Hent Bibliotek og Viden 2012:3 - Kulturstyrelsen
Hent Bibliotek og Viden 2012:3 - Kulturstyrelsen
Hent Bibliotek og Viden 2012:3 - Kulturstyrelsen
Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!
Leverage SEO-optimized Flipbooks, powerful backlinks, and multimedia content to professionally showcase your products and significantly increase your reach.
BIBLIOTEK OG VIDENNYT FRA KULTURSTYRELSEN • OKTOBER <strong>2012</strong>DIGITALE TJENESTER MED BRUGERFOKUS Side 3INTERVIEW: DDB ER EN VIGTIG INVESTERING I BIBLIOTEKERNES FREMTID Side 4BIBLIOTEKSLEDERMØDE <strong>2012</strong> Side 12TAL OG TOLKNINGER AF BIBLIOTEKSSTATISTIK 2011 Side 14INGEN KEDELIGE MUSEER, TAK! Side 20
INDHOLDRedaktion: Anne Mette Rahbæk Warburg (ansv.), Anna Christine Rasch (red.),Kristine Rude (red.sekr.), Jakob Heide Petersen, Bo Öhrström.“Grønlandsbordet” i ge<strong>og</strong>rafisk design! Fra åbningen i august af POSSIBLEGREENLAND på Arkitekturbiennalen i Venedig - læs mere side 21Camera Photo Venezia4 INTERVIEWmed Rolf Hapel, nyudpeget formand forkoordinationsgruppen for Danskernes Digitale<strong>Bibliotek</strong>8 TEMA: DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEKStyregruppen <strong>og</strong> koordinationsgruppen faldt på plads i august. Vi bringer eksemplerpå projekter, der med støtte fra Netværkspuljen, skal styrke udviklingen af DDBFoto: Søren HolmKOMMENTAR3: Digitale tjenester med brugerfokusINTERVIEW4: Danskernes Digitale <strong>Bibliotek</strong> er en vigtiginvestering i bibliotekernes fremtidTEMA:DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK8: Et skræddersyet digitalt bibliotek til alle9: Indholdskanalen: national med individuellemuligheder10: Open Source på bibliotekernes publikumspc’er11: <strong>Bibliotek</strong>erne skaber <strong>og</strong> deler indholdBIBLIOTEKSLEDERMØDE <strong>2012</strong>12: Det digitale bibliotek – for biblioteketeller borgeren?STATISTIK14: Tal <strong>og</strong> tolkninger:Folkebiblioteksstatistikken 2011SENIORSURF16: Seniorsurf med Lisbeth Dahl i frontKULTURSTYRELSEN– VIDEN OG OPLEVELSE17: Landskabets fortællinger19: Verdenslitteratur i børnehøjde20: Ingen kedelige museer, tak!21: POSSIBLE GREENLANDpå Arkitekturbiennalen i VenedigBRUGERUNDERSØGELSER22: Fokus på brugeroplevet kvalitet23: Ikkebrugere på FynBIBLIOTEK.DK24: Nyt bibliotek.dkRFID26: Aktuelt om RFID i bibliotekerDEFF27: Elsevier overtager PUREOPEN ACCESS29: Europa-Kommissionen presser påfor Open Access30: Internationalt30: Info31: Publikationer31: PersonnytBilledtema: Kulturhovedstad 2017. Fot<strong>og</strong>raf: Helene Bagger. Læs mere side 31.Forsidefoto: Olafur Eliassons kunstværk ”Your rainbow panorama” på toppen af ARoS Aarhus Kunstmuseum er et eksempel på, hvordan Aarhus gentænker byrummet<strong>og</strong> arkitekturen.
K O M M E N T A RAnne Mette Rahbæk Warburg, direktørDIGITALE TJENESTER MED BRUGERFOKUSMed kulturminister Uffe Elbæks ord er tidennu inde til at give det kulturpolitiskeområde et digitalt gennemsyn. I kronikkenDen nye kulturpolitiske dagsorden i Politikenden 9. september <strong>2012</strong> rejser ministerenbl.a. debatten om danskernes nyekulturelle forbrugsmønstre <strong>og</strong> håndteringenaf borgernes klare forventning om fri<strong>og</strong> hurtig digital adgang til alt, hvad hjertetbegærer.På biblioteksområdet har bibliotekernesrolle som leverandør af såvel fysisk somdigitalt indhold <strong>og</strong> services været til genstandfor heftige diskussioner i både fagligekredse <strong>og</strong> i medierne. Især har de konkreteudfordringer vedrørende biblioteksudlånaf e-bøger været på dagsordenenden seneste tid.Debatten peger særligt på to forretningsmæssigeudfordringer: at e-bøgerne belasterbibliotekernes økonomi, <strong>og</strong> at udlånaf e-bøger kan undergrave salget hos forlagene.Det letteste ville måske være at sige, atbibliotekerne blot skal undlade at udlånee-bøger. Men det er jo ikke altid, de letteløsninger er de bedste. E-Reolen viser netop,at borgerne er glade for tilbuddet.Derudover kan e-b<strong>og</strong>en på længere sigtvære en bedre <strong>og</strong> billigere løsning for bibliotekerneend den fysiske b<strong>og</strong>. Forlagenekan forhåbentlig <strong>og</strong>så se de fordele, derkan være ved at samarbejde med bibliotekerne,dels i forhold til udbredelse af e-b<strong>og</strong>en, dels i forhold til bibliotekernesrolle som formidlere af <strong>og</strong>så den lidtsmallere litteratur.Når det er sagt, er det naturligvis <strong>og</strong>såklart, at det ikke er – <strong>og</strong> aldrig har været –bibliotekernes opgave at underminere detkommercielle marked. Ligesom det ikkeer bæredygtigt, at e-b<strong>og</strong>s-udlånene slårbunden ud af bibliotekernes økonomi.Sidst men ikke mindst vil borgerne ikkenødvendigvis give afkald på den fysiskeb<strong>og</strong>, blot fordi de har adgang til e-b<strong>og</strong>en.Vi står altså i et klassisk dilemma, sombedst løses ved gensidig respekt samt vilje<strong>og</strong> lyst til at tænke i nye samarbejds- <strong>og</strong>forretningsmodeller.Der er derfor lagt op til en række spændende,engagerede diskussioner, når detudvalg, kulturministeren har nedsat til atkomme med forslag til en reformering afbiblioteksafgiften på 170 mio. kr., går igang med efterårets drøftelser. Udvalget,der ud over <strong>Kulturstyrelsen</strong> <strong>og</strong> Kulturministerietbestår af repræsentanter fraDansk Forfatterforening, Danske SkønlitteræreForfattere, Danmarks <strong>Bibliotek</strong>sforeningsamt et medlem med forskningsmæssigbaggrund, skal komme med forslagtil, hvordan biblioteksafgiften gørestidssvarende, så den ud over de fysiskebøger <strong>og</strong>så kommer til at afspejle bibliotekernesbrug af e-bøger. Der er ingentvivl om, at debatten vil spænde vidt. Jegser frem til samarbejdet med udvalget.Ligeledes er der behov for prioriteringerpå det enkelte bibliotek <strong>og</strong> et bredere udbudaf e-b<strong>og</strong>s-titler, så udlånet ikke er begrænsettil de bestsellere, forlagene leveraf. Endelig er der behov for digitale tjenester,der er så gode, at de kan erstatte n<strong>og</strong>leaf de tilbud, brugerne kender fra det fysiskebibliotek.Danskernes Digitale <strong>Bibliotek</strong> (DDB) er etvigtigt redskab til at fremme udviklingenaf disse løsninger ved bl.a. at sikre godeindkøbsaftaler <strong>og</strong> et mangfoldigttilbud af e-bøger <strong>og</strong> andetdigitalt materiale til borgerne.Det er derfor glædeligt, at vinu har fået organisationen påplads <strong>og</strong> fået ansat en sekretariatschef.Jeg ser frem til, at vii løbet af efteråret sammenfinder nye modeller for det digitalefolkebibliotek.Det er vigtigt, at vi i udviklingenaf biblioteket tager afsæt iborgernes behov, <strong>og</strong> at vi laverdigitale løsninger, der appellerertil nye brugergrupper. Foråretsundersøgelse af ikkebrugernepå Fyn viser netop, atfolkebiblioteket har et stortpotentiale i at betjene nye brugergrupper.Til efteråret kommerden landsdækkende kulturvaneundersøgelse.Den vilsandsynligvis vise forskydningeri kulturforbruget <strong>og</strong> indikere,hvilke brugergrupper folkebibliotekerneisær kan prioritere.I <strong>Kulturstyrelsen</strong> er vi somnævnt i sidste nummer ved atudarbejde en samlet kommunikationsstrategi,der skal styrkeden brede dial<strong>og</strong> med alleinteressenter i kultursektoren.Som led i dette arbejde har vivalgt at prioritere vores digitalekommunikationsplatform<strong>og</strong> undersøger derfor i øjeblikketalternativer til den trykteudgave af <strong>Bibliotek</strong> <strong>og</strong> <strong>Viden</strong>.<strong>Bibliotek</strong> <strong>og</strong> <strong>Viden</strong> <strong>2012</strong>:33
INTERVIEWden gamle forretningsmodel, sat over forden digitale verden, hvor man har nul kapacitetsudgifterup-front, men hvor der istedet er en enorm variabel omkostning.Problemet er, at mange politikere ikkeforstår, man ikke bare kan afløse det enemed det andet, når det fysiske udlån falder.“Hvorfor kan I ikke købe mere digitalt”,spørger politikerne. Det kan værevanskeligt at forstå, hvorfor bibliotekerneikke bare kan købe n<strong>og</strong>le flere e-bøger,når udlånet falder. Så enkelt er det desværreikke – det koster hverken mere ellermindre, hvis udlånet falder, da omkostningerneligger i selve det at stille en udlånskapacitettil rådighed. Så enten skalsektoren tilføres n<strong>og</strong>le flere penge, eller<strong>og</strong>så skal man lukke n<strong>og</strong>le huse.Handler det <strong>og</strong>så om enomstilling af bibliotekerne?Ja, man kan sige, at omstillingen går udpå, at siden slutningen af 70’erne, hvorder var over 1200 biblioteksfilialer – <strong>og</strong>frem til nu, hvor der er lidt over 400 – ersket en kapacitetstilpasning. Jeg tror d<strong>og</strong>desværre ikke, den har set sin slutning.Nu tror jeg ikke på, at alt bliver digitalt:Bøgerne vil fortsat være der, <strong>og</strong> der vilfortsat være efterspørgsel på trykt materiale.Men uden den fylde, det har i dag. Ogaktiviteten omkring de fysiske bøger, somstadig er langt den største på bibliotekerne,vil fortsat have en vis fylde.Lige nu har vi ca. 1000 fysiske udlån pr.digitalt udlån på bibliotekerne. Og det erjo ikke, fordi der ikke er interesse for detdigitale, men fordi vi ikke har penge til atskabe den digitale overgang. For det villebetyde, at vi skulle lukke n<strong>og</strong>et af det, derstadig er brug for – vi skulle lukke mangeflere biblioteker <strong>og</strong> hælde pengene over idet digitale. Trænger vi så ikke snart til enny bibliotekslov? Forarbejdet til den eksisterendebibliotekslov blev lavet i midtenaf 90’erne. Det er lang tid siden. Præmissenvar på daværende tidspunkt, at sektorenskulle tilføres penge. Men der skal <strong>og</strong>såtales ny lovgivning af andre årsager.Når vi taler indhold, gælder det i den grad<strong>og</strong>så biblioteksafgift til forfattere. Her eret eksempel på nøjagtig samme afløsningsproblematiksom i overgangen mellemde fysiske <strong>og</strong> digitale materialer. Forfatternevil stadig have fysiske bøger påbibliotekerne <strong>og</strong> kan argumentere for,hvorfor de fortsat skal have penge. Hvisder ikke kommer nye penge til, er mannødt til at tage fra den pulje, der finansiererforfatternes biblioteksafgift.Hvorfor skal bibliotekerne melde sig ind i DDB?Jeg tror, DDB er enormt vigtig ud fra enstrategisk tænkning om bibliotekernesbetydning som samfundsinstitution <strong>og</strong>for fremtiden. <strong>Bibliotek</strong>erne skal havemulighed for at stille digitalt materiale tilrådighed på de smartest mulige platformeså smidigt som muligt for borgeren. Deter klart, at der er økonomiske omkostningerforbundet med denne indsats. Mendet er en vigtig investering i bibliotekernesfremtid. Ellers mister de relevans sominstitution. Der er fint, at vi har huse <strong>og</strong>anal<strong>og</strong>e medier, men skal bibliotekernesom samfundsinstitution fremover havebetydning, skal det være med et varierettilbud.Hvad er perspektivet i DDB i forhold tilet helt almindeligt bibliotek?Først <strong>og</strong> fremmest at sikre, at bibliotekethar relevant indhold. Det er et spørgsmålom at finde den rette balance mellem enmarkedsdrevet medieindholdsudvikling<strong>og</strong> det, der giver samfundsmæssig nytte.Set ud fra en enkeltbrugers synspunkt erdet vigtigste, at man kan få adgangtil indhold. Men det er,ud fra en samfundsmæssigvinkel, <strong>og</strong>så vigtigt, at biblioteketkan berige menneskersliv. Ikke kun med kulturoplevelser,men med masser aflæring <strong>og</strong> dannelse. Vi talerom tabet af sammenhængskrafti samfundet, <strong>og</strong> både detfaktuelle <strong>og</strong> det fiktive universgiver mulighed for at skabesammenhængskraft. Hvis fokuskun er på den markedsdrevnedel, mister vi n<strong>og</strong>etsom samfund. Konkurrencenom opmærksomhed er sindssygthøj, <strong>og</strong> det betyder, atman sagtens kan fortabe sig itrenden <strong>og</strong> det, der sælger.Som samfundsinstitution harbibliotekerne en interesse i atlevere kvalitet. Vi kan ikketvinge n<strong>og</strong>et ned i halsen påfolk, men vi skal gøre indholdetinteressant <strong>og</strong> attraktivt.Vi har forpligtigelser over foralle – <strong>og</strong> det er det enormtspændende at prøve at findede rette formater til.Det er for eksempel n<strong>og</strong>et afdet, vi lærer igennem voresmedborgeraktiviteter, som begyndtei Vollsmose <strong>og</strong> Gellerup,men som nu er en generelaktivitet i bibliotekerne. Det>> www.bibliotek<strong>og</strong>medier.dk/genvej/ledermodeFoto: Søren Holm<strong>Bibliotek</strong> <strong>og</strong> <strong>Viden</strong> <strong>2012</strong>:35
D A N S K E R N E S D I G I T A L E B I B L I O T E Kmålrettede er netop n<strong>og</strong>et afdet, konceptet for serviceorienteretarkitektur kan, når vitaler digitalt indhold. Mankan lave nemme værdiberigedeservices, som præcis går ind<strong>og</strong> rammer mindre målgruppereller særlige situationellemålgrupper. Det har vi arbejdetmed, <strong>og</strong> til en vis grad haftsucces med. For eksempel harvi lagt relevant indhold ind pågymnasiernes hjemmesider.Der er mange forskellige interessegrupper.Småbitte gruppermed særinteresser, hvorman ifølge principperne bagLong tail-teorien vil kunne udnyttebåde bredden <strong>og</strong> dybdeni bibliotekernes samlinger.Grundtanken i denne teori er,at efterspørgslen på de mindstpopulære produkter samlet setoverstiger efterspørgslen på depopulære produkter. Hvis dutager en graf over “the longtail”, kan du se, at når de mindrepopulære produkter i halenstables – så fylder de mere.Hvordan adresserer vi det? Vihar teknol<strong>og</strong>ierne til rådighed,<strong>og</strong> med DDB kan vi levere servicestil den slags interessefællesskaber.Tag for eksempelRasmus Seebach, han er en interessantfigur: Der er lavet enfilm om ham, der er musikken<strong>og</strong> faderen var en spændendeperson. Som bruger af DDB,kunne man forestille sig at interessegrupperlavede mash-ups, der kombinerededata fra “the long tail” <strong>og</strong> lodandre brugere få andel i det.Hvilke kommentarer har du tildiskussionen om omkostningen på 5,1 kr.pr. indbygger til finansiering af DDB?Jeg synes, det må være vigtigt for DDB atkunne præsentere overbevisende business-casesfor kommuner af forskelligestørrelser. Vi kunne sige: “Det her er jeresvalue. Det er her, I kan hente en del af finansieringen”.Det kan blive vanskeligtmed de 5,1 kr. Jeg ved ikke, hvor jeg skullehente de godt 2 mio. kr. her i Aarhus.Der skal saves n<strong>og</strong>et af de 5,1 kr., <strong>og</strong> såskal man vise, at der kan hentes n<strong>og</strong>etved at trykke på en knap, <strong>og</strong> så står hjemmesiden<strong>og</strong> blinker. Det er genialt. Derskal udvikles på det hele tiden, <strong>og</strong> det bliverder. På den måde kan de 5,1 kr. legitimeres,<strong>og</strong> det er en vigtig øvelse.Hvad skal der skei den kommende tid?En af de første ting, jeg gerne vil sætte igang, er en økonomisk analyse af DDB’sbudget. De estimerede omkostninger påca. 44 mio. kr. er efter min mening alt forhøje. Det bliver helt sikkert det første, jegvil tage hul på. Desuden er der relationentil TING, <strong>og</strong> så selvfølgelig hvad der liggeraf udviklingsmæssige tiltag fremadrettet.En anden ting, der er vigtig, er at arbejdefor, at faggruppernes udvikling ikke foregåri en lukket kreds, men er inddragendefor kommunerne. En prædefineret topdown-strukturunderstøtter i reglen ikkecommunities, så der er n<strong>og</strong>le strukturelleting i tilrettelæggelse af faggruppernes arbejde,der skal gennemtænkes.Hvordan ser du DDBi et internationalt samarbejde?Jeg har flere gange haft kontakt med medJohn Palfrey, som tidligere var tilknyttetDigital Public Library of America (DPLA).Scoopet i den amerikanske model ligneret Europeana, <strong>og</strong> det er jo ikke det, vi vilmed DDB. Det er n<strong>og</strong>et helt andet. Jeg synes,det kunne være interessant at havedial<strong>og</strong> med DPLA <strong>og</strong> med andre, om hvadder foregår andre steder i verden.I New Zealand har de lanceret en metadata-brønd– <strong>og</strong> er interesseret i n<strong>og</strong>le af desamme ting <strong>og</strong> strukturer, som dem vi iDanmark er førende med i verden. Så jegser n<strong>og</strong>le muligheder rundt omkring, <strong>og</strong>jeg oplever en kæmpe interesse for dether setup, for teknol<strong>og</strong>ien bag, <strong>og</strong> hvadden kan afstedkomme.Jeg var på den årlige IFLA-konference <strong>og</strong>hørte et oplæg om e-bøger, <strong>og</strong> hvorfor deter vigtigt, at bibliotekerne erobrer interessentilbage. Både for de metadata, derknytter sig til dem, <strong>og</strong> for forretningsmodeller.I USA er de hængt op på overdrivemodellen,<strong>og</strong> bibliotekernes store opgavederovre er at få magten tilbage. Vi har etmeget bedre setup. Du kan downloade ene-b<strong>og</strong> <strong>og</strong> koble den til indhold fra andrekilder <strong>og</strong> brugerskabt information. Dermener jeg, at vi i Danmark har mulighedfor at berige resten af verden. Både tænkningen<strong>og</strong> de muligheder, der ligger i den.Det betyder ikke, vi skal være blinde forde muligheder, der ligger andre steder –men det betyder, at vi skal have en dial<strong>og</strong>om, hvem fanden der gør n<strong>og</strong>et på denher front.Kort om Danskernes Digitale <strong>Bibliotek</strong> (DDB)DDB er et driftsfællesskab, der består af folkebiblioteker <strong>og</strong> staten. Samarbejdet skal omfatte indkøb af netbaserede materialer, håndteringaf metadata, drift <strong>og</strong> udvikling af teknisk infrastruktur <strong>og</strong> af udvalgte fælles formidlingsinitiativer. Den fælles infrastruktur består af en databrøndmed linked data, berigende data (brugerskabte data, anbefalinger, anmeldelser, forsider), søgning, national <strong>og</strong> lokal præsentationpå internettet, ERMS (Electronic Resource Management System) <strong>og</strong> adgangsstyring (proxy, autentificering, rettighedsstyring).Sekretariatschef Glenn Leervad-Bjørn er ansat af styregruppen <strong>og</strong> starter 1. oktober. Glenn Leervad-Bjørn har tidligere arbejdet som enhedschefi sundhed.dk’s sekretariat <strong>og</strong> i Ministeriet for <strong>Viden</strong>skab, Teknol<strong>og</strong>i <strong>og</strong> Udvikling.<strong>Bibliotek</strong> <strong>og</strong> <strong>Viden</strong> <strong>2012</strong>:3Læs mere om DDBs organisering <strong>og</strong> opgaver på hjemmesiden.Om Rolf HapelRolf Hapel har været forvaltningschef for Kultur <strong>og</strong> Borgerservice i Aarhus Kommune siden 2006. Rolf Hapel var medlem af koordinationsgruppenfor netbiblioteker, indtil det blev nedlagt i foråret <strong>2012</strong> <strong>og</strong> er netop udpeget af <strong>Kulturstyrelsen</strong> <strong>og</strong> KL til posten som formand forDDBs koordinationsgruppe.6>> www.bibliotek<strong>og</strong>medier.dk/emneord/b<strong>og</strong>start
Puder fra projektet “I pilLOVE Aarhus” dukkerop på overraskende steder i byrummetsom en metafor for Aarhus
Kasper Hagel Madsen, Frederiksberg Kommunes <strong>Bibliotek</strong>erDANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEKTEMA:På de efterfølgende sider præsenteres en håndfuld af de projekter, der med støtte fraNetbibliotekspuljen, er sat i værk for styrke udviklingen af Danskernes Digitale <strong>Bibliotek</strong>Et skræddersyet digitalt bibliotek til alleDet skal være slut med standardhjemmesider! Et projekt, ledet af Frederiksberg Kommunes <strong>Bibliotek</strong>er, gøri stedet bibliotekets hjemmeside til et personligt univers, skræddersyet til den enkelte bruger<strong>Bibliotek</strong>et er til for alle, mendem med andre. Man kan følge bestemteunderstøtte forankring af denne type na-det er <strong>og</strong>så til for den enkelte –emner, andre brugere eller forfattere, mantionale digitale tilbud.det gør bibliotekerne godt i atinteresserer sig særligt for, <strong>og</strong> automatiskskrive sig bag øret, ikke mindstblive notificeret, når der er nyt.Projektets udvikling koordineres løbendenår det gælder de digitale til-med TING for at sikre, at løsningen passerbud. I en tid, hvor sociale me-Websiden præsenterer automatisk inspi-til ding2tal, <strong>og</strong> at koden overholder SOA-dier <strong>og</strong> web 2.0 er blevet enrerende indhold i forlængelse af ens akti-principper <strong>og</strong> Open Source-standarderne istor del af hverdagen, forven-viteter. Søgeresultaterne tilpasses <strong>og</strong>så,TING-fællesskabet.ter vi, at relevant informationf.eks. vil de bøger, man aktivt har blacklis-automatisk kommer dumpen-tet ikke blive vist. Mine Ting vil være til-Det har været et vigtigt succeskriteriumde, <strong>og</strong> vores personlige behovgængelig på tværs af platformene, så man<strong>og</strong> samtidig en stor udfordring at udvikle<strong>og</strong> interesser i stigende grad eraltid oplever en personlig side, uanset omløsningen efter åbne standarder.i centrum, når vi færdes digi-man l<strong>og</strong>ger ind via mobile enheder ellerMen det giver en væsentlig fordel, da det-talt. Hvis bibliotekernes hjem-pc’en.te bl.a. er med til at sikre, at man kan til-mesider <strong>og</strong> digitale tilbud fort-Projektet udvikler lige nu flere af dissegå sin personlige side fra andre platforme,sat skal fremstå som relevante,idéer, mens n<strong>og</strong>le endnu er på tegnebræt-<strong>og</strong> at løsningen smidigt kan implemente-skal tendensen omfavnes.tet. Det skal bemærkes, at flere af funkti-res i andet end Ding2-baserede websider.onerne naturligvis kræver brugerens akti-Det er kongstanken bag perso-ve samtykke.naliseringsprojektet Mine Ting.Når man l<strong>og</strong>ger ind på sit bib-Danskernes Digitale <strong>Bibliotek</strong> <strong>og</strong> Mine Tinglioteks webside, vil den ople-Løsningen implementeres i første om-ves som et skræddersyet per-gang i ding2tal, TING-fællesskabets natio-sonligt univers, hvor de præ-nale bibliotekswebsite samt på Frederiks-senterede biblioteksmaterialer,berg <strong>og</strong> Gentofte <strong>Bibliotek</strong>s websider, derformidlingsartikler <strong>og</strong> arrange-ligesom ding2tal er baseret på Drupalmenter tager udgangspunkt iCMS <strong>og</strong> Ding2-koden.ens præferencer <strong>og</strong> valg. Udviklingsarbejdeter i fuld gang,Alle biblioteker vil kunne koble sig til<strong>og</strong> fra oktober vil Mine Tingløsningen, da den udvikles efter SOA-kunne opleves på Frederiks-principper, <strong>og</strong> koden gøres frit tilgænge-berg Kommunes <strong>Bibliotek</strong>erslig. Da alt tyder på, at ding2tal blivernye webside.DDB’s fælles bibliotekswebløsning, vil Mi-<strong>Bibliotek</strong> <strong>og</strong> <strong>Viden</strong> <strong>2012</strong>:3Mere om Mine TingMed Mine Ting får man en personligside, hvor man som n<strong>og</strong>etnyt vil kunne se en oversigtover sine tidligere lån, forudende statusinformationer,man allerede kan se i dag. Mankan lave huskelister med udvalgtematerialer, f.eks. sineyndlingsbøger eller materialertil en studieopgave, <strong>og</strong> delene Ting <strong>og</strong>så blive en del af DDB.Det er en udfordring at finde en egnet forretningsmodelfor løsningen, da de deltagendebiblioteker ikke forventer at kunneløfte opgaven med drift <strong>og</strong> udvikling alene,når projektet er afsluttet. Derfor anbefalerprojektgruppen, at DDB får ejerskab,<strong>og</strong> at den løbende drift <strong>og</strong> udvikling finansieresaf midlerne til DDB, med denbegrundelse, at Mine Ting implementeresi ding2tal, <strong>og</strong> at DDB har kræfterne til atProjektpartnereFrederiksberg Kommunes <strong>Bibliotek</strong>er er projektejer<strong>og</strong> initiativtager. <strong>Bibliotek</strong>erne i Aarhus,Lyngby-Taarbæk, København, Gentofte,Billund, Vejle <strong>og</strong> Helsingør deltager. Hovedleverandører webbureauet b14, <strong>og</strong> firmaerneAxiell <strong>og</strong> Moos-Bjerre er involveret.Projektet afsluttes med udgangen af <strong>2012</strong>.Læs mere påting.dk/groups/personaliserings-projekt8>> www.bibliotek<strong>og</strong>medier.dk/emneord/digitaludvikling
TEMADorthe Brandt Larsen, Aarhus Kommunes <strong>Bibliotek</strong>erIndholdskanalen: national med individuelle mulighederEn national spørgeskemaundersøgelse er lige nu i gang. Undersøgelsen skal vurdere behovet for <strong>og</strong> tilslutningentil en national totalløsning, som beskrevet i denne artikel. Der kan derfor ske justeringer <strong>og</strong> ændringeri projektet på baggrund af undersøgelsens resultatMed Indholdskanalen 2.0 får alle danskeen som flere biblioteker deltager. Hensig-vikling ikke placeres hos enbiblioteker mulighed for at samle deresten er, at der gennem samarbejdet kanenkelt leverandør, men såledesmarkedsføring på infoskærme ét sted. Detdannes en stor redaktionsgruppe, der bå-at der kan videreudvikles nyeenkelte bibliotek bestemmer selv, hvadde løfter opgaven i flok <strong>og</strong> er ge<strong>og</strong>rafiskfunktionaliteter på tværs afman ønsker at vise på sine skærme, daspredt, så der bliver produceret indhold,bibliotekerne.visningen sker via et website <strong>og</strong> styresmed tags. På den måde kan man kombinereindholdet helt, som man ønsker, <strong>og</strong>der er relevant for alle.Teknikken sikrer brugervenlighedErfaringer skal bringe os videreIndholdskanalen 2.0 byggertilpasse indholdet til egne skærme <strong>og</strong> lo-Indholdskanalen 2.0 kommer til at beståpå erfaring med indhold til in-kale behov.af både oprettelse <strong>og</strong> administration affoskærme i det tidligere pro-Massiv, landsdækkende markedsføringindhold samt visning på skærmene. Deter således en totalløsning, som alle bibli-jekt Indholdskanalen <strong>og</strong> projektpartnerneserfaringer medIndholdskanalen 2.0 bliver en nationaloteker kan vælge at benytte sig af. Det erindhold lokalt. <strong>Bibliotek</strong>erneinfrastruktur, der kan danne base for <strong>og</strong>vel at mærke en løsning, der ikke kræverbenytter på nuværende tids-ramme om alle danske bibliotekers for-n<strong>og</strong>en som helst form for installation, dapunkt vidt forskellige systemermidling på infoskærme. Der bliver talebåde oprettelse, administration <strong>og</strong> vis-til at vise slides på skærme, derom massiv markedsføring af biblioteker-ning af slides/elementer foregår via etmarkedsfører deres lokale ind-nes samlede tilbud samt nyheder <strong>og</strong> bor-website. Visningen er <strong>og</strong>så blot en brow-hold, men <strong>og</strong>så nationalt ind-gerrelevant information fra eksterne kil-ser, der sættes til at køre i fuld skærm <strong>og</strong>hold som netbaserne. Medder. Indholdskanalen 2.0 synliggør ikkeviser indholdet på infoskærmene.den nye Indholdskanalen 2.0mindst de netbaserede materialer for borgerne.Temaer <strong>og</strong> nationalt <strong>og</strong> lokalt indholdIndholdskanalen 2.0 <strong>og</strong>Danskernes Digitale <strong>Bibliotek</strong>I overensstemmelse med tankerne omer målet at udbrede et tilbud,der lever op til alle danske bibliotekersbehov, uanset ombiblioteket er stort eller lille,Indholdskanalen 2.0 danner ramme omDanskernes Digitale <strong>Bibliotek</strong> (DDB) kan<strong>og</strong> uanset hvor det ligger geo-tre spor:indholdet til skærmene være med til atgrafisk.• Indhold produceret af redaktørerøge opmærksomheden på alle de materi-Det er styregruppens håb <strong>og</strong>(temakanaler med årshjul)aler, fysiske såvel som netbaserede, somforventning, at Indholdskana-• Indhold fra feeds af national relevansbibliotekerne stiller til rådighed for bor-len 2.0 ligesom TING bliver et(f.eks. Litteratursiden, Palles Gavebod,gerne. Det giver mulighed for at professi-stort community, hvor alle de-DR, Borger.dk)onalisere markedsføringen, ikke mindstler indhold <strong>og</strong> trækker på hin-• Lokalt produceret indhold (f.eks. arran-for de nationale tjenester, <strong>og</strong> dermed styr-anden på både den indholds-gementer på et lokalt bibliotek).ke det budskab, der udsendes.mæssige <strong>og</strong> udviklingsmæssi-Redaktionen skal vokse<strong>og</strong> bredes ud ge<strong>og</strong>rafiskForretningsmodelForretningsmodellen skal undersøges <strong>og</strong>ge front.Redaktørkorpset for Indholdskanalen 2.0besluttes af projektets styregruppe. Detvil i første omgang bestå af projektpartnerne,men tanken er, at det med tidenskal udvides. Redaktørerne skal have fokuspå specifikke temaer, der kører i tremåneder ad gangen, <strong>og</strong> som kan benyttesaf alle biblioteker. Der er tale om et fællesformidlingsinitiativ, der starter i det små,men som skal vokse sig større, efterhånd-bliver sandsynligvis en model, der betyder,at alle, der benytter indhold fra <strong>og</strong>opretter indhold via databasen, er med tilat betale for driften. Open Source CMSsystemetDrupal udgør den tekniske platform,<strong>og</strong> det betyder, at alle kan være medtil at udvikle videre på systemet. Styregruppenvil tænke fremadrettet, så al ud-ProjektpartnereAalborg <strong>Bibliotek</strong>erneAarhus Kommunes <strong>Bibliotek</strong>erGladsaxe <strong>Bibliotek</strong>erneOdense <strong>Bibliotek</strong>erneSilkeborg <strong>Bibliotek</strong>erne.Projektet løber til 1. april 2013.Læs mere på indholdskanalen.dk<strong>Bibliotek</strong> <strong>og</strong> <strong>Viden</strong> <strong>2012</strong>:3>> www.bibliotek<strong>og</strong>medier.dk/emneord/openaccess9
TEMA:DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEKNiels Schmidt Petersen, Aarhus Kommunes <strong>Bibliotek</strong>erOpen Source på bibliotekernes publikums-pc’erBibOS2 (biblioteker – Open Source – version 2) vil tilbyde alle landets biblioteker et alternativ til licensbelagtsoftware på publikums-pc’erne<strong>Bibliotek</strong> <strong>og</strong> <strong>Viden</strong> <strong>2012</strong>:3Et Open Source-baseret styresystem<strong>og</strong> tilhørende pr<strong>og</strong>rammerskal ikke blot givebedre brugeroplevelser, men<strong>og</strong>så gøre det nemmere forbibliotekerne at administrerederes computere.<strong>Bibliotek</strong>erne i landets kommunerhar gennem flere århåndteret deres publikumspc’erpå vidt forskellige måder,<strong>og</strong> lokalt bruges der ressourcerpå opdateringer <strong>og</strong> licenser tilsåvel styresystemer som softwarepakker.Projektet bibOS2handler om at udvikle en OpenSource-platform, som skaltilbyde landets biblioteker enmoderne <strong>og</strong> kosteffektiv mådeat drive publikums-pc’erne på.Første skridt i retning af enOpen Source-løsning til publikumsmaskinerneblev tagetmed bibOS1. Med bibOS2 tagesnæste skridt, <strong>og</strong> målet er heren driftssikker løsning, somkan udbredes til endnu flerebiblioteker landet over.Forestil dig, at dukan ændre pauseskærmenepå flerehundrede pc’er blotved n<strong>og</strong>le få klik»«En fælles Open Source-løsningtil 5000 publikums-pc’erI første omgang implementeres løsningenpå 10 biblioteker med i alt 350 pc’er. Fokusfor projektet er d<strong>og</strong> at udvikle en fællesOpen Source-løsning til bibliotekerne,som kan anvendes af potentielt 5.000publikums-pc’er <strong>og</strong> dermed understøtteDanskernes Digitale <strong>Bibliotek</strong> (DDB) <strong>og</strong>perspektivet om en fælles biblioteksprofil.Med bibOS2 bliver det muligt for bibliotekerneat styre deres publikums-pc’er centralt.Forestil dig, at du kan ændre pauseskærmenepå flere hundrede pc’er blotved n<strong>og</strong>le få klik.Licensfrit softwareBibOS2 giver <strong>og</strong>så bibliotekerne mulighedfor at have pr<strong>og</strong>rammer til billedbehandling,kontorpakker, lydredigeringspr<strong>og</strong>rammerm.m. på alle publikums-pc’er. Idag er bibliotekerne ofte nødsaget til atkøbe ganske få <strong>og</strong> dyre licenser til eksempelvisAdobe Photoshop. Ved at anvendeOpen Source-software løses licensproblematikken.Samtidig resulterer det <strong>og</strong>så ien softwarepakke, der altid kan være heltopdateret uden ekstra omkostninger.Kompetenceudvikling afbiblioteksmedarbejdere<strong>Bibliotek</strong>smedarbejderne er dagligt i kontaktmed brugerne af biblioteks-pc’erne<strong>og</strong> skal i sådanne situationer kunne hjælpeved spørgsmål <strong>og</strong> problemer. Projektetfavner <strong>og</strong>så en stor opgave i forhold til atlære medarbejdere, hvordan den nye softwarefungerer. Undervisning <strong>og</strong> oplæringaf personalet er derfor en væsentlig aktiviteti projektet. Heldigvis har Open Source-alternativernegenerelt høj kvalitet <strong>og</strong>en grad af genkendelighed, som gør overgangenfra gamle systemer mere overkommelig.Tag en gratis kopi af styresystemetmed hjemProjektet understøtter <strong>og</strong>så den formidlingsopgave,der ligger i at fortælle slutbrugerneom Open Source. Eksempelvisved at vise borgerne, at Open Source-softwareer et reelt <strong>og</strong> anvendeligt alternativtil licensbelagt software. En positiv sekundæreffekt er at kunne inspirere borgernetil at kaste sig over Open Sourcehjemme hos sig selv. I princippet vil borgernekunne tage en gratis kopi af styresystemetmed sig hjem.Glade brugere, overraskede medarbejdereProjektet inddrager løbende biblioteksbrugerne,<strong>og</strong> gennem denne proces tilpasses<strong>og</strong> forbedres løsningen. En alfaversionaf løsningen (bibOS1) blev allerede i forårettestet på biblioteker i Silkeborg,Odense <strong>og</strong> Aarhus. En spørgeskemaundersøgelseviste her en klart øget tilfredshedsammenlignet med det tidligere styresystem.Samtidig var personalet positivtoverrasket over brugernes modtagelse,der i langt mindre grad er præget af problemer.Vi har en forventning om, atsåvel borgere som biblioteksmedarbejderebliver mere tilfredse med den nye løsning.ProjektpartnereSilkeborg <strong>Bibliotek</strong>erneOdense Centralbibliotek (bibOS1)Aarhus Kommunes <strong>Bibliotek</strong>er.Projektet løber til 1. april 2013.Læs mere påting.dk/groups/bibos1-projektrum10>> www.bibliotek<strong>og</strong>medier.dk/emneord/b<strong>og</strong>start
TEMACarsten Michael Kaa, Aarhus Kommunes <strong>Bibliotek</strong>er<strong>Bibliotek</strong>erne skaber <strong>og</strong> deler indholdI fremtiden kan bibliotekerne gå sammen om at skabe kvalitetsindhold til brugerneHver dag sidder biblioteksfagligt persona-være en tilstrækkelig mængde af indholdotekssystemer ved hjælp afle på bibliotekerne <strong>og</strong> skriver artikler aftilgængelig for deling, <strong>og</strong> der skal løbendewebservicen. I forhold til dethøj kvalitet. Skribenterne har stor videntilflyde nyt indhold. Projektet vil derforindholdsmæssige, fokuserer viinden for deres felt, <strong>og</strong> det får besøgendetage initiativ til at indsamle indhold tilpå at opnå tilstrækkeligt ind-på de pågældende bibliotekers websitesBPI-databasen.hold fra start ved hjælp afglæde af. Artiklerne oplyser, inspirerer <strong>og</strong>samarbejde om indholdspro-giver værdi for biblioteket i form af besøgEn måde at opnå en kritisk masse af ind-duktion. Vi kikker på, hvor-<strong>og</strong> udlån. Tænk, hvis alle disse artiklerhold i systemet fra start kunne være atvidt der kan importeres ind-kunne præsenteres på alle landets biblio-kikke på den store mængde indhold, derhold fra eksisterende sites.tekers websites – det er formålet med pro-allerede er produceret på de mange bibli-Derudover er fokus på bruger-jektet <strong>Bibliotek</strong>sproduceret Indhold, BPI.otekssites. Med hjælp fra en journalist harne af BPI, <strong>og</strong> vi vil blandt an-BPI handler om samarbejdevi analyseret artiklerne under temasidernepå Aarhus Kommunes <strong>Bibliotek</strong>ersdet afholde en workshop. Dervil <strong>og</strong>så blive udarbejdet enDet er en stor opgave at holde bibliote-website, www.aakb.dk, for at få overblikvejledning til indholdsleve-kernes formidlingskanaler opdateret medover, hvor stor en andel af artiklerne derrandører med tips <strong>og</strong> tricks omrelevant indhold. Og det er umuligt, uan-har national relevans, <strong>og</strong> resultatet varat forfatte indhold, som er eg-set bibliotekets størrelse, at have persona-positivt.net til deling.le med stor viden inden for alle områder.Samtidig er der hård konkurrence omBredt indhold af høj kvalitetbrugernes opmærksomhed på nettet, <strong>og</strong>Analysen viste, at op mod 80 % af artik-det er vanskeligt for det enkelte biblioteklerne var egnede til deling via BPI. Det erat skabe nok relevant <strong>og</strong> attraktivt ind-derfor oplagt at få udnyttet det indhold,hold på egen hånd. BPI’s formål er at gøreder allerede er produceret. Projektet vil så-det muligt for et bibliotek at bringe ind-ledes fokusere på at få importeret mesthold produceret på andre biblioteker <strong>og</strong>muligt relevant indhold til BPI fra biblio-på den måde udnytte det væld af gode,tekernes formidlingsplatforme. Samtidigrelevante artikler, der hver dag forfattesgav analysen <strong>og</strong>så anledning til større op-rundt om på de danske biblioteker.mærksomhed på de rent skrivetekniskeTil gavn for alle danskereudfordringer i at skrive til alle <strong>og</strong> ikke kunegne lokale biblioteksbrugere. Det er op-Danskernes Digitale <strong>Bibliotek</strong> (DDB)lagt, at vi etablerer en koordinering afhandler blandt andet om tæt samarbejdebibliotekerne imellem om fælles data,fælles arkitektur <strong>og</strong> koordineret formidling.DDB skal være med til at sørge for, atborgene får adgang til et tidssvarende bibliotekstilbudaf høj kvalitet. Alle disse formålharmonerer med BPI, som vil give enoptimering af ressourceudnyttelsen <strong>og</strong> reduceredobbeltarbejde.indholdsproduktionen. Elementer kunnevære et årshjul <strong>og</strong> et netværk inden for deforskellige indholdsområder. Tiltageneskal bidrage med at sikre både kvalitet <strong>og</strong>bredde i indholdet.Sådan gør viProjektet har to spor – det tekniske <strong>og</strong> detindholdsmæssige. Teknisk etableres BPIProjektpartnereDBC, Inlead, Gentofte <strong>Bibliotek</strong>erne,Københavns <strong>Bibliotek</strong>er,Tårnby, Allerød, Faxe, Lemvig,Halsnæs, Brøndby <strong>og</strong> Ringsted<strong>Bibliotek</strong>er <strong>og</strong> Aarhus Kommunes<strong>Bibliotek</strong>er.Projektet afsluttes med udgangenaf <strong>2012</strong>.Jo mere indhold, jo bedreFor at projektet kan blive en succes, skalder ud over en robust teknisk platformsom en webservice med en konkret implementeringtil den fælles biblioteksløsningi TING-samarbejdet. Det vil væremuligt at implementere BPI i andre bibli-Læs mere påting.dk/content/biblioteksproduceret-indholdbpi<strong>Bibliotek</strong> <strong>og</strong> <strong>Viden</strong> <strong>2012</strong>:3>> www.bibliotek<strong>og</strong>medier.dk/emneord/openaccess11
BIBLIOTEKSLEDERMØDE <strong>2012</strong>Erik Thorlund JepsenDET DIGITALE BIBLIOTEK– FOR BIBLIOTEKET ELLER BORGEREN?NU er det her – det digitale bibliotek. Kommissorium for Danskernes Digitale <strong>Bibliotek</strong> ervedtaget, <strong>og</strong> organiseringen er ved at være på plads. <strong>Bibliotek</strong>ssektoren har i snart mangeår talt om det digitale gennembrud <strong>og</strong> digitaliseringens betydning for bibliotekernesservice, opgave <strong>og</strong> roller. Men hvad med brugerne – får de det, de gerne vil have <strong>og</strong> harbrug for? Hvordan sikrer vi, at bibliotekets udvikling – den digitale såvel som den fysiske– skaber værdi for den enkelte <strong>og</strong> er forankret i de behov, som brugerne har?Brugerundersøgelserbliverne om en række centrale områder: Hvor-Ud over at søge øget viden om brugernegennemført som aldrig før, <strong>og</strong>-dan involveres bibliotekerne i den løben-er der tendens til, at bibliotekerne i stadigså i kulturens verden, men forde udvikling? Og hvordan sikres relevansstørre udstrækning forsøger at gøre bru-at have værdi skal de bruges til<strong>og</strong> kvalitet i indkøb <strong>og</strong> funktionaliteter?gerne til en integreret del af organisatio-at kvalificere <strong>og</strong> udvikle detDerudover bliver der givet indblik i de er-nerne. Brugerne knyttes tættere til udvik-genstandsfelt, de undersøger.faringer, der er gjort med udvikling <strong>og</strong>lingen, <strong>og</strong> udvikling af produkter <strong>og</strong> ser-Årets biblioteksledermøde sæt-drift af Sundhed.dk, som på en række om-vices sker ofte i samarbejde med dem.ter fokus på, hvordan der ska-råder, bl.a. i forhold til kompleksitet <strong>og</strong>Som den sidste del af ledermødets hoved-bes værdi for brugerne i udvik-målgrupper, har ligheder med det digitalepr<strong>og</strong>ram sættes der fokus på, hvilke mu-lingen af de digitale såvel sombibliotek.ligheder <strong>og</strong> udfordringer der er ved ledel-de fysiske tilbud, bl.a. ved atinddrage brugerne. De ledelsesmæssigeudfordringer, derHvad ønsker brugerne?Både internationalt <strong>og</strong> i Danmark er derse af communitybaserede organisationer.Deltagernes ønskerkan være ved den aktive ind-stigende fokus på at få dirigeret sine ser-<strong>Bibliotek</strong>sledermødet består af faglige op-dragelse af brugerne, er ligele-vices i retning af brugernes ønsker <strong>og</strong> be-læg <strong>og</strong> temamøder. Der vil i år være ekstrades i fokus på mødet. Herud-hov. Herhjemme lægges i øjeblikket sidstefokus på at få mødedeltagerne på banen iover vil mødet beskæftige sighånd på kulturvaneundersøgelsen, somoplæg <strong>og</strong> debatter. Mødet indledes af Kul-med n<strong>og</strong>le af de erfaringer,forventes lanceret primo november. Man-turstyrelsens direktør, Anne Mette Rah-man kan trække på, når mange kulturinstitutioner gennemfører egnebæk Warburg, <strong>og</strong> kulturminister Uffe El-ønsker at skabe nye fælles di-eller fælles (nationale) brugerundersøgel-bæk. Øvrige oplægsholdere er bl.a. for-gitale løsninger med lokalt sig-ser, som giver væsentlig viden om bruge-mand for Koordinationsgruppen for Dan-te.re, deres adfærd <strong>og</strong> ønsker. F.eks. er derskernes Digitale <strong>Bibliotek</strong> Rolf Hapel, ud-<strong>Bibliotek</strong>ernes digitale bibliotekgennemført en fælles brugerundersøgelsepå museumsområdet, som har ført til æn-viklingsdirektør Michael Thomsen fraWorkz <strong>og</strong> enhedschef Margrethe HarboMed etableringen af styre- <strong>og</strong>drede opfattelser af brugerne <strong>og</strong> nye initi-fra Sundhed.dk. Ledermødet afrundes afkoordinationsgruppe samt se-ativer på de enkelte museer. Ligeledes er<strong>Kulturstyrelsen</strong>s områdedirektør, Trinekretariat for Danskernes Digi-der på folkebiblioteksområdet gennem-Nielsen, der vil konkludere på oplæg <strong>og</strong>tale <strong>Bibliotek</strong> skal der nu udar-ført både fælles <strong>og</strong> større lokale brugerun-diskussioner.bejdes modeller <strong>og</strong> løsningerfor indhold, funktionalitet <strong>og</strong>dersøgelser – <strong>og</strong>så af ikkebrugerne. På ledermødetvil der blive præsenteret <strong>og</strong> di-Temamøder <strong>og</strong> årets projektformidling. Udfordringerne erskuteret forskellige erfaringer med bruger-Som sædvanlig afholdes en række tema-mange, bl.a. illustreret vedundersøgelser. Præsentationerne vil foku-møder. Der er i år fire temamøder, som<strong>Bibliotek</strong> <strong>og</strong> <strong>Viden</strong> <strong>2012</strong>:3årets livlige debat om e-b<strong>og</strong>smarkedet<strong>og</strong> bibliotekernesrolle. På ledermødet er der lagtop til dial<strong>og</strong> med biblioteker-sere på den viden, de ændringer <strong>og</strong> denye initiativer, der er sat i søen, ud fraden større viden om brugerne.beskæftiger sig med henholdsvis udviklingenaf det fysiske bibliotek, kompetenceudvikling,Danskernes Digitale <strong>Bibliotek</strong>samt forhandlingsstrategier <strong>og</strong> licens-12>> www.bibliotek<strong>og</strong>medier.dk/emneord/b<strong>og</strong>start
samarbejde. Igen i år præsenteres en rækkeinviterede udviklingsprojekter <strong>og</strong> ÅretsProjekt bliver kåret.Yderligere oplysningerPå www.kulturstyrelsen.dk/biblioteksledermødefinder du oplysninger om pr<strong>og</strong>ram,temamøder, deltagere, tilmeldingm.v. Invitationer er udsendt medio september.Fristen for tilmelding er den 24.oktober <strong>2012</strong>. Ledermødet afholdes den6.-7. november.BIBLIOTEKSLEDERMØDE2 0 1 2<strong>Bibliotek</strong>sledermødet afholdestirsdag den 6. <strong>og</strong>onsdag den 7. novemberpå Hotel Nyborg StrandInvitationer er udsendtmedio septemberTILMELDINGSFRIST: 24. OKTOBERLæs mere påwww.kulturstyrelsen.dkTalking Heads sangeren David Byrne udstilledekunstinstallationen “Tight Spot” – en kolossaloppustelig globus - i Aarhus Festuge <strong>2012</strong>13
S T A T I S T I KNiels Ole Pors, IVA – Det Informationsvidenskabelige AkademiTAL OG TOLKNINGER:FOLKEBIBLIOTEKSSTATISTIKKEN 2011Folkebiblioteksstatistikkenfor 2011 harhen over sommerengivet anledning tildebat i faglige kredse.Statistikken for2011 er da <strong>og</strong>så interessant,fordi denmeget klart dokumentererforholdsvisstore ændringer iforhold til bibliotekernesrammevilkår<strong>og</strong> stadig ændredemønstre i benyttelsenaf de ydelser,bibliotekerne stillertil rådighed.At biblioteksstatistikken nu produceres afDanmarks Statistik, giver alle mulighedfor mere detaljeret at undersøge mønstre<strong>og</strong> tendenser på et mere nuanceret niveau,end der var mulighed for tidligere.<strong>Bibliotek</strong>sbarometeret giver yderligere oplysningerom aktiviteter, der ikke indfangesaf den traditionelle statistik. Herudoverer der et stigende antal undersøgelseraf såvel biblioteker som brugere. Detbetyder, at der efterhånden findes et megetdifferentieret billede af folkebibliotekernesvirksomhed, herunder deres brugere.Den overordnede tendens er, at de traditionellebiblioteksydelser falder i omfang,<strong>og</strong> nye tiltag <strong>og</strong> aktiviteter er i vækst. Deter <strong>og</strong>så tydeligt, at bibliotekerne i stigendegrad samarbejder med andre institutioner,<strong>og</strong> at bibliotekerne er i gang med atredefinere sin rolle i forhold til borgerne.De følgende betragtninger tager d<strong>og</strong> udgangspunkti de traditionelle arbejdsopgaver.Der er ikke foretaget analyser af, hvad enstadig mindre bestand <strong>og</strong> en stadig mindretilvækst betyder for benyttelsen.Ved et første kig i statistikken ser det udtil, at udlånet er steget. Det er det <strong>og</strong>så,men det skyldes udelukkende, at væksteni fornyelserne er steget i lighed med de foregåendeår. Fornyelsernes andel udgørnu hele 42 % af udlånet. I 2010 var andelen40 %. I 2000 udgjorde fornyelsernesandel af udlånet 15 %, <strong>og</strong> denne andel ersteget hvert eneste år.Førstegangslån er faldet fra knap 62 mio.i 2000 til knap 45 mio. i 2011. Fornyelserneer i samme periode steget fra knap11 mio. til små 33 mio. Udlånet af bøgerer faldet med næsten 6 % siden 2009. Bestandenaf bøger er i samme periode faldetmed næsten 10 %. Det er altså fornyelserne,der konsekvent får den samledeudlånsaktivitet til at se stabil eller end<strong>og</strong>svagt stigende ud. Førstegangslånene erfaldet hvert år siden 2000.<strong>Bibliotek</strong> <strong>og</strong> <strong>Viden</strong> <strong>2012</strong>:314>> www.bibliotek<strong>og</strong>medier.dk/emneord/digitaludviklingBestand, tilvækst <strong>og</strong> udlånsaktiviteterTilvæksten i folkebibliotekernes fysiskematerialesamlinger falder stadig <strong>og</strong> har i2011 nået det laveste niveau i mandsminde. I 2000 blev der indkøbt over 2mio. enheder. Dette niveau er i 2011 faldettil 1,4 mio. enheder. Faldet er særligmarkant fra 2007 <strong>og</strong> fremefter. Da kassationenaf fysiske materialer har været størreend tilvæksten i mange år, har det betydet,at folkebibliotekernes fysiske samlingeri størrelse er faldet meget. Det drejersig især om antallet af bøger, der nu er nedepå knap 18 mio. Den eneste materialekategori,der holder skansen, er film pådvd, der udviser en lille stigning.Fornyelser <strong>og</strong> en faldende bestand, der eren kombination af en stadig stor kassation<strong>og</strong> en faldende tilvækst, medfører enmindsket tilgængelighed. Tilgængelighedvar tidligere et helt centralt omdrejningspunktfor bestandsudvikling <strong>og</strong> var denfaktor, der blev anset for at være afgørendefor brugerne. Forholdene har naturligvisændret sig, men vi har stadig ikke enklar viden om forholdet mellem disse faktorer<strong>og</strong> deres betydning for brugernes adfærd.Indlån reflekterer en interessant kombinationaf en øget brug af internettet <strong>og</strong> enmindsket bestand. <strong>Bibliotek</strong>.dk er en væ-
S T A T I S T I K»Der er sket en neddrosling af bibliotekernes traditionelle kerneydelser <strong>og</strong> en øgning afmange andre aktiviteter.«Dette modsvarer faktisk ikke brugernes præferencer for biblioteker<strong>og</strong> deres ydelsersentlig faktor i denne kombination af faktorer.Indlånet er set over en årrækkesvagt stigende, men stigningen er trodsalt forholdsvis beskeden. Fra 2009 til2011 var stigningen i indlån på landsplanknap 7 %, hvoraf langt den største del varbøger. Det stigende indlån reflekterer <strong>og</strong>så,at bibliotek.dk er et yderst velfungerendesystem, der bidrager til en øget nationaltilgængelighed.Brugere, besøgende <strong>og</strong> andre aktiviteterAntallet af besøgende er meget stabilt, <strong>og</strong>såselvom udlånsaktiviteterne viser en faldendetendens. Det indikerer, at der ermange andre aktiviteter end fysiske materialer,der tiltrækker brugerne. Ligeledeser antallet af aktive lånere <strong>og</strong>så n<strong>og</strong>enlundestabilt. Her er det vel værd at erindre,at mange med stor sandsynlighed lånertil hele husstanden. Således er antalletaf personer, der benytter bibliotekernesmaterialer, sandsynligvis væsentligtstørre end antallet af aktive lånere.Rammebetingelserne for både biblioteker<strong>og</strong> brugere har ændret sig forholdsvis meget.Folkebibliotekerne har arbejdet systematiskmed aktiviteter som borgerservice,undervisningsaktiviteter, læsefremmendeforanstaltninger, lektiehjælp <strong>og</strong> lignende.Antallet af åbningstimer er samlet set stegetmarkant som følge af de såkaldte åbnebiblioteker, <strong>og</strong> antallet af betjeningsstedereller servicepunkter er ligeledes steget.Aktiviteter, der understøtter biblioteketsom sted eller møderum, er <strong>og</strong>så i en kraftigstigning, samtidig med at hovedpartenaf bibliotekerne udvikler anvendelsenaf mange forskellige digitale platforme.Der afholdes mange arrangementer <strong>og</strong>udstillinger, <strong>og</strong> måske er især aktiviteternevedrørende forskellige former for itundervisningaf borgere imponerende.Det fremgår meget tydeligt af <strong>Bibliotek</strong>sbarometeret,at bibliotekerne målrettethar arbejdet med både teknol<strong>og</strong>i, borgerinddragelse<strong>og</strong> udvikling af ydelser <strong>og</strong> services,der indgår i den kommunale portefølje.Det er vigtigt at understrege, at den økonomiskeramme bliver stadig mere presset.Materialeudgifterne er faldet medomkring 10 %, <strong>og</strong> personaleudgifterne erfaldet med næsten 15 % i perioden fra2009 til 2011.Samlet set kan der konstateres en megetstor forandringsaktivitet <strong>og</strong> -vilje i folkebibliotekerne.Afsluttende bemærkningerDer er sket en neddrosling af bibliotekernestraditionelle kerneydelser <strong>og</strong> en øgningaf mange andre aktiviteter. Dettemodsvarer faktisk ikke brugernes præferencerfor biblioteker <strong>og</strong> deres ydelser.Nyere undersøgelser initieret primært afDanmarks <strong>Bibliotek</strong>sforening vedrørendebåde brugeres præferencer <strong>og</strong> bibliotekschefersopfattelser af vigtighed af forskelligeforhold <strong>og</strong> ydelser understøtter såledesresultaterne fra undersøgelsen Gymnasieelever<strong>og</strong> biblioteker. En undersøgelse af998 elevers brug af biblioteker <strong>og</strong> informationsressourcerom gymnasieelevers præferenceri forhold til folkebiblioteker. I denneundersøgelse peges der på, at brugerneprimært ønsker en venlig betjening i pænelokaler i biblioteker, der ikke ligger forlangt væk. Disse bibliotekerbør have brede materialesamlinger,<strong>og</strong> de væsentligste materialerer faglitteratur <strong>og</strong>skønlitteratur. Undersøgelsenviser ligeledes, at brugerne intethar imod andre ydelser,materialer <strong>og</strong> aktiviteter, menat de ganske simpelt betydermindre for brugerne. Præferencerneer ganske forskelligefra bibliotekscheferne, der d<strong>og</strong>samtidig anfører, at brugerinddragelse<strong>og</strong> brugerindflydelseer vigtig for bibliotekernesfremtidige virke.Dette er d<strong>og</strong> ikke et argumentfor en tilbagevenden til dettraditionelle b<strong>og</strong>baserede bibliotek,men snarere en konstateringaf, at der i n<strong>og</strong>le tilfældeer igangsat ændringsprocesseruden forudgående <strong>og</strong>vidensbaseret analyse af brugernesegentlige præferencer<strong>og</strong> benyttelse.På den anden side må man <strong>og</strong>såhuske, at Henry Ford hellerikke gav befolkningen denhurtige hest, de ønskede. Defik i stedet en bil, <strong>og</strong> det lærtede at leve med.<strong>Bibliotek</strong> <strong>og</strong> <strong>Viden</strong> <strong>2012</strong>:315
S E N I O R S U R FGitte SmedSENIORSURF MED LISBETH DAHL I FRONTSeniorsurf <strong>2012</strong> er en national begivenhed, der giver en håndsrækning til ældre, som gernevil i gang med at surfe på internettet. Over 450 steder åbnede dørene på årets Seniorsurfdagden 13. september, hvor bibliotekernes erfarne it-undervisere <strong>og</strong> frivillige hjælpere pådatastuer <strong>og</strong> undervisningssteder stod klar til at hjælpeNye tal fra Danmarks Statistik viser, aten interviewsituation, <strong>og</strong> man skal selv-var at få deltagerne i gang med76.000 flere danskere over 65 år er kom-følgelig kun fortælle det, man har lystkonkrete opgaver, <strong>og</strong> herigen-met med på den digitale bølge. Parternetil”. Opfattelsen af nettet som et mystisknem at vise, at nettet kan værebag Seniorsurf <strong>2012</strong>, Digitaliseringsstyrel-univers, myndighederne prøver at tvingeen praktisk hjælp <strong>og</strong> et stedsen, Ældre Sagen, Ældre Mobiliseringenborgerne til at bruge, er <strong>og</strong>så udbredt,” ly-med masser af liv <strong>og</strong> under-<strong>og</strong> <strong>Kulturstyrelsen</strong>, vil d<strong>og</strong> gerne haveder konklusionen fra Lisbet Dahl.holdning.endnu flere borgere til at få glæde af dedigitale muligheder.<strong>Bibliotek</strong>ernes indsatsSom n<strong>og</strong>et nyt var oplysning-Lisbeth Dahl surfer medOmkring 450 biblioteker, datastuer <strong>og</strong> andreundervisningssteder havde tilmeldtstjenesten 1881 koblet til åretskampagne. Et opkald til tjene-Til at hjælpe med at få budskabet ud i al-sig Seniorsurf-dagen i år. Omfanget af til-sten formidlede aktiviteter ile afkr<strong>og</strong>e af landet har Seniorsurf <strong>2012</strong>meldte steder er dermed tæt på fordobletnærheden af deltagernes bo-fået skuespilleren Lisbeth Dahl med somi forhold til 2011, hvor Seniorsurf blev af-pæl. Alle de steder, som harSeniorsurf-ambassadør. Lisbeth Dahl harholdt første gang. <strong>Bibliotek</strong>ernes unikkeholdt åbent hus i år, kan fort-besøgt modne borgere på biblioteker <strong>og</strong>netværk af uddannede it-formidlere, somsat ses på det virtuelle Dan-undervisningssteder i hele Danmark.året rundt afholder it-kurser på alle ni-markskort.Hendes indtryk fra samtaler med de nytilkomneit-brugere er, at mange synes, net-veauer, er kernen i bibliotekernes undervisningstilbud.Uddannede it-undervise-Evalueringtet er spændende, men svært at komme ire, der er trænet i Bjarne Herskins pæda-Kampagnen bliver evalueret afgang med.g<strong>og</strong>iske metode, sørgede på dagen for, atbåde it-undervisere <strong>og</strong> frivilli-“Mange ældre er lidt nervøse i starten,nettets nybegyndere fik både sjove <strong>og</strong>ge. Desuden er der tilrettelagtmeget mere end de behøver. Så fortællerlærerige oplevelser i cyberspace.en kvalitativ effektmåling. Herjeg, at det er ligesom at cykle – når manvil n<strong>og</strong>le af kampagnens delta-først har lært det, glemmer man det ikke.Seniorsurf-konceptet inkluderede ligesomgere blive kontaktet efter etEt godt råd, som jeg ofte giver, er, at tæn-sidste år en digital skattejagt med præmi-par måneder <strong>og</strong> få stillet ende computeren <strong>og</strong> starte med en kabale,er til deltagerne. Skattejagten var tilrette-række spørgsmål om, hvilkenså er man i gang”, fortæller Lisbeth Dahl.lagt i samarbejde med DR. Intentioneneffekt seniorsurf-dagen harhaft på deres it-vaner.For Lisbeth Dahl handler det om at menneskeliggøreteknol<strong>og</strong>ien <strong>og</strong> undgå enmasse postyr, <strong>og</strong> hun siger:“Selv har jeg en MAC <strong>og</strong> kan kun ganskelidt. Jeg blev tvunget til at lære det digitale,da jeg engang havde en brevkasse i EkstraBladet – så lærte jeg n<strong>og</strong>et af dét, <strong>og</strong>nu spørger jeg bare naboen, familien ellern<strong>og</strong>le venner, hvis jeg ikke kan finde udaf det”.Yderligere information omSeniorsurf kan findes påwww.it-formidler.dk/seniorsurf-<strong>2012</strong>Se Danmarkskortetmaps.go<strong>og</strong>le.com/maps/ms?msid=201028568152408711651.0004c40fdb93c804b3b7e&msa=0<strong>Bibliotek</strong> <strong>og</strong> <strong>Viden</strong> <strong>2012</strong>:3Ifølge Lisbeth Dahl er det ofte bekymringerom, hvordan man skal håndtere privateoplysninger, der optager de ældre.“Jeg plejer at sammenligne Facebook medFoto: Per WesselSe video med Lisbeth Dahlyoutube/AtcE-gbvAm016>> www.bibliotek<strong>og</strong>medier.dk/emneord/b<strong>og</strong>start
KULTURSTYRELSENVIDEN OG OPLEVELSELANDSKABETS FORTÆLLINGERVores gennemkultiverede land er fyldt med spor <strong>og</strong> fortællingerom menneskers virke i, med <strong>og</strong> mod naturen gennem årtusinder.Hvad sporerne fortæller, afhænger som bekendt aføjnene, der ser. Der ligger en stor <strong>og</strong> fortsat opgave i at formidlehistorien i landskabet, <strong>og</strong> mange steder ydes en vigtiglokal indsats. Med <strong>Kulturstyrelsen</strong>s projekt Danmarks Oldtidi Landskabet er der skabt mulighed for gennem 100 udvalgtefortidsminder at fortælle en sammenhængende oldtidshistoriefor hele landet.I foråret 2008 åbnede en nyopsat udstilling om oldtiden på Nationalmuseet.Ved den lejlighed opstod idéen om et parallelt formidlingsprojekt,der med udgangspunkt i fortidsminderne skulle fokuserepå samspillet mellem menneske <strong>og</strong> landskab. Udstillingenpå Nationalmuseet dækker hele landets forhistorie fortalt gennemde nationale klenodier <strong>og</strong> de ypperste fund. På samme måde tagerlandskabsprojektet udgangspunkt i 100 særligt udvalgte fortidsminderspredt over hele landet. Fortidsminderne præsenterertilsammen en fortælling om hele oldtiden fra de første rensdyrjægereefter istiden frem til vikingetidens konger.A.P. Møller <strong>og</strong> hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almeneFormaal donerede i 2008 15 mio. kr. <strong>og</strong> i 2011 yderligere 12 mio.kr. til <strong>Kulturstyrelsen</strong> til projektet, som løber frem til medio 2014.Tidslommer <strong>og</strong> tidsrejserVi kan aldrig genskabe de oprindelige begivenheder. Alligevel skalgæsten have en oplevelse af at være lige der, hvor det foregik.Formidlingen skal nå flest muligt, men <strong>og</strong>så give rum til gæstensegen fantasi. I visse tilfælde gennemføres en meget direkte formidlingaf monumentet, mens det i andre er værdifuldt at bevareen særlig uforstyrret stemning.I jættestuen Klekkendehøj på Møn er indrettet en sansemættetudstilling med modeller af mumificerede mennesker, lerkar, flintøkser,ravperler m.m. Har man først besøgt Klekkendehøj, vil manbedre kunne forestille sig, at Møns andre dysser <strong>og</strong> jættestuer ikkealtid har været tomme stenkonstruktioner, men at de spilledeen markant rolle i stenalderen.På samme måde kan digital formidling øge gæstens mulighed forselv at styre oplevelsen. Ved Bølling Sø i Midtjylland er mangefund fra jægerstenalderen. Her er spor efter rensdyrjægeres besøgfor mere end 12.000 år siden <strong>og</strong> efter mere komplekse jægersamfundfor omkring 6.000 år siden. Området formidles med enkombination af skilte <strong>og</strong> en mobil app. Med app’en kan gæstenbåde hente generelle oplysninger <strong>og</strong> få specielle oplevelser påstedet – bl.a. tegnede rekonstruktioner af bopladserne. Ved detnærliggende findested for Hammerumpigen kan man downloadeen lille film med en fiktiv historie om pigen. www.digitaletraade.dk/getapp.Udvalgte fortidsminderDet er sin sag at udvælge 100 fortidsminder af national betydningblandt mere end 30.000. Lokaliteten skal udfylde en meningsfuldplads i en sammenhængende national fortælling om oldtiden, menandre forhold kan <strong>og</strong>så have betydning. F.eks. er et par lokaliteterudvalgt som opfølgning på en afsluttet fredningssag.I udkanten af Svendborg ligger Gammel Hestehave med mangegravhøje. Området bliver flittigt brugt af motionister m.m. <strong>og</strong> er nuformidlet, så man kan få en ekstra oplevelse ud af gåturen. Fortidenfindes overalt, hvor vi færdes.Omfanget af formidling kan altid diskuteres, men ingen kan væreuenig i nødvendigheden af at åbne døren til oplevelsen, når denforudsætningsløse gæst står foran et uforståeligt monument.Landskabets mylder af fortællinger er en stor oplevelses- <strong>og</strong> turistmæssigressource.Læs mere på www.kulturarv.dk/danmarksoldtidilandskabet.Marianne Rasmussen LindegaardSkibssætning ved Grydehøj, Gl. Lejre
Den Gamle By tiltrækker 350.000 gæster om året<strong>og</strong> er en af Aarhus mest populære attraktioner
KULTURSTYRELSENVIDEN OG OPLEVELSETre genfortalte klassikere. DansklærerforeningenVERDENSLITTERATUR I BØRNEHØJDEEt af børnebibliotekets fornemmeste opgaver er at skabe litteræreoplevelsesrum for børn <strong>og</strong> unge. Projektet VerdenslitteraturensKlassikere i nye Klæder er et dramaturgisk forløbfor københavnske skoleelever på 8.-10. klassetrin, som udfordrerelevernes syn på den klassiske litteratur.På repertoiret er Den unge Werthers lidelser, Hamlet <strong>og</strong> Candide.Målet er at formidle litterære klassikere for unge på en måde, derunderstøtter deres læselyst, identitet <strong>og</strong> litterære dannelse.Derfor byder 20 københavnske børnebiblioteker på et oplevelsesunivers,hvor Goethes Den Unge Werthers lidelser genfortælles afOle Dalsgaard <strong>og</strong> er illustreret af Lillian Brøgger, ShakespearesHamlet genfortælles af Oskar K med illustrationer af Dorte Karrebæk,<strong>og</strong> Voltaires Candide genskrives af Oscar K med illustrationeraf Dorte Karrebæk. Alle er udgivelser fra Dansklærerforeningen.Herudover gennemførers der dramaturgiske workshopforløbfor de deltagende skoleklasser.Hvert af de 20 københavnske børnebiblioteker vælger selv, hvilketlitterært udgangspunkt der skal danne rammen om deres projekt,<strong>og</strong> hvilke skoleklassetrin de vil invitere med i projektet.Fokus på den individuelle læseoplevelseSkoleeleverne får udleveret et klassesæt af det værk, de skal arbejdemed. Klassen læser det udvalgte værk sammen med sinlærer. Herefter inviteres de på biblioteket til en uges workshop,hvor skuespiller Marita Dalsgaard tager udgangspunkt i den enkelteelevs læseoplevelse. I workshoppen faciliteres en proces,hvor eleverne, alene <strong>og</strong> i grupper, får sat ord på de tanker <strong>og</strong> følelser,værket vækker i dem. Der arbejdes tekstnært <strong>og</strong> medgrundlæggende dramaturgiske øvelser, herunder magthierarkier,rollespil m.m.Verdenslitteraturens klassikere behandler universelle udfordringer,som unge i dag <strong>og</strong>så bakser med. Disse værker rummer oplevelser,der befinder sig et sted imellem tid <strong>og</strong> rum. Igennem forløbetfår eleverne mulighed for at arbejde med n<strong>og</strong>le at disse udfordringeri en kunstnerisk <strong>og</strong> inkluderende ramme.ProjektforløbProjektet gennemføres ad to omgange: en runde i foråret med 10biblioteker <strong>og</strong> 10 klasser samt en runde i efteråret med 10 biblioteker<strong>og</strong> 10 klasser. Det hele afsluttes med et fællesarrangement,hvor alle 20 klasser samles til et møde med forfattere <strong>og</strong> illustratorer.Mødet sætter fokus på elevernes oplevelser af de genfortolkedeværker <strong>og</strong> har form af erfaringsudveksling mellem elever,forfattere, illustratorer samt skuespiller Marita Dalsgaard.Støtte fra huskunstnerordningenProjektet er støttet med 150.000 kr. fra Statens Kunstråds Huskunstnerordning<strong>og</strong> bygger videre på de erfaringer, der er gjort iudviklingsprojektet <strong>Bibliotek</strong>et gør børn kl<strong>og</strong>ere – <strong>og</strong> DU er hovedpersonen,støttet af <strong>Kulturstyrelsen</strong>.Læs mere om huskunstnerordningen på www.kunst.dk.Næste ansøgningsfrist er den 1. februar <strong>2012</strong>.Anna Christine Rasch
KULTURSTYRELSENVIDEN OG OPLEVELSEINGEN KEDELIGE MUSEER, TAK!<strong>Kulturstyrelsen</strong>s formidlingspulje har i år støttet udviklingsprojekterfor 18 mio. kr. Der er derfor lagt op til spændendemuseumsoplevelser i den kommende tid med igangsættelseaf nye projekter.Mobiltelefoner, computere <strong>og</strong> tablets er blevet en del af hverdagenfor mange danskere. Det har fået mange museer til at nytænkeformidlingen af deres permanente samlinger <strong>og</strong> udviklenye digitale udstillingsmetoder. Siden 2007 har <strong>Kulturstyrelsen</strong>sformidlingspuljer støttet udviklingsprojekter, der lægger vægt påbrugerinddragelse på de statslige <strong>og</strong> statsanerkendte museer.Tanken er at få udviklet projekter, der kan videregive erfaringer <strong>og</strong>viden til andre museer samt kultur- <strong>og</strong> uddannelsesinstitutioner,nationalt såvel som internationalt. Partnerskaber er derfor en forudsætningfor, at projekterne kan få tildelt støtte. Desuden lægger<strong>Kulturstyrelsen</strong> vægt på, at formidlingsprojekterne fremmer de respektivemuseers lokale synlighed <strong>og</strong> forankring.Følg en morders fodspor, <strong>og</strong> find lykkenØhavsmuseet har med projektet Døm selv – brugerinvolveringsom middel til at formidle retshistorie i de ægte rammer iscenesatdansk retshistorie på en ny måde. Besøgende kan følge i enmorders fodspor gennem byen for 100 år siden, alt sammen viaen mobilapp. Derudover kan man indtage rollen som den dømmendemagt baseret på de argumenter, forsvarer <strong>og</strong> anklagerfremlægger. Dette sker alt sammen via en iPad. Efterfølgende erder mulighed for at gå i arresten <strong>og</strong> få mere af vide om varetægtsfængsling<strong>og</strong> afstraffelse.Et andet spændende projekt er Din Danmarkshistorie på IndustrimuseetHorsens. Her er det op til de besøgende at udvælge 15genstande ud af 100 fra perioden 1965-2000. Efterfølgende vil debesøgende se konsekvenserne af deres valg <strong>og</strong> få muligheden forenten at fravælge eller tilføje nye genstande. Alt sammen kan isidste ende via en iPad blive delt på sociale medier eller bruges iundervisningsforløb.Museumsbesøgende kan <strong>og</strong>så hente spændende oplevelser forbåde krop <strong>og</strong> sjæl, når Trapholt arbejder med mental sundhed <strong>og</strong>Fuglsang Kunstmuseum med fysisk sundhed. På Middelfart Museumer der fokus på ‘menneskelig lykke’. Danskerne er kåret tilverdens lykkeligste folk, men samtidig er brugen af antidepressivmedicin stigende. Projektet vil udforske, hvad der er den idealelykketilstand, hvis man tager den folkelige betegnelse for antidepressivmedicin – lykkepiller – på ordet.Derudover er der <strong>og</strong>så tildelt støtte til forskellige forsknings- <strong>og</strong>brugerundersøgelsesprojekter. Statens Museum for Kunst planlæggerat undersøge ikkebrugeres holdninger til museer, såledesat man i fremtiden kan nå flere brugergrupper ved kortlægning afadfærd <strong>og</strong> udarbejdelse af guidelines. Arken Museum for ModerneKunst vil i den kommende tid ligeledes arbejde med integrationaf nye målgrupper blandt museets besøgende.Skrønen om kedelige museer må siges at være død <strong>og</strong> begravet,hvis man ser på museernes mange idéer til bedre inddragelse afbrugerne <strong>og</strong> de digitale muligheder.Fremtidens museumsformidlingDe udviklingsprojekter, <strong>Kulturstyrelsen</strong>s formidlingspulje har støtteti år, er med til at forme fremtidens museumsformidling, da erfaringer<strong>og</strong> viden bliver udvekslet.Hvad resultaterne af brugerundersøgelser <strong>og</strong> forskning viser, erendnu uvist, men sikkert er det, at vejen frem, når det kommer tilbrugerinddragende formidling, er digital. Det kan betyde, at fremtidensmuseumsgæster ikke alene møder de traditionelle museumsartefakter,men <strong>og</strong>så hol<strong>og</strong>rammer <strong>og</strong> augmented reality, hvorbilleder <strong>og</strong> genstande fra den virkelige verden sammenstilles medcomputeranimationer <strong>og</strong> data.Læs mere om formidlingspuljen påwww.kulturstyrelsen.dk/nyheder/museer-gode-for-krop-<strong>og</strong>-sjael.Rebecca In Hwa FrederiksenFoto: Industrimuseet Horsens
KULTURSTYRELSENVIDEN OG OPLEVELSEPOSSIBLE GREENLANDpå Arkitekturbiennalen i VenedigGrønland er i fokus på den danske udstilling til årets Arkitekturbiennalei Venedig. Kulturminister Uffe Elbæk varblandt talerne ved udstillingens officielle åbning den 28. august.Selve åbningen blev foretaget af HKH Kronprins Frederik.løsninger, som projektet peger på, skaber politiske, økonomiske,kulturelle <strong>og</strong> erhvervsmæssige muligheder som grønlandske,danske <strong>og</strong> internationale politikere, virksomheder <strong>og</strong> øvrige aktørermå forholde sig til. Det er samtidig vigtigt, at der bliver skabten debat, der er forankret i det grønlandske samfund.Migrating. Henning Larsen ArchitectsDen aktuelle udvikling i den arktiske region placerer Grønlandsom et nyt globalt geopolitisk omdrejningspunkt. Grønland stårover for et paradigmeskift drevet af en politisk udvikling mod uafhængighed,interne dem<strong>og</strong>rafiske udfordringer <strong>og</strong> dramatiske klimaforandringer.Det er første gang, Grønland eksponeres så markant på den InternationaleArkitekturbiennale. Det danske bidrag til Biennalenstiller skarpt på mulighederne for udvikling inden for infrastruktur,bosætning, urbanitet, migration, organisering <strong>og</strong> kultivering afGrønland <strong>og</strong> det grønlandske samfund. De mange spørgsmål <strong>og</strong>Bæredygtig udvikling i GrønlandProjektets hovedkurator, professor i geol<strong>og</strong>i ved Københavns Universitet,Minik Rosing, <strong>og</strong> medkurator, virksomheden NORD ArchitectsCopenhagen, har samarbejdet med et team af grønlandske<strong>og</strong> danske arkitekter, ingeniører <strong>og</strong> byplanlæggere. I fællesskabhar parterne udviklet nytænkende visioner for en bæredygtig økonomisk<strong>og</strong> samfundsmæssig udvikling i Grønland.Possible Greenland vises fra den 29. august til den 25. september.Anna Christine RaschDe seks temaerProjektet udmøntes i seks temaer:“Greenland Connecting” handler primært om infrastruktur, tilgængelighed <strong>og</strong> mobilitet i Grønland. (Tegnestuen Nuuk,BIG – Bjarke Ingels Group)“Greenland Inhabiting” ser bl.a. på byudvikling, boligtyper, Nuuk som arktisk metropol, bygder, muligheden for at skabevækstcentre i de fire kommuner etc. (Qarsoq Tegnestue, Nuuk, Greenland, Clement & Carlsen, Nuuk, Greenland, TegnestuenVandkunsten, Copenhagen, Denmark)“Greenland Migrating” omhandler bl.a. turisme, midlertidige bosætninger <strong>og</strong> om hvad der sker med det store rykind af sæson<strong>og</strong>gæstearbejde fra udlandet etc. (KITAA Arkitekter, David Garcia Studio, Henning Larsen Architects)“Greenland Cultivating” sætter fokus på, hvordan Grønlands ressourcer kan kultiveres – herunder både de menneskelige ressoucer<strong>og</strong> mulighederne inden for landbrug, råstoffer, energi, minedrift o.a. (tnt nuuk, ELKIÆR + EBBESKOV Architects, Hausenberg)“Publikation” behandler dokumentation <strong>og</strong> supplering af visionsprojekterne i udstillingen på Arkitekturbiennalen i Venedig med enbredere <strong>og</strong> dybere belysning af de grønlandske udfordringer <strong>og</strong> potentialer i en publikation om projektets mere teoretiske, politiske<strong>og</strong> strukturelle aspekter. (Arkitekturmagasinet Conditions + Arkitektvirksomheden Terroir + Arkitekt <strong>og</strong> lektor Boris Brorman Jensen)“Studieforløb på Arkitektskolen Aarhus” omhandler en række komparative undersøgelser <strong>og</strong> stedsspecifikke analyser, der vilforholde sig til projektets øvrige temaer. (Arkitektskolen Aarhus + CEBRA + Transform).Læs mere på Dansk Arkitekturcenters hjemmeside www.dac.dk/da/dac-life/udstillinger/possible-greenland.
BRUGERUNDERSØGELSERJonna Holmgaard LarsenFOKUS PÅ BRUGEROPLEVET KVALITETAlle biblioteker opfordres til at deltage i den nationale brugerundersøgelse 2013<strong>Bibliotek</strong>erne oplever i disseår et stigende behov for atdokumentere <strong>og</strong> arbejdemålrettet med kvaliteten ideres tilbud. Der er brug fordokumentation over for debevilligende politikere <strong>og</strong>behov for dial<strong>og</strong> med brugernefor at sikre målrettede<strong>og</strong> aktuelle tilbud. Den officielle,nationale brugerundersøgelsegør det nemt foralle landets biblioteker atsamle dokumentation, analyse<strong>og</strong> konkrete handlinger.Med den nationale brugerundersøgelseer der udviklet étenkelt, fælles værktøj til kvalitetsudvikling<strong>og</strong> dokumentationfor alle landets biblioteker.Ved at lave en fælles brugerundersøgelse– en sammenlignendeundersøgelse – kan vibruge <strong>og</strong> udbrede de bedste erfaringertil flere biblioteker.Det enkelte bibliotek får desudenen række konkrete anbefalingertil, hvad der umiddelbartkan gøres for at øge denbrugeroplevede kvalitet på enrække væsentlige områder.Resultater <strong>og</strong> handlingUndersøgelsen finder sted i starten af2013 <strong>og</strong> bygger på solide erfaringer fra etpilotprojekt <strong>og</strong> en lignende undersøgelsei 2011. Der vil i 2013 blive lagt stor vægtpå implementering <strong>og</strong> på at forberedebibliotekerne til at arbejde målrettet, nårresultaterne er kommet ind.Det er en komplet proces, man kobler sigpå med undersøgelsen. Man får ikke kunresultater <strong>og</strong> vejledning, man får <strong>og</strong>såredskaber til at arbejde handlingsorienteret<strong>og</strong> værdiskabende i forhold til resultaterne.Dette sker på tre konkrete workshops,hhv. 13. november <strong>2012</strong> (forberedelse),4. april 2013 (resultater) <strong>og</strong> 23. maj2013 (implementering).Hvad får I ud af det?Brugerundersøgelser kan bruges til atændre praksis i forhold til brugernes kommentarer,at optimere i forhold til egendrift, dokumentere virksomheden i forholdtil det politiske niveau <strong>og</strong> sidst menikke mindst at kunne måle sig i forhold tilandre biblioteker.Der er udpeget en kontaktperson på hvertcentralbibliotek, som kan hjælpe med information.Desuden vil <strong>Kulturstyrelsen</strong>afholde fem informationsmøder for biblioteksledererundt omkring i landet. Derer lagt stor vægt på at sikre et prisniveau,så alle biblioteker har mulighed for atvære med. Alle biblioteker opfordres såledestil at tage imod tilbuddet <strong>og</strong> tilmeldesig brugerundersøgelsen, hvis de ikke alleredehar gjort det.Bedre biblioteker – national bruger- <strong>og</strong>benchmarkundersøgelse er udviklet i samarbejdemellem Herning <strong>Bibliotek</strong>erne <strong>og</strong><strong>Kulturstyrelsen</strong>. Analysefirmaet RambøllManagement står for workshopper, vejledning<strong>og</strong> teknisk hjælp i hele undersøgelsesforløbet.Roskilde Centralbibliotek er tovholder påundersøgelsen i 2013.Tilmeldingsfrist1. november <strong>2012</strong> påcentralbibliotek.dk/nationaleprojekterLæs merecentralbibliotek.dk/nationaleprojekterKontaktAnalysemedarbejder Isabella Gothen påisabellag@roskilde.dk“Vi havde stor glæde af at deltage i undersøgelsen. Vi fik inspirationtil at implementere resultaterne i praksis, <strong>og</strong> vihavde mulighed for at erfaringsudveksle med de øvrige deltagendebiblioteker. Vi fandt frem til brugbare fokusområder<strong>og</strong> fik et godt indblik i, hvad vores brugere synes om os, <strong>og</strong>hvad vi kan gøre bedre.”“Vi har tidligere lavet små, lokale brugerundersøgelser. Men dekan slet ikke sammenlignes med det valide resultat, der opnåsmed en professionelt tilrettelagt <strong>og</strong> gennemført undersøgelse,hvor der er sikkerhed for, at de personer, vi har udspurgt, svarertil et repræsentativt udsnit af vores brugere.”<strong>Bibliotek</strong> <strong>og</strong> <strong>Viden</strong> <strong>2012</strong>:3Koldingbibliotekerne (deltager i netværksgruppen, der udvekslererfaringer <strong>og</strong> støtter op om lokale tiltag i forhold til brugerundersøgelsen2011).Aabenraa <strong>Bibliotek</strong>erne (deltager i netværksgruppen, der udvekslererfaringer <strong>og</strong> støtter op om lokale tiltag i forhold til brugerundersøgelsen2011).22
BRUGERUNDERSØGELSERJonna Holmgaard LarsenIKKEBRUGERE PÅ FYN<strong>Bibliotek</strong>ernes ikkebrugere mener, at biblioteket har en vigtig samfundsmæssig betydning, <strong>og</strong> finderdet sandsynligt, at de selv vil bruge det ved en senere lejlighed. Det viser en fynsk undersøgelseforetaget af Moos-Bjerre Analyse for de fynske biblioteker med tilskud fra <strong>Kulturstyrelsen</strong>Kent Skov, konstitueret stadsbibliotekarder bor på landet, <strong>og</strong> som foretrækker po-SMOKpå Odense Centralbibliotek, siger:pulærkultur frem for teater, museer <strong>og</strong>Rapporten om ikkebrugerne“Vi har her på Fyn lavet undersøgelsenkunst. Undersøgelsen giver d<strong>og</strong> et mereafsluttes med fire spørgsmål tilfor at blive kl<strong>og</strong>ere på vores ikkebrugere,nuanceret billede af ikkebrugerne. Flereovervejelse, når den fremtidi-<strong>og</strong> fordi vi gerne vil lave bibliotek for allebaggrundsforhold spiller ind. Forholdge publikumsindsats skal plan-borgere. Vi mener, at vi har tilbud, dersom alder, beskæftigelsessituation <strong>og</strong> livs-lægges <strong>og</strong> prioriteres. De firekan berige de fleste borgeres hverdag, <strong>og</strong>situation betyder meget. Uddannelsesni-spørgsmål kan bidrage til atundersøgelsen viser da <strong>og</strong>så, at der blandtveau betyder en del, mens køn kun harskærpe den eksisterende videnikkebrugerne er mange potentielt nyen<strong>og</strong>en betydning. Analysen identificererom segmenterne inden forbrugere af biblioteket. De brugere, dersyv segmenter af ikkebrugere på Fyn <strong>og</strong>gruppen af ikke-brugere.kender bibliotekets tilbud, anvender demhar med dem som udgangspunkt opstilletofte meget intensivt, men vi skal væresyv personas.1. Segmenternes størrelse <strong>og</strong>bedre til at koble os på ikkebrugernesvækst. Hvor store er de, <strong>og</strong>hverdag <strong>og</strong> give dem gode skræddersyedeDen største gruppe af ikkebrugere blandtbliver der flere eller færre aftilbud, <strong>og</strong> det kan den nye undersøgelsede segmenter er ‘senioren’, karakteriseretdem?hjælpe os med.”som personer på 60+. I betragtning af, atUndersøgelsenhovedargumenterne for ikke at bruge biblioteketgenerelt er manglende tid, <strong>og</strong> at2. Mulighed for kontakt medsegmentet. Hvordan kan viAnalysen bygger på telefoninterviewsman selv køber bøgerne, kan det måskekommunikere med de re-med 1.433 fynboer, heraf 671, der ikkeoverraske. Den næststørste gruppe af ik-spektive segmenter? Ind-har brugt biblioteket det sidste år. Der erkebrugere er uddannelsessøgende – enhold, medie <strong>og</strong> rent prak-interviewet mindst 50 personer i allegruppe, som bibliotekerne vel traditionelttisk?kommuner, <strong>og</strong> der er en god fordeling påhar betragtet som ‘selvfølgelige’ brugere.køn <strong>og</strong> alder. Det betyder, at resultaterneer valide, <strong>og</strong> at det er muligt at analysereKulturvaneundersøgelse på vej3. Omkostninger ved bearbejdningaf segmentet. Stårpå flere forhold.Den fynske undersøgelse giver et godtudbyttet af en indsats modFlere ikkebrugere end forventetgrundlag for målrettede indsatser over forde fynske borgere, såvel for en øget PR-det enkelte segment målmed tid <strong>og</strong> penge?Undersøgelsen viser, at der er en højereindsats for bestemte aktiviteter <strong>og</strong> tilbudandel af ikkebrugere end forventet, nem-som for nye tiltag.4. Konkurrencen om segmen-lig 47 %. Samtidig viser undersøgelsen, attet. Hvilke andre tilbudhovedparten af ikkebrugerne ser bibliote-På det nationale plan vil vi få resultatet aftrækker i de enkelte seg-ket som vigtigt for samfundet <strong>og</strong> som eten ny kulturvaneundersøgelse i løbet afmenter? Er der perspektiv-tilbud, de sandsynligvis selv vil bruge iefteråret. Den vil givet vise n<strong>og</strong>le af derige samarbejdsmulighederfremtiden. En væsentlig grund til ikke atsamme tendenser <strong>og</strong> dermed kalde påmed andre aktører?bruge biblioteket ser desuden ud til at væ-strategier, der følger op på de behov, un-re manglende kendskab til de tilbud, bib-dersøgelsen afdækker. Den seneste kultur-lioteket har. F.eks. at man kan låne mate-vaneundersøgelse fra 2004 førte til, atrialer hjemmefra som musik, film <strong>og</strong> e-kulturministeren nedsatte et udvalg, derbøger.beskæftigede sig med børns biblioteksbe-Hvem er ikkebrugerneGroft karakteriseret er ikkebrugeren enmand med ingen eller lav uddannelse,tjening. Tilsvarende kan det forventes, atden nye undersøgelse muligvis giver anledningtil nye statslige initiativer.Læs mere om undersøgelsen:www.odensebib.dk/projekter/nonusers_<strong>2012</strong><strong>Bibliotek</strong> <strong>og</strong> <strong>Viden</strong> <strong>2012</strong>:323
B I B L I O T E K . D KLeif Andresen <strong>og</strong> Kirsten Larsen, DBCNYT BIBLIOTEK.DKEt afgørende ryk fra præsentation af bibliotekernes katal<strong>og</strong>er til bibliotekernes samlede tilbud.Første version går i luften i november<strong>Bibliotek</strong> <strong>og</strong> <strong>Viden</strong> <strong>2012</strong>:3I 2011 er der indledt en migrationaf bibliotek.dk til denbrøndteknol<strong>og</strong>i, som DBChar arbejdet med som en delaf Open Library Strategy(OLS). Det overordnede formåler at gøre de nationaletjenester tilgængelige i OpenSource <strong>og</strong> som servicekomponenter.Hvad får bibliotekerne ud afmigrationen?• <strong>Bibliotek</strong>.dk baseres på servicer,som videreudvikleseller nyudvikles, <strong>og</strong> sombibliotekerne selv kan bruge– f.eks. bestilservicer ellerformateringsservicer.• En del af udviklingen tilbibliotek.dk vil kunne genanvendesved migration afDanBib.• <strong>Bibliotek</strong>.dk baseres på enteknol<strong>og</strong>i, som er et sikrere<strong>og</strong> billigere valg end egenudvikling.• Den udvikling, der er lagt iDBC’s OLS <strong>og</strong> TING Community,genanvendes.Hvad får borgerne ud afmigrationen?Der vil være mulighed for nyefunktioner som:• Facetter.• Flere sorteringsmuligheder.• Relationer (både gamle <strong>og</strong>nye), som er indlagt ibrønden i stedet for at danneson-the-fly.• Integration af fuldtekstobjekter.Migrationen er i sagens natur samfinansieretmed DanBib, idet OLS-udviklingenindtil 2011 er finansieret af DanBib <strong>og</strong>bibliotekerne.Et af de vigtige elementer i migreringener, at næsten alle egentlige funktionerbliver udviklet som services, <strong>og</strong> kun fåting håndteres af grænsefladen. Det gælderf.eks. en række af delfunktionerneomkring håndtering af bestilling, som sidenstarten af bibliotek.dk har været indbyggeti selve brugergrænsefladen. Detbetyder, at det bliver muligt at bruge deudviklede bestilservicer i f.eks. de lokalebrugergrænseflader.Formålet med bibliotek.dk har fra begyndelsenprimært været at give en samletadgang til det materiale, bibliotekernestiller til rådighed. Det har fra startenprimært fungeret for de fysiske materialeri bibliotekerne, mens det har væretmere vanskeligt med de licensbelagtenetressourcer. Der er d<strong>og</strong> i dag godt 1 1/2million netressourcer i bibliotek.dk –med eller uden adgangsbegrænsning.Det netop igangsætte Danskernes Digitale<strong>Bibliotek</strong> (DDB) skal sikre, at folkebibliotekerneslicensbelagte netressourcerbliver nemmere tilgængelige. Efterhåndensom DDB slår igennem i folkebibliotekernesløsning, vil det <strong>og</strong>så slå igennemi bibliotek.dk. Formålet er fortsatdet samme: at stille en samlet adgang tilbibliotekernes services til rådighed.Den nye brugergrænsefladeHovedlinjerne i den ny grænseflade bliver,at brugeren skal kunne vælge mellemsøgning i én boks (med efterfølgendemulighed for at specificere ved hjælpaf facetter) <strong>og</strong> søgning som nu via mereudfoldede muligheder. Brugeren får fortsatmulighed for at bruge sin viden om,hvilken type data hun vil søge på medbåde generel <strong>og</strong> en række specifikke sider(bøger, film, musik etc.).Hvornår <strong>og</strong> hvordan sker det?Efter planen går den første betaversion afden nye bibliotek.dk-brugergrænsefladei luften i november <strong>2012</strong>. Brugerne vilkunne søge <strong>og</strong> bestille, men der vilmangle en række features. Lanceringenaf betaversionen sker med henblik på atfå brugerreaktioner som input til den løbendeudvikling, herunder <strong>og</strong>så hvilkefunktioner der evt. er overflødige i dennye grænseflade.I løbet af det første halve år vil der ske enløbende opgradering <strong>og</strong> nyudvikling tilbetaversionen. Sideløbende vil det nuværendebibliotek.dk fungere som densolide driftsversion. Begge versioner vilkunne anvendes af brugerne.I løbet af 2013 vil den nye brugergrænsefladevære klar <strong>og</strong> blive taget i drift.Den gamle brugergrænseflade vil d<strong>og</strong>fortsætte n<strong>og</strong>le måneder som backup.Det nye bibliotek.dk bliver en afgørendemilepæl i udviklingen af bibliotekernemed paradigmeskiftet fra at præsenterebibliotekernes katal<strong>og</strong>er til at præsenterebibliotekernes samlede tilbud.24
Mejlgade huser en lang række kreative uddannelser- bl.a. Frontløberne, der her ses i deres farverigebaggård
RFIDLeif AndresenAKTUELT OM RFID I BIBLIOTEKERRFID’s gennemslag i danske biblioteker er markant, <strong>og</strong> internationalt er vi foran med anvendelsenaf teknol<strong>og</strong>ienStregkodens afløser, RFIDchippen,har gået sin sejrsgangpå danske biblioteker. Der vari starten af året 67 folkebiblioteker,som havde taget RFID ibrug, <strong>og</strong> yderligere 16 oplystetil biblioteksbarometeret, at deville tage RFID i brug i løbet af<strong>2012</strong>. Det betyder, at der vednytårstid kun er 14 bibliotekertilbage uden RFID, herunderblot et enkelt centralbibliotek.På forskningsbiblioteksområdetbesvarede 53 bibliotekerspørgsmålet om RFID i foråretsbiblioteksbarometerundersøgelse.Heraf havde 13 tagetRFID i brug, <strong>og</strong> yderligere 10har det på planen for <strong>2012</strong>.Implementering af RFID i danskebiblioteker bygger på internationalestandarder. MedDS/INF 28560 <strong>og</strong> før denDS/INF163 er der lagt en solidbasis for en bred implementeringaf RFID baseret på HF (13.56 MHz).Danmark er formentlig detland, som har størst gennemslagaf RFID i biblioteker. Detgiver anledning til en rækkerationelle arbejdsgange i detenkelte bibliotek. Men det betyder<strong>og</strong>så, at der er god grundtil at overveje et skifte <strong>og</strong>så ide øvrige biblioteker. En ekstragevinst opnås på det tidspunkt,hvor den overvejendedel af de långivende biblioteker i lånesamarbejdethar RFID. Det giver praktiskmulighed for en rationel arbejdsgangmed direkte brug af den RFID tag (chip),som så vil være i materialet i forvejen.Diskussion om andre løsningerDanmark er foran, men der sker <strong>og</strong>så n<strong>og</strong>eti andre lande. <strong>Bibliotek</strong>erne er et interessantmarked for forskellige RFID-leverandører.Også fordi gennemslaget afRFID i forhold til de almindelige forbrugereikke er sket så hurtigt, som det varforventet for ca. 10 år siden.Det betyder, at der internationalt setf.eks. er markedsført forskellige discountløsninger.Der er set flere udspil på diversemailinglister <strong>og</strong> bl<strong>og</strong>s baseret på en andenfrekvens (UHF = UltraHighFrequence)end den, som foreskrives i de gældendeISO-standarder (HF = HighFrequence).Det gennemgående er, at der anvendesUHF-tag med en meget lille datakapacitet.Eksempelvis en ungarsk løsning, hvor derikke er plads til stregkode, <strong>og</strong> hvor bibliotekssystemethar en ‘forbrænder’, somomsætter selve RFID-taggens ID-nummertil bibliotekssystemets eksemplaridentifikation(= den tidligere stregkode).Den her beskrevne UHF-løsning betyder,at der ikke er biblioteksdata på taggen. Ensådan løsning vil f.eks. ikke kunne brugestil at håndtere sammensat materiale.Den markedsførte pointe er naturligvis, atUHF er billigere. Men det er UHF-tagsbl.a., fordi de billige ikke indeholder dataud over et fast RFID-tag-nummer.Hvorfor frekvens 13.56 MHzi danske biblioteker?Dengang HF blev valgt som frekvens, varder ikke andre muligheder. UHF er sidenkommet mere på banen, <strong>og</strong> forskelligeproblemer med teknol<strong>og</strong>ien er blevet løst.Men til biblioteksformål er UHF stadigpræmatur – <strong>og</strong> HF <strong>og</strong> UHF kan i praksisikke sameksistere. Teoretisk set kan en læseenhednaturligvis bygges til at prøve HFførst <strong>og</strong> dernæst UHF, <strong>og</strong> sikkerhed håndteresmed både en HF-baseret gate <strong>og</strong> enUHF-baseret anden læseenhed. Det vil såblive en dobbelt investering – for alle landetsbiblioteker. Det vil ikke være hensigtsmæssigt.Engang om 10-15 år kan der tænkes etscenarie, hvor et teknol<strong>og</strong>iskift bliver relevant.Det vil måske være til UHF, menmed sikkerhed ikke til den UHF-teknol<strong>og</strong>i,vi kender i dag, som til den tid udentvivl vil være forældet.Forslag til nye standarderDet er netop vedtaget at igangsætte to udviklingsprojekterbaseret på dataelementernei ISO 28560-1, men med UHF somfrekvens. Et engelsk forslag med alle dataelementer<strong>og</strong> et japansk forslag baseret påen komprimering af biblioteks-ID <strong>og</strong> materiale-IDtil ét element. Dansk Standardhar stemt ja til forslagene, da UHF-løsningerkan være relevante i andre lande udenRFID-installationer i forvejen <strong>og</strong> udenkrav til andet end en ‘digital’ stregkode.Det er ikke udtryk for, at det forventes, atder skal bruges UHF i biblioteks RFID iDanmark i de første mange år.<strong>Bibliotek</strong> <strong>og</strong> <strong>Viden</strong> <strong>2012</strong>:326
D E F FLise MikkelsenELSEVIER OVERTAGER PUREI august annoncerede Elsevier-koncernen opkøbet af det danske firma Atira, som ejer forskningsregistreringssystemetPURE. Tiden vil vise, om det vanskeliggør eller baner vej for nye mulighederi forhold til DEFF-bibliotekernes arbejde med forskningsregistrering, grøn Open Access mm.Sådan startede detAalborg Universitetsbibliotek etablerede i2002 et samarbejde med det nyetableredeit-firma Atira omkring et administrationsinterface<strong>og</strong> en brugergrænseflade (PURE)til <strong>Viden</strong>basen Nordjylland (VBN).I 2004 valgte Aalborg Universitetsbibliotek,Danmarks Veterinær- <strong>og</strong> Jordbrugsbibliotek,Roskilde Universitetsbibliotek<strong>og</strong> Handelshøjskolens <strong>Bibliotek</strong> i Aarhusat indgå i et DEFF-projekt omkring videreudviklingaf systemet med det mål atsætte nye standarder for bibliotekernesaktive indsats for at bringe institutionernesforskning ud over rampen. Samtidighavde PURE-bibliotekerne erkendt, at dervar penge at spare ved at samarbejde <strong>og</strong>ved af følge fælles standarder.PURE-samarbejdet er sidenhen blev udvidettil at omfatte alle otte universiteter,<strong>og</strong> mængden af fælles udviklingstiltag erpå tilsvarende vis øget i samme periode.Professionshøjskolerne har i et DEFF-projektligeledes etableret et fælles systemsamarbejdeomkring PURE, <strong>og</strong> flere institutionerneunder Kulturministeriets områdearbejder mod samme mål.Fordelene har været store for alle, <strong>og</strong> detfælles samarbejde har for eksempel væretafgørende for, at universiteterne kan leverebrugbare metadata til den bibliometriskeforskningsindikator, som i <strong>2012</strong> vægter25 % af fordelingen af nye basismidlertil forskning, hvilket svarer til 180 mio.kr. Fordelingen sker på baggrund af data,som har været igennem universitetsbibliotekernesgrundige kvalitetssikring <strong>og</strong> validering<strong>og</strong> i sidste ende indrapporteret tilden bibliometriske forskningsindikatorvia PURE.Open Access <strong>og</strong> repositorier er et andet afuniversitetsbibliotekernes indsatsområder,hvor PURE har været systemet, somhar muliggjort en satsning på parallelarkivering<strong>og</strong> grøn Open Access som mangeforlag har vanskeliggjort.N<strong>og</strong>et tyder på, at Atira <strong>og</strong>så har haft enstor fordel af det tætte samarbejde medDEFF-bibliotekerne om udviklingen afPURE. Atira har de senere år haft heldmed at få systemet afsat uden for landetsgrænser, <strong>og</strong> PURE er nu så interessant, atforlaget Elsevier har købt systemet. Der eringen tvivl om, at DEFF-bibliotekernesgode tværgående samarbejde om et fællessystem har været med til at løfte PURE tilet teknisk <strong>og</strong> strategisk niveau, som gørdet interessant for en virksomhed som Elsevier.Hvad byder fremtiden på?Forskningsregistrering, Open Access <strong>og</strong>forskningsdata er strategiske indsatsområ-der for universitetsbibliotekerne.Samtidig er det d<strong>og</strong> områder,hvor forlagsverdenen tydeligvishar en interesse. Elsevierhar i årevis været udskældtfor sine prisstigningerpå e-tidsskrifter. Spørgsmåleter nu, om bibliotekerne kan sefrem til samme tendens påforskningsregistreringsområdet.Og hvad kommer det til atbetyde for mulighederne for atudvikle repositorie <strong>og</strong> OpenAccess-løsninger?Fremtiden vil vise, om forholdetmellem biblioteker <strong>og</strong> leverandørforsat kan understøttedet gode samarbejde,sikre indflydelse samt en udvikling,som fortsat kan opfyldeen bred skare af DEFF-bibliotekernesinteresser.Det positive er, at der her er eteksempel på, hvad et fælles systemsamarbejdeblandt DEFFbibliotekernekan udvikle sigtil, <strong>og</strong> mon ikke det kunne lykkesi nye rammer igen?... DEFF-bibliotekernes gode tværgående samarbejde om et fælles system har væretmed til at løfte PURE til et teknisk <strong>og</strong> strategisk niveau, som gør det interessant for en virksomhedsom Elsevier»«<strong>Bibliotek</strong> <strong>og</strong> <strong>Viden</strong> <strong>2012</strong>:327
Projektleder Trevor Davies fra kulturhovedstadsprojektetAarhus 2017 under juryens besøg i Gellerup
O P E N A C C E S SBo ÖhrströmEUROPA-KOMMISSIONEN PRESSER PÅFOR OPEN ACCESSEuropa-Kommissionen presserpå for fri adgang til videnskabeliginformation iEuropa, dvs. endnu et skridtmod Open Access. En skærpetindsats for Open Accessvil øge Europas innovationskapacitet<strong>og</strong> dermed bidragetil den nødvendige finansiellevækst i Europa.Eropa-Kommissionen har den17. juli <strong>2012</strong> fremlagt foranstaltninger,der skal øge adgangentil videnskabelig informationi Europa. Øget <strong>og</strong> hurtigereadgang til videnskabeligeafhandlinger <strong>og</strong> data vilgøre det nemmere for forskere<strong>og</strong> virksomheder at bygge viderepå resultaterne af offentligtfinansieret forskning. Detvil fremme Europas innovationskapacitet,<strong>og</strong> borgerne vilhurtigere nyde godt af videnskabeligelandvindinger.Fri adgang til videnskabeligepublikationer som principKommissionen vil i første omganggøre fri adgang til videnskabeligepublikationer til etoverordnet princip for Horisont2020, EU's støttepr<strong>og</strong>ramfor forskning <strong>og</strong> innovationfor årene 2014-2020.Fra 2014 skal alle artikler, derudarbejdes med støtte fra Horisont2020, således gøres tilgængeligepå en af følgendemåder:• Udgiveren kan med det samme gøredem tilgængelige online (den såkaldte“gylden fri adgang”). De indledendepublikationsomkostninger kan væreberettiget til tilskud fra Europa-Kommissionen.• Forskerne kan gøre deres artiklertilgængelige i et arkiv, hvortil der er friadgang. Arkiveringen må ikke skesenere end seks måneder efter offentliggørelsen(tolv måneder for artiklerinden for samfundsvidenskab <strong>og</strong> humanistiskevidenskaber). Dette er densåkaldte “grønne fri adgang”.Kommissionen har endvidere anbefaletmedlemsstaterne at håndtere resultaterfra forskning, der er finansieret under deresegne nationale pr<strong>og</strong>rammer, på sammevis.Målet er, at der i 2016 skal være fri adgangtil 60 % af alle europæiske artikler, derstammer fra offentligt finansieret forskning.Kommissionen vil <strong>og</strong>så begynde at eksperimenteremed fri adgang til data, som erindsamlet i forbindelse med offentligt finansieretforskning under hensyntagentil støttemodtagerens legitime forretningsinteressereller privatlivets fred. Ligeledesvil Kommissionen fortsat finansiereprojekter relateret til fri adgang. I<strong>2012</strong>-2013 vil der blive brugt 45 mio. EURpå datainfrastrukturer <strong>og</strong> forskning i digitalbevaring.Hvad betyder det for Danmark?Foranstaltningerne rummer mange godetiltag til støtte for Open Access. Det bemærkesspecielt, at der ikke træffes et valgmellem gylden <strong>og</strong> grøn fri adgang, hvilketpasser godt til den officielle danskelinje.Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek(DEFF) har i mange år søgt at fremmeOpen Access, eksempelvis gennem underskriftaf Berlindeklarationen, medlemskabaf SPARC Europe <strong>og</strong> internationalt samarbejdesom Knowledge Exchange. DEFFdelt<strong>og</strong> i arbejdet i det danske Open Access-udvalg,<strong>og</strong> der er nu god grund til atse på udvalgets anbefalinger igen, da disseflugter med foranstaltningerne.Foranstaltningerne udgør tillige en støttetil universiteternes <strong>og</strong> forskningsrådeneseksisterende politikker for Open Access.Samtidig vil foranstaltningerne skubbe påen endelig afklaring af en strategi fordanskspr<strong>og</strong>et videnskabelig information,herunder muligheder for fri adgang. Høringenaf rapporten om de danskspr<strong>og</strong>edetidsskrifter er forbi, <strong>og</strong> der kan nu træffesbeslutninger. Endelig kan foranstaltningernepotentielt inspirere til en dansk politikfor Open Access.LÆS MEREEU, politisk baggrundhttp://ec.europa.eu/research/science-societyStyrelsen for Forskning <strong>og</strong> Innovationwww.fi.dk/viden-<strong>og</strong>-politik/strategier-<strong>og</strong>handlingsplaner/open-accessDEFFwww.deff.dk/projekter-<strong>og</strong>-tilskud/aktuelleindsatsomraader/open-access/Knowledge Exchangewww.knowledge-exchange.info/Default.aspx?ID=109<strong>Bibliotek</strong> <strong>og</strong> <strong>Viden</strong> <strong>2012</strong>:329
INTERNATIONALTINFOEuropeana plenarforsamling juni <strong>2012</strong>Europeana holdt plenarforsamling idagene 14.-15. juni <strong>2012</strong> i Leuven,Belgien. Der var danske repræsentanterfra <strong>Kulturstyrelsen</strong>, Det Kongelige<strong>Bibliotek</strong> <strong>og</strong> Statens Arkiver blandtdeltagerene. Dagene gav Europeanashovedkontor <strong>og</strong> de involverede parterude omkring i landene mulighed forat mødes, opdatere hinanden, evaluere<strong>og</strong> planlægge fremad sammen. Europeana-samarbejdethar vokset sigstørre <strong>og</strong> spænder nu over både defaglige emner, teknol<strong>og</strong>isk udvikling<strong>og</strong> juridiske problemstillinger. Der varpræsentationer <strong>og</strong> diskussionsgrupperom alt fra europæisk modehistorie tilde finere detaljer i Europa-Kommissionensdirektivforslag om forældreløseværker. Herudover var der fra hovedkontoretet stærkt fokus på den nystrategi <strong>og</strong> forretningsmodeller fremover.Mikkel Christoffersen <strong>og</strong> Leif AndresenDEFFDEFF afholdt den 25. september <strong>2012</strong>for fjerde gang konferencen DEFF Onlinefor konsortiets leverandører <strong>og</strong>medlemmer.Konferencen var sponsoreret af 37 forlag,<strong>og</strong> 100 DEFF-medlemmer delt<strong>og</strong>. Iår var keynote speaker Professor CarolTenopir fra University of Tennesse <strong>og</strong>School of Informationscience inviteret.På dagen var det bl.a. muligt at høreforlagene fortælle om e-bøger, OpenAccess, specifikke fagområder samtnye trends <strong>og</strong> tendenser. I tilknytningtil konferencen var der arrangeret enleverandørudstilling med efterfølgendereception.Dorte Birkegaard Thuesen<strong>Bibliotek</strong>.dk 2013I lighed med tidligere år sendes udviklingsplanenfor bibliotek.dk i offentlighøring. Høringen starter den 1. november<strong>2012</strong> med offentliggørelse afudkast til udviklingsplan på <strong>Kulturstyrelsen</strong>shjemmeside. Den 22. novemberer sidste frist for høringssvar.Leif AndresenNYT kulturstyrelsen.dkDen 24. september blev kulturstyrelsen.dkendelig hele styrelsens site, bådemed hensyn til udseende <strong>og</strong> indhold.Der er fem hovedindgange på sitet:Medier, Kulturarv, Tilskudsordninger,Institutioner (herunder bla. <strong>Bibliotek</strong>er<strong>og</strong> Museer) samt Internationalt.Hvert område <strong>og</strong> underområde harfået sin egen forside, hvor man kanfinde nyheder <strong>og</strong> information rettetmod området. Se f.eks: kulturstyrelsen.dk/institutionereller kulturstyrelsen.dk/biblioteker.For at give brugerne mulighed for atopleve spændvidden af den nye styrelsesaktiviteter, ligger der i bundenaf alle sider en karrusel, der viser aktuelleområder på tværs af hele styrelsensområder.Sanne Plichta<strong>Bibliotek</strong> <strong>og</strong> <strong>Viden</strong> <strong>2012</strong>:3?Evaluering af <strong>Bibliotek</strong> <strong>og</strong> <strong>Viden</strong>Vi står over for en snarlig drøftelse af <strong>Bibliotek</strong><strong>og</strong> <strong>Viden</strong>s fremtidige form, koncept <strong>og</strong> redaktionellelinje <strong>og</strong> har brug for vores interessentersvurdering af bladet. Vi gennemførerderfor en kortfattet online undersøgelsemed besvarelse af enkelte spørgsmål.Send en e-mail til kampagnerådgiver MetteBom på bom@kum.dk, hvis du har lyst til atgive dit besyv med. Du vil herefter modtageflere oplysninger samt link til spørgeskemaet.Alle besvarelser vil være anonymiserede.Mette Bom30>> www.bibliotek<strong>og</strong>medier.dk
PUBLIKATIONERPERSONNYTPhilip Roque Concillado er ansat pr.15. august som administrativ medarbejdertil DEFF-licenser i Center for<strong>Bibliotek</strong>, Medier <strong>og</strong> Digitalisering.Philip er uddannet som kontorelev iKulturministeriet i 2011.Stina Cecilie Johansen er pr. 1. juliansat som student i Center for <strong>Bibliotek</strong>,Medier <strong>og</strong> Digitalisering.MEDBORGERCENTRE. Et fremtidigtbibliotekskoncept. Evaluering af detnationale SATS-puljestøttede udviklingspr<strong>og</strong>ramEtablering <strong>og</strong> videreudviklingaf medborgercentre i udsatte boligområder.Publiceret i september<strong>2012</strong>.Scandinavian Library Quarterly nr. 3.med tema om de nordiske bibliotekaruddannelserer publiceret i september<strong>2012</strong>. Gratis abonnement påwww.slq.nu.Lea Ryberg Kruse, der er student iCenter for <strong>Bibliotek</strong>, Medier <strong>og</strong> Digitalisering,stopper med udgangen afjuni, da hun er blevet færdig med sinestudier.Glenn Leervad-Bjørn er pr. 1. oktoberansat i den nye stilling som sekretariatscheffor Danskernes Digitale<strong>Bibliotek</strong> (DDB).Publikationerne kan hentes på <strong>Kulturstyrelsen</strong>s hjemmeside.BILLEDTEMA: KULTURHOVEDSTAD 2017Fredag den 24. august besluttede juryen for Kulturhovedstad 2017 at anbefale Aarhussom vært for den Europæiske Kulturhovedstad i 2017. Danmark deler værtskabet i 2017med Cypern, hvor Aarhus således skal være med til at fremhæve den europæiske kulturrigdom<strong>og</strong> mangfoldighed. Juryen bag anbefalingen af Aarhus bestod af i alt 13 medlemmer.Læs rapporten med juryens begrundelser for anbefalingen af Aarhus som EuropæiskKulturhovedstad 2017 på kum.dk.I dette blad vises fotos fra juryens rundtur i Aarhus. Alle billeder er taget af fot<strong>og</strong>raf HeleneBagger.
Afsender: <strong>Kulturstyrelsen</strong>, H.C. Andersens Boulevard 2. 1553 København VUDGIVERADRESSERETMASKINEL MAGASINPOSTID: 42658BIBLIOTEK OG VIDEN Nr. 3. <strong>2012</strong> • 22. årgang<strong>Kulturstyrelsen</strong> • H. C. Andersens Boulevard 2 • 1553 København VRedaktion: Anne Mette Rahbæk Warburg (ansv.), Anna Christine Rasch (red.), Kristine Rude (red. sekr.), Jakob Heide Petersen, Bo ÖhrströmGrafisk produktion: Stæhr Grafisk • Foto: Aarhus 2017 • Tryk: C.S. Grafisk A/S • Oplag 3.000 • ISSN 2245-3660 • Elektronisk ISSN 2245-3679Redaktionen er afsluttet den 5.10. <strong>2012</strong> • Publikationen kan hentes på www.kulturstyrelsen.dkH. C. Andersens Boulevard 2 • 1553 København V • Tlf. 33 73 33 73 • post@kulturstyrelsen.dk
Change language