Kommunale fagpersoner - Socialstyrelsen

socialstyrelsen.dk
  • No tags were found...

Kommunale fagpersoner - Socialstyrelsen

Stop volden mod kvinder– Bryd tavshedenFAGLIG VÆRKTØJSKASSEKommunalefagpersoner


Stop volden mod kvinder – Bryd tavshedenHåndbog for Kommunale fagpersoner© VFC Socialt Udsatte, Esbjerg afd., 2004Printed in Denmark 2004Redaktion:Hanne Lilholt BehrensForfattere:Hanne Ramsbøl (kommunale forhold)Dorte Scharling (akut håndtering og samtale)Susanne Hede (sundhedspleje og barsel)Hanne Hviid (sundhedssektoren)Ingrid Garvold (politiet)Lise Bjerre (handicap)Sproglig bearbejdelse: Karen Rostrup BöyesenIllustrationer:Kim BroströmGrafisk tilrettelæggelse: Nielsens.dkTryk:Grafikkonsulenten, EsbjergOplag: 3.000ISBN: 87-91509-04-1Værktøjskassen (5 håndbøger) er en del af udmøntningen af regeringenshandlingsplan til bekæmpelse af vold mod kvinder og er udgivet på initiativaf Ligestillingsministeriet.Den kan rekvireres hos:VFC Socialt Udsatte, Esbjerg afd.Bavnehøjvej 6 · 6700 EsbjergTlf. 76 10 91 50 · mbn@vfcudsatte.dkDer kan frit citeres når der er tydelig kildehenvisning.vfc socialt udsatte


ForordHvis er problemetHvad gøres i dagVoldKvindens tøvenDen svære samtaleSikkerhedAnonym rådgivningAnden hjælpUnderretningspligtSamtalen med forældreneHandicappede kvinderResultater via samarbejdeForebyggelse og handlingFormidling af informationAdresserLitteraturStikordsliste579131721273537474957616565667071INDLEDNINGKENDETEGNKORTSIGTET HÅNDTERINGBØRN OG SÆRLIGT UDSATTELANGSIGTET HÅNDTERINGSTIKORDHåndbog til håndtering af ofre for vold i hjemmet / Faglig værktøjskasse for kommunale fagpersoner3


MålgruppeDenne håndbog henvender sig til kommunale fagpersoneromkring voldsramte familier. Det kanvære socialrådgivere og sagsbehandlere, medarbejderei borgerservice og ledere der kan haveglæde at en større viden om emnet før beslutningernetræffes. Hertil kommer kommunallægen,visiteringspersonalet og medarbejdere i kommunaleprojekter, f.eks. familieprojekter og opsøgendearbejde.Målet er at disse mange fagpersoner bliverbedre til at håndtere problemet i fællesskab, såstøtten til den voldsramte familie bliver mere helhedsorienteret.Der kan spares mange ressourcerpå at koordinere indsatsen, dels fordi man dermedkan hindre overlappende arbejde, men ogsåfordi chancen for et forbedret udbytte – på langtsigt – bliver større.LæsevejledningGør håndbogen til en del af dagligdagen. Lad denligge på kontorerne og i rådhusets skranker, lægenstaske og byrådets håndbogssamling. Måskekan den dermed blive paratviden hos de fagpersonerden voldsramte familie møder på rådhuseteller ude i de kommunale projekter. Håndbogen erudformet i lommeformat så den kan opsøges umiddelbarti den relevante situation. Eller i minutternefør, hvis man f.eks. har behov for en akut forberedelsepå hvordan den særlige kommunikation meden voldsramt – eller en voldsudøver – bør foregå.Håndbogens fortløbende tekst ligger på højresiderne.Venstresiderne er forbeholdt en mere bilagslignendetype af information der knytter sig til tekstenpå siden til højre. Et piktogram angiver hvilkenslags information der er tale om:Lovtekst Statistik Anden informationEn stikordsliste på sidste side skal sikre at duhurtigt kan finde hvad du leder efter. Leder du forgæves,kan mangler noteres på flappen bag påomslaget. Det samme gælder rettelser og godeidéer. Flappen kan rives af og sendes til redaktioneninden 1. juni 2005. Det vil medvirke til at forbedreden næste udgave.4vfc socialt udsatte


IndledningForordAlt for mange kvinder og børn må hver dag lideunder vold i familien. Regeringen lancerede derfor– den 8. marts 2002 - en omfattende handlingsplantil bekæmpelse af vold mod kvinder og harsiden iværksat en lang række konkrete initiativer.Initiativerne skal styrke støtten til voldsofrene,hjælpe de voldelige mænd med at bryde voldscirklen,fremme det tværfaglige samarbejde og sikreviden og information om vold mod kvinder; kortsagt være med til at stoppe volden mod kvinder ogbryde tavsheden.Et af de nye initiativer er en faglig værktøjskasse,som retter sig til de forskellige grupper affagfolk, der gennem deres arbejde møder de voldsramtefamilier. Fagfolk over hele landet gør en storindsats for at støtte og hjælpe ofrene for vold ifamilien. Men myndighedernes kompetencer ogsamarbejdsmuligheder kan styrkes og vi skal bliveendnu bedre til at gøre det rigtige, blandt andetved at udveksle viden mellem de forskellige faggrupper.Dermed kan vi styrke indsatsen for atbremse volden og reduceredens mange negativekonsekvenser.Jeg håber, at vi med demange informationer oggode råd kan støtte dennuværende professionelleindsats for de voldsramtekvinder.Eva Kjer HansenMinister for ligestillingHåndbog til håndtering af ofre for vold i hjemmet / Faglig værktøjskasse for kommunale fagpersoner5


»Stop volden mod kvinder– Bryd tavsheden«– er en kampagne, iværksat af ministeren for Ligestillingi 2002, hvis mål er at udvikle en helhedsorienteretindsats i forhold til de voldsramte familier.Indtil nu er der bl.a. blevet oprettet en hjemmeside,www.voldmodkvinder.dk, der er sat minipjecer oppå hospitaler, biblioteker, apoteker, rådhusskrankermm. på 6 sprog, et hæfte (»Hvordan kommer viden voldsramte familie i møde«) er blevet distribuerettil alle kommuner, og der har været afholdt 26temadage rundt omkring i landet for forskellige fagpersoner.Det har mange steder affødt yderligere behovfor undervisning indenfor temaet »Vold i familien«.Undervisning og viden er forudsætningen for at udvikleindsatsen og kan bruges som metode til atsætte temaet på den kommunale dagsorden. (Kanrekvireres hos VFC Socialt Udsatte, tlf. 76 10 91 50)Der er desuden startet treårige forsøgsprojekter5 steder i landet, hvor der arbejdes med at udviklemetoder. I de amter/kommuner er der etableret:■ Regionale fora med repræsentanter fra krisecentre,amt, kommuner, politi, praktiserendelæger, speciallæger, sygehuse m.fl.■ Træning og kvalificering af de relevante professionellefaggrupper.■ Samarbejdsprojekter mellem krisecentrene ogf.eks. socialforvaltningen.■ Kortlægning og analyse af voldsudøvendemænds situation.■ Etablering af specialpædagogiske tilbud til voldsudøvendemænd i form af fem lokale projekterhvor der tilbydes længerevarende kognitivtræning.De deltagende amter og kommuner er Ribe Amt(Esbjerg Kommune), Roskilde Amt (RoskildeKommune) og Århus Amt (Århus, Randers ogSilkeborg Kommuner).6 vfc socialt udsatte


IndledningHvis er problemet»Et privat anliggende« blev vold i familientidligere kaldt. Utilstrækkelige sanktionsmulighederog et mangelfuldt samarbejde mellemmyndighederne har medvirket til at fastholdevolden i hjemmet som det tabu, dethele tiden har været. Det har gjort detnæsten umuligt at komme til at forebyggevolden.Efterhånden som vi ved mere om omfangetaf overgrebene, begynder vi at forstå atvolden i familien er et samfundsmæssigtanliggende – der udspringer af manglendeligestilling – og bør håndteres som sådan.Her må fagpersoner samarbejde om at forebyggeog håndtere på tværs af instanserne.Der må opbygges et beredskab så der kan reagereshurtigt når problemet opstår.Regeringen præsenterede derfor en handlingsplani 2002, hvis mål bl.a. var:■ Ofrene skal have den støtte de har brug for.■ De berørte myndigheder skal blive bedretil at tackle vold i hjemmet.■ Voldscirklen i hjemmet skal brydes vedbehandling af voldsudøveren.■ Forebyggelsen af vold skal forbedres medviden.For den enkelte kvinde vil volden i familienimidlertid altid opleves som et privat problemindtil hun har fået fortalt andre omdet, og indtil hun har oplevet at blive tagetalvorligt af omgivelserne. Erfaringer viser atdét at være udsat for vold i sit eget hjem,inden for sin egen familie, i det private rum,er en kilde til skamfølelse. Skam er noget afdet sværeste at åbenbare for omverdenen.At håndtere vold i familien på en professionelmåde stiller store krav både til frontmedarbejderenog organisationen. Og ikkemindst til samarbejdet mellem de faggrupperder møder problemet fra hver deres vinkel.Håndbog til håndtering af ofre for vold i hjemmet / Faglig værktøjskasse for kommunale fagpersoner7


IndledningHvad gøres i dag?Der er store lokale forskelle på hvordan – ogom – der praktiseres et samarbejde i kommunenhvor »Vold i familien« naturligt kan sættespå dagsordenen. Mange steder må et sådantforum først oprettes, f.eks. med repræsentanterfra politi, krisecenter og sundhedssektorsom de centrale aktører i samarbejdet.Loven forpligter kommunerne til at styrke ogforbedre indsatsen overfor børn og unge medsærlige behov, herunder også børn der lever ien familie med vold.Det skal blandt andet ske ved at etablere formaliserede,tværfaglige grupper der skal sikreat den enkeltes udvikling, sundhed og trivselfremmes og at der i tilstrækkeligt omfang formidleskontakt til lægelig, social, pædagogisk,psykologisk og anden fagkundskab.Tværfaglige grupper skal således binde indsatsensammen.Mødet med den kommunale forvaltningMåske har den voldsramte kvinde aldrig tidligereværet i kontakt med de sociale myndigheder.Måske har hun haft kontakt til pensionskontoreti forbindelse med at søge pension,som hun nu får udbetalt hver måneduden yderligere kontakt. Måske er hun i aktiveringog modtager kontanthjælp fra arbejdsmarkedsafdelingen.Eller måske er hun i tætkontakt med familieafdelingen fordi der i forvejener en børnesag eller andre komplekseproblemstillinger indenfor familien.Under alle omstændigheder møder kvindenen forvaltning der er kendetegnet ved atvære meget lidt intim i sin ramme, og i storekommuner, der har specialiseret sig, kan hungodt opleve at have flere forskellige sagsbehandlere.Håndbog til håndtering af ofre for vold i hjemmet / Faglig værktøjskasse for kommunale fagpersoner9


Omfanget af voldenmod kvinder■ Statens Institut for Folkesundhed oplyser, at41.000 kvinder i Danmark hvert år oplever voldi hjemmet svarende til 2,5% af alle kvinder.■ En LOKK-statistik (Landsorganisationen afKvindekrisecentre) viser at 1.935 kvinder og1.901 børn flyttede ind på et af landets 34 krisecentrei 2002. Heraf havde 91% af kvinderneværet udsat for en eller anden form for vold (forden resterende gruppe var årsagen ikke angivet),68% oplyste at de havde været udsat forbåde fysisk og psykisk vold.■ En ældre undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet,fra 1992, viser at 9% af alle kvinderover 15 år mindst en gang i livet er blevet udsatfor fysisk vold fra en ægtefælle eller samlever.Alle undersøgelser og erfaringer peger på at talleneovenfor kun angiver toppen af isbjerget, og at derfindes et betydeligt mørketal for omfanget af vold ifamilien. Således oplyser kun 18% af kvinderne,der opholdt sig på krisecentre i 2002, at de haranmeldt volden til politiet.Etniske minoriteterEndnu værre ser det ud for de knap 50% af devoldsramte kvinder på krisecenter der har andenetnisk baggrund end dansk.Disse kvinder er yngre end gennemsnittet ogbor dobbelt så længe på krisecentret. Sagsbehandlingener sværere, bl.a. dét at finde en bolig tildem. Kvindernes netværk er mindre, og de risikererudstødelse ved skilsmisse.Denne vold foregår i lukkede miljøer og anmeldessjældent.10 vfc socialt udsatte


Indledning / Hvad gøres i dag?Som regel skal hun bestille tid – i god tid –for at komme til samtale. Hun venter i etventeværelse til det bliver hendes tur til atblive kaldt ind på sagsbehandlerens kontor.Tiden vil typisk være knap. De fysiske rammerlægger ikke op til at være »betroelsesmiljøer«,men er i højere grad beregnet til attræffe afgørelser og indgå aftaler med borgereså de igen kan blive selvforsørgende.Under disse forhold kræver det stor overvindelseat bringe så intime forhold, som detat være ramt af vold, frem i lyset.BørneperspektivetDet er svært at »få fat« i vold i familien. Deter tabu, og – af angst for at få børnene fjernet– fortæller kvinderne oftest ikke om voldenaf egen drift. Børnenes problemer vurderesumiddelbart af socialforvaltningen som endel af forældrekonstruktionen. Men det er tilstedeværelsenaf børn der gør det muligt athjælpe kvinden. Det er samfundets ansvar forbarnets tarv der legitimerer at socialforvaltningenblander sig uopfordret. Uden børn:Ingen ret til at intervenere. Først når børnenebliver anbragt, kommer de rigtigt i fokus ogbliver selvstændigt set og hørt af myndighederne,med de oplevelser de har haft. (2)Omfanget af børn i voldsramte familierHvert år oplever ca. 30.000 børn at deres morudsættes for vold (2,9%). Ca. 2.000 af dissebørn kommer på krisecenter, resten løber risikoenat forblive usynlige for hjælpeapparatet.»Mørketallene« på dette område er megetstore.Børnene oplever volden i følgende omfang:■ 2/3 overhører volden mod moderen■ 1/2 overværer volden mod moderen■ 1/4 har selv været udsat for voldHåndbog til håndtering af ofre for vold i hjemmet / Faglig værktøjskasse for kommunale fagpersoner11


Voldens former■■■■Fysisk vold – f.eks. slå, skubbe, sparke, bide,nappe, true med våben, kvæle, kværke, brændemærke,forhindre i søvn, låse inde, forsøge atmyrde …Seksuel vold – f.eks. tvinge til sex, sadomasochisme,prostitution eller til at sove sammenmed vennerne, urinere på kvinden for at nedværdigehende, voldtægt …Følelsesmæssig / psykisk vold – f.eks. råbe ad,kritisere konstant, sige hun er grim, skør ellerubrugelig, nægte at tale til hende, optræde jalouxeller kontrollerende, forhindre hende i atarbejde, studere, se familie og venner, ydmygehende foran børnene eller andre, ødelæggehendes personlige kontakter, forfølge hendeoveralt …Verbal vold / trusler – f.eks. true med at fjerneeller bortføre børnene, smide hende ud, dræbehende, »altid« kunne finde og skade hende, mishandlebørnene og hende, gå fra hende, ødelæggehendes jobmuligheder eller karriere, ellertrue med at begå selvmord …■■Økonomisk vold – f.eks. nægte at give hendepenge / adgang til bankkontoen, lade hendetigge om hver en krone, kun give hende kostpengeog samtidig øde penge på sig selv, krævebilag for ligegyldige udgifter, true hende til atunderskrive et lån …Materiel vold – f.eks. ødelægge hendes ejendeleeller tvinge hende til at forlade hjemmet udensine møbler og andre ting. Gøre det svært forhende at opnå eget bolignummer, eller at fåsin andel af boligen realiseret (ved fælles ejerbolig)…12 vfc socialt udsatte


KendetegnVoldVolden antager mange forskellige former somhar mandens dominans og kvindens undertrykkelsetil fælles. Det er »Vold i familien«når den ene part■ får den anden part til at handle imod sineegne ønsker ved at udøve vold,■ handler imod ønsker fra den anden part,eller■ forårsager skader – en eller flere gange –for at kontrollere den anden part.Voldens normaliseringsprocesErfaringer viser at voldsramte kvinders overvejelserom hvad de sætter på spil ved atbryde tavsheden længe kan fastholde dem idet voldelige forhold, eller få dem til atvende tilbage til det.Der sker en psykisk nedbrydning af kvinden,en såkaldt normaliseringsproces: Voldener blevet indarbejdet i forholdet som et normaltindslag i hverdagen.Når den psykiske nedbrydning har stået på entid, kan kvinden ikke længere skelne hvad derer normalt. (13)Set i dette lys skal der en stærkere kvinde tilat bryde ud af forholdet, eller handle påanden måde, end til at blive.Bekymringen for at flytte kan være størreend angsten for vold. Der kan endda være enslags tryghed i mønsteret, fordi hun efterhåndenlærer at afkode mandens adfærd ogkan forberede sig.Hun bliver dermed selv en del af volden.Håndbog til håndtering af ofre for vold i hjemmet / Faglig værktøjskasse for kommunale fagpersoner13


Cases:Vejen ud af voldenEn kvinde har prøvet adskillige gange at gå fra sinvoldelige mand før det lykkes. De første mangegange fandt han hende og fik hende til at gå medhjem igen. Hun så ikke andre muligheder. Hun fortællerom en socialrådgiver:»Hun gav mig opbakning og hjælp til at fastholdebeslutningen. Det er vigtigt at socialrådgiverenviser hun godt ved at man har overvejet seriøstat gå fra ham, og tror på man vil gennemføre det.Man er selv meget i tvivl så det er en støtte atandre tror på en. Det var meget socialrådgiverenspersonlighed der gjorde en forskel her.«En anden kvinde beskriver:»Det er frygteligt at bryde ud, du er pludselig heltalene. Typisk har du ingenting med dig – kun detdu står og går i. Den situation er svær at magte.Det skal man være stærk for at klare, og det erpræcis, hvad man ikke er.«»I lang tid slog jeg det hen. Det går nok, det bliverbedre når han får et andet arbejde. Det er ogsåfordi vi har så travlt. Jeg var meget loyal. Så begyndtejeg at overtage hans adfærd overfor børnene,skældte dem tiltagende ud i takt med atjeg blev mere og mere nervøs for at der skulleopstå konfliktsituationer. Han blev ved med at fortællemig at jeg ikke duede til at passe børn, ogjeg forsøgte at eliminere kritikken ved at overtagehans opdragelsesmønster.«En sagsbehandler siger:»Det handler om at bevare det faglige overblikuden at forfalde til personlig irritation eller skuffelseover at kvinden vender tilbage, eller ikke gåralligevel. At give hende de samme tilbud, uansetat det er sket før eller ikke skete nu, selvom detvar hendes hensigt.«14 vfc socialt udsatte


Kendetegn / VoldVoldsspiralenForud for den fysiske vold mod kvinden gårofte lang tids psykisk terror. Volden udviklersig som en spiral, større og større i omfang.Den psykiske vold fra manden er velovervejetog systematisk og efterlader kvindensvag og uden selvværd, usikker på hvad derkommer. Tilfældige tegn på ømhed fra mandensside øger hendes usikkerhed.■■■Tilpasning. Efterhånden mister hun sansenfor at skelne »en almindelig manderolle«fra »en voldelig manderolle«. Hunmister sin dømmekraft.Isolation. Uden sociale kontakter kommermanden til at dominere hende følelsesmæssigt.Hun bliver afhængig af ham.Tab af selvtillid. Den undermineres afvekslende vold og varme.I voldsforhold bruger manden denne strategifor at få fuld kontrol over kvinden. Deter ikke usædvanligt at kvinden med tidenligefrem overtager mandens identitet. Mønstretkendes bl.a. fra torturstudier.Kvindens strategier for at overleve■ Fortrængning. De første gange bortforklarerkvinden volden som en fejl, et ulykkestilfælde.Senere føler hun skyld over ikkeat have reageret i tide.I denne proces påvirkes kvindens personlighedgradvist til at forstærke et negativt selvbillede.Manglende selvværd tapper hendefor styrke så hun ikke kan iværksætte en forandringaf situationen.Når kvinden er nået dertil, kan vi som fagpersonerhjælpe hende og børnene på mangeforskellige måder. Vigtigst, i forhold til moderen,er det at støtte hende i at indse hvad dersker med hende så hun kan finde styrken tilat forandre det.Håndbog til håndtering af ofre for vold i hjemmet / Faglig værktøjskasse for kommunale fagpersoner15


En differentieret indsatsFordi vi i dag lever på så mange forskellige måder,er der brug for en differentieret indsats, både i forholdtil den enkelte familie og det enkelte familiemedlem.Men for at kunne drage faglige konklusioner afsine erfaringer, og dermed forbedre sin indsats, måman i første omgang vide hvad man skal se efter.Og for at kunne opfange borgerens signaler, måman have en god kontakt.Man må kæmpe for denne kontakt, en »Kærlighedskamp«for at få et det nødvendige fællesskabmed borgeren:»Socialarbejderen må kæmpe for dette fællesskab,der ikke opstår af sig selv. Betegnelsenkærlighedskamp kan synes at udtrykke en modsigelse.Kærlighed og kamp opfattes sædvanligvissom modsætninger.Pointen er imidlertid, som talrige undersøgelserviser, at fællesskabet mellem borger og institutionikke fungerer i dag. Der må derfor en kamp til forat etablere et socialt og professionelt fællesskabmellem socialarbejder og borger. Et fællesskabder kan være en platform for det sociale arbejde.Socialarbejderen må kæmpe for at finde tonen isamtalen med borgeren, hvilket kræver nærvær,personlighed og autentisk lytten.« (16)Kvinden skal vide hvor hun har den professionellehvis hun skal føle sig tryg ved at åbne sig. Og hunskal vide at hun kan få anonym rådgivning hvis deter det hun ønsker. Hun vil ofte frygte både mandensog myndighedernes reaktion hvis hun afslørervolden i hjemmet.»Jeg kunne have ønsket at kende forvaltningensholdning til vold. Hvordan ser de egentlig på det?Og få sikkerhed for at der ikke ville ske mig nogethvis jeg fortalte om volden, og at det ikke villebetyde at børnene blev fjernet.« (En voldsramtkvinde)16 vfc socialt udsatte


KendetegnKvindens tøvenAnledningen til at fortælle om vold i familienkan være mere eller mindre oplagt forkvinden. Selvom det er synligt at hun harværet udsat for vold, kan det godt være athun ikke magter at fortælle om det.En sagsbehandler fortæller, hvordan han gentagnegange gav udtryk for bekymring over foren kvinde (uden børn) som kom på forvaltningenmed tydelige tegn på vold. I venterummetbar hun altid solbriller. Hun benægtede voldenindtil hun blev skilt fra sin mand. Førstda fortalte hun hvad hun havde oplevet.Det kan være meget svært for kvinden at fortælleom volden, også selvom hun bliverinviteret til det. Ofte vil kvinden gå som kattenom den varme grød – måske henvendesig om små ting der kan skabe en anledningtil at bryde tavsheden. Hvor sagsbehandlerenmåske undrer sig over hun ringer så tit.De voldsramte kvinder opsøger – på lignendevis – ofte deres praktiserende lægemed klager over symptomer som mavepine,søvnforstyrrelser, hovedpine, depression ogunderlivssmerter.Ligesom lægen må sagsbehandleren væreopmærksom på at gribe en anledning til at fåspurgt kvinden om hendes problemer ogåbne for en samtale om vold. Eller forsøge atskabe en rolig atmosfære, og vise interesse forkvinden, så hun selv kan finde en anledningtil at sætte ord på sin bekymring. Overvindesin frygt for at sætte f.eks. følgende på spil:■ Sin egen sikkerhed – mandens repressalier.■ Loyaliteten overfor manden – hun elskerham måske stadig.■ Blottelse af sit lave selvværd – yderligereisolation.■ Miste sine børn – hun ved de lider.Håndbog til håndtering af ofre for vold i hjemmet / Faglig værktøjskasse for kommunale fagpersoner17


Voldens forklædningOfte er de voldsramte kvinder kendt af socialforvaltningenpå grund af andre problemer der entenskygger over volden, eller hvis signaler ligner voldens.Særligt hvis der ikke er synlige tegn på vold.Derfor er det nødvendigt at se efter flere signaleri sammenhæng. Det interne samarbejde måkoordineres så man bl.a. kan udveksle viden ogbekymring.Erfaringen viser at den voldsramte kvinde optrædermeget selvusikkert og er svær at få øjenkontaktmed. Hun giver ikke meget modspil og er kunsjældent uenig. Hun virker »klientiseret«, men vilofte ringe under andre påskud end vold.En sagsbehandler fortæller om en sag, hvor enhverdagsagtig samtale pludselig udviklede sig tilen samtale om vold i familien. Sagsbehandlerensanalyse var at det var samtalens udvikling til enpersonlig – ikke en privat – samtale der gav kvindenmod til at bryde tavsheden.»Man skal ikke regne med at få det at vide somnoget af det første. Jeg havde en familie medstore problemer med sønnen. Moderen ringede tilmig en dag og fortalte om sin lettelse over atsønnen nu var blevet glad for at gå til spejder.Jeg undrede mig lidt over henvendelsen, men gavmig tid til at snakke. Hun talte om at det jo nuvar julekalendertid, og at hun sådan ville ønskehun kunne se det sammen med sin søn. Jegspurgte hende hvad der var til hinder for det, oghun fortalte at det ville faderen ikke acceptere.Han ville blive helt tosset, hvis hun satte sig sammenmed sønnen foran fjernsynet. Jeg sagde:›Det lyder bekymrende … ‹, og så var snakken igang.«18 vfc socialt udsatte


Kendetegn / Kvindens tilbageholdenhedSkab anledningSagsbehandlerens muligheder for at afdækkevolden kan f.eks. afhænge af:■ Rammen for mødet med kvinden, og kvalitetenaf kontakten.■ Kvindens åbenhed, mod og parathed til atfortælle om volden.■ Underretninger fra andre instanser, ellersamme myndighed, der også er i kontaktmed familien.Sagsbehandleren kan desuden være opmærksompå:■ Hyppigt sygefravær eller vanskelighederved at fastholde aktivering eller arbejde.■ Psykosomatiske klager.■ Aflysninger og glemsomhed overfor aftaler.Husk at det er en sagsbehandleropgaveat skabe anledninger.»Hvis sagsbehandleren har en formodning, erden som regel god nok, medmindre hun er dentype der ser spøgelser alle vegne. Hun skal tropå sin intuition.Som voldsramt kvinde vil man være megetusikker og uselvstændig og tilbøjelig til altidat sige: ›Det skal jeg lige spørge min mandom‹. Man vil kun nødigt snakke om hjemmefronten,det går så fint, alting er fint. Man harikke nogle problemer, kun evt. med børnene.Sagsbehandleren kan roligt spørge ind, selvomman måske bliver fornærmet i første omgang.«(En voldsramt kvinde)I eksemplet på venstre side tager sagsbehandlerensin undren over henvendelsen fra kvindenalvorligt, og får skabt en anledning dergiver hende mulighed for at komme af medsit budskab. Kontakten var personlig, der vartid og en der lyttede interesseret – og stilledespørgsmål.Håndbog til håndtering af ofre for vold i hjemmet / Faglig værktøjskasse for kommunale fagpersoner19


Volden erkendesEn kvinde fortæller at hun tog hjem til sine forældreden dag volden kulminerede. Hun var dennegang blevet slået på benet med et kosteskaft. Somaltid ramte manden hende de steder på kroppender var dækket af tøj. Hun gik på arbejde hvor hunfortalte en kollega, at hendes mand havde slåethende:»Min kollega så benet og sagde: ›Du har fåettæsk, han har jo tæsket dig‹. Først da gik det opfor mig at han var voldelig overfor mig. Min chefsørgede for at der blev taget et billede af benet,og fik mig sendt til læge.Man skal have et skub for at gå til læge eller tilpolitiet. Angsten for min mand afholdt mig fra atfortælle det.«Ovennævnte kvinde, som ikke var i kontakt medsocialforvaltningen, fortalte at det var svært athenvende sig her fordi hun var usikker på hvordanforvaltningen ville se på volden. Hvilken holdningville de have til en kvinde der fortalte at hun varudsat for vold, og stadigvæk var i forholdet?»Det gør så ondt at erkende man er voldsramt,man vil ikke indrømme det. Det er nødvendigt atandre sætter ord på det, men man skal væreklar, for man er jo blevet psykisk afhængig afmanden. Man håber til det sidste, og man ved joman er illoyal hvis man snakker om ham.«(En voldsramt kvinde)Viden med hjemUndersøg om kvinden kan have glæde af at fåudleveret informationsmateriale, eller om detbringer hende i fare for øget vold. Sørg gernefor at relevante pjecer er anbragt på en sådanmåde at kvinden selv kan finde dem.20 vfc socialt udsatte


KendetegnDen svære samtaleHvis du har mistanke om at en kvinde lever iet voldeligt forhold, er det først og fremmestdin opgave at finde modet til at præsenterehende for din bekymring. Når du gør det,skal der være tidsmæssig elastik i mødet. Imå ikke have travlt.»Det stille og rolige i kontakten er meget vigtigt.Man er vant til at blive råbt efter. Dermå endelig ikke presses, så går man i baglås.Det er balancegangene man er ude i. På denene side sidder man og venter, på den andenside er man parat til at gå. Hvis ikke sagsbehandlerenspørger, eller gør noget, og hvis ikkestemningen er rigtig, så løber hendes ord ligeigennem. Du har så meget andet at tænke påi forvejen.« (En voldsramt kvinde)Din adfærdNår du præsenterer kvinden for din bekymring,skal din adfærd være personlig, tillidsvækkendeog rummelig. Du skal kunne bevareoverblikket, og intet må af kvinden oplevesat være for barskt til at du kan høre det.Du er hendes spejl, samtidig med at duforsigtigt hjælper hendes fortrolighed pågled. Kvinden har hidtil bagatelliseret voldenog selv påtaget sig skylden. Nu har hun brugfor at kunne reagere på en anden måde endhun plejer.Du skal fokusere på kvinden og hendesbehov, også selvom jeres kontakt vedrørerbørnene. Hvis hun er mest bekymret fordem, er det sværere for hende at lukke opfordi hun er angst for at miste dem. Undgå atkritisere manden. Glem ikke at det bliversværere for hende at opsøge din hjælp senerehvis du har talt nedsættende om manden, oghun har valgt at blive sammen med ham.Håndbog til håndtering af ofre for vold i hjemmet / Faglig værktøjskasse for kommunale fagpersoner21


Vold eskalererSamtidig med at du skal respektere kvindenstempo, er det vigtigt du fortæller hende om dinviden om vold i familien. Erfaringen viser at samlivsvoldofte eskalerer, dvs. bliver værre og værrefor hver gang, og at volden i sidste ende kan medføredrab (6).En kvinde, der kunne have ønsket at sagsbehandlerenhavde bibragt hende denne viden, fortæller:»Hun skulle have fortalt, at erfaringsmæssigt villevolden fortsætte og bare blive værre og værre.Hun virkede ikke som om hun havde viden omdet. Der var heller ingen opfølgning, det kunnejeg godt have brugt.«Vold er en reaktion på afmagt og en måde atmestre afmagten på. Vold er magthandlinger ogmagthandlingerne er »afmagtens medicin« (10).Derfor er det en af forudsætningerne for atbryde voldsspiralen at voldsudøveren tilbydesbehandling. Det er således ikke tilstrækkeligt atmyndighederne har fokus på kvinden.22 vfc socialt udsatte


Kendetegn / Den svære samtaleEn usynlig gæstNår du taler med den voldsramte kvinde, skaldu vide at hun i starten kan tale »med mandensmund«. Hendes væsen kan igennemlang tid have været overtaget af hans og hunkan udmærket fortælle dig hans version afhændelsen frem for sin egen.Så må du hjælpe hende med at trække sitgamle »jeg« frem, en lang proces, hvor duer nødt til at være opsøgende i forhold tilkvinden. Hvis du venter på at hun selv tagerinitiativet, vil der ikke ske noget. Som fagpersonmå du balancere mellem nænsomhedog autoritet i din kontakt med kvinden, ogsåselvom hun vælger at blive hos manden.»Det sværeste er at få hul på mistanken, atfå spurgt ind og samtidig respektere det hviskvinden siger der ikke er vold. Det værste derkan ske er at situationen lukkes af så der ikkeer mulighed for at vende tilbage, hvis derrent faktisk er vold.« (En sagsbehandler)En voldsramt kvinde fortæller om at brydetavsheden over for en socialrådgiver, somsygehuset havde henvist hende til, at hunhavde brug for åbenhed, men i stedet fiksympati.Åbenhed er mere konstruktiv end medlidenhed.Sig f.eks.: »Da jeg så dig med solbrillerfik jeg den tanke, at din mand har slåetdig. Er det en rigtig tanke?« – eller: »Når dufortæller, at din mand ikke vil have … , bliverjeg bekymret for dig, og får den tanke athan handler imod dit ønske. Oplever du titdet?«Hvis du formidler din bekymring som en»mellemregning« – en tanke du har haft – erdu på den ene side tydelig i din kommunikationog på den anden side har du signalereten forsigtighed og en berettiget ydmyghedover for at bringe et så alvorligt problem påbane.Du kan jo tage fejl.Håndbog til håndtering af ofre for vold i hjemmet / Faglig værktøjskasse for kommunale fagpersoner23


Samfundetstolerancetærskel§ 244. Den, som øver vold mod eller på andenmåde angriber en andens legeme, straffes medbøde eller fængsel indtil 3 år.§ 245. Den, som udøver et legemsangreb afsærlig rå, brutal eller farlig karakter eller gør sigskyldig i mishandling, straffes med fængsel indtil 6år. Har et sådant legemsangreb haft betydeligskade på legeme eller helbred til følge, skal dettebetragtes som en særlig skærpende omstændighed.Stk. 2. Den, som uden for de i stk. 1 nævntetilfælde tilføjer en anden person skade på legemeeller helbred, straffes med fængsel indtil 6 år.§ 260. Med bøde eller fængsel indtil2 år straffes for ulovlig tvang den, som1) ved vold eller ved trussel om vold, om betydeligskade på gods, om frihedsberøvelse ellerom at fremsætte usand sigtelse for strafbarteller ærerørigt forhold eller at åbenbare privatlivettilhørende forhold tvinger nogen til atgøre, tåle eller undlade noget,2) ved trussel om at anmelde eller åbenbare etstrafbart forhold eller om at fremsætte sandeærerørige beskyldninger tvinger nogen til atgøre, tåle eller undlade noget, for så vidt fremtvingelsenikke kan anses tilbørlig begrundetved det forhold, som truslen angår.§ 261. Den, som berøver en anden friheden, straffesmed fængsel indtil 4 år.(Straffeloven)24 vfc socialt udsatte


Kendetegn / Den svære samtaleSamtidig ved du, som sagsbehandler, at mønstrethos mange voldsramte kvinder netop erat benægte volden. Dilemmaet kan håndteresfagligt ved at invitere kvinden til at vende tilbage.Sig f.eks.: »Jeg kan høre dig sige at minbekymring er ubegrundet, men nu hvor deter sagt, vil jeg sige hvor du kan henvende dighvis du skulle få brug for det.«Modstand over for hjælpVejen ud af vold er kvindens proces, ikkesagsbehandlerens. Du må respektere at kvindenbedst ved hvornår det er sikrest og rigtigstfor hende at handle. Men hun skal gøresklart at vold mod et andet menneske underalle omstændigheder er strafbar. At loven forbyderat slå, true og frihedsberøve, og at voldenikke er hendes skyld.Det skal være din holdning at vold i familienaltid er uacceptabel – ud over at værestrafbar.Selvom det ikke lykkes for kvinden at brydeud af forholdet de første mange gange hunprøver, har hun brug for at de sociale myndighedertil stadighed bakker hende op. Duer nødt til fortsat at vise dig fra den tålmodigeog forstående side. I denne type sager seshurtige, målbare resultater kun sjældent.Når du vælger at tro kvinden der siger hunvil forlade manden, handler det ikke om atdu er naiv og godtroende uanset hvor usandsynligtdu tror det er. Det handler om en fagligtilgang til problemet »Vold i familien«,baseret på indsigt og viden om voldsspiralen.Bekymring for børnHvis der er børn i en familie hvor moderenbenægter forekomsten af vold, men hvor dualligevel fortsat er bekymret, skal du følge oppå sagen.Her skal du så flytte perspektivet i indsatsentil at have fokus på børnenes situation.Håndbog til håndtering af ofre for vold i hjemmet / Faglig værktøjskasse for kommunale fagpersoner25


Rådgivningstilbud■■Landsforeningen Hjælp VoldsofreForeningen yder social, juridisk og psykologiskbistand til ofre for vold og voldtægt. Den har etnet af psykologer rundt omkring i landet, der kanyde øjeblikkelig hjælp, og selvhjælpsgrupperenkelte steder. Ellers kan de henvise til andreselvhjælpsgrupper. De rådgiver og orienterer omsagsforløbet. I meget alvorlige sager tilbydesaktuel sagsbehandling og evt. ophold på etbehandlingssted.Joan SøstreneJoan-Søstrene er en kvindepolitisk forening, hvisformål bl.a. er at yde støtte til kvinder udsat forvold, voldtægt, seksuel chikane og seksuelleovergreb i barndommen. Formen er en kvinde-tilkvinderådgivning der foregår anonymt – personligteller telefonisk – og vedrører de psykologiske,sociale og juridiske aspekter af kvindenssituation.■ MødrehjælpenMødrehjælpen tilbyder rådgivning og vejledningtil gravide og forældre med børn under 18 år.Mødrehjælpen råder over tryghedsalarmer.Den gratis rådgivning er Mødrehjælpens væsentligsteopgave og omfatter følgende:■ Voldsramte kvinder, der har ophævet samlivet,eller har et ønske om at gøre det, tilbydes individuelrådgivning eller deltagelse i gruppeforløb.■ Mandlige voldsudøvere tilbydes individuellepsykologsamtaler hos en mandlig psykologsom støtte til at ændre den voldelige adfærd.■Børn kan få tilbudt individuel psykologhjælp oggruppesamvær med andre børn i en lignendesituation.■Par tilbydes samtaler eller terapi for at løse opfor voldskonflikterne.26 vfc socialt udsatte


Kortsigtet håndteringSikkerhedI en akut situation med vold er det allervigtigsteat volden hører op. Først og fremmestmå du, sammen med kvinden, vurdere risikoenfor at sikkerhed og liv er udsat for fare.Hvis hun har besluttet sig for at forlademanden, er det vigtigt at have respekt forden fare hun oplever. Kvindens frygt er velbegrundet.Hendes risiko for at blive myrdeter fem gange større når hun har fortalt mandenat hun vil forlade ham, eller umiddelbartefter hun har forladt ham (20).Stil f.eks. kvinden disse spørgsmål for atafklare udformningen af din hjælp:■ Hvordan kan jeg hjælpe dig?■ Kender du et sted, hvor du og børnenekan tage hen og føle jer sikre?■ Hvad har du tidligere gjort for at beskyttedig selv og dine børn. Hvad virkede oghvad virkede ikke?■ Hvad skal der til for at du føler dig meresikker (end sidste gang)?■ Er der andre der kender – eller skal kende– til din situation. Nogen som også kanstøtte i den akutte situation?En anden mulighed er at henvise kvinden tilet krisecenter. Sørg også for aftaler omkringbørnene (f.eks. med skole, daginstitution ogkvindens familie).AdressebeskyttelseOfte kan kvinden og børnenes sikkerhedkun sikres ved at de anvises et midlertidigtopholdssted, f.eks. på et krisecenter. I tilfældeaf fælles forældremyndighed skal faderenoplyses om barnets opholdssted hvis hanbeder om det. Men kvinden kan søge om atfå navn og adresse beskyttet i Folkeregistretså hendes og børnenes opholdssted ikke måoplyses til nogen. Heller ikke til faderen.Håndbog til håndtering af ofre for vold i hjemmet / Faglig værktøjskasse for kommunale fagpersoner27


Ny mulighed for at ofrenekan blive i hjemmetIndtil den 1. juli 2004 havde ofrene for volden kunén mulighed for at sikre sig mod mere vold: Atflytte fra hjemmet. Men nu er Lov om bortvisningog beføjelse til at meddele tilhold mv. trådt i kraft.Den bemyndiger politiet til at bortvise og forbydeen voldelig person over 18 år at opholde sig isit hjem hvis den pågældende optræder truendeover for nogen af husstandens medlemmer.Bortvisningen gælder højst fire uger, men kanforlænges med op til fire uger ad gangen.Loven forbyder den bortviste mand at trængeind på, forfølge eller på anden måde forulempefamiliens medlemmer. Han kan også forbydes atopholde sig i et afgrænset område ved boligeneller kvindens arbejds- eller uddannelsessted.Forudsætningen for en bortvisning er at etmedlem af husstanden anmoder om den, eller atalmene hensyn kræver det, dvs. at politiet selvkan sætte den i værk hvis de har mistanke om atmanden har overtrådt straffeloven.Politiet skal underrette de sociale myndighederom bortvisningen og fremsende de oplysningerder er nødvendige for at behandle sagen.RegisterbeskyttelseLov om det centrale personregister (§ 28 og 29)beskytter kvinden og børnene mod at private kanfå oplyst deres opholdssted. Der kan søges omsåvel navne- og adressebeskyttelse som om lokalvejviserbeskyttelse(jf. side 27).Straffeloven om »Tilhold«§ 265. Den, der krænker nogens fred ved trodsforud af politiet given advarsel at trænge ind påham, forfølge ham med skriftlige henvendelser ellerpå anden lignende måde forulempe ham, straffesmed bøde eller fængsel indtil 6 måneder. En afpolitiet meddelt advarsel har gyldighed for 5 år.§ 266. Den, som på en måde, der er egnet til hosnogen at fremkalde alvorlig frygt for eget ellerandres liv, helbred eller velfærd, truer med at foretageen strafbar handling, straffes med bøde ellerfængsel indtil 2 år.28vfc socialt udsatte


Kortsigtet håndtering / SikkerhedPolititilholdHvis en kvinde gentagne gange har oplevettrusler eller vold, og ønsker at politiet skalbeskytte hende mod voldsudøveren (med ettilhold), skal hun beskrive de episoder derhar været, gerne med datoer og tidspunkterfor hændelserne.Derefter henvender hun sig til politiet somindkalder hende til afhøring for at få beskrivelsenuddybet og suppleret.Politiet skal orientere hende om at der vilkomme en høringsfase hvor de orienterermanden om at kvinden har anmodet om tilhold.Kvinden kan bede om at få at videhvornår modparten indkaldes så hun kantage de nødvendige sikkerhedsmæssige forholdsregler.Herefter vil der blive taget stilling til omder er grundlag for at give manden tilholdefter straffeloven.Det er væsentligt for kvindens troværdighedat hun ikke undervejs trækker anmodningenom tilhold tilbage, men beslutter sigfor at gennemføre det. Det har betydning,ikke bare for den aktuelle sag, men også foreventuelle fremtidige anmodninger om polititilhold.OverfaldsalarmerJustitsministeriet har indkøbt 150 overfaldsalarmer,som er fordelt i ni politikredse: Århus,Ålborg, Esbjerg, Viborg, Odense, Slagelse,Hillerød, København og Bornholm.Politiet udleverer alarmerne til kvindersom har levet i voldsforhold, og hvor derfortsat er risiko for nye voldstilfælde.Politiets overfaldsalarmer udleveres kunhvis den voldelige mand har fået et tilhold.Overfaldsalarmen er en særlig mobiltelefonmed indbygget GPS funktion og fås ved henvendelsetil den lokale politistation der sørgerfor at skaffe den hjem.Håndbog til håndtering af ofre for vold i hjemmet / Faglig værktøjskasse for kommunale fagpersoner29


Om kvindekrisecentrePå krisecentrene kan kvinder hele døgnet henvendesig telefonisk eller personligt, enten for at fåplads på centret eller søge rådgivning om voldsproblemeri hjemmet. Prisen for et ophold varierer fraamt til amt.§ 94. Amtskommunen sørger for, at der er detnødvendige antal pladser til midlertidigt ophold iboformer til personer med særlige sociale problemer,som ikke har eller ikke kan opholde sig i egenbolig, og som har behov for botilbud og for tilbudom aktiverende støtte, omsorg og efterfølgendehjælp.Stk. 2. Optagelse i boformer efter stk. 1 kan skeved egen henvendelse eller ved henvisning fraoffentlige myndigheder. Lederen træffer afgørelseom optagelse.(Serviceloven)I gennemsnit opholder kvinderne sig på centret iknap 35 døgn. De tilbydes bl.a. følgende:■■Sikkerhed, omsorg og faglig videnDe voldsramte kvinder og deres børn får fred ogro. Der er ingen behandlingstilbud, men mulighedfor at tale med andre kvinder i lignende situationerog med personale som har viden omvold i familien. Kvinden får akut hjælp og støttetil at komme videre. Enhver henvendelse til etkrisecenter kan foregå anonymt.Børnepædagoger på krisecentreIndenfor de senere år er krisecentrene begyndt,som en dagligdags praksis, også at sikre et børneperspektivi centrenes indsats. Her er børnsbehov, ønsker og tilkendegivelser lige så centralesom kvindernes. Langt de fleste steder er deransat en børnepædagog til at varetage støttentil børnene.30 vfc socialt udsatte


Kortsigtet håndtering / SikkerhedKrisecentre»Information om krisecentre klinger ikke altidpositivt i kvindernes ører. De er usikre, vedikke hvad det er, og kan ikke umiddelbartidentificere sig med at komme dertil.«– fortæller en sagsbehandler. Tanken om attage på krisecenter kan være fjern og forbundetmed stor usikkerhed og modstand formange kvinder.Nogle har gjort sig mange tanker om hvordandet er at bo der: De andre kvinder, personalet,de fysiske rammer osv. Andre kvinderhar aldrig forestillet sig at de skulle få behovfor et krisecenter, og har slet ingen tankergjort sig om det.Det bedste er at afmystificere forestillingerne– at give et udvidet kendskab – ved atbesøge stedet sammen med kvinden. Så kanhun bruge tilbudet eller lade være. Det kanmindske det akutte kaos at ikke alting er»ukendt land«. Og det kan lette beslutningenom at forlade en voldelig mand at man konkretved hvor man kan tage hen.Etniske minoriteter på krisecenterI 2002 var godt hver tredje kvinde på krisecenteraf anden etnisk oprindelse end dansk.Kvinderne har typisk ikke noget videre netværkud over mandens familie og er derfornødt til at bruge krisecentrene hvis det gårgalt. Og de bliver typisk boende dobbelt sålænge på centret som de danske kvinder.Det manglende netværk kan dels skyldesat de ikke har opholdt sig ret længe i landet,eller måske har levet meget isoleret, dels atde kommer fra et kollektivistisk samfund derisær er kendetegnet ved at være skarpt opdelti en kvindeverden og en mandeverden. Oftevil kvindens nærmeste være de kvindeligemedlemmer af mandens familie.Håndbog til håndtering af ofre for vold i hjemmet / Faglig værktøjskasse for kommunale fagpersoner31


Dansk opholdstilladelseEn voldsramt, udenlandsk kvinde – hvis opholdstilladelsehviler på ægteskab – skal godtgøre atder har været tale om vold som den reelle grund tilsamlivets ophør for at beholde eller få forlængetsin opholdstilladelse.Her er det afgørende at du som fagperson vedhvor vigtigt det er at den voldsramte kvinde strakskontakter de relevante myndigheder, med henblikpå at indhente dokumentation for volden. Det kandreje sig om politirapport, skadestuerapporter,udtalelser fra læger, krisecentre mv.Selvom myndighederne herefter finder det godtgjortat samlivsophøret skyldes vold, udløser dettedog ikke automatisk en (evt. forlænget) opholdstilladelse.I hver enkelt sag vurderes og afvejesdesuden – konkret og individuelt – flere forskelligeomstændigheder før der træffes en afgørelse:■ Kvindens tilknytning til Danmark■ Hvor længe hun har boet i Danmark■ Situationen i hendes hjemland■ Hendes tilknytning til hjemlandetSelvom samlivet er ophørt fordi kvinden har væretudsat for vold, kan myndighederne inddrage – ellernægte at forlænge – kvindens opholdstilladelse,hvis det ikke antages at virke særlig belastendefor hende, f.eks. hvis hun kun har opholdt sig iDanmark meget kortvarigt.I 2002 blev de tidsmæssige betingelser for enfast opholdstilladelse skærpet så den nu – somudgangspunkt – tidligst gives efter syv år mod tidligeretre.Det har dog ingen betydning for myndighederneshåndtering af voldsramte kvinders opholdstilladelser.De voldsramte kvinder vil i samme omfangsom hidtil kunne bevare opholdstilladelsen selvomsamlivet på den fælles bopæl er ophævet.Det er derfor stadig praksis at en udenlandskkvinde, der har været udsat for vold fra sin samlever,vil kunne bevare en opholdstilladelse her i landetpå et meget tidligere tidspunkt, ofte alleredeefter 2-3 års ophold alt efter den pågældendes tilknytningtil Danmark, uanset at samlivet med enherboende voldelig ægtefælle ophører.32vfc socialt udsatte


Kortsigtet håndtering / SikkerhedKollektivistisk samfundsmønsterDe fleste udenlandske familier kommer fra etkollektivistisk samfund. Her er bl.a. opdragelsenaf børnene et anliggende for hele (stor)-familien, hvis trivsel og ære går forud for detenkelte individs.Fysisk afstraffelse er almindelig, men detligger ikke i kulturen at udsætte sine børneller sin kone for grov vold.Familien beskytter sine medlemmer, ogægteskabelige problemer er hele familiens.Hvis den ikke kan mægle mellem parterne,vil kvinden stå meget svagt, også i forhold tilsin egen familie. Børnene vil traditioneltblive hos manden.Hvis kvinden må vende tilbage til oprindelseslandet,vil hun være en ganske værdiløsperson, socialt isoleret og uden rettigheder,også i forhold til børnene. Hun vil alene blivetillagt skylden for det forliste ægteskab.På krisecentret kan moderen, på grund affamiliemønstret, have svært ved at styre sinehalv- og helstore drenge. Den ældste søn eropdraget til – uanset alder – at overtage faderensplads og har ofte meget lidt respekt forcentrets andre kvinder og medarbejdere. Endel af kvinderne har desuden store problemersocialt, kulturelt og sprogligt.Sprog og tolkHvis kvinden ikke taler ret godt dansk kanman let forfalde til ‘lukkede spørgsmål’ ogenkle ord og begreber. Så bliver man nemmereforstået, men man kommunikerer ikke.Ved at være bevidst om sit sprog kan manhjælpe den voldsramte kvinde til at sætte ordpå sine oplevelser. Kan en tolk tilvejebringeser det naturligvis det bedste. Lad ikke familientolke for kvinden. Hun har ret til en uvildigtolk. Husk at anerkende barnet for detstilbud om at tolke og fortæl at andre hjælpermoderen. Ellers kan barnet føle sig kasseret.Håndbog til håndtering af ofre for vold i hjemmet / Faglig værktøjskasse for kommunale fagpersoner33


Anonym rådgivning§ 3. Kommunen sørger for, at enhver har mulighedfor at få gratis rådgivning. Formålet med rådgivningener at forebygge sociale problemer og at hjælpeborgeren over øjeblikkelige vanskeligheder og pålængere sigt sætte denne i stand til at løse opståedeproblemer ved egen hjælp. Rådgivning skalkunne gives som et anonymt og åbent tilbud.Rådgivningen kan gives særskilt eller iforbindelse med anden hjælp efterdenne eller anden lovgivning.Stk. 2. Kommunen skal i forbindelsemed rådgivningen væreopmærksom på, om denenkelte har behov for andenform for hjælp efter denneeller anden lovgivning.(Serviceloven)34 vfc socialt udsatte


Kortsigtet håndteringAnonym rådgivningEn voldsramt kvinde blev kontaktet af socialforvaltningenfordi man dér havde modtageten underretning om hendes datter. Hun blevindkaldt til møde med sagsbehandleren, menturde ikke fortælle at der var vold i familien.Hun vidste at manden ville bede om aktindsigt:»Jeg kunne have ønsket at socialrådgiverenhavde spurgt ind til forholdene i familien og iøvrigt havde oplyst mig om muligheden foranonym rådgivning, hvis hun altså fornemmedeat jeg var udsat for vold.Hun var generelt alt for vag, bortset frasituationen med selve indberetningen, hvorhun var skolelæreragtig. Jeg var i tvivl omhendes rolle? Med sin viden og erfaring kunnehun f.eks. have sagt: Der kan jo også foregåandre ting i en familie.«Nogle kvinder vil have svært ved at bruge tilbudetom anonym rådgivning hos de kommunalemyndigheder. Her kan du henvise tilandre rådgivningsmuligheder (se side 26).BisidderDet kan hjælpe kvinden at have en andenperson med på socialforvaltningen, en derkan støtte hende og hjælpe hende med at fået budskab formidlet. En bisidder der bagefterkan hjælpe med at huske hvad der foregik påmødet.Det er Forvaltningsloven (§ 8) der giverkvinden ret til at lade sig repræsentere ellerbistå af andre.Desuden siger Lov om retssikkerhed og administrationpå det sociale område: »Det er borgerender vælger hvem han eller hun ønskersom bisidder. Borgeren bør gøres opmærksompå denne mulighed.«Håndbog til håndtering af ofre for vold i hjemmet / Faglig værktøjskasse for kommunale fagpersoner35


Hotline for voldsramte kvinder70 20 30 82Anonym hjælp og rådgivning døgnet rundtPsykologhjælpKvindens egen læge kan henvise hende til en privatpraktiserendepsykolog hvor hun kan få op til 12konsultationer. Der foreligger en overenskomst derberettiger bl.a. volds- og voldtægtsofre til at få tilskudtil psykologbehandling. Det gælder psykologerder har en aftale med Sygesikringen, og somhar et ydernummer. Kvinden skal selv betale en delaf taksten, som pr. 26.6.2003 udgør 277 kr. forden første konsultation og 241 kr. for de følgende.De kommunale myndigheder kan dække denneegenbetalingsdel.36vfc socialt udsatte


Kortsigtet håndteringAnden hjælpNår du skal hjælpe en voldsramt familie, skaldu gøre dig nogle ting klart så familien kanfå en optimal støtte. Forskellige situationerkræver forskellig handlen:■ Hvordan er kvindens vilkår, ressourcer ogmuligheder/begrænsninger for at handle?Hun skal ikke presses til at forlade den voldeligemand. Hvis beslutningen skal holde,skal hun selv modnes til at tage den.■ Er der børn i familien?■ Hvordan er tavsheden om volden blevetbrudt? Er det sket på kvindens eget initiativeller på foranledning af sagsbehandlereneller andre. Og hvad betyder det?■ Er manden også i kontakt med de socialemyndigheder? Her kan det være en god ideat det er en kollega der har samtalerne medham. Eller at to kolleger har samtaler medparret, hvis de vælger at blive sammen.Hvis en kvinde er på vej væk fra sin voldeligemand, og er i færd med at forsøge at brydevoldsspiralen, kan det være meget svært forhende at deltage i et møde sammen medmanden.Det kan også være svært for dig som sagsbehandlerat rumme begge parters situation.Du kan have brug for at skille tingene ad såalle får optimal støtte og rådgivning.Skrid ikke for hurtigt frem. Hvis du definererproblemet og lægger handlingsplaneruden at parterne når at føle sig som en del afprocessen, vil det sandsynligvis gå galt. Dethandler om at give tid.Selvom du føler frustration og opgivelseover at kvinden ikke gør noget ved problemet,når nu det er defineret, skal du kendevoldsspiralens mekanismer.Du må lade tiden arbejde, være der forhende, ikke lade hende sejle, og forholde digprofessionelt til at hjælpe hende.Håndbog til håndtering af ofre for vold i hjemmet / Faglig værktøjskasse for kommunale fagpersoner37


Anmeldelse– kan enten indgives af kvinden selv eller af andre,f.eks. en slægtning, en nabo eller en politibetjent.Ved anmeldelsen gives en kort mundtlig fremstillingaf sagen.Man kan desuden anmelde tidligere begået voldtil politiet. Her er det også en stor fordel at kunnefremlægge dokumentation, for eksempel en lægeattestfra skadestuen eller fra praktiserende læge.Det er også muligt at indgive en skriftlig anmeldelseaf vold. Her er det væsentligt at få en bekræftelsepå, at anmeldelsen er modtaget.Efterforskning– hviler på oplysninger fra anmelderen, voldsofferet,gerningsmanden og vidnerne. Alle informationerrapporteres hvorefter der tages stilling til omder er behov for flere afhøringer til at belyse eventuellemodstridende oplysninger, eller fordi nogetnyt kan være dukket op.Når politiet har afsluttet efterforskningen, bliversagen rejst i byretten hvis anklagemyndighedenanser den for godt nok belyst til at man kan fældeen dom.En kvinde har ikke pligt til at vidne mod sin samleveri retten, men det er vigtigt at hun fastholdersin forklaring og sine vidner. Mange sager om alvorligvold mod kvinder i hjemmet bygger på denneforklaring, kombineret med oplysninger om fysiskeog psykiske skader samt eventuelt forudgåendevold.38 vfc socialt udsatte


Kortsigtet håndtering / Anden hjælpBevismaterialeDet er vigtigt at råde kvinden, som har væretudsat for vold, til meget hurtigt at blive undersøgtaf en læge og få skaderne registreret ien lægeattest.En lægeattest er tilstrækkeligt grundlag forretslig bevisførelse, det er påtegnelser i en journalikke.Lægeattesten er nødvendig for kvindens egentroværdighed og vigtig dokumentation vedeventuelle fremtidige retssager, f.eks. om opholdstilladelse,fortrinsret til lejlighed ellerhvis kvinden senere vil ansøge om fuld forældremyndighed.Kvinden kan eventuelt få en kopi af politiattesteni forbindelse med en anmeldelse såhun kan sikre sig at både friske og ældre skaderefter vold er registreret af den undersøgendelæge.PolitianmeldelsePolitiets medvirken er nødvendig når envoldsramt kvinde skal hjælpes. De indlederen efterforskning hvis de får en anmeldelseder giver »en rimelig formodning« om etstrafbart forhold.Bliver politiet bekendt med strafbar vold,også i hjemmet, skal de af egen drift påbegyndeen efterforskning.Ofte er kvinden bange for at anmelde volden.Hun skal støttes, men anmeldelsen skalvære hendes egen beslutning. Forhør og retssager ofte smertefuldt for hende fordi hungenoplever det, hun er ved at lægge bag sig.Her kan du støtte hende som bisidder:»Rådgiveren skal forberede én på afhøringssituationenog gerne være til stede. Min rådgiversad ved siden af mig under afhøringen. Hunligesom skubbede mig. Det havde jeg megetglæde af, man kan jo ikke finde ud af noget.«Håndbog til håndtering af ofre for vold i hjemmet / Faglig værktøjskasse for kommunale fagpersoner39


Kvindens sikkerhed■ Stil spørgsmål der kan bidrage til at I sammenkan vurdere hendes sikkerhed og evt. udarbejdeen sikkerhedsplan.■ Undersøg risikoen for øget vold hvis hun begynderat handle. Hav tillid til at hun bedst kanbedømme hvad der udsætter hende og børnenefor fare.■ Hvis hun bortforklarer volden, skal du lade hendevide at du kender farerne og er bekymret forhendes sikkerhed.■ Brug aldrig informationer – der kan spores tilbagetil hende – i andre sammenhænge, f.eks.undervisning eller uformelle samtaler.■ Hvis hun ønsker at udtale sig offentligt om atvære voldsoffer, kan I sammen tale om de eventuellekonsekvenser.■ Giv hende kun informationsmateriale med hjemhvis hun mener det er sikkert. Send ikke nogetmed posten uden at I har aftalt hvordan.■ Hvis I skal bruge sprog- eller handicaptolk for atkommunikere, skal du sikre dig hendes samtykke,og at hun er tryg ved tolken som person.■ Optimer sikkerheden omkring samtalestedet(ingen åbne terrassedøre, glasvægge mv.).■Sørg for at du og dine kollegerhar en sikkerhedspolitik – somalle kender – for arbejdet med voldsramtefamilier.Telefon- og IT-sikkerhedGør kvinden opmærksom på farer ved at modtagetelefonisk støtte, f.eks. opkald til voldslinien: 7020 30 82, hvor hun kan få rådgivning døgnet rundt.Hvis telefonen har genkaldsfunktion kan hun efterfølgenderinge »ufarlige« numre op indtil det kritiskenummer er væk.Aftal med hende at hun kan lægge røret udenvarsel. Hvis din telefon ringer umiddelbart efter ensådan lynafsluttet samtale, skal du vente med atsige hvem du er, til du ved hvem der ringer. Ringkun til hende efter aftale. Tager en mand røret skaldu sige du har fået forkert nummer el.lign. Lægaldrig på uden at sige noget.Gør kvinden opmærksom på at manden kan sehvilke hjemmesider hun har været inde på, hvishun ikke sletter det.Hun kan i stedet bruge computeren på biblioteket,hos venner eller måske hos dig, hvis hun skalsøge rådgivning på nettet, eller chatte anonymt påwww.voldmodkvinder.dk.40 vfc socialt udsatte


Kortsigtet håndtering / Anden hjælpForholdet fortsætterHvis kvinden vælger at blive i forholdet, skaldu overveje hvordan I bedst fastholder kontakten.Aftal f.eks. en ny tid nogle dage senere,eller at du ringer til hende eller sender enindkaldelse. Kvinden er den der bedst kanafgøre hvordan hun kan have kontakt meddig, med mindst mulig risiko for øget vold.Kvinden skal vide at en beslutning om atblive hos manden ikke afskærer hende fra atbenytte hjælpeapparatet senere. Samtidig skalhun kende sine muligheder for at få hjælphvis hun vælger at forlade ham.»Tålmodighed var nødvendig for at hjælpehende til at træffe beslutningen om at flytte.Hun vidste jeg også stod til rådighed medpraktiske ting som flyttebil og pakning. En tidhørte jeg ikke fra hende. Så sendte jeg hendeen hilsen, og spurgte om de havde brug fornoget, for at vise hende jeg var der, uansethvad. Senere ringede hun dagligt i halvandenmåned, før hun tog sin beslutning og forlodham.« (En sagsbehandler)Forholdet ophørerHvis kvinden forlader manden, vil du få forskelligeopgaver, afhængigt af hendes overskudtil selv at handle. Hvis hun selv hartaget initiativ til at henvende sig til et krisecenter,kan du få en henvendelse om betalingstilsagn.Kvinder som har været på krisecenterkan fortælle at de af og til oplever problemermed at overbevise »kommunen« omat opholdet er nødvendigt. Ofte opleves detenklest når kvinden er blevet henvist af desociale myndigheder.Husk at hun har brug for en hurtig ogsmidig sagsbehandling.Skal kvinder der viser initiativ hjælpesdårligere end kvinder der henvises?Håndbog til håndtering af ofre for vold i hjemmet / Faglig værktøjskasse for kommunale fagpersoner41


Konkret handlen»Jeg oplevede at få hjælp på krisecentret, men devar slemme til at være medfølende i stedet for atsparke til en. Du kan ikke bruge medfølelsen, denfastholder dig i mønstret som den lille afhængigepige. Der er en modsætning i det, fordi du bådeangler efter medfølelse og afskyr den. Det handlerom at få opbakning og skub på de rigtige tidspunkter.Jeg har været i kontakt med socialrådgiveremange gange. De synes som regel det ersynd. De gør ikke noget.På et tidspunkt var der en socialrådgiver, derhjalp mig helt konkret med at blive meldt ind enboligforening uden min mand vidste det. Hunhjalp mig med at handle.« (En voldsramt kvinde)Praktisk hjælpHvis du griber ind, skal det først og fremmest værefor at beskytte og sikre kvinden og hendes eventuellebørn. I starten er din rolle den ‘praktiske hjælper’.Du kan f.eks. sige til hende: “Nu bestemmer jeg atdu (og dine børn) har brug for beskyttelse for ikke atblive slået mere”. Bagefter ordner du det praktiske.Du kan også støtte kvinden i at forberede sig tilat komme hurtigt væk næste gang volden dukkerop. Du kan f.eks. foreslå hende at pakke en ‘sikkerhedstaske’indeholdende:■ Tøj til hende og børnene, hyggelige ting■ Penge eller hævekort■ Ekstra nøgler til boligen og evt. bilen■ Legetøj til børnene■ Medicin og recepter■ Telefon– og adressebog■ Alle officielle papirer vedrørende hende og børnene:vielsesattest, dåbsattester, sygesikringsbeviser,pas, immigrationspapirer mm.42 vfc socialt udsatte


Kortsigtet håndtering / Anden hjælpHvis kvinden flytter på krisecenter, bør forvaltningenspille en aktiv rolle under opholdet.Det sikrer sammenhæng og perspektiv iindsatsen over for familien. Træf evt. særligeaftaler med kvindens arbejde eller aktiveringssted,mens hun bor på centret, eller aftaleromkring børnene.Opholdet på krisecentret betyder brud påden daglige rytme for kvinden og børnene.Nogle gange kan børnene f.eks. ikke fortsættei skole eller institution, af geografiske ellersikkerhedsmæssige årsager. Og da centret eret midlertidigt tilbud, må hun ret hurtigt forholdesig til hvad der skal ske bagefter.I denne fase, hvor hun ofte kæmper medat fastholde sin beslutning, har kvinden brugfor at vide at hun faktisk har andre mulighederend at flytte hjem igen.For at støtte kvinden i, så hurtigt sommuligt, at få magten over sin egen tilværelse,kan der aftales et møde mellem kvinden, denkommunale forvaltning og krisecentret så Isammen kan udarbejde en fælles handleplan.SamværDen der ikke har barnet boende har ret tilsamvær, fastsat af statsamtet hvor barnet bor,en samværsresolution, der tager hensyn til:■ Samlivets længde og den hidtidige kontaktmed barnet.■ Passivitet hos den samværsberettigede (vedansøgning om fastsættelse).■ Barnets ønsker (kræver en vis alder).Statsamtet kan afslå at fastsætte samværeteller ændre/ophæve en aftale hvis det er barnetstarv. Er der problemer i forbindelse medsamværet, kan begge parter henvende sig tilstatsamtet der også fastsætter midlertidigtsamvær, hvis der verserer en sag om forældremyndighedeller samvær (jf. evt. Lov om forældremyndighedog samvær §§16, 18 og 26).Håndbog til håndtering af ofre for vold i hjemmet / Faglig værktøjskasse for kommunale fagpersoner43


Om netværk»Jeg havde i flere perioder opholdt mig meget hosvenner og familie, men følte mig efterhåndensom en belastning. Det har jeg følt nok. Så er detvigtigt at den forandring der kommer ikke indebærerat man bliver ved at føle sig som en belastning.«(En voldsramt kvinde)»Det handler ikke kun om økonomisk bistand. Dethandler om netværk, at få hjælp til at få et netværk.Du har været vant til at få at vide at du erdum og grim og at ingen kan lide dig, så det giverselvtillid at opleve det modsatte.Jeg var meget stolt da jeg begyndte at få venner.Hver gang du kom tilbage eskalerede volden ogdu blev dummere og dummere. Man ved ikkehvor man skal gå hen og søge netværk. Derkunne være nogle offentlige telefonnumre mankunne ringe på, nogen man kunne henvises til.«(En anden voldsramt kvinde)44 vfc socialt udsatte


Kortsigtet håndtering / Anden hjælpFremtidenUdover helt konkret hjælp til f.eks. at skaffeen bolig, vil mange kvinder i lang tid havebrug for moralsk opbakning til at fastholdebeslutningen. Selvom flytningen er en lettelse,kan situationen stadig se kaotisk ud.»Jeg havde brug for opbakning, at socialrådgiverenblev ved med at sige: Du kan, hvis duvil. Hun hjalp mig med at træffe beslutningen,men måtte også støtte mig bagefter. Jegmanglede et helt håndgribeligt netværk.«Efter flytningen kan kvindens handlen stadigdomineres af trusler fra voldsudøveren. Hendesangst forstærkes af at hun ikke mere kanfølge hans voldsmønster. Ofte er der uoverensstemmelserom børnene. Hvis der er fællesforældremyndighed, og kvinden er utrygved at udlevere barnet til samvær, skal hunrådgives om at involvere statsamtet for at fåen samværsafgørelse. Ved fælles forældremyndighedhar begge forældre, som udgangspunkt,samme ret til at have barnet boende.En ændring heraf er en domstolsafgørelse.Manglen på netværkOvergangen til den nye tilværelse bliversværere hvis kvinden mangler et netværk.Hun vil ofte mangle nogen til at hjælpe sigmed at bearbejde alle oplevelserne, især hvishun flytter langt væk.På sin vej ud af et liv med vold kan kvindenhave brugt sit private netværk så megetat hun føler sig som en belastning for demog har brug for at trække på professionelle.I det hele taget bør kvindens netværk værehelt central i opfølgningen. Hun kan f.eks.have brug for hjælp til at fastholde eller påbegyndeet arbejde eller få anvist netværksmulighederi lokalområdet, f.eks. selvhjælpsgrupper.Håndbog til håndtering af ofre for vold i hjemmet / Faglig værktøjskasse for kommunale fagpersoner45


Børn i voldsramte familierBåde udenlandske og danske undersøgelser dokumentererat børn i voldsramte familier ved hvad derforegår mellem de voksne. Det belaster børnene atbevidne volden, hvad enten de hører eller ser den.Og det belaster dem svært at de ikke kan kommetil at tale om deres oplevelser. En del af voldensmønster er at også børnene lærer sig at tie omfamiliens hemmelighed, og at de føler skam ogangst.Hvis fagpersonerne rundt om barnet også lukkerøjnene, bliver barnet svigtet. Både på kort sigt ogpå langt sigt.I et kortere perspektiv kan oplevelserne med voldmedføre at barnet lever i konstant angst for hvornårder igen vil opstå vold. En sådan utryghed viltappe barnet for kræfter og energi.Barnet kan tabe sin koncentrationsevne, og dettevil afspejle sig i aktivitets- og udfoldelsesniveauet.Så længe volden er tabuiseret, kan barnets angstikke bearbejdes. I et længere perspektiv vil oplevelsernemed vold, manglende voksenomsorg og, i endel tilfælde kaotiske livsvilkår, medføre en øget risikofor at disse børn som voksne vil få psykosocialeproblemer og vanskeligheder i samværet medandre.En undersøgelse viser for eksempel at langtidseffektenaf at have overværet vold i familien fordrenge medfører en øget risiko for selv at blivevoldsudøvere som voksne (15):Det er ti gange mere sandsynligt at drenge derhar overværet fysiske overgreb mishandler dereskvindelige partnere som voksne.46 vfc socialt udsatte


Børn og særligt udsatteUnderretningspligtIfølge Serviceloven har alle offentligt ansatteunderretningspligt hvis de får kendskab tilforhold der giver formodning om at et barnhar behov for særlig støtte. F.eks. kan enmedarbejder i kontanthjælpsafdelingen bliveopmærksom på et barn der lever i en familiemed vold. Kan han eller hun ikke opnå enighedmed familien om at kontakte familierådgivningen,kan vedkommende sende enunderretning.Det kan også være politiet der sender enunderretning til de sociale myndigheder,efter at være kaldt ud til husspektakler hvorder er børn.Børn i voldsramte familier er afhængige afat omgivelserne er opmærksomme på deressignaler. Og de er afhængige af at myndighedernereagerer og ikke venter med at handletil barnet i heldigste fald selv fortæller omvolden. Men det er velkendt, at det for noglefagpersoner er en stor overvindelse at formulereog fremsende en underretning til desociale myndigheder.Tilbageholdenhed med at underretteOvervejelserne kan handle om at miste tillidsforholdettil familien.Tilbageholdenheden kan også skyldes enmanglende tro på at myndighederne skridertil handling. Derfor er det væsentligt at myndighedernekvitterer for underretningen vedmodtagelsen, og fortæller så meget sommuligt om det videre forløb under skyldighensyntagen til tavshedspligten.Uden en »kvittering« efterlader du dén derunderretter i et tomrum. I nogle kommunerhar man udarbejdet en standardskrivelse,som fremsendes som kvittering på en underretning– i overensstemmelse med en interninstruks, (jf. evt. Serviceloven §§35 og 36).Håndbog til håndtering af ofre for vold i hjemmet / Faglig værktøjskasse for kommunale fagpersoner47


Børns rettighederpå krisecentre■ At få snakket deres egen og familiens voldshistorieigennem. Én eller flere voksne skal væreparate til at snakke med barnet alene og medbarnet og moderen sammen.■ At vide at der findes andre familier med vold, ogat det ikke behøver at være en hemmelighed.Det indbefatter åbenhed om hvad krisecentre ertil for.■ At blive beskyttet mod at skulle høre på andrevoksnes voldshistorie. Det kræver plads ogopmærksomhed på problemet.■ Egne steder at være. Børnerum, legerum mm.De skal også kunne få kammerater på besøguden at de skal være i de andre kvinders boligområder.■ Gode oplevelser mens de bor på krisecentret.■ Personlig støtte til deres krise. De skal mødeforståelse hos de voksne for at deres reaktionerer budskaber som skal reageres på af voksne.Voksne skal »stille op« selv om alle problemerikke kan løses.■■■At være børn og vide at børn kan stole på voksne.Dvs. at det er de voksne der bestemmerhvor længe de skal bo på krisecentret og hvordanderes dagligdag skal være.At blive forberedt på deres fremtid efter opholdet,dvs. vide på forhånd hvornår de skal flyttehvorhen. Bl.a. så de kan få sagt ordentligt farvel.Der skal være ressourcer og personer til atbevare børnenes tilknytning til krisecentret efterafrejse.At have og at tale om deres positive og negativefølelser for beggeforældre. De skalhave hjælp til at fåetableret et ordentligtsamkvem medfaderen. Få hjælptil ikke at blivegidsler. (3)48 vfc socialt udsatte


Børn og særligt udsatteSamtalenmed forældreneHvis kvinden og manden i enighed har besluttetat blive sammen og forsøge at brydevoldscirklen, vil de have behov for støtte tildet. Du kan henvise dem til familierådgivningeneller andre lokale tilbud. Hvis ikke duhjælper dem med at løse problemet, vil parretsandsynligvis blive fastholdt i voldsmønsteretså der ikke sker de nødvendige ændringeri forhold til børnenes tilværelse.Fra primært at have været rådgivende, mådu således fortælle forældrene at du også haren kontrollerende og myndighedsudøvendefunktion når det gælder bekymringen forbørnene i familien.Det betyder at samtalen og kontakten ikkelængere er magtfri.Synliggørelse af børneneFormålet med dine samtaler med modereneller begge forældre er blandt andet at synliggørebørnene.Du skal prøve at få forældrene til at anerkendeog dele bekymringen over at børnenehar levet – eller lever – i en voldsramt familie.Og at styrke de voksnes bevidsthed,ansvarlighed og handlekompetence overforbørnene så de kan ændre på forholdene.Som et resultat af voldsspiralen sætter kvindenmåske stadig spørgsmålstegn ved om detoverhovedet er vold hun oplever. Hun kanhave meget svært ved at mærke sig selv, ogdermed måske også sine børns behov.Voldsramte kvinder udviser ofte mindreevne til at tilgodese barnets behov for fysiskkontakt og følelsesmæssig omsorg. Ikke sompermanent manglende evne, men fordi hendespsyke har lidt så stor overlast. (1)Håndbog til håndtering af ofre for vold i hjemmet / Faglig værktøjskasse for kommunale fagpersoner49


Kvinden som morDet er væsentligt at du er opmærksom på at anerkendekvinden som kompetent til at ændre forholdenefor sine børn. Hvis hun ikke er det, kan hunblive det. Du kan hjælpe hende med at skille tingenead ved at anerkende at hendes situation somvoldsramt er vanskelig. Sig f.eks.:»Hvad har gjort dig i stand til at tackle denvanskelige situation i et helt år?«– eller»Jeg anerkender dit ønske om og vilje til at gørenoget ved din situation!«Hvis kvinden oplever sig selv som en del af problemet,vil hun have svært ved at handle målrettet forat forbedre situationen.Prøv at give hende et »helikopterperspektiv« påsine børns behov og livsforhold. Gør hende bevidstom sin situation. Hvis hun bliver i stand til at sesine børns behov, kan hun bedre handle.Hun vil ofte føle skyld over hvad hun har budt sinebørn. Du må hjælpe hende med at flytte fokus frafortiden over på fremtiden og mulighederne. Sigf.eks.:»Hvordan kan du tilgodese det behovhos dit barn fra nu af?«– eller»Hvad skal der til for at …?«»Hvad« og »Hvordan« er langt mere konstruktiveend »Hvorfor«?Ved at appellere til kvindens måde at tage ansvarfor børnenes trivsel kan du hjælpe hende til aterkende, hvordan hendes måde at tænke på ermed til at fremme eller hæmme de forandringerder kan hjælpe børnene.50 vfc socialt udsatte


Børn og særligt udsatte / Samtalen med forældreneBarnet som motivationAf og til er det børnenes behov der blivernøglen til at åbne kvindens øjne for situationeni familien.Samtalen om børnenes trivsel kan værevejen til at opnå hendes tillid, så hun derigennemfår mulighed for at sætte ord på sinbekymring for børnene eller bringes til enerkendelse af at volden har konsekvenser fordem.Men emnet kan også være angstprovokerendefor hende fordi hun er bange for atmiste sine børn. En tidligere voldsramt kvindebeskrev det således:»Jeg besluttede mig for at bryde ud da hantruede med også at banke min søn. Der gikgrænsen. Til sidst var jeg ligeglad med denvold jeg selv oplevede, men ved børnene gikgrænsen.«Viden og bekymringNår du som socialrådgiver skal tale med autoritetoverfor kvinden (eller manden), kan duf.eks. videregive din viden om hvilke konsekvenserdet har for børn at leve i voldsramtefamilier. Vis hvad børnene udsættes for, oghvilken belastende oplevelse det er at overværeat ens mor bliver udsat for vold i enhvilken som helst form.Norske og danske undersøgelser viser at børnsom er vidner til vold ofte viser tegn på problemeri form af utryghed, angst, lav selvfølelse,depression, uro, aggression eller generel frygt.Nogle børn har somatiske symptomer i formaf hovedpine, mavepine, søvnløshed eller sengevædning.Det er ikke isolerede konsekvenser af athave overværet vold. Symptomerne skal ogsåses som resultat af den samlede livssituationbarnet lever i. (1)Håndbog til håndtering af ofre for vold i hjemmet / Faglig værktøjskasse for kommunale fagpersoner51


Børn på krisecentreFor ca. hvert tredje barn på krisecentre sendermedarbejderne en underretning til de kommunalemyndigheder. Som regel handler det om at krisecentretønsker at sikre barnet støtte.Følgende er eksempler på medarbejdernes uddybelseaf grunden til at de underetter:■ Barnet lever i en meget rodet familie.■ Barnet viser seksuelt krænkende adfærd overforandre børn.■ Stor bekymring for barnet, der skal iværksættespsykologhjælp øjeblikkeligt.■ Moderen har stort behov for hjælp til moderrollen.Andre grunde kan være at børnene er omsorgssvigtedeeller flytter tilbage til voldsudøveren. Cirkahvert femte barn flytter tilbage. Det ser ud til at desociale myndigheder reagerer på knap halvdelen afkrisecentrenes underretninger. (1)Af en undersøgelse fra 2002, »5230 børn på krisecenter«,fremgår at 71% af børnenes familier alleredevar i kontakt med en socialforvaltning indenopholdet på krisecentret. 16,9% af mødrene varnye klienter. Flere af de 71% har fået hjælp til flereproblemstillinger på en gang og mindst hver tredjeaf dem har henvendt sig for at opnå økonomiskbistand.Familierne er altså ikke ukendte for de socialemyndigheder når de kommer på krisecentret.Og i betragtning af børnepædagogernes beskrivelseraf børnenes belastninger i undersøgelsen,er det tankevækkende at børnenes behov i relativtfå familier har været omdrejningspunktet for kontaktentil socialforvaltningen.52 vfc socialt udsatte


Børn og særligt udsatte / Samtalen med forældreneForældrenes erkendelseFor at afdække børnenes situation, kan duf.eks. spørge hvilke tanker moderen ellerfaderen gør sig om betydningen af volden:»Hvordan tror du det er for jeres børn?« –eller »Hvilken betydning tror du volden ifamilien har for dem, på kort/langt sigt?«Sådanne spørgsmål er nødvendige fordiforskellige mennesker, i forskellige situationer,tillægger vold meget forskellig betydning,også i forbindelse med børneopdragelse.Og måske undervurderer voldens betydning.Det kræver indsigt i voldsspiralen, og ro ogtydelighed, når du skal møde moderen ellerfaderen i den type samtale.Håndtering af en underretningDet påhviler kommunen at få børnenes forholdundersøgt hvis der kommer en underretning.Hvis den kommer fra en daginstitution,kan du evt. bede om en uddybende beskrivelse,baseret på nogle spørgsmål du stiller.Kommer den fra et krisecenter kan duogså bede om uddybende observationer.Underretning eller ej, hvis du er blevet opmærksompå et barn eller en ung der lever ien voldsramt familie, skal du sætte dig i kontaktmed forældrene.Du indkalder en eller begge til en samtale,hvor de får mulighed for at kommentere indholdetaf underretningen eller af din bekymring.Og du gør dem opmærksomme på myndighedernesrolle i at få undersøgt barnetsforhold.Børnenes behovUanset om børnene har været på krisecenter,er det dig – som kommunal fagperson – derskal tage initiativ til at de får hjælp og støttei overensstemmelse med deres behov.Håndbog til håndtering af ofre for vold i hjemmet / Faglig værktøjskasse for kommunale fagpersoner53


Samtalenmed voldsudøverenInput til fagfolk fra Dialog mod vold, baseret på deallerførste erfaringer fra det nye tilbud, der også eren del af Regeringens handlingsplan til bekæmpelseaf vold mod kvinder:For at blive bedre til at tale med voldsudøvendemænd, er nedenstående fokuspunkter ment somen hjælp så man kan kvalificere sin egen tilgang tilden voldsudøvende mand.■ Fokus på sammenhold frem for splittelseNogle familier ønsker at forblive sammen somfamilie, men med det afgørende faktum at voldenskal stoppe. Fordi der nu er etableret et behandlingstilbud,kan man konfrontere manden med voldenpå en mere konstruktiv måde. Nu kan hangøre noget ved sit problem, samtidig med at hankan blive i familien, såfremt kvinden ønsker det ogser at volden stopper.■ En nuancering af voldsudøverenVi ved at vold findes i alle slags familier og i allesociale lag. Derfor bør vores indsigt og tilgang tildisse familier også være nuanceret når vi griberind i forhold til manden. Således at vi følger op påvores mistanker om vold selvom familien udadtilikke kan anfægtes.■ Bevidsthed om betydning af samtalenDu kan gøre en forskel. I mange tilfælde vil demænd der udøver vold gerne have hjælp til at brydevoldens negative cirkel. Men det kræver at visom fagfolk konfronterer de mænd som vi formoderudøver vold. Du kan være den der gør den storeforskel ved at turde konfrontere manden og efterfølgendehenvise ham til et behandlingstilbud.Dog aldrig uden at rådføre dig med kvinden på forhånd.Hendes sikkerhed kommer først.(Helle Øbo Petersen)54 vfc socialt udsatte


Børn og særligt udsatte / Samtalen med forældreneBørnenes livsbetingelserDer er forskel på børns reaktioner på traumatiserendeoplevelser. Hvis de har gode indreressourcer, gode livsbetingelser og et velfungerendeomsorgsmiljø klarer de sig bedreigennem end børn med dårligere betingelser.Med dårlige livsbetingelser kan børneneudvikle problemer eller symptomer der giverdem behov for professionel hjælp og støtte,hvis eftervirkningerne af volden ikke skalvære et langtidsproblem.Jo tidligere intervention og støtte, jo mindrerisiko for deciderede udviklingsskader.Myndighed over børnUdover at have rådgivende og støttendefunktioner over for den voldsramte kvinde,har de sociale myndigheder altså en myndighedsudøvenderolle når det gælder børn ogunge under 18 år som lever i voldsramtefamilier – ifølge Serviceloven.Denne rolle får også en betydning for dekommunale medarbejderes konkrete adfærdoverfor den voldsramte familie. Servicelovenpålægger således også den enkelte kommuneen forpligtelse over for familier der flytter frakommunen (jf. evt. Serviceloven §§ 6, 33 og33a).Ca. 37% af børn på krisecentre vurderes atkunne klare sig med den hjælp og støttederes mor kan give dem. 30% af de resterendebørn vurderes at have brug for en specialpædagogiskindsats, mens 32% har brug fordecideret behandling. (1)Håndbog til håndtering af ofre for vold i hjemmet / Faglig værktøjskasse for kommunale fagpersoner55


Vold mod handicappedeDefinitionen af vold kan ændre sig når den voldsramteer handicappet. Handlinger der ikke opfattessom overgreb ellers, kan meget vel være overgrebnår der er tale om en kvinde med handicap.Undersøgelser har vist at vold over for kvindermed handicap ofte er rettet mod handicappet –hendes svage punkt. Volden kan være både aktivog passiv, forstået som at undlade at handle.Følgende er eksempler på de forskellige typer afvold, som de kan komme til udtryk over for kvindermed handicap:Fysisk eller seksuel vold■ At nægte at give kvinden vigtig medicin ellerhjælpemidler.■ At skubbe kvinden ud af kørestolen.■ At spænde ben for en blind kvinde, eller flytterundt på møblerne i hendes hjem.■ At sætte en kvinde, der ikke kan gå, foran envarm ovn.■ At afpresse kvinden for seksuelle tjenester tilgengæld for hjælp hun er afhængig af.■ At berøre kønsdele unødvendigt ved pleje.Psykisk eller økonomisk vold■ At placere telefonen hvor kvinden ikke kan nåden.■ At forlade kvinden på ubestemt tid, uden mulighedfor at få hjælp, eller undlade at hjælpehende.■ At fjerne hendes hjælpemidler.■ At give kvinden øgenavne om hendes handicap.■ At nedværdige kvinden eller påstå at hun simulererhandicappet for at få hjælp.■ At udnytte kvindens handicap til at få penge.HandicaporganisationerCenter for Døve – tlf. 44 86 60 60Dansk Blindesamfund – tlf. 38 14 88 44Dansk Handicap Forbund – tlf. 39 29 35 35Dansk Parkinson Forening – tlf. 39 27 15 55Gigtforeningen – tlf. 39 77 80 00Hjernesagen – tlf. 36 45 30 88KH (Kvinder med handicap) – tlf. 36 16 85 41LEV (Udviklingshæmmede) – tlf. 36 35 96 96Muskelsvindfonden – tlf. 39 62 22 05PTU (Polioforeningen) – tlf. 36 73 90 00Scleroseforeningen – tlf. 36 46 36 46Spastikerforeningen – tlf. 38 88 45 7556 vfc socialt udsatte


Børn og særligt udsatteHandicappede kvinderHvis verden var indrettet til mennesker medbestemte funktionsnedsættelser, ville detvære mennesker med disse der var normale.Som det er nu, kompenserer samfundet foret handicap med hjælpemidler og personligassistance så det faktisk først er når en handicappetkvinde forlader sine faste rammer hunhæmmes meget. Det gør hende ekstra sårbaroverfor de forandringer en handlen på vold ihjemmet kan medføre.Se først det voldsramte menneske og derefterfunktionsnedsættelsen!For at sikre at volden kommer i fokus hossagsbehandleren, kan kvinden eventuelt fåen anden kontaktperson i forvaltningen tilsit voldsproblem end den vante. Overvejogså at søge rådgivning i en relevant handicaporganisationder kan bidrage med kendskabtil jura, hjælpeordninger og evt. lokalesamarbejdspartnere (se side 56).Udløsende faktorVær opmærksom på at kvindens pludseligehandicap kan udløse volden. Manden kanhave svært ved at håndtere den nye situation,og det er derfor vigtigt også at være opmærksompå ham og ændringerne i hans tilværelse,som følge af et handicap i familien.Opholdskommunen har altid pligt til attræde til med hjælp og pleje, men skal ikkealtid betale endeligt for hjælpen. Det kanvære nødvendigt at afklare forholdet mellemopholds- og bopælskommune i forbindelsemed finansiering og visitering.Jf. evt. Serviceloven §§71, 73, 74 og 93,2. Lov om retssikkerhed og adm. §§ 9 og 9aog Bekendtgørelse om hjemmesygepleje §§ 1.Håndbog til håndtering af ofre for vold i hjemmet / Faglig værktøjskasse for kommunale fagpersoner57


Primære spørgsmålved handicap■ Hvordan er udsigterne til at få forældremyndighedenhvis kvinden forlader manden?■ Hvor skal hun bo? Det er forskelligt hvor handicapvenligtkrisecentrene er indrettet. Ring ogspørg, eller se på www.voldoghandicap.dk. På etkrisecenter skal kvinden være selvhjulpen, hvilketmåske kan klares med at fjerne dørtærsklereller give dem skrå kanter. Der kan evt. suppleresmed ramper eller mekanismer til at åbnedøre. Vurder sammen med kvinden om der skalskaffes hjælpemidler via Hjælpemiddelcentralen.■ Hvem vil få den handicapegnede bolig hun måskeer helt afhængig af? Kommer hun til at bopå plejehjem blandt lutter gamle mennesker?Kommunen er forpligtet til at hjælpe med atfinde en egnet bolig (ventelisterne er lange!).■ Beholder hun sin hjælp, f.eks. hjemmehjælp,hjemmesygepleje, støtte- og kontaktperson elleren personlig hjælper. Alle med behovet har ret tilvederlagsfri hjemmesygepleje til plejeopgaver,uafhængigt af om man er i eget hjem. Der henvisesfra læge eller sygehus. De fleste kommunerhar et døgnberedskab af plejepersonale. Vedakut behov for medicin eller pleje skal man henvendesig til lægevagten eller hjemmesygeplejensdøgnvagt.■ Hvordan med transport? Er hun tilknyttet denkommunale ordning, hvor transport kan bestilles(i forvejen). Nogle taxaselskaber har handicapbefordring,ellers kan f.eks. Falck være en mulighed.En alternativ løsning til krisecentret er sjældent tilfredsstillende,men kan blive nødvendig. Afklar derformed kvinden hvilken løsning der vil være »detmindste onde« for hende.Ved ophold uden for krisecenteret er det megetvigtigt at hun ikke efterlades alene, men får en tilsvarendestøtte og omsorg. Undersøg altid hvordanhun sikres krisefaglig hjælp.58 vfc socialt udsatte


Børn og særligt udsatte / Handicappee kvinderSamtalen med en voldsramt,handicappet kvinde■ Vurdér behovet for tolkebistand til et evt.kommunikationshandicap, og for at findeet handicapvenligt mødested.■ Giv dig tid til at lytte efter kvindens sorg,mere end de praktiske problemer. Trohende. Hun har tit nok oplevet omverdenenssympati for sin mand pga. hendeshandicap.■ Behandl hende ligeværdigt. Spørg hvad dukan hjælpe hende med, frem for at »videdet for hende«, det gælder også hjælpen tilen eventuel flugt fra hjemmet. Henvenddig til hende direkte, ikke til en eventuelhjælper.■ Husk at mange handicaps ligner nedsatintelligens, men ikke er det. Og at kvindenikke er et kønsløst objekt der først og fremmestskal behandles og plejes. Glem detTv-program der fokuserede på et handicappetmenneskes problemer med at gå påtoilettet – eller lignende respektløse objektgørelser.En særlig sårbarhedKvinder med handicap er tit stolte af at værei et parforhold. De mangler imidlertid ofteselvtillid fordi de ikke passer til idealerne omen kvinde, elskerinde, mor osv. Ønsket om atvære »normal« kan længe afholde den handicappedekvinde fra at erkende det unormale iparforholdet, som volden er. En voldsramtkvinde lever under konstant pres og stress.Dette øges for kvinder med handicap pga. enfølelsesmæssig, økonomisk og ofte funktionelafhængighed af manden. Konsekvenserne afat forlade ham kan være helt uoverskuelige.Alle mennesker med et handicap kenderforfærdelige og ulogiske historier om hvorgalt det kan gå. Hjælp hende derfor med atafklare spørgsmålene på side 58.Håndbog til håndtering af ofre for vold i hjemmet / Faglig værktøjskasse for kommunale fagpersoner59


Videregivelse af oplysningerTo relevante faktorer indgår i vurderingen af omman kan videregive oplysninger til andre fagpersoner:■ Forvaltningsmyndighed (samme myndighed /■anden myndighed)Oplysninger (om rent private forhold / andre fortroligeoplysninger)Når man er kommunal socialrådgiver, kan eksemplerpå samme myndighed være: børne- og ungeafdelingen,daginstitutionen, dagplejeren og sundhedsplejen.Eller beskæftigelsesafdelingen, skoleforvaltningenog PPR, men ikke Børn og Ungeudvalget.Anden myndighed kan være: den enkeltefolkeskole, den selvejende daginstitution, politiet,statsamtet og sygehuse.Oplysningens type skal afklares, før den gives videretil en anden myndighed, idet oplysningerne omrent private forhold generelt ikke må gives videre tilanden myndighed. Oplysninger om rent private forholdmå kun gives videre hvis der er givet samtykkeeller hvis andre forhold taler for det (jf. Forvaltningsloven§28).Eksempler på andre fortrolige oplysninger kanvære: hvem der har forældremyndigheden, CPRnumre,om der arbejdes på at anbringe et barnudenfor hjemmet, om forældre og børn er familiebehandling,særlig støtte i daginstitutionen ellerom forældrene ikke er i stand til at støtte skolensarbejde med barnet. Disse oplysninger må kunvideregives til andre myndigheder hvis de er afvæsentlig betydning for arbejdet.Det er den generelle regel at en myndighed skalvideregive oplysninger til en anden myndighedhvis de modtager anmodning herom, og hvis reglernetillader det.60 vfc socialt udsatte


Langsigtet håndteringResultatervia samarbejdeFor at skabe gode resultater må fagpersonerneomkring de voldsramte familier have et tæt,tværfagligt koordineret samarbejde med gensidigopmærksomhed på behovet for oplysninger.Det betyder at den ønskede viden formidlesvidere til rette vedkommende når reglerneåbner mulighed for det.Koblingen af viden på tværs er nøgleordet foren koordineret og helhedsorienteret indsats.Internt samarbejdeUanset om der er en eller flere sagsbehandlerei en sag med vold, har dén sagsbehandler –der først møder problemet – brug for et fagligtbagland der kan give sparring på de vanskelighederder kendetegner disse sager. Detskal være en del af det almindelige, lokalesamarbejde. Du skal også kunne bede en kollegaom at overtage en sag fordi du af personligeårsager ikke kan rumme en bestemtfamilies problemer, og derfor ikke kan hjælpedem.Faglig refleksion og supervision samt ennødvendig koordinering og udveksling afviden skal sikre helhedssynet på sagen. Noglekommuner har en faglig ekspert som sagsbehandlernekan drøfte komplekse familiesagermed. Andre steder er det en ledelsesopgave.Hvis der er flere sagsbehandlere på en sag,kan en koordinator være med til at sikre enkontinuerlig og systematisk dialog mellemfagpersonerne. Koordinatoren kan være enslags garant for den røde tråd i sagsforløbet,og skal løbende inddrages i overvejelser ogmødevirksomhed. Det vil være nærliggendeat udpege sagsbehandleren fra familieafdelingeneller -rådgivningen som koordinator,fordi det typisk er her sagen skal følges op.Håndbog til håndtering af ofre for vold i hjemmet / Faglig værktøjskasse for kommunale fagpersoner61


Samarbejdsstrukturpå børneområdetI en større kommune har man valgt at supplere detlokale samarbejde om børn, unge og deres familier.Det er blevet til en tværfaglig, formaliseret samarbejdsstrukturpå børneområdet, baseret på flerelokale grupper og én central gruppe.■ De lokale grupper. I hvert skoledistrikt er etableretto tværfaglige grupper, en for småbørn og enfor skolebørn. I småbørnsgruppen er sundhedsplejenansvarlig for mødeplanlægning, indkaldelseog aftaler om opfølgning, i skolegruppen harskolelederen samme ansvar. Hver gruppe mødesca. en gang om måneden til en diskussion omkonkrete sager. For hver sag udarbejdes enhandleplan med tværfaglig opbakning, og i gruppenvælges en person som koordinator.Grupperne tager sig af børn og unge hvis udviklinger truet og hvor der er behov for en helhedsorienteretindsats. Lokalområdets fagpersoner henviser tilgruppen og deltager ad hoc i møder om de sagerder er »deres«. Der er mulighed for at forelæggesagerne anonymt.Eksempler på medlemmer i de lokale grupper er:sagsbehandler, sundhedsplejerske, institutionsleder/pædagog,psykolog, skoleleder/lærer. Efterbehov indkaldes f.eks. læge og talepædagog.■ Den centrale gruppe. På rådhuset er etableret entværfaglig gruppe til konkrete sager som ikkeløses lokalt. Gruppen indkaldes efter behov. Herstøttes udarbejdelsen af handleplaner, og ressourcertil løsningerne sikres. Gruppens medlemmerkan disponere over både personalemæssigeog økonomiske ressourcer fra deresområde. Koordinatorer fra de lokale grupper skalforelægge sagerne for den centrale gruppe.Eksempler på gruppemedlemmer: børn- og ungekonsulent,leder af PPR, ledende sundhedsplejerske,pædagogisk konsulent. Lægelig ekspertvidenindkaldes efter behov.Forvaltningslovens regler om tavshedspligt sesaf kommunen ikke som en hindring for modellen.Alle faggrupper indhenter nødvendig accept fraforældre inden oplysninger videregives.62 vfc socialt udsatte


Langsigtet håndtering / Resultater via samarbejdeSamarbejdsfremmende faktorerBåde det interne og det eksterne samarbejdefremmes af:■ Personligt kendskab og kontakt imellemsamarbejdsparterne.■ Viden om hinandens muligheder og begrænsninger.■ Tydelighed på roller og kompetencer.Erfaringen viser at de respektive fagpersoneroplever samarbejdet mere positivt, jo mereder samarbejdes. I en tid med stor travlhed ialle organisationer er det nødvendigt at formaliseresamarbejdet fra starten. Herefter kanman opnå det personlige kendskab og afklarehvem der gør hvad. Ofte fører det formellesamarbejde til en uformel samarbejdsånd derletter samarbejdet i hverdagen.Barrierer for samarbejdeAlle instanser oplever ressourceknaphed,hvilket skaber en tilbøjelighed til at tænke iegne, vante baner fremfor at udnytte andrefagpersoner og instansers viden og muligheder.Konsekvensen er at de tværgående tiltag,der skulle skabe helhed og sammenhæng forborgeren, ikke prioriteres højt nok til at få etsamarbejde til at fungere så borgeren kankomme til at klare sig selv.Samtidig går den enkelte fagperson glip afde muligheder der ligger i at få konkret fagligrådgivning fra andre fagligheder.Eksempel på samarbejdsstrukturPå modstående side ses et eksempel på etkonkret samarbejdsprojekt. I samme kommunehar de en aftale med politiet om at blivekontaktet når der rykkes ud til husspektaklerhvor børn er til stede. Et »bekymringsbrev«følger henvendelsen og sikrer muligheden foren samtidig indsats fra forskellige instanser.Håndbog til håndtering af ofre for vold i hjemmet / Faglig værktøjskasse for kommunale fagpersoner63


Hjælp til voldsudøverenDialog Mod Vold (DMV)– er Københavns første behandlingstilbud til voldeligemænd og er åbnet som led i regeringens handlingsplantil bekæmpelse af vold mod kvinder. Allekan henvise mænd til samtaler, eller mændenekan henvende sig på eget initiativ. Behandlingen ergratis og anonym.Behandlingen af voldsudøveren tager minimumet år, med 2-3 timers direkte kontakt med DMV omugen. Det gøres ham fra starten klart at volden erhans ansvar. Behandlingen er delt op i tre faser:Individuelle samtaler (1 måned), gruppeforløb (6måneder) og individuelle samtaler og udslusning (5måneder).Han lærer at erkende og forvalte følelser, tænkepå andre handlemuligheder og deres forskelligekonsekvenser, samt lære at handle uden at krænkeandre. Stoppe – tænke – handle.Man kan ikke se på en mand om han er voldelig.Men vi kan blive mere opmærksomme på dedysfunktioner som ofte er en konsekvens af at levei en voldelig familie.I DMV kommer to hovedgrupper:Den udagerende voldsudøver hvorvold og aggression er den foretrukneaktionsform overfor andre mennesker i pressedesituationer.Den passivt aggressive voldsudøver som er kontrollerendei forhold til sine omgivelser. Han har et»helt almindeligt liv« med job, kollegaer, venner osv.Denne gruppe er langt den største.Manderådgivningen– er Aalborgs rådgivningstilbud til voldelige mændog deres familier. Rådgivningen hjælper voldeligemænd med at bearbejde deres adfærdsmønstre såde kan tackle deres problemer og kriser uden brugaf vold.Manderådgivningen er en afdeling under krisecentretfor voldsramte kvinder i Nørresundby. Hertilbydes anonyme, personlige samtaler. Det er gratis,og der skrives ingen journaler.Det Ambulante Team (DAT)– er en psykologisk rådgivning under Roskilde Amt.Her ydes en forebyggende eller tidlig indsats overfor alkoholmisbrug, bl.a. med gratis og anonymrådgivning og terapi.64 vfc socialt udsatte


Langsigtet håndteringForebyggelse og handlingForudsætningerne for at forebygge vold ifamilien er bl.a. følgende:■ Udbrede viden om vold i familien hos defrontpersoner der møder familierne.■ Skabe dialog på tværs, om problemet ogde forskellige handlemuligheder.■ Indgå aftaler om samarbejdet og håndteringenaf problemet.■ Sprede information til borgerne. Det gøren tidligere støtte mulig.Opstarten af et samarbejdeNår din kommune første gang støder på ensag med vold i familien, kan I arrangere entemadag om emnet. VFC Socialt Udsatte, tlf.76 10 91 50, kan f.eks. stå for dagen, hvorogså det lokale politi, krisecentret, skadestuenog de praktiserende læger i området kaninviteres til at deltage. Temadagen kan afsluttesmed konkrete aftaler om et fremtidigtsamarbejde.Formidling af informationDen voldsramte kvinde kan have svært vedat rumme de mange informationer du giverhende, efter hun har åbnet sig for dig. Hvisdet er sikkert for hende, kan du give hende enpjece med hjem, f.eks. minipjecen fra »Stopvolden«-kampagnen, som findes på 6 sprogog kan rekvireres hos VFC Socialt Udsatte.Eller endnu bedre: Du kan undersøge denvoldsramte kvindes muligheder i jeres egenkommune – netværk, krisecenter, selvhjælpsgrupper,væresteder, projekter – og lave jeresegen pjece, evt. suppleret med gode råd ogoplysninger fra den landsdækkende oplysning,f.eks. Hotline: 70 20 30 82, anonymtchat-room på www.voldmodkvinder.dk,klargøring af sikkerhedstaske mv., (jf. s. 42).Håndbog til håndtering af ofre for vold i hjemmet / Faglig værktøjskasse for kommunale fagpersoner65


Adresser på kvindekrisecentre1366 København KDannerhusetKvindekrisecenter*Nansensgade 1, 1.tlf. 33 14 16 761660 København VKrisecentretGarvergården,Dannebrogsgade 34, 4.tlf. 33 21 88 111752 København VDen åbne Dør(Frelsens Hær)Tøndergade 8tlf.: 33 24 91 032200 København NKvindehjemmet iKøbenhavn*Jagtvej 153 Btlf. 35 81 98 452400 København NVKøbenhavns KommunePensionat BalticDortheavej 71tlf. 38 34 03 332650 HvidovreKrisecentret Svendebjerggård(Frelsens Hær)Catherine Boothsvej 20tlf. 36 49 65 772800 Kgs. LyngbyKvindehuset i Lyngby*Slotsvænget 23 Btlf. 45 93 04 082900 HellerupBoligfondensKrisecenter*Callisensvej 11tlf. 39 61 21 353000 HelsingørKvindecentret Røntofte*Bøgebakken 18tlf. 49 21 20 543300 FrederiksværkFrederiksværkKvindecenter*Vognmandsgade 1tlf. 47 77 04 473400 HillerødHillerød Kvindecenter*Langesvej 19tlf. 48 24 42 533600 FrederikssundFrederikssundKrisecenter*Lundevej 34tlf. 47 38 65 603700 RønneKvindekrisecenterBornholm*Haslevej 64tlf. 56 95 18 304000 RoskildeKvindely(narkoprostituerede)*Ringstedvej 57-59tlf. 46 32 11 034000 RoskildeRoskildeKvindekrisecenter*Bondetinget 22tlf. 46 37 18 004100 RingstedRingsted Kvinde-& Krisecenter*Sorøvej 22, st.tlf. 57 61 89 944400 KalundborgKalundborg Krisecenter(Hera Døtrene)*Slotsvænget 3tlf. 59 56 42 434681 HerfølgeKrisecenter for kvinderog børn*Vordingborgvej 82tlf. 56 21 51 514700 NæstvedFrelsens HærsKrisecenter*Østergade 13, 1.tlf. 55 77 22 704800 Nykøbing FHjemmetKlosterstræde 10, st.tlf. 54 85 01 344900 NakskovNakskovKvindekrisecenter*Gasvej 2tlf. 54 95 01 065000 Odense CFyns Amts Krisecenter*Jernbanegade 6tlf. 65 91 13 2866vfc socialt udsatte


Adresser på kvindekrisecentre6000 KoldingKvindehuset KoldingKrisecenter*Blæsbjerggade 3tlf. 75 53 17 816100 HaderslevHaderslev Krisecenter*Bjørnøvej 2, Staruptlf. 74 52 80 256200 AabenraaAabenraa Krisecenter*Bjerggade 3tlf.: 74 62 21 176400 SønderborgSønderborg KvindeogKrisecenter*Agervang 5tlf. 74 42 05 286700 EsbjergKvindernes KriseogAktivitetscenter*Borgergade 6tlf. 75 18 00 487000 FredericiaFredericia Krisecenter*Odinsvej 34tlf. 75 92 38 487100 VejleVejle Krisecenter*Nørrebrogade 11tlf. 75 83 93 337400 HerningHerning Krisecenter*Haraldsgade 18tlf. 97 21 20 017500 HolstebroHolstebro Krisecenter*Fiilsvej 9tlf.: 97 41 11 607700 ThistedThisted krisecenter*Nørreallé 28 Atlf. 97 92 47 458200 Århus NEllengårdensFamiliepensionBethesdavej 81tlf. 86 10 00 608230 ÅbyhøjKrisecentret i Århus*Helgesvej 23tlf. 86 15 35 228600 SilkeborgSilkeborg Krisecenter*Grønnegade 14tlf. 86 81 36 288700 HorsensHorsens Krisecenter*Sundvej 34 Atlf. 75 61 81 998800 ViborgViborg Krisecenter*Vesterbrogade 16tlf. 86 62 07 788900 RandersRanders Krisecenter*Markedsgade 5tlf. 86 43 90 109000 AalborgClementshusAkut boformClementsvej 7tlf. 98 12 11 999400 NørresundbyKrisecenter for KvinderØstergade 26tlf. 98 19 06 669500 HobroHobro Krisecenter*Jernbanegade 46, st.tlf. 98 51 17 219800 HjørringHjørring Krisecenter*Brinck Seidelins Gade 22tlf. 98 90 22 369850 HirtshalsHirtshals Krisecenter*Vestergade 20tlf. 98 94 54 909900 FrederikshavnFrederikshavnKrisecenter for Kvinder*Kong Christians Allé 30tlf. 98 43 17 20*Medlem af LOKK– en interesseorganisationder styrker kvindekrisecentrenesarbejde og formidlerviden om området viderebl.a. via faglig rådgivning.Håndbog til håndtering af ofre for vold i hjemmet / Faglig værktøjskasse for kommunale fagpersoner67


Adresser på anden rådgivningNødhjælp■ Hotline: 70 20 30 82– rådgivning om vold ifamilien, døgnet rundt.■ Den socialedøgnvagt/skadestue– udenfor almindeligåbningstid.Københavntlf. 33 17 33 33Aalborgtlf. 98 12 32 92Århustlf. 86 12 37 55■ Civilretsdirektoratetsrådgivningslinietlf. 40 50 50 26– ved frygt for bortførselaf børn til udlandet.■ Reden (KFUK)– for prostituerede.København Vtlf. 33 23 40 52Gasværksvej 24Odensetlf. 66 14 29 79Pjentedamsgade 36Århustlf. 86 18 96 44Sjællandsgade 6Faglig rådgivning■ Landsorganisationen afKvindekrisecentre(LOKK)tlf. 32 95 90 19cab@lokk.dk.■ Retshjælp for ubemidlede– spørg dommerkontoreteller kommunens socialforvaltning.■ Advokatvagten– gratis, mundtlig rådgivning,tilbudt bl.a. viabiblioteker og rådhuse.■ Praktiserende advokater– se telefonbogen.■ Mødrehjælpen– socialrådgivere, psykologer,læger, advokater,jordemødre og sundhedsplejersker.tlf. 33 12 11 21■ Centre forVoldtægtsofre(NB: Hospitalerneshovednumre!)Herning Sygehustlf. 99 27 27 27SkadestuenHillerød Sygehustlf. 48 29 48 29Afd. G 0211Kolding Sygehustlf. 76 36 20 00Skovvangen 2-8Københavntlf. 35 45 35 45Afsnit 5032RigshospitaletOdensetlf. 66 11 33 33Gynækologisk afdelingUniversitetshospitaletAalborg Sygehustlf. 99 32 11 11SkadestuenÅrhus Amtssygehustlf. 89 49 74 00SkadestuenHandicaporganisationer– se side 56Rådgivning tilfamiliens medlemmer■ Mødrehjælpenmhj@1983.dkwww.mhj1983.dkKøbenhavntlf. 33 12 11 21Studiestræde 211455 København KOdensetlf. 66 11 22 15Tolderlundsvej 15000 Odense CRanderstlf. 86 41 30 40Dronningborg Boul. 228900 RandersÅrhustlf. 86 19 50 99Mejlgade 88000 Århus C■ Netværk forvoldsramte kvindertlf. 70 266 11268vfc socialt udsatte


Adresser på anden rådgivning■ FamiliebehandlingscenterErlanghusBackersvej 150,2300 København Stlf. 32 55 23 01■ Dialog mod Vold– et behandlingstilbudfor mænd der udøverpartnervold.dmv@dialogmodvold.dkwww.dialogmodvold.dkÅboulevarden 582200 København Ntlf. 28 10 70 70■ Joan Søstrene– støtter den enkeltevoldsramte kvinde.mail@joan-soestrene.dkwww.joan-soestrene.dkKøbenhavntlf. 33 14 74 84Århustlf. 89 49 74 00Nørresundbytlf. 98 19 06 66■ KRIS(Kristen Rådgivningfor Incestofre ogSeksuelt misbrugte)– en fælleskirkelig, politiskuafhængig og tværfagliglandsorganisation.Århus (landskontor)tlf. 86 18 33 94/70 22 72 94Helleruptlf. 39 40 72 94Stenløsetlf. 47 10 72 94Fredericiatlf. 75 92 80 80■ LandsforeningenHjælp til voldsofre– en upolitisk, humanitærforening der hjælpervoldsofre og arbejder forat forbedre deres forhold.Rådhusstræde 78900 Randerstlf. 86 41 59 00www.voldsofre.dk■ Manderådgivningenkontakt@manderaad.dkwww.manderaad.dkKayerødsgade 46, kld.9000 Ålborgtlf. 98 13 07 00■ Selvhjælpsgrupper iÅrhusØstergade 30, 2.tlf. 86 12 12 72■ SR-bistandSelvhjælpsgrupper forvoldsramte kvinderSortedams Dossering 5 C2200 København Ntlf. 35 39 71 97■ Støttecenter mod incestThorvaldsensvej 3(Baghuset)1871 Frederiksberg Ctlf. 33 13 63 83■ Break the chain– materiale til oplysningfor 13-15 årige: Video(5 min.) og cd (15 min.)kh@konnekt.dkLinks■ www.voldmodkvinder.dkudgivet af Ligestillingsministeriet■ www.vold-i-familien.dk■ www.vfcudsatte.dkbegge udgivet af VFCsocialt Udsatte■ www.lokk.dkudgivet af Landsorganisationenaf Kvindekrisecentre■ www.voldoghandicap.dkudgivet af FormidlingscenterØst i samarbejdemed foreningen Kvindermed Handicap (støttet afLigestillingsministeriet)■ www.kvinde.finfo.dkfor etniske minoritetskvinder,udgivet afStatsbiblioteket/Indvandrerbiblioteket (støttet afMinisteriet for Flygtninge,Indvandrere ogIntegration)Håndbog til håndtering af ofre for vold i hjemmet / Faglig værktøjskasse for kommunale fagpersoner69


Litteratur1. 5230 børn på krisecenter: en deskriptiv undersøgelse.Formidlingscentret for socialt Arbejde. 2002.2. Beskyttelse af barndommen. Tine Egelund.Hans Reitzels Forlag. 1997.3. Børn har ret til … Landsforeningen af kvindekrisecentre- LOKK.4. Hvordan kommer vi den voldsramte familiei møde? Formidlingscentret for socialt Arbejde. 2002.5. Kvantitativ kortlægningsundersøgelse afvoldsudøvende mænd: pilotundersøgelse.Formidlingscentret for socialt Arbejde. 2001.6. Kvinder: køn, krop og kultur. Karin Helweg Larsenm.fl. Nordisk Forlag, 2000.7. Levevilkår i Danmark: Statistisk oversigt 1992.David Bunnage (red.). Danmarks Statistik ogSocialforskningsinstituttet. 1992.8. LOKK Årsstatistik 2002.9. Lovtekster fra Retsinformation, statens juridiskeon-line informationssystem. http://www.retsinfo.dk/10. Meningen med volden. Per Isdal. Kommuneforlaget.Oslo. 2000.11. Perspektiv- og handlingsplan 2003. HenrietteKjær, minister for ligestilling.12. Regeringens handlingsplan til bekæmpelseaf vold mod kvinder: 8. marts 2002. HenrietteKjær og Lene Espersen.13. Slagen dam: mäns våld mot kvinnor i jämställdaSverige – en omfångsundersökning. Eva Lundgrenm.fl. Brottsoffermyndigheten. Sverige. 2001.14. Sundhed og sygelighed i Danmark 2000 & udviklingensiden 1987. Statens Institut for Folkesundhed.2002.15. Tab af rettigheder: sårbare enlige mødre og deresbørn. Therese Halskov m.fl. Hans Reitzels Forlag.2000.16. Udkast til en kritisk normativ teori for socialtarbejde. Peter Høilund og Søren Juul. RUC. 2002.17. Vision Action Change: Feminist principles andpractice of working on violence against women.Women’s Aid. Ireland. 2002.18. Vold ude og hjemme: en undersøgelse af fysiskvold mod kvinder og mænd. Else Christensen ogInger Koch Nielsen. Socialforskningsinstituttet – SFI.1992.70vfc socialt udsatte


Stikordslisteadfærd, fagpersonens 21adressebeskyttelse . . . . 27adresser . . . . . . . . . . 66ffaktindsigt . . . . . . . . . . 35akut hjælp . . . . . . . . 27ffalarm . . . . . . . . . . . . . 29anledning,samtale . . . . . . . 19, 23anmeldelse . . . . . . . . 38ffanonym rådgivning 34ffansvar . . . . . 7, 9ff, 39, 53barrierer . . . . . . 17, 25, 47barrierer forsamarbejde . . . . . . . 63behov, kvindens 41ff, 45Beijing-erklæringen . . . . 8bekymring . . . . . . 21, 51betroelsesmiljø. . . . . . . 11bevismateriale . . . . . . 39ffbisidder . . . . . . . . . 35, 39bortvisning af manden 28børn . . . . . . . . . . . . . 46ffbørn, omfang . . . . 11, 52differentieret indsats . . 16efterforskning . . . . . . 38fferkendelse . . . . . . 20, 49ffetniske minoriteter– familiemønster . . . . . 33– krisecenter . . . . . . . . 31– omfang . . . . . . . . . . 10– opholdstilladelse . . . 32– sprog, tolk . . . . . . . . 33EU-resolutionen . . . . . . 8forbehold,kvindens . . . 13, 17, 25forebyggelse . . . . . . . . 65fortrolighed . . . . . . 16, 21fortrængning . . . . . . . . 15forudsætninger . . . . . . 37forældremyndighed . . . 43handicap . . . . . . . . . 56ffhjemmet, retten til . . . 28hjælp, planlægning . . . 37hjælp, voldsudøver 54, 64hotline. . . . . . . . . . . . . 36information . . . . . . 20, 65internationale tiltag . . . 8intervention . . . . . 11, 55IT-sikkerhed . . . . . . . . . 40kampagne om vold . . . . 6kendetegn . . . . . . . . . 17ffkollektivistisk mønster 33kommunikation . . . . . 33kontakt . . . . . . . . . 16, 19kortsigtet håndtering 27ffkrisecenter . . . . . . 30ff, 48kærlighedskamp . . . . . 16langsigtet håndtering 61fflægeattest . . . . . . . . . . 39mistanke . . . . 17, 21ff, 57motivation . . . . . . . . . 51myndighed, børn . . . . 55netværk . . . . . . . . . . 44ffnormaliseringsproces 13ffomfang . . . . . . 10, 52, 55omsorgskompetence . . 50opholdstilladelse . . . . . 32oplysninger,videregivelse af . . . . 60orientering . . . . . . . . . 27overfaldsalarm . . . . . . 29personbeskyttelse . . . 27ffpjecer . . . . . . . . . . 20, 65politi . . . . . . . . . . 29, 38ffpraksis i dag . . . . . . . . 9ffpraktisk hjælp . . . . . . . 42projekter . . . . . . . . . . . . 6psykisknedbrydning . . 13ff, 23psykologhjælp . . . . . . . 36rådgivning . . . . 26, 34ffsamarbejde . . . . . . 9, 61ffsamfundsmønster . . . . 33samtalen . . . 21ff, 49ff, 59samvær . . . . . . . . . . . . 43Serviceloven. . . . . . 30, 34signaler . . . . . . . . 17ff, 52sikkerhed . . . . . . . 27ff, 40sikkerhedstaske . . . . . . 42skam . . . . . . . . . . . . . . . 7skyldfølelse . . . . . . 15, 21sprog . . . . . . . . . . . . . . 33Straffeloven . . . . . . 24, 28støtte . . . . . . . . . . . 14, 25symptomer . . . . . 17ff, 52tabu . . . . . . . . . . . . . . 11telefonliste . . . . . . . . 66fftelefonsikkerhed . . . . . 40tilhold . . . . . . . . . . . 28fftolk . . . . . . . . . . . . . . . 33tryghed . . . . . . . . . . . . 16underretning . . . . . 47, 53vejledning . . . . . . . . 66ffvold, definition 8, 12ff, 56vold, mønster . . . . 15, 22voldslinien. . . . . . . . . . 36voldsspiralen. . . . . 15, 37,49, 53Wien-deklarationen . . . . 8ære, familiens . . . . . . . 33Østrigsmodellen. . . . . . 28Håndbog til håndtering af ofre for vold i hjemmet / Faglig værktøjskasse for kommunale fagpersoner71


Denne håndbog er udarbejdet på anmodning afLigestillingsministeriet. Den er et led i regeringenshandlingsplan, Vold mod kvinder, der skal styrke deneksisterende indsats med at støtte voldens ofre ogbremse volden i hjemmet. Håndbogen er del af en»værktøjskasse« hvis forskellige dele fokuserer på deprofessionelles handlemuligheder og behov i håndteringenaf den voldsramte kvinde. I denne del ermålgruppen de fagfolk kvinden møder hos de socialemyndigheder.Hensigten er desuden at skærpe opmærksomhedenpå den voldsramte kvinde. Beslutningstageresåvel som frontpersonale gives her idéer til både akutog langsigtet håndtering. Det handler om støttentil kvinden, om idéer til samarbejde og om mulighedernefor at henvise. Desuden redegøres der forvigtigheden af en tidlig indgriben og eventuel forebyggelse.En faglig værktøjskasseDer er 5 håndbøger i den fagligeværktøjskasse som denne håndboger del af. Hver af bøgerne henvendersig til en bestemt gruppe af fagpersonerder møder den voldsramtefamilie i deres daglige arbejde.Grupperne er følgende:■ Fagfolk omkring småbørn■ Skoler og fritidstilbud■ Læger og sygeplejersker■ Politiet■ Kommunale fagpersonerHåndbogen, eller serien af håndbøger,kan rekvireres hos:VFC Socialt UdsatteBavnehøjvej 66700 EsbjergTlf. 76 10 91 50mbn@formidlingscentret.dkvfc socialt udsatte

More magazines by this user
Similar magazines