Arbejds- vogtning - FORSKERforum

forskerforum.dk

Arbejds- vogtning - FORSKERforum

StudehandelArbejdsgiverne i Dansk Industri vil gerne være med til at mindskeden politiske styring af forskningspengene – men så må universiteterneogså opgive medarbejderdemokratietDDansk Industri vil gerne medvirke til atreducere styringen af forskningen ogstyrke den fri grundforskning, men såskal universiteterne give mere magt tilprofessionelle administratorer og en stærkereledelse.Det er ikke hvem som helst, der delergode råd ud. Arbejdsgiverne i Dansk Industrier – sammen med fagbevægelsen iLO – nogle af de tunge interesseorganisationer,som forskningsminister Jan Trøjborglytter mest til.”Der er ingen tvivl om, at en solid ogfri grundforskning er forudsætning forden langsigtede vidensopbygning forsamfundet generelt og industriens behovinden for nye teknologiområder”, sigerBjarne Lundager Jensen fra DanskIndustri. I samme åndedrag understregerhan, at distinktionen mellem grundforskningog anvendt forskning ikke har denstore betydning for Dansk Industri. I stedetsondres mellem god forskning ogdårlig forskning, da der inden for mangeaf de forskningsområder, som er interessantefor Dansk Industri, såsom bio- ogmaterialeteknologi, er et meget kortspring fra grundforskning til anvendtforskning.”Men det er også rigtigt, at den stigendepolitiske styring af forskningen erproblematisk. I Dansk Industri vil vigerne være med til at mindske den politiskestyring, dvs. overføre flere midler fraprogrammidler og anden mere bundenforskning til fri forskning på universiteterne.Men forudsætningen er, at der indføresen professionel ledelse på universiteterne”,fastslår Lundager Jensen.Fleksibel styringI Dansk Industri er der en udtalt utilfredshedmed medarbejderstyret på universiteterne,hvor rektorer og dekaner m.fl. vælges(jf. universitetsloven). Det er et fortungt og for politiseret system. I stedet vilde have indført professionelle ledere, derfår et betydeligt større råderum, end universitetsledelsenhar i dag. Ledelsen skalhave bedre muligheder for at prioritereforskningen, belønne de bedste forsker ogopprioritere undervisningen. Men en nyog legitim ledelsesform kræver naturligvisogså medarbejderindflydelse. Hvisdette skal fungere, kræver det først ogfremmest, at konsistorium bliver adskiltfra den daglige ledelse og alene tager sigaf den overordnede strategi og planlægning.Vi skal så finde en model for, i hvilketomfang medarbejdere, studenter ogaftagere skal repræsenteres i det nye konsistorium.Det er vi helt åbne over for atdiskutere”, siger Lundager Jensen.”Det er ikke kun for at gøre universiteternemere effektive, men også for at indførefleksible og friere styreformer, der ertilpasset det enkelte steds særlige kendetegn.Der er jo en himmel til forskel påFarmaceutisk Højskole og DTU. Det ervigtigt for os at slå fast, at en styrket ledelseer en forudsætning for at give universiteternestørre frihed til at selv atvælge den styreform, der passer til demål og værdier, institutionerne har”,lyder det fra Dansk Industri.Trøjborgs udviklingskontrakter:bureaukratiske?Men er forskningsminister Jan Trøjborgsseneste forskningspolitiske initiativermed udviklingskontrakter og ny ansættelsesbekendtgørelseså ifølge Dansk Industriden rigtige medicin?Lundager Jensen synes i princippet, atTrøjborgs initiativ med udviklingskontrakterer en god ide, men er usikker påderes politiske status: ”Jeg ved ikke rigtig,hvor de ligger i øjeblikket”.Men han er enig med DTU’s rektor,Hans Peter Jensens mål for udviklingskontrakterne.Han mener, at udviklingskontrakterneskal være baseret på få ogvæsentlige succeskriterier. Han menerogså, at de nuværende udviklingskontrakterer så detaljerede, at det leder tankenhen på kontrol og styring i mindste detalje.Dansk Industri supplerer: ”Det, somer vigtigt med hensyn til udviklingskontrakterne,er, at de skal forpligte universiteternepå nogle overordnede politiskemålsætninger, som samfundet stiller. Også skal de øge opmærksomheden på ledelsensog universiteterne prioriteringersom en helhed”.Lundager Jensen mener, at målet skalvære, at velfungerende udviklingskontrakterresulterer i øget selvbestemmelse,økonomiske belønninger og en vis budgetgaranti.”Det er klart, at universiteterne ogsåskal have noget ud af at gå ind i udviklingskontrakterne.Det kan for eksempelvære at give universiteterne mulighed forlangsigtet planlægning i form af en visbudgetro – men helt budgetro kan manaltså ikke få i dagens samfund”, melderDansk Industri.God ansættelsesbekendtgørelseI tråd med at Dansk Industri hylder enstærkere ledelse på universiteterne, er deogså begejstrede for Trøjborgs nye ansættelsesbekendtgørelse,som giver mulighedfor at flytte magten ved ansættelser franedsatte faglige udvalg til ledelsen. Samtidigindføres anonymitet og mere lukkethedi selv ansættelsesproceduren.Kritik om, at den er et angreb på universiteternesfaglighed, da den åbner forikke-faglige ansættelseskriterier og nepotisme,preller af på arbejdsgiverne: ”Deter et meget komplekst spørgsmål, mendet vigtigste for os er, at ledelsen styrkes.Og hvis universiteterne skal konkurreremed industrien om de bedste forskere, såer der ingen vej uden om mere anonymitet.Og det gamle system var i øvrigt ogsåfor bureaukratisk og langsommeligt”.vlFORSKERforum NR.122 – MARTS 1999 3


Køkkenbords’- opfindelserUniversitetet eller sektorforskningsinstitutionenkan med den nye patentlov ihånden også gøre krav på de ansattes”køkkenbords-opfindelser”, hvis det vurderesat de er ”gjort inden for arbejdsforholdet”– uanset om der er tale om en bestillingfra ledelsen eller det er forskerenselv, som har defineret opgaven.Og netop retten til at gøre krav påalle de ansattes opdagelser er et væsentligtmotiv til hele loven. Under den gældendelov (Lov om arbejdstageres opfindelser)kan arbejdsgiveren nemlig kungøre krav på retten til opfindelser, hvisopfindelsen er inden for virksomhedensarbejdsområde eller som resultat af enopgave stillet af arbejdsgiveren. Og påuniversitetet (og delvis i sektorforskningen)definerer forskeren ofte selv sineforskningsemner, hvor det ville være etfortolkningsspørgsmål, om det er arbejdsgivereneller forskeren, som havde ejendomsretten.Spørgsmålet er så, hvordan man nærmeredefinerer, hvornår en opfindelse ergjort ”som led i arbejdet”?Og her er svaret, at en opfindelse betragtessom institutionens, hvis den udspringeraf et forskningsprojekt, som denansatte er beskæftiget med i kraft at sitansættelsesforhold. Også mindre oguventede opfindelser, som fremkommersom led i et større projekt, opfattes somtjenesteopfindelser”.Sådan lyder et par af præciseringernetil det patentlovforslag, som FolketingetsForskningsudvalg netop nu har under behandling.Præciseringerne fremgår bl.a.af Forskningsministerens besvarelse af22 spørgsmål.Lovforslaget om patenter blev eftermange kritiske indvendinger blødt nogetop, så institutioner nu kun kan forsinkeoffentliggørelse af forskningsresultater i4 måneder (mod før 12 måneder). Og detfremgår tilmed af præciseringerne, atman lokalt på institutionerne kan vælge atoperere med en kortere tidsfrist efterlokal aftale.Også KU’s ønske om en tredeling afgevinsten mellem universitetet, forskerenog instituttet kan imødekommes, hvis derindgås lokal aftale herom.De 22 spørgsmål / svar fra Forskningsministeriethar ikke været nok til en hurtiglovbehandling. Forslaget skal i stedetigennem en lukket høring d. 17. marts, sådet bliver formentlig forsommer før forslagetvedtages.jøRektor skal headhuntesDanmarks Forskningsråd vil have professionelle universitetsledelser.Forslaget er dog straks skudt ned af Rektorkollegiet og Forskningsministeren …”Skal vi endelig se noget som helst positivti Danmarks Forskningsråds forslagskulle det være, at lønningerne for ledelsesansvaretpå landets universiteter kunnekomme på et niveau, der modsvarer ledelsesansvaret…”Det er en galgenhumoristisk formandfor Rektorkollegiet, Hans Peter Jensen,som kommenterer Danmarks Forskningsrådsudspil om en professionaliseret ledelse,hvor for eksempel rektor skalansættes og ikke vælges internt. Ifølgeoplægget skal der indføres en ledelsesform,hvor magten i konsistorium liggerhos eksterne medlemmer - de skal være iflertal. Rektor og prorektor skal ansættes,og ikke som på nuværende tidspunkt,vælges af de ansatte og studerende. Dekanerneskal ansættes af rektor efter indstillingfra fakultetsrådene, mens universiteternepå institutniveau får vide rammer tilselv at bestemme ledelsesstrukturen.Rektoratet:som en privat virksomhedForskningsrådet går ifølge rektoratet galti byen, fordi de vil drive universiteterne,som om det er en privat pølsefabrik. ”Detforekommer os, at Danmarks Forskningsrådhar overset, at universitetsvirksomhedi Danmark i høj grad er en offentlig aktivitetog finansieret i overensstemmelsehermed”, lyder det sarkastisk fra rektoratet.De afviser derfor, at ledelsesprincipperumiddelbart kan overføres fra privatevirksomheder til universiteterne.Et så håbløst forslag skyldes givetvis atet flertal af medlemmerne af DanmarksForskningsråd har deres anker uden foruniversiteterne, mener rektorkollegiet.Ud af Danmarks Forskningsråds ni medlemmerer tre universitetsansatte.Rektoratet understreger, at hvis et universitetskal fungere ordentligt, må detnødvendigvis have en høj grad af frihed,autonomi og selvstyre, samtidig med atdet skal være åbent over for det omgivendesamfund. Men det betyder ikke, atkonsistorium skal have et flertal af eksternerepræsentanter, sådan som det foreslåsaf Danmarks Forskningsråd. I stedetfungerer det udmærket, som praksiser i dag.Danmarks Forskningsråd:ledelse med lederevnerEllen Margrethe Basse, professor i juraved Aarhus Universitet, er et af de treuniversitetsansatte medlemmer af rådets10 medlemmer:“Det står udtrykkeligt i rapporten, atden type professionelle ledere, som vi foreslårskal lede universiteterne, skal haveen forskningsmæssig baggrund. Og det erderfor en misforståelse at fortolke detsom, at universitetet bliver lavet om til enpølsefabrik, fordi der indføres en professionelledelse”.Basse mener derimod, at indførelsen afen professionel ledelse er en nødvendighedfor at tilpasse universiteterne til udviklingeni det omgivende samfund. Ogdet er ikke muligt under den nuværendestyrelsesform.“Problemet er, at ledelsen ikke blivervalgt ud fra deres evner til at lede. Men at‘man’ i blandt vælger ledere, netop fordide ikke vil igangsætte vigtige initiativer”.Trøjborg:ikke overbevisende forslagRådsmedlem Basse benægter, at rapportenskulle være bestilt arbejde fra Forskningsministeriet.Rapporten udtrykkerDanmarks Forskningsråds holdning til ledelsesformenpå universiteterne, og der erikke en skjult dagsorden. “Jeg forstår sletikke kritikken. Vores forslag kommer omtrentsamtidig med ministerens forslag tilen revision af universitetsloven, men indholdeter slet ikke parallelt. Det i sig selvviser, at der ikke er tale om bestillingsarbejde”,siger hun.Og sandt er det, at oplægget ikke erpræget af nogen særlig god timing, fordet blev fremsat få dage efter, at Forskningsministeriethavde fremsat sit forslagtil en revision af Universitetsloven. Revisionenbegrænses til at omfatte mulighedenfor at der kan indgås ”udviklingskontrakter”m.m. – mens større indholdsmæssigerevisioner må vente. Alligevelhar Forskningsrådet valgt at fremsætte sitradikale forslag.Forskningsminister Jan Trøjborg bekræfter,at han og Forskningsrådet ikke erenige. ”I oplægget argumenteres der ikkeoverbevisende for, at den form for professionelledelse som foreslås, er den bedstetil alle institutioner. Jeg har ikke denholdning, at et bestemt styringssystempartout er det bedste”, siger Trøjborg, derfastslår den danske traditionen med, atforskerne selv vælger deres ledelse. Haner dog åben over for at diskutere ledelsesformenpå steder, hvor universiteterne ogsektorforskningsinstutionerne arbejdermeget tæt sammen.VL4 FORSKERforum NR.122 – MARTS 1999


Uigennemsigtig- beslutningsstruktur i forskningsverdenen, påstod tidligereGrundforskningfondsdirektør Olesen Larsen – uden dog at komme ind på sin egen rolle”Vi har i Danmark ikke en gennemsigtigbeslutningsstruktur – men hermed er visåmænd ikke anderledes stillet end delande, som vi sammenligner os med”.Under det brede tema ”Hvad ved viegentlig om forskningen” holdt PederOlesen Larsen tiltrædelsesforelæsningsom adjungeret professor i ”forskningspolitik”ved Aarhus Universitet d. 15. januar.Hvis nogle havde håbet på, at den tidligereuniversitetsdirektør i Undervisningsministerietog tidligere bestyrer af Grundforskningsfondensstore pengekasse villeøse lidt af sine personlige erfaringer meduigennemsigtigheden, blev de skuffede.Han løftede nemlig ikke sløret for sinoplevelse af, hvordan den danske forskningspolitikudformes og af hvem. Derkom altså ikke noget svar på, om det erpolitikerne, forskerne eller forskningsadministratorerne– som han selv har tilhørt– der bestemmer, hvad der skal forskes i,hvem der skal have bevillingerne osv.Her konstaterede Olesen Larsen blot, atdet er et kompliceret spørgsmål, som parternealle har andel i: Forskerne har deresforskningsemner. Politikerne tror, at detager beslutningerne, men forskernekombinerer bare deres interesser med deforhåndenværende opslag og muligheder.Og forskningsadministratorerne tror også,at de har indflydelse, men dem flytter forskernesig også for. ”Nogle beslutningertager dog sig selv, for eksempel når entrepenanteledelser beslutter at besætte stillingereller prioritere særlige forskningsindsatser”,konstaterede han.Udefrakommende beslutningerHan konstaterede, at den fuldstændigtfrie forskning ikke findes. Prioriteringerer en del af politikken og det er samtidigen væsentlig del af forskningsprocessen,nemlig det at vælge. ”Og det valg sker udfra faglige hensyn, ud fra konkurrencenmed andre og ud fra, hvad der sker andresteder. Og endelig kommer der så en delbeslutninger udefra: om hvilke opgaverder er vigtige, hvem der skal have bevillinger,hvilke rammer, der skal være, osv.”Forskning sker i vekselvirkning mellemforskningen og omgivelserne. Menforskerne må dog forstå, at de er betalt afdet omgivende samfund, og at de dermedhar ”frihed under ansvar”. Han kritiseredepolitikerne for, at de bebrejder forskerne,at at det prioriteres så højt at publicerefor et internt forskermiljø (og ikkefor anvendelsesformål, red.) – men offentlighedenmå forstå, at publiceringener til for at holde forskningsviden’s kontituitet.Han konstaterede, at beslutningstagernetit ikke har tid til at sætte sig ind iog udnytte den tilgængelige viden – ogikke altid finder det nødvendigt at tagehensyn til den tilgængelige viden. Derkan endog spores en vis provinsiel holdning,og der inddrages ofte ikke-forskningsrelevantehensyn i beslutningerne.Problematisk:Amanuensernes oprykning i 1972Uden at Olesen Larsen ville sætte sig tildommer over, om initiativerne var rigtigeeller forkerte, kaldte han det problematisk,at vigtige uddannelsespolitiske initiativerer taget, uden at forskningen blevinddraget i beslutningstagningen:Da adgangsbegrænsningen blev beslutteti 1977, så man ikke på konsekvensernefor forskningen. Da amanuenserautomatisk blev indplaceret som lektoreri den nye stillingsstruktur i de store ekspansionsår1972, bedømte man ikke denenkeltes forskningskvalifikationer. Dauniversitetscentrene RUC, Aalborg ogOdense blev etableret, så man ikke påforskningens helhed. Og da styrelseslovenblev besluttet i 1972, inddrog manikke betydningen for forskningen. Alledisse forhold har imidlertid haft betydningfor forskningens senere vilkår.Olesen Larsens udnævnelse til adjungeretprofessor blev begrundet med, atAarhus Universitet kan drage nytte af”hans mangeårige erfaring med forskningi offentlig tjeneste”. Olesen Larsen på sinside var glad for at være tilbage på detuniversitet, hvor han trådte sine barnesko,og hvor han har mange gode venner. Detblev bekræftet ved et stort fremmøde.Knap 100 – fortrinsvis videnskabeligtpersonale – overværede forelæsningen.jøFORSKERforum NR.122 – MARTS 1999 5


UndervisningEn flimrende verden– og en zap-generation?Den nye gereration af studerende er krævende og stiller andre krav end dem, som det traditionelleuniversitet kan byde dem. Mange universitetslærere må derfor omstille sig,så de kommer mere i overensstemmelse med studenterne, advarer ny rapportUUniversitetsstudierne er i krise: Studierneudsættes for rystelser, diffuse og modsatrettedekrav og forventninger. Den nyegeneration er kompromisløs i sine ønskerog valg og afspejler dermed det modernesamfund - mens universiteterne befindersig i fortiden på visse punkter. Det månødvendigvis føre til radikale rystelser.Og flugten fra naturvidenskab over modhumaniora er bare toppen af isbjerget, såuniversiteterne og dets lærere må brydeop med traditioner på faget, i læringen, ividenskaben og i deres egne roller.Sådanne diagnoser er godt stof i pressen,for vurderinger af ”tidsånden” og afnutidens unge har altid nyhedens interesse.Og diagnosen om, at en ny målsøgendeog ansvarsbevidst generationlaver et stille oprør mod systemet, fik daogså god omtale i de store aviser. ”Det nyestudenteroprør”, hed det således i Jyllands-Postenom analysen ”Universitetsstudieri krise – fag, projekter og modernestudenter”, som er lavet af RUC’erne Birgitte Simonsen og Lars Ulriksen.”Vi ser nogle symptomer, som vi måforholde os til i stedet for bare at klageover nutidens unge. Hvis man automatisksiger, at de studerende er forkert på den,ser det skidt ud for det danske uddannelsessystem.Min vurdering er, at den aktuelleudvikling blot er toppen af isbjerget”,udtalte Birgitte SimonsenModerne studenter: selektiveog vil personlig udviklingModerne studenter fravælger de hårdetekniske og naturvidenskabelige fag – oglærerne på disse fag oplever, at de stårmed studenter, der både er dårligere ogreagerer helt anderledes på kravene.Moderne studenter har ikke nogetimod at skifte studium. Hvis uddannelsenikke opleves som givende, holder de op.Hvis de ikke finder tilfredsstillelse i at arbejdei (projekt-) grupper, arbejder degerne alene.Moderne studenter vælger fag, de trorgiver mulighed for selvfortolkning ogpersonlig berigelse.Moderne studenter insisterer på detvedkommende, på den personlige relation.De vil have stoffet ind uder huden.Det kan kollidere med gængse akademiskenormer – og vise frem mod nogle nye.Moderne studenter accepterer ikke autoriteter,men de leder efter virkeligt gyldigesvar – der er en længsel efter detfaste og solide, og en nagende tvivl på ogskepsis over for, om det findes. De eråbne, selektive og krævende. Og i deresadfærd har de både fordel af og liderunder at være ”kulturelt frisatte”, demangler faste værdier. De store ideologierog autoriteter er døde, så det er hverenkelts eget ansvar at sikre den personligeudvikling og lykke.I det traditionelle lærer/studenterforholdvar der bestemte roller. Lærerenhavde de rigtige svar, studenterne skulletilegne sig dem. Sådan er det ikke mere.Rollerne er under opløsning, hedder detsom en advarsel til uddannelsespolitikere,universitetsledere og -lærere. Nye studerendestiller nye krav, de ønsker differentieredevalgmuligheder – og hvis de ikketages alvorligt, får universiteter og samfundalvorligere problemer.AnalysenGennem en analyse af et udvalg af ”modernestuderendes forventninger afdækkesen række dilemmaer og udfordringertil de videregående uddannelser”, hedderdet om analysens mål. Der kastes lys over”nogle bevidsthedsformer og funktionsmåder”,som volder både lærerne, universiteterneog den statslige planlægning problemer– og som sætter ”de etablerede fag,professioner og videnskaber” i dilemmaer.Fortroppen i en generation?De to uddannelsesforskeres iagttagelserstammer fra en analyse af 82 RUC-studenters”motivation og drivkræfter”. Degør selv opmærksom på en begrænsningheri, idet de allerfleste har valgt RUC,fordi der her sker noget særligt, og fordistedet har en speciel tradition. De 82viser sig da også at have relativt ensartede”biografiske forudsætninger”, og forskerneantyder selv, at disse unge netoper landet på RUC, fordi de er særligthårdt ”ramt” af den kulturelle frisættelseeller det moderne livs krav.”Avantgarde er sådan et ubehageligtord. Vores undersøgelsesgruppe er et bestemtudsnit, jo. De går klædt i sort, defølger med i den moderne kultur, de bor ibyens centrum og så videre. Og de spidsformulerernogle motivationsstrukturerog nogle måder at håndtere deres betingelser,som vi mener er fortrop for noget,som bliver mere alment.Vi giver indsigt i motiverne hos en fortropi bevægelse væk fra både traditionelkarriereorientering og væk fra interessenfor de hårdeste af de tekniske og naturvidenskabeligefag”, forklarer Simonsen.Kritikere af analysen har imidlertidpåpeget, at der er en forbavsende overensstemmelsemellem de unge, som beskrivesi projektet og så RUC-kulturen,som er præget af en høj grad af valgfrihed,projektorienteret og selvstændigtarbejde m.m. Spørgsmålet lyder, om de toforfattere ikke drager meget vidtgåendeslutninger om en hel generation på baggrundaf analysen af 82 RUC-studenter,fordelt på 15 projektgrupper, hvoraf de11 stammede fra humaniora, 2 fra samfundsvidenskabog 2 fra den naturvidenskabeligebasisuddannelse – men sletingen fra overbygningen på de hårde naturvidenskabeligefag.Ulriksen: ”Når man skal have indsigt i,hvorfor så mange unge søger meningstydendefag – fx humaniora – så svarer deunge ikke nødvendigvis det samme. Menden gruppe, vi har undersøgt, repræsentereren trend. Og andre undersøgelser – fraerhvervsuddannelserne og gymnasierne –viser samme tendens, hvad der er prestigei og interesse for blandt de unge”.Simonsen: ”Det er rigtigt, at unge påingeniørhøjskolen i Esbjerg kan haveandre motiver. Vi har lavet en kvalitativbelysning af nogle motivationsstruktureraf en studentergruppe, og ikke en kortlægningaf generationen. Vi kan selvfølgeligikke udelukke, at der findes andretyper end den beskrevne. Men vi er overbevistom, at der er vores beskrivelse rendyrkernoget, som alle fag bøvler rundtmed – og at deres karakteristika blivermere almene hos studenter i fremtiden:Moderne studenter stiller høje krav tilderes uddannelse og deres arbejdsliv. Detskal være personligt tilfredsstillende fordem. Og det bliver tydeligere som krav tiluddannelsessystemet, hvor nogle områdermå tage nye tanker og strategier i brug forat fastholde de unge …”Postmoderne læringTraditionelt præsenterer fag sig somnoget velafgrænset, distinkt, som det ermuligt klart at beskrive. Men ifølge de toforfattere er fagene ”ikke naturgroede,men kulturgroede: konstruerede og genstandfor forhandling”. Det betyder, atfag ikke findes – de skabes.Det medfører bl.a. helt andre betingelserfor studenternes lære- og erfaringsprocesser.Der sker en ”postmodernelæring”, hvor studenterne selv er med tilat opsøge og skabe deres viden. Studenterneskal forholde sig refleksivt til deresegen læring og tage stilling til deres egenkvalifikationsprofil. Det gør de søgende– og ikke gennem styring og udenadslære.Studenternes måde at søge på hjælpespå vej af, at en moderne samfundskvalifikationbestår i at kunne orienteresig i en flimrende verden og at være parattil at vælge.6 FORSKERforum NR.122 – MARTS 1999


Evalueringer er ofte udtryk for denusikkerhed, som ligger i systemet:Ulriksen: ”Evalueringer har ofte sværtved at sætte sig klare mål. Alle fag er istoftrængsel og pensumskruer, og arbejdsmarkedetsbehov kan ofte ikke brugessom parameter. De herskende paradigmerer jo også til debat, og derfor erresultatet ofte mainstream-bedømmelser,hvor den dominerende faglighed midt ifaget bliver målestokken. Her kommerevalueringer ofte i splid med sig selv,fordi der efterlyses diversitet i uddannelsesudbuddet,men evalueringen anbefalerensliggørelse ...”Denne tese om ”postmoderne læring”møder modstand hos de klassiske videnskaber,hvor en kritiker har påpeget, at deter nødvendigt at have en grundfond af(fælles) viden, før man kan begynde at afsøgeden nærmere: ”Hvis man tror, atdenne ’refleksion’ er selve grundlaget forlæring, går man galt i byen. Udgangspunktetmå være at opnå viden om enverden, som er given og ’objektiv’, dvs. atdet herudfra i princippet er muligt atfinde ud af, hvordan verden er skruetsammen” (Th. Söderqvist, FOfo 112).Simonsen og Ulriksen imødegår argumentet:”De gamle fag – fx kemi, som erSöderqvist’s oprindelige uddannelse – opfattersig selv som, at de har en kerne.Men fag konstrueres. Derfor er det ikke etentydigt fag.På samme måde – uden at kende jurasretsprincipper – sker der så store samfundsændringer,at der kan stilles spørgsmålved jura’ens ’kerne’...”, siger Ulriksen.Målrettede studenter?Af analysen fremgår det, at de unges interesseligger i kulturfagene, og at detskader søgningen til naturvidenskab. Mener det så ikke selvmodsigende, at det faktisker på humaniora, frafaldet er størst –når man lige ser bort fra, at frafaldet iførste studieår på naturvidenskab?Ulriksen: ”En af pointerne er netop, atde unge ikke er vanvittigt målrettede. Deoplever det ikke som den store katastrofeat skulle holde op eller skifte studium. Påsamme måde starter de heller ikke et studiumud fra erhvervsudsigterne...”Når det så kraftigt betones, at de ungegår efter deres ”interesser” – uafhængigtaf erhvervsudsigter m.m. – er det så ikke imodstrid med, at man normalt siger, at deer meget målrettede – at SU-klip har disciplineretdem?Simonsen: ”De er vanvittigt målrettede,hvad angår deres egne målsætningerog forventninger. De prøver at forvaltederes interesser inden for SU-klippenesrammer. Men det er da i øvrigt en sandhedmed modifikationer, at gymnasieeleverneer målrettede. Det er modsætninsfyldt,for gymnasiet har nået et bristepunkt:Fagene står på nakken af hinanden,og eleverne manøvrerer inden for det muligesfelt. De unge bruger gymnasiet tilnoget andet. Og virkeligheden er også, atnogle elever er målrettede, mens andre erdet ikke”.Matematikstudenter udenforudsætningerSimonsen og Ulriksen konstaterer, at derer tegn på, at det i virkeligheden er de studerende,som er på højde med samtidenog fremtiden. Systemet må derfor holdeop med at tænke i markedsstyring af studenternesmuligheder, og at studenterneer ’forkert på den’. Der må i stedet tagesudgangspunkt i, hvad studenterne faktiskgør, og så forsøge at forstå, hvorfor degør det og hvordan det kan bringes sammenmed uddannelsen. Man må tagehøjde for, hvad der er muligt i forhold tilde studerende ...Det betyder nogle helt nye betingelser,som en matematiklærer udtrykker det i etinterview (som indgår i analysen) om deændrede vilkår for undervisningen: ”...Når jeg møder en projektgruppe, som er igang med et problem omkring anvendelsenaf en matematisk model, noget indvikletmatematisk, som de ikke har forudsætningerfor eller har mødt tidligere, at detså viser sig, at nogle af dem ikke kansætte på fælles brøkstreg – nå, men så måjeg undervise i det .... og der er ikke nogetat gøre ved det ... Måske kræver det så enstørre undervisningsmæssig indsats”.Ulriksen: ”Man må ikke bare reagerepå brøkstregen ved at sige: Det er ogsåfor galt, nu må gymnasiet tage sig sammen!Eksemplet fortæller, at man må tilrettelæggeefter de givne betingelser, bl.a.studenternes forudsætninger, forventningeog krav”.Men hvor langt skal læreren gå i forsøgetpå at indrette undervisningen efter1. års-studenters krav?Ulriksen: ”Selvfølgelig skal man ikkeføje sig for hvad som helst. Men en lærer,som fastholder sin egen ’kerne’ og ermodvillig over for studenternes forventningerstår altså dårligt. Over for modvilligeog mål-løse studenter skal lærerenstædigt undervise i, hvad han kan og henimod,hvor han gerne vil have dem. Men iden samme proces skal læreren reflekteresit curriculum i lyset af de mennesker,som skal undervises. Læreren må tagehøjde for den nye orientering hos de studerendei stedet for at bekæmpe den”.De to uddannelsesforskere siger, atmange universitetslærere må indstille sigpå at skulle omstille sig til studenterkrav.I den proces er det vigtigt, at lærerne kanfå forum for ”at reflektere sig somlærere”. Man kan ikke længere manuducereud fra en lærebog, man må instillesig på andre læreformer. Alene omfangetaf viden er vokset, så det bliver stadigtvanskeligere at udvælge stof.Didaktiske konsekvenserUddannelsesforskerne karakteriserer deunge som levende interesserede, engagerede.Demokrati består for dem bl.a. i, atder er masser at vælge imellem, så ingentvinges ind i noget, de ikke aktuelt harlyst til.En moderne samfundskvalifikationbestår i at kunne orientere sig i en flimrendeverden og være parat til at vælge.Måske vil svaret på de unges ustabilitet ihøjere grad være at kunne zappe – atkunne bevæge sig frit rundt og få lidt udaf det hele, konstaterer rapporten.Det indebærer nogle didaktiske overvejelser.Uddannelsesforskerne konstaterer,at det er ”en potentiel modsætning”mellem lærerne og studenterne, fordi studenterneer mere personligt søgende. Ogdet er så også et studenterkrav, at lærerneskal være personligt givende.Simonsen: ”I det moderne informationssamfundskal man opbygge den egenskabat kunne sortere og udvælge. Didaktiker også stofudvælgelse. De unge tageransvaret for deres egen læring, de øversig i at træffe valg. Som lærere må vibygge på potentialerne og lære at givedem at styrke deres orienteringsforsøg –at det så ikke er ’hensigtsmæssigt’ altsammen, er en anden ting. De er i gangmed processer, som skal være der”.De to uddannelsesforskere konstaterer,at der samfundsmæssigt (både demokratisk,politisk og økonomisk) stilles kravom fleksible, alsidige og ikke-specialiserede(modulopbyggede) uddannelser –og man kan godt lade sig inspirere afRUC. Men det møder modstand fra universitetskredse,for tanken om mere åbneog utraditionelle kombinationsmulighederskyldes ”administativ og bureaukratiskvantænkning” og måske også institutionspolitiskeinteresser.”Læreren skal ikke bare følge og omkvalificeresig efter de strømninger, somlige er oppe i tiden. Læreren er en person,som har truffet nogle (faglige) valg ogkvalificeret sig inden for et felt. Og hanskal selvfølgelig ikke bare omkvalificeres– derimod skal stoffet formidles efter dekrav, der stilles …”jøSimonsen & Ulriksen: Universitetsstudieri krise – fag projekter og modernestudenter (UNIPÆD-projektet, RUC)FORSKERforum NR.122 – MARTS 1999 7


StørreNå-generation?68’erne har larmet så meget, at de har beskadiget deres ører.I hvert fald har de ikke bemærket 90’ernes massive studenterpolitiskeindsats, blot fordi den går mere stille med døreneV”Vi i nå-generationen er hverken mereeller mindre aktive i studenterpolitik endvores forgængeres generation. Vi ermåske nok bare mere stille”.Simon S. Simonsen, en af 90’ernesmest fremtrædende studenterpolitikere,er træt af, at hans generation hele tidenfår skudt i skoene, at de er individualistiskezappere, som ikke interesserer sig forandet end deres eget spejlbillede.”Der har været masser af gang i detstudenterpolitiske i 1990’erne. Periodenhar været kendetegnet ved, at et stortantal mennesker er gået ind i sager, somer gået ud over deres umiddelbare interesse.Det har ikke kun været deres egnelyster og ulyster, som har drevet værket.Det har også været sager, som man igamle dage betegnede, som værende ’tilgavn for samfundet’…”Myte om inaktivitetDa Simon S. Simonsen startede påOdense Universitet i 1991, var det medørene tudet fulde af, at fossile dinosaurervar mere almindelige end aktive studenterpolitikere.Men det er en myte, somhan gerne vil være med til at lægge påbålet. Universitetet sprudlede af godeideer og initiativer. ”Og det var min klareopfattelse, at der hele tiden har væretmasser af ideer hos os unge om, at vigerne vil være med til at opbygge et ordentligt,lykkeligt liv for os alle sammen”.Det kan godt være, at der var kvantitativeflere deltagere i ungdomsoprøret,som populært kaldes 68-oprøret. Men pådet tidspunkt blæste vinden i retning afMarx og Mao, så der meldte de traditionellemagtmennesker sig også under fanerne.Men det gør de næppe i dag, hvorvejen til magtens tinder ikke går over studenterpolitikken.Og derfor giver Simonsenikke så meget for argumentet om, atder var mange flere dengang i 70’erne.Ikke den store forskelIfølge Simonsen er der ikke den store forskelpå ’utopierne’ hos 68’erne og nå-generationen.Som altid står de unge mellemvidereførelse og fornyelse. Men alligevelblev han lidt overrasket, da Politikenførte ham og 68’er-studenteroprørerenFinn Ejner Madsen sammen til en generationssamtale.”Min første oplevelse var: ’Vi er joenige. Der var næsten ingen meningsforskelle’…”,siger Simonsen. Forskellenebestår måske snarere i, at mange af sejreneallerede er vundet, og at der derforikke er grund til at gå på barrikaderne fordem i dag. ”Det er lettere, at være homoseksueleller afvige på andre måder i dag,end det var dengang”, siger han.Han understreger dog, at der stadigventer ufatteligt mange politiske slagsmål.Et af den handler om at skabe etdemokratisk universitet.De stille studenterI 1970’erne var der gang i gaden. Hippiernedansede barfodede i byens gader, ogde røde faner vejede altid i front understudenternes mange demonstrationer.Men nå-generationen går lidt mere stillemed dørene. Simonsen og hans studiefællerbesatte på et tidspunkt instituttet i entre ugers periode, hvor de gennemtrumfede,at al undervisning blev aflyst, og istedet brugte de tiden til at diskutere fagetsindhold og udvikling.Det hele foregik i ydmyghed – og Simonsenmener også, at de i højere gradbeskyttede instituttet frem for besatte det– indtil Jyllands Postens fotograf komforbi, og bad dem om et billede, hvor destod foran instituttet med knyttede næveri militant revolutionær profil.Hændelsen er symptomatisk. Der foregåren masse i 1990’erne, men det sker idet stille. Derfor skal det hele tiden omformestil 68’er koderne. Når det ikkesker, så forbliver det ubemærket. Og såskal 68’erne nok få slidt deres rejseskrivemaskinerop med kritiske kommentarerom de unge, sløve narcissister. Menskræmmebilledet er misvisende, konkludereraltså en af 90’ernes studenterpolitiskerorgængere.VLI”I forskningsdelen ligner vi hinandenmere og mere, og det har jeg ikke nogenproblemer med. Hvorfor skal universiteternehave monopol på langsigtet vidensopbygning,”grundforskningen”? Jeg seringen grund til, at Statens Seruminstitutikke skal være lige så kvalificerede somdem på Panum. Men vægtningen kanselvfølgelig være forskellig ...”, siger administrerendedirektør Jørgen Kjems fraForskningscenter Risø.Han mener, at universiteter og sektorforskningbør have de samme vilkår ogrammebetingelser. ”Det kan godt være, atvi skal konkurrere om de samme programmidler,men det behøver jo ikke atbetyde, at det er de samme projekter, somkommer ud af det”. Og som en væsentligforskel ser Kjems også, at universiteter ogsektorforskning ikke nødvendigvis rettersig mod de samme ”markeder”, sektorinstitutionernehar fx forpligtelserne overfor moderministerierne.Men grundliggende står universiteterneover for de samme forskningsvilkår og–betingelser, mener Kjems, som derforogså har svært ved at forstå universiteternesbetænkeligheder ved ”udviklingskontrakterne”.Dem har man nemlig godeerfaringer med på Risø.SuccesmålForskningsministeren bruger ofte sektorforskningensom eksempel, når han skalfortælle om sine mål med universiteterne.Her er man resultatorienterede, målsøgende,har en klar ledelsesstruktur også videre.På det strukturelle og administrativeplan har ministeriet da også i de senesteår samordnet aktiviteterne på universiteterneog i sektorforskningen. Det er sketgennem en sammenlignelig stillingsstruktur,gennem universitetsloven, somgav større magt til lederne på linie medforholdene i sektorforskningen. Det ses iansættelsesbekendtgørelsen, som giverstørre faglige bemyndigelser til lederne.Og det seneste initiativ handler om ”udviklingskontrakterne”,hvor universiteternebl.a. måles på, hvor meget de samarbejdermed sektorforskningen.Kjems er godt klar over, at en sektorforskningsinstitutionmed forskning somprimær aktivitet og universitet med enflerhed af undervisning og forskning ikkeumiddelbart kan sammenlignes. Men8 FORSKERforum NR.122 – MARTS 1999


konsekvensstyringStørre konsekvens...på universiterneUniversiteternes og sektorforskningens forskning ligner hinanden mere og mere.Så derfor forstår fremtrædende leder fra sektorforskningen ikke, hvorfor universiteterne har detså svært med ”udviklingskontrakterne”disse forskelle spoiller ingen væsentligrolle i forhold til en resultatkontrakt.”Der kan udmærket opstilles succesmålfor alle dele af virksomheden på universitetet.På undervisningssiden er der jotaksameteret. Kontrakten skal bare konstatere,hvor stor en produktion skalvære. Hvis man har en sådan norm, laverman en kontrakt inden for godkendterammer – og de rammer skal universitetetså selv udfylde. Og så kan ministeriet jobenytte nogle outputmål for at konstatere,om kontrakten er opfyldt ...”, siger direktørenfor sektorforskningen.”En udviklingskontrakt for universitetetskal jo ikke være en afskrift af sektorforskningensresultatkontrakt. Der skalikke slavisk stilles de samme mål på alleområder. Og den skal selvfølgelig væreafstemt af forskningens natur: hovedområde,graden af eksterne midler, samarbejdem.m. Og så kræver den, at universiteternehar et internt styringssystem, somhar overblik over aktiviteten ...”Universiteternes forskningsfrihedKjems nikker genkendende til påstandenom, at universitetet arbejder under friererammer end sektorforskningen”Det har jeg ingen problemer med. Deter frihed under ansvar...”Han mener, at der inden for kontraktenfortsat vil være et meget stort råderumfor forskerne til frit at vælge metode,samarbejdspartnere m.m. Men hvad medforskningsfriheden, den har universitetsforskernejo til forskel fra sektorforskerne?”De har jo friheden inden for de rammer,som de selv er med til at sætte. PåRisø er det forskerne og programlederne,som foreslår de konkrete projekter og milepælefor det kommende år, og det er afdelingslederneog direktionen, som i sidsteende godkender målene efter en interndialog.”Grundforskning:forskning med lang tidshorisontDet er blevet påstået, at der i den nuværendeforskningspolitik lægges optil, at universiteter og sektorforskningskal ensliggøres; at universiteternesgrundforskning skal til at styres efter desamme kriterier som sektorforskningsinstitutioner.Hvor nogle definerer grundforskningsom forskning, som man ikke kender resultatetaf, så har Kjems sin definition:”Det, som oftest kaldes ’grundforskning’er forskning med en lang tidshorisont.Det betyder, at jo længere tidsperspektiven forskningsplan har, des bedre skal denstyres. For mig som leder er det vigtigste,at institutionen har en relevant vidensopbygning,og der er ikke en interessemodsætningmellem universiteterne ogsektorforskningen”, siger han. ”Vi skalbare blive bedre til at udnytte hinanden”.Budgetgaranti som modydelse?Universitetsrektorerne konstaterer, at deter en alvorlig brist i Forskningsministerietsforslag til udviklingskontrakter, atuniversiteterne ikke kan få garanti for debudgetrammer –fx en flerårsaftale -Som jeg kender universiteterneer der i alt for høj gradbrugten input-styring, mens derikke er konsekvensstyretpå resultaternesom kontrakten skalopfyldes inden for.Budgetsikkerheder en problematik,som Jørgen Kjemskan tale med om.På Risø har manindgået sin andenresultatkontrakt medministeriet, og fordelen ved den kontrakter, at Risø fik lovning om uændrede finanslovsbevillinger,hvis man opfyldtekontraktmålene.Han har i den forstand også forståelsefor, at rektorerne søger budgetgarantiersom grundlag for udviklingskontrakterne:”En fornuftig ledelse på universitetetskal selvfølgelig arbejde for de bedsterammer til de bedste forskere på deres institutioner,så disse forskere kan arbejdemed en lang tidshorisont – inden for en’ansvarliggørelse’ ...”Selv om Risø således har fået lovningom budget-ro som belønning for at opfylderesultatkontrakten, kan Risø-direktørendog ikke uden videre støtte universitetsrektorerneskrav om budgetro forudviklingskontrakterne:”Man skal jo tænke på, at truslen vedikke at indgå kontrakt var, at vores bevillingkunne gå ned med 30 millioner kr.Nu er det lykkedes os at komme igennem,vi har klaret os godt, men det gøros jo ikke usårlige. Man skal jo tænke på,at det er en budgetro på papiret...”Men når Risø kunne få budgetro,hvorfor kan universiteternes så ikke?”Jeg kan da godt forstå, at en forskningsministerikke kan udstede håndfasteløfter om budgetro, for der kan jo heletiden komme ting på tværs. Og det er jopolitikerne, som under alle omstændighedersidder med den lange ende - ogsåhvad angår Risøs kontrakt...”Ansvarliggørelse:konsekvensstyringPå Risø har man meget gode erfaringermed udviklingskontrakterne, og direktørenser ingen grund til, at universiteterneikke skulle kunne få det samme:”Universiteterne kunne have fordel afen dialog om, hvilken vej universitetet ogfagene skal arbejde. Udgangspunktet eren mål- og ramme –styring, hvor institutionen,som skal skafferesultaterne, selv kanbestemme midlerne.Som jeg kender universiteterneer der i altfor høj grad brugt eninput-styring, mensder ikke er konsekvensstyretpå resultaterne.En sådan styringskal hvile på en konkret dialog i hele organisationenom, hvilken vej man skalgå.For universiteterne kunne fordelenvære, at man kunne decentralisere indenfor en struktureret ramme, hvor de enkelteenheder – og helheden – tager sineegne mål alvorligt. Og når man har indgåeten kontrakt med ministeriet, betyder det joogså en accept af de mål, som man har”.Kjems understreger, at det er megetvigtigt, at man har opbygget et interntstyringssystem.”Og universiteterne skal have diskussionen,hvor man sætter sig nogle mål medundervisningen og forskningen. Nu skaljeg ikke give gode råd, men man kunnefor eksempel lave et system, hvor der kuner en forskningsplan for et institut, somomfattede den interne og den eksterntfinansierede forskning. Og hermed forenkles’den interne styring’. Så jeg vilvove den påstand, at den enkelte forskerpå Risø inden for de afstukne rammer harlige så stor forskningsfrihed som en universitetsforsker”,siger han og tilføjer atmålsætningsprocessen ansvarliggør såvelforskeren som ledelsen.jøFORSKERforum NR.122 – MARTS 1999 9


PræstationsangstKulturfagReducer ambitionerne og styrk pædagogikken,lyder det i en ny evaluering af litteraturfagene, der kaldes elitæreog upædagogiske. Litteraturfagene ryster på hovedetV”Vi er grundlæggende uenige med evalueringsrapportensanbefalinger om, at viskal sænke vores faglige niveau. Det kanvi ikke bruge til noget i vores faglige udviklingsarbejde.Det er en kortsigtetløsning, og den er ikke i tråd med opfattelseninden for det danske uddannelsessystem,der fastslår, at det gælder om, atvære så godt rustet og så internationaltorienteret som muligt”.Institutleder Ole Birklund Andersenfra litteraturhistorie ved ÅU, tager til genmælemod en ny evaluerings barske bedømmelseaf litteraturfagenes studiemiljøi Danmark.Evalueringen konkluderer, at de evalueredefag har et meget højt fagligt niveauog meget ambitiøse studerende og lærere,samt at kun omkring 1 ud af 3-4 af de udspurgtestuderende var utilfredse med uddannelsen.Men samtidig betegnes uddannelsernesom elitære, da de ikke hartilpasset deres pædagogiske metoder tilmasseuniversitetet – de lever stadig ielite-universitetets tid.Resultatet er en udbredt præstationsangstblandt de studerende, store frafaldsprocenterog lange gennemførelsestider.For at forbedre studierne anbefales det, atVlærernes – og studenternes – ambitionerneddrosles, den pædagogiske indsats opprioriteres,og at uddannelserne i øvrigtkoordineres bedre.EliteuniversitetPå litteraturfagene har de sovet i timerne.Det er ikke gået op for dem, at de ikkelængere befinder sig i 70’erne, hvor derkun var et lille optag af studenter, men i90’erne, hvor det at studere litteratur erblevet næsten lige så moderne som at gå isorte Lewis cowboybukser, og hvor universiteternesstatus som masseuniversitetfor alvor er blevet fasttømret. Der er ikkelængere den tætte kontakt mellem studerendeog underviser, som der var tidligere,fastslår evalueringen.På Aarhus Universitet kan institutlederengodt nikke genkendende til, at der erblevet flere studerende per lærer, og at detnødvendigvis må få en negativ indflydelsepå studiet. Men på litteraturfagenehar man ikke sovet i timen.Problemet er i stedet, at der ikke erfulgt økonomiske ressourcer med det stigendestudenteroptag. Og det nytter ikke,at evalueringen skyder skylden på faget,når den i virkeligheden ligger hos de bevilgendemyndigheder, forklarer institutlederen.Han undrer sig også over, at evalueringenskyder så skarpt mod litteraturfagene,når det samtidig konstateres, atdet faglige niveau er højt, at de studerendeog lærerene er ambitiøse samt athovedparten af de adspurgte dimittenderog studerende er glade for uddannelsen.”Det bemærkelsesværdige er, at brugerundersøgelsenidentificerer et flertalaf både studerende og dimittender som ermeget tilfredse med uddannelsen, nemlig65 pct. Og gruppen af ’meget utilfredse’er på 3% og ’utilfredse’ er på 17 pct.”,siger han med henvisning til evalueringensanalyse af forholdene på litteraturhistoriepå Aarhus Universitet.PræstationsangstI evalueringen fokuseres i stedet på, at litteraturstuderendelider af præstationsangstog ofte falder fra uddannelsen. Uddannelsernekendetegnes ved, at de studerendeog lærerene stiller så store krav tilsig selv og deres omgivelser, at det resultereri en udbredt præstationsangst: ”Detgiver udslag i, at de studerende er bangefor både deres medstuderende og underviseresamt for, at præstationerne ikkebliver vurderet til højeste udmærkelse”,skriver evalueringspanelet.Ole Birklund Andersen benægter ikke,at der findes præstationsangst på litteraturhistoriei Aarhus, men han mener, deter et tvetydigt fænomen, der dels afspejler,at det faglige niveau er og skal værehøjt, samt at de forringede bevillingerstresser og ødelægger studiemiljøet. Tilgengæld medgiver han, at frafaldet erstort. Men rapporten svigter ved ikke atanalysere denne problematik. ”Hvad erfrafald? Det er så nent at sige, at frafaldeter for stort. Men vi ved ikke hvor de frafaldneforsvinder hen. Tager de til andreoverbygningsuddannelser på Aarhus Universitet,sådan som den nye studiestrukturlægger op til, eller dropper folk helt ud?Vi ved det ikke”, siger Birklund Andersen.Til gengæld er han overbevist om, atde ringe fysiske rammer på humaniora påAarhus Universitet gør sit til at øge frafaldet.Eksempelvis er der kun 16 studiepladsertil samtlige 1600 studerende vedde æstetiske fag.Endelig mener evalueringspanelet, atden pædagogiske indsats skal styrkes pålitteraturfagene, hvor underviserne har entendens til at vrænge lidt ad pædagogisketiltag, og i øvrigt ikke lægger tilstrækkeligvægt på deres rolle som formidler affaget, når de underviser. Igen må BirklundAndersen melde hus forbi. ”Jeg vil ikkesige, at alle underviserne er gode pædagoger,men vi gør en stor indsats her påinstituttet. Og vi evaluerer fortløbendeundervisningen”, siger han.På Aarhus Universitet er både adjunkterog deres supervisorer tilknyttet kurseri pædagogik.VL10 FORSKERforum NR.122 – MARTS 1999


Frikøb ødelæggerKulturfag lider under, at de faste VIP’ere for ofte bliver frikøbt,konkluderer evaluering af kulturfagF”Forskningsprojekter dræner ofte uddannelsernefor faste undervisere i længeretid, således at de studerende overvejendeundervises af eksterne lærere”.”Det er nødvendigt at finde en andenpraksis for frikøb, der sikrer at hovedpartenaf undervisningen varetages af fastansatteundervisere”.Sådan lyder kritikken i en evalueringaf ”kulturfagene” på universiteterne. Frikøbsproblemeter specielt alvorligt fordisse uddannelser, da de er forholdsvisnye og er sammenstykket af mange forskelligefag. De studerende ender derforlet med, at de ved lidt om dette og hint,når de får kandidatbeviset i hånden, ogde mangler derfor en overordnet fagligforståelsesramme.Trods den skitserede kritik roses fageneogså meget i evalueringen, og densamlede konklusion lyder: ”Fagene vurderesalle i evalueringen som indholdsmæssigtvelfungerende, med fagpersoner,der har højt videnskabeligt niveau og medambitiøse og motiverede studerende”.Få faste lærereDe studerende på kulturfagene risikerer atgå igennem hele uddannelsen, der beståraf et to-årigt overbygningsforløb, uden atmøde en fastansat lærer, da disse ofte erfrikøbt til forskningsprojekter.I stedet er det hovedsageligt undervisningsassistenterog eksterne lektorer udenen fast tilknytning til fagene, som demøder i klasselokalerne og til forelæsningerne.Og af god grund kan man ikke forvente,at de løstansatte kan skabe denstore sløjfe, der binder faget sammen.Det konkluderes i evalueringen af desåkaldte kulturfag, der består af tre uddannelseri kultur, æstetik og kulturformidlingpå Københavns, Århus ogOdense Universitet. (Kulturfagene er evalueretsammen med litteraturvidenskabog –historie).Uddannelserne opfattes af de studerendesom diffuse, ukoordinerede ogusammenhængende. Problemet er isærudtalt på ’Æstetik og Kultur’ på AarhusUniversitet, hvor selv professoren er frikøbttil et stort anlagt forskningsprojekt.Tillidsmanden:uheldigt men forståeligtJohn E. Andersen, fællestillidsmand påKUA, er enig i, at frikøb fra undervisningener et generelt problem. ”Frikøb i denform, det praktiseres i, betyder nok, at derforegår værdifuld forskning, men detbetyder desværre også, at forskning ogundervisning adskilles. Frikøbsformer,hvor der er en mindre undervisningsforpligtelse- specielt inden for det forskningsområde,man frikøbes til, ville rådebod på denne utilsigtede skadevirkning”,siger han.Han synes dog ikke, at man skal bebrejdede enkelte lektorer og professorer,at de gerne vil være med i den forskningsmæssigefrontlinje i stedet for atskulle leve med stadigt dårligere forholdpå universiteterne, hvor studenter-lærerratioenstadig ændres i den forkerte retningog hvor universiteterne genereltudsultes økonomisk.”Og nu er arbejdsbyrden i de ordinærelektor- og professorstillinger så stor, atmange forskere føler sig pressede til atsøge om eksterne midler for at gennemførestørre forskningsprojekter”, lyder detfra KUA-tillidsmanden.Det er derfor – desværre - både af hensyntil de tilbageværende kolleger og tilde studerende – blevet nødvendigt at sættekvoter og grænser for omfanget af frikøbved et institut eller fagområde, fastslår han.Dekanen:frikøb dækker kun forskningstidPå KUA er der indført kvoter for frikøbaf VIP’ere, hvor max en tredjedel af defaste lektorer og professorer på et fag måvære frikøbt samtidig. Og den enkelteforsker må inden for en 10-årig periodehøjst være frikøbt i 5 år. Internationalt seter KUA-ordningen udtryk for et blødtkompromis.Eksempelvis er den meget mindrerestriktiv end dens pendant i Tyskland,hvor ’seniorforskere’ kun kan administrerebevillinger, der så bruges til ungeforskere uden fast stilling.Ifølge dekan John Kuhlmann Madsener kvoterne ikke det centrale aspekt afproblemet. ”Når forskerne frikøbes, er detofte kun undervisningsdelen, som de frikøbesfor. Og derfor er der ikke mulighedfor at opslå en lektorvikar-stilling, hvilketville kompensere for problemet”, sigerhan. Han medgiver dog, at KUA måske ernødt til at revidere deres frikøbsregler, daat deres bevillingssituation ikke ser sågodt ud for næste år.VLFORSKERforum NR.122 – MARTS 1999 11


Dekan Karl Pedersen (tv.) og denfhv. institutleder Ivan Stensgaard eri en anden verden end evalueringenaf de hårde naturvidenskaber.ForvridningEvaluering blev fulgt op af dramatiserende pressemeddelelser,som satte en politisk dagsorden– men som forvrider det saglige indholdD”Det er sært, at vi skal til at have offentligedebatter på så tyndt et grundlag. Mennogen har åbenbart har meget travlt medat lave markante pressemeddelelser omevalueringer, og at pressemeddelelserneskal sætte dagsordenen for, hvad der ervigtigt. Den slags lancering af vigtigeting for os er skadelig for området ...”,siger AU-dekan Karl Pedersen i en kommentartil den offentlige omtale, der harværet af evalueringen af de hårde naturvidenskaber.Her meldte først Evalueringscentret udmed en pressemeddelse, dernæst Undervisningsministeriet– og så halsede dagspressenefter budskabet: at dårlig undervisningog dårlig ledelse er årsagen til, atså få søger fagene. Og bare fem dageefter, at evalueringen blev offentliggjortvar undervisningsminister Vestager udemed sin politiske konklusion: at naturvidenskabsfrafald i meget høj grad skyldesen undervisning, der er både håbløst forældetog overvejende sigter mod, at destuderende senere skal forske.”Det er konklusioner, som vi er uenigei, først og fremmest fordi studentertilfredshedenfaktisk er stor på studierne.Men det værste er, at det bliver pressemeddelelser,som sætter dagsordenen forden offentlige diskussion og politiske initiativer– og det er et meget løst og ensidigtgrundlag for en seriøs diskussion afhele evalueringen”.Han tilføjer, at beskyldningen om atvære for ”forskningsfikseret”, og spørgsmåletom, hvorvidt der er bredde nok istudietilbuddet, diskuteres løbende på fagene:”men en seriøs analyse af detspørgsmål, er for eksempel noget, somskal drøftes i ro og mag – og ikke gennemmarkante udtalelser i pressen”.Undervisningsministeriet forvriderEvalueringsrapporter kan man forholdesig til. Men at andre søger at sætte dagsordenerigennem pressen er straks alvorligere,fordi det er vanskeligt for fagene atfå debatten tilbage på et sagligt niveau.Pressemeddelser om de hårde naturvidenskabervar med til at afspore sagligheden,siger den netop afgåede institutleder påAU-fysik, forskningsprofessor IvanStensgaard.Han peger på, at der sker en drejning afindholdet fra selve rapporten til Evalueringscentretspressemeddelse og over tilUndervisningsministeriets pressemeddelelse,hvor sidstnævnte laver en dramatisering,som der ikke er belæg for i selveevalueringsrapporten:Evalueringscentrets pressemeddelelsesiger, at uddannelserne må prioritere undervisningfrem for forskning, men at det fagligeniveau er højt, og at de studerende genereltset er tilfredse med deres uddannelser.Den efterfølgende pressemeddelelsefra Undervisningsministeriet siger derimod:De hårde naturvidenskaber ved KU,Odense og Århus har ”for upædagogiskundervisning, og for stort og krævendepensum de første år. Det fører til, at færresøger ind på uddannelserne og at mangefalder fra”. Det konstateres, at det socialemiljø er for dårligt.Ivan Stensgaard: ”Undervisningsministerietspressemeddelelse er urigtig, nårder tales om ”upædagogisk” og ”dårligtmiljø”. Det harmonerer altså ikke med, atlangt de fleste af dimittenderne er tilfredse...”jøTilfredse”I evalueringsrapporten om ’de hårde naturvidenskaber’laves der en modstillingmellem et højt forskningsniveau og enhøj kvalitet i undervisningen. Bortset fra,at vi ikke er enige i den, må vi jo indrømme,at forskning i naturvidenskabaltid er elitær. Så der vil altid være enspænding, som man skal være opmærksompå. Og vores målsætning er da atkunne begge dele ...”Uddannelses-evalueringen af de hårdenaturvidenskaber gav fagene en hård medfart:Det faglige niveau er godt nok højt,men der uddannes alt for få. Og fagene måselv tage deres del af skylden. Især iÅrhus, men også i København herskeren elitekultur, som ligefrem skræmmermindre kvalificerede bort, fordi fokuseringenpå forskning og de forskerstuderendeer for stor, hed det i evalueringsrapporten.En af de hårdeste karakteristikker rammerÅrhus-fysik, som nok har et uomtvisteligthøjt (forsknings-) niveau, men sommed fordel kan omdirigere – ”menneskeligesåvel som materielle” – ressourcer tilundervisning og de studerende. Studieforløbeter tilrettelagt med særlig hensyntagentil dem, der går forskervejen og imindre grad dem, der går efter kandidatgrad,bachelor eller et bifag, hedder detblandt andet (se FOfo 121: ”Elitære uddannelser”).FORSKERforum har konfronteret dennetop afgåede institutleder Ivan Stensgaardog AU-dekan Karl Pedersen medkritikken – og de har svært ved at accep-12 FORSKERforum NR.122 – MARTS 1999


studenterÅrhus-fysik blev hårdt kritiseret ievalueringsrapport – og erslet ikke enig i rapportens konklusionertere dens argumentation og anbefalinger.”Det lyder så bombastisk, at vi skullefornægte konklusioner og anbefalinger ievalueringen, for der er utvivlsomt ting,som kan forbedres – og det arbejdes derløbende med”, siger de i kor. ”Men der erikke talmateriale eller beviser på, at undervisningenfor eksempel er ”upædagogisk”.Dimittend-tilfredsheden er derimodstor, når over 75 pct. giver udtrykfor tilfredshed. Så vi må derfor konstatere,at evalueringspanelet giver udtrykfor en holdning til faget ...”Tilfredse studenter”Vi er simpelthen uenige i evalueringenshovedkonklusioner: at fysik ikke prioritererundervisningen højt nok i forhold tilforskningen, og at vi dermed selv er skyldi en vigende studentersøgning til de hårdenaturvidenskaber. Der er nemlig intet belægfor, at vores studenter skulle være mereutilfredse med undervisningen end andrefag – tværtimod viser dimittend-undersøgelsenfaktisk, at de har været rimeligttilfredse ...”, siger den tidligere institutleder.”Evalueringens argumentation holderdermed ikke: at vores måde at gøre tingenepå ikke er hensigtsmæssig for denstudentergruppe, som kommer ind. Manhar omvendt heller ikke belæg for atpåstå, at der ville komme flere studenter,hvis vi lagde undervisningen om”.I evalueringsrapporten er der enkeltestilbrud fra en formel tone. Det sker foreksempel der, hvor det siges, at det villeklæde Århus-fysik ”at sende nogle af sinevidenskabelige koryfæer ned påførste-årsundervisningen.”Det er en spids bemærkning –og ikke helt seriøst. Folk underviserselvfølgelig der, hvor manfår mest ud af dem ...”, lyder institutlederenskorte replik.Differentiering for forskereog for gymnasielærereAf rapporten fremgår det, at hvisstudenten ikke hører til blandt debedste, så har studierne ikkenogle tilbud til vedkommende.Mellem linierne anbefales detkraftigt, at der sker en fremtidig”differentiering af undervisningen”.Anbefalingen lyder, at dertilrettelægges uddannelsesforløb,så også studenter med B-niveau ifysik indgår i rekrutteringsgrundlaget.Forslagene om at erhvervstone– at professionsrette – er da eninspiration, som vi tager alvorligt,mener Stensgaard og Petersensamstemmende. Men så enkelter det ikke.”De vil gerne have et mere differentierettilbud i undervisningen.Men så må vi ’føre krigenover i fjendens lejr’ og spørge:Hvad er det, evalueringspaneletvil? Det er nemlig også et spørgsmålom at forholde sig til virkeligheden,og her er det Undervisningsministeriet,som definerernogle strukturelle barrierer. Vi har i Århushaft succes med vores forskerspor med2+2+4 år (hvor studenterne vælger ph.d.-vejen, før de har taget scient.-graden, red.),og derfor vil vi ikke presses ind i den ordinære3+2+3 år (bachelor-kandidat-ph.d.)for strukturens skyld ...”, siger dekanen.Han tilføjer, at fakultetet som ønsket afpolitikerne lavede ba-uddannelser specieltdesignet til folkeskolelærere, meningen – eller få – meldte sig.”Det viser – om ikke andet – at hovedproblemeter, at der er meget lidt interessefor de hårde naturvidenskaber. Ministerietser gerne, at vi laver bachelorspor,men det er altså svært at blive ved, når derikke er nogen søgning, jf. folkeskolelærerne.Omvendt har fakultetet selv bedt om at fålov at lave specialiserede spor, men det er blevetafvist i ministeriet, fordi der skal være’ekvivalens’, hvor de studerende kan bevægesig på tværs - i systemet. Den ministerielleafvisning er en anden strukturel barriere.Dekanen varsler dog, at fakultetet kommermed et udspil, hvor der laves flerespor, hvoraf et skal prioritere didaktikkeni faget og dermed rette sig mod formidlereog gymnasielærere.Men dekanen savner en grundlæggendedebat om, hvad man ønsker, førstudierne laves om: ”Det er for nemt atsige, at alt skal laves om fra bunden, nårman i dag har man nogle gode produkter isystemet. Det er jo det grundlæggendespørgsmål til masseuddannelser, hvorman lægger niveauet og indsatsen. Enændring fra bunden kan betyde, at mantaber enten den ene gruppe eller denanden. Så det kræver en grundlæggendeog principiel diskussion”Post doc contra adjunkt-stillingerRapporten konstaterer, at der på Århusnaturvidenskabsker en klar prioriteringaf forskning over uddannelse fra både ledelsens,fakultets- og institutside. Detkommer bl.a. til udtryk ved en manglendemotivering af underviserne til såvel pædagogiskefteruddannelse som pædagogisknytænkning i forbindelse med undervisningen.Problemet accentueres derved, atÅrhus ikke benytter den treårige adjunktstilling,men udelukkende baserer sig på1-2 årige post doc’ere (forskningsadjunkturer).”Den 3-årige adjunktstilling – inkl.pædagogisk udvikling – er ikke i harmonimed stillingsstrukturen, for man skal joud i konkurrence på sin forskningsproduktion,når man søger faste stillinger.Den normale adjunkt får ikke samme mulighederfor at kvalificere sig forskningsmæssigt.Omvendt kommer undervisningserfaringjo ved at prøve det, og det erjo ikke sådan, at vores post doc’ere ikkeunderviser. Det gør de skam ..”, lyder dekanenssvar på kritikken af Åhus-modellen.De hårde naturvidenskaber idefensiven?De hårde naturvidenskabelige uddannelserpå universiteterne har reageret kraftigtpå evalueringsrapporten om matematik,fysik og kemi. Der henvises til, at hovedproblemerneligger uden for universiteterne:folkeskolens manglende motivering,rekrutteringsproblemer, fordi studenternesøger mod humaniora osv. Menburde fagene ikke være ydmyge over forrapportens kritik?”Vi gør et godt og sobert arbejde. Detbetyder ikke, at vi negligerer rapporten,hvor vi selvfølgelig lader os inspirereaf de bedste elementer: erhvervstoning,professionsretning m.m.”.Men hvordan har institutlederen ogdekanen det med at være bragt i defensivenaf evalueringsrapportens kritik oganbefalinger?”Vi har ingen grund til at være i forsvarsposition,for uddannelserne går godt ogdimittenderne viser rimelig grad af tilfredshed.Det er da rigtigt, at det væsentligsteproblem for os er rekrutteringsproblemet,men rapporten går altså galt, nårde kobler det problem til vores undervisning...”Selv om institutlederen og dekanen såledesikke holder sig tilbage fra at sigederes mening om evalueringsrapporten,kan FORSKERforum dog ikke lokke enkarakter efter 13-skalaen ud dem:”Det er for poppet. Der indgår jomange facetter: Der er da noget, som visagligt kan bruge til inspiration og så erder konklusionerne. Så samlet set er den’af nogen værdi’ ...”, slutter de.jøDe hårde naturvidenskaberFORSKERforum NR.122 – MARTS 1999 13


Fusion af personale påSyddansk UniversitetVirksomhedsoverdragelse betyder bedømmelse af nogle VIP’ereFusionen til Syddansk Universitet har betydet,at ca. 20 samfundsvidenskabeligeVIP’ere ved det tidligere Sydjysk Universitetscenteri Esbjerg skal igennem enpersonlig stillingsvurdering, hvor der delsses på, om de enkelte ansatte opfylderstillingsstrukturens krav og dels på, hvorledesde kan indplaceres i den fremtidigestruktur.Såvel procedure som vurderingskriterierforegår helt efter reglerne, sigerDJØF-tillidsrepræsentant Eva Roth:”Proceduren er lavet i henhold til reglernefor virksomhedsoverdragelse, hvoren ny arbejdsgiver kan orientere sig om,hvilke medarbejdere, der følger med oghvor de pågældende så skal indplaceres istrukturen”.I henhold til reglerne om ”virksomhedsoverdragelse”kan fusioner ikke brugessom afskedigelsesgrund i sig selv.Fyringer skal således være rimeligt begrundeti den enkeltes eller ansættelsesmyndighedensforhold. Det betyder ipraksis, at universitetet skal søge at indplacerede overtagne medarbejdere i institutionen,hvis deres gamle funktionbortfalder.VurderingskriterierDe ansatte er blevet bedt om at indsendecurriculum vitae, publikationsliste samtoplysninger om hidtidige undervisningsogforsknings-indsats. De er samtidigbedt om at medsende eventuelle fagkyndigevurderinger fra andre universitetereller højere læreanstalter.Kriterierne for vurderingen skal omtale• personens videnskabelige niveau i forholdtil universiteternes stillingsstruktur• personens hidtidige forskning i forholdtil Esbjergs særlige indsatsområdersamt• personens undervisningserfaring.På baggrund af det indsendte materialevurderer bedømmelsesudvalget, hvordanden enkelte vip’er kan indplaceres på detsamfundsvidenskabelige fakultet. Udvalgetafgiver en indstilling, og det er så dekanen,der træffer den endelige afgørelse.Der er ikke taget stilling til, hvad derskal ske, hvis en medarbejder ikke opfylderkriterierne:”Det er et helt hypotetisk spørgsmål.Vi ser vitterlig ingen grund til bekymring.Mange er allerede vurderet universitært,og når nogle ikke er det, så skyldesdet de arbejdsopgaver, som de har varetagetsom følge af den store eksternefinansiering, fx administration eller konsulentopgaverm.m. Og disse særligeforhold er der taget stilling til ved bedømmelsen”,siger tillidskvinden.Hun henviser til, at det er aftalt medfakultetet, at vurderingen skal tage hensyntil de særlige arbejdsvilkår ved SUC,hvor nogle medarbejdere i nogen grad harværet beskæftiget med forskningsadministration,hvor en høj grad af ekstern publiceringhar ført til en anden publiceringsadfærdog hvor nogen forskning harværet anvendelsesorienteret m.m.Udvalget forventes at være færdigmed indplacerings-vurderingen omkring1. marts.14 FORSKERforum NR.122 – MARTS 1999


Kølleslag og nørderTrøjborg var på hjemmebane ved ingeniørkonferenceom årsagerne til rekrutteringsproblemer.Problemerne er dårligt image og humanistisk kølleslagi folkeskole og på gymnasiet - ikke ingeniøruddannelsenD”Da min søn fortalte sin lærer, at hangerne ville læse på HTX, der er dendirekte vej til ingeniørverdenen, efterfolkeskolen, blev han på det kraftigstefrarådet det af sin lærer, der ikke kunnese noget spændende ved det”.Minister Jan Trøjborg følte sig tydeligvismere på hjemmebane end når hanoptræder for mere bløde fagområder, såforsamlingen oplevede en veloplagt forskningsministerpå bladet INGENIØRENskonference om ingeniørfagenes rekrutteringsproblemer,da han fortalte om sin senesteoplevelse af ingeniørfagenes statusblandt skolelærere.Ministerens oplevelse fik mange tilstedeværendetil at nikke genkendende. Deter nemlig ikke ingeniøruddannelserneeller –karrieren, som er problemet. Trodsnuanceforskelle i forsamlingen var derenighed om, at rekrutterings-problemethovedsageligt skyldes det såkaldte humanistiskekølleslag i folkeskolen og på gymnasietsamt ingeniørers ”imageproblem”.Stemningen og kampånden var i top påmødet, der blev afholdt i en sal proppetmed pinger fra det private erhvervsliv,hvor Nokia sad skulder ved skulder medIntel, og det blev besluttet, at Ingeniørforeningenskulle tage initiativ til at etablereen ’tænketank’ med medlemmer fra ministerier,fagforeninger, universiteter og detprivate erhvervsliv, der kan tackle problemerne.Humanistisk kølleslag”Chancen for at møde en begejstret folkeskolelærerer en til en million”. Tunetsom en bokser på vej mod en VM-titelslog Lars Goldschmidt fra Dansk Industritonen an. Han anklagede folkeskolenog gymnasiet for at være rene udklækningsanstalterfor humanister.De unge rammes af et humanistisk kølleslagi folkeskolen og gymnasiet. Detekniske fag er håbløst underrepræsenterede,og det bliver ikke bedre af, at lokalerneog apparaturet er det samme, somda han gik der for 20 år siden, forklaredeGoldschmidt. Resultatet er, at de ungeikke for alvor præsenteres for de naturvidenskabeligeog tekniske fags muligheder.Humaniora derimod har bedre betingelserog får derfor slået kloen i forholdsvisflere af de studerende, fastslog han.Direktør i UndervisningsministerietTorben Kornbech Rasmussen bekræftede,at der måske var lidt om snakkenom det humanistiske kølleslag, men atUndervisningsministeriet barsler medforslag, der skal styrke natur og teknik ifolkeskolen og binde de ’hårde’ fag meresammen i gymnasiet. I gymnasiet skal detikke længere være muligt at tage matematikpå højt niveau uden også at tagefysik eller kemi. Han understregede dog,at de tekniske og naturvidenskabeligefags rekrutteringsproblemer er et globaltfænomen: ”Man kan ikke bebrejde dendanske folkeskole, at de har problemermed at rekruttere studerende til teknik ognaturvidenskab i Hong Kong”.Forskningsminister Trøjborg reageredepå denne fatalisme: I Finland har denæppe problemer med at rekruttere til detekniske og naturvidenskabelige fag. Derved de studerende, at der er fremragendekarrierer, der venter forude, forklaredehan med henvisning til, at det virkelig erinden for IT-branchen, at det sner i Finland.Til trods for, at slagene regnede nedover humaniora, var der generel enighedom, at det ikke nyttede at skælde ud påhumaniora og jamre.Imageproblem“Som ingeniør har vi et imageproblem.Vi bliver opfattet som nørder, men det erforkert. Ingeniørens arbejdsområde ermeget bredt og kreativt”, forklaredeJesper Larsen fra De studerendes erhvervskontaktpå DTU.Ingeniørers job strækker sig fra decideredelederfunktioner over kreative arbejdsopgaver,hvor nyskabelse er i centrum,til ulandsprojekter, der går ud på atredde verden.”Det synes jeg ikke, vores image afspejler.Og jeg anbefaler, at vi laver enkampagne for at komme imageproblemettil livs. Skolerne skal også give en merenuanceret information om studiet, ogvirksomhederne skal informeres bedre”.Han suppleredes af prorektor KnutConradsen fra DTU: ”Vi skal slet ikkebruge betegnelsen nørder. Det nytterikke, at vi sniger os hen langs væggen. Viskal være stolte af at være ingeniører. Viskal være stolte af vores faglighed”.Knut Conradsen havde fået til opgaveat fortælle om, hvorvidt det ikke var ingeniørskolernesegen skyld, at de studerendesvigter. Ikke overraskende mentehan ikke, at det er tilfældet. ”Vi har heletiden stået for faglig fornyelse på DTU”,sagde han og illustrerede en lang rækkenye videnskabelige DTU-initiativer.Han medgav dog, at der naturligvis varproblemer på DTU. ”Vi har nok for megetkatederstyret undervisning i starten, ogdet kan måske godt skræmme folk lidtvæk,” forklarede han. Men understregede,at grundlæggende er kvaliteten afuddannelserne så god, at det ikke er derfor,de studerende svigter.Anti-smertepædagogikPå Aalborg Universitet har de påbegyndtuddannelser, der kombinerer ingeniørfagog design bl.a. for at tiltrække flere studerendegenerelt – og specielt kvinder. Ogdet virker. Conradsen er da også positivtindstillet over for sådanne tiltag. ”Menman skal være klar over, at det ikke løserproblemerne med at rekruttere til ingeniørfagene,og at det på ingen måde må gåud over fagligheden i studierne”, sagdehan. Han pointerede dermed indirekte, atdet ikke var rigtige ingeniørfag.Lars Goldschmidt derimod var megettvivlende over for at lægge for megetblødt ind i ingeniørfagene: ”Vi skal vækfra denne her anti-smertepædagogik. Derer noget, som er svært at lære, og som gørondt, selv om pædagogerne synes, det erfor dårligt. I stedet for denne anti-smertepædagogikskal vi til at erkende, at det,som gør ondt, også er det som er udfordrende- ligesom inden for sporten …”.VLTeknisk videnskabFORSKERforum NR.122 – MARTS 1999 15


StyrStyringskontrakterDDet fremgår af Forskningsministerietsudspil er, at der skal opstilles mål for alleuniversitetets hovedopgaver, og at derskal angives succeskriterier, som skalvære indeholdt i kontrakterne i form afkvalitative og kvantitative outputmål.Dernæst skal der opstilles procesmål,som indebærer, at der opstilles handlingsplaner,analyser eller andet afklaringsarbejde.Det virker som en meget detaljeret planfor universiteternes arbejde på det forskningsmæssigeområde: “Afklaring af begreber,evaluering, opfølgning, forsøg,analyser og deklarering” (jf. ”idéskitsen”fra november 98). Men hvad er egentligden dybere hensigt med udviklingskontrakter?Og hvad kan de betyde for universiteterneog for forskningen?Det er vanskeligt at se det som andetend et forsøg på styring af ikke kun mål,men også af selve forskningsprocesserne.Hvis det skal give mening, forudsætterdet nemlig, at ledelsen mere eller mindreovervåger forskerne. Hvordan vil man ellerssikre sig, at målet med processen nås?Denne antagelsen bekræftes også i idéskitsensord: “ Erfaringerne viser, at derofte kan opnås en mere effektiv drift, hvisman overlader arbejdets organisering ogde interne prioriteringer til de ansvarligeledere på institutionerne”.Altså en stærk ledelsesstyret forskning.Men universiteterne er ikke produktionsvirksomheder,og det er et spørgsmålom en “stærk ledelse” motiverer til bedreforskning. Det mener vi ikke. Der skalselvfølgelig foretages en organisering ogprioritering af forskningen, men det harde fleste universiteter allerede i form afforskningsplaner og strategier.Procesovervågning?Vi ser meget gerne en dokumentationfor de erfaringer, der viser, at procesovervågningfører til en kvalitativt bedreforskning. Evnen til at være en god lederi forskningsverdenen handler om atkunne skabe et inspirerende fagligt miljø,at kunne kritisere, perspektivere og stillenye spørgsmål.16 FORSKERforum NR.122 – MARTS 1999


StyringskontrakterForskningsministeriets udspil afslører et fundamentalt ukendskabtil forskningens væsen og til hvad universiteterne laver,konstaterer AaU-lektor PREBEN H. RASMUSSEN og KU-lektor LEIF SØNDERGAARD,medlemmer af DM’s Universitetslærerafdelings bestyrelseingskontrakterFaglig kommentarDer kan bedre argumenteres for, at endetaljeret og processtyret forskning førertil tilpasning, standardisering og forudsigelighed.Resultatet er, at det hurtigt blivervigtigere for forskerne, ledelsen oguniversiteterne at out-putmålet nås somanført i kontrakten - end at ny epokegørendeerkendelse opnås.Vi er enige med Undervisningsministerieti, at der kun bør opstilles realtivt fåresultatkrav, selv om universiteterneskompleksitet gør det vanskeligt på éngang at dække alle væsentlige områder.Vier også enige i, at på dette stadium børudviklingskontrakter betragtes som etforsøg, hvor både universiteter og ministeriermå prøve sig frem for at lære hvordankontrakterne kan bruges positivt ogikke som et potentielt styringsinstrument.En genindførelse af detailstyring af universiteternevil være et meget uheldigt tilbageskridt.Det er sigende, at Forskningsministerietsudspil til kontrakter kun taler om målfor undervisning og forskning, men ikkefor personaleforhold: personalepolitik,lønforhold, efteruddannelse og sikkerhedsforhold.Heller ikke arbejdsforholdinddrages: ressourcetildeling til bygninger,fysisk arbejdsmiljø, apparatur o. lign.Eklatant fejlvurdering:benchmarking.Forskningsministeriet mener, at universiteterneskal bruge princippet om benchmarking,som indebærer en antagelse om,at hvis man sammenligner sig med “debedste” universiteter, vil man have en godmetode til at se, hvor langt man er nået isin forskning, og herudfra kunne vurdere,om ens ambitioner er tilstrækkeligt høje.Men hvem skal sætte målene og vælgehvilket universitet, man skal sammenlignemed? Og hvem skal vurdere succeskriterierne?Vi mener, at der i denne antagelse liggeren eklatant fejlvurdering af, hvordanforskning udvikler sig, og hvordan kvalitetog ambitionsniveau øges. Det vigtigsteprincip i forskning, der fører til nye, holdbareog perspektivrige forskningsresultater,er kritisk diskussion og dialog medandre forskere om teorier og metoder.Dette sker i dag gennem samarbejde, evalueringer,netværkssamarbejde, diskussioneri tidsskrifter, offentliggørelse af arbejdspapirerog på nationale og internationaleseminarer og konferencer. Udvælgelsenaf “de bedste” sker altså ved enopsøgning og vurdering af de forskere,der arbejder med det samme eller beslægtedeområder, evt. har et andet perspektivpå forskningen. Dette medvirker til athøjne ambitionsniveauet.Det sker ikke ved, at man først og fremmestleder efter de mest berømte universiteter,selv om der naturligvis godt kanvære sammenfald. I forskning bør ikkenavnet, men substansen være det afgørende.Nytteværdien – for hvad og hvem?Eftersom der er mange forskellige interesserpå spil i samfundet, vil der ogsåvære forskellige vurderinger af forskningensværdi. Det er naturligt i et demokratisksamfund. Vi kan gå med til, at derskal være en samfundsmæssig relevans,ikke at den nødvendigvis skal have ennytteværdi. Hertil kommer, at forskningensnytteværdi ofte ikke kan ses før senerei forskningsprocessen. Politiske styringstiltagvil være invaliderende for enfri og kritisk forskning.Politisk styring af forskningen.Vi vil gerne have forskningen vurderet ogdiskuteret i omverdenen. Det får vi alleredei dag, og det kræver ikke udviklingskontrakter.I den sammenhæng er det stærkt utilfredsstillende,at ministerierne for forskningog undervisning tilsyneladende (heller)ikke på dette område koordinererderes arbejde. Man synes helt at ignorere,at universiteterne er underlagt et lovkompleks:universitetsloven, hvilket burde afspejlesig i det politiske arbejde på området.Forskningsministeriet lægger op til politiskstyring af forskningen, da det er ministerierneog deres embedsmænd, derskal forhåndsgodkende universiteternesforsknings- og undervisningsprogrammer.Dermed fjernes en evt. kontrol fraFolketinget og lægges over i ministeriernesembedsværk til skade for den demokratiskeproces. Det vil være en trusselmod uafhængig universitetsforskning og-undervisning.Aftaler med arbejdsroVi savner mere indholdsmæssige overvejelserom, hvad det er man vil medforskningen. I stedet påduttes vi bureaukratisketiltag og forsøg på at måle ogoptimere nytteværdien af forskningen.Ministeriets udspil viser et fundamentaltukendskab til forskningens væsen. Manburde i stedet koncentrere sig om, hvordanbetingelserne for forskningen kan forbedres.Hvis udviklingskontrakter skal indgås,må vi stille krav om arbejdsro til forskninggennem økonomiske forpligtigelserfra ministeriernes side og administrativro. Det skulle ske ved:• at der i kontrakterne f.eks. indbyggesnogle politiske forpligtigelser fraministeriernes side,• en minimering af lovindgreb samt enforpligtigelse til at forbedre kvaliteten ilovarbejdet inden for universitetsområdet(i det omfang det er nødvendigt atlovgive),• at ministerierne opstiller højere mål fordokumentation forud for lovgivning,• at der føres en mere saglig dokumentationsanalyseaf behovet for et lovønskeog for konsekvenserne af gennemførelsenaf et lovforslag samt højere kvaliteti lovforslag.FORSKERforum NR.122 – MARTS 1999 17


En stødpudeUndervisningsassistenter kan ansættes og fyres fradag til dag, og de giver dermed de fastansatte større jobsikkerhed,konstaterer rutineret deltidsansatD”De løst ansatte er en stødpude for defastansatte, som man kan skrue op for,når der er brug for ekstra undervisere– og skrue ned for, når der skæres ned.Når vi er stødpude er det svært at kommeigennem med et krav om, at deltidslærerkategorienafskaffes - for lederne på institutionerneer jo de fastansatte ”kolleger”,som det ville ramme ...”Norbert Strade ved alt om, hvordan deter at være deltidslærer. Han har nemligværet det i 12 år med et semester somekstern lektor og den øvrige tid som undervisningsassistentved Institut for Lingvistiki Aarhus. Her har han bidt sig såmeget fast, at han har fået sit eget telefonnummer,hvilket er ganske usædvanligtfor en undervisningsassistent.Strade har dårlige erfaringer med forsøgenepå at forbedre vilkårene:”Løsninger har været diskuteret i DanskMagisterforening og blandt interesseredepolitikere gennem årene. Der har væretmange forslag, men intet er sket. Forholdeneer derfor ikke udtryk for en bevidstpolitisk planlægning, men resultatet af entænkning i udnyttelse af huller i et kompliceretregelsæt, først og fremmest at vi erbillig arbejdskraft, som arbejdsgiverneikke har nogen forpligtelser over for”.Gratisforskning”Forskningsbaseret undervisning” ernetop nu til debat i offentligheden, ogmange humaniora- og samfundsvidenskabeligeuddannelser bebrejdes, at altfor stor en del af undervisningen ikke erforskningsbaseret, idet den varetages afløst ansatte. Men mange deltidslæreresundervisning er i praksis forskningsbaseret– den betales bare ikke af arbejdsgiveren,men af arbejdsløshedskassen. Denløstansatte får løn som undervisningsassistentog supplerer indtægten med dagpenge,som så finansierer deres ”fritidsforskning”,lyder Strades påstand.”Universitetssystemet laver på denmåde dagpenge-tænkning, fordi manslipper for at betale for forsknings- ellerudviklingstid. Arbejdsgiverne forventeraf deltidslærerne, at de bruger deres fritidtil at udføre gratis forskning, og i mangetilfælde – hvor folk modtager dagpenge –at de bryder loven”, siger Strade. Og forholdetskærpes ved, at ua’ere ikke fårløn, men dagpenge i de undervisningsfriperioder juli-august og januar.Hans personlige forslag til løsning erikke indførelse af rene underviserstillinger,”fuldtidsundervisere”, men en forbedringaf forberedelsesfaktoren. Enløsning kunne for eksempel være amanuensermed tyve procents ”udviklingstid”,for arbejdet på universitetet kræver mulighedfor konstant faglig fornyelse. Menalle løsninger kræver først og fremmesten overgrænse for andelen af løse undervisere,fordi systemet ellers hurtigt finderhullerne til den billigste løsning.DOONESBURY (BY GARRY TRUDEAN)Hvad laver de løstansatte -og de fastansatte?Det er Strades personlige erfaring, at manofte finder de mest entusiastiske og dedikeredeuniversitetslærere blandt de deltidsansatte,fordi kun en udtalt loyalitetover for faget og de studerende kan fåmennesker til at finde sig i de utåleligearbejdsforhold.Strade mener, at der simpelthen manglerrespekt om det store arbejde, som deløstansatte laver. I stedet udlægges uaundervisningensom et problem, fordiden ikke er ”forskningsbaseret”. Han savnerdokumentation for, hvad de enkelteansættelsesgrupper laver:”Hvad med at skaffe sig konkret videnom forholdene, inden man begynder atudtale sig? Hvornår ser vi en undersøgelseaf nulforskerproblemet? En opgørelseover forskning og akademiskekvalifikationer, fordelt efter stillingstyper?En undersøgelse af, hvilken forskning,der ikke kan gennemføres på grundaf manglende bevilling eller mangel påkvalificerede forskere eller mangel påforskningsindsats hos fastansatte m.m.”,spørger Strade.”Jeg kender da mange udmærkede fastansatte,som er seriøse og dygtige. Ognogle steder har man forskningsvogtning,som muligvis bliver taget alvorligt. Menjeg kender da mange steder, hvor det ikkekontrolleres. Og alle kender da nogle fastansatte,som ikke producerer noget. Også er det blandt andet de løst ansatte, somskal lave arbejdet”.Han benægter, at sådanne krav er ”brødnid”over for de fastansatte, fordi hanmistænkeliggør de fastansattes indsats:”Det er bare et ønske om en dokumentationfor, hvilken rolle de løstansatteegentlig spiller i mange uddannelser. Deter utilfredsstillende, at der lige for tidenføres en offentlig diskussion om ’forskningsbaseretundervisning’ og ’heltidsundervisere’,uden at forholdene er ordentligtbelyst”, siger han og slutter: ”Men jegskal da ikke sige mig fri for, at jeg er trætaf, at når løstansatte brokker sig overderes vilkår, så bliver det psykologiseretsom et personligt problem for personen– og ikke for systemet”.jøFalsk kategoriVi laver arbejde som eksterne lektorer eller de fastansatte,men bliver betalt som undervisningsassistenter”Loftet på 780 løstimer om året for undervisningsassistenterog eksterne lektorerbeskytter de fastansatte mere, end detbeskytter de løst ansatte. Det betyder, atvi ofte må arbejde flere steder på et semester.Og det betyder, at de løstansattealdrig får en chance for at bide sig fast”,siger John Masen.Han har levet i nogle år som som løslærerpå engelsk, på litteraturvidenskab og påcand.negot.-studiet. Han foreslår, at timeloftetforhøjes til 1000 timer. ”Så er dermåske en chance for, at vi kan leve af det ...”Mason stod sammen med en rækkeandre undervisningsassistenter vedOdense Universitet bag en henvendelsetil DM for at få strammet op på de løstansattesvilkår.De havde ved en nærlæsning af stillingsstrukturenfundet ud af, at deres ansættelsesom ”undervisningsassistent” i virkelighedenburde kategoriseres som ”ekstern lektor”–arbejde. En ua’er ”varetager selvstændigundervisning inden for vedkommendesfag efter institutionens bestemmelse”, mensen ekstern lektor varetager (selvstændig)undervisning på et højt niveau, fordi der herkræves ”yderligere kvalifikationer, fxsærlige specialer og kundskaber eller andresærlige kvalifikationer”.”Kategoriseringen af vores arbejde erfalsk, for en ua’er skal ikke tilrettelægge siteget arbejde, men det gør vi – uden at blive18 FORSKERforum NR.122 – MARTS 1999


LavkasteAf lektor INGRID STAGE, næstfmd. i DMD”Stillingsstrukturen bør fortsat indeholdekategorier for timelønnede undervisereog midlertidigt projektansatte”.Ovennævnte anbefaling står som densidste i en række anbefalinger til ny stillingsstrukturfra Forskningsministerensrådgivende ekspertgruppe, som efter enrække møder foreslog en forenkling afstillingsstrukturen.Universitetslærere kan være udmærkettilfredse med forslaget om, at heltidsansattei ordinære stillinger bør udgøre den”altovervejende andel” af de ansatte, nødvendighedenaf forskningsbaseret uddannelseog anbefalingen af, at heltidsansatteprincipielt fastansættes efter ph.d.-niveaukombineret med en ”meriterings-model”for oprykning fra adjunkt til lektor og fralektor til professor. (se FORSKERforum 121:”Halvautomatisk oprykning”).Men ellers er forslaget noget af detmest skuffende og negativt overraskende,jeg længe har set.Udvalgets kommisorium har – som detselv bemærker – ud over stillingsstrukturi snæver forstand – også omfattet personalemæssigeog personalepolitiskespørgsmål i bredere forstand. Alligevelhar man ikke fundet anledning til at behandleog komme med forslag til forbedringaf vilkår for den store og stigendeandel af universitetslærere, som er løstansatte og timelønnede. Man stiller endikke som hensigtserklæring at nedbringeden alt for store andel af konfrontationstimer,som bliver læst ved løst ansatte undervisere.Det er helt uacceptabelt og heltubegribeligt - især efter den mediedebat,der har været om bl.a. ”forskningsbaseretundervisning” og ”fuldtidsundervisere” ide seneste måneder.Med ovennævnte formulering er deråbnet op for, at (u)ansvarlige universitetsledelser,som må slås med alt for lave taksametreog krav om mere holdundervisningpå masseuniversitetet, kan fortsættemed at anvende timelejer-undervisere istor målestok. Der bliver slet ikke lagt optil nogen form for begrænsning - ja faktisker der jo med det lille ord ”bør” endirekte opfordring til at gøre brug afdenne ansættelsesform.Uden anbefalinger på dette punkt erder en reel risiko for, at ministeren, embedsmændog politikere fristes til atkomme med en snuptagsløsning i form afet større antal fuldtidsunderviserstillingertil ”rugbrødsundervisning” på grunduddannelserne.Argumentationen kan blive,at forskningsbaseringen er sikret, blotpensum er tilrettelagt af forskere!I DM’s Universitetslærerafdeling(ULAB) vil vi stærkt advare mod at åbneop for en sådan stillingskategori, sommeget let kan gå hen og skabe et nyt kastesystempå universiteterne og reelt underminereforskningsbaseringen endnumere, end den nuværende brug af undervisningsassistentergør. Formålet med atfå fuldtidsansætte lærere til at levere tanker,som andre har tænkt, skulle angiveligtvære at give selve undervisningen enhøjere status på universiteterne. Mensådanne ”rugbrødsunderviserstillinger”vil uvægerligt blive uattraktive lavkastestillinger,der vil få den stik modsattevirkning - og reelt fjerne sammenhængenmellem undervisning og forskning.En formel til forbedring af ansættelsesforholdenefor løstansatte undervisere -uden at give køb på kravet om forskningsbaseringen- har været højt prioritereti ULAB gennem mange år, og vi harskitseret en løsning, der tager højde for,at de løstansatte består af forskelligegrupper:For den gruppe løstansatte undervisere,som har undervist i et par år ellermere i en disciplin relateret til deresspeciale, skal der oprettes et antal fuldtidsstillingermed udviklings- og forskningstid(minimum 25 pct.), som giverdem mulighed for at gå i gang med etforskningsprojekt, hvorefter forskningsandelenaf arbejdstiden skal forøges, såder bliver reel mulighed for kvalifikationpå ph.d. niveau og overgang til ordinærstilling.Den gruppe af de løstansatte undervisere,som startede deres “karriere”, førden nuværende stillingsstruktur blevindført, skal også have mulighed for atblive ansat i fuldtidsstillinger med minimum25 pct. udviklingstid og en mulighedfor at kvalificere sig til en ordinærstilling. Men at forpligte lærere, der harundervist i 15-20 år uden mulighed for atbedrive forskning, til at overgå til enegentlig forskningstilling vil ikke være rimeligt.Der kan derfor her blive tale omen form for fuldtidsunderviser-stillinger -men med krav om studieudvikling, pædagogiskudviklingsarbejde o.l. Samtidigbør der være et begrænset antal stillingeroprettet som en éngangsforanstaltning,hvor stillingerne falder væk ved afgang.En lille gruppe løstansatte er underviserei kunstneriske discipliner, indfødtelærere i visse sprogdiscipliner, visseidrætslærere o.l. De leverer uundværligog højt kvalificeret universitetsundervisning,som man ikke med nogen rimelighedkan forlange skal være forskningsbaseret.For dem kræver vi, at de skalansættes på overenskomstmæssige vilkårmed pension og en anstændig anciennitets-ogtillægsstruktur.En afgørende forudsætning for voresforslag om sådanne stillinger uden forden normale stillingsstruktur er, at der tilenhver tid skal fastsættes en samlet kvotepå max 10% af konfrontationsundervisning,der kan dækkes af den type stillinger,og at institutionerne i takt med tilførslenaf disse stillingstyper skal forpligtestil at reducere antallet af løstansatte timelærere.Endelig er der en fjerde gruppe af timelærere,som er de professions-arbejdendemed bijob som undervisere: advokater,tolke, administratorer, ingeniørerm.fl. De giver studierne et aktuelt pustudefra, og de skal fortsat kunne virke påuniversiterne. Men de bør ansættes someksterne lektorer og ikke som undervisningsassistenter.Faglig kommentarhonoreret for det. I nogle tilfælde underviservi jo på helt samme niveau som de fastansattelektorer, så anstændigvis kunne man joi det mindste give os en forberedelsesfaktorsom eksterne lektorer”, siger Mason.“I Odense varetages over halvdelen afundervisningen på nogle humaniorafag afløstansatte. Systemet kunne ikke fungereuden denne billige arbejdskraft. Der ersimpelthen ikke penge nok til at fastansætte.Undervisningsassistenter skalikke betales for at forske, får ikke løn i ferien,betales ikke for deltagelse i fællesmødereller for at udforme eksamensopgaverog så videre”, siger Mason.Ikke meriterendeHan har på tre forskellige ansættelsesstederfået et indblik i, hvordan ua-arbejdetregnes:”Al den snak om forskningskompetence– mens ingen snakker om, hvor god man ersom underviser. Det kan da godt være, atnogle af de faste lærere har fine papirer, mende kan altså ikke undervise. Og hvis du såtager din undervisningsopgave alvorligt ogleverer en undervisning, som du oplever, atstudenterne påskønner, så kan du ikke fåpapir på det. Det er ikke meriterende”.Det værste ved at være løstansat er, atdet er en meget usikker verden. ”Du vedaldrig, om du har arbejde i næste semester.Du ansættes altid i sidste øjeblik. Eksempelvisblev jeg ringet op lige før julmed tilbud om at undervise i dette semester.Det gav en måneds forberedelsestid– og det er på ingen måde optimalt for migeller for de studerende”, fortæller Mason.”Nu har jeg levet sådan i nogle år. Deter ikke sikkert, at jeg kan leve med denusikkerhed. Det er fristende at droppeuniversitetet for at få job i gymnasiet, vedvoksenuddannelserne eller lignende –hvis der ikke indføres en minimumskontrakt,fx et års ansættelse.Men hvis alle løstansatte holder opmed at undervise, så bryder systemetsammen ...”jøFORSKERforum NR.122 – MARTS 1999 19


Postbesørget blad nr. 57091(8245 ARC).Læserservice:SIDSTE NYHEDER– fra dag til dag …Her kan man indtaste sine-mail, så der fremoverindløber en besked, hvergang der er en nyhedpå FORSKERforumshjemmeside ...www.forskeren.dk

More magazines by this user
Similar magazines