Se årsskriftet 2004 - Espergærde Gymnasium og HF

eg.gym.dk

Se årsskriftet 2004 - Espergærde Gymnasium og HF

Gymnasievej 2, 3060 Espergærde

Kontoret: 49 13 42 22

Telefax: 49 13 57 23

Lærerværelset: 49 13 57 68

Hjemmeside: www.eg-gym.dk

E-mail: eg-gym@edu.fa.dk

Kontortid

Mandag-fredag 9.30-14.00

Rektor

Jens Per Nielsen 49 17 60 12

Inspektorer

Hardy Andersen 49 17 60 20

Henrik Arbo-Bähr 49 17 60 21

Lars Bugge Andersen 49 17 60 26

Lis Bjerre 49 17 60 19

Ole Sohl (ledende) 49 17 60 11

Jan Sørensen 49 17 60 18

Kontor

Tina Klintenberg 49 17 60 16

Trine Pedersen 49 17 60 17

Karin Reynheim 49 17 60 14

Studievejledning

Gymnasiet 49 17 60 30

Suzanne Gudbjerg-Hansen

Kirsten Hede, Torsten Jøhncke,

Jes Jørgensen

HF 49 17 60 25

Inge Jensen

Ulrik Wiwe

Studiecenter

Merethe Bloch Stein 49 17 60 22

Bogdepot

Mona T. Brandt 49 17 60 24

Pedel

Ole Jensen 49 17 60 27

Kantine

Bjarne Hansen 49 13 43 35

Redaktion

Hardy Andersen, ansv.

Marianne Bühlmann

Torsten Jøhncke

Elevrepræsentanter

Mia Klausen

Mathias Kryspin

Jákup Reynheim

Fotos

Hardy Andersen

samt lærere og elever der var på

stedet på det rette tidspunkt

Layout

Marianne Bühlmann

Hardy Andersen

Tryk

Nofoprint

Oplag: 3000


Indhold

Rektor 4

Bestyrelsen 6

SKOLENS HVERDAG 7

Elevrådet tjener også penge 8

En hverdag på skolen 10

En forskerspire 14

Prisopgave om dødsstraf 16

Den elektroniske hverdag 18

Anderledes dage 20

SKOLEN OG VERDEN UDENFOR 25

New Hampshire og Boston 26

Studietur til Foulum og Hald Sø 30

Hvordan laver man et landkort? 33

Studieturene gik også til ... 35

Model United Nations 37

Korprojekt 2004 40

Operation Dagsværk Cambodja 41

ABC 42

Lærere 52

Øvrige ansatte 56

Afgangsklasser 57

Legater 59

Plan over skolen 60

Kalender 62


4

AF

REKTOR

JENS PER NIELSEN

Et nyt gymnasium

Studieretninger

Vi er godt rustet

Vi glæder os til

reformerne

Fra 2005 skelner vi ikke længere mellem sproglig og

matematisk linie i det almene gymnasium. Vi får et

studieretningsgymnasium, hvor flere fag går sammen om at

skabe en specielt sammensat studentereksamen der passer

til den enkelte og passer til fremtiden. Hermed gennemføres

den mest omfattende reform af gymnasiet i 100 år.

Det handler om at tilpasse gymnasiet til en ny tid med fokus

på globalisering, IT, naturvidenskabelig dannelse,

genteknologi, bioteknologi, biomedicin – det handler om at

give den enkelte kompetencer – det handler også om at

skabe et moderne læringsmiljø.

På Espergærde Gymnasium og HF har vi nu fastlagt de

11 studieretninger, der skal være skolens profil i fremtiden.

Fokus vil ligge på 3 hovedområder:

det naturvidenskabelige, det samfundsvidenskabelige og

det sprogligt-humanistiske. Men en moderne verden kræver

også kreativitet og evnen til at kunne bevæge sig mellem de

traditionelle videnskabsområder, så derfor har vi og

forsøgt at skabe studieretninger, der går på tværs og som

har kreative elementer indbygget – kig på skolens

hjemmeside og find studieretningerne.

At gennemføre en så omfattende reform kræver megen


forberedelse, og på Espergærde Gymnasium og HF er vi

godt rustet, for vi har gennem forsøgsarbejde de sidste 4 år

gennemprøvet mange af de nye arbejdsformer og måder at

organisere undervisningen på, som er en forudsætning for

reformens succes.

Det er ikke kun gymnasiet, der reformeres. Også på hf

sker der ændringer, som vil give en bedre hf-eksamen end vi

kender i dag. Der bliver flere undervisningstimer på hf, og

der bliver mere samarbejde mellem fagene samtidig med, at

der i højere grad sættes fokus på den enkelte kursists

kompetencer og læring. På vores hf-afdeling har vi også de

sidste år gennemført en lang række forsøg, så også her føler

vi os godt rustede til at gennemføre reformen.

Men vi skal ikke glemme de elever der allerede nu går i

gymnasiet og de elever, der starter i 2004. De vil alle

færdiggøre deres eksamen efter den velkendte ordning. Og

de vil få et godt forløb, for selvfølgelig vil reformernes

nytænkning også smitte af på dem, så de får det bedste fra

den gamle og den nye ordning.

At tænke nyt, at prøve nyt er altid spændende, men tit

glemmer man den kvalitet, som mange års erfaring og

tradition er baseret på. Den fejl vil vi ikke begå på

Espergærde Gymnasium og HF. Gymnasiets og hf’s succes

hviler helt klart på en særegen kvalitet i uddannelsen, der

gør denne skoleform til noget særligt. Den kvalitet vil derfor

fortsat præge uddannelserne på Espergærde Gymnasium

og HF – vi glæder os til reformerne!

Et nyt hf

Overgangen

Erfaring og

kvalitet

5


6

AF

THOMAS LYKKE PEDERSEN,

BESTYRELSESFORMAND

Bestyrelsen

- en aktiv medspiller

Gymnasieudbygning, gymnasiereform, Hf-reform, ITudvikling,

kommunalreform, men også nedskæringer eller

som det hedder nu „budgetudfordringer“. Dette skoleår har

været fyldt med væsentlige spørgsmål for en bestyrelse,

som gerne vil være en aktiv medspiller i udviklingen af

Nordsjællands populæreste gymnasium.

Bestyrelsen har været kritisk over for Frederiksborg amts

udbygningsplaner, fordi vi ikke føler, at man i tilstrækkelig

grad løser opgaven med at skaffe plads til de mange

kommende elever – også i Espergærde/Humlebæk/Karleboområderne.

Ligeledes har bestyrelsen involveret sig i

kritikken af besparelserne på idrætsområdet.

På positivsiden har især skolens IT-udvikling vist, at man på

EG er foran andre skoler, og at den IT-strategi, man har

valgt, nu virkelig bærer frugt. Trådløst intranet på hele

skolen, mange bærbare computere, en pædagogik der

integrerer IT i undervisningen på en helt naturlig måde. Det

er allerede nu virkeligheden på Espergærde Gymnasium og

HF, mens andre gymnasier først skal starte den udvikling.

Det giver EG et forspring i en fremtid, hvor der både skal

introduceres en gymnasie- og en hf-reform samtidig med

kommunalreformens gennemførelse.

Bestyrelsen har også glædet sig over de mange spændende

studieretninger, der bliver tilbudt på EG. Det er vores klare

opfattelse, at de tilgodeser elevernes ønske om faglige

udfordringer samtidig med at de er spændende og

innovative.

Vi ved endnu ikke, hvordan det fremtidige ejerforhold for

gymnasierne bliver, men bestyrelsen ved Espergærde

Gymnasium og HF er overbevist om, at EG som en stor og

populær skole sagtens kan tage fremtidens udfordringer

op. Og så glæder vi os til en fremtid, hvor bestyrelsen for

en kommende selvejende institution kan få endnu bedre

mulighed for at involvere sig i EG’s udvikling.


Skolens

hverdag

7


8

AF

ELEVRÅDSFORMAND

MIA KLAUSEN, 3.B

OG MATHIAS KRYSPIN, 2.Y

Åbne møder

Aktiv investering

Planlægning

Elevrådet

tjener også penge

På Espergærde Gymnasium og HF har vi et meget velfungerende

elevråd, som står for sociale, politiske og festlige

arrangementer såvel som velgørenhedsprojekter. Elevrådet

varetager elevernes interesser på skolen og fungerer derfor

også som mellemled imellem administration og elever.

Møderne foregår én gang om ugen og hver klasse

anbefales at have mindst en frivillig klasserepræsentant.

Møderne foregår i det store frikvarter og er åbne for alle

der ønsker at deltage. Derfor er der tit mere end én fra hver

klasse, og det er netop det vi ønsker: så mange engagerede

og interesserede som muligt.

Ofte handler møderne om, hvad der sker i løbet af ugen,

hvilke arrangementer og andre aktiviteter der er på skolen.

Andre gange handler møderne mere om rygepolitik og

andre politiske temaer. Da emnerne, der diskuteres, meget

gerne skulle varetage hele skolens interesser, er det

repræsentantens ansvar at melde tilbage til resten af

klassen, så det sikres at alle på skolen ved hvad der foregår.

Udover at elevrådet modtager ydelser fra skolen, så har

elevrådet indgået en aftale med et reklamefirma, der får lov

til at sætte plakater op på skolen, mod at elevrådet

modtager et sponsorat. For dette sponsorat har vi i år valgt

at købe et spil bordfodbold, fordi mange elever bruger

meget tid på at spille. Da det koster noget for hvert spil, vil

bordet virke som en investering, der kan give elevrådet

endnu større spillerum til næste år. Dette er bare en af de

mange beslutninger, der blev truffet på dette års elevrådstur.

Hvert år tager elevrådet på en 2-dages tur, hvor vi virkelig

får mulighed for at tage nogle større diskussioner om årets

dagsorden, end der er tid til på de ugentlige møder. Turen

bliver brugt til at fastlægge de overordnede planer for

elevrådet det kommende år, og ydermere til at få nye ideer

og visioner for elevrådets arbejde.

Derudover er elevrådsturen også socialt vigtig, idet folk fra

elevrådet lærer hinanden at kende og har det sjovt

sammen, hvilket i sidste ende kan føre til et mere

konstruktivt elevråd.


Elevrådet er dog ikke kun sjov og ballade. På det mere

formelle plan har elevrådet 2 stemmer i bestyrelsen.

Derudover har elevrådet også repræsentanter i rejseudvalget,

studiecenterudvalget og sikkerhedsudvalget.

På egen hånd har vi også stiftet mindre udvalg, som skal

konkretisere arbejdet, idet mindre grupper arrangerer,

diskuterer og melder tilbage til elevrådet. Disse udvalg er

eksempelvis Operation Dagsværk, festudvalg og caféudvalg.

Det er her at elevrådets virkelige arbejde ligger.

Elevrådet er altså et frivilligt råd, der varetager elevers

interesser. Vi vil samtidig lade dette være en opfordring til

alle nye elever, der ønsker at vide hvad der sker og følge

med i skolens hverdag – både socialt og politisk.

Så kom til et møde og se om det er noget for dig!

Indflydelse

9


14

AF

MATHILDE ROSMARIN

JENSEN, REBECCA BJØRKE

OG CATHRINE BRITZE, 1.X

Et projekt tager

form

Hvad kan det

bruges til?

En forskerspire

I foråret 2003 meldte Lea Gregersen sig til

Videnskabsministeriets årlige konkurrence ”Forskerspirer”.

Lea havde som alle andre 2.g - og 1. hf-elever hørt om

konkurrencen via en studievejleder.

”Forskerspirer” giver unge mulighed for at få realiseret og

afprøvet en drøm eller ide inden for et valgfrit, fagligt emne.

Det kan være samfundsfagligt, humanistisk, sundhedsfagligt

eller naturvidenskabeligt.

I første omgang vakte konkurrencen ikke den store

interesse hos Lea, men hun besluttede sig dog for at melde

sig til alligevel. Hun vidste ikke præcis, hvad hun skulle

skrive om, men efter at have hørt lidt om et projekt, hendes

kemilærer engang havde haft fat i, kom hun efterhånden i

gang.

I efteråret 2003 deltog hun i det weekendseminar, som

skulle give hende og alle de andre deltagere mulighed for

at udveksle ideer samt få undervisning og feedback fra

forskellige professorer. Seminaret skulle munde ud i en 3-5

sider lang synopsis for det projekt, de ønskede at realisere.

Selvom der på seminaret deltog ca. 60 unge gymnasie- og

hf-elever fra hele landet, var Lea dog én af de få, for hvem

det lykkedes at aflevere et realistisk og gennemtænkt

arbejde.

Til Leas store overraskelse var netop hun én af de tre, hvis

synopsis blev udvalgt af juryen. Det indebærer, at Lea til

august 2004 skal ind på Novo Nordisk i én måned, hvor

hun i samarbejde med teamforskere og vha. computerprogrammer

og udstyr skal realisere sit projekt for det beløb,

hun vandt i konkurrencen.

Vi bad Lea forklare lidt nærmere, hvad hendes projekt kan

bruges til:

"Ved afhjælpning af type 1 diabetes forsøger man via

indsprøjtninger at efterligne den naturlige insulinproduktion.

Hertil har man brug for præparater, som virker med

forskellig hastighed – forskellig ’timing’. Den hurtigt virkende

insulin kan for eksempel tages før et måltid, mens den

langsomt virkende kan kontrollere blodsukkeret om natten.

Det vil derfor betyde en væsentlig forbedring af diabetikeres

livskvalitet, hvis man kan gøre deres liv mindre afhængigt af


insulinindsprøjtninger, da det ikke i lige så høj grad vil være

nødvendigt at planlægge måltider.

Hastigheden, hvormed kroppen er i stand til at optage

insulinen, afhænger af, hvor stabilt selve insulinmolekylet er

foldet sammen. Hvis man skal producere insulin med forskellige

hastigheder, så har man brug for en nærgående undersøgelse

af insulinmolekylets foldning, dvs. af molekylets

rumlige struktur.

En kendt metode, som gør det muligt at bestemme

proteiners, og hermed også insulins, rumlige eller tredimensionelle

struktur, er NMR (nuclear magnetic resonance)

spektroskopi. Ved at bytte rundt på rækkefølgen af atomer i

de gærceller som insulinmolekylet befinder sig i eller i selve

insulinmolekylet, er det muligt at ændre foldningsstabiliteten

pga. atomernes forskellige kemiske og fysiske

egenskaber."

For Lea har forløbet været en stor oplevelse, og hun glæder

sig meget til det videre arbejde. Hun synes, det har været

utroligt givende og sat perspektiv på livet efter gymnasiet

og anbefaler andre at give sig selv den lærerige oplevelse.

15


16

AF

JAKOB SCHIØNNEMANN,

3.V

Inspirationen

Arbejdsprocessen

Udfordringen

Prisopgave om

dødsstraf

Prisopgaverne er et tilbud til dygtige og interesserede elever,

der her får mulighed for at afprøve deres evner både til at

gå i dybden fagligt og til at kombinere viden fra mange

forskellige områder.

Vinderen i år blev Jakob Schiønnemann, der på

fremragende måde havde løst opgaven om dødsstraf. Her

fortæller han selv om sit arbejde med prisopgaven:

"I første omgang var det mere eller mindre en fælles

beslutning mellem Johannes fra 2.a og mig, der gjorde at

jeg startede på en prisopgave. Ud af de ni emner lå det

naturligt for mig at vælge opgaven om dødsstraffen i USA

og den debat, der i det amerikanske samfund finder sted

herom, i kraft af at jeg har samfundsfag på højniveau.

Faktisk havde vi brugt godt en måned af undervisningen på

at studere kriminaliteten i USA og det amerikanske

retssystem. Men vigtigst var, at jeg fandt spørgsmålet

interessant, om man i et moderne demokrati vil acceptere at

staten kan fratage andre mennesker retten til at leve.

Hele arbejdsprocessen adskilte sig ikke markant fra, hvad

man er vant til i gymnasiet. Kildesøgningen og hele forløbet

med at strukturere og skrive på opgaven var naturligvis

mere krævende end ellers, men vældigt lærerig.

Personligt var prisopgaven en slags afslutning på tre ikke

altid nemme år på Espergærde Gymnasium, en afsluttende

test, der ikke skulle vise mine lærere, hvad jeg kunne

udrette, men mig selv. Mange vil nok mene, at Den Store

Skriftlige Opgave i 3.g (SSO) er fint til det formål, men hertil

er de to typer opgaver for forskellige. I 3.g’ernes SSO er der

fastsat meget klare rammer for opgavens indhold og

udformning, hvorimod prisopgaven skrives med færre

restriktioner. Endelig er der med prisopgavens brede udbud

af temaer „nok at vælge imellem“, både for sproglige og

matematikere og uanset valgfag.

Jeg håber, at flere vil gribe muligheden for at skrive en

prisopgave de kommende år. Ikke så meget for at få

godskrevet et par skriftlige afleveringer - det har utvivlsomt

været mere krævende at skrive opgaven om dødsstraf end

det ville have været at stable de første ti-femten stile på


enene. Men mere for den personlige udfordring, som

prisopgaven tilbyder. Det var hårdt undervejs og en stor del

af januar måned blev for mit vedkommende brugt foran

skærmen eller med næsen begravet i kildemateriale. Men

resultatet var bestemt det værd og havde også været det,

hvis en anden var løbet med sejren."

Årets prisopgaver var udarbejdet af en gruppe af skolens

lærere bestående af Mogens Olesen, Henning Brandt

Jensen, Anne Marie Kastrup, Marianne Bühlmann og René

Bühlmann. De ni titler var:

1) Big Bang og religion. 2) Fysik og menneskets frie vilje.

3) Svingninger. 4) Galilei. 5) Den amerikanske debat om

skolernes undervisning i evolutionsteori. 6) Storbyen.

7) Dødsstraf. 8) Den fremmedes og den indfødtes skildring

af den mellem- og sydamerikanske kultur. 9) Har unge i

Europa en fælles europæisk identitet?

Rektor stod for prisoverrækkelsen og ud over Jakob

Schiønnemann blev Johannes Fogtmann, Kasper Kyhl

Kristensen og Mathias Kryspin også premieret for deres

besvarelser.

Årets prisopgaver

17


18

AF

JÁKUP REYNHEIM, 2.U

Trådløst

studiemiljø

Den elektroniske

hverdag

EG bestræber sig på

at være en skole,

der har så gode

forudsætninger og

mange muligheder

for at arbejde med

IT, at det bliver et

naturligt redskab i

undervisningen.

Det betyder at EG

ikke blot lægger

vægt på at integrere

IT i undervisningen, men også i elevernes hverdag. Derfor

kommer lærere på kurser i udvikling af netbaserede

undervisningsmoduler, såvel som de har gennemført kurser

i brug af IT.

Derudover har skolen en veludbygget hjemmeside, trådløst

studiemiljø, mulighed for videokonferencer, og har for nyligt

gennemgået en omfattende renovering af computerparken.

Sidste år blev N-husets computere opdateret, og i år kom

turen til resten af skolen. EG har nemlig købt yderligere 40

nye PC’ere, som elever frit kan bruge i frikvarteret, i timerne

og efter skoletid. Samtlige computere på skolen holdes

løbende opdateret og indeholder en bred vifte af kontor- og

fagprogrammer.

Det trådløse studiemiljø betyder, at man med en bærbar

computer kan koble sig på skolens intranet, man kan med

andre ord tage sin bærbare computer under armen og

sætte sig hvor som helst på skolen og arbejde. Den trådløse

forbindelse gør det muligt at lægge sit arbejde ned på sin

personlige mappe på skolens server, surfe på internettet,

eller udskrive sin danske stil på skolens printere. Det giver en

større grad af fleksibilitet og frihed, når man kan tage sin

personlige arbejdsstation med og man ikke behøver at

tænke på ledninger.

Derudover har EG i samarbejde med Frederiksborg Amt et

tilbud om køb af bærbare computere til elever – hvilket

sikrer at skolens elever kan få gode bærbare PC’ere til en

billig penge.


På skolens hjemmeside kan man finde mange nyttige

informationer og links til såvel praktiske som faglige sider.

Man kan bl.a. klikke sig ind på studievejledningens

hjemmeside, hvor der findes henvisninger til de gældende

SU-regler, man kan tage et kig på skolens scrapbog, eller

man kan gå ind på elevrådets hjemmeside, hvor billederne

fra den seneste fest altid er at finde. Man kan også gå ind

på skolens internationale side, hvor der er elevberetninger

fra studieture, udvekslinger og andet internationalt

samarbejde.

Er man elev, kan man logge ind på de interne sider, som

indeholder nogle utroligt nyttige funktioner. Bl.a. bliver

fravær og karakterer offentliggjort på hjemmesiden – på

den måde er det muligt løbende at holde øje med hvordan

det går, og se hvad man bør forbedre. Login-systemet sikrer

at ingen informationer gives til uvedkommende. F.eks. kan

elever ikke se hinandens fravær eller karakterer!

Smartest er dog mulighederne for at se sine lektier, få dem

sendt med mail, eller slå skemaændringer op – alt sammen

hjemmefra. Man sparer herigennem en masse papir og

besvær.

Skolens

hjemmeside

Se det hele

hjemmefra

19


Skolen

og verden

udenfor

25


26

AF

MAJA LUND PALUDAN OG

SIDSEL ROSENBERG BAK,

2.A

New Hampshire

og Boston

I efteråret 2003 rejste vi på studietur til USA for at besøge

staten New Hampshire og senere Boston, Massachusetts.

Efter kun 6 dages indkvartering hos vores værtsfamilier

tegnede der sig et billede af en kultur, der både lignede og

adskilte sig fra den danske.

I New Hampshire var det offentlige transportsystem ikke


særlig synligt og bestod mest af de karakteristiske gule

skolebusser. Til gengæld så man ofte at hver husstand

havde omkring 2 biler, og da unge amerikanere allerede kan

erhverve sig et kørekort som 16 årige, blev vi kørt rundt af

vores jævnaldrende hosts. Især var kørselen til og fra skole

nødvendig.

De amerikanske high schools udmærkede sig ved et stort

udbud af fag, herunder ikke kun de obligatoriske fag vi

kender fra de danske gymnasier, men også en række fag,

der i vores øjne var meget utraditionelle. Dette gjaldt bl.a.

faget babycare, som vi blev introduceret for på Profile high

school. Faget var blevet til med henblik på at forebygge

teenagegraviditeter. Eleverne fik på skift udleveret en

Babycare

27


28

Tonen mellem

elever og lærere

Den 11. september

Gæstfrihed

babydukke, som de skulle passe over en periode. Dukken

havde nogle indbyggede censorer, der registrerede om den

fik nok omsorg og mad, og skulle derfor behandles som en

rigtig baby. De unge blev herved gjort opmærksomme på

det ansvar, man pådrager sig som forældre - et ansvar, man

som teenager slet ikke er moden nok til at tage.

På Littleton high school fandt man bl.a. fag som auto,

lægehjælp/pleje samt børnepasning (skolen havde en

børnehave på stedet!). Disse fag var erhvervsrettede.

Eleverne fik mulighed for at afprøve forskellige linier, hvilket

hjalp dem med at indkredse deres uddannelsesvej.

Man hører ofte, at tonen mellem lærere og elever er

streng i USA. Dette oplevede vi dog ikke. Vi gik på to

forholdsvis små skoler, hvor alle kom hinanden ved, både

lærere og elever imellem, og hvor tonen derfor var

behagelig og venlig. I timerne oplevede man ingen

lærerforelæsninger, men tværtimod et arbejdsmiljø der var

meget lig herhjemme. Den eneste mærkbare forskel var, at

eleverne kaldte deres lærere ved efternavn, og indimellem

overværede vi at en hel klasse rejste sig op for at hylde det

amerikanske flag.

Flaget sås overalt i gadebilledet og ved hver husstand –

et tydeligt tegn på, at den 11. september har sat sine spor

og for alvor har vakt nationalfølelsen. Vi havde før afrejsen

udtrykkeligt fået besked på ikke at diskutere politiske emner

med amerikanerne, idet vi hermed kunne komme til at såre

eller fornærme dem. Dette viste sig dog at være spildte

bekymringer, idet amerikanerne i New Hampshire var åbne

over for andres holdninger og i øvrigt indbyrdes uenige om

den politik Bush har ført.

Hører man til dem, der altid har haft en svag fordom om,

at amerikanerne er overfladiske, selvcentrerede mennesker,

kan vi med sikkerhed fastslå, at dette ikke gjaldt de

amerikanere, vi mødte i New Hampshire. De var fra starten

meget imødekommende og lige så interesserede i at få

kendskab til Danmark, som de var ivrige efter at give os en

masse oplevelser.

Et eksempel på dette var, da familien O’Brian helt spontant

besluttede at invitere alle host-familierne til stor thanksgiving

dinner, der blev kokkereret efter alle kunstens regler. En

lækker kalkun blev smækket i ovnen og efter lang tids

stegning hevet ud, gyldenbrun og tasty!


Middagen var den sidste inden busturen til Boston. Her

stod dagsordenen på historiske og kulturelle rundvisninger i

byen, afbrudt af korte shoppeture og fastfood-spisning. Et af

højdepunkterne var besøget på Harvard, hvor vi fik

mulighed for at stille spørgsmål til to studerende.

Det var en tur med godt socialt samvær, og det var meget

spændende at blive inviteret ind i en amerikansk families

hverdag og at opleve en amerikansk storby.

Rundtur i Boston

29


30

AF

GRY PERSSON

OG VICKY ANDERSEN, 3.U

Jysk morgenmad

Mærk en komave

Studietur

til Foulum og Hald Sø

I august måned var skolens to 3.g biologi højniveauhold på

en tre-dages ekskursion til Viborg. Her blev der set på det

første sørestaureringsprojekt i Danmark, nemlig ved Hald Sø.

Derudover blev holdene introduceret for forskellige områder

af landbrugsforskning ved Forsøgscenter Foulum. Under

opholdet var holdene indkvarteret på landbrugsskolen i

Viborg.

Studietur til Viborg? Jo, de fleste kiggedemærkeligt på os da

vi sagde, at vi skulle på studietur til Viborg for at se på køer.

Vi blev indkvarteret på en landbrugsskole, og fik faktisk

nogle ret store, flotte værelser. Vi spiste morgen- og

aftensmad på skolen, frokost bestod af en selvsmurt

madpakke.

Morgenmaden var en chokerende oplevelse! Hver af

jyderne fik sig hver morgen intet mindre end en hel liter

mælk, omkring en liter yoghurt, samt adskillelige skiver

brød. Jo tak, jyderne forstod sig på at spise!

I løbet af ugen skulle vi besøge forskningscenteret

Foulum og Hald Sø.

På Foulum hørte vi foredrag om kloning og kunstig

befrugtning. Bagefter var det vores tur til at lave forsøg.

Efter først at have dissekeret en livmoder fra en ko, hvori der

lå et foster, fik vi straks plastikhandskerne på og gik i gang

med at lave kunstig befrugtning i nogle små petriskåle.

Herefter var det tid til at besøge de levende køer. I en særlig

stald stod der seks ganske specielle køer, idet hver af disse

køer havde et hul i maven, der gav direkte adgang til

vommen, samt to huller der førte ned til tarmen. Ideen med

hullerne var, at forskerne kunne udtage prøver og dermed

finde ud af hvordan koens maver fungerer. For anden gang

den dag trak alle glædeligt i nogle lange plastikhandsker,

hvorefter vi fik lov til at stikke hele armen ned i vommen på

koen. Nede i dybet kunne man mærke hvordan koens mave

arbejdede, som om den prøvede at suge ens arm til sig.

Dagen var nu kommet til at vi skulle ud og undersøge Hald

sø. Vi biologer er åbenbart nogle rigtige vandhunde, for vi

nåede kun lige at ankomme til søen, da en elev straks


kastede sig i vandet, uden at overveje at tage hverken tøj

eller taske af først. Vi fandt senere ud af, at han var ved at

redde et par solbriller fra druknedøden!

Søen har tidligere været forurenet, men ved at ilte bunden

med flere kilometer af luftslanger, der er blevet lagt ud på

søens bund, er den nu ved at vende tilbage til et normalt

’sø-miljø’.

To biologer holdt foredrag om genopretningsprojektet og

området omkring Hald Sø, og så var det ellers i gang med

det praktiske arbejde. 30 unge mennesker blev hurtigt som

børn igen og trak glade i diverse gummistøvler og vaders,

for nu skulle der pjaskes med vand! Vores mission lød på at

indsamle dyr og planter der kunne bevidne søens tilstand.

Åerne og søerne var dog dybere end som så, så efter et par

druknede gummistøvler og sko, valgte nogle at hoppe i det

Biologer elsker

vand

31


32

Disko-dasko

iskolde vand med bare tæer for at fange dyr! Resultatet kom

efter at mange kolde tæer var blevet varmet og mange dyr

var blevet talt op og registreret: genopretningsprojektet var

lykkedes! Søen indeholdt mange dyr og planter som ikke

ville være til at finde i en forurenet, iltfattig sø.

Efter mange våde timer kom vi hjem til skolen. Det var

den sidste aften, hvilket da skulle fejres sammen med de

nok så underholdende jyder. Hver torsdag blev der afholdt

„Torsdags-disko-dasko“ i kælderen på skolen. Da der ikke var

ret mange piger på landbrugsskolen, og vores biologihold

overvejende bestod af piger, blev stemningen blandt

jyderne hurtigt skruet i vejret, på trods af at de ikke var helt

glade for os københavnere.

På trods af folks undren over det interessante i at betragte

en komave, så fik vi alt i alt en god og lærerig tur!


Hvordan laver man et

landkort?

Alle har ofte brug for at benytte et landkort. Men hvordan

konstrueres sådanne og kan man overhovedet stole på

landkort ?

Højniveauholdet 3.vyMA har i matematikundervisningen

undersøgt netop disse ting. Forløbet blev afsluttet med en

ekskursion til Århus og Aalborg, hvor bl.a. elevernes evner

som landopmålere skulle testes.

Vi er i Århus universitetspark. Vejret er ikke det bedste, men

det regner ikke. Det er faktisk ret koldt, men alligevel står

hele 3.vy-MA ude og er ved at gøre klar til opmåling. Det

handler om geometri, sfærisk geometri, eller med andre ord:

trekanter på kugleoverflader. Grunden til at vi er her er, at i

Århus er der enestående muligheder for at studere disse

ting. Aalborg er det eneste sted i Danmark hvor man kan

læse til landmåler, så der skal vi hen senere.

Under opmålingen af parken skal vi prøve flere forskellige

målemetoder: Målebordet, hvor kortet tegnes direkte,

nivellering, hvor højdeforskelle bestemmes, og til sidst en

trigonometrisk beregning af en trekant, som kan benyttes til

at bestemme afstande. Ud fra de tal vi får kan vi lave

præcise tegninger af de punkter vi har valgt.

AF

HANS PETER

HAASTRUP-NIELSEN, 3.V

33


34

Efter en overnatning på et vandrehjem i den indre by gik

turen videre mod Aalborg.

På Aalborg universitet fik vi et foredrag af en

matematiklektor. Foredraget handlede om sfærisk geometri

og kortprojektion. Vi fik bl.a. set at det er umuligt at tegne

landkort som både bevarer afstande og vinkler.

Efter et indgående foredrag om kugler og kort sluttede vi af

med en række opgaver, som talte med i en aflevering.

Efter endt foredrag og opgaveregning tog vi turen tilbage til

vandrehjemmet, hvorefter der var mulighed for at tage

hjem. Kun et fåtal af eleverne benyttede sig dog af denne

mulighed – resten af klassen besluttede at blive i Aalborg til

lørdag.


Studieturene gik også til ...

Lisabon og Idre

35


36

Rom

Barcelona

Prag


Model United Nations

- FN-diplomat for en weekend

Formålet med MUN er at skabe en større bevidsthed hos

unge om internationale problemstillinger og konflikter. Ved

at lære om hvordan FN fungerer, lærer de også meget om

hvordan verden hænger sammen på internationalt plan.

Sidste år afholdt Espergærde Gymnasium og HF den første

MUN-konference her i landet. MUN står for Model United

Nations, og betyder rollespils-FN. MUN er et naturtro

rollespil, hvor deltagerne påtager sig rollen som ægte FNdiplomater.

Helt konkret foregår det ved at hver deltager

bliver tildelt et land, hvis interesser de skal repræsentere.

Dette foregår alt sammen i FN’s forskellige råd og

kommissioner - bl.a. sikkerhedsrådet. Alle forhandlinger,

diskussioner, taler osv., dvs. hele konferencen, foregår på

engelsk.

Efter sidste års EG-MUN-succes var skolen selvfølgelig fast

besluttet på at gentage arrangementet! Derfor løb den

anden konference af stablen i slutningen af november og

var vokset kraftigt deltagermæssigt. Der var 80 personer

involveret fra 4 skoler inkl. vores æresgæster fra Holland.

Deltagerne blev fordelt på 4 kommissioner og råd. Der var

også et lille pressekorps som lavede en fin net-avis.

Nogle af emnerne, der blev diskuteret ved det andet EG-

MUN, var situationen i Irak, CO 2 - problematikken,

spørgsmålet om dødsstraf – for bare at nævne nogle få! Der

var en konstruktiv atmosfære og alle nåede til nogenlunde

enighed og forsoning før konferencen sluttede. Mange

resolutioner var blevet udarbejdet og utallige afstemninger

kommet til en ende.

Folk var naturligvis trætte på sidstedagen, men kunne alle

gå hjem med en tilfreds samvittighed. Som en af de

delegerede udtalte: „Efter denne weekend har jeg fundet

ud af, at verden er mere kompleks, end jeg før havde troet.

Kompleksiteten bliver kraftigt forøget, når man lærer mere

om FN’s rolle, hvilket man gør når man deltager i MUN. At

jeg skulle komme til så store erkendelser på en weekend,

havde jeg dog aldrig troet!“

AF

MATHIAS KRYSPIN, 2.Y

37


38

Argumenterne skal

være i orden

Noget af det vigtigste i MUN er debatterne. FN er et debatforum

og det er også formålet med MUN: at være et debatforum

for verdens problemer. For at kunne deltage aktivt i

debatterne kræver det selvfølgelig, at man er godt forberedt,

men det vigtigste er at man har nogle solide og

saglige argumenter. Det er dog ikke ens egne argumenter,

men ens lands argumenter – og det er her, rollespillet

træder i kraft.

At skulle argumentere for holdninger som ikke nødvendigvis

er ens egne, er noget af det sjove ved MUN. Det er

ikke let, men dog meget lærerigt. Det er en egenskab som

er vigtig at tilegne sig, idet man kan få brug for den i

mange af livets sammenhænge.

Når man skal argumentere for andre holdninger, lærer man

meget om sine egne argumenter, og kan derved argumentere

mere sagligt for sine egne holdninger. Dette er en

egenskab man lærer langsomt, og som ikke kræver nogen


særlige kvalifikationer. Alle lærer noget ved MUN og de

fleste lærer mere om sig selv end om noget andet…

Personligt har vi fået utrolig meget ud af MUN! Udover at vi

har fået en masse erfaring ved at arrangere det, så har vi

også fået nogle gode engelske og retoriske egenskaber. Vi

har også fået en indsigt i internationale anliggender, som vi

ikke havde før.

Det næste EGMUN vil blive afholdt i skoleåret 2004/2005

og vil uden tvivl blive endnu større end de seneste 2 MUNkonferencer

på Espergærde Gymnasium og HF. Vi regner

med at der kommer endnu flere gæster, ikke blot fra

Danmark, men også fra andre steder i verden.

Se mere på www.egmun.tk!

39


40

AF

CECILIE STRANDBY YDING,

3.U

Korprojekt 2004

Skolens kor medvirkede sammen med sangere sammensat

af 10 gymnasiekor fra Sjælland og Lolland-Falster. I

samarbejde med Sjællands Symfoniorkester opførtes Faurés

Requiem ved en koncert i Tivolis Koncertsal den 12. marts

2004 under ledelse af den franske dirigent Claire Gibault.

Prøverne foregik på den måde, at vi mødtes ca. en gang om

ugen for at øve stemmerne, først hver stemmetype (sopran,

alt, tenor og bas) for sig, dernæst alle stemmerne samlet. I

slutningen af projektet havde vi så nogle prøver på Sct.

Annæ Gymnasium i København, hvor gymnasieelever fra

alle skoler, der medvirkede i projektet, mødte op. Det blev et

ret imponerende kor på ca. 350 elever, og det var sjovt at

høre, hvor meget det kan lyde af, når så mange gymnasieelever

er samlet og koncentreret om sangen.

At man ellers mest havde snakket med dem, man delte

stemmetype med, kunne kraftigt opvejes af de hyggelige

busture til København. Her gik snakken lystigt uden hensyn

til alder, klasser, stemmetype og faglig linje,

så man kunne godt glemme alt om at sidde

og læse lektier.

På trods af at et projekt som dette er ret

tidskrævende, vil jeg helt sikkert anbefale det

til andre. Det giver en god mulighed for at

holde humøret oppe på lange og krævende

skoledage. Det løfter simpelthen altid

humøret at synge, selv når der står requiem,

som egentlig er en „dødsmusik“, på

programmet.

Jeg har nu to år i træk deltaget i skolens

frivillige musikprojekter, sidste år musicalen

„The Long and Winding Road“ og i år

korprojektet Faurés Requiem. Det er sjovt at

komme igen og opdage, at man faktisk kan

alle musiklærernes opvarmningsøvelser

udenad og møde nogle nye mennesker, som

interesserer sig for musikken, eller gense dem

man lærte at kende året før.


Hvert år afholder Operation Dagsværk en dagsværkdag,

hvor tusindvis af gymnasie-, HF-, VUC-, HTX- og HHX-elever

giver en dags arbejde til fordel for et uddannelsesprojekt i

den fattige del af verden. Alle deltagere arbejder en

skoledag for at tjene mindst 250 kr., som doneres til årets

projekt. I 2003 hed projektet „Giv Cambodjas piger en

chance - en fribillet til en uddannelse“. Formålet med dette

projekt var at indsamle penge til at hjælpe en stor gruppe

fattige, unge piger i Cambodja til en uddannelse. Erfaringen

viser desværre, at uden en uddannelse ender mange piger i

prostitution.

Espergærde Gymnasium og HF støtter selvfølgelig et projekt

som dette, og eleverne danner hvert år en OD-gruppe, som

står for alt det praktiske.

Umiddelbart virker det som en uoverskuelig opgave at skulle

engagere unge gymnasieelever fra Nordsjælland i at

arbejde frivilligt til gavn for unge på den anden side af jordkloden.

For at vække interessen hos alle eleverne på skolen

arrangerede vi dette år et diasshow, hvor to medarbejdere

fra Operation Dagsværk viste lysbilleder fra Cambodja og

fortalte om projektet. Interessen var der, og ca. 1/3 af eleverne

på skolen valgte at deltage i projektet.

Den 5. november rykkede de ud og tjente penge på utrolig

mange forskellige måder. Nogle gjorde rent derhjemme,

sang på gaden eller lavede lagerarbejde, mens andre

lavede havearbejde eller var ude med en raslebøsse. Hvad

de lavede var uden betydning, det vigtigste var at få

indsamlet så mange penge som muligt. Og penge kom der

ind.

I alt blev der i hele Danmark indsamlet 7,5 mio. kr. på

dagsværkdagen i 2003, hvoraf de 116.346 kr. kom fra

Espergærde Gymnasium og HF. Et virkelig flot resultat, som

vi selvfølgelig håber kan forøges af de nye elever de

kommende år.

41

AF

CECILIE SLOTH

OG STINE MIKKELSEN, 3.C


42

ABC

Administration

Befordringsgodtgørelse

Billedkunst & design

Bogdepot

Bøger

Caféaften

Cykler

Edb

Elevbog

Elevrådet

På kontoret kan du henvende dig med spørgsmål og problemer,

som ikke løses af lærer, klasselærer eller studievejleder.

Se først på info-skærmen og opslagstavlerne på Torvet eller på

hjemmesiden.

Du betaler de første 285 kr. pr. måned, resten betaler amtet. Du

skal vælge det billigste offentlige transportmiddel. Blanket til befordringsgodtgørelse

fås hos studievejlederne.

Frivillig billedkunst og design er et tilbud til alle skolens elever. Hvis

du har lyst til at arbejde kreativt med dine hænder, er du velkommen i

billedkunstlokalerne, hvor en faglærer vil hjælpe og vejlede dig. Du

kan deltage, også selvom du ikke har arbejdet med faget tidligere.

Tidspunktet for de frivillige timer bliver annonceret i begyndelsen af

skoleåret.

Skolens bogdepot ligger i kælderen (T001).

Åbningstider: Se opslag ved bogdepotet og på Torvet.

Du låner bøger gratis. Hver gang du får udleveret en bog, skal du

kvittere på en klasseliste. Bøgerne skal forsynes med navn, klasse og

årstal. Hvis en bog bliver væk, skal du selv erstatte den.

Lommeregner og nogle ordbøger skal du selv købe, men vent til du

har talt med dine lærere.

Caféudvalget under Elevrådet arrangerer i løbet af året en række

caféaftener med musik, øl, backgammon og hygge - og naturligvis

fodboldaftener på storskærm.

Cykler skal stilles i stativerne. Vi er næsten 1000 mennesker, der

dagligt færdes på skolen, og alle skal kunne komme ind og ud.

Alle arbejdsstationer kører Windows XP med Office XP og er

derudover udstyret med en lang række fagprogrammer. Der er fri

adgang til Internet for alle godkendte brugere.

Computerne i Stilleområdet i H- og N-fløjene samt i Studiecentret er frit

tilgængelige i skolens åbningstid. Desuden er der installeret trådløst

netværk der dækker hele skolen.

Nye elever får et brugerkursus i de mest anvendte programmer.

Man kan læse mere her: http://home.eg-gym.dk/brugerkursus/

I starten af skoleåret laves en bog med fotos, navne, adresser og

telefonnumre på skolens elever.

For at eleverne kan få indflydelse på skolens hverdag har eleverne

dannet et elevråd og tilhørende underudvalg. Herudover deltager


epræsentanter fra elevrådet også i skolens bestyrelse og faste udvalg.

Elevrådet er fælles for gymnasiet og HF, og består af en repræsentant

og en suppleant fra hver klasse som vælges i starten af skoleåret.

Derudover er alle interesserede velkomne, så hvis du vil være med til

at skabe en god skole, så stiller du op!

Turen er til for at elevrådsrepræsentanterne kan lære hinanden

bedre at kende. Samtidig er der på turen tid til at gå i dybden med

nogle af elevrådets mærkesager.

Elevskabe kan lejes for 100 kr. pr. år (+ depositum for hængelås). I

samråd med elevrådet går overskuddet til forbedring af elevfaciliteterne

på skolen. Vi opfordrer til, at to eller tre går sammen om et skab.

Henv. til pedel Ole Jensen.

I alle fag foretages to gange om året en skriftlig evaluering af

undervisningen og arbejdsmiljøet i klassen.

Se kalenderen bagerst i årsskriftet.

Skolens fødselsdag:

Den første fredag i november fejrer vi skolens fødselsdag - i år bliver

den 574 - med fælles spisning i klasserne af egne kulinariske

mesterværker og afvikling af Les Lanciers på Torvet. Man modtager

selvfølgelig grundig instruktion i den ædle dans i idrætstimerne op til

fødselsdagen. Aftenen slutter med dans til rock- og jazzorkestre og

diskotek.

Afgangsklassefest:

Den sidste store fest for alle afgangsklasser.

Øvrige fester:

Festudvalget fastlægger antal og tidspunkter for de store fester, f.eks.

idrætsfest om efteråret og karnevalsfest om foråret.

Frederiksborg Amt har ikke nogen børneulykkesforsikring. Amtet

dækker kun de skader, der måtte opstå, når ansvaret for skaden kan

henføres til amtets forhold, herunder ansattes handlinger.

Hvis eleverne ikke allerede er omfattet af en heltidsulykkesforsikring

må forældrene overveje, om en sådan skal tegnes.

Gymnasiet

Da alle er interesserede i at skolegangen forløber så problemfrit som

muligt, afholdes der det første år 3 forældremøder, hvor du og dine

forældre kan få en snak med lærerne.

I starten af skoleåret bliver I inviteret til et kontaktmøde med klassens

lærere og den studievejleder, der er tilknyttet klassen. På dette

tidspunkt er der ikke givet karakterer, så mødet handler derfor ikke om

den enkelte elevs standpunkt.

Når du har fået dit første karakterblad, afholdes et nyt møde, hvor dit

standpunkt behandles. Dette møde er organiseret som en

konsultation hos de enkelte lærere. Her kan du og dine forældre

sammen med den enkelte lærer drøfte forhold vedrørende dig og din

klasse.

I februar arrangeres et valgfagsmøde, hvor I kan konsultere lærerne

Elevrådstur

Elevskabe

Evaluering

Ferieplan

Fester

Forsikring

Forældremøder

43


44

Forårskoncert m.m.

Fællestimer og

temadage

Gamle elevers

forening

Glemte sager

Grammatikkursus

Hjemmeside

Idrætsdag

Kantine

Karakterer

vedr. valgfag. Til dette møde bestiller I de lærere, I gerne vil snakke

med eller de fag, I gerne vil vide mere om.

HF

HF afholdes ikke forældremøder. Det skyldes, at mange elever er

over 18 år, og at der ikke gives standpunktskarakterer. Men der er altid

mulighed for sammen med den enkelte lærer eller studievejlederen at

drøfte det faglige standpunkt eller andre forhold i forbindelse med

skolegangen.

Forældre kan altid henvende sig til rektor for at drøfte deres børns

skolegang.

Hvert forår afholder faget musik en stor koncert med vokal- og

instrumentalmusik i mange stilretninger. Billedkunst udstiller

elevarbejder og fagene dans, drama, film og tv viser resultaterne af

årets arbejde. Snyd ikke dig selv for en god oplevelse!

Fællestimer og temadage planlægges hvert år af et udvalg

bestående af lærere og elever.

Dimittendforeningen holder gamle elever i kontakt med skolen og

arrangerer hvert år gamle elevers fest 2. lørdag i september.

Glemte sager lægges i et glemmeskab i kælderen. Henv. til pedel

Ole Jensen. I idrætshallen er der en glemmekasse. To gange om året -

før jul og sidste skoledag - bliver alle glemte sager, der ikke er afhentet,

lagt frem. Særligt værdifulde genstande opbevares på kontoret.

Alle 1. års klasser får i starten af skoleåret et grundkursus i

grammatik. Når du skal udtrykke dig korrekt og nuanceret på dansk

og på de fremmedsprog, du har valgt, er det nødvendigt med et vist

kendskab til grammatiske begreber. Dansklæreren og sproglærerne

bygger i deres timer videre på det, du har lært på grammatikkurset.

www.eg-gym.dk bringer de nyeste oplysninger om skolen og de

forskellige uddannelser på stedet. Her finder du også en række vigtige

oplysninger og faciliteter, som du dagligt har brug: skema, kalender,

lektier, scrapbog, konferencesystem, portfolio, fagenes og klassernes

sider osv.

Alle deltager i skolens idrætsdag. Her vil du under kammeratlige

former komme til at dyste med elever fra de andre klasser i mange

traditionelle og utraditionelle discipliner. Glæd dig til at få gratis

motion.

Her kan du få mad og drikke og søde sager.

Kantinen er åben kl. 7.45-15.30, fredag til kl. 14.00.

I gymnasiet får man karakterblad tre gange om året. Der gives

terminskarakterer i november og januar - det tredje karakterblad er

årskaraktererne.

Du kan altid spørge dine lærere om, hvordan de synes, du klarer dig.

HF får man ikke standpunkts- og årskarakterer, men du kan altid

spørge dine lærere om, hvordan de synes, du klarer dig, og du har ret

til en mundtlig bedømmelse 2 gange om året.


Klasselærerordningen betyder, at du har en fast kontaktperson

blandt lærerne. Klasselærerens opgaver er:

- at sørge for, at den enkelte elev får den bedst mulige skolegang,

herunder være opmærksom på den enkelte elevs forsømmelser.

- at koordinere elevernes skriftlige arbejdsbyrde i de enkelte fag.

Herudover taler klasselærerne med eleverne om evt. problemer, og de

vil sammen med klassen arrangere morgenunderholdning, 1g

forældremødet, skolens fødselsdagsfest o.l.

Har du brug for at kopiere noget, kan du benytte elevkopimaskinen,

som står i studiecentret ved Torvet. Pris: 1 kr. pr. kopi.

Til Espergærde Gymnasium og HF er der knyttet en række legater.

De fleste uddeles efter lærernes indstilling.

Randrups legat kan søges i forbindelse med afgangseksamen eller de

efterfølgende år. Ansøgningsfristen - den 31. maj - offentliggøres i

Helsingør Dagblad og Frederiksborg Amts Avis i slutningen af april.

Legatet står også i legathåndbogen.

Eleverne på skolen kan foreslå lærerne at oprette lektiehjælp. Så

vidt muligt vil der være lektiehjælp i de fleste fag. Hjælpen foregår

som regel efter skoletid - tiderne kan ses på skolens opslagstavler.

Du skal selv anskaffe en grafisk lommeregner, men vent til du i

starten af skoleåret har talt med din matematik- eller fysik-kemilærer

om, hvilken model der vil være billigst og bedst.

Du kan få særlig støtte af skolens speciallærere, hvis du har problemer

med at læse eller stave. Tilbudet kan benyttes af danske elever,

der af en eller anden grund - fx ordblindhed - har vanskeligheder med

det danske sprog. Tal med din lærer eller med studievejlederne.

En af skolens traditioner er "morgensamling" mandag og onsdag i

første frikvarter. Her kan alle komme til orde med korte meddelelser.

Om fredagen har vi morgenunderholdning. Her har mange store

talenter haft deres debut i årenes løb. Mindre har dog også kunnet

gøre det.

Efter skoletid kan du møde ligesindede og under musiklæreres

vejledning dyrke sammenspil på forskellige niveauer og inden for

mange genrer. Noget vil forudsætte nodekendskab og instrumentale

færdigheder, mens andet vil udvikle din evne til at improvisere eller

beherske forskellige percussioninstrumenter. Etablerede grupper kan

tilbydes øvetid i musiklokalerne i det omfang der er ledig kapacitet.

Korsang kan dyrkes af de fleste og er både sundt og sjovt uanset om

man er få eller mange, om der synges a-capella eller man akkompagneres

af et bigband.

I de frivillige musiktilbud koncentreres indsatsen omkring projekter

som Gymnasierock, Musical, Gymnasiefælleskor og markering af

skolens fødselsdag og andre festlige begivenheder.

Det er frivilligt at gå i gymnasiet eller på HF, men har man tilmeldt

sig, så er der mødepligt.

Mødepligtsreglen kræver, at der føres protokol over tilstedeværelsen

i hver time.

Klasselærer

Kopiering

Legater

Lektiehjælp

Lommeregner

Læsestaveproblemer

Morgensamling

Musik

Mødepligt

45


46

Operation Dagsværk

Oprydning

Pedel

Rejser

"Ringetider"

Skemaændringer

Skolekomedie/

musical

Sport

Du får noteret fravær i alle afholdte timer, hvis du ikke har været til

stede, uanset fraværsårsagen.

I forbindelse med ekskursioner bliver fravær fra andre fag godskrevet

efter nærmere fastsatte regler.

Du skal være opmærksom på, at manglende aflevering af skriftlige

opgaver indgår i vurderingen af dine forsømmelser.

Alle elever modtager en kopi af skolens forsømmelsesregler. De kan

også læses på skolens hjemmeside.

Elevrådet organiserer den landsdækkende kampagne Operation

Dagsværk (OD). Elever i hele landet fra de gymnasiale uddannelser

arbejder en skoledag for at samle ind til et uddannelsesprojekt i et

udvalgt land. Operation Dagsværk har støttet mange forskellige lande

og i de fleste tilfælde U-lande.

Det forventes, at du rydder op efter dig selv. Klasserne får desuden

på skift ansvaret for ekstra oprydning efter frokost en uge ad gangen.

Ole Jensen er skolens pedel og har sammen med sin medhjælper

John Bengtsen opsyn med skolens bygninger og udendørs arealer.

Pedelkontoret findes i kælderen under administrationsfløjen (A014).

Det tilstræbes at give alle elever tilbud om mindst en studie- eller

udvekslingsrejse. 1HF og 2g rejser i marts. Der er mulighed for en

ekstra udvekslingsrejse i 1g. Desuden er der særlige regler for 3g

højniveau. I år kan 2-årige højniveaufag rejse i august.

Udlandsrejser har et studieformål og studierejser indgår i de pågældende

fags eksamenspensum. Bestyrelsen fastsætter rammerne for,

hvor meget rejserne maksimalt må koste den enkelte elev.

1. modul 8.05 - 9.40

2. modul 10.05 - 11.40

3. modul 12.10 - 13.45

4. modul 13.55 - 15.30

Det ringer kun ind til de enkelte undervisningsmoduler, altså 8.05,

10.05, 12.10 og 13.55.

For en sikkerheds skyld ringer det dog ud kl. 15.30.

Se info-skærmen og opslagtavlen på Torvet. Ved akutte

skemaændringer sættes klassens telefonkæde i gang. Forudsigelige

skemaændringer for næste dag opslås inden kl. 13.

Hvert andet år samles alle kræfter normalt om en stor forestilling.

Det betyder, at alle i løbet af deres tid på skolen vil få lejlighed til at

deltage i én af disse store opsætninger.

Frisport omfatter aktiviteter som basketball, volleyball, hockey, fodbold

osv., men også aerobic og andre kropsaktiviteter.

De forskellige tilbud kører to timer hver uge i en periode på 6-18 uger

og er åbne for alle elever og kursister. Tilbudene kan ses på opslagstavlen.

Hvert år bliver der afholdt turneringer, hvor der konkurreres

både internt og med andre skoler i forskellige idrætsdiscipliner.


Alle gymnasie- og HF-elever kan få SU og evt. lån fra kvartalet efter

at de er fyldt 18 år.

Ansøgningsskema til SU kan hentes på SU-kontoret. Det udfyldte

skema skal afleveres personligt på SU-kontoret (A109).

Studiecentret ligger på Torvet og har åbent i skoletiden. Her finder

du leksika og håndbøger, faglitteratur, ordbøger, romaner og dagens

aviser. Du kan låne bøgerne på studiecentret, som har elektronisk

udlånskontrol.

Fra studiecentersiden, som du finder på skolens hjemmeside, er det

muligt at søge i skolens bogbase.

Så længe du er elev på skolen, har du via internettet adgang til en

række licensbaser som f.eks. InfoMedia. Oversigt over baserne med

passwords ligger på studiecentersiden. Har du internetadgang

hjemme kan du også herfra logge på baserne med skolens password,

hvis du bruger linkene fra studiecentersiden som udgangspunkt for

dine søgninger.

Studiecenterleder: Merethe Bloch Stein

tlf. 4917 6022, mail:merethe.bloch.stein@get2net.dk

Biblioteksassistent: Lennart Jensen

tlf. 4917 6022, mail: lennart.jensen5@eg-gym.dk

Skolen fremstiller studiekort til alle elever. Kortet koster 20 kr. I den

forbindelse arrangerer vi i starten af skoleåret fotografering for de nye

klasser. Kortet skal bruges i forbindelse med udlån og aflevering af

bøger, elevfester og kan også bruges i andre sammenhænge.

Henvendelse på kontoret til Tina Klintenberg eller Trine H. Pedersen.

Studievejlederne har faste ugentlige træffetider, hvor man kan

henvende sig for personlig vejledning. Endvidere giver studievejlederne

kollektiv vejledning, der bl.a. omfatter studieteknik, orientering i

forbindelse med valg af fag samt orientering om studie- og erhvervsforhold.

Studievejledning for gymnasiet: Kontor H263.

Studievejledning for HF: Kontor: A001 - ved siden af bogkælderen.

Der er opstillet korttelefon i kælderetagen ved K-salen. Kort kan

købes på kontoret.

På alle hold laves en telefonkæde, der bl.a. bruges ved pludselige

skemaændringer. En kopi af telefonkæden afleveres til kontoret straks

ved skoleårets start.

Skolen dækker ikke tyveri. Brug elevskabe med lås, som kan lejes

for 100 kr. pr. år.

Statens

Uddannelsesstøtte

Studiecenter

Studiekort

Studievejledning

Telefoner

Telefonkæde

Tyveri

47


48

Ordensregler for Espergærde Gymnasium og HF

Gældende for gymnasiet, HF samt skolens lånere.

Enhver elev/kursist på Espergærde Gymnasium og HF skal udvise en adfærd der bygger på

respekt for andre mennesker, undervisningen og skolens ejendom.

Tobaksrygning må kun finde sted i de angivne rygeområder.

Indtagelse af alkohol eller andre rusmidler er forbudt på skolens område.

Rektor kan dispensere for reglen om forbud mod alkoholindtagelse.

Der må ikke spises i undervisningslokalerne i undervisningstiden.

Der må ikke drikkes i lokalerne i N-huset, EDB-lokalerne og musiklokalerne.

Opfordring til deltagelse i spil eller andre former for aktivitet, der indebærer en

økonomisk risiko for de involverede, er forbudt.

Angreb eller forsøg på angreb på skolens computere og netværk betragtes som

hærværk (der henvises endvidere til reglerne for brug af skolens computere).

Mobiltelefoner skal være slukket i undervisningstiden.

Vedtaget i bestyrelsen den 21. september 1999

/ Jens Per Nielsen, rektor

Sanktioner og lovgrundlag for ordensregler: Bekendtgørelse nr. 411 af 31.5.1999,

Bekendtgørelse om gymnasiet , studenterkursus og enkeltfagsstudentereksamen:

§ 14. Eleverne skal følge skolens ordensregler. Rektor skal sikre, at eleverne ved undervisningens

start orienteres om ordensreglerne og om konsekvenserne ved tilsidesættelse af

reglerne.

Stk. 2. Rektor kan som pædagogisk ansvarlig leder bortvise en elev fra skolen, hvis eleven groft

overtræder skolens ordensregler. Rektor kan i særlige tilfælde afvise at lade eleven aflægge

prøve som selvstuderende på den skole, eleven er bortvist fra.

Stk. 3. En elev kan kun bortvises fra skolen, når mindre vidtgående foranstaltninger, jf. stk. 4,

forgæves har været forsøgt.

Stk. 4. Rektor afgør, ud fra karakteren af de disciplinære forseelser, hvilke foranstaltninger der

skal forsøges iværksat for at undgå at bortvise eleven, herunder samtaler, advarsler og

midlertidig udelukkelse fra undervisningen i enkelte fag eller fra undervisningen som helhed.

Stk. 5. En midlertidig udelukkelse fra undervisningen kan højst finde sted i 5 skoledage.

Samtidig med en midlertidig udelukkelse fra undervisningen skal eleven have en skriftlig

advarsel om konsekvenserne af en gentagelse af den adfærd, som har ligget til grund for den

midlertidige udelukkelse fra undervisningen.

Stk. 6. Findes en elev at have gjort sig skyldig i en særlig grov forseelse, og må det påregnes, at

der som følge heraf vil blive truffet afgørelse om bortvisning, kan eleven hjemsendes uden

forudgående varsel, indtil der er truffet endelig afgørelse om bortvisning.

§ 15. For afgørelser efter §13, stk. 9, og

§ 14, stk. 2, truffet af rektor for en privat gymnasieskole, finder forvaltningslovens regler om

begrundelse, partshøring og klagevejledning tilsvarende anvendelse.


Ordensregler ved studie- og udvekslingsrejser

1. De regler og påbud, den ansvarlige lærer aftaler med deltagerne,

skal overholdes.

2. Indtagelse af alkohol kan kun finde sted i overensstemmelse med

de fastsatte regler.

3. Ingen elev må færdes alene i byer, med mindre særlig tilladelse er

givet af den ansvarlige lærer.

4. Al overnatning finder sted på det anviste hotel/overnatningssted.

5. Private besøg må kun finde sted med den ansvarlige lærers

godkendelse.

6. Alle skrevne og uskrevne regler skal overholdes.

7. Det er elevens pligt at møde frem til hjemrejse på det aftalte sted

og tidspunkt. I tilfælde af udeblivelse ved afrejse fra rejsemålet vil

en evt. merudgift til hjemtransport herunder også udgifter til lærers

forlængede ophold og hjemrejse påhvile eleven, medmindre

eleven kan dokumentere en acceptabel årsag til udeblivelse.

8. Hvis en elev ikke kan deltage i hjemrejsen (p.g.a.

hospitalsindlæggelse e.a.) sikrer rejselærerne/skolen, at eleven

sikres betryggende hjemrejse samt tilsyn under det forlængede

ophold. I praksis kan det ske på flere forskellige måder alt efter

situationen. Det kan være en af lærerne, der bliver og rejser hjem

efterfølgende med eleven – det kan være ved at overlade ansvaret

til ambassaden e.l.

9. I det tilfælde en elev nægter at følge lærerens henstillinger, ophører

skolens ansvar for den pågældende elev. Dette meddeles skolen,

eleven og hjemmet og vil medføre en sanktion i form af bortvisning

fra skolen ved hjemkomsten jf. gymnasiebekendtgørelsen/hfbekendtgørelsens

regler for rektors kompetence ved overtrædelse

af skolens ordensregler. Rektor sørger for at orientere forældrene og

gør dem opmærksom på konsekvenserne. Eleven deltager ikke i

de undervisningsaktiviteter – turer m.v. der gennemføres på

studierejsen.

10. Afgørelse om overtrædelse af ovenstående regler træffes suverænt

af den ansvarlige lærer.

49


50

Lærere

2003-2004 Henning Agesen

(AE) biologi, idræt,

multimedier,

datavejleder,

IT-koordinator

Bodil Andersen

(BA)

matematik

Patricia Arjona

Berg (PB)

spansk

Charlotte Bloch

(BL)

engelsk, dansk

Hardy Andersen

(HA)

historie, fransk,

inspektor

Bodil Bidstrup (BI)

biologi, engelsk

Jonas Ingemar

Blomqvist (JB)

kemi, matematik,

naturfag

Lars Bugge

Andersen (LA)

samfundsfag,

geografi, inspektor

Hannah

Margrethe Bilbo

(HM)

tysk, engelsk,

tillidsrepræsentant

Anne-Margrethe

Brems (BS)

fransk, latin,

italiensk

Anni Ahrensbach

(AA)

fransk, idræt,

læsevejleder

Steen Andersen

(ST)

fysik, matematik,

naturfag, fysikkemi,

astronomi

Lis Bjerre (LB)

samfundsfag,

idræt,

erhvervsøkonomi,

inspektor

Helene Bruun (BU)

dansk, russisk

Erik Amelung (EA)

historie, idræt

Henrik Arbo-Bähr

(AB) samf.,

historie, biblioteksvejleder,

inspektor

Bolette Bjorholm

(BB)

fransk, religion,

spansk

Henriette Bruun

(HB)

fransk, dansk


Marianne

Bühlmann (MB)

dansk, billedkunst,

design

Ove Christensen

(OC)

fysik, matematik,

naturfag, fysikkemi,

astronomi

Hanne Frederiksen

(HF)

idræt, geografi,

psykologi

Suzanne

Gudbjerg-Hansen

(SG)

samf., russisk,

studievejledning,

tillidsrepræsentant

René Bühlmann

(RB)

engelsk,

billedkunst

Hanne van Deurs

(DE)

dansk

Niels Fræmohs

(NF)

historie, geografi

Karen Margrethe

Halstrøm (KM)

engelsk, latin,

oldtidskundskab

Lars Bøje (BØ)

kemi, fysik,

naturfag

Søren Dissing (SD)

idræt, historie

Winnie Andersen

Færk (WF)

dansk, historie

Bodil Haue-

Pedersen (BH)

dansk, religion,

pæd. koordinator

Åge Børresen (ÅB)

tysk, historie

Marie Koefoed

Dyrberg (MD)

musik, dansk

Lotte Grün (LG)

biologi

Kirsten Hede (HE)

biologi, idræt

studievejleder

51

Heidrun

Christensen (HC)

engelsk, fransk,

tysk, international

koord.

Lene Engelberg

(LE)

engelsk, religion,

studievejleder

Morten Grønbæk

(MG)

matematik,

datalære

Kirsten Hjelt (KH)

fransk, engelsk,

spansk,

studievejleder


52

Steffen Holm (SH)

fysik, matematik

Anne Marie Janus

(AJ)

engelsk, tysk

Bo Reinholdt

Jensen (BJ)

dansk, latin,

oldtidskundskab

Marianne Just (JU)

dansk, oldtidskundskab

Peter Holst (PH)

dansk, idræt

Anders Møller

Jensen (MJ)

idræt

Lasse Bo Jensen

(LJ)

historie, filosofi.

Torsten Jøhncke

(TO)

tysk, datalingvistik,

studievejleder

Birthe Bach

Jacobsen (JC)

engelsk, geografi,

SU-vejleder

Bente Boeck

Jensen (JE)

engelsk, latin,

læsevejleder

Lea Engelbrecht

Jensen (EJ)

religion, latin

Jes Jørgensen (JJ)

datalære,

matematik,

datavejleder,

studievejleder

Troels Jakobsen

(TR)

idræt, historie

Henning Brandt

Jensen (HJ)

matematik, fysik,

naturfag

Tove Steen Jensen

(TJ)

fransk, psykologi,

japansk

Jørgen Jørgensen

(JØ)

fransk, idræt

Jesper Knud

Jansson (JK)

idræt, geografi

Inge Jensen (IJ)

idræt, biologi,

studievejleder

Niels Jonassen

(NJ)

historie, engelsk

Anne Marie

Kastrup (AK)

dansk, spansk,

pæd. koordinator


Peter Kjeldsen (KJ)

kemi, fysik,

naturfag

Per Juul Larsen

(PL)

musik, religion

Dariya von

Linstow (EL)

historie, religion

Gunnar

Mühlmann (GM)

musik, dansk

Mikael Klintorp

(MK)

matematik,

engelsk,

datavejleder

Anne Louise Lau

(AL)

engelsk, tysk,

studievejleder

Clementina Looms

(CL)

billedkunst, spansk

Ebbe Møllermark

(MØ)

billedkunst

Grethe Kolda (GK)

engelsk, russisk

Me Svejstrup

Laurberg (ML)

fransk, idræt

Lene Lorentzen

(LL)

musik

Ellen Møllesøe

(EM)

dansk, film & tv

Anne Kristensen

(KR)

engelsk, latin,

idræt, drama

Sys Leer-Andersen

(SL)

engelsk, religion

Anne-Lise

Marcussen (AM)

dansk, religion

Michael

Netschajeff (MN)

dansk, musik,

dans

53

Torben Køldal (KØ)

historie, samfundsfag,erhvervsøkonomi

Niels Leifer (NL)

spansk,

samfundsfag

Ebbe Munch (MU)

matematik, fysik,

naturfag, fysikkemi

Birgitte Strandby

Nielsen (SN)

musik, dansk


54

Ditte Gram

Nielsen (DN)

dans

Rikke Nielsen (RN)

engelsk, dansk

Birgitte Steffen

Petersen (BP)

samfundsfag,

fransk

Bent Rasmussen

(BR)

matematik,

datalære

Jens Per Nielsen

(JN)

dansk, religion,

rektor

Mogens Nørgaard

Olesen (MO)

matematik, fysik,

astronomi

Jan Petersen (JA)

historie, dansk,

biblioteksvejleder,

studievejleder

Kirsten Tarding

Rasmussen (KT)

dansk, idræt

Kirsten Nielsen

(KN)

engelsk, dansk

Ulla Badsberg

Overgaard (UB)

kemi, matematik,

naturfag

Anne-Marie

Engelund Poulsen

(AP)

fransk, italiensk.

Knud Rosted (RO)

biologi, kemi,

sikkerhedsrepræsentant

Mikala Nielsen (NI)

fysik, idræt,

matematik,

naturfag

Paul Paludan-

Müller (PP)

biologi, idræt,

pæd. koordinator

Kristian Priisholm

(KP)

biologi, matematik

Annette Sauerberg

(AS)

engelsk, filosofi,

oldtidskundskab,

psykologi

Niels Bork Nielsen

(BN)

mat., kemi, fysik,

naturfag

Sandor Perjesi (PE)

billedkunst, design

Stig Püschl (SP)

dansk, historie,

multimedier

Sylviane Schelde

(SY)

historie,

samfundsfag


Christian

Schnettler (CS)

historie, tysk,

oldtidskundskab

Manfred

Steinberger (MS)

tysk, idræt

Ulrik Wiwe (UW)

samfundsfag,

historie,

studievejleder

Helge Scholz (HS)

geografi, dansk

Preben Søgård (PS)

biologi, geografi

Suzanne Aaboe

(SÅ)

fransk, dansk

Lene Skov (SK)

musik, idræt

Jan Sørensen (JS)

dansk, engelsk,

inspektor

Kirsten Sohl (KS)

tysk, fransk

Leif Sørensen (LS)

matematik, fysik,

naturfag, fysikkemi

55

Ole Sohl (OS)

tysk, fransk,

studielektor,

ledende inspektor

Pia Kriegbaum

Sørensen (PK)

dansk, psykologi


56

Øvrige

ansatte

Ole Jensen (OJ)

pedel

Marion Hansen

(MHA)

rengøringsassistent

John Bengtsen

(BE)

pedelassistent

Merethe Bloch

Stein (MBS)

studiecenterleder

Karin Reynheim

(KA)

fuldmægtig

Bjarne Hansen

(BJH)

kantineforpagter

Curt Lennart

Jensen (CJ)

biblioteksassistent

Tina Klintenberg

(TK)

sekretær

Lilly Bundgaard

(LI)

kantinemedhjælper

Ellen Priisted

Steensen (EPS)

bogdepotmedhjælper

Trine Hütten

Pedersen (TP)

sekretær

Kirsten Pedersen

(KP)

tilsynsassistent

Mona Testmann

Brandt (MTB)

bogdepotleder


Afgangsklasser

juni 2004

2o

Ansbjerg Mie

Burchard Ida

Christiansen Mette Østerskov

Drost Phillip Flindt

Frederiksen Cecilie

Frederiksen Maria Medholdt

Goldberg Caroline

Gotschalk Anders Steen

Hansen Line Storm

Hansen Nadine Bendix

Haxthausen Cathrine Neuhaus

Jensen Andrea M. Krohn

Johansson Fie Mette

Møller Lene

Müller Gitte

Nim Kira Skov

Nim Sillas Skov

Nørregaard Peter

Petersen Pernille Hagensten

Rasmussen Charlotte

Svendsen Lene Trab

Wojcik Dagmar Paulina

2p

Andersen Karina Lund

Bertram Mikkel

Bildsø Christoffer

Dyrholm

Briston Camilla Sandra

El-Mas Nisrin Khudeir

Filholt Benjamin David

Graversgaard Ane-Mette B.

Hansen Anders C. L.

Jensen Michelle E. Holm

Kohsel Dinesha

Ladefoged Lars Lynge

Laursen Tanja

Møgelhøj Rikke Juhl

Nilsson Henriette Tina

Pedersen Love Mathias

Reimers Christina Baun

Rosenløv Cecilie Weber

Sørensen Jakob Egegaard

Zöllner Christina

2q

Bjærre Rune

Christensen Thomas Mørck

Gabrielsen Louise Hansen

Jeppesen Anders Rasmus

Klingenberg Mette Ruud

Lotz Hans Christian J.

Olesen Nina K. M. Storm

Petersen Bo Reinholdt

Søltoft Lene

Wittrock Kasper

2r

Andersen Julie Vindahl

Bruhn Stefan

Dahlberg Betina Holm

Dahlsen Marie Louise

Hansen-Schwartz Ulrik Philip

Jensen Pernille W.

Kocer Tugba

Korkmaz Emel

Krogh Mette Havn

Larsen Mads Hammer

Larsen Merle Dalsgaard

Olesen Thomas Storm

Pinholt Michael

Staal Sheila

Toth Camilla

Türkmen Yasemin

3a

Dreisig-Johansen Mads

Hansen Jonas K.

Hansen Julie Engelbrecht

Hassing Josephine Lund

Jensen Johanne Kragh

Kristensen Sofie Bonde

Kure Heidi

Lage Louise

Larsen Maria Haupt

Luna Ana Nadine

Masselkhi Christian Dani S.

Nielsen Andreas

Nielsen Fie Juul

Nielsen Stine Seidelin

Olsen Sara Michaela

Pedersen Sia Iben Normann

Pedersen Tine

Sell Ulrik Gram

Sloth Susanne

Sonne Mette Julie

Stibolt Nanna Krogh

Strube Louise Sommer

Toric Esad

3b

Drejer-Poulsen Silas

Eiberg Christina Neel

Grabow Annette Marie

Hansen Camilla Baungård

Hansen Sophie Høybye

Håkonsson Christina K.

Jensby Helene Tang

Klausen Mia Krogslund

Kofoed Mille

Kristiansen Julie Redlef

Lysholdt-Thomsen Johanne

Løye Camilla Xenia

Møller Jonas Hannemann

57

Møller Tine

Nielsen Pernille Bruun

Nordström Nina M. Eriksdotter

Paag Simon

Prehn Maria Fossdahl

Rasmussen Nynne Emilie L.

Rønnebæk Dennis Michael

Sundø Trine

Troelsen Udika Nicolai

Willadsen Sophie Liv

3c

Andersen Christian S.

Brandstrup-Andersen Christian J.

Christensen Louise Bejerholm

Christensen Niklas Bjerregaard

Christensen Signe Mette Bech

Christoffersen Ann-Louise Nygård

Giang Menh Denh

Gjersøe Lise Skjold

Hansen Sascha Bundgaard

Jørgensen Kenneth

Kyhl Lærke Kristine

Lam Lene Søby Rye

Løvgreen Louise

Madsen-Hammond Vibeke

Mathiasen Line Lykkegaard

Mikkelsen Stine Dahl

Nielsen Lise R. Lisberg

Nielsen Sofie Læssøe

Nielsen Stine Læssøe

Ringsholm Aviaja M. Møller

Schrøder Caroline

Severinsen Christian Krogh

Sloth Cecilie Skielboe

Stolten Kenneth

Søndergaard Malou Franciska

Topp Lene Grøndahl

3u

Allesø Lars

Andersen Vicky

Bendtsen Martin Svelmøe

Berger Sanne Guldager

Christensen Katja Hvid

Christensen Lisa

Conradsen Christian Nagstrup

Eistrup Anna Freya

Engelstoft Silja Storm

Gudmandsen Jon Melchior

Hansen Cecilie Kyung

Husted Elisabeth Reventlov

Karnov Kirstine Kim S.

Lundsgaard-Larsen Benjamin Omø

Pedersen Louise Nørgaard

Persson Gry

Petersen Rune M. Roland

Simonsen Maria


58

Skjoldager Mikkel Tambo

Thai Phuong Hoang

Thomsen Pernille

Tordrup Brian Daniel

Winther Ola Mark

Yding Cecilie Strandby

3v

Bender Anne Mette

Eriksen Johanne Nini N.

Folkersen Emilie W.

Haastrup-Nielsen Hans Peter

Holm Rasmus Mathias

Jespersen Ida Bjørk

Jung Eva Kristina Holme

Kjøller Anne-Marie S.

Kotzebue Stephanie Hepke

Langwagen Marija Albret

Olsen Morten Chi S.

Paludan Mia Scheuer

Pedersen Katrine Grønkjær

Rasic Zeljko

Schiønnemann Jakob

Schultz-Larsen Thomas

Sodemann Christoffer

Stigsgaard Mathias Folke

Stürup Maja Møller

Svendsen Anja Armand H.

Thage Stefan

Thomsen Jonas Christen F.

Tranto Mark

Wielandt Alex Green

3x

Andersen Niels Henrik

Bech Rolf Eichel

Billesbølle Christian Bache

Bærentsen Martin

Christiansen Rasmus Zillo

Christoffersen Eline Sofie

Figueiredo-Larsen Evan Manuel

Flyger Christel

Gharabli Rana

Ishii Louie

Jacobsen Sigrid Gjessing

Jensen Louise Winnecke

Jensen Nicolas Wainach

Jespersen Maria

Jørgensen Morten Gall

Karnov Mathilde Kim S.

Kristensen Rikke

Lund Stine Frederikke

Mollerup Stefan Hoffmann

Møller Kasper Anias

Petersen Ole Torp

Petersen Søren Torp

Poulsen Dines Michael

Prehn-Olesen Peter

3y

Andersen Kirsten Marthedal

Arildsø Mikael

Blichfeldt Mette Marie Juel

Dahl Amalie Auvnsø

Damkjær-Ohlsen Rasmus

Gregersen Lea Haarup

Grundtvig Linnéa Seia

Holst Jacob

Iskander Amne

Bagge Marie

Jensen Sidsel Marie

Kyrsting Thomas Højbo

Mowitz Daniel Johan

Paszkiewicz Jens Garfield

Petersen Louise Kamp

Schwarz Henriette

Taspinar Ayse

Thybo Maria Louise

Wester Maja Christine

Witt Sissel

Ørntoft Christina Øyangen

3z

Aaen Christian Elletoft

Asmussen Mette

Baltzer Kirstine Thorhave

Bauer Camilla

Bendtsen Line Hoff

Brevadt Sidsel Louise

Bundgaard Cecilie

Dünweber Morten

Emborg Klaus Frederik

Jacobsen Jacob Reks

Jessen Else Marie

Jessen Lisa Bang

Langwagen Jeannette Albret

Nielsen Anne Patricia

Olesen Mette Gaarde

Plænø Brian Chang Won

Polat Özgur

Post Glenn

Ravn Kenneth Dam

Samsson Thomas

Vest Frederik Hannibal

Winkel Michael Burin

2. lørdag i september

Dimittendforeningen holder gamle elever i kontakt med

skolen og arrangerer hvert år gamle elevers fest 2. lørdag

i september.


Legater

juni 2003

Skibsmægler Åge Randrups Legat

11 legater à 7.500 kr.

Julie Sælland Christiansen

Maria Høyer Engelhardt

Cecilie von Fyhren Kieler Hansen

Helene Frost Hansen

Peter Hartzbech

Sophie Ilondo

Peter Erik Jørgensen

Marie Dorthea Poulsen

Katrine Vej-Hansen

Charlotta Amalia Wallensten

Frederik Roose Øvlisen

Kontorchef Sophus Sørensen og hustru

Johanne Sørensens Mindelegat.

4 legater à 300 kr.

Jakob Hansen, 2q

Kirsten Marthedal Andersen, 2y

Maria Elisabeth Nyboe Westenholtz, 3a

Mikkel Kjærgård Christiansen, 3x

Direktør Peter F. Hansens Boglegat

3 legater à 300 kr.

Karen Inger Povlsen, 1u

Nina Vest Christiansen, 3c

Christina Achton Friis, HF-E

Helsingoranersamfundets Legat

4 legater à 1000 kr.

Rasmus Bom Andersen, 3a

Rasmus Leck Fischer, 3a

Adam Lönborg, 3c

Kim Steen Lind Jepsen, 3v

Nordea Danmark Fonden

4 legater à 1000 kr.

Karina Mott Andersen, 2r

Caroline Maria Widell, 3a

Allan Nevado Agregaard, 3b

Anne Reedtz Kristensen, HF-E

Stadsphysicus Niels Klem og Hustrus

Mette Klem, født Dinesen, Familielegat.

1 legat à 800 kr.

Isabelle Laude, 3y

Flidslegatet

17 legater à 800 kr.

Mie Ansberg, 1o

Emel Korkmaz, 1r

Kristine Raahauge Hjelm, 1a

Daniel Alex Lookofsky 1b

Kristina Mortensen, 1c

Tammi Camilla Vesth, 1u

Caroline Vording, 1v

Mai Andrés, 1x

Anne Ringbæk Havelund, 1y

Susanne Sloth, 2a

Mia Krogslund Klausen , 2b

Kenneth Stolten, 2c

Maria Simonsen, 2u

Hans Peter Haastrup-Nielsen, 2v

Dines Michael Poulsen, 2x

Ayse Taspinar, 2y

Line Hoff Bendtsen, 2z

59


60

Espergærde

Gymnasium og HF

Rektor A111

Kontor A112-113

Inspektorer A110, 114, 116, 117

Studievejledere Gymnasiet H263

Studievejledere 2-årigt HF A001

SU vejleder A109

Pedelkontor A014

Rengøringskontor A019


D: Depot

E: Elevator

G: Glemmeskab

T: Toilet

61


62

Kalender 2004 - 2005

August

September

Oktober

November

December

Januar

Februar

Marts

April

Maj

Juni

9. Skolestart for gymnasium og hf.

23. Rejseuge for 2-årigt højniveau.

9. Idrætsdag.

11. Gamle elevers fest.

16. Forældremøde med valg af bestyrelse.

11. Efterårsferie til 15. oktober.

5. Skolens fødselsdagsfest.

23. Forældrekonsultation.

23. Juleferie til 31. december.

3. Skolestart.

27. Orienteringsaften om gymnasiet og hf.

14. Vinterferie til 18. februar.

22. Forældrekonsultation.

14. Rejseuge for 2g og 1hf.

Terminsprøver for 3g og 2hf.

21. Påskeferie til 28. marts.

7. Forårskoncert.

13. Dramaaften.

20. Danseaften

4. Sidste undervisningsdag for 3g og 2hf.

Offentliggørelse af eksamensplanen.

20. Sidste undervisningsdag for 1hf.

24. Sidste undervisningsdag for 1g og 2g.

16. Årsafsluning for 1g, 2g og 1hf.

17. Translokation for gymnasiet og hf.

20. Sommerferie.

23. Kontoret lukker kl. 12.

More magazines by this user
Similar magazines