studieteknik medicin - Center for Medicinsk Uddannelse - Aarhus ...

STUDIETEKNIKMEDICINCenter for Medicinsk Uddannelseaugust 2009

IndholdsfortegnelseOm studieteknik 3Analysér dine studievanerStudie- og arbejdsvaner 3Planlægning 4Fritid 4Læsegruppe 4Risikosituationer 5Forandring over tid 5Gode råd til læsningenLæs når du læser 6Giv læsningen gode vilkår 6Planlæg læsningen 6Semesterlæsning og eksamenslæsning 7Noter 7- i undervisningen 8- ved læsning 8Repetition 9Tænk i billeder og systemer 9Erkend din begrænsning 10Sæt de indre forstyrrelser på plads 10Den dårlige samvittighed 10Mere om studieteknik – litteraturliste 11Ugeskema til registrering af aktiviteter 13Opdatering af ”Studieteknik – Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, 1998”Redigeret af Dorte Guldbrand Nielsen, Center for Medicinsk Uddannelse,Det Sundhedsvidenskabelige fakultet, Aarhus Universitet, august 20092

Om studieteknikDette hæfte om studieteknik er lavet for at give dig som medicinstuderende inspiration til at arbejdemed din måde at studere på. Det er samtidig en opfordring til, at du aktivt arbejder med dinestudievaner – lærer dem at kende og udvikler dem. Det, at du forholder dig til din måde at læse oglære på, er nemlig noget af det vigtigste for et positivt studieudbytte:”The way to better study skills is not through being taught (and having to learn) certain skills, butfor students to look at what and how they are learning” (Coles, 1990)Det at studere kan imidlertid være problemfyldt i sig selv. Nogle typiske vanskeligheder på førstestudieår er:- det er svært at disponere og udnytte studietiden effektivt- stoffet, der skal indlæres, er for stort- motivationen kan gå tabt- undervisningens relevans kan være svær at få øje på- det er svært at relatere det lærte til en kliniske eller praktisk sammenhængMange af vanskelighederne kan ikke umiddelbart elimineres. Det afgørende er derfor, hvordan duforholder dig til dem og din måde at forvalte dem på. Gennem analyse af dine studievaner kan duudvikle bedre måder at forvalte vanskelighederne på og dermed forbedre dit studieudbytte.Hæftet indeholder forslag til, hvordan du kan uddybe kendskabet til dine studievaner. Desuden erder forslag til, hvordan du kan læse en tekst samt nogle hints og råd til læsningen. Men studietekniker noget, du selv skal tilegne dig og udvikle – man skal gøre sine egne erfaringer!Analysér dine studievanerMålet med en analyse af sine egne studievaner er at øge udbyttet af læsningen og give et meretilfredsstillende studieliv. Måske kender du til det, man kan kalde alibi-læsning: Du sidder vedbordet, for ”så gør jeg i det mindste, hvad jeg kan” og ”så kan man i hvert fald ikke komme og sige,at jeg ikke har læst”. Tilsvarende kan du blive siddende ved bordet, fordi du skal læse, men ikkerigtig kommer nogen vegne. I visse situationer kan det være svært at komme i gang med at læse, ogfor mange studerende går den første måned af semestret, uden de rigtig kommer i gang. For atkomme af med disse uhensigtsmæssige mønstre, skal du identificere, hvad der skal til for at du fårnoget ud af din læsning - og hvad der kan forstyrre den.Studie- og arbejdsvanerDet er nødvendigt, at du ved følgende om dig selv:- hvornår studerer jeg mest uforstyrret- hvornår studerer jeg bedst- hvad gør jeg, når jeg er mest koncentreret- hvad gør jeg, når jeg studerer bedst- hvad får mig til at læse eller huske bedre3

- hvad kan forstyrre mig, når jeg læser- hvordan kan jeg forvalte disse forstyrrelser- hvad er det godt at gøre, når jeg bliver trætDet er også vigtigt at du kender dine arbejdsvaner:- hvor mange timer om dagen arbejder jeg- hvor mange timer om dagen arbejder jeg effektivt- hvor lang tid kan jeg læse, før jeg skal have pause- hvor lang tid kan jeg arbejde med samme emneDet kan være en hjælp at føre læseskema i en periode, så du kortlægger dine arbejdsvaner. Ofte vildu opdage at det afslører noget helt andet end dine forestillinger om hvor meget du læser.PlanlægningEn realistisk studieplan er afgørende for et godt studieforløb.Find ud af:- hvor hurtigt læser jeg (hvor mange sider pr. time)- hvor lang tid har jeg til rådighed (pr. dag og i løbet af semestret)- hvor lang tid skal jeg bruge på forberedelse- hvor lang tid på repetition- hvor meget skal min plan rumme af arbejde, biograf, læsegruppe, motion osv.Når du har fået dit et overblik over hvor meget du skal læse og hvor meget du læser om dagen sålav en læseplan. Det vigtigste er at din plan er realistisk, og at den passer til dig. Du skal bruge dentil at styre din læsning – det skal ikke være en kortlægning af, hvordan din læsning styrer dig.FritidLæsning har en tendens til at brede sig over hele tilværelsen – de faglige krav tager ikke hensyn tildit behov for pauser og fritid. Men i løbet af et langt semester er forskellige fritidsaktiviteter ennødvendig forudsætning for et godt studieforløb. Lad dit studie være et arbejde, hvor du kan holdefri, når dagens opgaver er nået – og nyd så din fritid med god samvittighed.LæsegruppePå medicinstudiet er læsegruppen en vigtig basis for mange – der skabes en kollektiv disciplin ogman udnytter det bedste i hinanden. Det giver social ballast og masser af faglig respons.Men tænk på:- hvilke arbejdsmetoder i en læsegruppe får jeg mest ud af- foretrækker jeg at mødes om morgenen eller om aftenen4

- skal det være hygge for sig og læsning for sig, eller må man tage kaffe og kagemed til møderneRisikosituationerAlle kender til at blive afledt fra læsningen – man kommer ikke i gang som man havde planlagt,man vælger at gå i biografen i stedet for at læse, man dropper en time til fordel for kaffe og kageosv. De fleste kender også til, at de ikke-faglige aktiviteter tager overhånd, især i starten afsemestret. Der er mange fester, man har svært ved at tage sig sammen og kommer ikke rigtig i gangmed læsningen.Derfor kan det være meget værdifuldt at vide om sig selv:- i hvilke situationer har jeg svært ved at tage mig sammen- hvilke situationer skal jeg undgå at bringe mig selv i, fordi jeg så ikke får læst (ogderfor dårlig samvittighed)- hvad skal jeg gøre, når situationerne opstår alligevel- hvad kan hjælpe mig til at modstå trangen til at lave noget andet, når jeg harplanlagt at læse- hvad kan hjælpe mig til at tage hul på et stort emne eller fag i starten af semestretSenere i hæftet kommer forslag til, hvordan spørgsmålene kan gribes an.Forandring over tidAlle disse ting kan man naturligvis ikke kaste sig ud i på én gang. Lav korte ”indsatsperioder”, hvordu fokuserer på din læsning eller udvalgte aspekter af den: studievaner, koncentration, dårligeundskyldninger for at lave noget andet, optimale læsetidspunkter osv.Det vigtigste er, at du aktivt arbejder med din måde at læse på og tænker over, hvordan du brugerdin tid. Kunne den bruges bedre?5

Gode råd til læsningenLæs, når du læserEn tilsyneladende banal regel er, at du skal læse, når du læser – og kun, når du læser. Opfatlæsningen som noget binært: læsning ja eller læsning nej. Undgå hyggelæsning og læsning sammenmed alle mulige andre aktiviteter (telefon, sniksnak osv.) Det gør det muligt for dig at finde ud af,hvor meget du egentlig læser. Og det er forudsætningen for, at du kan læse uforstyrret ogkoncentreret. Det betyder også, at dine læseperioder skal være af en vis længde – sæt dig kun til atlæse, hvis du har mindst en time til det.Giv læsningen gode vilkårDe fleste kender den med at tage bøgerne med i sommerhus eller i toget: ”hvis jeg nu fik en timetilovers…” Den ledige time kommer sjældent, men alligevel kan det tage et helt studieliv at kommeud over dette selvbedrag, hvor det eneste man opnår at lægge et par ekstra kilo oveni denhalvdårlige samvittighed, man slæber rundt på. Budskabet er: Giv læsningen ordentlige vilkår oglad fritiden være i fred.Hvis du læser hjemme, kan det være svært at definere, hvornår du læser: læsning, pauser,madlavning, middagslur, telefonsnak osv. går over i hinanden. Der er risiko for, at netop desituationer, der kan få dig væk fra læsningen, opstår. For mange er det derfor en god idé at læse pålæsesal:- du bliver ikke forstyrret og læsning er det eneste du kan foretage dig- det bliver nemmere at holde fri, når sofaen ikke forbindes med anatomibøgerneI alle tilfælde er det vigtigt at beskytte læsningen mod fristelser. Her kan du få glæde af analysen afstudievaner og risikosituationer:- arranger din studiesituation, så du ikke bliver forstyrret, især når du er mestmodtagelig for fristelser til at droppe læsningen- hvis du læser hjemme: registrer hvor meget du taler i telefon, laver mad, vanderblomster, rydder op osv.- betragt studiet som et almindeligt fuldtidsjob- når du bliver forstyrret af tanker og idéer: hav en seddel at skrive dem ned på, såde kommer af vejenPlanlæg læsningenDet kan være nyttigt at planlægge på to niveauer:1. Den langsigtede plan for hele semestret, hvor du (eventuelt sammen medlæsegruppen) har emneinddelt stoffet og fastlagt, hvornår ferie, eksamenslæsningmv. skal passes ind. Semesterplanen er grundlaget for en fornuftig ugeplan.2. Den kortsigtede plan, hvor du på ugebasis planlægger konkret, hvilke emner ogsider du skal læse eller gennemgå. Den kortsigtede plan skal være umiddelbart6

Noter og streger i bogenLærebogen er et arbejdsredskab – både nu og når du senere får brug for at slå op i den. Gør derforflittigt brug af noter og streger i bogen – henvisninger, interessante detaljer mv. Ved understregningi teksten kan det være godt at vente til anden gennemlæsning, dvs. i forbindelse med, at stoffetrepeteres: hvis du streger under ved første gennemlæsning, vil du senere finde din bogovertapetseret med gul understregningstusch.Farver og variationBrug forskellige farver i noterne. I det hele taget er det en god idé at gøre noter forskellige frahinanden ved brug af tegninger, figurer mv. Hukommelsen keder sig ved ens grå sider – til gengældkan den meget nemmere forholde sig til noter, der kan genkaldes som billeder, omtrent som mankan huske lige netop den tegning på en højreside med to spalter nedenunder et bestemt sted i bogen.Og hvad angår skriveudstyr er der ingen grund til at være fastlåst i den asketiske brug af linjeretpapir og blå kuglepen – investér i tuscher, du nyder at bruge, og find det papir, der passer til din stilog dine vaner. Eller skriv på computer. Det vigtigste er at du finder den måde, som fungerer bedstfor digOversigterEmneoversigter er det første store skridt ind i fortroligheden med et nyt område og ofte den redningdu kan vende tilbage til, når overblikket undertiden forsvinder. Igen er det vigtigt med farver,symboler, huskeregler, henvisninger osv. Oversigter har den styrke, at du selv har lavet dem: Du harprioriteret stoffet, tænkt over opstilling mv. Derfor har du sjældent gavn af andres noter.RepetitionStof der kun er læst en enkelt gang bliver hurtigt glemt – men ved repetition og gennem relationertil andre områder bliver stoffet bedre hængende. Ved repetition skal enderne i stoffet bindessammen og de løse tråde samles op. Koncentrer dig om hovedpunkter og søg en sammenhæng istoffet. Få tingene til at hænge sammen, så du i tankerne kan bevæge dig fra stofområde tilstofområde.Repetition har størst effekt hvis man repeterer inden for 1-2 uger efter at have læst stoffet førstegang. Man kan repetere ved at gengive stoffet for sig selv igen eller sammen med læsegruppen. Detvigtige er, at man arbejder aktivt med stoffet.Tænk i billeder og systemerArbejd aktivt på at opnå en forståelse af stoffet, som du kan udtrykke for dig selv i billeder – nogetdu kan forestille dig.Det betyder, at du skal kunne- genfortælle eller strukturere stoffet med dine egne ord- komprimere stoffet til noget, du kan genkalde dig i et system eller et billede- få de forskellige stofområder til at hænge sammen med hinandenDu skal med andre ord arbejde med at give stoffet dybde og sammenhæng, med at udtrækkeessensen i det.9

Nogle veje til at skabe denne dybde i stoffet er:- en inspirerende og motiverende underviser, som kan relatere stoffet til en kliniskeller praktisk sammenhæng- at du tilegner dig stoffet på flere forskellige måder (selvstudier, studiesal,læsegruppe, undervisning)- at du opsøger og indsamler eksempler på klinisk anvendelse og andre forhold, dergår på tværs af emner og binder stoffet sammen- at lave oversigtsnoter uden detaljer, men med det allervigtigste- at acceptere, at der er ting du ikke får lært i denne omgang.Erkend din begrænsningDu kan ikke lære det hele. Og du kan ikke nå det hele. Du vil ofte komme bagud eller synes, at duikke kan stoffet godt nok. Det vigtigste er, at du selv vælger hvad du vil læse i den tid, du har tilrådighed. Og det kræver benhård prioritering.Sæt de indre forstyrrelser på pladsIsær hvis motivationen ikke er i top eller hvis emner er lidt støvet, kan du hjemsøges af forstyrrendetanker, idéer og spørgsmål. Det kan handle om diffuse spørgsmål: er det her overhovedet mig? Skaljeg være læge? Hvad i alverden skal jeg bruge det her til? Det kan også være konkrete indfald: jegskal huske at komme på posthuset! Hvordan mon mormor har det? (jeg må hellere skrive et brev).De indre forstyrrrelser kan på den måde komme til at virke som fluer, der summer rundt inde ihovedet og hindrer dig i at koncentrere dig. Én måde at forvalte ”fluerne” på er i første omgang atskrive tankerne ned og lade dem blive der til de kan behandles ordentligt. For du kan ikke læse ogtænke over livet (eller mormor) på én gang. På et senere tidspunkt kan du så tage dem op – hvis detdrejer sig om faglig tvivl kan det være godt at tage det op sammen med læsegruppen.Den dårlige samvittighed- forfølger de fleste medicinstuderende i perioder: jeg burde jo sidde hjemme og læse. Og når manså sidder der (alibi-læsning!): jeg burde jo leve mit liv.Nogle af de vigtige våben i kampen mod den dårlige samvittighed er:- en realistisk læseplan- stædigt at hævde (og håndhæve) retten til at holde fri- at have fortjent at holde fri, fordi man holder sin læseplan fordi den er realistisk.10

Mere om studieteknikGode studievaner udvikles bedst i dit eget studiemiljø. Navnlig fordi mange medicinstuderendeoplever og deler de samme udfordringer. Den bedste hjælp kan derfor ofte hentes hosmedstuderende, tutorer og studievejledere.Hvis du synes, du har brug for yderligere inspiration til at forbedre dine studievaner og dinstudieteknik, kan du starte med nedenstående henvisninger.1. Harboe, Thomas og Ravn, Jakob: Kunsten at studere – en håndbog i studieteknik. Tekniskforlag, 2004 (3. udgave).Denne bog giver gode råd og tips om, hvordan du opbygger nogle gode studievaner og lægger fundamentet foren udbytterig studietid. De gode råd spænder fra studiestart og det første møde med institutionen til hvordan,du planlægger på længere sigt. Der er også råd om forberedelse til eksamen, hvordan du læser, skriver og laverhensigtsmæssige notater. Bogens grundlæggende holdning er, at studieteknik ikke bare er et spørgsmål omhurtigt at komme igennem studiet. Det er også et spørgsmål om fordybelse, udviklende processer og ikkefagligeaktiviteter.2. Jørgensen, Peter Stray og Rienecker, Lotte: Studiehåndbogen for studiestartere påvideregående uddannelser. Samfundslitteratur, 2009 (1. udgave).Kom godt i gang med studiestart. Her kan du finde svar på alle dine spørgsmål om eksamen, økonomi,ensomhed, læsegrupper, studiejob, notatteknik, karriereplanlægning og meget meget mere. Studiehåndbogen ertil alle studiestartere – 1.-3. semesterstuderende – på mellemlange og lange videregående uddannelser, og tilderes lærere, studievejledere og tutorer.3. Sundby, Anette: StudieTAKTIK – eller jagten på den røde tråd. Gyldendal, 2000.Denne bog søger at gøre det nemmere for dig at bevare overblikket, modet og lysten til at studere. Her er ingenløftede pegefingre men masser af nyttige teknikker og idéer, som bygger på erfaring og udtalelser fra andrestuderende. Omhandler blandet andet at undgå dårlig samvittighed, at få bedre læsevaner, at lære at bruge mindmaps og notatteknik, at tackle eksamen og karakterer.4. Hatlem, Ragnar: Lær mere – læs mindre. Håndbog i effektiv studieteknik. AkademiskeForlag, 1998.Bogen gennemgår, hvordan man lettere, bedre og - frem for alt – med langt større udbytte gennemfører enuddannelse. Bogen giver redskaber til studieplanlægning, aktiv læsning , notatteknik, bedre hukommelse,repetition, opgaveskrivning, eksamen og meget mere.5. Pædagogisk Center Samfundsvidenskab KU: Studieteknik for studiestartere Hæfte fra DetSamfundsvidenskabelige Fakultet, KU, 2009.http://samf.ku.dk/pcs/pdf_filer/studieteknikpjecepdf.pdf/Pjecen er skrevet for studerende inden for det samfundsvidenskabelige område, men har mange gode pointer,der er bredt anvendelige.6. Harboe, Thomas og von Müllen, Rikke: 12 film om studieteknik, DetSamfundsvidenskabelige Fakultet KU og SDU, 2009.http://samf.ku.dk/studerende/studiestart/studieteknik/filmvejledninger/Tolv korte film som omhandler: hvad belønnes på universitetet, god studiehverdag, aktiv i undervisningen,læseprocessen fra start til slut, læsning efter genre, intensiv læsning, skimning, hurtiglæsning, notater,lynnotater, studiegrupper og i gang med de første opgaver. Filmene om hurtiglæsning og i gang med de førsteopgaver er ikke så relevante for medicinstuderende, men de øvrige film har mange gode bredt anvendeligepointer.11

Ugeskema til registrering af aktiviteterTid Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag8-99-1010-1111-1212-1313-1414-1515-1616-1717-1818-1919-2020-2121-2222-2323-2413