Hent rapporten her - Vordingborg Kommune

vordingborg.dk

Hent rapporten her - Vordingborg Kommune

Evaluering af KOL rehabiliteringsindsatsen i Vordingborg kommune2008­2010Oprettet af Ulla Hemmingsen Side 1 30­09­2010


Evaluering af KOL rehabiliterings indsatsen iVordingborg kommuneIndholdsfortegnelse:Resume _______________________________________________________________3Baggrund______________________________________________________________3KOL rehabiliteringskursernes opbygning: ___________________________________3Evalueringsparametre ___________________________________________________4Generelt om KOL rehabilitering____________________________________________5Effekt af rehabilitering, generelt _____________________________________________5Hvem bør tilbydes rehabilitering? ____________________________________________6Konklusion, generel rehabilitering____________________________________________7Resultater, Vordingborg Kommune 2008 til 2010. _____________________________7Rekruttering ____________________________________________________________7Beskrivelse af patienterne__________________________________________________7Resultater på udvalgte parametre efter endt KOL rehabilitering. ____________________8Rygestop: _________________________________________________________8BMI, FFM: ____________________________________________________8Endurance Shuttel walk tid:_______________________________________9MRC (Medical Research Council) Åndenødsskala:_____________________9Patienttilfredshed: _____________________________________________10Økonomi:___________________________________________________111Konklusion __________________________________________________________122Litteratur _____________________________________________________________13Bilag 1 Succes med forebyggelse_________________________________________15Bilag 2 KOALA data ____________________________________________________16Data i KOALA ________________________________________________________16Beskrivende statistik for 1. besøg _________________________________________17Resultat af KOL rehabilitering på udvalgte parametre__________________________25Bilag 3 Litteraturgraduering______________________________________________31Oprettet af Ulla Hemmingsen Side 2 30­09­2010


ResumeEvaluering af 96 KOL­patienters rehabiliteringsforløb på Vordingborg Kommunes KOLskolei perioden medio 2008 til medio 2010 viser, at det er lykkedes at etablere etrehabiliteringstilbud af høj sundhedsfaglig kvalitet i kommunalt regi, som borgerne ermeget tilfredse med. Tilbuddets sundhedseffekt er på højde med resultater opnået ihospitalsregi og ligger i mange tilfælde over landsgennemsnittet for kommunale indsatser.Patienterne har opnået markante forbedringer på parametre som rygestop, udholdenhedog livskvalitet, og det er lykkedes at etablere stigende efterspørgsel og en effektivhenvisningsstruktur fra almen praksis og lungeafdeling. Indsatsen formodes på længeresigt at have en effekt i forhold til kommunens træk på sygehusvæsenet, men lokaldokumentation af omkostningseffektiviteten foreligger endnu ikke.BaggrundKronisk obstruktiv Lungesygdom er en folkesygdom. Det skønnes at 300­400.000danskere har KOL, og de nyeste prævalensundersøgelser tyder på, at ca. 150.000 harklinisk betydende sygdom og 60.000 har svær eller meget svær KOL. Der er hvert år ca.23.000 indlæggelser med KOL på danske sygehuse, og årligt dør 3.600 af sygdommen.Dødeligheden under indlæggelse med forværring i sygdommen er meget høj; således dørca. 10 % under indlæggelse og 1/3 af patienterne dør inden for 1 år efter en indlæggelse.Behandlingen af KOL har tidligere været præget at nihilisme, idet der ikke kunne påvisesnogen effekt af behandling på sygdommens forløb, fraset for rygeophør, hvor detexcessive fald i lungefunktion, der er karakteristisk for sygdommen, reduceres. Enomfattende forskning indenfor KOL i specielt det sidste årti har imidlertid vist, at en langrække behandlingsmodaliteter ud over rygeophør har effekt på sygdommens forløb, og derer således i dag dokumentation for at såvel mortalitet, morbiditet, funktionsniveau,livskvalitet og symptomer kan modificeres af behandling.Dette er baggrunden for, at Vordingborg kommunes sundhedsudvalg i august 2007besluttede at prioritere KOL rehabiliteringen. Rehabiliteringsindsatsen startede i praksismedio 2008.KOL rehabiliteringskursernes opbygning:Kursusmetode er i Metodebeskrivelse, vedlagt som selvstændigt dokument.Design tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger for rehabilitering.Formål: At give den enkelte KOL­patient mulighed for at opnå den højest muligefunktionsgrad og livskvalitet i sin dagligdag. At forebygge eksacerbationer og yderligere progression af sygdommen At styrke patientens egenomsorg At mindske forbruget af sundhedsydelser At øge patienternes kompetence, således at mødet med behandlere isundhedsvæsenet kvalificeresOprettet af Ulla Hemmingsen Side 3 30­09­2010


Design:Rehabiliteringsforløbene består af 5 elementer:1. En indledende samtale hvor patientens behov vurderes ud fra den fysiske ogpsykiske funktionsevne, målsætning (ca. 1 time)2. Rehabiliteringsprogrammet: Fysisk træning, foregår i hold på 10­12 personer. Træningsprogrammet er tilpassetden enkelte borger på baggrund af de funktionstests, der er lavet ved denindledende samtale og består bl.a. af opvarmning, konditionstræning ogstyrketræning. Undervisning, herunder fysiologi og de fysiske, psykiske, sociale og eksistentiellekonsekvenser af sygdom, samt hvad der er hensigtsmæssig levestil ved denpågældende sygdom. Psykosocial støtte; for at medvirke til at patienten bryder ud af den onde cirkel afsocial isolation, angst og depression som er kendetegnende ved en kronisksygdom.Træningen er 2 gange 1,5 time ugentligt. Patienten opfordres til supplerendehjemmetræning.Undervisning 1 time ugentligt.Psykosocial støtte ½ time ugentligt (opfordres til mere uden for vores regi)3. Afsluttende samtale.4. Opfølgning efter 6 og 12 måneder5. Tilbud om deltagelse på opfølgnings/vedligeholdelsesholdEvalueringsparametreVi har i Vordingborg kommune valgt at evaluere på de indikatorer, som bedst afspejlerkvaliteten i den samlede behandlingsindsats for KOL i det danske sundhedsvæsen.Indikatorerne er hentet i NIP (Nationale Indikator Projekt). Det er således et krav atindikatorerne er evidensbaserede, fagligt accepterede, validerede, målbare, entydige ogmodificerbare. Data er indsamlet og tastet i KOALA databasen (se nedenfor).For at styrke indsatsen og medvirke til at skabe evidens i forhold til KOL­rehabilitering, harforeløbigt 33 kommuner og sundhedscentre indgået et samarbejde medmedicinalfirmaerne Pfizer Danmark og Boehringer Ingelheim Danmark A/S. Erfaringer fratidligere kvalitetssikringsprojekter har vist, at de kan bidrage til at optimere såvel diagnostiksom behandling af KOL. Dette skønnes derfor væsentligt at undersøge, hvilken betydningkvalitetssikring har for borgeren med KOL i sundhedscentrene og på sygehusafdelingerne.Formålet med projektet er, i tæt samarbejde med sundhedscentre/sygehuse og depraktiserende læger i kommunalt regi, at gennemføre en målrettet indsats overfor borgeremed KOL. Dette indebærer fokus på diagnostik (KOL sværhedsgrader), rygestop,behandling og rehabilitering. Intentionen er, at kunne tilbyde en optimeret behandling og atetablere et sammenhængende forløb. Denne indsats skal medvirke til, at borgerne medKOL bliver bevidste om deres sygdom og derved øger egenomsorgen. Til projektet erknyttet en webbaseret database, KOALA, hvor data fra den enkelte kommune kansammenlignes med øvrige kommuner i landet. I Region Sjælland deltager udoverVordingborg Kommune 4 andre: Faxe (28 borgere), Guldborgsund (0 borgere), Næstved(1Oprettet af Ulla Hemmingsen Side 4 30­09­2010


orger) og Køge(51 borgere), hvorimod landets øvrige kommuner er rigt repræsenteret, sebilag 2Denne evaluering tager udgangspunkt i udtræk fra KOALA­databasen.Generelt om KOL rehabiliteringKOL­rehabilitering er en veldokumenteret og effektiv behandling af KOL. Ved søgning påPubMed med søgetermerne rehabilitation og COPD fremkommer der 1.761 artikler, ogeffekten af rehabilitering er vel belyst i forskellige patientpopulationer, med forskelligerehabiliteringsprogrammer og med vurdering af en række forskellige effektmål.I de fælles europæiske og amerikanske retningslinier for pulmonal rehabilitering defineresdenne behandling som ”en evidensbaseret, multidisciplinær og omfattende intervention,for patienter som har symptomer og ofte reduceret dagligt aktivitetsniveau”.Pulmonal rehabilitering er en integreret del af den individualiserede behandling afpatienten og har til formål at reducere symptomer, optimere funktionsniveau, øgepatientens indflydelse på egen situation og reducere sundhedsudgifter ved at stabilisereeller mindske systemiske manifestationer af sygdommen.Det fremgår således også implicit af denne definition, at rehabilitering ikke forventes atpåvirke patientens lungemæssige tilstand.Ifølge de danske anbefalinger for KOL­rehabilitering skal et rehabiliteringsprogram somminimum indeholder elementerne rygeafvænning, fysisk træning, medicinsk behandling,ernæringsindsats, undervisning og psykosocial støtte..Effekt af rehabilitering, genereltEffekten af KOL rehabilitering er bedst undersøgt, når det gælder effekt målenehelbredsstatus og udholdenhed/maksimal arbejdskapacitet.I et Cochrane­review, hvor der indgik 23 randomiserede undersøgelser, fandtes positiveffekt af rehabilitering på de 3 domæner dyspnø, træthed og evnen til at mestre sygdom.For alle domæner var effekten såvel signifikant som klinisk betydningsfuld. Der var ogsåsignifikant effekt på maksimal arbejdskapacitet/udholdenhed, men her lå effekten pågrænsen til det klinisk betydningsfulde, f.eks. med en gennemsnitlig forbedring i 6­minutters gangtest på 49 meter, hvor den forbedring der skønnes at være mærkbar forpatienten, er på 54 meter.I en dansk opgørelse af effekten af et 7­ugers rehabiliterings­program hos 100 patienter,fandt man en gennemsnitlig forbedring i St. Georges Respiratory Questionnarie (SGRQ)på 3,1 point, hvilket var signifikant, men under den estimerede minimale, klinisk relevanteeffekt på 4 point.Effekten på udholdenhed bedømt ved Shuttle Walk Test (SWT) var en 65 % forbedring fra2,9 minutter før rehabilitering til 4,8 minutter efter rehabilitering. Der foreligger ikke nogenpubliceret vurdering af hvilken forbedring, der er klinisk betydningsfuld ved SWT, men derkan næppe herske tvivl om at en 65 % forbedring er klinisk betydningsfuld for patienterne.Der blev i øvrigt konstateret en heterogenitet i effekten, idet kvinderne havde den størsteeffekt på helbredsstatus bedømt ved SGRQ, mens mændene havde størst effekt påudholdenhed bedømt ved SWT. Rehabiliteringsprogrammet, som er anvendt iOprettet af Ulla Hemmingsen Side 5 30­09­2010


ovenstående undersøgelse, er siden officielt anbefalet af Dansk Lungemedicinsk Selskab,og er efterfølgende implementeret mange steder i Danmark. Herunder altså også iVordingborg Kommune.Der er nogen dokumentation for, at rehabilitering reducerer forbrug af sundhedsydelser. Ien engelsk, randomiseret undersøgelse fandt man at en gruppe, som deltog i et 6­ugersrehabiliteringsprogram i det følgende år, forbrugte færre sengedage (10,4 versus 21dage), men havde et tilsvarende antal indlæggelser som kontrolgruppen.Rehabiliteringsgruppen havde flere besøg hos egen læge sammenlignet medkontrolgruppen, men havde til gengæld behov for færre hjemmebesøg. I en canadiskundersøgelse havde en gruppe som modtog rehabilitering, sammenlignet med en historiskkontrol, en reduktion i direkte sundhedsudgifter svarende til 344 canadiske dollars perperson per år.I en metaanalyse af 6 randomiserede undersøgelser af rehabilitering versus sædvanligbehandling efter en exacerbation i KOL, fandt man at rehabiliteringsgruppen havdesignifikant færre hospitalsindlæggelser og mindre dødelighed end kontrolgruppen. Der varogså i denne metaanalyse signifikant og klinisk betydende effekt på helbredsstatus ogudholdenhed.Hvem bør tilbydes rehabilitering?Ifølge de europæisk/amerikanske retningslinier for KOL rehabilitering bør denneintervention tilbydes alle som har vedvarende symptomer eller aktivitetsindskrænkning påtrods af optimal medicinsk behandling. Der er ikke data, der klarlægger en nedre grænsefor symptomer og aktivitetsindskrænkning, og rent arbitrært har man valgt at sættegrænsen ved MRC grad 3 (Evidens D).Der er ikke fastlagt nogen øvre grænse, men enkelte studier tyder på, at patienter meddyspnø svarende til MRC grad 5 har mindre udbytte af rehabiliteringen.Såvel de danske som de engelske retningslinier anbefaler, at det er patientens egenopfattelse af funktionsbegrænsning, der lægges til grund for vurdering af behovet forrehabilitering, men som udgangspunkt vil der være tale om patienter med MRC grad 3eller derover, der har brug for denne behandling.Der er ikke evidens for, at rygere har mindre effekt af rehabilitering end ikke­rygere, mende bør ­ på baggrund af de positive effekter ved rygestop ­ sideløbende deltage i enrygestopintervention. Kontraindikationerne mod rehabilitering er relativt få. Patienter medustabil, iskæmisk hjertesygdom, og patienter som ikke kan gå bør ikke deltage irehabilitering. Patienter, som i højere grad er funktionsbegrænset på grund af sygdom ibevægeapparatet end på grund af lungesygdom, vil forventeligt heller ikke have gavn afrehabilitering.Kvalitative standarderMuligheden for at henvise relevante patienter til rehabilitering er ikke til stede i heleDanmark og der findes aktuelt ikke noget samlet overblik over hvilke sygehuse og hvilkekommuner der har et tilbud om rehabilitering.Oprettet af Ulla Hemmingsen Side 6 30­09­2010


For de tilbud, der eksisterer, er der aktuelt heller ingen kvalitetskontrol og således ikkenogen sikring af at de enkelte programmer lever op til den standard, der er defineret iSundhedsstyrelsens retningslinier.Det er forventeligt at flere programmer vil være insufficiente med hensyn til specielthyppighed, varighed og intensitet af træningsindsatsen, men denne påstand kanvanskeligt dokumenteres uden et samlet overblik over de udbudterehabiliteringsprogrammer.Konklusion, generel rehabilitering•Rehabilitering er en effektiv behandlingsindsats for KOL­patienter medvedvarende symptomer eller funktionsbegrænsning (Evidens A).•Rehabilitering mindsker symptomer, øger helbredsstatus og forbedrerarbejdskapacitet og udholdenhed (Evidens A)•Rehabilitering reducerer forbruget af sundhedsydelser såvel i sekundær som iprimærsektoren (Evidens B).•Rehabilitering efter en exacerbation i KOL reducerer mortalitet oghospitalsindlæggelser (Evidens A).•Patienter med ustabil hjertesygdom, manglende gangfunktion, eller endominerende funktionsbegrænsning på grund af bevægeapparatsygdom bør ikkedeltage i rehabilitering (Evidens D).Om evidensgrader, se bilag 3Resultater, Vordingborg kommune 2008 til 2010.I Vordingborg kommune har vi et standardiseret og metodebeskrevet tilbud der bygger pågældende anbefalinger, og retningslinier, og vi registrer vores data i KOALA projektet.RekrutteringVed tilbuddets start i 2008 kom henvendelserne primært fra borgere, der reflekterede påavisannoncer. Dette billede har ændret sig væsentligt, efter at de praktiserende læger ikommunen har set og oplevet effekten af rehabiliteringen på deres patienter. Lægerne haranerkendt tilbuddet og anbefaler nu i stort omfang deres KOL­patienter etrehabiliteringsforløb. Der ses samtidig et stigende antal henvisninger fra lungemedicinskafdeling på Næstved Sygehus.De sidste to KOL kurser har ikke været annonceret, da der har været venteliste.I KOALA databasen er der på landsplan inkluderet 1720 borger (bilag 2). I Vordingborgkommune har vi i perioden medio 2008 til medio 2010 inkluderet 96 borgere i KOALAdatabasen. I bilag 2 ses Vordingborg kommunes data i forhold til landets øvrigekommuners data.Beskrivelse af patienternePatienterne i vores rehabiliterings tilbud ligner i beskrivende statistik landets øvrige KOLborgere:Lidt flere kvinder (60 %) end mænd. Alder gennemsnitlig 68 år med variation til beggesider. Yngste borger var 43 år og ældste 90 år. Gruppen bærer præg af deres kroniskesygdom og der er lidt flere undervægtige end overvægtige. 94 % ryger eller er ex­rygermed gennemsnitlig 45 pakkeår bag sig.Oprettet af Ulla Hemmingsen Side 7 30­09­2010


Vordingborg kommune har lidt flere svære og meget svære patienter inkluderet endlandsgennemsnittet­ 48,9 % mod 34 %. MRC graden er den samme somlandsgennemsnittet (her bør man have in mente at MRC graden er selvrapporteret og derer en vis unøjagtighed knyttet til denne).KOL Ingen Mild Moderat Svær Meget UoplystLandsplan 12 (0.7 %) 98 (5.8 %) 693 (41.2 %) 442 (26.2 %) 131 (7.8 %) 308 (18.3 %)Vordingborg 2 (2.1 %) 10 (10.4 %) 27 (28.1 %) 37 (38.5 %) 10 (10.4 %) 10 (10.4 %)Livskvalitetsmæssigt vurderer vores borgere deres samlede helbredstilstand og livskvalitetlidt dårligere end landsgennemsnitligt. Co­mobidite er der registreret færre ca. det halve aglandsgennemsnittet med Diabetes, osteoporose, og hjertesygdom. Der er lidt fleredeprimerede, ca. 1 % i Vordingborg kommune. Vordingborg Kommune skiller sig ud meddobbelt så mange i peroral steroridbehandling, hvilket nok skyldes at graden af deres KOLer sværere. Vordingborg kommunes KOL borgere er hyppigere vaccineret modlungebetændelse (11 % flere) og influenza (21 % flere). Alt i alt er Vordingborg Kommunesborgere med KOL relativt syge sammenlignet med landsgennemsnittet.Resultater på udvalgte parametre efter endt KOL rehabilitering.Rygestop:25 % af borgerne holdt op med at ryge, på landsplan er der kun 11 % der stopper.Der er ikke plads til at notere rygereduktion i databasen, dem har vi rigtig mange af.Dette er et meget vigtigt og flot resultat, da: Rygning er den dominerende risikofaktor for KOL og for progressionen isygdommen (Evidens A). Rygestoppet reducerer det excessive fald i lungefunktion og reducerer mortalitetensom følge af KOL og co­morbiteter (Evidens A) Rygestop reducerer KOL­relaterede symptomer og medfører markant forbedring ihelbredsrelateret livskvalitet (Evidens A)BMI, FFM:Patienterne i Vordingborg kommune stiger i BMI og muskelmasse. Mere end pålandsgennemsnit: 2,67 %(Vordingborg) mod 0,68 i fedtfrimasse (landsplan).Vægttab og tab af muskelmasse er hyppigt ved KOL og er et udtryk for den negativeenergibalance og negative proteinbalance, der er en væsentlig faktor i den systemiskekomponent af KOL. Vægttab og fald i BMI afspejler en af de vigtigste systemiske komponenter af KOL,og klinisk betydende undervægt fremkommer hos 25­50 % af patienter medmoderat til svær KOL (Evidens A) BMI er en prognostisk faktor for overlevelse, uafhænigt af FEV1 og MRC graden.Vægtøgning er associeret til en forbedret overlevelse (Evidens A) Ernæringsterapi har ingen effekt på BMI med mindre det kombineres med etanabolt stimulus, f.eks. rehabilitering (Evidens B)Oprettet af Ulla Hemmingsen Side 8 30­09­2010


Endurance Shuttel walk tid:EndSWT vurderer udholdenhed. Testegenskaberne reproducerbarhed (reliabilitet) ogforskellige former for validitet er belyst i flere studier og er generelt fundet acceptabel.EndSWT ser ud til at være et bedre måleredskab til at vise ændringer efter rehabilitering afpatienter med respiratoriske problemer end Incremental Shuttle Walk Test.Vi ser en gennemsnitlig stigning på 49 %, hvilket betyder at patienten kan gå dobbelt sålang tid uden at opleve åndenød. Dette har overordentlig klinisk betydning, da det kanbetyde at patienten igen vover at gå på gaden, svarende til landsgennemsnittet.MRC graden:Af data kan vi aflæse et gennemsnitligt fald i MRC graden, hvilket er et udtryk for atpatienterne oplever mindre åndenød. Åndenød ved anstrengelse er kardinalsymptomet på KOL og er det symptom, derer mest invaliderende for patienterne. Internationale og nationale guidelinesanbefaler at anvende MRC skalaen for at objektivisere patienternes oplevedeåndenød (Evidens D) MRC er i et enkelt studie fundet at prædiktere overlevelse bedre end FEV1(Evidens A) MRC korrelerer til gangdistance, helbredsstatus, aktivitetsscore ogdepressionsscore (Evidens B) Enkelte studier viser, at initial MRC score prædikterer effekten af rehabiliteringen(Evidens B) Der er generel konsensus om, at MRC grad 3 og derover giver indikation forrehabilitering (Evidens D)MRC (Medical Research Council) Åndenødsskala:1. Jeg får kun åndenød, når jeg anstrenger mig meget2. Jeg får åndenød, når jeg skynder mig eller går op ad en lille bakke3. Jeg går langsommere end andre på min alder på grund af min åndenød,eller jeg er nødt til at stoppe for at få vejret, når jeg i jævnt terræn4. Jeg stopper for at få vejret efter ca. 100 meter eller få minutters gang5. Jeg har for meget åndenød til at forlade mit hjem, eller jeg får åndenød, nårjeg tager mit tøj på eller afLivskvalitet 15D og VAS score (de negative spiraler):KOL er kendetegnet ved åndenød. Forværring af åndenøden kan udløses af mangeforskellige faktorer, men udløses typisk af fysisk aktivitet og psykisk ubalance. Åndenød erforbundet med svært ubehag og angst. Man vil derfor forsøge at undgå at gøre det, derkan medføre åndenød. Frygten for åndenød kan derfor betyde, at man ikke har lyst til atdyrke motion og bevæge sig. Mangel på fysisk aktivitet giver dårlig kondition og mereåndenød, som igen gør, at man bevæger sig endnu mindre. På den måde kan der opståen ond spiral, som bevirker, at man kan klare mindre og mindre og ikke kommer ud blandtOprettet af Ulla Hemmingsen Side 9 30­09­2010


andre eller får besøg. Det kan give en følelse af ensomhed og føre til tristhed ogdepressionslignende symptomer.Som ventet da MRC og livskvalitet, angst og depression korrelerer, ser vi en stigning ilivskvalitet. Patienterne har ved inklusion scoret sig selv på en VAS skala og udfyldt etvalideret livskvalitetsspørgeskema, 15 D. Ved analyse af 15 D ses en stigende fra 0,78 til0,85, hvilket er meget da en stigning på 0,03 er af klinisk betydning.Patienttilfredshed:Der har generelt været et stort og stabilt fremmøde på holdene og der har været engod og hyggelig stemning samt høj deltageraktivitet under træningen ogundervisningen.Vi har efter hvert rehabiliteringsforløb spurgt til oplevelsen af kurset på en lineær analogskala fra 1­10.Hvor godt har det været at deltage på Kol­kurset?1_______2_______3_______4_______5_______6_______7_______8_______9______10At deltage på Kol­kurset har hjulpet mig i hverdagen?1_______2_______3_______4_______5_______6______7______8_______9_______10Måden Kol­kurset blev tilrettelagt på passer til mig?1________2_______3_______4_______5_______6______7______8______9_______10Alle patienter har svaret over 8, primært 10 på alle 3 ovenstående spørgsmål. Vi har bedtdeltagerne komme med forslag til forbedring af kurset, hovedparten har svaret at deønsker en længere varighed af kurset.Dette har været medvirkende til, at vi har oprettet et hold mhp. vedligeholdstræning samtsocialt netværk (1,5 time pr. uge). Tilbuddet er i tråd med undersøgelser der viser, atdenne gruppe af kronisk syge har svært ved selv at opretholde de genvundne færdighederog fysiske form.Fastholdelse over tid:I denne evaluering ses der kun på data fra besøg 1 og besøg 2, før og efterrehabiliteringen. Data fra opfølgningsbesøgene vil komme i en senere rapport, når der eret fornuftigt antal patienter, der har været til hel og halvårligt besøg. Langtidseffekten ermeget interessant da de fleste studier viser at effekten af rehabilitering aftager efter noglemåneder, således at den fysiske form forringes med nedsættelse af livskvalitet til følge.Rent præliminært har vi kigget i kortene og det tyder på at vores patienter beholder denopnåede fysiske form, om det skyldes vores tilbud om vedligeholdelsestræning iOprettet af Ulla Hemmingsen Side 10 30­09­2010


kommunalt regi eller bare det at vi kontakter dem og inviterer til test og samtale efter ethalvt og et helt år, eller en kombination kan vi på nuværende tidspunkt ikke konkludere på.Økonomi:Prisen for et KOL rehabiliteringsforløb for patienter med KOL i Sundhedscenteret iVordingborg kommune fremgår af nedenstående:KOL forløb Antal mødegange Timer/mødegang Personale Borger Timer/Borgerforbrug/borgerVisitation 1 1 1 1 1 1Træning(hold) 14 1,5 2 10 21 4,2Undervisning(hold) 7 1 2 20 7 0,7Afsluttende 1 1 1 1 1 1Opfølgning 2 1 1 1 1 1I alt pr deltager 7,97,9 timer á 300 kr. pr borger 2.370,00Ekstern underviser (2*læge+1*diætist) 3 timer/ 20 borger 155,00Forplejning (proteinholdig ernæring til efter træningen) 150.00Planlægning og opfølgning 26 timer á 250 kr./20 325,00I alt pr. borger pr. rehabiliteringsforløb 3000,00Heri er ikke medregnet ressourceforbrug til udvikling, regionalt samarbejde,kvalitetssikring, lokaler, redskaber og evaluering.Det er ikke i Danmark undersøgt, om kommunale rehabiliteringsforløb til patienter medKOL medfører en reduktion i forbruget af regionale ydelser. Da den kommunalemedfinansiering til sygehusvæsenet ikke er opgjort på cpr. numre, er det vanskeligt at fåindblik i, hvilke omkostninger den enkelte patient påfører kommunen.I Aalborg kommune har man imidlertid kunnet registrere et fald på 550 indlæggelser på 2år (både hjerte og KOL patienter). Aalborg kommunes udgifter til behandling påsygehusene til denne patientgruppe (hjerte/KOL) er ifølge forvaltningen for sundhed ogbæredygtig udvikling faldet 1,7 million kroner fra 2007­2009, se bilag 1.På baggrund af den positive effekt af rehabiliteringen i Vordingborg kommune må detformodes, at tilbuddet også her medfører et reduceret forbrug af sygehusydelser, dels vedat medføre færre ydelser hos den praktiserende læge, dels ved på længere sigt atforebygge progression af sygdommen og dermed hospitalsindlæggelser samt færrerehabiliteringsforløb i hospitalsregi med tilhørende udgifter herunder kørselsudgifter.Der kan være både økonomiske og pædagogiske fordele ved at placere KOL rehabiliteringi primærsektoren. Set ud fra borgerens synspunkt kan det være ønskeligt at blive inærmiljøet og bevare den tætte kontakt til egen læge. KOL­patienter bliver ofte socialtisolerede. Det er derfor vigtigt, at rehabiliteringen kan foregå i nærmiljøet, idet socialekontakter, der oprettes under rehabiliteringsforløbet, lettere vil kunne vedligeholdesefterfølgende. For mange, særligt de mest syge, er det afgørende for deltagelsen, atslippe for lang transport til og fra tilbuddet.Oprettet af Ulla Hemmingsen Side 11 30­09­2010


KonklusionEvalueringen viser, at det er muligt at tilbyde et effektivt rehabiliteringstilbud i kommunalregi. På baggrund af den positive effekt af rehabiliteringen i Vordingborg kommune må detformodes, at tilbuddet også her medfører et reduceret forbrug af regionalesundhedsydelser, dels ved at medføre andre ydelser hos den praktiserende læge, delsved på længere sigt at forebygge progression af sygdommen. Der er et stadig uopfyldtpotentiale for at dokumentere rehabiliteringens omkostningseffektivitet. Dette forventes atkunne lykkes i takt med udviklingen af et mere gennemsigtigt medfinansieringssystem oget stadig større datagrundlag.Forud for implementeringen af forløbsprogram for KOL­ patienter i Region Sjælland er vigodt klædt på til at kunne løfte den kommunale del af opgaven. Den fortsatte udfordring vilvære samarbejdet mellem kommune, sygehus og praktiserende læge, så patienten ikkeoplever at blive tabt eller bliver præsenteret for enslydende tilbud. Der vil være behov foret større og mere formaliseret samarbejde mellem de tre aktører for at løfte densammenhængende indsats for KOL patienten. Status er dog, at der allerede fra lægeligside visiteres til Vordingborg kommunens KOL­rehabilitering i en grad så der nu erventeliste. Det vurderes, at tilbuddet om KOL­skole og rehabilitering på andrediagnoseområder er nøgleaktiviteter i kommunens stadig bedre samarbejde, om borgeren,med almen praksis.Oprettet af Ulla Hemmingsen Side 12 30­09­2010


LitteraturChronic obstructive pulmonary disease. National clinical guideline onmanagement of chronic obstructive pulmonary disease in adults in primary andsecondary care. Thorax 2004 February;59 Suppl 1:1­232.Celli BR, MacNee W. Standards for the diagnosis and treatment of patients withCOPD: a summary of the ATS/ERS position paper. Eur Respir J 2004June;23(6):932­46.Global Strategy for the Diagnosis, Management and Prevention of COPD: 2005update. NHL/WHO Global Initiative for Chronic Obstructive Lung Disease (GOLD);2005.KOL – Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Anbefalinger for tidlig opsporing,opfølgning og rehabilitering af KOL. København: Sundhedsstyrelsen. Version 1.0;December 2006.Wedzicha JA, Bestall JC, Garrod R, Garnham R, Paul EA, Jones PW.Randomized controlled trial of pul­monary rehabilitation in severe chronicobstructive pulmonary disease patients, stratified with the MRC dyspnoea scale.Eur Respir J 1998 August;12(2):363­9.Garrod R, Marshall J, Barley E, Jones PW. Predictors of success and failure inpulmonary rehabilitation. Eur Respir J 2006 April;27(4):788­94.Nici L, Donner C, Wouters E, ZuWallack R, Ambrosino N, Bourbeau J et al.American Thoracic Soci­ety/European Respiratory Society statement onpulmonary rehabilitation. Am J Respir Crit Care Med 2006 June 15;173(12):1390­413.Lacasse Y, Brosseau L, Milne S, Martin S, Wong E, Guyatt GH et al. Pulmonaryrehabilitation for chronic obstructive pulmonary disease. Cochrane Database SystRev 2002;(3):CD003793.Lange P, Brondum E, Bolton S, Martinez G. [Rehabilitation of patients with chronicobstructive pulmo­nary disease]. Ugeskr Laeger 2005 January 17;167(3):274­9.Griffiths TL, Burr ML, Campbell IA, Lewis­Jenkins V, Mullins J, Shiels K et al.Results at 1 year of outpatient multidisciplinary pulmonary rehabilitation: arandomised controlled trial. Lancet 2000 January 29;355(9201):362­8.Golmohammadi K, Jacobs P, Sin DD. Economic evaluation of a communitybasedpulmonary rehabilitation program for chronic obstructive pulmonary disease. Lung2004;182(3):187­96.Puhan MA, Scharplatz M, Troosters T, Steurer J. Respiratory rehabilitation afteracute exacerbation of COPD may reduce risk for readmission and mortality ­­ asystematic review. Respir Res 2005;6:54.Ram FS, Picot J, Lightowler J, Wedzicha JA. Non­invasive positive pressureventilation for treatment of respiratory failure due to exacerbations of chronicOprettet af Ulla Hemmingsen Side 13 30­09­2010


obstructive pulmonary disease. Cochrane Database Syst Rev2004;(3):CD004104.Oprettet af Ulla Hemmingsen Side 14 30­09­2010


Bilag 1 Succes med forebyggelseSucces med forebyggelseLungemedicin/rygestopNordjyske Stiftstidende 6. maj 2010, 3. sektion, side 3AfAALBORG: Forebyggelse virker.Det konstaterer Aalborg Kommune efter at have gransket resultaterne fraSundhedscenter Aalborgs hjerte­ og KOL ­rehabilitering ­ altså den indsats, somcenteret gør for at give en bedre livskvalitet til patienter med hjerteproblemer ogrygerlunger .Kommunen begyndte i 2006 at tilbyde rehabilitering til borgere, der lever med enhjertesygdom, og i 2007 blev det også en mulighed for KOL ­patienter. Tilbuddeneer tilrettelagt efter faglige standarder, så personalet kan dokumentere effektenFærre indlæggelserEffekten af forebyggelse skal følges over tid, og det har kommunen nu gjort ved atsammenligne tallene fra perioden 2007 til 2009. Tallene viser, at hvad de todiagnoser angår, er antallet af indlæggelser og kontakt til de regionale sygehusefra borgerne i Aalborg Kommune faldet med 556.Aalborg Kommunes rådmand for sundhed og bæredygtig udvikling, ThomasKastrup­Larsen (S), er særdeles glad for udviklingen:­ Det er glædeligt, at tallene nu kan dokumentere, at kronisk syge borgere iAalborg Kommune får et bedre liv med færre indlæggelser. Samtidig viser tallene,at byrådets prioritering af forebyggelse også medvirker til, at Aalborg Kommunestræk på sygehusene falder. Det er den helt optimale løsning: At give borgerne enbedre livskvalitet og samtidig sikre færre indlæggelser, påpeger han.Kommunerne medfinansierer sygehusvæsenet gennem betaling for indlæggelseog ambulante besøg. Disse udgifter falder, når borgernes kontakt mindskes ­ ogstiger, når den øges. Aalborg Kommunes udgifter til behandling på sygehusene tildenne patientgruppe er faldet 1,7 million kroner fra 2007 til 2009, oplyserforvaltningen for sundhed og bæredygtig udvikling.Den kommunale medfinansiering er samlet set steget i samme periode fra 292 til333 millioner kroner.Sundhedscentrets hjerte­ og KOL ­rehabiliteringstilbud er gratis. De består blandtandet af rygestopkursus, ernæringsvejledning, fysisk træning, ergoterapi ogundervisning i at leve med en kronisk lidelseAalborg Kommunes Sundhedscenter tilbyder også rehabiliteringsforløb til borgeremed diabetes type 2, kræft samt en generel patientskole til borgere, der lever meden kronisk sygdom.Denne artikel er bragt i: Nordjyske Stiftstidende AalborgOprettet af Ulla Hemmingsen Side 15 30­09­2010


Bilag 2 KOALA dataAntal inkluderede borgereEsbjerg Kommune 163Faaborg­Midtfyn Kommune 30Faxe Kommune 28Frederikssund Kommune­Træningsenheden 13Gentofte Kommune 23Guldborgsund Rehabilitering 0Hillerød Kommune 53Køge Kommune 51Lyngby Taarbæk Kommune 0Projekt Vesthimmerland/Mariagerfjord 114Roskilde Kommune 2Rudersdal Kommunes Genoptræningscenter 0Sundhedscenter Aabenraa 98Sundhedscenter Aalborg 103Sundhedscenter Brønderslev 90Sundhedscenter Fredericia 87Sundhedscenter Frederikshavn 35Sundhedscenter Grib Skov 59Sundhedscenter Guldborgsund 0Sundhedscenter Hedensted 47Sundhedscenter Herning 66Sundhedscenter Hjørring 71Sundhedscenter Horsens 121Sundhedscenter Kolding 0Sundhedscenter Næstved 7Sundhedscenter Nørrebro 3Sundhedscenter Randers 133Sundhedscenter Stege 96Sundhedscenter Struer 40Sundhedscenter Vejle 17Sundhedscenter Viborg 24Sundhedscenter Østerbro 132Sundhedshuset, Jammerbugt Kommune 28KOALA centerraportData fra 1. besøg i perioden 01­01­2006 til og med 06­09­2010.Data i KOALADer er i alt indtastet 4113 tværsnit. Fordeling af borgerbesøg på besøg1 2 3 4 51684 1346 679 396 8Oprettet af Ulla Hemmingsen Side 16 30­09­2010


Højde Min Mean MaxLandsplan 138 167.53 203Sundhedscenter Stege 147 167.77 192På landsbasis er 72 borgere uoplyste mht BMI, for Sundhedscenter Stege er det 4. For dehenholdsvis 1612 og 92 borgere er fordelingen:BMI Min Mean MaxLandsplan 0 26.14 48.69Sundhedscenter Stege 0 24.69 38.27På landsbasis er 1176 borgere uoplyste mht Fedtfri masse, for Sundhedscenter Stege er det 50.For de henholdsvis 508 og 46 borgere er fordelingen:Fedtfri masse Min Mean MaxLandsplan 10.5 48.22 80Sundhedscenter Stege 21.8 48.92 72.6På landsbasis er 1150 borgere uoplyste mht Fedtprocent, for Sundhedscenter Stege er det 49.For de henholdsvis 534 og 47 borgere er fordelingen:Fedtprocent Min Mean MaxLandsplan 10 31.76 55.4Sundhedscenter Stege 15.1 31.33 46.4MRC grad 1 2 3 4 5 UoplystOprettet af Ulla Hemmingsen Side 18 30­09­2010


MRC grad 1 2 3 4 5 UoplystLandsplan 90 (5.3%) 465 (27.6%) 695 (41.3%) 242 (14.4%) 50 (3%) 142 (8.4%)Sundhedscenter Stege 2 (2.1%) 26 (27.1%) 30 (31.3%) 13 (13.5%) 3 (3.1%) 22 (22.9%)Rygestatus Aldrig ryger Ex­ryger Ryger UoplystLandsplan 71 (4.2%) 1124 (66.7%) 468 (27.8%) 21 (1.2%)Sundhedscenter Stege 5 (5.2%) 60 (62.5%) 30 (31.3%) 1 (1%)På landsbasis er 414 borgere uoplyste mht Pakkeår, for Sundhedscenter Stege er det 43. For dehenholdsvis 1270 og 53 borgere er fordelingen:Pakkeår Min Mean MaxLandsplan 0.25 41.1 200Sundhedscenter Stege 6 45.52 114På landsbasis er 883 borgere uoplyste mht 6 minutters gangtest (meter), for SundhedscenterStege er det 96. For de henholdsvis 801 og 0 borgere er fordelingen:6 minutters gangtest (meter) Min Mean MaxLandsplan 22 383.36 663Sundhedscenter StegePå landsbasis er 1164 borgere uoplyste mht Endurance Shuttle Walk tid, for SundhedscenterStege er det 3. For de henholdsvis 520 og 93 borgere er fordelingen:Endurance Shuttle Walk tid (min:sek) Min Mean MaxOprettet af Ulla Hemmingsen Side 19 30­09­2010


Endurance Shuttle Walk tid (min:sek) Min Mean MaxLandsplan 0:35 4:07 20:00Sundhedscenter Stege 0:55 2:42 9:00På landsbasis er 648 borgere uoplyste mht 15D score (0­1), for Sundhedscenter Stege er det 61.For de henholdsvis 1036 og 35 borgere er fordelingen:15D score (0­1) Min Mean MaxLandsplan 0.43 0.81 1Sundhedscenter Stege 0.57 0.78 0.96På landsbasis er 1192 borgere uoplyste mht VAS score (0­100), for Sundhedscenter Stege er det76. For de henholdsvis 492 og 20 borgere er fordelingen:VAS score (0­100) Min Mean MaxLandsplan 5 59.89 100Sundhedscenter Stege 20 57.5 90På landsbasis er 1674 borgere uoplyste mht SGRQ Total score, for Sundhedscenter Stege er det96. For de henholdsvis 10 og 0 borgere er fordelingen:SGRQ Total score Min Mean MaxLandsplan 34.1 55.21 76.9Sundhedscenter StegePå landsbasis er 533 borgere uoplyste mht FEV 1 (liter), for Sundhedscenter Stege er det 14. Forde henholdsvis 1151 og 82 borgere er fordelingen:Oprettet af Ulla Hemmingsen Side 20 30­09­2010


FEV 1 (liter) Min Mean MaxLandsplan 0.1 1.33 5Sundhedscenter Stege 0.1 1.35 3.1På landsbasis er 0 borgere uoplyste mht FEV 1 % af forventet, for Sundhedscenter Stege er det0. For de henholdsvis 1684 og 96 borgere er fordelingen:FEV 1 % af forventet Min Mean MaxLandsplan 0 40.32 148.05Sundhedscenter Stege 0 46.96 103.72KOL sværhedsgrad Ingen Mild Moderat SværMegetsværUoplystLandsplan12(0.7%)98 (5.8%)693(41.2%)442(26.2%)131 (7.8%)308(18.3%)SundhedscenterStege2 (2.1%)10(10.4%)27 (28.1%) 37 (38.5%) 10 (10.4%) 10 (10.4%)For Sundhedscenter Stege har 34 borgere ikke oplysninger om eksacerbationer. 21 borgere harikke haft eksacerbationer, mens 41 har haft en eller flere eksacerbationer.Uden eksacerbationer det sidste årLandsplan 350 ud af 1684Landsplan % 20.78%Sundhedscenter Stege 21 ud af 96Oprettet af Ulla Hemmingsen Side 21 30­09­2010


Uden eksacerbationer det sidste årSundhedscenter Stege % 21.88%For Sundhedscenter Stege har 42 borgere ikke oplysninger om indlæggelse på sygehus. 36borgere har ikke har ikke været indlagt på sygehus, mens 18 har haft en eller flere indlæggelserpå sygehus.Uden indlæggelser det sidste årLandsplan 524 ud af 1684Landsplan % 31.12%Sundhedscenter Stege 36 ud af 96Sundhedscenter Stege % 37.5%Diagnosticeret osteoporose Ja Nej UoplystLandsplan 115 (6.8%) 584 (34.7%) 985 (58.5%)Sundhedscenter Stege 2 (2.1%) 48 (50%) 46 (47.9%)Ud af de 115 rapporterede tilfælde er 64.35% verificeret ved DEXA scanning.Oprettet af Ulla Hemmingsen Side 22 30­09­2010


Hjertesygdom Ja Nej UoplystLandsplan 301 (17.9%) 400 (23.8%) 983 (58.4%)Sundhedscenter Stege 7 (7.3%) 41 (42.7%) 48 (50%)Depression Ja Nej UoplystLandsplan 211 (12.5%) 1095 (65%) 378 (22.4%)Sundhedscenter Stege 13 (13.5%) 81 (84.4%) 2 (2.1%)Ud af de 211 rapporterede tilfælde er 9.95% verificeret ved GDS 2.Diabetes Ja Nej UoplystLandsplan 144 (8.6%) 1215 (72.1%) 325 (19.3%)Sundhedscenter Stege 7 (7.3%) 87 (90.6%) 2 (2.1%)Korttidsvirkende bronkodilatator Ja Nej UoplystLandsplan 883 (52.4%) 393 (23.3%) 408 (24.2%)Sundhedscenter Stege 37 (38.5%) 56 (58.3%) 3 (3.1%)Oprettet af Ulla Hemmingsen Side 23 30­09­2010


Langtidsvirkende bronkodilatator Ja Nej UoplystLandsplan 893 (53%) 395 (23.5%) 396 (23.5%)Sundhedscenter Stege 54 (56.3%) 40 (41.7%) 2 (2.1%)Inhalationssteroid Ja Nej UoplystLandsplan 310 (18.4%) 872 (51.8%) 502 (29.8%)Sundhedscenter Stege 9 (9.4%) 85 (88.5%) 2 (2.1%)Langtidsvirkende bronkodilatator og inhalationssteriod ikombinationJa Nej UoplystLandsplan368(21.9%)293(17.4%)1023(60.7%)Sundhedscenter Stege 25 (26%) 26 (27.1%) 45 (46.9%)Peroral bronkodilatator Ja Nej UoplystLandsplan 15 (0.9%) 1113 (66.1%) 556 (33%)Sundhedscenter Stege 1 (1%) 92 (95.8%) 3 (3.1%)Oprettet af Ulla Hemmingsen Side 24 30­09­2010


Peroral steroid dagligt Ja Nej UoplystLandsplan 57 (3.4%) 1080 (64.1%) 547 (32.5%)Sundhedscenter Stege 8 (8.3%) 85 (88.5%) 3 (3.1%)Mucolytica Ja Nej UoplystLandsplan 55 (3.3%) 1049 (62.3%) 580 (34.4%)Sundhedscenter Stege 5 (5.2%) 87 (90.6%) 4 (4.2%)Årlig influenzavaccination Ja Nej UoplystLandsplan 787 (46.7%) 356 (21.1%) 541 (32.1%)Sundhedscenter Stege 65 (67.7%) 22 (22.9%) 9 (9.4%)Pneumokokvaccination Ja Nej UoplystLandsplan 134 (8%) 286 (17%) 1264 (75.1%)Sundhedscenter Stege 18 (18.8%) 26 (27.1%) 52 (54.2%)Resultat af KOL rehabilitering på udvalgteparametreOprettet af Ulla Hemmingsen Side 25 30­09­2010


For følgende opgørelser gælder at udviklingen fra 1. besøg til 2. besøg er baseret på de borgere,som har data for både 1. besøg og 2. besøg. Dvs. at 3. besøg og 4. besøg ikke kan relateresdirekte til de tidligere data, idet antallet af borgere typisk er mindre ved de sidste besøg. Dermedtages ikke landsdata fra 3. besøg og 4. besøg på grund af centrene forskelligheder for tidenimellem disse.Aktive rygere 1. besøg 2. besøg 3. besøg 4. besøgLandsplan 468 ud af 1663 281 ud af 1197Landsplan % ændring ­11.15% (1189)Sundhedscenter Stege 30 ud af 95 19 ud af 79 0 ud af 12 3 ud af 13Sundhedscenter Stege % ændring ­25% (78) ­100% (12) ­25% (13)BMI 1. besøg 2. besøg 3. besøg 4. besøgGennemsnitlig landsplan 26.14 (1612) 26.09 (1176)Landsplan % ændring ­0.72% (1160)Sundhedscenter Stege 24.69 (92) 25.13 (84) 25.38 (12) 23.28 (13)Sundhedscenter Stege % ændring 0.52% (80) 1.68% (12) 0.19% (13)Oprettet af Ulla Hemmingsen Side 26 30­09­2010


Fedtfri masse 1. besøg 2. besøg 3. besøg 4. besøgGennemsnitlig landsplan 48.22 (508) 49.02 (384)Landsplan % ændring 0.68% (361)Sundhedscenter Stege 48.92 (46) 50.04 (27) 52.72 (9) 47.43 (6)Sundhedscenter Stege % ændring 2.67% (27)Fedtprocent 1. besøg 2. besøg 3. besøg 4. besøgGennemsnitlig landsplan 31.76 (534) 31.87 (390)Landsplan % ændring ­0.63% (372)Sundhedscenter Stege 31.33 (47) 31.56 (28) 30.03 (9) 27.3 (7)Sundhedscenter Stege % ændring 0.06% (28)MRC grad 1. besøg 2. besøg 3. besøg 4. besøgMedian landsplan 2 (1542) 2 (806)Gennemsnit landsplan 2.8 (1542) 2.44 (806)Median Sundhedscenter Stege 2 (74) 2 (54) 2 (11) 1 (10)Gennemsnit Sundhedscenter Stege 2.85 (74) 2.54 (54) 2.45 (11) 3.1 (10)Oprettet af Ulla Hemmingsen Side 27 30­09­2010


6 minutters gangtest (meter) 1. besøg 2. besøg 3. besøg 4. besøgGennemsnitlig landsplan 383.36 (801) 434.06 (605)Landsplan % ændring 10.37% (581)Sundhedscenter StegeSundhedscenter Stege % ændringEndurance Shuttle Walk tid 1. besøg 2. besøg 3. besøg 4. besøgGennemsnitlig landsplan 1:49 (1187) 2:51 (965)Landsplan % ændring 51.92% (893)Sundhedscenter Stege 2:41 (94) 4:00 (84) 4:13 (12) 3:40 (8)Sundhedscenter Stege % ændring 48.78% (83) 34.8% (12) 12.05% (8)Oprettet af Ulla Hemmingsen Side 28 30­09­2010


15D score (0­1) 1. besøg 2. besøg 3. besøg 4. besøgGennemsnitlig landsplan 0.81 (1036) 0.84 (654)Landsplan % ændring 3.35% (557)Sundhedscenter Stege 0.78 (35) 0.85 (23)Sundhedscenter Stege % ændring 8.11% (20)VAS score (0­100) 1. besøg 2. besøg 3. besøg 4. besøgGennemsnitlig landsplan 59.89 (492) 66.99 (345)Landsplan % ændring 10.03% (299)Sundhedscenter Stege 57.5 (20) 68.73 (15)Sundhedscenter Stege % ændring 19.61% (15)Antal borger uden eksacerbationer det sidste år(1. besøg) og efter et år(4. besøg). Der tagesforbehold for tiden imellem 1. og 4. besøg.Uden eksacerbationer 1. besøg 4. besøgAntal borgere landsplan 350 ud af 1684 57 ud af 396Sundhedscenter Stege 21 ud af 96 0 ud af 14Antal borger uden sygehusindlæggelser det sidste år(1. besøg) og efter et år(4. besøg). Dertages forbehold for tiden imellem 1. og 4. besøg.Oprettet af Ulla Hemmingsen Side 29 30­09­2010


Uden sygehusindlæggelser 1. besøg 4. besøgAntal borgere landsplan 524 ud af 1684 74 ud af 396Sundhedscenter Stege 36 ud af 96 0 ud af 14Oprettet af Ulla Hemmingsen Side 30 30­09­2010


Bilag 3 LitteraturgradueringLitteraturgraduering:PublikationstypeEvidensStyrkeMetaanalyse, systematisk oversigt Ia ARandomiseret, kontrolleret studie Ib AKontrolleret, ikke randomiseret studie IIa BKohorteundersøgelseDiagnostisk test (direkte diagnostiskmetode)CasekontrolundersøgelseDiagnostisk test (indirekte nosografiskmetode)BeslutningsanalyseDeskriptivundersøgelseMindre serier, oversigtsartikelEkspertvurdering, ledende artikelIIb BIIIIVCDOprettet af Ulla Hemmingsen Side 31 30­09­2010

More magazines by this user
Similar magazines