Jens Arentzen voksede op med en psykisk syg ... - Greve Kommune

greve.dk
  • No tags were found...

Jens Arentzen voksede op med en psykisk syg ... - Greve Kommune

greet tnJens Arentzen voksede op med en psykisk syg mor og angsten fcr, hvornirhun igen ville forsoge selvmord. Men der blev aldrig talt om det, for vi varen fin familie, og pa ovenfladen sd alt godt ud. Lille Jens var dygtig i skolenog kunne spille violin snm otte-6rig.Helse 10.2001


- Jeg troede, at den smerte og sorg, jeg folte, var en del afmin personlighed, og den kunne jeg bruge som skuespiller.Men jeg blev klar over, at jeg havde folelser, som aldrig varblevet benevnt, siger Jens Arentzen. Han var 30 6r, for det foralvor gik op for ham, at der var noget galt med hans barndom.Fortsat fra forcige sideog jeg skyndte mig altid hjem, kunne jeg merke, nir jeg sattehinden pi haveligen, om den var gal. Og hvis den var gal, drejededet sig om at finde ud af, hvor hun 16, og hvilke piller hunhavde taget. Jeg vidste, hvor jeg skulle ringe til, og si kom minfar og tog hende med pi sygehuset. Han ringede hjem og sagde:Hun overlevede. Og si blev der ikke talt mere om det.- Men jeg vidste, det var vigtigt at mode op pi den afdeling,hvor hun li, og have blomster med og sige: Det gor ikke noget,det skal du ikke tenke pi. For hun folte sig skyldig. Og si fikhun det endnu verre.Din mor har to sider- feg ville have elsket, hvis en voksen havde sagt: Det er ikkenormalt, at du skal have din opmarksomhed pi din mor 24 timeri dognet og fole ansvar for, om hun lever ogdor. Din morhar to sideq og nir hun ikke har det godt, er der nogle andre,der tager sig af hende, men hun kommer tilbage.- Born kan ikke som voksne skille tingene ad og sige: Nu er duskizofren eller fi.rld. For barnet er alt lige sandg og barnet kan blivefirrnget med ind i en sindssygverden, som det ikke forstir og derforbliver angst. Og angsten sidder i kroppen, si bamet forsvinder ind ien drommeverden, vak fra kroppen. Det er miden at overleve pi.Jens Arentzen var omkring 30 ir,fsr det for alvor gik op forham, at der havde veret noget galt med hans barndom. Kroppenhavde vidst det hele tiden, men ikke bevidstheden.- feg troede, at den smerte og sorg, jeg fslte,var en del af minpersonlighed, og den kunne jeg bruge som skuespiller. Men jegblev klar over, at jeg havde folelser, som havde ligget i mig, sidenjeg var lille, og som aldrig var blevet bener.nt.Pause som skuespillerfens Arentzen har giet i terapi i seks ir, bide med krop og psyke,og regner med, at det skal han blive ved med. For syv ir sidenbesluttede han at holde en pause med skuespillet. Fordi han folte,at han sygeliggjorde sig selv, efter at han havde fiet oje pi detsyge i, at han hele tiden stillede sig op som en anden.- ]eg kunne se, at jeg optradte hele tiden. feg forstillede mig, ogdet brod jeg mig ikke om at se. Jeg var kendt, og det vil sige at verei en anden position end andre. Det brugte jeg som undskyldningfor, at jeg havde svert ved at tale rigtigt med andre mennesker.- Nu er min panikangst blevet mindre. Nir telefonen ringer,synes jeg ikke hver gang, at forstyrrelsen er ond, men kan ogsitro pi, at den er noget dejligt. feg vil nok blive ved med at verebluferdig og urolig, men nu ved jeg, hvad uroen handler om.Smi skuldre rstore byrderAktiviteter over hele landet setter fokus p6 bgrn med psykisk sygeforeldre. De bliver ofte glemt og lever med et alt for stort ansvar.Ndr mor eller far er psykisk syg, 96r det ud over hele familien, ikkemindst bsrnene. Hvad det betyder for bornene, var der indtil midtenaf 1990'erne meget lidt opmarksomhed p6.Mange af dem lever ligesom bgrn af alkoholikere med et alt forstort ansvar. Forskellen er, at det er synligt, nAr mor og far drikker.Det kan ses pA flaskerne. Men psykisk sygdom er uforudsigelig.Man ved ikke, hvorn6r mor eller far pludselig fdr det dArligt.Nogle born lever i en familie preget af konstant isolation, kaos,voldsomme og absurde begivenheder, som er uforstielige ogskremmende for bgrn. Andre lever med foraldre, som kun ersyge i korte perioder.Felles for dem er, at de har brug for seerlig opmerksomhed fravoksne, men har svart ved at bede om hjalp. For som JensArentzen siger:- Det ville vere at indromme, at noget er galt, og det er for farligt.Man er ubevidst bange for at bryde sammen.Teater, boger, videoSocialministeriet har givet stotte til en rekke projekter i amter ogkommuner, som onsker at give born med psykisk syge foreldrestorre opm€erksomhed og et bedre liv. Blandt andet arbejder defire kommuner Brondby, Hvidovre, Lyngby-Taarbek og Solrodsammen om at gore kommunens ansatte bedre til at se, vurdereog handle, nar bgrn og unge ikke trives.En af erfaringerne fra projektet er, at born og unge med psykisksyge foreldre kan have stort udbytte af at dele deres oplevelsermed jevnaldrende, som har haft samme opvakstvilk6r som demselv. Ligesom det er vigtigt, at behandlerne i voksenpsykiatrienhusker at sporge til bornene.Socialt Udviklingscenter, SUS, koordinerer indsatsen og har udgivetboger og videofilm om emnet.Les mere p6: www.barn-i-fokus.dk|eg kan endda tale om det og gsre grin med det, nir jeg bliverbange for, at folk gir fra mig.- Inde i mig sidder et lille barn, som bliver deprimeret, hvisjeg bliver ladt alene, men den voksne i mig ved, at jeg ikke bliverforladt.il40 Helse 1O . 2OOl

More magazines by this user
Similar magazines