Kvalitetsrapport 2013 - BUFnet - Københavns Kommune

sankt.annae.dk

Kvalitetsrapport 2013 - BUFnet - Københavns Kommune

Kvalitetsrapport 2013for Sankt Annæ Gymnasium(folkeskoleafdelingen)KØBENHAVNS KOMMUNEBørne- og Ungdomsforvaltningen2013


IndholdIndledning ................................................................................................................................................................ 3Nye pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten ................................................................................ 3Indholdet i Kvalitetsrapport 2013 ............................................................................................................... 3Skolens kvalitetsrapport i en styringsmæssig kontekst ............................................................................. 5Faglighed .................................................................................................................................................................. 6Indledning ....................................................................................................................................................... 6Karakterer ved Folkeskolens afgangsprøve efter 9. klasse ...................................................................... 6Elevers kompetencer i læsning og matematik ........................................................................................... 7Ungdomsuddannelse .............................................................................................................................................. 8Indledning ....................................................................................................................................................... 8Elevernes placering 11 måneder efter afsluttet 9. klasse .......................................................................... 8Elevernes placering 23 måneder efter afsluttet 9. klasse .......................................................................... 9Chancelighed ......................................................................................................................................................... 10Indledning ..................................................................................................................................................... 10Karakterer ved Folkeskolens afgangsprøve efter 9. klasse .................................................................... 10Elevernes overgang til ungdomsuddannelserne ...................................................................................... 11Mobning ........................................................................................................................................................ 11Trivsel ..................................................................................................................................................................... 12Indledning ..................................................................................................................................................... 12Elevernes sygefravær og bekymrende fravær .......................................................................................... 12Mobning ........................................................................................................................................................ 13Trivsel ............................................................................................................................................................ 13Tryghed ......................................................................................................................................................... 13Uro i timerne ................................................................................................................................................ 14Tillid og attraktivitet ............................................................................................................................................. 15Indledning ..................................................................................................................................................... 15Forældres valg af den lokale folkeskole .................................................................................................... 15Fastholdelse af elever .................................................................................................................................. 15Elevtilfredshed ............................................................................................................................................. 16Attraktiv arbejdsplads........................................................................................................................................... 17Sygefravær ..................................................................................................................................................... 171


Medarbejdertrivsel ....................................................................................................................................... 17Styr på Økonomien .............................................................................................................................................. 19Budgetoverholdelse ..................................................................................................................................... 19Nøgletal .................................................................................................................................................................. 20Overholdelse af krav om minimumstimetal ............................................................................................ 22Skolens samlede faglige vurdering ...................................................................................................................... 232


IndledningKvalitetsrapport 2013 for Sankt Annæ Gymnasium (folkeskoleafdelingen) giver læseren et samletoverblik over en række forskellige områder, der alle betyder noget for vurderingen af skolenskvalitet. I indledningen er det beskrevet, hvordan rapporten er struktureret, så læseren kan navigerei rapportens indhold. De ændringer, der er sket i forhold til tidligere kvalitetsrapporter, er ligeledesbeskrevet. Den styringsmæssige kontekst, som skolens kvalitetsrapport indgår i, bliverafslutningsvist præsenteret.Nye pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapportenI februar 2013 godkendte Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker for den københavnskefolkeskole efter en høringsrunde med udbredt tilfredshed med de fem nye pejlemærker.Pejlemærkerne var resultatet af en proces, hvor Børne- og Ungdomsborgmesteren med bidrag fra enfaglig sparringsgruppe ønskede at skabe en tydeliggørelse af den politisk-strategiske ledelse ogmålstyring af folkeskolen. Pejlemærkerne er altså udarbejdet med henblik på, at skoleledere ogmedarbejdere oplever, at der er en tydelig, politisk vedtaget retning i København, og at alle arbejderhen mod fælles mål.Pejlemærkerne er udarbejdet i samklang med Folkeskolereformen og lægger sig således tæt op adden målsætning, der er præsenteret i reformen. Kvalitetsrapporten vil også fremover blive påvirketaf de tanker, der kommer til udtryk i reformen, når der foreligger en ny bekendtgørelse omKvalitetsrapport 2.0.De københavnske pejlemærker strukturerer den del af rapporten, som handler om oplevet og fagligkvalitet, og påvirker således tydeligt tankerne bag kvalitetsrapporten. Herudover erkvalitetsrapporten ændret markant på baggrund af en række forslag fra bl.a. skoleledere; bl.a. er derarbejdet på at gøre rapporten lettere tilgængelig end tidligere års udgaver. Dette er sket ved, at data imindre grad end tidligere aggregeres og omregnes til såkaldte måltal. Ligeledes er omfanget af data,der præsenteres i rapporten, reduceret betragteligt.Indholdet i Kvalitetsrapport 2013Som nævnt ovenfor, er denne kvalitetsrapport struktureret efter pejlemærkerne i sammenhæng medfirefeltsmodellen (som er gældende for alle forvaltninger i Københavns Kommune).Firefeltsmodellen er grundlaget for den ledelsesmæssige dialog i Børne- og Ungdomsforvaltningenog er vist nedenfor.3


OplevetkvalitetFaglig kvalitetStyr påØkonomienAttraktivArbejdspladsPejlemærkerne giver en uddybet forståelse af, hvad der menes med Oplevet henholdsvis FagligKvalitet. De fem pejlemærker er:FaglighedAlle elever skal være dygtigereUdgangspunktet er, at alle børn skal blive så dygtige som de kan. Det gælder både fagligt, personligt ogsocialt. Livsduelighed, demokratisk dannelse og medborgerskab bliver her centrale begreber.UngdomsuddannelseAlle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelseDet er nationalt målsat, at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Opgaven forfolkeskolen er derfor at give eleverne gode kundskaber, udvikle og bevare deres lyst til at lære oghjælpe dem til at træffe de rigtige valg, således at de er i stand til at påbegynde og fuldføre enungdomsuddannelse.ChancelighedBetydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elevertil segregerede tilbudI København er der en særlig udfordring i at mindske betydningen af social og etnisk baggrund iforhold til faglige resultater, uddannelsesparathed og generel livsduelighed. Samtidig er det vigtigt, at såmange som muligt bevares i folkeskolens brede fællesskab.TrivselAlle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trivesEleverne tilbringer ti betydningsfulde år af deres liv i skolen. Her skal de trives og udvikle sig. De skalopleve en glæde ved at gå i skole, der motiverer og understøtter deres læring.Tillid og attraktivitetTilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene iKøbenhavn vælger folkeskolenFor at fastholde forældrene i folkeskolen og dermed sikre en fortsat sammenhængskraft i samfundet erdet nødvendigt at styrke forældrenes tillid til og engagement i folkeskolen og øge respekten forlærernes professionelle viden og praksis.4


Kvalitetsrapporten indeholder derudover to afsnit med overskrifterne Styr på Økonomien ogAttraktiv Arbejdsplads (de sidste felter i firefeltsmodellen). Derudover suppleres rapporten med etafsnit med nøgletal. Sidst i rapporten findes Skolens samlede faglige vurdering, som udarbejdes afskolebestyrelsen i samarbejde med skolens ledelse. Det betyder, at indholdet i skolenskvalitetsrapport 2013 har følgende opbygning og overskrifter:1. Faglighed2. Ungdomsuddannelse3. Chancelighed4. Trivsel5. Tillid & Attraktivitet6. Attraktiv arbejdsplads7. Styr på Økonomien8. Nøgletal9. Skolens samlede faglige vurderingUnder hvert af disse afsnit præsenteres centrale data på området. Det er vigtigt at pointere, at ikkealle felter af et pejlemærke er dækket ind med data. Dette skyldes to forhold; (1) dels atforvaltningen ikke er i besiddelse af data på samtlige områder og ikke ønsker at skabe et størrebureaukrati omkring dataindsamling end nødvendigt, og (2) dels at forvaltningen ønsker at gørekvalitetsrapporten mere overskuelig og lægge vægt på formidlingen af skolens resultater. Som endel af ambitionen om at lette formidlingen præsenteres data så simpelt som muligt og de metodiskeog tekniske aspekter forklares i selve rapporten. Der er således, i modsætning til tidligeregenerationer af kvalitetsrapporter, ikke et selvstændigt teknisk bilag til denne rapport.Skolens kvalitetsrapport i en styringsmæssig kontekstSkolens kvalitetsrapport er et styringsværktøj, der indgår i det samlede kvalitetsstyringssystem iBørne- og Ungdomsforvaltningen. Kvalitetsrapporten giver således skolens interessenter – forældre,skolebestyrelse m.fl. - et samlet overblik over skolens kvalitet, sådan som den kommer til udtryk viakvantitative data og skolens egen kvalitative beskrivelse.Efterfølgende benyttes kvalitetsrapporten i den ledelsesmæssige dialog mellem områdechef ogskoleleder, som i sidste ende munder ud i skolens resultataftale. I skolens resultataftale aftalerområdechef og skolens ledelse, hvordan der det næste år skal arbejdes på, at skolen i endnu højeregrad end tidligere bidrager til at det samlede skolevæsen kan nærme sig en realisering af de politiskbesluttede pejlemærker. Den tillidsbaserede dialogmodel i Børne- og Ungdomsforvaltningen, sompraktiseres ned gennem ledelseskæden fra det politiske udvalg til direktion overområdeforvaltninger og til den enkelte skole, bliver på denne måde understøttet af et datamateriale,der er medvirkende til at kvalificere de ledelsesmæssige drøftelser. Hermed understøttes en løbendevurdering af, om skolen får sat de aftalte indsatser i værk, og om det er muligt at se en effekt afindsatserne. Ligeledes skifter fokus fra en vurdering af, hvordan skolens resultater ser ud i forholdtil andre skoler, til at have den enkelte skoles kapacitet til at skabe progression i centrum.5


FaglighedAlle elever skal være dygtigereUdgangspunktet er, at alle børn skal blive så dygtige, som de kan. Det gælder bådefagligt, personligt og socialt. Livsduelighed, demokratisk dannelse og medborgerskabbliver her centrale begreber.IndledningEleverne skal være fagligt dygtige samtidig med, at de erhverver sig andre kompetencer. I detteafsnit er fokus primært på de faglige kompetencer, sådan som de bl.a. kommer til udtryk i elevernespræstationer ved afgangsprøverne. Selvom de data, der vises i dette afsnit, tager udgangspunkt iafgangsprøverne og en faglig vurdering af eleverne på forskellige klassetrin i læsning og matematik,betyder det ikke, at skolen ikke skal arbejde på de andre dimensioner i pejlemærket ”Faglighed”.Karakterer ved Folkeskolens afgangsprøve efter 9. klasseDen første tabel viser ukorrigerede gennemsnitskarakterer ved folkeskolens afsluttende prøver2011-2013.Tabel 1: Gennemsnitskarakteren og udvikling over tid2011 2012 2013Bundne prøvefagsamlet7,66 8,06 8,50Disciplinerne i de bundne prøvefag kan ses i tabel 2 nedenfor. I gennemsnittet vægtesprøveresultaterne i engelsk mundtlig og fysik/kemi dobbelt for at udligne, at der er fire prøver ifaget dansk og to i faget matematik. På den måde tæller faget dansk dobbelt.Tabel 2: Karakterer i de enkelte fag/discipliner og udvikling over tidUkorrigeretgennemsnitLæsningRetskrivningMundtligdanskSkriftligfremstillingFærdighedsregningProblemregningEngelskmundtligFysik/kemi2013 8,83 8,54 7,38 8,53 8,86 8,21 9,57 7,782012 7,92 8,54 7,81 8,83 8,09 7,86 8,64 7,142011 7,10 8,13 6,88 7,61 8,44 7,37 7,99 7,776


Elevers kompetencer i læsning og matematikSkolen har angivet, hvor stor en andel af eleverne på forskellige klassetrin, der ikke vil kunne følgemed læsemæssigt på næste klassetrin uden særlige tiltag. Data baserer sig på skolens vurdering.Tabel 3: andel elever med faglige udfordringer i læsningAndel af eleverne, der ikke uden særlige tiltag vil kunnefølge med læsemæssigt på næste klassetrin2013Andel elever på 2. klassetrin 0 %Andel elever på 4. klassetrin 3,6 %Andel elever på 6. klassetrin 3,7 %Andel elever på 8. klassetrin 1,2 %Skolen har angivet, hvor stor en andel af eleverne på forskellige klassetrin, der ikke vil kunne følgemed i matematikundervisningen på næste klassetrin uden særlige tiltag. Data baserer sig på skolensvurdering.Tabel 4: andel elever med faglige udfordringer i matematikAndel af eleverne, der ikke uden særlige tiltag vil kunnefølge med i matematikundervisningen på næsteklassetrin2013Andel elever på 3. klassetrin 0 %Andel elever på 6. klassetrin 1,2 %7


UngdomsuddannelseAlle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelseDet er nationalt målsat, at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse.Opgaven for folkeskolen er derfor at give eleverne gode kundskaber, udvikle og bevarederes lyst til at lære og hjælpe dem til at træffe de rigtige valg, således at de er i stand til atpåbegynde og fuldføre en ungdomsuddannelse.IndledningDette afsnit indeholder forskellige tabeller, der viser, hvilken uddannelsesmæssig vej dekøbenhavnske elever går efter afslutningen af 9. klasse. Afsnittet består af to tabeller, derhenholdsvis viser, hvor elever befandt sig 11 måneder og 23 måneder efter afgang fra 9. klasse.Forvaltningen arbejder på at skabe et bedre datagrundlag, der kan understøtte de data, der vises idenne rapport. Fremover er det fx hensigten at vise, hvor mange elever der erklæresuddannelsesparate. De nyeste data fra Ungdommens Uddannelsesvejledning er endnu ikketilgængelige.Elevernes placering 11 måneder efter afsluttet 9. klasseElevernes placering 1. juni året efter de har forladt 9. klasse (tre årgange) – sammenligneligudvikling.Tabel 5: Elevernes placering året efter afsluttet 9. klasseElevernes placering 1. juni året efter de har forladt 9.klasseAndelen, der er i gang med i 10. klasse, eventuelt påefterskoleFra 9.klasse i2010/1132,3Andelen, der er i gang med en gymnasial uddannelse 56,9Andelen, der er i gang med en erhvervsfagliguddannelseAndelen der er i gang med anden ungdomsuddannelse 0 ,0Andel i ungdomsuddannelse (eller i 10. klasse) 92,33,1Andelen der fortsætter i forberedende og udviklendeaktiviteter4,6Andel, der følger deres uddannelsesplan 100,08


Elever, der er fraflyttet kommunen, tælles ikke med i tabellen.Elevernes placering 23 måneder efter afsluttet 9. klasseElevernes placering 1. juni 23 måneder efter de har forladt 9. klasseTabel 6: Elevernes placering 23 måneder efter afsluttet 9. klasseElevernes placering 1. juni næsten to år efter de harforladt 9. klasseFra 9.klasse i2009/10Andelen, der er i gang med 10. klasse ,0Andelen, der er i gang med en gymnasial uddannelse 87,9Andelen, der er i gang med en erhvervsfagliguddannelseAndelen, der er i gang med anden ungdomsuddannelse 01,7Andel i ungdomsuddannelse (eller gennemført) elleri 10. klasse3,493,0Andelen der er i gang med forberedende og udviklendeaktiviteter3,4Andel, der følger deres uddannelsesplan 94,8Elever, der er fraflyttet kommunen, tælles ikke med i tabellen.9


ChancelighedBetydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skalikke udskilles flere elever til segregerede tilbudI København er der en særlig udfordring i at mindske betydningen af social og etniskbaggrund i forhold til faglige resultater, uddannelsesparathed og generel livsduelighed.Samtidig er det vigtigt, at så mange som muligt bevares i folkeskolens brede fællesskab.IndledningDette afsnit er med til at illustrere, i hvilken grad skolerne formår at skabe chancelighed for sineelever. Afsnittet er bygget op med data, der også bruges i andre afsnit af rapporten (karakterer vedafgangsprøverne, data om elevernes videre færd i ungdomsuddannelserne og mobbeprocent, somogså er vist i afsnittet Trivsel). I dette afsnit gengives data dog i en ”chanceligheds-kontekst” – detbetyder, at tallene vises i en anden sammenhæng, fx hvordan den fagligt svageste gruppe eleverklarer sig i forhold til gennemsnittet, og hvordan det går for de tosprogede elever.Forvaltningen benytter, i modsætning til tidligere år, ikke socioøkonomisk korrigerede karakterer.Det skyldes, at Danmarks Statistik ikke har oplysninger om alle elevers baggrund, og atkorrektionen udelukkende kan foretages for de elever, hvor socioøkonomiske data foreligger. Dader mangler data for ca. 10 procent af eleverne er data for de korrigerede karakterer ikke valide påskoleniveau.Karakterer ved Folkeskolens afgangsprøve efter 9. klasseTabel 7: Karakterer ved Folkeskolens afgangsprøve efter 9. klasse – de 20 % fagligt svagesteGennemsnit i bundneprøvefagAlle elever20 procentfagligt svagesteeleverKarakterdifferencemellemde fagligtsvageste ogskolensgennemsnit(karakter-point)2013 8,50 5,54 2,962012 8,06 4,38 3,68Til sammenligning er den gennemsnitlige karakterdifference mellem de svageste elever og skolenskaraktergennemsnit for alle skoler i byen 3,4 karakterpoint.10


Tabel 8: Karakterer ved Folkeskolens afgangsprøve efter 9. klasse – tosprogede eleverKarakterer, tosprogede elever Alle elever TosprogedeeleverGennemsnit i bundne prøvefag (ikkesocioøkonomisk korrigerede karakterer)8,50 8,03Data fra Folkeskolens afgangsprøve 2013. Der er udelukkende medtaget karaktergennemsnit fortosprogede elever, hvis der har været minimum 5 tosprogede elever til afgangsprøverne.Elevernes overgang til ungdomsuddannelserneTabel 9: tosprogede elevers overgang til ungdomsuddannelserne 11 måneder efter afsluttet 9. klasseUngdomsuddannelseAlle eleverTosprogedeeleverAndel i ungdomsuddannelse efter 11 måneder 92,3 100,0Data fra Ungdommens Uddannelsesvejledning fra 2012.MobningTabel 10: Elevernes svar på, om de er blevet mobbetMobbeprocent Alle elever TosprogedeeleverAndelen af elever, der svarer, at de er blevetmobbet indenfor de sidste to måneder4,7% 4,9%Data fra Københavnerbarometeret 2013.11


TrivselAlle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trivesEleverne tilbringer ti betydningsfulde år af deres liv i skolen. Her skal de trives ogudvikle sig. De skal opleve en glæde ved at gå i skole, der motiverer og understøtterderes læring.IndledningDatagrundlaget i dette afsnit baserer sig på to kilder. Den første kilde udgøres af skolensindberetning af elevfravær. I lighed med medarbejdersygefravær kan elevernes sygefravær benyttessom indikator for deres trivsel. Den anden kilde, der bruges, er spørgeskemaundersøgelsenKøbenhavnerbarometeret, der bl.a. har fokus på elevernes trivsel. De senest opdaterede tal fraKøbenhavnerbarometeret stammer fra foråret 2013. Undersøgelsen besvares af elever fra 4.-9.klasse, og i 2013 var svarprocenten på Sankt Annæ Gymnasium (folkeskoleafdelingen) 68,8.Elevernes sygefravær og bekymrende fraværTabel 11: Elevernes sygefravær og samlede fraværSkolens gennemsnit 2011-12 2012-13Elevernes gennemsnitlige antal sygedage 8,6 11,7Elevernes totale gennemsnitlige antal fraværsdage 11,1 16,0Ekstraordinær frihed gennemsnitligt 3,5 dage pr. elev.Ulovligt fravær gennemsnitligt ,6 dage pr. elev.Til sammenligning har de københavnske folkeskolelever i gennemsnit 6,3 sygedage, mens det totalefravær er 12,6 dage.Tabel 12: Elevernes bekymrende fraværSkolens gennemsnit 2011-12 2012-13Antal elever med bekymrende fraværGennemsnitligt antal bekymrende fraværsdage for disseelever1 elever1,0 dage9 elever3,2 dageDer skal være opmærksomhed på, at en del elever ikke har været i skole under lockout-perioden (18skoledage eller ca. 9 procent af skoledagene på et år). Der er i data ikke kompenseret for denneforskel. Dette kan betyde, at et evt. fald i elevfravær på op mod 9 procent ikke nødvendigvisudtrykker et reelt fald i elevernes fravær.12


MobningNedenstående tabel viser andelen af skolens elever, der svarer, at de er blevet mobbet indenfor desidste to måneder.Tabel 13: MobbeprocentMobbeprocent 2012 2013Andelen af elever, der svarer, at de er blevet mobbetindenfor de sidste to måneder4,2% 4,7%Til sammenligning er den gennemsnitlige mobbeprocent i København 9,2 % (10,2 i 2012)TrivselNedenstående tabel viser skolens gennemsnit for elevernes svar på spørgsmålet ”Hvad synes du omat gå i skole for tiden?”. Eleverne svarer på en skala fra 1-6, hvor 1 betyder meget dårligt og 6betyder meget godt.Tabel 14: TrivselTrivsel 2012 2013Elevernes svar på spørgsmålet ”Hvad synes du om at gåi skole for tiden?”4,52 4,64Til sammenligning er gennemsnittet for hele byen 4,37.TryghedNedenstående tabel viser skolens gennemsnit for elevernes svar på spørgsmålet ”Hvor tryg føler dudig, når du er i skole?”. Eleverne svarer på en skala fra 1-6, hvor 1 betyder meget utryg og 6 betydermeget tryg.Tabel 15: TryghedTryghed 2012 2013Elevernes svar på spørgsmålet ”Hvor tryg føler du dig,når du er i skole?”5,22 5,27Til sammenligning er gennemsnittet for hele byen 4,91.13


Uro i timerneNedenstående tabel viser skolens gennemsnit for elevernes svar på spørgsmålet ”Hvor meget ro erder normalt i din klasse i timerne?”. Eleverne svarer på en skala fra 1-6 hvor 1 betyder meget uro og6 betyder meget ro.Tabel 16: Uro i timerneUro i timerne 2012 2013Elevernes svar på spørgsmålet ”Hvor meget ro er dernormalt i din klasse i timerne?”3,46 3,45Til sammenligning er gennemsnittet for hele byen 3,36.14


Tillid og attraktivitetTilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skalhøjnes, så forældrene i København vælger folkeskolenFor at fastholde forældrene i folkeskolen og dermed sikre en fortsat sammenhængskraft isamfundet er det nødvendigt at styrke forældrenes tillid til og engagement i folkeskolenog øge respekten for lærernes professionelle viden og praksis.IndledningDette afsnit indeholder data, der viser, i hvilken grad forældrene vælger Sankt Annæ Gymnasium(folkeskoleafdelingen). Dette suppleres af en beregning af, om skolen kan fastholde sine elever.Afslutningsvis er præsenteret et spørgsmål om elevernes tilfredshed med deres skole. Dettespørgsmål stammer fra Københavnerbarometeret (se under Trivsel).Forældres valg af den lokale folkeskoleDenne oversigt dækker eleverne på skolen fra børnehaveklasse-2. klasse.Tabel 17: Forældrenes valg af skoleSkolegennemsnit 2010/11 2011/12 2012/13Andel af grunddistriktsforældre, der vælger skolen % % %Andel af grunddistriktsforældre, der vælger andenoffentlig skoleAndel af grunddistriktsforældre, der vælger en frigrundskole% % %% % %Fastholdelse af eleverNedenstående tabel viser i hvilken grad skolen er i stand til at fastholde sine elever. Udregningen erbaseret på perioden 5.9. 2011- 5.9. 2012 og på elever, der ikke har skiftet bopæl. Tallet er fundetved at se på skolens nettotilgang/nettoafgang af elever. Det er gjort ved at sammenholde elevtalletfor 0.-8. klasse fra 2011 med 1.-9. klasse det følgende skoleår (altså 2012) fra normalklasse tilnormalklasse. Herefter er dette nettotal opgjort som den procentvise nettoændring i forhold tilelevtallet i 2010. Det vil sige, at et negativt tal er udtryk for udsivning af elever, mens et positivt taler udtryk for, at skolen tiltrækker flere elever, end den mister.15


Tabel 18: Fastholdelse af eleverFastholdelse af elever 2011-12Nettotilgang/nettoafgang opgjort som andel af elevtallet -1,2%Til sammenligning er det gennemsnitlige tal for alle kommunens skoler: -1,89 %.ElevtilfredshedI nedenstående tabel vises skolens gennemsnit på spørgsmålet om tilfredshed til eleverne fra 6.-9-klasse. Spørgsmålet lyder ”Hvor tilfreds er du samlet set med din skole?” og vurderes på enfemtrinsskala fra 1 – meget utilfreds til 5 - meget tilfreds.Tabel 19: ElevtilfredshedElevtilfredshed 2012 2013Elevernes svar på spørgsmålet ”Hvor tilfreds er dusamlet set med din skole?”4,12 4,04Til sammenligning er gennemsnittet for hele byen i 2013 3,75.16


Attraktiv arbejdspladsDet er vigtigt, at skolerne i København er attraktive arbejdspladser, så dygtige medarbejdere kantiltrækkes og fastholdes og så medarbejdernes motivation er i top.Sygefravær kan være en indikation på, hvordan arbejdsmiljøet er på en arbejdsplads. Derfor ersygefraværet medtaget i dette afsnit. Der laves større trivselsmålinger for alle medarbejdere iKøbenhavns Kommune. Den trivselsmåling, hvorfra spørgsmål i dette afsnit er medtaget, ergennemført i foråret 2013. Da denne trivselsmåling er ændret markant fra den sidste, der blevgennemført i 2010, er der ikke medtaget sammenligningstal. Den næste trivselsmåling gennemføresefter planen i 2015.SygefraværSygefraværet er tidligere opgjort i dage, men systemet er nu ændret, så sygefraværet i KøbenhavnsKommune opgøres i dagsværk og på kalenderår. Data fra 2010 og 2011 er ligeledes opgjort idagsværk.Tabel 20: MedarbejdersygefraværSkolens gennemsnitligesygefraværOpgjort i dagsværk2010 2011 2012Kort sygefravær 7,3 7,0 6,3Langt sygefravær 4,1 3,1 7,6Sygefravær i alt 11,4 10,2 13,9I Børne- og Ungdomsforvaltningen var sygefraværet i 2012 til sammenligning på 13,5 dagsværk.Dette skal ifølge den vedtagne målsætning reduceres til 12,7 dagsværk i 2013.MedarbejdertrivselSpørgsmålene i trivselsmålingen besvares på en skala fra 1-7.Tabel 21: Medarbejdertrivsel - Overordnet tilfredshed og motivationTilfredshed, motivation og arbejdspres 2013Er du tilfreds med dit job som helhed, alt taget i betragtning? 5,7Føler du dig motiveret og engageret i dit arbejde? 5,8Jeg trives med det arbejdspres, jeg har i mit job? 4,017


Til sammenligning er gennemsnittet for alle byens skoler på spørgsmålet Er du tilfreds med dit jobsom helhed, alt taget i betragtning? 5,42.Tabel 22: Medarbejdertrivsel - Samarbejde og tilbagemeldingSamarbejde og tilbagemelding 2013Er der et godt samarbejde mellem dig og dine kollegaer? 5,6Har du et godt samarbejde med din nærmeste leder? 5,2Får du tilbagemeldinger om kvaliteten af det arbejde du udfører? 4,018


Styr på ØkonomienFor at kunne skabe stabilitet i en organisation og de bedste forudsætninger for at levere en højkvalitet er det vigtigt, at der er styr på økonomien. Derfor er dette afsnit medtaget ikvalitetsrapporten.BudgetoverholdelseNedenstående tabel viser, i hvilken grad skolen overholder det udmeldte budget. Dette er vist somover/underforbrug i procent af fleksibelt budget. Overforbrug er vist ved et negativt tal.Et negativt resultat kan være udtryk for, at skolen afdrager på gæld. Derfor er et negativt resultatikke problematisk, hvis skolen overholder sin handleplan.En negativ afvigelse på op til 2 procent skal skolen selv håndtere og skal ikke opfattes somproblematisk.Tabel 23: BudgetoverholdelseBudgetoverholdelse 2012Graden af budgetoverholdelse 2,119


NøgletalTabel 24: Skole-nøgletalSkoleåret 2012/13Spor på skolen (0.-9.)10.kl.3.-9.NejAntal spor pr. klassetrin i gennemsnit 3,0Tosprogsprocent 0.-10. klasse pr. september 2012 13,8Andel af eleverne i 0.-3. klasse der er indskrevet i fritidshjem ellerKKFOAntal tidssvarende computere (under fem år gamle): antal stationære computere antal bærbare computere antal tablets (ipads mv.)1014714Tabel 25: Elev-nøgletalPr. 5. september2011Pr. 5. september2012Antal elever i alt (sum af nedenstående) 581 578Antal elever i almenklasser, børnehavekl.–9.klasse581 578Antal elever i 10. klasse (almenklasser) 0 0Antal elever i modtagelsesklasser 0 0Antal elever i specialklasser 0 0Antal elever i indskolingsklasser 0 0Antal elever i obs-klasser 0 0Antal elever i sproggrupper 0 0Gennemsnitligt antal elever pr. almenklasse, 0.-9.klasse (gennemsnit)Antal elever pr. lærerårsværk i almenklasser (0.-10. klasse)27,7 27,514,5 14,520


Tabel 26: Skolens principper og strategierSkolen har udarbejdet principper for følgende områderUndervisning i dansk som andetsprogElevernes inddragelse i tilrettelæggelsen af undervisningenSpecialpædagogisk bistand og holddannelseEvalueringsindsatsen, herunder den løbende evaluering afelevernes udbytte af undervisningen?Samarbejde mellem skole og hjem, herunder anvendelsen afelevplaner?NejJaNejJaJaUndervisningsandelAndel af lærernes arbejdstid på almenskoler, som anvendes til undervisning.Beregnet som andel af det samlede løntimetal (inkl. ferier og fridage): 32,3Beregnet som andel af det samlede løntimetal (ekskl. ferier og fridage): 37,8Gennemførelse af planlagte timer og vikardækningTabel 27: Gennemførelse af planlagte timer2012/13Andel af planlagte timer der gennemføres i indskolingen 100Andel af planlagte timer der gennemføres på mellemtrinnet 100,0Andel af planlagte timer der gennemføres i udskolingen 99,5Lockoutperioden er ikke medtaget i oversigten.Tabel 28: Hvad sker der, når den skemalagte lærer er fraværende?Andel af undervisningen 2012/13Uddannet lærer, når den skemalagte lærer er fraværende 81,8Ikke uddannet lære, når den skemalagte lærer er fraværende 10,3Klasse uden lærer, men med tilsyn, når den skemalagte lærer erfraværendeMellemtime eller hjemsendelse, når den skemalagte lærer er fraværende 6,81,121


Overholdelse af krav om minimumstimetalForvaltningen følger op på den enkelte skoles overholdelse af krav om minimumstimetal, således atde elever, der ikke har modtaget undervisning svarende til minimumstimetallet, modtager denneundervisning på et senere tidspunkt i deres skoletid.Kvitteringen for skolens indsendelse af timetalstildeling 2012/13 er ikke anmærkningsfri, menskolen oplyser, at dette skyldes en tidligere indtastningsfejl. Skolen oplyser desuden, at summen fordansk i indskolingen er påvirket af, at skolen ikke har 1.o22


Skolens samlede faglige vurderingSankt Annæ Gymnasium, 30.09.13Kvalitetsrapport 2013. Sankt Annæ Gymnasium.Ledelsens kommentarerHvad skal vi gøre mere af:Generelt viser rapporten fine tal for Sankt Annæ Gymnasium. Det er positivt, idet debaserer sig på indsamlede svar fra Københavnerbarometeret (Elevernes besvarelser) ogTrivselsundersøgelsen (Medarbejdernes besvarelser). På alle parametre er SAG overKøbenhavns gennemsnit, herunder også afgangsprøven med et gennemsnit på 8,5Derudover glæder vi os især over:- At mobning er meget lidt udbredt.- At der er en rigtig god trivsel- At alle vores tosprogede elever fortsætter på en ungdomsuddannelseHvad skal vi forbedre:Sygefraværet for vores elever kræver en særlig analyse og indsats, idet det er væsentlighøjere end gennemsnittet. Dette har været til diskussion på ledelsesmøder, iudviklingsgruppen og med forældrevalgte i bestyrelsen. Det er allerede i foråret 2013besluttet, at det er et indsatsområde for skoleåret 2013-14.Årsager til det større sygefravær kan være:- Indeklima- Belastning af eleverne i korklasserne- Under lockouten havde vi 27 tjenestemænd på arbejde, som også kunne førefraværsprotokol. Dette i modsætning til mange andre skoler. Under lockouten valgte en delforældre at holde børn hjemme pga. pasningsproblemer eller på grund af skoledage med fåundervisningslektioner, der kunne gennemføres.- Vi finder selv, at vi har påfaldende meget ekstraordinær frihed (fx til længere ferier), menhar samtidig konstateret, at vi ligger på niveau med gennemsnittet i kommunen.- Vi konstaterer med tilfredshed, at Kommunedatas fraværsregistreringssystem er blevetsimplificeret, da nogle lærere hidtil har problemer med at registrere korrekt.Ved fremlæggelse af Kvalitetsrapporten for bestyrelsen er var der følgendekommentarer/indvendinger/undren fra bestyrelsen til kvalitetsrapporten:23


- Børnene kan svare over en meget lang periode på 4 måneder. Det giver etvaliditetsproblem- s. 7 Der måles ikke på elever, der savner flere udfordringer fagligt.- s. 21 De to sidste tal i tabellen vedrørende gennemførsel af planlagte timer ogvikardækning. Tallene vedr. klasse uden lærere, men med tilsyn/mellemtimer ellerhjemsendelse er efter vores data byttet rundt. Vi afventer svar fra forvaltningen.- S.21: Vi er opmærksomme på at lærernes langtidssygefravær desværre er steget, hvilket vitager hånd om i det omfang, det er muligt i samarbejde med Tidlig Indsats og kommunenstilbud via SOS.Konklusion:Vi vil i samarbejde med medarbejderne nu analysere dybere på årsager og herefter tagestilling til en række tiltag.Med venlig hilsenPovl Nygaard MarkussenRektor24

Similar magazines