Anders Bondos åbningstale ved DLF's kongres 2010 - Folkeskolen

folkeskolen.dk

Anders Bondos åbningstale ved DLF's kongres 2010 - Folkeskolen

folkeskolen.dk september 2010Anders Bondo Christensens åbningstale ved DanmarksLærerforenings kongres 9. september 2010For 2 år siden fik at vide af landets statsminister, at vi sagtens kunnenedsætte skatten og udvikle velfærden på en og samme tid. Hvisøkonomerne dristede sig til at stille spørgsmålstegn ved dette jubelbudskabvar svaret, at lærebøgerne i økonomi skulle skrives om. I dag er der ingen,der taler om at skrive lærebøgerne om. Glansbilledet er krakeleret – ellerrettere sagt boblen, der især byggede på kunstigt opskrevne friværdier ogboligspekulation, er sprunget med et brag.Skattelettelserne fastholdes, til gengæld rundbarberes velfærden. Detcamoufleres ganske vist som nulvækst, men med stadig stigende socialeudgifter, stigende sundhedsudgifter og flere ældre er der tale om enmarkant udhuling af velfærden på en række områder.Hen over foråret hørte vi fra de ansvarlige ministre, at der ikke skullespares. Nej der var jo blot tale om nulvækst. Fremover vil der være råd tilnøjagtig ligeså mange sygeplejersker, pædagoger og lærere som hidtil.Samtidig med at politikerne tonede frem i medierne med dette beroligendebudskab, gennemførte sygehusene massive fyringsrunder, og en stor del afkommunerne genåbnede budgetterne, hvilket blandt andet resulterede i, atmere end 1000 lærerstillinger blev nedlagt. Den groteske afstand mellempolitikernes udmeldinger og virkelighedens verden gav mindelser om1


folkeskolen.dk september 2010komiske Ali, der med bomberne væltende ned over Bagdad som baggrundforsøgte at overbevise verden om, at amerikanerne var på vild flugt ud afIrak.Der er imidlertid absolut ikke noget komisk ved den aktuelle økonomiskesituation på landets folkeskoler, i voksenspecialundervisningen eller deandre områder i uddannelsessystemet, hvor Danmarks Lærerforeningsmedlemmer arbejder. Genåbning af 2010 budgetterne følges i disse dageop af nye massive besparelsesforslag i forhold til budget 2011.I finanslovsforslaget er der afsat 150 millioner til folkeskolen, men vikommer med meget stor sandsynlighed ikke til at se en eneste krone ekstraude på skolerne, da de planlagte besparelser i kommunerne er mangegange større end det beløb, der foreslås i finansloven.Det fik os til at udsende en pressemeddelelse med overskriften:”Finanslovsforslag forslår som en skrædder i helvede”. Det er ikke ensprogbrug, vi normalt benytter os af, men ind i mellem er det nødvendigtat kalde en spade for en spade.De dramatiske konsekvenser af genåbningen af de kommunale budgetter iforåret og perspektiverne i de budgetforslag, der nu arbejdes med ikommunerne skal ses i lyset af, at uddannelsesinstitutionerne gennem enårrække har haft besparelser på dagsordenen som en fast tilbagevendendebegivenhed.2


folkeskolen.dk september 2010Mens lærere, ledere og skolebestyrelser påtog sig ansvaret for atgennemføre de pålagte besparelser, stod politikerne foran de rullendekameraer langt fra skolernes virkelighed og forsikrede hele verden om, atder aldrig har været så mange resurser til rådighed.Talkrig er vanskelig at vinde. Dels står der helt naturligt en stor autoritetomkring finansministeriets økonomer, og dels råder de over langt, langtflere resurser, end vi gør til at lave de omfattende analyser og redegørelser– og ikke at forglemme – til at lave forklaringer og bortforklaringer.Vi valgte derfor i foråret at købe den nødvendige ekspertise til at analyserefolkeskolens økonomi. For at give et indtryk af kompleksiteten i analysenkan jeg fortælle, at en sådan analyse koster mere end 400.000 kr.Analysen blev foretaget af BDO Kommunernes Revision. Resultatet varskræmmende klart: Resurserne til normalundervisningen er faldet medikke mindre end 6% i perioden fra 2002 – 2009. Selv om vi medtager demeget omtalte stigninger til den vidtgående specialundervisning, er derikke tale om en stigning – men om et fald.Jeg skal ikke trætte kongressen med at opremse alle de mange nyeopgaver, de handlekraftige politikere i samme periode har pålagtfolkeskolen. I kan jo gå hjem og spørge skolens it-vejleder, hvad denationale test har krævet af resurser!3


folkeskolen.dk september 2010Når politikerne godt sekunderet af CEPOS og diverse bankøkonomertegner et billede af, at hele den offentlige sektor har haft en nærmesteksplosiv stigning i udgifterne, kan vi dokumentere, at det i hvert fald ikkegælder for folkeskolen – tværtimod har vi i folkeskolen til fulde levet op tilfinansministerens meget bombastisk formulerede krav omeffektiviseringer.Samme ministers krav om fleksibilitet og regelforenklinger har vi i øvrigtogså for længst imødekommet med vores nye arbejdstidsaftale.Vi står nu med kommunernes udspil til det kommende års budgetter. Denundersøgelse, som Danmarks Lærerforening kunne offentliggøre i går erdramatisk læsning.Endnu en gang er der massive besparelser på tegnebrættet. I 82% afkommunerne er der forslag om forringet serviceniveau. I 62% afkommunerne er der forslag om lavere standart i inkluderendestøtteforanstaltninger, og det på et tidspunkt, hvor kommunerne gennemøkonomiaftalen er forpligtet på at nedbringe antallet af elever, dermodtager vidtgående specialundervisning. Det hænger jo ikke sammen – jadet skriger til himlen!Skal der være sammenhæng mellem politikernes flotte ord i skåltalerne omfolkeskolens altafgørende betydning og ambitionerne om en skole iverdensklasse, så skal der altså helt andre boller på suppen.4


folkeskolen.dk september 2010En anden meget stor del forsvandt op i den blå luft – værdierne var derganske enkelt ikke.Et logisk svar på den dramatisk situation, som vi er havnet i kunne være, at nu må vi rulle nogle af de ufinansierede skattelettelser tilbage, styrke skatteligningen, sikre et sundt boligmarked, øge produktiviteten ved at dygtiggøre de ansatte – og de arbejdsløse, øge befolkningens sundhed, gå i reel dialog med de ansatte om, hvordan vi kan effektivisere udenat presse arbejdsmiljøet, fjerne de bureaukratiske kontrolforanstaltninger, der hæmmerkreativitet og ansvarsfølelse.Det ville uden tvivl have krævet en indsats af os alle sammen, menmotivationsfaktoren ville være, at det langsigtede perspektiv er et stærkereog bedre samfund med velfærdssamfundet som fundament.Vi har som bekendt i stedet valgt sparevejen i Danmark. Det er de aktuellebudgetforhandlinger i kommunerne et markant eksempel på. Perspektiveter mindre velfærd og et mere ulige samfund – og en alvorlig risiko for atvæksten i samfundet går i stå.6


folkeskolen.dk september 2010Jeg har udtrykt det på den måde, at vi aldrig vil lægge navn til ændringer,vi ved, vil give eleverne dårligere undervisning – det vil vi ikke, og det kanvi ikke, fordi det vil underminere respekten for den professionalisme, vistår for. Til gengæld afviser vi heller ikke forslag uden at forsøge atformulere konstruktive alternativer.På den baggrund tog vi meget positivt mod statsminister Lars LøkkeRasmussens invitation til et partnerskab om folkeskolen. En invitation, derblev fremsat i forbindelse med det første møde på Marienborg i januarmåned.Ja, statsministeren inviterede ikke blot til et partnerskab. Han har gang pågang brugt vendingen et reelt partnerskab. I et partnerskab er det jo ikkebare én der bestemmer, og i et reelt partnerskab, må det være afgørende atalle parter inddrages på lige fod.For god ordens skyld understregede jeg i et brev til statsministeren, at etreelt partnerskab måtte betyde, at såvel mål som midler må kunnediskuteres.Danmarks Lærerforening bød som den første ind med et meget konkretforslag til mål for et partnerskab. Målene var som bekendt:1. Antallet af unge, der forlader folkeskolen uden de nødvendigelæse-færdigheder, skal halveres8


folkeskolen.dk september 2010En målrettet læsestrategi med uddannede konsulenter og vejledere ikommuner og på skoler er afgørende for elevernes indlæring.Læseundervisning og dansk som andetsprog skal være obligatoriskpå læreruddannelsen, hvor underviserende skal kvalificeres tilopgaven. Der skal øget fokus på den tidlige sprogindlæring ogsamarbejdet mellem skole og daginstitution2. Folkeskolen skal tage ansvar for, at de unge fortsat er i etuddannelsesforløb et år, at de forlader folkeskolenRegeringens målsætning om, at 95 % af en årgang skal gennemføreen ungdomsuddannelse er et ambitiøst mål, som vi fuldt ud kantilslutte os. Alle skoler bør kunne redegøre for, hvordan det er gåetderes elever et år efter, at de har forladt skolen.3. Antallet af lærere på sygedagpenge og førtidspension skalhalveresI de seneste år er et stigende antal lærere blevet førtidspensioneret.Dette er urimeligt for den enkelte og uhensigtsmæssigt forsamfundets resurseanvendelse. Vi har behov for en konkret og aktivindsats for at vende udviklingen.Vi syntes, at de tre mål ville være langt mere relevante end målsætningerom top fem-placeringer i fire Pisa-discipliner. Vi fandt endvidere, at de tremålsætninger måtte kunne samle de relevante parter, og vi fandt at9


folkeskolen.dk september 2010målsætningerne i høj grad tog hensyn til formulerede ønsker fraregeringen.Jeg var rigtig glad for de meget positive kommentarer, vores forslag fik pådet efterfølgende Marienborgmøde.Vi har efterfølgende foreslået, at målsætningerne suppleres med et forsøgsogudviklingsprogram, hvor nogle af de mange forslag, der blandt andet erdukket op i kølvandet på rejseholdets rapport, kunne prøves af.Også her gælder det, at vi selvfølgelig ikke kan anbefale initiativer, som vifra uddannelsesforskningen ved, giver eleverne en dårligere undervisning.Vores håb var og er, at parterne drøfter, hvordan vi hver især og sammenkan understøtte skolernes mulighed for at nå målene. I det hele taget menervi, at et gennemgående mål for hele partnerskabet må være, hvordan vi kanunderstøtte lærernes og børnehaveklasseledernes muligheder for atgennemføre god undervisning. Vi har ikke brug for en række nye lov- ogstrukturændringer. Vi har derimod brug for, at lærere ogbørnehaveklasseledere oplever, at vi tager et medansvar for, at de får debedst mulige rammer for undervisningen.Jeg har ikke lagt skjul på, at jeg var begejstret for såvel statsministerenssom undervisningsministerens klare meldinger om, at det var afgørende, atlærerne og dermed Danmarks Lærerforening blev en central part.10


folkeskolen.dk september 2010Og jeg har, som det også kan læses på foreningens hjemmeside i dag, påden måde bidraget til at skabe en – synes jeg – berettiget – forventning tilpartnerskabet hos medlemmerne.Så meget mere frustrerende er det naturligvis at vi lige nu står med en storusikkerhed om, hvad partnerskabet reelt fører til. Vi synes for at sige detrent ud, at der ikke sker noget som helst.Nu er vi jo både vedholdende og ihærdige og derfor er vi naturligvis ogsåstadig parate til at indgå i drøftelser om etablering af et nationaltpartnerskab om folkeskolen.Ja, ideen om et partnerskab er jo i virkeligheden vores eget forslag frarapporten ”Gør en god skole bedre” som vi udsendte i 2004.Jeg har i går skrevet til statsministeren, at jeg synes vi efterhånden er underet stort tidspres. Der er inviteret til Marienborgmøde den 29. september, ogregeringen har signaleret, at de vil komme med et skoleudspil i forbindelsemed Folketingets åbning.11


folkeskolen.dk september 2010Jeg vil derfor også gerne, som optakt til den debat vi skal have nu påkongressen, gentage, at indflydelse får man ikke ved bare at slå hælenesammen og marchere i den retning andre bestemmer. Vi deltager derforikke i et pseudopartnerskab, men i et reelt partnerskab.Og jeg vil gerne understrege, at Danmarks Lærerforening bidrager ikke tilat blåstemple initiativer, som vi fra forskningen har en sikker viden om vilgive elverne en dårligere undervisning. Vi er derfor ikke med til atblåstemple et forslag om offentliggørelse af resultaterne af de nationaletest, og vi er ikke med til at blåstemple forslag, der underminererenhedsskolen.Jeg har stadig et håb om, at statsministeren mente sin invitation om et reeltpartnerskab alvorligt. Kan vi enes om mål og midler i etpartnerskabsprojekt, er jeg sikker på, at vi kan gøre noget, der har langtstørre betydning for eleverne i folkeskolen end en ny stribe politiskeprofileringsforslag.Med disse ord som supplement til de to baggrundsnotater håber jeg, at vifår en god og konstruktiv debat om de økonomiske og politiske rammer fordet betydningsfulde arbejde, Danmarks Lærerforenings medlemmerudfører med stor ihærdighed hver eneste dag.12

More magazines by this user
Similar magazines