klav<strong>er</strong>et - kun en sjælden gang trængte enspag tone gennem de omkring 250 kaglendegildebrødre, mens gamle bekendtskab<strong>er</strong> blevgenopfrisket, knus blev uddelt til højre ogvenstre, og mind<strong>er</strong> blev udvekslet.Snart skulle d<strong>er</strong> dog vise sig én, d<strong>er</strong> kunnetrænge igennem. En af ordensmagtens håndhæv<strong>er</strong>efra Nyborg (ja, man skulle bo på Fyn)kom på scenen i tydeligt b<strong>er</strong>uset tilstand (dogi civil). D<strong>er</strong> var adskillige ting, han undredesig ov<strong>er</strong>, men mest af alt måske, hvorfor mankørte kampagnen ’Er du for fuld til at køre bilhjem – så tag bussen’, og at han så alligevelblev sat fast, når han og konen i en brand<strong>er</strong>tlånte en bybus hjem – og det var endda meddet rigtige rutenumm<strong>er</strong>. P<strong>er</strong> Thorhauge (somhan hedd<strong>er</strong> i ædru tilstand) sang endvid<strong>er</strong>e medvoluminøs tenor sange af den danske sangskat.Aftenen blev endvid<strong>er</strong>e krydret med fællessange.FestaftenLørdag aften mødtes vi så på Odense Rådhus,hvor vi blev trakt<strong>er</strong>et med et glas vin ogbudt velkommen af blandt andet Odensesborgmest<strong>er</strong> Ank<strong>er</strong> Boye. Pludselig troppedeH.C.And<strong>er</strong>sen op sammen med en lang rækkefremragende eventyrfigur<strong>er</strong>, fortrinsvis børn,som und<strong>er</strong>holdt os med sang og eventyrligstemning.Eft<strong>er</strong> dette fornøjelige indslag fortsatte vitil Odense Konc<strong>er</strong>thus til den helt storeopdækning med 3 rett<strong>er</strong> mad og lækre vine.I løbet af aftenen fik vi en yd<strong>er</strong>lig<strong>er</strong>e smagsprøvepå H.C.And<strong>er</strong>sens formåen, idet 3 afde ypp<strong>er</strong>ligste høns b<strong>er</strong>ettede for os, hvordanen lille fj<strong>er</strong> kunne blive til 5 høns - det <strong>er</strong><strong>ganske</strong> <strong>vist</strong>.LandsgildetingLørdag morgen blev vi modtaget af OdenseTambourkorps foran salen, vi skulle mødes i.Eft<strong>er</strong> en velkomst fra Kis Rasthøj, Odense,kunne Landsgildetinget tage sin begyndelse.LGM Steen startede med at uddele Gild<strong>er</strong>neshæd<strong>er</strong>spris til Spejd<strong>er</strong>hjælpen, som ErikMoll<strong>er</strong>up modtag med tak.Lørdag formiddag gik med b<strong>er</strong>etning<strong>er</strong> ogregnskabsfremlæggelse. Kontingentforhøjelsenblev nedstemt, mens regnskab og budgetblev godkendt med små ændring<strong>er</strong> - h<strong>er</strong>und<strong>er</strong>blev budgett<strong>er</strong>et med 10.000 kr tilGambia-projektet.Handlingsplanen skulle h<strong>er</strong>eft<strong>er</strong> endevendes,hvilket gav mange kommentar<strong>er</strong> fratal<strong>er</strong>stolen, men den blev dog til sidst godkendtmed enkelte redaktionelle ændring<strong>er</strong>.<strong>Det</strong> var den dag.Valg af LandsgildeledelseSøndagen startede med en kort andagt afgadepræst Pet<strong>er</strong> Thygesen, hvoreft<strong>er</strong> Frimærkebankenb<strong>er</strong>ettede om et rekordstort ’indskud’i banken.Endelig kunne valget til den ny Landsgildeledelsefinde sted. Resultatet af valget kan sespå side 10, hvor d<strong>er</strong> en en <strong>ganske</strong> kort præsentationaf hele holdet.Et egentligt ref<strong>er</strong>at af Landsgildetingetfremsendes direkte til GM’<strong>er</strong>ne.12
Et eventyr- inspir<strong>er</strong>et af debatten om lørdagen på landsgildetingetSkrevet af Bente Hoby And<strong>er</strong>sen og Lene Ag<strong>er</strong>snap, Fortungildet, i en sen nattetimeD<strong>er</strong> var engang en lille landsby. <strong>Det</strong> var langtude på landet. Alle folk i byen var fantastiskglade for at bo d<strong>er</strong>. De gik ofte og taltesammen om, hvor dejligt de havde det. Mend<strong>er</strong> var noget, d<strong>er</strong> bekymrede dem! D<strong>er</strong> varikke mange, d<strong>er</strong> havde lyst til at bosætte sigi landsbyen, og hvis det fortsatte på dennemåde, ville d<strong>er</strong> til sidst ikke være nogle bebo<strong>er</strong>etilbage. Jo, … d<strong>er</strong> var engang imellemnogle få, d<strong>er</strong> kom for at bo d<strong>er</strong>.I foråret flyttede tre unge famili<strong>er</strong> ind inogle af de eft<strong>er</strong>hånden mange tomme huse.Alle bebo<strong>er</strong>ne i landsbyen blev glade, ’nu gårdet den rigtige vej’, tænkte de!De nye bebo<strong>er</strong>e ville g<strong>er</strong>ne bo pænt. Denene unge familie ville male d<strong>er</strong>es hus rødt.Men det skabte røre i byen, for h<strong>er</strong> plejedeman at male husene hvide.Den anden unge familie var meget optagetaf d<strong>er</strong>es have. Og alle de gamle bebo<strong>er</strong>e ibyen syntes, at haven var blevet så flot. Mende nye slog d<strong>er</strong>es græs om søndagen. En dagbankede naboen på. Han kom ind og oplystehøfligt om, at h<strong>er</strong> i byen har vi besluttet at slågræs mandag formiddag. Den unge far blevforbløffet og svarede ’jamen, d<strong>er</strong> <strong>er</strong> vi jo påarbejde’.Den tredje familie flyttede ind i det yd<strong>er</strong>stehus i byen. <strong>Det</strong> havde stået tomt længe, såhækkene var meget høje. D<strong>er</strong>for havde degamle bebo<strong>er</strong>e svært ved at følge med i hvadd<strong>er</strong> foregik. Men når de gik forbi, duftede d<strong>er</strong>dejligt af mad, og d<strong>er</strong> var blide ton<strong>er</strong> afmusik, og de kunne høre bankelyde. Snarteft<strong>er</strong> flyttede d<strong>er</strong> endnu en familie ind i det’mystiske’ hus og sen<strong>er</strong>e endnu en.De gamle bebo<strong>er</strong>e tænkte ’Hvad <strong>er</strong> nu detfor noget’, d<strong>er</strong> havde aldrig tidlig<strong>er</strong>e væretfolk i byen, d<strong>er</strong> boede på den måde. Så dethavde de ikke taget stilling til i landsbyen, ogdet gjorde dem utrygge, for d<strong>er</strong> var jo stadigmange tomme huse i landsbyen.Old<strong>er</strong>manden kaldte alle bebo<strong>er</strong>ne tilmøde. På mødet skulle d<strong>er</strong> tages stilling til,om man kunne bo fl<strong>er</strong>e famili<strong>er</strong> i sammehus.På mødet var d<strong>er</strong> mange,d<strong>er</strong> gav udtryk for d<strong>er</strong>esutryghed ov<strong>er</strong> de nye tiltag.Heldigvis var d<strong>er</strong> også fl<strong>er</strong>eaf de gamle bebo<strong>er</strong>e, d<strong>er</strong>rejste sig og var positive ov<strong>er</strong> for de nye tiltag,som de mente kunne give landsbyen mulighedfor at ov<strong>er</strong>leve.I løbet af mødet <strong>vist</strong>e det sig, at alle, ja,alle bebo<strong>er</strong>ne, både de nye og de gamle faktiskhavde de samme grundlæggende værdi<strong>er</strong>.De var hjælpsomme og ansvarlige både i forholdtil andre og naturen.Eft<strong>er</strong>hånden som bebo<strong>er</strong>ne i landsbyenlærte hinanden bedre at kende, opdagede degensidigt, at de i bund og grund ikke var såforskellige, men d<strong>er</strong>imod ønskede at gøre tingenepå forskellige måd<strong>er</strong>. For det, d<strong>er</strong> <strong>er</strong> rigtigtfor nogle, <strong>er</strong> ikke altid det rigtige for andre.Landsbyen voksede, d<strong>er</strong> kom fl<strong>er</strong>e nyefamili<strong>er</strong> til – og tro mig om ikke den eksist<strong>er</strong><strong>er</strong>i mange år endnu– og det <strong>er</strong> <strong>ganske</strong> <strong>vist</strong>.Omkring LandsgildetingetAf Ingelise Vistisen, HolstebroJeg føl<strong>er</strong> trang til at sige Odense-gild<strong>er</strong>ne takfor et rigtig godt arangement.I gjorde det bare så godt - ja, d<strong>er</strong> blev sørgetfor os i alle end<strong>er</strong> og kant<strong>er</strong>.Et arangement I kan være stolte ov<strong>er</strong> at setilbage på.Som den, d<strong>er</strong> var så heldig at komme medpå et afbud, blev det en hel speciel oplevelse.H<strong>er</strong> traf jeg så mange ’gamle venn<strong>er</strong>’,venn<strong>er</strong> som jeg igennem årene har truffetmange forskellige sted<strong>er</strong> i gild<strong>er</strong>egi, venn<strong>er</strong>som jeg aldrig ville ha’ truffet igen, hvis jegikke havde været så heldig at deltage i landsgildetinget.<strong>Det</strong> var bare så ubeskrivelig dejligt, at d<strong>er</strong>vil gå lang tid inden alt det jeg oplevede, vilblive fortrængt af andre store oplevels<strong>er</strong>.13