Letklinkerblokke – Overfladebehandling - Dansk Beton

Letklinkerblokke – Overfladebehandling2UdgiverBlokgruppen, Dansk BetonSekretariat:Blokgruppen, Dansk BetonDansk ByggeriPostboks 21251015 København KTlf.: 72 16 00 00E-mail: info@blokgruppen.dkAnvisningens anvendelseDe forskellige anvisninger i dettehæfte kan anvendes som inspirationog vejledning i forbindelse medprojektering og udførelse af overfladebehandlingpå blokmurværk afletklinkerblokke.Vejledningen fritager dog ikke denprojekterende eller udførende foransvar i forbindelse med hæftets forskelligevejledninger og anvisninger.Blokgruppen og medlemsvirksomhedernepåtager sig således ikke nogetjuridisk ansvar i forbindelse meddenne anvisnings informationer.November 2008ForordLetklinkerblokke har været anvendt iDanmark de seneste 60-70 år.I begyndelsen primært til sekundærebygninger indenfor landbrug ogsmåindustri, men efterhånden ogsåtil bagmure og skillevægge i boligbyggerim.v. I 60érne gik blokkenetillige ”under jorden” som kælderydervægge,og da der i 70érne blevsat fokus på bygningernes isolering,blev letklinkerblokkene også i stortomfang anvendt som ”den luneramme” i fundamenterne.Mange byggefolk, og ikke mindstarkitekter, ser murværk af letklinkerblokkesom et godt og økonomiskalternativ til teglstensvægge, isærhvor målet er en pudset vægflade.En lang række forskellige løsningermed murværk af letklinkerblokke harda også gennem årene dokumenteretproduktets gode egenskabersom pudsunderlag til alle former forpudsopbygninger. Yderligere har manmed succes anvendt letklinkerblokkeneskornagtige overfladestruktur tilakustisk regulering.Formålet med denne anvisning erprimært at viderebringe de senesteårs praktiske forsøg og erfaringermed overfladebehandling af letklinkerblokke.Samtidig vil anvisningenforhåbentlig også inspirere og skabeyderligere interesse for anvendelse afblokmurværk.Anvisningen indeholder derfor indledningsviset afsnit om blokmurværketsæstetik. Derefter følger de meretekniske afsnit, som bl.a. beskriver,hvordan vægge af letklinkerblokkeoverfladebehandles teknisk og udførelsesmæssigtkorrekt.Vejledningen beskriver også, hvordanden æstetiske målsætning vedrørendeoverfladestruktur og farver kanopnås på tilfredsstillende måde.Denne anvisning er set som et praktiskog nyttigt redskab for bygherrer,rådgivere og entreprenører i forbindelsemed projektering og udførelseaf overfladebehandling på murværkaf letklinkerblokke. Ønskes informationervedrørende dimensionering afblokmurværk og brandvægge af letklinkerblokkesamt om den praktiskeudførelse af selve blokmurværket,henvises til øvrige anvisninger fraBlokgruppen.

Letklinkerblokke – Overfladebehandling3IndholdsfortegnelseSideÆstetik 4CE-mærkning 6Pudsemørtler (produktbeskrivelser) 7Facademaling (produktbeskrivelser) 8Holdbarhed og påvirkning 9Konstruktiv beskyttelse 12Overfladebehandling med puds 14Eksempler på pudsbehandlinger 18Overfladebehandling med maling 26Eksempel på projektbeskrivelse 28Udførelse af pudsearbejdet 29Udførelse af malerarbejdet 34Genbehandling af puds og maling 34Medlemsoversigt 35AnvendelseLetklinkerblokke kan stort set anvendes til alt muret byggeri– både som jordtrykspåvirkede kældervægge, somlodrette bærende eller ikke bærende vægge og som udfyldningsmurværkmed eller uden vandret last.Blokkenes gode egenskaber i fugt- og frostmæssighenseende giver store anvendelsesmæssige fordele vedpudset byggeri. Derfor erstatter letklinkerblokke i stigendeomfang andre materialer i de byggerier, hvor der ønskesvægge med dækkende puds. Løsningen er økonomiskfordelagtig, og pudsen får det perfekte underlag.Indvendig vil overfladebehandlingsprodukter, der ermineralsk baserede, have en naturlig positiv indvirkningpå luftkvaliteten bl.a. fordi væggene bedre er i stand til atoptage og afgive fugt fra indeluften.Udvendigt er pudsede vægge i de senere år igen blevetpopulære. Derfor ser man i dag letklinkerblokke anvendttil en lang række forskellige danske byggerier; parcelhuse,institutioner, erhvervsbyggeri m.v.Samtidig er der en god tradition i Danmark for det ”ærlige”hus. Et hus hvor byggeprincippet let kan aflæses, og hvorbyggekomponenterne er ukomplicerede. Også på detområde har arkitekter taget letklinkerblokkene til sig.

Æstetik4ÆstetikDet enkle byggeprincipBlokmurværk er i grundprincippetikke forskellig fra murværk af teglsten,og basismaterialet er for beggeprodukter brændt ler. Den afgørendeforskel ligger i produkternes materialeegenskaber,overfladekarakter og”blokformater”.Hvilken løsning man vælger, afhængeraf den arkitektoniske målsætning,men økonomi og anvendelsesmæssigefordele spiller naturligvis ogsåind.Arkitektonisk, byggeteknisk og økonomiskgiver letklinkerblokke arkitekten,bygherren og entreprenøren enlang række muligheder for at virkeliggørespændende projekter, hvor arkitekturog teknik kan hænge fornuftigtsammen – æstetisk og rationelt.Med eller uden dækkende pudsBlokmurværk af letklinkerblokke skalaltid have en form for overfladebehandling,hvor det er udsat for vejr

Æstetik5og vind. Er de mekaniske og vejrmæssigepåvirkninger svage, kanoverfladebehandlingen dog udføresså tynd, at blokforbandtet og denkornagtige overfladestruktur stadiger synlig.Hvor blokmurværket indvendig er endel af tæthedsplanet, skal overfladebehandlingenudføres, så overfladenbliver tilstrækkelig lufttæt.Når vægge skal fremtræde meddækkende puds – grov eller fin – ogi valgfri farve, er letklinkerblokke detideelle underlag.Udnyt mulighederneDet synlige blokmurværk og dendækkende pudsoverflade kan udførespå mange forskellige måder.Letklinkerblokke kan derfor anvendestil en meget bred vifte af arkitektoniskeudtryk – glat, rustik eller hvad dufinder på: f.eks. nicher, fremspring,friser m.v.I sammenligning med det traditionellemurstensformat giver det større blokformatnogle særlige arkitektoniskemuligheder i retning af noget ”logisk”,”enkelt” og ”rationelt”.Farve og strukturIndfarvet puds fås i en lang rækkefarver med årelang holdbarhed.Vælges en malet løsning er det på ettidspunkt nødvendigt at genopfriske,men farvemulighederne er til gengældutallige.Pudsens overfladestruktur kanligeledes varieres i det uendelige.Forskellige strukturer kan skabesved rivning, børstning, kostning ellerskrabning, og strukturen kan fremstålodret, vandret eller i buer.Selvom den enkle glatte flade oftester pænest, er der projekter, hvor enhelt særegen overfladebehandling vilskabe det helt rigtige arkitektoniskeudtryk. Valget er dit.

CE-mærkning6CE-mærkningDet har siden 1. februar 2005 væretet krav, at kalk og cementbaseredemørtler til overfladebehandling afmurværk skal være CE-mærket i henholdtil EN 998-1, og fra 2009 vil derligeledes være krav til, at organiskeoverfladebehandlingsprodukter skalvære CE-mærket i henhold tilEN 15824.CE-mærket på et produkt skal udføresi overensstemmelse med EU’sByggevaredirektiv, og er forbrugerensgaranti for, at produktet lever op tilfælles europæiske mindstekrav tilsundhed og sikkerhed. Det er producentensbekræftelse af, at produkteter fremstillet i overensstemmelse meddisse krav. CE-mærket er formeltset ikke et kvalitetsstempel. Det ersnarere en slags rejsepas, der gørdet muligt for et produkt at bevægesig frit indenfor EU- og EØS-området.Dermed er det med til at fjernetekniske handelshindringer og sikregennemførelse af EU’s Indre Markedfor byggevarer.Det er primært markedets parterselv, der ved indkøb, modtagekontrolog stikprøver skal sikre, at kunvelegnede og korrekt CE-mærkedeprodukter anvendes i byggeriet.De centrale byggemyndigheder hardog udstrakte beføjelser til at krævedokumentation, kontrollere produktersamt stille krav om fjernelse af ulovligebyggevarer fra såvel forhandlere,byggepladser som bygninger.EN-nr. Summarisk titel Status I kraft som CEEN 1996-2EN 998-1EN 15824EN 13914-1EN 13914-2CEN/TR15125CEN/TR15125EN 1062-1EC 6, part 2: Design, materialevalg ogudførelse af murværkUorganisk pudsemørtel til udvendig ogindvendig pudsningOrganiske overfladebehandlingsproduktertil murværkDesign, forberedelse og udførelse afudvendig pudsningDesign og principper for indvendigpudsningVejledning for pudsearbejde meduorganisk pudsemørtelVejledning for pudsearbejde medorganisk pudsemørtelKlassifikation af overfladebehandlingsmaterialertil udvendigt murværk ogbetonI forbindelse med overfladebehandling afletklinkerblokke kan der henvises til følgenderelevante EN-standarder:Obligatorisk 2009Obligatorisk 2005Obligatorisk 2009Frivillig 2005Frivillig 2005Vejledning 2005Vejledning 2005Frivillig 2004Let pudsbehandling og maling giver etfortrinligt indeklima.Børneinstitution.

Pudsemørtler (produktbeskrivelser)7PudsemørtlerUd over CE-mærkning er pudsemørtlerdags dato ikke omfattet afnogen myndighedskrav eller normkrav,idet puds i denne sammenhængudelukkende anses for at have enrent æstetisk funktion. I praksis er detdog almindeligt anerkendt, at pudsikke kun er et dekorativt element.Specielt i vejrmæssigt hårde miljøermed store slagregnsbelastninger harpudslagene stor beskyttende effektfor blokmurværket, idet en korrektdimensioneret og udført flerlagspudsbehandling fungerer som enbufferzone.På samme måde har den indvendigepuds en vigtig funktion i forbindelsemed etablering af det indvendigetæthedsplan.Mørtler til pudsearbejde bør altidvære fabriksfremstillede tørmørtlermed bindemiddelkombinationer,kornkurver og additiver tilpasset degivne funktionskrav. Af bearbejdningsmæssigeog holdbarhedsmæssigeårsager vil der normalt væretilsat plastificerings- og luftindblandedetilsætningsstoffer i mørtlerne.Yderligere tilsætning af additiverbør ikke foretages, da det kan havenegativ indflydelse både styrke- ogholdbarhedsmæssigt.BindemidlerMørtel betegnes ved arten af bindemidler:K for kalkhydrat, C for cement,KC for kalkhydrat og cement,Kh for hydraulisk kalk, KKh forkalkhydrat og hydraulisk kalk. De tosidstnævnte benyttes ofte i renoveringsmæssigesammenhæng, meni de senere år er deres anvendelseøget til også at omfatte traditionellepudsearbejder. Desuden er der M formurcement.TilsætningsstofferI fabriksfremstillede pudsemørtler vil der normalt være anvendt en eller flere afde her nævnte tilsætningsstoffer:AdditivPlastificeringsmidlerLuftindblandende stofferHydrofoberingsmidlerCelluloseFarvepigmenterMørtelsandVelgraderet og skarpkornet sand meden grov kornkurve reducerer risikoenfor svindrevner i pudslaget og ersamtidig lettere at bearbejde medpudsebrættet.Til grovpuds bør største kornstørrelseerfaringsmæssigt være 1/3 til 1/2 afpudslagets tykkelse, dvs. 4 mm somstørste korn.Grundingslaget bør ligeledes udføresmed grovkornede mørtler (op til 4mm) for at sikre, at de efterfølgendepudslag for optimal vedhæftning.SpecialpudserUdover behandlinger med de hidtilkendte traditionelle mørtler er der desenere år kommet nye behandlingerpå markedet f.eks.:1. Sprøjtepuds2. Gipspuds3. Letpuds4. Hæftemørtel5. Fiberarmerede pudsemørtler6. Pudsemørtler forstærket medglasfiber armeringsnet.FunktionBearbejdelighed /dispergeringFrostfasthed / bearbejdelighedVandafvisendeKonsistensforbedrendeFarve. Pigmenter må væredokumenteret kalk- og lysægteSprøjtepuds anvendes, hvor storeflader skal pudses. Ved anvendelseaf sprøjtepuds reduceres arbejdstidenbetydeligt, og belastningen afmurerens arme, skuldre, ryg og benminimeres, hvorved risiko for nedslidningog efterfølgende sygefraværundgås.Sprøjtepuds findes på markedetsom almindelige KC pudsemørtleri forskellig styrke og med forskelligbearbejdningsmæssige egenskaber.Derudover findes der nogle mørteltyper,hvor anvendelsen kræver mereviden og erfaring omkring de rentarbejdsmæssige forhold. Det kanf.eks. være danske håndværkere, derer vant til at arbejde med almindeligeKC pudsemørtler, og som skal haveén type mørtel, mens tilrejsendehåndværkere fra f.eks. Tyskland ogPolen efterspørger mere smidige ogcremede mørtler. Disse håndværkereer vant til at arbejde anderledes oger vant til disse langsomt tørrendemørteltyper.Sprøjtepuds leveres som grovpudstil traditionel opbygning i 10 – 15 mmlagtykkelse, men leveres også somspecialmørtler, der typisk anvendes if.eks. 5 mm lagtykkelse.Mørtelen beskrives ved blandingsforholdetmellem tørmassen af bindemiddelog sand, idet den samledemasse af bindemiddel altid sættes til100.

Pudsemørtler & Facademaling (produktbeskrivelser)8Gipspuds anvendes som en étlagspuds på indvendige lofter og væggei alle rum med undtagelse af vådrum.For nogle produkter kan dette iht. DIN18550 dog lade sig gøre i private køkkenerog baderum.Gipspuds anvendes som en sprøjtbargrovpuds indvendigt i 10 – 15 mmlagtykkelse og findes i en standardversionsamt som gipsletpuds.Overflader behandlet med gipspudskan stå ubehandlet som vandglittet,men kan også tapetseres, males ogvære underlag for vægfliser.Letpuds er en puds med reduceretvægt i både leveringstilstand ogbrugstilstand. Reduktion opnås vedtilsætning af et let tilslag som f.eks.letklinker eller perlite. Anvendelseaf letpuds vil ved manuel påføringbetyde en væsentlig formindskelse afden fysiske belastning.Hæftemørtel er en grundingspudsmed ekstra god vedhæftningsevne.Mørtlen påføres i tyndt lag, og hvorder er risiko for svindrevner i underlaget,kan der eventuelt indlæggesglasfibernet i pudsen (se efterfølgende).Fiberarmerede pudsemørtler er frafabrik tilsat fibre - ofte polypropylen.Dette bevirker, at pudsemørtlen opnåren vis elasticitet og mindsker risikoenfor revner i pudslaget. Disse mørteltyperer særdeles velegnede til underlag,hvor svind kan forekomme, samttil pudsning henover fine eksisterenderevner i underlaget.Fiberarmerede mørtler er plastiske ogsmidige, nemme at arbejde med ogkan anvendes i sprøjtepudsemaskine.Pudsemørtler forstærket medglasfibernet anvendes, hvor der errisiko for revnedannelser, ved kritiskeunderlag, som stiller særlige krav tilgod vedhæftning, og hvor forskelligematerialer støder op til hinanden.Glasfibernet bør også anvendes tilforstærkning af pudsen ved dør– ogvinduesåbninger.Der skal anvendes et glasfibernet afgod kvalitet med en maskestørrelse,der er 8-10 mm, da dette giver optimalsammenhæng i pudsen.FacademalingDer findes mange typer maling atvælge imellem til maling af bådeubehandlet og pudset blokmurværk.Hver type har sine karakteristiskeegenskaber, som bør kendes, så detbedste valg kan træffes.Malingstyper vælges ud fra en rækkeegenskaber, f.eks.:• Holdbarhed• Mulighed for genbehandling• Vanddampdiffusionsmodstand• Vandafvisning• Vedhæftningsstyrke• Vejrbestandighed• Slidstyrke• Smudsafvisning• Æstetik f.eks. farve, overfladestrukturog glansDer vil som regel være flere typermaling, som kan anvendes til engiven opgave - men med hver deresfordele. Valget vil derfor ofte være etkompromis mellem forskellige egenskaberog økonomi.Følgende diffusionsåbne malings–typer kan anvendes til murværk afletklinkerblokke og pudsede overflader:cementmaling, silikatmaling,silikonemaling og akrylplastmaling.Ved genbehandling kan der også anvendesolieemulsionsmaling. Ved ennærmere gennemgang af de enkeltetyper og egenskaber henvises til speciallitteraturenbl.a. hos TeknologiskInstitut.

Holdbarhed og påvirkning9Holdbarhed og påvirkningDet bør sikres, at de vægge, der skaloverfladebehandles, opmures korrekt,som beskrevet i BIB Anvisning”Håndtering og opmuring af blokke”.Før man vælger en af de forskelligeløsninger til overfladebehandling,som denne anvisning foreskriver tilmurværk af letklinkerblokke, skal manvurdere de miljømæssige og mekaniskepåvirkninger, som konstruktionenog overfladen udsættes for. Resultatetaf disse vurderinger sammenholdesmed forventninger / krav tilkonstruktionens holdbarhed såvelsom frekvens og omfang af overfladebehandlingensvedligeholdelse.Miljøpåvirkningen vurderes ud frade fugt- og temperaturvariationer,aggressive stoffer samt den vind konstruktionenudsættes for. Nedslidningi tilknytning til fugt- og vindbelastningbetragtes også som miljøpåvirkning.De mekaniske påvirkninger vil oftestvære slag og slitage på bygningensnederste etage.De efterfølgende skemaer medvejledende eksempler på overfladeløsninger(side 18-24) har somindgangsnøgle den miljøklasse, sombehandlingen vurderingsmæssigt kanopfylde.Når påvirkningerne sker i forbindelsemed udførelsen af overfladebehandlingen,dvs. i byggeperioden, skal deriagttages særlige forhold. Materialerneer mest sårbare i udførelsesfasen,og det kan være af afgørendebetydning for kvaliteten og holdbarhedenaf den færdige overflade, atder i byggeperioden etableres eneffektiv, midlertidig beskyttelse afmurværket.MiljøklasserMiljøklasserne kan opdeles i tre hovedgrupper:• Aggressivt miljø (A)• Moderat miljø (M)• Passivt miljø (P)I efterfølgende skema er miljøklassernedetaljeret på en sådan måde,at de kan anvendes som specifikkemiljøreferencer ved valg af pudsløsning.Hovedgruppe Undergruppe Klasse Beskrivelse / eksemplerAggressiv Fugt / temperatur A1 Vægge udendørs med generel eller hyppig påvirkning af slagregn (lav grad afkonstruktiv beskyttelse) – f.eks. ydervægge i øverste etage af bygninger medtagudhæng mindre end 30 cm, murkroner samt fritstående (kolde) læmure.+ Kemisk A2 Vægge udendørs i kystnære områder (”havgus”).Vægge med opsprøjt / opsugning fra tøsaltede belægningsarealer eller dæk.Sokkelpuds uden supplerende beskyttelse i overgangen til terræn.Vægge i områder med stærk røgholdig atmosfære.+ Mekanisk A3 Vægge i terrænplan i umiddelbar tilknytning til gang- og opholdsarealer (slitagefra cykelstyr m.v.).Vægge mod lagerpladser (uden supplerende beskyttelse).Moderat Fugt / temperatur M1 Vægge udendørs med ingen eller sjælden påvirkning fra slagregn (høj grad afkonstruktiv beskyttelse).Vægge indendørs i områder med generel høj luftfugtighed eller risiko forlængerevarende direkte vandpåvirkning.Vægge indendørs i uopvarmede lokaler.Kældervægge ved uopvarmede lokaler.+ Kemisk M2 Vægge i områder med stærk røgholdig atmosfære.+ Mekanisk M3 Vægge i terrænplan i umiddelbar tilknytning til gang- og opholdsarealer (slitagefra cykelstyr m.v.).Vægge mod lagerpladser (uden supplerende beskyttelse).Passiv Fugt / temperatur P1 Vægge indendørs i opvarmede områder med normal eller kortvarigt forhøjetluftfugtighed.Kældervægge med udvendig varme- og fugtisolering omkring opvarmedelokaler.+ Kemisk P2 Vægge i bygninger med forhøjet niveau af kalk- /cementreaktive gasser ellerrisiko for spild / opsprøjt af aggressive væsker (f.eks. saltsyre).+ Mekanisk P3 Vægge i umiddelbar tilknytning til gang- og opholdsarealer (slitage fra cykelstyrm.v.).Vægge mod lagerarealer (uden supplerende beskyttelse).De primære parametre ved indplacering i hovedgrupperne A, M, og P er relateret til det aktuelle (forventede) niveau af klimapåvirkningerfra kombinationer af slagregn og frysepunktpassager. Indenfor miljøklasserne A og M skal vurderingen omfatte eventuelle lokale klimavariationer.

Holdbarhed og påvirkning10Til sammenligning har Eurocode 6(EN 1996-2:2006) 5 hovedklasser(MX1-MX5), som omfatter tørt miljø(MX1), fugtigt miljø (MX2), fugtigtmiljø med frost/tø (MX3), saltpåvirketmiljø (MX4) og aggressivt kemiskmiljø (MX5). Under hovedklasserneMX2 og MX3 er Eurocode 6 opdelt i 2underklasser. MX2.1, høj luftfugtighedeller begrænset opvædning, MX2.2,kraftig opvædning samt tilsvarendeMX3.1 og MX3.2, hvor fugt suppleresmed frost/tø.Der er i Eurocode 6 ikke inddragetmiljø- og holdbarhedsmæssige aspekterfor pudslag på murværk. Eventuellepudslags effekt ved beskyttelseaf det underliggende murværk ermedtaget som eksempler på konstruktionsløsninger,der kan reduceremurværkets miljømæssige eksponering.Miljøafsnittet i Eurocode 6 omfatterikke mekaniske påvirkninger.Miljøklasserne i Eurocode 6 skaldække behovet i alle Europasklimazoner. Derfor kan de kun delvistindplaceres præcist i miljøklasseskemaetside 9.Miljøklasse EC 6-klasse(r) BemærkningerP1 MX1P2 MX1 + (MX5) Klasse MX5 i EC 6 er ikke gradueretP3 Mekanisk påvirkning er ikke omfattet af klasserne i EC 6M1 MX2.1M2 MX2.1 + MX5M3 Mekanisk påvirkning er ikke omfattet af klasserne i EC 6A1 MX3.2A2 MX3.2 + MX4 + MX5A3 Mekanisk påvirkning er ikke omfattet af klasserne i EC 6

Holdbarhed og påvirkning11LufttæthedFor at minimere energiforbruget ibygninger stiller bygningsreglementetkrav til lufttæthed i nye bygninger.Letklinkerblokke anvendt til ydervæggeskal på den indvendige overfladepudses med grovpuds, hæftemørteleller fiberpuds, for at væggen kananses for at være tilstrækkelig lufttæt.Pudsen skal være fuldt dækkende,og arbejdet skal udføres omhyggeligt,så selv små utætheder undgås. Veden tyndlagsbehandling vil det kræveyderligere behandling for at opnåtilstrækkelig lufttæthed.Lokale klimavariationerUdeklimaVarierende klimapåvirkninger såsomopfugtning og udtørring, frost og tøsamt vindpåvirkning udgør hver forsig eller i forskellige kombinationerde kritiske miljøpåvirkninger, somblokmurværk kan blive udsat for,hvor f.eks. belastningen fra slagregni efterårs- og vintermånederne er afhelt afgørende betydning.Danmarks geografiske placering (itempereret kystzone) medfører, atder hen over året forekommer relativtstore variationer i lokalklimaet fra egntil egn og fra land til by. Grundlagetfor miljøvurderingen af lokale klimavariationerbør være et kendskab tillokale erfaringer samt generelle indikatorerfor terræntype (beliggenhed iforhold til fremherskende vindretning).IndeklimaI vurdering af facadens holdbarhedbør påvirkninger fra indeklimaet ogsåindgå, hvis disse er af speciel art. Devæsentligste faktorer vil være knyttettil bygninger med særlig anvendelsesåsom industriproduktion (f.eks.aggressive gasser), landbrug ellersvømmehaller (f.eks. høj luftfugtighed).Så vidt muligt bør den samledekonstruktionsløsning medvirke til,at påvirkningerne indefra ikke bliverafgørende for, om facadens overfladebehandlingsikres en rimeliglevetid. En indvendig puds anses forat være lufttæt, og ved etablering afyderligere en tæt indvendig overfladei form af dampspærre, tæt malingeller pladebeklædning vil dampdiffusionengennem ydervæggen kunnebegrænses afgørende.Kolde væggeDe fleste materialer i ydervæggen(klimaskærmen) indgår med denprimære funktion at beskytte denvarmeisolerende del såvel som denbærende del af ydervægskonstruktionenmod klimapåvirkninger fra detydre miljø.HulmurPrincipskitse af temperaturgradient for enkombinationsvæg - varm bagmur, koldformur.”Kolde vægge” skal udføres således,at der tages hensyn til de ekstreme,klimatiske variationer. Det kan bl.a.ske ved beregning og udførelse afdilatationsfuger. Dilatationsfuger børogså placeres, hvor der kan opståvæsentlige forskelle i påvirkningerf.eks. ud for samlinger, hvor koldevægge støder op mod mere varmestabilekonstruktionsdele.Varme vægge”Varme vægge” er homogene mureomkring rum, som opvarmes konstanti vinterhalvåret. Konstruktionenvirker karakteristisk på den måde, attemperaturkurven (gradienten) forløberjævnt fra indvendig til udvendigside af konstruktionen.Homogen murPrincipskitse af temperaturgradient for envarm vægVarmetabet gennem væggen sikreren hurtigere udtørring af fugt oghæver det gennemsnitlige temperaturniveaui væggen, hvilket ogsåreducerer antallet af periodiske frysepunktspassager.Derved stabiliseresden yderste vægdel betragteligt.I de mest kritiske perioder af åretkan der dog opstå kondens (fortætningaf vanddamp) inde i konstruktionen.Mængden af kondensfugtvil afhænge af indeklimaets relativefugtniveau, forskellen mellem ude oginde temperatur samt den indvendigeoverflades diffusionsmodstand.Med de stigende krav til varmeisoleringaf bygninger bliver denne vægtypei dag hovedsageligt kun anvendttil kælderydervægge samt ydervæggei bygninger, hvis funktion tillader enlavere driftstemperatur end for boligerog lignende opvarmede bygninger.Da ”varme vægge” ikke indbydertil de store klimavariationer, vil dederfor normalt ikke fordre særligeudførelsesmæssige forholdsregler.I enkelte situationer kan det dog væreønskeligt at begrænse kondensdannelseni væggen. Det kan gøres vedat etablere et dampstandsende indvendigtlag.KombinationsvæggeI dobbeltvægge med god varmeisoleringvil formuren normalt tilpassesig udeluftens temperatur (for porøsematerialer tillige luftens fugtighed) ogdette sker uden væsentlig varmestabiliserendepåvirkning fra opvarmederum. Et eksempel på en sådanydervæg er den moderne, velisoleredehulmur. Formuren i en modernehulmur tilhører derfor kategorien”kolde vægge” på linie med egentligtfritstående mure, læmure, hegnsmureog lignende samt ydervæggei uopvarmede bygninger. Bagmurenvil derimod tilhøre kategorien ”varmevægge” og dermed tilpasse sig deindvendige påvirkninger.Mekaniske påvirkningerMed mekaniske påvirkninger menesi denne anvisning alene de påvirkningerpå facaden, som skyldes slag,stød og slitage.Ved projekteringen skal risikoen forkoncentrerede påvirkninger vurderes.Materialer og arbejdsudførelsevælges derefter ud fra vurderingensresultat.

Konstruktiv beskyttelse12Konstruktiv beskyttelseInddækningerFormålet med facadeinddækninger erat aflede vand således, at ydervægge/facadematerialer ikke bliver frostskadede.Inddækningernes væsentligstefunktion er med andre ord at beskytteunderliggende bygningsdele, hvilketogså omfatter at tætne samlingermellem forskellige bygningsdele/materialer. Løsningerne kan væreforskellige former for tagudhæng,murafdækninger, sålbænke og inddækningsprofiler.En vigtig forudsætning for enholdbar og smuk facadepuds ellerfacademaling er, at udformningen afinddækningerne vælges i overensstemmelsemed konstruktionens påvirkninger,og at de udføres korrekt.Konstruktive afslutningerVed at overholde nogle enkle grundprincipperog ved at vælge detailløsningerog afdækningsmaterialer, sompasser til de lokale forhold, reduceresog fordeles nedbørspåvirkningernepå facaderne bedst muligt.Materialer til inddækninger og afslutningerkan være:• plader af zink, kobber, korrosionsbeskyttetstål eller aluminium,• porøse eller halvporøse materialersåsom tegl, beton ellerfiberbeton.• plast f.eks. polyester.• armerede bitumenprodukter ikombinationer med de øvrigematerialer.Anvendes porøse materialer og løsningermed stødsamlinger, skal deraltid indlægges et fugtstandsende lagunder afdækningen.Påvirkninger og effektDer er en nøje sammenhæng mellemde miljømæssige påvirkninger,materiale- og konstruktionsvalg ogde krav, som må stilles til de vandafvisendedetaljer.Hvad angår de miljømæssigepåvirkninger, har det betydning, atde specielle klimafaktorer tages ibetragtning, når behovet for en konstruktivbeskyttelse af facaderne skalvurderes.Når den konstruktive facadebeskyttelseskal udformes, vil materialeegenskaberneog de fysiske grundlovei væsentlig grad bestemmerammerne for den arkitektoniske ogkonstruktionsmæssige frihed.Før, under og umiddelbart efterudførelsen af pudsearbejde skal detendvidere sikres, at vejrliget og andrepåvirkninger ikke forårsager skaderpå overfladebehandlingen eller svækkerkvaliteten med reduceret holdbarhedtil følge.VinduessålbænkVinduessålbænke skal udformes således, at regnvand kan bortledes uden at vandpåvirke denpudsede væg.Med en zinkinddækning eller anden metalinddækning kan der fremstilles en løsning, som visther.Inddækningen er udformet med opbukkede endekanter, som fræses ind i vinduesfalsen,hvorved opsugning af regnvand i pudsen minimeres.

Konstruktiv beskyttelse131. Tagudhæng - facader4. Murkroneafdækning - principEksempel på tagudhæng ved ensidet taghældning. Det anførtemin. udhæng gælder i princippet også ved tagfod.Murkronens afslutning over den pudsede væg, skal udformessåledes, at regnvand kan løbe af uden at vandpåvirke væggen.2. Tagudhæng - gavle5. MurkroneafdækningEksempel på tagudhæng over gavle.Eksempel på murkroneafdækning med zink eller andenmetalplade.3. Sokler6. SammenbygningHvor puds af en eller anden grund skal afbrydes - f.eks. vedsammenbygning - kan det udføres som vist.Mellem sokkel og mur skal der placeres en fugtspærre (sokkelpap).Sokkelpuds og facadepuds adskilles som vist for at undgåfugtopsugning i pudsen samt for at modvirke revnedannelse iovergangen.

Overfladebehandling med puds14Overfladebehandling medpudsPudsbehandlingens holdbarhed er enfunktion af udfaldskrav, materialevalg,den udførelsesmæssige standardsamt de påvirkninger, som væggenudsættes for.Projektets udfaldskrav til den færdigevægoverflade vil bestemme pudsbehandlingensopbygning. Udfaldskravenekan være baseret på økonomi,æstetik samt holdbarhed i forhold tilmiljøbelastningerne.Udfaldskrav 1Udfaldskrav 2Udfaldskrav 3Udfaldskrav er en kort karakteristik afen vægflades udseende. Disse kanogså omfatte farve og struktur pådet sidste lag i en flerlagsbehandling:Farvet puds, glat puds, revet pudseller stænkpuds. Alternativt kan denpudsede flade også vælges malet.En opstilling af udfaldskrav erførste trin i projektbeskrivelsen oger afgørende for efterfølgende valgaf pudsbehandling, hvor bl.a. ogsårevnedannelser i pudslag modvirkesved det rigtige valg af pudsemørtelog arbejdsmetode, og hvor følgendeforhold i øvrigt har betydning for detrigtige valg:• Murværkets tilstand• Forarbejde før pudsning• Pudsbehandlingen• Hærdningsbetingelser• Overfladens robusthed• Vejrfasthed• Udblomstringer• FugeaftegningerEfterfølgende er nævnt 3 forslag tilkarakteristik af udfaldskrav for tyndlagsbehandling,étlagsbehandlingeller flerlagsbehandling:Udfaldskrav 1 (tyndlagsbehandling)Blokstruktur og murværkets forbandter synlig. Fladens planhed, kanter ogfalse er som murværkets.Udfaldskrav 2 (étlagsbehandling)Blokstruktur og fuger er dækket medét lag puds. Væggen fremstår somen lukket og ensartet pudsflade medplanhed som murværkets. Kanter ogfalse kan være oprettet.Udfaldskrav 3 (flerlagsbehandling)Blokmurværket er helt dækket meden flerlagsbehandling. Grovpudslaget,som er ”kroppen” i behandlingen,er pudset i lod og stok. Kanter ogfalse er oprettet.Murværkets tilstandMurværket skal have en passendealder, så det er gennemhærdet ogtilpas udtørret, så de fleste svindbevægelseri murværket er overstået,når pudsbehandlingen påføres. Pudspå fugtigt murværk vil udtørre hurtigt ioverfladen og langsommere ind modden fugtige bund, hvorved der kanopstå spændingsforskelle i pudslagetmed stor risiko for revnedannelser tilfølge.Forarbejde før pudsningFugerne skal være udfyldte og iplan med blokfladen, og eventuelleskår i murværket skal udbedres. Deranvendes samme mørtel som vedopmuringen af murværket. Revner ipudslaget, som følger fugerne, er ofteforårsaget af, at dårligt fyldte fugervirker som revneanviser i pudslaget.I forbindelse med fundamentarbejdebliver ”den lune ramme” med letklinkerblokkeofte udført lidt ”groft”,og fuger og skår skal derfor også hergås omhyggeligt efter med opmuringsmørtel.I murværk, hvor der ønskes overfladermed udfaldskrav som en tyndlagsbehandling,skal fugerne komprimereskontinuerligt under opmuringen,inden mørtlen mister sin plasticitet.Fugerne skal fremstå som skrabefugereller svagt indadbuede fuger.Før pudsning renses murværket forstøv og løse partikler.Letklinkerbeton har lav sugeevne,så forvanding er derfor normalt ikkenødvendig. På ekstremt tørt murværk(f.eks. ældre væg) bør regulering afsugningen foretages, før pudsearbejdetskal begynde.PudsbehandlingenDet tilrådes at anvende fabriksfremstillettørmørtel til pudsearbejde.Mængden og typen af bindemiddelskal være afpasset efter det enkeltelags funktion i behandlingen. Detsamme gælder tilslagets kornstørrelse.Pudsbehandlinger kan udføres som

Overfladebehandling med puds15tyndlagsbehandlinger, ét-lagsbehandlingereller flerlagsbehandlinger.Flerlagsbehandlinger vil omfattegrundingslag (udkast), grovpuds ogeventuelt slutpuds (udvendig) ellerfinpuds (indvendig).Tyndlagsbehandlinger har ringemekanisk styrke. De bør derfor kunanvendes på indvendige vægge ogudvendigt på bygninger, hvor demiljømæssige og mekaniske påvirkningerer svage – f.eks. opnåetved beskyttet beliggenhed og godkonstruktiv beskyttelse af vægfladerne.Étlagsbehandlinger har en begrænsetmodstandsevne overfor fugt- ogtemperaturpåvirkninger, og medføreren øget tendens til fugeaftegningerpå vægfladen. De bør derfor kunanvendes i passivt og moderat miljø.Udvendigt er det fortrinsvis på bygningermed beskyttet beliggenhed oggod konstruktiv beskyttelse af vægfladerne.Indvendigt er det i forholdsvistørre lokaler, hvor væggene ikkeudsættes for mekanisk påvirkning.Flerlagsbehandlinger, der omfattergrundingslag, grovpuds og eventueltslutpuds, kan ”skræddersyes” til forskelligemekaniske og miljømæssigepåvirkninger.Til flerlagsbehandlinger skal mørtelstyrkenaftage gradvis i lagene indefraog udefter, og bindemiddelmængdenskal under hensyn til det aktuellemiljø og de mekaniske påvirkningervære lavest muligt. Som grundregelskal der anvendes grovkornet ogvelgraderet sand. Finkornet sand vilmedføre øget svind i pudslaget.Grundingslag (udkast) udføres af 3årsager:1. For at skabe en optimal vedhæftningtil letklinkerblokken.2. For at sikre et ensartet og jævntsugende underlag for det efterfølgendepudslag.3. For at indbygge et fugtstandsendelag – en slagregnsbarriere-, som samtidig forhindrerfugeaftegning.Mørtelen til grundingslag (udkast)fremstilles med et relativt stortbindemiddelindhold. Bindemidlet ertypisk cement eller kalk + cement.Mørtelen bør indeholde sand medkornstørrelse op til 4 mm.Mørtelen vil normalt være plastificeretfor at sikre optimal bearbejdelighed.På vægflader, som udsættes forslagregn, og på flader ved terræn børgrundingslaget altid være heldækkende.Grovpudslaget påføres som ”krop”i pudsbehandlingen for at give tykkelse,styrke og beskyttelse modvejrliget. Endvidere for at sikre enensartet vægflade i lod og stok.Tykkelsen på de enkelte pudsbehandlingerbør ikke være større endde efterfølgende skemaer angiver.Små unøjagtigheder på væggen kanoptages i grovpudsen, men generelttilrådes, at grovpudslag ikke udføresmed en tykkelse over 12 mm.Grundingslag og grovpudslag børsamlet ikke overstige en lagtykkelsepå 15 mm.Grovpudslaget har som det tykkestelag i behandlingen afgørende betydningfor behandlingens modstandsevnemod fugt- og temperaturspændingersamt for størrelsen af desvindkræfter, der skal overføres tilgrundingslaget.Sammensætningen af bindemidler,kornstørrelser m.m. er i dette lag særligvigtig, da grovpudsen også effektivtskal beskytte mod de klimatiskepåvirkninger. Som hovedregel kananføres, at bindemiddelindholdet børvære så lavt, som de vejrmæssige ogmekaniske påvirkninger tillader.Bindemidlerne i grovpuds er normaltcement, kalk + cement eller murcement.Til grovpuds bør sandet være skarptog grovkornet for at reducere svindspændingerne,og sandets størstekorn bør være 1/3 – 1/2 af pudslagetstykkelse.Ofte er grovpudslaget det afsluttendeTyndlagsbehandlingGrundingslagGrovpudsSlutpuds

Overfladebehandling med puds16lag, idet der ikke altid slutpudses.Grovpudslaget skal her være sammensatsåledes, at overfladen efterbehandling med pudsebræt fremstårklar til en eventuel overfladebehandlingmed f.eks. cementmurfarve ellersilikatmaling. I disse tilfælde kan deranvendes en skarpkornet mørtelsandmed mindre kornstørrelse, men destørste korn må ikke være under 1/4 -1/5 af pudslagets tykkelse. En sådanmørtel har svindtendens, og pudslagetstykkelse bør derfor reduceres.Slutpuds vælges ud fra æstetiskehensyn, men danner samtidig denførste barriere i behandlingen modslagregn.Slutpudsen skal være sammensatsåledes, at den færdige overfladebliver jævn i struktur, glans og farve.Da slutpuds er en tynd behandling,overstiger kornstørrelsen på sandetikke 0,5 mm. Lagtykkelsen bør derforkun være 2-3 mm.Bindemidlerne i slutpuds til facaderer normalt cement eller kalk + cement.Konstruktionens beliggenhedog dermed påvirkningerne vil værebestemmende for det rigtige valg afbindemiddelkombination.Der vil altid være tilsætningsstoffer ien fabriksfremstillet pudsemørtel tilslutpuds. Additiverne er nødvendigefor at sikre fuld dispergering af farvepigmenterneog for at sikre en godbearbejdelighed.Indholdet af farvepigmenter må ikkeoverstige 8 vægt % af bindemidlerne,og største kornstørrelse bør normaltvære < 1 mm.PåføringsmetodePudsemørtel skal påføres på ensådan måde, at der opnås en effektivog ensartet kontakt med underlaget.Det kan for grundingslag og grovpudsopnås ved, at mørtlen kastes på medske eller påføres med sprøjte.Specialmørtler til tyndlagsbehandlingog slutmørtler i flerlagsbehandlingerpåføres efter producentens anvisningerVed eventuel forvanding mellemde enkelte pudslag skal forvandingenudføres i god tid før næste lagpåføres.HærdningsbetingelserDe enkelte pudslag skal beskyttesmod udtørring. En for hurtig udtørringkan i frisk mørtel medføre plastisksvind med krakelering i pudslagettil følge. Hurtig udtørring i hærdedepudslag kan medføre dybere revner.Puds skal derfor holdes fugtigt vedeventuel afdækning og vanding. Veddirekte solpåvirkning bør fladernealtid afdækkes f.eks. med presenninger,sækkelærred, rørvæv ellerlignende.Overfladens robusthedKarakterisering af en pudsoverfladesrobusthed foretages på basis af nedenståendetabel.VejrfasthedModstand mod slagregnPudsbehandlinger udvendigt påmurværket regnes i klimatisk henseendesom en integreret del afydervæggen.Særlig udsatte vægflader, dvs. vægfladersom vender ud mod åbentterræn, bygninger placeret på bakketopeller høje frie murværksfelterorienteret mod den fremherskendevindretning, er særlig udsat forslagregn. Derfor skal der de stedertages specielt hensyn til den samledebehandlings lagtykkelse og vandafvisendeegenskaber. Det sammegælder f.eks. også i skærpet gradvægge langs Jyllands vestkyst.En god modstand mod slagregnopnås, når pudslaget opbygges somen 3-lags løsning: grundingslag, grovpudsog slutpuds. Det forudsættesi den sammenhæng, at grundingenkastes på og kostes sammen mednylonkost (vandrette strøg) til fulddækning, og at grovpudsen ligeledeskastes på eller påføres med sprøjte.Mørteltyperne skal vælges undermiljøklassen: aggressivt miljø.Ved tyndlagsbehandlinger og étlagsbehandlingerer der større risiko forrevner, hvorigennem vindtryk og slagregnkan presse vand ind i blokmaterialet.Hvad angår tyndlagsbehandlinger,bør disse derfor altid udføressom 2 lag som angivet i skema side18.Niveau Krav Angivet overfladerobusthed kan opnås ved anvendelse af:1 Puds skal kunne tåle slag, stød og almindeligslitage2 Puds skal kunne tåle begrænset mekaniskpåvirkning og påførelse af fliser, oliemalingslageller specialtapeter.3 Pudsfladen skal kunne tåle normal maling ellertapetseringPuds som flerlagsbehandling med en samlet tykkelse på mindst 15 mm.Mørtel til grundingslag mindst som KC 20/80/550.Mørtel til grovpuds mindst som KC 35/65/650.Vedhæftningstrækstyrke mellem blok og puds over 0,4 MPa.Puds som 2-lagsbehandling.Mørtel som grundingslag mindst som KC 35/65/650.Mørtel til grovpuds mindst som KC 50/50/700.Vedhæftningstrækstyrke mellem blok og puds på 0,2 til 0,4 MPa.Puds som 2-lagsbehandling.Mørtel til grovpuds mindst som KC 50/50/700.Finpuds.Karakterisering af en pudsoverflades robusthed.

Overfladebehandling med puds17VindtæthedMurværk af letklinkerblokke skaltætnes på mindst én side, hvis detskal være vindtæt. Af hensyn tilkravet i bygningsreglementet til enbygnings lufttæthed vil det væremest hensigtsmæssigt, at der underalle omstændigheder etableres ettæthedsplan på den indvendige sideaf murværket.Vægge af letklinkerblokke, som stårubehandlet eller kun med et tyndtmalingslag, regnes på grund af blokkenessammenhængende poresystemikke som luft- eller vindtætte.Vægflader, som er opmuret efter desamme retningslinier, som gælderfor tætning mod slagregn (se foranstående),kan i byggeteknisk henseenderegnes for vindtætte.Vægge, som skal tilgodese lufttæthed,varmeisolering, lydisolering ogbrandmodstand, skal være forsynetmed et pudslag.FrostfasthedLetklinkerblokke har et åbent og sammenhængendeporesystem, og deenkelte korn er kittet sammen med entynd cementfilm. En sådan materialeopbygninggør blokkene frostfasteved normal fugtpåvirkning.Pudsmaterialernes frostfasthed skalogså være kendt. Fabriksfremstilledepudsemørtler til udvendig brug ernormalt frostbestandige.Til en sikker konstruktion forudsættesendvidere, at bygningen er forsynetmed tagrender og afløb. Ligeledesskal murkroner samt vandrettemurkanter ved åbninger og lignendesteder være konstruktivt beskyttet(se tidligere). Ved sokler skal overfladevandledes væk, og kælderydervæggeskal være beskyttet med etlodret drænlag og omfangsdræn.UdblomstringerDe fleste hvide misfarvninger påvægoverflader er i almindelighedkalkudblomstringer (kalciumkarbonat),som udfældes på murværketved udtørring. Fænomenet erforbundet med fordampnings- ogudtørringsforholdene i og omkringvæggene.Kalkudblomstringer kan forekommepå nyt blokmurværk og nypudsedeflader, hvor kalken i opmurings- ogpudsmørtlen ikke er fuldt karbonatiseret– det vil sige ikke helt gennemhærdet.Når vådt blokmurværk og vådepudsoverflader er omgivet af fugtigluft, foregår udtørringen langsomt.I den våde mur trækkes kalkenmed fugtens vandring helt ud tiloverfladen, hvor den udfældes. Erblokmurværket derimod omgivet aftør luft, vil udtørringen gå hurtigere,og fordampningszonen vil væreinde i murværket bag synsfladen.Overfladen bliver hurtigt tør, og derudfældes ikke kalciumkarbonater påoverfladen.Både varm og kold luft kan værefugtig, men under vore klimatiskeforhold er det de fugtige forårs- ogefterårsmåneder, der er værst medhensyn til kalkudblomstringer.Kalkudblomstringer kan minimeresved, at blokmurværket beskyttesmod nedbør. Dette gøres ved atudføre en god afdækning i forbindelsemed opmuringen og med engod konstruktiv beskyttelse af færdigtfritstående murværk f.eks. vedmurkroner og lignende. Som tidligerenævnt skal murværket ligeledes væretilpas gennemhærdet og udtørret, førpudsearbejdet foretages.I farvet slutpuds til facader, hvor deranvendes kalk og lysægte jernoxidereller andre farvestoffer, bør deranvendes tørmørtler, som fra fabriker tilsat et hydrofoberingsmiddel(zinkstearat). Hydrofoberingsmidletreducerer udblomstringer og fremhæverfarverne samt giver en godselvrensende effekt på blokfacaden.Det er samtidig med til at minimerealgebegroning på væggen.FugeaftegningerFugeaftegninger på pudsede overfladeropstår i forbindelse medregn- eller fugtpåvirkning af væggen.Fænomenet ses oftest på væggemed kun ét lag puds.Fugerne og letklinkerblokkeneoptager ikke samme mængde vand,og når udtørringen af pudslaget eroverstået, vil fugtpåvirkningen fra devåde fuger aftegnes som fugtstriberud for fugerne.For at undgå fugtaftegninger påføresen 2-lags behandling med et dækkendegrundingslag, der sikrer etensartet og jævnt sugende underlagfor grovpudsen.En anden mulighed end puds er atgøre pudsoverfladen vandafvisende,så fuger og blokke slet ikke bliverfugtpåvirkede. Der kan f.eks. udføresen malet overfladebehandling.

Eksempler på pudsbehandlinger18De anførte behandlinger forudsætter,at der anvendes tørmørtler,og at disse leveres CE-mærkedefra en kontrolleret produktion ogmed varedeklarationer, der angiverbindemiddeltype og -mængde,tilslagets kornstørrelse samt deanvendte tilsætningsstoffer såsomhydrofoberende stoffer, luftindblandingsstoffer,plastificeringsstoffer m.v.Eksemplerne dækker generellebygningskonstruktioner og er baseretpå mange års erfaring og forsøg. Deanførte lagtykkelser for de enkeltepudslag er dog kun retningsgivende.I en konkret situation skal løsningentilpasses de aktuelle forhold ogmuligheder.De endelige valg af mørteltype,udførelsesmetode m. v. skal træffesaf den ansvarlige projekterende ogentreprenøren – eventuelt via konsultationhos mørtelproducenten.I skemaerne er mørtelen angivetmed bindemiddeltype og blandingsforholdetmellem bindemiddel ogsandtilslag udtrykt ved vægtandele.De anvendte forkortelser er som herangivet:• K = Kalkhydrat• C = Cement• M = Murcement• KC = Blandingsmørtel medkalkhydrat og cementIndgangsnøglen i de enkelte skemaerer de miljøklasser, som vurderingsmæssigtkan opfyldes ved deanførte behandlinger.De anførte hussymboler angiverfølgende:FacaderSokler og udvendige kældervæggeIndvendige væggeEksempel 1Lag 1 Lag 2Tyndlagsbehandling - 2 lagSpecialbehandling med cementbaseretmurmaling og sand i kornstørrelse op til2 mm.Anvisning kan rekvireres hos blokproducentenMiljøklasseLag nr.Tykkelse,mmMørtelbetegnelseFunktionM 11 2-32 2-3Cempexo : sand : vand4 : 3 : 4Cempexo : sand : vand4 : 11⁄2 : 4Grunding og porefyldendelagSlutbehandling

Eksempler på pudsbehandlinger (facade)19Eksempel 2Lag 1Puds - 1 lags behandlingM-mørtelMiljøklasseLag nr.Tykkelse,mmMørtelbetegnelseFunktionM 1 1 8-10 M100/500 Grunding, grov og slutpudsEksempel 3Lag 1 Lag 2Puds - 2 lags behandlingKC-mørtlerMiljøklasseM 1M 2-3 / A1Lag nr.Tykkelse,mmMørtelbetegnelseFunktion1 2-3 KC 20/80/550 Grundingslag2 8-10 KC 50/50/700 Grov- og slutpuds1 2-3 KC 20/80/550 Grundingslag2 8-10 KC 35/65/650 Grov- og slutpudsEksempel 4Lag 1 Lag 2Puds - 2 lags behandlingM-mørtlerMiljøklasseM 1M 2-3Lag nr.Tykkelse,mmMørtelbetegnelseFunktion1 8-10 M 100/500 Grunding og grovpuds2 2-3 Specialmørtel Slutpuds1 2-3 M 100/300 Grundingslag2 8-10 M 100/500 Grov- og slutpuds

Eksempler på pudsbehandlinger (facade)20Eksempel 5Lag 1 Lag 2Puds - 2 lags behandlingmed glasfibernetFiberpudsMiljøklasseA 1Lag nr.Tykkelse,mmMørtelbetegnelseFunktion1 8 Fiberpuds Grunding og grovpuds2 2-3 Specialmørtel SlutpudsEksempel 6Lag 1 Lag 2 Lag 3Puds - 3 lags behandlingKC-mørtlerMiljøklasseM 1M 2-3 / A 1-2A 3Lag nr.Tykkelse,mmMørtelbetegnelseFunktion1 2-3 KC 20/80/550 Grundingslag2 10-12 KC 50/50/700 Grovpuds3 2-3 Specialmørtel Slutpuds1 2-3 KC 20/80/550 Grundingslag2 10-12 KC 35/65/650 Grovpuds3 2-3 Specialmørtel Slutpuds1 2-3 KC 20/80/550 Grundingslag2 10-12 KC 20/80/550 Grovpuds3 2-3 Specialmørtel Slutpuds

Eksempler på pudsbehandlinger (sokler)22Eksempel 9Lag 1 Lag 2PudsSokler som “lun ramme”2 lags behandlingKC-mørtlerMiljøklasseA 1-2A 3Lag nr.Tykkelse,mmMørtelbetegnelseFunktion1 2-3 KC 20/80/550 Grundingslag2 8-10 KC 35/65/650 Grov- og slutpuds1 2-3 KC 20/80/550 Grundingslag2 8-10 KC 20/80/550 Grov- og slutpudsEksempel 10Lag 1 Lag 2PudsSokler som “lun ramme”2 lags behandlingM-mørtlerMiljøklasseA 1-2Lag nr.Tykkelse,mmMørtelbetegnelseFunktion1 2-3 M 100/300 Grundingslag2 8-10 M 100/500 Grov- og slutpudsEksempel 11Lag 1 Lag 2 Lag 3PudsHøje sokler og kælderhalse3 lags behandlingKC-mørtlerMiljøklasseA 1-2Lag nr.Tykkelse,mmMørtelbetegnelseFunktion1 2-3 KC 20/80/550 Grundingslag2 8-10 KC 35/65/650 Grovpuds3 2-3 Specialmørtel Slutpuds

Eksempler på pudsbehandlinger (sokler og kældre)23Eksempel 12Lag 1 Lag 2 Lag 3PudsHøje sokler og kælderhalse3 lags behandlingM-mørtlerMiljøklasseA 1-2Lag nr.Tykkelse,mmMørtelbetegnelseFunktion1 2-3 M 100/300 Grundingslag2 8-10 M 100/500 Grovpuds3 2-3 Specialmørtel SlutpudsEksempel 13Lag 1 Lag 2 Lag 3PudsHøje sokler3 lags behandlingHæftemørtel med glasfibernetKC-mørtlerMiljøklasseA 1Lag nr.Tykkelse,mmMørtelbetegnelseFunktion1 4-5 Hæftemørtel Grundingslag2 8-10 KC 35/65/650 Grovpuds3 2-3 Specialmørtel SlutpudsEksempel 14Lag 1Berapning - 1 lags behandlingKælderydervægge, vægdelmod jordBehandlingen er som porefyldendefor at skabe en bund til påførelse affugtisolering.MiljøklasseLag nr.Tykkelse,mmMørtelbetegnelseFunktionBerapningen er kun en del af fugtisoleringen.Miljøvurderingen skal baseres på densamlede fugtisolering.1 2-3KC 20/80/550ellerM 100/500Grunding- og berapningslag

Overfladebehandling med maling26Som tidligere nævnt findes dermange typer maling med forskelligeegenskaber.Som noget af det vigtigste ved valgaf malingstype er en vurdering affugtforholdene i forbindelse med denvæg, der skal males. Damptrykket påden udvendige og indvendige sideaf væggen er ofte forskelligt. Normalter damptrykket højest på denindvendige side, men det modsattekan også forekomme f.eks. i rum, dernedkøles i forhold til udetemperaturen.For at sikre sig, at malingenikke løsner sig og skaller af, er malingensdiffusonsmodstand (tæthedoverfor vanddamp) vigtig. På denside af væggen, hvor damptrykketer mindst, må malingen aldrig værevæsentlig tættere end væggen.Hvor der ikke er større forskel i damptrykketpå væggens to sider (effektivtmekanisk udluftede bygninger, ladebygningerm.v.) kan tætte malingernormalt anvendes uden problemerbåde udvendigt og indvendigt – dogikke samtidigt, da eventuel byggefugtskal kunne slippe ud. Desuden kandet være en fordel med tætte malingerpå væggens indvendige side i desituationer, hvor man gerne vil undgåfugtkondensering i murværkets koldehalvdel. Det vil også være en fordeli forbindelse med etablering af tæthedsplaneti forbindelse med kravetom bygningernes lufttæthed.Hvor der er usikkerhed omkring fugtforholdenebør en maling med stordiffusionsåbenhed altid vælges.Vanddamp-diffusionsmodstandenangives med benævnelsen Z-værdien(modstandstallet).Denne måles i s x m² x GPa / kg pr.mm eller pr. lag. I skemaet er herangivet nogle typiske Z-værdier forforskellige malinger og materialer.MaterialeZ-værdiCementmaling 0,4-0,5Kalk (farve) 0,2-0,5Olieemulsionsmaling 0,5Silikatmaling 0,25-1,0Silikonemaling 0,25-1,0Akrylplastmaling 1,0-2,5Alkydmaling 19-39Epoxymaling 39-72Folie > 200Værdierne i skemaet (data fraSBI-anvisning 178 ”Bygningersfugtisolering” og lærebogen ”Byggerietsmaterialer” 2. udgave) erbaseret på en 2 lags behandling oger kun vejledende. Der kan være storforskel produkterne imellem indenfor samme type. Lagtykkelsen hardesuden stor betydning.Z-værdien for en sammensat konstruktionbestemmes ved at adderede enkelte lags Z-værdi.Tidligere blev dampdiffusionsmodstandenbenævnt som PAM-værdien,der måles i mm Hg m² h/g og somer ca. dobbelt så stor en talstørrelsesom Z-værdien.Ønskes en mindre diffusionsåben(en tættere) maling, anbefales det atsøge information ved forhandlere ellerproducenter.Følgende typer diffusionsåbne malingerer velegnet til murværk af letklinkerblokkeog pudsede overflader:SilikatmalingSilikatmaling består af kalivandglasog silikatfarvepulver. Til strygeklaresilikatmalinger er der tilsat lidt stabilisator,fyldstoffer og fortykningsmidler.Malingen går i kemisk forbindelsemed mineralske overflader som letklinkerbetoneller puds.Silikatmaling kan leveres brugsklareller som ublandet, hvor silikatfarvepulverog vandglas (fixaktiv) skalblandes før brug.Silikatmaling danner ikke film oger ikke vandafvisende. Ved direktevandpåvirkning vil der på væggenderfor kunne ses mørke opfugtedeområder, som forsvinder igen vedudtørring. Strygeklar silikatmaling erdog ofte tilsat hydrofoberingsmidler,som giver malingen en vis vandafvisning.I øvrigt kan den malede overfladeimprægneres efter malerbehandlingen,hvorved vandafvisningen kanopnås, uden vanddampsdiffusionenændres. Genbehandling er enkel,men en imprægneret overflade kanførst genbehandles med silikatmalingefter 8-10 år.Da silikatmaling går i kemisk forbindelsemed bunden, er holdbarhedenafhængig af denne samt af almindelignedslidning forårsaget af vejrliget.Vandglas går i forbindelse med glas.Ved påføring af silikatmaling er detderfor vigtigt, at glas og keramik ergodt afdækket.Vejr- og kulørbestandigheden er storfor silikatmaling, og holdbarheden ernormalt 8-10 år.Typisk kodenummer for silikatmalinger 00-4 (1993).SilikonemalingSilikonemaling indeholder silikoneharpikssom væsentligste bindemiddel.Afhængig af malingstype kanfortyndingen være organisk opløsningsmiddeleller vand. Silikonemalingpå basis af opløsningsmiddelbryder overfladen på foregåendesilikonemaling ved genbehandling,hvorved vedhæftningen mellem deenkelte lag bliver stor.Silikonemaling er stærkt vandafvisende,vejrbestandigheden er godog smuds hæfter kun i ringe grad.Holdbarheden er normalt 8-15 år.

Overfladebehandling med maling27Typisk kodenummer er for opløsningsmiddelbaseretsilikonemaling2-1 (1993) og for vandbaseret 0-1(1993).CementmalingCementmaling leveres som pulver,der består af cement, farvepigment,fint pulveriserede fyldstoffer samt additivertil justering af hærdeforløb ogeventuel vandafvisende effekt.Cementmaling består grundlæggendeaf samme materialer som letklinkerblokkeneog pudsen, og den harderfor stort set samme materialeegenskabersom underlaget.Malingen er ikke filmdannende, menoverfladen er alligevel vandafvisendeog tillige vejrbestandig. Overfladener til gengæld ru, og den er derformodtagelig over for smuds.Holdbarheden er normalt 4-6 år, oggenbehandling er relativ let.Cementmaling kan i øvrigt leverespolymérmodificeret (filmdannende),hvilket forbedrer holdbarheden, mennedsætter til gengæld diffusionsåbenhedenfor vanddamp.Typisk kodenummer for cementmalinger 00-4 (1993).AkrylplastmalingAkrylplastmaling har ofte forholdsvislav Z- værdi og kan være velegnettil pudsede facader. Der er tale omen filmdannende maling med godstyrke og holdbarhed på facader.Smudsmodtageligheden er ringe ogrengøring er let. Holdbarheden ersædvanligvis 10-15 år.Typisk kodenummer for akrylplastmalinger 00-1 (1993).OlieemulsionsmalingOlieemulsionsmaling er et alternativved genbehandling af en overflade,der tidligere har været behandletmed silikatmaling eller cementmaling.Nypudsede facader må derimod ikkebehandles med olieemulsionsmaling.Holdbarheden er begrænset til normalt3-5 år.Typisk kodenummer for olieemulsionsmalinger 0-1 (1993).Se også efterfølgende afsnit om udførelseaf malebehandlinger.

Eksempel på projektbeskrivelse28ProjektParcelhus i almindeligt parcelhuskvarter.Tag med udhæng.Ydermure, der er udført som hulmurmed 100 mm letklinkerblokke i for- ogbagmur i henhold til BIB anvisning“Håndtering og opmuring af blokke.”Facader, der er glat pudset og hvidmalet(silikatmaling).Skillevægge, der er udført som 100mm letklinkerblokke i henhold til BIBanvisning “Håndtering og opmuringaf blokke”. Indvendige vægge (bagmurog skillevægge) pudses til lufttætoverflade og males i forskellige farver(cementmaling).Miljøklasser:Formur: M1.Bagmur og skillevægge: P1.Forventet udfaldFacader:• Glatte, hvide overflader udenaftegninger af fuger, blokkem.m.• Ingen synlige revner• Vægge i lod og stokIndvendige vægge:• Glatte overflader uden aftegningeraf fuger, blokke m.m. iforskellige farver• Ingen synlige revner• Vægge i lod og stokBehandling facaderKlargøring:• Det afhærdede murværk rensesfor støv og løse korn• Fuger og eventuelle hullerrepareres med opmuringsmørtelGrundingslag:• KC 20/80/550 påkastes i etsammenhængende lag på højst3 mm• Udkastet stødes af med retholt• Udkastet holdes fugtigt i et pardøgnGrovpuds:• KC 50/50/700 mørtel påkastes ien lagtykkelse på 10-12 mm• Små unøjagtigheder i opmuringenoptages i grovpudslaget, såoverflader er i lod og stok• Overfladen rives sammen medtrækbræt• Grovpudslaget holdes fugtigteller afdækket i et par døgnSlutpuds:• Specialmørtel til maling, derpåføres med stålbræt i en tykkelsepå 2-3-mm• Udførelse i øvrigt efter mørtelleverandørensspecialanvisningFacademaling:• Silikatmaling påføres efterretningslinierne i MBK (Malerfagligtbehandlingskatalog fra TI).Behandling indvendigevæggeKlargøring:• Det afhærdede murværk rensesfor støv og løse korn• Fuger og eventuelle hullerrepareres med opmuringsmørtelGrundingslag:• Hæftemørtel påføres i en lagtykkelsepå 4-5 mm, hvorefterglasfibernettet lægget på ogtrykkes ind i pudslaget.Slutbehandling:• Når grundingslaget er hårdt,påføres cementmaling medkost.VedligeholdelseFacader:I forbindelse med genbehandling affacademaling repareres eventuelleskader på pudsen med specialmørtel.Reparationsmørtel bør ikke værestærkere end den oprindelig anvendtemørtel.Indvendige vægge:Strygning med cementmaling.

Udførelse af pudsearbejdet29Udførelse af pudsearbejdeAfsnittet her omhandler de udførelsesmæssigebetingelser, forarbejder ogalmindelige arbejdsteknikker.Antallet af pudstyper er meget stort,og mørtelsammensætninger, lagtykkelsersamt arbejdsteknikker kanvariere inden for vide rammer. Derforer de anførte arbejdsteknikker ikkedækkende på alle områder, men skalbetragtes som vejledende til almindeligtforekommende pudseopgaverpå murværk af letklinkerblokke.Værktøj til sprøjtepudsningPå markedet findes der mangeproducenter af sprøjtepudsemaskinermed forskellige modeller. Derkan skelnes mellem løsningen, hvormørtlerne blandes i f.eks. tvangsblander,hvorefter mørtelen bliverhældt i en pumpe med trykluft monterettil sprøjtning. En anden løsninger, hvor man anvender mørtel frasække eller føder tørmørtel fra silodirekte i sprøjtepudsemaskinen.Denne metode er efterhånden denmest anvendte. Af producenter kannævnes PFT, Putzmeister og M-tec.Ved brug af sprøjtepudsemaskinerskal man altid huske:• Altid at starte pumpen meden god portion kalkdej ellercementvælling til smøring afpumpeslangerne.• At der ikke må stå vand islangerne når pumpning begynder.Dette kan medføre separationog stop i slangerne.• At checke, at der ikke er knækpå slangerne.• At der skal arbejdes kontinuerligt,da det ikke er hensigtsmæssigtat stoppe og starte,når først arbejdet er sat i gang.• At køre rensebolde igennemslangerne ved afsluttenderengøring.Til afretning af pudsen anvendes aluminiumtrapezkardæsker. Disse kanleveres i forskellig længde alt efteropgavens art. Færdigbearbejdningudføres med almindeligt murerværktøj.VejrbetingelserDen bedste årstid for overfladebehandlinger forår og efterår, hvorluftfugtigheden er forholdsvis høj, ogbetingelserne for hærdning af pudsenderfor er bedst, da mørtel krævervand til hærdningsprocessen. Samtidigskal man dog påregne, at risikoenfor udblomstringer er større på dennefugtige årstid (se tidligere).Der bør ikke pudses i kraftigt solskineller regnvejr. Om vinteren og iandre perioder med lille luftfugtighedbør pudsearbejdet kun foregå medefterfølgende tildækning. Denne tildækningmå ikke fjernes før afbindingenaf mørtelen har fundet sted. Pudsearbejdetbør i øvrigt ikke foretagesved temperaturer lavere end 5 °C– det gælder både i udførelses- oghærdeperioden.Er vejret varmt og tørt, er det nødvendigtat vande grundingslag oggrovpudslag inden efterfølgende lagpåføres. Til vanding benyttes en bruser,der sender vandet mod overfladensom en blid regn. Forvandingenmellem de enkelte pudslag skal udføresi god tid før næste lag påføres.Det kan anbefales at forvande dagenfør ved arbejdstids ophør.Ved direkte solpåvirkning børfladerne altid afdækkes f.eks. medpresenninger, sækkelærred, rørvæveller lignende. Afdækning med klarplastfolie direkte oven på den færdigepudsoverflade bør til gengæld undgås,da det kan give ”drivhuseffekt”med meget høje temperaturer underplastafdækningen til følge. Udtørringenaf pudslaget vil derved foregåind i murværket, og afdækningen harderfor ikke den tilsigtede virkning.

Udførelse af pudsearbejdet30KlargøringDårligt fyldte fuger og sår i murværketudbedres med samme mørtel, somer brugt ved opmuringen. Murværketrenses grundigt for støv og løsepartikler – f.eks. med en stiv kostog / eller en let overbrusning, hvismurværket har stået længe. En letoverbrusning af letklinkerblokkeneskal foretages med omtanke, da forvandingnormalt ikke bør foretages.På ekstremt tørt murværk (f.eks.ældre væg) kan det dog være nødvendigtmed regulering af sugningen,hvilket foretages ved en let forvanding(vandtåge) dagen før, man skalbegynde pudsearbejdet.Tidspunktet for pudsearbejdetsudførelse har afgørende betydningfor behandlingens holdbarhed. Pudsningbør aldrig foretages lige eftermurværkets opførelse, da kalkeni KC-mørtler først vil begynde atkarbonatisere, når fugtindholdet erunder 7 % og dermed give et bidragtil styrkeudviklingen. Denne teoretisketalværdi er vanskelig at kontrollere,men det betyder i praksis, at murværketskal være udtørret inden pudsbehandlingernepåføres.I regnfulde perioder vil en fornuftigtildækning både under og efter opførelsenreducere den tid, det tagermurværket at tørre.Vælges en sprøjtepudsløsning, måman gøre sig klart, at dette kræverplanlægning af arbejdsrytmen, og atandre håndværkere og alle forarbejderskal være færdige inden arbejdetmed sprøjtepuds sættes i gang, såder ikke efterfølgende skal arbejdespå den færdige overflade.

Udførelse af pudsearbejdet (arbejdsteknik tyndlagsbehandling)31ArbejdsteknikEfterfølgende er der givet en kortbeskrivelse af de arbejdsteknikker,som kan anbefales til pudsearbejdepå murværk af letklinkerblokke forhenholdsvis tyndlagsbehandling,indvendig puds og udvendig puds.Endvidere er forudsætningerne tilunderlaget angivet.Ved flerlagsbehandlinger, hvor opmuringenhar været uheldig, og hvorudfaldskrav 3 er foreskrevet (se side14), skal det vurderes, om kravet tilpudsning i lod og stok kan afviges.Nødløsninger, hvor man forsøgerat rette væggen op i grovpudsen,frarådes. Kræver projektet, at lod ogstok overholdes, bør opretningen istedet udføres ved, at der pudses iflere lag på maks. 10 mm i tykkelsen.Der skal helst gå 3-4 døgn mellempåføringen af hvert lag.Tyndlagsbehandling:Underlag:Murværket skal være udført som facade-blokmurværk, hvor fugen er iplan med blokkene (skrabefuge). Blokmurværket skal i øvrigt være udførti henhold til BIB anvisning “Håndtering og opmuring af blokke”.Løsning 1Svumning med cementmalingtilsat sand:Grunding (porefyldning)Malingslaget påføres med kost tilfuld dækning.SlutbehandlingMalingslaget påføres med kost,når grundingslaget er hårdt ogikke afsmittende. Overfladenfremstår efter behandling lukketog med synlige blokaftegninger.Løsning 2Berapning som porefyldning:Mørtellaget kastes på med sketil færdig lagtykkelse på 2-3 mm.Kostes derefter igennem medvåd nylonkost (diagonale strøg)inden mørtelen mister sin plasticitet.Overfladen fremstår efterbehandling udjævnet og dækketmed et tyndt lag mørtel, som harspor efter kosten.

Udførelse af pudsearbejdet (arbejdsteknik indvendig puds)32Indvendig pudsUnderlag:Murværket skal fremstå med fuger, der er plane med blokkene. Blokmurværketskal i øvrigt være udført i henhold til BIB anvisning “Håndteringog opmuring af blokke”.Grundingslag (udkast):Mørtelen kastes på med ske til et sammenhængende lag på 2-3 mm itykkelse, Når grundingslaget har tilstrækkelig vedhæftning, stødes destørste ujævnheder af med kardæsk eller retholt. Grundingslaget holdesfugtigt et par døgn af hensyn til afhærdningen.Hvor grundingslaget udføres med hæftemørtel med glasfibernet, påføreshæftemørtlen i en lagtykkelse på ca. 4-5 mm, hvorefter glasfibernettetlægges på og trykkes ind i pudslaget. Tidligst efter 2 døgn kan der grovpudsesLøsning 1Grovpuds + finpuds:Grovpuds (mellemlag):Pudslaget må først påføres,når grundingslaget er tørt,men ikke så tørt, at det sugerfor stærkt. Det rigtige tidspunktvil afhænge af mørteltypeog temperatur, men somen retningslinie er det rettetidspunkt, når grundingslageter mellem én nat og tre døgngammelt. Er vejret megetvarmt og tørt, kan det på denanden side blive nødvendigt atvande grundingslaget med enblid overbrusning.Grovpudsen sprøjtes, kasteseller trækkes på til en lagtykkelsepå 8-12 mm. Lagetafrettes med kardæsk ellerretholt og rives sammen medtrækkebræt og vand.Løsning 2Grovpuds som afsluttendelag:Hvor grovpudslaget skal væreden sidste behandling, kananvendes en mørtel, hvorstørste kornstørrelse i sandeter 2 mm. Det er vigtigt, at helevæggen bliver pudset i enkontinuerlig arbejdsgang indenfor samme dag.Pudsningen foregår sombeskrevet for grovpuds sommellemlag, men en kraftigefterbehandling med trækkebrætog vand frarådes, dader derved trækkes bindemiddelpastafrem til overfladen.Dette forøger muligheden forkrakeleringsrevner, og at overfladenbliver ”ulden”.Finpuds (slutlag):Udføres efter, at grovpudslagethar hærdet i 1-3 dage.Pudslaget trækkes på medstålbræt og efterbehandlesmed filtsebræt og vand.Finpudsen er det sidste lag ogdermed den afsluttende behandlingaf væggen. Behandlingenskal derfor tilfredsstillede stillede udfaldskrav bl.a.med hensyn til jævnhed.

Udførelse af pudsearbejdet (arbejdsteknik udvendig puds)Udvendig puds33Underlag:Murværket skal fremstå med fuger,der er plane med blokkene. Fuger ogeventuelle huller og skår repareresmed opmuringsmørtel. Blokmurværketskal i øvrigt være udført i henholdtil BIB anvisning “Håndtering ogopmuring af blokke”.Grundingslag (udkast):Løsning A, heldækkende grundingslag:Denne løsning anvendes især påblokmurværk, som er udsat for slagregnsamt på sokler.Mørtelen kastes på med ske til færdiglagtykkelse på 2-3 mm. Umiddelbartefter påkastningen og indenmørtelen mister sin plasticitet kosteslaget igennem med en ren nylonkost(vandrette strøg), så laget bliver fuldtdækkende. Nylonkosten renses oftei vand, og vandet slås af kosteninden den anvendes på væggen.Grundingslaget må således ikketilføres ekstra vand ved kostningen.Hvor grundingslaget udføres medhæftemørtel med glasfibernet,påføres hæftemørtlen i en lagtykkelsepå ca. 4-5 mm, hvorefterglasfibernettet lægges på og trykkesind i pudslaget. Tidligst efter 2 døgnkan der grovpudsesLøsning B, normalt grundingslag:Mørtelen kastes på med ske til etsammenhængende lag på 2-3 mmi tykkelse. Når grundingslaget hartilstrækkelig vedhæftning, stødes destørste ujævnheder af med kardæskeller retholt.Løsning C, grundingslag og grovpuds:Fiberpuds opbygges i 2 lag. 1. lagpåføres i en lagtykkelse på 4-7 mm.Glasfibernettet lægges på og trykkesind i pudslaget. Tidligst dagen efterpåføres 2. lag i 2-3 mm lagtykkelse.Total lagtykkelsen bør være minimum8 mm.Løsning 1Grovpuds + slutpuds:Grovpuds (mellemlag):Pudslaget må først påføres,når grundingslaget er tørt, menikke så tørt, at det suger forstærkt. Det rigtige tidspunkt vilafhænge af mørteltype og temperatur,men som en retningslinieer det rette tidspunkt, nårgrundingslaget er mellem én natog tre døgn gammelt. Er vejretmeget varmt og tørt, kan det påden anden side blive nødvendigtat vande grundingslagetmed en blid overbrusning.Grovpudsen sprøjtes ellerkastes på til en lagtykkelse på8-12 mm. Laget afrettes medkardæsk eller retholt og rivessammen med trækkebræt ogvand.Løsning 2Grovpuds som afsluttendelag:Hvor grovpudslaget skal væreden sidste behandling, kan deranvendes en mørtel, hvor denstørste kornstørrelse i sandet er2 mm. Det er vigtigt, at væggenbliver pudset i en kontinuerligarbejdsgang inden for sammedag.Pudsningen foregår sombeskrevet for grovpuds sommellemlag, men en kraftig efterbehandlingmed trækkebræt ogvand frarådes, da der dervedtrækkes bindemiddelpasta fremtil overfladen. Dette forøger mulighedenfor krakeleringsrevner,og at overfladen bliver ”ulden”.Løsning 3Sokkelpuds eller andenstærkere puds:Til sokkelpuds skal grundingslagetvære heldækkende somanført ved løsning A. Pudsearbejdetudføres som beskrevetfor løsning 2, men da sokkelpudsog tilsvarende ”fede”mørteltyper har større svind endtraditionelle mørteltyper, er derekstra risiko for revner i pudsen.Pudslaget skal derfor holdesfugtigt længst muligt, så detudtørrer meget langsomt, ogalternativt kan der indlæggesglasfibernet i pudslaget.Slutpuds:Slutpuds udføres efter, atgrovpudslaget har hærdet i 1-3dage. Pudslaget trækkes påmed et stålbræt og efterbehandlesmed filtsebræt og vand.Slutpudsen er det sidste lag ogdermed den afsluttende behandlingaf væggen, så behandlingenskal svare til de stilledeudfaldskrav bl.a. med hensyn tiljævnhed, struktur og eventuelfarve. For stænkpuds, farvetpuds, granitpuds og lignendehenvises til leverandørens specialanvisning.

Udførelse af malerarbejdet - Genbehandling af puds og maling34Udførelse af malerarbejdetVærktøjResultatet af malebehandlingenafhænger i høj grad af det anvendteværktøj. Med malerrulle eller sprøjtepistoler det hurtigt og nemt at opnået ensartet resultat, men kost ogpensel giver en bedre indarbejdningaf malingen. Det kan derfor anbefalesat påføre grunding og eventuelt førstelag maling med kost og pensel.Forbehandling og grundingDer kan males direkte på blokmurværketeller på den pudsede væg.I begge tilfælde er det meget vigtigt,at overfladen er rengjort og tør medpassende sugning.Fuger og blokke vil sædvanligvis ikkehave lige kraftig sugning. Ved markantforskel i sugeevnen vil der vedopfugtning af muren kunne ses enaftegning af fugerne på den færdigbehandledepudsoverflade. Det kanmodvirkes ved, at fugerne overfladebehandles,så sugningen nedsættes.Det er dog vigtigt, at en sådanbehandling ikke nedsætter malingensvedhæftningsevne.Maling direkte på letklinkerblokkeVed maling direkte på blokmurværketer det vigtigt, at de grove porer iletklinkerblokkenes overflade bliverlukket ved en grunding. Ønskes deranvendt en cementmaling tilsættesmalingen fint sand til grundingen. Nårgrundingslaget er hærdet op til hårdog afsmitningsfri flade, kan nyt malingslagpåføres. Ved brug af silikatmalingeller silikonemaling grundesden rå letklinkerblok med en grundingsmørtel.Tidspunktet for påføringaf efterfølgende lag er forskellig vedde to malingtyper.Silikatmaling kan påføres direkte pågrundingslaget dagen efter grundingen,dog i henhold til leverandørensanvisninger.Silikonemalingen må først påføres,når grundingslaget er fuldt hærdet.Maling på pudsRådspørg altid producent ellerforhandler om anbefalet grunder.Anvendes silikatmaling, skal dergrundes med vandglas (fiksativ) ellerkvartsfylder. Anvendes silikonemaling,grundes med silikonegrunder.Cementmaling kan påføres direkte,men på stærkt sugende underlagprimes i henhold til leverandørensanvisning.Forholdsregler ved malebehandlingGenerelt for malebehandling gælder,at der ikke bør males på en solvarmoverflade, og for vandbaserede malingersvedkommende må temperaturenikke være under 5 °C.Afhærdningstiden for de forskelligetyper maling er forskellig, f.eks. ersilikatmaling 3 dage om at afbinde. Idenne periode inden afbinding skalder derfor afdækkes for stærke regnskyl,opsprøjt fra fortov, stilladsplankereller lignende. I øvrigt bør forskrifternefor de valgte maleprodukternaturligvis følges nøje.Ved brug af cementmaling skal overfladernebeskyttes mod udtørring oghave temperaturer som ved udførelseaf pudslag.Genbehandling af pudsFacader:I forbindelse med genbehandling affacademaling repareres eventuelleskader på pudsen med specialmørtel.Reparationsmørtel bør ikke værestærkere end den oprindelig anvendtemørtel.Indvendige vægge:Strygning med cementmaling.Genbehandling af malingVed genbehandling eller overfladebehandlingaf gamle overflader erdet meget vigtigt, at der afrensesgrundigt. Skal der anvendes silikatmaling,skal underlaget tillige værerent mineralsk.På ældre facader, hvor der ikke ersikkerhed for, hvad der tidligere harværet behandlet med, anbefales detførst at grunde med kvartsgrunder(en silikatholdig mellemmaling), derdanner en ”silikatbro”. Denne fremgangsmådekan også benyttes vedcementmaling.Hvor der skal males på overfladermed strukturforskelle eller hårfinerevner, kan en kvartsfylder medcellulosefibre (1⁄2 %) anvendes til atudjævne forskellene. Ønskes andrekombinationer af grunder og malinganbefales en grundig vejledning hosforhandler.

Medlemsoversigt35Sekretariat:Blokgruppen, Dansk BetonTelefon: 72 16 00 00Telefax: 72 16 00 10E-mail: info@blokgruppen.dkwww.blokgruppen.dkAB BetonvarerFabriksvej 133782 KlemenskerTelefon: 56 96 60 77Telefax: 56 96 61 89E-mail: post@ab-beton.dkwww.ab-beton.dkKarlshøj Bloksten A/SKarlshøj 144733 TappernøjeTelefon: 55 56 42 15Telefax: 55 56 45 84E-mail:kb@karlshoj-bloksten.dkwww.karlshoj-bloksten.dkSkagen Cementstøberi A/SDrogden 39990 SkagenTelefon: 98 44 17 55Telefax: 98 45 07 55E-mail:skagenbeton@skagenbeton.dkwww.skagenbeton.dkTelefon: 87 61 02 01Telefax: 87 61 02 05E-mail: maxit@maxit.dkwww.maxit.dkAstrup Cementstøberi A/SLecavej 6, Astrup9510 ArdenTelefon: 98 56 53 33Telefax: 98 56 53 97E-mail: astrup-cement@adr.dkwww.astrup-cement.dkmaxit a.sRandersvej 758940 Randers SVTelefon: 87 61 02 01Telefax: 87 61 02 05E-mail: maxit@maxit.dkwww.maxit.dkSunds-AlfaBetonvarefabrik A/SDrejervej 227451 SundsTelefon: 96 29 27 00Telefax: 96 29 27 07E-mail: salg@sunds-alfa.dkwww.sunds-alfa.dkLeca® ByggeinformationTelefon: 56 18 18 56Telefax: 56 18 18 02E-mail: leca@maxit.dkwww.maxit.dk/lecaTelefon: 96 16 77 77Telefax: 98 10 11 86E-mail: sales@aalborgportland.comwww.aalborgportland.dkFrejlev Cementstøberi A/SNibevej 331, Frejlev9200 Ålborg SVTelefon: 98 34 34 11Telefax: 98 34 33 49E-mail: salg@fc-beton.dkwww.fc-beton.dkGammelrand Beton A/SGl. Skovvej 6A4470 SvebølleTelefon: 59 28 01 00Telefax: 59 28 01 01E-mail: info@gammelrand.dkwww.gammelrand.dkMultiblok A/SBisholt Strandvej 58700 HorsensTelefon: 75 68 30 66Telefax: 75 68 40 85E-mail: info@multiblok.dkwww.multiblok.dkNørager Trælasthandelog Betonvarefabrik ApSBredgade 10-129610 NøragerTelefon: 98 55 12 66Telefax: 98 55 17 04E-mail: niels@n-e-j.dkwww.xl-byg.dkThisted-FjerritslevCementvarefabrik A/SStevnsvej 177700 ThistedTelefon: 97 92 25 22Telefax: 97 91 15 22E-mail: salg@tct.dkwww.tct.dkKvalitetssikringAlle producenter i Blokgruppen, DanskBeton er tilsluttet en af nedennævntekontrol-/certificeringsordninger:Betonvarekontrollen (BVK)HammershøjBetonvarefabrik ApSGartnerbakken 4Hammershøj8830 TjeleTelefon: 86 45 17 55Telefax: 86 45 00 60E-mail:mail@hammershoj-beton.dkwww.hammershoj-beton.dkSchiedel Skorstene A/SIndustrivej 237470 Karup JTelefon: 70 10 20 11Telefax: 70 10 20 88E-mail: salg@schiedel.dkwww.schiedel.dkBureau Veritas CertificationDenmark A/SDansk Beton CertificeringA/S Ikast BetonvarefabrikLysholt Allé 47430 IkastTelefon: 97 15 20 22Telefax: 97 25 04 12E-mail: ibf@ibf.dkwww.ibf.dkSimested CementstøberiApSEveldrupvej 30, Simested9620 AalestrupTelefon: 98 64 90 63Telefax: 98 64 91 45E-mail: sc@simested-cement.dkwww.simested-cement.dk

Blokgruppen - BIBI Blokgruppen forenes danske blokproducenters ogmaterialeleverandørers kompetencer og indsigt for atstille fyldestgørende informations- og katalogmateriale tilrådighed for projekterende og udførende.Alle producenter i Blokgruppen, Dansk Beton er tilslutteten af nedennævnte kontrol-/certificeringsordninger:• Betonvarekontrollen (BVK)• Bureau Veritas Certification Denmark A/S• Dansk Betoncertificering (DBC)Anvisningerne giver såvel projekterende som udførendeden bedste faglige viden på de beskrevne områder.Det er muligt at bestille anvisningerne via internettet påadressen: www.blokgruppen.dkPå internettet kan ligeledes hentes et beregningsprogramfor bestemmelse af bæreevnen af brandpåvirkede væggeaf letklinkerblokke.Blokgruppen udgiver i samarbejde med blokproducenterneog materialeleverandørerne en række anvisninger omblokmurværk.• Letklinkerblokke - Overfladebehandling• Blokmurværk og brand• Udstøbningsblokke• Håndtering og opmuring af blokke• Dimensionering af blokmurværkDansk BetonBlokgruppen - BIBPostboks 21251015 København KTlf.: 72 16 00 00www.blokgruppen.dk