Muligheder og barrierer - Ny i Danmark

Legitimiteten drejer sig altså både om den konkrete position man indtager som nybegynder,hvor man fx arbejder langsommere og har mindre faglig ekspertise, men samtidigogså om at man faktisk har ret til at blive delagtiggjort i viden og få hjælp fralærere og mere erfarne kammerater – heri legitimitetstænkningen. Man skal imidlertidikke være blind for at der også findes ekskluderende mekanismer. Den lige vej franybegynder til ekspert er så at sige en idealbane der i virkelighedens verden vil havemange forhindringer og afstikkere undervejs, og for nogle deltagere lykkes det aldrigat tilkæmpe sig en legitim position i praksisfællesskabet endsige en legitim periferposition.Ved at fokusere på muligheder og barrierer for deltagelse sprogligt såvel som fagligtog socialt, åbner vi forståelsen af at sprog ikke kan ses isoleret, men altid fungereri en social sammenhæng. Dermed anlægger vi desuden et dynamisk syn på det undersøgtefelt, hvor relationerne mellem uddannelse og individer kommer i spil. Disserelationer forandres stedse under påvirkning af forhold som fx de politiske dagsordenersamt strategier og magtrelationer blandt aktørerne.1.8.2 Legitim taleretSprog og kultur er tæt forbundne størrelser: Kulturelt betingede konventionerudtrykkes gennem sproget samtidig med at måden man kommunikerer på, er danneti den kultur man er vokset op i, og den følger med når man tilegner sig nye sprog. Ierkendelse af dette inkorporerer flere forskere, bl.a. Roberts, Davies & Jupp (1992)og Bonny Norton (2000), kulturteorier i deres analyser af kommunikationsformer.Sproget kan ses som en del af den sociale praksis hvorigennem mening og social identitetkonstrueres. Hovedtanken er at der i enhver kommunikativ interaktion er et elementaf forhandling eller kamp om mening og identitet, herunder også om hvem derhar ret eller legitimitet til at tale og sætte dagsordenen for samtalen. Dermed erogså sagt at magtrelationer spiller en rolle i sprogbrug og sprogindlæring.I den forbindelse har Norton brugt Bourdieus kapitalbegreb og hans begreb om ’thelegitimate speaker’ (Bourdieu 1977) til at forstå hvordan social identitet spiller sammenmed sproglæring. Ifølge Bourdieu har man the right to speech, hvilket vil sigeat enhver har ret til ikke blot at blive forstået, men også at blive troet på, tagetalvorligt og respekteret. En asymmetrisk, ulige relation mellem interaktionspartnerekan skabe hindringer for adgang hertil. Et nøglebegreb her er ”investering”. Ved atinvestere i at lære et andet sprog opnår man et bredere spektrum af symbolske ogmaterielle ressourcer som vil forhøje ens kulturelle kapital (Bourdieu 1986) og dermedstyrke ens sociale identitet. Men samtidig risikerer man under læreprocessen,27