HÅNDBOG DAGPLEJERE - Haderslev Kommunale Dagpleje

haderslev.dk

HÅNDBOG DAGPLEJERE - Haderslev Kommunale Dagpleje

HÅNDBOG DAGPLEJERE


MÅL OG VÆRDIER – ORGANISATIONSOPBYGNING:VELKOMMEN I DAGPLEJEN I HADERSLEVDAGPLEJENS ORGANISATIONSOPBYGNINGMÅL OG VÆRDIER I HADERSLEV DAGPLEJEMÅLSÆTNING FOR ARBEJDET MED BØRNENE – TAGER BLANDTANDET UDGANGSPUNKT I DAGPLEJENSBØRNEMILJØVURDERINGMÅLSÆTNING FOR DAGPLEJERNES ARBEJDEMED-UDVALGFORÆLDREBESTYRELSE


VELKOMMEN I DAGPLEJEN I HADERSLEVDagplejere og de pædagogiske dagplejekonsulenter i Haderslev Kommunehar i fællesskab udarbejdet denne personalehåndbog for at give indsigt i,hvilke forventninger der er til dagplejere i Haderslev Kommune.Dagplejens forældrebestyrelse er informeret om dagplejens håndbog.Håndbogen er tænkt som en hjælp til at afklare spørgsmål, som opstår i detdaglige samarbejde med børn/forældre, kolleger og de pædagogiskedagplejekonsulenter.Håndbogen forandrer sig i takt med, at hverdagen i og omkring dagplejenforandres og den revideres løbende.Vi anbefaler, at du læser Håndbogen igennem med mellemrum.Det er naturligvis ikke muligt at beskrive alt i detaljer og det er vigtigt atunderstrege, at et samarbejde der bygger på åbenhed, tillid, respekt oganerkendelse, er nødvendigt med alle parter for at sikre, at dagplejerentrives i arbejdet og derved giver børn og forældre det bedst mulige tilbud.Dagplejen i Haderslev er et af kommunens pasningstilbud til børn i alderen0-3 år.


MÅL OG VÆRDIER I HADERSLEV DAGPLEJEVores mål er at skabeVores fundament bygger påTRIVSEL OG ARBEJDSGLÆDETILLIDRESPEKTMEDINDFLYDELSELOYALITETVi arbejder ud fraVÆRDIBASERET LEDELSEi en DYNAMISK ORGANISATION der hele tiden er i udvikling.-Vi tror, at medarbejdere får det godt af frihed og tillid og ved at haveindflydelse på egen arbejdssituation.-Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang, hvor alle har medbestemmelseog medansvar og tør handle selvstændigt.-Hvor der er plads til forskellighed-Hvor alle er omstillingsparate i forandringsprocesser-Hvor der er plads til viden og udvikling for den enkelte medarbejder-Hvor der er åbenhed i hverdagen-Hvor alle arbejder loyalt-Hvor alle tager initiativer-Hvor der er humor-Hvor der arbejdes troværdigt-Hvor der er empati-Hvor der er stor faglighed-Hvor der er plads til risikovillighed-Hvor der er stort engagement-Hvor der er livsglæde-Hvor der arbejdes målrettet-Hvor samarbejde vægtes højt-Hvor alle er stolte af det de gørHVOR VI HAR ENKORPSÅND OG LØFTER I FLOKSÅ ALLE I ORGANISATIONEN er medvirkende tilTRIVSEL OG ARBEJDSGLÆDEKaren G. Bech og Tove A. Nielsen


LedelsesteamLeder Tove NielsenSouschef Karen BechVestDaglig leder Tove NielsenNord/SydDaglig leder Karen BechSekretærLinda JohannssonSekretærLaila Lageri-SchmidtPæd.dagplejekonsulentPæd.dagplejekonsulentPæd.dagplejekonsulentPæd.dagplejekonsulentPæd.dagplejekonsulentPæd.dagplejekonsulentPæd.dagplejekonsulentPæd.dagplejekonsulentPæd.dagplejekonsulentPæd.dagplejekonsulentElse MarieNielsenBirgitteBødkerJetteSølbek-SeverinTinaSkovgaardLouiseSehestedGretheFestersenLoneLarsenBirgitteSteinickeAnetteMagaardLisHolstFTRAnniJessenGram/Arnum/FoleGruppeansvarligO.Jerstal/Vedsted/BevtoftGruppeansvarligVojensØst/MidtGruppeansvarligVojensVestbyGruppeansvarligHammelevGruppeansvarligSct.SeverinGruppeansvarligFavrdal/FjelstrupGruppeansvarligEjsbølGruppeansvarligHertugHansGruppeansvarligStarup/Næsset/VilstrupGruppeansvarligAnnetteHansenSusannePetersenBirgitSchubertDortheNielsenKarinaMadsenHanneHyldelundSusanneHvidstenLoneNowakLilianJensenHanneJohansen21 dagpl.21 dagpl.19 dagpl.9 dagpl.11 dagpl.14 dagpl.20 dagpl.15 dagpl.10 dagpl.25 dagpl.Skrydst./NustrupGruppeansvarligSommerstedGruppeansvarligMarstrupGruppeansvarligSydhavnGruppeansvarligSydbyenGruppeansvarligDortheNielsen10 dagpl.BenteAagaard16 dagpl.GitteJensen5 dagpl.LilianJensen7 dagpl.GitteJensen11 dagpl.Redigeret d. 4. august 2011


MÅLSÆTNING FOR ARBEJDET MED BØRNENE – TAGER BLANDTANDET UDGANGSPUNKT I DAGPLEJENS BØRNEMILJØVURDE-RINGDet er dagplejens formål, i hjemmets nære og overskuelige miljø med enfast voksen, at skabe trygge rammer, som giver børnene en god ogharmonisk start i tilværelsen med tid til at opleve og fordybe sig iomverdenen.I dagplejen ønsker vi:• at støtte børnene individuelt i deres personlighedsudvikling• at fremme børnenes selvhjulpethed, så de føler glæde og tilfredshed vedselv at tage initiativ• at skabe gode rammer for at børnene udvikler sig til sociale personer,som oplever selvværd i et nært samvær med andre børn og voksne• at bidrage til at børnene får forståelse for sammenhænge i deres næreomgivelser og gennem ægte oplevelser og brug af alle sanser, får en godforståelse af omverdenen• at sikre at børnenes dagligdag indeholder en vekselvirkning mellem udfordringerog gentagelser, nye oplevelser og faste daglige begivenhederMålsætningen for arbejdet med børnene opnås bedst ved at tilrettelæggeen dagligdag, som tager udgangspunkt i den gruppe børn, du har iøjeblikket:• børnenes alder og formåen• deres individuelle behov for udfordringer, tryghed og nærhed• deres selvhjulpethed• deres familiemæssige baggrund m.v.Disse forhold sammenholdt med de muligheder der er i dit hjem, ditlokalområde samt i dig som person, er de ressourcer, som skaber en god ogudviklende dagligdag for børnene.


for dagplejens arbejdsgrundlag. Det har betydning, at den enkelte erbevidst om at være en del af Haderslev Kommunes Børn &Familieservice, og at ansatte i forvaltningen er kolleger ogsamarbejdsparter• at grundholdningen er at være positiv, rummelig og fleksibel med enanerkendende tilgang til arbejdet.Det har betydning at- være i balance med sig selv- være åben og respektere sit arbejde- udvikle sine holdninger til stadighed- være aktiv- møde børn, forældre og kolleger der hvor de er på det givne tidspunkt


MED-UDVALGDagplejen har sit eget MED udvalg bestående af 5 dagplejere, 2 TR, 2 SR, 1menig dagplejer og den daglige leder fra Vest og den daglige leder fra Øst.På MED møderne drøftes alle principielle spørgsmål vedrørende dagpleje.Der afholdes møde 1 gang i kvartalet. Efter møderne udsendes der er et referat.Listen med navnene på MED udvalget ligger hos de to TR´er og på kontorernei Øst og Vest, hvis du mener, du har noget, der bør drøftes i MED.


FORÆLDREBESTYRELSEForældrebestyrelsen består af:6 forældrerepræsentanter3 medarbejderrepræsentanter2 fra ledelsen.Forældrebestyrelsen skal:• fastsætte overordnede principper for det pædagogiske indhold• fastsætte principper for den del af dagplejens budget, der er placeretpå den institutionsstyrede ramme• fremkomme med indstilling ved ansættelse af dagplejeleder og pædagogiskedagplejekonsulenter• høres ved alle spørgsmål vedrørende dagplejen af principiel/generel karakterDer afholdes ca. 4 forældrebestyrelsesmøder årligt. Efter hvert møde udlevereset referat til alle forældre og dagplejere.


ANSÆTTELSES- OG ARBEJDSFORHOLD:GODKENDELSEANSÆTTELSEINDRETNING AF DAGPLEJEHJEMINVENTARARBEJDSSEDLER, MEDDELELSER M.M.UDFYLDELSE AF ARBEJDSSEDLERBARNETS 1. OG 2. SYGEDAG.SYGDOM - GRAVIDITET - OMSORGSDAGE - TF – GÆSTEPLEJEFLYTNINGSAMARBEJDESAMARBEJDE I GRUPPENSAMARBEJDET MED DAGPLEJEKONTORETTILSYN/PERSONLIG KONTAKTFORSIKRINGKÆLEDYRKURSERFERIE/FERIEFRIDAGE OG EKSTRA FRIDAGEAFTALE OM SENIORORDNING VED HADERSLEV KOMMUNALEDAGPLEJEOVERORDNEDE AFSKEDIGELSESKRITERIER I FORBINDELSE MEDALMINDELIG OPSIGELSER


ANSÆTTELSEDu bliver ansat til 4 børn og får fast månedsløn.Ved godkendelse af hjemmet vurderes hjemmets samlede ressourcer. I vurderingenindgår de fysiske rammer, egne børns antal og alder, dine personligeressourcer m.v. Egne børn under 3 år skal indskrives i dagplejen, entenhos dagplejeren selv eller hos en kollega/i institution.Hvis dit hjem er godkendt som stordagpleje, har du som udgangspunkt desamme ansættelsesvilkår som normalt ansatte dagplejere.De første 13 uger er prøvetid for begge parter. Overenskomsten for dagplejeredækker området.Er du ansat som vikar for en periode, vil det fremgå af din ansættelseskontrakt.Dagplejen har åbent i tiden kl. 6.00-17.00. Din åbningstid starter/slutterved påbegyndelse af kvart/halv eller hel time (altså ikke 6.35).Du får skemalagt 48 timer/uge, ved evt. deltidsansættelse 36 timer/uge oger forpligtet til at orientere forældrene om din åbningstid. Åbningstiden kanlaves om, hvis forældrenes behov ændres og du er forpligtiget til at meddeleden pædagogiske dagplejekonsulent, når der er mulighed for omlægningaf din tid for at undgå overtid ved gæstebørn.Børn kan benytte pladsen de timer, forældrene ønsker det, uanset om forældrenearbejder. Deltidsbørn må bruge 32 timer.Hvad er en deltidsplads:En deltidsplads giver som udgangspunkt mulighed for at få barnet passet idagplejen 32 timer ugentlig, inden for dagplejerens almindelig åbningstid.I dagplejen kan man få en deltidsplads ved en fuldtidsdagplejer, der er ingenbegrænsninger i antallet af deltidspladser.Der indgås en skriftlig aftale mellem dagplejen og forældrene om barnetsdaglige fremmøde. Aftalen kan ændres med 1mdr. varsel til den 1. og eller16. i en måned.Aftalen om fordelingen af de 32 timer ugentlig kan kun ændres, når det erbegrundet i omlægning af forældrenes arbejdstid.


Forældrene har ansvaret for at overholde aftalen.Såfremt aftalen ikke overholdes, bortfalder pladsen og barnet overgår til enheldagsplads fra den 1. i en måned. Det er dog en forudsætning, at der harfundet en dialog sted mellem dagplejen/den pædagogiske dagplejekonsulentog forældrene, inden der tages skridt til at overføre barnet til en heldagspladsog at der foreligger skriftlig dokumentation for overskridelsen.Først efter 3 måneder kan forældrene igen søge om en plads på laveretimetal.Lederen kan i særlige tilfælde dispensere fra de regler, forældrebestyrelsenhar fastlagt.Forældrebestyrelsen i Haderslev Kommunale Dagpleje har besluttet følgendefor brug af deltidspladser:1. 4 dage med 8 timer samt en fast ugentlig fridag, som fastlægges for 4uger af gangen.2. 4 dage med 6½ time og 1 dag med 6 timer.For begge muligheder for deltidspladser gælder det, at børnene ligesomved fuldtidspladser skal være hos dagplejeren senest kl. 9.Forældrene har på aftalesedlen skrevet hvordan de ønsker deres 32 timerfordelt.Dette skal overholdes og kommer barnet en dag senere end det aftalte, måbarnet IKKE blive længere om eftermiddagen, de kan ikke flytte rundt påtiderne. – Det er IKKE en flexordning….Hvis forældrene permanent ændrer tiderne, skal aftalen om mødetiderændres i samarbejde med dagplejeren, den pædagogiske dagplejekonsulentog gæsteplejeren gøres bekendt med de nye tider.I din ansættelseskontrakt forpligter du dig til at modtage gæstebørn underkollegers fravær. Du kan højst modtage 5 børn – heraf er den ene plads tilgæstebørn.Det tilstræbes, at dit hjem højst tæller to børn under 1 år og højst 1 tosprogetbarn.


Henvendelse til andre myndighederI forbindelse med din ansættelse har du:1. accepteret, at der indhentes børneattest på dig2. accepteret, at der indhentes straffeattest på din ægtefælle og hjemmeboendebørn over 18 år3. oplyst, om du har været dømt efter borgerlig straffelov og om din ægtefælle/samleverhar været dømt efter borgerlig straffelov.Børneattest/straffeattestVed ansættelse i Haderslev kommunale dagpleje indhentes der børneattestpå den ansatte.Herudover indhentes der straffeattest på alle andre hjemmeboende over 18år. Skulle der efterfølgende ske det, at en i husstanden begår en lovovertrædelseog derfor ikke længere har en ren straffeattest, har du som dagplejeroplysningspligt i forhold til at give besked til kontoret. Ligesom duskal orientere kontoret, når dine egne børn fylder 18.Såfremt der flytter en ny mand/kæreste ind hos jer eller et stort barn over18 år midlertidigt flytter hjem igen, måske for en kortere periode, er I ogsåher forpligtiget til at give kontoret besked. Efterfølgende vil der så bliveindhentet de fornødne attester.En børneattest: er en særlig straffeattest, der indeholder oplysninger omdomme om sædelighedsforbrydelse mod børn.En straffeattest: er et dokument, der viser en persons tidligere lovovertrædelserDagplejen 7.9.2011Hvis noget i forhold til ovenstående ændrer sig under din ansættelse, er duforpligtiget til at underrette din leder.


PLEJE/AFLASTNINGSBØRNHvis du i dit ansættelsesforhold som dagplejer yderligere ønsker at få etbarn i familiepleje/aflastning skal du drøfte det med din pædagogiske dagplejekonsulent.Hun vil sammen med den daglige leder ved en samtale drøftedine samlede ressourcer og først efter en endelig godkendelse fra lederen,kan du tage imod pleje/aflastningsbørn.EGNE BØRNHar du egne børn under 5 år, er der ikke noget i vejen for, at de holder enfridag fra institutionen engang imellem, dog skal du være opmærksom på ategne børn under 5 år tæller med i børnegruppen og at du samlet ikke måhave mere end 5 børn. Så det vil sige, har du dine 4 dagplejebørn og et gæstebarnkan dit eget barn ikke holde fri fra institutionen med mindre, der eren anden voksen i dit hjem til at tage sig af dit eget barn.Dagplejeren kan ikke have besøg af et barnebarn/andre børn under skolealderenmed mindre der er en anden person, der passer børnene. Ved særligeomstændigheder kontakt da den pædagogiske dagplejekonsulent.Besøg af børnebørn under skolealderen kan ikke planlægges på forhånd, dadu skal stå til rådighed for gæstebørn hver dag.Har du en seniorordning, hvor du har fravalgt gæstebørn: se venligst afsnittetom seniorordning.AMBULANCEBREVAlle medarbejdere i Haderslev Kommune udfylder ved ansættelse et ambulancebrev.Ambulancebrevet skal bruges, hvis der sker dig noget i arbejdstiden, vi vilså altid vide, hvor og til hvem vi skal give besked om det, der er hændt dig.Du vil også skulle oplyse om, der evt. er egne børn, der skal hentes i institutionosv.Ambulancebrevet arkiveres i din personalemappe.Du er selv forpligtiget til at give besked, hvis der sker ændringer, der ervigtige for oplysningerne på dit ambulancebrev.


INDRETNING AF DAGPLEJEHJEMVi forventer, at du indretter et værelse, (eller en ende af stuen, derspecielt er til dagplejebørnene) sådan at det passer til børnenes behov,bl.a. med reoler, kasser el.lign. til legetøj, således at børnene kanoverskue, hvilke muligheder der er og selv kan deltage aktivt ved oprydningen.Værelset skal være lyst og venligt - vi henviser til dagplejensbørnemiljøvurdering og der skal være mulighed for at røre sig på gulvet. Enmeget stor del af en dagplejedag foregår netop på gulvet.Vær opmærksom på den rette temperatur i børnenes opholdsrum (min.20)og evt. træk gener ved gulvet. Der er stor forskel på, hvor varmt børnenekan have det, hvor meget tøj de har på osv.Som udgangspunkt kan børnene også færdes i den øvrige del af huset, nårforholdene tillader det.Udenfor stilles der krav om lukket have med gode muligheder for udfoldelse.Dagplejekontoret sørger for høje stole, tvillingebarnevogn, madrasser, puslepuderosv.Forældrene skal stille barnevogn til rådighed for dagplejeren samt en godkendtbarnesele.


INVENTARDu er forpligtet til at opbevare legetøj og inventar på forsvarlig måde.Barnevogn, klapvogn, cykler og lign. bør sættes ind/dækkes til, når de ikkeer i brug.Ud over det startsortiment du får ved ansættelsen, kan du købe legetøj foret årligt beløb. Det er vigtigt at tænke over, hvor godt legetøjet er og tilhvilken pris, det kan købes. Legetøjet skal være godkendt efter gældenderegler til 0-3 årige børn – forhør dig evt. der, hvor du køber legetøjet.Dagplejere kan sammen købe større ting, som den enkelte ikke har råd tilat købe alene og på skift have tingene til rådighed. Se nedenstående vedr.indkøb af legetøj.Ingen bryder sig om at modtage snavset legetøj og inventar, derfor skal dusørge for fornøden rengøring af materialerne inden aflevering. Når duophører som dagplejer, skal alt inventar og legetøj afleveres til dagplejekontoreti rengjort stand.Alle dagplejere udfylder en inventarliste over de ting, der er dagplejens.Listen afleveres til den gruppeansvarlige, der på den måde har et samletoverblik over, hvad der findes af barnevogne, stole o.s.v. i distriktet.Indkøb af legetøjVed indkøb af legetøj skal I som dagplejere holde øje med evt. advarselssymboler.F.eks. er legetøj, som ikke må bruges af børn under 3 år, forsynetmed et rødt advarselssymbol.Advarslerne kan også være skrevet med tekst.Alt legetøj skal have et CE-mærke, som skal være placeret et synligt stedpå emballagen eller på en label, hvis det f.eks. er et tøjdyr. Er der ikke nogetCE-mærke, opfylder legetøjet med stor sandsynlighed ikke sikkerhedsbestemmelserne.CE-mærkning:CE-mærket viser, at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhedog miljø. Krav der er fælles i hele EU. CE-mærket er ikke et godkendelsessymbol.I stedet er det producentens erklæring om, at legetøjet overholderkravene i lovgivningen.Vi vil opfordre jer til at være meget bevidste om det legetøj, I køber tildagplejebørnene. Kig efter varedeklarationerne og er I i tvivl, om det ergodkendt til jeres aldersgruppe, så undlad at købe det.Legetøjet skal have et pædagogisk formål, meget af det legetøj, der sælgesi dag, er ikke beregnet til brug af mange børn hver dag og går derfor megetlet i stykker.


Vi er klar over, at jeres legetøjspenge ikke rækker til de mange og storeindkøb, men vi opfordrer jer til hellere at købe en god ting, frem for femdårlige ting, der er i stykker inden årets udgang. Og så vil vi gerne slå etslag for, at I bytter legetøj med jeres kolleger, så det legetøj, I har, er tilpassetden aldersgruppe, I p.t. har indskrevet.Vedligeholdelse af barnevogneBarnevognskassen:Den daglige vedligeholdelse består i alm. rengøring. Det vil sige aftørring afkassen ind og udvendig (hvis vognene er i nappa). Brug en opvredet kludmed sulfovand.Støvsug bunden og husk at lufte madrasserne jævnligt.Kalechestiverne skal have en dråbe olie engang imellem.Pas på vognen ikke bliver våd indeni ved eks. regnvejr - det ødelægger bunden.Stellet:Malet: alm. aftørring. Kommer der ridser i malingen, skal de lappes. Derkan købes reparationslak fra fabrikkerne.Krom: stellet skal pudses jævnligt.Hjul:Skal aftørres og af og til have lidt fedtstof.Tag hjulet af hvis akslen og navet (hullet i hjulet) er beskidt. Rengøres medsulfovand. Derefter smøres med en lille klat specialfedt på akslerne og hjulenesættes på igen.Når akselspidsen er velsmurt ruster de ikke. Skulle akslen være rusten, sliberdu med et stykke sandpapir, så hjulet igen kører uhindret rundt.Bemærk samtidig om bøsningen (den lille plastdims inde i navet) er intakt.Kører man rundt med en slidt bøsning, ødelægges både hjul og aksel.De hjul, der bruges på barnevogne, er faste hjul. Dvs. at hvis hjulet først erekset, kan det ikke repareres.Pas derfor på når du går op og ned af kantstenen. Kør altid vinkelret på forhindringen.Vrid ikke vognen rundt, når du skal dreje.Ved større reparationer kontakt kontoret.


ARBEJDSSEDLER, MEDDELELSER M.M.Arbejdssedlerne indsendes elektronisk/manuelt til kontorerne i Nord/Syd ogvest senest d. 4. i hver måned.Vi vil be dig udfylde arbejdssedlerne korrekt, tydeligt og med de nødvendigeoplysninger, der skal til for at din løn kommer til at passe.Din lønseddel udsendes elektronisk som E post.MeddelelserBeskeder til forældrene f.eks. referat fra forældrebestyrelsesmøder o.lign.vil vi be dig hænge op på opslagstavlen, så det er tilgængeligt for dine forældre.Der vil med jævne mellemrum blive sendt en INFO ud til alle dagplejere.INFO kommer ud til jer via de gruppeansvarlige. Vi opfordrer jer til atgemme jeres INFO, da det vil være her vigtige informationer og oplysningergives til jer.Budget for den enkelte dagplejer og gruppenEn gang årligt vil der blive meldt ud til jer, hvad den enkelte dagplejer/gruppenhar at disponere over til legetøj, arrangementer, materialerm.v.Beløbene fastsættes ud fra de overordnede økonomiske rammer og i samarbejdemed dagplejernes MED udvalg.I henhold til reglerne om økonomisk decentralisering kan I overføreuforbrugte beløb fra et år til det næste efter følgende principper:Normalt max halvdelen af det tildelte års budget.Beregnet til indkøb af større ting.Forudgående aftale med de pædagogiske dagplejekonsulenter/sekretærerne.Der forefindes ikke kontanter på dagplejekontorerne, så afregning af udlægsker ved at du indsender bonner (husk at påføre dit navn og om det er fradit eget legetøjsbudget eller fra jeres fælles disponible beløb) – herefterbliver pengene overført til din nemkonto. Bonnen må kun indeholde tingkøbt til dagplejen (ikke private indkøb).


UDFYLDELSE AF ARBEJDSSEDLERDu skal udfylde arbejdssedlerne omhyggeligt, så alle felter, der har betydningfor lønberegningen, er udfyldt korrekt.Dagplejekontoret påtager sig ikke ansvar for at notere forglemmelser, ligesomdet skal understreges, at rettelser på et senere tidspunkt er besværligog meget tidskrævende. Både for os og lønningskontoret.Sådan udfylder du arbejdssedlen korrekt (punkterne svarer til numrene påfelterne i kopien af arbejdssedlen (bilag):1. Personlige oplysninger: Navn, cpr.nr. antal børn, ansættelsesforhold.2. Lønperiode: Måned3. Planlagt arbejdstid: Noter din åbningstid hver måned af hensyn til beregningaf evt. overarbejde og ferie-/fridagsregnskab.4. Faste børn: Noter alle afvigelser angående de faste børn – hvert fastbarn har en kolonne. Initialer er nok.5. Gæstebørn: Noter alle gæstebørn. Initialer er nok.6. Dagplejer´s: Noter alt hvad der er omkring dine forhold – AF, DF, FLosv. i denne kolonne.7. Kurser/Møder: Noter i bemærkninger hvilket arrangement og klokkeslæt.8. Overarbejde: Hvis gæstebørn bruger tid ud over din åbningstid, noteresafvigelsen med klokkeslæt. Sæt kryds om det drejer sig om:a. Tilfældig : gæstebørn anvist i morgenvagten eller i løbet af dagenb. Planlagt: aftalt gæstepleje9. Andet overarbejde: noteres med art og tidsrum


10. Dagplejers underskrift: underskriv arbejdssedlen til bekræftelse af,at de noterede oplysninger er korrekte. Skriv to sedler eller tag enkopi, så du har en, når du skal tjekke din lønseddel.Vær opmærksom på:Afvigelser: Alle afvigelser skal noteres, så der er fornødent dokumentation,f.eks. beregnes overtid kun, hvis dinplanlagte arbejdstid og barnets mødetid er noteret.Distriktsmøder:Afspadsering:Flex:Noteres AA og klokkeslæt. Afregnes med en ½ afspadseringsdag.Noteres AF- dage noteres i ½ eller 1/1 dage – ikketimetal.Noteres FL. Angiv timetal og klokkeslæt i afvigelser iplanlagt tid.Ferie:Noteres DF. Hele uger noteres med 48 time, enkeltedage noteres med det planlagte timetal pr. dag. (5 ugers ferie = 240 timer).Du skal være opmærksom på, at du selv er ansvarlig for afvikling af det korrekteantal ferietimer. Der kan træffes aftale med kontoret om at overføreikke afholdte ferietimer. Hvis ikke du gør dette er ferietimerne tabt og afregnesefter ferielovens regler til feriefonden efter 2. maj.6. ferieugestimer: Noteres FF. Angiv timetal. Ikke afholdte timer overføresefter 2. maj, hvis ikke du har truffet aftale om udbetaling.Funktionsløn:Gæstepleje:Kursus/møder:Noter under bemærkninger, hvis der gives funktionslønpå et barn – også når barnet er i gæstepleje.Udløser vederlag efter gældende regler i overenskomsten.Noteres med art og klokkeslæt. Afregnes i flextimer.Tjek altid om din lønsedlen stemmer. Kontroller afholdte dage og timermed teksten på lønsedlen. Tilgodehavende dage/timer fremgår af saldi nederstpå lønsedlen.


Dagplejerens navn1.Planlagtarbejdstid3. on. 6.30-16.30ma: 6.30-16.30 to. 6.30-16.30ti. 6.30-16.30 fr. 6.30-14.30Periode2.Arbejdsseddel for dagplejereCPR nummer1.Ansat i over 4årAnsat i over 6år4 børn 5 børnvestøstBF = Barn ferie BS = Barn syg AF = Afspadsering AA = AftenarrangementDF = Dagplejers ferie DS = Dagplejer syg FL = Flex timer DK = Dagplejer kursusFF = Feriefridag EB = Eget barn syg TF = Tjenestefri LP = Ledig plads4. Faste børn 5. Gæstebørn 6. Dagplejer´sNavn: SP HV SR SL DF/DS/AA m.v.Uge/dato19Man7. Kurser /Møder.Tirs AA 19.00 22.00OnsTorsBS8. Afvigelser iplanlagt tid.Fra kl. Til kl. Fra kl. Til kl. Planl. Tilf.Fre OH 14.30 15.00 XUge/dato20ManFra kl. Til kl. Fra kl. Til kl. Planl. Tilf.Tirs BF PJ 6.15 6.30 XOnsTorsFreUge/dato21ManTirsOnsAFDF – 10 TDF – 10 TFF – 10 TFra kl. Til kl. Fra kl. Til kl. Planl. Tilf.Tors BF BF OH+PJ 6.15 6.30 XFreUge/dato22Fra kl. Til kl. Fra kl. Til kl. Planl. Tilf.Man 16.30 16.45 XTirsOnsTorsFreUge/dato23ManTirsOnsTors DK 8.00 15.00FreBemærkningerD 2. : GRUPPEMØDED 22. : FOR SENT AFHENTET BARN (SP)D 31.: LÆREPLANSKURSUSFra kl. Til kl. Fra kl. Til kl. Planl. Tilf.Disp. –pleje9. OverarbejdeAftenarrangementAfspadserings dage Afspadserings timerbetaling Optjent afholdt Optjent afholdtForskudt tid04-0617-21TF – kode 6451/6450 3022 1701 1702 1706 1707 5801 5661I altAfv. lønklasse 048000xx 16601401Dagplejerens underskrift10.Arbejdslederens attestation Afholdt ferie i timer Afholdt feriefridagstimerTillæg omlagte timer


TILLÆG TIL FRIHEDSREGULATIVETUnder afsnittet frihed uden løn står følgende:Hovedreglen er, at alle former for læge-, tandlægebesøg m.v. så vidt muligtforegår uden for normal arbejdstid. Dette gælder for såvel eget vedkommende,som når det drejer sig om ledsagelse af børn.Undtagelse:Ved speciallæge konsultationer og ambulatoriebesøg samt konsultation hosjordmoder kan der gives frihed med løn i fornødent omfang til både deltidsogfuldtidspersonale.Vi har undersøgt nærmere på personale og lønningskontoret, hvad der liggeri ordet kan. Det skal forstås på den måde, at kommunens ansatte har ret tilfrihed med løn til konsultation ved læge for lidelse, til lægeordinerede behandlingerog til konsultation hos jordmoder med løn.Altså alt hvad lægen henviser til giver ret til frihed med løn.Vælger man f.eks. selv at kontakte en fysioterapeut/kiropraktor eller lignendekan der gives frihed men uden løn.Eksempel:Har en dagplejer fået godkendt TF med løn til besøg hos speciallæge, givesder tjenestefri fra det tidspunkt man kører hjemmefra og til man kommerhjem igen. Den resterende tid flexes, hvis ikke der er aftalt, at I skal arbejdefør og/eller efter lægebesøget.Har en dagplejer fået godkendt TF uden løn skal der bruges flextimer.Dagplejen, den 25.11.2008


TjenestefrihedFrihed med lønBegivenhed:Til eget bryllup og sølvbryllup.På eksamensdagen (relevant uddannelse).Dagen før eksamen (når dagen er en arbejdsdag).Ved ansattes 50, 60 og 70 års fødselsdagVed ansattes 25, 40 og 50 års jubilæumsdagDødsfald i familienBisættelse af kollegaDonorvirksomhedFaderen i forbindelse med eget barns fødselVed eget barns konfirmationØvrige forholdRetningslinier:På selve dagenJaJaJaJaÆgtefælle, samlever, børn, svigerbørn, børnebørn,søskende, forældre, svigerforældre og bedsteforældresdød ydes tjenestefrihed i nødvendigtomfang.Frihed til at deltage i følget i det omfang tjenestentillader.JaJaJaNærmeste leder kan derudover bevilge tjenestefrihedi særlige tilfælde.Frihed uden lønBegivenhed:Læge- og tandlægebesøg, lægeordineret behandling.Ægtefælles runde fødselsdageVed ægtefælles jubilæumFrihed med og uden løn:Retningslinier:Hovedreglen er, at alle former for læge-, tandlægebesøgmv. så vidt muligt foregår uden fornormal arbejdstid. Dette gælder for såvel egetvedkommende, som når det drejer sig om ledsagelseaf børn.Undtagelser:Ved speciallægekonsultationer og ambulatoriebesøg samt konsultation hos jordemoder kan dergives frihed med løn i fornødent omfang til bådedeltids- og fuldtidsansat personale.Tilrettelæggelse af tjenesten så der kan ydesfrihed i nødvendigt omfang uden løn.Tilrettelæggelse af tjenesten så der kan ydesfrihed i nødvendigt omfang uden løn.


Børns, ægtefælles alvorlig eller længerevarendesygdomDer henvises til den overenskomstmæssige aftaleom fravær af familiemæssige årsager.


BARNETS 1. OG 2. SYGEDAGFortolkningsbidraget er udarbejdet med henblik på at skabe klarhed over reglerne ombarnets 1. og 2. sygedag.Det fremgår af de enkelte overenskomster, at der kan gives hel eller delvis tjenestefrihedmed løn til pasning af et sygt barn på dettes første og anden sygedag, hvis:- barnet er under 18 år, og- har ophold hos den ansatte, og- fravær er nødvendigt af hensyn til barnet, og- det er foreneligt med forholdene på tjenestestedet.Personkreds:Et barn betragtes altid som havende ophold hos den ansatte, når det opholder sig hos sinbiologiske far og/eller mor eller opholder sig hos sine adoptivforældre.Tilsvarende gælder, hvor den ansatte har forældremyndighed over det hjemmeboendebarn - uden at være biologisk- eller adoptivforælder.Tilfælde, der falder uden for ovennævnte, må afgøres efter et konkret skøn. Vejledendeherfor bør være dels hensynet til barnets tarv og den ansattes tilknytning til barnet.Som hovedregel vil det være rimeligt at lægge til grund, at der kan gives tjenestefrihedtil en ansat, der har samme folkeregisteradresse som barnet på sygdomstidspunktet.Denne hovedregel finder dog ikke anvendelse, hvis den ansatte lever i kollektiv eller andenform for bofællesskab, hvor man f.eks. efter tur passer kollektivets/bofællesskabetssyge børn.Efter en konkret vurdering kan der således gives tjenestefrihed til afholdelse af barnets1. og 2. sygedag til en "papforælder". Det afgørende er hensynet til barnets tarv og denansattes tilknytning til barnet.Barnets 1. sygedag:Om et barns sygdom kan begrunde tjenestefrihed må bero på en konkret vurdering afsygdommens art sammenholdt med barnets alder. Afgørende i alle tilfælde er, at der eret akut pasningsbehov, som nødvendiggør fraværet.Barnets 1. sygedag er som udgangspunkt den kalenderdag, hvor barnet bliver syg. Hvisbarnet bliver sygt sent på døgnet og det som følge heraf ikke er muligt at finde andenpasningsmulighed, vil barnets 1. sygedag dog være den efterfølgende kalenderdag.Bliver barnet eksempelvist syg på en fridag, så har medarbejderen ikke mulighed for atholde barnets 1. sygedag på den efterfølgende arbejdsdag. I dette tilfælde kan medarbejderenholde barnets 2. sygedag, såfremt det ikke har været muligt at finde andenpasningsmulighed.Det er kun muligt at holde barnets 1. sygedag én gang. Dette gælder i de tilfælde, hvorbegge forældre er kommunalt, regionalt eller statsligt ansat samt i de tilfælde, hvor denene af forældrene er privat ansat og den anden forældre er offentligt ansat.


Spørgsmålet om fortolkning af barnets 1. sygedag har tillige været behandlet i en fagligvoldgift mellem Kristelig Fagforening og Kristelig Arbejdsgiverforening af 5. juli 2005. KLskal i den forbindelse henvise til KL’s indlæg på arbejdsgiverweb den. 27. juli 2005, somfortsat er gældende.Barnets 2. sygedag:Barnets 2. sygedag kan afholdes fra den 1. april 2009. Barnets 2. sygedag holdes i forlængelseaf barnets 1. sygedag efter de samme kriterier som gælder for afholdelse afbarnets 1. sygedag. Det vil sige, at det også her er afgørende, at der er opstået et akutpasningsbehov, der gør fraværet nødvendigt. Barnets 2. sygedag kan ikke bestilles påforhånd og det skal være foreneligt med arbejdsstedet. Derfor skal der ringes ind ommorgenen for at høre, hvorvidt det kan lade sig gøre at afholde barnets 2. sygedag.Barnets 2. sygedag afholdes på den efterfølgende kalenderdag uanset om det er en arbejdsdageller en fridag.Afholdes barnets 1. sygedag eksempelvis om fredagen, så er barnets 2. sygedag om lørdagenpå den efterfølgende kalenderdag. Barnets 2. sygedag ligger således ikke ommandagen.Barnets 1. og 2. sygedag kan holdes uafhængigt af hinanden. Det vil sige, at en ansatkan bevilges tjenestefrihed på barnets 2. sygedag, selvom den pågældende ikke harholdt barnets 1. sygedag.Bliver faderen, der er privatansat, kaldt hjem for at passe sit syge barn og bliver moderen,der er kommunalt ansat, hjemme og passer barnet dagen efter, så holder moderenbarnets 2. sygedag.Situationen er den samme, hvis faderen er offentligt ansat.Er begge forældre kommunalt ansat, så kan forældrene kun afholde barnets 1. og 2. sygedagén gang, dvs. at forældrene ikke kan blive hjemme ved barnet i sammenlagt 4arbejdsdage.


SYGDOM - GRAVIDITET - OMSORGSDAGE - TF – GÆSTEPLEJESygemelding skal ske telefonisk til morgenvagten/kontoret fra kl. 6.00.Kl. 5.45 for de dagplejere der åbner kl. 6.15.Du skal ringe, så der er god tid til at planlægge gæstepleje og kontakteforældrene. Giv morgenvagten besked, hvis forældre har særlige ønskermht. til tidspunkt el.lign.Vestafdelingen: Morgenvagten er opdelt i to områder:1. Over Jerstal/Vedsted, Bevtoft, Nustrup/Skrydstrup, Gram, Arnum ogFole, som ringer til:Else Marie, tlf. 2034 7322Birgitte Bødker, tlf. 2034 7318Tina Skovgaard, tlf. 2034 73232. Hammelev, Sommersted, Vojens Øst, Vest, og Midt, som ringer til:Louise Sehested, tlf. 2034 7324Tina Skovgaard, tlf. 2034 7323Jette Sølbek-Severin tlf. 2034 7321Ugeplan over hvem du skal ringe til, udsendes for ½ år af gangen.Morgenvagten starter fredag morgen og slutter torsdag morgen.Hvis telefonen melder ”der er i øjeblikket ikke kontakt med telefonen” erdet fordi den er optaget, den er tændt, så prøv igen! Hvis der opstårproblemer med mobilnumrene kan Tove Nielsen kontaktes på 7542 2535eller 2034 7319.Nord/Syd afdelingen: Ring til dagplejekontoret på 74 34 53 60 (mobil 21178345 hvis telefonen ikke svarer).Hvis du pga. af en kollegas sygdom får et barn i gæstepleje, bliver barnethos dig, indtil du får besked om, at din kollega er raskmeldt. Det er dinopgave at udveksle nødvendige oplysninger med forældrene, herundermødetider.


Raskmelding sker til kontoret, senest dagen før du starter igen, inden kl.13.00, så vi har god tid til at ringe besked om raskmelding.Om fredagen er dette særlig vigtigt, idet en fortsat sygemelding i ugen efter ofte medfører omplaceringer af gæstebørn. Derfor skal raskmelding tilmandag morgen ske tidligst muligt og senest fredag kl. 10.00. Hvis du er itvivl, om du bliver rask efter weekenden, skal du drøfte situationen medden pædagogiske dagplejekonsulent og træffe nødvendige aftaler.Husk, sygemelding og raskmelding kan ikke ske pr. sms eller telefonsvarer.Ved sygdom i længere tid forventes det, at du med mellemrum orientererdin pædagogiske dagplejekonsulent om, hvordan du har det af hensyn tilplanlægningen og sådan at eventuelle ændringer vedrørende børneneafklares hurtigst og bedst for alle parter.Ved sygdom over en længere periode træder kommunens sygdomspolitik ikraft, det vil sige, der afholdes sygesamtaler med jævne mellemrum.SygefraværIndsatsen mod sygefravær skal opleves konstruktivt af både medarbejdereog ledere.Hvorfor en indsats mod sygefravær i Haderslev kommune?• For at fastholde medarbejderne på arbejdspladsen• For i så høj grad som muligt at sikre medarbejderne tilknytning til arbejdsmarkedetgenerelt.• For at sikre, at medarbejderne har de bedst mulige arbejdsbetingelser,så sygdomstilfælde forårsaget af et ikke tilfredsstillende psykisk eller fysiskarbejdsmiljø reduceres.• For at medvirke til, at krav og forventninger i arbejds- og privatliv afstemmes.• For at have det mindst mulige sygefravær blandt medarbejderne.Sygefraværssamtalen som redskab.Der er flere former for samtaler alt afhængig af fraværets længde og karakter.Ved hver samtale skal leder og medarbejder være helt enige om:


• Hvad er formålet?• Hvor og hvornår finder samtalen sted?• Hvem deltager?• Der skal komme konkrete resultater ud af samtalen.• Der skrives altid referat af samtalerne. Lederen tager notat ved telefonsamtaler.Medarbejderen får kopi af referater og notater og kan spørgeuddybende.Medarbejderen har ret til bisidder ved alle sygefraværssamtaler.Det er lederen, der inviterer til en sygefraværssamtale. Samtalen behøverdog ikke nødvendigvis at finde sted på arbejdspladsen, men kan finde stedhjemme hos medarbejderen, på hospitalet eller lignende.Det er vigtigt, at lederen skelner mellem sygefraværssamtalerne og tjenesteligesamtaler.Den nærmeste leder tager kontakt til den sygemeldte efter 3 dages fravær.Dette for at udvise omsorg og interesse. Den første sygefraværssamtale kanforegå telefonisk, men den nærmeste leder kan også efter samtykke framedarbejderen aflægge medarbejderen et besøg.Den nærmeste leder tager initiativ til afholdelse af sygefraværssamtale,når en medarbejder:• Har haft 14 sammenhængende fraværsdage (lønningskontoret tager kontakttil afdelingen). Den nærmeste leder gør samtidig medarbejderenopmærksom på de papirer vedr. sygemeldingen, der skal udfyldes og indsendesrettidig, så arbejdspladsen ikke mister refusionen.• Har haft 5 kortere fraværsperioder indenfor et tidsrum på 3 måneder.• Har påfaldende mønster i sygefravær (f.eks. mandag/fredag sygdom).Ved sygefraværssamtalen kan inddrages flere parter alt efter behov og ønskefra medarbejderens og (eller lederens side: tillidsrepræsentant, sikkerhedsrepræsentant,egen læge, psykolog, fagforeningsrepræsentant, personaleledereller lignende.


I løbet af samtalen bør det aftales, hvad der videre skal ske. Der kan laveset eller flere løsningsforslag. Det kan f.eks. dreje sig om nedsat eller ændretarbejdstid, nyt funktionsområde, særlige helbredsforanstaltninger ellermulighed for at deltage på arbejdet under sygemeldingen efter aftale meddagpengekontoret.Senest efter 8 ugers fravær skal der ske en afklaring ved en fornyet sygefraværssamtale.I lange sygefraværsforløb (over 8 uger) holdes der sygefraværssamtaler vedændringer i situationen (f.eks. nye lægeoplysninger). Som hovedregel mødesleder og medarbejder 1 gang pr. måned.Der henvises i øvrigt til: Fokus på omsorg ved sygefravær (findes på intranettet).Dagplejen 8.7.2009.Vær opmærksom på, at fradraget ikke længere gives efter 90 sygedage. Duskal selv kontakte skattekontoret mhp. at få ændret skatteoplysningerne.Ved pludseligt opstået sygdom hos egne børn kan der i tilfælde, hvorpasning ikke kan klares på anden måde, gives frihed til barnets 1. og 2.sygedag. Medarbejdere har ikke krav på barnets 1./2. sygedag, men kan fåfri, hvis det kan lade sig gøre mht. gæstepleje. Vær opmærksom på, atbarnets 1. sygedag ikke kan bestilles forud (da den forudsættes at værepludseligt opstået).Hvis eget barn ligger syg hjemme, skal dit barn kunne tage vare på sig selvog må ikke være afhængig af dig i den tid, du har dagplejebørn.Du kan få tjenestefri i forbindelse med eget barn, i overensstemmelse medcentrale regler (forhør nærmere på dagplejekontoret, herunder ommuligheden for at få godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste).Ved besøg hos sundhedsplejerske, tandlæge m.v. med eget barn planlæggesomsorgsdage, flex, eller 1 AF-dag. Rutinemæssige læge- og tandlægeundersøgelserplanlægges med fridage.Hvis du akut skal til læge eller tandlæge skal du kontakte din pædagogiskedagplejekonsulent. I vil så sammen finde en løsning til pasning af dine børn.


Hvis du er henvist til speciallæge konsultation gives der i fornødent omfangfri. Aftal nærmere med din pædagogiske dagplejekonsulent.Som hovedregel skal alle former for læge/tandlægebesøg foregå udenfornormal arbejdstid. Dette gælder også ved ledsagelse af børn. Kontoret vilvære behjælpelig med en AF-dag, feriedag eller lignende, hvis du skal afsted i arbejdstiden.Barselsorlov gives efter lovens regler herom. Hvis du er gravid, har du pligttil at meddele dette til dagplejekontoret senest 3 måneder før denforventede fødsel. I barselsperioden gives ikke fradrag.Hvis du bliver syg, hvor der var planlagt en AF dag, får du enerstatningsfridag.


FLYTNINGDagplejers flytning/hussalgPlaner om flytning/hussalg skal meddeles til dagplejekontoret så tidligt sommuligt.Enhver adresseændring betragtes som en opsigelse.Ved adresseændring indenfor kommunen kan genansættelse finde sted, såfremtboligen kan godkendes og der er behov for dagplejere i området.Børns flytningVær med til at sikre at vi får meddelelse om ændring af børnenes adresseog telefonnummer, også hvis forældrene skifter arbejde.


SAMARBEJDEArbejdet som dagplejer betyder en del forpligtelser udadtil.Du skal kunne samarbejde med mange mennesker, og der stilles storekrav til tolerance, samarbejdsevne og frem for alt: evnen til at lytte.Du vil blive vurderet på mange forskellige ting, f.eks. hvordan du selvser ud, hvordan dit hjem ser ud, din væremåde og fremtoning m.m.Det gælder både i dit hjem og når du færdes blandt andre.Det er en god ting at tænke på, hvad du selv ville lægge mærke til,hvis du trådte ind i et hjem, hvor dit eget barn skulle være hver dag.Det forventes af dig, at du er imødekommende overfor forældrenesønsker med hensyn til deres barn i den udstrækning, du kan få det tilat fungere med de andre børn i gruppen, samt dine personlige holdninger.Endvidere at du orienterer forældrene om planlagte arrangementer,ændringer i børnegruppen, dagens forløb, positive, sjove og godeoplevelser således at forældrene får en god fornemmelse af deresbarns hverdag.Det er nemmere at snakke med forældrene om eventuelle problemeromkring deres barn, hvis du i dagligdagen også husker at fortælle selvde små oplevelser, I har haft i dagens forløb.Samtidig er det lige så vigtigt, at forældrene også får mulighed for atfortælle dig om barnets oplevelser derhjemme.Opstår der problemer, er det nødvendigt hurtigt at få dem drøftetigennem for at undgå misforståelser og konflikter.


SAMARBEJDE I GRUPPENDagplejerne i Haderslev Kommune er opdelt i distrikter. Inden fordistrikterne er der mindre grupper, som arbejder tættere sammen. I hvertdistrikt er der ansat en gruppeansvarlig, der i det daglige er bindeledmellem dagplejerne og kontoret.Samarbejdet i de små grupper vedrører f.eks. legestue, samarbejde omoverordnede projekter, udveksling af ideer, planlægning af arrangementerfor børnene, drøftelse af arbejdsforhold, fordeling af legetøj og inventar,planlægning af ferie, fridage og meget mere.Dagplejerne er forpligtiget til at samarbejde omkring gæstepleje ved besøgi gæstehjemmene, sådan at børnene bliver fortrolige med gæsteplejeren ogbørnegruppen i dennes hjem.I nogle distrikter er der særlige gæstehjem eller gæstepladser, sombenyttes forud for den 5. plads.Det forventes af dig, at du deltager i gruppearrangementer og at du aktivtgår ind i samarbejdet.Samarbejde:• stiller krav• giver ansvar• skaber udfordring• giver mulighed for udviklingPt. afholdes der årligt 3(4) aftenmøder og et fællesmøde. Der er mødepligtog deltagelse udløser ½ AFdag. Har du ferie på mødetidspunktet, kan duvælge at deltage i møderne, men du er ikke forpligtiget.Gennem gruppesamarbejdet opstår et solidt fællesskab, hvor dagplejernestøtter og inspirerer hinanden. Gruppen har ofte en fin fornemmelse for,hvad den selv kan klare og hvornår det er rimeligt og relevant at inddrageden pædagogiske dagplejekonsulent.Hver gruppe har et beløb til rådighed, der giver flere muligheder for at tagepå små og store ture, lave fester el. lign. sammen med børnene, enten helegruppen samlet eller i mindre grupper, alt efter børnenes/dagplejernesbehov og interesser.


Gruppeansvarlig:Overordnet beskrivelse af funktionsområdet.Den gruppeansvarliges funktion overfor ledelsen/den pædagogiske dagplejekonsulent:Koordination mellem ledelsen og distriktet.Koordination mellem distriktet/børnehaven.Deltagelse i arbejdsgrupper i forhold til allerede igangsatte/nye projekter.Deltagelse i møder for de gruppeansvarlige.Den gruppeansvarliges ansvar er alene af faglig karakter.Gruppebudget sendes til ledelsen.Afholdelse af distriktsmøder, indkaldelse til mødet, ledelse af mødet og referatfra mødet (den gruppeansvarlige må gerne uddelegere arbejdsopgaver).Nyansatte dagplejere skal i en middagspraktik hos den gruppeansvarlige.Ansvarlig for at ferieplanlægningen er i overensstemmelse med givne retningslinier.Ansvarlig for videregivelse af vigtige oplysninger. Det kan være af personalemæssigkarakter eller lignende.Den gruppeansvarliges funktion overfor dagplejerne:Information til gruppen.Ansvarlig for gruppebudget.Tovholder for legestueaktiviteter.Koordinering af ønsker til kurser indsendes.Ansvarlig overfor ferieplanlægning, fridage m.m.kan uddelegeresTovholder på diverse arrangementer i gruppen. Kan uddelegeres specielt ide delte distrikter.Opstart af nyansatte dagplejere (middagspraktik).Koordinering af inventar i gruppen.Praktiske arbejdsopgaver: bestilling af sand, lønsedler, post, m.m.Der, hvor det vil give god mening, må den gruppeansvarlige gerne uddelegerearbejdsopgaver til kollegerne.Der vil forelægge en skabelon til, hvordan og hvad en dagsorden til et distriktsmødeskal indeholde.Dagplejen den 6.9.2011


SAMARBEJDET MED DAGPLEJEKONTORETLedelsenLedelsen består af Tove Nielsen, der er leder og daglig leder i Vest og KarenG. Bech, der er souschef og daglig leder i Nord/Syd.Vores fundament bygger på:TillidRespektMedindflydelseLoyalitetVi arbejder ud fra værdibaseret ledelse.Den pædagogiske dagplejekonsulentDen pædagogiske dagplejekonsulents arbejde består i at:1. føre tilsyn med børn og dagplejehjem, følge børnenes udvikling,2. yde dagplejeren støtte/vejledning og supervision, herunder samarbejdemed forældrene efter behov.3. deltage i opstartsmøder og medvirke til etablering af et godt samarbejde4. afholde medarbejdersamtaler med dagplejerne i distriktet.5. drøfte APV, børnemiljøvurdering og barnets bog med dig.Det er vigtigt, at der fra starten bliver etableret et tillidsforhold mellem digog den pædagogiske dagplejekonsulent.Det forventes af dig, at du er åben og ærlig, parat til at give og modtagekritik og naturligvis i samarbejde med pædagogen bearbejde kritikken.Du skal give udtryk for dine holdninger og ønsker, så der ikke opstår misforståelserom dine forventninger til arbejdet.Den pædagogiske dagplejekonsulent er også forældrenes pædagogiske konsulent,dvs. at hun også skal samarbejde med forældrene og være med tilat sikre, at forældrene er tilfredse med dagplejen.Forældre, som er utilfredse med forhold i dagplejehjemmet, kan kontakteden pædagogiske dagplejekonsulent for at drøfte disse forhold.Hvis der er ønske om det/mulighed for det, kan dagplejeren, forældrene ogden pædagogiske dagplejekonsulent drøfte problemerne igennem i fællesskab.Det er den pædagogiske dagplejekonsulents opgave at sikre, at såvel dagplejerenssom forældrenes interesser bliver respekteret.


I de tilfælde, hvor holdningerne er for forskellige, kan det være nødvendigtat tilbyde forældrene en anden plads til deres barn.Er du i tvivl om noget, kan du altid henvende dig til din pædagogiske dagplejekonsulent.


TILSYN I DAGPLEJENDagplejen i Haderslev er delt op i distrikter. Til hvert distrikt er tilknytteten pædagogisk dagplejekonsulent, som bl.a. fører tilsyn i form af anmeldteog uanmeldte besøg hos dagplejerne.Tilsynet sikrer, at pasningen af børnene sker på en sådan måde, at det leverop til lovgivningen og i overensstemmelse med det serviceniveau, som ergældende i kommunen.Formålet med tilsynet er, i samarbejde med dagplejeren, at finde løsningerpå dagplejerens opgaver og udfordringer i arbejdet med børn/forældre ogkollegaer.Indholdet i de anmeldte og uanmeldte besøg kan indeholde følgende:• Sikre dagplejerens trivsel• At der i samarbejde med dagplejeren oparbejdes et kendskab til detenkelte barn• At sikre de udsatte børns udvikling• At supervisere dagplejerne• At sikre implementering af nye pædagogiske tiltag.Den pædagogiske dagplejekonsulent er ikke hende, der kommer med løsningenpå et evt. givent problem. I samarbejde med dagplejeren og medudgangspunkt i hendes kompetencer og erfaringer udvikles den enkeltedagplejer, til at kunne agere i forhold til de forskellige problematikker, huni sin hverdag bliver stillet over for.Vores værdi og grundsyn bygger i dagplejen på et menneskesyn, hvor vi trorpå:• At vi ved at udvikle den enkelte dagplejer på hendes personlige ogfaglige plan, gør hende i stand til at agere i forhold til de problematikker,hun i sin hverdag bliver stillet overfor. Vi mener det gøres vedat tage udgangspunkt i egne kompetencer og bygge videre derfra.• Problematikker er her tænkt ind i forhold til forældre, kollegaer, børnog i forhold til de stadig stigende krav fra omverdenen. Vi tror på, atdet er vigtigt, at dagplejepædagogikken udvikler sig i takt med samfundsudviklingen,som går i retning af, at alle skal kunne argumentere


for egne værdier og normer og netop derfor skal dagplejeren kunneargumentere og fortælle ud fra egen erfaring.• Vi er gået fra, at dagplejeren tror, at vi kommer med løsningen på etgivent problem over til, at vi i et samspil finder frem til løsningen.Vi skelner her mellem A rådgivning - B vejledning - C supervision. Vi tagerudgangspunkt i dagplejerens oplevelse af situationen (problematikken) ogved at være aktiv lyttende, prøver at stille spørgsmålene på en sådan måde,at det fører frem til ny erkendelse og dermed løsningen på problematikken.Udover de anmeldte og uanmeldte besøg er der kontakt til den pædagogiskedagplejekonsulent i andre sammenhænge også så som: Opstartsmøder,MUS samtaler, APV, møder omkring børn med forældre og øvrige fag personer,hjemmebesøg m.m.. Ligesom den pædagogiske dagplejekonsulent /kontoret altid kan kontaktes via telefon / sms / mail.7.9.2011


FORSIKRINGAlle dagplejere er ulykkes- og ansvarsforsikret i Kommunernes Gensidigeforsikringsselskab.Alle børn er kollektivt ulykkesforsikret. Hvis der sker uheld, som er dækketaf forsikringen, kan anmeldelsesblanket fås på dagplejekontoret, hvortilden returneres i udfyldt stand.ARBEJDSSKADENår en dagplejer kommer til skade skal de ALTID kontakte en AMR.AMR tager stilling til i samråd med forsikringsadministrationen i Vojens, omder er tale om en notering eller en skadesanmeldelse.Ved notering af skade: På kontoret i Haderslev og Vojens findes en mappetil skades-noteringer. Fra en skade noteres, har man op til 1 år efter mulighedfor at lave den om til en skadesanmeldelse, hvis skaden viser sig at havefølgevirkninger.Ved skadesanmeldelse: Dagplejeren får via kontoret tilsendt en skadesanmeldelsesblanket til udfyldelse evt. med hjælp af AMR.Anmeldelsen sendes til forsikringsadministrationen og behandles der.


KÆLEDYR”Forord vedr. kæledyr:Når du påtænker at anskaffe dig et kæledyr, er det en forudsætning, at du igod tid informerer og drøfter det med den pædagogiske dagplejekonsulentog at du samtidig har sikret dig forældrenes accept.”I Haderslev Kommunale Dagpleje kan man blive godkendt som dagplejerselvom man har kæledyr. Der er dog visse retningslinjer/betingelser, derskal overholdes.Dagplejeren aftaler betingelserne skriftlig med den pædagogiske dagplejekonsulent.Betingelserne gælder også fremadrettet, hvis dagplejeren anskaffer sig etnyt kæledyr.Vi mener, at der er rigtig meget god læring i at børn omgås kæledyr og atkæledyr er en naturlig del af hverdagen.• kæledyret skal have et opholdssted, hvor det er muligt for dyret at væresig selv• kæledyr og børn må aldrig være alene• kæledyret må ikke være det første forældrene møder om morgenenf.eks. i bryggerset• der skal være god hygiejne omkring kæledyrene. Mad- og vandskåle,samt kattebakker placeres på en sådan måde, at det er udenfor børnenesrækkevidde• kamphunde/muskelhunde må på intet tidspunkt være sammen med børnene,heller ikke selv om du er tilstede• mindre kæledyr i bur skal placeres, således at børnene ikke kan kommedirekte i kontakt med dem.Du skal være opmærksom på, at ikke alle forældre synes, at børn og dyr børvære sammen og du kan i den forbindelse blive valgt fra som dagplejer.


Kæledyr skriftlig aftaleFølgende blev aftalt med dagplejer _____________________________________________d. ____________________________.• kæledyret er i følgende rum, når jeg passer børnene _____________________________________________________________________________________________________• kæledyret har et rum, hvor dyret kan være alene – hvilket _______________________• mad og vandskål er placeret i et andet rum end der, hvor børnene opholder sig_________________________________________________________________________• kattebakken er placeret i et andet rum end der hvor børnene opholder sig_________________________________________________________________________• kæledyret er i ____________________________________ når jeg modtager børn ommorgenen• dyr og børn må aldrig være alene ____________________________________________• jeg er opmærksom på hygiejnen _____________________________________________• jeg er indforstået med, at hvis der kommer forældre/kolleger/børn/gæstebørn i mithjem som ikke bryder sig om mit kæledyr, skal dyret lukkes inde i et særskilt rum• Hvis din hund/kat bider et barn eller du ikke overholder de gældende regler, kan detfå betydning for din ansættelse.______________________________Underskrift dagplejer_____________________________________Underskrift den pædagogiske dagplejekonsulent


KURSERInden du modtager børn, vil du blive introduceret til jobbet. Vi arrangererpraktik hos en erfaren dagplejer i din egen gruppe, ligesom du vil blive tilknytteten kontaktperson, som du kan rådføre dig med, hvis du har spørgsmål.Du vil ligeledes som nystartet dagplejer komme på et introduktionskursussammen med andre nystartede dagplejere. Kurset har en varighed af en dagog vil blive fulgt op af et opfølgningskursus ca. 3 måneder efter. Også dettekursus varer en dag.Det tilstræbes at tilbyde dig et grundkursus (3 uger + 1 dag), inden for deførste 1-2 års ansættelse.Der arrangeres uddannelse for alle dagplejere løbende. Uddannelse hvoralle Haderslev kommunes dagplejere er af sted på samme kursus og bliverundervist med samme indhold.Dagplejerne deltager ligeledes i AMU-kurser med forskellige relevantetemaer. Kurserne har en varighed på op til en uge.I løbet af året kan der udbydes temaaftner med relevante emner(tilmelding), ligesom de enkelte distrikter kan planlægge målrettedekurser.Der arrangeres kurser i løfte - og arbejdsteknik, 1.hjælp og kost efterbehov.


FERIE/FERIEFRIDAGE OG EKSTRA FRIDAGEFerieDu er berettiget til 5 ugers ferie og 5 feriefridage samt 9 optjenteafspadseringsdage (7 ifølge overenskomsten og 2 for deltagelse ipersonalemøder) om året. Ligeledes er der dagplejere, der har ret tilseniordage og omsorgsdage.Du skal planlægge afvikling af optjente dage under hensyntagen til bådebørn og kolleger og du må til enhver tid max. have 5 afspadseringsdage ståended. 30.6 og 31.12.Det er et fælles ansvar at få disse dage afviklet mest hensigtsmæssigt foralle parter.Du sørger for, at alle forældre udfylder den ferieliste, hvorpå du harskrevet dine ferieønsker - i god tid og senest 1. marts (sommerferie).Jo flere gange dagplejer og forældre holder ferie samtidig, des nemmere erdet at opfylde ferieønsker.Den gruppeansvarlige er ansvarlig for at lave ferieplanlægningen ud fraregelsættet. Sommerferien planlægges 3 måneder før afholdelse oggodkendes i løbet af marts måned. Det er den pædagogiskedagplejekonsulent der godkender planen.Generelt om ferieplanlægningen:• det er de gruppeansvarlige, der er ansvarlige for ferieplanlægningen• ferie og afspadseringsønsker indsendes til den gruppeansvarlige senest 14dage før distriktsmøderne• a) på distriktsmødet i marts skal sommerferien godkendesb) på distriktsmødet i september skal efterårsferien og evt. dage omkringjuleferien godkendesc) på distriktsmødet i januar skal vinterferie og evt. restferie indtil 1.maj godkendes• for at den gruppeansvarlige kan lave ferieplanen, er det nødvendigt, atde ferieønsker, der bliver indsendt, indeholder så mange oplysninger sommuligt (f.eks. hvilke børn har behov for gæstepleje, er der særlige hensyn,der skal tages o.s.v.)• akut opståede ferie/afspadseringsdage ordnes efterhånden som ønskerneopstår


• ferieplanen er først imødekommet, når den pædagogiske dagplejekonsulenthar godkendt planen. Der skal være luft i planen til evt. akut sygdom(4 pladser)• på distriktsmøderne er det kun en evt. finpudsning af planen, der skalfinde sted• særligt begrundede ferieønsker (f.eks. p.g.a. konfirmation, jubilæumeller lignende) kan gives forlods tilsagn. Men beskeden skal gives så tidligtsom muligt af hensyn til planlægningen• ved sammenfald af ønsker vurderes:a) hvem fik sit ferieønske opfyldt i sidste periode – altså ingen kan garanteresfast ferie i faste ugerb) hvordan falder gæsteplejen bedst på pladsc) kan 2 dagplejere dele en uge, o.s.v. o.s.v.• den gruppeansvarlige er ansvarlig for at påføre på vagtskemaerne omden dagplejer, der evt. er fraværende er begrundet i ferie, afspadsering,flex eller langtidssygdom• det tilstræbes at ferier og fridage deles ud over hele kalenderåret frauge 1- 52.• vagtplanen sendes pr. mail til kontoret senest torsdag kl. 12Dagplejen holder lukket med behovsåbent: Mandag-onsdag før Skærtorsdag,fredag efter Kr. Himmelfartsdag, Grundlovsdag, uge 29 + 30 og perioden24.12.-31.12. Dagene afvikles som feriedage, hvis du har optjent dage,ellers som AF/flex/løntræk.Grundlovsdag kan du dog vælge flextimer. Den ene af de 9 optjenteafspadseringsdage bruges til d. 24. december og indgår ikke i jeres saldo.De forældre, der måtte have behov for pasning disse dage, skal tilbydesplads. Gælder for alle perioder.1. maj er normal arbejdsdag. Kontorerne i øst og vest er lukket og vagtentil kl. 12 varetages fra mobil (nærmere besked udsendes).Forud for ferie el. fridage skal du forberede gæsteplejen ved at besøgegæsteplejehjemmene, samt opfordre forældrene til at gøre det samme.I de tilfælde det er hensigtsmæssigt, kan du pålægges AF-dage med 2arbejdsdages varsel. Ligeledes kan planlagte AF-dage inddrages med kortvarsel, hvis der opstår akutte problemer (evt. samme morgen, det udløserdog kompensation med ½ AF-dag pr. dag).


Fridage / flexFrihed i korte tidsrum afregnes med flex efter aftale med den pædagogiskedagplejekonsulent/kontoret/den gruppeansvarlige. Behovet for gæsteplejeaftales herefter med forældrene.Hvis forældrene giver besked om børns fravær/fridage i indeværende uge,skal du orientere den pædagogiske dagplejekonsulent/kontoret sådan, atpladsen kan tilbydes til gæstebørn efter behov.Det er den pædagogiske dagplejekonsulent, der har ansvar for at omlæggedine timer dog opfordrer vi til, at det sker i et samarbejde med dig.Afspadseringsaldo AF/flex.Du optjener løbende afspadsering/flex. Du bør være opmærksom på ikke athave flere end 5 dage stående 30.6 og 31.12.Din pædagogiske dagplejekonsulent kan pålægge dig afspadsering iferieperioder, hvis der f.eks. er mange ledige pladser, dog kan du altid selvråde over 3 dage.Afholdelse af ½ AF dage.Vi opfordrer dig, så vidt muligt til ikke at afholde ½ afspadseringsdage. Hvisdu f.eks. afspadserer fra middag og bringer dine børn ud i gæstepleje forresten af dagen, udløser det fuldt gæstevederlag til gæsteplejeren, så deter derfor en meget dyr løsning.


Aftale om Seniorordning vedHaderslev kommunale dagplejeDagplejer: __________________________________Cpr.nr.: ____________________________________Distrikt og adresse: ______________________________________________________________________Dagplejere, der er fyldt 58 år og derover, har jvf. dagplejernes overenskomstret til at fravælge at modtage gæstebørn.Jeg ønsker i år ________, at indgå følgende senioraftale:Der kan markeres i flere felter:Jeg ønsker ikke at modtage gæstebørn _____Jeg vil gerne modtage gæstebørn på ”almindelige” vilkår _____Jeg vil gerne modtage gæstebørn i forbindelse med hovedferierne_____Jeg vil gerne modtage planlagte gæstebørn _____Jeg vil gerne modtage gæstebørn, som er planlagt af kontoret i indeværendeuge_____HUSK! Hvis du fravælger gæstebørn, så er det også børn fra egen familie.Alle seniormedarbejdere skal hvert år i oktober selv indhente skemahos den gr.ansvarlige vedr. deres valg for det kommende år.Det er vigtigt her at understrege, at såfremt en medarbejder, der harfravalgt akutte gæstebørn, alligevel oplever at blive kontaktet ommorgenen, så er det på ingen måde ”pres” fra pædagogernes side,men alene et udtryk for en menneskelig fejl grundet travlhed. I dettetilfælde bedes medarbejderen blot fortælle, at der er indgået en senioraftale.Dagplejer: _________________________ Dato: __________januar 2012


OVERORDNEDE AFSKEDIGELSESKRITERIER I FORBINDELSEMED ALMINDELIG OPSIGELSERDen pædagogiske dagplejekonsulent og den daglige leder vurderer løbende,hvorvidt den enkelte ansatte dagplejer opfylder betingelserne for at væreansat ved Haderslev Kommune.Opfylder en dagplejer ikke betingelserne indleder den pædagogiske dagplejekonsulent/dendaglige leder i samarbejde med Intern Service/personaleafdelingenden normale procedure ved afskedigelse/ændringaf ansættelsesforholdet.Vi henviser til ”praktisk vejledning for ledere omkring afskedigelse af overenskomstansattemedarbejdere” af 18. september 2008.Overordnede afskedigelseskriterier i forbindelse med opsigelser medbaggrund i ”nedgang i børnetallet”.• Ved udsigt til opsigelser indkaldes distriktet til fyraftensmøde, hvor denpædagogiske dagplejekonsulent redegør for situationen. Dagplejernes TRinviteres.Den enkelte dagplejer har efterfølgende mulighed for telefonisk at meddelepersonlige overvejelser om forandringer i fremtiden, som kan værerelevante. Herefter træffes den endelige beslutning.• Når afgørelsen er truffet, varsler den pædagogiske dagplejekonsulentden pågældende dagplejer den påtænkte opsigelse, indenfor det på fyraftensmødetaftalte tidsrum.• Dagplejeren inviteres snarest eller efter aftale til en samtale på dagplejekontoret.I samtalen deltager den pædagogiske dagplejekonsulent, dendaglige leder og evt. TR repræsentant. Sindetskrivelse/partshøring afleveresved samtalen, hvis denne finder sted samme dag eller sendes medposten snarest.• Hvis dagplejeren ikke ønsker at deltage i et sådant møde, skal den pædagogiskedagplejekonsulent sammen med dagplejeren hurtigst muligt fåafklaret, hvordan informationer til dagplejerens samarbejdspartnerekommer ud.• Selve opsigelsen sendes fra personalekontoret eller afleveres personligtinden udgangen af måneden.Hvis det efter et fyraftensmøde viser sig, at der ikke er dagplejere, der frivilligtønsker en afsked fra dagplejen, skal den pædagogiske dagplejekonsu-


lent have følgende overordnede afskedigelseskriterier tænkt ind inden enafsked finder sted.• Der skal i distriktet bibeholdes forskellige kompetencer• Der skal være en så stor aldersspredning blandt dagplejerne som muligt• Der skal lægges vægt på fleksibilitet og omstillingsparathed• Der skal tages højde for bæredygtigheden i området• Der skal lægges vægt på fagligheden• Der skal tages hensyn til, hvor det ”går mindst ud over færrest familier”.Dagplejerne vil løbende blive orienteret i INFO skrivelserne, evt. i fællespunkter,på distriktsmøderne og gennem det daglige samarbejde med pædagogenom nedgang i børnetallet og hvis der skal ske afskedigelser.Afskedigelseskriterierne er drøftet på de pædagogiske dagplejekonsulenterspersonalemøde og godkendt i Dagplejernes MED.


VEDRØRENDE BØRN:OPTAGELSE AF BØRN I DAGPLEJEDET DAGLIGE ARBEJDE MED BØRNENESELVHJULPETHEDKOSTKONFLIKTER MED BØRNTV OG VIDEOBEFORDRING AF BØRN I DAGPLEJENSIKKERHEDSFORANSTALTNINGERFISKEDAMME, VANDBEHOLDERE, BADETURE OG BÅLSTEDERHVIS ANDRE END DIG SELV SKAL PASSE DAGPLEJEBØRNENEAFHENTNING AF BØRN OG HVIS ANDRE VED ULYKKE OVERTAGERANSVARET FOR BØRNENE.BØRNEMILJØVURDERING FOR DAGPLEJEN HADERSLEV 2009-2012UNDERRETNINGSPLIGT/TAVSHEDSPLIGT OGFORÆLDREANSVARSLOVENFORÆLDREANSVARSLOVEN 6.6.2007


OPTAGELSE AF BØRN I DAGPLEJETilbud om pladsNår du skal have et nyt barn, får forældrene brev med oplysning om,hvilken dagplejer de får tilbudt. Efter forældrene har accepteret pladsen,træffes der aftale om et opstartsmøde. Tidspunktet aftales meddagplejeren i det enkelte tilfælde.OpstartsmødeMødet foregår i dit hjem hvor forældrene, barnet og den pædagogiskedagplejekonsulent deltager.Ved mødet er det din opgave at skabe god kontakt til barnet og forældrene,så forældrene føler sig trygge ved at skulle aflevere deres barn til dig hverdag.Det forventes af dig, at du viser forældrene, hvor børnene leger og færdesinde og ude. Endvidere skal du fortælle, hvordan din og børnenes hverdagformer sig og hvilke aktiviteter der foregår i dagplejen. Det er vigtigt, at dufortæller lidt om dig selv og din familie, din holdning til børneopdragelsemv.På mødet udfyldes ligeledes de nødvendige papirer om aftaler, mødetiderog lign.Tosprogede børnVores mål er at sikre den bedst mulige start og opnå større forståelse mellemden tosprogede familie og dagplejen/den pædagogiske dagplejekonsulent.Det tilstræbes, at der ikke er mere end 1 tosproget pr. dagplejer.Ved opstartsmødet vurderes det fra gang til gang, om der skal tolk med.Senere kan der aftales et internt møde med sundhedsplejersken eller andrerelevante samarbejdspartnere.


Fælles politik er endnu ikke udarbejdet, men nedenstående er eksemplerfra vore hidtidige praksis i de gamle kommuner:• Ved anvisning af et 2 sproget barn, tilbydes familien som hovedregelet hjemmebesøg forud for opstartsmødet.• Der udarbejdes en opstartsfolder på det relevante sprog med udgangspunkti forældrefolderen.• Det tilstræbes at uddanne dagplejerne gennem kurser, temadage ogerfaringsgrupper for at få en større viden og bredere indsigt til gavnfor det daglige arbejde med tosprogede børn og familien.• I forbindelse med tværfaglige mødedage kan der afholdes erfaringsudviklingsmøderi dagplejen. Liste over dagplejere der har tosprogede,følger med invitation til tværfaglige dage.Børn der tæller for mere end en pladsBørn der har brug for ekstra omsorg/støtte har også mulighed for at bliveoptaget i dagplejen. Der vil ud fra en faglig vurdering blive taget stilling til,om barnet skal tælle for mere end en plads.Der vurderes løbende på beslutningen.


DET DAGLIGE ARBEJDE MED BØRNENEDer arbejdes ud fra pædagogiske læreplaner. Se dagplejens hjemmeside.Arbejdet skal være tilrettelagt på en sådan måde, at du tilgodeser børnenesbehov for leg og beskæftigelse både ude og inde.Det er meget vigtigt, at du har tid til at modtage børnene og forældrene ommorgenen, så de føler sig velkommen i dit hjem.Ligeledes er det meget vigtigt, at I får sagt pænt farvel til hinanden og atdu oplyser om, hvordan dagen er gået.Legen er børnenes vigtigste middel til at begribe verden og give udtryk forfølelser og behov. De lærer gennem legen at bearbejde og forstå de mangeforskellige oplevelser, de får gennem dagligdagen. Det er derfor vigtigt atgive børnene gode muligheder for, at udfolde sig og det er en god ide indimellem at deltage i legen.Det er vigtigt, at dagplejeren ind imellem træder et skridt tilbage ogopfordrer børnene til at hjælpe hinanden indbyrdes. Derved lærer de atvære opmærksomme på andres behov og at tage hensyn til hinanden.Mange børn er enebørn, så dagplejen er det sted, hvor de har mulighed forat udvikle gode sociale kompetencer.Børnene deltager i hjemmets daglige aktiviteter, såsom borddækning, indkøb,oprydning, madlavning, vask, feje gulv, tørre støv af o.lign. - alt hvadder er naturligt i dagligdagen - selvfølgelig afhængig af børnenes alder.For børn er legen et vigtigt middel til at give udtryk for følelser og behov.De lærer gennem legen at bearbejde og forstå de mange forskellige oplevelser,de får gennem dagligdagen.Det er derfor vigtigt at give børnene gode muligheder for at udfolde sig ogdet er en god ide ind imellem at deltage i legen.Du skal sørge for, at børnene dagligt får frisk luft og motion.Hvis dit eget barn går i børnehave, skal du have en løsning mht. at bringe/afhentebarnet. Hvis det passer ind i din planlægning med dagplejebørnene,kan du aflevere/hente dit barn, hvis det kan være et naturligt afbræki dagplejebørnenes hverdag og rytme, men det må ikke være en daglig forpligtelse,som de skal deltage i.Dine forældre skal ligeledes være indstillet på, at du henter eller bringeregne børn.


SELVHJULPETHEDBørnene skal langsom lære at klare hverdagens opgave på egen hånd. Detstyrker børnenes selvværd at mestre f.eks. påklædning, spisning, oprydningog toiletbesøg på egen hånd og det skåner dagplejerens fysik, når børnenekan selv. Planlæg derfor din hverdag, så børnene får deopgaver/udfordringer, de er i stand til at klare, evt. med lidt hjælp, f.eks.:Når de spiserLad børnene få lov til de ting de kan klare selv i forhold til deres udvikling,f.eks.:• spise rugbrød (evt. med gaffel)• drikke (evt. hælde op i koppen)• smøre brød og lægge pålæg på• spise med skeNår de skal have tøj påLad også her børnene få lov til de ting, som de i forhold til deres udviklingkan klare selv. I begyndelsen tager det længere tid og måske vil børnenehelst have dig til at gøre det, men når de kan selv, er det en god oplevelsefor dem og du skåner din egen krop.Når I rydder opSelv om det oftest er sjovest at tage legetøjet frem, kan børnene føleglæde ved at have hjulpet den voksne med oprydningen.Børn på potteI samarbejde med forældrene finder I ud af, hvornår barnet skal starte medat sidde på potte. Nogle forældre ønsker, at det skal ske tidligt, andre vilikke have barnet på potte før barnet er 2 år. Vær opmærksom på hvordanbarnet reagerer ved at skulle sidde på potte. Giver det problemer, skal dudrøfte det med forældrene.


KOSTHaderslev kommune har udarbejdet en overordnet Mad ogMåltidspolitik. Dagplejens egen kostpolitik bliver udarbejdeti overensstemmelse med den overordnede.Kostpolitikken og idekataloget med opskrifter kan ses på dagplejens hjemmeside:www.dagplejen.haderslev.dk


KONFLIKTER MED BØRNDer kan opstå konflikter, som kræver indgriben fra den voksne. Dissekonflikter skal søges løst i overensstemmelse med børnenes alder ogudvikling. Overvej i den forbindelse om børnene kan magte at løsekonflikterne selv.Børn kan i perioder bide eller reagere aggressivt på anden måde.Det er da vigtigt at give sig tid til at iagttage, hvordan konflikten opstår, fordermed bedre at opnå forståelse for barnets reaktion. Det er nødvendigt atdrøfte det med barnets forældre, så man i fællesskab kan aftale, hvordanproblemet håndteres.Vær opmærksom på, at din stemmeføring og din mimik og kropssprog ikkevirker skræmmende og voldsomt. Gå ned i knæ så du kommer i øjenhøjdemed barnet, hvis du finder det nødvendigt at irettesætte. Formålet med enirettesættelse er at stoppe uheldig adfærd og ikke at gøre barnetusikker/bange.Vær ligeledes bevidst om ikke at anvende ironi i forhold til børnene. Udviklingsmæssigter de ikke i stand til at forstå, at det, der bliver sagt ikke skalforstås bogstaveligt, derfor bør ironi ikke bruges i forhold til små børn. Omvendter det fint at klovne og fjolle, hvis man har lyst og situationen er tildet.Straf er et uheldigt opdragelsesmiddel, der ikke må anvendes i dagplejen.En moraliserende og fordømmende holdning hæmmer barnets sunde opvækstog skal derfor undgås.Du må ikke anvende slag eller anden form for smertevoldende straf overforbarnet. Enhver form for afstraffelse medfører øjeblikkelig bortvisning ogpolitianmeldelse.


TV OG VIDEOBørn i dagplejen kan se tv og video:1. Når udsendelsen er beregnet til børn.2. Når dagplejeren følger hele udsendelsen sammen med børnene.3. Når udsendelsen ikke varer over en 1/2 time dagligt.


BEFORDRING AF BØRN I DAGPLEJENBefordring i dagplejerens egen bil samt med taxier, bus og tog, må kun skemed forældrenes skriftlige tilladelse. Tilladelsen gives ved opstart idagplejen.Kørsel med børn i dagplejerens bil er undtagelsesvis og turen skal have etpædagogisk formål:• Dagplejeren skal naturligvis være indforstået og ikke føle sig presset.• Drøftes hver gang med den pædagogiske dagplejekonsulent (undtagelsesvisder hvor der er givet permanent køretilladelse til legestue, noterespå aftalesedlen.• Der må i bilen kun medtages det antal personer, som bilens forsikringdækker.• Børn skal være fastspændt i godkendte autostole, der passer på alder,størrelse og vægt.• Som fører af vognen godkendes kun dagplejeren eller stedfortræder herfor(som stedfortræder godkendes gæstedagplejer og den pædagogiskedagplejekonsulent).• Turen skal have et pædagogisk formål. Eks. legestue eller børnehave.• Forældrene orienteres om turen.Se endvidere bilag om færdselssikkerhed.Det er tilladt at cykle med børnene under forudsætning af:• At cyklen/Christianiacyklen er godkendt til cykelstol/cykelanhænger.• At cykelstolen er godkendt.• At barnet bærer cykelhjelm.• At forældrene skriftligt har givet deres tilladelse.


Kørsel med bus:Når dagplejen bestiller bus til et arrangement, skal det foregå i busser, derhar godkendte seler indbygget til alle børn.Kørsel med bybus er nogle steder i kommunen en del af dagplejens hverdag.• Ved kørsel med bus følges reglerne for lovgivningen.• Hovedreglen er, at hvis en siddeplads er forsynet med sikkerhedssele,skal den anvendes. Hvis der ikke er sikkerhedssele, behøver børn under 3år ikke at være spændt fast.Dette gælder ved bybus og der, hvor det ikke er dagplejen, der har bestiltbussen.Togtur:Kørsel med tog må, såfremt det har et pædagogisk sigte, foregå medforældrenes tilladelse.Taxa kørsel:Aftales med den pædagogiske dagplejekonsulent.• Ved bestilling af taxa opgives navn og adresse og dagplejens kundenr.:20004.• Børnene skal være fastspændt i godkendte autostole.• Dagplejen har et antal stole/selepuder.• Ved taxabestilling skal så vidt muligt bestilles de vogne, som harbørneseler integreret i vognene.revideret maj 2011


SIKKERHEDSFORANSTALTNINGERDagplejeren og den pædagogiske dagplejekonsulent skal i fællesskab påse,at forholdene i hjemmet er sikre. Derfor laves der et årligt sikkerhedstjek,hvor indretning og materialer gennemgås og evt. forbedringer aftales. Vihar følgende regler:• Seler: Som hovedregel skal alle børn bruge sele efter flg. regler idagplejen:Barnevognsseler: Alle børn, der sover i barnevogn skal altid værefastspændt i en godkendt DVN barnevognssele (der udleveres 1 sele pr.dagplejer, forældrene skal selv medbringe en sele).Som hovedregel skal de børn, der sidder i barnevognen/klapvognen pågåture også være fast-spændte i DVN godkendte barnevognsseler eller H-gåseler. Det kan dog accepteres, at børn kortvarig under gåture, kansidde i barnevognen/klapvognen uden at være fastspændte, men dettekræver dog, at dagplejeren ikke på noget tidspunkt forladerbarnevognen/klapvognen.Gåseler: Gåseler skal anvendes til børn, som går ved siden afbarnevognen/klapvognen ved trafikerede veje. Børnene kan løbe friteksempelvis på stier og lign., hvor der ikke er færdsel af biler og hvordagplejeren finder det forsvarligt.Der findes to slags gåseler: H-selen og maveselen (walkieselen).Soveseler:Soveselen skal efterses for slitage, mørt stof, løse syninger og ødelagtespænder hver eneste gang, barnet fastspændes.Se endvidere bilag om seler.• Sikring inde: Stoleforhøjere (Baby Bjørn og Handysitt) skal fastgøresforskrifts-mæssigt.• Farlige materialer: Opvaskemiddel, rengøringsartikler, spidse og skarpegenstande, plastikposer, maskiner og andet skal opbevares, så børneneunder ingen omstændigheder kan få fat i dem.• Luftfriskere må ikke anvendes i dagplejehjem pga. stort indhold afparfume og kemiske stoffer (irritation af luftveje / allergi).


• Beskæftigelsesmaterialer: Vær opmærksom på varedeklarationen oganvend kun materialer der egner sig til brug for 0-3 årige børn. Forhør digder hvor du handler legetøj, om det er godkendt efter gældende regler.• Sikring ude: Legetøj skal sikres, så ulykker forebygges, f.eks.: trapperafskærmes, døre fastgøres, yderdør evt. aflåses, brændeovn afskærmes.Den del af haven børnene færdes i sikres forsvarligt, vand afskærmes.Vær opmærksom på defekt legetøj, smådele/skarpe kanter osv.• Legepladssikkerhed: Sikkerheden i alle dagplejehjem gennemgås,herunder faldunderlag ved gynger, rutschebaner mv. Afvent derfor mht.nye projekter.Vær opmærksom på sikkerhed på udendørs legeplads og drøft dineforhold med den pædagogiske dagplejekonsulent.Hvis børn leger ude alene, skal du altid sikre fornødent opsyn medbørnene. Du bør drøfte med både den pædagogiske dagplejekonsulent ogforældre, hvad fornødent opsyn indebærer og sikre, at forældrene erindforstået med ordningen.Udendørs legeredskaberI foråret 2007 blev der foretaget legepladstjek på alle dagplejeres udendørslegeredskaber.Uheldigvis blev der tolket på nogle regler, som viste sig ikke at være reglermen kun vejledninger. Det fik den uheldige konsekvens, at der hos nogledagplejere blev fjernet legeredskaber, som måske ikke skulle have væretfjernet. Det er svært at ændre på det, der er sket men fremadrettet har vinu fået nogle retningslinjer, så vi ved, hvordan vi skal forholde os i forholdtil udendørs legeredskaber.Følgende er aftalt med legepladskonsulent Herman Hahn, pædagogisk konsulentBirthe Gripping, Tove Nielsen og Karen Bech.Gynger:Der må gerne bruges gynger i dagplejen også de gyngestativer, som derf.eks. kan købes hos Davidsen. Gyngerne må ikke placeres på fliser, men pågræs eller sand. Så længe en gynge ikke er placeret højere end 35 cm. overjorden, skal der ikke faldsand under. Gynger af bildæk må gerne benyttes.Godkendte babygynger må gerne placeres i en højde, så I kan skubbe børnene.Gondoler må ikke bruges.


Rutschebaner:Til dagplejebørnene er det udelukkende de små mobile rutschebaner, dermå benyttes. Her er der ingen regler for faldsand. Dog skal I være opmærksommepå, at ingen anoraksnore må kunne sidde fast.Trampoliner:Må ikke benyttes i dagplejen.Vipper:Små transportable vipper kan benyttes.Legehuse:Fingerklemfælder skulle ikke forefindes i de små transportable plasthuse. Iselvfabrikerede trælegehuse skal I være opmærksomme på byggereglerneherfor. OBS. Der skal være 1,5 cm plads til fingre i vinduer, døre og lignendeåbninger med låger. Er legehuset dybere end 2 m skal der være 2 udgange(f.eks. en dør og et vindue, som er min. 0,5 x 0,5) på grund af brandfare.Jernbanesvæller og brugte telefonpæle må ikke forefindes i en dagplejehave(grundet giftfare).Der er ingen regler for, at der ikke må bruges trykimprægnerede materialer,dog anbefales lærketræ eller hårdere træsorter.Det anbefales, at der ikke bruges maling på legeredskaber (teknologisk institut).Her i dagplejen anbefaler vi, at en legeplads hos en dagplejer evt. består afen gynge, en sandkasse, en rutschebane og et legehus.• Gåture: Børnene må aldrig efterlades uden for en forretning,daginstitution el.lign. uden opsyn, mens du handler. Tag barnevognenmed ind, eller aftal med en kollega, at hun passer børnene. I denforbindelse bør du ligeledes være opmærksom på, at turen skal være tilgavn for børnene.• Børns ophold ude: Børn må ikke sove ude, når temperaturen er under 10minusgrader eller chill faktoren er 10 eller derover. Ved højeretemperaturer bør afgørelsen afhænge af følgende 3 forhold:


1. Sovestedets placering: Ved sovestedet skal der være læ for blæst,regn og rimnedfald (denne beskyttelse kan f.eks. gives af en overdækketterrasse el.lign.).2. Barnet: Sunde og raske børn bør sove ude i koldt vejr. For tidligtfødte børn og børn, der lider af astmatisk bronkitis, kronisk mellemørebetændelse eller hjertesygdom er særligt udsatte og bør ikke sove ude ikoldt, tåget vejr.Børn under 1 år og specielt spædbørn under 1/2 år, er særligt udsatte forkuldepåvirkning.3. Opsyn mv.: Børn der sover ude i kulden, skal være under særligt effektivtopsyn. Sovetiden bør aldrig være længere end 11/2 -2 timer. Joyngre børnene er og jo koldere vejret er, des hyppigere skal børnene tilses.Det er vigtigt, at beskytte børnene mod stærk sol og høj varme.Dvs. børnene skal sove i skyggen.Om efteråret/vinteren skal dyner og madrasser tages ind fra vogne, derstår i uopvarmede/fugtige rum. Sengetøjet må dog ikke opvarmes påradiator/fyr, idet barnets egen temperaturregulering forstyrres, hvissengetøjet er forvarmet.Bilag: små børn i kulden• Forgiftningsulykker: Forgiftningsulykker forårsages oftest af det væld afkemiske stoffer, der findes i et hvert hjem, eller planter, som findes ihaven. Langt hovedparten af forgiftninger hos børn sker i 1-4 årsalderen. De alvorligste forgiftninger sker i forbindelse med indtagelse afmedicin eller ætsende, alkaliske forbindelse.De mest almindelige forgiftninger opstår i forbindelse med:• medicin (specielt nervemedicin og smertestillende medicin)• afløbsrens• maskinopvask• wc rensemidler• stærke rengøringsmidler• alkohol• lampeolie, petroleum, terpentin, benzin• haveolielamper må ikke være inden for børnenes rækkevidde• giftige planter (af de almindeligste i vore haver er Guldregn, Liljekonval,Pebertræ og Taks de farligste)


Forholdsregler i forbindelse med forgiftningsulykkerMedicin og rengøringsmidler skal opbevares utilgængeligt for børn.Har et barn indtaget et giftigt stof, bør lægen straks kontaktes. Eventueltbringes barnet på skadestuen. Medbring altid flasken, som barnet hartaget af.I forbindelse med indtagelse af ætsende stoffer, bør man straks bringebarnet på skadestuen.Bilag: ForgiftningsulykkerBilag: Ansvaret, hvem har….


FISKEDAMME, VANDBEHOLDERE, BADETURE OG BÅLSTEDERAlle former for større "beholdere" med vand skal være indhegnet såforsvarligt, at ingen børn har mulighed for at komme derind. Hvis du harfiskedam eller vil anlægge en, skal din pædagogiske dagplejekonsulentgodkende dine sikkerhedsforanstaltninger, inden den tages i brug. Derkræves 1 meter højt træhegn med hængelås. Derudover skal et jern netlægges over bassinet.Hvis børnene bader i soppebassin/større beholdere, skal det aftales medforældrene. Børnene skal være under konstant opsyn af 2 voksne(beholdere i størrelse som opvaskebaljer må bruges, når dagplejeren eralene med børnene). Efter badningen skal beholderen tømmes for vand.SoppetureVed soppeture skal der være 2 voksne. Børnene må kun gå ud i vandet tilanklerne (soppe). Det er vigtigt at være opmærksom på børnene hele tiden.Du må gerne gå tur langs stranden alene med din børnegruppe.BålstederBrug af bålsteder/ild kræver ligeledes tilstedeværelse af 2 voksne.Bålstedet skal godkendes af den pædagogiske dagplejekonsulent.


HVIS ANDRE END DIG SELV SKAL PASSE DAGPLEJEBØRNENEDagplejere og børn er forsikret under den kollektive ulykkesforsikring.Kommunens forsikring dækker, hvis der sker noget med dagplejebarnet,mens du er væk (f.eks. til behandling) og din mand eller et hjemmeboendebarn over 18 år passer børnene med forældrenes accept og underskrift.Med hensyn til ansvarsforsikringen er det noget helt andet.Hvis din mand/voksne barn passer børnene og der sker en forsømmelse elleren fejl, kan man ikke sige på forhånd, at forsikringen dækker. Hver enkelthændelse skal vurderes.Hvis der sker en arbejdsskade for vedkommende, der passer børnene, mensdu er væk, vil der også skulle en vurdering til i hvert enkelt tilfælde, hvorvidt forsikringen dækker.Så derfor:• det er kun de personer i husstanden, vi har børneattest/straffeattestpå, der kan /må passe børnene, hvis du har fået bevilliget TF med elleruden løn• forældrene skal altid høres og underskrive, at de er indforstået med,at din mand/barn passer børnene• din mand/barn der evt. passer skal være opmærksomme på, omhan/hun selv har en ansvarsforsikring• en nabo, en god ven af huset eller en tidligere dagplejer må ikke passebørnene.Dette er udarbejdet i samarbejde med Haderslev Kommunes forsikringskonsulent.Den 1. oktober 2009


AFHENTNING AF BØRN OG HVIS ANDRE VED ULYKKE OVERTA-GER ANSVARET FOR BØRNENE.Hvis andre end forældrene henter børneneDu skal altid vide, hvem der henter børnene. Hvis du er i tvivl, skal du sikredig ved at kontakte en af forældrene.Hvis et mindreårigt barn henter et dagplejebarn og du ikke er tryg ved det,bør du drøfte det med forældrene. Hvis de fortsat finder det forsvarligt,kan du bede dem underskrive en blanket, hvor de bekræfter, at det er deresansvar.Som hovedregel er det kun dig, der må passe børnene. Der kan opstå enakut situation, hvor du bliver nødt til at forlade dit hjem. Enten fordi duselv er kommet til skade eller der er sket noget med et af børnene. I et sådanttilfælde skal du kontakte din pædagogiske dagplejekonsulent, så Isammen finder ud af at løse problematikken.HVIS ET DAGPLEJEBARN IKKE BLIVER HENTET.I skal i første omgang forsøge at ringe til forældrene på diversetelefonnumre.Hvis dette ikke lykkes kan du kontakte din pædagogiske dagplejekonsulenteller din daglige leder i henholdsvis Vest eller Nord/Syd.Vest: Tove Nielsen, mobil 20 34 73 19.Nord/Syd: Karen G. Bech: 21 64 10 14.Ovenstående gælder også, hvis du akut har brug for hjælp f.eks. i forbindelsemed en ulykke efter kontorets åbningstid.Kontorernes telefon nr.Vest: 74 34 11 47 eller mobil 21 18 42 80Nord/Syd: 74 34 53 60 eller mobil 21 17 83 45


BØRNEMILJØVURDERING FOR DAGPLEJEN HADERSLEV 2009-2012Hvad kendetegner vores fysiske børnemiljø?DagplejehjemmeneHaderslev kommune består af 240 godkendte dagplejehjem. Dagplejernes hjem bliverinden ansættelse godkendt af 2 pædagogiske dagplejekonsulenter med hensyn til sikkerhedog pladsmuligheder for børnene. Efterfølgende bliver dagplejeren indkaldt til ensamtale med ledelsesteamet inden den endelige ansættelse finder sted.Vi lægger vægt på, at hjemmet har en indretning, hvor der er plads til børnene i ethjemligt miljø. Der skal være lyst og venligt i de rum, børnene færdes i, gode udluftningsmulighederog muligheder for, at børnene fysisk kan udfolde sig samt være rum ogplads til fordybelse. Gode sove- og spisemuligheder.UdendørsfaciliteterneUdendørsfaciliteterne skal være, så det passer til de 0-3 åriges behov. Der skal væreplads til bevægelse og udfoldelsesmuligheder, der matcher det enkelte barn.LegestuerneDagplejerne er delt op i 20 distrikter, der igen i nogle områder er delt op i mindre legestuegrupper.Dagplejere og børn mødes jævnligt i legestuerne.Vi har legestuelokaler forskellige steder i kommunen ofte i bygninger, hvor vi lejer osind eller låner lokalerne. Ikke alle legestuegrupper har lige optimale fohold/betingelser.Hvad kendetegner vores psykiske børnemiljø?DagplejehjemmeneDagplejen lægger vægt på det hjemlige, trygge, nære og overskuelige miljø i dagplejehjemmene.Børnene skal mødes af imødekommende, anerkendende voksne. Voksne derer kærlige, omsorgsfulde, positive og engagerede. Dagplejeren skal skabe situationer idagligdagen, hvor børnene oplever ro og nærvær. F.eks. i forbindelse med måltiderne.Der føres tilsyn, både anmeldte og uanmeldte, af en pædagogisk dagplejekonsulent ialle dagplejehjem og her rådgives, støttes og vejledes i børnenes udvikling i alle henseende.Der er fokus på de 6 læreplans temaer, barnets bog, dagplejerens trivsel, samarbejdetmed kolleger/kontoret/forældrene, dagplejerens kompetencer, sikkerhed, hygiejne,kostpolitikken og evt. andre emner.Dagplejeren og den pædagogiske dagplejekonsulent er begge forpligtede til at være forberedtetil disse tilsynsbesøg. Det er på disse besøg, der skabes tryghed og tillid dagplejerenog den pædagogiske dagplejekonsulent imellem.


LegestuerneDer er ingen faste regler for, hvor ofte dagplejerne mødes i legestuerne. Det afhængermeget af de legestuemuligheder, der er i de enkelte distrikter.Det er i legestuerne, børnene lærer de andre dagplejere at kende. Det er her tryghedentil andre voksne skabes, hvilket har stor betydning, når barnet på et tidspunkt skal i gæstepleje.Det er i legestuen, der skabes et socialt samvær til en større gruppe. Dette kanvære medvirkende til, at overgangen til børnehave på et tidspunkt ikke bliver så svær.Hvad kendetegner vores æstetiske børnemiljø?DagplejehjemmetIndretningen i dagplejehjemmet skal være lyst og venligt, være opfordrende til leg ogvære trygt. Således at hjemmet giver mulighed for, at et eller flere børn kan trække sigtilbage og være sig selv med mulighed for fordybelse.Hjemmet skal være et sundt miljø, hvor børnene ikke kommer i forbindelse med diversekemikalier/giftstoffer, med mulighed for udluftning og hygiejnen i hjemmet skal være afen sådan standard, at det altid virker indbydende for både forældre, børn og andre udefrakommende.Dagplejens kostpolitik skal efterleves og der skabes rammer, hvor måltidet bliver enhyggelig stund, hvor gode madvaner læres.LegestuerneDa ikke alle legestuelokaler er dagplejens egne kan vi desværre ikke have indflydelsepå, hvordan indretningen, farverne o.s.v. er. Men vi prøver at skabe nogle rammer, hvorbørnene føler sig trygge og hvor der er rart at være.BeskrivelseHvilke indsatsområder omkring vores børnemiljø vil vi arbejdevidere med og hvilke mål har vi?Vi har sat fokus på dagplejernes faglighed. Betydningen af nærværet og hvor vigtigt deter, at der skabes plads til fordybelse for det enkelte barn i dagplejehjemmet.At dagplejens kostpolitik implementeres i hele kommunen.At vi sætter fokus på bevægelse, bl.a. på gåture ”hvorfor går vi tur, hvad er formåletmed gåture”.Og så vil vi arbejde på at skabe ordnede legestueforhold til alle legestuegrupper.


Hvad er baggrunden for valg af indsatsområder?Vi har sat fokus på dagplejernes faglighed/nærvær/fordybelse for at skabe en bevidsthed/bevidstgørelsehos dagplejerne for, hvorfor de gør, som de gør i de enkelte hjem oghvilken betydning handlingen får for børn og voksne.Kostpolitikken er i, fordi dagplejens overordnede kostpolitik ikke i forbindelse medkommunesammenlægningen er fuldt implementeret i alle distrikter. Kost og bevægelsehar stor betydning på børnenes trivsel, både fysisk som psykisk. Vi vil gerne skabe enbevidsthed for, hvor vigtigt det er, at børn bevæger sig og at der skal være forskelligemuligheder for det.Legestueforholdene er vigtige for børnenes og de voksnes trivsel. Det er her kendskabetog trygheden til andre dagplejere skabes og dermed muligheden for at godt gæsteplejeforløbsenere.HandlingsplanHvordan vil vi arbejde videre med de udvalgte indsatsområder?Børnemiljøvurderingen sættes på dagsorden på dagplejernes distriktsmøder i januar2009. Her gennemgås og drøftes, så alle får et ejerskab til den. Indsatsområderne drøftespå kommende møder med dagplejerne. Herefter kan børnemiljøvurderingen være etfast punkt til alle dagplejernes møder i 2009.På tilsynsbesøgene drøftes indsatsområderne.Temaaften evt. kursusforløb, hvor dagplejerne dygtiggøres indenfor et af indsatsområderne.Forældrebestyrelsen involveres/inddrages i børnemiljøvurderingen.Dagplejernes MED udvalg har fokus på legestueforholdene og her drøftes løbende, hvordanvi skaber bedre vilkår.På sigt har vi til hensigt at udarbejde et dokumentationsmateriale, så vi kan følge udviklingenpå indsatsområderne.OpfølgningHvordan vil vi evaluere indsatsområderneArbejdsgruppen, der har udarbejdet børnemiljøvurderingen, mødes og evaluerer 1 gangårligt. Evalueringen tager udgangspunkt i handlingsplanen og de tilbagemeldinger, derkommer fra dagplejernes distriktsgrupper, hvor børnemiljøvurderingen også drøftes. Udfra resultatet af evalueringen skal der drøftes, hvordan dette kan indgå i et videre arbejdepå tilsynsbesøgene, så det bliver til gavn for børnene.


UNDERRETNINGSPLIGT/TAVSHEDSPLIGT OG FORÆLDREAN-SVARSLOVENUnderretningspligtHvis du i dit arbejde med børn og forældre observerer/bliver bekendt medforhold, som giver anledning til bekymring, skal du drøfte dette med denpædagogiske dagplejekonsulent.Du er som dagplejer omfattet af servicelovens § 153 om udvidet underretningspligtfor bl.a. offentlig ansatte.Den udvidede underretningspligt foreligger, når du får kendskab til ellergrund til at antage:1. at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtteefter servicelovens kapitel 11,2. at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte efterservicelovens kapitel 11 på grund af de vordendes forældres forhold,eller3. at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for vold eller andreovergreb.Underretningen laves altid i samarbejde med den pædagogiske dagplejekonsulent.TavshedspligtDu har tavshedspligt med hensyn til oplysninger om barnets og dets familiesprivate forhold.Overtrædelse af tavshedspligten er strafbar efter straffelovens § 152.Du overtræder ikke din tavshedspligt, hvis du er berettiget/forpligtet til atvideregive en privat oplysning, fordi:• du har samtykke hertil fra den, der har forældremyndigheden eller• en særregel i lovgivningen tillader det uden samtykke.Hvis du er i tvivl om tavshedspligtens rækkevidde skal du kontakte den pædagogiskedagplejekonsulent.Legestuegruppen/gæstedagplejereTavshedspligten gælder som udgangspunkt også indenfor legestuegruppenog i forhold til gæstedagplejere. Men igen gælder det, at private


oplysninger kan videregives med samtykke. Uden samtykke kan private oplysningerdog udveksles indenfor Dagplejen/legestuegruppen/med gæstedagplejere,hvis der er et sagligt behov for det. Man må dog ikke videregiveflere oplysninger end det er nødvendigt for at opfylde det saglige behov! Senotat om tavshedspligt for en uddybning.Andre forældre mv.Det er ikke tilladt at fortælle forældre til andre børn om et barns/familiesprivate forhold f.eks. om sygdom, problemer i familien eller forældres”dårlige vaner” medmindre barnets forældres samtykke foreligger, som udgangspunktpå skrift.Efter fratrædenDu skal være opmærksom på, at du også er omfattet af tavshedspligten,hvis du stopper som dagplejer.Bilag: Berusede forældre....


Notat - om tavshedspligtSom nævnt gælder tavshedspligten omkring private oplysninger om børneneog deres familier som udgangspunkt også indenfor legestuegruppen og i forholdtil gæstedagplejere.Uden samtykke kan private oplysninger dog alligevel udveksles inden forDagplejen/legestuegruppen/i forhold til gæstedagplejere, hvis der et sagligtbehov for det. Men man må ikke videregive flere private oplysningerend det er nødvendigt for at opfylde det saglige behov.Ex: Et barn har brug for særlig omsorg og opmærksomhed på grund af forældrenespsykiske problemer/sociale forhold. Barnet har som regel ikke fåetmorgenmad før afleveringen og afleveres ofte med fyldt ble. Forældrenehar ikke selv indsigt i problemerne og vil ikke give samtykke til videregivelseaf private oplysninger. Barnet skal i gæstepleje. Af hensyn til barnet erder er et sagligt behov for, at gæsteplejeren får indsigt i barnets behov formorgenmad, bleskift og anden ekstra omsorg. Der er derfor et sagligt behovfor, at dagplejeren videregiver oplysningerne om barnets behov til gæsteplejeren(”Jeg plejer at …”), men det saglige behov rækker fx ikke til atvideregive oplysninger om forældrenes diagnoser o. lign.Andre eksempler på et sagligt behov:• Et barn der vil få voldsomme allergiske reaktioner ved at indtagenoget bestemt mad. Her er det vigtigt, at kollegerne (også alle ilegestuegruppen) ved besked, så barnet ikke udsættes for allergianfald.• Hvis man er bekendt med, at der skal ringes 112, hvis barnet bliverudsat for et hvepse/bistik.• Hvis et barn f.eks. ikke må slå hovedet.• Hvis et barn af pædagogiske grunde skal mødes på en bestemt måde.• Hvis man er bekymret for et barn, er der et sagligt behov for atdrøfte bekymringen og baggrunden herfor med den pædagogiskedagplejekonsulent.september/oktober 2010


Orienteringsretfor forældre, der ikke har del i forældremyndigheden,jf. forældreansvarsloven § 23Ret til orientering om barnets forholdEn forælder, der ikke har del i forældremyndigheden, har ret til efter anmodningat få orientering om barnets forhold fra skoler, børneinstitutioner,social- og sundhedsvæsenet m. v.Forælderen skal selv bede om orienteringen. Det er altså ikke noget, somvedkommende får automatisk. Institutionen m. v. har ikke pligt til at giveløbende orientering om barnets forhold og en stående anmodning om genereltat blive orienteret skal ikke imødekommes.Det er op til den pågældende institution m. v. at beslutte, på hvilken mådeorienteringen om barnets forhold foregår. Orientering kan således ske vedmundtlige oplysninger eller ved skriftlig orientering, f.eks. ved uddrag afjournal, hvis institutionen m.v. vurderer, at en skriftlig orientering er mesthensigtsmæssig.Bestemmelsen medfører således et krav på efter anmodning at få orienteringom barnets forhold fra institutioner m.v., men ikke et krav på at modtageskriftlig orientering.Der må ikke videregives fortrolige oplysninger om forældremyndighedsindehaverensforhold til den forælder, der ikke har forældremyndigheden.Ret til at få udleveret dokumenterDesuden har en forælder, der ikke har del i forældremyndigheden, ret til atfå udleveret dokumenter om sit barns forhold, hvis disse findes på skoler ogi børneinstitutioner.Forælderen skal selv bede om at få udleveret dokumenter. Retten til at fåudleveret dokumenter fra skoler og børneinstitutioner er alene en ret til atfå udleveret eksisterende dokumenter.Der må ikke udleveres fortrolige oplysninger om forældremyndighedsindehaverensforhold til den forælder, der ikke har forældremyndigheden.Ret til orientering om generelle sociale aktiviteterEn forælder, der ikke har del i forældremyndigheden, har også ret til efteranmodning at få orientering om generelle sociale aktiviteter på sit barnsskole og børneinstitution fra den pågældende skole og institution og har ad-


gang til at deltage i disse aktiviteter. De sociale aktiviteter, som vedkommendekan deltage i, er f.eks. festlige begivenheder og almindelige forældre-og orienteringsmøder. En forælder, der ikke har del i forældremyndigheden,kan dog ikke deltage i forældrekonsultationer vedrørende barnet.Har den pågældende forælder én gang anmodet om at blive orienteret omgenerelle sociale aktiviteter på skolen eller i børneinstitutionen, skal denpågældende institution – på samme måde som over for forældremyndighedsindehaveren– orientere den forælder, der ikke har forældremyndigheden,om generelle sociale aktiviteter.Ingen orienteringsret alligevelEfter forældreansvarslovens § 23, stk. 3 kan institutioner m. v. nægte atgive konkrete oplysninger og udlevere dokumenter om barnets forhold samtnægte at give orientering om og deltagelse i generelle sociale aktiviteter,hvis det er til skade for barnet. Institutionen m.v. skal ved afgørelser efter§ 23, stk. 3, iagttage de almindelige sagsbehandlingsregler i forvaltningsloven.En afgørelse om at nægte at give konkrete oplysninger og udlevere dokumenterom barnets forhold eller at nægte at give orientering om og deltagelsei generelle sociale aktiviteter, kan påklages til StatsforvaltningenSyddanmark.Efter forældreansvarslovens § 23, stk. 4 kan statsforvaltningen i øvrigt isærlige tilfælde efter anmodning fra forældremyndighedsindehaveren ellerfra en af de i § 23, stk. 1 eller 2 nævnte institutioner m.v. fratage den forælder,der ikke har del i forældremyndigheden, adgangen til at få orienteringog få udleveret dokumenter efter stk. 1 eller orientering om og deltagelsei aktiviteter efter stk. 2.


FORÆLDREANSVARSLOVEN 6.6.2007• § 23 :EN FORÆLDER, SOM IKKE HAR FORÆLDREMYNDIGHEDEN, HAR RET TIL –EFTER ANMODNING – AT FÅ ORIENTERING OM BARNETS FORHOLD FRASKOLER, DAGTILBUD,SOCIALOG SUNDHEDSVÆSENET SAMT PRIVATE SYGE-HUSE, LÆGER OG TANDLÆGER.• DENNE FORÆLDER HAR DESUDEN RET TIL AT FÅ UDLEVERET DOKUMENTEROM BARNETS FORHOLD, HVIS DETTE FOREFINDES. DER MÅ IKKE GIVESFORTROLIGE OPLYSNINGER OM FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVEREN.• FREMOVER VIL DET VÆRE MULIGT FOR DEN PÅGÆLDENDE FORÆLDER ATFÅ UDLEVERET SKRIFTLIGE DOKUMENTER FRA BARNETS SKOLE ELLER IN-STITUTION, HVIS DISSE FOREFINDES. DEN PÅGLÆDENDE FORÆLDER VILDESUDEN FÅ RET TIL – EFTER ANMODNING - AT BLIVE ORIENTERET OMGENERELLE OG SOCIALE AKTIVITETER PÅ BARNETS SKOLE ELLER INSTITU-TION SAMT FÅ ADGANG TIL AT DELTAGE HERI.• §23 STK. 1 REGULERER INSTITUTIONENS PLIGT TIL – EFTER ANMODNING –AT VIDEREGIVE OPLYSNINGER TIL DEN FORÆLDER, DER IKKE HARFORÆLDREMYNDIGHEDE. DEN DER HAR FORÆLDREMYNDIGHEDEN, KANIKKE GØRE INDSIGELSE MOD UDLEVERING AF DISSE OPLYSNINGER OG DO-KUMENTER/MEDDELELSE AF OPLYSNINGER OM BARNET ANSES IKKE FOR ATKRÆNKE TAVSHEDSPLIGTEN.


DIVERSE POLITIKKER:RYGNING/RUSMIDDELPOLITIKRUSMIDDELPOLITIKFACEBOOK


RYGNING/RUSMIDDELPOLITIKLov om røgfri miljøer blev vedtaget af Folketinget d. 29. maj 2007 og trådtei kraft d. 15. august 2007.De særlige regler for dagplejen fremgår af lovens § 15, der er udformet således:§15. I den kommunale dagpleje og i puljeordninger, jf. §§ 24 og 25 omsocial service, er det ikke tilladt at ryge i dagplejehjemmet og i andrelokaler til brug for dagpleje, når der passes børn.stk. 2. Lokaler, der primært er indrettet som børnenes lege- og opholdsrum,skal være røgfri hele døgnet.Det er tilladt dagplejere at ryge udenfor i åbningstiden – også på matriklen.Dog har vi en forventning om, at rygerne er meget bevidste om at udvisehensynsfuld rygeadfærd, være bevidste om, at I er rollemodeller for børneneog ikke ryger lige der, hvor børnene er.Haderslev kommunes rusmiddelpolitikHaderslev kommunes rusmiddelpolitik har til formål at indgå i Haderslevkommunes samlede indsats for alle medarbejderes sundhed og trivsel.Rusmiddelpolitikken har til formål at forebygge rusmiddelproblemer samtanvise handlemuligheder for ledelse og medarbejder vedr. håndtering afmisbrugsproblematikker.I forbindelse med udførelse af arbejde i Haderslev kommune, må medarbejderenikke være under indflydelse af alkohol eller andre euforiserendestoffer i arbejdstiden.Rusmiddelpolitikken omhandler alle rusmidler, såvel alkohol som andre euforiserendestoffer (ikke lægeordinerede euforiserende stoffer).


RUSMIDDELPOLITIKRusmiddelpolitik for ansatte i Haderslev Kommunale Dagpleje.Vi har valgt at tage udgangspunkt i den alkoholrelaterede problematik i forhold tilrusmiddelpolitikken.Har du mistanke om, at en kollega har et begyndende eller eksisterende alkoholproblem,er du forpligtet til at reagere!I det daglige arbejde er den overordnede rusmiddelpolitik for Haderslev Kommune gældende.Ved julefrokoster eller fester m.m. der afholdes på arbejdsstedet indenfor normal arbejdstid,serveres der ikke alkoholiserede drikke. Afholdes disse arrangementer i privatregi eller udenfor normal arbejdstid, er det op til den enkelte medarbejder selv at vurdere,hvad der indtages/serveres, hvis man efterfølgende ikke har brugerkontakt/andetarbejde.Receptioner der afholdes af dagplejen:Hvis receptionen afholdes indenfor normal arbejdstid, serveres der ikke alkoholiserededrikke.Ved deltagelse i receptioner, som repræsentant for dagplejen, må der ikke indtages alkoholiserededrikke, hvis det er indenfor normal arbejdstid, når man efterfølgende harbrugerkontakt/andet arbejde.Ved forældrearrangementer serveres der ikke alkoholiserede drikke.Ved kurser med overnatning, er det op til den enkelte medarbejder at afgøre, om derindtages alkohol efter normal arbejdstids ophør.Dagplejen, den 21. april 2010.


FACEBOOKFacebook er jo i dag et medie, der bliver brugt af rigtig mange, også både af Jer dagplejereog Jeres forældre. Vi henstiller til, at følsomme oplysninger vedr. børn og forældreikke bringes ud i æteren via facebook. Også her er I underlagt tavshedspligten.HUSK: Facebook er det samme som Ekstra Bladets forside.

More magazines by this user
Similar magazines