miljø og sundhed nr. 20, december 2002 (PDF 587KB)

miljoogsundhed.sst.dk

miljø og sundhed nr. 20, december 2002 (PDF 587KB)

miljø og sundhedIndenrigs- og Sundhedsministeriets Miljømedicinske Forskningscenter Formidlingsblad nr. 20, december 2002Læs i dette nummer omoverrisiko for iskæmisk hjertesygdom i lave socialgruppersundhedsmæssige virkninger af 6-om-dagenudnyttelse af bakteriers funktioner i det terrestriske miljøpsykosocialt arbejdsmiljø i FolkekirkenSe ogsåaktuelle publikationerkalender 20031


IndholdOverrisiko for iskæmisk hjertesygdomi lave socialgrupper – hvorfor?................. 4Sundhedsmæssige virkningeraf 6-om-dagen .......................................... 7Udnyttelse af bakteriers funktioneri det terrestriske miljø............................. 12Psykosocialt arbejdsmiljø iFolkekirken ............................................ 15Aktuelle publikationer............................ 18Kalender 2003 ........................................ 21Miljø og sundhedBladet henvender sig primært til forskere,beslutningstagere og administratorer, derbeskæftiger sig med miljø og sundhed.Udgives af:Indenrigs- og SundhedsministerietsMiljømedicinske ForskningscenterRedaktion:Finn Gyntelberg (ansv.)Lis KeidingHilde Balling8. årgang, nr. 20, december 2002.ISSN, trykt udgave 1395-5241ISSN, elektronisk udgave 1601-4146URL: http://www.ismf.dk/blad/ms0203.pdfLederKost og oxidativt stressDragsted og medarbejderes interessante artikeli dette nummer af Miljø & Sundhed formidlernogle af de vigtigste resultater af en kliniskeksperimentel undersøgelse, hvor man har søgtat belyse korterevarende kostændringers effektpå en række biomarkører og blandt andet oxidativtstress. Undersøgelsen er et fremragendeeksempel på, hvorledes man kan opnå videnom den biologiske plausibilitet af epidemiologiskeobservationer.De epidemiologiske undersøgelser har givetstærk mistanke om en forebyggende effekt afantioxidative kostfaktorer over for oxidativtstress, som igen anses for at være en årsagsfaktortil hjerte-kredsløbssygdom, kræft og aldring.Hidtidige eksperimentelle undersøgelserhar ikke kunnet underbygge denne mistanke ogDragsted og medarbejderes undersøgelse underbyggerej heller direkte antioxidanthypotesen.Undersøgelsen viser derimod, at det biologiskegrundlag for hypotesen er overordentligkomplekst, langt mere end tidligere epidemiologiskeundersøgelser har givet mistanke om.Interessant er det, at mange af de markører,som er målt i undersøgelsen, synes at værerelativt upåvirkede af kostindtaget, og at nogleaf markørerne er mere følsomme for årstidenseffekt end for kosten. Fundet af mindre påvirkeligebiomarkører er et meget væsentligt bidragtil litteraturen, idet undersøgelsen nu åbnermulighed for fremtidige epidemiologiskeundersøgelser, som kan belyse miljøpåvirkningerseffekt på de mere stabile biomarkører iførst og fremmest prospektive epidemiologiskeundersøgelser.Et andet vigtigt aspekt af undersøgelsen er denfundne interindividuelle variation i biomarkørniveau,som enten kan skyldes genetiske forholdeller habituelle kostvaner. Om det eneeller det andet er forklaringen, forekommer det


væsentligt at få belyst i fremtidige undersøgelser.Undersøgelsen er et flot eksempel på tværfagligdansk miljømedicinsk forskning på højtinternationalt niveau.Finn GyntelbergNyt fra ISMFFra ISMFs fond er der bevilget støtte til nedenståendeprojekter:Peter Bjerregaard, Statens Institut for Folkesundhed:The Inuit Diet and Health Study –600.000 kr.Lis Keiding, Statens Institut for Folkesundhed:Danskeres oplevelse af risiko for eget helbredved udvalgte miljøpåvirkninger. Sammenhængmed sociodemografiske faktorer og indikatorerfor sundhedsadfærd – 140.000 kr.Lisbeth E. Knudsen, Institut for Folkesundhedsvidenskab,Københavns Universitet: Follow-upstudier af børn, som har deltaget i astma-studiermed henblik på kortlægning af betydningen afmetabolisme af stoffer i luftforurening for astmai tidlig alder – 530.000 kr.Jan Pejtersen, Arbejdsmiljøinstituttet: Indeklimasymptomerog inflammatorisk potentialeaf støv – 305.000 kr.Fra programmet miljømedicinsk kræftforskning2000-2002 er der bevilliget støtte tilnedenstående projekter:Herman Autrup, Institut for Miljø- og Arbejdsmedicin,Aarhus Universitet: Er det muligt atbruge carcinogen-DNA addukter til risikovurdering?– 286.000 kr.Johnni Hansen, Institut for EpidemiologiskKræftforskning, Kræftens Bekæmpelse:Arbejde uden for normal arbejdstid og risikofor brystkræft – 405.000 kr.Lisbeth E. Knudsen, Institut for Folkesundhedsvidenskab,Københavns Universitet:Genetisk følsomhed for kræft og kræftrisikoved rustfrit stålsvejsning – 426.000 kr.Per Sabro Nielsen, Forskningsenheden forMaritim Medicin, Syddansk Universitet,Esbjerg: Kræftsygelighed blandt danskesøfarende – 404.000 kr.Salka E. Nielsen, Institut for Fødevaresikkerhedog Ernæring, Fødevaredirektoratet:Flavonoids – a new biomarker for intake offruits and vegetables. Validation of foodfrequency questionnaire by biomarkers –917.000 kr.Ulla Vogel, Arbejdsmiljøinstituttet: Pilotprojektom ekspressionsarrays: effekt af frugt og grønt– 248.000 kr.David Sherson, Arbejds- og miljømedicinskafdeling, Vejle Sygehus: Risikofaktorer forastma hos voksne – 289.000 kr.Torben Sigsgaard, Institut for Miljø- ogArbejdsmedicin, Aarhus Universitet: Inflammationsmarkøreri udåndingskondensat fra børn,som lever i tørre kontra fugtige huse – 336.000kr.3


Overrisiko for iskæmisk hjertesygdom i lavesocialgrupper – hvorfor? 1Af Poul Suadicani, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg UniversitetshospitalBaggrundI første halvdel af det 20. århundrede bleviskæmisk hjertesygdom anset for at være en”direktørsygdom” i den vestlige verden. I løbetaf perioden 1950 til 1970 ændredes dette billede,og undersøgelser fra vestlige, højt industrialiseredelande offentliggjort efter 1970 harkonsistent vist, at lavere socialklasser har enøget risiko for at blive ramt af iskæmisk hjertesygdom(IHS), og at de lavere socialklasser haren dårligere kardiovaskulær risikoprofil.Patofysiologisk er IHS forårsaget af nedsatblodforsyning til hjertemuskulaturen, oftest pågrund af forkalkning i hjertets kranspulsårer.Sociale forskelle i klassiske og etablerede risikofaktorersom tobaksrygning, højt blodtryk,højt serumkolesterol og andre dyslipidæmierog et lavt fysisk aktivitetsniveau har genereltikke kunnet forklare mere end en mindre del afde lavere socialgruppers overrisiko gennem enrelativt større ophobning af risikofaktorer i dissegrupper.FormålUndersøgelsens overordnede formål var atidentificere risikofaktorer, som potentielt kunneforklare forskellen i forekomsten af iskæmiskhjertesygdom mellem socialgrupper.For at besvare hovedhypotesen opstilledes enrække delhypoteser.Sociale forskelle i IHS risiko kan forklares vedsociale forskelle i:1. Arbejdsmiljøeksponeringer (fysiske, kemiskeog psykosociale).2. Livsstil (rygevaner, motionsvaner, alkoholvaner).3. Biologiske faktorer (kliniske faktorer, parakliniske(biokemiske) faktorer, og ABOblod-type genotyper).Disse hypoteser blev testet prospektivt iCopenhagen Male Study med udgangspunkt ito forskellige baselines.Copenhagen Male Study:Den første baseline, 1970-71Alle 40-59 årige mænd, ansat ved 14 offentligeeller private virksomheder i Københavnsområdet,blev inviteret til at deltage i undersøgelsen;5.249 mænd indvilligede i at deltage, hvilketsvarede til 87%.Mændene besvarede et relativt kortfattet spørgeskemaog fik målt deres højde, vægt, blodtrykog konditionstal. På baggrund af mændenesuddannelsesmæssige baggrund og jobprofilblev de inddelt i fem socialgrupper. SocialgruppeI omfatter højt uddannede, akademikereog ledere, socialgruppe V mænd med beskedenuddannelse (ufaglærte og specialarbejdere).Siden start er kohorten fulgt gennem relevanteregistre.Registerundersøgelse efter 1970-71undersøgelsen5.028 mænd uden klinisk hjertesygdom i 1970-71 blev inkluderet. Igennem de følgende 8 årdøde 78 mænd af IHS.4


Relativ risikoSammenlignet med socialgruppe I, II og IIIhavde socialgruppe IV og V en statistisk sikkerøget risiko for IHS død, RR = 1,69 (95% sikkerhedsgrænser:1,05-2,7).Faktorer, som både forekom signifikant hyppigerei lave socialgrupper og var signifikantassocieret med risiko for IHS død, blev identificeret:Lejlighedsvise krav om tungt legemligtarbejde på arbejdspladsen, lavt fysisk aktivitetsniveaui fritiden, et højt alkoholforbrug(>35 genstande/uge) samt aktuel rygning.Efter justering for alder + disse fire faktorerreduceredes den relative risiko fra 1,69 til 1,09(0,6-1,9).Én observation var særligt iøjnefaldende: Lejlighedsvisekrav om fysisk krævende arbejde forekomhyppigt i de lavere socialklasser, var associeretmed øget risiko for iskæmisk hjertedød ogbidrog stærkt til forklaringen af overrisikoen foriskæmisk hjertedød i de lavere klasser. Der varen stærk interaktion mellem rygning, lejlighedsvisekrav om tungt fysisk arbejde og risiko forhjertedød, som betød, at rygere havde en mereend seks gange øget risiko for at dø af iskæmiskhjertesygdom gennem de første 10 år sammenlignetmed ikke-rygere blandt mænd med lejlighedsvisekrav om tungt arbejde, mens rygerehos mænd uden disse krav - flertallet - kunhavde en let og ikke signifikant øget relativrisiko på 1,06 sammenlignet med ikke-rygere.Copenhagen Male Study:Den anden baseline, 1985-86I 1985-1986 deltog mere end 3.000 overleverei en genundersøgelse af kohorten, hvor derblev indhentet langt mere omfattende informationom deltagerne, bl.a. serumlipider (efterfaste), serumselen og serumcotinin, en primærmetabolit af nikotin, hvormed selvrapporterettobaksbrug kan valideres. Gennemsnitsaldereni kohorten var i 1985-86 63 år, variationsbredden53 til 75. I en række undersøgelser medudgangspunkt i 1985-1986 fandtes en signifikantøget risiko for iskæmisk hjertesygdom ide lavere socialklasser. Med udgangspunkt i1985-1986 baseline var det muligt at teste alleførnævnte delhypoteser.I en 6-års forløbsundersøgelse ramtes 184mænd (6,2%) af et førstegangstilfælde af iskæmiskhjertesygdom. Sammenlignet med socialgruppeI, II, og III havde socialgruppe IV og Ven signifikant øget risiko; justeret for alder varden relative risiko (RR) med 95% sikkerhedsgrænser1,44(1,1-1,9), p = 0,02. Efter kontrolfor alder, blodtryk, serumlipider, aktuelt fysiskaktivitetsniveau i fritiden og rygning faldt RRtil 1,38 (1,0-1,9), p = 0,05. En række nyligtidentificerede faktorer var signifikant associeretmed øget risiko for iskæmisk hjertesygdomsåvel som med lav social klasse: en lav serumselenkoncentration, et lavt fysisk aktivitetsniveausom midaldrende, langvarig erhvervsmæssigeksponering for lodderøg og ingen indtagelseaf vin eller spiritus. Efter justering ogsåfor disse faktorer faldt RR til 1,12.I et efterfølgende arbejde fandt vi, at sammenhængenmellem lav socialklasse og risiko foriskæmisk hjertesygdom var klart stærkest hosmænd med blodtype O. I en reanalyse af data,kunne det vises, at der kun var en svag associationmellem socialklasse og risiko for iskæmiskhjertesygdom hos mænd, der ikke havdeblodtype O.Konkluderende støttede resultaterne af undersøgelsernei Copenhagen Male Study hypotesen,at fysiske og kemiske faktorer, livsstilsfaktorersamt kliniske og parakliniske faktorertilsammen bidrager stærkt til at forklare overrisikoenfor iskæmisk hjertesygdom i de laveresocialklasser, og at der synes at være et særligtsamspil mellem socialklasse, ABO blodtypenog risiko for iskæmisk hjertesygdom, og endelig,at forløbsperiodens varighed er et vigtigtmetodologisk spørgsmål. Betydningen af dettefund er, at det ikke nødvendigvis er en fordel atafvente flere udfald, endpoints, i en forløbsundersøgelse,hvis forventningen er den, atsammenhængen mellem en given eksponeringog et givet udfald dermed bliver klarere.5


Psyko-sociale faktorer og validitet med hensyntil selvrapporteret tobaksbrug bidrog ikke tilforklaringen af overrisikoen i lavere socialklasser.Resultaterne fra Copenhagen Male Study rummeradskillige perspektiver for fremtidig forskningog risikofaktorkontrol, idet alle de identificeredefaktorer, ABO blodtyper undtaget, erpotentielt modificerbare.Skønt potentielt forklarende faktorer for overrisikoenfor iskæmisk hjertesygdom i de laveresocialklasser i større eller mindre omfang måvære forskellige i forskellige populationer,peger resultaterne fra Copenhagen Male Studystærkt på, at overrisikoen kan tilskrives håndgribeligesociale forskelle i fordelingen af risikofaktorer.Særligt vigtige er observationerne at 1) styrkenaf sammenhæng mellem lav social klasse ogrisiko for iskæmisk hjertesygdom var stærkt afhængigaf ABO fænotyper blandt midaldrendeog ældre mænd (1985-1986 undersøgelsen), og2) sammenhængen mellem lav social klasse ogrisiko for død af iskæmisk hjertesygdom blandtmidaldrende mænd (1970-1971 undersøgelsen)var stærkt afhængig af lejlighedsvise krav omtungt legemligt arbejde på jobbet blandt personer,der også var rygere.Kan disse fund understøttes af resultater fraandre populationer, vil dette øge mulighedenfor at identificere relevante højrisikogrupper,og efterfølgende målrette egentlige interventionsprogrammerlangt mere præcist, end det ertilfældet i dag.Reference1. Suadicani P. IDENTIFICATION OF RISKFACTORS MEDIATING THE EXCESS RISKOF ISCHAEMIC HEART DISEASE IN LOWSOCIAL CLASSES. An analytical epidemiologicalinvestigation of cardiovascular risk factorsin the Copenhagen Male Study. Thesis. København:Eget forlag, 2002.Konferencen “An Environmentfor Better Health” afholdes påRadisson Hotel i Århus den 8.-10.maj 2003ISMF er vært for konferencen ”An Environmentfor Better Health”, der er støttet af EU.Konferencen gennemføres i samarbejde medEuropean Science Foundation, WHO EuropeanCentre for Environment and Health og EUDGXII. Formålet med konferencen er at følgeop på de anbefalinger om forskning inden formiljø og sundhed, der var resultatet af en konsensuskonference,afholdt i München i 1998,og som blev præsenteret ved den interministeriellekonference for miljø- og sundhedsministre,London 1999. Rapporten fra mødet iÅrhus vil blive fremlagt ved den interministeriellekonference i Budapest, 2004.De overordnede emner for konferencen er”Children and Environment” and ”Social Variation”.Programmet for mødet omfatter fem sessioner:•••••Air pollution and healthUrban environmentWater and healthChemicals in the environment and healthRisk perception and risk communicationMødet vil være åbent for alle med interesse imiljømedicinsk forskning. Det detaljerede programsamt oplysning om registrering vil bliveoffentliggjort på ISMFs hjemmeside.Yderligere oplysninger om konferencen kanfås ved henvendelse til ISMFs repræsentant iorganisationskomitéen, Professor HermanAutrup, Telf.: 8942 6180 Email: ha@mil.au.dk6


Sundhedsmæssige virkninger af 6-om-dagenAf Lars O. Dragsted 1 , Anette Pedersen 2 , Peter Møller 3 , Ulla Vogel 4 , Morten Kall 1 , VibekeBreinholt 1 , Salka Nielsen 1 , Max Hansen 1 , Anne Marie Vinggaard 1 , Steffen Loft 3 og nu afdødeBritt-Marie Sandström 2Med støtte fra ISMF og FØTEK3 er der gennemførten kostinterventionsundersøgelse forat undersøge indflydelsen af frugt, grønt ogkosttilskud på biomarkører for bl.a. oxidativtstress. Kostfaktorer har indflydelse på mangefysiologiske parametre og kunne derfor ogsåtænkes at påvirke biomarkører for oxidativtstress, antioxidativt forsvar samt det enzymatiskeforsvar mod andre reaktive fremmedstoffer.Disse biomarkører indgår ofte i undersøgelsenaf andre miljøfaktorers mulige helbredseffekter,så det er vigtigt at vide, hvorpåvirkelige de er for væsentlige kostforandringer.For at undersøge effekten af aktuellekostanbefalinger vedrørende indtaget af frugtog grønt, gennemførtes et blindet, paralleltkostinterventionsstudie, hvor 43 mandlige ogkvindelige ikke-rygende forsøgspersoner ialdersgruppen 21-46 år fordeltes til a) en basiskostuden frugt og grønt, b) samme basiskost,men tilført 600g frugt og grønt, eller c) sammebasiskost samt et kosttilskud med et indhold afmikronæringsstoffer, svarende til de 600g frugtog grønt. En del markører er ikke tidligere målti samme undersøgelse eller i en undersøgelsemed mange prøver taget fra samme personover tid, og der lå derfor også valideringsaspekteri undersøgelsen.41 Institut for Fødevaresikkerhed og Ernæring,Fødevaredirektoratet2 Forskningsinstitut for Human Ernæring,Levnedsmiddelcentret, Den Kgl. Veterinær- ogLandbohøjskole3 Institut for Folkesundhedsvidenskab, PanumInstituttet4 ArbejdsmiljøinstituttetBaggrundFrugt og grønt indeholder mange bioaktivekomponenter, der er sat i forbindelse med enforebyggende virkning over for hjerte-karsygdommeog forskellige kræftformer. Især indholdsstoffermed en antioxidativ virkning harværet i fokus. Reaktive oxygenforbindelser ersat i forbindelse med kroniske sygdomme oghypotesen om, at et forbedret antioxidativt forsvarskulle forebygge ældning og kroniske sygdommeer meget plausibel. I epidemiologiskeundersøgelser blev der i 1980erne sat fokus påde nutritive 5 antioxidanter, vitamin A, C og Esamt beta-caroten, og der var i mange casecontrolstudier en tydelig sammenhæng mellemindtaget af f.eks. beta-caroten og forebyggelseaf kræft og hjertesygdom. Interventionsundersøgelserop gennem 1990erne og heltfrem til i dag har ikke underbygget hypotesen,og der er enten ikke fundet nogen forebyggendevirkning eller der er fundet en egentligskadelig virkning af et forøget indtag. Kun ienkelte undersøgelser med kombinationer afantioxidanter er der rapporteret en forebyggendevirkning. En forebyggende virkning affrugt og grønt kan dermed ikke forklares medderes høje indhold af nutritive antioxidanter.Det kan dog ikke konkluderes, at antioxidanterer skadelige i bred almindelighed, ligesom detikke kan afvises, at andre antioxidanter i frugtog grønt virker forebyggende. Mange forskergrupperhar forsøgt at angribe problemstillingenved at undersøge, om frugt og grønteller bestemte komponenter i frugt og grønt harantioxidative virkninger, der kan nedsættefrekvensen af oxidative skader in vivo. Disseundersøgelser er givetvis præget af et publikationsbias,men der er gennemgående rapporte-5 de nutritive: som er anerkendte næringsstoffer7


et om forholdsvis begrænsede effekter. I enrække tidligere arbejder herfra er der helt overvejendefundet effekter på proteinoxidation,hvor vi konsistent har fundet direkte sammenhængmed indtaget af frugt og grønt, altsåmodsat det forventede. Vi har også i flere undersøgelserfundet en styrkelse af det antioxidativeforsvar, målt som aktiviteten af de antioxidativeenzymer glutathion peroxidase ogglutathion reduktase i blodet. Andre har rapporteretom en beskyttende virkning af forskelligeslags frugt og grønt på oxidative skader påDNA, men der er også rapporter om det modsatte.De mest konsistente effekter af frugt,grønt og antioxidanter, der er rapporteret i litteraturen,vedrører forebyggelsen af lipoproteinoxidation.Som det fremgår, findes der i dag markører tilat undersøge oxidative skader i proteiner, lipiderog DNA på basis af blod- og urinprøver.Der er dog ikke altid god overensstemmelsemellem markørerne indbyrdes. Spørgsmålet er,om vi egentlig skulle forvente overensstemmelse?Der ligger en betydelig naivitet i antioxidant-hypotesen,som synes at tage udgangspunkti, at der findes et globalt niveau af oxidativtstress i kroppen med en fælles årsag. Detteved vi strengt taget ikke. Vi ved derimod, atmange oxidative stress-tilstande er lokale,f.eks. reperfusionsskader og inflammationsreaktioner.Markørerne har sat os i stand til atse på det subcellulære niveau, og også her servi, at de oxidative skader er meget lokaliserede.Vi ved nu, at der godt kan være forskelpå skaderne i to proteiner inden for sammekompartment, f.eks. i plasma. Vi ved også, atskadernes art og lokalisering er meget afhængigaf kilden til eksponering for reaktiveoxygenmolekyler. De forskellige miljøfaktorer,der kan bidrage til oxidativt stress må derforforventes at give hvert sit ”fingeraftryk” på demarkører, vi har til rådighed. Da frugt- oggrøntindtaget derfor er et potentielt bias i allebiomarkørundersøgelser af sammenhængenmellem miljø og oxidativt stress har det væretvigtigt at få tegnet et aftryk af dette potentiellebias. Den primære hypotese i undersøgelsenhar dog været, at frugt og grønt påvirkeroxidativt stress som følge af de non-nutritiveindholdsstoffer.Undersøgelsens tilrettelæggelseInterventionsundersøgelsen var tilrettelagt medfuld kostkontrol i et parallelt design, se figur 1,hvor en gruppe på ialt 43 raske ikke-rygendepersoner, 22 mænd og 21 kvinder, blev randomiserettil tre kostforløb gennem en 25-dagesperiode. De tre grupper fik alle den sammebasiskost uden frugt og grønt. Herudover fikIndkøring(3 dage)Egen kostInterventionsperiode(25 dage), 3 grupperKontrolleret kost600g frugt og grøntFølgeperiode(28 dage)Egen kostVitaminer og mineralerPlacebodagx x x x x xx x x-3 0 2 9 16 2425 32 53X = prøvetagningFigur 1. Design af interventionsundersøgelsen8


den ene gruppe 600g frugt og grønt dagligt i ensammensætning, der afspejler danskernes gennemsnitligepræferencer. Den anden gruppe fiken pille med de vigtigste vitaminer og mineraleri de 600g frugt og grønt, ligesom energiindholdetheri blev kompenseret med en energidrikbestående af letopløselige kulhydrater.Den tredie gruppe tjente som kontrol og fik enplacebopille samt energidrikken. I interventionsperiodenblev alle måltider produceret vedForskningsinstitut for Human Ernæring, hvorde blev indtaget eller udleveret til senere indtagelse.Prøver blev taget umiddelbart inden samt éngang ugentlig igennem hele interventionsperioden.Tre dage inden kostinterventionen samt énog fire uger efter blev der taget supplerendeblodprøver, der repræsenterede deltagernesnormale kostvaner. Herved kunne vi korrigerefor ændringer hen over forsøget, idet slutprøveni interventionen lå tidsmæssigt midt imellemden første og den sidste prøve i forsøget.Undersøgelsen var formelt blindet, deltagereog forskningspersonale vidste altså ikke, hvilkedeltagere, der var allokeret til de tre grupper,men det er selvfølgelig ikke muligt at snige600g frugt og grønt i deltagerne, uden at de ogdiætisterne opdager det. I realiteten var det derforkun to af grupperne, der var blindet underudførelsen.Prøvetagningen foregik adskilt fra måltiderne,og laboranterne her var uden kendskab til deltagerneskost. Prøvetagning og analyser foregikderfor uden kendskab til koden. Af logistiskeårsager gennemførtes undersøgelsen overfire perioder i løbet af foråret, hvilket introduceredeendnu en dimension i den senere statistiskeanalyse, hvilket skulle vise sig nyttigt ikvalitetskontrollen af de markører, der blevmålt.AnalyserHver deltager blev således fulgt med i alt 9blodprøver og 6 urinprøver fra starten på egenhabituel kost gennem interventionsperioden påden allokerede kost og endelig gennem en 4-ugers efterperiode på habituel kost. Prøverneblev analyseret for mere end 40 markører, derfordelte sig på kategorierne oxidativ skade,antioxidativt forsvar, forsvar mod reaktivefremmedstoffer, plasma- eller urinindhold afnæringsstoffer og non-nutritive antioxidanter,blodlipider samt hormoner. Hver af disse kategoriermodsvarer en hypotese om mulige sundhedsmæssigevirkninger af frugt og grønt.ISMF havde helt eksplicit bidraget til en langrække af disse markører.Validering af biomarkørerAlle prøver blev udtaget blindt og sendt tilanalyse hos de deltagende forskningslaboratorier.Koden blev opbevaret af Pharma Nord,der venligt havde produceret kosttilskuddetgratis efter vore anvisninger, men som i øvrigtikke var indblandet i forsøget. Koden blevbrudt, da stort set alle rådata var indsamlet i enfælles database, der var distribueret til deltagerne.Validering af gennemførelsenAnalyserne af næringsstoffer i blodet viste, atdeltagerne indtog den kost, de var allokeret til,og at de hurtigt vendte tilbage til de sammekostvaner, som de havde før interventionen.Ascorbat og lutein er gode markører til at visedette. Plasma ascorbat faldt under interventioneni placebogruppen, mens niveauet blev opretholdti frugt- og grøntgruppen og i tilskudsgruppen.For lutein, der ikke indgik i kosttilskuddet,ses et fald i både tilskudsgruppen og iplacebogruppen, mens niveauet stiger ved etdagligt indtag af 600g frugt og grønt, se fig. 2.Der var ikke midler til at analysere prøvernefor carotenoider efter interventionens afslutning,og grafen i fig. 2 slutter derfor ved interventionensslutprøver. Der var ingen tegn på,at nogen deltager afveg fra den kost, der blevgivet, og det må derfor antages, at gennemførelsenaf kostinterventionen var vellykket.Undersøgelsen viste videre, at der for mangemarkører forekommer en markant inter-individuelvariation, som medfører karakteristiske9


20Intervention slut15µg/100mL1050Frugt & grøntPlaceboVitamin-mineral0 5 10 15 20 25 30dayFigur 2. Plasma lutein i de tre grupper som funktion af tiden. Interventionen stoppede dag 25. Der blev ikke måltcarotenoider efter interventionen.niveauer for de enkelte deltagere. Der var signifikanteeffekter af frugt og grønt på noglemarkører, men det var et gennemgående træk,at kortvarige kostforandringer af nogle ugersvarighed kun i ringe grad påvirker de fleste afmarkørerne. Denne del af undersøgelsen erikke endeligt publiceret endnu og vi viser derforkun i skematisk oversigt valideringsresultaterfor markørerne, som ISMF bidrog til, setabel 1.Enkelte af markørerne ændrede sig hos denenkelte deltager over tid på en måde, der varbedre relateret til en årstidsvariation end tilkostfaktorer. Specielt for udtrykket af enzymerneOGG1 og ERCC1, der er involveret iDNA-repair, var der en sammenhæng, sombedst kunne forklares med forøgelsen i UV-bestrålingsom følge af det forøgede antal solskinstimeri de sidste 5-30 dage (Vogel et al.,Carcinogenesis 2002;23:1505-1509). Der varen tilsvarende tendens for 8-oxo-dG udskillelseog for enkelte enzymer i forsvaret mod fremmedstoffer.Markører for induktion af de fleste forsvarsenzymervar upåvirket af interventionen; der vardog en effekt på enkelte glutathionafhængigeenzymer. Denne del af det oxidative forsvarkan derfor påvirkes inden for 3-4 uger gennemindtag af de frugter og grøntsager, danskernealmindeligvis indtager.Der var ingen signifikante kønsforskelle for deoxidative markører, der er omtalt her, eller forde målte enzymaktiviteter. En række markørerviste inter-individuel variation - eller hvad mankan kalde et ”personligt niveau”- hos deltagerne.Visse deltagere lå altså konsistent højt, andrekonsistent lavt. Dette gælder f.eks. flere afforsvarsenzymerne i blodet og også nogle markørerfor oxidativt stress samt for næringsstofindtag.Sådanne effekter kan helt naturligtskyldes, at udgangspunktet, hvor deltagernespiser deres selvvalgte kost, varierer samtidigmed at visse af disse markører har en relativtlang halveringstid, men et personligt niveaukan også være udtryk for genetiske variationer.KonklusionMarkørerne for næringsstofindtagelse i denneundersøgelse viser tydeligt, at forsøgspersonernehar fulgt anvisningerne og har indtaget denudleverede interventionskost. Mineral- og vitamintilskuddetvar designet til at give den sam-10


Analyse Årstidseffekt ’personligt niveau’Plasma ascorbat - +Plasmaanalyser af vit A, E og carotener - +Flavonoider i urin - -Glutathion i helblod - +Isoprostaner i urin - -LH, prolactin, SHBG, testosteron og østradiol i serum - (køn)8-oxo-dG i urin +/- -Comet assay i mononucleære blodceller - -Expression af DNA-repair gener i leucocytter + -Fase II enzyminduktion i erythrocytter +/- +Tabel 1. Summarisk oversigt over resultaterne af interventionsundersøgelsen. En signifikant effekt er markeretmed +, en mulig effekt med +/-, og ingen effekt med -.me plasmakoncentration af næringsstoffernesom de 600g frugt og grønt, og var dermedkorrigeret for forskelle i biotilgængelighed.Samlet set vil undersøgelsen bidrage med enafklaring af den indflydelse frugt og grønt harpå oxidative markører i sammenligning medkosttilskud. Den vil også pege på en rækkemarkører, der ikke påvirkes særlig meget afvegetabilske kostfaktorer eller af vitamin- ogmineraltilskud. Dette vil i væsentlig grad lettetilrettelæggelsen og fortolkningen af undersøgelseraf sygdoms- og miljøfaktorer, idet demarkører, der ikke påvirkes, vil være lettere atfortolke i sådanne sammenhænge.Skriftlige arbejderDer er indsendt to manuskripter på dette arbejde,hvoraf den ene er antaget til publikation,og der er yderligere to under udarbejdelse. Derer endvidere præsenteret resultater fra arbejdetved konferencer:Videnskabelige publikationer:Vogel U, Møller P, Dragsted L, Loft S, Pedersen A,Sandstroem B. (Inter-individual variation, seasonalvariation and close correlation of OGG1 andERCC1 mRNA levels in full blood from healthyvolunteers. Carcinogenesis 2002;23:1505-1509.Møller P, Vogel U, Pedersen A, Dragsted LO,Sandstroem B, Loft S. No effect of 600g fruit andvegetables per day on oxidative DNA damage andrepair in healthy non-smokers. Submitted CEBP,2002.Dragsted LO, Pedersen A, Hermetter A, Basu S,Hansen M, Ravn-Haren G, Kall M, Breinholt V,Jacobsen J, Nielsen SE, Loft S, Sandstroem B. Thesix-a-day study: fruits and vegetables affectmarkers of oxidative stress and defence. (in preparation)Nielsen SE, Pedersen A, Loft S, Sandstroem B,Dragsted LO. ‘6 a day’ of fruits and vegetablescontribute with significant amounts of epicatechin,caffeic acid and chlorogenic acid. (in preparation)Konferencepræsentationer:Dragsted LO et al. Polyphenols depletion andoxidative effects in controlled human interventiontrials. Inviteret præsentation ved konferencen: Bioactivecompounds in plant foods. Health effects andperspectives for the food industry, arrangeret af EUkommissionen(COST 916) på Tenerife, 2001.Pedersen A et al. Effects of 600g fruits andvegetables on plasma concentrations of blood lipidsand vitamins and activities of red blood cell antioxidativeenzymes. Præsenteret ved FASEB møde iOrlando, Fl, 2001.Dragsted LO et al. Effects of fruits, vegetables, andantioxidants on antioxidative defence: the 6-a-dayhuman intervention study. Inviteret præsentationved symposiet: Dietary phytochemicals and humanhealth, arrangeret af The Phytochemical Society ofEurope, Salamanca, 200211


Udnyttelse af bakteriers funktioner i det terrestriskemiljøAf Anne Winding, Afdeling for Miljøkemi og Mikrobiologi, Danmarks MiljøundersøgelserBakterier findes alle vegne: i jorden, i luften, ivandet, i fødevarer, og inde i og uden på osselv. For eksempel kan der i ét gram jord findesop til 10 milliarder bakterier, som alle harderes funktioner. Bakterier er normalt omkring2 µm lange og kan derfor ikke ses med detblotte øje. Ikke desto mindre er bakterier enuundgåelig del af hverdagen og indgår i utalligeprocesser i alle økosystemer. Bakterier ijordmiljøet er ingen undtagelse og udførermange nødvendige og gavnlige funktioner. Enrække eksempler på dette er nævnt i boks 1.Boks 1: Eksempler på nødvendige og gavnligefunktioner af bakterier i jordmiljøet••••••••remineraliserer dødt organisk stof,medvirker til dannelse af jordstrukturgennem stabilisering af aggregater,indgår i symbioser med dyr og planter,kontrollerer skadedyr,kontrollerer patogene svampe,virker plantevækstfremmende,bidrager til naturlig sygdomshæmning ijorde,nedbryder miljøfremmede organiskestoffer.Bakterier i planteproduktionenNedbrydning og remineralisering af dødt organiskstof er en af de allervigtigste funktioner afbakterier i jord. Udover at fjerne stofferne framiljøet tilvejebringes nye grundstoffer til plantersopbygning af organisk materiale. I jordmatricenhar bakterier og svampe endvidereden vigtige funktion at være med til at danneog stabilisere jordaggregater, så jorden erfrugtbar, iltet og sund.Bakterier indgår i symbioser med planter ogdyr, hvilket er til gavn for både bakterierne ogplanten eller dyret. Et velkendt eksempel pådette er symbiosen mellem Rhizobium bakterierog bælgplanter (f.eks. ært, raps og kløver).Rhizobium bakterier danner knolde på bælgplanternesrødder. I disse rodknolde modtagerbakterierne næring fra planten og til gengældomdanner de luftens frie kvælstof til ammoniak,der indgår som vigtige komponenter ibl.a. aminosyrer. Herved medvirker Rhizobiumbakterier til at øge tilgængelighed af kvælstoffor planten, og dermed til at fremme plantevæksten.Denne symbiose udnyttes i så højgrad at ved udsæd af bælgplanter er frøene ofteformulerede med Rhizobium bakterier.Kommercielt udnyttes bakterien Bacillus thuringiensisi dag til at bekæmpe forskellige skadedyr,bl.a. sommerfuglelarver, stankelbenslarverog myggelarver. B. thuringiensis dannertoksiner, der er specifikke overfor grupper afinsekter. Denne biologiske bekæmpelse er isæren succes i væksthuse, men den anvendes ogsåi en vis udstrækning i Danmark til bekæmpelseaf ”kålorm”. I andre lande udnyttes den også tilbekæmpelse af insekter som f.eks. malariamygog coloradobiller. Pga. B. thuringiensis’s næreslægtskab med B. cereus og B. anthracis, hvorprimært tilstedeværelsen af plasmider afgør tilhørsforholdet,bør udbredt anvendelse væreunderlagt omhyggelig kontrol (Hansen et al.2000).Mange naturligt forekommende svampe ogbakterier har vist sig at have antagonistiske(hæmmende) effekter overfor rodbårne patogenesvampe. I disse år lægges der meget energii dels at forstå de antagonistiske mekanismerog dels at optimere forholdene så patogenernekan bekæmpes med antagonistiske mikroorga-12


nismer. Blandt de mest almindelige antagonistiskevirkningsmekanismer er udskillelse afantibiotika, cellevægsnedbrydende enzymer(f.eks. kitinaser), sæbelignende stoffer (f.eks.viscocinamid), og giftstoffer som f.eks. cyanid.Endelig kan virkningsmekanismen være effektivkonkurrence om plads og næringsstoffersom f.eks. jern (Hansen et al. 2000). Især stammeraf Pseudomonas slægten har udvist potentialefor biologisk bekæmpelse. I Sverige markedsføresforsøgsvis en Pseudomonas chlororaphisMA342 til frøbejdse af havre og bygunder navnet Cedomon:(http://www.bioagri.se/english/produkter/cedomon.htm). Det aktive stof, DDR (2,3-deepoxy-2,3 didehydro-rhizoxin) produceres af bakterieni rodzonen og er derved medvirkende tilbekæmpelse af rodbårne patogene svampe.Derudover kendes der også flere antagonistiskesvampe med potentiale for bekæmpelse afplantepatogene svampe.Visse bakterier – de såkaldte Plant GrowthPromoting Bacteria (PGPB) - kan virke plantevækstfremmende.Dette sker gennem mangeforskellige mekanismer. For eksempel kanbakterier fra Pseudomonas slægten øge tilgængelighedenaf fosfor eller svovl, mens andrekan producere plantevækstfremmende stoffer,bl.a. plantehormoner. Der markedsføres i dagprodukter med enten enkeltstammer af bakteriereller blandinger af bakterier, som angivesat have plantevækstfremmende egenskaber. Imodsætning til de antagonistiske mikroorganismerskal plantevækstfremmende bakterierikke igennem en godkendelsesprocedure, ogdet er derfor vanskeligere at have et overblikover anvendelsen af bakterier på dette område.Det har længe været kendt, at på nogle jordevar der en lav hyppighed af visse plantesygdomme.Disse jorde kaldes suppressive ellernaturligt sygdomshæmmende. Nyere forskningviser at naturlig sygdomshæmning kan skyldesfysiske såvel som biologiske forhold ellerkombinationer heraf. Blandt fysiske forhold erisær pH samt indhold af calcium og lermineraleraf betydning. Af biologiske forhold kan naturligtilstedeværelse af specifikke antagonistiskemikroorganismer eller kombinationen afmikroorganismer være af betydning. Den naturligesygdomshæmning kan både være specifikmod enkelte patogener eller generel modflere forskellige patogener. Således er pseudomonadersproduktion af det svampehæmmendestof 2,4-diacetylphloroglucinol (DAPG) afmeget stor betydning for jordes evne til athæmme goldfodsyge (’take-all’) hos hvede(Raaijmakers & Weller 1998). Men også andrebakterier som f.eks. streptomyceter kan medvirketil sygdomshæmning i jorde.Bakterier til bioremedieringNaturligt kan bakterier nedbryde forskelligesværtnedbrydelige organiske stoffer som f.eks.humus og lignin, i tillæg til de utallige forskelligehormoner, forsvars- og kampstoffer somplanter, dyr og mikroorganismer producerer.Med de samme nedbrydningssystemer kanbakterier også nedbryde mange miljøfremmedestoffer som pesticider og olie/tjære stoffer.Dette udnytter man ved bioremediering, hvorde naturligt forekommende nedbryderbakteriersforhold optimeres eller hvor gode nedbryderbakterierudsættes i jorden eller i jordbehandlingsanlægovenpå jorden. Princippet udnyttesallerede i stort omfang i spildevandsrensningsanlæg,hvor bakterier nedbrydermange forskelligartede organiske stoffer, hvorafmange er miljøfremmede.Bakterier er således af vital betydning formange vigtige processer i det ydre miljø. Somomtalt her forsøger man i stigende grad at udnyttedette til bl.a. bæredygtigt landbrug og tilbekæmpelse af forurening. Bakterier tilført jordenmøder dog hård konkurrence fra de øvrigebakterier og deres overlevelse og funktion erafhængig af, hvorledes de er i stand til at indgåi dette samspil. Jord er et komplekst økosystemhvor mange faktorer spiller ind, når betydningenaf den enkelte bakterie skal opgøres,idet alle mikroorganismerne indgår i et kompliceretsamspil. Succesen for miljømæssig anvendelseaf mikroorganismer er derfor baseretpå dybtgående forståelse for samspillet og dynamikkenmellem de forskellige organismer og13


de fysisk/kemiske forhold i systemerne. Detgælder især autøkologien af de specifikke mikroorganismer,der er ansvarlige for den aktuelleproces, uanset om disse mikroorganismerer udsatte eller naturligt forekommende.Bakterier som miljøindikatorerBakterier er tilstede alle vegne, og da de er itæt kontakt med det omgivende miljø pga.deres høje overflade/volumen forhold, respondererde meget hurtigt på ændringer i miljøet.Bakterier har således et potentiale som tidligeindikatorer for miljøets tilstand.Som eksempel på en meget anvendt mikrobiologiskindikator kan nævnes Escherichia colisom indikator for fækal forurening i badevand,idet den lever op til kravene til en indikator.Nemlig: forekommer i stort antal i fæces og errelativt enkel at kvantificere.Bakterier anvendes som indikatorer for jordkvaliteti flere lande. I USA findes en rækkemere eller mindre koordinerede initiativerangående mikrobielle indikatorer af jordkvalitet.I Europa er initiativerne heller ikke velkoordinerede,men i en række lande, bl.a.Holland (Schouten et al. 1997), Storbritannien,Schweiz, Niedersachsen (Höper & Kleefisch,2001) og Schleswig-Holstein i Tyskland,Østrig og Tjekkiet pågår overvågning af jordkvalitetmed inddragelse af mikrobielle indikatorer(Nielsen & Winding 2002). Erfaringerneviser at mikroorganismer er anvendelige ogfølsomme indikatorer for miljøforandringertidligt i forløbet og kan anvendes til at forudsigeuønskede påvirkninger af miljøet.Den mikrobiologiske miljøindikator kan væretilstedeværelse af antibiotikaresistensgenerog/eller aktivitet af enkeltorganismer somf.eks. human patogene bakterier og/eller nitrificerendebakterier, men oftest er det brederemålinger af mikroorganismernes funktionersom f.eks. respiration, mineralisering af specifikkestoffer eller funktionel og/eller genetiskdiversitet. Det skyldes en antagelse om, at etfunktionelt og genetisk diverst mikrobielt samfundafspejler en høj miljømæssig jordkvalitet.Høj biodiversitet er også et mål i sig selv,jævnfør Rio-konventionen:(http://www.biodiv.org/convention/articles.asp),men specielt for mikroorganismer, hvor mangeforskellige arter har overlappende funktioner,og hvor betydningen af tilstedeværelsen af enspecifik art ikke har samme umiddelbare bevågenhedsom forekomsten af et specifikt pattedyr,er det af stor betydning at få klarlagt hvilkenrolle de mange arter af mikroorganismerhar og hvilken kobling, der er mellem mikroorganismersfunktioner og deres genetiske diversitet.Ved Danmarks Miljøundersøgelser forskes derp.t. i potentialet for at anvende bakterier sommiljøindikatorer, herunder som indikatorer forhuman sundhed. Fordele og ulemper skal tydeligtklarlægges førend bakterier kan udgøretungtvejende dele af overvågning af jordkvalitet.ReferencerHansen BM, Winding A, Johansen JE, JacobsenBL. De gode, de onde og de grusomme bakterier.TEMA-rapport fra DMU, 33/2000.Höper H, Kleefisch B. Untersuchung bodenbiologischerParameter im Rahmen der Boden-Dauerbeobachtungin Niedersachsen. BodenbiologischeReferenzwerte und Zeitreihen. NiedersächsischenLandesamt für Bodenforschung, Hannover, Tyskland,2001.Nielsen MN, Winding A. Microorganisms asindicators of soil health. Teknisk rapport nr. 388,2002. Danmarks Miljøundersøgelser, Roskilde,Danmark.Raaijmakers JM. Weller DM. Natural plantprotection by 2,4-diacetylphloroglucinol-producingPseudomonas spp. in take-all decline soils. MolPlant-Microb Interac 1998;11:144-52.Schouten AJ, Brussaard L, de Ruiter P, vanStraalen NM. Én indicatorsystem voor life supportfuncties van de bodem in relatie tot biodiversiteit.Rijksinstituut voor volksgezongheit en Milieu,Bilthoven, Holland, 1997.14


Psykosocialt arbejdsmiljø i FolkekirkenAf Hans Ole Hein, Poul Suadicani & Finn Gyntelberg, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik,H:S Bispebjerg UniversitetshospitalHyppigheden af arbejdsbetinget stress synes atvære tiltagende i Danmark. Stress medfører enlang række legemlige og psykiske symptomer:hjertebanken, blodtryksforhøjelse og svækketimmunforsvar og almensymptomer somhovedpine, muskelsmerter, svimmelhed, ufysiologisktræthed, irritabilitet, rastløshed, koncentrationsbesværog depressive symptomermed risiko for øget brug af medicin, tobak ogalkohol. Arbejdsudløste stress-symptomer videstillige at medføre forringede arbejdspræstationerog øget sygefravær; i begyndelsen somsporadisk fravær, i mere alvorlige tilfælde somlangvarigt sygefravær med risiko for udstødelsefra arbejdsmarkedet.I en række undersøgelser er der påvist en klarsammenhæng mellem øget forekomst af arbejdsbetingedestress-symptomer ved lav gradaf job-kontrol, således at ens evner ikke bliverbrugt, og ved høje kvantitative og kvalitativejobkrav. Et sådant misforhold anses yderligerefor potentielt at være helbredsskadeligt, hvistillige graden af social støtte fra nærmeste foresatteeller andre medarbejdere er ringe.Kasuistiske meddelelser har tydet på, at hyppighedenaf stress-symptomer er høj blandt ansattei Folkekirken, og Arbejds- og MiljømedicinskKlinik på Bispebjerg Universitetshospitalblev derfor i foråret 2002 af kirkeministerTove Fergo bedt om at udføre en undersøgelseaf det psykiske arbejdsmiljø i Folkekirken.Undersøgelsen og dens resultater er beskrevet irapporten ”Psykosocialt arbejdsmiljø i Folkekirken”,der forelå i begyndelsen af november2002.Denne artikel beskriver undersøgelsen ogresultaterne heraf. Hele rapporten kan ses påKirkeministeriets hjemmeside.Formål og hypoteserFormålet med undersøgelsen var at kortlæggedet psykiske arbejdsmiljø i Folkekirken ogforekomsten af arbejdsbetingede stress-symptomer.Samtidigt var undersøgelsen tilrettelagtsåledes, at den skulle kunne pege på, hvorledesen eventuelt målrettet forebyggelse af psykiskearbejdsmiljøproblemer kan iværksættes, entengenerelt eller over for bestemte grupper af ansatte.Arbejdshypoteserne var følgende:1. Det psykiske arbejdsmiljø i Folkekirkenadskiller sig fra det psykiske arbejdsmiljø ibaggrundsbefolkningen.2. Det psykiske arbejdsmiljø i Folkekirkenvarierer fra jobkategori til jobkategori.3. Det psykiske arbejdsmiljø i Folkekirkenopleves forskelligt af de ansatte, afhængigtaf alder og køn og urbaniseringsgrad i sognet.4. Det psykiske arbejdsmiljø i Folkekirkenpåvirker forekomsten af stress-symptomerblandt de ansatte.Materiale og metodeUndersøgelsen bestod af to dele:1. En undersøgelse af ansatte i Folkekirkenmed oplysninger om arbejdsbelastningerog helbredsforhold.2. En undersøgelse af menighedsrådenes opfattelseaf de ansattes arbejdsforhold ogtrivsel.Efter tilfældighedsprincippet blev 500 sogneudvalgt til at indgå i undersøgelsen, der blev15


designet som en epidemiologisk tværsnitsundersøgelseaf de ansatte i de udvalgte sogne,idet kun ansatte pr 1. april 2002 indgik i undersøgelsen.Tjenestemænd m.v. indgik i undersøgelsen,uanset beskæftigelsesgrad. Følgendegruppe blev ekskluderet: ansatte under SID påstørre bykirkegårde, bortset fra kirkegårdsledere.I alt var der 2.254 mulige deltagere.1.640 returnerede et udfyldt spørgeskema, svarendetil en svarprocent på 73. Svarprocentenvarierede og var højest for præster med 82%,kordegne 76%, organister 71% og 59% for gravere,kirketjenere og øvrige. Spørgeskemaet tilde ansatte indeholdt spørgsmål til belysning afde opstillede arbejdshypoteser. Spørgeskemaetomfattede endvidere spørgsmål udarbejdet afArbejdsmiljøinstituttet i København, og svarenefra de ansatte i Folkekirken blev sammenlignetmed svarene i Arbejdsmiljøinstituttetslandsdækkende lønmodtagerundersøgelse, derfungerede som kontrolgruppe i undersøgelsen.Undersøgelsens anden del omfattede menighedsrådenei de udvalgte sogne, som blev anmodetom kollektivt at besvare spørgsmålene.Der kom 340 svar, svarende til en svarprocentpå 68.ResultaterSer man på Folkekirkens ansatte som helhedviser undersøgelsen, at ansatte i Folkekirkenhar et arbejdsmiljø, som på en række punkter,især kvalitativt, adskiller sig fra andre danskelønmodtagere og er karakteriseret ved storeemotionelle krav til de ansatte og en klartringere social støtte i arbejdet for Folkekirkensansatte i forhold til andre danskere. Til gengældhar Folkekirkens ansatte god indflydelsepå arbejdstilrettelæggelse og gode udviklingsmulighederi arbejdet, ret betydelige frihedsgrader,og de føler sig stærkt involveret i deresarbejdsplads. Mål for informationsniveau, rolleklarhedog rollekonflikter adskiller sig ikkefra andre danske lønmodtagere.Sammenholdes hyppigheden af forskellige typeraf stress-symptomer hos de ansatte i Folkekirken,uanset jobfunktion, alder, køn ellerurbaniseringsgrad, med svarene i referencegruppen,viser undersøgelsen, at Folkekirkensansatte ikke er mere stressede end gennemsnittetaf danske lønmodtagere. Vurderingen afgenerelt helbred og mentalt helbred adskillersig heller ikke fra referencegruppen. Flere afFolkekirkens ansatte føler sig veloplagte ogenergiske sammenlignet med referencegruppen.Uanset hvilket mål man anvender forstress, ser det ud til, at det er ret få af Folkekirkensansatte og i referencegruppen, som følersig udtalt stressede.Det psykiske arbejdsmiljø opleves forskelligtaf de forskellige erhvervsgrupper i Folkekirken.Præster, kordegne og organisters psykosocialearbejdsmiljø opleves forskelligt fra AMIs referencegruppe,mens det for gravere, kirketjenereog øvrige ansatte gælder, at disse gruppersarbejdsmiljø ligger tæt på referencegruppen.Der stilles ganske betydelige kvantitative kravtil præster, til dels også til kordegne. Noglekognitive krav er høje for både præster, kordegneog organister, mens andre først og fremmester betydelige for præster. Til alle grupperaf Folkekirkens ansatte stilles der store emotionellekrav. Dette gælder først og fremmest forpræster.Alle kategorier af ansatte i Folkekirken synesat have betydelig indflydelse på deres arbejdssituation,især gælder dette for præster og organister.Alle kategorier inden for Folkekirkenhar i lidt højere grad end i referencegruppengode udviklingsmuligheder i deres arbejde ogstore frihedsgrader i arbejdet. Et stort flertalføler, at deres arbejde er meningsfyldt, og foralle grupper af ansatte gælder, at de føler sigstærkt involveret i deres arbejde, i højere gradend referencegruppen. Informationsniveauetom det som skal ske på arbejdspladsen synesgenerelt at være tilfredsstillende, og Folkekirkensansatte ved, hvad der forventes af dem.For præster gælder det, at der ofte er rollekonflikter.16


For samtlige grupper af ansatte i Folkekirken,mest udtalt for kordegne og præster, bedømmesledelseskvaliteten i Folkekirken lidt ringereend det ses i AMIs referencegruppe. Detpsykiske arbejdsmiljømål, som adskiller Folkekirkensansatte mest fra AMIs referencegruppe,er social støtte i arbejdet, hvor især præsterog kordegne angiver at få betydeligt mindrestøtte fra nærmeste foresatte eller andre medarbejdereend AMIs referencegruppe, og præsterog kordegne får meget lidt tilbagemeldingom deres arbejdsindsats fra både andre medarbejdereog overordnede. Ligeledes viser svarene,at arbejdet i Folkekirken indebærer størreisolation fra andre medarbejdere og manglendemulighed for kontakt med disse sammenlignetmed referencegruppen. De sociale kontakter,der er i arbejdet, bedømmes dog som gode af etbetydeligt flertal inden for alle grupper af ansattei Folkekirken. Graden af tryghed i arbejdeter høj, og der er ligeledes en betydelig tilfredshedmed arbejdet i Folkekirken for allegruppers vedkommende.Hvad angår helbred og trivsel viser undersøgelsen,at et betydeligt flertal i alle grupper afansatte i Folkekirken angiver at have et godthelbred.Præster og kordegne har en noget højere forekomstaf adfærdsmæssige stress-symptomerend det ses i referencegruppen. Alle kategorieraf Folkekirkens ansatte lider af spændinger iforskellige muskler i højere grad end i referencegruppen.Kognitive stress-symptomer angivesat være markant hyppigere blandt præster,kordegne og organister sammenlignet medandre ansatte i Folkekirken og referencegruppen.Dette viser, at især præster og i nogengrad kordegne og organister lider mere afstress-symptomer end andre ansatte i Folkekirkenog andre danske lønmodtagere. Flere kvindeligeend mandlige præster ser ud til at væregeneret af stress-symptomer og stressniveauethos præster er stigende med stigende urbaniseringsgrad.For alle jobkategorier gælder, at forskellenemellem de yngre og ældre medarbejderessvar er ret små.Undersøgelsen ser også på hvilke faktorer, derbetyder mest for psykisk arbejdsmiljø ogstress. For gruppen alle ansatte er stress-symptomertypisk associeret med høje jobkrav, ogdet synes også at gå igen, at lav indflydelse iarbejdssituationen og manglende støtte hosandre medarbejdere og foresatte er væsentligefaktorer. Høje krav, lav indflydelse og mangelfuldstøtte er i en række tidligere videnskabeligeundersøgelser om psykosocialt arbejdsmiljøvist at være risikofaktorer for stress.Disse fund er således i god overensstemmelsemed den eksisterende viden om årsager til arbejdsbetingetstress.Risikofaktorerne for præster er de samme somfor andre grupper af ansatte i Folkekirken:store kvantitative arbejdsmæssige krav, følelsesmæssigekrav i arbejdet, lav indflydelse ogmangel på støtte.Den anden del af undersøgelsen omhandlermenighedsrådenes opfattelse af de ansattespsykiske arbejdsmiljø, personalets fagligekompetence, udviklingsmuligheder og menighedsrådenessyn på om personalet udførerderes arbejde tilfredsstillende. En klar majoritetaf menighedsrådene finder samarbejdet medpersonalet om arbejdets udførelse tilfredsstillende,og tilsvarende anføres, at også personaletvurderer samarbejdet med menighedsrådetom arbejdets udførelse som tilfredsstillende.SammenfatningUndersøgelsen viste, at alle fire opstilledearbejdshypoteser kunne underbygges.Sammenholdes hyppigheden af forskellige typeraf stress-symptomer hos de ansatte i Folkekirken,uanset jobfunktion, alder, køn eller urbaniseringsgrad,med svarene i referencegruppen,viser undersøgelsen, at Folkekirkens ansatteikke er mere stressede end gennemsnittetaf danske lønmodtagere. Vurderingen af generelthelbred og mentalt helbred adskiller sigheller ikke fra referencegruppen.17


Som gruppe betragtet er præster de mest stressedeblandt de ansatte i Folkekirken og samtidigden gruppe i Folkekirken, som har det mestbelastende psykiske arbejdsmiljø. Fra nogle fåprocent op til mere end 20% angiver præsterneat have forskellige stress-symptomer, hvilket imange tilfælde er dobbelt så hyppigt som ireferencepopulationen. Det er vigtigt at understrege,at der ikke er påvist alvorlige arbejdsmiljøproblemerfor flertallet af præsteransat i Folkekirken. De øvrige jobkategorier afansatte i Folkekirken har ligeledes psykiskearbejdsmiljøproblemer, men i mindre grad endfor præsternes vedkommende, med faldendehyppighed fra kordegne, organister, kirketjenere,gravere til gruppen øvrige.De klare sammenhænge mellem en rækkestress-symptomer hos de ansatte og en rækkepsykiske arbejdsmiljøbelastninger er påfaldende.Det er næppe tilfældigt, at disse sammenhængeogså er fundet i lignende undersøgelser,udført i andre lande på andre undersøgelsespopulationer,hvor man, som i denne undersøgelse,har fundet, at arbejdets tilrettelæggelse,manglende støtte i arbejdet, manglenderolleklarhed m.m. er forbundet med en øgetrisiko for stress-symptomer.Rapporten ”Psykosocialt arbejdsmiljø i Folkekirken”kan ses på Kirkeministeriets hjemmesidepå adressen: www.km.dkAktuelle publikationerArbejdsmiljø og fravær - Rapport fra Arbejdsmiljøinstituttetom sammenhængen mellemarbejdsmiljø og sygefravær.Fås ved henvendelse til Arbejdsmiljøinstituttetpå telefon 39 15 52 07 eller e-mail ph@ami.dkog kan ses på Arbejdsmiljøinstituttets hjemmesidepå adressen:http://www.ami.dk/upload/udgivelser/arbejdsmiljoe_og_fravaer.pdfChildren in the New Millennium: EnvironmentalImpact on Health, WHO 2002. ISBN 924 159016 5. Pris Swiss francs: 15.Rapporten giver et overblik over de væsentligstemiljøbetingede risici i relation til børnssundhed. Den omtales på hjemmesiden ”TheGateway to Children´s Environmental Health”,hvor man også finder en blanket til brug forbestilling.http://www.who.int/peh/ceh/publications.htmFood additives in Europe 2000. Status of safetyassessment of food additives presently permittedin the EU. TemaNord 2002:560,Nordisk Ministerråd, København 2002, 700sider. Pris 650 kr.Publikationen kan bestilles hos Svensk-NorskBogimport, telefon 33 14 26 66, e-mail:snb@bog.dk, hjemmeside: www.snbog.dkFrugt, grønt og helbred - Opdatering af vidensgrundlaget.L.Ovesen, N.L. Andersen, L.O.Dragsted, J. Godtfredsen, J. Haraldsdottir, S.Stender, K. Sølling, A. Tjønneland og E.Trolle,. Fødevaredirektoratet.FødevareRapport 2002:22. Pris 100 kr.Rapporten kan købes hos Danmark.dk, tlf.1881 eller http://www.netboghandel.dk og kanses på Fødevaredirektoratets hjemmeside påadressen:http://www.fdir.dk/vis.cgi?Frugt_groent_200218


Health Implications of Acrylamide in Food.Report of a Joint FAO/WHO Consultation,Geneve, 25.–27. juni 2002.http://www.who.int/fsf/Acrylamide%20Main%20page.htm, se under final report.Kræftens Bekæmpelse, Syddansk Universitetog Fødevaredirektoratet. 6 om dagen: sundhedsmæssigeog sundhedsøkonomiske konsekvenser,november 2002.Publikationen er udarbejdet af KræftensBekæmpelse på baggrund af en undersøgelsefra Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskningog Teknologivurdering, SyddanskUniversitet. Rapporten kan ses på adressen:http://www.6omdagen.dk/dokumentation/sundhed/Undersøgelsen er detaljeret beskrevet i dentekniske rapport ”Vurdering af de sundhedsøkonomiskekonsekvenser ved øget indtag affrugt og grøntsager”, som kan ses på densamme adresse:http://www.6omdagen.dk/dokumentation/sundhed/Kvalitet og samspil i forskningen. Øget konkurrence,Styrket ledelse, Bedre Koordination,oktober 2002, Regeringen.Den 31. oktober 2002 er der indgået en politiskaftale om en reform af det forskningsrådgivendesystem. Aftaleteksten er offentliggjorti ovenstående publikation, der kan hentes påMinisteriet for Videnskab, Teknologi ogUdviklings hjemmeside:http://www.vtu.dkSammenhænge mellem arbejdsmiljø og sygdom.Erhvervs- og Hospitaliseringsregistersom primær kilde - ny rapport fra Arbejdsmiljøinstituttet,der har beregnet den relativebetydning af arbejdsmiljøet for hospitalsindlæggelser.Rapporten kan fås hos forskningschef ElsaBach, telefon 39 16 52 78 eller downloades fraArbejdsmiljøinstituttets hjemmeside :http://www.ami.dk/upload/udgivelser/arbejdsmiljo_og_sygdom.pdfSund hele livet - de nationale mål og strategierfor folkesundheden 22002-10. Regeringenseptember 2002.Status 2001 for folkesundhedsarbejdet. Indenrigs-og Sundhedsministeriet september 2002.Begge publikationer kan downloades fra”Sund hele livet” hjemmesiden om folkesundhedsarbejdetpå adressen:http://www.folkesundhed.dkStrategiplaner fra forskningsrådene:Statens Jordbrugs- og VeterinærvidenskabeligeForskningsråds strategiplan 2003-2007:Forskning i planter, husdyr og fødevarer –landskabet åbner sig.http://www.forsk.dk/sjvf/publ/stratplan/strategi_popu.htmStatens Naturvidenskabelige Forskningsrådsstrategiplan 2003-2007: Naturvidenskabeligforskning. En investering i Danmarks fremtid.http://www.forsk.dk/snf/publ/stratplan/strategi_03_07.pdfStatens Samfundsvidenskabelige ForskningsrådsStrategiplan 2003-2007: Samfundsvidenskabeligforskning for fremtiden.http://www.forsk.dk/ssf/publ/stratplan/strategi.htmStatens Teknisk-Videnskabelige ForskningsrådsStrategiplan 2003 - 2007, Teknisk-videnskabeligforskning. En forudsætning for vækstog velfærd.http://www.forsk.dk/stvf/publ/stratplan/strategi2003_2007/strategi.htmVejen til forandringer – resultater og erfaringerfra et projekt om sundhedsfremme i busbranchen,Arbejdsmiljøinstituttet, oktober2002.Pjecen, der præsenterer de første resultater fraet stort projekt om sundhedsfremme for buschauffører(SundBus), henvender sig til rådgivereog konsulenter, som beskæftiger sigmed sundhedsfremme på arbejdspladsen.19


Kan bestilles i Arbejdsmiljøbutikken:www.arbejdsmiljobutikken.dk, tlf. 3614 3131,e-mail: ekspeditionen@amr.dk. eller ses påArbejdsmiljøinstituttets hjemmeside på adressen:http://www.ami.dk/upload/udgivelser/sundbus.pdfSe også den særlige hjemmeside om Sundbushttp://www.ami.dk/research/sundbus/index.htmlÅrsberetninger:Beretning 2001, Statens Institut for Folkesundhed,august 2002.Beretningen fås ved henvendelse til StatensInstitut for Folkesundhed på tlf. 39 20 77 77,e-mail: sif@si-folkesundhed.dk eller på:http://www.si-folkesundhed.dkDanmarks Forskningsråds årsrapport 2001 -Vidensrummet mod 2025, november 2002.Se beretningen på Ministeriet for Videnskab,Teknologi og Udviklings hjemmeside underpublikationer :http://www.vtu.dkProceedings fra internationale konferencer i2002:International Conference on EnvironmentalThreats to the Health of Children: Hazardsand Vulnerability , Bangkok, 3.-7. marts 2002.Conference Booklet:http://www.who.int/peh/ceh/Bangkok/booklet.htmNSF International / World Health OrganizationSymposium on HPC Bacteria in DrinkingWater - Health Effects? Geneve, 21.-26. april2002.HPC Post-Conference Report:http://www.nsf.org/conference/hpc/hpc_report.htmlNinth International Conference on TheModelling, Monitoring and Management ofEnvironmental Problems, Bergen, 6.-8. maj2002.Proceedings information:http://www.witpress.com/acatalog/9097.htmlThird International Congress on Women, Workand Health, Stockholm, 3.–5. juni 2002.Book of abstracts:http://www2.niwl.se/wwh/wwhsearch/Third International Conference on ComputerSimulation in Risk Analysis and Hazard Mitigation,Portugal, 19.–21. juni 2002.Proceedings information:http://www.witpress.com/acatalog/9151.htmlNinth International Conference on Indoor AirQuality and Climate, Monterey, Californien,30. juni – 5. juli 2002.Abstracts:http://www.indoorair2002.org/abstracts.htm18th UICC International Cancer Congress,Oslo,30. juni – 5. juli 2002.Abstracts:http://www.oslo2002.org/Tenth International Conference on Modelling,Monitoring and Management of AIR POLLU-TION, Spanien, 1.–3. juli 2002.Proceedings information:http://www.witpress.com/acatalog/916X.htmlNatur- og Miljøforskningskonference 2002,H.C. Ørsteds Instituttet, København. 22.-23.august 2002.Resume af foredrag og posters:http://www.dmu.dk/1_viden/2_konfmoeder/3_nmk2002/MFK_2002.pdf20


Kalender 2003Februar17.-18. februar: 2nd World Mycotoxin Forum,Noordwijk, Holland.Info: Forum Secretariat, Bastiaanse CommunicationTel: +31 30 2294247, fax: +31 30 2252910e-mail: mycotoxin@bastiaansecommunication.comhttp://www.bastiaansecommunication.com/6/6.html23.-28. februar: ICOH 2003: 27th InternationalCongress on Occupational Health, Iguassy Falls,Brasilien.Info: Conference SecretariatTel/fax: (55 41) 353 6719e-mail: icoh2003@icoh2003.com.brhttp://www.icoh2003.com.brMarts10.-12. marts: URBAN TRANSPORT 2003: NinthInternational Conference on Urban Transport andThe Environment in the 21st Century, Kreta,Grækenland.Info: Conference Secretariat, Stacey Hobbs,Ashurst, Southampton.Tel: 44 (0) 238 029 3223, fax: 44 (0) 238 029 2853e-mail: shobbs@wessex.ac.ukhttp://www.wessex.ac.uk/conferences/2003/urban03/index.html16.-21. marts: Gordon Research Conference:Oxidative Stress and Disease. Ventura, CA, USA.http://www.grc.uri.edu/programs/2003/oxidat.htm31. marts - 4. april: Particulate Matter: AtmosphericSciences, Exposure and the Fourth Colloquium onPM and Human Health. An International ConferenceOrganized by the American Association forAerosol Research (AAAR) Integrating Key Issuesin PM, Pittsburgh, Pennsylvania, USA.http://www.aaar.org/PM2003.htmApril27. april - 1. maj: International Society for theStudy of Xenobiotics: 8th European Meeting,Dijon, Frankrig.http://www.issx.org/dijon1st.htmlMaj4.-8. maj: Fourth Int. Conference on EnvironmentalMutagens in Human Populations, Brasilien.Info: 4th ICEMHP Secretariat: Lucia ReginaRibeiro, fax: 55-41-233 5189e-mail: secretariat@4thicemhp.tmp.brhttp://www.4thicemhp.tmp.br/index01.htm19.-21. maj: Risø International Energy Conference:Energy Technologies for post Kyoto Targets in theMedium Term, Risø, Danmark.http://www.risoe.dk/conferences/energyconf20.-23. maj: 23rd International Congress of theEuropean Association of Poison Centres and ClinicalToxicologists, Rom, Italien.http://www.eapcct.org/eafc.htm28.-30. maj: Non-Linear Dose-Response Relationshipsin Biology, Toxicology and Medicine: anInternational Conference, University ofMassachusetts, Amherst, USA.http://www.belleonline.com/2002confHome.htmlJuni15.-18. juni: NordTox/NordEMS 2003: TheSeventh Nordic Conference on Toxicology and EnvironmentalMutagenesis, Hotel Griffen, Bornholm.http://www.farmakol.ku.dk/NTE2003.htm15.-19. juni: NIVA: First international course onToxicokinetic and Toxicodynamic Modeling inOccupational Health, Gripsholm, Sverige.Info: Gunilla Rasi, NIVA.Tel: +358 9 4747 2498, fax: +358 9 4747 2497e-mail:gunilla.rasi@ttl.fihttp://www.niva.org/courses/course15-19june2003.html22.-25. juni: Society for Risk Analysis: WorldCongress on Risk, Bruxelles, Belgien.http://www.sra.org/events.htm#world22.-27. juni: Gordon Research Conference: Toxicogenomics,Lewiston, ME, USA.http://www.grc.uri.edu/programs/2003/toxico.htm29. juni - 3. juli: 1st FEMS Congress of EuropeanMicrobiologists, Ljubljana, Slovenien.Info: Congress Secretariat, Mr. Gorazd Čad.Phone: +386 -1-241-7134, fax: +386 -1-241-7296e-mail: gorazd.cad@cd-cc.sihttp://www.cd-cc.si/fems03/index.php21


Juli4.-7. juli: Central European Symposium on AntimicrobialResistance (CESAR-2003), Brijuni,Kroatien.http://www.hmdcms.hr/First%20Announcement.asp9.-12. juli: The First Congress on Work-Related &Environmental Allergy – (1 st WOREAL), Helsinki,Finland.Info: Congress Team/HTM OYTel: +358 9 5840 9200, fax: +358 9 5840 9555e-mail: congressteam@hotelmarketing.fi11.-15. juli: Seventh international course on Work-Related Respiratory Hypersensitivity, Naantali,Finland.Info: Pirjo Turtiainen, NIVATel: +358 9 4747 2349, Fax: +358 9 4747 2497e-mail:pirjo.turtiainen@ttl.fihttp://www.niva.org/courses/course11-15july2003.htmlAugust25.-27. august: NAM 2003, 49. Nordiske arbejdsmiljømøde,Savonlinna, Finland.Info: Secretariat NAM 2003, Solveig Borg.Tel: +358 9 4747 2900, fax. +358 9 2413 804e-mail: solveig.borg@ttl.fiwww.occuphealth.fi/e/project/nam2003September7.-12. september: World Allergy Organization Congress-XVIIIICACI, Vancouver, Canada.Info: Congress Secretariat, The World AllergyOrganization.Tel: +1 414 276 1791, fax: +1 414 276 3349e-mail: Congress@worldallergy.orghttp://www.worldallergy.org/congresses/index.shtml17.-19.september: AIR POLLUTION 2003:Eleventh International Conference on Modelling,Monitoring and Management of Air Pollution,Catania, Italien.Info: Conference Secretariat, Louise Hammond,Ashurst, Southampton.Tel: 44 (0) 238 029 3223, fax: 44 (0) 238 029 2853e-mail: lhammond@wessex.ac.ukhttp://www.wessex.ac.uk/conferences/2003/air03/index.html17.-19. september: ENVIRONMENTAL HEALTHRISK 2003:Second International Conference on theImpact of Environmental Factors on Health,Catania, Italien.Info: Conference Secretariat, Louise Hammond,Ashurst, Southampton.Tel: 44 (0) 238 029 3223, fax: 44 (0) 238 029 2853e-mail: lhammond@wessex.ac.ukhttp://www.wessex.ac.uk/conferences/2003/healthrisk03/index.html22.-26. september: Fifth international course onIndoor Air Quality Problems - Link between IndoorPollution, Psychological Factors and Complaints,Vilvorde, Danmark.Info: Gunilla Rasi, NIVA.Tel: +358 9 4747 2498, Fax: +358 9 4747 2497e-mail:gunilla.rasi@ttl.fihttp://www.niva.org/courses/course22-26september2003.html24.-26. september: Fifteenth International Conferenceof the Society for Environmental Epidemiology2003, Perth, Australien.http://www.eventedge.com.au/isee/index.html28. september - 1. oktober: EUROTOX 2003,Firenze, Italien.Info: Prof. Marina Marinovich, University of MilanTel: +39-2-20488316/356, fax: +39-2-20488.260e-mail: Marina.Marinovich@unimi.ithttp://www.eurotox2003.orgOktober6.-10. oktober: First international and Baltic courseon Occupational Health Risk Assessment andManagement, Riga, Letland.Info: Gunilla Rasi, NIVA.Tel: +358 9 4747 2498, Fax: +358 9 4747 2497e-mail:gunilla.rasi@ttl.fihttp://www.niva.org/courses/course6-10october2003.html23.-29. oktober: Sixth international course onIntroduction to Occupational Epidemiology,Gentofte, Danmark.Info: Gunilla Rasi, NIVA.Tel: +358 9 4747 2498, Fax: +358 9 4747 2497e-mail:gunilla.rasi@ttl.fihttp://www.niva.org/courses/course23-29october2003.htmlNB! Bidrag til kalenderen modtages gerne.22


Skriv til miljø og sundhedskriv om forskningsresultaterskriv til synspunktskriv et mødereferatsend nye rapporterhusk også kalenderenRing, skriv eller send en e-mail inden 1. marts 2003 til:Hilde BallingISMFs sekretariatSundhedsstyrelsenIslands Brygge 67Postboks 18812300 København Stlf. 72 22 74 00, lokal 77 76fax 72 22 74 11e-mail hib@sst.dkhttp://www.ismf.dkogså hvis du bare har en god idé!23

More magazines by this user
Similar magazines