KANDESTØBEREN - Institut for Statskundskab - Aarhus Universitet

ps.au.dk

KANDESTØBEREN - Institut for Statskundskab - Aarhus Universitet

KandestøberenIndholdLeder: SidsteUdfordringsstafet med Rune Stubager34Tema: Magt og demokrati på IFSKForordAnalyse af demokrati og magt på IFSK8910Et levende demokrati?Studenterpolitisk engagement og deltagelseEliten på IFSKInstituttets institutionerKanden ringer med klokken når det brænderStatskundskab i globaliseringens tidsalder1216182022KapsejladsIFSK Conexus´ receptionPortal om Europæisering og demokratiSommerfest den 26. juniStudietur til Jylland - Hvad den jyske muld gemteNyt fra PBKritisk ProfilInterview med Niels HelvegSpecialesumpen #3Magtens ansigter - UniversitetsbestyrelsenTeateranmeldelse - Søren Østergaards første revyStudietur til BruxellesGrüsse aus Berlin - praktikPublikationer, Specialer og PersonaliaRedaktioneltKAleNDerEN24262728303233343638404244464950Tryk: Møllegårdens Grafisk 87 57 30 72www.mgrafisk.dk


KandestøberenUdfordringsstafetI denne udgave af Kandens udfordringsstafet, hvor instituttets klogeste på skiftudfordrer hinanden med spørgsmål om stort og småt, har Jens Peter Frølund Thomsenudfordret Rune Stubager med spørgsmålet:Er den sociale baggrund og ideologiske faktoreruden betydning for vælgernes partivalg?Kære RuneKære Jens Peter,“Man hører ofte politiske kommentatorerhævde, at vælgernes partivalg bliver mere ogmere bestemt af enkeltsager og personfaktorer.Hvad siger en valgforsker til en sådanpåstand – er den sociale baggrund og de ideologiskefaktorer næsten uden betydning forvælgernes partivalg?”Jens Peter Frølund ThomsenUdfordrerenDen udfordredeMange tak for dit spørgsmål; du rammer ligeind i et emne, der ligger mig en del på sinde.Påstanden om, at enkeltsager og personfaktorerhelt har elimineret sociale faktorer ogideologis indflydelse på vælgernes partivalg,er nemlig ganske udbredt – ikke bare i denvoksende skov af mere eller mindre indsigtsfuldejournalistiske kommentarer om spindoktorerog kommunikationsstrategier – menogså i den politologiske faglitteratur. Her haren forfatter som fx Russell Dalton bidraget tilbilledet af vælgeren som det frigjorte postmoderneindivid, der alt efter analytikerenstemperament styrer eller driver rundt mellempartierne på det politiske hav. Der er imidlertiden række faktorer, som, hvis de tages alvorligt,bidrager til at tegne et noget andetbillede. Jeg skal her tage fat i tre af dem.For det første er der ganske meget, der tyderpå, at der har udviklet sig en ny uddannelsesbaseretskillelinje (i hvert fald i Danmark,men tilsvarende tendenser synes at være tilstede i andre nordvesteuropæiske landeogså). Det definerede træk for skillelinjer ersammenhængen mellem sociostrukturelt defineredevælgergrupper med bestemte mate-Udfordringsstafet


KandestøberenDen tredje faktor, der bør tages i betragtning,er partiernes adfærd. For at vælgernessociale og ideologiske positioner kan få indflydelsepå deres partivalg, er det selvsagtafgørende, at partierne differentierer sig frahinanden på de relevante konfliktdimensioner,således at vælgerne har et klart valg attræffe. Og her har udviklingen over de sidsteårtier være ganske betydelig. Der er såledesnæppe tvivl om, at partierne er blevet mereprofessionelle i deres kommunikation medvælgerne. En konsekvens heraf er formentligogså en øget opmærksomhed på at undgådiskussion om de politiske emner, hvor modstanderenser ud til at være mest på linje medden berømte medianvælger, der som bekendtkan afgøre et valg. Fænomenet kantydeligst iagttages hos Socialdemokraterneog Venstre på udlændinge og velfærdsområderne,hvor de to partier – i hvert fald pådet retoriske plan – mere eller mindre haradopteret hinandens standpunkter i håbetom at udgå de emner, hvor de hver især er/var ude af trit med medianvælgeren. Sompåpeget af Jørgen Goul Andersen ved arrangementetom valget i 2005 d. 20.-4. betyderdenne adfærd fra de to partiers side, atvælgerne får sværere ved at skelne dem frahinanden, og dermed åbnes muligheden for,at faktorer såsom statsministerkandidaternespersonlige kvaliteter kan komme til at spilleen større rolle for vælgeradfærden, end settidligere.Dette betyder dog på den anden side ikke, atsocial struktur og ideologi er uden betydning.Valgundersøgelserne viser nemlig, atstørstedelen af vælgerkorpset stadig træfferbeslutningen om, hvor krydset skal sættes,på baggrund af disse stabile faktorer. Mensærligt for den del af vælgerne, som føler sigomtrent lige så godt repræsenteret af Socialdemokraternessom af Venstres politik(der jo som anført har fået flere fællestræk),kan overvejelserne om Helle Thorning-Schmidt og Anders Fogh Rasmussens evnereller mangel på samme jo næppe undgå atfylde noget i bevidstheden. Og selvom dennegruppe altså er et mindretal blandt vælgerne,så skal der blot en bevægelse i størrelsesordenenaf 2-3% af vælgerne fra det ene partitil det andet til, for at den politiske situationskifter fuldstændigt. Sagt på en anden måde,kan det godt være, at personfaktorerne kunbetyder noget for en mindre gruppe, mendenne gruppe er formentlig stor nok til at afgørevalget, hvis den opfører sig nogenlundeensartet.Samlet set må svaret på spørgsmålet dogvære et klart nej – den sociale baggrund ogideologiske faktorer har stadig stor betydningfor partivalget. Men betydningen er betingetaf partiernes adfærd, og på det sidstesynes denne at have ændret sig mere endvælgerne, hvilket kan have givet næring tilmyten om den frit flydende vælger.Med venlig hilsenRune StubagerUdfordringsstafettenfortsætter til september,hvor endnu en professorbliver udfordretUdfordringsstafet


Er dit studiejobSTUDIERELEVANT?I efteråret 2006 foretog NIRAS Konsulenterne en undersøgelse af studiejobsituationeni Århus på vegne af Århus Kommune.Formålet var at få et overblik over den nuværende studiejobsituation iÅrhus i forhold til:ª i hvor stort omfang de studerende gør brug af studierelevante studiejob;ª hvorvidt virksomheder i Århus benytter sig af studerende til at løse opgaver medstudierelevans.Resultaterne viser, at der er gode muligheder for at fremme antallet af studierelevantestudiejob, men at potentialet i dag ikke er fuldt ud udnyttet. Blandt de studerende, somendnu ikke har haft et studierelevant arbejde, ønsker knap 90 pct. at få et sådant.Omvendt har halvdelen af de adspurgte virksomheder ikke kendskab til mulighedernefor at benytte studerende til at løse opgaver.Århus Kommune har på baggrund af NIRAS Konsulenternes analyse og anbefalingerigangsat en række initiativer til fremme af studiejobsituationen i Århus.NIRAS Konsulenterne benytter aktivt studerende i vores opgaveløsning. I denne konkreteundersøgelse af studiejobsituationen har vores kompetente studentermedhjælpereog praktikanter indgået i alle aspekter af opgaveløsningen.I fremtiden får vi også brug for hjælp til en del af opgaveløsningen. Derfor ser vi altidpositivt på henvendelser fra dygtige og engagerede studerende og kandidater fraStatskundskab.Læs mere på www.niraskon.dk, hvor hele studiejobanalysen også kan downloades.


KandestøberenM A G T U D R E D N I N G E NMAGT OGDEMOKRATIPÅ INSTITUT FORSTATSKUNDSKAB- H O V E D R E S U L T AT E R F R AM A G T U D R E D N I N G E NJeppe Thvilum Kristian LarsenMaren Grønbæk Louise JørgensenLars Højholt Elisabeth Steiner


Maj 2007MAGT OG DEMOKRATI PÅ IFSKFORORDMAGTUDREDNINGENAf Lise TogebyDen måtte jo komme, udredningen af magten på Institut for Statskundskab. I 2003 kom slutrapportenfra Magtudredningen eller som det officielle navn var, En analyse af demokrati og magt iDanmark. Nu kommer så analysen af magt og demokrati på Institut for Statskundskab. Og som iden oprindelige Magtudredning bliver der her set på borgerne, dvs. studenterne, på institutionerneog på globaliseringens betydning.Emnet er altså Institut for Statskundskab som et politisk system. Og her kan man ligesom omsamfundet som helhed spørge, hvem der har magten, og hvordan det forholder sig med demokratiet.Det er alligevel svært i alle henseende at overføre Magtudredningens problemstillinger til etuniversitetsinstitut. Videnskaben er ikke et demokratisk system. Videnskabelig sandhed kan ikkeafgøres ved flertalsbeslutninger. Og videnskabelig autoritet bestemmes ikke af den folkelige opbakningeller popularitet, men af den videnskabelige produktion – i hvert fald ifølge universiteternesofficielle selvforståelse.Men et universitetsinstitut er også den daglige arbejdsplads for et meget stort antal mennesker:studenter, lærere og det teknisk-administrative personale. Alle disse ”ansatte” har et legitimt kravom indflydelse på deres egen dagligdag. På et universitet vil der derfor være en spænding mellemdet videnskabelige system og det administrative, politiske system. Hvor går grænsen mellem deto systemer? Og i hvilket omfang bør magtstrukturen i det videnskabelige system også afspejlesi det politisk/administrative system?Går vi længere tilbage i tiden, var der ingen forskel på de to systemer: Professorerne havdemagten. Sådan er det ikke længere. Den styrelseslov, der indførtes i 1970, ændrede med et slagbeslutningssystemerne på universiteterne. Både studenterne, de yngre ikke-professorale lærereog det teknisk-administrative personale fik del i magten. I lærergruppen blev alle ligestillede fraden yngste adjunkt til den ældste professor – i hvert fald hvad de formelle kompetencer angik.Men sådan er det heller ikke længere. Skridt for skridt er de hierarkiske strukturer på universiteterneblevet styrket. Derfor er det også et godt spørgsmål, hvor magten i dag egentlig ligger påInstitut for Statskundskab.INDHOLDDEL I. INDLEDNING- En analyse af demokrati og magt på IFSKDEL II. VÆLGERNE- Et levende demokrati?Studenterpolitisk engagement og deltagelse- Eliten på IFSKDEL III. INSTITUTIONER OG MEDIER- Instituttets institutioner- Kanden ringer kun med klokken, når detbrænderDEL IV. IFSK I EN GLOBALISERET VERDEN- Statskundskab i globaliseringens tidsalder


KandestøberenEN ANALYSE AF DEMOKRATIOG MAGT PÅ IFSKMAGTUDREDNINGENAf Jeppe Thvilum20053721@ps.au.dkHvad er Institut for Statskundskab for en slags institution? Hvilken slags magt eksisterer der, oghvem er reelt den mest magtfulde underviser på IFSK? Centrale spørgsmål, som nedenståendeartikel vil forsøge at besvare.Ved en magtudredning af en institution som et universitet skal man være opmærksom på, at dereksisterer en karakteristisk lagdelingsstruktur. Dette skyldes, at IFSK groft set kan deles i togrupper. Vi har at gøre med en springlagsstruktur, hvor det øverste lag består af de 200 ansattepå IFSK, det være sig forskere og teknisk administrativt personale, mens nederste lag består af deomtrent 1700 studerende. Lagdelingsstrukturen er atypisk for en institution, og man skal derforhave denne for øje under hele magtudredningen på IFSK.For at lave en magtudredning, er det vigtigt at have defineret hvilken slags institution vi har medat gøre. Da begreber altid er indlejret i en historisk kontekst, skal en klar refleksion af institutionenIFSK være afklaret, således at Kandens magtudredning ikke bliver bundet op af sin samtid.Institut for Statskundskab er modsat en stat, udover dets manglende voldsmonopol, ikke territorieltafgrænset, og det er kun i en bestemt fase af livet man er tilknyttet. Det er muligt at opholdesig på socialforskningsinstituttet i København eller University of Western Ontario i Canada i perioder,og samtidig være inkluderet i institutionen. Dog er det ikke alle der kan blive inkluderet iinstitutionen. Som studerende skal man have et bestemt karaktergennemsnit. Denne mekaniskeafgrænsning fungerer også ved ansættelsesforhold, hvor der er bestemte krav der skal opfyldes,for at man kan blive ansat. Hvis man ser på lektorerne og Ph.D´ernes uddannelsesbaggrund tegnerder sig et billede af en institution, der tenderer mod at ansætte medarbejdere, den selv haruddannet. Vi har altså at gøre med en inklusiv men lukket organisation, der ved at ansætte medarbejderemed samme baggrund og interesse som de eksisterende reproducerer sig selv.Det naturligt opfølgende spørgsmål må naturligvis blive: Hvem har magten til at ansætte ph.dere,adjunkter, lektorer og professorer? Da ph.d-ere og nyklækkede adjunkter og lektorer måformodes at repræsentere IFSK fremover, må kompetencen til at ansætte forventes at være envæsentlig magtressource. Gennem ansættelser tegner sig også et billede af den måde, hvorpåman opfatter et fag som statskundskab. Dette skyldes, at den type medarbejdere man ansætter,må forventes at være repræsentant for samme opfattelse af ”statskundskab” som disciplin, somen selv. En opfattelse, som altid vil divergere, alt efter hvilken videnskabelig position ”statskundskaben”defineres ud fra. Der er tale om to poster, der besættes af Jens Blom Hansen med ansvarfor adjunkter, lektorer og professorer og af Lise Togeby, der som ph.d-koordinator står i spidsenfor det udvalg, der vurderer ansøgninger om ph.d-stipendiater.Denne umiddelbare og formelle magt er meget åbenlys. Noget helt andet er de magtrelationer,der gør sig gældende mellem de ansatte på universitet. Som Kandens udsendte har jeg diffunderetlydløst rundt i de højere luftlag i bygning 1350 og 1331, hævet over foreningsgange, læse-10


sale og avisstuer - deroppe, hvor de store tanker bliver tænkt, og hvor vælgeradfærd og parlamentarismeer buzzwords og udløser en fri automatkaffe. Og dér opdager man hurtigt, at dereksisterer en mere uformel magt. Vi har at gøre med to slags magt: For det første den interneindirekte magtkamp mellem de ansatte, hvor der kæmpes om symbolsk kapital og for det andetden mere direkte Waltz-lignende magtbalance mellem de forskellige afdelinger på IFSK.På det implicitte og ikke-nedskrevne magtbarometer gives der point for at være ”husets mand”og hente store forskningsbevillinger hjem til instituttet. Det er velanset, hvis man er stærk i undervisningssammenhæng,hvilket blandt andet kan komme til udtryk gennem gode evalueringer.Derudover er der bestemte forskningsområder som er populære og afføder respekt – eksempelvismetode og offentlig forvaltning, hvor instituttet er kendt for at stå stærkt. Sluttelig er alder ogrutine også en klar fordel. Hvis man har været ansat mange år og har oparbejdet gode venskabsrelationerpå instituttet vil man ofte nyde stor respekt.Den anden type magt, der forekommer på IFSK er mere direkte. Det er de magtkampe, der foregårmellem forskningsafdelingerne. Her vil man ofte se en interesse i at kunne tiltrække mange studerende,få gode evalueringer af ens grundfag og tiltrække forskningsbevillinger der kan udløsefrikøb og derved finansiere ansættelse af flere medlemmer i afdelingen.Generelt set kan magtrelationerne altså karakteriseres ud fra en række parametre som ovenforbeskrevet. Dermed ikke sagt, at initiativ og motivation ikke spiller en stor rolle, da magten på etsted som IFSK oftest kommer til dem, der ønsker den.Ovenstående analyse fokuserer på den magt institutionen IFSK selv er i besiddelse af. I det følgendeafsnit vil jeg kort analysere den magt instituttet ikke har kontrol over, nemlig den magtHelge Sander pålægger IFSK.Ifølge embedsmand Karsten Åbroe fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen så er magten fra ministerielt(videnskabsministeriet) hold meget begrænset. Forsknings- og Innovationsstyrelsenbevilger ligesom EU og forskellige private fonde forskningskroner til projekter de selv udbyder.De vurderer ud fra en række kriterier, hvilke projekter og forskningsområder der er relevant atforske i, og laver på den baggrund en forskningsprojektpulje, man kan søge. Projekterne har ifølgeKarsten Åbroe dog så stor en spændevidde, at man med en god ansøgning sagtens kan fåtildelt bevillinger, selvom forskningen ikke helt falder ind under det projekt, pengepuljen vartilgodeset. På spørgsmålet om projekterne ikke ender som en dagsordenfastsættende magtfaktor,Lukes tredje ansigt, mener Karsten Åbroe ikke, at dette er tilfældet, da mængden af de udbudteprojekter er så stor, at der ikke er tale om nogen form for ensretning af forskningen.Der er altså en ramme udstukket for forskningen på IFSK, men så længe den ikke er mere indsnævretend tilfældet er i dag, så kan den ifølge Karsten Åbroe ikke siges at have stor betydningfor den forskning, der udføres på Institut for Statskundskab.Vi har i ovenstående fået en definition på IFSK samt en kort gennemgang af de former for magt,der eksisterer mellem de ansatte på instituttet. Magtrelationerne mellem underviserne, det direktemagtspil mellem forskningsafdelingerne, samt den formelle ansættelsesmagt er de magttyperder eksisterer internt på instituttet. Når man ønsker at undersøge magten mellem de ansattepå IFSK, kan dette gøres på adskillige måder, dette er blot et bud på, hvordan sådan enmagtanalyse kan finde sted.


KandestøberenET LEVENDE DEMOKRATI?Studenterpolitisk engagement og deltagelseMAGTUDREDNINGENAf Kristian Larsen20051543@ps.au.dkSammenlignet med andre institutter har IFSK ved Aarhus Universitet stadig et blomstrendeforeningsliv, høje stemmeprocenter og et generelt højt niveau af studenterpolitisk engagement.De studerende har et godt overblik over det studenterpolitiske landskab, studenterpolitiker til diskussion og de fleste føler, at de har mulighed for at kunne påvirke deresegen hverdag gennem studenterpolitik.Under den studenterpolitiske storhedstid tilbage i 70’erne var studenterpolitik et produkt afstrømninger i samfundet og landspolitik. Engagementet og deltagelse var i top, og studenterpolitikvar udgangspunktet for en samfundsomvæltning. I dag eksisterer der ikke længere en studenterpolitiskudsigt, der vidner om store ideologiske bjergtinder. Studenterpolitik er marginaliseretog rekruttering ved hjælp af lovning om ”et flot CV” gør, at scenariet tager udgangspunkt i egennavle. Om end grundlaget for deltagelse er skiftet siden instituttets spæde start, er der stadigtegn på opbakning til demokratiet. Ikke mindst hvis vi sammenligner med andre uddannelsesinstitutioner.Spørgsmålet er så, om dette er godt nok.I denne del af magtudredningen på IFSK vil fokus ligge på den enkelte studerende/vælgeren.Artiklen måler deltagelsen ”fra oven” ved at se på valgdeltagelse og foreningslivet på IFSK og ”franeden” ved at se på den enkelte studerendes politiske deltagelse og opfattelse af sig selv som endel af det studenterpolitiske fællesskab:- Hvor høj er den studenterpolitiske deltagelse, og er den faldende eller stigende?- Hvordan ser det ud sammenlignet med andre uddannelsesinstitutioner?- Graden af studenterpolitisk engagement og involvering.- Følelse af at kunne påvirke studenterpolitik – studenterpolitisk effektivitetsfølelse.- Følelse af mulighed for at kunne påvirke sin egen hverdag.Studenterpolitisk deltagelseEn åbenlys variabel til måling af studenterpolitisk deltagelse er stemmeprocenter ved valg af studentermandatertil Universitetsbestyrelsen, Akademisk Råd og Studienævnet for Statskundskab.Med henvisning til tabel 1.1 fremgår det, at vi befinder os på procenter, der aldrig ville blive godkendtsom et demokratisk valg. Yderligere fremgår det af tabel 1.1, at interessen for studenterpolitiker dalende. Dette sker selvom godt 40 procent af de studerende erklærer sig helt ellerdelvist enig i udsagnet: Det er muligt at påvirke min hverdag gennem studenterpolitik. I og medkun 14 procent af de studerende samtidig aktivt har forsøgt at ændre deres hverdag, må dettebetyde et skift i opfattelsen af den studenterpolitiske arena. De studerende ser ikke længere studenterpolitiksom udgangspunkt for samfundsændringer, men derimod som en arena til ændring12


Maj 2007af interne forhold så som klageordninger og pensums berettigelse, hvor der ikke eksisterer enbred utilfredshed.På trods af stemmeprocenter, der ikke lever op til demokratiske standarder, eksisterer der dogpositive tendenser. En komparativ analyse mellem Aarhus Universitet (AU) og Københavns Universitet(KU) viser væsentligt højere stemmeprocenter ved AU, jf. tabel 1.1. Om dette skyldesæbleskiver ved udfyldt stemmeseddel eller større interesse for studenterpolitik på AU fremgårdog ikke af tallene. Samtidig er der også stor forskel internt på AU hvad angår stemmeprocenter.Ved valg til bestyrelsen stemmer godt 15 procent af de studerende ved AU. Ved interne valg påIFSK mere end fordobles stemmeprocenten, hvilket må siges at være forventet vores professiontaget i betragtning.Tabel 1.1Stemmeprocent (Afgivne stemmer) AUStemmeprocent (Afgivne stemmer) KUÅr 2003 2006 2002 2006Universitetsbestyrelsen 14,9 (3058) 14,6 (2.944) 22 (7.177) 12,2 (4.009)Akademisk Råd - 33,5 (458) 29,4 (455) 16,7 (256)Studienævn for Statskundskab - 33,4 (456) 37 (545) 23,9 (366)Stemmeprocenter og afgivne stemmer på Aarhus og Københavns Universitet ved valg til Universitetsbestyrelsen,Akademisk Råd og Studienævn for Statskundskab i 2001 og 2006.Udover valgdeltagelse er engagement i foreninger også en del af politisk deltagelse. Foreningerkæmper for en bid af universitets budget og er på den baggrund en del af det politiske virke.Derudover er der ved foreningsarbejde mulighed for at påvirke forvaltning af regler, og af den vejat opnå indflydelse.Angående engagement i foreningslivet på IFSK viser statistikken, at godt en tredjedel af de studerendeudover at benytte de udbudte servicer også er involveret i selve foreningslivet. Der er dogmulighed for en fejlfortolkning af spørgsmålet, idet man kan forestille sig, at nogle respondentersvarer positivt på spørgsmålet, hvis de f.eks. er medlem af PF. Derfor kan tallet være svært atbenytte konstruktivt og myten om Tordenskjolds soldater indenfor foreningslivet på IFSK kan ikkeaflives.Studenterpolitisk indsigtPå lige fod med studenterpolitisk deltagelse tæller muligheden for deltagelse. Er de studerendepolitisk engagerede og i stand til at overskue studenterpolitikken? Af tabel 1.2 fremgår det, at 29procent af de studerende bekræfter megen eller nogen interesse for studenterpolitik. Dette ervæsentligt mindre end resultatet af magtudredningen, hvor 70 procent af befolkningen placerersig i samme kategori angående national politik. På trods af den lave interesse bliver studenterpolitikhyppigt diskuteret. Indenfor de sidste tre uger har 38 procent diskuteret studenterpolitik.Om diskussionen går på studenterpolitisk indhold eller værdien af studenterpolitik fremgår dogikke.Med hensyn til spørgsmålet omhandlende kompleksiteten af studenterpolitik erklærer 79 procentaf de studerende på IFSK sig enten uenig eller forholder sig neutrale til spørgsmålet: Undertiden13


Kandestøberener studenterpolitik så indviklet, at jeg ikke rigtig kan forstå, hvad der foregår. Spørgsmålet er letat besvare bekræftende på, men tendensen viser, at de studerende intet problem har med atdanne overblik og indsigt i studenterpolitik.FortsættesTabel 1.2Studenterpolitisk engagement: Studenterpolitisk interesse og diskussion om studenterpolitikmed venner samt oplevelse af studenterpolitik som indviklet, Pct.1Studenterpolitisk interesse: meget eller noget 292Diskuteret studenterpolitik med venner 383Studenterpolitik indviklet: Uenig eller neutral 79Antal svarpersoner (N) 474Kilde: Undersøgelse af metodeseminar ved Lotte Bøgh og Lise Togeby1Vil du sige, at du er meget interesseret i studenterpolitik, noget interesseret, kun lidt interessereteller slet ikke interesseret?2 Har du indenfor de sidste tre uger diskuteret studenterpolitik med nogle af dine venner?3 Undertiden er studenterpolitik så indviklet, at jeg ikke rigtig kan forstå, hvad der foregår.Hvilket demokrati?Sammenholdt med demokratiske idealer dumper den studenterpolitiske deltagelse på IFSK. Påtrods af bedre tilstande end andre uddannelsesinstitutioner må man konstatere, at den manglendeinteresse og medfølgende lave stemmeprocenter gør, at demokratiet er ikke eksisterende.Ovenstående analyse har ikke taget højde for stemmeprocenter ved diverse generalforsamlinger,som dog efter pålydende skulle være endnu mindre end til almindelige valg.Det må da siges at være yderst skræmmende, at 10 kammerater kan stille op til f.eks. PolitologiskBogformidling’s generalforsamling og kuppe hele bestyrelsen. De ville i så fald kontrollere enomsætning på godt 1,5 mio. kr. og kunne, hvis det passede dem, udelukkende sælge pixi-bøger.Det nye spørgsmål er så, om den medfølgende utilfredshed, ville mobilisere de studerende så depå ægte demokratisk vis kunne stille et mistillidsvotum?14


Maj 2007Vil du være med til at sætte dagsordenen?---Telefoninterviewere søgesSom interviewer i Rambøll Management er du medtil at sætte dagsordenen i medierne. Mange af deundersøgelser, vi foretager påvirker den offentligedebat.Arbejdsopgaverne består af gennemførelse af telefoninterviewsmed virksomheder og privatpersoner.Du ringer og stiller spørgsmål ud fra et foruddefineretspørgeskema. Der er ikke tale om telefonsalg.Interviewjobbet kræver, at du er:g Fleksibelg God til at tale med alle slags menneskerg Engageret og initiativrigg Har mod til at udfordre egnekommunikations- og overtalelsesevnerVi tilbyder:g Godt arbejdsmiljø og indblik i eninternational virksomhedg Studierelevant erfaring i blandt andetinterviewteknikg Mulighed for seriøs sparring og coachingg Et højt fagligt niveaug En reference for fremtidenDer er mulighed for at arbejde dag og aften samt iweekenden. Arbejdstid er fra 10-37 timer om ugeneller efter aftale.Arbejdssted: Olof Palmes Allé 20, 8200 Århus NEventuelle spørgsmål kan rettes tilKatrine Nissen Hansen på 8944 7885.Søg via www.ramboll-management.dk/job15


KandestøberenELITEN PÅ IFSKMAGTUDREDNINGENAf Maren Bach Grønbæk20052250@ps.au.dkEthvert samfund har en elite. Så hvis IFSK udgør sit eget lille samfund, må der vel også være enher, men hvem er det? Jens Blom-Hansen, Lise Togeby, Thomas Pallesen, Jørgen Elklit, GeorgSørensen og Peter Nannestad. Alle personer, der er en del af eliten, fordi de har indflydelse.De fleste vil nok spørge sig selv, hvorfor det netop er denne gruppe, som Kanden har valgt atudpege som eliten.De tre førstnævnte har en formel magt som følge af deres stilling. Dette betyder, at de er en delaf den daglige ledelse, hvor mange beslutninger træffes. Jens Blom-Hansen fortæller, hvordandette arbejde bl.a. består i ugentlige møder med hinanden, samt møder dekanen og folk i tilsvarendestillinger på de andre institutter.Der findes dog også en anden form for magt, der har betydning - nemlig den mere uformelle iform af faglige prestige. Det er her navne som Elklit, Sørensen og Nannestad kommer på banen.At disse personer alle er en del af eliten, vidner en simpel søgning på Google om, idet de alle harmange tusinde hits. Fordelen ved denne udvælgelsesmetode er, at den ser bort fra kriterier, somifølge Jens Blom-Hansen er irrelevante: Alder og stilling.”Ansættelsessager, det er high politics”, siger Jens Blom-Hansen flere gange. Derfor drøftes detløbende i instituttets policy-udvalg, hvornår og inden for hvilke områder stillinger skal slås op.På denne måde er de mennesker, der sidder i policy-udvalget med til at bestemme instituttetsfremtid og faglige profil. Valget af de konkrete personer, der skal ansættes i de opslåede stillinger,har stillingsbedømmelsesudvalgene stor indflydelse på. Men hvordan bliver man så en delaf denne gruppe? Det går ifølge Jens Blom-Hansen lidt på tur blandt de ansatte. For med indflydelseni bedømmelsesudvalgene følger et stort stykke arbejde, og det er vigtigt, at alle tagerderes tørn.Fra instituttets side ønsker man naturligvis et bredt kendskab til ansøgerens evner, hvilket betyder,at man skal sætte sig ind vedkommendes publikationer. Dette kan være et stort arbejde, isærnår der er tale om professorater, hvilket betyder, at nogle bevidst vælger denne mulighed forindflydelse fra.Jens Blom-Hansen fortæller også, at netværk kan være afgørende for at blive del af eliten. Netværkskal forstås som at være en ressourceperson, der kan være til glæde for andre og er gode tilat indgå i samarbejde. Igen ser vi, at det kræver en indsats at blive en del af eliten.Men hvordan bliver man så en del af denne elite? Kanden fremhæver følgende punkterFørst skal man skrive et godt bachelorprojekt, og hvis ikke det er nok, til at Lise Togeby og deandre, der er ansvarlige for Ph.d.-ansættelser, får øjnene op for ens talent, skal man skrive etgodt speciale, så man kan blive Ph.d.er16


Når man skal skrive Ph.d., er emnevalg meget vigtigt. I øjeblikket er der mange gode muligheder,så Jens Blom-Hansen opfordrer til at følge ens interesse, da man jo skal arbejde med det restenaf livet. Hvis man er lidt i tvivl, kan man også skæve til hvad instituttet har brug for, da mandermed kan øge sandsynligheden for ansættelse. Kvaliteten af ens afhandling har selvfølgeligmeget stor betydning, for hvis det ikke er godt nok, bliver man slet ikke ansat.Nogle ville mene, at man godt kunne slappe lidt af, når man først var ansat og ikke længere varunder bedømmelse. Men ønsker man at gøre karriere, er det her man skal arbejde hårdt. Mangeaf de nuværende professorer skal på pension om ikke så mange år, og hvis man vil have en afderes stillinger, skal der arbejdes hurtigt. Måder at få gjort opmærksom på sig selv kunne væreat lave en masse publikationer, ligesom det heller ikke skader med ophold i udlandet. Derudoverskal man som tidligere nævnt få opbygget et netværk og i det hele taget bare være en ressourcemæssigoverskudsperson…Er det dig, ja så er du næsten sikret en plads i eliten.PersonAntal hitspå googleGeorg Sørensen 1.360.000Peter Nannestad 72.600Jørgen Elklit 19.000Lise Togeby 28.400Jens Blom-Hansen13.900Kandestøberen 320Note: Der kan være fejl i forbindelse med denne undersøgelse– især fordi Google ikke tager højde for navnvebrødremm.


KandestøberenInstituttets institutionerMAGTUDREDNINGENAf Louise Jørgensen20052348@ps.au.dkFindes der et diagram over IFSKs institutioner og deres indbyrdes magtforhold? Ja, der blev på ettidspunkt taget et par tilløb til at udforme et, men det er på mystisk vis forsvundet fra overfladen.På ps.au.dk finder man kun en tom kasse med overskriften ”Organisation, ledelse og udvalg”. Menhvor er diagrammet? Ifølge ledelsen findes oversigten, men for det blotte øje er den usynlig. Mendet burde være muligt at kortlægge organisationsstrukturen på IFSK – vi er vel nogen af dem, derved mest om institutioner?! Jeg vil forsøge at filtre trådene ud og derefter stille spørgsmålet: harIFSKs institutioner fået deres eget liv og er blevet resistente over for forandring? Det er nemligofte det, der sker med institutioner. Én gang opstået har de en tendens til at være selvbevarendepå en til tider forstenet måde.En velkendt universitetsreform i 2003 ændrede IFSK fra »en stat i staten« til noget lignende enprivat virksomhed. Ikke i forhold til økonomien, men i forhold til ledelsen. Før valgte man sinledelse fra forskellige poster på instituttet, nu ansættes ledelsen på ægte ansættelses-manér.Konsekvensen er ifølge Jørgen Elklit, at instituttet gradvist bliver stærkere og stærkere, idet institutlederenslederrolle er blevet mere præcist defineret. Institutlederen har det sidste ord. Hvorman tidligere havde fire fagråd på fakultetet (og altså også Fagrådet for Statskundskab) med enrække kompetencer også i relation til ”fakultetsopgaver”, er der nu én person der sidder med heleden formelle kompetence med mandat direkte fra rektor og dekanen. Den generelle medbestemmelse,som instituttets ansatte havde del i tidligere, er dermed forduftet. Derfor bliver det ogsåhelt afgørende, at dekanen formår at ansætte en kompetent institutleder.Formelle institutioner og deres uformelle indflydelseReformen er også med til at styrke den stærkeste uformelle enhed, nemlig ledergruppen beståendeaf institutlederen, studielederen og ph.d-koordinatoren. Institutlederen kan delegere kompetencertil studielederen og ph.d-koodinatoren ud over deres allerede eksisterende bemyndigelser,og beslutninger truffet ved ledergruppemøder bliver i de allerfleste tilfælde gennemført. Manhar således stor respekt for denne gruppe.De andre institutioner forklares på den følgende side, men generelt er deres formelle beslutningsmandaterrelativt få og overordentligt infiltreret i hinanden.Til gengæld har flere af institutionerne uformel magt. Normalt sørger man for, at de fire afafdelingerne er repræsenteret i studienævnet, hvor de kan påvirke udvikling af undervisning.Desuden er afdelingerne repræsenteret i policy-udvalget, der dog ligesom afdelingerne ikke haren eneste formel beføjelse. Policy-udvalget består som nævnt i diagrammet af ledelsen samtrepræsentanter for afdelingerne og TAP´erne. Udvalget er udelukkende rådgivende organ forinstitutlederen. Ved siden af udvalget henter institutlederen naturligt nok også rådgivning rundtomkring hos de ansatte, og på den måde bliver de fleste hørt, om ikke på formel vis så på uformel– og institutioner er som bekendt ikke kun formelle organer, men accepterede og kollektivtdelte normer og regler, der påvirker beslutningstageres og borgeres handlinger. Det er dog op tilinstitutlederen, hvem han ønsker at rådføre sig med.Selvhævdende institutioner eller tid til forandring?Jørgen Elklits generelle opfattelse er dels, at instituttets organisatoriske struktur er forholdsvisstærk, dels at udvikling og ændring sker ret langsomt med stor respekt for traditionerne.18


Man kan her stille spørgsmålet, om IFSK måske har en for ”lukket” mulighedsstruktur nærmerebetegnet en for snæver åbning for forandringer? Svaret er bekræftende i forhold til forandring afselve den institutionelle opbygning – institutionerne er selvhævdende, der har for eksempel fleregange været forsøgt ændringer af de fem gamle afdelinger, men hidtil med et meget beskedentresultat. Denne tradition synes dog at ændres med den nye ledelsesstruktur, og det er såledesværd at bemærke, at man i øjeblikket overvejer en opsplitning af i hvert fald én af afdelingerne påen ny måde.Med hensyn til nytænkning uden for den rent institutionelle struktur er billedet fler-facetteret.Den nye ph.d-ordning vidner om, at vi trods alt ikke er stok-konservative, mens emner somevaluering og udvikling af undervisningspædagogikken, hvor instituttet er mere tilbageholdende,peger i en anden retning.Formelt organisationsdiagram over IFSKPolicy-udvalgInstitut for Statskundskabs overordnederådgivende organ. Medlemmer:én fra hver afdeling, én fraTAP-gruppen, viceinstitutlederen,studielederen og ph.d.-koordinatoren.Alle beslutninger af større rækkeviddefor instituttet bliver drøftet idette forum. Policy-udvalget rådgiverinstitutlederen, der har denendelige beslutningskompetence.StudienævnDer er nedsat et studienævnbestående af valgte repræsentanterfor lærere og studerende. Studienævnetfor Statskundskab ogSamfundsfag består af 8 medlemmer:4 undervisere og 4 studerende.Studienævnet har til opgaveat sikre tilrettelæggelse, gennemførelseog udvikling af uddannelseog undervisning.Ph.d.-udvalgDaglig ledelse:Institutledervaretager instituttets daglige ledelse,herunder planlægning ogfordeling af arbejdsopgaver og økonomiskledelse.StudielederPh.d-koordinatorStudielederStudielederen har i medfør af universitetslovens§18, stk. 5, til opgavei samarbejde med studienævnetog inden forstudieordningens rammer at foreståden praktiske tilrettelæggelseaf undervisning og af prøver oganden bedømmelse, der indgår ieksamen.Ph.d.-koordinatorInstitutrådRådet har til opgave én gang omåret (ultimo november) at forberedeet møde om et eller flere emner medstrategiske implikationer for instituttet.Til mødet inviteres medlemmerneaf alle kompetente organerpå instituttet (policy-udvalg, studienævn,statsråd samt andre relevantegrupper af medarbejdere ogstuderende).Afdelingsformændvaretager den dagligekoordinering af arbejdet ide enkelte afdelinger ogfungerer som bindeledmellem Institutleder,Studieleder og den enkeltemedarbejdere iafdelingen.AfdelingerFaglige og administrative enheder,der danner rammen omtilrettelæggelse og udførelse afundervisning inden for InstituttetsfagområderForskningssektioneren række interessefællesskabermellem medarbejdere fra forskelligeafdelinger, der dyrkerbeslægtede forskningsområder.Kilde: www.ps.au.dk


Kanden ringer kun med klokken, når detbrænder…MAGTUDREDNINGENAf Lars Duvander Højholt20034083@ps.au.dkNår magthavere mødes og det politiske kandestøberi på institutgangene fører til beslutninger ogbestemmelser, er det vigtigt med en kritisk vagthund til at holde dem i ave, men er Kanden enpuddel eller en schäfer i dette demokratiske hundehus?Hvordan burde et institutblad egentligt se ud? Offentlighedsteoretiske idealer tilskriver gernemedierne en funktion som demokratisk vagthund, et forum for interessenter og som kilde tilinformationer. Hvis vi skal overføre det til vores eget lille samfund på IFSK, så bør det såledesvære Kandens opgave at bringe relevante informationer til alle på instituttet, kaste et kritisk blikpå de afgørende beslutninger, samt at give plads til kritik og debat. Det skulle gerne sikre enoplyst og velinformeret mængde af studerende og ansatte, der ikke føler, at beslutninger blivertruffet uden at have haft nogen form for indflydelse. Ganske vist vil kritikere indvende, at det jonetop er hvad vi i det repræsentative IFSK-demokrati har de kære folkevalgte studenterpolitikeretil, men for dem der sværger til idealet om det deliberative demokrati, så bør magthaverne ikkekun stå til ansvar på valgdagen, men gennem argumenter og debat sikre en vedholdende kontaktog legitimitet. I et magtperspektiv er det således interessant med en kvantitativ såvel som kvalitativindholdsanalyse af Kanden, både for at undersøge hvad bladet indeholder, men ikke mindstogså for at se, om det er i stand til at leve op til disse idealer.Kanden – den sovende vagthundVi har undersøgt Kandens indhold i de to seneste år, og set på om artiklerne i bladet kan karakteriseressom indlæg om forhold på instituttet, seriøse artikler om studieforhold eller ren underholdningog analysen viser følgende resultater:Tabel 1Type 2005/2006 2006/2007Artikler om institut eller andre formelle organer (råd og nævn, tiltag, debat m.m.) 7% 4%Seriøse artikler (studieophold, praktik, undervisning, muligheder, foredrag) 30% 30%Underholdning (klummer, festreportager, portrætter, generel underholdning) 30% 30%Informationer (Reklamer, information om foreninger, opslag m.m.) 14% 24%Andet (Leder, artikler der ikke vedrører forhold på instituttet) 19% 12%I alt 100% 100%Kilde: Kandestøberens AnalysebureauFørst og fremmest skal man hæfte sig ved, at hele 60% af Kandens indhold er indholdsmættedeartikler om studierelaterede forhold, og dermed lever bladet op til dets rolle som instituttets blad.Den ligelige fordeling mellem underholdning og seriøsitet skaber også et billede af et blad, derforsøger og formår at nå sin målgruppe med en bred vifte af artikler.


Det springer dog i øjnene, at under 10% af bladet koncentrerer sig om de officielle organer. Betyderdet, at Kanden sjældent formår at forholde sig kritisk til de formelle råd og nævn og deresbeslutninger? En kvalitativ indholdsanalyse afslører, at Kanden kun formår at gø højt, når brandenhar bredt sig. Det langsomme tempo i internationaliseringsprocessen og fjernelsen af eksterncensur er i flere omgange blevet behandlet med kritiske artikler og indlæg, men dækningen hardog ikke medført nogen ændringer i de beslutninger, der er taget. Problemet er, at de vigtigediskussioner, der finder sted i studienævnet, enten ikke er blevet dækket eller først er blevetbehandlet efter, at beslutningen er taget. Det hjælper nemlig ikke at gø, når tyven først er sluppetvæk.Spredt fægtning i hundehusetDer er dog også positive elementer at drage frem fra indholdsanalysen. Det var således en rækkekritiske indlæg i og fra Kanden, der fik Statsrådet i charmeoffensiven. Toiletpapiret flød i rigeligemængder, og skilte og mails gjorde dem hurtigt langt mere synlige på instituttet, end undertegnedenogensinde har bemærket. Det er ligeledes positivt, at Kanden i flere omgange har dannetrammen for en længerevarende debat. Således har Rune Stubager i flere omgange krydset klingermed de studerende – i første omgang svingede han sablen over PF’s faglige program, og senesthar han måtte ty til skjoldet i forsvar for instituttets metodeindsats. Sidst men ikke mindst harKandens tema-sektion flere gange sat instituttet under lup og fokuseret på emner som undervisningog fjernelse af ekstern censur. Alle er disse eksempler på hvordan Kanden kan og bør fungeresom institutblad.Kejserens nye klæderDet er interessant for fremtiden, at Kanden deler skæbnefællesskab med traditionelle dagbladesom Politiken og Berlingske Tidende. Kommercielle hensyn har nemlig tvunget dem ud i enrelancering, og for Kandens vedkommende er det åbenlyse resultat den grafiske nyskabelse medfarver og glitter. Men har kommercialiseringen ramt indholdet – er Kanden blevet en tabloidavis,hvor journalistikken ikke kun er underholdende, men også forvandlet til decideret underholdning?Som det fremgik af tabel 1, har balancen mellem det underholdende og det seriøse dog ikkeforskubbet sig. Til gengæld er de kritiske indlæg faldet og reklamer/informationer fylder nunæsten en fjerdedel af bladet. Derudover er den samlede dækning af forhold på instituttet erfaldet drastisk. Der er langt færre artikler, fordi bladet er mindre, så kommercialiseringensprimære bidrag har indtil videre været en ny pels. Det skal dog ikke fjerne fokus fra de glimrendetiltag, der har været med forskerstafetten og Rådet.Kanden må selv grave kødbenet fremSå hvor efterlader det vores institutblad? Kanden bringer hver gang en masse artikler, sjove somseriøse, der fortæller om livet som studerende i statskundskab i Århus. Det halter dog, når detgælder om at afdække de forhold, der i princippet har størst betydning for de studerende, og derkunne man efterlyse en mere offensiv tilgang fra Kanden. Hvis bladet skal være de studerendesmagtfulde vagthund, skal de aktivt ud og dække de tiltag, der diskuteres i Studienævnet. Det skaldog ikke være en sovepude for instituttets magthavere, for de har også en forpligtelse til at inddragede studerende i de beslutninger, der tages. Giv institutlederen en fast klumme, eller giv destuderende en mulighed for at stille et spørgsmål til instituttet. Giv Statsrådet en fast klumme, oglad Statsrådet bruge den som talerør til de studerende, der gerne vil vide, hvad de har tænkt sigat gøre ved implementeringen af den nye karakterskala. Mange frustrationer fra de studerendeudspringer ofte af rygter og mangel på viden, der ville have godt af at blive mødt med oplysningog debat. Kanden har potentielt set magten til at mediere denne diskussion, så denne artikel børvære en opsang til alle parter om i højere grad at bringe informationer og debat om de forhold,der vedrører studerende såvel som ansatte på IFSK.Note: Alle metodeklokker bør selvfølgelig ringe, når et medie foretager intern revision, men prøvat se bort fra det!


KandestøberenStatskundskab i globaliseringens tidsalderMAGTUDREDNINGENAf Elisabeth Steiner20051552@ps.au.dkPå IFSK er globalisering ikke kun et samfundsvidenskabeligt relevant begreb, der udsættes forpolitologisk analyse. Det er også en proces, som institutionen selv er en del af. Men hvilke udfordringerstiller globaliseringen egentlig instituttet, og hvordan klarer vi dem bedst muligt?BOLOGNA-PROCESSENI byen, hvor Europas ældste universitet er placeret, underskrev 29 ministre i 1999 Bologna-deklarationen,der har til formål at forbedre de videregående uddannelser i Europa, og derved styrkeeuropæernes human resources. Deklarationens ti målsætninger søger at løse de problemer, globaliseringenhar medført for de europæiske videnscentre. De europæiske universiteter kæmperikke længere kun mod hinanden. Konkurrencen er øget i dag, hvor alverdens intellektuelle eliterer med i kampen. I modsætning til andre af verdens ressourcer, har viden i princippet ingen begrænsninger,og er derfor blevet et vigtigt element i den globale konkurrence. Deklarationensformål er derfor at ruste de europæiske videnscentre, så de fortsat indtager en stærk position iden globale konkurrence. Men hvilken betydning har Bologna-processen for de studerende ogansatte ved Institut for Statskundskab?BOLOGNA OG DE STUDERENDETil næste år træder Bologna-deklarationen i kraft på Aarhus Universitet, og hermed følger enrække tiltag, der får stor betydning for de studerende. En af deklarationens målsætninger er atskabe større bevægelighed for de studerende, så det bliver nemmere at rejse ud og læse. Set frainstituttets side følger et princip om, at ”pengene følger den studerende”, hvilket kan give problemerher, da mange af de studerende rejser til udlandet, mens langt færre vælger at rejse hertil.Udbud skal matche efterspørgsel. Derfor skal flere fag udbydes på engelsk, og alle studerendeskal tage mindst ét engelsksproget fag på overbygningen. ”Jeg tror ikke det bliver problematiskfor de studerende. Det er godt at tage et engelsksproget fag, og lære at være sammen med deudenlandske studerende” siger Studienævnets formand Thomas Pallesen og tilføjer: ”Den måskestørste udfordring for instituttet er at skabe et bedre internationalt studiemiljø, så flere udvekslingsstuderendevil komme til IFSK.” Signe Schelde fra det Internationale Udvalg mener også, atder kan gøres meget mere for de udenlandske studerende. ”Det er vigtigt, at de udvekslingsstuderendebliver mere integreret i studiemiljøet, og blandes med de danske studerende. Det kræver,at der laves flere arrangementer og mere information på engelsk, og at de danske studerendeåbner sig – blander sig med udlændingene, taler engelsk og inddrager dem i det sociale liv.”.BOLOGNA OG UNDERVISERNEBologna-processen rammer også underviserne, ikke mindst fordi mange fag skal omstruktureres.Alle fag skal planlægges ét år frem, og ikke bare for hvert semester, som det er nu. Desuden måalle fag kun strække sig over ét semester og skal herefter afsluttes med eksamen. Thomas Pallesensiger: ”Det virker måske ikke af så meget, men det er faktisk store ændringer! For eksempel22


skal fag som Komparativ Politik og Idéhistorie/Klassikere/Videnskabsteori deles op.” Ellers menerPallesen, at underviserne og forskerne allerede er tilpasset den øget globalisering. ”Underviserneog forskerne er i høj grad orienteret mod det internationale. De tager både ud med deresforskning og undervisning, og mange deltager i diverse netværk.”.IFSK – ORIENTERET MOD VERDENSSAMFUNDETMed Bologna-deklarationen er instituttet for alvor ved at åbne sig op og tilpasse sig den globaleverdensorden. Den nye situation giver de studerende bedre muligheder for at rejse ud, og dervedsammensætte langt mere individuelle studieforløb. Rektor Lauritz B. Holm mener ligeledes, at”…det er vigtigt at være fleksibel, være åben for mulighederne og rejse ud.” Men processen indeholderogså elementer, der kan virke problematiske og paradoksale. For eksempel skal alle fagbeskrives på engelsk, så alle kan læse om, hvad det er for nogle fag, der udbydes her. ThomasPallesen påpeger: ”Det er et stort arbejde at lave disse fagbeskrivelser, og det er måske ikke særligtrelevant at vide, hvad Offentlig Forvaltning er for andre end danskere.”Desuden virker det paradoksalt, at et af Bologna-deklarationens primære formål – at skabe pladstil mangfoldighed og fleksibilitet – forsøges at gennemføres ved ensretning og standardisering.Bologna-processen udfordrer ikke bare det enkelte institut, men også hele universitetet og detsautonomi. Universiteternes uafhængighed og selvstændighed begrænses ikke bare ved, at deunderlægges den standardisering, som EU pålægger dem, men også ved, at Videnskabsministerietfår bedre mulighed for at styre universiteterne og begrænse deres handlefrihed.Bologna-deklarationen træder i kraft til næste år, for som Thomas Pallesen siger ”…så følger viloyalt.”.


KandestøberenK a p s eMedicin taget i at snyde tilkapsejlads.Dette års vindere af kapsejladsen –UMI – er blevet taget i at snyde i heltusædvanlig grad under dette årsstore tilløbsstykke. At de snyderkommer tilsyneladende ikke bag påtidligere års deltagere, men detteårs snyderier var ifølge flere skarpsindigeiagttagere helt abnorme, jaendog urimelige.Tidligere medlem af PF, og deltageri hedengangne eskapader Jakobstod i forreste række, hvor det ikkevar svært at få øje på syndighederne:”da de kom over drak hendeHvem vinder?”Jeg tror måske medicin,det er vel også dem derkan få mest ud af et gyldentbækken”Anne, 2. Semester, Jura:24


j l a d spigen måske en tredjedel af øllen, ogdrejede ca. 7 gange rundt, altsåmåske en begrænsning i hendes tidpå ca. Halvdelen. De var sgu ikke enganggået videre tror jeg...”Anders, PF:“Begyndende fuldskab..”Efter nederlaget: Hvad føler I lige nu?Man kan ærgre sig over, at Idræt, derblev en klar 2’er i første heat, hvormedicin snød sig til sejr, ikke blevbelønnet for en god indsats, og ikkemindst en forrygende entré. Og mindreærgerligt er det vel ikke, at voresegen festforening måtte slå sig til tålsmed en 2. plads, efter imponerendeog behjertede indsatser.Brygger, Civilingeniør, 2. Semester:”Jeg tror, at tågekammeret vinder, jeghar sat penge på det!, de har haft engod sæson”Hvor gemmer alle de her lækre damersig henne om vinteren?”Hjemme i min dobbeltseng.”Jon, PF:Altså hvis man skal koge det hele nedtil en sætning, må det blive stiv pik iAnne Grethe


KandestøberenPF PRÆSENTERERSommerfest på IFSKD.26 juni 2007Alt hvad der lugter bare lidt afeksamen er overstået, og tilbage erder kun at ønske hinandenrigtig god sommerferie!Så hvorfor ikke afslutte semesteretmed fællesspisning, live musik ogmasser af gode mennesker?Uddybende detaljer angåendeklokkeslet, pris, billetsalg, tema m,v.følger…www.polfor.dk28


KandestøberenHvad den jyske muld gemte…Kandidatforeningen på turHelle K. Bendixen20021718@ps.au.dkSom færdig kandidat rejser mange tilhovedstanden for at finde sig det førstejob, men måske behøver man ikke rejseså langt for at få sine forventninger opfyldt.Torsdag den 19. april tog en flok afKandidatforeningens medlemmer såledespå ekspedition til fire mulige jyske arbejdspladserfor at høre hvad de havde atbyde ind med til en folk jobsultne cand.scient. pol.’er soon to be.Personligt tog jeg af sted lidt med den følelsei kroppen, at jeg mentalt måtte spændetroppehjelmen og hive ekspeditionsudstyretfrem, idet jeg må erkende – som mange andrestuderende ved IFSK – primært at haveorienteret mig mod netop hovedstaden oggerne krydret med internationale muligheder– og derfor på vej ud i ukendt land. Men noglegange er det sundt at tage det, der liggerlige for i åsyn.Kandidatforeningen på besøg hos CowiMange veje fører til RomSom tænkt så gjort! Vi to afsæt hos konsulentvirksomheden COWI, som har til huse i universitetetsbaghave. Her fik vi illustreret, hvorvidt et karriereforløb kan strække sig - fra enkontraktstilling ved EU Kommissionen til enstilling som kommunaldirektør på Djurslandvidere til en stilling som konsulent hos COWI.Det var et at de helt gennemgående træk formange af dem vi talte med, at deres karrierevejehar slynget sig – gerne med jobskiftehvert 5. år – på tværs af politologiens mangefagområder og ofte ikke lige det de havdefokuseret på under studierne. For de flestevar det lidt af en tilfældighed, hvor i det storepolitologiske fagfelt de fik begyndt dereskarriereforløb.Et stigende behov for akademikereEfter COWI gik turen ud i det kommunale ogregionale landskab – først over SilkeborgKommune, dernæst Region Midtjylland i Viborgfor at ende dagen hos Herning Kommune.Fælles for de tre arbejdspladser var, atder var mange yngre medarbejdere som følgeaf den stigende efterspørgsel på akademiskemedarbejdere efter strukturreformen.Dernæst gav de indtryk af, at der var rig mulighedfor at komme til fadet med ansvar ogstore opgaver relativt hurtigt og dermed medmuligheden for at få sig et alsidigt og tværfagligtarbejde. Den klassiske placering afstatskundskaberen er forsat centralt i direktioneneller hos tværgående enheder som HRog økonomistyrings- og planlægningsenheder.Dog ses der i stigende omfang behovfor også at ansætte os i de decentrale merefagspecifikke enheder fx i sygehusadministrationen.Jeg måtte her, som den uerfarne30


Maj 2007Kommende kandidater hos Region Midtjyllandeventyrer, notere mig at være imponeret afdet høje tempo og det forhold, at kommunerneog regionerne udgør ret store virksomhederbåde målt på omsætning og antalletaf ansatte med virkeligt gode mulighederfor karriereudvikling både horisontalt og vertikalti organisationerne.Anbefalinger til de job- og praktiksøgendeVor færd i det jyske kastede også gode råd oganbefalinger af sig. Her var gode karaktererfint, men de kunne ikke stå alene. Der varfokus på ansøgerens sociale kompetencer,idet der ofte var at gøre med stillinger, medmange kontaktflader både internt og eksternt.Dernæst var det evnen til både skriftligt ogmundtligt at kunne formidle til andre greneaf organisationen – til borgmesteren, kontorchefen,borgerne eller børnehavepædagogen– der blev fremhævet. Omvendt var demeget opmærksomme på, at give gode vilkårfor at pendle, flekse og arbejde hjemme.Således en del klogere på hvad der gemmersig i den jyske muld for en statskundskaberkunne jeg og de øvrige deltagere løsne ekspeditionshjelmenog pakke myggenettet nedfor atter at vende hjem til den århusianskestad og det med en hel del flere ideer til, hvorder er udfordringer at hente som færdig kandidatfra IFSK – og det lige om hjørnet tilÅrhus. Alle steder var interesserede i praktikanter- så søg endeligt!31


KandestøberenPolitologisk bogformidlingHenrik Seeberg- På foreningens vegnepb@ps.au.dkPB disker i denne omgang op med lækkerierfra det litterære hjørne forstatskundskabsstuderende, der vil frem iverden:Hvis det er gået forbi din næse, så har PBmetodeudstilling på plakaten i maj månedsom en service til den foreståendemetodeeksamen for 2.semester, bacheloropgavenfor 6.semesteretc. På metodeudstillingi PB finder du såvel forskelligeSPSS-guidessom bøger om kvantitativog kvalitativ metode.Der skal slås et slag forde politologiske klassikerepå PB’s sekundærlitteraturhylde – vidstedu eksempelvis, at PBligger inde med JohnRawls’: ”A theory of justice”,Dahls: ”Democracyand its critics”, Putnams:”Making democracywork” og Lijpharts: ”Patternsof Democracy” forbare at nævne nogle fåtitler på de flere meterboghylde, vi har med sikre,politologiske vindere.Når vi nu er på denne hylde, er det en glimrendeanledning til at huske dig på PB’s legendariske’anmeld-en-interessant-politologisk-bog-og-få-den-gratis’koncept: Hvisdu anmelder en interessant, politologisk bog,Månedens bog maj: “PutinsRusland” af Anna Politkovskajakvitterer PB ved at give dig et eksemplar gratistil gengæld. Hør mere om dette i PB.Sidst, men ikke mindst oplever PB en usædvanligstor efterspørgsel efter gule overstregningstuscheraf mærket ”Edding 345”for tiden – kassen med disse tuscher er simpelthentømt, før den når at blive fyldt opigen. Vi arbejder derfor benhårdt på at forøgevarelageret af dennemeget populære læsehjælper,så du ikke skalgå tomhændet fra PBnæste gang.PB har med ”Putins Rusland”af den uafhængige,systemkritiske,russiske journalist, AnnaPolitkovskaja en utroligspændende og megetaktuel månedens bog imaj. Anna, som blevfundet skudt i Moskva ioktober 2006, har modtagetflere internationalepriser for sin kamp formenneskerettigheder iRusland. ”Putins Rusland”udkom i marts ogkoster 99 kr. i PB i maj.Vind i forbindelse medmånedens bog, månedens røde drue – ’PBvinen2007’, hvis du kan svare på månedensbogorm: ”Er ”Putins Rusland” skrevet på danskeller engelsk?” Send svaret til pb@ps.au.dk, eller aflever svaret i PB inden 1. juni.32


:kp til undsætningKritisk ProfilAf Henrik JepsenPå vegne af foreningenkp@ps.au.dkInden eksamensperioden starter, er dethøjsæson for konfirmationer og dermedfamiliefester, hvor vores fætre, farmødre ogendda forældre stiller os spørgsmålet ’hvader det nu præcis, statskundskab er?’.BestyrelsenStatskundskab kan imidlertid være svær atdefinere - selv for statskundskabere. Densimple udvej er vist at svare, at statskundskabhandler om ’politik’, men det er jo ikkesærligt præcist, og er der én ting, statskundskabi hvert fald handler om, så er det, atman får hug:kpfor at lave upræcise definitioner.Derudover risikerer politik-svaret at kickstarteen diskussion om politik med familiemedlemmer,der ikke har set lyset i detRadikale Venstre, og derfor er helt umulige atdiskutere med - naturligvis.Hvis man til gengæld svarer, at statskundskabhedder statskundskab, netop fordi dethandler om ’Staten’, undgår man med lidtheld diskussioner om ældre- eller udlændingepolitik.Til gengæld skal man så forklarefamilien, hvad ’Staten’ egentlig er, og det erfaktisk endnu sværere end at forklare, hvadstatskundskab er. Pludselig sidder man somen hund i et spil kegler, og ender måske medalligevel at diskutere politik - nemlig SUpolitikken,der tilgodeser statskundskabere,som intet lærer. Under den efterfølgendeeksamensperiode bliverbehovet for at kunne definere’Staten’ endnumere presserende, foralle fag handler i et ellerandet omfang om den.Den nye :kp-bestyrelse anede heldigvis fareni god tid og arrangerede i dette semester denpræventive foredragsrække ’Hvad er Staten?’.Her har Mikkel Thorup, Gorm Harste & LarsBo Kaspersen, Bjørn Møller fra DIIS og SteenSchaumburg-Müller fra jura givet henholdsvissociologiske, historiske, internationale ogjuridiske forklaringer på ’Staten’. Foredragenehar således berørt alt fra statsdannelseover krig og varme lande til menneskerettigheder– alt sammen som en undersøgelseaf ’Statens’ væsen. De mange tilhørere harsyntes, at foredragene var både spændendeog fagligt relevante. Især er det befriende, atforedragene ikke er egentligt pensum. Så kanhænderne nemlig koncentrere sig om kaffeog kage i stedet for notatskrivning, mens ørernelytter til en engageret foredragsholder,som endelig får chancen for at fortælle omsin forskning, sine oplevelser og sine meninger.Måske nåede vi ikke helt til bunds i hvad’Staten’ er, men de, der har besøgt foredragsrækken,er garanteret blevet bedre til at undgåfælderne ved både familiefester ogeksaminer. I :kp håber og arbejder vi på, atnæste semesters foredragsrække bliver ligeså relevant, spændende og velbesøgt somdenne.


KandestøberenSpindoktorer er- interview med Niels HelvegInterviewAf Sebastian Juel Frandsen20061586@ps.au.dkTidligere økonomi- og udenrigsministerNiels Helveg Petersen var på besøg påIFSK. I den forbindelse satte Kandensudsendte medarbejder ham stævne til ensnak om hans mangeårige virke i danskpolitik.Helveg vs. LaudrupNiels Helveg sidder over for mig med enroastbeef-sandwich og kold Tuborg foransig. Jeg har sat ham stævne til en lille snak ikantinen, med alt hvad dertil hører af autentiskbaggrundsstøj. Helveg Petersen-familienfremstår på mange områder som dansk politikspendant til Laudrup-familien. Dette erder ifølge Helveg ikke noget odiøst i. Hannævner flere andre brancher, hvor man ogsåser børnene følge i forældrenes fodspor. Derbliver bare mere opmærksomhed omkringemnet, når det er blandt folk, der bevægersig i medierne. Han har da heller aldrig rådetsine sønner til ikke at gå ind i politik, men tilgengæld er de heller aldrig blevet opfordrettil det. ”Det må de skam selv finde ud af. Jeger lige glad hvad enten de vælger den eneeller den anden branche”, siger Niels Helveg.Han mener, at det på nogle områder er tilfældigheder,der afgør det, men samtidig sigerhan også, at det ikke er unaturligt, at børneneovertager nogle af forældrenes interesser.Lighederne er flere end forskelleneNår man har været 41 år i dansk politik, måman kunne se en udvikling i den måde tingeneforegår på. ”Hurtigheden er helt klartden største forskel fra før og til i dag – mengenerelt har jeg den lidt kedelige betragtning,at lighederne er langt større end forskellene.”Han uddyber betragtningen, meden kommentar om, at selvfølgelig betyder detnoget, at man risikerer at få stukket en mikrofonop i ansigtet døgnet rundt, men i bundog grund er selve det politiske spil, og mådenman laver politik på, det samme. Det handlerom kompromisets kunst. Hvilket også ernødvendigt i forhold til det sted, hvor mansom politiker har sin daglige gang. ”Det ermeget sjovt, at Folketinget er den eneste arbejdsplads,hvor man er ansat til i bund oggrund at være uenige”. Han forklarer endvidere,at selvom de skal være uenige, handlerdet også om at blive enige om mange ting.Han lægger ikke skjul på, at der bliver indgåetnogle handler – specielt kan man værevillig til at acceptere mange små tiltag for atfå gennemtrumfet en af sine store mærkesag-34


Maj 2007Embedsmaend erer. I dette politiske spil er tillid det allervigtigste.Specielt set i relation til politiskemodstandere. Selvom vi ikke er ovre i elefanthukommelsen,påpeger Helveg, at man efterhåndenfinder ud af, hvem man kan skaberesultater med, og hvem det er sværere athave med at gøre – både politisk, men ogsåpersonligt.De overvurderede spindoktorerEn anden forandring siden Helvegs entré ipolitik er spindoktorerne. Et fænomen, somHelveg, som de fleste andre radikale, ikkebryder sig særligt meget om. Desforudensynes han, at de er yderst overvurderede.Som han siger om spindoktorer: ”Gode ministrehar ikke brug fordem, og dårlige ministrekan ikke få nok ud afdem” – forstået på denmåde, at der er grænserfor, hvor meget skønmalerispindoktorernekan præstere. Kommentarenfølges op aden forklaring om, at hvisen minister i bund oggrund ikke er god nok,vil det altid komme frempå et eller andet tidspunkt.Det er ganskesimpelt umuligt for enspindoktor at få en dårligminister til fremståsom yderst kompetent.Dette bringer ham videretil hans holdning om, at der er stor forskelpå at være en god politiker og en godminister. Ganske simpelt fordi når man er“Gode ministre har ikke brug for dem, ogdårlige ministre kan ikke få nok ud afdem - om spindoktorer.“Niels Helveg Petersenminister, har man en masse medarbejdereunder sig, og der bliver mere administrativtarbejde. Det er der stor forskel på, hvordygtige de forskellige politikere er til at administrere.Derfor er han også utrolig gladfor det embedsmandssystem, som vi har iDanmark. Det er jo dejligt at høre med en titelsom stud.scient.pol.Embedsmændene – din kommende stilling?På baggrund af hans mange år som ministermå Helveg være en af dem, som ved mest omde danske embedsmænd – både på godt ogondt. Det skinner dog klart igennem, at detmest er på godt, når snakken falder på embedsmændene.Generelt synes han, at dedanske embedsmænd er yderst kompetente,hvilket ikke mindst ervæsentligt i relation tildet tidligere nævnteom forskellen på engod politiker og en godminister. Desuden erhan stor fortaler forsystemet, hvor embedsmændeneikkebliver skiftet ud medde skiftende regeringer.Dette gør, ifølgeHelveg, embedsmændenemindre politiske,hvilket han ser somnoget yderst positivt.Det er desuden ogsådetklassiskestatskundskab mantra– Vær objektiv, se tingenefra begge sider og find den gyldne middelvej.Det er åbenbart det der skal til for atblive en god embedsmand.35


KandestøberenSpecialesumpen # 3Af Rasmus Tovborg og Jens JørgensenFoto: Niels PI sidste nummer af Kandestøberen var noget af teksten forsvundet ved en opsætningsfejl, ogda vi ikke vil snyde jer for dette tekststykke, har vi valgt at bringe det her inden vores sidstebud på, hvordan man egentlig kommer gennem specialesumpen. Det manglende stykke varendvidere det vigtigste, da det handler om, hvordan vi får specialet til at skrive sig selv.”En fjerde metode [til at komme gennem speciale forløbet] er at lade specialet skrive sig selv,hvilket er den metode vi benytter os af (NB: det er de færreste, der har denne evne). Men somen læseroplysning så kan vi sige, at det foregår på nogenlunde følgende måde: Man møder påstudiet engang efter kl. 9 og tænder computeren, hvorefter man går i kantinen og drikkerkaffe, spiser og snakker med vennerne. Når klokken så er 15, går man over på specialepladsenhvor der i mellemtiden er skrevet to til fire sider. For at kunne snakke med til vejledningsmødernebør man dog lige læse det skrevne igennem og eventuelt rette det lidt.”Begynder det gode vejr – som kun de andrekan nyde, tanken om en forsømtsommer, samt familie og venners sikkertvelmente spørgsmål om hvornår du erfærdig – at hænge dig langt ud af halsen?Så læs med, da vi her kommer med goderåd til, hvordan du får dig en dejlig sommeruden specialekvaler.Mange læsere har efter sidste artikel klagetover, at vi ikke nævnte navnene på de folk iden lyssky universitetsverden som pusherspecialer. Som de etisk korrekte journalisterin spe vi er, så vil vi selvfølgelig ikke givenavnet på vores meddeler. Men det betyderdog ikke, at vi ikke har fundet en løsning tilde af jer, der hellere vil nyde den danskesommer end sidde og hakke i tastaturet helesommeren.På hjemmesiden www.wowessays.comhar du svaret pådine bønner, eller rettere:svaret på din specialevejlederesspørgsmål! Du skriverblot en beskrivelse af, hvaddu er i gang med, og i hvor“På hjemmesiden www.wowessays.com har du svaret på dine bønner,eller rettere: svaret på din specialevejlederesspørgsmål!“stor tidsnød du er, og vupti laver de specialetfor dig. Nu er der jo selvfølgelig intet i denneverden, der er gratis og da heller ikke dette,men med den klassiske kassekredit på50.000 kr. som vores fagforening har skaffetos ved Lån & Spar Bank, så skulle du væregodt undervejs. Som et ekstra guldkorn fårdu dit speciale skrevet på engelsk, og pådenne måde er du klar til en fuldfed funktionærstillingi udenrigsministeriet, somnetop kun ansætter folk, der har skrevet specialepå engelsk.Det er altså utrolig nemt at slippe let og elegantudenom specialeskrivningen, hvis mansom os lader det skrive sig selv, eller manbetaler sig fra at lade specialet skrive sig selv.I og med at man ikke skal bruge sin tid på etkedeligt speciale, frigøres der en masse tid tilat gå og filosofere over andre ting i tilværelsen.Pladsen påspecialekontoret giveralle muligheder for atudøve denne gamleform for tankevirksomhedved at tilbydeen formidabel udsigtover den smukke park.36


Maj 2007Den berømte kaffe nydes på den forårsgrønne plæne som optakt til en ustresset sommer...Problemet er blot, at det syn der møder en, erde umådelig mange studerende, der liggerlige så tæt som svin i en svinetransport tilRusland og slikker sol, kissemisser og drikkerøl men bestemt ikke læser lektier! Et bedreudtryk for ungdoms-sløvsind skal man vistlede længe efter! Problemet er, at når de studerendeligger og daser den, så styrker detargumenterne om, at statsstøtten er for stor,og de studerende blot går og danderer denpå statens bekostning. Derfor kan vi kun anbefale,at de studerende gør som os, sidderindenfor og kun modtager det lys, som bogenreflekterer fra læselampens skær. Ikkehermed sagt at man behøver at læse (når nuspecialet skriver sig selv), men det skaber envis legitimitet bag vores krav om flere lommepenge.Er man ligbleg og har aftegninger af tryksværtepå fingrene, er det også nemmere atforklare landsfader Fogh og den politiskepelikan alias Bertel Haarder, at det med atskrive et speciale på et halvt år ikke er lige til.For det første er det jo slet og ret ikke kutymenher på stedet, at specialet skrives pånoget, der ligner normeret tid. Der fortællesgodt nok om folk, der har præsteret dette,men disses bedrift bliver dog med slet skjultforagt forklaret med, at de jo bare tog nogetteori fra en gammel opgave og lavede noglehurtige interviews. Det har jo intet med forskningat gøre! Da man jo nødigt vil endesom skrubrækker, må man jo bare rette ind,og vente med at aflevere til efter slutlånet ergodt i gang. For det andet er der det klassiskepolitologiske problem, at manden pågulvet slet ikke har en adfærd, der passermed det, teorierne siger. Et problem der entenløses ved at tvinge folk til det via love(men det kan vi jo først når vi er i job), ellerden mere almindelig hvor man ændrer lidt itransskriberingen eller på tallene i SPSS, såteori og empiri pludselig passer sammen.Skulle du alligevel sidde nysgerrig tilbagemed spørgsmålet: hvornår bliver I så færdige,når nu jeres speciale skriver sig selv? Så ersvaret ”forbløffende snart”!Go’ sommerferie37


KandestøberenMagtens ansigter– UniversitetsbestyrelsenDocusoapJoans Toxvig og Lasse Laustsen20050944@ps.au.dk20052898@ps.au.dkKandestøberens studiepolitiske magtredaktioner i sin søgen efter magten påinstituttet og Universitetet nået til det,man på forhånd ville have karakteriseretsom magtens glitrende tinde, nemligUniversitetsbestyrelsen. Statskundskaber faktisk så privilegeret at have såvel enunderviser som en studerende indvalgt idette organ, så læs videre og få et meredybdegående indtryk af de repræsentanter,der til daglig varetager dine interesser,når de fortæller sandheden omfusionen og tilbyder Rektor et kursus idaglig ledelse!Jørgen og Simon bag facadenMagtens mænd fra statskundskab i Universitetsbestyrelsenkendes mere formelt undernavnene Jørgen Grønnegaard Christensen ogSimon Skjold Mølgaard Krøyer. Førstnævnteer underviserrepræsentant og sidder på tredjeår, mens sidstnævnte repræsenterer destuderende og er indvalgt for sin anden årligeperiode. Begge nævner, at de med deres studenterpolitiskearbejde ønsker at fastholdeUniversitetsbestyrelsens fokus på traditionelleuniversitetsopgaver, så arbejdet ikkeender i bureaukrati og virksomhed. Merespecifikt tilføjer Krøyer, at han aktivt søger atsikre et uddannelsesfokus i bestyrelsens arbejde,så det hele ikke ender i nanoteknologiskforskning.Grønnegaard sidder indvalgt for det han selvkarakteriserer som ”de tørre fag” – dvs. humaniora,samfundsvidenskab, teologi og religionsvidenskab.Krøyers vælgermæssigegrundlag findes derimod blandt alle studerendepå Universitetet. Grønnegaard indrømmerda også hurtigt, at det er så som så medkonkurrencen til hans post, mens der traditionelter mere regulær valgkamp om studenterpladserne(i alt 2 stk.). De to bestyrelsesmedlemmersdaglige fagområde tiltrods hævdes med stor sikkerhed, at det ikkehar indflydelse på det daglige bestyrelsesarbejde.Udgangspunktet for dette er i stedetuniversitetets overordnede tarv, hvilket dergenerelt er bred enighed om i den siddendebestyrelse, hvorfor man fra en politologiskvinkel desværre må konstatere, at det skorterpå egentlige skillelinjer.I den mere personlige ende af skalaen lykkes,det Kandestøberen at få vredet et par personligeindrømmelser ud af de to studiepolitiskehot-shots. Som ’personligt forbillede’har Grønnegaard og Krøyer nemlig henholdsvisBertel Haarder – ”fra den tid inden hanblev bureaukrat og centralist” – og ledelsen iMærsk. Resultatet af Kandens efterhåndenlegendariske magtansigts-quiz kan i forlængelseheraf nævnes. Begge har visse problemermed genkendelsen af demokratiteoretikerenRobert A. Dahl, hvorefterGrønnegaard hurtigt tager teten med tre hurtigetræffere: Barroso, Gaddafi og Pelosi.Krøyer svarer igen med idolet Søderberg, indende mere suspekte (?) genkendelser afMachiavelli og Foucault. Om dette kan sessom værende udtryk for generelle tendenser,herunder om Krøyer agerer som ræv ellerløve, må herefter være op til den enkelte læserat vurdere…38


Maj 2007Simon Skjold Mølgaard KrøyerJørgen Grønnegaard ChristensenRundt om UniversitetsbestyrelsenUniversitetsbestyrelsen er overordnet set detorgan, der fastsætter de overordnede rammerfor Universitetet. Den udgøres på denene side af repræsentanter for undervisere,administrativt personale og studerende, menogså af en række eksterne medlemmer. Disseudpeges af Universitetssamvirket og findestypisk i det private erhvervsliv. Grønnegaardunderstreger i forlængelse heraf, at selvomder eksisterer en vis ”informationsasymmetri”mellem de valgte universitetsrepræsentanterog de eksterne bestyrelsesmedlemmer,er alle parter præget af ”en god vilje” i forholdtil at sikre Universitetets bedste i fremtiden.Den helt konkrete sammensætning af universitetsbestyrelsener dog på nuværende tidspunktunder forandring pga. universitetetsfusion med andre uddannelsesinstitutioner,hvorfor den nuværende overgangsbestyrelsehar flere medlemmer end den sandsynligvisvil indeholde, når fusionen er kørt ind.Bestyrelsens konkrete arbejdsopgaver omhandlertypisk samlede retningslinjer såsomgodkendelse af det samlede budget oghovedposterne til de enkelte fakulteter, udnævnelseaf rektor og prorektorer m.v. Herudoverbeskæftiger bestyrelsen sig på nuværendetidspunkt i stor stil med den omtaltefusion og forsøger i den anledning at forhandleen vedtægtsform for det kommende’stor-universitet’ på plads.Rektor på toppen af kransekagenI forbindelse med at Universitetet blev forandrettil en selvejende institution fik Rektorsom person også langt større indflydelse endtidligere – man kan måske nærmest overvejeom ikke udfyldningen af rektorstillingen harudviklet sig fra en slags udvidet viceværtsfunktiontil en ledelse med stort spillerum,filosoferer Grønnegaard.Grønnegaard og Krøyer vurderer i forlængelseheraf, at Laurits B.-Holm Nielsen nyderlangt større autonomi end tidligere rektorer,hvilket han ikke har været sen til at udnytte!Dette albuerum er ikke blevet mindre af regeringensfusionskrav, som rektor igen harudnyttet med stor dygtighed – dog af og tilmed det resultat, at bestyrelsen ikke helt harkunnet følge med. Den aktive udfyldning afdet udvidede albuerum udmønter sig heltkonkret i, at rektor fokuserer meget på ”visionerog store tanker”, hvilket ikke altid stårmål med en mere dagligdags- og driftsorienteretvinkel på universitetsstyringen. Grønnegaarder derfor heller ikke sen til at tilbyderektor et kursus i moderne offentlig ledelse!Alt i alt er der derfor iflg. Grønnegaard ogKrøyer ingen tvivl om, at Universitetet er blevetlangt mere hierarkisk og virksomhedsprægetend tidligere. Rektor synes altså idag at sidde som toppen af kransekagen,mens man fornemmer, at universitetsbestyrelsenefter overgangen til universitetetsselvejerskab og efter fusionen endnu ikke harfundet sin plads i det nye system.39


KandestøberenAgurketid og velfærdspølserTeaterrevyLouise Jørgensen20052348@ps.au.dkSøren Østergaard har for første gangforsøgt sig med fusions-kunsten ”teaterrevy”.Agurketid og Velfærdspølser spillerpå Århus Teater frem til 9. juni og studerendefår adgang for en hund.Danske værdier og klichéer om ligusterhækkesættes til skue, når Århus Teater blænder opfor årets revy, der udspiller sig i en lummer,lidt 70´er-agtig frisørsalon med frisørenLonnie (efter numerologisk korrektion: Lonniiie)i centrum. Frisørsalonen danner skiftevisaktiv og inaktiv ramme om sketches skrevetaf blandt andre Georg Metz, Jens Korse,Henrik Lykkegård og Niels Ellegaard. Indslagenefalder prompte efter hinanden i en perlerækkeaf DSB-jokes, finurlige ordspil ompolitisk korrekthed og integration.I frisørsalonen er intet politisk korrekt,eller også så er det hele politiskkorrekt. For som Peter Flyvholmfremfører Georg Metz sketch: det,der tidligere var det politisk korrekteer nu blevet det politisk ukorrekte,mens dét, der tidligere var det politiskukorrekte er blevet til det politiskkorrekte, hvilket vil sige, at det,der ellers var de rigtige meninger ogfør det politisk korrekte nu er blevetdet politisk ukorrekte, selvom detstadig er de rigtige meninger, menmeninger, der nu er politisk ukorrekteselvom de faktiske var politisk40


Maj 2007korrekte vil i dagvære politiskukorrekt at sige,fordi vi i dag mereser de meninger,der tidligere varpolitisk ukorrektesom værende …Og sådan bliver Peter Flyvholm ved. (gengivelsener vist ikke helt præcis, men det varnoget i den stil...) Indslaget om politisk korrekthedfanger både publikum og virkelighedenpå en fin og meget forvirrendemåde. Man mister næstenpusten. Til gengæld mangleren del andre indslagkarisma. Ytringsfrihedsjokenslår ikke rigtig igennem,og den mangler indholdsmæssigglød. Påsamme måde kommer endel af sketchene til at virkesom banale klichéer. Menmåske er det netop de banaleklichéer om dagensDanmark Østergaard ønskerat vise i sin første teaterrevy?!Sketchene er hverken intellektuelle,satiriske ellervulgære, så alle kan væremed, og sammen medtekst-forfatterne og de 6 skuespillere + énmands-orkestretformår Østergaard at gøreos til tilskuere af vores egen hverdag.Scenografi og musik gør indholdet levendepå en gennemtænkt, kreativ og til tider absurdfacon. På gaden uden for frisørsalonengår, flyver, cykler og svømmer Hr. og FruDanmark forbi i alle mulige forskelligeforklædninger, ja endda på motorcykel(kværn?) et par gange! Billederne taler vist forsig selv: det er det synlige og hørevenlige tilbehør,der gør Agurketid og velfærdspølserværd at anbefale.Indholdsmæssigt er indslagene på et niveau,hvor alle kan følge med. Hvem kan ikke grineaf Burhøns, Bjørn Lomborg og miljø-blues?Problemet er måske, at vi alle har grint af dethele før, og man kan derfor savne nytænkningi fremstillingen. Men da det er anmeldernesførste live revy-oplevelse føler vi os ikkekompetente til at afgive en endelig bedømmelse,så lad dig inspirere og bedøm selv.Forestillingen spiller frem til den 9. Junifra mandag til fredag klokken 19.30 oglørdag klokken 16 i Scala, og prisen forstuderende er 100 kr. Billetter kan bestillespå www.aarhusteater .dk eller70213021.41


KandestøberenStudietur tilPF´s studietur april 2007Af Sofie Valentin Weiskopf, PFPolitologisk Forenings studietur gik d.19.april til Bruxelles, byen, der bød på 4dage med faglige aktualiteter, uforglemmeligeoplevelser samt interaktion påtværs af 44 statskundskabere.Den første morgen i EU’s hovedstad stod pået besøg i Europaparlamentet, hvor vi fikfornøjelsen af at tale med den socialdemokratiskeMP’er Dan Jørgensens politiskeassistent, Jens Joel. De har lavet politik sammeni mange år som statskundskabere vedAarhus Universitet. Miljø og dyrevelfærd blevindgående drøftet og diskuteret, og vi fik indbliki, hvordan de sene nattetimer i EU’sbeslutningsproces kan tage sig ud i forholdtil REACH-aftalen.Derefter gik turen til ambassaden, hvor vi foralvor blev bekendt med Belgiens underfundigheder.Landet er praktisk talt adskilt i todelstater; en flamsktalende og en fransktalendedel. Udover den sproglige dimensionhar delstaterne separate parlamenter, og somambassadøren fremlagde det, skulle de tobefolkningsgrupper have en meget lille gradaf samhørighed. Flanderen er Valonien økonomiskoverlegen, men når de ikke har valgtat løsrive sig, skyldes det hovedstaden Brussels,der er geografisk placeret i midten, ogsom ingen af delstaterne ønsker at giveafkald på. Ambassadebesøget belyste yderligerekonkurrencevilkårene for dansk industrii Belgien.Inden de næste faglige arrangementer løb afstablen, var der tid til at opleve følgende:1. Bruxelles byder på et væld af delikateøl. Baren Delerium er et godteksempel herpå, med et udvalg påover 5000 stk. (Unibaren… go home!)Nogle valgte at smage en palæstinensiskén af slagsen, og andre forsøgtesig modigt med øllen kaldet Lucifer –erfaringer siger nu, at dette er en temmeligdårlig idé!2. Selvom man umiddelbart virkeroverbevisende som spejderleder, erdet på ingen måde sikkert, at man rentfaktisk har stedsansen i orden.3. En hyggelig picnic i Botanisk Havekan hurtigt blive en farlig (og pæntulækker) affære. Anbefalingen går påfremover at integrere rottegift som endel af picnickurven.Lørdag formiddag gik med Jacob Bagge Hansenfra Landbrugsrådet, der trods flere kri-42


Bruxellestiske spørgsmål fra salen, talte varmt forlandbrugsstøtten. DR-korrespondentenCharlotte Haarder mødte os senere på eftermiddagentil et interessant indlæg om journalistersvilkår i de danske nyhedsmedier.Haarder fortalte, at det oftere er reglen endundtagelsen, at indslag fra Bruxelles er ethalvt års tid om at komme på dagsordenenherhjemme. Hun påpegede, at dette begrænsedefokus, og den dertil manglendeviden i forhold til Bruxelles på det nationaleplan, gjaldt for flere af medlemslandene.Vidste I måske, at EU har sin egen fjernsynskanal?Lørdag aften stod i dansens navn, hvilketpassende lod sig gøre på baren The Raven,der var som skabt til dette formål. Dennebelgiske udgave af Crazy Daisy bød på fastsvejsedeborde, og det syntes næsten ulovligtikke at tage udfordringen op og forsøge sine´dancing moves` på bordene. Flere mistedeoverblikket over bordets bredde på 50 cm,efterhånden som natten skred frem.Søndag var vi nogle stykker, der valgte at udforskeloppemarkedets finesser. Det var enobservation værd, eftersom mange mærkværdigeting viste sig at dukke op fra den belgiskeundergrund. Excorcistiske babybilleder,majskolber af sten, ugler i alverdensafstøbninger og mest besynderligt af alt, détene kamera, der konsekvent lå plantet vedhver lille stand. Mange brugte anledningen tilat tage spenderbukserne på, og en enkelt fikkøbt det altid ønskede samuraisværd!De sidste to faglige arrangementer klargjordefunktionerne for henholdsvis den danskeRepræsentation og Kommissionen. Ida WollenbergJuul gav os indblik i det spændendearbejdsmiljø som praktikant ved den danskeEU-Repræsentation og kom med nyttige tipstil, hvordan man som statskundskaber selvvil kunne motivere en ansøgning til en praktikantstillingi Bruxelles. Fra Mariann FisherBoels sekretariat mødte vi Christina Borchmann,der fortalte om kommissionsarbejdet.I forlængelse heraf talte Henrik Bendixen,vicekontorchef i Kroatien-kontoret, om EU ogudvidelsen. På dette tidspunkt var weekendensstrabadser begyndt at kunne mærkes isamtlige af kroppens lemmer og det syntespå sin plads at vende næsen hjemad langsden tyske Autobahn mod IFSK.


KandestøberenGrüsse aus BerlinUdvekslingThor Hvidbakthor.hvidbak@gmail.com2. maj i Berlin. På forsiden af BZ (BerlinerZeitung) kaster en punker med grøn-gulhanekam en sten imod politiet, akkompagneretaf teksten “Die Chaoten und ihrGewalt-Ritual zum 1. Mai – hört das dennnie auf?”. Efter læsning af artiklen inde iavisen er det imidlertid tydeligt, atspørgsmålet kun er retorisk. Inspirerettil at søge videre oplysning køber jeg forden nette pris af 2 ecy en pixibog af Leninmed titlen Der ‘linke Radikalismus’, dieKinderkrankheit im Kommunismus igården foran Humboldt. Passende læsningtil en af de næste varme sommerafteneri Berlin.Selv deltog jeg ikke i revolutionen i nat. Tilgengæld så jeg Agger scoreimod Chelsea på et irsk værtshuspakket med Liverpool-fans– og havde grundet optøjernesvært ved at finde en taxa, somville køre mig hjem til Kreuzberg(U-Bahn’en kører ikkehverdagsnætter). Kreuzberg ernemlig centrum for de årlige 1.maj-ritualer, i år krydret med enprotest imod det kommendeG8-topmøde. Heldigvis bor jegselv i den pænere ende af bydelen,lige ved en lang gade fyldtmed hyggelige caféer, barer ogrestauranter.I Berlin kan man finde lidt afhvert. Om natten alt fra fashionableclubs og hyggelige barertil raveparties, kneiper og fester i besattehuse (eksempelvis befandt jeg mig en aften– ganske uforvarende – til koncert under ethus, hvor man skulle kravle ind ad kældervinduet).Vil man på de mest populære natklubber,skal man helst stå på gæstelisten,hvilket Mads Nørgaard og jeg bittert erfarede,da han i forrige weekend tog et afbræk frasine livstidsstudier i Heidelberg (min samboAda kender dog mange klubejere, så næstegang skulle jeg gerne kunne komme ind).Humboldt UniversitetMan kan også studere i Berlin. Jeg er indskrevetpå Humboldt, hvis imponerende hovedbygningerligger på Unter den Linden. Universitetblev i 1810 stiftet af den preussiskedannelsesreformator Wilhelm von Humboldtog har i sine knap 200 år huset 29 Nobelpris-Humboldt Universitetet, hvor Thor i øjeblikket slår sinefolder44


Maj 2007Thor med sin kvindelige sambo...modtagere. I efterkrigstiden var universitetetunder stærk kommunistisk indflydelse (i dagkan man stadig læse Marx’ elvte Feuerbachteseover den store trappe i foyeren – nufredet), hvilket gav anledning til store internestridigheder. Kritiske studerende blev bortførtaf Stasi eller idømt tvangsarbejde for‘undergravende virksomhed’. Konflikten kulmineredei 1948 med, at kritiske studerende(ikke i betydningen kritisk teori!) sammenmed en række professorer grundlagde FreieUniversitet i den amerikanske sektor.Mens det på IFSK er eksamenstid, er minestudier ved Institut für Sozialwissenschaftenså småt ved at begynde (mine fag startede19.-24. april). Den uforholdsmæssigt langevinterferie brugte jeg dels på at være tomåneder på ski i Østrig (halvdelen af tidensom østrigsk skilærer), dels på et intensivttyskkursus op til skolestarten. Da jeg ikkehavde tysk i gymnasiet, er det alene i kraft afovenstående kombination, jeg nu er i standtil at følge undervisning på tysk.Instituttet har et spændende fagudbud, ogdet er forfriskende at læse fagbeskrivelser forpolitologiske mainstream-fag, som ikke lideraf teoriforskrækkelse. Jeg havde set frem tilat have Herfried Münkler, men han har desværreundervisningsfri. Alligevel har jeg fundettre spændende overbygningsseminarer,hhv. “Gewalt und/oder Ordnung”, “PolitikundGesellschaftstheorie” og “InternationalNegotiations in the Middle East: A Simulation”.Det faglige niveau er højt, og undervisningenudbytterig. Formen minder om seminarerpå IFSK, og underviserne lægger vægtpå studenteroplæg (typisk også en forudsætningfor at bestå faget). På seminarer harman mulighed for at deltage uden at skriveen afsluttende eksamensopgave, hvorvedman krediteres det halve antal ECTS.En særlig tysk gestus består i at banke i bordet,når et seminar eller en forelæsning erslut. Hernede er denne gestus udtryk for høflighedog anerkendelse af læreren – måskemodsat IFSK, hvor en kritisk artikelserie iKanden et par år tilbage afdækkede, hvordanen lignende gestus var forårsaget af densåkaldte “l’effet mouton. På dansk vel bedstoversat til lemminge-effekten”.Beskidt, fattig, sexetBerlin er kontrasternes by og står i dag somen slags miniudgave af Tysklands fortsattekløft mellem øst og vest, fattig og rig. Historienhar sat sine tydelige spor, men det eralligevel svært helt at forestille sig, hvordande to dele for mindre end tyve år siden varhermetisk adskilte – når man i dag nærmestumærkeligt kan bevæge sig imellem dem.Borgmester Klaus Wowereit (SPD) har rammendebeskrevet Berlins charme med følgendeord: “Berlinist arm, abersexy”. Berlin ermere beskidt endstorbyer somParis og London,men herved ogsåmere spændende.Kontrasterne oplevesstærkest,når man med U-Bahn’en bevægersig rundt underjorden – et parstop kan bogstaveligttalttransportere en“fra stukloft til lort på gulvet” (som Mads udtryktedet).Berlin er en pulserende metropol, en kulturhovedstadog frem for alt en by, man skalvære katatonisk for ikke at forelske sig i. Etstudieophold i Berlin kan på det varmeste anbefales.Selv er jeg ked af, at jeg kun skalvære her i ét semester.IFSK’s udsending i den beskidte,men sexede storbys metro.45


KandestøberenNye specialerBeer, Frederikke (i samarbejde med Mette Haugaard Skou), Loyalt frontlinjepersonel?– studium af faggrupper med forskellig professionaliseringsgrads implementeringaf offentlige politikker.Binderup, Cecilie, Virker soft power? – en magtanalyse af soft power strategienEuromed Youth.Broe, Martin Mitts, Pakistans udenrigspolitik før og efter 2001.Duus, Rasmus (i samarbejde med Mikkel Holm-Pedersen), Økonomiske incitamenteri den danske sundhedssektor – en analyse af praktiserende læger ogsygehusansatte lægers adfærd.Holm-Pedersen, Mikkel (i samarbejde med Rasmus Duus), Økonomiske incitamenteri den danske sundhedssektor – en analyse af praktiserende læger ogsygehusansatte lægers adfærd.Johansen, Jane Frøjk, En kritisk analyse af kommunestørrelsens betydning forfaglig bæredygtighed i folkeskolerne – Et bidrag til debatten om kommunestyretsfremtidige indretning.Kristiansen, Stephan Raahede, Privat arbejdsløshedsforsikring i en velfærdsmodeloptik.En analyse af den danske fagbevægelses holdning til private arbejdsløshedsforsikringer.Lauridsen, Kirstine Rask, Barrierer for demokratisering?Pedersen, Lars, Strategiske relationer i Østasien – En analyse ud fra den strategisketrekant med indenrigspolitiske faktorer og et dobbelt spil.Skou, Mette Haugaard (i samarbejde med Frederikke Beer), Loyalt frontlinjepersonel?– studium af faggrupper med forskellig professionaliseringsgrads implementeringaf offentlige politikker.Zacho-Broe, Annemarie Schou, Hvordan anvendes governance i internationaleudviklingssammenhænge? – Et teoretisk og empirisk perspektiv.PersonaliaLene Mosegaard Søbjerg er den 2. april 2007 tildelt ph.d.-graden i statskundskab.Helle Ørsted Nielsen er den 17. april 2007 tildelt ph.d.-graden i statskundskab.Aase Holst Andersen Young overgår til ansættelse 29 t. pr. uge i perioden 16.april – 31. december 2007.46


Maj 2007Gode ideer vokser i godt selskab---Vi søger praktikanter for efteråret 2007Som praktikant i Rambøll Management indgår du i et professioneltpraktikforløb med udfordrende arbejdsopgaver og adgang til et uniktnetværk af andre praktikanter fra forskellige uddannelsesretninger.Vi søger praktikanter inden for oplevelsesøkonomi, udvikling af den offentligesektor, strategi- og forretningsudvikling, it-consulting, administrative byrder,Lean, HR, e-business og innovation, erhvervsudvikling, driftsøkonomi ogkommunikation.Læs mere www.ramboll-management.dk/praktikant47


KandestøberenBibliografisk Nytv/Jørgen Elklit & Birgit Kanstrup.............................................................................................................................................Andersen, S. C., & Serritzlew, S. (2007). The Unintended Effects of Private School Competition.Journal of Public Administration Research and Theory, 17(2), 335-356..............................................................................................................................................Blom-Hansen, J. (2007). Det indre marked i EU: En økonomisk succes, men et demokratisk problem?I: Fra fællesmarket til fællesskab?: 31 fødselsdagshilsner til Rom-traktaten i anledning afdens 50-årsdag den 25. marts 2007. (s. 13-16). København: Europa-Parlamentets Informationskontor..............................................................................................................................................Blom-Hansen, J. (2007,). The EU Comitology System: Intergovernmental Bargaining and DeliberativeSupranationalism?. Paper fremlagt ved The 65th MPSA National Conference, Chicago, USA..............................................................................................................................................Brænder, M. (2007). Korstogstankens reformulering i 1600-tallets England. ReligionsvidenskabeligtTidsskrift, 49(49), 75-92..............................................................................................................................................Diken, B., & Laustsen, C. B. (2007). Letters from the Turkish Bath: A Lacanian Approach to Orientalism.I: Peripheral Insider: Perspectives on Contemporary Internationalism in Visual Culture. (s.112-141). København: Museum Tusculanum Press..............................................................................................................................................Mortensen, N. (2007). Bearbejdning af Luhmanns organisationsteori. Århus: Institut for Statskundskab,Aarhus Universitet..............................................................................................................................................Nielsen, V. L. (2007). Differential Treatment and Communicative Interactions: Why the characterof social interaction is important. Law & Policy, 29(2), 257-283..............................................................................................................................................Olesen, T. (2007). Contentious Cartoons: Elite and Media Driven Mobilization. Mobilization, 12(1),37-52..............................................................................................................................................Olesen, T. (2007). Il conflitto in democrazia: Modernitá, movimenti e solidarietá globale I: La societáin movimento: I movimenti sociali nell’epoca del conflitto generalizzato. (s. 45-69). Rom:Editori Riuniti..............................................................................................................................................Petersen, M. B., Slothuus, R., Stubager, R., & Togeby, L. (2007). Hvem fortjener velfærd? Danskernessyn på kontanthjælp til unge, ældre og indvandrere. Politica, 39(1), 31-48..............................................................................................................................................Petersen, M. B., Slothuus, R., Stubager, R., & Togeby, L. (2007). Frihed for Loke såvel som forThor?. Politica, 39(1), 49-66..............................................................................................................................................Skaaning, S. E. (2007). Explaining Post-Communist Respect for Civil Liberty: A Mulit-MethodsTest. Journal of Business Research, 60(5), 493-500..............................................................................................................................................Slothuus, R. (2007). Party Frames and Public Opinion. Paper fremlagt ved 2007 Annual Meeting ofthe Midwest Political Science Association, Chicago, IL, USA..............................................................................................................................................48


Maj 2007RedaktioneltKanden2007Studenterredaktionen bestående af:Øverst til venstre: Kristian Brårud Larsen (redaktør), Sebastian Frandsen, Rasmus Præst, SofieBreumlund, Julian Sejr, Morten Andersen, Jeppe Thvilum Amit Sharma, Bjarke B. Petersen, ElisabethSteiner, Lasse Laustsen, Louise Jørgensen (redaktør), Maren Bach Grønbæk.Fraværende på dagen; Carolina Kamil, Lars Duvander Højholt, Sine Worm, Morten BarsballeSchmidt, Jonas Toxvig, Anders Ziegler Kusk, Peter Fisker, Søren Konnerup MadsenKANDESTØBEREN er hjemmehørende på Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, 8000Århus C. Træffes på kontoret i bygning 350 lokale 1.20 onsdage fra kl. 15.00.E-mail: kanden@ps.au.dk eller tlf. 8942 5428. Tryk: Møllegårdens Grafisk. KANDESTØBEREN ertillige tilgængelig på internettet på adressen: www.ps.au.dk/kandenNæste Deadline: Ultimo august 2007.Rasmus Brun PedersenLars Thorup LarsenBirgit KanstrupCarsten Bagge Laustsen>> i fællesredaktionen49


KandestøberenKalenderen14. april-19. maj på Århus Teater:TørklædemonologerneInterviews og samtaler med 100 kvinder af vidt forskellig etnisk baggrund er grundlaget forTørklædemonologerne, hvor der fortælles 16 historier om danske kvinder og deres liv udentørklæde.11. maj:Natasja rocker (hængekøjen) på Voxhall med en blanding af reggae, dancehall, R&Bog hip hop. Så skal der bounces!18. maj:DSB-døgnet – rejs hele landet tyndt for bare 99 kroner!Mon ikke vejret bliver godt til en cykeltur? I så fald kan man jo cykle til VibyCentret, hvor Mercur Kiosken tilbyder 100 gram slik for 7 små kroner.21. maj:Oplev to af vor tids mest indflydelsesrige og karismatiske personer, når Bill Clintonog Kofi Annan holder foredrag i NRGi Arena.50


Maj 200725. maj:Danmarks største fredagsbar!Nephew, Nik&Jay, Spleen United, Bli Glad og Grand Avenue spiller til den storstilede fusionsfest!1. juni:Musik under stjernerne!Planetarie-lederen fortæller om årstidens stjernehimmel i Steno Museets planetarium.1.-2. juni:SPOT-festival!Tjek program, bands, priser og meget mere ud på www.spotfestival.dkDrengene vil være ham, og pigerne vil være sammen med ham! Justin Timberlakeoptræder i Parkenden 23. juni.Er det sidst på måneden (eller bare i starten), og rækker SU’en ikke så langt, så klikdig ind på www.so.dk, hvor du finder en komplet liste over, hvor du får studierabatter.51


Kandestøberen52

More magazines by this user
Similar magazines