væsentligt argument, det vil jeg da så <strong>og</strong>så sige, <strong>og</strong> at der erstyr på medicinforbruget, altså."Enkelte dyrlæger kommer ind på det værdifulde i,at man i besætningerne registrerede al sygdomsbehandling,<strong>og</strong>så de behandlinger som den enkeltedriftsleder selv foret<strong>og</strong>. På den måde ville man fået bedre udgangspunkt for diskussion. I den forbindelseblev det nævnt som værende relevant atgennemføre andre sundhedsrelaterede registreringeri den økol<strong>og</strong>iske besætning som et grundlagfor dial<strong>og</strong> <strong>og</strong> langsigtet opfølgning af sundhedstilstanden.2.6 Karakteristik af omlæggere<strong>og</strong> omlægningsprocessen2.6.1 Karakteristik af omlæggere <strong>og</strong> forskelligegrupper af økol<strong>og</strong>erDyrlægernes konkrete oplevelse af hvilke landmænd,der valgte at omlægge til økol<strong>og</strong>isk drift,var forskelligartede. Man kan ud fra interviewenetolke det således, at der blandt de landmænd, derhar omlagt deres drift inden for de seneste år tegnersig to "ho<strong>ved</strong>grupperinger": en type landmænd,der betragter økol<strong>og</strong>ien som en vej ud afen krise (næsten som "sidste stop før konkurs")<strong>og</strong> en gruppe af meget professionelle <strong>og</strong> ambitiøselandmænd, som ville gribe en faglig udfordring<strong>og</strong> var repræsenteret <strong>ved</strong> forholdsvis store, effektive<strong>og</strong> velholdte besætninger, grænsende til "ualmindeligteffektive besætninger". Udtryk som"industriøkol<strong>og</strong>er" blev blandt andet brugt. Derudovertegnede der sig n<strong>og</strong>le "mellemtyper", somfor eksempel en gruppe af landmænd, som ikkeønsker storbrug <strong>og</strong> bedre kan få det hele til athænge sammen rent økonomisk <strong>ved</strong> at fastholdebesætningsstørrelsen, eller evt. en kombineretbesætning med malkekøer <strong>og</strong> et mindre svineholdeller lignende under økol<strong>og</strong>iske produktionsvilkår.En anden dimension <strong>ved</strong> gruppering af økol<strong>og</strong>iskelandmænd var <strong>og</strong>så at de beskrives som "gamle"<strong>og</strong> "nye". I lyset af denne opdeling beskrivesde gamle ofte som "idealisterne", "ideol<strong>og</strong>erne","foregangsmændene" <strong>og</strong> "pionererne" (Konsulent I:… men dem, der lagde om dengang, det var foregangsmænd.Det var n<strong>og</strong>en, der vidste hvad de gjorde, hvis jegkan sige det på den måde. Dem i dag det er alle muligetyper af landmænd … "). Denne "idealistiske gruppe"af økol<strong>og</strong>er forbindes hos n<strong>og</strong>le dyrlægersom n<strong>og</strong>le med et næsten religiøst forhold til dereslandbrug, eller som udtrykt af dyrlæge J sommodstiller de nyeste omlæggere med de gamle:"… det er ikke sådan med hønsestrik <strong>og</strong> i den stil….".De nye omlæggere beskrives i højere grad somn<strong>og</strong>le, der kan se en anden fordel i at omlægge tiløkol<strong>og</strong>isk drift, typisk en økonomisk fordel elleren fremtidssikring med baggrund i en formodningom stigende salg af økol<strong>og</strong>iske produkter.De fleste interviewede giver udtryk for, at motivationernefor omlægning "i nyere tid" efter deresopfattelse er meget blandede. En lignende grupperingsignaleres i opdelingen i "LØJ-økol<strong>og</strong>er"<strong>og</strong> "statsøkol<strong>og</strong>er", hvor LØJ-økol<strong>og</strong>er beskrivessom "idealisterne" <strong>og</strong> "statsøkol<strong>og</strong>erne" beskrivessom mere "økonomiorienterede".Flere af de interviewede dyrlæger <strong>og</strong> kvægbrugskonsulenterdiskuterer, hvorvidt der eksisterer etreelt skel mellem "gamle" <strong>og</strong> "nye" økol<strong>og</strong>er, <strong>og</strong> igivet fald hvorvidt dette skel har uheldige konsekvenser.En dyrlæge har oplevet dette skel blandtde økol<strong>og</strong>er, han kender til, <strong>og</strong> oplever det som enmeget uheldig spænding, der kan have "udefrakommendeindblanding" som konsekvens. Hanople<strong>ved</strong>e, at diskussionen drejede sig om n<strong>og</strong>leoprindelige økol<strong>og</strong>iske grundprincipper, som hanfandt det vigtigt ikke at give køb på. Økol<strong>og</strong>iensgrundprincipper blev ifølge ham i højere gradforstået <strong>og</strong> forsvaret af de ældre økol<strong>og</strong>er: … somer meget på vagt nu, fordi de sikkert er mere opmærksommepå f.eks. lobbyismekræfterne, industrien <strong>og</strong> kemikalieindustriende vil stå klar til at sige at det her, det er heltharmløst, det bør vi tage med ind, det er et hjælpemiddel…." (dyrlæge H).Andre har ikke oplevet en sådan splittelse mellemgrupper af økol<strong>og</strong>er, men oplever snarere, at "degamle" hilser "de nye" velkomne, inddrager dem ierfa-gruppe-sammenhænge <strong>og</strong> samarbejder meddem i landboforeninger samt landøkonomiske <strong>og</strong>andre foreninger. De tager dem gerne "i lære".Dét, at økonomien formodes at have været drivkraftenbag mange omlægninger, diskuteres <strong>og</strong>24
eklages næsten af n<strong>og</strong>le af de interviewede. Andremener, at det er helt uomtvisteligt, at økonomienskal hænge sammen, hvis økol<strong>og</strong>ien skalbestå fremover, <strong>og</strong> at der ikke er n<strong>og</strong>et mærkeligti, at landmænd vil sikre sig, at de i det mindsteikke risikerer at gå fra hus <strong>og</strong> hjem, før de besluttersig til en omlægning. Det gør dem ikke til dårligereøkol<strong>og</strong>er, som fremhævet af Dyrlæge L: "…der er en hel masse af dem, vi kommer til, som helt klartikke er økol<strong>og</strong>er med hjertet, men de har set muligheden forat komme ud af bindestalden <strong>og</strong> så få 650.000 i tillæg,helt klart: Men så kan jeg <strong>og</strong>så vende det om <strong>og</strong> sige heltklart at der er ikke en eneste, der har fortrudt, ikke en!Mange oplever at selvom økonomien er en drivkraft,kommer holdningerne til landbruget med,<strong>og</strong> oplevelsen af holdningsændring hos nyomlæggerneefter den tekniske omlægning fremlægges inæste afsnit.Endelig fremhæver n<strong>og</strong>le af de interviewede, atøkol<strong>og</strong>erne ikke kendetegner sig <strong>ved</strong> n<strong>og</strong>et særligt(dyrlæge E: "Jamen de er bare lige pludselig blevet økol<strong>og</strong>er.Jeg mærker ikke stort … der er ingen foregangsmænd ivores klientflok, det er n<strong>og</strong>en, der er kommet på v<strong>og</strong>nen").I n<strong>og</strong>le af disse udsagn udtrykkes der således <strong>og</strong>såen opfattelse af "den økol<strong>og</strong>iske bevægelse" somen gruppe af landmænd, der så at sige banedevejen for andre, der så – under mere bekvemmeomstændigheder <strong>og</strong> med mindre risiko <strong>og</strong> mererespekt/accept fra omverdenen – er sprungetmed på bølgen. De kan ofte se, at "udviklingengår i den retning" (Dyrlæge B: "De ser, at udviklingengår i retning af større gårde, de ser, at priserne på produkternefalder, <strong>og</strong> kan så <strong>og</strong>så regne ud, at hvis de vil holdeden levestandard, de havde før, så skal der tjenes n<strong>og</strong>etmere, <strong>og</strong> det kan de jo <strong>ved</strong> at blive økol<strong>og</strong>er …").2.6.2 <strong>Sundhed</strong>smæssige problemer allerede<strong>ved</strong> omlægningFlere af de interviewede dyrlæger <strong>og</strong> konsulenterhar oplevet, at besætningerne går ind i den økol<strong>og</strong>iskedriftsform med sundhedsmæssige problemeri besætningen, f.eks. celletalsproblemer ellerproblemer med kroniske stafylokokyverbetændelser.Dyrlæge A har således erfaringer med "dårligstart": "… hvis man starter med et dårligt materiale –man har celletalsproblemer i forvejen <strong>og</strong> jeg <strong>ved</strong>, at det erden type, der ikke er god til at registrere, det med disciplinendet mangler totalt. Hvis man starter med sådan etmateriale, både menneskeligt <strong>og</strong> ko-materialet, så får manen hård start, tror jeg."Gennemgribende sundhedsmæssige problemer<strong>ved</strong> omlægningen kan måske få flere uheldigekonsekvenser efter omlægning <strong>og</strong> burde være løstfør omlægningen. Dyrlæge N udtrykte det således:"… hvis de har tid til at få indrettet n<strong>og</strong>le af de rutiner,de har brug for som økol<strong>og</strong>er, inden de lægger om, så er derikke så meget at arbejde med når de er økol<strong>og</strong>er, for der erproblemer nok…".Samtidig var der <strong>og</strong>så flere, som gav udtryk for atøkol<strong>og</strong>erne rent faktisk kom sygdomsmæssigeproblemer til livs "med knofedt": "knofedt <strong>og</strong> fålavet en ordentlig plan, malkeplan <strong>og</strong> rækkefølge, <strong>og</strong> væreutrolig hygiejnisk <strong>og</strong> tage dem ud, tage ammetanter <strong>og</strong> ladedem gå …".2.6.3 Turbulens under omlægningen: tilvænningtil mange nye forholdOplevelsen af udviklingen i besætningen i forbindelsemed omlægning til økol<strong>og</strong>isk drift er imidlertidmeget br<strong>og</strong>et. N<strong>og</strong>le af de interviewede haroplevet turbulens under omlægningen. Denneturbulens relateres væsentligst til de ændringer,som omlægningen har ført med sig i n<strong>og</strong>le besætninger:nye staldsystemer (ofte overgangen frabindestald til løsdrift med malkestald), besætningsudvidelser,græsning (køer <strong>og</strong>/eller kalve –især på Sjælland er omlægning forbundet med, atkøerne skal ud, hvor de andre steder i landet oftehar været ude i de foregående år) <strong>og</strong> ændringer ifoderplanen. Det fremhæves, at de fleste af disseproblemer er "overgangsproblemer", som forbindelsemed tilvænning til den nye driftsform <strong>og</strong> nyerutiner hos både dyr <strong>og</strong> mennesker.Flere dyrlæger havde således svært <strong>ved</strong> at gennemskue,hvad der skete rent sundhedsmæssigt iforbindelse med omlægningen, fordi den var prægetaf f.eks. staldbyggeri <strong>og</strong>/eller besætningsudvidelse,som f.eks. dyrlæge C: "… om der har væretfærre tilfælde af sygdomme – det er jo svært at skelne enbesætning fra at være 50-55 til at være 140 køer … de(t)hænger sammen med – det tror jeg – hænger sammen medat besætningen bare er blevet større, som er et generelt25
- Page 3: Sundhed, velfærd og medicinanvende
- Page 9: 7.3 Vurdering af mål og regler i d
- Page 13 and 14: 1 Baggrund, formål og metoderErik
- Page 15 and 16: Arbejdet er blevet gennemført genn
- Page 17 and 18: 2 Omlægning til økologisk drift s
- Page 19 and 20: meningskategorierne under hver over
- Page 21 and 22: forstærker dårlige klove vanskeli
- Page 23 and 24: Kalve blev også nævnt som en dyre
- Page 25: at der er nogle steder, hvor der bl
- Page 29 and 30: hvilke sundhedsmæssige aspekter sk
- Page 31 and 32: sætninger, som de mener er dyrevel
- Page 33 and 34: Det der (med splittelse mellem gaml
- Page 35 and 36: Konsulent G udtrykte skuffelse over
- Page 37 and 38: MV: De dårlige driftsledere, hvis
- Page 39 and 40: var der god forståelse for reglern
- Page 41 and 42: holde fælles linier. Hvis der opst
- Page 43 and 44: ning for selvtillid og videre tanke
- Page 45 and 46: det således berettiget at reflekte
- Page 47 and 48: vanskeligt at pege på "et særligt
- Page 49 and 50: 3 Landmændenes oplevelse af omlæg
- Page 51 and 52: 3.5.2 Ændringer i staldenI to af d
- Page 53 and 54: 3.6 Mødet med "systemet"3.6.1 Mød
- Page 55 and 56: mindre arbejde med køerne, især i
- Page 57 and 58: dyrlæge tilsyneladende så en "end
- Page 59 and 60: kunne handle i overensstemmelse med
- Page 61 and 62: I den forbindelse blev vigtigheden
- Page 63 and 64: tankerne modnes, og man oplever en
- Page 65: ehændigt rundt i en lang række fo
- Page 68 and 69: Endvidere opstod et ønske om at et
- Page 70 and 71: Medlemmer af LØJ har mulighed for,
- Page 72 and 73: tryk for den analytiske naturvidens
- Page 74 and 75: nationale statslige og private øko
- Page 76 and 77:
Flere dyrlæger arbejder som følge
- Page 78 and 79:
Samtidig skal rådgiveren kunne vid
- Page 80 and 81:
Mælkekvalitetsrådgivere har siden
- Page 82 and 83:
konsulenter til at arbejde med dett
- Page 84 and 85:
landmænd, dyrlæger, mælkekvalite
- Page 86 and 87:
den tværfaglige rådgivning og de
- Page 88 and 89:
På de mere "bløde" områder påpe
- Page 90 and 91:
der konkretiserer hans behov til sy
- Page 92 and 93:
velkendt for de fleste dyrlæger i
- Page 94 and 95:
Ingen menneskerkan handle effektivt
- Page 96 and 97:
driftsledelse. Kalvenes behov vil i
- Page 98 and 99:
5.3 Kælvningen og ko-kalv samværS
- Page 100 and 101:
5.4 Opstaldning: gruppeopstaldningo
- Page 102 and 103:
En flok af kalve etablerer rangorde
- Page 104 and 105:
hinanden i op til 10 dage og kalven
- Page 106 and 107:
giske besætning - at sikre god dyr
- Page 108 and 109:
ter omkring ressourcer på globalt
- Page 110 and 111:
108
- Page 112 and 113:
ved konventionel drift (Halberg & K
- Page 114 and 115:
på tørstofbasis pr. år (i praksi
- Page 116 and 117:
tydelig effekt af vitamin supplemen
- Page 118 and 119:
typisk korn som erstatning for raps
- Page 120 and 121:
tvivl om fremtiden for bindestalden
- Page 122 and 123:
(konventionelt/økoligsk). Hvis ran
- Page 124 and 125:
6.9 ReferencerAndresen MH. 1998. Pr
- Page 126 and 127:
124
- Page 128 and 129:
Som det fremgår af tabel 1 er de
- Page 130 and 131:
ug af goldbehandling med antibiotik
- Page 132 and 133:
handling og 41% havde overvejet at
- Page 134 and 135:
præparater før dyrlægetilkald, f
- Page 136 and 137:
Vaarst M. (1995). Sundhed og sygdom
- Page 138 and 139:
lende forståelse af den økologisk
- Page 140 and 141:
I naturen vil der være en meget la
- Page 142 and 143:
normalt tages på stald i den kriti
- Page 144 and 145:
frihed). Der kom desuden mange inte
- Page 146 and 147:
144
- Page 148 and 149:
Boks 1:Hvad er økologisk jordbrug?
- Page 150 and 151:
Dyrs velfærdsoplevelse eller livsk
- Page 152 and 153:
Endelig repræsenterer område 3 ov
- Page 154 and 155:
Dette er i modstrid med den opfatte
- Page 156 and 157:
Jordbrugssystemdyrenes “natur”(
- Page 158 and 159:
9.4 KonklusionSom det fremgår af d
- Page 160:
Simonsen, H.B. (1999) Vurdering af