretegn i vores omgivelserog afkode dem. Og semiotikerehar deres egne koder og dennebog er ingen undtagelse, selv omden indimellem søger at formidleved hjælp af dagligdags henvisninger.Den fortæller, således omværdiladninger i bestemte aviser,bilmærker og kropskulturer m.m.Penge, uddannelse ogprestigeDet er en grundpåstand i bogen,at der sker en teleologisering(:anskuelse, at hvad der sker, erformålsbestemt) og at den enkeltesværdier skabes herudfra.Hver enkelt vil altså anskue sinenuværende levevilkår, sin personligelivsbane og sin stands ogfamilies historiske bane – ogderudfra konstruere en fortælling,der begrunder denne tingenestilstand. Opgaven for denene kan altså være at konstruereen fortælling (selvopfattelse),der gør hans relativt opportunistiskestræben og strategiske alliancerfornuftig og målrettet,mens opgaven for en anden erat konstruere en fortælling, dergør prestige, gruppesolidaritetog en ikke særligt stor løn fornuftigog målrettet.Dahl studerer bl.a. værdier udfra de sociale ressourcer vedhjælp af indikatorerne penge,uddannelse og prestige. Folkkan placere sig på forskellige niveauer,og der sker en gruppering– selv om det er en af bogenshovedteser, at mens man iet traditionelt samfund har defineretsin identitet positivt ud frabosted, forældres stand, egetkøn, plads i fødselsrækken osv.så er det moderne menneskekendetegnet ved, at man ikketilfører denne eller hin gruppe...Forskelle mellemhovedområderneDahl tøver, da UNIVERSITETSlærerentelefonisk prøver atpresse ham til at placere en forsker:“Forskere er meget forskelligeog hvis man skal sige noget,så må man ind i professionssociologien.Men – modsathvad mange tror – så harmange forskerealtså ikke et megetstærkt nysgerrigheds-gen.De er ikke opdagelsesrejsende,men nybyggereder bygger viderepå kirker,huse, veje. Dearbejder ud frade små ting, udfra de gængsemetoder og derammer, somnu engang ersat ...”.Han menerdog godt, at derkan ske en visrubricering indenfor hovedområderne.Ogdet sker hovedsageligud fra indikatorernepenge, uddannelseogprestige:“Humanisterer ekstremt veluddannede.Lønnen er begrænset,for uddannelsenkanikke umiddelbartkonverteres til områder,som der er penge i. Men der erhøj status, for hvis du er professorkan du godt regne med atblive ridder af Dannebrog – også er du jo en fin mand”, sigerDahl og placerer denne gruppe iøverste højre hjørne i værdiskemaet.“Samfundsvidenskabsfolk ersværere at placere. De ligner inogen grad humanisterne,men deres normative orienteringvil ofte være lidt anderledes.Der er således få højreorienteredesamfundsforskere! Dehar en værdiorientering medmere ideelle hensyn. Hvis du ergod og fræk vil du dog ogsåkunne hæve højere honorarerend humanisterne ...”, sigerDahl og placerer dem alligevel iøverste højre hjørne.“I naturvidenskab, medicinog teknisk videnskab er manrelativt højtuddannet, man harnogen prestige, men på lønsidenhar du store mulighederog her ligger du godt”. De placeresi øverste venstre hjørne.Kritik af andre forskereDahl – som er forskningschef imarkeds-analyseinstituttet AIMved godt, at hans forskning byggerpå en del generaliseringer:“Jeg kommer med påstande –uden forbehold – om, at sådanog sådan ser folks livsformerud! Det er nok atypisk, at jegvover pelsen på den måde”, sigerhan og angriber sine kollegeri samfundsvidenskaben forat være for passive: I den videnskabeligekultur er det besynderligt,at man helst udtalersig, hvordan ting ikke er. Derville komme meget merespændende forskning frem,hvis forskerne vovede at sige,hvordan tingene er…”. ■Henrik Dahl: Hvis din nabovar en bil (Akademisk forlag).Minerva værdikort:Værdikortet indplacerer folk (grupper) efter deres normative orienteringer. Modellenfocuserer på strukturer og relationer mellem folk. Folk med samme værdierplaceres således i det samme felt.

More magazines by this user
Similar magazines