Bilag 1.pdf - Gladsaxe Kommune

Social- og SundhedsforvaltningenFamilieafdelingen TVS08/2005Velkommen til FamilieafdelingenFamilieafdelingen forlod år 2004 med et overskud på budgettet, og det ser ud til, atden tendens kommer til at gentage sig i 2005. Det har givet anledning til spørgsmålfra Socialudvalgets medlemmer om, hvordan Familieafdelingen i Gladsaxe Kommunehar kunnet vise en sådan økonomisk udvikling på et område, der ellers på landsplangiver mange kommuner økonomiske problemer.Der har også fra Socialudvalgets side været spurgt til, om familierne får den rigtige,altid tilstrækkelige og relevante hjælp, og dermed indirekte været spurgt til om Familieafdelingenudfører et ordentligt stykke arbejde.Den bekymring vil vi gerne mane helt i jorden med denne socialudvalgssag. Vi vilgerne præsentere, hvordan en Familieafdeling kan fungere anno 2005, således atbåde familiernes og især børnenes behov bliver tilgodeset, lovens ord og de lokalepolitiske beslutninger bliver fulgt samtidig med, at vi stadig har midler til løbende attilpasse tilbuddene efter familiens og børnenes aktuelle behov.Hvorfor er det så lykkedes i Gladsaxe Kommune, når tendensen er omvendt pålandsplan? Det er Familieafdelingens helt klare vurdering, at det skyldes den politiskevilje til og beslutning om, at arbejdet med støttekrævende børn og unge i langt højeregrad skulle ske lokalt, såvel som familierne i Gladsaxe Kommune så vidt muligt skulleforblive samlet. På den baggrund vedtog Socialudvalget for 3 år siden et værdigrundlagfor Familieafdelingen, som 1. januar 2005 blev udbygget og tilpasset til at væredet værdigrundlag der er rammen om alt arbejde med børn og unge i GladsaxeKommune.Med den politiske beslutning og støtte i ryggen var det muligt for ledelsen og medarbejdernei Familieafdelingen at skabe et fælles engagement i opgaven, og hele Familieafdelingenhar siden trukket på samme hammel.Indledningsvis fik alle medarbejdere i Familieafdelingen den samme systemiske uddannelse,hvilket gav alle et fælles sprog og en grundlæggende fælles opfattelse af,hvordan familierne bedst kan hjælpes. Desuden indebar det en effektivisering af familiecenteretBrohuset, så de kunne tage langt flere familier, socialrådgiverne skulleselv tage flere rådgivningsforløb, og sundhedsplejerskerne skulle i højere grad inddragesi et tværfagligt rådgivende samarbejde med socialrådgiverne.Her halvvejs igennem år 2005 kan vi konstatere, at den politiske beslutning om, atgive Familieafdelingen et nyt værdigrundlag, er lykkedes. Faktisk er det lykkedes sågodt, at vi både formår at udføre kvalificeret arbejde samt opprioritere og intensiveresamarbejdet med skoler, daginstitutioner m.fl., og samtidig er i stand til at holde omkostningernenede.I præsentationen på de næste sider vil vi fortælle lidt om, hvem vi er, hvordan vi arbejder,hvad det er, vi kan, og hvorfor det virker.J. nr. 16.00.00A26 Sag: 2005/0003552-004Side 1 af 12

Social- og SundhedsforvaltningenFamilieafdelingen TVS08/2005FamilieafdelingenRådgivningsenheden• Rådgivning• Åben rådgivning• Tværfagligt samarbejde• UndersøgelserLokale forebyggende udførerenhederUngeteamet• Støtte til unge• BokseprojektSSPSundhedsplejen• Mødregrupper forsærlige målgrupper• Sorggruppe for børn• Marte-meoforløb• Sundhedssamtaler iskolen• Hygiejneprojekt• OvervægtsprojektetFlik-Flak• Tilbud til familiermed børn der tisser isengen• Projekt Du bestemmerFamiliecentret Brohuset• Individuelle familieforløb• Psykologforløb• Pigegruppe• Marte-meoforløb• Gruppe for ungemødre• Familieforløb medetniske familier• Familiekursus (multiproblembehandling)• Åben rådgivningFamilieskolen• SupportteametJ. nr. 16.00.00A26 Sag: 2005/0003552-004Side 2 af 12

Social- og SundhedsforvaltningenFamilieafdelingen TVS08/2005RådgivningsenhedenRådgivningsenheden er hjertet i hele familieafdelingen. Det er her familierne førsthenvender sig, eller bliver henvist til. Det er her familierne selv kan være med til atdefinere det, de skal have hjælp til, hvor det besluttes hvilken indsats, der skal ydes,hvor længe den skal ydes, hvad det må koste, og om det skal foregå lokalt.Rådgivningsenheden består primært af 17 socialrådgivere og 2 psykologer. Herudoverer der et tæt tværfagligt samarbejde med sundhedsplejerskerne, som også harrådgivningsopgaver hos de familier, de kommer hos, ligesom de har en gensidigkonsulentfunktion for socialrådgiverne.Vores politisk besluttede værdigrundlag, der er det helt centrale mantra i såvel rådgivningsenhedensom i hele Familieafdelingen, er lagt til grund for vores måde at anskuefamilierne på. Vi kan derfor her i 2. halvår af 2005 konstatere, at vi er blevet rigtiggode til at holde familierne samlet, ligesom vi er blevet rigtig gode til at lave lokaleløsninger og bruge lokale foranstaltninger, hvilket vores budget i høj grad afspejler.Vi arbejder ud fra den overbevisning, at ingen kan forandre sig, hvis de er negativtdefineret. Vi lægger dermed stor vægt på at fokusere på de positive sider af en familieog således mere på, hvad de kan, frem for hvad de ikke kan. Der er ingen tvivlom, at en familie, der bliver mødt med den holdning, vil få energi og mod til at forandresig.Det har været, og er stadig helt centralt, at socialrådgiverne har taget denne overbevisningeller metode til sig, for de er det store omdrejningspunkt for, at det er lykkedesat ændre kurs og dermed holdning til familierne i Gladsaxe Kommune. Det ermedarbejderne i rådgivningsenheden, der har den første kontakt til familierne og viaden kontakt kan skabe en relation til familien, der gør, at den bliver i stand til at ændresig, eller bliver i stand til at give udtryk for, hvilken hjælp der skal til og efterfølgendebliver i stand til at tage imod hjælpen.Tværfagligt samarbejdeRådgivningsenheden har også store kontaktflader til andre samarbejdspartnere, isærtil skolerne og daginstitutionerne i Gladsaxe Kommune. Her fungerer socialrådgivernei høj grad som ambassadører for de holdninger og værdier, vi har i Familieafdelingen.Derudover har socialrådgiverne også en slags konsulentfunktion på skolerne iforhold til, hvordan skolerne kan agere overfor børn og forældre, så barnet kan forblivei ”normalsystemet”. Det er samtidig vigtigt, at vores socialrådgivere kan anerkende,hvor vanskeligt det til tider kan være for folkeskolen, at den skal være så rummelig,som det kræves i dag. Det tværfaglige samarbejde og især skolesamarbejdet haren meget høj prioritet i rådgivningsenheden, da det giver os en fantastisk mulighedfor at arbejde forebyggende. Vi hører nu om sagerne, før de er blevet meget alvorlige,hvilket gør, at vi kan komme i kontakt med forældrene og tilbyde hjælp på et tidspunkt,hvor der stadig kun er behov for en lille indsats.J. nr. 16.00.00A26 Sag: 2005/0003552-004Side 3 af 12

Social- og SundhedsforvaltningenFamilieafdelingen TVS08/2005UndersøgelserSelvom det forebyggende arbejde og rådgivningsarbejdet er meget højt prioriteret, erundersøgelser, efter § 38 i serviceloven, i de sager, hvor det er påkrævet, ligeså højtprioriteret og et stort arbejdsområde for socialrådgiverne. En undersøgelse bliversom hovedregel foretaget i samarbejde med barnet eller den unge og forældrene, ogindebærer udover samtaler med dem også samtaler med andre i netværket, der harbetydning for barnet eller den unge. Herudover indhentes der også oplysninger fraskole og/eller daginstitution, ligesom der kan blive afholdt netværksmøder, hvor devigtigste personer i både det private og offentlige netværk deltager og kan bidragemed konstruktive løsninger på de vanskeligheder, der er.På baggrund af undersøgelsen træffes der beslutning, om en familie har brug forsærlig støtte. Hvis det er tilfældet, iværksættes den foranstaltning, der forventes atkunne afhjælpe de problemer, familien har. Langt de fleste foranstaltninger, deriværksættes til børn eller unge og deres familier i Gladsaxe Kommune, iværksættesvia vores egne lokale udførere, som Familiecenteret eller Ungeteamet.J. nr. 16.00.00A26 Sag: 2005/0003552-004Side 4 af 12

Social- og SundhedsforvaltningenFamilieafdelingen TVS08/2005Lokale forebyggende udførerenhederUngeteamet, SSP, sundhedsplejen, Familiecentret,Brohuset og Familieskolen2005En beskrivelse af ydelserJ. nr. 16.00.00A26 Sag: 2005/0003552-004Side 5 af 12

Social- og SundhedsforvaltningenFamilieafdelingen TVS08/2005SundhedsplejenSundhedsplejen er en væsentlig del af Familieafdelingen og især af rådgivningsenheden,da sundhedsplejen er i kontakt med 99,9% af alle børn i Gladsaxe Kommunesom led i sundhedsforebyggelse, hvilket gør den til en særdeles vigtig samarbejdspartnerfor socialrådgiverne i forhold til at yde en tidlig indsats i familierne. Langt defleste børn som sundhedsplejen ser, er heldigvis helt almindelige og sunde børn, ogkun 4-15% af børnene, afhængig af alder, har særlige behov. Her er det igen en stordel af børnene, der aldrig bliver en social sag, da sundhedsplejen i henhold til sundhedslovenhar en hel vifte af tilbud til både og børn og forældre, der har brug for lidtekstra støtte.Sundhedsplejerskerne har ligesom socialrådgiverne en stor tværfaglig kontaktflade tilskoler og daginstitutioner, hvor de har en rådgivende såvel som sundhedsforebyggendefunktion. De kan desuden rådgive i enkeltsager, ligesom de kan have storeprojekter, der omfatter f.eks. alle daginstitutioner i kommunen. Her kan bl.a. nævneshygiejneprojektet, der handler om at fremme hygiejnen og dermed nedbringe antalletaf sygedage hos både børn og personale.Der er tale om en sundhedspleje, der i høj grad er i stand til at indrette de tilbud, der ihenhold til sundhedsloven skal være i en kommune til vedkommende og inspirerendetilbud, som borgerne, såvel børn som voksne, i Gladsaxe Kommune kan bruge tilnoget, hvilket fremgår af nedenstående beskrivelse af tilbuddene.MødregrupperFormålet med mødregrupper er at opbygge og styrke sociale fællesskaber, så forældrenebliver stærkere, og derved bedres børnenes opvækstbetingelser. Målgruppener alle nybagte mødre, og der er ca. 6-7 mødre i hver gruppe og sundhedsplejen deltager1-2 gange.Mødregrupper for mødre med særlige behovFormålet er det samme som for øvrige mødregrupper, men målgruppen er tvillingemødre,meget unge mødre eller mødre med anden etnisk baggrund. Her tages derudgangspunkt i de særlige problemstillinger, der gælder for de respektive grupper.Grupperne varetages af sundhedsplejersker.Marte-MeoforløbHer tilbydes familien en videobaseret metode til afhjælpning af uhensigtsmæssigesamspilsrelationer i en familie. Der tages udgangspunkt i de ressourcer, der i forvejener tilstede i familien, således at familien ser videoklip, der viser, hvor de har succesi kontakten til deres barn. Målgruppen er især sprogfattige familier samt familiermed handicappede børn.SorggruppeFormålet er at yde sorg- og krisehjælp til børn i alderen 8-16, der har mistet en forældreeller en søskende. Der er tale om et gruppeforløb, hvor barnet eller den ungefår mulighed for at dele sorgen med andre børn og unge. Herudover er der undervis-J. nr. 16.00.00A26 Sag: 2005/0003552-004Side 6 af 12

Social- og SundhedsforvaltningenFamilieafdelingen TVS08/2005ning, samtale, tegning og andre øvelser. Der er to gruppeforløb årligt med 8-10 deltagerei hver gruppe. To sundhedsplejersker leder hver gruppe.Sundhedssamtalen i skolenFormålet er at fremme børnenes sundhed og forebygge trivselsproblemer. Samtalentager udgangspunkt i barnets behov ud fra følgende: At barnet får indsigt i og forståelsefor egne sundhedsbehov, at barnet bliver bevidst om ansvaret for og bevarelseaf egen og andres sundhed, at være opmærksom på forhold i skolen, i familien og ifritiden som påvirker barnets sundhed, og alle børn tager imod tilbuddet.”Du bestemmer”Er et projekt bestående af 3 gruppesamtaler med elever i 8. kl., hvor en sundhedsplejerskefungerer som ordstyrer, samt 3 enesamtaler, hvor sundhedsplejersken fungerersom samtalepartner. Formålet er at øge elevernes selvværd, give dem lyst til atsætte sig mål, tage ansvar for deres eget liv og handle ud fra ansvaret. Den foreløbigeevaluering af projektet har vist, at mere end halvdelen af eleverne efterfølgendehar fået bedre forståelse for sig selv, og tror de vil få nytte af det i fremtiden.Overvægtsprojekt ”Flik-Flak”Formålet er at udvikle og afprøve en metode til at kunne gøre en forebyggende ogbehandlende indsats for overvægtige børn, foreløbig kun i Bagsværd, og efterfølgendefå børnene ind i de almindelige idrætstilbud. Erfaringerne fra den nyudviklede indsatsskal anvendes i det videre arbejde med implementering af en indsats til målgruppeni hele kommunen.Projektet er en kombination af samtaler med familien i hjemmet, individuelle samtalermed børnene, gruppesamtaler med børnene samt fysiske aktiviteter. Vaner og tankervedrørende det at spise, madkultur og hvordan, man kommunikerer om mad, drøftes.Gruppen består af 10 børn og ledes af en sundhedsplejerske og en familiekonsulentfra Familiecenteret. Gruppen mødes 2 gange om ugen, 1 gang til samtale og 1 gangtil fysisk aktivitet.Tilbud til familier med børn, der tisser i sengenFormålet er, at familierne får den optimale hjælp og vejledning. Barnet skal væremindst 7 år, før man overvejer behandling.J. nr. 16.00.00A26 Sag: 2005/0003552-004Side 7 af 12

Social- og SundhedsforvaltningenFamilieafdelingen TVS08/2005FamiliecenteretDen politiske vedtagelse af det nye værdigrundlag for 3 år siden, var et vigtigt led i deallerede igangsatte store ændringer i Familiecenterets måde at arbejde på. Tidligerevar det helt almindeligt, at have meget lange forløb med familierne i op til flere år,uanset om det havde en tilstrækkelig positiv effekt. Da det nu blev besluttet, at derskulle løses langt flere problemer lokalt, men også at langt flere familier skulle holdessamlet, måtte Familiecenterets grundlæggende metode for familiebehandling tilpassesdette.Først og fremmest skulle det være muligt, at få mange flere familier igennem et forløbhvert år, og forløbene skulle være tilpasset familien således indsatsen fik en størreeffekt. Det indebar korte men intensive forløb, hvor der i samarbejde med familienblev lavet konkrete målsætninger for samarbejdet. Kort sagt vi skulle holde op med atgøre det der ikke virkede, og gøre mere af det der virker godt.Herudover har det været helt nødvendigt, at Familiecenteret har været omstillingsparate,og parate til at udtænke nye tilbud, så tilbuddene i dag afspejler de behov familiernei Gladsaxe Kommune har. At Familiecenteret og dermed dets ledelse og medarbejdere,har været i stand til at klare opgaven, kommer i dag klart til udtryk, hvorder aktuelt er 110 familier der modtager en eller anden form for støtte fra Familiecenteret.Vi vil her gerne præsentere de tilbud der aktuelt tilbydes i Familiecenteret.Individuelle familieforløb: (Familiecenterets kerneydelse)Forløbene tilrettelægges i samarbejde med den henvisende socialrådgiver og denenkelte familie. Der udarbejdes i fællesskab en samarbejdsaftale, som beskriver demål og ønsker for forandring familien har. Der bliver afholdt netværksmøder medskoler og daginstitutioner og evalueringsmøder efter behov. Målgruppen er alle familiermed børn der har særlige behov, og med mange forskelligartede problemstillinger.Et forløb varer typisk fra 3-6 måneder og foregår i Brohuset eller hjemme hosfamilien.PsykologforløbFamiliecenterets 2 psykologer yder hver ca. 10 individuelle psykologforløb om året.Forløbene er kortvarige på 10 samtaler. Psykologforløb bevilges til korte afgrænsedeopgaver, hvor en psykologisk problemstilling hindrer en familie i at arbejde med helefamiliens relationer, eller hvor en borger klart definerer et problem af psykologisk karakter,men ikke har mulighed for at få hjælp i det psykiatriske system. F.eks. letteredepressioner, lettere spiseforstyrrelser m.v.PigegruppePigegruppen er en samtalegruppe, der forløber over to timer en fast ugentlig eftermiddag.Alle pigerne har individuelle mål for at gå i gruppen, som de formulerer veden forsamtale, hvor også deres forældre deltager. Der er for alle pigerne løbendeindividuelle samtaler med dem og deres forældre efter behov, mens de går i gruppen.Der er desuden altid mindst to netværksmøder med pigernes skoler og øvrigebåde private og offentlige netværk. Pigerne visiteres sammen med deres forældre tilpigegruppen fra Rådgivningsenheden.J. nr. 16.00.00A26 Sag: 2005/0003552-004Side 8 af 12

Social- og SundhedsforvaltningenFamilieafdelingen TVS08/2005Marte-MeoforløbForløb, hvor familien tilbydes en videobaseret arbejdsmetode. Metoden fokuserer påat ændre uhensigtsmæssige samspilsformer til mere hensigtsmæssige former forsamspil. Der tages udgangspunkt i de ressourcer, der i forvejen et tilstede i familien,således at familien ser videoklip, der viser, hvor de har succes i kontakten til deresbarn. Videoklippene er med til at sætte nye mål og fastholde fokus på en positiv udvikling.Metoden er især velegnet til familier med småbørn, sprogfattige familier, samtfamilier med handicappede børn (Damp – autisme – ADHD, m.v.).Gruppe for unge mødre (Samarbejde med sundhedsplejen og familiecentret)Gruppen er et tilbud til unge gravide/mødre, som er følelsesmæssigt og socialt belastede.Mødre/familier, som har været udsat for omsorgssvigt på forskellig vis gennemderes egen opvækst. Eksempelvis følelsesmæssigt omsorgssvigt, dårlige skoleforløbmed mange skift, misbrugsproblemer, vold og anbringelse udenfor hjemmet.Der er tale om mødre/familier, hvor belastningerne er så omfattende, at der er storsandsynlighed for, at det vil få negativ indflydelse på deres barns opvækst og udvikling.Tilbudet er en kombination af tilbud om sundhedspleje samt et sundhedsplejefagligt- og socialpædagogisk gruppetilbud af ét års varighed. Tilbudet bygger på tankenom, at alle mødre ønsker at gøre det bedste for deres børn, men at målgruppensmødre som regel ikke selv har erfaringer med at få omsorg fra egne forældre, og derforofte er usikre på, hvordan man læser barnets signaler og derved kommer i et tætog udviklende samspil med eget barn.Familieforløb for etniske familierFamilieforløbene er sammenlignelige med forløb til danske familier og tilrettelæggesligeledes ud fra et individuelt skøn. Som regel foregår forløbene i familiens hjem og,såfremt der er sproglige barrierer, altid med tolk.Familiekursus (multiproblembehandling)Familiekursus er et tilbud til familier med væsentlige vanskeligheder (multiproblemstillinger).Det er familier, hvor der tidligere har været tradition for at anbringe børnene.Derfor var ønsket at etablere et afgrænset og mere intensivt struktureret familiebehandlingsforløbkombineret med en socialpædagogisk indsats med henblik på atundgå at anbringe børnene eller hele familien. Familiekursus begyndte som et projektunder Socialministeriet i 2003 og fortsættes som et etableret tilbud i familiecentretfra august 2005.Familiekurset er et afgrænset intensivt forløb for familier, der har massive problemerbåde internt og eksternt i familien (netværk – skole osv.). På familiekursus arbejderflere familier sammen. Fokus ligger på handling, dialog og refleksion relateret til konkretehandlingsforløb. Familiekursus er et tilbud til 10-12 familier årligt, fordelt på 4 –6 familier samtidig. Den enkelte families forløb er afgrænset til en periode på 6 mdr.Tanken bag en afgrænset periode er at give mulighed for en meget intensiv arbejdsindsatssamtidig med, at familien selv ved, hvornår et forløb afsluttes og derfor fårmulighed for videre planlægning i forhold til arbejde, aktivering mv.J. nr. 16.00.00A26 Sag: 2005/0003552-004Side 9 af 12

Social- og SundhedsforvaltningenFamilieafdelingen TVS08/2005FamilieskolenFamilieskolen er det sidste nye politisk vedtagne tilbud i Familieafdelingen med opstart1. august 2005. Familieskolen hører organisatorisk under Familiecenteret, menhar fået egen daglig ledelse. Familieskolen er endnu et godt eksempel på, hvordander hele tiden udvikles tilbud, der passer til de behov, børn og familier i GladsaxeKommune har.Alle forældre ønsker, at deres børn skal gå i en normal skole og helst klare sig godt.Med Familieskolen får de børn, der af forskellige årsager har svært ved at tage imodindlæring, en chance for i en kort periode at tage imod intensiv støtte, både socialpædagogiskog indlæringsmæssigt, således at de i løbet af 6 måneder kan vendetilbage til deres normale skole igen. Børnene bevarer kontakt med deres skole underhele forløbet, således at de hele tiden får trænet det nye, de har lært. Herudover erforældrene en væsentlig del af Familieskolen, da årsagen til, at børnene har detsvært i skolen, ofte skal findes i samspillet i hjemmet.Et tilbud som Familieskolen er således et tilbud, der rækker udover undervisning af,og støtte til børn med vanskeligheder i skolen. Det er således også et familiebehandlingstilbud,hvor forældrene lærer at yde den nødvendige opbakning i hjemmet.SupportteametSupportteamet har eksisteret siden 01.08.2004 efter politisk beslutning, og er et tilbudtil de lokale skoler i Gladsaxe Kommune, som en del af viften af tilbud til støttekrævendebørn. Supportteamet kan tilkaldes af skolen i situationer, hvor elever, klassereller lærere har brug for hjælp i en fastlåst eller problematisk situation. Supportteametsarbejde er at afdække det sociale liv i klassen og igangsætte eller vejledelærere, pædagoger, elever og forældre i sociale ændringsprocesser med henblik påoptimal trivsel for den enkelte elev og klassen som helhed. Udgangspunktet for tilkaldelseaf supportteamet kan være en generel bekymring for klassens trivsel, mobning,lærer/elevrelationen, forældresamarbejde, lærerrollen eller i forhold til elever medsociale eller personlige problemer. Kontakt til supportteamet foregår i samarbejdemed skolens ledelse. Supportteamet består af to personer, en lærer og en socialpædagogog hører organisatorisk til Familieskolen.J. nr. 16.00.00A26 Sag: 2005/0003552-004Side 10 af 12

Social- og SundhedsforvaltningenFamilieafdelingen TVS08/2005UngeteametUngeteamet er ligesom Familiecenteret en del af Familieafdelingens lokale udførere.Ungeteamet blev oprettet i forbindelse med, at Socialudvalget besluttede at nedlæggeSax-In i 2003. Ungeteamet består nu af 3 socialpædagogiske medarbejdere, derarbejder som støtte-kontaktpersoner for unge mellem 14 og 18 år i Gladsaxe Kommune.Desuden er der en ungekonsulent tilknyttet ungeteamet, som kan yde generelrådgivning til de unge og deres forældre, politiet, lærere, pædagoger og sidst, menikke mindst, også i forhold til socialrådgiverne, når de f.eks. skal samarbejde medpolitiet og kriminalforsorgen om unge, der har begået kriminalitet.Ungeteamet er ligesom resten af familieafdelingen optaget af at arbejde med de ungesressourcer, samtidig med at teamets arbejde bygger på vigtigheden af, at forældreneogså er inddraget i arbejdet med den unge, således at de kan bakke om defremskridt, de unge gør. Forældrene er således også med til at udarbejde en handleplan,hvor det beskrives, hvilke mål den unge og forældrene skal opnå med en støtte-kontaktperson.Det har vist sig at være en stor fordel at have vores egne støtte-kontaktpersoner.Dels har det vist sig særdeles positivt for de unge, at deres socialrådgiver kenderderes støtte-kontaktperson, således at der meget sjældent opstår uenighed om,hvordan der skal arbejdes, og det er svært for de unge at skabe splittelse mellembestiller og udfører.Den gruppe af unge, der typisk får bevilget en støtte-kontaktperson, er særdelesbred. Der kan være unge med problemer lige fra ensomhed, begyndende misbrug ogkulturelle problematikker til udad-reagerende og voldelige unge, der har fået tildelt enstøtte-kontaktperson som en del af en dom med vilkår.BokseprojektFælles for mange af de unge er, at de mangler et alternativ til at hænge på gaden,ryge hash og lave kriminalitet. De er aldrig blevet en del af det etablerede foreningsogidrætsliv, og har svært ved selv at tage initiativ til at blive det. Ungeteamet harderfor afprøvet et forsøg i foråret 2005, hvor de etablerede et bokseprojekt. Projektetindebar, at unge, der i forvejen havde en støtte-kontaktperson, i en periode på 8 ugerkunne deltage i boksetræning én gang om ugen sammen med deres respektive støtte-kontaktperson.Boksetræning kræver, at man fokuserer, bruger sin krop og energi, at man planlæggerog tager hensyn til de andre. Boksetræning kræver selvdisciplin og kontrol aftemperament og er en metode, hvor de unge har mulighed for at få afløb for frustrationerog aggressioner indenfor nogle faste rammer og regler. Boksetræning har minimaleøkonomiske udgifter, da det ikke kræver særlig meget i forhold til udstyr. Derer ingen transportudgifter, da bokseklubben ligger i Høje Gladsaxe-området, hvormange af de unge bor. Det omtalte bokseprojekt er afsluttet, men var så stor en succes,at Ungeteamet fremover vil have lignende sportsprojekter, hvor der tages kontaktmed sportsklubber og foreninger. Tanken er, at de unge får kendskab til de aktiviteterog muligheder, Gladsaxe Kommune rummer, og som de unge så kan gørebrug af, når projektet udløber.J. nr. 16.00.00A26 Sag: 2005/0003552-004Side 11 af 12

Social- og SundhedsforvaltningenFamilieafdelingen TVS08/2005SSPSSP-funktionen i Gladsaxe Kommune er ligeledes placeret i Familieafdelingen ogvaretages af en SSP-konsulent.SSP-konsulenten har en stor kontaktflade i hele kommunen, men har i sagens naturet meget tæt samarbejde med skoler og daginstitutioner i BKF, da en væsentlig delaf arbejdet består i at indsamle viden om børnenes og de unges stof- og kriminalitetsproblemer.Herudover er der et stort ønske om og efterspørgsel efter, at SSPkonsulentendeltager i forældreaftener på skolerne for forældre med børn i 7. og 8 kl.,hvor børn, forældre og diskuterer rusmidler og kriminalitet.Herudover er det SSP-konsulentens opgave, i grove træk, at indsamle viden omsamt afdække årsager til børn og unges brug af rusmidler og deltagelse i kriminalitet.for herefter at udvikle ideer og tiltag, motivere og inspirere samt koordinere indsatsenkommunalt. Herudover skal SSP-konsulenten yde faglig sparring til ansatte, der arbejdermed unge med misbrugs- og kriminalitetsproblemer, både i Familieafdelingenog i BKF. Hertil kommer sekretærfunktion for Det kriminalpræventive Kontaktudvalg.Der er et meget godt og frugtbart samarbejde mellem såvel socialrådgiverne og SSPkonsulentensom mellem Ungeteamet og SSP-konsulenten. Der er tale om et område,hvor det er vigtigt at kunne yde gensidig information om enkelte unge, men ogsågenerelt om hele områder eller skoledistrikter, hvor der f.eks. i en periode er særligmeget hash o.lign. Dette tætte samarbejde giver alle mulighed for hurtigst muligt atyde det rigtige forebyggende arbejde i de enkelte sager.J. nr. 16.00.00A26 Sag: 2005/0003552-004Side 12 af 12