Overgangsalderen - gynækolog christine felding

felding.dk

Overgangsalderen - gynækolog christine felding

OvergangsalderenAf gynækologerne Christine Felding &Claus ChristoffersenHvad er overgangsalderen?Overgangsalderen kaldesogså menopausen eller klimakteriet.Den indtræffersom regel mellem 45 – og55 – års alderen. Selve menopausen,som betyder tidspunktetfor den sidstemenstruation, er for danskekvinder i gennemsnit omkring51 år. Egentlig vedman jo først efter et stykketid, at det netop var den sidstemenstruation og manhar vedtaget, at der skal gået år uden menstruation,før man kan sige, at det erforbi.I 1700-tallet blev denneperiode kaldt for »den franskesyge«. Man mente ikke,at kvinderne kunne kommeaf med giftstofferne p.g.a.den manglende menstruation.Giftstofferne hobedesig op i kroppen og gav anledningtil forskellige sygdomme.Behandlingen vardengang forskellige bade,lavement samt åreladninger,tilsat en portion strenggudfrygtighed.At der først i det sidsteårhundrede er kommetgang i forskningen vedrørendeårsagerne til klimakteriegenerog behandlingderaf skyldes, at der nu bliverflere og flere ældre kvinder,dvs. som lever i mangeår efter overgangsalderenog som derfor har behov forhjælp. Omkring forrige århundredeskiftevar middellevealderenkun ca 50 år,hvor den nu er omkring de80. Men børnedødelighedenvar stor, hvorfor middellevetidenvar lav, hvilketikke nødvendigvis var detsamme som, at der ikke varnogen ældre.I begyndelsen af overgangsalderener menstruationernetit lidt uregelmæssigeog dette skyldes atæggene i æggestokkene erved at slippe op og ægløsningenderfor ikke fungererhelt som før. Man dannerderfor heller ikke den eneFigur 1. Symptomer i overgangsalderenkønshormon – progesteron– på normal vis.Det andet kvindeligekønshormon – østrogen –dannes først i normalmængde, men efterhåndenslipper det også op.Symptomer påovergangsalderI forbindelse med overgangsalderenholder æggestokkenesom nævnt opmed at producere østrogen.Dette har forskellig indvirkningpå kroppens vævog funktioner. Mange kvinder(men ikke alle) i overgangsalderen,får forskelligesymptomer eller genersom vist i fig. 1. Som detses, kan man dele generneop i 2 grupper; dem, dersikkert skyldes hormonmangelog dem, der ikkesikkert skyldes hormonmangel,men som alligeveltit ses i samme periode.Alt i alt har ca 3/4 af allekvinder i overgangsalderengener af en eller anden artog nogle er langt mere plagedeend andre. 50% af dissekvinder har gener i mereend 5 år. De fleste er generedeaf hedestigninger,svedeture og blødningsforstyrrelser.»Lokale problemer«Ved lokale problemer menervi gener i selve underlivet,f.eks. tørre slimhinder,smerter ved samleje,blærebetændelse og inkontinens(problemer med atholde på vandet).Hvis man betragter skedeslimhindeni mikroskopethos yngre og ældrekvinder (fig.2), kan man seden enorme forskel i tykkelsen.Uden hormonpåvirkningbliver slimhindentynd, sart og tør og til tiderletblødende (f.eks. ved samleje).Man taler om »sandpapirsfornemmelse«.Det samme gælder slimhindeni livmoderen ogurinrøret (fig. 3), og det ernemt at forstå, at det kanvære svært at holde på vandet,når man ser hvordanslimhinden i urinrøret forandrersig. Ældre kvinderlider derfor langt mere af såkaldt urgeinkontinens(trængningsinkontinens –»når jeg skal, så skal jeg«)og blærebetændelse endyngre. Hos yngre kvinder2Dit Lægemagasin 2/06


er problemet hyppigerestressinkontinens (urinafgangved hosten, nysen,hoppen, løben etc.).»Knoglerne«I normale knogler er derbalance mellem nedbrydningog genopbygning,denne proces foregår gennemhele livet. Hvis manlider af knogleskørhed –»osteoporose« , som manogså kalder kvindernes folkesygdom,er balancen rykket,så nedbrydningen gårhurtigere end genopbygningen.Dette resulterer i,at knoglerne bliver skrøbeligereog får nemmere vedat brække. Normalt aftagerknoglemassen med 1-3%om året efter menstruationensophør, men ved osteoporosegår det hurtigere.De hyppigste steder forknoglebrud er håndleddet,hofteleddet og sammenfaldaf ryghvirvlerne. Det sidstemedfører, at kvindenskrumper og kommer til atgå foroverbøjet. (DronningIngrid var et trist eksempelpå svær osteoporose.) Påfig. 4 ses hhv. normal knogleog knogle med osteoporosei mikroskopet.Nogle kvinder har forøgetrisiko for at få knogleskørhed:Det drejer sigom kvinder, hvor sygdommenfindes i familien, somer spinkle og som er storrygere.Også kvinder somer kommet tidligt i overgangsalderen,evt. fordi dehar fået fjernet æggestokkeneeller kvinder, som harværet langvarigt syge, måskesengeliggende og somderfor ikke har fået motion.Behandling af astma medbinyrebarkhormon (f,eks,Prednison ® ) virker ogsåfremmende for osteoporose.Man regner med, at der iDanmark findes 3-400.000personer med osteoporoseFig 2. Skedeslimhinden.(hvoraf langt størstepartener kvinder) og man ved også,at 40% af alle kvinderover 70 år vil få et knoglebrudp.g.a. knogleskørhed.»Hjerte-kar-sygdomme«Denne betegnelse står forf.eks. blodprop i hjerte oghjerne, samt forhøjet blodtryk,men ikke sygdomme iandre dele af karsystemet (ivenerne), f.eks. blodprop iben eller lunger.Yngre kvinder er godtbeskyttede mod hjerte-karsygdomme,p.g.a. deres østrogenproduktion.Man ved,at lige så snart kvindernenår overgangsalderen, bliverhyppigheden af hjertekarsygdommehurtigt ligeså stor som hos mændeneog kvinder, der kommertidligt i overgangsalder fårhurtigere hjerte-karsygdommeend dem, der bliverved med at have menstruation.En af mange årsager tildette forhold er, at blodetscholesterolindhold stigerkraftigt efter overgangsalderen.Der er ingen tvivl om, athjerte-karsygdomme er årsagentil de fleste dødsfaldhos kvinder efter overgangsalderen;Langt flereend f.eks. kræftsygdomme.Man mener dog ikke, athormonbehandling kan forebyggeeller behandlehjerte-kar-sygdomme, medmindre man starter behandlingeni ung alder, altsåFØR skaden er sket.Figur 3. Urinrøret hos ung og gammel.HudenOgså i huden sker der ændringer,når hormonerneslipper op, huden »ældes«og der kommer flere rynker.Det skyldes at kollagen-indholdetmindsker ogdet gør huden mindre smidigog elastisk.Hvem skal havehormonbehandling?Nogle vil mene, at allekvinder, som har et ellerflere af de symptomer/gener,som nævnt i fig. 1, i hvertfald bør tilbydes en elleranden form for hormonbehandling.Hvilken form for behandling,der er den rigtigefor den enkelte kvinde, måhun diskutere, enten medsin praktiserende læge ellersin gynækolog.Der findes en mængdeforskellige måder at givehormoner på, se fig.5. Til»generel« behandling findestabletter, plastre, gel ognæsespray. Til »lokal« behandlingi skeden findesstikpiller, tabletter, cremeog en lille ring, man kansætte op. P.t. findes ca 30forskellige præparater, somenten indeholder det enekvindelige kønshormon –østrogen eller begge hor-Dit Lægemagasin 2/063


Figur 4. Knogle hosung samt hos personmed osteoporose.moner, altså både østrogenog gestagen. Gestagen svarertil det hormon, somæggestokkene laver efterægløsning (progesteron).Gestagen findes også alenei tabletter eller i en hormonspiral.Helt kort kan man sige,at kvinder som har fået livmoderenfjernet, kan nøjesmed det ene hormon –østrogen, medens kvinder,der har sin livmoder i behold,skal have såvel østrogensom gestagen. Detteskyldes risikoen for udviklingaf kræft i livmoderen,hvis østrogen givesalene i længere tid. Østrogenkan dog gives alenesom lokalbehandling i skeden.Det er specielt hensigtsmæssigthvis problemeter »lokalt«, f.eks. tørreslimhinder, blærebetændelseeller inkontinens.Kvinder, der ryger har etspecielt problem og daomkring halvdelen af kvinderi overgangsalderen errygere, er det vigtigt at oplyselægen om det. Hos rygereomdannes nemlig detmeste af det hormon, somgives som tabletter til ikkeaktivtstof i leveren. Der vilderfor ikke være den sammeeffekt mod f.eks. knogleafkalkning.Rygere kan derformed fordel bruge østrogensom optages direktegennem huden (og dermedundgår passage i leveren),f.eks. plaster eller gelé ellernæsespray.Hvorvidt man skal haveen behandling, som givermenstruation eller ej, afhængerlidt af hvor mangeår man er fra sin egen menopause.Er det ca 1-2 år sidenman selv havde menstruation,kan man få enblødningsfri behandling,eller må man i en periodefinde sig i en blødning hvereller hver anden måned.Fordele ved hormonbehandlingFør man beslutter sig forhormonbehandling, er detvigtigt at opveje fordele ogulemper mod hinanden.Fordele ved hormonbehandling:• Fjerner hedestigningerog svedeture• Normaliserer slimhindernei skede og urinveje• Hjælper på vandladningssymptomer• Forhindrer knoglenedbrydningen• Forebygger kræft i tyktarmen• ØGER LIVSKVALITE-TENHvis man vælger hormonbehandling,bør man gå tillæge jævnligt; første gangefter 3 måneder, derefter caen gang om året (fig. 6).Følger man de anbefaledekontroller, vil svulster, såvelgodartede, som ondartede,opdages tidligt. I nogle amterbliver kvinder i 50:e indkaldttil mammografi, andremå selv bede deres lægeom at blive henvist, ellerselv opsøge en røntgenklinik.Helst skal der foretagessåvel mammografi som ultralydscanningaf brysterne.Ulemper ved hormonbehandlingDe fleste problemer visersig i løbet af de første 3 måneder,efter start på behandlingen.Den hyppigste gene erblødningsforstyrrelser, somskyldes at kroppen skal findessig tilrette med »påvirkningenudefra«. Man børselvfølgelig udelukke andreårsager til blødning, f.eks.fibromer, polypper, betændelse,en glemt spiral, sår pålivmoderhalsen samt kræft iunderlivet.Nogle klager i begyndelsenover hovedpine ogvægtstigning, begge deleplejer at forsvinde hurtigt.Endelig ses en let forøgetforekomst af blodprop i benet– ca et tilfælde pr 5000kvinder/år.Efter de nyeste resultateranbefales, at man forsøgerat holde op med hormonerefter 4-5 år. Går det ikke,prøver man at få kvindernened på så lav dosering sommuligt og helst som blødningsfribehandling ellerendnu bedre ren østrogen ikombination med hormonspiral.Kræft hos kvinderDe hyppigste former forkræft hos kvinder er brystkræft,lungekræft, livmoderhalskræftog tyktarmskræft.De eneste to former forkræft, som man forbindermed hormonbehandling erbrystkræft og kræft i livmoderen(ikke at forvekslemed livmoderhalskræft,som ikke er hormonpåvirkelig).Se dog også senerevedr. kræft i tyktarmen.Kræft i livmoderhulenkan opstå, hvis man f.eks.gennem flere år har fået renøstrogenbehandling, udengestagentilskud. Den gørsom regel opmærksom påsig selv, med en større ellerFigur 6. Knotroller i forbindelse med hormonbehandling.4Dit Lægemagasin 2/06


mindre blødning fra skeden.En gynækolog kan foretageen ultralydscanningfor at kigge på slimhinden ilivmoderen. Hvis denne erfor tyk, eller på anden mådegiver mistanke om sygdom,foretages som oftest enudsugning eller en udskrabning.Det udhentede vævbliver undersøgt i mikroskop,hvorefter diagnosenstilles endeligt.Mange bliver helbredtved at få fjernet livmoder,æggeledere og æggestokke.Ca 650 kvinder får hvert årstillet diagnosen – livmoderkræft– i Danmark.Med brystkræft forholderdet sig således, at enhverkvinde i forvejen har en 8-9% risiko for at få stilletdiagnosen. Under behandlingmed hormonpiller(kombination af østrogenog gestagen) i mere end 10år forøges risikoen en smule,til ca 10%. Ca 4.000danske kvinder rammeshvert år af brystkræft.Ren østrogen øger ikkerisikoen før brystkræft.Hvis man får brystkræft,medens man er i hormonbehandling,er svulsten somregel mindre ondartet ogsom regel bliver den ogsåopdaget tidligere, fordiman i forvejen går mere tillæge.For begge kræftformergælder, at man også kanrammes af dem uden nogenform for hormon-behandling;brystkræft kan enddases hos mænd.Figur 5.Forskelligehormonpræparater.Alle ondartede svulster ibrystet som fjernes, bliverundersøgt for om de er hormonafhængigeeller ej. Udfradette kan kvinden vejledes,om hun fortsat må fåhormoner eller ej.Der er flere faktorer sompåvirker risikoen for brystkræft;Brystkræft i nær familie,fedme, natarbejde ogalkohol f.eks., medens dagligmotion og fiberrig kostmindsker risikoen.Yderligere en form forkræft er hormonpåvirkelig -tyktarmskræft – her virkerhormoner modsat, nemligsådan at kvinder som spiserhormoner for sjældneretyktarmskræft end dem derikke får hormoner.Endelig er der for nyligopstået mistanke om, atlængerevarende hormonbehandlingogså kan forårsageæggestokkræft.Alternativer til hormonbehandlingDer findes kvinder, som afen eller anden grund ikkevil eller må få hormoner,men som stadigvæk har behovfor hjælp p.g.a. voldsommehedestigninger ogsvedeture. For disse kvinderkan der være hjælp at hentei følgende midler:• Melbrosia ®• Remifemin ®• SoyaGenistein ®• Tofu-pill ®• Catapresan ®De første er naturpræparater,som hjælper en delkvinder, det sidste er etblodtryksmiddel, som i enlille dosis hjælper på hedestigninger.Der findes mangeflere.Ingen af disse midler virkerpå tørre slimhinder,blærebetændelse eller modknogleskørhed.Behandling/forebyggelseaf osteoporose/knogleskørhedØstrogen virker hæmmendepå knoglenedbrydningenog er en god og billigbehandling, men bør ikkealene bruges til forebyggelseaf knogleskørhed. Derfindes en del andre præparaterpå markedet. Et afde nyere midler er Evista ®(Raloxifen), som virker somhormoner på hjerte og karsamt på knoglerne, mensom ikke virker på bryst oglivmoder (snarere modsatøstrogen). Andre midler erbisfosfonaterne (Didronate® , Optinate ® Septimum,Bonviva ® og Fosamax ® ),som hæmmer de celler, derforårsager knoglenedbrydningen.Disse er dog væsentligtdyrere end hormonerog skal (gælder forbisfosfonaterne) tages påfastende hjerte – og noglefår bivirkninger i form afkvalme. Bisfosfonater kanogså gives til mænd. Såvelbisfosfonater som Raloxifener kun registreret til behandlingaf knogleskørhed,ikke til forebyggelse. Dettebetyder, at man skal haveforetaget en knoglescanning,helst af rygsøjle oghofter og man får kun tilskudtil medicinen, hvisknoglescanningen viserknogleskørhed.Kalk (calcium) og vitaminD findes i kombinationsbruse/tygge-tabletter.Anbefalet dosis for såvelkvinder efter overgangsalderen,som mænd er 1000mg kalk samt 10-20 ug(400-800 IE) D-vitamin.Hos plejehjemspatienterkan behandling med kalk ogvitamin D, i kombinationmed en lille dosis østrogen(og hoftebeskyttere), forhindreen betragtelig del afde knoglebrud, som skerhos gamle kvinder.Et helt nyt stof; Forsteo ®(Teriparatide – biskjoldbruskkirtelhormon)blevregistreret for et par år sidentil brug ved svær knogleskørhed.Det skal givessom daglige sprøjter og erganske dyrt.Det nyeste skud på stammener Protelos ® (strontiumranelat– et grundstof),som både forhindrer nedbrydningog hjælper pågenopbygning af knoglerne.Alt andet lige må vi konkludere,at hormonbehandlinger en effektiv og billigforebyggelse af knogleskørhed.Lægemiddelsstyrelsenvil dog ikke acceptere athormoner bruger som forebyggelseaf osteoporose, ihvert fald ikke i mere end ca4 år, men har ikke nogetbedre tilbud.KonklusionHvis man skal kort og kontantskal sammenfatte enkvinde i overgangsalderener, kan det nemmest gøreved at citere Anne MarieHelger :Dit Lægemagasin 2/065

More magazines by this user
Similar magazines