Sundhed, velfærd og medicinanvendelse ved omlægning ... - ICROFS

MV: De dårlige driftsledere, hvis du går i clinch med demog siger, hvad du synes, hvad svarer de så? Hvad er deresopfattelse af dyrevelfærd, og deres målsætninger?Dyrlæge J: Jamen det har jeg ærlig talt ikke spurgt demom. Det er måske heller ikke min opgave.2.9.5 Forholdet til nabo og kolleger underomlægningenNaboernes "årvågenhed" i forhold til kollegersomlægning blev nævnt af flere, men de fleste udtaltedog i denne forbindelse at "det ikke var såslemt nu som for 10 år siden" med hensyn til atblive "ugleset".Erfaringer med erfa-grupper var blandede. Et pardyrlæger fremhævede værdien af, at de lokale økologerforblev i erfa-grupper med både konventionelleog økologiske landmænd. Det forhindrede"kultdyrkelse" og fremmede dialogen mellemdriftsformerne sådan, at flere konventionelleeventuelt fik lyst til at lægge om. Andre talte fornødvendigheden i at nye omlæggere gik ind i erfagruppermed gamle økologer for derved at læresamt at få lov til at diskutere. En dyrlæge mente atdyrlæger helt naturligt kunne være med i erfagruppe-strukturenog derved bringe sundhedsmæssigeforhold på banen i stedet for – som deter nu – at man også her "køres ud på et sidespor".Andre beskrev, hvor meget erfa-grupperne betødi "den økologiske proces", og at den internekommunikation mellem landmænd – især andreøkologer i samme situation – betød meget. På enegn var der brugt ammetantesystemer gennem detseneste år, og dyrlægen dér tilskrev det erfagruppe-effekten:det skulle de alle sammen prøve.2.9.6 Økologi, dyrevelfærd og landbrug idialog med forbrugerenBetænkeligheder over dyrevelfærden i den økologiskebesætning blev ofte udtrykt i sammenhængmed troværdighed i forhold til forbrugere.Flere mente, at den gennemsnitlige forbruger haret "virkelighedsfjernt" eller "urealistisk" billede afdansk landbrug, og at skræmmebillederne af denkonventionelle produktion er overdrevne, samtidigmed at der bliver skabt fejlagtigt romantiskebilleder af den økologiske besætning. Det blevfremhævet, at falske forestillinger på langt sigtikke kommer det økologiske landbrug til gode, ogat landmændene, de økologiske bevægelser ogeventuelt også landbrugets samarbejdspartnereskulle arbejde mere udadvendt og tage diskussionenop i forbrugersammenhænge.Forbrugernes virkelighedsfjerne forhold til landbrug,økologi og dyrevelfærd giver ifølge nogle afde interviewede næring til "betænkelig markedsføring".Flere nævnte eksempler på, at det, der stårpå økologiske mælkekartoner, ikke nødvendigviser forkert, men det kan foregive en forskel fra detkonventionelle landbrug, som er fordrejet. Hvisder f.eks. står at køerne er på græs om sommeren,antyder man indirekte, at det er de konventionellekøer ikke. Der er ikke krav om, at de skal væredet, men de fleste er det. Man gør gennem dennemarkedsføring skellet mellem de økologiske og dekonventionelle besætninger kunstigt stort.Der blev nævnt en række eksempler på dette"kunstige skel" mellem økologer og konventionellelandmænd og produkter. Et af de nævnte eksemplerdrejede sig om lærebogsstof om landbrugi folkeskolen, hvor der var billeder af køermed kalve på blomstrende enge. I materiale somdette blev der givet udtryk for forestillinger om, atkøerne i små besætninger har det bedre end køernei store besætninger og at – i samme åndedrag –økologiske besætninger er små. De interviewede,som berørte dette tema i deres interviews, brugteudtryk som "stokroseidyl" og "gadekærsromantik"blev nævnt. Det blev således også nævnt, at nogleforbrugere per difinition opfattede "gårdbutikker"som "økologiske", og at økologi således nærmestogså repræsenterede alt, hvad der havde med"nærhed" og "kontakt til forbrugere" at gøre.Behovet for oplysning og diskussion om forventningerog faktiske tilstande blev fremhævet. Behovetomfattede således i meningstilkendegivelserneet behov for at oplyse landmændene omforbrugernes forventninger. Men det omfatterogså et behov for at oplyse forbrugerne om,35