miljø og sundhed nr. 22, september 2003 (PDF 1,24MB)

miljoogsundhed.sst.dk
  • No tags were found...

miljø og sundhed nr. 22, september 2003 (PDF 1,24MB)

miljø og sundhedIndenrigs- og Sundhedsministeriets Miljømedicinske Forskningscenter Formidlingsblad nr. 22, september 2003Læs i dette nummer ommug og fugt i danske hjemgenetisk variation og risiko for brystkræftstrategi og handlingsplan for miljø og sundhedSe ogsåaktuelle publikationerpublikationsliste 2002kalenderen1


IndholdOmfanget af problemer med mugog fugt i danske hjem ............................... 8Genetiske variationer i gener, der erinvolveret i oksidativt stress somrisikofaktor for brystkræft ...................... 14Miljø og sundhed hænger sammen -Regeringens nye strategi og handlingsplanfor miljøfaktorer og sundhed.......... 17Aktuelle publikationer............................ 22Publikationsliste 2002 ............................ 26Kalenderen ............................................ 34Miljø og sundhedBladet henvender sig primært til forskere,beslutningstagere og administratorer, derbeskæftiger sig med miljø og sundhed.Udgives af:Indenrigs- og SundhedsministerietsMiljømedicinske ForskningscenterRedaktion:Steffen Loft (ansv.)Lis KeidingHilde Balling9. årgang, nr. 22, september 2003.ISSN, trykt udgave 1395-5241ISSN, elektronisk udgave 1601-4146URL: http://www.ismf.dk/blad/ms0302.pdfRedaktioneltSom redaktør for ”miljø og sundhed” gennem6 år takker jeg hermed for læsernes interesseog byder velkommen til den nye redaktør,ISMFs nye formand, professor Steffen Loft.Finn GyntelbergNyt fra ISMFISMF ledes af et centerråd, der består af 14medlemmer, som udpeges for 3 år ad gangen:• 1 repræsentant for hver af de 9 medlemsinstitutioner• 1 repræsentant for Indenrigs- og Sundhedsministeriet• 1 repræsentant for Statens SundhedsvidenskabeligeForskningsråd• 1 kontaktperson fra hvert af universiteternei København, Odense og AarhusUdpegningen for perioden 2003-2006 er afsluttetog sammensætningen af det ny centerrådfremgår af listen på side 4.Efter 6 år som formand for ISMF er professorFinn Gyntelberg trådt tilbage. Som ny formandhar indenrigs- og sundhedsministeren udpegetprofessor i miljømedicin ved KøbenhavnsUniversitet, Steffen Loft. Afdelingslæge,speciallæge Lis Keiding, Sundhedsstyrelsen,fortsætter som næstformand. Vi bringer etportræt af Steffen Loft på næste side.ISMFs rådgivende koordinationsudvalg er etforum for samarbejde med eksterne samarbejdspartnereog fungerer som repræsentantskabfor centret. Udvalget består af centerrådetsmedlemmer og deres stedfortræderesamt repræsentanter for yderligere 17 institutionerog udpeges for 3 år ad gangen. Sammensætningenaf det ny rådgivende koordinationsudvalgfremgår af listen på side 5.I juni 2003 er der bevilget støtte til miljømedicinskeprojekter fra ISMFs fond – se oversigtenover projekter, der har fået støtte, på side 7.


ISMFs nye formand- især Aarhus Universitet, Arbejdsmiljøinstituttet,Fødevaredirektoratet, Danmarks Miljøundersøgelser,Kræftens Bekæmpelse og Rigshospitalet,hvor Steffen Loft leder eller deltageri en række større forskningsprogrammer.I programmerne fokuseres på at udvikle vurderingaf eksponering - især for partikulær luftforureningpå individuelt niveau. Til det brugespersonbårne målere og biomarkører, som belyserintern dosis og mulige effekter. Resultaterneindgår i grundlaget for validering af beregningeraf eksponering via matematisk baseredemodeller.I programmerne er igangsat en serie epidemiologiskestudier til belysning af helbredseffekteraf luftforurening og andre miljøfaktorer.Det gælder især kræft, hjertesygdom og luftvejssygdom.Steffen Loft, født i 1954, er lægevidenskabeligkandidat fra Københavns Universitet i 1980 ogdr. med. 1990 på en afhandling om måling afevne til omsætning af fremmedstoffer.Efter kliniske ansættelser startede Steffen Loftpå Københavns Universitet inden for toksikologiog miljømedicin i 1986. I 1998 blev hanudnævnt til professor i miljømedicin vedInstitut for Folkesundhedsvidenskab. SteffenLoft er afdelingsleder i afdeling for Miljø- ogArbejdsmedicin.Steffen Lofts forskningsområde omhandlerhelbredseffekter af miljøfaktorer med henblikpå forebyggelse. Der fokuseres på partikulærluftforurening, kostfaktorer og fysiologiskefaktorer i samspil med genetisk betinget følsomhed.Forskningen foregår i et tæt netværk med andreinstitutioner - herunder institutioner i ISMFMekanismer for effekter af luftforurening oginteraktion med f.eks. kostfaktorer undersøgesi dyremodeller. Disse omfatter brug af transgenedyr, som er særligt følsomme, fordi demangler relevante forsvarsenzymer. Andretransgene dyr har fået indsat rapportørgener,som kan vise om miljøfaktorerne giver mutationereller aktivering af vigtige gener i målorganer.Interventionforsøg med kostfaktorer ogfysiologisk stress benyttes til at forstå, hvordanmennesket forsvarer sig imod miljøfaktorer.Der arbejdes især med hypoteser om miljøfaktorerseffekter via oksidativt stress og skaderpå DNA samt organismens forsvar mod dette,bl.a. gennem regulering af gener.Metoderne spænder fra epidemiologi, avanceretkemisk analyse med kromatografi og massespektrometritil molekylærbiologi, især tilgenekspressionsanalyse og genotypning.Steffen Loft har publiceret mere end 150 artikleri internationale tidsskrifter foruden et stortantal internationale bogkapitler og bidrag iform af artikler, rapporter og bogkapitler pådansk.3


ISMFs nye centerrådFormandProfessor, dr. med. Steffen LoftKøbenhavns Universitet, Institut for FolkesundhedsvidenskabNæstformandAfdelingslæge, speciallæge Lis KeidingSundhedsstyrelsenRepræsentanter for de 9 medlemsinstitutioneri ISMFArbejds- og Miljømedicinsk Klinik,H:S Bispebjerg HospitalMedlem: Overlæge, professor, dr. med. FinnGyntelbergSuppleant: Overlæge Peter JacobsenArbejdsmiljøinstituttetMedlem: Forskningsdirektør, dr. med. vet.Otto Melchior PoulsenSuppleant: Direktør, dr. med. Palle ØrbækBy og Byg Statens ByggeforskningsinstitutMedlem: Seniorforsker, ph.d. Lars GunnarsenSuppleant: Seniorforsker, ph.d. Henrik N.KnudsenDanmarks MiljøundersøgelserMedlem: Direktør Henrik SandbechSuppleant: Faglig forskningssekretær MogensBahnInstitut for Epidemiologisk Kræftforskning,Kræftens BekæmpelseMedlem: Programleder, ph.d. Ole Raaschou-NielsenSuppleant: Programleder, ph.d. AnneTjønnelandInstitut for Fødevaresikkerhed og Ernæring,FødevaredirektoratetMedlem: Sektionsleder Lars Ove DragstedSuppleant: Afdelingsforstander Jens-JørgenLarsenStatens Institut for FolkesundhedMedlem: Seniorforsker, cand. stat., ph.d. KnudJuelSuppleant: Professor, dr. med. PeterBjerregaardStatens Serum InstitutMedlem: Overlæge, dr. med. Kåre MølbakSuppleant: Afsnitsleder, ph.d. Søren UldumSundhedsstyrelsenMedlem: Afdelingslæge, speciallæge LisKeidingSuppleant: Institutchef Kaare Ulbak, StatensInstitut for StrålehygiejneRepræsentanter for Indenrigs- ogSundhedsministerietMedlem: Fuldmægtig Jakob PreislerSuppleant: Fuldmægtig Steen Hartvig HansenRepræsentanter for StatensSundhedsvidenskabelige ForskningsrådMedlem: Professor, dr. med. PhilippeGrandjeanSyddansk Universitet - Odense UniversitetInstitut for Sundhedstjenesteforskning, ISTForskningsenheden for MiljømedicinSuppleant: Professor Elsebeth LyngeKøbenhavns Universitet, Institut forFolkesundhedsvidenskabKontaktpersoner fra universiteterne iKøbenhavn, Odense og ÅrhusProfessor, dr. med. Steffen Loft,Københavns Universitet, Institut forFolkesundhedsvidenskabLektor, ph.d. Tina Kold Jensen,Syddansk Universitet - Odense UniversitetInstitut for Sundhedstjenesteforskning, ISTForskningsenheden for MiljømedicinProfessor, ph.d. Herman Autrup,Aarhus Universitet, Institut for Miljø ogArbejdsmedicin4


Afdelingsforstander Jens-Jørgen LarsenInstitut for Fødevaresikkerhed og Ernæring,FødevaredirektoratetProfessor, dr. med. Steffen LoftInstitut for Folkesundhedsvidenskab,Københavns UniversitetProfessor Elsebeth LyngeInstitut for Folkesundhedsvidenskab,Københavns UniversitetAfdelingsleder Torben MadsenDHI - Institut for Vand og MiljøAfdelingschef Benny MajbornAfdeling for Stråleforskning,Forskningscenter RisøOverlæge, dr. med. Kåre MølbakStatens Serum InstitutAfdelingsforstander Kristian MøllerDanmarks VeterinærinstitutDirektør Henrik SandbechDanmarks MiljøundersøgelserEmbedslæge Arne Scheel ThomsenEmbedslægeinstitutionen for Københavns AmtProgramleder, ph.d. Anne TjønnelandInstitut for Epidemiologisk Kræftforskning,Kræftens BekæmpelseInstitutchef Kaare UlbakStatens Institut for Strålehygiejne,SundhedsstyrelsenAfsnitsleder Søren UldumStatens Serum InstitutUnderdirektør Helle WestphalDansk Toksikologi CenterDirektør, dr. med. Palle ØrbækArbejdsmiljøinstituttetLektor, ph.d. Jesper Bo NielsenSyddansk Universitet - Odense Universitet,Institut for Sundhedstjenesteforskning, IST,Forskningsenheden for MiljømedicinCivilingeniør Ove NielsenErhvervs- og BoligstyrelsenForskningsdirektør, dr. med. vet. OttoMelchior PoulsenArbejdsmiljøinstituttetFuldmægtig Jakob PreislerIndenrigs- og SundhedsministerietProgramleder, ph.d. Ole Raaschou-NielsenInstitut for Epidemiologisk Kræftforskning,Kræftens BekæmpelseInstitutleder Torben RosenørnAalborg Universitet Esbjerg6


Omfanget af problemer med mug og fugt i danske hjemAf Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut og Lis Keiding, SundhedsstyrelsenResuméFormålet med denne artikel er at sætte tal påomfanget af fugtproblemer i danske hjem. Enspørgeskemaundersøgelse blev foretaget i år2000, og et repræsentativt udsnit på 3800 danskerei alderen 15 år og derover deltog. Undersøgelsenviste, at 17,6% af deltagerne har haftfugtskader i deres hjem inden for de senestefem år, og blandt disse var der hele 36,4%, derendnu ikke havde fået afhjulpet skaderne. I alt17,7% har fugt- eller mugpletter på vægge, loftereller gulve. Hele 40,1% har dug på den indvendigeside af deres soveværelsesvinduer omvinteren. 91,5% af deltagerne lufter ud i dereshjem hver dag, men 10,8% oplever støj, luftforurening,risiko for indbrud eller andet somen hindring for at åbne vinduerne. En reduktioni fugtproblemerne kan sandsynligvis kunopnås ved en samlet indsats for at forbedreventilationsmuligheder, brugeradfærd og vedligeholdelsesamt ved at reducere fugtkilderne.IndledningMennesker tilbringer meget af deres tid i hjemmet(Schmidt et al. 1989). Det er derfor sandsynligt,at uhensigtsmæssige forhold i hjemmetkan skade beboernes helbred. Høj fugtighed ihjemmet er kendt som en helbredsmæssig risikofaktor.Øget fugtighed kan føre til hurtigerenedbrydning af byggematerialer og dermedøget afgivelse af kemikalier til indeluften.Forekomst af skadelige mikroorganismer somf.eks. svamp og husstøvmider kan skyldes forøgetfugtindhold i indeluften og overfladematerialer.Nogle kan udvikle allergi over forkomplekse stoffer, der stammer fra svampe ellermider. Endvidere kan nogle svampe udviklegiftige stoffer, og mange mennesker får generelinflammation i slimhinderne mv., når deudsættes for skimmel over længere tid. Endeliger det muligt, at andre mekanismer, som endnuBogen ”Miljøfaktorer i danskernes hverdag- med særligt fokus på boligmiljø”blev udgivet af Statens Institut for Folkesundhedi januar måned. Den er baseretpå temaet om miljøforhold, der indgik iundersøgelsen af befolkningens sundhedog sygelighed i år 2000. Nærværende artikeler baseret på nogle få af de mangeoplysninger, der indgår i bogen.ikke er fuldt ud erkendt, kan påvirke sundhedenved fugt i bygninger.Fugtskader og pletter af mug eller vand kanvære tegn på for højt fugtindhold i overfladematerialer.Valbjørn og Kousgård (1986) harpåvist, at der er en sammenhæng mellem forekomstenaf pletter af mug eller vand på væggeeller lofter i hjemmet og hyppigheden af hovedpine.Bornehag et al. (2001) har i en oversigtsartikelkonstateret, at der, til trods for at der findesmange forskellige definitioner på fugtige bygninger,som oftest findes en stærk sammenhængmellem fugt og dårligt helbred. Risikoenfor luftvejssygdomme er øget for mennesker,der bor i fugtige bygninger, og fugt hængerogså ofte sammen med træthed og hovedpine.Omfanget af problemet med fugt i bygninger iDanmark er ikke kendt. En tidligere undersøgelse(Gunnarsen 2001) i lejelejligheder harvist, at hele 22% af beboerne meldte om mugellerfugtpletter i deres hjem. Eksperter foretogen visuel gennemgang og kunne bekræfte dettetal. Prøver, der blev taget i lejlighederne afeksperterne, kunne imidlertid kun bekræfte, atder var skimmelvækst i 13% af lejlighederne.Det er sandsynligt, at både inspektion og selv-8


apporterede pletter overvurderer omfanget afegentlige mugproblemer. Der er behov formere omfattende datamateriale vedrørende omfangetaf mug- og fugtproblemer.Formålet med nærværende projekt var at sættetal på omfanget af mug- og fugtproblemer idanskernes hjem på basis af en spørgeskemaundersøgelse,vel vidende, at denne metodeindebærer visse begrænsninger.MetoderUndersøgelsen var en del af et større miljøtema(Keiding et al. 2003) i Statens Institut forFolkesundheds sundheds- og sygelighedsundersøgelse2000. Dataindsamlingen til denneundersøgelse blev spredt over forskellige årstideri år 2000. Et randomiseret udsnit på 5802danske borgere, der var 16 år gamle og derover,blev udtrukket fra det centrale personregister(CPR). Undersøgelsen omfattede ikkepersoner bosiddende i Danmark, der ikke vardanske statsborgere. Disse udgjorde i 20004,9% af Danmarks befolkning. De udtruknepersoner blev informeret om undersøgelsenved fremsendelsen af et brev. Nogen tid derefterfik de hver især besøg af en interviewer,som udførte et mundtligt interview og afleveredeet spørgeskema, som personen efterfølgendeskulle udfylde og returnere pr. post. Alleinterviewere havde deltaget i en fælles introduktionfor at sikre, at de greb opgaven an påsamme måde. Såfremt en interviewer ikke trafen svarperson hjemme første gang, blev dergjort flere forsøg. Interviewet omfattede ca.120 spørgsmål, og spørgeskemaet indeholdt ca.40 spørgsmål. Ud af det samlede udsnit blevder fuldført interview med 4357, og 3800 herafreturnerede det selvadministrerede spørgeskema.Andelen af returnerede udfyldte spørgeskemaervar 65,5% af det totale udsnit. Undersøgelsenomfattede ikke egentlige målinger ellervurderinger. Det var derfor væsentligt, at destillede spørgsmål var lette at forstå, og at dedrejede sig om ting, som beboerne havde - ellerlet kunne få - oplysninger om. Denne artikeler baseret på spørgsmålene i tabel 1, der,bortset fra det sidste, var omfattet af det selvadministreredespørgeskema.Derudover blev der anvendt oplysninger fraBygnings- og Boligregisteret (BBR) om boligernesareal. Arealet omfatter alle beboedeværelser inkl. indgangsparti, entre, køkken ogbadeværelse, og det er målt til den udvendigeside af væggene. Værelser på lofter og i kældre,som ikke er brugbare til beboelse, er ikkemedtaget. I bygninger med mere end én boliger arealet af fælles trapper og indgangspartierfordelt på de enkelte boliger.Svarene blev analyseret ved logistisk regressionsmetodei forhold til alder, køn, uddannelsesniveau,ægteskabelig stilling, eventuellebørns alder og type bolig. Disse oplysningervar blevet indhentet ved interviewet. I det følgendeer kun signifikante resultater (p


Hvor mange timer er De almindeligvis væk fraboligen på et hverdagsdøgn? Skriv det nærmestehele antal timer (højrestillet)Timer⏐⎯⎯⏐⎯⎯⏐Har De i øjeblikket fugtskjolder eller mugpletter påvægge, lofter eller gulve i Deres bolig?Ja, med en samlet udbredelse i størrelsesordenen50 x 50 cm eller mereJa, men kun med en mindre samletudbredelseNej, har hverken fugtskjolder ellermugpletterHar der været fugtskader i Deres bolig inden for desidste 5 år?JaNej→ gå til spørgsmål…Hvorfra stammer fugtskaden?(gerne flere kryds)Indtrængning af vand gennem gulve ellervæggeUtæt tagUtætte rørOverløb af vand fra afløb eller kloakAndetHvor hurtigt blev den sidste fugtskade afhjulpet(dvs. årsagen til fugtskaden repareret og detfugtskadede udtørret eller evt. udskiftet)?På mindre end 4 mdr.Efter 4 mdr. eller mereEr endnu ikke helt afhjulpetEr der om morgenen på denne årstid dugindvendigt på ruderne i soveværelset?Ja, lidt dug (fx nogle få cm nederst )Ja, meget dug(også midt på ruderne)Nej, ingen dugSoveværelset har ingen ruderHvor ofte inden for de sidste 14 dage har De luftetud i Deres bolig?Dagligt eller næsten dagligtIkke dagligt, men mindst én gang om ugenHøjst én gang i løbet af de sidste 14 dageIkke gjort i de sidste 14 dageEr der forhold, der forhindrer Dem i at luftetilstrækkeligt ud i boligen?(gerne flere kryds)Ja, støj udefraJa, luftforurening udefraJa, risiko for indbrudJa, andre forholdNejDette spørgsmål er besvaret under interviewetHvor mange voksne på 16 år og derover bor der idenne husstand?Skriv antallet⏐⎯⎯⏐⎯⎯⏐Hvor mange børn på 15 år og derunder bor der idenne husstand?Skriv antallet⏐⎯⎯⏐⎯⎯⏐Tabel 1. Stillede spørgsmål.10


16-24 25-44 45-66 67-79 80+1009080Personer (%)706050403020100024681012141618202224Gennemsnitligt antal timer tilbragt i hjemmet pr. hverdagFigur 1. Kumulativ fordeling af det gennemsnitlige antal timer tilbragt i hjemmet på en hverdag i forskelligealdersgrupper.10080Personer (%)60402000 50 100 150 200Areal pr. beboer (m 2 /person)Figur 2. Kumulativ fordeling af boligareal pr. beboer.11


Mug- og fugtpletter kunne konstateres i 17,7%af svarpersonernes hjem. Kun 3,5% meldte ompletter på 50 x 50 cm 2 eller mere. Resten(14,4%) rapporterede om mindre pletter. Personeri aldersgruppen 25-44 meldte hyppigstom pletter.Fugtskader forekom med en lignende hyppighed.17,6% rapporterede, at de havde haft enfugtskade inden for de seneste fem år. Denhyppigste grund til skader var indtrængendevand gennem lofter eller vægge. I alt 7,2% angavdenne grund. ”Utæt tag” var årsag til 5,4%af skaderne, ”utætte rør” til 2,7% og ”overløbfra afløb eller kloak” til 1,8%. Endelig rapporterede4,0% om andre årsager. Også her var detaldersgruppen 25-44 år, der rapporterede omflest fugtskader. Udbedring af fugtskader bliverofte forsømt. Hele 36,4% af de personer,der havde fugtskader i deres bolig, svarede, atskaderne endnu ikke var blevet udbedret.De fleste danskere bor i huse med traditionelletermoruder. Når der dannes dug om vinteren påindersiden af sådanne vinduer, er det tegn på,at den indendørs luftfugtighed er forøget. Husstøvmiderkan formere sig ved denne fugtighedsgrad,og risikoen for angreb af skimmelsvamper forøget. I alt 40,1% af de 1270 personer,der svarede om vinteren, angav, at dehavde lidt dug på indersiden af deres vinduer,5,8% at de havde meget, og 54,1% havdeingen dug. Ældre mennesker meldte om mindstdug. Personer med børn under 6 år rapporteredeom mere dug, og personer i etagebyggerihavde en relativt lav forekomst af dug.Danskere er ofte ret aktive med hensyn til atlufte ud i deres boliger. Således svarede 91,5%,at de gør det dagligt. På den anden side var der,især blandt yngre mænd, men også blandtyngre kvinder, en relativt høj andel, der ikkelufter ud dagligt. Blandt gifte og fraskilte samtdem med børn på 6 år eller derover var der enhøj andel, der lufter ud hver dag. Der er tilsyneladendeingen forskel i denne adfærd hospersoner, der bor i forskellige typer bolig.En total andel på 10,8% oplever hindringer forat lufte tilstrækkeligt ud. 4,2% svarer, at støjudefra er en hindring, 2,3% luftforureningudenfor, 5,8% risiko for indbrud og 2,7% harandre hindringer. Nogle anfører flere hindringer,hvilket er årsagen til, at summen er over10,8%.DiskussionMan deler ofte en hverdag op i 8 timers arbejde,8 timers fritid og 8 timers søvn. Hvis bådefritid og søvn blev tilbragt i hjemmet, ville dettotale timeantal hjemme kun være 16 timer.Ikke desto mindre viser resultaterne, at en gennemsnitspersoni aldersgruppen 16-74 år tilbringerhele 16,3 timer i hjemmet på en hverdag.Det skyldes at nogle slet ikke går på arbejdeeller arbejder på deltid uden for hjemmet.En vis overvurdering af timeantallet tilbragt ihjemmet var dog at forvente baseret på det omvendtespørgsmål, hvor svarpersonerne skulleangive det antal timer, de tilbragte borte frahjemmet. Glemte aktiviteter borte fra hjemmetville således blive talt med som timer tilbragthjemme. Men resultaterne er imidlertid på liniemed en tidligere offentliggørelse af tidsbudgetterfor danskere (Schmidt et al 1989).Lidt over én ud af hver seks personer svarer, atde har fugtskader (17,6%) eller pletter af fugteller mug (17,7%) i deres hjem. Mere end entredjedel af fugtskaderne (36,4%) er endnuikke blevet udbedret. Denne høje andel af ubehandledeskader tyder på udbredt negligeringaf den påvirkning af helbredet, som sådanneskader kan have. Der er behov for effektiv formidlingaf disse risici og de nødvendige afhjælpendeforanstaltninger til beboere, ejere ogandre, der har ansvaret for bygningsvedligeholdelse.Byggematerialer angribes ikke af skimmel vedunder 75% relativ fugtighed (Nielsen 2000).Normalt vil luftfugtigheden i fyringssæsonenvære meget lavere end det i boliger i Danmark.Derfor skyldes svampeangreb som regel lækageaf vand eller anden direkte opfugtning afmaterialer. Angrebet kan også ses bag møbler12


og på andre overflader med lav temperatur pågrund af utilstrækkelig isolering. Resultatet afsamspillet mellem fugtproblemer, utilstrækkeligeventilationssystemer, beboernes adfærd,isolering af konstruktioner, fugtkilder, skaderog vedligeholdelse er et ansvar, som ejere ogbeboere er fælles om. Det er vigtigt, at beboerei boliger med dårlig ventilation og utilstrækkeligisolering lufter ud i boligen hyppigt, og altidnår fugtudvikling finder sted. Vandskaderbør udbedres effektivt og med det samme ogbeskadigede områder renoveres. Aktiviteterder øger fugtafgivelsen, som f.eks. tøjtørring iopholdsrum, bør begrænses, og tilførsel af fugttil indeklimaet fra badning og madlavning børafhjælpes ved øget og helst lokal udsugning.Den mangel på udbedring af fugtskader, somofte ses, kan også være et resultat af det fællesog udefinerede ansvar. Husejere vil måskepåstå, at lejerne forårsager fugtproblemer vedderes adfærd, og lejere vil påstå, at de er udenskyld, og at problemerne skyldes uhensigtsmæssigkonstruktion eller utilstrækkelige installationer.De 10,8% som svarer, at de oplever hindringerfor at lufte tilstrækkeligt ud, kan i særdeleshedsavne indflydelse på bekæmpelse af fugtproblemeri deres bolig.KonklusionerÉn ud af hver seks danskere har mug- ellerfugtpletter i deres bolig. En lignende andel angiver,at de har haft en fugtskade i deres boliginden for de seneste fem år. Over en tredjedelhar svaret, at de anmeldte fugtskader ikke erblevet udbedret.Fugtskader og formentlig andre fugtproblemerbliver ofte negligeret af både beboere og husejere.Dette projekt har modtaget finansiel støtte fraDet Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd,Helsefonden og Indenrigs- og Sundhedsministeriet.Referencer1. Keiding L, Gunnarsen L, Rosdahl N, MachonM, Møller R, Valbjørn O. (Red. Keiding L).Miljøfaktorer i danskernes hverdag - medsærligt fokus på boligmiljø. Statens Institut forFolkesundhed, København, 2003.2. Gunnarsen L, Hjorslev Hansen M. Ventilationand moisture sources in apartments. Proc. ofIndoor Air 2002, Monterey, California, USA.2002;4:20-6.3. Gunnarsen L, Sidenius K, Hallas TE. Housedust mites, humidity of room air and flooringmaterials. Proc. of Indoor Air 2002, Monterey,California, USA. 2002;4:725-31.4. Bornehag CG, Blomquist G, Gyntelberg F,Järvholm B, Malmberg P, Nordvall L, NielsenA, Pershagen G, Sundell J. Dampness in buildingsand health. Nordic interdisciplinary reviewof the scientific evidence on associationsbetween exposure to dampness in buildingsand health effects. Indoor Air 2002;11,2:72-86.5. Valbjørn O, Kousgård N. Hovedpine og slimhindeirritationhjemme og på arbejde. SBIRapport 175. Statens Byggeforskningsinstitut,Hørsholm, 1986.6. Nielsen KF, Nielsen PA, Holm G. Growth ofmoulds on building materials under differenthumidities. Proc. of Healthy Buildings 2000,Helsinki, Finland. 2000;3:283-8.7. Schmidt EI, Körmedi E, Mogensen GV, Vibe-Pedersen J. 24 timer i døgnet – Tidsanvendelseog forbrugsmønstre siden 60’erne. Systime.Herning, 1989.Hvis omfanget af fugtproblemer skal reducereser der behov for en fælles indsats for bedreventilationsmuligheder, adfærd, kildekontrolog vedligeholdelse.13


Genetiske variationer i gener, der er involveret i oksidativtstress som risikofaktor for brystkræftAf Ulla Vogel 1 , Bjørn A. Nexø 2 , Anja Olsen 3 , Birthe Thomsen 3 , Nicklas Jacobsen 1 , HåkanWallin 1 , Kim Overvad 4 og Anne Tjønneland 3Brystkræft er den mest almindelige kræftformblandt kvinder, og hyppigheden er stigende.Man ved at tidlig menstruation, sen overgangsalderog alkoholindtag øger risikoen for at fåbrystkræft, mens tidlige børnefødsler mindskerrisikoen for at få brystkræft. Flere uafhængigeundersøgelser tyder på, at arvelighed spiller enstor rolle for risikoen for at få brystkræft.Kræftens Bekæmpelse har etableret en stor populationsbaseretkohorte kaldet ”Kost, kræft oghelbred” ved indsamling af personoplysningerog biologisk materiale på 57.000 danskere i alderen50-64 år med det formål at afdække forskellemellem dem, der har fået kræft, og dem,der ikke har. Vi har derefter identificeret 425kvinder, der efterfølgende har fået konstateretbrystkræft efter at de var gået i overgangsalder,og udvalgt et tilsvarende antal raske kvinder,der ligner de brystkræft ramte mest muligt pånogle udvalgte parametre. De valgte parametrevar alder, menopause status og hormonbrug.I projektet ”Genetiske variationer i gener, derer involveret i oksidativt stress som risikofaktorfor brystkræft” undersøgte vi, om genetiskvariation i gener, der er involveret i beskyttelsemod oksidativt stress, har betydning for risikoenfor brystkræft.1Genetiske variationer er naturligt forekommendevariationer i arvematerialet. Den genetiskekode består af 4 byggesten, nukleotider,1 Arbejdsmiljøinstituttet.2 Institut for Human Genetik, Århus Universitet.3 Institut for Epidemiologisk Kræftforskning,Kræftens Bekæmpelse.4 Afdeling for Klinisk Epidemiologi, AalborgSygehus og Aarhus Universitetshospital ogInstitut for Epidemiologi og Socialmedicin,Aarhus Universitet.og rækkefølgen af de 4 nukleotider indeholderden information, der dikterer, at et menneskeer et menneske, og en mus er en mus. Sekventeringenaf det humane genom viste, at en ud af1000 nukleotider varierer fra person til person.Det menneskelige genom består af 6 milliardernukleotider, og der er derfor ca. 6 millionermulige variationer mellem to personers arvemateriale.I praksis er det kun en lille del af de6 millioner forskelle, der betyder noget, fordidet kun er omkring 1% af arvematerialet, derindeholder egentlig information. Resten erfyld. Trods store teknologiske fremskridt er detstadig en uoverkommelig opgave at se på alle 6millioner forskelle på én gang. Vi har derforanlagt en anden strategi og nøje udvalgt degenetiske variationer, vi ser på.Menneskets arvemateriale er fordelt på to sæt á23 kromosomer, hvoraf vi har arvet det ene sætfra moderen og det andet fra faderen. Alle cellerbærer altså 2 kopier af hvert gen. Det betyderi analyser af genetisk variation, at der er 3kombinationsmuligheder; enten at man har tokopier af den ene variation (eller allel), at manhar en kopi af hver allel eller at man har to kopieraf den anden allel. Da DNAet er fordelt på46 kromosomer, nedarves en genetisk variationsammen med ca. 130.000 andre. Det er derforsvært at afgøre, om den effekt man ser skyldesden variation, man studerer, eller en anden, derbare nedarves sammen med den, man studerer.Vi har bl.a. undersøgt sammenhængen mellemen genetisk variation i OGG1 genet og risikoenfor at få brystkræft. OGG1 koder for et DNAreparationsenzym, der genkender og fjerner detoksiderede nukleotid, 8-oxo-dG. Man kenderflere genetiske variationer i OGG1 genet, hvorafkun én giver anledning til en aminosyre substitutioni proteinet. Aminosyre substitutionen14


er på position 326, hvor en serin-rest udskiftesmed en cystein-rest. Polymorfien er derfornavngivet OGG1 Ser326Cys. I figur 1 ses deforskellige variationer af genotypen, som deses, når man sekventerer DNAet fra forskelligepersoner. I molekylærepidemiologiske studierhar man vist, at homozygote bærere af OGG1326Cys-allelen har forøget risiko for at få lungekræfti forhold til bærere af vildtype allelen(1). Da man mener, at brystkræft bl.a. kan væreforårsaget af forøget oksidativt stress, var detvores hypotese, at nedsat reparationskapacitetfor reparation af oksidative skader kunne øgerisikoen for brystkræft. Vi har bestemt genotypenpå de 425 brystkræft patienter og et tilsvarendeantal kontroller ved hjælp af real-timePCR (figur 2). Det viste sig, at der ingen sammenhængvar mellem genotype og risikoen forbrystkræft (2) som vist i tabel 1.Den manglende association mellem risiko forbrystkræft og den genetiske variation kan haveflere forklaringer: at der kræves gen-miljøinteraktioner,som ikke er tilstede for danskekvinder, at genet ikke er vigtigt for brystkræfteller at sammenhænge mellem kræftrisiko oggenotyper er forårsaget af at variationen nedarvessammen med en anden variation, derøger risikoen for kræft, og at associationenmellem de to varierer mellem racer.Projektet har modtaget støtte fra programmet:Miljømedicinsk Forskning på Kræftområdet.Referencer:1. Goode EL, Ulrich CM, Potter JD. Polymorphismsin DNA repair genes and associationswith cancer risk. Cancer Epidemiol BiomarkersPrev 2002;11:1513-30.2. Vogel U, Nexo BA, Olsen A, Thomsen B,Jacobsen NR, Wallin H, Overvad K, TjonnelandA. No Association Between OGG1Ser326Cys Polymorphism and Breast CancerRisk. Cancer Epidemiol Biomarkers Prev 2003;12:170-1.Figur 1. Sekvensen af OGG1 i det område, hvor Ser326Cys polymorfien er. Pilen markerer den position, hvor etC udskiftes med et G. Øverste eksempel er en CC (Ser/Ser) genotype, i midten ses en heterozygot, der har beggevarianter repræsenteret (Ser/Cys) og nederst er der en GG (Cys/Cys) genotype.15


Figur 2. Eksempler på de skærmbilleder vi får af geno-typningen. Her udføres en PCR reaktion med 2 flourescerendepober. Ud af X-aksen vises antallet af PCR-cyklusser, hvor DNA fragmentet, der indeholder dengenetiske variation, opformeres. Ud af Y-aksen vises flourescensmængden, der afspejler hvor meget DNA-fragmentder er, der ’fanges’ af den ene probe. Den ene probe giver signal, hvis vildtype-allelen er tilstede (A), denanden probe giver signal, hvis variant-allelen er tilstede (B). Her er 4 forskellige prøver: de 3 forskellige genotyperog en kontrol uden DNA i. Homozygot vildtype giver kun signal med den ene probe (grøn kurve), heterozygotengiver signal med begge prober (blå), og den homozygote variant giver kun signal med den anden probe(gul), mens der intet signal fås fra prøven uden DNA i (pink).OGG1 Ser326Cys genotypesCC (Ser/Ser) CG (Ser/Cys) GG (Cys/Cys)Cases 256 147 22Kontroller 245 169 20OR (95% CI) 1.00 0.84 (0.64-1.10) 0.98 (0.52-1.86)Tabel 1. Sammenhængen mellem polymorfien OGG1 Ser326Cys og risiko for brystkræft.16


Miljø og sundhed hænger sammen – Regeringens nyestrategi og handlingsplan for miljøfaktorer og sundhedAf Pia Juul Nielsen, MiljøstyrelsenMiljøet påvirker på mange måder vores sundhed- både positivt og negativt. Regeringensambition er, at den negative påvirkning afvores sundhed er så lille som mulig. Derforoffentliggjorde Regeringen i juni den førstedanske strategi for miljøfaktorer og sundhed;”Miljø og sundhed hænger sammen - Strategiog handlingsplan for at beskytte befolkningenssundhed mod miljøfaktorer”. Strategien skalses i en sammenhæng med regeringens strategifor bæredygtig udvikling og programmet”Sund hele livet”.Strategien sætter fokus på danskernes sundhedi forhold til de negative miljøfaktorer, så somfarlige kemiske stoffer, mikroorganismer, støjog stråling, som, hvis vi ikke passer på, findes ikosten, indeklimaet, luften, vandet, jorden, arbejdsmiljøetog forbrugerprodukter. Strategienskal skabe overblik og opstille mål og indsatserfor de kommende år, så vi hele tiden sikrerfremskridt. Herudover har det været formåletat give en balanceret fremstilling af hele miljøogsundhedspolitikken.I Danmark har vi generelt en god beskyttelse afsundheden i forhold til miljøfaktorer. Takketvære at arbejdet for et bedre miljø har ståethøjt på den politiske dagsorden gennem de senestemange år. Men der er også en række områder,hvor vi står over for store udfordringer.Det kan være på enkeltområder som kemikaliereller drikkevandet. Men det er ikke nok at sepå de enkelte områder hver for sig. Vi skal ogsåse på tværs og interessere os for de mangevekselvirkninger mellem miljø- og sundhedsfaktorer.Ofte er det nemlig den samlede virkningaf mange små enkeltpåvirkninger, der betydernoget. Derfor vil regeringens strategiskabe en fælles ramme for indsatsen og sikre etstyrket samarbejde mellem de mange ministerier,som har mulighed for at gøre en forskel.Strategien behandler de mange påvirkninger,der findes i vores omgivende miljø. På en rækkeområder har vi godt fat om problemstillingerne,men der er behov for nye indsatser, hvisbefolkningens sundhed skal beskyttes på langsigt. Rækken af de indsatser, som strategienpeger på, er samlet og prioriteret i en ti-punktsplan.En række af indsatserne er rettet mod deskadelige effekter, som miljøfaktorerne kanmedvirke til. Det er f.eks. kræft, astma og allergi,hormonforstyrrelser og høreskader. Andreindsatser er rettet mod de kilder, hvor miljøfaktorerneopstår, findes eller spredes fra.Det kan dreje sig om fødevarerne, forbrugerprodukter,arbejdsmiljøet, udeluften, vandet ogindeklimaet.Strategien skal sikre, at den samlede indsatsbliver fokuseret og set i et tværgående perspektiv.Strategien beskriver derfor også indsatserinden for følgende tværgående områder: Beskyttelsesniveau,registrering og overvågning,forskning samt information, åbenhed og risikokommunikation.Endelig fokuserer den påtværsektorielt og internationalt samarbejde, dadette er forudsætningen for en effektiv indsats.På forskningsområdet vil et vigtigt element ien kommende forskningsindsats være, at deretableres stærke tværfaglige forskningsmiljøeri forhold til miljøfaktorer og sundhed.Strategien består af to dele: Del I: Principperog 10-punktsplan og Del II: Handlingsplan forindsatsområderne.17


Desuden har Miljøstyrelsen udgivet enpublikation, der giver en uddybende beskrivelseaf baggrund og status for hvert område(Miljø og sundhed hænger sammen - Baggrundog status, Arbejdsrapport Nr. 3 2003,http://www.mst.dk/udgiv/publikationer/2003/87-7972-419-1/html/)Strategiens ti-punktsplan er et forslag til prioriteringerog indsatser de kommende år for at nåde mål, der er opstillet - også de mål, der har etlængere tidsperspektiv. De enkelte punkter erikke prioriteret indbyrdes.Ti-punktsplanen1. Negative påvirkninger fra kemikalier skalreduceres, og farlige stoffer skal hurtigereerstattes med mindre farlige2. Forekomsten af allergi og luftvejslidelserskal reduceres3. Indsatsen over for hormonforstyrrendestoffer skal styrkes4. Støjgenerne skal reduceres5. De negative sundhedspåvirkninger fra forureningi udeluften og indeklimaet skal reduceres6. Fødevarerne skal være sikre og fri for forurening7. Grundvandet og drikkevandet skal beskyttes8. Der skal forskes mere i miljøfaktorers betydningfor sundheden9. Samarbejdet mellem myndighederne skalstyrkes10. Der skal fokus på miljøfaktorer og sundhedi det internationale samarbejdeIndsatsen har som mål at opnå og fastholde ethøjt beskyttelsesniveau, så befolkningen beskyttesbedst muligt mod miljøfaktorer. 4 principperligger til grund for denne indsats:• Vi skal sikre et højt beskyttelsesniveaufor alleBeskyttelsen af miljø og sundhed skal værehøj. Alle, uanset køn og alder, skal havemulighed for en sund tilværelse uden risikofor at deres sundhed belastes unødvendigtaf miljøfaktorer. Det betyder, at der skal tagessærligt hensyn til nogle grupper - detgælder ikke mindst børn og gravide og andresærligt følsomme eller udsatte grupper.• Vi skal bruge forsigtighedsprincippetForsigtighedsprincippet er et vigtigt politiskprincip, som skal indgå i den samlede vurderingtil at opnå høj beskyttelse. Forsigtighedsprincippeter udsprunget af et ønskeom at beskytte mennesker og natur, selv omder mangler fyldestgørende videnskabeligdokumentation for de skadelige effekter ogderes omfang. Vi skal bruge princippet til atgribe ind, når der er mistanke om, at nogetudgør en risiko for miljøet eller mennesketssundhed, men hvor det videnskabeligegrundlag er utilstrækkeligt og ikke kan forbedresinden for en acceptabel tidsramme.• Vi skal forebygge miljøfaktorers negativevirkning på sundhedenIndsatsen for miljø og sundhed skal væreforebyggende og skal bidrage til en bæredygtigudvikling. Vi kan forebygge ved atbruge substitutionsprincippet til at udskiftesundhedsfarlige kemikalier med mindre farligekemikalier. Vi skal finde en balance,hvor både udvalget af farlige kemikalier oganvendelsen begrænses til det nødvendige,så vi undgår produkter med indhold af kemiskestoffer, som egentlig ikke har betydningfor om produktet virker. Vi kan ogsåforebygge ved at finde og bruge teknologier,som påvirker miljøet og dermed sundhedenmindre. For at undgå sygdomstilfældeskal der fastsættes kvalitetskrav til ellergrænseværdier for mikroorganismer. Dethøje hygiejneniveau skal bevares.18


• Vi skal sikre information og inddragelse,så alle kan tage ansvar for en sund tilværelseSpørgsmålet om miljøfaktorers mulige negativevirkninger på sundheden kan giveanledning til bekymring. Derfor er informationom miljøfaktorers betydning for sundhedenog hvilke regler, der gælder, af storbetydning. Det er vigtigt, at borgerne har letadgang til oplysninger om miljøfaktorersvirkning på sundheden. Det kan være oplysningerom, hvilke stoffer der er i de produkterog fødevarer, som vi anvender. Eller detkan være oplysninger om, hvad vi selv idagligdagen kan gøre for at undgå miljøfaktorer,der påvirker vores sundhed. Alle deleaf samfundet har et ansvar og må arbejdesammen, når vi skal mindske miljøfaktorersnegative virkninger på sundheden eller stilleviden og information til rådighed. Forbrugerneskal stille krav om at de varer, dekøber, ikke er sundhedsskadelige. Myndighederog andre instanser skal informere forbrugernepå en måde, så de kan forholde sigpraktisk til de informationer, de får, og tagederes del af ansvaret for egen sundhed.Regeringen lægger vægt på at styrke det tværgåendesamarbejde om spørgsmålet om miljøfaktorerog sundhed. Derfor er der netop nedsaten koordinerende arbejdsgruppe mellem myndighedernepå området miljø og sundhed.Miljøstyrelsen varetager formandsskabet forgruppen, som herudover består af repræsentanterfra Indenrigs- og Sundhedsministeriet,Fødevareministeriet, Beskæftigelsesministeriet,Erhvervs- og Boligstyrelsen, Sundhedsstyrelsenog Trafikministeriet. Den koordinerendearbejdsgruppe skal sikre en koordineretog sammenhængende indsats over for miljøfaktorer,som kan påvirke sundheden, og særligtinden for områder, der har fælles berøringsflader.Arbejdsgruppen skal sikre, at derfølges op på mål og indsatser i strategien ogsætte fokus på at sikre sammenhæng i beskyttelsesniveaufor levnedsmidler, arbejdsmiljø ogdet ydre miljø og indeklima. Herudover skalgruppen fremme information og kommunikationom miljøfaktorer, sundhed og risiko ogvedligeholde og udbygge den sammenhængendebeskrivelse af området, som er etablereti strategien. Endelig skal arbejdsgruppen drøfteanvendelse af den særlige bevilling, der ergivet som led i udviklingen af strategien.Det er tanken, at der under den koordinerendearbejdsgruppe kan nedsættes projektgrupper pårelevante arbejdsområder eller eksisterendeprojektgrupper mellem de forskellige ministerierkan blive tilknyttet arbejdsgruppen. Ogsåandre aktører, for eksempel amtslige og kommunalemyndigheder, organisationer og forskningsverdenen,kan indgå i arbejdet. Inden udgangenaf året skal arbejdsgruppen fremlæggeen prioriteret plan for arbejdet, og inden udgangenaf 2005 skal der udarbejdes en redegørelseom strategien for miljø og sundhed.Redegørelsen skal indeholde en status for dethidtidige arbejde, og forslag til fremtidige indsatsområder.Det er første gang, Danmark får en samlet strategifor miljøfaktorer og sundhed. Strategiensindsatsområder spiller generelt godt ind i Kommissionensmeddelelse om en europæisk strategifor miljø og sundhed, som vil blive diskuteretdet næste ¾ år. Læs Kommissionens meddelelsepå:http://europa.eu.int/eurlex/da/com/cnc/2003/com2003_0338da01.pdf.For at lette adgangen til information om miljøog sundhed har Miljøministeriet lavet en miljøogsundhedsportal, der giver overblik over,hvor man kan hente mere viden om området.Portalen kan findes på adressen:http://www.mim.dk/Miljo_og_sundhed/index.htm, hvor strategien også er tilgængelig.19


Ph.d-afhandlingAf Helle Soll-Johanning,ArbejdsmiljøinstituttetLuftforureningens betydning for kræft ogandre luftvejssygdomme i to erhvervsgrupper,der på grund af deres arbejde er udsatfor luftforureningProjektet var en epidemiologisk undersøgelseaf en eventuel sammenhæng mellem erhvervsmæssigeksponering for luftforurening og udviklingaf luftvejssygdomme.Undersøgelsen omfattede 18.174 buschaufførerog 17.233 postbude med daglig beskæftigelse idet storkøbenhavnske område. Undersøgelsenblev gennemført i et retrospektivt kohorte design.For at belyse effekten af mulige konfoundere,som f.eks. rygning, blev der yderligerelavet en undersøgelse blandt buschaufførerne iet nested case-kontrol design. I den nestedecase-kontrol undersøgelse blev der indhentetoplysninger vedrørende 237 lunge- og blærekræftpatientersamt 606 kontrolpersoner.Kohorteundersøgelsen af buschauffører viste,at sammenlignet med den danske normalbefolkning,havde buschaufførerne en øget forekomstaf lungekræft på 60%. En korrektion baseretpå rygevanerne i den københavnske befolkningestimerede, at noget af, men ikke heleden øgede forekomst af kræft, kunne tilskrivesrygning. Den nestede case-kontrol undersøgelseviste imidlertid, at rygeprævalensen varmarkant højere blandt buschauffører endblandt den københavnske befolkning generelt.Den nestede case-kontrol undersøgelse visteogså en signifikant trend mod at længere ansættelsesvarighedmedførte lavere lungekræftrisiko.Der blev ikke fundet nogen positiv sammenhængmellem et eksponeringsindeks baseretpå den busrute, som chaufføren oftest havdekørt og risiko for lunge- og blærekræft. Blandtde buschauffører, der havde boet i Københavni mere end 10 år og blandt de buschauffører,der havde haft et andet arbejde med en muligudsættelse for luftforurening, sås ingen øgetrisiko for lungekræft.Kohorteundersøgelsen af postbude viste, at destort set havde samme lunge- og blærekræftrisikosom den københavnske befolkning.Da den nestede case-kontrol undersøgelse omhandledeprimært gamle personer, hvoraf mangevar døde, skulle der indhentes informationfra ægtefæller. Det var derfor vigtigt, at kvalitetenaf den opnåede information vedrørendeerhvervshistorie fra hhv. cases og kontrollerblev valideret. Kvaliteten af interviews af ægtefællerblev fundet at være god, ligesom oplysningerindhentet fra gamle personer var ioverensstemmelse med oplysninger fra personalearkiv.Interval mellem ægtefællens død oginterview var uden betydning for oplysningernesvaliditet.Ved kobling med Erhvervs- og Hospitaliseringsregisteretblev en sub-population af demandlige københavnske buschauffører og postbudesammenlignet med hhv. buschauffører iresten af landet og alle erhvervsaktive i Danmark.Både de storkøbenhavnske buschaufførerog alle andre buschauffører i Danmark, dervar ansat i 1980 og 1985 havde de følgende 5år en øget forekomst af ikke maligne luftvejssygdommesammenlignet med den danskeerhvervsaktive befolkning. Både postbude ogposthusansatte havde en forekomst af ikke maligneluftvejssygdomme som forventet sammenlignetmed den danske erhvervsaktive befolkning.Samlet viste projektet, at det ikke tydede på, atden luftforurening, som buschauffører og postbudei det storkøbenhavnske område udsættesfor pga. deres erhverv, medførte en målbarøget risiko for luftforureningsrelateret kræft ogandre luftvejssygdomme.ReferenceSoll-Johanning H. Luftforureningens betydning forkræft og andre luftvejssygdomme i to erhvervsgrupper,der på grund af deres arbejde er udsat for luftforurening.Phd-afhandling, Arbejdsmiljøinstituttet2003.20


CREDO – Cluster on Research inEndocrine Disruption in EuropeKernen i CREDO udgøres af 4 projekter:EDEN, COMPRENDO, EURISKED og FIRE,som tilsammen repræsenterer mere end 60forskningsinstitutioner i Europa og et budgetpå mere end 20 mio. Euro. CREDO støttes afEUs 5. rammeprogram under programmerneQuality of Life and Environment og Energyand Sustainable Development. Yderligere 8projekter, finansieret under det 5. rammeprogram,er tilknyttet CREDO. Se CREDOShjemmeside: www.credocluster.infoEDEN beskæftiger sig i 4 temaer med forekomstaf eksponeringer for blandinger af hormonforstyrrendestoffer hos mennesker og dyr,virkningsmekanismer for hormonforstyrrendestoffer, indikatorer for nedsat reproduktion hoseuropæiske mænd samt kombinationseffekterog lav-dosis effekter. I projektet deltager institutionerfra Belgien, Frankrig, Schweiz, Spanien,Storbritannien, Tyskland og fra alle denordiske lande. Fra Danmark deltager Institutfor Fødevaresikkerhed og Ernæring, Fødevaredirektoratet,og Afdeling for Vækst og Reproduktionpå Rigshospitalet. Læs mere på adressen:www.edenresearch.infoI EURISKED, der beskæftiger sig med ”multiorganic”risikovurdering af udvalgte hormonforstyrrendestoffer, deltager institutioner fraFinland, Polen, Schweiz, Spanien, Storbritannien,Sverige, Tyskland samt fra Polen ogArgentina. Læs mere på adressen:www.eurisked.orgDet overordnede mål for COMPRENDO er atøge forståelsen af hormonforstyrrende stofferseffekter på vildtlevende dyr og på menneskermed fokus på androgene og antiandrogenestoffer. Programmet har deltagere fraDanmark, Grækenland, Frankrig, Holland,Italien, Polen, Spanien, Storbritannien,Tyskland. Fra Danmark deltager Institut forMiljø og Ressourcer på Danmarks TekniskeUniversitet. Se mere på adressen:www.comprendo-project.orgEndelig er der FIRE programmet, der beskæftigersig med risikovurdering af bromeredeflammehæmmere. Programmet har deltagerefra Belgien, Holland, Norge, Storbritannien,Sverige, Tjekkoslovakiet, Tyskland, og mankan læse mere på adressen www.rivm.nl/fireMod Budapest 2004Konferencen ”An Environment for BetterHealth”, arrangeret af European Science Foundationog WHO Regional Office for Europe isamarbejde med ISMF, blev afholdt i Århusden 8.-10. maj 2003.De overordnede emner for konferencen var”Children and Environment” and ”Social Variation”og programmet omfattede 5 sessioner:•••••Air pollution and healthUrban environmentWater and healthChemicals in the environment and healthRisk perception and risk communicationFormålet med konferencen, der havde mereend 80 deltagere fra 14 europæiske lande, varat følge op på de anbefalinger om forskninginden for miljø og sundhed, der var resultatetaf en konsensuskonference, afholdt i Müncheni 1998, og som blev præsenteret ved den 3.WHO konference for miljø- og sundhedsministrei London i 1999.Rapporten fra mødet i Århus vil blive fremlagtved den 4. WHO ministerkonference, der findersted i Budapest den 23.-25. juni 2004.Konferencen, der har titlen ”The future for ourchildren”, har egen hjemmeside på adressen:http://www.who.dk/eprise/main/WHO/Progs/BUD/HomeHer kan man følge forberedelserne til konferencenevt. ved at abonnere på The BudapestConference News Update, som er et månedligtelektronisk nyhedsbrev.21


Aktuelle publikationerBemærk: På ISMFs hjemmeside www.ismf.dkkan man gå ind i den elektroniske udgave af”miljø og sundhed”, og herfra linke videre tilnedenstående web adresser.America's Children and the Environment:Measures of Contaminants, Body Burdens, andIllnesses (Second Edition), The Office ofChildren's Health Protection (OCHP) underU.S. Environmental Protection Agency (EPA),februar 2003.Kan ses på adressen:http://yosemite.epa.gov/ochp/ochpweb.nsf/content/publications.htmHer findes også Paper Series on Children´sHealth and Environment – artikler, der er skrevetaf medarbejdere ved U.S. EPA og forskere,som har modtaget støtte fra OCHP. Artiklernepubliceres med henblik på videndeling og diskussionog offentliggørelsen betyder ikke nødvendigvis,at artiklerne giver udtryk for U.S.Environmental Protection Agency, Office ofChildren's Health Protection´s synspunkter.Arbejdsmiljø i Danmark 2000- en af de største danske arbejdsmiljøundersøgelserforeligger nu som netversion på Arbejdsmiljøinstituttetshjemmeside på adressen:http://www.ami.dk/nationaledata/Biomarkers in Czech Workers Exposed to1,3-Butadiene: A Transitional EpidemiologicStudy, Research Report 116, The HealthEffects Institute, juni 2003.Se publikationen på The Health EffectsInstitute's hjemmeside på adressen:http://www.healtheffects.org/Pubs/Albertini.pdfEnvironmental Health Indicators for the WHOEuropean Region 3Survey methods for environmental healthassessments. Report on the WHO WorkingGroup Meeting, Bonn, 18-19 November 2002,World Health Organization, 2003.http://www.euro.who.int/document/E79048.pdfForskningsløftet, Rektorkollegiet, maj 2003."Forskningsløftet" er Rektorkollegiets bidragtil en debat om, hvordan vi hurtigt løfter investeringernei dansk forskning. Se publikationenpå Rektorkollegiets hjemmeside på adressen:http://www.rektorkollegiet.dk/sider/publikationer/danske/barcelona.pdfGuidelines for concentration and exposureresponsemeasurement of fine and ultra fineparticulate matter for use in epidemiologicalstudies.Se publikationen på WHOs hjemmeside påadressen:http://www.who.int/peh/air/PM/pmtoc.htmHealth aspects of air pollution with particulatematter, ozone and nitrogen dioxide. Report ona WHO Working Group, Bonn, januar 2003.http://www.euro.who.int/document/e79097.pdfSe flere rapporter fra møder organiseret afWHO inden for området luftkvalitet og sundhedpå World Health Organization RegionalOffice for Europe´s hjemmeside:http://www.euro.who.int/air/Publications/20020621_2Kræftsygelighed blandt danske lønmodtagere1970-97 fordelt på Arbejdstilsynets 49 branchegrupper,AT rapport nr. 1, marts 2003.Se rapporten på Kræftens Bekæmpelses hjemmesidewww.cancer.dk under alt om kræft/årsager til kræft/arbejdsmiljø.Miljø og sundhed hænger sammen. Strategi oghandlingsplan for at beskytte befolkningenssundhed mod miljøfaktorer. Regeringen 2003.Se strategien på Miljøstyrelsens hjemmesidewww.mst.dk under udgivelser. Søg på titlen ipublikationsdatabasen.Netpublikationer på minutter - en introduktiontil NetPub, IT- og Telestyrelsen, 2003.NetPub er et værktøj, der sætter brugeren istand til at skabe netpublikationer ud fra WordogPDF-dokumenter.http://www.itst.dk/static/publikationer/netpub/index.htm22


New structures for the support of high-qalityrsearch in Europe – A European ScienceFoundation position paper, april 2003.Se ESFs hjemmeside på adressen:http://www.esf.org/publication/159/ercpositionpaper.pdfOffentligt forskningsbudget 2003, Analyseinstitutfor Forskning, marts 2003.Se publikationen på Analyseinstitut for Forskningshjemmeside på adressen:http://www.afsk.au.dk/ftp/OFB/OFB2003.pdfPartikelredegørelse, Trafikministeriet, juni2003.Se redegørelsen på Trafikministeriets hjemmesidepå adressen:http://www.trafikministeriet.dk/sw1388.aspRevised Analyses of Time-Series Studies of AirPollution and Health, Special Report, TheHealth Effects Institute, maj 2003.Se rapporten på The Health Effects Instituteshjemmeside på adressen:http://www.healtheffects.org/Pubs/TimeSeries.pdfStrategiplan 2003-2007. Fra molekyle til menneske,Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd,maj 2003.Se publikationen på Statens SundhedsvidenskabeligeForskningsråds hjemmeside påadressen:http://www.forsk.dk/ssvf/publ/stratplan/index.htmSundhedsmæssige forhold vedrørende radiobølgeri mobilnet. Ministeriet for Videnskab,Teknologi og Udvikling og Indenrigs- og Sundhedsministeriet,juni 2003.Se redegørelsen på Indenrigs- og Sundhedsministerietshjemmeside på adressen:http://www.im.dk//imagesupload/dokument/Redeg_radiob_i_mobilnet_0603.pdfSygefravær i et arbejdsmiljøperspektiv. Pjecefra Arbejdsmiljøinstituttet, 2003.Fås gratis ved henvendelse til Arbejdsmiljøinstituttetpå telefon 39 16 52 00.Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampei bygninger, By og Byg Anvisning 204,juni 2003.Anvisningen indeholder bl.a. en række tjeklistertil brug for undersøgelsen, samt en vejledningi hvordan man foretager de sundhedsmæssigeog byggetekniske vurderinger af undersøgelsensresultater. Desuden beskriver anvisningen,hvorfor og hvordan skimmelsvampevækstopstår i bygninger.Læs mere om publikationen på By og Bygshjemmeside www.by-og-byg.dk, se under udgivelser/nyestepublikationer.Validation and Evaluation of Biomarkers inWorkers Exposed to Benzene in China,Research Report 115, The Health EffectsInstitute, juni 2003.Se rapporten på The Health Effects Instituteshjemmeside på adressen:http://www.healtheffects.org/Pubs/Qu.pdfZoonoseudviklingen fra jord til bord, DanskZoonosecenter, marts 2003.Se Danmarks Veterinærinstituts hjemmesideunder Dansk Zoonosecenterhttp://www.vetinst.dkAbstracts og rapporter frakonferencerBuilt Environment – Healthy Communities,Healthy Homes, Healthy People, Final Reportfra konference, 15.-16 juli 2003, ResearchTriangle Park, North Carolina, NIEHS januar2003.http://www.niehs.nih.gov/translat/BE-final.pdf23


4th World Congress on Alternatives andAnimal Use in the Life Sciences, New Orleans,Louisiana, USA, 11-.15 august 2002.Abstracts: http://www.worldcongress.net/URBAN TRANSPORT 2003: Ninth InternationalConference on Urban Transport and TheEnvironment in the 21st Century. Kreta 10.-12.marts 2003.Proceedings info:http://www.witpress.com/acatalog/9615.htmlÅrsberetningerAMI 2002, Årsberetning, København: Arbejdsmiljøinstituttet2003.Fås gratis ved henvendelse til Arbejdsmiljøinstituttetpå telefon 39 16 52 00.Beretning 2002, Akademiet for de TekniskeVidenskaber, ATV, marts 2002.http://www.atv.dk/c/C305_2002.pdfDen Centrale Videnskabsetiske Komité, Årsberetning2002, Forskningsstyrelsen, maj 2003.http://www.forsk.dk/cvk/publ/beretn/cvk_aarsber2002.pdfDanmarks Forskningsråds årsrapport 2002 -Vejen til Barcelona - fremtidig velfærd forudsætteren styrket forskningsindsats, juni 2003.http://www.vtu.dk/fsk/div/DanmarksForskningsraed/Arsrapport_2002.pdfDanmarks Grundforskningsfonds Beretning ogÅrsregnskab 2002.http://www.dg.dk/publikationer.htmlMiljøstyrelsens årsrapport 2002Se rapporten på Miljøstyrelsens hjemmesidewww.mst.dk under udgivelser. Søg på titlen ipublikationsdatabasen.NyhedsbreveAIRNET Newshttp://airnet.iras.uu.nl//resource/airnetnews130303.pdfArbejdstilsynets elektroniske nyhedsbrevhttp://www.arbejdstilsynet.dk/sw7177.aspAsthma Bulletin, U.S. Environmental ProtectionAgency, Office of Radiation and IndoorAirhttp://www.epa.gov/asthma/images/asthma_bulletin_03_04_03.pdfThe Budapest Conference News Update- et elektronisk nyhedsbrev, der en gang ommåneden bringer nyheder om forberedelsernetil: Fourth Ministerial Conference on Environmentand Health, Budapest, Hungary, 23-25June 2004: The future for our children.Tilmelding til det elektroniske nyhedsbrev påkonferencesiden:www.euro.who.int/budapest2004CNTC News, The Canadian Network of ToxicologyCentreshttp://www.uoguelph.ca/cntc/publicat/publicat.shtml#cntcDTUs nyhedsbrev, Danmarks Tekniske Universitethttp://www.adm.dtu.dk/nyheder/nyhedsbrev/index_d.htmEurotox Newsletter, European Societies ofToxicologyhttp://www.eurotox.comse under PublicationsRisønythttp://www.risoe.dk/rispubl/Risnyt/risnyt.htm24


Zoonose-NytSe Danmarks Veterinærinstituts hjemmesideunder Dansk Zoonosecenter/Zoonose-Nyt.http://www.vetinst.dkPortaler og temasiderEuropean Week for Safety and Health at Work2003http://osha.eu.int/ew2003/Informationscentret for miljø og sundhed, rådgivningom miljø, sundhed og forbrughttp://miljoeogsundhed.dk/index.asp?Miljø og sundhedMiljøministeriets portal, hvor man finder linkstil andre hjemmesider, som beskæftiger sigmed sundhedsaspektet i relation til miljøet.http://www.mim.dk/Miljo_og_sundhed/index.htmSund hele livetIndenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside,der formidler aktuel og relevant viden omudviklingen på forebyggelsesområdet.http://www.folkesundhed.dk/shownewslist.asp?ID=18Sundhedsfremme på arbejdspladsenArbejdsmiljørådets Service Centers webstedom sundhedsfremme på arbejdspladsen. Webstedetorienterer om sundhedsfremme i relationtil arbejdspladsen med udgangspunkt i regeringenssundhedsprogram Sund hele livet - denationale mål og strategier for folkesundheden2002-2010.http://www.asc.amr.dk/sundhedsfremme.phpAMI formidlingsmøderFormidlingsmøderne på Arbejdsmiljøinstituttethandler om den nyeste arbejdsmiljøforskningog giver mulighed for dialog og videndeling.Der er gratis adgang og tilmelding er ikke nødvendig.Læs mere på www.ami.dk/kalender/Lange arbejdsdage – arbejde ved storeanlægsbyggerierTid: Fredag den 26. sept. 2003 kl. 12.30-15.00Sted: Auditoriet, ArbejdsmiljøinstituttetTid: Fredag den 3. okt. 2003 kl. 12.00-15.00Sted: Studenternes Hus, Århus UniversitetBetydningen af arbejdsbetinget astma iDanmarkTid: Fredag den 10. okt. 2003 kl. 12.30-15.00Sted: Auditoriet, ArbejdsmiljøinstituttetTid: Fredag den 24. okt. 2003 kl. 12.00-15.00Sted: Studenternes Hus, Århus UniversitetSygeplejerskers arbejdsmiljøTid: Fredag den 14. nov. 2003 kl. 12.30-15.00Sted: Auditoriet, ArbejdsmiljøinstituttetTid: Fredag den 21. nov. 2003 kl. 12.00-15.00Sted: Studenternes Hus, Århus UniversitetAMI kursusKursus i introduktion til toksikologi i arbejdsmiljøetEt kursus i toksikologi for arbejdsmiljøprofessionelleog andre, der beskæftiger sig med arbejdsmiljø.Kurset giver en introduktion til fireområder indenfor toksikologien: Kræft, reproduktionsskader,neurotoksikologi og allergi.Kursisterne introduceres desuden til søgning afinformation i offentligt tilgængelige, gratisdatabaser på internettet.Tid: Tirsdag den 18. november 2003Sted: Victor Albech bygn., Århus UniversitetTilmelding: senest 1. okt. 2003 til ibl@ami.dk25


Miljømedicinske publikationer i 2002,hvor medarbejdere fra ISMFs medlemsinstitutioner har medvirketArtikler i tidsskrifterAlexander J, Reistad R, Hegstad S, Frandsen H,Ingebrigtsen K, Paulsen JE, Becher G. Biomarkersof exposure to heterocyclic amines: approaches toimprove the exposure assessment. Food ChemToxicol 2002;40:1131-37.Allermann L, Poulsen OM. Interleukin-8 secretionfrom monocytic cell lines for evaluation of theinflammatory potential of organic dust. EnvironRes 2002;88:188-98.Andersen B, Fog Nielsen K, Jarvis BB. Characterizationof Stachybotrys from water-damaged buildingsbased on morphology, growth, and metaboliteproduction. Mycologia 2002;94(3):392-403.Andersen HR, Vinggaard AM, Hoj RT,Gjermandsen IM, Bonefeld-Jorgensen E. Effects ofcurrently used pesticides in assays forestrogenicity, androgenicity, and aromatase activityin vitro. Toxicol Appl Pharmacol 2002;179(1):1-12.Barlow SM, Greig JB, Bridges JW, Carere A,Carpy AJ, Galli CL, Kleiner J, Knudsen I, KoeterHB, Levy LS, Madsen C, Mayer S, Narbonne JF,Pfannkuch F, Prodanchuk MG, Smith MR,Steinberg P. Hazard identification by methods ofanimal-based toxicology. Food Chem Toxicol2002;40(2-3):145-91.Bornholdt J, Dybdahl M, Vogel U, Hansen M, LoftS, Wallin H. Inhalation of ozone induces DNAstrand breaks and inflammation in mice. Mutat Res2002;520:63-72.Breinholt V, Offord EA, Brouwer C, Nielsen SE,Brøsen K, Friedberg T. In vitro investigation ofcytochrome P450-mediated metabolism of dietaryflavonoids. Food Chem Toxicol 2002;40:609-16.Christensen JH, Glasius M, Pécseli M, Platz J,Pritzl G. Polybrominated diphenyl ethers (PBDEs)in marine fish and blue mussels from SouthernGreenland. Chemosphere 2002;4:631-8.Dalgaard M, Pilegaard K, Ladefoged O. In uteroexposure to diethylstilboestrol or 4-n-nonylphenolin rats: number of sertoli cells, diameter and lengthof seminiferous tubules estimated by stereologicalmethods. Pharmacol Toxicol 2002;90(2):59-65.Dalsgaard T, Larsen CR, Mortensen A, Larsen JJ,Ottesen B. New animal model for the study of postmenopausalcoronary and cerebral artery function:the Watanabe heritable hyperlipidemic rabbit fedon a diet avoiding phytoestrogens. Climacteric2002;5:178-89.Dragsted LO, Daneshvar B, Vogel U, Autrup H,Wallin H, Risom L, Møller P, Mølck A-M, HansenM, Poulsen HE, Loft S. A Sucrose-rich DietInduces Mutations in Rat Colon. Cancer Research2002;62:4339-45.Ebbehøj NE, Hansen MO, Sigsgaard T, Larsen L.Building-related symptoms and molds: a two-stepintervention study. Indoor Air 2002;12(4):273-7.Edelfors S, Hass U, Hougaard KS. Changes in markersof oxidative stress and membrane properties insynaptosomes from rats exposed prenatally totoluene. Pharmacol Toxicol 2002;90:26-31.Engberg J. Guillain-Barrés syndrom og Campylobacter.Ugeskr Laeger 2002;164:5905-8, 2002.Ethelberg S. International outbreak of SalmonellaOranienburg, October-December 2001, Part 2:Denmark. 2002. Eurosurveillance Weekly 2002; 6(3) (www.eurosurveillance.org).Feilberg A, Nielsen T, Binderup M-L, Skov H,Poulsen MWB. Observations of the effect of atmosphericprocesses on the genotoxic potency of airborneparticulate matter. Atmospheric Environment2002;36:4617-25.Fog Nielsen K, Huttunen K, Hyvärinen A,Andersen B, Jarvis BB, Hirvonen M-R. Metaboliteprofiles of Stachybotrys isolates from waterdamagedbuildings and their induction of inflammatorymediators and cytotoxicity in macrophages.Mycopathologia 2002;154(4):201-5.26


Frandsen H, Frederiksen H, Alexander J. 2-Amino-1-methyl-6-(5-hydroxy-)phenylimidazo(4,5-b)pyridine(5-OH-PhIP), a biomarker for the genotoxicdose of the heterocyclic amine, 2-amino-1-methyl-6-phenylimidazo(4,5-b)pyridine (PhIP). FoodChem Toxicol 2002;40:1125-30.Frosch PJ, Johansen JD, Menné T, Pirker C,Rastogi SC, Andersen KE, Bruze M, Goossens A,Lepoittevin JP, White IR. Further important sensitizersin patients sensitive to fragrances. ContactDermatitis 2002;47:78-85.Gyntelberg F. Particulate air pollution and risk ofischemic heart disease. Ugeskr Laeger 2002;164(8):1056.Heitmann B, Dragsted L. Kost og kræft (Modstrienderesultater fra eksperimentel og epidemiologiskforskning). Ugeskr Laeger 2002;164(22):2924-5.Helbig JH, Bernander S, Castellani Pastoris M,Etienne J, Gaia V, Lauwers S, Lindsay D, Lück PC,Marques T, Mentula S, Peeters MF, Pelaz C,Struelens M, Uldum SA, Wewalka G, Harrison TG.Pan-European study on culture-proven Legionnaires’disease: Distribution of Legionella pneumophilaserogroups and mono-clonal subgroups.Eur J Clin Microbiol Infect Dis 2002;21:710-6.Held E, Mygind K, Wolff C, Gyntelberg F, AgnerT. Prevention of work related skin problems: anintervention study in wet work employees. OccupEnviron Med 2002;59(8):556-61.Helms M, Borck B, Neimann J. Outbreak of multidrug-resistantSalmonella Typhimurium DT120 inDenmark. Eurosurveillance Weekly 2002;6(48).(www.eurosurveillance.org).Hougaard KS, Andersen MB, Hansen ÅM, Hass U,Werge T, Lund SP. Neurobehavioral teratology ofmaternal stress in combination with exposure totoluene. Reprod Toxicol 2002;16(4):413-4.Håkansson N, Floderus B, Gustavsson P, JohansenC, Olsen JH. Cancer incidence and magnetic fieldexposure in industries using resistance welding inSweden. Occup Environ Med 2002;59(7):481-6.Jensen GB, Larsen P, Jacobsen BL, Madsen B,Smidt L, Andrup L. Bacillus thuringiensis in fecalsamples from greenhouse workers after exposure toB.thuringiensis-based pesticides. Appl EnvironMicrobiol 2002;68(10):4900-5.Jensen GB, Larsen P, Jacobsen BL, Madsen B,Wilcks A, Smidt L, Andrup L. Isolation andcharacterization of Bacillus cereus-like bacteriafrom faecal samples from greenhouse workers whoare using Bacillus thuringiensis-based insecticides.Int Arch Occup Environ Health 2002;75:191-6.Johansen C, Boice JD Jr, McLaughlin JK,Christensen HC, Olsen JH. Mobile phones andmalignant melanoma of the eye. Br J Cancer 2002;86(3):348-9.Johansen C, Boice JD Jr, McLaughlin JK, OlsenJH. The use of cellular telephones and the risk ofcancer (In Danish). Ugeskr Laeger 2002;164(12):1668-73.Johansen C, Feychting M, Møller M, Arnsbo P,Ahlbom A, Olsen JH. Risk of severe cardiacarrhythmia in male utility workers: a nationwideDanish cohort study. Am J Epidemiol 2002;156(9):57-61.Johansen C, Raaschou-Nielsen O, Skotte J,Thomsen BL, Olsen JH. Validation of a jobexposurematrix for assessment of utility workerexposure to magnetic fields. Appl Occup EnvironHyg 2002;17(4):304-10.Kjaerheim K, Boffetta P, Hansen J, Cherrie J,Chang-Claude J, Eilber U, Ferro G, Guldner K,Olsen JH, Plato N, Proud L, Saracci R, WesterholmP, Andersen A. Lung cancer among rock and slagwool production workers. Epidemiology 2002;13(4):445-53.Klenø JG, Wolkoff P, Clausen PA, Wilkins CK,Pedersen T. Degradation of the adsorbent tenax TAby nitrogen oxides, ozone, hydrogen peroxide, OHradical, and limonene oxidation products. EnvironSci Technol 2002;36:4121-6.Koefoed BG, Nielsen AM, Keiding L. Udvalgtemiljøfaktorers betydning for børns sygelighed idaginstitutioner. Ugeskr Laeger 2002;164:5759-64.Krause TG, Koch A, Poulsen LK, Kristensen B,Olsen OR, Melbye M. Atopic sensitization amongchildren in an Arctic environment. Clin ExpAllergy 2002;32:367-72.Kristensen TS, Borg V, Hannerz H. Socioeconomicstatus and psychosocial work environment: resultsfrom a Danish national study. Scand J PublicHealth 2002;30(Suppl 59):41-8.27


Lam HR, Dalgaard M, Ladefoged O, Sørensen IK.Development and vulnerability of rat brain andtestes reflected by parameters for apoptosis andornithine decarboxylase activity. ComparativeMedicine 2002;52(2):136-42.Larsen EH, Andersen NL, Møller A, Petersen A,Mortensen GK, Petersen J. Monitoring the contentand intake of trace elements from food in Denmark.Food Additives and Contaminants 2002;19(1):33-46.Larsen ST, Lund RM, Nielsen GD, Thygesen P,Poulsen OM. Adjuvant effect of di-n-Butyl-, di-n-Octyl-, di-iso-Nonyl- and di-iso-Decyl phthalate ina subcutaneous injection model using BALB/c mice.Pharmacol Toxicol 2002;91:264-72.Larsen ST, Nielsen GD, Thygesen P. Investigationof the adjuvant effect of polyethylene glycol (PEG)400 in BALB/c mice. Int J Pharm 2002;231:51-5.Mortensen A, Bertram M, Aarup V, Sørensen IK.Assessment of carcinogenicity of di(2-ethylhexyl)-phthalate in a short-term assay using Xpa -/- andXpa -/- /p53+/- mice. Toxicologic Pathology 2002;30:188-99.Mortensen A, Poulsen M, Frandsen H. Effect of along-chained fructan Reftiline HP on blood lipidsand spontaneous atherosclerosis in low densityreceptor knockout mice. Nutrition Research 2002;22:473-80.Muckel E, Frandsen H, Glatt HR. Heterologousexpression of human N-acetyltransferases 1 and 2and sulfotransferase 1A1 in Salmonella typhimuriumfor mutagenicity testing of heterocyclicamines. Food Chem Toxicol 2002;40:1063-8.Mølbak K, Gerner-Smidt P, Wegener HC.Increasing quinolone resistance in Salmonellaenterica serotype Enteridis. Emerging Infect Dis2002;8:514-5.Mølbak K, Neimann J. Risk factors for sporadicinfection with Salmonella Enteritidis, Denmark1997-1999. Am J Epidemiol 2002;156:654-61.Møller P, Wallin H, Holst E, Knudsen LE. Sunlight-inducedDNA damage in human mononuclearcells. FASEB J 2002;16:45-53.Møller P, Wallin H, Vogel U, Autrup H, Risom L,Hald MT, Daneshvar B, Dragsted LO, Poulsen HE,Loft S. Mutagenicity of 2-amino-3-methylimidazo[4,5-f]quinolinein colon and liver of BigBlue rats: role of DNA adducts, strand breaks,DNA repair and oxidative stress. Carcinogenesis2002;23(8):1379-8.Nielsen EM, Scheutz F. Characterisation of Escherichiacoli O157 isolates from Danish cattle andhuman patients by genotyping and presence andvariants of virulence genes. Vet Microbiol 2002;88:259-73.Nielsen GD, Hansen JS, Lund RM, Bergqvist M,Larsen ST, Clausen SK, Thygesen P, Poulsen OM.IgE-Mediated asthma and rhinitis I: a role ofallergen exposure? Pharmacol Toxicol 2002;90:231-42.Nielsen JB, Strand J. Butyltin compounds in humanliver. Environmental Research Section A 2002;88:129-33.Nielsen SE, Freese R, Kleeemola P, Mutanen M.Flavonoids in human urine as biomarkers forintake of fruits and vegetables. Cancer Epidemiology,Biomarkers & Prevention 2002;11:459-66.Nylen G, Dunstan F, Palmer SR, Andersson Y,Bager F, Cowden J, Feierl G, Galloway Y,Kapperud G, Megraud F, Mølbak K, Petersen LR,Ruutu P. The seasonal distribution of campylobacterinfection in nine European countries andNew Zealand. Epidemiol Infect 2002;128:383-90.Pedersen NS, Smith E. Prion diseases: Epidemiologyin man. APMIS 2002;110:14-22.Peltola J, Niessen L, Fog Nielsen K, Jarvis BB,Andersen B, Salkinoja-Salonen M, Möller EM.Toxigenic diversity of two different RAPD groups ofStachybotrys chartarum isolates analyzed by potentialfor trichothecene production and for boarsperm cell motility inhibition. Can J Microbiol2002;48(11):1017-29.Prasher D, Morata T, Campo P, Fechter L, JohnsonAC, Lund SP, Pawlas K, Starck J, Sliwinska-Kowalska M, Sulkowski W. NoiseChem: AnEuropean Commission research project on theeffects of exposure to noise and industrial chemicalson hearing and balance. Noise Health 2002;4(14):41-8.28


Prasher D, Morata T, Campo P, Fechter L, JohnsonAC, Lund SP, Pawlas K, Starck J, Sulkowski W,Sliwinska-Kowalska M. NoiseChem: An EuropeanCommission research project on the effects ofexposure to noise and industrial chemicals onhearing and balance. Int J Occup Med EnvironHealth 2002;15(1):5-11.Raaschou-Nielsen O, Hertel O, Thomsen BL, OlsenJH. Traffic-related air pollution at the place ofresidence and risk of cancer among children. (InDanish). Ugeskr Laeger 2002;164(17):2283-7.Raaschou-Nielsen O, Palmgren F, Jensen SS,Wahlin P, Berkowicz R, Hertel O, Vrang ML, LoftSH. Health effects of ambient particulate matter - aquantitative assessment. (In Danish). UgeskrLaeger 2002;164(34):3959-63.Raaschou-Nielsen O, Hansen J, Thomsen BL,Johansen I, Lipworth L, McLaughlin JK, Olsen JH.Exposure of Danish workers to trichloroethylene,1947-1989. Appl Occup Environ Hyg 2002;17(10):693-703.Rohr AC, Wilkins CK, Clausen PA, Hammer M,Nielsen GD, Wolkoff P, Spengler JD. Upperairway and pulmonary effects of oxidation productsof (+)--pinene, d-limonene, and isoprene inBALB/c mice. Inhal Toxicol 2002;14:663-84.Rohrmann S, Linseisen J, Becker N, Norat T, SinhaR, Skeie G, Lund E, Martinez C, Barricarte A,Mattisson I, Berglund G, Welch A, Davey G,Overvad K, Tjønneland A, Clavel-Chapelon F,Kesse E, Lotze G, Klipstein-Grobusch K,Vasilopoulou E, Polychronopoulos E, Pala V,Celentano E, Bueno-de-Mesquita HB, Peeters PH,Riboli E., Slimani N. Cooking of meat and fish inEurope-results from the European ProspectiveInvestigation into Cancer and Nutrition (EPIC).Eur J Clin Nutr 2002;56(12):1216-30.Samsoe-Petersen L, Larsen EH, Larsen PB, BruunP. Uptake of trace elements and PAHs by fruit andvegetables from contaminated soils. EnvironmentalScience and Technology 2002;36(14):3057-63.Schneider T, Schlünssen V, Vinzents PS, Kildesø J.Passive sampler used for simultaneous measureentof breathing zone size distribution, inhalable dustconcentration and other size fractions involvinglarge particles. Ann Occup Hyg 2002;46(2):187-95.Suadicani P, Hein HO, Gyntelberg F. Airborneoccupational exposure, ABO phenotype and risk ofischaemic heart disease in the Copenhagen MaleStudy. J Cardiovasc Risk 2002;9(4):191-8.Vejrup KV, Wolkoff P. Linear alkylbenzene sulfonatesin indoor floor dust. Sci Total Environ 2002;300:51-8.Vogel U, Møller P, Dragsted L, Loft S, Pedersen A,Sandström B. Inter-individual variation, seasonalvariation and close correlation of 0GG1 andERCC1 mRNA levels in full blood from healthyvolunteers. Carcinogenesis 2002;23(9):1505-9.Vrang ML, Hertel O, Palmgren F, Wahlin P,Raaschou-Nielsen O, Loft SH. Effects of trafficgeneratedultrafine particles on health. (In Danish).Ugeskr Laeger 2002;164(34):3937-41.Wilkins CK, Bøwadt S, Larsen K, Sporring S.Detection of indoor PCB contamination by thermaldesorption of dust - A rapid screening method?Environ Sci Pollut Res Int 2002;9(3):166-8.Wilkins CK, Piecková E. Detection of ciliostaticactivity in fungal growth on building materials.Environ Sci Pollut Res Int 2002;9(2):105-6.Yin J, Rockenbauer E, Hedayati M, Jacobsen NR,Vogel U, Grossman L, Bolund L, Nexø BA.Multiple single nucleotide polymorphisms onhuman chromosome 19q13.2-3 associate with riskof basal cell carcinoma. Cancer Epidemiol BioarkersPrev 2002;11:1449-53.Yuan Z, Hansen BM, Andrup L, Eilenberg J.Detection of enterotoxin genes in mosquitolarvicidalBacillus species. Curr Microbiol 2002;45:221-5.Schneider T. Improving exposure assessmentrequires measurements and modeling. Scand JWork Environ Health 2002;28(6):367-9.29


Bøger, rapporter og redegørelser samtbidrag hertilAbel E, Andersson JV, Dawidowicz N,Christophersen E, Hanssen SO, Lindén AL,Lindvall T, Pasanen AL. The Swedish key action'The Healthy Building' - research results achievedduring the first three years period 1998-2000. In:Levin H, Bendy G, Cordell J (eds). Indoor Air2002. Proceedings: 9th International Conference onIndoor Air Quality and Climate, Monterey, CaliforniaJune 30 - July 5, 2002. The InternationalAcademy of Indoor Air Sciences. Santa Cruz, CA.2002;2:996-1001.Abel E, Andersson J, Dawidowicz N,Christophersen E, Hansen SO, Lindén AL, LindvallT, Pasanen AL (eds). The healthy building. Stage 1- Research results achieved during the first threeyearsperiod 1998-2000. The Healthy Building,Research Seminar Series, No 5-E, December 2001.Forskningsrådet för miljö, areella näringar ochsamhällsbyggande, Formas. Stockholm. 2002. 35 p.(G4:2002).Allermann L, Meyer HW, Poulsen OM, GyntelbergF. Inflammatory potential of dust from schoolsassociated with building related symptoms. In:Levin H, Bendy G, Cordell J (eds). Indoor Air2002. Proceedings: 9th International Conference onIndoor Air Quality and Climate, Monterey, CaliforniaJune 30 - July 5, 2002. Academy of IndoorAir Sciences. Santa Cruz, CA. 2002;2:438-43.Anisimov VN, Hansen J. Light, endocrine systemsand cancer - a meeting report. NeuroendocrinolLett 2002;23(Suppl 2):84-7.Bach E, Borg V, Hannerz H, Mikkelsen KL,Poulsen OM, Tüchsen F. Sammenhænge mellem arbejdsmiljøog sygdom. Erhverv og hospitalsbehandlingsregistersom primær kilde. Arbejdsmiljøinstituttet,København, 2002.Bager F, Emborg HD, Heuer OE, Monnet DL,Nielsen HUK, Andersen S. DANMAP 2001 - Use ofantimicrobial agents and occurrence of antimicrobialresistance in bacteria from food animals, foodsand humans in Denmark. DANMAP 2002.Bistrup ML, Keiding L (eds). Children and noise –prevention of adverse effects. Statens Institut forFolkesundhed, København 2002.Bornholdt J, Klenø JG, Dybdahl M, Vogel U,Wolkoff P, Wallin H. DNA strand breaks and inflammationin BALB/c mice after short exposure toozone and ozone/limonene. In: Bates DV, DriscollKE, Dungworth DL, Fabel H, Grafström RC,Harkema JR (eds). 8th International InhalationSymposium. Crucial Issues in Inhalation Research -Mechanistic, Clinical and Epidemiologic. INISMonographs. Stuttgart: Fraunhofer IRB Verlag;2002. p. 327-37.Breum NO, Schneider T, Flyvholm MA, JørgensenO, Rasmussen TV, Eriksen SS. Luftforureningerved anvendelse af alternative isoleringsmaterialer.AMI Rapport 57, Arbejdsmiljøinstituttet, København,2002.Burr H, Bach E, Borg V, Villadsen E. Arbejdsmiljøi Danmark 2000. En kortlægning af lønmodtageresog selvstændiges arbejdsmiljø og helbred. Arbejdsmiljøinstituttet,København, 2002.Burr H, Villadsen E. Fysisk, termisk og kemisk arbejdsmiljø.Arbejdsmiljø i Danmark 2000. Arbejdsmiljøinstituttet,København, 2002.Christensen FM, Andersen O, Duijm NJ, KnudsenI, Harremoës P. Risikoterminologi oplæg til fællesforståelse og bedre dialog. Miljørisikorådet, MRR1, 2002.Clausen PA, Hansen V, Gunnarsen L, Afshari A,Wolkoff P. Emission of phthalates from PVCflooring in two very different test chambers. In:Levin H, Bendy G, Cordell J (eds). Indoor Air2002. Proceedings: 9th International Conference onIndoor Air Quality and Climate, Monterey, CaliforniaJune 30 - July 5, 2002. The InternationalAcademy of Indoor Air Sciences. Santa Cruz, CA.2002;2:932-7.Ebbehøj NE, Svensson AL, Meyer HW, ValbjørnO, the DAMIB-group. Lung function and symptomsin damp and mouldy buildings. In: Levin H, BendyG, Cordell J (eds). Indoor Air 2002. Proceedings:9th International Conference on Indoor Air Qualityand Climate, Monterey, California June 30 - July 5,2002. The International Academy of Indoor AirSciences. Santa Cruz, CA. 2002;1:109-12.Engelund Thomsen K, Valbjørn O, Johnsen K,Gunnarsen L, Kirkeby IM, Nielsen PA. Fremtidensenergieffektive skoler: Temahæfte om skolers energiforbrug,indeklima, dagslys og ventilation. By ogByg Resultater 017, By og Byg, Statens Byggeforskningsinstitut,Hørsholm, 2002. 24 s.30


Fabech B, Gry J, Hansen BT, Nielsen NL, SchultzAC. A practical approach to the application of therisk analysis process. TemaNord 2002;510:1-159.Fenger J. Urban Air Quality. In: Austin J,Brimblecombe, Sturges W: Air Pollution Sciencefor the 21st Century. Elsevier 2002; pp. 1-52.Fog Nielsen K. Mould growth on building materials:Secondary metabolites, mycotoxins and biomarkers.Ph.D. thesis. By og Byg, Statens Byggeforskningsinstitut,Hørsholm, 2002. 120 s.Gravesen S, Nielsen PA, Valbjørn O. Skimmelsvampei bygninger: Formidling af forskningsprogrammetsresultater. By og Byg Resultater 020,By og Byg, Statens Byggeforskningsinstitut, Hørsholm,2002. 43 s.Gravesen S, Nielsen PA, Valbjørn O. Forskningsprogrammet"Skimmelsvampe i bygninger": Gennemgangaf programmets projekter. By og BygDokumentation 026, By og Byg, Statens Byggeforskningsinstitut,Hørsholm, 2002. 155 s.Gunnarsen L, Hjorslev Hansen M. Ventilation andmoisture sources in apartments. In: Levin H, BendyG, Cordell J (eds). Indoor Air 2002. Proceedings:9th International Conference on Indoor Air Qualityand Climate, Monterey, California June 30 - July 5,2002. The International Academy of Indoor AirSciences. Santa Cruz, CA. 2002;4:20-25.Gunnarsen L, Sidenius K, Hallas TE. House dustmites, humidity of room air and flooring materials.In Levin H, Bendy G, Cordell J (eds). Indoor Air2002. Proceedings: 9th International Conference onIndoor Air Quality and Climate, Monterey, CaliforniaJune 30 - July 5, 2002. The International Academyof Indoor Air Sciences. Santa Cruz, CA.2002;4:725-30.Hansen JS. Mechanisms of contact dermatitis.Biomarkers for possible differentiation of allergicand irritant contact dermatitis. AMI Litteratur,National Institute of Occupational Health, Copenhagen,2002.Hedehus P, Dinesen J. Miljørigtig projektering afbyggeri: Miljømål, virkemidler og målopfyldelse.By og Byg Resultater 021, By og Byg, Statens Byggeforskningsinstitut,Hørsholm, 2002. 23 s.Hein HO, Suadicani P, Gyntelberg F. Psykosocialtarbejdsmiljø i Folkekirken. Arbejds- og MiljømedicinskKlinik, Bispebjerg Hospital, København,november 2002. Kan ses på Kirkeministeriets hjemmesidewww.km.dk under nyheder.Hertel O, Jensen SS, Berkowicz R, Brandt J,Christensen J. Modelling Concentrations of andHuman Exposure to Air Pollution in Danish Cities.In: Midgley P, Reuther M (eds). Transport and ChemicalTransformation in the Troposphere. Proceedingsof EUROTRAC-2 Symposium 2002. MargrafVerlag. 5 pp.Jacobsen BL. Risk assessment of food borne bacterialpathogens, Fødevaredirektoratet 2002.Johansen P, Asmund G, Riget FF. Blykontamineringaf havfugle i Grønland fra jagt med blyhagl.Danmarks Miljøundersøgelser. - Faglig rapport fraDMU 408, 2002 (elektronisk). 34 s. Findes på:http://www.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/3_fagrapporter/rapporter/FR408.pdfKildesø J, Kruse P, Madsen AM, Würtz H, WilkinsK. Fungal spores from wet gypsum boards relationshipbetween release and age of culture. In:Levin H, Bendy G, Cordell J (eds). Indoor Air2002. Proceedings: 9th International Conference onIndoor Air Quality and Climate, Monterey, CaliforniaJune 30 - July 5, 2002. The InternationalAcademy of Indoor Air Sciences. Santa Cruz, CA.2002;2:400-4.Klenø JG, Wolkoff P. Eye irritation from exposureto ppb levels of limonene oxidation products. In:Levin H, Bendy G, Cordell J (eds). Indoor Air2002. Proceedings: 9th International Conference onIndoor Air Quality and Climate, Monterey, CaliforniaJune 30 - July 5, 2002. The InternationalAcademy of Indoor Air Sciences. Santa Cruz, CA.2002;2:602-7.Knudsen HN, Afshari A, Ekberg L, Lundgren B.Impact of ventilation rate, ozone and limonene onperceived air quality in offices. In: Levin H, BendyG, Cordell J (eds). Indoor Air 2002. Proceedings:9th International Conference on Indoor Air Qualityand Climate, Monterey, California June 30 - July 5,2002. The International Academy of Indoor AirSciences. Santa Cruz, CA. 2002;2:285-90.31


Larsen ST. Adjuvant effect of phthalates andmonophthalates in a murine injection model. Ph.D.thesis, National Institute of Occupational Health,Copenhagen, 2002.Laerkedahl L, Madsen AM. Focus on the workingenvironment and exposure to dust and microorganismsduring handling of biofuels in Denmark.In: 12th European Biomass Conference. Biomassfor Energy, Industry and Climate Protection, June17-24, 2002, Amsterdam, The Netherlands. 2002;1:192-3.Madsen AM. Eksponering for luftbårne mikroorganismerog endotoxiner ved arbejde med biobrændsel.AMI Litteraturstudie, Arbejdsmiljøinstituttet,København, 2002.Madsen AM. Exposure to airborne microorganisms,endotoxins and dust during work at biofuelplants. In: Kocasoy G, Atabarut T, Nuhoglu I (eds).Appropriate environmental and solid wastemanagement and technologies for developing countries.ISWA 2002 World Environment Congress.Istanbul, Bogazici Universitesi, 2002;5: 2719-26.Meyer HW, Fog Nielsen K, Jensen KA, Kildesø J,Norn S, Permin H, Poulsen LK, Malling HJ,Gravesen S, Gyntelberg F. Double blind placebocontrolled exposure to moulds. In: Levin H, BendyG, Cordell J (eds). Indoor Air 2002. Proceedings:9th International Conference on Indoor Air Qualityand Climate, Monterey, California June 30 - July 5,2002. The International Academy of Indoor AirSciences. Santa Cruz, CA. 2002;5:19-22.Meyer HW, Würtz H, Valbjørn O, Sigsgaard T,Gyntelberg F, the DAMIB-group. Moulds andhealth - an epidemiological study. In: Levin H,Bendy G, Cordell J (eds). Indoor Air 2002.Proceedings: 9th International Conference on IndoorAir Quality and Climate, Monterey, CaliforniaJune 30 - July 5, 2002. The International Academyof Indoor Air Sciences. Santa Cruz, CA. 2002;3:394-7.Nyeland ME. Sampling strategy and statisticalmodelling of exposure. Ph.D. thesis, DanmarksTekniske Universitet, Kgs. Lyngby, 2002.Pejtersen J. Indeklimapåvirkning i skoler. AMIDokumentation 11, Arbejdsmiljøinstituttet, København,2002.Pringler N, Brydov P, Uldum SA. Occurrence ofLegionella in Danish hot water systems. In:Reinhard Marre et al (eds.). Legionella. ASM Press,Washington, D.C., Chapter 59, p. 298-301, 2002.Rohr AC, Wilkins CK, Clausen PA, Hammer M,Nielsen GD, Spengler JD, Wolkoff P. Upperairway and pulmonary effects of terpene oxidationproducts in BALB/c mice. In: Levin H, Bendy G,Cordell J (eds). Indoor Air 2002. Proceedings: 9thInternational Conference on Indoor Air Quality andClimate, Monterey, California June 30 - July 5,2002. The International Academy of Indoor AirSciences. Santa Cruz, CA. 2002;2:590-5.Scheutz F, Beutin L, Smith HR. VerocytotoxinproducingE. coli; Chapter 3. Clinical Detection ofVerocytotoxin-producing E. coli (VTEC). In: DuffyG, Garvey P, McDowell DA (eds). VerocytotoxigenicE. coli, 1st ed., Food & Nutrition Press, Inc.,Conneticut, USA, p. 25-56, 2002.Schneider T, Sundell J, Bischof W, Bohgard M,Cherrie JW, Clausen PA, Dreborg S, Kildesø J,Kjærgaard SK, Løvik M, Pasanen P, Skyberg K."EUROPART". Airborne particles in the indoorenvironment. A European interdisciplinary reviewof scientific evidence on associations betweenexposure to particles in buildings and healtheffects. In: Levin H, Bendy G, Cordell J (eds).Indoor Air 2002. Proceedings: 9th InternationalConference on Indoor Air Quality and Climate,Monterey, California June 30 - July 5, 2002. TheInternational Academy of Indoor Air Sciences.Santa Cruz, CA. 2002;5:52-7.Sigsgaard T, Plesner K, Høst A, Meyer HW, WürtzH. Moulds in the dust collector and health -Children aged 7-10. In: Levin H, Bendy G, CordellJ (eds). Indoor Air 2002. Proceedings: 9th InternationalConference on Indoor Air Quality andClimate, Monterey, California June 30 - July 5,2002. The International Academy of Indoor AirSciences. Santa Cruz, CA. 2002;3:421-4.Suadicani P. Identification of risk factors mediatingthe excess risk of ischaemic heart disease in lowsocial classes. An analytical epidemiologicalinvestigation of cardiovascular risk factors in TheCopenhagen Male Study (Disputats). Eget forlag.Forsvaret d. 30. oktober 2002; konfereret v. KøbenhavnsUniversitet december 2002.32


Uldum SA, Helbig JH. Legionella serogroup andsubgroup distribution among patients with Legionnaires’disease in Denmark. In: Reinhard Marre etal (eds). Legionella. ASM Press, Washington, D.C.,p. 200-203, 2002.Vogel U, Wallin H. T25 beregninger for 5kræftfremkaldende stoffer. AMI Litteraturstudie,Arbejdsmiljøinstituttet, København, 2002.Wilkins CK. Microbial VOC (MVOC) in buildings,their properties and potential use. In: Levin H,Bendy G, Cordell J (eds). Indoor Air 2002. Proceedings:9th International Conference on IndoorAir Quality and Climate, Monterey, California June30 - July 5, 2002. The International Academy ofIndoor Air Sciences. Santa Cruz, CA. 2002;1:431-6.Wilkins CK, Wolkoff P, Clausen PA, Hammer M,Nielsen GD. Terpene/ozone reaction products(TOPS). Dependence of irritation on reaction timeand relative humidity. In: Levin H, Bendy G,Cordell J (eds). Indoor Air 2002. Proceedings: 9thInternational Conference on Indoor Air Quality andClimate, Monterey, California June 30 - July 5,2002. The International Academy of Indoor AirSciences. Santa Cruz, CA. 2002;2:608-12.Wolkoff P, Skov P, Franck C, Pedersen LN. Eyeirritation caused by indoor pollutants - An in-depthapproach In: Levin H, Bendy G, Cordell J (eds).Indoor Air 2002. Proceedings: 9th InternationalConference on Indoor Air Quality and Climate,Monterey, California June 30 - July 5, 2002. TheInternational Academy of Indoor Air Sciences.Santa Cruz, CA. 2002;2:613-8.Würtz H. The dustfall collector - A simple way tomeasure exposure to microorganisms. In: Levin H,Bendy G, Cordell J (eds). Indoor Air 2002. Proceedings:9th International Conference on IndoorAir Quality and Climate, Monterey, California June30 - July 5, 2002. The International Academy ofIndoor Air Sciences. Santa Cruz, CA. 2002;1:425-30.Wargocki P, Sundell J, Bischof W, Brundrett G,Fanger PO, Gyntelberg F, Hanssen SO, Harrison P,Pickering A, Seppanen O, Wouters P. Ventilationand health in non-industrial indoor environments:report from a European multidisciplinary scientificconsensus meeting (EUROVEN). Indoor Air 200212(2):113-28.Wåhlin P, Palmgren F, Afshari A, Gunnarsen L,Nielsen OJ, Bilde M, Kildesø J. Indoor and outdoorparticle measurements in a street canyon in Copenhagen.In: Levin H, Bendy G, Cordell J (eds).Indoor Air 2002. Proceedings: 9th InternationalConference on Indoor Air Quality and Climate,Monterey, California June 30 - July 5, 2002. TheInternational Academy of Indoor Air Sciences.Santa Cruz, CA. 2002;1:182-7.Bidrag til ISMFs formidlingsblad”miljø og sundhed” i 2002April 2002:Gyntelberg F. Leder: To forsigtighedsprincipper.Johansen JD. Videncenter for allergi over forkemiske stoffer i forbrugerprodukter, side 3-4.Wolkoff P, Clausen PA, Wilkins CK, Nielsen GD.Kemisk forklaringsmodel for øjen- og luftvejseffekteri indeklimaet – side 5-10.Knudsen I. Risikovurdering i levnedsmidler, side11-18.Carlsen A. Forsigtighedsprincippet, side 19-24.Dalgaard M. Hormonforstyrrende stoffers effekt pårottetestiklen undersøgt med histologiske ogstereologiske metoder. Ph.d. afhandling, side 25-26.September 2002:Balling H. Leder: Støj – et miljømedicinsk problem.Autrup H. Gen-miljø interaktion i udviklingen afkroniske sygdomme, side 4-9.Bistrup ML, Keiding L. Børn og støj: eksponeringog effekter, side 10-15.Gyntelberg F. Skimmelsvampe og helbredet, side16-18.Gyntelberg F, Ebbehøj N. Indoor Air 2002 – kongresberetning,side 19-20.33


December 2002:Gyntelberg F. Leder: Kost og oxidativt stress.Suadicani P. Overrisiko for iskæmisk hjertesygdomi lave socialgrupper – hvorfor?, side 4-6.Dragsted LO, Pedersen A, Møller P, Vogel U, KallM, Breinholt V, Nielsen S, Hansen M. VinggardAM, Loft S, Sandström BM. Sundhedsmæssigevirkninger af 6-om-dagen, side 7-11.Winding A. Udnyttelse af bakteriers funktioner idet terrestriske miljø, side 12-14.Hein HO, Suadicani P, Gyntelberg F. Psykosocialtarbejdsmiljø i Folkekirken, side 15-18.Kalender 2003Kalenderen kan også ses på ISMFs hjemmeside:http://www.ismf.dkOktober4.-8. oktober: International Association of EnvironmentalMutagen Societies: 8th international conferenceon mechanisms of antimutagenesis andanticarcinogenesis, Pisa, Italien.http://www.iaems.org.nz/conferences/icmaa_viii.html6.-10. oktober: NIVA: 1st international and Balticcourse on Occupational Health Risk Assessmentand Management, Riga, Letland.Info: Gunilla Rasi, NIVA.Tel: +358 9 4747 2498, fax: +358 9 4747 2497e-mail: gunilla.rasi@ttl.fihttp://www.niva.org/courses/course6-10october2003.html14.-17. oktober: 3rd International EMF Seminar,Guilin, Kina.http://www.who.int/pehemf/meetings/china_april2003/en/20.-23. oktober: International Conference on Non-Ionizing Radiation (ICNIR 2003), Kuala Lumpur,Malaysia.Info: Secretariat, Mr Halil HussainTel: +603 8928-7212/7213/7293,fax: +603 8926-3506e-mail: ICNIR2003@uniten.edu.myhttp://www.uniten.edu.my/icnir2003/23.-29. oktober: 6th international course on Introductionto Occupational Epidemiology, Gentofte,Danmark.Info: Gunilla Rasi, NIVA.Tel: +358 9 4747 2498, fax: +358 9 4747 2497e-mail: gunilla.rasi@ttl.fihttp://www.niva.org/courses/course23-29october2003.htmlNovember1.-8. november: International Scientific Conferenceon Water-related Diseases, Akuja, Nigeria.http://www.gcowd.com/2003_conference.shtml4.-5. november: EurOshe2003: European OccupationalSafety, Health and the Environment 2003Conference, Royal National Hotel, Russel Square,London, England.Tel: +44 (0) 1926512424, fax: +44 (0) 1926512948e-mail: info@angelbc.co.ukhttp://www.eurohse2003.com/5.-7. november: 2nd AIRNET Annual Conference /NERAM International Colloquium: Strategies forClean Air and Health, Santo Spirito Hospital, Rom,Italien.http://www.irr-neram.ca/ eller http://airnet.iras.uu.nl13.-14. november: Nordic Aerosol Society: NOSAAerosol Symposium 2003, København.http://kl5alfa.ki.ku.dk/~mbilde/nosa/nosa2003December7.-11. december: Healthy Buildings 2003, 7th InternationalConference, Singapore, Kina.Tel: 65 62955 790, fax: 65 62955 792e-mail : secretariat@hb2003.orghttp://www.hb2003.org/Kalender 200410.-14. februar: 21st International NeurotoxicologyConference, Honolulu, Hawaii.Info: Professor Joan Cranmer, Department of Pediatrics,University of Arkansas for Medical Sciences.Tel: +501 364-2986, fax: +501 364-4978e-mail: CranmerJoanM@uams.eduhttp://www.neurotoxicology.com34


16.-19. februar: 4th Triennial World AsthmaMeeting 2004, Bangkok, Thailand.Info: Sharon Mascarias, WAM SecretariatTel: +66 2 960 0141, fax: +66 2 960 0140e-mail: wam@bangkokrai.comhttp://www.asthma2004.com/23.-27. februar: The International Federation ofEnvironmental Health (IFEH): 8th EnvironmentalHealth World Congress, Durban, Sydafrika.http://www.saieh.co.za/congress.htm31. marts - 2. april: 3rd International Conference onChildren´s Health and the Environment, London,UK.Info: Scientific/Conference Secretariat ICCHE '04,The Netherlands.Tel: + 31 26 377 3780/3915, fax: + 31 26 377 39 92e-mail: info@pinche.hvdgm.nlhttp://www.pinche.hvdgm.nl/25.-28. april: European Symposium on EnvironmentalBiotechnology (ESEB 2004), Oostende,Belgien.Info: ESEB 2004 Conference SecretariatTel: +32 3 260 08 40, fax: +32 3 216 06 89e-mail: info@eseb2004.behttp://www.eseb2004.be19.-21 maj: Urban Transport 2004. Tenth InternationalConference on Urban Transport and the Environmentin the 21st Century, Dresden, Tyskland.Info: Stacey Hobbs, Conference Secretariat,Ashurst, SouthamptonTel: +44 (0) 2380293223, fax: +44 (0) 2380292853e-mail: shobbs@wessex.ac.ukhttp://www.wessex.ac.uk/conferences/2004/urbantransport04/index.html23.–28. maj: International Radiation ProtectionAssociation: 11th International Congress, Madrid,Spanien.http://www.irpa11.com/6.-11. juni: Environmental Endocrine Disruptors -Gordon Research Conference, Colby-SawyerCollege, New London, NH, USA.http://grc.org/04sched.htm16.-18. juni: X2004" Exposure Assessment in aChanging Environment", Utrecht, Holland.http://www.iras.uu.nl/X2004/index_content.php2.-4. juli: The 11th International Congress on TwinStudies, OdenseInfo: Congress Secretariat, Susanne RasmussenTel: 66 13 13 37, fax: 66 13 13 38e-mail: sr@fyntour.dkhttp://www.icts2004.sdu.dk11.-16. juli: ICT X: 10th International Congress ofToxicology, Tampere, Finland.Info: ICT X Congress SecretariatTel: +358 (0)9 58409350, fax: +358 (0)9 58409555e-mail: ictx2004@congreszon.fihttp://www.ictx.org/1.-4. august: 16th Conference of the InternationalSociety for Environmental Epidemiology: UrbanEnvironmental Problems, New York, USA.http://www.iseepi.org/2004Conf-GTAnnounceMod2.pdf22.-27. august: 13th World Clean Air and EnvironmentalProtection Congress and Exhibition,London, UK.Info: Congress SecretariatTel: +972 3 9727500, fax: +972 3 9727555e-mail: cleanair@kenes.comhttp://www.kenes.com/cleanair/5.-10. september: The 15th European Symposiumon Quantitative Structure – Activity Relationships,Istanbul, Tyrkiet.Info: Armoria CongressTel: + 90-312-441-5686, fax: + 90-312-441-5838e-mail: armoria@euro-qsar2004.orghttp://www.euro-qsar2004.org/27.-29. september: Risk analysis 2004. FourthInternational Conference on Computer Simulationin Risk Analysis and Hazard Mitigation, Rhodos,Grækenland.Info: Rachel Green, Conference Secretariat,Ashurst, Southampton,Tel: +44 (0) 2380293223, fax: +44 (0) 2380292853e-mail: rgreen@wessex.ac.ukhttp://www.wessex.ac.uk/conferences/2004/risk04/index.html17.-21. oktober: 14th Annual Conference: InterationalSociety of Exposure Analysis, Adams MarkHotel, Philadelphia, PA, USA.http://www2.umdnj.edu/ophpweb/isea/index.htmNB! Bidrag til kalenderen modtages gerne,f.eks. via hjemmesidens postkasse:post.ismf@sst.dk35


Skriv til miljø og sundhedskriv om forskningsresultaterskriv til synspunktskriv et mødereferatsend nye rapporterhusk også kalenderenRing, skriv eller send en e-mail inden 1. november 2003 til:Hilde BallingISMFs sekretariatSundhedsstyrelsenIslands Brygge 67Postboks 18812300 København Stlf. 72 22 74 00, lokal 77 76fax 72 22 74 11e-mail hib@sst.dkhttp://www.ismf.dkogså hvis du bare har en god idé!36

More magazines by this user
Similar magazines