Håndskrift - Ministeriet for børn og undervisning ...

HåndskriftVED ÅR 2 0 0 0EN VEJLEDNINGudarbejdet afNordisk Idégruppe for Håndskrift

HÅNDSKRIFT VED ÅR 2000En vejledning udarbejdet afNordisk Idégruppe for HåndskriftUdgivet med støtte afNo r d i s k Ku lt u r f o n dUndervisningsministerietKøbenhavns UniversitetDen Grafiske HøjskoleHjørring SeminariumHolmegårdskolen og LundergårdskolenAlinea A/S ForlagNyt Nordisk Forlag Arnold BusckJyske BankUdsendes gratis til samtlige skoleri de fem nordiske lande på eget sprogi 17.000 eksemplarer, støttet af Nordisk Kulturfondog nationale sponsorer.Typografisk tilrettelægning:Bent Rohde, Henrik BirkvigTryk:Speed Tryk, HjørringKopiering til undervisningsbrugmed kildehenvisning er tilladt.Rekvireres fraDanmarks Grafiske Museum / Dansk PressemuseumBrandts Passage 37dk-5000 Odense Ctil kostpris + distribution: 20 kr.isbn 87-90464-07-9

HåndskriftVED ÅR 2 0 0 0Håndskrevne tegn giver os en arv af viden og erfaring årtusinder tilbage.Opfindelser som bogtrykkunsten, skrivemaskinen og i vor tid elektronisk skrifthar øget mulighederne for at fiksere talesproget i grafisk form.Og dog praktiserer vi dagligt det ældgamle håndværk at skrive med hånden.Hvor længe? Meget længe.Al forskning, erfaring og sund fornuft peger på,at forholdet mellem elektronisk skrift og håndskrift er et både-og!Vi har brug for at kunne håndskrivei mange sammenhænge◆◆◆◆◆Børnene skal håndskrive som støtte forudvikling af formuleringsevne og for engunstig læseindlæring.Børnene psykisk-motoriske udvikling begrænses,hvor computeren fortrængerhåndskriften, som mere end computereninvolverer det hele menneske: hjerne,hjerte, hånd.I uddannelser og studier er en velfungerendehåndskrift en markant og ofteafgørende støtte.I hverdagen bruges mest en hurtig notatskrifttil en huskeseddel, besked, udkasteller en mere læsbar skrift til en personlighilsen via kort, brev og kuvert. Håndskriftbemærkes og værdsættes, og nogle firmaermedtager ansøgerens håndskrift i vurderingenaf personligheden.Og der kan registreres en stigendeinteresse for skrift med æstetiske kvaliteter– skønskrift/kalligrafisk skrift – til særligeformål.I vor elektroniske verden: Hånden er tilrådighed døgnet rundt og hvor som helst,uafhængig af batterier og stikkontakter.Det er, som om jo flere bip-bop-lydeder er, des mere opmuntres hånden til kreativtvirke og stundom tanken til refleksion,som et livsnødvendigt supplement tilcomputerens velsignelser.K O N K L U S I O NBørnene skal lære at skrive. Ingen tvivl om det.Om der skal skrives lidt eller meget, køres i billidt eller meget, skrivehåndværket/kørekorteter at sammenligne: Færdighederne skal værepå plads.Men hvordan? I dag kan vi opnå goderesultater på kortere tid end før ved et målbevidstarbejde, som er underbygget af forskningog erfaring. Og ikke bruge tid og kræfter påpseudoproblemet: Skrift uden eller med løkker.Det dokumenterer skolens praksis i Norden.Målet er en læselig, hurtig, personlig håndskriftog gerne tillige en mere fordringsfuldskønskrift. Valget af bogstavets form og rytmeog en bæredygtig metodisk adfærd er afgørendefor, om målet nås.De praktiske konsekvenser uddybes i detfølgende.1

Tr y k b o g s t a v e rSkriften udvikles fra det enkle til det sammensatte,tilpasset barnets muligheder. Derfor startesder i børnehaveklasse og skole med trykbogstaver,som er en let forenklet udgave aflæsebogens bogstaver. Til støtte for læseindlæringenog som basis for en rytmisk grundskrift/håndskrift.Trykbogstaverne bruges i og efter skolen,når en entydig skrift er påkrævet, skriften skalfremhæves eller udnyttes i dekorativ sammenhæng.Trykbogstavernes rummer bogstavernesgrundtræk i den enkleste hævdvundne form.Læseligheden i al skrift afhænger af, om identitetenkan genfindes. Derfor er trykbogstavernebasis for enhver saglig vurdering af skrift ogfundamentet for god håndskrift. Trykbogstavernehører med til skolens grundlæggendekundskaber.G r u n d s k r i f tNår trykbogstaverne er indlært – form, startpunktog bevægelsesvej – er det naturligt atlære en sammenbundet skrift. Det vil i almindelighedske ved en alder af 8-9 år.Sammenbindingen medfører en bedrebevægelsesrytme/hastighed og en ensartetafstand mellem bogstaverne, som fremmerlæseligheden.Når grundskriften er automatiseret, kommerden til at tjene som grundlag for udviklingenaf en letlæselig og hurtig håndskrift. For atklare denne opgave, må grundskriften sommodel være:1 Let at læse. Derfor må bogstavernes kendingspræg/identitetkunne genfindes ideres nye rollespil.2 Let at skrive. Derfor må opmærksomhedenrettes mod de træk, som fremmer en godbevægelsesrytme i form og binding uden atsløre læseligheden. Og både stregføring ogskriveteknik fremmes af en let venstredrejetpapirplacering og en tilsvarendehøjrehældende skrift. Venstrehåndede måfå særlig instruktion, som giver den bedsteløsning for dem.bindinghældning3 Slidstærk. Derfor må vi bortvælge formerog bindinger, som erfaring og undersøgelserviser ikke kan modstå slitage og overlevemed identiteten i behold ved øget tempoog personligt præg.Uomgængelige svage former må plejesmed omhu.2

H å n d s k r i f tGrundskriften er altså en model, et grundlagfor håndskriften med bestemte krav til form,binding og regelmæssighed. Friheden trivesbedst på en veletableret grundskrift, som ikkeblokerer for individuelle træk, men tvært imodåbner for dem. Håndskrift er den personligeudformning af grundskriften.Når skriften er automatiseret og udføres iet rytmisk frit forløb, uhæmmet af ydre bremser,præges den i stigende grad af skriveren.Skriften bringes ud over modellen, får ånde ogpuls, bliver et levende personligt udtryk.En god grundskrift præges tidligt af skriveren. Her er eteksempel fra en 4. klasse / 10 år (DK): Alle elever harskrevet deres navne med blyant og på papir uden linjermed plads til forskelle i format og personlige træk.Denne udvikling skal ikke fremskyndes, mengro naturligt frem. For ægte personligt præg iskrivebevægelserne beror på flere forhold, pri -mært af sikre, rytmiske, hurtige bevægelser, menogså af psyke, formsans og skrivemæssigeudfordringer, skriveredskabet inklusive.En velfungerende håndskrift kan ligge tætop ad grundskriften eller kan afvige mere ellermindre fra den i personlige kombinationer, forenklinger,udvidelser i form og binding.Den umiddelbare læselighed kan tabe dervedog kræve en smule tilvænning, men skriftoplevelsenkan være umagen værd.En skrift, som består af sammenflikkede,tegnede bogstaver, er som regel langsom ogvanskelig at læse – en halvskrift, som mest af altfortæller om forsømthed.Skrift og kultur. Det kan ikke forventes, atunge i dag skriver som unge i fx 40-årene, selvmed en sammenlignelig skrivebaggrund. Derer nemlig en naturlig sammenhæng mellem enbestemt tids udtryk på områder som fx arkitektur,daglig adfærd og det grafiske udtryk iskriften. Grafologen Annelise Garde har sammenlignetde unges skrift i 70-årene og 40-årene.Skriften i vor tid er mere uregelmæssig enddengang, præget af større selvstændighed. Friere,uformelle adfærdsformer påvirker ogsåhåndskriften. Her må vi se bort fra ubehjælpsomhed,som kan henføres til forsømthed.Skriveredskabets medvirken. Et godt skriveredskab,som passer til formålet, gør godt skrivehåndværkbedre. En god blyant, fiberpen ogfyldepen er tilstrækkelig til dagligt skrivearbejdefor de fleste. En bredpen kan med sin stregvariationøge skriftens æstetiske kvalitet.Når vi håndskriver, designer vi vort budskab.Vi giver lidt af os selv, også i det manuelleudtryk. Ofte til glæde for både skriver ogmodtager. Tastatur og elektronik er i denne forbindelsemekanik uden sjæl.3

Skriftoplæringen i NordenK O RT STAT U SI næsten et halvt århundrede har skrivningen iskolen været under pres. Nogle fælles fakta:Tidligt i forløbet var der 2-3 skemabundneskrivetimer i ugen, i et 7-årigt forløb 6-700timer, samt undervisning med afsluttendeprøver i de ældste klasser. Undervisningenblev normalt varetaget af kvalificerede læreremed interesse for faget. Med klar opbakningfra forældre og erhvervsliv, fordi en velfungerendehåndskrift var vægtig bagage på karrierensvej. Alle elever fik normalt en god skrift.Senere blev skrivning integreret i modersmålsundervisningen,normalt varetaget afklasselæreren med den fordel, at skriveøvelsernenaturligt og sideløbende kunne rutinetrænesi andre skriftlige arbejder. Med denulempe, at mange lærere savnede færdighed,viden og interesse for emnet.Timetallet blev nedskåret, trængt af lærerensmange nye forpligtelser. Skrivning blevklemt og stundom glemt.Løkker, ikke løkker. Efter 2. verdenskrigopstod hos mange lærere i Norden et ønske omen fornyelse af den gamle skråskrift, som ikkepassede til nye idealer og friere adfærdsformer.Den var jo præget af eksercits, manglendeidentitet og skriftforfald.1 lammekølleMimersvej– oversat til »håndskrift«.Inspirationskilden var England, som længehavde bekæmpet dette forfald via Italic, formentligden ypperste skrift i Europa, herbenævnt skønskrift/kalligrafisk skrift.Fornyelsen har været et gode for hele Norden,men den har også skabt problemer. Det nyeblev i nogle skrivesystemer mistolket ogforkludret i form og metode. Og skabte modstandmod at forlade kendte stier og medførteen følelsesladet kamp for at bevare løkkerne,som værende hjernens naturlige svar på skriftbevægelser,selvom stort set ingen på globaltplan bruger løkker i grundskriften.Forskningen siger da også noget andet:Sansemotorisk er det ligegyldigt, om skriftener uden eller med løkker. Tvetydige bogstaverog unødige fremmedelementer belaster naturligvisskriveprocessen.Neurofysiologisk kan der ikke tildeles nogenskriftform funktionsmæssige fordele, fordihjernen klarer varierede former for adfærd,også på det grafiske felt. Sammenlign flere folkeslagsog personers skrift!Begrebet »personlig skrift« går på tværs afløkkeproblemet og beror på helt andre vilkår,som før beskrevet.Ergonomisk er der ikke påviselige forskelle atfinde i skriftformernes belastning. Dog vil enfor tidlig start af bevægelser over evne, fx ensammenbundet skrift, nu og varigt kunne belasteskrivegreb, skrivebevægelser og en gunstigarbejdsstilling.Men usikkerheden om dette sæt af problemer,båret af pseudovidenskabelige postulater,har bremset udvikling og fornyelse i Nordensom helhed.Samlet er grundskrift uden løkker mestudbredt i Norden, og vildfarelser med og udenløkker er på stærk retur.Der spores fra midten af 80-årene en klarfremgang i skoler/klasser, hvor der arbejdesmålbevidst med skrivning af kvalificeredelærere med uddannelse på et professioneltplan.Men alt for mange elever overalt i Nordenforlader skolen uden en velfungerende håndskrift.Det er overkommeligt at forbedre densituation. Her er nogle underbyggede ogafprøvede bud:4

Sådan genudvikles god håndskrift1 Skriften må udvikles fra det enkle til detmere sammensatte: Trykbogstaver – grundskrift– håndskrift. De kvaliteter, som åbenbarter grundlaget for en god håndskrift er:Læselighed/identitetHurtighed/rytmeHoldbarhed/slidstyrkeDe må dyrkes fra første færd. Og samspilletmellem sanseapparat og motorik må udnytteseffektivt i indlæringen.2 Skriften må udvikles i et aktivt samarbejdemellem lærer og elever. Eleverne må være medtil at analysere former og bindinger, gode ogsvage løsninger og være med til at finde ogreparere svagheder. Forståelsen og interessenbag arbejdet opnås netop ved at rette elevernesopmærksomhed mod sagen: bogstavet/skriften.Alle lærere med skriftlige arbejder bør støtteog følge op denne proces og medvirke til atudvikle og fastholde en læselig skrift i fagenesegne brugssammenhænge. Konkret tværfagligtsamarbejde!3 Et velfungerende skriveapparat: Arm, hånd,fingre og redskab i et koordineret samvirke ermedbestemmende for, om skrivearbejdet lykkes.Derfor må en hensigtsmæssig skriveteknik(greb, bevægelser, stillinger …) opøves fra startenfor gradvis at kunne stabiliseres.4 Redskaber og materialer. Det er også afbetydning, at skriveredskabet er af kvalitet, erfunktionsdueligt og passer til formålet. Papiretsskrivekvalitet og indretning/passende linjeafstande,også i skrivehæfter, kan være ganskeafgørende for en gunstig udvikling.Der er et stort og skiftende udbud, ofteelev-tillokkende, men af ringe brugsværdi.Nogle skoler har derfor etableret et rådgivendeforum af lærere, der holder sig ajourmed viden og erfaring på området.5 Skrivesystemer. Nogle lærere beherskerskrivefærdighed og formidlingen af den på etunderbygget plan og laver egne skriveforlæg,tilpasset eleverne og situationen. Det er engunstig løsning.Men de fleste lærere sparer tid og kræfterved at støtte sig til skrivehæfter med tilhørendevejledning. Her befinder vi os i et minefelt. Derer to grundlæggende strategier for skriftindlæringen.ABOpmærksomheden rettes mod skriften og indlæringenstimuleres af en reel elevinteressefor netop skriften. Former og bindinger måvære bearbejdet systematisk og logisk.Undervisningsforløbet må praktisere ogkonkretisere en ajourført viden og erfaring,fremført i en lettilgængelig vejledning. Entroværdig basis for lærerens virke og etsupplement til egen viden og erfaring.Undervisning: Eleverne lærer at skrive!Opmærksomheden rettes mod stimulanser somtillokkende layout, illustrationer og opgavermed at farvelægge, som sagligt ikkevedrører skriften.Former og bindinger i øvelser er baseretpå emner i sammenhæng med læsebogeneller på temaer og således tilfældigesom læringsgrundlag. Læreren får ingenfaglig-pædagogisk stimulans til et underbyggetskriveforløb.Underholdning: Eleverne lærer ikke atskrive!5

L æ re r u d d a n n e l s e nSkrivefaglæreren må være funktionsduelig pået professionelt plan, beherske håndværket,den underbyggende teori og en praksisorienteretformidling. Lærerens tilknytning til skolenspraksis synes at være af stor betydning for skriveuddannelsenssamlede kvalitet.Læreruddannelsen varierer meget fra landtil land i Norden. Den model, der helt klart harfungeret bedst og har troværdig kvalitet, rummer42-56 lektioner, helst over et år (den manuelletræningseffekt) med afsluttende evaluering/eksamen.Censorer godkendes og fordelesofte centralt. Skrivefaglæreren uddannesvia en række kvalificerende kurser.Det eneste forum i Norden, hvor håndskrivningensskriftformer, proces og formidlingdyrkes og afprøves, er i læreruddannelsen.Desværre normalt uden fast forankring og støttei forskningsmiljøer på universiteterne.Indtil en gunstigere samvirkemodel eretableret, må dette væsentlige forum for nordiskskriftkultur, læreruddannelsen, fastholdesog udvikles.S a m m e n f a t t e n d eDet er således overkommeligt at sikre håndskriftenen fremtid i skole og læreruddannelse,som svarer til dens betydning i skole og samfund mange år frem.Nordisk Idégruppe for Håndskriftdanmark Christian ClemensElse Marie FrandsenBent Rohdefinland Mervi Wäre von Hedenbergisland Thorir Sigurdssonnorge Gunnar GuttormsgaardØystein Sundesverige Thomas SigurdsonsekretariatDanmarks Grafiske Museum/Dansk PressemuseumBrandts Passage 37 · dk-5000 Odense Ct: (+45) 66 12 10 20 · f: (+45) 66 12 10 63K I L D E RNordisk Idégruppe for Håndskrift har herbeskrevet et skriveforløb, som er underbyggetaf forskning, erfaring og sund fornuft, og som ipraksis fører til målet: eleverne lærer at skrive.Idégruppen er her og nu kilderne.Skulle nogen være uenige med os, vil vivære taknemlige for et modspil, som er dokumentereti forsknings- og erfaringsmateriale.6

D e f i n i t i o n e rTrykbogstaver. Herved forstås bogtrykskriftensgrundformer i en usammenbundet, letforenklet og normalt lodret form. Anvendesi starten for at indøve de latinske bogstaversgrundtræk og støtte læseindlæringen.Grundskrift. Herved forstås en sammenbundet,rytmisk og normalt højreskråmodelskrift med grundformernes identitetbevaret, uden eller med løkker. Anvendessom grundlag for udvikling af en godhåndskrift.Håndskrift. Den personlige udformning afgrundskriften.Skønskrift/kalligrafisk skrift. En håndskriftmed særlige æstetiske kvaliteter i form,binding, streg og helhed.Bogstavplancherog termerBogstavplancherne – gengivet i håndskrevetform – er vejledende. Der indgår enkelte alternativer,for uvæsentlige detaljer må ikke bremseen gunstig udvikling af skriften, fx kan versalernei trykbogstaverne samt former og bindingeri skønskriften bruges i grundskriften.Og forholdet mellem bogstavernes mellem-,over- og underlængde kan tilpasses nationaletraditioner og bestemmelser.De nordiske termer for skriftformer ermedtaget til orientering.M Å L E TEn læselig, hurtig, personlig håndskrift tilalment brug og en mere krævende skønskrift/kalligrafiskskrift til særlige formål.7

Nordiske termerS K R I F T F O R M E RD A N M A R KF I N L A N DI S L A N DSamlende begreb /betegnelse for alleskriftformerHåndskrivning /HåndskriftKäsialakirjoitus /KäsialaHandskrivningHandskrift/ SkriftTrykbogstaverTekstaus pysty– vinoTextning rak– lutandePrentstafirGrundskriftMallikirjoitus/ Tyyppikirjoitus/ KäsialakirjoitusSkrivstilTengd grunnskriftGrundskriftmed løkkerTengd lykkjuskriftHåndskrift /Personlig håndskriftPersoonallinenkäsialaPersonlig handstilPersónuleghandskriftSkønskrift/Kalligrafisk skriftKalligraafinenkirjoitusKalligrafisk handstilSkrautskrift/ Fagurskrift8

for skriftformerN O R G ES V E R I G EF Æ R Ø E R N EG R Ø N L A N DHåndskriftHandskrivningHandskriftAllaaseqTrykkskrift/ GrunnformerTextningrak – lutandePrentstavirNaqinneritnaqitaasiukkatSammenbundet skriftmed staver/ Stavskrift/ GrunnskriftGrundskrift/SkrivstilGrundskrift vi¥ongum lykkjumGrundskriftSammenbundet skriftmed løkker/ Løkkeskrift/ GrunnskriftBunden ögelskriftGrundskriftGrundskriftputuliisarluniPersonlig skriftPersonlig handstilHandskriftAllaaseqPrydskrift/Kalligrafisk skriftKalligrafisk handstilFagurskriftKusassakkamikallaaseq9

Danmark · Norge · Grønland29 bogstaverTrykbogstaverTrykkskriftNaqinneritnaqitaasiukkatGrundskriftGrunnskriftGrundskriftSkønskrift/Kalligrafisk skriftKusassakkamikallaaseq10

Finland · Sverige29 bogstaverTekstausTextningSkrivstilGrundskrift/ skrivstilKalligraafinenkirjoitusKalligrafisk handstil11

Island · Færøerne/Føro y a r÷øå÷éöPrentstafirPrentstavirTengd grunnskriftGrundskriftSkrautskriftFagurskrift12

Nordisk Idégruppe for HåndskriftStiftet 16. januar 1993 med støtte fra Nordisk KulturfondFormålStrukturStyrke håndskrivning i de nordiske lande.Målet søges nået ved at1 etablere udveksling af viden og erfaring omhåndskrivning: skriftform, skriveproces, formidlingog historisk udvikling.2 skabe kontakt mellem personer, der i særlig gradog på særlig måde dyrker skrift og design medhenblik på undervisning og forskning.Idégruppen består af 1-3 medlemmer fra hvert af landeneIsland, Norge, Sverige, Finland og Danmark. Der læggesvægt på, at gruppen samlet råder over en bred ekspertise.Den kan supplere sig midlertidigt til løsning af speciellearbejdsopgaver eller afvikling af arrangementer.Gruppen kan inddrage personer med specialviden ifx anatomi, neurologi, psykologi, grafologi, ergonomi ogskrifthistorie.Vilkår for medlemsskab3 udvikle og bevare værdifulde hånd- ogredskabsteknikker4 tage initiativ til oplysning og bidrage til at afklareproblemer vedrørende håndskrivning◆◆Et medlem forudsættes at virke for formål og opgaverog at være i besiddelse af en udviklet teoretisk videnog/eller manuel formåen på kalligrafiens ellerhåndskrivningens område,have skrevet bøger, bogafsnit, artikler og/ellerlignende om håndskrivning og skrift på etanerkendt fagligt niveau.

g ru n d l aget foren god håndskrift:Læselighed / identitetHurtighed / rytmeH o l d b a rhed / slidstyrkeNordisk Idégruppe for Håndskrift