DUGSNyt nr. 2 / 2010 - DUGS.dk.

dugs.dk
  • No tags were found...

DUGSNyt nr. 2 / 2010 - DUGS.dk.

Dugsnyt4. årgang nr. 2. 2010Dansk UrogynækologiskSelskab afholder årsmødepå Skejby Sygehus den7. janaur 2011Se annoncen inde i bladetLeder................................................ 3DugaBase......................................... 5ICS-IUGA.......................................... 7Stamceller....................................... 11Urethral Tryk Reflektometri.............. 16Akupunktur .................................... 18Nuga.............................................. 21Dugs Generalforsamling ................. 23DUGS kursus (Odense).................... 24Axel Ingelman-Sundberg................. 26DUGS Årsmøde (Skejby).................. 28Abstrakt.......................................... 30Kommende møder og Kongresser.... 45DUGSNyt nr. 2. 20101www.dugs.dk


DUGSNytDUGSNyt4. årgang, nr. 2 – 2010UdgiverDansk Urogynækologisk Selskab (DUGS)v/ Afdelingslæge Mette Hornum BingGynækologisk-obstetrisk afdelingHvidovre Hospital2650 Hvidovrembing@dadlnet.dkHjemmesidewww.dugs.dkAnsvarshavende redaktørTorsten Sørensentorsten.soerensen@dadlnet.dkLayout og produktionInPrint A/S, Koldinginfo@inprint.dkOplag500ISSN 1903-31682 DUGSNyt nr. 2. 2010


LederBestyrelsenDansk Urogynækologisk SelskabUrolog søges!Hun spreder, han samler, de samarbejder........Ak ja. Nu tænkte du noget frækt, men nej. Deter jo mm. interossei dorsales og mm. interosseipalmares, der er tale om; som vi lærte i anatomi.Men det er jo også kvinden, der har urininkontinens,og manden der har urin-retention.Det er lidt mærkeligt, at undersøgelse og behandlingaf disse to tilstande ligger i to forskelligespecialer, gynækologi og obstetrik og urologi,men de burde måske være koncentreret iekspertområdet urogynækologi?Der er nemlig mange ting, der er fælles forde to specialer. De beskæftiger sig både i undersøgelse,behandling og forskning med miktionen,reservoir- og tømningsfunktionen, samtinnervationen.Historien har vist, at mange fremskridtsker i et tæt samarbejde mellem gyn/ obs ogurologi. Jens Bang og Hans Henrik Holm, hhv.gynækolog og urolog introducerede ultralydsscanningi obstetrikken. Obstetrikere, urologer,nuklearmedicinere og føtalmedicinere vurdererog samarbejder, når den gravide har ”fysiologiskhydronefrose” eller behandlings krævendeafløbshindring fra nyrerne. Der er samarbejdeefter forløsning ved sectio, når det går galt. Detkan være blære- og eller ureterlæsion, eller måskedenerveret blære efter lang tids epidural-kateter.Gynækologer og urologer samarbejder omdiagnose og behandling af Youssef’s syndromog andre fistler mellem urinveje og kvindeligegenitalia, opstået spontant, efter operativ behandlingeller stråleterapi.Urinkontinens behandling har i mange landeværet organiseret således, at man først søgtegynækolog og siden urolog eller i omvendt rækkefølge.I Danmark har vi heldigvis samarbejde.Flere steder findes der kontinensklinikker, hvorurogynækologer og urologer arbejder tæt sammen,og ofte ser patienten sammen i undersøgelses-fasenog ved en eventuel operation.Professor Linda Cardozo, som netop har besøgtDanmark, er ret imponeret over dette og enigi, at det er vigtigt. Hun har selv ”et ben i hverlejr” - både tidlligere og nu. En stor del af urodynamikkener udviklet i tæt samarbejde i Skandinavienmed f.eks. Tage Hald og Ulf Ulmsten.Wiggo Fischer-Rasmussen (gynækolog) ogTage Hald (urolog) introducerede Kolposuspensiona.m. Burch. De kaldte den Turner-Warwick’soperation. De havde lært den af en inspirerendeengelsk kirurg, der ”blot var interesseret i vandladningen”(også en af Linda Cardozo’s mentorer).Slyngeoperationer omtales af McGuire(urolog) og senere Ulmsten (gynækolog), somer TVT’s fader. Nu er slyngeoperationer ogsåved at blive ”hverdag” i urologien hos de patienter,der får stress inkontinens efter radikalprostatektomi.Overaktiv blære som følge af obstruktioner beskrevet af Jens Thorup Andersen og PaulAbrams (begge urologer). Det viste vej til, at viopdagede syndromet ”de novo overaktivitet”efter inkontinensoperationer.Bulking af ureterostiet er brugt meget afbørnekirurger, benyttes nu af urogynækologerog urologer i urethra.Neuro-urologi har både urologer og gynækologerbehov for at kende! Tænk på RenIntermitterende Kateterisation, antikolinergika,anden urofarmakologi og senest Botox.Vi har netop været til et godt møde: InternationalContinence Society (ICS) og InternationalDUGSNyt nr. 2. 20103


LederSusanne AxelsenFormand for DUGSfortsatUrogynecological Association (IUGA) i Toronto,og nu skal vi til møde i Dansk UrogynækologiskSelskab d. 7. januar 2011.Dansk Urogynækologisk Selskab (DUGS)blev stiftet i maj 2005. Et selskab der skal hjælpemed til, at patienter undersøges og behandlesbedst muligt for deres urogynækologiske gener,og at forskningen indenfor området styrkes.Vi skal værne om de gode forhold, vi har iDanmark. Vi skal værne om, at patienterne ikkeførst henvender sig til det ene speciale, og hvisdet går galt, vender sig mod ”de andre,” somdet sker i mange lande. Vi skal fortsætte samarbejdetog udvide det. Ledelserne i gynækologisk/obstetriske og urologiske afdelinger skalsætte en ære i, at afdelingerne samarbejderpå alle plan. Vi kan lære af hinanden, hjælpehinanden i pleje, undersøgelse og behandlingsamt være fælles om undervisning, udvikling ogforskning.FremtidsønskerDejligt, hvis en uddannelsessøgende gynækologmed ønske om subspecialisering i uro-gynækologikunne arbejde/uddannes i længere tid i tætsamarbejde med en urologisk afdeling. Ønskeligt,hvis en uddannelsessøgende urolog medønske om ekspertområde indenfor vandladningsgenerkunne arbejde/uddannes i længeretid i tæt samarbejde med en urogynækologisksektion. Primært vil det være naturligt, at deto specialer mødes ofte på alle niveauer for atdiskutere behandling, pleje, undersøgelser ogudvikling. Ofte er mere end 4 gange årligt, helst12 eller måske 52 gange om året?Det ideelle fremtidige samarbejde vil væreet tværfagligt og teambaseret team. Det kunnehedde bækkenteam eller måske blære-bækkenbundsteam.Navnet vil ikke være så vigtigt somden fælles erfaring i blære-, urethra-, genitalia-,anus/rectum-funktion. Så ville danske kvindervære GODT HJULPET og samarbejdet praktiseret.Vi har ikke eneret på livskvalitet.Men for millioner af mennesker verdenover er vi en vigtig del af den.Division GYNECARE arbejder for at kunne tilbyde kvinderløsninger og muligheder for at vælge en behandling,der kan forbedre livskvaliteten.ekelund&wikgynecare_annons_121x55.indd 1 09-11-23 11.57.254 DUGSNyt nr. 2. 2010


DugaBaseAf Ulrik Schiøler KesmodelOverlæge, ph.d., Projektleder af DugaBaseHvad skal vi dog med DugaBasen?Der sker i disse år mange tiltag mhp. at vurdereog forbedre kvaliteten af det kliniskearbejde inden for mange specialer. Arbejdetforegår på mange fronter, bl.a. inden forrammerne af det Nationale Indikatorprojekt,Den Danske Kvalitetsmodel og de KliniskeKvalitetsdatabaser (bl.a. DugaBase). Fødselsområdeter netop inddraget i det NationaleIndikatorprojekt, hvor der fremoverskal indrapporteres data fra alle fødestedertil monitorering af 10 målepunkter om fødselsforløbet.Inden for rammerne af Den DanskeKvalitetsmodel måles på en række andreindikatorer, og senest har Sundhedsstyrelseni efteråret 2010 inviteret DSOG og andrespecialebærende selskaber til møde mhp. atudpege relevante kvalitetsindikatorer baseretpå Landspatientregisteret (LPR).Endelig er der altså de kliniske kvalitetsdatabaser,som finansieres af Regionernemen godkendes af Sundhedsstyrelsen. Gynækologiogog obstetrik tegner sig alene forsyv kliniske kvalitetsdatabaser, nemlig DanskGynækologisk Cancer Database, Dansk HysterektomiDatabase, Dansk Kvalitetsdatabasefor Livmoderhalskræftscreening, DanskKvalitetsdatabase for operativ hysteroskopi,FØTO-databasen, Tidlig graviditet og abortkvalitetsdatabase - og Dansk UrogynækologiskDatabase, DugaBase.DugaBase var oprindeligt tænkt som etværktøj, der tidligt kunne vise væsentligebivirkninger ved nye operative behandlingerindenfor urogynækologien. DugaBasen blevofficielt landsdækkende fra april 2006, meni praksis er der fortsat nogen forskel på, hvorgodt der indrapporteres fra de enkelte afdelinger.Lige som i det Nationale Indikatorprojektog Den Danske Kvalitetsmodel forsøger manat foretage en kvalitetsvurdering af de enkelteafdelinger ved at måle på en række indikatorer.Indikatorerne defineres af databasensstyregruppe men skal godkendes af Regionerneog Sundhedsstyrelsen. Der er foretagetjustering af indikatorerne i DugaBase i 2010,og de nye indikatorer er netop nu til høring iRegionerne og Sundhedsstyrelsen.Kvalitetsvurdering og kvalitetsforbedringDet primære formål er at foretage en kvalitetsvurderingaf behandlingen med udgangspunkti data, der ikke rutinemæssigtindsamles og indrapporteres til f.eks. Landspatientregisteret.Kvalitetsvurdering af de enkelte afdelingerforegår aktuelt fire gange om året, hvorder udsendes kvartalsrapporter til den specialeansvarligeog den ledende overlæge påhver afdeling med tal for egen afdeling oglandsgennemsnit. Derudover udsendes deren årsrapport med opgørelser for alle afdelingerom bl.a. dækningsgrad og datakomplethedog i hvilket omfang afdelingen lever på tilde fastsatte standarder.Tanken med rapporterne er at give deenkelte afdelinger mulighed for at vurdereafdelingen i forhold til andre afdelinger. Påsigt er det planen at gøre det muligt for deenkelte afdelinger at trække egne data ud pået hvilket som helst tidspunkt.DUGSNyt nr. 2. 20105


DugaBasefortsatForskningTo projekter er allerede i gang med udgangspunkti data fra DugaBase. Det ene projektindgår som led i et ph.d.-projekt. Formålet erbl.a. at validere dækningsgrad og datakomplethedved sammenligning med Landspatientregisteretog at undersøge sensitivitetog specificitet af diagnoser indberettet tilDugaBase ved at sammenligne en stikprøvemed journaloplysninger.Formålet i det andet projekt er at beskrivepræ- og postoperative symptomer og fundhos patienter henvist til urogynækologiskteam på Odense Universitetshospital (OUH),sammenholdt med henvisningsdiagnose ogkirurgisk behandling. Det vil samtidig bliveundersøgt, om den store version af DugaBase,som i en periode anvendtes på OUH,bidrager med yderligere, væsentlige oplysningeri forhold til standardversionen.Der findes desuden tilsvarende databaseri andre lande, bl.a. Sverige. I forbindelse medmange andre danske registre foregår der alleredeet konkret samarbejde med sammenligningaf data fra de nordiske lande, bl.a. påcancerområdet i Kræftens Bekæmpelses regi.Inden for området graviditet og fødsel er derallerede foretaget fællesnordiske sammenligningerpå baggrund af de enkelte landes fødselsregistre,og der er flere konkrete planerom sammenligning af danske og norske dataom livsstils betydning for graviditet.Tilsvarende sammenligninger er nærliggendemellem f.eks. data fra DugaBase ogden svenske urogynækologiske database,hvor der allerede er planer om bl.a. at kiggenærmere på resultaterne af operativ behandlingaf isoleret mediant cystocele med specieltfokus på indsættelse af meche.Lidt afsluttende kommentarerSundhedsstyrelsen har som nævnt bedtDSOG om at udpege relevante kvalitetsindikatorerbaseret på LPR. De LPR-baseredekvalitetsindikatorer skal dels fungere somet basalt datasæt om kvalitet på væsentligeområder som enten ikke er dækket af de kliniskekvalitetsdatabaser og som supplementtil de kliniske kvalitetsdatabaser. Kvalitetsvurderingenkommer altså uanset hvad. Menhvor LPR-udtræk alene kun vil give et megetbegrænset billede af kvaliteten i behandlingen,har vi med DugaBasen og de andre kliniskekvalitetsdatabaser muligheden for selvat påvirke, hvad det er vigtigt at måle.Næste nummeraf DUGSNyt udkommerudkommer primo juni 2011Manuskripter indsendes til:l.b.paulsen@dadlnet.dksenest 10. maj 20116 DUGSNyt nr. 2. 2010


ICS-IUGAAf Rikke GuldbergHigh lights fra ICS-IUGA23.-27. august 2010, Toronto, CanadaEn af de største internationale kongresser meddeltagelse af 3525 personer i alt, hvoraf de 82var danskere ifølge deltagelisten. Der var indsendt1253 abstracts, hvilket fremgik af abstractfortegnelsen. Der kan der på ingen måde redegøresfor fyldestgørende på disse sider, men herer udvalgte high lights.De 2 første dage bød på talrige spændendeog interessant workshops (48 i alt!) Her nævnesblot et par enkelte: Pelvic Organ ProlapseRepair – with or without mest, Bækkenbundensanatomi og Ultralyd af bækken bund.Onsdag fortalt L. Schierlitz om randomiseredekliniske forsøg fra Australien. Et 3-årsfollow up studie om TVT vs. TOT hos kvindermed ukompliceret stressinkontinens og IntrinsicSphincter Deficiency. Der var en højere succesrateefter TVT frem for TOT og deraf højererisiko for gentagne operationer efter TOT. Dehavde desuden foretaget 2 års opfølgning på etrandomiseret forsøg med prolapskirurgi +/- TVTsamtidigt. I alt 80 kvinder indgik. Deres anbefalinger, at der ikke er indikation for rutine TVTved prolaps operationer. Dette stemmer heldigvisogså overens med den almindelige praksis iDanmark.De havde opgjort, at der skal indsættes 12slynger for at undgå én med postoperativ stressinkontinens.Fra England præsenterede P. Assassa denengelske urogynækologiske database. D. 26. januar2010 var der indrapporteret 14.977 forløb,hor af de 7314 var operationer for urininkontinens.80 % af, dem der opereres for urininkontinenshar gennemgået bækkenbundstræningforud for operation, hvilket stemmer overensmed deres nationale guidelines. Men samtidigså de, at urodynamiske undersøgelse også ermeget udbredt inden operation for urininkontinens,hvilket ikke er i tråd med deres guidelines.Han kunne dog også oplyse, at databasepå ingen måder er komplet. Ikke alle afdelingerindrapporterer og kun et sted mellem 10-20 %af slyngeoperation indrapporteres, hvor TVT udgørca. 67 %.Ulf Ulmsten Lecture af M. Chancellor omhandledestamcelleforskning.For ca. 4 ½ år siden indledtes de førstemenneske-forsøg i Canada. Han fremlagde lovenderesultater. Efter 12 mdrs. followup var 5ud af 8 forbedret og én kureret. Ingen alvorligebivirkninger er set.State-of-the Art Lecture blev givet af A. Sultanfra England – omhandlende status på, hvadvi ved om Anal Sphincter anno 2010.Prisvinder for bedste Basic Science Abstractblev G. Northington med titlen: The Effect ofOvariectomy on Bladder Function and MyosinIsoform Expression in Female Rabbits with PartialBladder Outlet Obstruction.Prisvinder for bedste Clinical Abstract blevC. Glazener med titlen: A Randomised ControlledTrial of Consevative Treatment for UrinaryIncontinence in Men after Prostate Surgery.Niels Klarskov var den første dansker, somhavde et mundtlig indlæg. Han holdt et fremragendeforedrag om reflektomeri på baggrund afet randomiseret dobbelt blindet placebo crossoverforsøg. Reflektometri undersøgelsen viste,at åbnings og luknings trykket i urethra øgessignifikant ved brug af esreboxetin i forhold tilplacebo. Reflektometri synes at være værdifuldtDUGSNyt nr. 2. 2010 7


ICS-IUGAfortsati udviklingen og monitoreringen af farmakologiskbehandling for stress inkontinens.Fredag eftermiddag var flere andre danskerepå podierne. Charlotte Graugaard-Jensenfortalte om sit ph.d. projekt omhandlende påvirkningenaf p-piller på urinregulationen. Derindgik i alt 26 kvinder i hendes undersøgelse,som viste, at den natlige urinproduktion stor seter uændret hos kvinder i p-pillebehandling i forholdtil kvinder med naturlig cyklus.Gunnar Lose præsenterede data fra 2-årsopfølgning efter Bulkamid-injektion. 135 kvindermed ukompliceret stress eller blandings inkontinensvar rekrutteret til undersøgelsen. Detfremgik, at 3 ud af 4 kan forbedres/helbredesmed Bulkamid injektion. Det er en let, hurtig ogsikker procedure uden alvorlige bivirkninger.Marie Bønnelycke sluttede den flotte rækkeaf danske indlæg af med at fortælle om rotteforsøgomhandlende biokompatibilitet og varighedaf en ny Meshtype til prolaps kirurgi.Alt i alt en interessant og udbytterig internationalkongres med en festlig gallaaften medet veloplagt band, som kronen på værket. Dansegulvetblev indtaget allerede efter forretten!Brigitte Fatton fra Frankrig og Søren Brostrøm fra Danmarkleder en session om ikke-kirurgisk behandling af prolapsFra venstre: Torsten Sørensen, Rikke Guldberg, AnnemetteLykkebo og Steen WaltherGlade kongresdeltagere – Annemette Lykkebo og RikkeGuldberg fra Kolding - ved Niagara Falls.8DUGSNyt nr. 2. 2010


Gør hverdagen lettere…Nyt præparat til behandling afpatienter med overaktiv blære• 1 kapsel én gang dagligt• Signifikant effekt inden for den første uge 1• Mundtørhed hos under 10 % afpatienterne 1Vil du vide mere?Kontakt din Meda-konsulent for mere information og bestillingaf produktmateriale på tlf.: 44 52 88 88 eller info@meda.dkMeda AS · Solvang 8 · 34DUGSNyt nr. 2. 2010 9


Spasmo-lyt DepotSpasmo-lytDepot (Trospiumchlorid), hård depotkapselIndikationer: Symptomatisk behandling af urgeinkontinensog/eller forøget vandladningsfrekvensog imperiøs vandladning, som kan forekomme hospatienter med en overaktiv blære. Dosering: Enkapsel en gang om dagen. Spasmo-lyt Depot børtages sammen med vand på tom mave en time føret måltid. Kontraindikationer: Trospiumchlorider kontraindiceret for patienter med urinretention,alvorlige gastrointestinale lidelser (inklusiv toksiskmegacolon), myastenia gravis, snævervinkletglaukom og takyarytmi. Trospiumchlorid er ogsåkontraindiceret hos patienter, der har udvist overfølsomhedover for det aktive stof eller over for eteller flere af hjælpestofferne. Særlige advarslerog forsigtighedsregler: Bør anvendes med forsigtighedhos patienter med obstruktive tilstandei mave-tarmkanalen såsom pylorusstenose, medobstruktion af urinflow med risiko for urinretention,med autonom neuropati, med hiatus herniakombineret med refluxøsofagitis, hos hvilke hurtighjertefrekvens er uønsket f.eks. hypertyreoidisme,koronararterie sygdom samt kronisk hjerteinsufficiens,med mild til moderat nedsat leverfunktion.Anbefales ikke til patienter med stærkt nedsatleverfunktion og/eller nedsat nyrefunktion. Førpåbegyndelse af behandling bør man udelukke organiskeårsager til vandladningsfrekvens, imperiøsvandladning og trang-inkontinens såsom hjertesygdomme,nyresygdomme, polydipsi eller infektionereller tumorer i urinvejene. Spasmo-lyt Depotindeholder saccharose.Bør ikke anvendes til patientermed sjældne arvelige problemer med fruktoseintolerans,glucose/galaktose-malabsorptionog sukrase-isomaltasemangel. Interaktioner: Følgendeinteraktioner kan forekomme: Potenseringaf effekten fra lægemidler med antikolinerg virkning(såsom amantadin, tricykliske antidepressiva),forstærkning af takykardi-effekten af ß-sympatomimetika;reduceret effektivitet af prokinetiskestoffer (f.eks. metoclopramid). Da trospiumchloridkan påvirke den gastrointestinale motilitet og secernering,kan det ikke udelukkes at absorptionenaf andre samtidigt administrerede lægemidler kanændres. En hæmning af absorptionen af trospiumchloridmed aktive stoffer som guar, cholestyraminog colestipol kan ikke udelukkes. Derfor anbefalessamtidig administration af lægemidler indeholdendedisse aktive stoffer med trospiumchlorid ikke.Bivirkninger: Meget almindelige: Mundtørhed.Almindelige: Tørre øjne, dyspepsi, forstoppelse,forværring af forstoppelse, mavesmerter, udspiletmave, kvalme, tørhed i næsen. Ikke almindelig:Flatulens. Sjælden: Asteni, miktionsforstyrrelser,urinretention, udslæt. Meget sjælden: urinvejsinfektion,hovedpine.Udlevering: B – alment tilskud. Priser og pakninger:60 mg depotkapsler, 28 stk. kr. 305,05.Ekskl. recepturgebyr. Priserne er gældende pr. 28.oktober 2010. Indehaver af markedsføringstilladelsen:Madaus GmbH, 51067 Köln, TysklandTeksten er forkortet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsengodkendte produktresume.Produktresumeet kan vederlagsfrit rekvireresfra Meda AS.Ref. 1) Staskin D. et al: The Journal of Urology, Vol.178, 978-984, September 2007.10DUGSNyt nr. 2. 2010


StamcellerAf Ann Dorte Storm PørnekiHvordan er det nu med de stamceller?I det seneste årti er opmærksomheden omkringstamceller og regenerativ medicin øget markant.Det gælder i forskningen såvel som i denbrede offentlighed. Mulighederne for behandlingaf en lang række invaliderende, kroniskesygdomme er drivkraften bag den stigende interessefor stamceller, idet stamceller besidderpotentialet til at erstatte defekte celler i kroppen.Flere typer af behandling, der involvererstamceller kan tænkes:• Transplantation af celler til erstatning afdefekte eller helt mistede celletyper(f.eks type 1 diabetes, Parkinsonssygdom, Huntingtons chorea og ALS).• Transplantation af celler, der kanproducere manglende hormoner,cytokiner og vækstfaktorer (cerebraleinfarkter, Alzheimers sygdom).• Transplantation af hele cellelag og vævudviklet i laboratoriet ud fra stamceller(trachea, urinblære).Betegnelsen stamceller dækker over en vifte afcelletyper (Figur 1). For alle stamcelletyper gælderdet, at de har evnen til at forny sig selv ogdesuden være ophav til specialiserede datterceller.Forekomsten af stamceller på forskelligeudviklingstrin danner basis for inddelingen afstamceller i to primære grupper, nemlig embryonalestamceller og voksne stamceller. Voksnestamceller er uni- eller multipotente, hvilketbetyder at de kan give ophav til én eller fleretyper af specialiserede celler, mens embryonalestamceller er pluripotente og således kan udviklesig til alle kroppens celletyper. Til dato er detudelukkende voksne stamceller der har væretanvendt terapeutisk, men begge stamcelletyperhar egenskaber, der gør dem interessante i forbindelsemed en lang række sygdomme.De embryonale stamceller findes udelukkendei det tidligste fosteranlæg. 4-5 dageefter befrugtning af oocyten kan de første morfologisketegn på funktionelle forskelle blandtcellerne i embryonet observeres. To distinktecellepopulationer kan isoleres og gen-ekspressionsanalyserviser tydelige forskelle mellem deto populationer. Det ydre cellelag i blastocyten,trophectoderm, giver ophav til moderkage ogfosterhinder, mens den indre cellemasse beståraf embryonale stamceller, der vil udvikle sig tilfostret. I 1981 blev de første pluripotente cellerfra muse-blastocyter isoleret og dyrket invitro, men det varede yderligere godt 15 årfør det i 1998 lykkedes at gennemføre tilsvarendemed humane embryoer (Thomson JA etal, 1998). I 2003 blev det lovgivningsmæssigttilladt i Danmark at isolere embryonale stamcellerfra overskudsembryoner i forbindelse medIVF-behandling. For at etablere en embryonalstamcellelinie i laboratoriet er det nødvendigtat adskille den indre cellemasse fra de omkringliggendeceller og zona pellucida i den 5-7dage gamle blastocyt. De tilbageværende cellervil for størstedelens vedkommende bestå af cellerfra den indre cellemasse, på dette stadiumomtrent 50-150 celler. Cellerne overføres til endyrkningsskål, hvor de dyrkes i en inkubator ved37 °C sammen med et understøttende lag afembryonale fibroblaster (isoleret fra mus elleraf human oprindelse). Støttecellerne producererukendte faktorer, der er nødvendige for denudifferentierede tilstand af stamcellerne. Ideeltset vil cellerne fra den indre cellemasse proliferereuden at differentiere i det korrekte vækstmedium,og det vil være muligt at sub-kloneDUGSNyt nr. 2. 201011


Stamcellerforetaget i Østrig, USA og Canada (MitterbergerM et al, 2008; Strasser H et al, 2007; Carr LKet al, 2008). De østrigske studier er baseret påtransplantation af både myogene stamceller ogfibroblaster (Figur 2). Cellerne oprenses fra enmuskelbiopsi taget i overarmen (ca 0,3 ml). Cellernesepareres i de to fraktioner og dyrkes hverfor sig i syv uger i laboratoriet. Muskelstamcellerneopslemmes i celledyrkningsmedium, mensfibroblasterne yderligere tilsættes collagen forat sikre, at de forbliver på injektionsstedet. Muskelstamcellerneinjiceres i mindre portioner iden tværstribede muskulatur omkring den centraledel af urinrøret, således at cellerne fordelesover et større område. Fibroblasterne injiceresmed collagen i bindevævet omkring urinrøret,ligeledes i mindre portioner. Opfølgning viserforbedring af de valgte parametre i forhold tilcollagen alene som fyldstof (inkontinens score,selvrapporteret livskvalitet, tykkelse af urinrøretog omliggende muskulatur, kontraktilitet ogurinflow.). Firmaet bag udviklingen af celleprodukterne,Innovacell i Innsbruck, har netop indledtfase IIb studier for at afklare effektivitetenog det optimale celleantal i den enkelte transplantation.I øjeblikket rapporteres anvendelseaf 5-60 millioner fibroblaster og 5-36 millionermyoblaster pr transplantation (Mitterberger Met al, 2007). Det skal oplyses, at forfatternepå de østrigske studier har tilknytning til detinvolverede firma. Resultaterne fra de nordamerikanskestudier viser ikke samme grad afforbedring på inkontinens som de østrigske.Det første studie involverede 8 patienter og effektenaf behandling med autologe muskelcellervar mindre sammenlignet med de østrigske.Der var en forskel i administrationen af cellerne,og den opnåede effekt sås senere i det nordfortsatmuligheder er således ikke i stand til at retteop på det skadede eller aldringssvækkede vævomkring urinrøret. Urinrøret består af både glatogtværstribet muskulatur, og en stamcellebaseretbehandling af inkontinens kan tænkes athave en effekt på begge celletyper. Stamceller,der kan udvikle sig til muskulatur, isoleres fraknoglemarv, fedtvæv og tværstribet muskulatur.Det kan være vanskeligt at isolere tilstrækkeligmed celler fra knoglemarven, hvorimod fedtvævog muskulatur er gode kilder til stamceller.Muskel-deriverede stamceller har en rækkeegenskaber der kan drages fordel af i forbindelsemed behandling af inkontinens. Ved indsprøjtningaf autologe stamceller som fyldstofvil der med overvejende sandsynlighed ikkeopstå immunologiske reaktioner, og da cellernepotentielt kan integreres i det omkringliggendevæv, er der mulighed for en længerevarendeeffekt sammenlignet med øvrige fyldstoffer. Damuskel-deriverede stamceller vil differentiereog fusionere under dannelse af muskelfibreuden delingskapacitet, er der ikke risiko forat de transplanterede celler vil proliferere ogobstruere urinrørets lumen (Mitterberger M etal, 2007). Studier i rotter har ligeledes vist, attransplanterede, muskelderiverede stamcellerkan medvirke til regeneration af et beskadigeturinrør, enten direkte eller ved en parakrin effektpå omkringliggende væv (Cannon TW et al,2003; Chermansky CJ et al, 2004; Kwon D et al,2006). Stamceller oprenset fra fedtvæv har vistlovende resultater i rottemodeller, hvor de harværet i stand til at differentiere til glat muskulaturi blære og urinrør og genoprette beskadigedefunktioner (Jack GS et al, 2005).De første studier med patienter og stamcellebaseretbehandling af stress-inkontinens erDUGSNyt nr. 2. 201013


Stamcellerfortsatamerikanske studie. Det er endnu uvist, om detransplanterede muskelstamceller integreres idet omkringliggende væv i mennesker, som detses i rotter, og det kan således ikke udelukkes,at cellerne blot optræder som fyldstof. Der erdog påvist en forbedret muskelfunktion, derkunne tyde på integration. Det er også muligtat de transplanterede celler kan stimulere eksisterendeceller til en øget vækst med forbedretfunktion til følge.Yderligere fremtidige stamcellebaseredebehandlingsmuligheder med relation til inkontinenskan ligge i forbindelse med afføringsinkontinens,hvor de første forsøg med rotter viserlovende resultater (Kang SB et al, 2008). I etstudie med 24 patienter er det ligeledes vist,at det er muligt at fremme heling af kompliceredeperianale og rectovaginale fistula vedat anvende stamceller oprenset fra fedtvæv ikombination med fibrin-lim sammenlignet medanvendelsen af fibrin-lim alene (Garcia-Olmo Det al, 2009). Stamceller oprenset fra fedtvævhar ligeledes vist sig egnet til fremstilling af glatmuskulatur, der kan anvendes til reparation afbeskadiget blærevæv (Jack GS et al, 2009).Referencer1. Thomson JA, Itskovitz-Eldor J, Shapiro SS etal.Embryonic stem cell lines derived fromhumanblastocysts. Science 1998;282:1145-1147.2. Abdallah BM and Kassem M. The use of mesenchymal(skeletal) stem cells for treatment of degenerativedisease: current status and future perspectives.J Cell Physiol 2009;218:9-12.3. Mitterberger M, Pinggera GM, Marksteiner R et al.Functional and Histological Changes after MyoblastInjections in the Porcine Rhabdosphincter EuropeanUrology 2007;52:1736–1743.4. Cannon TW, Lee JY, Somogyi et al. Improvedsphincter contractility after allogenic muscle-derivedprogenitor cell injection into the denervated raturethra .Urology 2003;62:958-963.5. Chermansky CJ, Tarin T, Kwon DD. Intraurethralmuscle-derived cell injections increase leak pointpressure in a rat model of intrinsic sphincter deficiency.2004;63:780-785.6. Kwon D, Kim Y, Pruchnic R et al. Periurethral cellularinjection: Comparison of muscle-derived progenitorcells and fibroblasts with regard to efficacy andtissue contractility in an animal model of stressurinary incontinence. Urology 2006;68:449-454.7. Jack GS, Almeida FG, Zhang R et al. Processedlipoaspirate cells for tissue engineering of the lowerurinary tract: Implications for the treatment of stressurinary incontinence and bladder reconstruction.J Urol 2005;174:2041-2045.8. Mitterberger M, Marksteiner R, Margreiter E et al.Myoblast and fibroblast therapy for post-prostatectomyurinary incontinence: 1-year followup of63 patients. J Urol 2008;179:226-231.9. Strasser H, Marksteiner R, Margreiter E et al.Transurethral ultrasonography-guided injectionof adult autologous stem cells versus transurethralendoscopic injection of collagen in treatment ofurinary incontinence.World J Urol 2007;25:385-392.10. Carr LK, Steele D, Steele S et al. 1-year follow-upof autologous muscle-derived stem cell injectionpilot study to treat stress urinary incontinence. IntUrogynecol J Pelvic Floor Dysfunct 2008;19:881-883.11. Mitterberger M, Marksteiner R, Margreiter E etal. Autologous myoblast and fibroblasts for femalestress incontinence: a 1-year follow-up in 123patients.Journal Compilation 2007;100:1081-1085.12. Kang SB, Lee HN, Lee JY et al. Sphincter contractilityafter muscle-derived stem cells autograft intothe cryinjured anal sphincters of rats. Dis ColonRectum 2008;51:1367-1373.13. Garcia-Olmo D, Herreros D, Pascual I et al.Expanded adipose-derived stem cells autograft forthe treatment of complex perianal fistula: A phase IIclinical trial. Dis Colum Rectum 2009;52:79-86.14. Jack GS, Zhang R, Lee M et al. Urinary bladdersmooth muscle engineered from adipose stem cellsand a three dimensional synthetic composite.Biomaterials 2009;30:3259-3270.14 DUGSNyt nr. 2. 2010


StamcellerfortsatFigur 1 Kilder til stamcellerEmbryonaleStamcellerBlastocystOprensning fraindre celle massePluripotente/multipotentestamceller”Voksne” stamcellerFetusOprensning fravæv/organerFigur 1Stamceller findes og kanisoleres fra en lang rækkevæv og organer. Den tidligstestamcelletype oprenses frablastocyst-stadiet og kaldesen embryonal stamcelle. Dissestamceller er pluripotente ogkan således udvikle sig til allecelletyper i kroppen. På senereudviklingsstadier kan ogsåisoleres stamceller, de såkaldtevoksne stamceller. Deresudviklingspotentiale er merebegrænset sammenlignet medde embryonale stamceller.Ekspansion/differentieringi kulturBehandlingFigur 2BehandlingFigur 2Muskelbiopsi fra overarm eller lårMuskelbiopsi fra overarm eller lårOprensning,separa8on og syv ugers opformering af celler i laboratoriumra8on og syv ugers opformering af celler i laboratoriumFibroblaster Myoblasterbroblaster MyoblasterFibroblaster + Myoblaster + cellemediumcellemedium med collagenroblaster + Myoblaster + cellemediumum med collagenInjek8on af celler i submucosa Injek8on af celler i m. sfincter urethraeller i submucosa Figur 2 Injek8on af celler i m. sfincter urethraeAnvendelse af muskelstamceller i behandlingaf inkontinens. Celler isoleres fra en muskelbiopsiudtaget fra patientens overarm eller lårog dyrkes i laboratoriet for at opnå et stortantal celler. I behandlingen kan anvendes muskelstamcellereller en kombination af muskelogfibroblastceller.DUGSNyt nr. 2. 201015


Urethral Tryk ReflektometriAf Niels KlarskovUrethral Tryk Reflektometri– en ny metode til undersøgelse af urinrøretUrethral Tryk Reflektometri (UTR) er en ny metodetil undersøgelse af urinrøret. UTR er udvikletpå gynækologisk afdeling på Glostrup Hospital,hvor den første undersøgelse blev foretaget i2003. Udstyret bruger en teknik betegnet akustiskreflektometri til at måle tværsnitsarealer iurinrøret.I 50´erne og 60´erne blev akustisk reflektometriudviklet til at finde olie i undergrunden.Man sprængte en ladning dynamit og kunne påbaggrund af de efterfølgende refleksioner fra undergrundenfinde områder med olie. Senere harteknikken været brugt til efterforskning af bl.a.huler, stemning af musik instrumenter og til målingaf tværsnitsarealer i næsesvælgrummet.Ved UTR undersøgelsen lægges en lilletynd plastikpose ind i urinrøret. Mens en pumpelangsomt øger trykket, måles tværsnitsarealetaf posen. På den måde kan man med metodenpræcist måle det tryk, det kræver at åbne urinrøret.Derudover kan metoden anvendes til atmåle elasticiteten af urinrørsvæggen og hervedgive indryk af om der f.eks. er arvæv tilstede iurinrøret. Målingen kan udføres med kvinden liggendeog stående, samt når hun er afslappet ogunder knib og host. Ifølge de undersøgte kvinderer ubehaget ved undersøgelsen mindre end veden almindelig gynækologisk undersøgelse.Undersøgelser har vist, at UTR målingen ermeget pålidelig. Et studie, som sammenlignedestress inkontinente kvinder og kontinente kvinderviste, at der skal et mindre tryk til at åbneurinrøret hos de inkontinente, samt at kvindermed inkontinens har mindre elastisk modstandi urinrøret. Undersøgelser har vist stor forskel påmåleresultaterne hos forskellige kvinder med anstrengelsesinkontinens. Mens nogle kvinder haret eftergiveligt (”slapt”) urinrør, har andre kvinderet stift og mere ueftergiveligt urinrør. Dettefund kan få stor betydning i behandling af denenkelte kvinde med urininkontinens.I dag bruges UTR målingen til at undersøgemedicin med virkning på urinrøret. I forskningsprojekterbruges metoden til at øge indsigten isamspillet mellem blæren og urinrøret samt til atvurdere hvilke kvinder, der er egnede til forskelligeinkontinens operationer.Metoden har desuden vist sig lovende tilmåling i det mandlige urinrør samt i endetarmenved afføringsinkontinens.Niels Klarskov holder foredrag om Urethral Tryk Profil på IUGA/ICS kongressen i Toronto16 DUGSNyt nr. 2. 2010


Urethral Tryk ReflektometrifortsatBilledet viser proben, der sender lyd igennem kateteret til den lille plastik pose, som placeres i urinrøret.Figuren viser målinger fra tre kvinder, en med stress inkontinens (rød kurve), en rask (blå kurve) og en medurinretention (manglende vandladningsevne, grøn kurve). * Markerer det tryk, der skal til at åbne urinrøret hosde tre kvinder.DUGSNyt nr. 2. 2010 17


akupunkturAf fysioterapeutTorben EriksenKan inkontinens behandles medmoderne akupunktur?På center for fysioterapi og træning i Horsens behandlervi inkontinens med IMS akupunktur. Der erikke videnskabelig evidens for, at behandlingen hareffekt. Men alligevel oplever vi, at de kvinder, dermodtager behandlingen, fornemmer, at de får størregrad af kontrol over vandladningen under nys,host og løft samt bedre at kunne tømme blæren.IMS Akupunktur er en moderne behandlingsform,som er udviklet af canadiske læger, og oprindeligtberegnet til at behandle kroniske smerter,men som har vist sig at kunne mere end det.Inkontinensen opstår i mange tilfælde, fordibækkenbundsmusklerne fungerer for dårligt, ogderfor er det typisk, at folk anbefales at træne sinbækkenbund med knibeøvelser. Forskning viser,at effekten af træning opstår efter seks månederstræning, og effekten er ikke overbevisende god.IMS Akun punktur giver en forklaring på, hvorfordet er så svært at reducere problemet med træning.Forklaringen er, at slidgigt i ryggen kan påvirkeryggens nerver til at fungere dårligt. Dette kommerf.eks. til udtryk ved, at de nerver, der forsynerbækkenbund og blære, ikke har optimal kontakt tilmusklerne, og derved mister man kontrollen overvandladningen.Nerverne til bækkenbund og blære kommerfra de nederste lændehvirvler, og netop her er dettypisk at opbygge slidgigt. Slidgigt er aktuelt for80 % af alle i 50-års-alderen og betyder, at rygnervernefår mindre plads i udgangshullet fra rygsøjlen.Dette påvirker langsomt nerven til at fungeredårligt og skaber stivhed og vævskrampe omkringrygsøjlen.IMS Akupunktur fjerner vævskrampen og reetablereren optimal nerveforsyning, hvorved bækkenbundog blære fungerer bedre.Kilder:1. www.istop.org2. www.centerfys.dkBliv medlem af Dansk Urogynækologisk SelskabAf Torsten SørensenSom medlem af selskabet modtager man toårlige medlemsblade. Desuden får man tilbudom deltagelse i årsmødet og andre arrangementerog aktiviteter i DUGS.Alle læger, sygeplejersker og fysioterapeutermed særlig interesse for urogynækologikan blive medlem.Som ekstraordinære medlemmer optagesdanske eller udenlandske firmaer og andremed særlig interesse for selskabet og detsformål.Henvendelse om medlemskab rettes til selskabetssekretær, afdelingslæge Mette HornumBing på e-post-adressen:mbing@dadlnet.dk.Bankkonto:Lægernes Pensions BankReg. nr. 6771Konto nr. 61 54 41318 DUGSNyt nr. 2. 2010


Vagifem ® (17ß-estradiol) – fås nu imarkedets laveste virksomme dosisNy, ultra-lavdosisudgave af Vagifem ® 10 µg til vaginal atrofiMarkedets laveste virksomme dosis 1Signifikant langsigtet bedring i vaginal sundhed 2Nøjagtig dosis, administreres lokalt og virker lokalt 3Referencer: 1. Lægemiddelstyrelsen, April 2010. 2. Simon J et al. Obstet Gybnecol2008;112: 1053-1060. 3. Det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresume10µg(17ß-estradiol)DUGSNyt nr. 2. 201019


VagifemVagifem ® (17ß-estradiol) 10 mikrogram. Forkortet produktresuméLægemiddelform: Vaginaltabletter. Vagifem ® indeholder 10 mikro gram estradiolhemihydrat i envaginaltablet indsat i en engangsapplikator. Indikation: Behandling af atrofisk vaginitis forårsagetaf østrogenmangel. Erfaring med behandling af kvinder over 65 år er begrænset. Dosering: Vagifem ®administreres intravaginalt ved hjælp af en applikator. Initialdosis: 1 vaginaltablet daglig i 2 uger.Vedligeholdelsesdosis: 1 vaginaltablet 2 gange om ugen. Behandlingen kan starte en hvilken som helstdag. Hvis en dosis glemmes, bør den tages, så snart patienten husker det. Dobbeltdosis bør undgås. Skift tilprodukt med højere dosis, Vagifem ® 25 mikrogram, kan foretages såfremt der efter 3 måneders behandlingikke er opnået tilfredsstillende symptomlindring. Vagifem ® kan bruges af kvinder med eller uden intaktuterus. Ved behandlingen kan der specielt i de første 2 uger observeres en minimal systemisk absorption.Det er ikke anbefalet at give et tilskud af progestogen, eftersom plasmaestradiolniveauerne sædvanligvisikke overstiger de postmenopausale niveauer. Kontraindikationer: Kendt, tidligere brystcancer ellermistanke om brystcancer. Kendte eller mistænkte, tidligere eller mistænkte østrogenafhængige, malignetumorer, f.eks. endometriecancer, udiagnosticeret genitalblødning, ubehandlet endometriehyperplasi.Tidligere idiopatisk eller aktuel venøs tromboembolisme. Aktuel eller nylig arteriel tromboembolisk sygdom.Akut eller tidligere leversygdom, hvor levertal endnu ikke er normaliserede. Kendt overfølsomhed over forestradiol eller et eller flere af de øvrige indholdsstoffer. Porfyri. Særlige advarsler og forsigtighedsregler:Før hormonsubstitutionsbehandling startes eller genoptages, bør der optages en komplet anamneseog indhentes oplysninger om familiær disposition. Fysisk (inklusiv bækken og bryst) undersøgelse skalsammenholdes med dette og kontraindikationer og advarsler for brug. Regelmæssig kontrol anbefalesunder behandlingen. Hvor ofte og hvordan afhænger af den enkelte kvinde. Kvinder bør lære, hvilkeslags forandringer i brystet, som bør rapporteres til en læge eller sygeplejerske. Undersøgelser inklusivmammografi bør foretages i henhold til gældende screeningspraksis, tilpasset behovet herfor hos denenkelte kvinde. Behandlingen bør seponeres i tilfælde af, at en kontraindikation konstateres, og ide følgende situationer: Gulsot eller svækkelse af leverfunktionen, signifikant forøgelse af blodtryk,nyt anfald af migræne-lignende hovedpine og graviditet. Endometriehyperplasi: Kvinder med intaktuterus og unormal blødning af ukendt årsag eller kvinder med intakt uterus, som tidligere er blevetbehandlet med østrogen alene, bør undersøges nøje med henblik på at udelukke hyperplasi/malignitetaf endometriet før behandling med Vagifem ® startes. Generelt bør østrogensubstitutionsbehandlingikke gives mere end 1 år, uden at der foretages en opfølgende gynækologisk undersøgelse. Da Vagifem ®administreres lokalt og indeholder en lav dosis estradiol, er forekomsten af de nedenfor nævnteforhold mindre sandsynlig end ved systematisk østrogenbehandling. Brystcancer: Systemisk østrogeneller østrogen-progestogen behandling kan øge risikoen for brystcancer. Venøs tromboembolisme:Systemisk HRT er associeret med en højere relativ risiko for udvikling af venøs tromboembolisme,f.eks. dyb venetrombose eller lungeemboli. Lidelser i koronarkarierne: Det er i randomiserede,kontrollerede forsøg ikke påvist, at østrogener kombineret østrogen/progestogen beskytter mod lidelseri koronarkarierne. Overiecancer: Behandling med systemisk østrogen samt progestogen i mindst 5-10år har været forbundet med en let øget risiko for ovariecancer i nogle epidemiologiske studier. Andreforhold: Østrogen kan forårsage væskeophobning, og patienter med kardial eller renal dysfunktionbør derfor overvåges nøje under de første uger af behandlingen. Graviditet og amning: Vagifem ®er ikke indiceret under graviditet eller amning. Bivirkninger: Østrogen-relaterede bivirkninger såsombrystsmerter, perifere ødemer og postmenopausale blødninger er rapporteret svarende til placebo ogmest til stede i begyndelsen af behandlingen. Almindelige: Hovedpine, Mavesmerter, Vaginal hæmoragi,vaginalt udflåd eller vaginalt ubehag Ikke almindelige: Vulvovaginal mycotisk infektion, kvalme, udslæt,vægtstigning, hedeture eller hypertension. Farmakologisk oplysning: Østrogen holder pH i vagina på ca.4,5, hvilket forøger den normale bakterielle flora. Opbevaring: Må ikke opbevares i køleskab. Indehaveraf markedsføringstilladelsen: Novo Nordisk A/S, Novo Allé, 2880 Bagsværd. Pakninger og priser (inkl.moms): Vagifem ® , 18 vaginaltabletter i applikator enkeltvis indpakket i blisterpakning Pris 203,35, DatoMaj 2010. Se evt. www.medicinpriser.dk for aktuel dagspris. Udlevering B: Lægemidlet er generelttilskudsberettiget. Komplet produktresume og yderligere information kan rekvireres vederlagsfrit vedhenvendelse til Novo Nordisk Scandinavia AB, Kundeservice tlf.: +45 80200240Vagifem ® er et registreret varemærke af Novo Nordisk. Dato for udarbejdelse: Februar 2010.20 DUGSNyt nr. 2. 2010


NUGAfortsatNordisk Urogynækologisk Arbejdsgruppe (NUGA)27. årsmøde21.-22. januar 2011BergenVi regner med, at der kommer 200 og som sædvanlig bliver mødet både fagligt stimulerendeog socialt vellykket! Vi har inviteret kendte udenlandske foredragsholdere,og både yngre og ældre nordiske kolleger kommer på podiet. Som tidligere år bliverder også hands-on workshops.Program og øvrige informationer vil løbende kunne ses på www.nuga-info.orgDUGSNyt nr. 2. 201021


IMPORTANT DATESDeadline for submission of abstracts is 19 November 2010Deadline for low-fee registrations is 19 November 2010Deadline for applications for the NUGA-sponsored Research Grant is 19 November 2010Nordic Urogynecology Association (NUGA)Research Grant15.000 €The purpose of the NUGA-sponsoredResearch Grant is to fund the developmentof research in the field of urogynecology.The annual grant sum is15,000.00 EUR to be awarded to oneor more applicants who complete andsubmit the required application priorto the stated deadline. Active researchersand clinicians in good standingworking in one of the five Nordiccountries i.e. Sweden, Finland, Denmark,Norway and Iceland are eligibleto apply for a Research Grant. Collaborativeprojects between centers intwo or more of the Nordic countrieswill be given priority. Funding will includestatistical analyses, tech support(i.e. sonographer), laboratory studies,diagnostic studies (i.e. post treatmenturodynamics), mailing and postage forquestionnaires or other related material,and patient vouchers for transportation,meals, etc. Funding will notinclude travel, computer, meeting feesand related expenses, or equipment.Generally, scientists’ salaries will notbe funded, though very short periodsof remuneration for specific tasks (e.g.to complete writing a dissertation orprotocol) could be granted.Applications must use the applicationform to be downloaded at www.nuga-info.orgDeadline for submission of deadlinesis 19 November 2010. Enquiries regardingapplications can be addressed toNUGA President, Søren Brostrøm at soren@brostrom.dkor +45-4245424522 DUGSNyt nr. 2. 2010


DUGSDUGS generalforsamling 2011Dansk Urogynækologisk Selskab afholder ordinær generalforsamlingfredag den 7. januar 2011 kl. 16.15 i Auditorium A på Skejby sygehusDagsorden i henhold til vedtægterne:1. Valg af dirigent2. Formandens beretning3. Beretning fra udvalg4. Kassereren fremlægger det reviderede regnskab til godkendelse5. Kassereren fremlægger forslag til budget og kontingent for detfølgende år6. Valg af formand7. Valg til bestyrelsen8. Valg til udvalg9. Valg af revisor og revisorsuppleant10. Indkomne forslag11. EventueltForslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formandeni hænde senest en uge før generalforsamlingen. Der kan kommeflere punkter på dagsordenen til generalforsamlingen.DUGSNyt nr. 2. 201023


dugsDansk Urogynækologisk Selskab afholder kursus iUro-obstetrik den 25. marts 2011 påH. C. Andersen Hotel i OdenseEt møde for læger, sygeplejersker og andre, der arbejder medobstetrik og urogynækologiProgram8.30 - 9.00: KAFFE OG BRØD9.00 - 9.10: Velkomst/præsentationsrunde (Kursusledelsen)9.10 - 9.40: Patophysiological changes in the lower urinary tractduring and subsequent to pregnancy(Philip Toozs-Hobson)9.40 - 10.00: Vandladningsgener i graviditeten - en spørgeskemaundersøgelse(Bent Brandt Hansen)10.00 - 10.20: UVI i graviditeten (Rikke Bek Helmig)KAFFEPAUSE10.50 - 11.10: Urinretention postpartum (Lars Alling Møller)11.10- 11.30: Sygdomme i nyrer og urinveje under graviditet ogfødsel (Allan Ryhammer)11.30 -12.00: Pregnancy induced anatomical changes in thelower urinary and genital tract (Philip Toozs-Hobson)12.00 - 12.15: Spørgsmål og diskussionFROKOST13.15 - 13.35: Prolaps og urininkontinens hos fertile kvinder - omfangog behandling (Karin Glavind)13.35 - 13.55: Bækkenbundstræning til gravide og fødende(Søren Brostrøm)24 DUGSNyt nr. 2. 2010


dugsfortsat13.55 - 14.15: UL kontrol efter primær sutureret sphincter og tidligsekundær suturering af sphincter (Karl Møller Bek)KAFFE14.40 - 15.10: Behandling af analinsufficiens efter sphincterruptur(Steen Buntzen)15.10 - 15.30: Seksualitet efter fødsel (Astrid Højgaard)15.30 - 15.45: Spørgsmål og diskussion15.45 - 16.00: Afrunding og evaluering (Kursusledelsen)Praktiske oplysningerTid: Kl. 9 - 16, fredag d. 25. marts 2011Sted:H.C. Andersen Hotel, Claus Bergsgade 7, 5000 OdenseMålgruppe: Læger, sygeplejersker og andre faggrupper, derarbejder med obstetrik og urogynækologiKursusledelse: DUGS kursusudvalg (Marianne Glavind-Kristensen,Eva Kleberg Andersen, Berit Sejersen Larsen,Lars Alling Møller, Heidi Christensen, Thomas Larsen)Tilmelding: Pr. e-mail til: mgk-njh@dadlnet.dk senestd. 15. januar 2011Betaling: Samtidig med tilmelding indbetales deltagergebyrkr. 850 på DUGS’ konto i Lægernes Pensions Bank,reg. 6771 konto 0006154413. Husk at mærkeoverførslen tydeligt med dit navn.Kursusgebyr: 850 kr.DANSK UROGYNÆKOLOGISK SELSKABDUGSNyt nr. 2. 201025


Axel Ingelman-SundbergAf Torsten SørensenManden bag operationen- Axel Ingelman-SundbergI dag er de hyppigste operationerfor stressinkontinens anlæggelsenaf en slynge af uresorberbartmateriale under urethra.Det kan gøres på forskellige måder,men de hyppigst anvendtemetoder er vel i dag TensionfreeVaginal Tape (TVT) eller TransObturator Tape (TOT).I tidens løb er der beskrevetandre metoder; faktisk er princippetmed anlæggelse af enslynge under urethra mere endhundrede år gammel. Nye metoder vil uden tvivlkomme til i fremtiden.Forløberen for TVT-operationen er den slyngplastik,som blev beskrevet af Axel Ingelman-Sundberg. Hans metode beror på, at man insolererm. pubococcygeus fra m. levator ani - en del afdiaphragma pelvis - og fører den under urethra.Dermed får man forstærket blærens lukkemekanisme.I 1947 havde Ingelman-Sundberg publicereten artikel med titlen Intravesical nerve resectionfor detrusorsynergi. Heri beskriver han en ny metodetil behandling af urge inkontinens, hvor mandelvis resecerer nerveforsyningen til blæren.Hvem var da Axel Ingelman-Sundberg? Hanvar en førende videnskabsmand, en hårdtarbejdendekliniker og en god underviser. Han blev fødtden 17. december 1910 i Uppsala i Sverige, hvorfaderen var præst og moderen læge. Og uden tvivlinspireret af moderen besluttede Axel Ingelman-Sundberg at læse medicin.I 1939 blev han indkaldt til den svenske hærog sendt til Nordsverige underden finsk-russiske krig. Her vistehan sine evner som organisatorog etablerede et fuldt udstyretmilitærhospital.I 1947 giftede han sig medMiriam Furuhjelm, der var gynækologiskendokrinolog, og medhvem han fik seks børn. To årefter sit giftermål blev Ingelman-Sundberg professor ved afdelingenfor gynækologi og obstetrikved Sabbatsberg sygehus iStockholm. Samtidig blev han chef for afdelingen.Denne stilling beholdt han til 1979, hvor han traksig tilbage.Sammen med andre fremtrædende og internationaltkendte læger grundlagde han IUGA vedFIGO’s møde i Mexico City i 1976. IUGA er forkortelsenfor International Urogynecological Association,hvis kommissorium var: ”A non-profit internationalassociation, dedicated to advancementof urogynecological knowledge around the worldthrough education and the promotion of basic andclinical research on disorders of the female pelvicfloor”.Axel Ingelman-Sundberg blev valgt til selskabetsførste præsident deltog selv i høj alder i deårlige kongresser næsten uanset hvor i verden, deblev afholdt. De, der gennem årene har deltageti de årlige IUGA-møder, vil huske ham som denældre, rødhårede gentleman, der sad på forresterække med jakke og butterfly, og som stilledespørgsmål og kom med kommentarer, der bådevar lærde og meningsfyldte.26DUGSNyt nr. 2. 2010


Axel Ingelman-SundbergFortsatHarold P. Drutz - professor i gynækologi i Toronto- studerede urogynækologi hos Ingelman-Sundberg i 1976 i Stockholm, og kunne konstatere,at ”by that time Axel was one of the seniorgynecologic surgeons in all Scandinavia. He hadbecome the teacher’s teacher, the surgeon’s surgeon,and the consultant’s consultant.”Axel Ingelman-Sundberg - skandinavisk urogynækologisgrand old man - døde den 12. oktober2009.Kilder:1. Harold P. Drutz. Professor Axel Ingelman-Sundberg (1910-2009): A Tribute.. ICS-News2010;6(2):5.2. Harold P. Drutz. Axel Ingelman-Sundberg(1910-2009): IUGA loses a forunding father. IntUrogynecol J. 2010;21:259-260.Den gamle redaktør takker afDen 1. august 2010 blev jeg præsident forKontinensforeningen og dermed også ansvarshavenderedaktør for KontinensNyt -Kontinensforeningens blad.For at der ikke skal opstå ”kasket-forvirring”har jeg valgt at trække mig som redaktørfor DUGSNyt med udgangen af 2010.Nærværende udgave er derfor det sidste,som jeg har haft ansvaret for.Det er naturligvis med vemod, at jegtrækker mig fra posten. Det har været bådesjovt og interessant at være redaktør. Ogsamtidig en spændende og udfordrende opgaveat finde emner til det næste nummeraf DUGSNyt. Antennerne skal være ude heletiden!Samtidig har jeg været så heldig, at alle,jeg har bedt om en artikel til DUGSNyt, harværet positive. Artiklerne er kommet i denlængde, jeg har bedt om. Og altid med et interessantindhold!For alt dette bringer jeg min bedste takog ønsker min efterfølger - overlæge LenePaulsen, Hillerød sygehus - til lykke med deninteressante opgave, det er at være ansvarshavenderedaktør for DUGSNyt.Torsten SørensenDUGSNyt nr. 2. 201027


dugsDUGS afholder årsmøde den 7. januar 2011på Skejby sygehus, Auditorium AForeløbigt Program08.30-09.30: Ankomst og morgenkaffeMødeleder: Susanne Axelsen09.30-09.35: Velkomst: Susanne Axelsen09.35-09.55: Anne-Mette Hvas: Tromboseprofylakse i forbindelsemed inkontinens- og prolapskirurgi- hvad siger evidensen?09.55-10.05: Diskussion10.05-10.20: Benedikte Richter: Painfull Bladder Syndrome10.20-10.25: Diskussion10.25-1105: KaffepauseMødeleder: Søren Brostrøm11.05.11.45: Jan Deprest, Leuven, Belgien:Laparoscopic Urogynaecology11.45-11.50: Diskussion11.50-12.05: Astrid Ammendrup: Incontinence surgery inDenmark12.05-12-10: Diskussion12.10-13.10: FrokostMødeleder: Annette Vestermark13.10-13.40: Søren Ekman: Bækkenbundstræning hos mænd- effekt på inkontinens og sexliv13.40-13.45: Diskussion28 DUGSNyt nr. 2. 2010


dugs13.45-14.00: Abelone Sakse: Pelvic floor ultrasound and analincontinence in primiparous women14.00-14.05: Diskussion14.05-14.35: Frie foredrag14.35-15.00: KaffepauseMødeleder: Mette Hornum Bing15.00-15.15: Ulrik Kesmodel: DUGA-basen15.15-15.30: Diskussion15.30-15.45: Sara Kindberg: Highlights fa IUGA/ICS-kongressen15.45-15.55: Uddeling af pris15.55-16.00: Afslutning: Susanne Axelsen16.15: GeneralforsamlingTilmelding og indbetaling af mødeafgift senest den 5. december 2010:Deltagergebyr for medlemmer af DUGS: 400 kr.Deltagergebyr for ikke-medlemmer af DUGS: 550 kr.Mødeafgiften indbetales med angivelse af navn og e-mail-adresse tilLægernes Pensionsbank: konto nr. 6771 – 0006154413.DUGSNyt nr. 2. 201029


AbstractAstrid Ammendrup,Ph.d.-afhandlingIncontinence Surgery in DenmarkFormålAt undersøge aktiviteten, organiseringenog kvalitetsaspekter af urininkontinenskirurgi(UI) i Danmark fra 2001til 2003 fra Lands Patient Registeret(LPR).At vurdere subjektiv effekt og tilfredshed4 år efter operation medmid-urethral slynge (MUS). At beskrivepraksis blandt danske gynækologer ogurologer.MetodeLPR data blev suppleret med operationsbeskrivelserog epikriser ved genindlæggelser(30 dage) eller øget indlæggelsestid.Kvinder opereret med MUS i 2001fik i 2005 et spørgeskema omfattendeeffekt af operationen, tilfredshed ogkomplikationer.Gynækologer og urologer (foretogUI-kirurgi) modtog et spørgeskema,vedrørende operationstyper og slyngeranvendt i 2006.(45 indgreb pr. 3år) havde signifikant færre komplikationerend ”lav volumen” afdelinger30 DUGSNyt nr. 2. 2010


AbstractAstrid Ammendrup, Vibeke Weltz og Gunnar Lose,Gynækologisk-Obstetrisk afdeling, Herlev HospitalEt paradigmeskift i den kirurgiske behandling af urininkontinensi Danmark fra 2001 til 2008FormålAt beskrive udviklingen vedr. kirurgiskeindgreb anvendt i behandlingen afurininkontinens i Danmark fra 2001 til2008.MetodeI samarbejde med Sundhedsstyrelsenblev data udtrukket fra Lands PatientRegisteret for kvinder opereret for urininkontinensi perioden 2001 til 2008.ResultaterI alt blev antallet af operationer for inkontinensmere end fordoblet fra 608 i2001 til 1543 i 2008. Figur 1 illustrererfordelingen mellem de forskellige typeraf indgreb.Antallet af ”lav-volumen” afdelingervar næsten ens, men de foretogen mindre andel af de totale indgreb i2008 (tabel 1).Figur 1: Totale antal indgreb for urininkontinens i Danmark fra 2001-2008DUGSNyt nr. 2. 201031


AbstractfortsatIndgreb Afdelinger: n (% af alle) Indgreb: n(% af alle)n pr. 3 år 2001-2003 2006-2008 2001-2003 2006-2008”Høj-volumen”afd. (> 140) 7 (14%) 12 (24%) 1354 (51%) 3436 (73%)Mellem50 og 140 11 (21%) 9 (18%) 932 (35%) 818 (18%)”Lav-volumen”afd. (


AbstractBjørnes, C.D. Laursen, B.S. Delmar, C. Nøhr, C.Hvordan kan patientens sundheds-it redskab forbedrekvaliteten i kontakten mellem mandlige cancerpatienterog sundhedsprofessionelle?FormålSygehusvæsenet er karakteriseret vedkortvarige brudte kontakter mellempatienter og sundhedsprofessionelle.Patienter beskriver, at de savner bedrekontakt; individuel støtte, informationog dialog, med sundhedsprofessionelle.Patienterne benytter Internettet tilat søge information og støtte. Dennestøtte har primært været baseret påmonolog, der vanskeligt imødekommerbrugernes individuelle behov. Forat generere individuel information ogstøtte er dialog essentiel.MetodeVed en innovativ, systematiske tilgangudvikles og implementeres sundhedsitredskabet: Online patientbog. Opbygningog indhold funderes på videnfra litteraturstudie og interview, ogredskabet konstrueres ved inddragelseaf klinisk ekspert viden. Onlinepatientbog implementeres som etwebsite med åben adgang til generelinformation, målrettet mænd medprostatacancer, og log-in til: PersonligOnline patientbog med individuel, personorienteretinformation og adgangtil personlig dialog med sundhedsprofessionellei afdelingen.ResultaterPatientudsagn peger på at Online patientbogkan fungere som patientenssundheds-it redskab, ved at imødekommepatientens behov for information,understøtte patientens kontakttil, og øge fleksibiliteten i kontaktenmed, sundhedsprofessionelle.KonklusionMed Online patientbog tilbydes patientensit eget sundheds-it redskab,der giver mulighed for at være aktivog involveret, og dermed overblik ogkontrol over eget forløb.Denne videns- og forskningsbaseredemodel tegner patientens sundheds-it-system,som kan videreudvikles,transformeres og målrettes andrepatientgrupper.DUGSNyt nr. 2. 201033


AbstractAf Birthe BondeVil specialiseret fysioterapi kombineret med uroterapi ogsexologi afhjælpe kvinder henvist fra gynækolog underdiagnosen vulvodyniFormål:Vil specialiseret fysioterapi kombineretmed uroterapi og sexologi afhjælpekvinder henvist fra gynækolog underdiagnosen vulvodyni.Metode:Kvinder henvist i 2008 til Birthe Bondeklinikken undersøges i muskler, ligamenterrundt om bækkenet samtledbevægelighed i lænd, bækken oghofte. Blærescannig registreres om derer residualurin og om der er obstipationog/eller fæces i ampullen.Afhængig af fund får pt. massage,et passende øvelsesprogram, blæretræningog ergonomi i miktion, defæcationog coitus. Pt. instrueres i ethensigtsmæssigt bevægemønster ogkropsbevidsthed.Resultater;121 patienter fik behandling.75% helbredt, 10% udeblev uden afbud,5% henvistes til anden behandling.Af de 75% helbredte fik 33%1 behandling, 22% fik 2 behandlinger,17%fik 3 behandlinger, 3% fik 4eller flere behandlinger.34 DUGSNyt nr. 2. 2010


Abstractse nedenforFriske muskelfiber-fragmenter som alternativ til dyrkedemuskel-deriverede cellerFormålAt undersøge om transplantation afvæv, såkaldt ”tissue engineering”, ermulig ved implantation af autologedyrkede muskelceller, henholdsvistautologt muskelvæv, sået på syntetisk,bio-nedbrydeligt methoxypolyethyleneglycol-poly(lactic-co-glycolicacid)(MPEG-PLGA), i rotter.MetodeAutologe muskel-deriverede celler(MDC) dyrket i laboratorium og autologefriske muskelfiber fragmenter(MFF), begge sået på MPEG-PLGA,blev testet i rotter i 3 og 8 uger. Vækstmønsteretfor MDC og MFF blev vurderetmed immunhistokemi med detprimære antistof desmin.ResultaterEfter 3 uger understøttede MPEG-PLGA vækst af både MDC og MFF.Vækstmønstrene var vidt forskellige.Efter 8 uger blev tværstribet muskelvævregenereret fra MFF, mens MPEG-PLGA og MDC var degraderet.KonklusionDet er muligt at lave ”tissue engineering”ved implantation af friske muskelfiberfragmenter sået på MPEG-PL-GA. Dyrkede muskel-deriverede cellerblev understøttet af MPEG-PLGA i 3uger, men blev degraderet sammenmed MPEG-PLGA inden 8 uger.Muskelfiber fragment metodenkunne være et lovende nyt konceptindenfor regenerativ medicin og til behandlingaf urogynækologiske lidelsersom for eksempel prolaps.Marie Bønnelycke 1 ,Lise Christensen 2 ,Lene Feldskov Nielsen 3 ,Søren Gräs 1 ogGunnar Lose 11Gynækologisk-obstetrisk afdeling, Herlev Hospital,2Patologisk afdeling, Bispebjerg Hospital,3Coloplast A/SDUGSNyt nr. 2. 201035


Abstractse nedenforVaginal Hysterectomy as a Routine Ambulatory SurgicalProcedure in the Treatment of Uterovaginal ProlapseObjectiveTo evaluate the redistribution of vaginalhysterectomies for uterine prolapsefrom a stationary unit to our day surgeryunit.ConclusionVaginal hysterectomy in the treatmentof uterine prolapse is suitable for daysurgery. However, admittance to a stationaryward should be possible.MethodsThis prospective, descriptive studycomprised of 84 consecutive womenadmitted to a public day surgery unitfor vaginal hysterectomy. Median agewas 64 (37;87) years. Concomitantprolapse operation was performed in95.2 % of the women.ResultsFifty-four women (64%) were dischargedfrom The Day Surgery Unitafter 268 (177;395) minutes in therecovery room. Of these womenonly two were seen in the stationaryward afterwards. This was due to urinaryretention. Thirty women (36%)were admitted to the stationary wardpostoperatively due to pain (N=6),PONV (N=6), indisposition (N=6), socialreasons (N=6), urinary retention(N=3), surgery too close to closing ofthe unit (N=2), and intraabdominalbleeding (N=1).Marianne Glavind-Kristensen,Susanne Greisen,Ulf Thyge Larsen,Sven Felsby,Carina Poulsen,Susanne Maigaard Axelsen,Karl Møller BekUrogynecological Clinic,Department of Gynecology and Obstetrics,Aarhus University Hospital, Skejby36 DUGSNyt nr. 2. 2010


Abstractse nedenforSymptomer og livskvalitet før og efter operation for urininkontinens i Danmark – resultater fra DugaBaseFormålAt beskrive effekten af kirurgi påsymptomer og livskvalitet (QoL) hoskvinder, der gennemgår operation forurin inkontinens (UI).MetodeDugaBase blev etableret i april 2006.Frem til 30. juni 2010 var der indrapporteret12.832 kirurgiske procedurer,hvoraf de 3260 var UI-procedurer(midturethrale slynger, kolposuspensiona.m. Burch og periurethrale injektionsbehandlinger).I studiet indgikkvinder, som havde besvaret spørgsmålom, hvor ofte de oplevede UI(symptomscore), og hvor meget UIpåvirkede deres hverdag (VAS skala1-10). Kvinder, som ikke havde besvaretspørgsmålene både før og efteroperation, blev ekskluderet.ResultaterI alt 976 (30%) havde besvaret spørgsmåletom symptomscore. Symptomscorenbedres overordnet fra UI fleregange om dagen før operation til engang om ugen eller mindre efter operation,Figur 1.I alt 931 (28,5%) havde udfyldt VAS.Den mediane VAS-score ændredes fra9 (10%-90% percentiler: 5-10) føroperation til 1 (10%-90% percentiler:0-8) efter operation, Figur 2.KonklusionerDenne undersøgelse viser, at kvinderhar færre symptomer og en mindrepåvirkning af QoL efter operation forUI.DugaBase er et vigtig og værdifuldtredskab i fremtidige studier af kvindermed operation for UI. Ikke alle kvinder,der opereres i Danmark for UI, får udførtefterkontrol. Det kunne ønskes, atder udarbejdes ensartede retningslinjerfor efterkontrol, og at disse effektueres.Af Rikke Guldberg 1 ,Jesper Kjær Hansen 1 ,Ulrik S. Kesmodel 2 ,Kim O. Gradel 1 ,Søren Brostrøm 3 ,Linda Kærlev 1 ,Bente Nørgård 11Forskningsenheden forKlinisk Epidemiologi Klinisk Institut,Syddansk Universitet,Kompetencecenter Syd forLandsdækkende Kliniske Databaser2Gynækologisk/obstetrisk afd.,Århus Universitetshospital, Skejby3Gynækologisk/obstetrisk afd., Herlev HospitalDUGSNyt nr. 2. 201037


Abstractfortsat38 DUGSNyt nr. 2. 2010


Abstractse nedenforSubjective and Objective Results of Anterior Vaginal WallRepair. A 5-Year Prospective Follow-up StudyObjectiveThis prospective follow-up study evaluatesthe long term subjective and objectiveoutcome of conventional anteriorvaginal wall repair.MethodsOne-hundred and eight women wereoperated for anterior vaginal wall prolapse.At 5 year follow-up anatomicalresults were evaluated by clinicalexamination and patients filled in avalidated symptom and quality of lifequestionnaire.ResultsNinety-one women attended the 5year follow up. Of these 12% hadbeen reoperated. Objectively, 2% ofthe women had stage 3 pelvic organprolapsed (POP), whereas 21% hadstage 2. Twenty-eight percent hadstage 1and 37% stage 0 POP. Fourteenpercent of the women had anteriorvaginal wall prolapse beyondthe hymen. Seventy- eight percent ofthe women had no bulge symptomsat follow-up. Sixty six percent of thewomen considered themselves betteror much better after surgery.ConclusionAt 5 year follow-up 78 % of thewomen were relieved from their bulgesymptoms by a low risk operation.Twelve percent of the Women hadbeen reoperated.Susanne Greisen,Marianne Glavind-Kristensen,Karl Møller Bek,Susanne Maigaard AxelsenUrogynecological Clinic,Department of Gynecology and Obstetrics,Aarhus University Hospital, SkejbyDUGSNyt nr. 2. 201039


Abstractse nedenforUDREDNING OG BEHANDLING AF FLANKESMERTER HOSGRAVIDESymptomgivende hydronefrose hosgravide er en diagnostisk udfordring.Hvordan undersøges disse kvinderbedst under hensyntagen til den gravideog det ufødte barn?Der er forespurgt på gynækologiskeog urologiske afdelinger i Danmarkom deres valg af undersøgelse og behandlingaf denne gruppe patienter Ialt er 42 afdelinger spurgt. 12 ud af18 urologiske afdelinger svarede. 17ud af 24 gynækologiske afdelingersvarede.Første valgs undersøgelsen er ULaf nyrerne. Hvis denne bekræfter hydronefrose,og der er mistanke til afløbshindringog evt sten i urinvejene,er der som oftest behov for yderligereundersøgelser inden stillingtagen til,om der skal foretages aflastning af nyren.Der er stor variation i valg af undersøgelse.1/3 benytter MR-scanningeller non-kontrast CT som næste valg.12 afdelinger benytter renografi. Fåafdelinger vælger CT-urografi.Enkelte afdelinger vælger efter derer påvist hydronefrose ved UL, at gådirekte til ureteroskopi med fjernelseaf evt. konkrement og oplægning afJJ-kateter.Hvis man ser på den føtale stråledosis ved de enkelte undersøgelser,er renografi med en føtal dosis på ca.0,35 mSv en velegnet undersøgelseaf funktion og påvisning/afkræftelseaf afløbshindring. Undersøgelsen skalforegå med et kateter i blæren. CT afnyrerne giver ca. 0,25 mSv, men sigerikke noget om funktion eller afløbsforhold.En CT-urografi giver > 8,0 mSvog kan derfor ikke anbefales. MRscanninganbefales ikke i 1.trimester.MR kan påvise niveauet for obstruktion,men ikke konkrementet og giveringen oplysninger om funktion. Internationaltanbefaler man MR-scanningefter UL.Hos de kvinder, hvor der findes indikationfor aflastning af nyrerne, kanman overveje percutan nefrostomi,som kan anlægges i lokal-anæstesi. JJkateterer også en mulighed, men detkræver generel anæstesi, og det kanvære nødvendigt med hyppige skift,da JJ-kateter hurtigere inkrusterer hosgravide.Et eksempel på brugen af renografihos en gravid med flankesmerter vilblive demonstreret.Anja Toft Hartwigsen, Steen Walter,Urologisk afd. L, Odense Universitets Hospital,Carsten U. Henriques,Gynækologisk Obstetrisk afd. D,Odense Universitets Hospital.40 DUGSNyt nr. 2. 2010


Abstractse nedenforForekomst af prolaps kirurgi i Danmark fra 1977-2009FormålAt bestemme den generelle samt denaldersspecifikke incidensrate samt recidivfrekvensenaf genital prolaps (POP)operationer i Danmark fra 1977-2009.MetodeStudiet er et registerstudie og inkludereralle kvinder, som er opereret forPOP, i Danmark fra 1977-2009. Dataer udtrukket fra Landspatientregisteret(LPR).ResultaterIncidensraten for POP-operationerfalder fra 1977 til 1999 fra 179,5 til100,0 operationer pr. 100.000 kvinder(p


Abstractse nedenforYOUSSEF’s SYNDROM. Utero-vesikal fistel.Cyklisk hæmaturiFistler mellem genitalia og urinvejeneer meget invaliderende for patientenog giver ofte også mange diagnostiskeproblemer og terapeutiske udfordringer.I Landspatientsregisteret fra 1997til 2004 er der 69 kvinder, der er udskrevetmed hoveddiagnosen ”fistlermellem urinveje og kvindlige kønsorganer”.Men vi fandt ingen kvinderudskrevet med diagnosen ”Utero-vesikaleller vesiko-uterin fistel”.Fistel mellem uterus og blæren vilgive cyklisk hæmaturi, menouria, ogmåske amenorea. Nogle vil klage overafgang af urin per vagina samtidigmed menstruationen. Symptomerneafhænger af cercix uteri’s lukkefunktionog i hvilket organ (blære eller uterus)der er det mindste tryk.Fistel mellem uterus og blære sesefter sectio og den cykliske hæmaturisom ofte findes er beskrevet somYoussef’ syndrom første gang i 1957.Vesico-uterine fistler udgør 1 – 4 %af de urogenitale fistler.Vi har set et tilfælde med hæmaturi,der var anamnesen viste sig at værecyklisk. Hun blev henvist med makroskopiskhæmaturi til det sygehus, hvorhun 4 måneder tidligere havde fødtfor anden gang ved sectio. Hun havdeogså urinafgang per vagina. Mistankeom vesico-vaginal fistel blev bekræftigetved methylenblåt i blæren og senerei fornix posterior. CT urografi ogcystografi kunne dog ikke bekræftigediagnosen. Blev tilbudt behandlingmed suprapubisk kateter. Patientenblev knapt 1 år efter udført sectiohenvist til vidre undersøgelse. der blevfundet en utero-vesikal fistel og foretagethysterektomi (efter patientensønske) og resektion af fistlen.Konklusion: Trods mange sectioi Danmark er denne fisteltype sjælden.Der er ikke anmeldt nogen siden1997. Hos yngre kvinder med cykliskhæmaturi eller vaginal urinafgang oguden anden årsag og en anamnesemed sectio bør man overveje diagnosen.Majken Højrup Wiborg,Kirsten Marie Jochumsen og Steen Walter,Urologisk afdeling L ogGynækologisk Obstetrisk afdeling D,Odense Universitetshospital.42 DUGSNyt nr. 2. 2010


DUGSNyt nr. 2. 201043


DUGS INFOBestyrelsen for DUGSFormandOverlæge, ph.d. Susanne AxelsenGynækologisk/obstetrisk afd. YSkejby sygehus8200 Aarhus Nsusanne.axelsen@dadlnet.dkNæstformandOverlæge, ph.d. Søren BrostrømGynækologisk/obstetrisk afd. GGlostrup HospitalNdr. Ringvej2600 Glostrupsoren@brostrom.dkBestyrelsesmedlemKontinenssygeplejerske Annette VestermarkMedicinsk Center HjørringSygehus VensysselBispensgade 379800 Hjørringa.vestermark@rn.dkRedaktør af DUGSNytOverlæge Torsten SørensenVangen 24, Tved6000 Koldingtorsten.soerensen@dadlnet.dkKassererProfessor, overlæge dr. med.Steen WalterUrologisk afdeling LOdense Universitetshospital5000 Odense Csteenwalter@dadlnet.dkSekretærAfdelingslæge, ph.d.Mette Hornum BingGynækologisk/obstetrisk afd.Hvidovre HospitalKettegård Allé 302650 Hvidovrembing@dadlnet.dkSELSKABETS HJEMMESIDEwww.dugs.dk44 DUGSNyt nr. 2. 2010


Kommende møder og kongresserDanske Urogynækologisk SelskabÅrsmøde7.januar 2011Aarhus Universitetshospital Skejbywww.dugs.dkNordisk Urogynækologisk Arbejdsgruppe(NUGA)27. årsmøde21.-22. januar 2011Bergen, Norgewww.nuga-info.orgDanske Urogynækologisk SelskabKursus kontinenssygepleje: Anal-inkontinens4. marts 2011Ørestadenwww.dugs.dk26th Annual EAU Congress18.-22. marts 2011Wien, Østrigwww.eauvienna.orgDanske Urogynækologisk SelskabKursus i uro-obstetrik25. marts 2011H. C. Andersen Hotel, Odensewww.dugs.dkInternational UrogynecologicalAssociation (IUGA)Annual MeetingLissabon, Portugal28. juni - 2. juli 2011www.iuga.orgInternational Continence Society (ICS)Annual MeetingGlasgow, UK29. august - 2. september 2011www.icsoffice.orgInternational UrogynecologicalAssociation (IUGA)Annual MeetingBrisbane, Australien2012www.iuga.orgInternational Continence Society (ICS)Annual MeetingBeijing, Kina15.-19. oktober 2012www.icsoffice.orgInternational UrogynecologicalAssociation (IUGA)Dublin, Irland2013www.icsoffice.orgInternational Continence Society (ICS)Annual MeetingBarcelona, Spanien26.-30. august 2013www.iuga.orgDUGSNyt nr. 2. 2010 45


DUGSKære DUGSNyt-modtagerI forbindelse med DUGS Årsmødet i januar varder mange, der tilkendegav deres ønske ommedlemskab. Medlemsgebyret for 2010 blev besluttetpå generalforsamlingen i forbindelse medÅrsmødet: 100 kr. for personligt medlemskab.Der er fortsat mange, der ikke har betalt,og hvis du skulle være iblandt, vil vi gerne bededig om at indbetale kontingentet på 100 kr. påDUGS konto i Lægernes Pensionsbank: Reg. nr.6771 konto 0006154413 snarest muligt.Rigtig god jul og på gensyn!På vegne af DUGS bestyrelseMette Hornum Bingsekretær for DUGSNæste nummeraf DUGSNyt udkommerudkommer primo juni 2011Manuskripter indsendes til:l.b.paulsen@dadlnet.dksenest 10. maj 201146 DUGSNyt nr. 2. 2010


VesicareVesicare® solifenacinsuccinat 5 mg eller 10 mg, svarendetil hhv. 3,8 mg og 7,5 mg solifenacin. *Lægemiddelform:tabletter, filmovertrukne. Indikationer: symptomatisk behandlingaf tranginkontinens og/eller hyppig vandladningog med imperiøs vandladningstrang, som kan forekommehos patienter med overaktiv blære. *Dosering: voksne, inklusiveældre: 5 mg solifenacinsuccinat én gang daglig.Doseringen kan øges til 10 mg én gang daglig, ved behov.Børn og unge: bør ikke anvendes, da erfaring savnes.Patienter med nedsat nyrefunktion: patienter med sværtnedsat nyrefunktion (GFR < 30 ml/ min) skal behandlesmed forsigtighed, max. 5 mg én gang daglig. Patientermed nedsat leverfunktion: patienter med moderat nedsatleverfunktion (Child-Pugh score 7–9) skal behandles medforsigtighed, max. 5 mg én gang daglig. Administration:tabletterne kan tages med eller uden mad og skal synkeshele med vand. Kontraindikationer: urinretention, sværgastrointestinal lidelse (inkl. toksisk megacolon), myasteniagravis eller snævervinkelglaukom og hos patientermed risiko for disse lidelser. Overfølsomhed over for detaktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne.Hæmodialysebehandling. Svært nedsat leverfunktion.Samtidig behandling med Vesicare og en stærk CYP3A4hæmmer f.eks. ketoconazol, ved svær nyreinsufficiens ellermoderat nedsat leverfunktion. *Særlige advarsler ogforsigtighedsregler vedrørende brugen: andre årsagertil hyppig vandladning (hjertesvigt eller nyrelidelser) børundersøges, før behandling med Vesicare påbegyndes.Ved samtidig urinvejsinfektion bør passende antibiotiskbehandling igangsættes. Anvendes med forsigtighed tilpatienter med: klinisk signifikant blæreobstruktion medrisiko for urinretention, gastrointestinale obstruktive lidelser,risiko for nedsat gastrointestinal motilitet, svært nedsatnyrefunktion, moderat nedsat leverfunktion, samtidigbrug af en stærk CYP3A4 hæmmer, hiatus hernie/gastroøsofagealrefluks og/eller til patienter, som samtidig tagermedicin, som kan forårsage eller forværre øsofagitis(såsom bisfosfonater), autonom neuropati. Sikkerhed ogeffekt er endnu ikke blevet fastslået hos patienter med enneurogen årsag til detrusor overaktivitet. Patienter medsjældne arvelige tilstande som galactose intolerans, Lapplactase mangel eller glucose-galactose malabsorptionbør ikke tage Vesicare. *Interaktion med andre lægemidler:samtidig behandling med andre lægemidler, der haranticholinerge egenskaber, kan resultere i mere udtalteterapeutiske virkninger og bivirkninger. Der skal gå ca. enuge efter ophør af Vesicare behandling, inden en andenanticholinerg behandling påbegyndes. Den terapeutiskevirkning af solifenacin kan nedsættes ved samtidig administrationaf cholinerge receptoragonister. Solifenacin kanreducere virkningen af midler, der stimulerer den gastrointestinalemotilitet, f.eks. metoclopramid og cisaprid. Solifenacinmetaboliseres af CYP3A4. Dosis skal begrænsestil 5 mg ved samtidig behandling med ketoconazol ellerterapeutiske doser af andre stærke CYP3A4 hæmmere(f.eks. ritonavir, nelfinavir og itraconazol). Administrationaf Vesicare har ikke vist farmakokinetisk interaktion afsolifenacin med orale kombinationskontraceptiva (ethinylestradiol/levonorgestrel).Administration af Vesicare ændredeikke på R-warfarins eller S-warfarins farmakokinetikeller deres virkning på protrombintiden. Administration afVesicare viste ikke nogen virkning på digoxins farmakokinetik.*Graviditet og amning: bør kun anvendes med forsigtighedtil gravide, da erfaring savnes. Bør undgås vedamning, da erfaring savnes. Virkninger på evnen til at føremotorkøretøj eller betjene maskiner: ingen mærkning. Dasolifenacin, som øvrige anticholinergika, kan forårsage akkomodationsforstyrrelserog i sjældne tilfælde somnolensog træthed, kan evnen til at køre bil og betjene maskinerpåvirkes negativt. *Bivirkninger: klassespecifikke, anticholinergebivirkninger, generelt af mild eller moderat grad.Incidensen er dosisrelateret. Mundtørhed forekom hos 11% behandlet med 5 mg, hos 22 % behandlet med 10 mgog 4 % behandlet med placebo. Almindelige (> 1/100, 1/1000,< 1/100): urinvejsinfektion, blærebetændelse, somnolens,ændret smagsopfattelse, tørre øjne, nasal tørhed,gastro-øsofageal refluks, tør hals, tør hud, vandladningsbesvær,træthed, perifere ødemer. Sjældne (> 1/10.000,< 1/1000): colon obstruktion, påvirkning af afføring,urinretention. Udlevering: B. Tilskud: tilskudsberettiget (pr.30.8.2004). Pakninger og priser (AUP incl. recepturgebyr):5 mg, 30 stk: 450,05 kr. 5 mg, 90 stk: 1284,55 kr. 10mg, 30 stk: 557,20 kr. 10 mg, 90 stk: 1600,25 kr. (pris pr.d. 03.05.2010 inkl. recepturgebyr). Dagsaktuelle priser påwww.medicinpriser.dk. *Afsnittet er forkortet/omskrevet.Baseret på produkresumé dateret d. 31.03.2009. Fuldtproduktresumé kan rekvireres hos registreringsindehaveren:Astellas Pharma a/s, Glostrup, Danmark eller viawww.laegemiddelstyrelsen.dk. Revideret 10. juni 2009DUGSNyt nr. 2. 201047


Glæden ved atlufte hunden erforsvundet.Vesicare (solifenacin) reducerer antalletaf urgency episoder hos patienter medoveraktiv blære. De kan holde sig i længeretid og antallet af inkontinens episodermindskes. 1 Med den korrekte behandling kandu forandre hverdagen for disse patienter ogen simpel ting, som at gå tur med hunden,kan forhåbentlig få lov at forblive simpel.Lægemiddel mod overaktiv blæreAstellAs PhArmA A/s, NAverlANd 4, dK-2600 GlostruP.tlf: +45 4343 0355. fAx: +45 4343 2224.KoNtAKt@dK.AstellAs.com. www.AstellAs.dK.VES-100360 11.2010 RElEVanS.nEtAfsender: Dansk UroGynækologisk Selskab . v/ Mette Hornum Bing, Gynækologisk/obstetrisk afd. Hvidovre hospital, Kettegaard Allé 30 2650 HvidovReference: 1. Karam et al. Urology, volume 73, number 1, January 2009, p. 14–18.

More magazines by this user
Similar magazines