DUGSNyt nr. 2 / 2010 - DUGS.dk.

dugs.dk
  • No tags were found...

DUGSNyt nr. 2 / 2010 - DUGS.dk.

StamcellerAf Ann Dorte Storm PørnekiHvordan er det nu med de stamceller?I det seneste årti er opmærksomheden omkringstamceller og regenerativ medicin øget markant.Det gælder i forskningen såvel som i denbrede offentlighed. Mulighederne for behandlingaf en lang række invaliderende, kroniskesygdomme er drivkraften bag den stigende interessefor stamceller, idet stamceller besidderpotentialet til at erstatte defekte celler i kroppen.Flere typer af behandling, der involvererstamceller kan tænkes:• Transplantation af celler til erstatning afdefekte eller helt mistede celletyper(f.eks type 1 diabetes, Parkinsonssygdom, Huntingtons chorea og ALS).• Transplantation af celler, der kanproducere manglende hormoner,cytokiner og vækstfaktorer (cerebraleinfarkter, Alzheimers sygdom).• Transplantation af hele cellelag og vævudviklet i laboratoriet ud fra stamceller(trachea, urinblære).Betegnelsen stamceller dækker over en vifte afcelletyper (Figur 1). For alle stamcelletyper gælderdet, at de har evnen til at forny sig selv ogdesuden være ophav til specialiserede datterceller.Forekomsten af stamceller på forskelligeudviklingstrin danner basis for inddelingen afstamceller i to primære grupper, nemlig embryonalestamceller og voksne stamceller. Voksnestamceller er uni- eller multipotente, hvilketbetyder at de kan give ophav til én eller fleretyper af specialiserede celler, mens embryonalestamceller er pluripotente og således kan udviklesig til alle kroppens celletyper. Til dato er detudelukkende voksne stamceller der har væretanvendt terapeutisk, men begge stamcelletyperhar egenskaber, der gør dem interessante i forbindelsemed en lang række sygdomme.De embryonale stamceller findes udelukkendei det tidligste fosteranlæg. 4-5 dageefter befrugtning af oocyten kan de første morfologisketegn på funktionelle forskelle blandtcellerne i embryonet observeres. To distinktecellepopulationer kan isoleres og gen-ekspressionsanalyserviser tydelige forskelle mellem deto populationer. Det ydre cellelag i blastocyten,trophectoderm, giver ophav til moderkage ogfosterhinder, mens den indre cellemasse beståraf embryonale stamceller, der vil udvikle sig tilfostret. I 1981 blev de første pluripotente cellerfra muse-blastocyter isoleret og dyrket invitro, men det varede yderligere godt 15 årfør det i 1998 lykkedes at gennemføre tilsvarendemed humane embryoer (Thomson JA etal, 1998). I 2003 blev det lovgivningsmæssigttilladt i Danmark at isolere embryonale stamcellerfra overskudsembryoner i forbindelse medIVF-behandling. For at etablere en embryonalstamcellelinie i laboratoriet er det nødvendigtat adskille den indre cellemasse fra de omkringliggendeceller og zona pellucida i den 5-7dage gamle blastocyt. De tilbageværende cellervil for størstedelens vedkommende bestå af cellerfra den indre cellemasse, på dette stadiumomtrent 50-150 celler. Cellerne overføres til endyrkningsskål, hvor de dyrkes i en inkubator ved37 °C sammen med et understøttende lag afembryonale fibroblaster (isoleret fra mus elleraf human oprindelse). Støttecellerne producererukendte faktorer, der er nødvendige for denudifferentierede tilstand af stamcellerne. Ideeltset vil cellerne fra den indre cellemasse proliferereuden at differentiere i det korrekte vækstmedium,og det vil være muligt at sub-kloneDUGSNyt nr. 2. 201011

More magazines by this user
Similar magazines